Karen Tannebæk Rehabilitering i relation til - Demens
Rehabilitering i relation til demens Årskursus for DemensKoordinatorer 2015 Karen Tannebæk Uddannelsesleder Specialergoterapeut Nationalt Videnscenter for Demens Seminar: Rehabilitering i relation til demens Rehabiliteringsbølgen ruller ind over Danmark i disse år. Mange nye tiltag og projekter er igangsat i kommunerne. Hvilken betydning har det for borgere med demens? Kan det give nogle nye perspektiver i den kommunale indsats på demensområdet? Hvilke begreber og arbejdsmetoder kan vi lægge os op af, når vi taler om rehabilitering i relation til demens? Hvad er realistisk for borgeren, og nytter rehabilitering for borgere med demensdiagnoser? Vi vil se nærmere på og diskutere, hvad demenskoordinatorens rolle er i rehabilitering, og hvordan vi som demenskoordinatorer skal forstå rehabilitering. Karen Tannebæk Hvad er det for en bølge? Og hvor fører bølgen os hen? Karen Tannebæk Rehabilitering – nyt og dog gammelt • • • • • • • • • • • • Neurorehabilitering (2000), KOL, Hjerte, Kræft Genoptræningsplaner 2000 ICF – oversættes og udgives af Sundhedsstyrelsen 2003 Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004 Genoptræningsplaner – igen 2007 Første årlige rehabiliteringskonference 2007 Sygehuslov bliver til Sundhedslov 2008 Forløbsprogrammer kroniske sygdomme - 2008 Handicapkonvention 2009 MTV om hjerneskaderehabilitering ..sundhedsaftaler Vejledning om kommunal rehabilitering 2010-11 Forløbsprogrammer hjerneskadede, rehabilitering og palliation ved kræft • ”Udfordringer til rehabilitering” 2012 • Retningslinje om rehabilitering til patienter med type 2 diabetes – 2015 Karen Tannebæk med inspiration fra Claus Vinther Nielsen ……og på demensområdet • • • • • • • • • • • Samarbejdsmodeller i amterne Senere forløbsprogrammer og sundhedsaftaler i Regionerne Region Nordjylland - Sundhedsaftale Region Midt – Sundhedsaftale Afsnit om rehabilitering Region Syd – Samarbejdsaftale Region Sjælland – Forløbsprogram Afsnit om rehabilitering Region Hovedstaden – Forløbsprogram Demens, Ikke-farmakologiske interventioner, MTV, 2010 National Handleplan for demens 2010 Klinisk retningslinje for demens 2013 Fredericia ”Projekt længst mulig i eget liv” 2007 Hverdagsrehabilitering har efterfølgende bredt sig rundt i landet • Hjemmehjælpskommisionen udarbejdet rapport • Ændring af Serviceloven d. 1.1. 2015 Skal tilbyde rehabiliteringsforløb Karen Tannebæk Sundhedsaftale region midt Karen Tannebæk Region Sjælland - forløbsprogram Sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tiltag Kommunerne tilbyder sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering hos borgere med demens ifølge gældende lovgivning og ud fra referencerammen for den proaktive indsats. Indsatsen skal medvirke til at forbedre egenomsorgsevnen, fastholde og vedligeholde funktionsevne og livskvalitet og forebygge uhensigtsmæssig adfærd. Karen Tannebæk Hjemmehjælpskommisionen • Rapport udarbejdet i juli 2013 • Består bl.a. af 29 anbefalinger • Forarbejdet til den lovændring der trådte i kraft d. 1.1.2015 Karen Tannebæk Kommissionen anbefaler - Anbefaling 6 At kommunerne arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb på hjemmehjælpsområdet ud fra en bred og fælles forståelsesramme, hvor både den fysiske, psykiske og sociale dimension indgår. Indsatsen bør baseres på følgende grundprincipper: • Borgerens aktive deltagelse i forløbet • Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgerens behov og ressourcer • Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation • Målorientering og tidsperspektiv • Tværfagligt og tværsektorielt • Koordinering og planlægning • Vidensbasering og kvalitet Karen Tannebæk Kommissionen anbefaler - anbefaling 7 Kommissionen anbefaler, at målgruppen for rehabilitering på hjemmehjælpsområdet defineres bredt, således at målgruppen både omfatter borgere, som kan profitere af et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, samt borgere med meget komplekse behov, der kan have gavn af længerevarende h.jælp med et rehabiliterende sigte Karen Tannebæk Kommissionen anbefaler- Anbefaling 12 At kommunerne i tilrettelæggelsen af indsatsen over for svage borgere med omfattende og komplekse behov arbejder ud fra følgende 3 kvalitetsparametre: • at skabe sammenhængende og koordinerede borgerforløb • at tage afsæt i borgernes egne mål og ressourcer og sikre løbende opfølgning • at sikre fagligt kompetente medarbejdere, som kan løfte de mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver Karen Tannebæk Rehabilitering på ældreområdet ”Erfaringer med rehabilitering på ældreområdet” – Rapport maj 2013, Socialstyrelsen 92/98 af landets kommuner har etableret tilbud om rehabilitering til ældre borgere der søger støtte efter Serviceloven 4 modeller: 1. Hjemmepleje i samarbejde med andre afdelinger 2. Hjemmepleje med ekstra ressourcer 3. Tværfaglig specialenhed 4. Terapeutmodellen Karen Tannebæk Tal sammen – Hvad mener I? Hvad er det for en bølge? - Hvad tænker i om rehabilitering og demens? Og hvor fører bølgen os hen? - Er det godt eller skidt? - Giver det nye muligheder Karen Tannebæk Hverdagsrehabilitering 1. Tilbydes borgeren med demens i min kommune 2. Tilbydes ikke borgere med demens i min kommune 3. Ved ikke 67% kk e es i lb yd Ti ikk Ve d m .. bo rg er e . .. m ed es bo rg er en lb yd Ti Karen Tannebæk 15% e 18% Hverdagsrehabilitering til borgere med demens 1. Har åbnet op for nye muligheder for i kommunen 2. Har ikke givet andre muligheder 3. Ved ikke 53% 39% Karen Tannebæk gi ke ik Ha r Ha r åb ne to p fo r ve ta nd ikk Ve d re ny e m m ul . .. u. .. e 8% Ingen fælles definition Der eksisterer endnu ingen national konsensus om definition indhold eller organisering af hverdagsrehabilitering. Danske hverdagsrehabiliteringsprojekter er vidt forskellige, og sjældent designet som kontrollerede studier. Det er derfor vanskeligt at generere viden om, hvordan indsatsen bedst organiseres og hvilke elementer, der har en gunstig effekt på borgernes funktionsevne og autonomi. Der mangler evidens i forhold til alle aspekter af hverdagsrehabiliteringen. Kilde: Klinisk retningslinje for demens Karen Tannebæk En mulig definition af hverdagsrehabilitering • Hverdagsrehabilitering er en målrettet tværfaglig indsats, med udredning og træning, skræddersyet borgers behov. • Målet er at mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. • Hverdagsrehabilitering er bærer af et paradigmeskifte på flere niveauer – grundlæggende et skifte fra ”vi gør det for borger” til ”vi gør det med borger” www.etf.dk. Grib Hverdagen, midtvejsevaluering september 2011 Karen Tannebæk Definition af begreber • • • • • • • • • • • • • Rehabilitering (den ydre process, de professionelle) Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabiliterende tilgang i plejecentre Habilitering Rementia Kognitiv rehabilitering Genoptræning Sundhedsfremme Forebyggelse Patientrettet forebyggelse Neuropædagogik Empowerment Recovery (processen inde i personen) Karen Tannebæk Hvidbogens definition MarselisborgCentret 2004 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysisk, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Karen Tannebæk WHOs definition • Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. • Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse Karen Tannebæk Hvad er rehabilitering Inspireret af model af Bill Thomas Karen Tannebæk Bog om rehabilitering ved demenssygsom Rehabilitering ved demenssygdom -Sundhedsmæssige, sociale og omgivelsesmæssige indsatser Munksgaards forlag 2012 Jette Gerner Kallehauge Mette Stræde Andersen Lilly Jensen Karen Tannebæk Udfordring ved rehabilitering og demens • • • • • • • Fremadskridende sygdom Selvhjulpen - selvstændighed Indsigt egen sygdom og formåen At kunne sætte mål Overblik over egen hverdag og situation Initiativ og hukommelse – Indlæringspotentiale? Personale med kompetencer inden for kognitive forstyrrelser, tilrettelæggelse af hverdagen • Vurdering af rehabiliteringsbehov og potentiale • Vurdering af udbytte Karen Tannebæk Hvad siger de mennesker det handler om? ”Dementia is not the end of the life, but it is a beginning of a new life” ”We need to be empowered” Alzheimer Europe konferencen september 2015 Karen Tannebæk Paradigmeskifte demensforståelse • Forståelsen for de mekanismer der ligger bag Alzheimer Sygdom gør at man nu har viden om at de forandringer er sker i hjernen, de sker lang tid før symptomerne viser sig hos personen. • Så derfor er det svært at sige hvornår starter sygdommen Karen Tannebæk Paradigmeskift i opfattelsen af demens Vedvarende belastning af hjernen gennem hele livet medfører til sidst sygdom hos disponerede personer Belastning: manglende motion, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, blodproppper, sukkersyge, stress, depression, manglende intellektuel stimulation Disse belastninger påvirker også hjernen efter man er blevet syg Reduktion af belastninger har effekt ikke kun på forebyggelse, men også på behandling af demens Karen Tannebæk Rehabilitering i relation til demens • • • • • • Fokus på inddragelse af personen Giver støtte til at sætte mål sammen Fokus på ressourcerne Forebygge unødig forværring Inddragelse af det tværfaglige team En koordineret indsats Karen Tannebæk Mål med rehabilitering ved demenssygdom • At styrke borgerens livskvalitet på trods af svækkelsen • At give borgeren mulighed for at leve et liv med størst mulig selvstændighed • At give borgeren mulighed for et meningsfyldt liv • At give borgeren en oplevelse af, selv at kunne skabe en god hverdag Karen Tannebæk Tal sammen om • Er du enig i disse mål? • Kan der være andre mål? • Stiller det krav til de holdninger du har som professionel til borgerne? • Stiller det krav til viden og kompetencer hos de professionelle? Karen Tannebæk ICF-klassifikation - WHO • ICF er en international klassifikation af funktionsevne • ICF som fælles referenceramme • ICF er en grundlæggende model for forståelse af sundhed og sygdom, beskriver hvilke elementer der påvirker funktionsevnen Karen Tannebæk ICF Karen Tannebæk Kroppens funktion og anatomi • Kroppens fysiske funktioner, herunder psykologiske og mentale funktioner • Funktionsnedsættelse: problemer med kroppens funktioner eller anatomi • Særlige opmærksomhedspunkter ved demens: Ernæring, søvn, medicin, andre sygdomme, sansning, balance, smerter, stress, depression Karen Tannebæk Aktiviteter • En persons udførelse af en opgave eller handling. • Aktivitetsbegrænsninger: vanskeligheder med at udføre opgaver eller handlinger • Særlige opmærksomhedspunkter ved demens: Kan personen klare aktiviteten helt eller delvist? Hvilke aktiviteter er meningsfulde? Karen Tannebæk Deltagelse • En persons involvering i dagliglivet, samfundslivet og sociale aktiviteter • Deltagelsesbegrænsninger: vanskeligheder med at kunne involvere sig i dagliglivet, samfundslivet og sociale aktiviteter • Særlige opmærksomhedspunkter ved demens: Forsinke tab af roller, selvværd, identitet Karen Tannebæk Omgivelsesfaktorer • De fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser som personen bor i • Den fysiske indretning, kompenserende hjælpemidler, familie, venner, naboer m.fl. Særlige opmærksomhedspunkter ved demens: Er mere afhængig af omgivende faktorer, har stor indflydelse på at bevare tryghed, værdighed, meningsfulde aktiviteter og deltagelse Karen Tannebæk Personlige faktorer • Særlig baggrund for en persons liv og levevis: køn, alder, livsstil, vaner, opdragelse, mestringsevne, uddannelse, adfærdsmønstre m.m. • Særlige opmærksomhedspunkter ved demens: vigtigt at have godt kendskab til præferencer, tænkemåder og vaner, da det kan være afgørende i forhold til valg af indsats. Karen Tannebæk ICF som redskab i arbejdet • Kan være med til at systematisere • Godt analyseredskab • Stiller skarpt på flere dimensioner Karen Tannebæk Andre interessante redskaber • Kitwoods demensligning D= P+B+H+N+SP • Kitwoods blomst Basale psykologiske behov • COPM • Strukturerede interviews • Rådgivningsmodellen – Værdiskema • ADL observation (A-One, AMPS) • ?? Karen Tannebæk Værdiskema Leve-rum: Kortlægge værdier Gør jeg´et synlig Professor Ishu Ishiyama, University of British Colombia Karen Tannebæk Handleplan Emner Hvilken viden har deltageren - om demenssygdomme - medicinsk behandling (virk/bv) - tanker om fremtiden Hverdagen - ADL - medicinadministration Helbred: - Fysisk og psykisk - Adfærd - Nattesøvn Ernæring - madlavning - appetit- kost/ernæring - BMI Sikkerhedsforanstaltninger: - Komme omkring (bilkørsel, cykel, knallert, bus) - orientering - betjene tekniske hj.midler - opbevaring reng.art. Personlige forhold - administration af pers. økonomi - fuldmagt, generalfuldmagt Aktiviteter og interesser Karen Tannebæk Konklusion Fordeling af ”opgaver” Oplysninger fra værdiskema benyttes til udarbejdelse af handleplan. Ved alle samtaler afklaring af: - Netværk hvem/hvor meget støtte kan ydes - Aktuel hjælp/støtte fra kommune - Behov for hjælp/støtte fra kommune og for inddragelse af netværk Bruger du som demenskoordinator … 1. Jeg bruger et struktureret redskab til at afdække borgerens behov og ønsker 2. Nej jeg bruger ikke noget bestemt 3. Det er ikke relevant 41% kk e De te ri en kk br ug er i re le va og e. .. re r.. kt u Ne j je g br ug er et st ru nt 14% Je g Karen Tannebæk 45% Processen – 6 trin Helhedsorienteret analyse og vurdering 1. fastsættelse af en koordinerende og tryghedsskabende funktion 2. Analyse af situationen 3. Vurdering af analysen 4. Udarbejdelse af rehabiliteringsplan 5. Gennemførelse af rehabiliteringsindsatsen 6. Opfølgning af rehabiliteringsindsatsen Karen Tannebæk Vurdering af analysen • Hvad har størst betydning i dagligdagen • Hvad giver mening for borgeren • Er der udækkede behov, herunder især psykologiske behov • Hvilke ressourcer har borgeren • Hvordan opfatter borgeren sig selv Udarbejdelse af handleplan for rehabiliteringen Karen Tannebæk Vurdering af behov for rehabilitering For at kunne iværksætte en målrettet og systematisk indsats er det vigtigt løbende at foretage en individuel vurdering af borgerens funktionsevne, sætte delmål og slutmål, gennemføre indsatserne, evaluere indsatserne og tilpasse eventuelle fremtidige indsatser herefter. Kilde: Vejledning om kommunal rehabilitering, juni 2012 Karen Tannebæk Hvilke metoder kan bl.a. anvendes i rehabiliteringsarbejdet? • Motiverende samtale • Neuropædagogik • Cognitiv Stimulationsterapi • Fysisk træning • Kommunal ergoterapi i hjemmet • Psykoedukation Karen Tannebæk Den motiverende samtale Karen Tannebæk Den motiverende samtale Karen Tannebæk Neuropædagogik Neurologi –> neuropsykologi –> neuropædagogik Bygger på viden om hjernens funktion og omsætter det til pædagogik Sigtet er at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt via en kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende tilgang. Karen Tannebæk Kommenteret udenlandsk MTV 2010: Demens - Ikke-farmakologiske interventioner • Fysisk træning kan anvendes til primær og sekundær forebyggelse af demens. • Kognitiv træning kan forbedre specifikke kognitive funktioner hos ældre personer uden demens. • Supervision, uddannelse og træning af plejepersonale, der arbejder med demente, har formentlig en gavnlig effekt. Kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: sst.dk Karen Tannebæk Cognitiv stimulations Terapi CST Principper • brug af alle sanser for at sætte kognitiv stimulation og minder i gang • målrettet, psykologisk intervention i forhold til vanskeligheder i dagligdagen • følelsesliv og forbedring af kognitive færdigheder skal vies respekt. Karen Tannebæk Cognitiv stimulationsterapi CST gennem seks mdr. for 201 personer i 23 centre (18 plejehjem og 5 dagcentre) viste: Signifikant forbedring af kognitiv funktion (MMSE, Adas-Cog) Signifikant forbedring af livskvalitet (QoL-AD) Ingen signifikant ændring i depression, ængstelse eller kommunikation (Spector et al. British J Psych 2003) Karen Tannebæk Fysisk træning Resultat fra ADEX projektet viser, at moderat til hård konditionstræning kan mindske symptomer som irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen hos patienter med Alzheimer i let grad. Også patienternes koncentrationsevne, kondition og fysiske funktion øges i takt med intensiteten og mængden af den fysiske træning. Karen Tannebæk - COTID Commuity Occupational Therapy in Dementia • Individuelt program for ergoterapi i hjemmet • Holland + Tyskland og England Community based occupational therapy for patients and their caregivers: randomized controlled trial. Graff MJ et al., British Medical Journal, 2006, vol. 333, pp. 1196—1199 Effects of community occupational therapy on quality of life, mood, and health status in dementia patients and their caregivers: a randomized controlled trial. Graff MJ et al., The journals of gerontology. Series A, Biological sciences and medical sciences, 2007, vol. 67(2), pp- 1002-9 Karen Tannebæk Psykoedukation og rådgivning • DK: Daisy • Pårørende undervisning • Pårørendegrupper • Undervisning/psykoedukation til personer med demens Karen Tannebæk Indsatser ved demenssygdom Kognitiv stimulation Kognitiv træning Implementering af kognitive hjælpemidler Karen Tannebæk Tilbud og metoder med (primært) formål fremme velvære/trivsel/stimulation • Væresteder • Demenscafé • Dagtilbud på plejecentre Karen Tannebæk Den tidlige indsats i hjemmet Fortællingen om Børge og hans kone Birthe Karen Tannebæk Børge, uddrag Bor i rækkehus med hustru Er 74 år Har arbejdet med regnskab, pensioneret Været aktiv i lokal fodboldklub Interesser: svømning, frimærker, biblioteket, fodbold Har Alzheimers sygdom Kan gå til biblioteket Kan læse Kan vaske op Er selvhjulpen med personlig pleje ----------------------------------------Korttidshukommelsen nedsat Rum/retningsforstyrret Nedsat initiativ Hustru er belastet af hele tiden at skulle igangsætte Tal sammen om casen • Hvad kunne demenskoordinatorens rolle være her? • Hvilken rehabiliteringsindsats kan der tilbydes? Karen Tannebæk Case Børge • • • • • • • • • Samtale, plan Brug af ugeskema, små kort i lommen Fastholde aktiviteter, smøre frokost Inddragelse af netværket Omgivelserne, lys og farver, ægtefælle/ børn Det tværfaglige team Evaluering Løbende justering og nye mål Arbejde forebyggende Karen Tannebæk Servicere-aktivere-hverdagsrehabilitering Hvad er forskellen? Servicerende – Maden smøres selvom Børge måske godt kan selv Aktivere – Beder Børge om at smøre sin mad, evt. gøre det selv Hverdagsrehabiliterende - Samarbejder med Børge om det mål han har sat; at han ønsker at smøre sin mad selv. Dette er en meningsfuld aktivitet for ham. Karen Tannebæk Meningsfulde aktiviteter Det er de aktiviteter der engagerer os, giver os energi og giver vores liv retning (mål) og mening (motivation) De er individuelle – og afhængige af den enkeltes livshistorie og nuværende behov. Karen Tannebæk Hvilken rolle kan demenskoordinatoren have i rehabiliteringen 1. Koordinerende og tryghedsskabende 2. Kender borgen godt og kan analysere og sætte mål sammen med borgeren 3. Iværksætter rehabilitering i dagligdagen 4. Henviser til relevante rehabiliterende tilbud 5. Ingen rolle 28% 29% 17% og k. He rr . eh nv a is e bi lit rt er il r in el g. ev . an te re h. .. In ge n ro lle go dt sæ tte Iv æ rk or ge n Ke nd er b di n er en de og try gh .. . 0% Ko or Karen Tannebæk 26% Hvad kan udfordre kommunerne? – Måske? • At tilbyde de individuelle indsatser • At prioritere den tidlige indsats, før der er behov for hjemmepleje • Demenskoordinatoren har ikke ressourcer til at følge borgeren tæt • Der er manglende viden og forståelse blandt kollegaer om rehabilitering og demens Karen Tannebæk Rehabilitering i relation til demens Karen Tannebæk En målrettet indsats har effekt, selv i fremadskridende sygdomme Sværhedsgrad Omkostninger LETTE LET ”Rehabilitering” MODERATE MODERAT Plejebolig SVÆR Karen Tannebæk År SVÆRE Opsummering • Rehabilitering giver mennesker med demens en stemme • Støtter personen til at leve livet med demens • Fordrer en individuel og systematisk tilgang • I let til moderat stadie af demens kan der arbejdes målrettet med rehabilitering • I svær stadie af demens kan der arbejdes med en rehabiliterende tilgang • Demenskoordinatorer som tryghedsskabende kontakt og koordinerende for indsatsen Karen Tannebæk
© Copyright 2025