1. No category

17. august 2015
Side 1 af 4
Valgøkonomi 2015 - 2019
1. Resume
Erfaringsmæssigt har det været afholdt gennemsnitligt et valg om året. Ud
fra denne forudsætning forventes valgopgaven i årene 2015 – 2019 samlet
1
set at koste 4,9 mio. kr. om året i gennemsnit. Det forventede forbrug vil
betyde et årligt underskud på valgkontoen på gennemsnitligt ca. 0,9 mio. kr.
Et ”standardvalg” vil resultere i et underskud på ca. 1,0 mio. kr. En del af
årsagen til dette er, at den forudsatte besparelse ved færre valgborde ikke
effektueres. En anden årsag er befolkningstilvæksten der betyder øgede
valgudgifter.
Antallet af valgborde vil kunne reduceres ved brug af digitale valglister. Dette
vil dog forventeligt medføre en netto-merudgift.
Befolkningstilvæksten betyder også, at der til hvert valg – alt andet lige –
afgives flere stemmer. Da tilskud til politiske partier er bestemt ud fra partiernes stemmetal til kommunalvalget, betyder dette også, at denne konto
udhules. Det anslås, at udhulingen fra 2018 vil udgøre ca. 0,1 mio. kr.
Den samlede årlige manko er dermed 1,1 mio. kr..
2. Forventede udgifter 2015 - 2019
Erfaringsmæssigt har det været afholdt gennemsnitligt et valg om året. I
indeværende år, samt den kommende fire-årige budgetperiode, er der afholdt folketingsvalg i 2015. Der foreligger en politisk aftale om en folkeafstemning senest med udgangen af 1. kvartal 2016. Der er kommunalvalg i
2017, Europaparlamentsvalg i 2019, og Folketingsvalg senest i 2019. For
overskuelighedens skyld Placeres det kommende folketingsvalg i 2018. I
tabel 1 nedenfor er opgjort de forventede udgifter til hvert af de nævnte valg.
Det skal bemærkes, at der er tale om skøn.
Tabel 1: Budgetterede valgudgifter 2014 – 2017 (1.000 kr. p/l 2014)
2015
Personaleudgifter
Ekstra udgifter til valg på søndage
Ekstra udgifter til valg på søndage - dutregulering
Diæter til valgstyrere og tilforordnede
Trykning af stemmesedler
Udsendelse af valgkort
Udskrivning af valgbøger og valglister
Valgopgørelsessystem (KMD)
Arkiveringsudgifter
Porto og fragt
1
FV
2016
Afstemning
942.629
942.629
935.550
100.000
1.068.7
79
166.667
115.811
935.550
50.000
1.109.21
7
166.667
57.489
16.000
16.000
2017
2018
2019
KV
1.535.3
26
FV
EP
942.629
935.550
100.000
1.138.2
92
300.000
115.811
942.629
942.629
942.629
935.550
100.000
1.199.6
19
300.000
100.892
16.000
16.000
943.650
125.000
1.220.7
60
166.667
147.473
70.000
16.000
Eksklusiv eventuelle udgifter i forbindelse med søndagsvalg
KULTUR OG BORGERSERVICE
Center for Økonomi og Personale
Aarhus Kommune
Center for Økonomi og Personale
Vestergade 55, Postboks 619
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 89 40 42 39
E-mail:
coep@mkb.aarhus.dk
Direkte e-mail:
aho@aarhus.dk
www.aarhus.dk
Sag: 15/019069-1
Sagsbehandler:
Anders Hovmark
Tjenestekørsel og taxa
Transport af valgmateriel
Lokaleleje
Håndværkerregninger
Kontorartikler og skilte
Fortæring
Leje af service m.v.
Annoncer
Andre varekøb
Andre tjenesteydelser
It-anskaffelser
Nyt valgsted Dokk1
Flere brevafstemningssteder
I alt
65.000
65.000
60.000
80.000
90.000
500.000
25.000
15.000
5.000
65.000
90.000
65.000
65.000
60.000
80.000
90.000
500.000
25.000
15.000
5.000
65.000
90.000
100.000
4.505.4
36
100.000
4.437.55
1
65.000
160.000
60.000
80.000
90.000
700.000
25.000
15.000
5.000
65.000
90.000
50.000
100.000
5.729.8
75
65.000
65.000
60.000
80.000
90.000
500.000
25.000
15.000
5.000
65.000
90.000
50.000
100.000
4.758.2
82
65.000
65.000
60.000
80.000
90.000
500.000
25.000
15.000
5.000
65.000
90.000
50.000
100.000
4.804.6
89
Kommunalvalget er dyrere end folketingsvalget primært på grund af et større
personaleforbrug.
En række af udgifterne i forbindelse med et valg er afhængigt af befolkningstallet. Det gælder i særdeleshed udsendelsen af valgkort. Diæter er ligeledes
delvist afhængigt af befolkningstallet.
3. Forventede udgifter i forhold til de afsatte midler
Et gennemsnitsvalg i den pågældende periode koster ca. 5,0 mio. kr.23 Den
årlige ramme til valg udgør ca. 4,0 mio. kr. Den årlige manko på valgkontoen
i den beskrevne periode udgør således 1,0 mio. kr.
I tabel 2 vises, hvordan det årlige resultat på valgkontoen vil være, med forudsætningerne i tabel 1.
Tabel 2: Budgetteret resultat i forhold til rammen
Ultimo
2014
Ramme
Budget
Resultat
Akk. Opsparing
2.587.775
2015
2016
FV Afstemning
3.982.373 3.982.373
4.715.436 4.437.551
-733.063
-455.178
2017
KV
3.982.373
5.729.875
1.747.502
1.854.712
1.399.534
-347.968
2018
EP
3.982.373
4.758.282
2019
FV
3.982.373
4.804.689
-775.909
1.123.877
-822.316
1.946.194
Som det fremgår, vil hvert enkelt valg give underskud – i gennemsnit et un4
derskud på ca. 0,9 mio. kr.
2
Et vægtet gennemsnit af den forventede udgift til et EP-valg på
en søndag (uden samtidig folkeafstemning), en folkeafstemning, et
kommunalvalg, og lidt mere end et folketingsvalg hvert fjerde år.
3
Der er i budgettet for EP-valget ikke indregnet merudgifter som
følge af at valget normalt afholdes en søndag. Dette idet det tidligere har udløst en DUT-regulering.
17. august 2015
Side 2 af 4
En af årsagerne til underskuddet er, at valgbestyrelsen – givet erfaringerne
fra kommunalvalget i 2013 – ikke udmønter den forudsatte besparelse på
antallet af valgborde. Den ikke-udmøntede besparelse udgør 0,3 mio. kr. pr.
år.
En anden årsag til mankoen på valgkontoen er befolkningsudviklingen. En
lang række af udgifterne ved et valg er enten direkte eller indirekte afhængig
af antallet af vælgere. Eksempelvis skal alle vælgere have et valgkort – et
forøget vælgerantal, vil således give en forøget portoudgift. 5.000 ekstra
vælgere koster ca. 50.000 kr. Med den nuværende befolkningstilvækst forøges valgudgifterne med knap 50.000 kr. årligt i gennemsnit. Det skønnes at
beflkningsudviklingen siden 2009 har udhulet kontoen med 0,2 mio. kr. årligt.
Yderligere forværres valgkontoens økonomi på grund af manglende fremskrivning.
Dertil kommer, at valgbestyrelsen har besluttet at Dokk1 fra 2017 ibrugtages
som valgsted. Dette vil betyde, at antallet af valgsteder øges til 46. Ibrugtagningen skal ses i lyset af, at de valgsteder, hvor beboerne i Aarhus Ø i dag
stemmer, efterhånden er blevet meget store.
Merudgiften ved det ekstra valgsted vurderes til at være mellem 30.000 og
50.000 kr. idet der vil være merudgifter til valgstyrere, teknisk personale og
logistik m.v. på valgstedet. Udgifter til tilforordnede og lignende vil fragå de
afgivende valgsteder.
Ligeledes har valgbestyrelsen besluttet at annullere en besparelse på
140.000 kr. på antallet af brevafstemningssteder, idet der fra 2013 og frem
kun var afsat ressourcer til ét brevstemmested. Der skal gøres opmærksom
på, at en forøgelse af antallet af brevstemmesteder vil udgøre en serviceforøgelse, samt at en gennemsnitlig brevstemme er væsentligt dyrere end en
gennemsnitlig ”almindelig” stemme.
17. august 2015
Side 3 af 4
Tabel 3: Forklaring på gennemsnitlige merudgifter på ca 1,0 mio. kr. (1.000
kr.) Der er regnet med effekten af et ”typisk” valg.
Valgborde
Befolkningsudvikling 2009 - 2015 (skøn)
Befolkningsudvikling fremadrettet
Nyt valgsted
Flere brevafstemningssteder
Arkiveringsudgifter
Ingen fremskrivning af valgkontoen
I alt
4
2015
300
240
20
0
100
220
170
1050
2016
300
240
90
0
100
10
170
910
2017
300
240
130
50
100
10
170
1000
2018
300
240
170
50
100
10
170
1040
Årsagen til den lille afvigelse i forhold til et ”typisk” valg, er, at i
den konkrete periode indgår kommunalvalg med for lille vægt i
forhold til at de forekommer hver 4. år.
2019
300
240
200
50
100
10
170
1070
4. Digitale valglister
Digitale valglister vil kunne gøre, at antallet af valgborde, og dermed behovet
for tilforordnede vil kunne reduceres. Pt. findes et produkt med digitale valglister fra KMD. De samlede udgifter ved at indføre digitale valglister på samtlige valgsteder, samt elektronisk brevstemmeprotokol skønnes at udgøre ca.
0,8 mio. kr. i løbende driftsudgifter for hvert enkelt valg. Hertil kommer en
engangsinvestering på ca. 0,2 mio. kr. i scannere. Den skønnede besparelse udgør ca. 0,35 mio. kr.5 Samlet set er der således ikke en nettobesparelse ved at indføre digitale valglister. Det der imidlertid taler for at indføre digitale valglister er for det første, at kø-problemerne vil kunne forventes reduceret, hvilket vil udgøre en serviceforøgelse. For det andet har der ved de seneste valg vist sig problemer med at stille det tilstrækkelige antal tilforordnede.6 Dette problem vil også nedbringes ved at indføre digitale valglister, da
der vil være behov for færre tilforordnede.
5. Tilskud til politiske partier
I lighed med, at valgkontoen udhules som følge af befolkningstilvæksten,
udhules også kontoen til tilskud til politiske partier. Udgiften på denne konto
bestemmes bestemmes af en takst fastsat af staten, samt antallet af partiernes stemmer ved kommunalvalget. Med stigende befolkningstal vil antallet
af stemmer alt andet lige stige, og dermed også udgiften. Ud fra befolkningsprognosen, samt et gennemsnit af valgdeltagelsen ved de fire seneste
kommunalvalg, anslås det, at mankoen på kontoen fra 2018 vil udgøre 0,1
mio. kr.
5
Der skal også indkøbes PC’ere til opgaven. Det forudsættes, at
der til valget vil kunne anvendes PC’ere som alligevel skulle have
været indkøbt til andre opgaver i Aarhus Kommune.
6
Det er i øjeblikket i første række de politiske partiers opgave, at
stille det tilstrækkelige antal tilforordnede. I det omfang de politiske partier ikke kan stille tilstrækkeligt antal, er det kommunens
opgave at rekruttere ”frivillige”. I sidste instans kan det blive nødvendigt, at sende kommunalt ansatte ud som tilforordnede, hvilket
vil medføre en betragtelig merudgift.
17. august 2015
Side 4 af 4