STUDIEGUIDEN - Syddansk Universitet
SYDDANSK UNIVERSITET – SUNDHEDSVIDENSKAB STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling 2014 – 2015 Opdateret d. 23.01.2015 KM Institut for Idræt og Biomekanik Del I: Overblik over ”Undervisning og formidling” ................................... 5 Studiepakkens profil ..................................................................................................... 5 Struktur ......................................................................................................................... 7 Kompetencemål .......................................................................................................... 10 Studiepakkens formål og kompetencemål .................................................................. 10 Viden: ......................................................................................................................... 10 Færdigheder ............................................................................................................... 11 Kompetencer: ............................................................................................................. 11 Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT ................................................................. 12 Nøgleperson i studiepakken ....................................................................................... 13 U1: Bevægelseskommunikation og Dans ................................................ 17 Placering og omfang ................................................................................................... 17 Forudsætninger .......................................................................................................... 17 Formål og kompetencemål ......................................................................................... 17 Viden: ......................................................................................................................... 17 Færdigheder: .............................................................................................................. 18 Kompetencer: ............................................................................................................. 18 Prøver ......................................................................................................................... 20 Læringsprøver ............................................................................................................ 20 Afsluttende prøve........................................................................................................ 20 U2: Vandaktiviteter og svømmepraktik .................................................... 22 Placering og omfang ................................................................................................... 22 Forudsætninger .......................................................................................................... 22 Formål og kompetencemål ......................................................................................... 22 Viden .......................................................................................................................... 23 Færdigheder ............................................................................................................... 23 Kompetencer .............................................................................................................. 23 Pensum ...................................................................................................................... 27 Prøver ......................................................................................................................... 27 Læringsprøver ............................................................................................................ 27 Afsluttende prøve........................................................................................................ 28 U3: Boldspil................................................................................................ 31 1 Placering og omfang ................................................................................................... 31 Forudsætninger .......................................................................................................... 31 Formål og kompetencemål ......................................................................................... 31 Viden .......................................................................................................................... 31 Færdigheder ............................................................................................................... 31 Kompetencer .............................................................................................................. 32 Pensum ...................................................................................................................... 37 Prøver ......................................................................................................................... 37 Læringsprøver ............................................................................................................ 37 Afsluttende prøve........................................................................................................ 37 U4: Idrætspædagogik og PPO (praktisk pædagogisk opgave) .............. 40 Placering og omfang ................................................................................................... 40 Forudsætninger .......................................................................................................... 40 Kvalifikationer ............................................................................................................. 40 Viden .......................................................................................................................... 40 Færdigheder ............................................................................................................... 40 Kompetencer .............................................................................................................. 41 Indhold og læringsmål ................................................................................................ 41 Undervisnings- og arbejdsformer ................................................................................ 43 Undervisningspraktik .................................................................................................. 43 Pensum ...................................................................................................................... 44 Prøver ......................................................................................................................... 44 Læringsprøver: ........................................................................................................... 44 Afsluttende prøve:....................................................................................................... 44 UV5: Atletik ................................................................................................ 46 Placering og omfang ................................................................................................... 46 Forudsætninger .......................................................................................................... 46 Formål og kompetencemål ......................................................................................... 46 Viden .......................................................................................................................... 46 Færdigheder ............................................................................................................... 47 Kompetence ............................................................................................................... 47 Pensum ...................................................................................................................... 49 2 Prøver ......................................................................................................................... 49 Læringsprøver ............................................................................................................ 49 Afsluttende prøve........................................................................................................ 49 UV6: Friluftsliv ........................................................................................... 51 Placering og omfang ................................................................................................... 51 Forudsætninger .......................................................................................................... 51 Formål og kompetencemål ......................................................................................... 51 Viden .......................................................................................................................... 52 Færdigheder ............................................................................................................... 52 Kompetencer .............................................................................................................. 52 Indhold og læringsmål ................................................................................................ 52 Pensum ...................................................................................................................... 55 Prøver ......................................................................................................................... 55 Læringsprøver ............................................................................................................ 55 Afsluttende prøve........................................................................................................ 56 UV7: Kamp – kunst og sport ..................................................................... 58 Placering og omfang ................................................................................................... 58 Forudsætninger .......................................................................................................... 58 Formål og kompetencemål ......................................................................................... 58 Viden .......................................................................................................................... 58 Færdigheder ............................................................................................................... 59 Kompetencer .............................................................................................................. 59 Temaer, Indhold og læringsmål .................................................................................. 60 Undervisnings- og arbejdsformer ................................................................................ 60 Pensum ...................................................................................................................... 61 Prøver ......................................................................................................................... 61 Læringsprøve ............................................................................................................. 61 Afsluttende prøve........................................................................................................ 61 Krav til beståelse af modulet: ...................................................................................... 63 UV8: Redskabsgymnastik ......................................................................... 64 Placering og omfang ................................................................................................... 64 Forudsætninger .......................................................................................................... 64 3 Formål og kompetencemål ......................................................................................... 64 Viden: ......................................................................................................................... 64 Færdigheder: .............................................................................................................. 65 Kompetencer .............................................................................................................. 65 Indhold og læringsmål ................................................................................................ 65 Undervisnings- og arbejdsformer ................................................................................ 66 Pensum ...................................................................................................................... 66 Prøver ......................................................................................................................... 66 Læringsprøver ............................................................................................................ 66 Afsluttende prøve:....................................................................................................... 67 Ad. Kombineret prøve Videoperformance ................................................................... 67 Ad. Kombineret prøve – blogopgaver, case og mundtligt forsvar ............................... 68 4 Del I: Overblik over ”Undervisning og formidling” Denne studieguide beskriver studiepakken ”Undervisning og formidling”. Studieguiden afskiller sig fra de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for Bachelorstudiet ved at være mere detaljeret og specifik med hensyn til beskrivelse af forudsætninger, struktur, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og prøver i de enkelte moduler på studiepakken. Bachelorstudiet er overordnet beskrevet i Bachelorstudieordningen, som findes på følgende webadresse: Studieordning Studieguiden beskriver specifikt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt prøve former, og vil derfor være det daglige redskab for studerende og undervisere i deres arbejde med studiet. Studieguiden for studiepakken ”Undervisning og formidling” består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studiepakken, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studiepakkens profil Studiepakken ”Undervisning og formidling” tager udgangspunkt i samfundets efterspørgsel af dygtige, motiverende og nyskabende undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet. Som underviser og formidler tager man udgangspunkt i såvel sin personlige motivation og i sine faglige og professionelle kompetencer. Derfor er det er fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studieretning: Man synes det er sjovt og meningsfuldt at dyrke idræt og være med til at påvirke andre menneskers idrætsudøvelse. Man synes det er spændende at arbejde med psykologiske og pædagogiske vinkler på idræt og med koblingen af praksis og teori. Man synes det er udfordrende at arbejde med kroppen i bevægelse! For at give et indblik i, hvilke professionsområder studiepakken er designet til, har nogle idrætsundervisere og formidlere beskrevet deres professionsprofil. Her er Cathrines profil: For nu snart 9 år siden sprang jeg frisk ud i jobbet som idrætslærer. Det faldt mig naturligt at undervise i idræt i forlængelse af studiet. Jeg var i idrætslærer-praktik hos en rigtig dygtig idrætslærer, som jeg lurede en masse tricks hos. Han lærte mig at have is i maven og at det er godt at turde tage chancer som underviser – ellers udvikler man sig ikke. Også at det er helt OK, at alle 5 ens lektioner ikke går lige godt. Det gav mig ro og mod – jeg elsker nemlig at planlægge noget vildt og udfordrende, som jeg ikke altid ved om holder. Så brænder jeg ekstra meget for at få det bedste ud af min idé og udvikle på konceptet. Min idrætsuddannelse har rustet mig til at undervise, fordi den har været bred - både praktisk og teoretisk. Jeg har gennem min studietid interesseret mig for god formidling og læring, så jeg har reflekteret aktivt over den praksis, jeg var en del af på studiet. Det var tit en dejligt provokerende øvelse men også meget lærerig. Mange praktiske forløb på studiet rummede en formidlingsdel, hvor vi i en eller anden form skulle komponere øvelsesmateriale, som skulle gennemføres og evalueres/justeres. Det har været direkte overførbart til min praksis som idrætslærer. En undervisningssituation i idræt rummer utrolig mange elementer. På en enkelt lektion på 90 min. kan man sagtens berøre en lang række af følgende formidlingssituationer: At holde et kort oplæg om disciplinens idé og historie, at gennemføre et opvarmningsprogram, at vise tekniske og taktiske grundelementer, at instruere og tilpasse øvelser, at rose-fejlrette-coache, at igangsætte fælles refleksion over praksis og at gennemføre relevant grundtræning og udspændingsøvelser. Mange af disse elementer har de enkelte forløb på studiet indeholdt. Egå Gymnasium har en studieretning med idræt, samfundsfag og engelsk på højt niveau, den er jeg særligt tilknyttet som teamlærer. Jeg elsker at lave projekter på skolen, hvor faget idræt kobles med andre fag. Fx i faget Almen Studieforberedelse, i Studieretningsprojekter, i skoleforestillinger, til idrætsdage, konferencer osv. Fællesskabet med mine idrætskolleger kan ikke undervurderes – vi underviser tit sammen, ved siden af hinanden eller i forløb, vi har planlagt i fællesskab. Vi gør aktivt brug af hinandens viden og vi har en masse sjov og ballade sammen. Vi mener selv, at vi er både den klogeste og den sjoveste faggruppe på skolen! Cathrine Illeborg Gad, gymnasielektor i idræt og dansk Studiepakken ”Undervisning og formidling” har særligt fokus på pædagogisk formidling af praktisk, disciplin- og temaorienteret idræt og fysisk aktivitet til anvendelse i gymnasieskolen, ungdomsuddannelser og andre undervisningssteder som f.eks. idrætsforeninger og idrætsorganisationer, høj- og efterskoler. Derudover orienterer studiepakken sig mod vilkår og muligheder i forbindelse med videreudvikling af idrætspædagogiske professioner og interventioner i forskellige idrætsmiljøer, der arbejde med undervisning og formidling. Derfor indgår der i flere af modulerne praktikforløb i f.eks. gymnasieskolen, så den studerende tidligt får en relation til den ”virkelige” verden og de udfordringer og problemstillinger, som undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet står overfor i hverdagen. Her fortæller Nils om sine udfordringer: Inden jeg startede på idrætsstudiet var jeg ret overbevist om, at jeg skulle være gymnasielærer. Jeg havde tidligere arbejdet som træner for sindslidende og for fritidsbrugere i dagtimerne. Kontakten med disse mennesker og især oplevelsen af, hvilken glæde de fik af at bruge kroppen og blot være 6 til stede i nuet, åbnede mine øjne for hvor vigtigt det er for mig at have et arbejde med tæt kontakt til andre mennesker og et arbejde med en praktisk fysisk dimension. På idrætsstudiet fik jeg et både bredt og dybt kendskab til mange discipliner, både på det teoretiske og praksis niveau. Herudover arbejdede jeg med pædagogiske overvejelser i forbindelse med tilrettelægning af undervisning. Alt i alt mener jeg, at da jeg startede som idrætslærer havde jeg et godt kendskab til mit fag, og kunne se muligheder for at tilrettelægge undervisningen så eleverne både udfordres og griner. Som idrætslærer er det nødvendigt ofte at indgå i tæt samarbejde med kolleger, idet vi ofte deles om hold, lokaler og redskaber. Dette kan blot være logistik, vi skal få til at gå op, men tit vælger vi at lave opvarmning, små sekvenser af lektionen eller hele forløb sammen, idet vi udnytter mulighederne for at inspirere hinanden og dermed fortsat udvikler os som undervisere. Ofte har eleverne, når de starter i gymnasiet, en opfattelse af idræt som et fag hvor man skal være aktiv og bruge sin krop (måske er det den vej vi går nu hvis Chris og Bertel får lov at bestemme). Det tager lang tid at få dem til at forstå, at undervisningen i volleyball handler om mere end færdigheder, f.eks. kunne overordnede formål være at samarbejde og kommunikere. Et fodboldforløb kunne f.eks. have det formål at udvikle selvrefleksion og medansvar. At få eleverne til at forstå, at de i idræt arbejder med almendannende elementer, er absolut den største udfordring. ”Er timen allerede slut?” – hører man ofte i slutningen af idrætstimerne, og det er bare skønt at undervise i et fag hvor en stor del af eleverne næsten ikke kan få nok. Jeg tror der bliver både brølet og grint mere i idrætshallen end i noget andet undervisningslokale. Nils Hedehus, gymnasielektor i idræt og biologi Struktur Studiepakken ”Undervisning og formidling” er placeret på 2. og 3. studieår på Bacheloruddannelsen. Omfanget af studiepakken er i alt 75 ECTS. For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, udover studiepakken, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studiepakkens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt. Den overordnede struktur på studiepakken fremgår af nedenstående figur. 1. kvarter 2. kvarter. 3. kvarter 4. kvarter 7 3. studieår Bachelor-projekt Tilvalgsfag (45 ECTS) Videnskabsteori Energiomsætni ng og statistik Hum./Samf. idrætsteori og forskningsmeto der Idrætspædagogik og PPO Tværfagligt modul Boldspil 2. studieår Vandakt. og undervisning i svømning Friluftsliv/Atle tik Kamp – kunst og sport/Redskabsgymnastik Bevægelseskommunikation og dans Friluftsliv/Atleti k På studiepakken skal de studerende følge fem obligatoriske moduler, to ud af fire valgmoduler og afslutte studiepakken med et bachelorprojekt. Obligatoriske moduler (27½ ECTS): U1: Bevægelseskommunikation og dans (5 ECTS) U2: Vandaktiviteter og undervisning i svømning (5 ECTS) U3: Boldspil (7½ ECTS) U4: Idrætspædagogik og PPO (5 ECTS) Valgmoduler (10 ECTS): UV6: Atletik eller UV7: Friluftsliv (5 ECTS) UV8: Kamp – kunst og sport eller UV9: Redskabsgymnastik (5 ECTS) 8 Bachelorprojekt (15 ECTS): Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul, som relaterer sig til begge studieretninger på bachelorstudiet. Fælles moduler (17½ ECTS): F1: Energiomsætning og statistik (7 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3½ ECTS) Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem: FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol FV3: Friluftsliv og ekstremidræt Studiet er opdelt i kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til prøven). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Nogle af modulerne strækker sig over to eller tre kvarterer og har prøver i eksamensperioden mellem to kvarterer. Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af nedenstående skema. 9 Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført undervisningen. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens §1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studiepakken og for hvert modul er delt i tre: Viden Færdigheder Kompetencer Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om – altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise eller udvælge. Studiepakkens formål og kompetencemål Formålet med studiepakken ”Undervisning og formidling” er at den studerende udvikler kompetencer til at kunne varetage undervisnings- og formidlingsarbejde på uddannelsesinstitutioner som f.eks. gymnasier, højskoler, efterskoler og professionshøjskoler, samt i idrætsforeninger og –organisationer, kvalificere den studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelse. Dermed er studiepakken særligt målrettet den studerende, der gerne vil kvalificere sig som idrætsunderviser og formidler af idræt, og som gerne vil fordybe sig i specifikke idrætspraksisser og i de teoretiske dimensioner af disse praksisser. Det er målet med studiepakken, at den studerende ved afslutningen af studiet har følgende kompetencer: Kompetenceprofil: Viden: Den studerende skal have viden om: 10 pædagogiske teorier og didaktiske modeller i undervisning og formidling kroppens biomekaniske og fysiologiske funktioner forskellige praksisområders teoretiske tilgange Færdigheder Den studerende skal kunne: demonstrere færdigheder inden for uddannelsens praksisområder. deltage i, reflektere over og initiere social læring. anvende og målrette forskellige kommunikationsformer og medier (E-læringsværktøjer) i forskellige læringssammenhænge. identificere, forklare og analysere bevægelsesmønstre med henblik på fejlretning og feedback. anvende og begrunde et bredt udvalg af pædagogiske og didaktiske teorier. redegøre for og diskutere idrættens betydninger i et individuelt og samfundsmæssigt perspektiv Kompetencer: Den studerende skal kunne varetage undervisnings- og formidlingsarbejde på uddannelsesinstitutioner udvikle, tilpasse og diskutere praksisformer i idræt og fysisk aktivitet. anvende, begrunde og diskutere teori-praksiskoblinger med fokus på unge målgruppers idræt og fysiske aktivitet Undervisnings- og arbejdsformer Studiepakkens læringsmiljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø består bl.a. af forelæsninger (relativt få), holdundervisning (hvor alle på studiepakken er samlet), vejledningsmøder med underviser og arbejdsgrupper á 3-5 studerende, kommunikation via e-learn og feedback på porteføljer m.v.. Arbejdsgruppen kan sammensættes forskelligt fra modul til modul. Dette læringsmiljø vil i flere tilfælde inddrage de studerende i tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter som f.eks. praktiske øvelser, eksperimenterende praksis, dialoggrupper, studenterstyrede seminarer m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø består derudover af de læringsaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang udenfor den af instituttet tilrettelagte undervisning. Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. Det vil være naturligt, at det studenterstyrede 11 læringsmiljø har tilknytning til studiepakkens læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. E-learn E-learn er også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmediemedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e-learn for nyheder, for at se om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser og prøve mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres prøver for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. Se studieordningsteksten for nærmere information. I tilfælde hvor en studerende er skadet: Hvis skadesperioden strækker sig over få lektioner i.f.t. det samlede timetal i modulet, kan den aktive deltagelse opretholdes ved at den studerende deltager i mundtlige refleksions- og observationsopgaver i forbindelse med undervisningen. Disse fremlægges typisk for de øvrige studerende. Ved længerevarende skadesperioder vil den studerende ikke blive registeret som aktiv deltagende i praktisk undervisning trods fremmøde. 12 Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men alle studerende opfordres kraftigt til at deltage i dette arbejde. Evalueringen af modulerne i studiepakken foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Nøgleperson i studiepakken Modulsekretær Kirsten Munch. Tlf. 65 50 34 92. E-mail: kmunch@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Studiepakken Undervisning og Formidling I det følgende finde du en oversigt over de væsentligste afleveringer, læringsprøver og andre væsentlige undervisningselementer på studiepakken. Underviserne og modultovholderne på Undervisning og Formidling har i fællesskab set på, hvordan studiepakken fordeler arbejdstiden og afleveringerne hen over studieåret, særligt 2. og 3. Kvarter. Gruppearbejde: På studiepakken foregår meget af forberedelsen i grupper. Arbejdsgrupperne laves den første dag, og de afstemmes med, hvilke valgfag I har, så i kun er i én arbejdsgruppe i hele første semester. Stadig kræver det dog, at I som studerende sætter tid af til gruppearbejdet. Vi anbefaler, at gruppen i fællesskab fra starten af studieåret og for i hvert fald et kvarter ad gangen, sætter faste tidspunkter af i jeres kalendere, hvor I kan mødes. Her kan I forberede gruppearbejde og/eller gennemgå stof fra timerne. Sæt minimum 2-3 timer af pr. uge. Arbejdsbelastning ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS svarer til et års fuldtids studie og ét ECTS dermed til 27-28 timer. På et kvarter med 15 ECTS svarer det til ca. 410-20 timer og dermed omkring 47-48 timer om ugen. Vi har kigget på dette, og når vi sammenlægger elementerne på de enkelte fag, ser det ud til at disse timer fordeler sig meget fint. Vær dog opmærksom på, at 13 arbejdsbelastningen kan forskyde sig afhængig af hvornår din arbejdsgruppe fx skal i praktik, lave fremlæggelser eller aflevere undervisningsplaner. Detaljer om arbejdstiden kan du finde i de enkelte fags modulguides. Afleveringer og læringsprøver: På studiepakken er der en række større afleveringer og læringsprøver. Disse er listet i nedenstående tidslinje. Det forventes desuden, at den studerende løbende forbereder sig til undervisningen, og i forbindelse med dette kan der også være tale om mindre oplæg eller lignende, der ligger som en del af almindelig forberedelse og dermed ikke er listet her. 14 Uge 36 •Intro og dannelse af arbejdsgrupper Uge 37 •Atletik: Aflevering 1. del af portefolieopgave: Evaluering af egen undervisning (2) - 1 gang pr. gruppe i ugerne 36-38 (1-2 sider) •Friluftsliv - kanokursus (3 dage) Uge 38 Uge 39 Uge 40 •Svømmepraktik starter med gymnasielever (slutter uge 49/50) •Boldspil: Logbogspræsentation (læringsprøve) •Friluftsliv - Aflevering af portefolieopgave (kano) Uge 41 •Friluftsliv - adventure (3 dage) Uge 42 •Efterårsferie Uge 43 •Atletik: Aflevering 2. del af portefolieopgave: Wiki med videoanalyse (Har fra fredag i uge 39 til at lave den) Uge 44 •Friluftsliv: Aflevering af portefolieopgave (adventure) Uge 45 Uge 46 •Eksamens uge •Boldspil: Aflevere 1 lektionsplan (1 side) + mål hierarki (1/2 side). Uge 47 Uge 48 Uge 49 •BK og dans: Undervisningsopgave inkl. aflevering af beskrivelse (1-2 s.) Uge 50 Uge 51 •Boldspil: (Lektion 7+8+9) Læringsprøve i boldspilsformidling •Humanistisk samfundsvidenskabelig idrætsteori og metode: skriftlig læringsprøve (12 sider) Uge 2 •Svømning: Aflevering af praktikrapport (7-8 sider) Uge 3 •Svømning: Afrapporteringsmøde svømmepraktik (60 min) Uge 4 •Eksamensuge 15 Uge 6 Uge 7 •Kamp: Grp 1 fremlægger diskussionsoplæg Uge 8 •Kamp: grp. 2 fremlægger diskussionsoplæg •Redskabsgymnastik: Metodikopgave (6-8 sider) •BK og dans: Fagdidaktiske overvejelser (1-2s) og forløbsbeskrivelse for uv gymnasiet Uge 9 •Boldspil: Forløbsbeskrivelse (8 sider) Uge 10 •Gymnasiepraktik (Bold og BK) •Kamp: Halvdelen fremlægger PBL produkt Uge 11 •Gymnasiepraktik (Bold og BK) •Kamp: halvdelen fremlægger PBL-produkt •Idrætspædagogik: Undervisningsfilosofi (5 sider) Uge 12 •Gymnasiepraktik (Bold og BK) •Kamp: Grp. 3 fremlægger diskussionsoplæg •Idrætspædagogik: synopsis 5-6 sider Uge 13 •Boldspil: Refleksionsoplæg til mundtlig prøve afleveres (2 sider) Uge 14 •Påske Uge 15 •Eksamensuge Uge 16 • Uge 17 Uge 18 Uge 19 •Havkajakkursus (3 dage) Uge 20 Uge 21 Uge 22 •Friluftsliv: aflevering af portefolieopgave: Havkajak Uge 23 Uge 24 Uge 25 •Eksamensuge Uge 26 •Eksamensuge 16 U1: Bevægelseskommunikation og Dans Placering og omfang 2. og 3. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Den studerende skal kunne anvende konfigurationsanalysen til at beskrive forskellige kulturelle karakteristika for samværsdanse (modul 3), Labans bevægelsesprincipper knyttet til ’krop’ og ’rum’, bevæge sig i takt til musik samt have erfaring med at skabe en koreografi og udføre en performance (modul 6). Formål og kompetencemål Bevægelseskommunikation som begreb henviser til, at enhver bevægelse er en meddelelse, der kan læses og fortolkes. Heri ligger en følelsesmæssig og mellemmenneskelig betydning. Dans er som bevægelsesaktivitet kendetegnet ved at handle om bevægelsens egen form og dynamik i forhold til bl.a. sociale, etniske, kulturelle og æstetiske aspekter. Vi arbejder ud fra en meget bred forståelse af dans. Det inkluderer, at vi aktivt afprøver, hvilke bevægelser der er dans/kan blive dans, samt diskuterer hvordan disse kriterier afhænger af kultur og kontekst. Formålet med undervisningen er overordnet rettet mod bevægelsens kommunikative og æstetiske potentiale. Der arbejdes i forhold til to centrale aspekter: 1) At udforske bevægelsesmuligheder og bevægelsesudtryk. I den sammenhæng sigter undervisningen imod at stimulere fantasi og kreativitet og 2) at opnå kropslig kompetence og viden i forhold til kulturelt og kontekstuelt betingede bevægelsesudtryk og danse. I forløbet tematiseres to overordnede læringstilgange parallelt: forskellige mesterlære praktikker og forskellige måder at anvende improvisation som arbejdsmetode i praksisundervisningen. Viden, færdigheder og kompetencer Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: Hvorledes kropslig bevægelse er central for mellemmenneskelige relationer og kommunikation. Bevægelsesmæssig læring forbundet med imitation og improvisationsbaserede aktiviteter. Forskellige bevægelsesprincipper og hvordan disse kan anvendes, når man arbejder med bevægelsens kommunikative og æstetiske potentiale. 17 Hvorledes danseaktiviteter kan beskrives og forstås i forhold til forskellige kulturelle sammenhænge. Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Udføre og identificere forskellige danserelaterede bevægelsesteknikker Selvstændigt og aktivt kunne eksperimentere med forskellige former for improvisation. Beherske brug af musik/lyd i forhold til forskellige bevægelse Skabe og udføre en solo-performance. Anvende forskellige bevægelsesprincipper til at skabe et ekspressivt kropsligt udtryk. Organisere, sætte i gang og afvikle bevægelsesaktiviteter indenfor bevægelseskommunikation og dans. Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Kunne beskrive, analysere og diskutere de kulturelle sammenhænge, som de danserelaterede bevægelsesaktiviteter må ses i forhold til. Analysere og diskutere forskellige læringsperspektiver forbundet med henholdsvis imitation og improvisation. Indhold og læringsmål Indholdet er inddelt i to dele: A) med fokus på at udforske bevægelsesmuligheder og bevægelsesudtryk samt opnå kropslig kompetence og viden i forhold til kulturelt og kontekstuelt betingede bevægelsesudtryk og danse. B) med fokus på at arbejde analytisk med dans og bevægelse i forhold til kulturelt og kontekstuelle aspekter samt at planlægge og afvikle undervisningsforløb. A og B er beliggende i hvert sit kvarter og afsluttes med henholdsvis A) en soloperformance samt afvikling af en konstruktiv feedbacksituation med en performende med-studerende og B) en mindre, skriftlig opgave. Del A Tema Laban – Bevægelseslære Laban – til bevægelsesanalyse og som feedback værktøj Undervisningsøvelser Improvisation og imitation Prøve: Soloperformance og feedback I alt KT 8 10 10 10 2 40 AT 14 12 14 14 30 84 18 Efter del A skal den studerende kunne: Anvende og eksperimentere med Labans bevægelsesprincipper inden for kategorierne dynamik, sfære og krop samt bruge dette til at videreudvikle og fordybe sig i en forståelse af bevægelsens kommunikative og æstetiske muligheder. Udføre udvalgte, kropslige færdigheder i de bevægelsesteknikker, der er arbejdet med i forløbet. Udvikle koreografi til en soloperformance samt kunne vise denne i en performancesammenhæng. Beskrive en bevægelse ud fra Labans bevægelseslære samt bruge denne beskrivelse analyserende og konstruktivt i feedbacksituationer. Del B Tema Mesterlære og situeret læring (inkl. udvalgte bevægelsesgenrer) Undervisningspraktik Dans, kulturanalyser og kropsforståelse Prøve: Mindre, skriftlig opgave I alt KT 8 8 8 2 26 AT 10 12 18 16 56 Efter del B skal den studerende kunne: Udføre udvalgte kropslige færdigheder i de bevægelsesteknikker, der er arbejdet med i forløbet. Deltage i og kunne skabe rammer for kropslig læring i undervisning, der er baseret på forskellige former for mesterlære forståelser og forskellige former for improvisation som arbejdsmetode – Forestå en undervisning, der inkluderer en situativ betinget interaktion med de elever der deltager i praksis. Planlægge, afvikle og diskutere et praktisk undervisningsforløb i forhold til anvendelse af forskellige forståelser af mesterlære og improvisation. Skrive en mindre, skriftlig opgave, der med en kropslig erfaret tilgang forholder sig til udvalgte faglige problematikker dvs. de teorier og den viden, der findes inden for faget. Undervisnings- og arbejdsformer I forløbet arbejder vi i højere grad ud fra bevægelsesprincipper end bevægelsesteknikker. Når vi eksperimenterer med og afprøver bevægelser, kan det foregå alene, i direkte samspil med andre og som forevisning for andre. I forløbet indgår teoretisk og praktisk forberedelse, og at man i den 19 sammenhæng alene, parvis eller gruppevis skal planlægge og præsentere oplæg. Vejledning sker i forbindelse med undervisningen. Det forventes, at den studerende undervejs i forløbet selvstændigt indsamler og noterer sig bevægelsesideer, bevægelsesobservationer, specielle måder at skabe bevægelsesudtryk på osv. Denne indsamling af noter, tanker og undren vil være væsentlig for udarbejdelse af både soloperformance (afslutter del A) og den mindre, skriftlige opgave (afslutter del B). Pensum meddeles ca. 2 uger før undervisningens begyndelse via opslag på e-learn. I forbindelse med den skriftlige opgave arbejdes i forhold til en vidensbank, som inkluderer al litteratur fra tidligere forløb (i modul 3 og modul 6, første år). Ligeledes samarbejdes der med fagene Humanistisk og Samfundsvidenskabelig Idrætsteori og Forskningsmetoder samt Idrætspædagogik og PPO. Prøver Læringsprøver Den studerende skal: 1. Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder Disse prøver bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Afsluttende prøve Den afsluttende prøve består af to delprøver: 1. Soloperformance. Praktisk-teoretisk prøve med intern/ekstern censur efter 7-trinsskalaen. (efter 2. kvarter) 2. Skriftlig opgave i form af skriftlig fortælling med ekstern censur efter 7-trinsskalaen. (efter 3. kvarter) Det gives en separat karakter for hver af de to prøver. Ad. 1. Soloperformance. 20 Eksaminationen afholdes som fremførelse af en soloperformance. Den studerende udarbejder og fremviser en koreografi for resten af holdet. Koreografien skal have en varighed på minimum 3 minutter. Forevisningerne kan foregå med inviteret publikum. Den studerende skal forholde sig fagligt til en medstuderendes soloperformance og anvende sin faglige indsigt konstruktivt i en aktuel feedback-situation med den medstuderende. Den studerende vurderes på følgende: a) (50%) Den kropslige kompetence som den kommer til udtryk i en soloperformance og den studerendes evne til at reflektere over egne kropslige udtryksmuligheder. Det er et krav, at bevægelserne har en tydelig relation til musik eller anden form for lyd, ligesom den studerende skal kunne gøre rede for, hvordan han/hun har arbejdet med dette forhold. Derudover skal den studerende have en meddelelse eller klar intention med sin fremvisning på scenen. Fremvisningen skal være gennemarbejdet og fremstå som en helhed. Den studerende skal vise, at han/hun er bevidst om og aktivt kan arbejde med, at bevægelsesudtrykkene foregår i et scenisk rum. Den studerende skal aflevere et kort skriftligt oplæg om arbejdsprocessen forbundet med den soloperformance, der fremvises. Nærmer retningslinjer for dette korte oplæg præsenteres i undervisningen. b) (50 %) Den studerende skal med udgangspunkt i en medstuderendes soloperformance give den medstuderende en konstruktiv, faglig feedback. I denne skal den studerende demonstrere 1) at han/hun kan anvende faglige termer på korrekt vis; 2) at han/hun kan ’udvælge’ centrale aspekter og analytiske tilgange ved den aktuelle performance; samt 3) at han/hun kan gøre det på en sådan måde, at væsentlige kvaliteter værdsættes i den aktuelle performance samtidig med, at der peges på muligheder og ’udviklingspotentialer’ (bevægelsesmæssigt og i den koreografiske struktur). Nærmer retningslinjer for hvordan feedback forventes at være struktureret præsenteres i undervisningen. Ad. 2. Mindre skriftlig opgave Den studerende skal aflevere en individuel, mindre, skriftlig opgave, hvor han/hun reflekterer over udvalgte tematikker fra undervisningsforløb. Fagspecifikke begreber og begreber fra hjælpediscipliner skal bruges. Opgaven skal tage udgangspunkt i observationer og oplevelser fra praksis i undervisningsforløbet. Der kan gerne anvendes ’jeg’-form i dele af opgaven. Opgavens refleksive niveau skal afspejle fagligt teoretisk viden og vise den studerendes evne til at bruge denne kundskab aktivt i forhold til praksiserfaring fra forløbet. Retningslinjer for omfang og bedømmelseskriterier for den skriftlige opgave findes i særskilt bilag, som udleveres i undervisningen. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøver skal være bestået hver for sig for at bestå modulet 21 U2: Vandaktiviteter og svømmepraktik Placering og omfang 1. og 2. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Det forventes, at den studerende på baggrund af kompetence- og læringsmål for første studieår: Besidder grundlæggende færdigheder i vandaktiviteter (jf. Modul 5) Kan anvende og forstå de fire grundlæggende færdigheder – Elementskift, Vejrtrækning, Balance og Bevægelse – og disses indbyrdes afhængighed (jf. Modul 5). Kan forstå og anvende aktivitetsudviklingsmodeller i forhold til justering og udvikling af vandaktiviteter (jf. Modul 5). Kan diskutere og reflektere over vandaktiviteters kvaliteter, muligheder og begrænsninger med udgangspunkt i De fire grundlæggende færdigheder med særligt fokus på sansning og oplevelser i vand (jf. Modul 5). Kan anvende PBL som metode og i nogen grad er i stand til at planlægge, udvikle og organisere aktiviteter i svømmehallen under brug af relevante undervisningsmetoder (jf. Modul 1 og 5). Kan anvende videoredigeringsprogrammer med henblik på videoanalyse. Formål og kompetencemål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i selv- og fremmedredning samt opnå alsidige formidlingsmæssige kompetencer med henblik på undervisning i vandaktiviteter, så den studerende er i stand til at bestå de krav, der er nedfældet i den ministerielle bekendtgørelse for uddannelse af svømmelærere (Bekendtgørelse nr. 718 af 21. juli 2000). Derudover skal den studerende tilegne sig teoretiske kompetencer med henblik på at kunne reflektere over- og analysere relevante faglige problemstillinger inden for fagområdet. 22 Viden Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: den teori, der knytter sig til de indholdselementer, der er for tema 1 og 2 jf. nedenstående arbejdsformer, arbejdsprocesser og problemstillinger knyttet til undervisning i vand Færdigheder Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Deltage i og udføre de indholdselementer, der er gældende for tema 1 og 2 jf. nedenstående. Identificere, definere og beskrive den teori, der knytter sig til de indholdselementer, der er gældende for tema 1 og 2 jf. nedenstående. Observere og analysere bevægelseselementer i vandaktiviteter samt give konstruktiv feedback med henblik på optimering af bevægelseselementer Kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Planlægge, organisere, igangsætte og analysere undervisningen samt vurdere brugen af relevante didaktiske modeller, undervisningsprincipper og arbejdsformer Anvende og redegøre for den viden, der inddrages i undervisningen med henblik på at styre arbejdsformer, arbejdsprocesser og løse problemer knyttet til undervisning i vandaktiviteter Analysere, diskutere og reflektere over samt vurdere og løse komplekse tværfaglige problemstillinger med henblik på at koble praksis og teori i relation til undervisning i vandaktiviteter. Reflektere over og evaluere undervisningen for igennem en eksperimenterende praksis at udvikle fagområdet. Indhold og læringsmål Indholdet i modulet er fordelt på 2 temaer, der forløber parallelt og integreret: 1) Vandaktiviteter og teoretiske/didaktiske aspekter af svømning, og 2) Svømmepraktik. Svømmepraktikken (tema 2) vil 23 på den baggrund være tæt koblet med undervisningen i tema 1, som forløbet gennem både 1. og 2. kvarter. I det følgende er temaerne beskrevet med hensyn til indhold og omfang. TEMA 1: Vandaktiviteter og teoretiske/didaktiske aspekter af svømning Dette tema er en kombination af a) den studerendes opøvelse og udfoldelse af egenfærdigheder inden for livredning, udspring, vandaktiviteter og svømning og b) refleksion over teoretiske og didaktiske aspekter af disse færdigheder og aktiviteter. I tabellen præciseres bevægelses- og indholdselementerne i tema 1: 60 KT inkl. omklædning. Livredning Livredning og genoplivning. . Udspring Udspring: Forskellige ben-, hoved- og rotationsspring med forlæns og baglæns afsæt fra forskellige højder og underlag. I alt 72 AT inkl. 12 AT tiltænkt Vandaktiviteter ekstra forberedelse af praktiske egenfærdigheder (selvtræning). Videreudvikling af de fire grundlæggende færdigheder og koblingen mellem disse og diverse vandaktiviteter og discipliner. Herunder grundigt kendskab til de fire stilarter. Ekspressive, oplevelsesorienterede og sansemæssige aktiviteter. Dykning med snorkel, maske og svømmefødder. Færdigheder i svømning 33 AT Svømmestilarterne: Crawl, rygcrawl, lav og høj rygsvømning, brystsvømning og butterfly samt 100 m individuel medley, herunder starter og vendinger ift. de respektive discipliner. Teoretiske/didaktiske Fordybelse i de teoretiske aspekter af aspekter af svømning vandaktiviteter og undervisning i svømning indeholder didaktiske (herunder socialpsykologiske) og især fagdidaktiske emner, samt elementære fysiologiske og biomekaniske principper. Dertil kommer teori koblet til den praktiske færdighedsudøvelse i modulets forskellige vandaktiviteter og 24 svømmestilarter. De teoretiske aspekter vil løbende blive arbejdet med og diskuteret i undervisningen, såvel som den studerende vil få tildelt forskellige formidlingsopgaver i tilknytning hertil. Der arbejdes med observation, analyse og feedback med henblik på fejlretning og præstationsoptimering. Der arbejdes ligeledes med inddragelse af IT/AV-udstyr og e-læring som en integreret del af undervisningen, blandt andet i forbindelse med observations-, analyse- og formidlingsopgaver. Læringsmål for Tema 1 - Udføre, demonstrere, beskrive og formidle ovennævnte praktiske færdigheder. - Observere, analysere og fejlrette i forbindelse med feedback. - Anvende relevante (fag-)didaktiske modeller, undervisningsprincipper og arbejdsformer. - Anvende IT/AV-udstyr og e-læring. - Reflektere over og vurdere (fag-)didaktisk, fysiologiske og biomekaniske forhold i relation til vandaktiviteter og svømmepraktik. - Forstå de fire stilarter og en didaktisk tilgang til disse. TEMA 2: Svømmepraktik. 18 KT, 35 AT Svømmepraktikken består af et praktikforløb på 8 lektioner (60 min. pr. lektion) i perioden uge 4050 med gymnasieelever, hvor de studerende i praktikgrupper á 3-6 studerende under vejledning planlægger, afvikler og evaluerer praktikforløbet. Praktikforløbet er tæt koblet til undervisningen i Tema 1. I forbindelse med praktikundervisningen udarbejdes en periodeplan for forløbet og til hver lektion udarbejdes en konkret lektionsplan. Praktikken foregår som udgangspunkt ved at to af praktikgruppens medlemmer underviser parvis, så det ene par underviser mens et andet par observerer. I praksis kan gruppen således vælge, at det fortrinsvis er de to, der skal undervise, der 25 forbereder sig derpå. Hver lektion afsluttes med en evaluering umiddelbart efter lektionen, hvor de studerende redegør for eventuelle forskelle mellem den intenderede og den gennemførte undervisning. Forløbet afsluttes med en skriftlig praktikrapport (7-8 normalsider pr. gruppe) samt et evalueringsmøde med mødepligt. Udførlige oplysninger om praktikforløbet, herunder kriterier for udarbejdelse af periodeplan, lektionsplaner og afrapportering, udleveres i forbindelse med det indledende orienteringsmøde tilknyttet praktikforløbet. Læringsmål - Begrunde og reflektere over planlægning, gennemførelse og evalueringen af praktikforløbet. - Reflektere over og vurdere didaktiske og psykosociale forhold i relation til undervisningen i praktikforløbet. - Observere, analysere og optimere i forhold til de færdighedselementer, der inddrages i praktikforløbet. Undervisnings- og arbejdsformer I Tema 1 tager undervisningen afsæt i både en lærerstyret form og i en mere åben form, hvor de studerende fx individuelt eller i arbejdsgrupper bidrager med formidlingsopgaver, eksempelvis i forbindelse med problembaseret læring. I perioder arbejdes kvalificeret og kritisk med færdighedstræning med henblik på at kunne bestå de praktiske færdighedskrav. Ved undervisningens start udleveres en vejledende undervisnings- og læseplan for undervisningsforløbet i Tema 1. I konfrontationstimerne arbejdes der løbende med teoretiske emner af didaktisk, fysiologisk og biomekanisk karakter. Video og IT anvendes i timerne og e-læring anvendes til vidensudveksling, fx i form af noter i forbindelse med formidlingsopgaver. Undervejs i forløbet vil den studerende selvstændigt eller i mindre grupper, fx arbejdsgrupperne, skulle bidrage med formidlingsopgaver i tilknytning til udvalgte forløb. Formidlingsopgaverne vil ofte skulle ledsages af et skriftligt notat, om oplæget skal tage afsæt i. Nærmere information herom følger i timerne og formidlingsopgaverne udvælges og fordeles i samråd med de studerende på holdene. I Tema 2 arbejder de studerende meget selvstændigt, og skal under vejledning selv planlægge, afvikle og evaluere undervisningsforløbet. De fleste lektioner ledsages af vejledning under og efter afviklingen, og de studerende skal i den forbindelse ligeligt fordele rollerne som undervisere og 26 kritiske observatører gennem forløbet. De studerende skal ligeledes sikre, at der kommer kontinuitet og kvalitet i evalueringsprocessen. Den afsluttende rapport og den overordnede planlægning udarbejdes i fællesskab praktikgrupperne. De enkelte lektioner forberedes efter en i gruppen aftalt og med vejlederen/underviseren afstemt arbejdsfordeling. Koblingen mellem Tema 1 og Tema 2 sker ved en jævnlig diskussion på holdtimerne i Tema 1 samt i den til Tema 2 tilknyttede vejledning. Desuden afholder underviseren undervejs i modulet et møde med hver arbejdsgruppe/praktikgruppe, hvor blandt andet koblingen mellem temaerne vil blive genstand for diskussion. Pensum Iwersen, Michael. Livredning - håndbogen til alle med interesse for vand og sikkerhed. Dansk Svømmeunion. 2008. Pensum i livredningsbogen udgøres af ca. 100 sider. Kompendium: Vandaktiviteter og Svømmepraktik. I alt ca. 300 sider Pensum i kompendiet udgøres af ca. 200 sider, hvoraf en del er repetition af tekster læst på første år (Modul 1 og 4). Øvrige sider i livredningsbog og i kompendium er sekundært materiale, som kan bruges som inspiration til formidlingsopgaver og i praktikforløbet. Når børn lærer at svømme. Dansk Svømmeunion. Prøver Læringsprøver Den studerende skal bestå følgende læringsprøver: 1. 2. 3. 4. Mødepligt og aktiv deltagelse i Tema 1. Mødepligt og aktiv deltagelse i Tema 2 Godkendelse af formidlingsopgaver i forbindelse med undervisningen i begge temaer. Praktiske færdighedsprøver i Tema 1. 27 5. Praktikrapport i tilknytning til Tema 2. Afsluttende prøve Alle prøver bedømmes bestået eller ikke-bestået af underviseren. Bestået svarer mindst til karakteren 02 efter 7-trinsskalaen. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Ad 3. Formidlingsopgaver. Formidlingsopgaverne godkendes løbende i undervisningen, og bestås når de afspejler en tilstrækkelig forståelse for og refleksion over de emner, der behandles heri, svarende til at de opfylder de relaterede kompetencebeskrivelser og læringsmål. Ad 4. Praktiske færdighedsprøver Prøverne afvikles i løbet af K-timerne. Alle elementerne skal bestås. Svømmediscipliner: - 1000 meter fri svømning (maksimalt 30 minutter) - 100 m crawl - 100 m rygcrawl - 100 m brystsvømning - 25 m butterfly - 50 m lav og 50 m høj rygsvømning - Starter og vendinger I bedømmelsen af stilarterne og vendingerne lægges vægt på rytme, balance, koordination, timing og effektivitet. 28 Udspring: I alt seks spring skal godkendes: 1. Benspring med tilgang fra 1 m vippen 2. Stående hovedspring fra 1 m vippen 3. Hovedspring med tilgang fra 1 m vippen 4. Rotationsspring om tværaksen fra 1 meter vippen i form af enten a) forlæns eller b) baglæns hel salto uden skruer. 5. Et valgfrit rotations- eller skruespring forskelligt fra de godkendte spring ovenfor. fx benspring med hel skrue, baglæns hovedspring, Isanderspring, 11/2 forlæns salto, Molbergerspring eller tyskerspring. 6. Et valgfrit spring forskelligt fra godkendte spring blandt ovenstående, fx baglæns benspring fra 3 meter vippen, hovedspring fra 5 meter platforman, ’en død murer’, håndstandsspring fra vippe eller platform. I bedømmelsen af springet lægges der vægt på den tekniske udførelse: Kontrolleret tilgang/afsæt, markering af springets position/karakter i luften samt kontrolleret neddykning. Livredning: - Spring fra 3 m vippen i påklædt tilstand efterfulgt af 50 m bjærgning af forestillet bevidstløs påklædt studiekammerat på maksimalt 3 minutter. Straks efter bjærgningen foretager redderen afklædning i vandet og efterfølgende trædes vande i 2 minutter. I bedømmelsen lægges vægt på sikkert greb af den ”bevidstløse”. - 25 m fri svømning efterfulgt af to på hinanden følgende dykninger med ophentning af dukke fra 3,80 meters dybde efterfulgt af 25 m dukkebjærgning. Begge ophentninger skal ske i første forsøg. - Undervandssvømning (dykning) efter udspring – 15 m fra udspringsstedet optages dukke fra 3,80 meters dybde, hvorefter dukken straks bjærges tilbage til udspringsstedet. - 25 m bjærgning af træt svømmer (der vises to former). - Flere sammen om at bjærge ”bevidstløs” svømmer - Undsætning af panisk svømmer. Herunder demonstreres forskellige frigørelsesgreb. Svømmeren hjælpes/beroliges og bjærges/hjælpes til bassinkant og videre op på land 29 - Bjærgning af ”bevidstløs” til aflevering og ophaling fra vand til land - Placering af ”bevidstløs” i stabilt sideleje - Trinvis førstehjælp, herunder hjerte-lungeredning (på dukke) I bedømmelsen af ovenstående lægges der vægt på tidsaspektet og på den tekniske og sikkerhedsmæssige udførelse. Ad 6. Praktikrapport Praktikrapporten udarbejdes i praktikgrupperne og har et omfang på 7-8 normalsider. Fokus i rapporten er evaluering af praksis, hvor det centrale er spændingsfeltet mellem den intenderede og den praktiserede undervisning. Grundig instruks vedr. praktikrapporten og det afsluttende evalueringsmøde i gruppen udleveres ved undervisningsforløbets begyndelse. 30 U3: Boldspil Placering og omfang 1. - 3. kvarter, 2. studieår 7 ½ ECTS (hvert kvarter = ca. 2 ½ ECTS) svarende til 210 arbejdstimer Forudsætninger Det forventes, at den studerende: Kan redegøre for centrale elementer inden for teorien om praksisfællesskaber Kan redegøre for læringsniveauer Har viden om biomekaniske principper i forhold til bevægelsesanalyse Kan anvende modeller til udvikling af boldspil til forskellige målgrupper Har viden om boldspilskategorier, spilfaser og relationelle færdigheder Har viden om og færdigheder i at arbejde med PBL som metode Kan anvende begreberne tid/rum/relationer/kommunikation til analyse af boldspil Kan deltage hensigtsmæssigt i kaosspilmønstre og spilfaser Har viden om og kan anvende teambold-principperne og almene didaktiske principper Kan udvikle spilsystemer med udgangspunkt i teamets ressourcer Kan reflektere over praksis med inddragelse af relevant teori. Formål og kompetencemål At den studerende opnår underviser- og formidlingskompetencer med specielt sigte på at lære unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren at deltage hensigtsmæssigt i boldspil. Viden Redegøre for alle kategorier af boldspil og relevante faglige termer koblet til de enkelte boldspil og boldspilsfamilier. Færdigheder Deltage hensigtsmæssigt i boldspilaktiviteter. 31 Identificere, udforme og justere regler efter målgruppe og mål. Beskrive og anvende forskellige feedbackformer. Analysere boldspilaktiviteter. Forklare og analysere bevægelsesmønstre i boldspil. Kompetencer Deltage i, reflektere over og udvikle teamsamarbejde. Planlægge, gennemføre, justere og begrunde boldspilundervisning. Anvende forskellige undervisningsmodeller, undervisningsprincipper samt arbejdsformer hensigtsmæssigt i forhold til mål og målgruppe. Analysere og vurdere hensigtsmæssige undervisningsformer i relation til mål og målgruppe. Reflektere over og diskutere gruppepsykologiske aspekter i relation til boldspil og udviklingen af praksisfællesskaber. Indhold og læringsmål Formålshierarkiet nedenfor giver et grafisk overblik over de 4 delforløb med dertilhørende formål, som alle relaterer sig til det overordnede formål med boldspil på underviser og formidlerlinjen. Formål At den studerende opnår underviser- og formidlingskompetencer med specielt sigte på at lære unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren at deltage hensigtsmæssigt i boldspil. Fodbold og pædagogik At den studerende opnår viden om fodboldkulturer At den studerende opnår færdigheder i at iscenesætte fodboldkulturer Badminton og didaktik At den studerende opnår færdigheder i at iscenesætte fodboldkulturer At den studerende kan udvælge centrale badmintonfaglige elementer og argumentere herfor At den studerende kan udvikle og strukturere en formålsorienteret undervisning Basketbal og metodik At den studerende øger sine refleksive evner omkring sig selv som underviser At den studerende øger sin forståelse for hvordan et team opnår gode afslutninger Undervisningsprojekt At den studerende øger evnen til at planlægge, gennemføre, justere og begrunde boldspilundervisning At den studerende øger evnen at reflektere over og diskutere boldspilsfaglig viden Alle 4 forløb vil være tematiserede. Der vil være 3 tematiserede forløb på 1. og 2. kvarter samt ét på 3. kvarter. Tematiserede forløb bidrager til at udvide forståelsen af den kompleksitet, som boldspil rummer. På den måde tilbyder vi en anderledes optik, der åbner op for et udvidet læringspotentiale og dermed en øget forståelse af boldspil hos de studerende. De forskellige tematiseringer og fokus er uddybet på næste side. Alle 4 forløb vil i begyndelsen være underviserstyret, hvorefter de vil blive mere studenterstyret i form af studenteropgaver og studenterstyret undervisning. Ligeledes vil der være en progression i graden af selvstændighed og ansvar som illustreret nedenfor. 32 Når vi i Boldspil anvender begreber pædagogik, didaktik og metodik i relation til de enkelte boldspil er det med udgangspunkt i, at faget udspiller sig på underviser- og formidlerlinjen. De tre begreber er væsentlige at forholde sig til, når man er (boldspils)underviser eller (boldspils)formidler. Figuren nedenfor illustrerer hvordan vi mener, at den pædagogiske tilgang bør influere på de didaktiske og metodiske valg, som man foretager sig. Således at der er overensstemmelse mellem de tre begrebsniveauer og en øget selvbevidsthed sikrer, at der er sammenhæng mellem det vi siger vi vil, og det vi gør. Pædagogik Didaktik Metodik 33 Fodbold og pædagogik – Fodbold på tværs af kulturer Tematiseringen Fodbold på tværs af kulturer har til formål, at de studerende opnår kulturel kompetence inden for fodbold og pædagogik. Kulturel kompetence skulle gerne bidrage til forståelse for kulturens betydning for den pædagogiske tilgang til fodbold. Tematisering bliver iscenesat som VM i fodbold, hvor de studerende skal opnå viden om fodboldkulturer og i relation til læringsskematikken kunne reflektere over, hvordan læring foregår i fodboldkulturer. På baggrund af denne viden skal de studerende udvikle spillestil, mentalitet og aktiviteter, der er med til at iscenesætte den givne fodboldkultur. Den studerende skal ikke bare lære om fodboldkultur, men også tilegne sig de færdigheder, der er gældende for at indgå hensigtsmæssigt i den givende fodboldkultur. Hvad vil det f.eks. sige at have en brasilianers tankegang i måden at tænke, træning, øvelser, taktik på til forskel fra en englænder? På den måde er fodboldfærdigheder i såvel teknisk, taktisk og fysisk forstand aldrig direkte i fokus i forløbet, men altid med som omdrejningspunkt for den praksis, der foregår. Tanken er, at masser af færdighedslæring skal forekomme, men at denne læring er afledt af et fokus på fodbold og pædagogik i en kulturel tematisering. Vigtigheden af at kunne forholde sig til forskellige kulturer opstår ud af vores multikulturelle samfund, hvorfor kulturel kompetence beskrives som en nødvendighed af Professor Tatiana Ryba (2013). Ryba definerer kulturel kompetence som kuturel bevidsthed, kulturel viden og kulturelle færdigheder. Som udgangspunkt for denne kropskulturelle tilgang anvender forløbet konfigurationsanalysen, som den er beskrevet af Professor Hennings Eichberg (2001). Analysen sigter efter at finde nye og forskellige bevægelsesmønstre i den måde praksis (fodbold) udfolder sig på. Dette indblik i forskellige praksiskulturer skal samtidig danne fundamentet for at den studerende kan stille spørgsmålstegn ved sin egen opfattelse af fodbold og dermed blive bevidstgjort om sin egen fodboldmæssige forforståelse. Forløbet er således et eksemplarisk kaosboldspilsforløb med fodbold som case, hvilket betyder, at tematiseringen og principperne bag kan anvendes på andre kendte kaosspil (fx håndbold, basketball, floorball). 34 Badminton og didaktik – Fra modstander til medspiller i badminton Tematiseringen fra modstander til medspiller i badminton har til formål at flytte den studerendes optik i forhold til hvad badminton også kan (være). Tematiseringen iscenesættes via den gode duel, som sætter spørgsmålstegn ved spillets ide ud fra et læringsperspektiv samtidig med at den studerende må forholde sig nuanceret til forståelsen af de relationer, der kan forekomme på badmintonbanen. Taktisk badmintonkunnen vil være omdrejningspunktet for undervisningen – dog ud fra et relationelt perspektiv. I forhold til den didaktiske del skal den studerende være i stand til at udvælge centrale badmintonelementer samt planlægge og afholde undervisning herefter. Den studerende skal ud fra didaktiske overvejelser kunne begrunde undervisningens opbygning og øvelsesvalg samt skabe en formålsorienteret undervisning ved hjælp af målhierarkier. Ligeledes skal den studerende opnå viden om feedbackformer samt være i stand til at anvende disse hensigtsmæssigt i praksis. I år vil coaching være i centrum som feedbackform. Basketball og metodik – Den reflekterende praktiker Tematiseringen Den reflekterende praktiker har et todelt formål, der indkapsler både den basketballfaglige del og den metodiske del af forløbet. Tematiseringen i den basketballfaglige del iscenesættes via den gode afslutning og har til formål at rykke fokus væk fra om bolden går i kurven og hen til at teamet spiller sig frem til gode afslutninger. Arbejdet med den gode afslutning vil foregå ved et dybdegående teamarbejde, hvor forskellige taktiske elementer behandles. Tematiseringen i den metodiske del har til formål, at den studerende øger sin refleksive evne i forhold til de tre centrale spørgsmål; Hvorfor, hvordan og hvad. Disse centrale spørgsmål skal facilitere den studerendes refleksion omkring sin fremtræden som underviser samt udvikle evnen til at udfylde en given underviserrolle. Den studerende skal ligeledes tilegne sig færdigheder i forhold til at analysere og vurdere hensigtsmæssige undervisningsformer og undervisningsprincipper i relation til mål og målgruppe. Sluttelig skal den studerende opnå kompetence i at justere boldspilsaktiviteter således målgruppen opnår størst mulig læring. 35 Undervisningsprojekt – fra idé til virkelighed Tematiseringen i dette forløb skal de studerende selv udvikle og med afsæt i denne tematisering er formålet med forløbet, at de studerende tilegner sig færdigheder i forhold til at planlægge, gennemføre, justere, begrunde, reflektere over samt diskutere et boldspilsforløb med udgangspunkt i det pædagogiske, didaktiske og metodiske begrebsapparat, som er gennemgået tidligere på modulet. De studerende skal kunne udarbejde målhierarkier, hvor i den røde tråd fremstår tydeligt i den enkelte lektion såvel som hele undervisningsforløbet. De studerende skal i grupper underviser en ekstern målgruppe i et boldspil, som er selvvalgt eller valgt i samarbejde med underviseren af den eksterne målgruppe. Undervisnings- og arbejdsformer 1. kvarter KT AT 32 50 Herunder: 13 t forberedelse 5 t logbog 29 43 Herunder: 2. kvarter 14 t forberedelse 26 47 Herunder: 16 t forberedelse 5t læringsprøve 3. kvarter 24 70 Herunder: 24 t forberedelse 36 12 t rapport 10 t prøve I alt 111 210 Pensum Ronglan L.T., Halling A., Teng G. & (2009): Ballspill over grenser. Akilles Oslo. (skal købes i studenterboghandlen) Udvalgte tekster under further reading. Prøver Læringsprøver Den studerende skal: 1. Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder 2. Logbog baseret på refleksioner over praksis og teori i undervisningsforløbet 3. Læringsprøve i boldspilformidling. Disse prøver bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Afsluttende prøve Afsluttende prøve består af to dele: 4. Kombineret prøve med udarbejdelse af undervisningsprojekt med mundtligt forsvar. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Intern bedømmelse/ekstern censur. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Ad. 1. Aktiv deltagelse Aktiv deltagelse i boldspil indebærer, at den studerende deltager aktivt i undervisningens indhold. Det vil sige om den studerende fx kan deltage i det praktiske arbejde og i almindelighed er opmærksom. Det forventes således, at den studerende er omklædt til alle lektioner og deltager i gruppe- og arbejdsprocesser samt indgår i refleksioner og diskussioner. Aktiv deltagelse vurderes særskilt på de fire overordnede boldspilforløb. 37 Ad. 2. Logbog Præsentation af logbog, baseret på refleksioner over praksis og teori i det gennemgåede forløb. Bedømmelseskriteriet er, i hvilken grad der formås at vise undren over boldspilsfaglige problemstillinger, sin egen tavse viden og sine tilgange til boldspil. Det handler her om at kunne veksle mellem egen- og fremmediagttagelse samt evnen til at koble konkrete erfaringer med relevant boldspilsteori. Logbogspræsentationen er en læringsprøve, der ligger på 1. kvarter. Logbogspræsentationen bedømmes bestået/ikke-bestået af underviser. Ad. 3. Læringsprøve i boldspilformidling. Den studerende skal demonstrere evnen til at formidle boldspil og anvende hensigtsmæssige metodikker, undervisningsprincipper samt underviserroller til at facilitere læreprocessen henimod læringsmål med en given lektion. Desuden skal den studerende demonstrere evnen til at skabe sammenhæng mellem lektionens mål og valg af aktiviteter. Læringsprøverne foregår løbende i undervisningen og vurderes bestået/ikke-bestået af underviser. Ad. 4. Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Gruppebaseret aflevering af et undervisningsprojekt, der afdækker den studerendes teoretiske boldspilsfaglige kvalifikationer, kompetencer og kreativitet. Efterfølgende individuel mundtlig prøve. Prøven foretages efter 3. kvarter. Bedømmes efter 7- trinsskalaen med intern bedømmelse/ ekstern censur. Undervisningsprojektet gennemføres i løbet af undervisningsperioden, hvor gruppen skal vælge én af flere mulige boldspilscases. På baggrund af gennemgået teori og praksis udvikles og planlægges et boldspilsforløb til en ung målgruppe med afsæt i den didaktiske relationsmodel – herunder begrundede (for)målbeskrivelser, målgruppeanalyse, boldspilsanalyse, læringsteoretiske udgangspunkt og rammefaktorer. Den mundtlige prøves afvikling: Eksamination i ca. 15 min. Den studerende trækker, præsenterer og diskuterer én af flere afleverede problemstillinger, hvorefter eksaminator og censor spørger ind til relevante emner i relation til problemstillingen og den skriftlige aflevering. Den studerende vurderes på evnen til at fremstille og diskutere boldspilsfaglig viden samt koble denne viden til praksis. Det kan forventes at eksaminator og censor spørger ind til alle de dele af pensum, som er relevante for problemstillingen og den skriftlige aflevering. Ud fra én helhedsbedømmelse af den skriftlige aflevering og den mundtlige prøve gives én samlet karakter. 38 Jf. § 3.5.3.3 i studieordningen skal den skriftlige del af den kombinerede prøve være bestået for at få lov til at gå op til den mundtlige del. Såfremt den skriftlige del ikke er bestået, får den studerende besked via studentermail senest 2 hverdage før den mundtlige prøve. Selvom den studerende afvikler den mundtlige prøve er det ikke ensbetydende med beståelse af den samlede prøve. 39 U4: Idrætspædagogik og PPO (praktisk pædagogisk opgave) Placering og omfang 3. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Modulet bygger videre på basisårets pædagogiske indhold i især modul 1: Idræt og Sundhed og modul 4: Bevægelsesmiljø og aktivitetsudvikling. Det forudsættes derfor, at den studerende kan anvende og redegøre for PBL som pædagogisk metode. Det forudsættes også, at den studerende kan planlægge, organisere og igangsætte fysiske aktiviteter i forskellige undervisningssammenhænge samt begrunde brugen af relevante undervisningsmetodikker og didaktiske modeller i forhold hertil. Kvalifikationer Formålet med dette modul er, at den studerende skal erhverve sig viden om, og forståelse for, pædagogiske og almendidaktiske problemstillinger i relation til undervisning og formidling af idræt med specielt sigte på unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren. Viden Den studerende skal ved kursets afslutning Kunne forstå hovedtrækkene i nyere pædagogiske og didaktiske teorier og modeller med vægt på forståelsen af lærerroller, elevroller, indhold og læring i idrætspædagogisk praksis. Færdigheder Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Beskrive og skelne mellem fagdidaktiske og almendidaktiske problemstillinger. Beskrive og skriftligt begrunde relevant pædagogisk og didaktisk teori til analyse af udvalgte problemstillinger omkring idrætsundervisning for unge målgrupper Redegøre for forskellige dimensioner af lærerroller og en idrætslærers kompetencer, herunder professionsetikved brug af udvalgte teorier og modeller Skriftligt begrunde en personlig undervisningsfilosofi 40 Analysere forskellen på den intenderede og realiserede undervisning i relation til idrætsundervisning Kompetencer Planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere idrætsundervisning for unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren. Udpege, analysere og vurdere praktisk pædagogiske problemstillinger i idrætsundervisningen og gøre dem egnede til videnskabelig behandling ved brug af relevante pædagogiske og didaktiske teorier og modeller. Indhold og læringsmål Modulets indhold er tilrettelagt ud fra fire overordnede temaer med tilhørende læringsmål: Tema 1. fagintroduktion og didaktik Pædagogisk og almendidaktisk teori om undervisningsprincipper, metoder og arbejdsformer. Læringsmål: - Beskrive og skelne mellem fagdidaktiske og almendidaktiske problemstillinger. - Diskutere undervisningsprincipper, metoder og arbejdsformer ved brug af udvalgte pædagogiske og almendidaktiske teorier. Tema 2. læringsteorier Læringsbegreber i relation til idrætsundervisning. Læringsmål: - Redegøre for læringsbegreber inden for erfaringsbaseret læring (mesterlære), pragmatisk læringsteori, social læringsteori, behaviorisme og kognitiv læringsteori. - Analysere cases om læring i, læring om og læring igennem idræt ved brug af ovenstående læringsbegreber og –teorier. Tema 3. lærer/elevroller, professionsetik og undervisningsfilosofi - Redegøre for forskellige dimensioner af lærerroller og en idrætslærers kompetencer, herunder professionsetikved brug af udvalgte teorier og modeller. - Redegøre for forskellige dimensioner af elevroller ved brug af udvalgte læringsteorier. 41 - Analysere sammenhænge mellem valg af indhold i undervisningen, lærerkompetence/lærerrolle og unge som målgruppe i forhold til gymnasieidrætsfaget. Tema 4. PRAKTIK. Selvstændigt og superviseret praktikforløb (i grupper á fortrinsvis 3 studerende) rettet mod unge (15-20 år) målgruppers idrætsundervisning og -aktiviteter.Tilrettelæggelsen af praktikforløbet godkendes af modulets underviser forud for selve praktikken. Læringsmål: - Planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere idrætsundervisning og -aktiviteter i forbindelse med praktikforløbet. - Analysere ovenstående idrætsundervisning og -aktiviteter ved brug af de teorier og modeller, som temaerne 1. didaktik, 2. lærer-elev-indhold og 3. læring indeholder. - Formidle pædagogiske og almendidaktiske refleksioner i forbindelse med modulets afsluttende skriftlige og mundtlige prøve. 42 Tidsplan for og opbygning af undervisningen Undervisningen og læringsaktiviteterne finder sted i løbet af 9 uger, hvoraf den sidste uge er prøve. Uge Tema Arbejdsform 6 – TEMA 1 Fagintroduktion 7 – TEMA 2 Læringsteorier 3 Forelæsningslektioner og 3 seminarlektioner Observation 8 Forelæsningslektioner og 6 seminarlektioner 8 – TEMA 3 Professionsetik og undervisningsfilosofi 4 Forelæsningslektioner og 3 seminarielektioner 7 9 – TEMA 4 Praktikforberedelse Studerendes oplæg om forventede teori/praktikkoblinger Praktik (PPO) – undervisningsfri i U4 2 seminartimer 2 gruppevejledningslektioner 4 10 - - 2 12 2 1 49 4 10 4 140 10 – TEMA 4 11 12 13 14 I alt Vejledning undervisningsfri i U4 eksamen 2 seminarlektioner Gruppevejledning Opgaveskrivning Gruppevejledning/studenteroplæg Skrivning af læringsprøve KT AT 6 20 14 4 42 Undervisnings- og arbejdsformer I modulet veksles der mellem flere undervisnings- og arbejdsformer: forelæsning, selvstændig gruppeforberedelse, gruppeseminarer, vejledning og undervisningspraktikmed supervision og vejledning. Seminaret er en arbejdsform, hvor hele holdet er samlet og arbejder med et specifikt tema, hvor der tilstræbes stor grad af involvering af studerende. På seminaret arbejdes der med en række forskellige læringsformer som f.eks. Doughnut Rounds, diskussionsrunder og mini-forelæsning. Derudover bidrager de studerende med mundtlige præsentationer, skrivning af, og feedback på, korte essays, etc. Omfanget og placeringen af disse aktiviteter aftales med underviseren. Gruppearbejdet finder sted i grupper af 4-6 studerende, og består af forberedelse til seminarer, obligatorisk undervisningspraktik, opgaveskrivning og vejledningstimer med underviser. Undervisningspraktik 43 Undervisningspraktikken skal foregå i enten ’boldspil’ eller ’bevægelseskommunikation’ og afgøres ved lodtrækning. Såfremt udfaldet af lodtrækningen ikke passer gruppen kan fag/målgruppe ændres såfremt der er en anden gruppe, der ønsker at bytte. Pensum Grundbøger: Ane Qvortrup og Merete Wiberg (red.) Læringsteori & didaktik, Hans Reitzels Forlag, 1.udgave, 1. oplag, 2013, 448 sider. Helle Rønholt og Birger Peitersen (red.) Idrætsundervisning En grundbog i idrætsdidaktik, 2. udgave Institut for Idræt / Museum Tusculanum, 2008, 365 sider. Dertil kommer en række artikler, som findes på e-learn ved undervisningens start. Prøver Læringsprøver: Den studerende skal: 1. Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt 2. Løse en skriftlig læringsprøve i tilknytning til undervisningen. Disse prøver bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Afsluttende prøve: Kombineret prøve i form af udarbejdelse af synopsis med udgangspunkt i praktikforløbet samt efterfølgende mundtligt forsvar. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Ekstern censur. Der gives én samlet karakter, hvor karakteren for den skriftlige opgave og den mundtlig prøve tæller lige meget i den samlede karakter . Krav til beståelse af modulet Aktiv deltagelse, den skriftlige læringsprøve og den afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Ad. 1. Synopsis Synopsisopgaven tager udgangspunkt i undervisningspraktikken. I den skriftlige opgave skal den studerendedemonstrere viden om og forståelse for pædagogiske og almendidaktiske 44 problemstillinger i relation til undervisning og formidling af idræt med specielt sigte på unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren. I synopsisopgavens perspektivering skal der formuleres 3 problemorienterede spørgsmål, divergerende opfattelser eller paradokser, som skal fungere som eksamensspørgsmål ved den mundtlige prøve. Opgaven må fylde max. 7 normalsider eksklusiv forside, referencer og bilag. En normalside er max. 2400 anslag inkl. mellemrum. Opgaven afleveres digitalt på e-learn senest kl. 12.00 på afleveringsdagen. Yderligere skriftlige retningslinjer for synopsisopgaven udleveres af underviseren ved modulets start. Ad. 2. Mundtlig prøve Den mundtlige prøve er individuel og berammet til 30 minutter inkl. votering. Der er 30 minutter forberedelsestid, som begynder når den studerende har trukket et af de 3 problemorienterede spørgsmål, paradokser el. lign, som er formuleret i synopsisopgavens perspektivering. Eksaminationen indledes med den studerendes fremlæggelse på ca. 8-10 minutter, hvorefter en diskussion på baggrund af spørgsmålet og synopsisopgaven kan finde sted. 45 UV5: Atletik Placering og omfang 1. og 4. kvarter, 2. studieår 5 ECTS (125-150 AT) Forudsætninger Modulet atletik bygger videre på læring og viden opnået på første studieår, hvilket specificeres i følgende punkter. Det forudsættes, at den studerende kan planlægge, organisere og igangsætte opvarmning samt begrunde og reflektere over didaktiske valg (B1). Endvidere forudsættes det, at den studerende kan forklare og anvende grundlæggende biomekaniske termer og analysemetoder i praksis – lineær og angulær kinematik af humane bevægelser samt ligevægt og humane bevægelser. Desuden anvende videoanalyse som biomekanisk redskab, herunder e-learn og videoredigeringsprogrammer (B2). Der tages udgangspunkt i, at den studerende har gode færdigheder i aktivitetsudvikling og er fortrolig med spilhjulet, aktivitetscirklen og aktivitetstrekanten. At den studerende er bekendt med forskellige kategoriseringer og opfattelser af leg, og kan anvende disse i forhold udvikling af nye aktiviteter (B5). Kendskab til almendidaktiske modeller og principper, samt evnen til refleksion over praksis med inddragelse af teori. Formål og kompetencemål At den studerende tilegner sig kompetencer i at udføre samt formidle atletikkens discipliner med specielt sigte på unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren samt opnår forståelse for og viden om atletikkens væsen i relation til sociale kontekster og personlige dimensioner. Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: Atletikkens kvaliteter og forskellige muligheder Fagets muligheder i idrætsundervisningen i gymnasiet 46 Regler for udvalgte atletikdiscipliner (niveau 1) Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Anvende biomekanisk og pædagogisk viden på praksisfeltet (niveau 2) Udføre grundlæggende praktiske færdigheder indenfor atletikkens grunddiscipliner (niveau 1). Vurdere og diskutere undervisningssituationer konstruktivt i forhold til at modtage og give feedback (niveau 3) Kompetence Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Anvende fagets terminologi, regler og tilpasse disse efter målgruppe og mål (niveau 2) Identificere typiske fejl og anvende hensigtsmæssige træningsøvelser til at justere disse (niveau 2) Analysere egne og andres basale atletikfærdigheder på baggrund af tekniske og biomekaniske analyser af forskellige aktiviteter/discipliner (niveau 3) Udvikle og formidle atletiklege (niveau 3). Vurdere og diskutere sammenhængen mellem faglige og didaktiske forhold i undervisningen. (niveau 3). Indhold og læringsmål Modulet tager udgangspunkt i Rønholt og Peitersens fasemodel hvor atletikken anskues som andet og mere end en rendyrket konkurrencedisciplin, men derimod en aktivitet med mange forskellige kvaliteter og et stort potentiale som undervisningsaktivitet på flere niveauer i uddannelsessystemet. Således er modulets indhold tilrettelagt efter fire overordnede temaer, som er delvist overlappende. 1. Atletik - fra leg til disciplin 2. Undervisning, teknik/bevægelsesanalyse og fejlretning 3. Atletik og fagsamspil i gymnasiet 4. Atletik i et konkurrenceperspektiv Generelt for hele modulet på tværs af temaer er det målet at den studerende tilegner sig og udvikler grundlæggende færdigheder indenfor følgende af atletikkens grunddiscipliner: Løb: Sprint/starter, hækkeløb og stafetløb. 47 Spring: Længdespring, trespring og højdespring. Kast: Kuglestød og spydkast. Tema 1 Atletik – fra leg til disciplin fokuserer på de muligheder atletikken rummer for at stimulere børn og unge i forskellige aldersgrupper via en legende tilgang. Der vil blive stillet skarpt på begrebet leg og dennes anvendelse i pædagogisk praksis, samt arbejdet med at udvikle relevante lege med atletikelementer til en given målgruppe. Tema 2 Undervisning, teknik/bevægelsesanalyse og fejlretning arbejder mere konkret med indlæring af udvalgte atletikdiscipliner. Anvendelse af videofeedback til teknik/bevægelsesanalyse og fejlretning er centralt og de studerende får praksiserfaring med at analysere video og identificere fejl samt anvende dette til at udvikle praksisfærdigheder. Under dette tema vil fokus på undervisning ligeledes være centralt idet de studerende gennemføre undervisning af såvel medstuderende som en ekstern gruppe. Dette med formålet at de studerende kan udvikle, planlægge og gennemføre undervisning i atletik hensigtsmæssigt i forhold til en given målgruppe. Tema 3 Atletik og fagsamspil i gymnasiet stiller skarpt på idrætsfagets og atletikkens muligheder som fag i gymnasieskolen med specifikt fokus på tværfagligt samspil. Dette sker igennem en case med udvikling af et tværfagligt forløb, hvorunder formålet med tværfaglighed i gymnasiet behandles sammen med forskellige tværfaglige arbejdsformer. Tema 4 Atletik i et konkurrenceperspektiv har til formål at give de studerende erfaring med atletik som konkurrenceform, både som didaktisk værktøj i undervisningen samt i foreningsregi. Det sidste sker ved deltagelse i OGF Atletik’s åbningsstævne i foråret. Tema KT FT AT 1 6 8 14 2 45 35,5 80,5 3 11 21 32 4 6 0,5 6,5 Prøve 0,75 14 14,75 I alt 68,75 79 147,75 NB. Temaerne er ikke organiseret kronologisk i ovenstående oversigt Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningsformerne varierer mellem såvel lærer- og studenterstyret undervisning og vejledning. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. I forløbet indgår både praktisk og teoretisk forberedelse, og den studerende skal planlægge og præsentere undervisningsoplæg individuelt, parvis eller i mindre grupper. I modulet udarbejdes i alt 48 1 porteføljeopgave pr. kvarter. Opgavernes omfang og afleveringstidspunkt fastsættes af underviseren under hensyntagen til belastede perioder. Porteføljeopgaverne udarbejdes i arbejdsgrupper, og underviserens feedback på alle opgaver sker skriftligt, og opfølges i grupper og/eller i plenum i forbindelse med afvikling af lektionerne. Desuden inddrages små refleksionsopgaver i undervisningen, som den studerende selv indsamler noter til. Pensum Lærebog i Atletik, Mikkel Sørensen, Institut for Idræt KU 2011 (Købes i boghandlen) Idrætsundervisning – En grundbog i idrætsdidaktik, Helle Rønholt og Birger Peitersen, Museum Tusculanum 2008 (Købes i boghandlen, også grundbog i U4 Idrætspædagogik) Basic Biomechanics 6th ed., Susan Hall, McGraw-Hill 2012 (Grundbog fra B2 Spring og Bevægelsesanalyse) Udvalgte tekster under further reading Prøver Læringsprøver Mødepligt og aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse indebærer også formidlingsopgaver undervejs i forløbet. 2 porteføljeopgaver. Afsluttende prøve Skriftlig og praktisk prøve Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Porteføljeopgaver Porteføljeopgaverne knytter sig til undervisningens temaer. Opgaverne godkendes løbende i undervisningen, og bestås når de afspejler en tilstrækkelig forståelse for og refleksion over de emner, der behandles heri, svarende til at de opfylder de relaterede kompetencebeskrivelser og læringsmål. Bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Ad. 2. Afsluttende skriftlig og praktisk prøve. 49 Den afsluttende prøve består af en skriftlig del og en praktisk del. Begge prøver bedømmes hver især efter 7-trins skalaen. Både den skriftlige og praktiske del skal bestås med minimumskarakter 02, for samlet at bestå modulet. Skriftlig del Den skriftlige del består af en individuel opgave. Opgaven udarbejdes efter en selvvalgt problemformulering med udgangspunkt i ét eller flere af modulets temaer, og kan indeholde materiale udarbejdet i forbindelse med porteføljeopgaverne. Problemformuleringen godkendes af underviseren, og der afsættes 30 min til vejledning pr. studerende. Opgaven må maksimalt fylde 6 normalsider á 2400 anslag eksklusiv litteraturliste, figurer og lignende. Opgaven afleveres efter 4. kvartals undervisning. Opgaven bedømmes ved intern censur. Praktisk del Den praktiske prøve skal afdække den studerendes færdigheder i et ved lodtrækning tildelt løb, spring og kast. Denne del af prøven afvikles i arbejdsgrupper, men bedømmes individuelt. Lodtrækningen finder sted midt i 1. kvarter forud for et selvtræningsforløb, der fungerer som forberedelse til den praktiske eksamen. Eksaminationen fortages i uge 41, og bedømmes ved intern censur. Eksaminationen afvikles i arbejdsgrupper, og der tildeles 45 min pr. gruppe, hvoraf 15-20 minutter benyttes til den færdige disciplin og resten til øvelser. Studerende er selv ansvarlige for indholdet til eksaminationen. Bedømmelsen tager udgangspunkt i den tekniske udførelse af øvelser og discipliner med henblik på forevisningsfærdighed i en undervisningssituation. Dagen inden den praktiske eksamination afleveres en kort præsentation af den valgte praksis til censor og eksaminator, hvor gruppen kort beskriver indhold, og hvilke tekniske elementer der i fokus for ved de valgte øvelse 50 UV6: Friluftsliv Placering og omfang 1. og 4. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Det forudsættes, at den studerende har færdigheder og erfaringer svarende til deltagelse i modul 1 og modul 5. Hermed skulle den studerende have tilegnet sig praktisk erfaring med adventure race, samt et meget elementært teknisk færdighedsniveau i forhold til udvalgte basisfærdigheder i friluftsliv fx. orientering, påklædning, lejrslagning, madlavning ude m.m. Endvidere tages der udgangspunkt i, at den studerende i kraft af deltagelse i modul 5 har gode færdigheder i aktivitetsudvikling i forhold til aktiviteter med forskellige målgrupper i byen og i skoven, samt kender til og kan anvende didaktisk teori og didaktiske modeller. Endelig forudsættes det, at den studerende er vant til at arbejde problembaseret og kan arbejde såvel selvstændigt som i mindre grupper. Om friluftsliv Friluftsliv forstås i modulet som et bredt begreb, der omfatter en række aktiviteter og livsformer, som foregår i det fri i kultur- og naturlandskaber. Friluftsliv kan udøves frivilligt motivet af lysten til at bevæge sig, eller det organiseres og formidles i en uddannelsesmæssig sammenhæng med fx. læring, personlig udvikling eller sundhed som formål. På modulet tages der udgangspunkt i den danske tradition for friluftsliv som er inspireret og påvirket af traditioner fra Norge og Sverige med enkelt liv i naturen. Samtidigt ses friluftsliv i et internationalt perspektiv bl.a. med inddragelse af nyere former for friluftsliv, fx. adventure, med større fokus på selve aktiviteten og på teknik og udfordring. Formål og kompetencemål Hovedformålet med modulet er at give den studerende mulighed for at erhverve sig kompetencer til formidling af friluftsliv til forskellige målgrupper fx. i gymnasiet, på højskole/efterskole eller i den kommercielle sektor. 51 Det er dels formålet at den studerende gør sig erfaringer med, samt tilegner sig teknikker i og viden om forskellige friluftslivspraksisser og –områder, og dels er det formålet at den studerende erhverver sig pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer ift. udvalgte praksisformer i friluftslivet og ift. forskellige målgrupper Kompetencer Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: Friluftsliv som pædagogisk fagområde Friluftspolitik og naturforvaltning knyttet til pædagogisk arbejde med friluftsliv Pædagogiske arbejdsformer og didaktik knyttet til formidling af friluftsliv Sikkerhedsspørgsmål knyttet til formidling af friluftsliv Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Planlægge og gennemføre friluftstur i kano på fladt vand i Danmark Planlægge, organisere og gennemføre adventure-aktiviteter Planlægge og gennemføre en friluftstur med havkajak i beskyttet område Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Diskutere praktiske spørgsmål knyttet til organisering og formidling af friluftsture i Danmark Reflektere over og diskutere pædagogiske og didaktiske spørgsmål knyttet til organisering og formidling af friluftsture i Danmark Diskutere sikkerhedsmæssige forhold knyttet til organisering og formidling af friluftsture i Danmark Indhold og læringsmål Modulet består af fire dele, der tilsammen giver den studerende indsigt i friluftslivets praksisformer og formidlingstraditioner. 1. Teori om friluftsliv (8 k-timer), bl.a. friluftshistorie og naturforvaltning 52 - Identificere og definere friluftsliv som fagområde, herunder redegøre for og diskutere friluftstraditionen i Danmark - Redegøre for og anvende (viden om) friluftspolitik og naturforvaltning i Danmark - Redegøre for og diskutere pædagogiske og -didaktiske temaer i relation til friluftsliv, bl.a. vejlederrollen - Diskutere og vurdere sikkerhed i forbindelse med udøvelse af og formidling af friluftsliv – herunder risikovurdering og risikohåndtering. Forløbet rummer en række teoretiske forelæsninger om centrale temaer i friluftsliv, som endvidere integreres i de praktiske forløb. 2. Enkelt friluftsliv med kano (18 k-timer), med fokus på det enkle friluftsliv og vejledningspædagogik. - Udføre hensigtsmæssig turplanlægning i forhold til kanotur - Organisere og forevise hensigtsmæssig teknik i forhold til basisfriluftsliv, fx udstyr, beklædning, lejr, bål, madlavning på tur - Organisere og igangsætte friluftsliv med kano - leg, teknik og tur med kano - Reflektere over og diskutere vejledningspædagogik ift. enkelt friluftsliv i Danmark Forløbet er bygget op omkring en 3-dages friluftstur med kano. På forløbet vil der blive arbejdet med teknik i kano frem imod et færdighedsmæssigt niveau svarende til Kanosamrådets brugerniveau i kano. 3. Adventure - MTB, rebaktiviteter og o-løb (18 k-timer), med fokus på udfordrings-aktiviteter i naturen og instruktørrollen - Organisere, igangsætte, forklare og forvise orienteringsaktiviteter i naturen. - Organisere, igangsætte, forklare og forvise klatreaktiviteter i lav højde - Organisere, igangsætte, forklare og forvise aktiviteter med mountainbike - Udvikle og begrunde udfordringsaktiviteter i naturen 53 - Reflektere over udfordring som pædagogisk metode og personlig udvikling som pædagogisk mål i friluftsliv Forløbet er bygget op omkring en 3-dagestur, hvor der ud fra en basecamp i workshop-form vil blive arbejdet og eksperimenteret med adventure-aktiviteter. 4. Friluftsliv med havkajak (26 k-timer), med fokus på teknikundervisning, pædagogiske formidlingsformer i friluftsliv samt turledelse og sikkerhedsvurdering. - Beskrive og anvende viden om udstyr, kajaktyper m.m. - Beherske, forevise og igangsætte roteknik og progression i teknisk indlæring i havkajak - Igangsætte, justere og udvikle lege og tilvænningsøvelser i havkajak - Anvende og redegøre for navigation, vind og vejr m.m., som har betydning i forbindelse med havkajaksejlads - Organisere og reflektere over turplanlægning i forbindelse med tur med havkajak - Redegøre for adgangsregler i kystmiljøet og naturvenlig færdsel i forbindelse med kystfriluftsliv - Reflektere over organisering, instruktion og vejledning ved havkajakforløb med forskellige målgrupper - Organisere og reflektere over sikkerhed i forbindelse med havkajaksejlads Forløbet er bygget op som et eksemplarisk forløb i friluftsliv med praktisk og teoretisk introduktion til havkajakken, teknik- og sikkerhedsøvelser i svømmehal samt en 3-dages friluftstur med havkajak. I forløbet vil der blive arbejdet med teknik i havkajak frem imod et færdighedsmæssigt niveau svarende til EPP 21 og et formidlingsniveau svarende til Instruktør 1. Det forventes at den studerendes arbejdsindsats i forløbet bliver som vist i skemaet: Forløb KT AT 1. Teori om friluftsliv 12 18 2. Enkelt friluftsliv med kano 18 22 (heraf 2 timers vejledning) 1 http://kano-kajak.org/uddannelse-2/roeruddannelse-epp/epp-havkajak/ 54 3. Adventure-aktiviteter 18 22 (heraf 2 timers vejledning) 4. Friluftsliv med havkajak 26 34 (heraf 4 timers vejledning) Forberedelse samt portefolieopgaver 30 Prøve 14 I alt 74 140 Ved turforløb regnes 1 turdag som 6 K-timer Undervisnings- og arbejdsformer Kombination af holdundervisning samt projektarbejde og mindre undervisningsopgaver. Der indgår 3 praktiske turforløb i undervisningen. De praktiske ture har karakter af PBL-cases, hvor de studerende arbejder selvstændigt i mindre grupper med turplanlægning og turforberedelse, og hvor underviseren fungerer som vejleder i processen. De praktiske ture efterbehandles og evalueres i form af portefolieopgaver. Pensum Bentsen, Andkjær og Ejbye-Ernst (red.): Friluftsliv – natur, samfund og pædagogik. Munksgård 2009. Borch, Lars: turkano – instruktør og bruger, Ungdomsringen 2012 Borch, Lars: Havkajakinstuktør 2. Ungdomsringen 2012 Herudover vil der på modulet blive angivet en række artikler og tekster som anbefalet litteratur. Litteraturen lægges i vidensbank på e-learn. Prøver Læringsprøver 55 1.a Mødepligt og aktiv deltagelse. 2.a Tre porteføljeopgaver (2 i 1. kvarter og 1 i 4. kvarter) 3.a Tilfredsstillende teknisk færdighedsniveau i kano og havkajak Afsluttende prøve 1.b Mundtlig og praktisk prøve (4. kvarter). Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Ad. 2.a Tre porteføljeopgaver Opgaverne knytter sig til de tre praktisk-pædagogisk turforløb. Opgaverne skal forankres i fagets teori og begreber og kan indeholde flg. elementer: - tur-/aktivitetsplan med didaktiske og sikkerhedsmæssige overvejelser - evaluering af forløbet - redegørelse for og diskussion af udvalgte tekniske elementer i forhold til formidling til forskellige målgrupper - diskussion og perspektivering af tur/aktiviteter i forhold til relevante teoretiske temaer med inddragelse af oplevede cases. Porteføljeopgaverne bedømmes bestået eller ikke-bestået af underviseren. Ad. 3.a Teknisk færdighedsniveau i kano og havkajak Den tekniske færdighedsprøve i kano svarer til Kanosamrådets brugerniveau i kano2 og bedømmes bestået eller ikke-bestået af underviseren. Den tekniske færdighedsprøve i havkajak svarer til EPP2 og bedømmes bestået eller ikke-bestået af underviseren3 Ad. 1.b Mundtlig og praktisk prøve 2 3 http://www.kanosamraadet.dk/?retningslinier,35 http://kano-kajak.org/uddannelse-2/roeruddannelse-epp/epp-havkajak/ 56 Ved den afsluttende prøve tages der udgangspunkt i en samling praktiske og teoretiske temaer som relaterer til undervisningen. Den studerende skal i den praktiske del forevise centrale tekniske momenter samt kunne argumentere for og diskutere metodik og undervisningsprincipper i relation hertil. I den teoretiske del skal den studerende kunne redegøre for og diskutere relevante teoretiske temaer samt relatere til øvrige temaer indenfor den anbefalede litteratur. Ved vurdering tæller den praktiske del 50 % og den teoretiske del 50 %. Eksaminationen er individuel og varer 30 min. eks. votering. Karakter efter 7-trinsskalaen. Intern/Ekstern censur. 57 UV7: Kamp – kunst og sport Placering og omfang 3. og 4. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Have erfaring med kamplege, grounding, balance og timing i kampsituationer samt kunne udføre udvalgte kropslige kampsportsfærdigheder, herunder kaste- og holdeteknikker, faldeteknikker på basalt niveau. Kunne diskutere kampsportsbasis i forhold til konfigurationsanalysens begreber: rum, tid, rytme, energi og relationer. (De overstående punkter er fra Kampsportbasis på modul 2: KBK). Formål og kompetencemål At den studerende tilegner sig færdigheder i at udføre og formidle færdigheder i kampkunst og kampsport i relation til udvalgte målgrupper, samt tilegner sig indsigt i og forståelse for kampens kulturelle, sociale og personlige dimensioner. Viden Begrunde hvad der er væsentligt at lære i kampkunst og kampsport (fagdidaktiske og almendidaktiske overvejelser). Reflektere over divergerende opfattelser af etik og sikkerhed i udøvelsen af kampkunst og kampsport. 58 Færdigheder Deltage i og lære følgende teknikker kropsligt: kast, holdegreb, frigørelse, låsegreb samt kunne håndtere angreb med slag og spark. Vægten lægges fortrinsvis på kast og holdegreb. Planlægge, udføre og evaluere undervisningsforløb. Udføre basale kampsportsteknikker, forstå kampsports taktik og anvende dette til at kæmpe kampe med. Deltage i kamp. Være kæmpende. Opsøge og reflektere over kropslige oplevelser med at kæmpe med et andet menneske. Kompetencer Analysere, diskutere og begrunde sammenhænge mellem kampsport og køn, samt social og kulturel kapital. Analysere og diskutere social og kulturel kapital (Bourdieus teoriunivers) i relation til kampkunst og kampsport. Analysere, diskutere og begrunde sammenhænge mellem kampsport og forskellige pædagogiske relaterede begreber, såsom respekt og konflikthåndtering. Analysere og diskutere teori om køn i forhold til kampkunst og kampsport. Herunder holdninger om ”de vilde drenge” og ”de stille piger”, samt hvordan disse holdninger kan påvirke kampsportsundervisning. Analysere og diskutere divergerende opfattelser og teorier om kampkunst og kampsport, samt relatere disse i forhold til kropskontakt, aggression, anerkendelse, respekt, disciplin og konflikthåndtering. Diskutere kampkunst og kampsport ud fra forskellige didaktiske perspektiver. Planlægge, forevise og igangsætte kampkunst og kampsports relaterede aktiviteter i en pædagogisk ramme med fokus på etik og sikkerhed. 59 Anvende og udvikle kampkunst- og kampsportsaktivitet som redskab til at arbejde med forskellige relevante temaer – såsom kropskontakt, kropslig interaktion og konflikthåndtering. Udvikle et motiverende miljø og påvirke en aktuel gruppedynamik i forhold til kamp relaterede aktiviteter. Temaer, Indhold og læringsmål Modulets indhold er tilrettelagt i forhold til de følgende to temaer: 1) pædagogiske relaterede begreber som eksempelvis respekt og konflikthåndering. 2) ’køn’ – og social og kulturel kapital’ Fordelingen af temaer, konfrontations- og arbejdstimer Uge Tema Arbejdsform KT AT 6-9 Tema 1: Kamp og kropslige interaktioner Reflekteret mesterlære Studiekreds 18 28 10-11 PBL-case Gruppearbejde 11 15 12 Reflekteret mesterlære Studiekreds Reflekteret mesterlære Studiekreds 4 Tema 1 – fortsat Kamp og kropslige interaktioner 15-19 Tema 2: Kamp, køn, social og kropslig kapital 6 20 40 20-23 Selvstudie -Undersøgelse af kampsport i forhold Opgaveskrivning til køn, social og kropslig kapital Vejledning -Undersøgelse af kampsport i forhold til respekt og konflikthåndtering 3 24 24 0 10 Opgaveaflevering I alt 62 123 Undervisnings- og arbejdsformer 60 På modulet arbejdes der med følgende arbejdsformer: Mesterlære & Praksisfællesskab I arbejdet med de praktiske færdigheder anvendes primært arbejdsformen mesterlære. Denne arbejdsform suppleres med et praksisfællesskab, hvor alle bidrager til gensidig udveksling af erfaringer i forhold til forskellige kampkunstformer og -situationer Studiekreds Hensigten med studiekredse er at skabe sammenhæng mellem de praktiske erfaringer fra undervisningen og de to teoretiske temaer. I studiekredsene skal de studerende lære at anvende centrale teorier, distinktioner og kernebegreber, der skaber en nuanceret forståelse af væsentlige forhold ved kampsport, kampkunst og temaerne. Studiekredsene veksler mellem, at underviseren og grupper af studerende fremlægger tematiske oplæg. Det forudsættes, at en eller flere studerende påtager sig at arbejde med udvalgte tekster og temaer med henblik på fremhævelse af centrale punkter i teksterne og/eller som indeholder et diskussionspotentiale i forhold til de tematikker teksterne diskuteres op imod. Studiekredsene vil i det omfang det er muligt, relatere sig til de projekter og problemstillinger de studerende arbejder med i forhold til eksamen (den fagdidaktiske prøve). Pensum ca. 250 sider. Pensumliste opgives via e-learn ved modulets start. Prøver Læringsprøve Mødepligt og aktiv deltagelse Afsluttende prøve Den fagdidaktiske prøve består af en skriftlig teori-del og en praksis-del. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Intern censur. Prøverne vægtes ligeligt i forhold til den endelige karakter. Den fagdidaktiske prøve kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maksimalt 2 studerende. 61 Ad. 1. Den teoretiske del af den fagdidaktiske prøve Den fagdidaktiske teori-del består af en mindre skriftlig opgave, der skal være på maximalt 5 normal-sider, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Side 1: Den studerendes, eller de studerendes, fagdidaktiske forståelse af kampkunst. Side 2: Lektionsplan for tre undervisningsgange. Side 3-5: Diskussion af de temaer, som den studerende, eller de studerende, har valgt. Herunder overvejelser om, hvordan temaet eller temaerne har betydning for praksis. Den fagdidaktiske teori opgave skal afleveres inden prøvens praktiske-del. Ad. 2. Den praktiske del af den fagdidaktiske prøve I den praktiske del af den fagdidaktiske prøve skal den enkelte studerende på en overbevisende måde demonstrere sine evner til at undervise i udvalgte kampkunst-teknikker og -øvelser i praksis. Der er fokus på, hvordan den studerende formidler kampkunst, herunder hvordan han/hun anvender sine kropslige færdigheder, øvelsernes mulige logik og mulige metodiske opbygning. Ligeledes lægges der vægt på, at den studerende på kompetent vis anvender de principper og kernebegreber, der har været centrale i undervisningsforløbet. Det er et krav i den praktiske del af den fagdidaktiske prøve, at undervisningen er tilrettelagt med henblik på en bestemt målgruppe, der skal igennem et undervisningsforløb på tre undervisningsgange. Der skal derudover være en tydelig sammenhæng med teoretiske temaer, i den skriftlige opgave. 62 Der er afsat 15 minutter pr. studerende til praktiske-del. Krav til beståelse af modulet: Læringsprøven og den fagdidaktiske prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. 63 UV8: Redskabsgymnastik Placering og omfang 3. og 4. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Ingen Formål og kompetencemål Formålet er, at den studerende opnår undervisningskompetencer på et bredt og højt niveau samt opnår grundlæggende færdigheder i og viden om aktiviteter med den motoriske-akrobatiske krop, eksemplificeret gennem redskabsgymnastik og beslægtede aktiviteter. Den informationsteknologiske udvikling med blandt andet YouTube har medført et stigende antal videoer, hvor grupper og individer fremstiller og konstruerer deres motoriske-akrobatiske identitet i form af videoproduktioner. De performative elementer i redskabsgymnastikken indtager her nye former. Dette søges afspejlet i modulet. Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: Fænomenologiske, pædagogiske, didaktiske, biomekaniske og læringsteoretiske perspektiver på redskabsgymnastik og arbejdet med den akrobatiske krop. Metodik og didaktik i forbindelse med indlæring af redskabsgymnastikkens traditionelle spring. En bred variation af redskabsgymnastiske og alternative akrobatiske aktiviteter og øvelser, deres forudsætninger, formål og betydninger. Fagdidaktiske modeller, læringsprincipper og arbejdsformer. Redskabsgymnastikkens legitimation i idrætsundervisning. 64 Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Udføre og deltage i en række gymnastiske færdigheder. Udføre modtagning Beskrive, diskutere og anvende de teoretiske perspektiver i forhold til organisering, undervisning og læring i redskabsgymnastik. Korrigere og reflektere over redskabsgymnastiske øvelser ud fra tekniske og teoretiske tilgange. Inddrage og anvende video og sociale medier i undervisning i redskabsgymnastik og reflekterer over brugen af disse. Deltage i samt organisere kreative arbejde med produktion af performance og video, hvor den akrobatiske krop er omdrejningspunktet. Kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Beskrive og argumenterer for redskabsgymnastikkens betydning i idrætsundervisning. Organisere, afvikle og begrunde undervisning i redskabsgymnastik og andre akrobatiske bevægelseskulturer på et sikkert, oplyst og kompetent grundlag. Redegøre for og anvende den tilegnede viden (teoretisk såvel som praktisk) til at kunne styre arbejdsformer, arbejdsprocesser og løse udfordringer i forhold til undervisning i redskabsgymnastik. Evaluere, reflektere og udvikle egen samt andres undervisning i redskabsgymnastik. Indhold og læringsmål Indholdet i modulet er fordelt på 4 temaer med tilhørende læringsmål. Temaerne er: 65 1. De akrobatiske bevægelsers grundlag og redskabstilvænning - intro til arbejde med redskabsgymnastik. 2. Metodikarbejde med redskabsgymnastikkens traditionelle spring. 3. Redskabsgymnastikkens akrobatiske forgreninger. 4. Kreativ performance med den akrobatiske krop. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet undervisningsformer varierer mellem såvel lærerstyret undervisning, vejledning, superviseret problembaseret arbejde og feedback på opgaverne. En væsentlig del af modulets undervisnings- og arbejdsformer, (især i 4. kvarter, som består af et projektarbejde) er de studerendes selvstændige arbejde med praksis og teori, udarbejdelse af læringsopgaver samt feedback på disse. Pensum Grundbogen ”Redskabsgymnastik” af Henrik Taasted Jørgensen: Køb af bog via: http://redskabsgymnastik.via.systime.dk (Købet inkluderer både en fysisk bog og en ibog) Supplerende litteratur og læseplan til de enkelte temaer vil løbende blive uploadet på E-learn. Prøver Læringsprøver Den studerende skal: 1. Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder. 2. Udforme blogopgaver, som bedømmes bestået/ikke-bestået af underviseren. 66 Afsluttende prøve: 1. Kombineret prøve bestående af videoperformance, samt mundtligt forsvar af case, der trækkes i forbindelse med teoretisk eksamination (30 min. forberedelse). Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Intern/ekstern censur. Der gives én samlet karakter. 2. Opnå et tilfredsstillende færdighedsniveau. Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern/ekstern censur. Ad. Kombineret prøve Videoperformance Den praktiske del består af en videoperformance, der er fremstillet i forbindelse med projektarbejdet på 4. kvarter. Videoperformance har til hensigt at konstruere og vise gruppens akrobatiske identitet. Den akrobatiske identitet fremstilles på baggrund af selvvalgt indhold (traditionel gymnastik, alternative eller selvudviklede akrobatiske aktiviteter, hvor den motoriskeakrobatiske krop er omdrejningspunktet). Videoen vurderes ud fra niveauet af det kreative arbejde med kroppens akrobatiske muligheder og tilstedeværelsen en bærende rød tråd, som primært formidles gennem kropslig bevægelse og et tilfredsstillende færdighedsniveau. Projektet udføres i grupper af 4 - 6 studerende. Kravene til videoperformancen er: 1. Der skal være et kreativt element, og det må gerne være med et kunstnerisk perspektiv, i forhold til redskabsgymnastikkens performative aspekter. 2. Der skal indgå musik, som understøtter budskabet i videoen. 3. Individuelt skal alle studerende gennemføre følgende spring i videoen: - Mindst ét akrobatisk spring gennem håndstand og/eller en håndstand. - Mindst ét akrobatiske spring med rotation gennem svæv (salto-variation). - Mindst ét spring med håndafvikling på redskab/genstand. - Mindst én modtagning af akrobatisk spring Færdighedselementerne skal hver for sig bestås. 67 NB.: Ved anvendelse af trampolinredskaber skal der anvendes modtagning. Den praktiske del bedømmes på baggrund af sværhedsgrad, teknisk og ’æstetisk udførelse’ af de valgte øvelser. Den kreative del i videoperformance vurderes ud fra følgende perspektiver: 1. Om videoperformance er kreativ, dvs. om elementer (øvelser, musik, rekvisitter mm.) er kombineret sammen på nye og inspirerende måder. 2. Om de gymnastiske elementer indgår som et formidlende budskab og giver liv til temaet. 3. Om historien/budskabet er gennemført, følger ”en rød tråd”, udgør en helhed og primært formidles gennem kropslig bevægelse. Videoperformance må maksimalt vare 5 minutter. Ad. Kombineret prøve – blogopgaver, case og mundtligt forsvar Den teoretiske del består af godkendelse af de skriftlige blogopgaver samt en mundtlig prøve baseret på en case, som trækkes. Der gives 30 min. til at forberede casen, som består af 2 dele: 1. En målgruppe 2. Et emne fra de gennemgåede temaer: Redskabs- og bevægelsestilvænning – intro til arbejde med den akrobatiske krop. Metodikarbejde med spring. Redskabsgymnastikkens horisontale perspektiv. Casen skal demonstrere den studerendes viden om, indsigt i og kompetencer i at kunne tilrettelægge og reflektere over undervisning i redskabsgymnastik. Med udgangspunkt i casen, og med brug af teori samt evt. henvisninger til det i løbet af undervisningen producerede materiale (blogopgaver, m.m.), der indeholder dokumentation fra undervisningens temaer, drøftes casen. Den mundtlige prøve varer 25 min. og bliver gennemført som en faglig dialog mellem den studerende, eksaminator og censor, baseret på den case der er trukket, og den undervisning der har været, samt den litteratur der er pensum i undervisningen. 68 Der lægges vægt på, at relevant teoretisk viden kan kobles til og reflekteres ind i den praksis, som er casen beskriver. 69 70
© Copyright 2024