TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14 Dispensation til etablering af vandhuller på Langbovej 5, Aulum Kontaktperson: Rune Elnegaard Sørensen Dato: 03-02-2015 Ansøgning Du har den 6. november 2014 søgt om dispensation til at etablere en sø i engen langs bækken på ejendommen matr. nr. 6b den sydvestlige del, Avlum. Afgørelse Herning Kommune giver hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 31, til etableringen af en sø på ca. 400 m2 beliggende på engen vest for mosen (markeret på kortet på sidste side), med en afstand på min. 10 m til Tæve Bæk. Der gives også tilladelse til et mindre vandhul/paddeskrab på ca. 100 m2 øst for mosen i lavningen i engen (markeret på kortet på sidste side), med en afstand på min. 8 m til Tæve Bæk. Den opgravede jord skal jævnes ud på mark i omdrift, og må ikke spredes ud på § 3-beskyttede arealer. Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens §35. Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet konkret bestemmer andet. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. Vilkår for dispensationen Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: • at vandhullerne placeres og etableres som angivet på kortet, • at vandhullerne etableres med jævnt og fladt skrånende bund og bredder (hældning ca. 1:5), • at opgravet materiale udjævnes på arealer, der ikke er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens §3, • at der ikke plantes eller etableres jordvolde, 1 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse, jævnfør § 65 stk. 3. -1– Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk • at der ikke udsættes fugle, fisk eller krebsdyr og lignende, • at der ikke fodres i eller omkring vandhullerne, • at der ikke etableres til- og afløb Redegørelse for sagen Du henvendte dig den 6. november 2014 og forhørte dig om muligheden for at etablere en sø i engen langs Tæve bæk (matr. 6b den sydvestlige del, Avlum). Vi besigtigede sammen arealet den 7. november 2014. Du oplyste at området tidligere har været afgræsset, men i det sidste år har været slået. Den vådeste del af engen viste sig at være en fin, artsrig mose med trykvand og karakter af rigkær. Her blev bl.a. registreret sumpkællingetand, alm. mjødurt, glanskapslet siv, kær-snerre, næb-star, kær-tidsel, eng-/sumpforglemmigej, fløjlsgræs, kryb-hvene, lav ranunkel, mælkebøtte, plæne-kransemos og arter af bl.a. krybstjerne og skebladmos. En besigtigelse om sommeren vil uden tvivl afsløre en betydeligt længere artsliste. Vi oplyste, at vi ikke kan dispensere til at etablere søen i dette område pga. den værdifulde vegetation. Vest for kæret, ligger et areal i samme kote, som også er fugtigt, men tydeligt kultureng og uden trykvand. Her er meget ensartet vegetation med dominans af græsser, lav ranunkel og hvid-kløver. Dette areal vurderes at være velegnet til etablering af en mindre sø på ca. 400 m2. Øst for kæret findes ligeledes et mindre lavtliggende område, med tilsvarende, ensartet vegetation med især græsser samt lidt lyse-siv. Dette område vurderes ligeledes at kunne beriges ved etablering af et mindre, lavvandet vandhul/paddeskrab. Den højere-liggende, skrånende del af engen er ligeledes fugtig, men ensartet kultureng med især lav ranunkel, hvid-kløver og alm. rajgræs, samt mose-bunke, krybhvene, alm. kamgræs, lav ranunkel, lyse-siv, blød hejre, skræppe og mælkebøtte. Grundet den ringe naturtilstand og den lave artsdiversitet på engarealerne er det kommunens vurdering, at etableringen af en mindre sø og et paddeskrab vil kunne tiltrække flere arter til området og på sigt hæve kvaliteten af området. Tæve bæk løber i bunden af en svag lavning, og arealet vurderes ikke at være en del af en større eller markant ådal. Engen ligger som det øverste naturareal langs bækken, som kun nedstrøms grænser op til yderligere naturarealer. Området vurderes således ikke at være en del af et markant naturlandskab, hvor vandhuller virker som et fremmedelement. Lovgivning Af Naturbeskyttelseslovens § 3 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de naturtyper, der er beskyttet efter § 3. Man må ikke foretage indgreb, der ændrer tilstanden på arealet, fx pløje, opdyrke, gødske, kalke, sprøjte eller tilskudsfodre. Man må f.eks. ikke opmagasinere byggeaffald, jordfylde mv. eller etablere tilkørselsveje eller vendepladser. De beskyttede områder må anvendes, som man har gjort det før, de blev omfattet af beskyttelsen. Det betyder, at den hidtidige landbrugsdrift må fortsætte, men at driften ikke må intensiveres. Særligt for vandhuller og søer gælder, at man ikke må hæve vandstanden eller foretage en oprensning. Man må eksempelvis heller ikke udsætte fisk eller fodre ænder direkte i eller omkring vandhullet. Man må ikke smide affald, herunder haveaffald, i søen. -2- Der kan i særlige tilfælde gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Begrundelse for afgørelsen Det vurderes at etableringen af en sø og et paddeskrab vil fremme artsdiversiteten i området og med dette forbedre naturkvaliteten, hvorfor der herved i dette tilfælde, gives en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3. Det ansøgte vil ikke medføre beskadigelse/ ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. I Tæve Bæk er der flere steder registreret Odder. Kommunen vurderer, at etableringen af søen og paddeskrabet ikke vil have nogle negative konsekvenser for Odderen. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: • adressaten for afgørelsen, • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, • offentlige myndigheder, • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. -3- Hvis der bliver klaget, vil Herning Kommune underrette dig hurtigst muligt. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i Naturbeskyttelsesloven. Med venlig hilsen Rune Elnegaard Sørensen Kopi er sendt til: • Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, e-mail: • • • • • • • dnherning-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, DN Herning, herning@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vestjylland, herning@dof.dk Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, dbf.oestjylland@gmail.com Museum Midtjylland, Museumsgade 32, 7400, martin@herningmuseum.dk Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, lundthing@mail.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsåesgade 1, 7100 Vejle, lbt@sportsfiskerforbundet.dk, post@sportsfiskerforbundet.dk • Dansk Entomologisk Forening, Universitetsparken 15, 2100 Kbh Ø, def@entoweb.dk • Dansk Kano- og Kajakforbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion, 2605 Brøndby, miljoudvalg@kano-kajak.dk • Dansk Forening for Rosport, Postboks 74, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, dffr@roning.dk -4- Blå ringe viser placeringen af sø og paddeskrab Målforhold Dato Udskrevet af Forvaltning Afdeling 1:2267 03-02-2015 ngotm Teknik og Miljø Natur og grønneområder Signaturforklaring © Geodatastyrelsen Kommuner Matrikelflade ejer (Sort) Kartografiske højdekurver Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø
© Copyright 2024