Bøgballe Friskole søger 2 lærere – Vi udvider med en klasse. En lærer går på pension. Fra august søger vi en lærer til at undervise på mellemtrinnet og deltage i teamsamarbejdet der. Skemaet indeholder primært fagene dansk med klasselærerfunktion, kristendom og historie – evt. billedkunst, matematik. Vi søger også en lærer til at undervise i udskolingen og deltage i teamsamarbejdet der. Skemaet kunne indeholde nogle af fagene engelsk, tysk, geografi, kristendom, og samfundsfag. Vi hører dog også gerne fra andre ansøgere, der kan dække nogle af fagene eller andre fag, da fagfordelingen ikke har fundet sted. Stillingerne er på 100%. I øjeblikket renoverer vi en del undervisningslokaler og opholdsarealer. Vi bygger også nyt. Gode og ordnede arbejdsforhold med vægtning af trivsel og godt samarbejde. Vi er en fri skole med vide rammer for at tilrettelægge en meningsfuld skolehverdag – både for elever og ansatte! Vi forventer, at ansøgeren arbejder aktivt med på skolens kristne værdigrundlag. Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til skolen eller skoleleder Bent Vestergaard 24849903. Ansøgning på mail: post@boegballefriskole.dk Se endvidere www.boegballefriskole.dk for at opleve en skole med liv i hverdagen og en skole i udvikling bygget på gode og stærke undervisningstraditioner. Ansøgningsfrist mandag d. 13. april. Samtaler finder sted i begyndelsen af uge 17.
© Copyright 2024