1. No category

BILAG TIL REFERAT AF DRIKKEVAND ERFA FYN’s MØDE DEN 27. MAJ 2015
Rejseholdet:
Mette Creutzfeldt, Grundvandskortlægningen
Christian Thellufsen, Grundvandskortlægningen
Jonas Gillett, Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand
Helga Margrethe Elnegaard Ejskjær, Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand
Fra ERFA – Drikkevand Fyn
Assens Kommune: Rikke Kirk Andersen
Fredericia Kommune: Christian Bækgaard Jensen
Faaborg-Midtfyn Kommune: Louise Skov, Elin Christophersen, Maria Friis Jensen
Kerteminde Kommune: Tina Rolaj, Lars-Bo Holm Andersen
Langeland Kommune: Gitte Nielsen
Middelfart Kommune: Rikke Beyer Clausen, Henning Leth
Nordfyns Kommune: Janna Nicolaisen, Kim Olsen
Nyborg Kommune: Irene Reinholt Andersen
Odense Kommune: Hans Peter Birk Hansen, Richard Jensen, Nadia Phengel Juhl
Svendborg Kommune: Thomas Andersen, Jakob Nørby
Boringsbekendtgørelsen:
1. Hvorfor er det ejer der skal sørge for at anmelde en sløjfning?
Ejer har normalt ikke den faglige viden. Kommunen kommunikerer med en ikke-fagmand, der skal give
beskeden videre til fagmanden. Det er dømt til at ske fejltagelser.
Jonas: Det skal være ejeren der anmelder, fordi han har det endelige ansvar. Maria: en brøndborer er den der
ved hvad der skal udføres. Jonas: Man kan tage kontakt til brøndboreren. Hans Peter: Det er en aut.
brøndborer der sløjfer. Helga: det er ejer der bemyndiger.
Konklusion: Lige som i byggesager m.v. er det ejendommens ejer der har ansvaret for at arbejdet udføres i
henhold til lovgivningen. Derefter er det en sag mellem ejer og den der udfører arbejdet, hvis det ikke er
gjort korrekt.
Naturstyrelsen har udsendt information til kommunerne, om kritik af brøndborernes dataindberetning 20.
oktober 2014.
Boringsbekendtgørelsen
2. Kan bekendtgørelsen ændres så kommunen skal have en kopi af sløjfningsskemaet, når det sendes
ind til GEUS?
Det er tidskrævende at vi selv jævnligt skal tjekke i GEUS om skemaet er kommet - for sagen afventer jo
skemaet. Hvis sløjfningsskemaet ikke er i orden, er det desuden mest virkningsfuldt, hvis vi kan følge op med
det samme.
Helga tager det med til næste revidering.
Jacob Nørby: Det brøndborefirma der bruger mindst bentonit og dermed giver det billigste tilbud vinder
opgaven. Det bør konkretiseres hvad der er ret og rimeligt mht. til sløjfning af boringer.
Christian: Kan vi få besked om sløjfning af brønde og boringer af GEUS, lige som standatfilerne?
1
Elin: Alle kan registrere en brønd/boring sløjfet i GEUS, vi skal i det mindste have besked, når det sker.
NST: er i gang med et projekt til at sløjfe boringer, men gør det i samarbejde med kommunerne.
Irene: If. bekendtgørelsen skal kun boringer og ikke brønde indberettes til GEUS. Derfor er der
brøndborefirmaer der nægter at indberette brønde. Jonas: Begge skal indberettes til GEUS. Bekendtgørelsens
§§ 23 og 27 omhandler kun boringer.
Konklusion: Irene skal skrive til NST, hvor det mangler.
Boringsbekendtgørelsen:
3. Er det muligt at stille krav om indberetning af geotekniske boringer til GEUS - så denne viden er
tilgængelig især i forbindelse med klimasikring?
Maria: god information går tabt. Hans Peter: Odense kommune vil gerne bruge de geotekniske oplysninger
til deres klimasikringsprogram. Men det er svært at få data fra firmaerne. Regionen arbejder vist med at få
lagt deres data ind – også de miljøtekniske. GEUS har styrken til at registrere data.
Konklusion: Rejseholdet tager vores ønsker med tilbage.
Normalregulativ for almene vandforsyninger (vejledning)
4. Der er mange henvisninger til historiske love og bekendtgørelser, der er henvisning til forkerte
punkter. Der er også forkerte eller irrelevante begrebsforklaringer. Det gør at hver kommune skal
bruge mange ressourcer på at rette fejlene i vejledningen. Vil Naturstyrelsen sende rettelserne, til alle
kommuner og vandværker?
Elin: Der er fejl i normalregulativet, som kommunen så skal rette for hver gang et vandværk sender et
regulativ ind til godkendelse.
Helga: Ud over at lovene hele tiden ændrer sig, hvilke fejl tænker i så på? Elin: der er landt andet fejl i
begreberne så det der forklares i begrebslisten ikke har samme betydning i bestemmelserne. F. eks.
”vandbehandlingsanlæg”, som forklares som vandværkets vandbehandling, mens det i bestemmelserne
omhandler behandlingsanlæg på ejendomsniveau, UV- blødgøring m.v.
Konklusion: Elin skal sende det rettede regulativ til Helga. (Er gjort den 28. maj 2015)
Normalregulativ for almene vandforsyninger (vejledning)
5. Vil Naturstyrelsen give eksempler på regulativ bestemmelser om gebyrer og ”særlige driftsbidrag”, jf.
vejledningen om fastsættelse af takster for vand?
Efter spørgsmålet blev stillet, har Lone Kjelstrup fra Middelfart haft en samtale med Anne Marie Madsen fra
NST, den 17. april 2015. I en e-mail til Elin citerer Lone, Anne Marie for at have sagt at det kun er gebyrer alle
modtager, som skal godkendes af kommunen. Altså det diametralt modsatte af hvad der står i vejledningen om
fastsættelse af takster, kapitel 5, 6. afsnit.
Helga: Hvilken tidshorisont forestiller I jer til at i får svar. Elin: Det skal være hurtigt fordi vandværkerne skal
have godkendt deres regulativer inden taksterne kan godkendes. De skal også ændre regnskabet så at
gebyrer der skal godkendes, også kan eftergås af kommunen. Indtil vi får anden besked er kommunerne
nødt til at godkende gebyrer i overensstemmelse med vejledningen. Det er den Statsamtet vil bruge ved en
eventuel klage.
Konklusion: Helga siger vi skal holde os til vejledningens ordlyd indtil NST kommer med en anden
udmelding.
Der opstod en diskussion omkring nyheden om at Forbrugerklagenævnet ikke længere kan behandle klager
fra en andelshaver i et vandværk, fordi vandværket er forbrugerejet og ikke en erhvervsdrivende. Det gik så
stærkt at ref. ikke husker hvem der sagde hvad. Men her er ordene: Hvem kan man så klage til? Det er jo et
monopol man kan ikke melde sig ud. Kommunen må ikke gå ind i sagen. Mange private har ikke lyst eller råd
til en retssag.
2
Fastsættelse af takster for vand, (vejledning)
I vejledningen står at kommunen skal godkende hele takstbladet i henhold til vandforsyningsloven.
Kan kommunen se bort fra renteloven og skatteloven og andre love der er omhandlet til i takstbladet
og alene godkende efter vandforsyningsloven?
Elin: Skal kommunen nægte at godkende hvis der er for stort rykkergebyr, som jf. renteloven er 100 kr.?
Helga: er der nogen der ikke retter ind hvis I påpeger fejlen?
Det var der bred enighed om i ERFA-gruppen.
Elin: Er godkendelsen omfattet af legalitetskontrol? Der skal ikke stå at vi godkender takstbladet, hvis det kun
er drifts- og anlægsbidragene vi godkender.
6.
Konklusion: Helga: Det er kun driftsbidrag, faste bidrag og særlige bidrag der skal godkendes. Det er stadig
kun Vandforsyningsloven, kommunen skal forholde sig til.
7.
Normalregulativ for almene vandforsyninger (vejledning)
Hvis kommunen skal tilse legaliteten i forhold til alle love i takstbladet:
I vejledningen står, at gebyrer og ”særlige bidrag” skal skrives ind i regulativet, for at være gyldige i
takstbladet. Burde Naturstyrelsen ikke give vejledning i hvad der er gebyrer/særlige bidrag med og
uden moms? Er eksemplerne i sidst vejledningen ikke direkte misvisende på det punkt?
Konklusion: Spørgsmålet fald bort, da vi ikke skal interessere os for moms m.v. Jf. spørgsmål 6.
Normalregulativ for almene vandforsyninger (vejledning)
8. "Hvile i sig selv" - princippet - hvad er "en kortere årrække"?
Konklusion: Helga: 3-5 år er retspraksis.
Normalregulativ for almene vandforsyninger (vejledning)
9. Må et vandværk investere i aktier og obligationer - falder det inder under vandværksdrift?
Helga det skal dække nødvendige omkostninger i Vandforsyningslovens §52a, siger ikke noget direkte om
obligationer /aktier. Kan det være kassebeholdningen der er midlertidig anbragt.
Rikke C.: Skal vandværkerne opsige aktier? De har til en hver tid penge til alt. Skal vi tvinge vandværker med
6 mill. kr. i obligationer til at stoppe med opkrævning af driftsbidrag, fordi det ikke er vandværksdrift men
bankvirksomhed?
Helga: Det er kommunen der skal vurdere.
Jacob: Det skulle kommunerne have stoppet for længst. Nu kan vi kun forlange at vandværkerne beskriver
hvad de vil bruge pengene til.
Elin: Må de spare op til et nyt vandværk der skal bygges om 30 år? Vores økonomiafdeling siger det hviler i
sig selv. Men er det meningen?
Hans Peter: Sektorvandværker må ikke! Det er et signal om at de andre heller ikke må.
Helga: Man kan se på vandsektorloven og meningen med den. Vandsektorloven er retningsgivende.
Jacob: Vi har et vandværk med dyr tilslutning, lav kubikmeterkpris. I Vandforsyningsplanen skriver vi at
tilslutningen økonomisk rimelig. Vi har en konflikt mellem ønsket om tilskyndelse til tilslutning og at vi ikke
kan bestemme takstnedsættelse. Hvad er økonomisk rimeligt? Hans Peter. Hvis det er dyrere end en boring.
Vi har nægtet at godkende nyt. Men vi kan ikke sænke allerede godkendte takster.
Elin: Broby Kommune blev dømt i Faaborg Byret til at godtage et meget dyrt anlægsbidrag. Som i dag er ca.
100.000 kr.
Konklusion: Rejseholdet tager vores synspunkter med hjem.
3
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
10. "kartoffelpesticiderne" hvorfor er der lige på disse pesticider mulighed for dispensation?
Konklusion: se spørgsmål 11.
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
11. Hvad betyder "indvindingsområde", hvor lang tid er "gennem årtier" og hvilken dokumentation er
tilstrækkelig til at man kan siges at have "viden om"?
Konklusion: Naturstyrelsen vil sende supplerende oplysninger. Nyt møde kan arrangeres med NST
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg
Nogle laboratorier tilbyder vandværkerne, at de kan fravælge at der sendes varsel til kommunerne ved
overskridelse af mikrobiologiske parametre på ledningsnettet!
12. Kommunen kan indskærpe kravet over for vandværket, men det vil være efter at overtrædelsen er
opdaget, altså for sent til at gribe ind i tide over for en forurening. Bør det ikke være en del af
laboratoriernes akkreditering, at laboratorierne SKAL sende varsel til kommunerne, når det står i
bekendtgørelsen?
Konklusion: Helga: Det er Sikkerhedsstyrelsen/DANAK I skal vende jer til.
Vandforsyningsloven
Efter vandforsyningslovens § 86, stk 4 skal indvindinger til husholdningsbrug, der ligger i det naturlige
forsyningsområde have tilladelse til indvinding senest et år efter vedtagelsen af den første kommunale
handleplan.
13. Kan/skal indvindinger der er accepterede af kommunen, jf. Naturstyrelsens vejledning om håndtering
af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre, kapitel 11, opnå en
indvindingstilladelse på 30 år, uagtet at ejendommen kunne forsynes med en bedre vandkvalitet?
Her er det svar som Helga læste op:
Svar:
”Hvis ejendommen, der indvinder grundvand på egen grund til brug for husholdningen ligger inden for et
alment vandforsyningsanlægs naturlige indvindingsområde skal ejendommen søge om fornyet tilladelse
efter VFL § 86, stk. 4.
Tilladelsen gives i maksimalt 30 år, jfr. VFL § 22, stk. stk. 1. Kommunen kan meddele tilladelse i en kortere
periode, hvis der er argumenter herfor. Problemer med vandkvaliteten løses ikke gennem
tilladelsessystemet.
Ringe vandkvalitet håndteres og løses derimod efter reglerne om vandkvalitetskrav til drikkevand for
enkeltindvindere. Ved overskridelse af fastsatte kvalitetskrav meddeles påbud om udbedring i medfør af
vandforsyningslovens § 62. Hvis der er ønske om at ejendomme tilsluttes et bestående alment
vandforsyningsanlæg meddeles afgørelse herom efter VFL § 29, stk. 3.”
Konklusion: Tilladelse skal gives også til indvindinger med dårlig vandkvalitet, eller kommunen skal overveje
at bruge en § 29., jf. VFL § 20 stk. 2.
UV-filtre på vandværker:
14. Er der en vejledning på vej?
Konklusion: Der kommer en vejledning om videregående vandbehandling i efteråret.
BNBO
4
På SFI-mødet i Billund fortalte I at der ikke kommer en ny tilskudsordning - men at NST beregner BNBO for de
boringer der mangler.
15. Hvilke forventninger er der efterfølgende til Kommunernes anvendelse af BNBO´erne?
Christian T: Der ingen lovbestemte krav. Oplagt at de skal laves en indsats. BNBO’erne er udpeget,
men følger ingen økonomi med. Hvis det er muligt, vil NST prøve at få penge med over til
indsatser.
Konklusion: Det er hver kommune der skal tage stilling til indsatsniveauet i BNBO.
BNBO
16. Bliver der en høring af kommune og/eller vandværk - eller de bliver de bare lagt op på
miljøportalen?
Der bliver en stor grad af inddragelse. Men ingen direkte høring. Har haft møde i Billund.
Naturstyrelsen fokuserer på at det skal være brugbart (ingen ”festballoner”).
Konklusion: Kommunerne kan forvente at blive inddraget, men ikke i en høringsproces.
BNBO
17. Bliver BNBO´erne lavet på baggrund af BNBO-vejledningen eller bliver de lavet ud fra den
grundvandsmodel der er lavet i kortlægningen?
Konklusion: Det laves på baggrund af BNBO-vejledningen.
BNBO
18. Hvis en Kommune har fået lavet BNBO´er før kortlægningen var færdig - via tilskudspuljen - og de
derfor er lavet ud fra en anden model end den der lavet til kortlægningen - OG de "stikker" udenfor
indvindingsoplandet - vil I så beregne en nye BNBO´er for dem også?
Christian T.: Vi går ud fra at de ligner temmelig godt. Irene: har et kort med som viser forskellen. Hvad sker
med os der har fået forkerte beregninger efter kortlægningen. Hvis der er lavet BNBO, så er der ikke
beregnet penge. Send et brev (hurtigt) om nye beregninger. Irene har været i kontakt med Martin Skriver i
NST. Genberegningen blev ikke godtaget.
Trine: Har spurgt, men det er ikke besluttet om de vil genberegne.
Christian: skriv igen til mig.
Konklusion: Irene skal skrive til chcla@nst.dk, hurtigst muligt. Andre som vil have genberegnet skal også
hurtigt sende de nye beregner.
BNBO
19. Hvis en Kommune har BNBO´er til en del af vandværksboringerne - beregner I så BNBO´er for resten
– på et evt. andet grundlag/forudsætninger?
Christian: udgangspunktet er at der bliver givet penge til BNBO én gang. Spørgsmålet blev rodet lidt
sammen med nr. 18.
Konklusion: Se spørgsmål nr. 18
BNBO
20. Er der overhovedet fagligt belæg for at BNBO-området som følge af sænkningstragten er særligt
følsomt over for pesticider?
BNBO
5
21. Opnår vi ved restriktioner for pesticider i BNBO en beskyttelse der har nogen værdi for grundvandet og som står mål med de ressourcer den kræver at gennemføre?
Disse to spørgsmål blev behandlet samlet.
Christian: Ja, det er der. Vi bruger ikke pengene for sjov. Rikke: Kan vi så ikke få et fagligt belæg. Vi vil gerne
lave restriktioner, men hvor er referencerne?
Jonas: Kommunen har mulighed for at gøre det. Der skal være en konkret vurdering.
Rikke: Det er så vigtigt at der er belæg. Det er alvorligt, hvis vi er i tvivl om det gør nogen nytte, når vi skal ud
og have fat i lodsejer. Hans Peter: Det kan kun vurderes pr. boring. Jonas: Bevisbyrden skal kunne løftes.
Christian T. Restriktionerne skal være proportionale med værdien af beskyttelse.
Rikke: Hvad er Naturstyrelsens forventninger? Christian T: Vi kan ikke sige, hvordan kommunerne skal gøre.
Rikke: Hvad skal vil gøre ved de aflange BNBO’er? Det skal være administrativt brugbart. Jonas: Tag
udgangspunkt i beregningerne.
Janna: Der er ingen risikovurdering, skal vi selv lave dem? Jonas: Ja.
Christian B: Har I nogle er faringer? Jonas: Århus kommune er langt fremme.
Jacob: I har haft møde med rådgiverne. Nu står vi med resultatet. Vil I sige til rådgiverne, at de skal lave det
om?
Christian T.: Nej, vi kan desværre ikke gøre noget ved det der er lavet.
Gitte: Hvor ligger kvalitetssikringen? Hvordan kan I stille spørgsmålstegn og så ikke gøre noget ved det der
er sket?
Christian T.: Når NST udbyder, så kan vi bedre kvalitetssikre end kommunerne.
Maria: Så får vi vel noget fra NST der kan bruges?
Jonas: Så bør kommunerne kunne beregne BNBO’erne selv.
Irene: Vi i Nyborg protesterede mod beregningerne; men Alectia sagde bare, at modellen viste at det var
sådan og den sidste 3je del var usikker. Vi der har fået fejlberegninger, vil gerne ind i billedet igen.
Christian T: vi vil gerne informere jer lige sål snart vi har nogle tal. En kollega har nogle argumenter som
Christian gerne sender.
Konklusion: Det er kommunen der i hvert enkelt tilfælde skal vurdere om der er fagligt belæg for om
sænkningstragten er særligt følsom over for pesticider og om restriktionerne er proportionale med værdien
af beskyttelse.. NST sender tal/argumenter, når de forefindes.
Grundvandskortlægning
22. Hvorfor ændres modellerne hele tiden?
Mette hvad menes med spørgsmålet?
Inden for samme kommune kan der være 3 forskellige modeller. Mette: Der er flyttet på
beregningerne fra 500 år til 200 år og der er kommet ny viden. Jacob: Vandværkerne får andre
indvindingsoplande. Det er frustrerende.
Konklusion: Modellerne vil ændre sig når der kommer ny viden og nye forudsætninger.
Grundvandskortlægning
23. Er kvaliteten af grundvandskortlægningen i orden?
Mette: Der er hele tiden en løbende udvikling. Jacob: I holder møde med Alectia; men ikke med
kommunerne. Helga: I bør tilmelde jer Rejseholdets nyhedsbrev. Jacob: det er for dårligt at vi ikke får svar.
Hans Peter: I får ikke taget ansvaret for kortlægningen før end der bliver stillet spørgsmål. Der er ingen
koordinering mellem de forskellige rådgiveres kortlægning.
Christian T.: Der er et stort tidspres. Vi ved godt der mangler finpudsning. Det vil vi arbejdet med
fremadrettet. Vi ved det er irriterende; men vi har ikke haft tiden. Hans Peter: I bør bruge penge på at svejse
modeller sammen.
6
Christian T.: fokus har ligget på kvadratkilometer og der har ikke været fokus på at det ikke stemmer. Det I får
vil ikke se kønt ud, men det er det vi fremad vil arbejde på. Mette: det er et problem at de sømløse
overgange, at man ikke får samme resultat. Hans Peter: vi har et ønske om at få sammensvejset de forskellige
modeller. Irene: Vores politikkere spørger, og vi står med et forklaringsproblem.
Konklusion: Der er et problem, at modellerne ikke passer sammen. NST vil fremadrettet arbejde mere på
sammensvejsning af modellerne
Grundvandskortlægning
24. Nogle Kommuner har oplevet meget korte høringsfrister og manglende reaktion på høringssvar hvad er jeres bemærkninger til det?
Mette: NST er opmærksom på at der er korte høringsfrister. Kan ikke rigtigt svare på hvorfor NST ikke har
reageret på høringssvar. Hans Peter: Der er mange gode valide data! Naturstyrelsen bør bruge nogle
ressourcer på at gøre dem tilgængelige i Miljøportalen, så alle kan bruge dem.
Christian T. Det er også målet, vi arbejder på der nu og her. Jeg arbejder på et grundvandsdannelsestema for
hele landet. Det vil komme snart.
Konklusion: NST er opmærksom på at høringsfristerne er meget korte.
SFI
På SFI-mødet, i Billund den 24. marts, blev der talt meget om, at det grundlag som var anvendt til at udpege SFI
(Sprøjtemiddel-Følsomme Indvindingsområder), ikke samtidigt er et holdbart grundlag til at udpege IKKE
særligt sprøjtemiddelfølsomme områder. Flere Kommuner påpegede, at de selv kunne risikere at komme til at
med finansiere SFI kortlægningen fordi den er mangelfuld.
25. Hvorfor har man ikke undersøgt eksisterende boringsdata for pesticider?
Maria: Jeg mangler at man i SFI har taget boringsdata med som ikke er med i pesticidudpegningen f.eks.
godkendte pesticider i konkrete fund. I har ikke taget hensyn til de analyser der påviser pesticider. Mette: vi
har taget humusindholdet. Hans Peter: Man ser ikke på de nye godkendte pesticider. Derfor finder man dem
ikke. Odense er i gang med en egen undersøgelse. Man har lukket øjnene. Hvorfor ikke lave et
virkelighedscheck. Richard: Vi har fundet en masse ulovlige midler, som man også bør kigge efter.
Hans Peter: vi kigger ikke efter en lang række stoffer. Men viser kun fortidens synder. Landbruget har
fordrejet oplysningerne.
Konklusion: NST har brugt jordtyper til udpegning af SFI.
SFI
26. Hvorfor er arealtyper som veje, jernbaner, bymæssig bebyggelse, industriområder og lossepladser
ikke udpeget – her kan der jo godt være problemer med pesticider?
Mette: Veje og lignende skrabet væk fra modellen.
Maria: NST har sat lighedstegn mellem pesticidfølsom og NFI. Kommer der noget for lerjorde?
I mellemtiden kører vi på med SFI og så lader det andet vente. Jonas: man kan godt beskytte uden
for gennem en indsatsplan.
Konklusion: Når veje, jernbaner m.v. ikke er med i modellen er det ikke lige til at lave SFI på basis af jordtype.
SFI
27. På mødet blev NST opfordret til at skrive til Kommunerne og præcisere, at udpegningen af SFI ikke
betyder at ALT andet IKKE er følsomt over for pesticider - er sådan et brev undervejs?
SFI
7
28. Er vejledning om Indsatsplan + kapitel om SFI på vej?
Spørgsmålene blev besvaret samtidig.
Jonas: Det er ikke meningen at SFI er endelige. Der kan være behov for restriktioner uden for SFI. Det kan
man gøre ud fra VFL § 13a. Maria: Du kan sige det til mig men det skal lande politisk. Jona: men læser man
det der står, er loven ret tydeligt. Der skal også beskyttes uden for SFI. Helga: kapitel 7 kommer i høring. Der
kan vi gøre det tydeligere, at det også gælder uden for SFI. Jonas: Rapport fra mødet i Billund om
grundvandskortlægning kommer i Nyhedsbrevet. Århus har skrevet til miljøministeren, med ønske om at få
præciseret kapitel 7. Hvis svaret har almen interesse, bliver det også lagt på Nyhedsbrevet.
Konklusion: Der vil komme en præcisering i kapitel 7.
SFI
29. Udpegningerne af SFI er foretaget for sandjorde – vil det sige at indtil de lerede jorde også er kortlagt
mht. SFI skal Kommunerne tage udgangspunkt i at de lerede jorde har status som SFI?
Sådan at det er i tråd med jeres udmelding i: Statslige udmelding til vandplanernes retningslinie 40 og 41 i
forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande:
”Kommuner, som ønsker at planlægge for byudvikling og anden ændret arealanvendelse, herunder også
nyudlæg i OSD eller indvindingsoplande, hvor grundvandets sårbarhed endnu ikke er kortlagt, kan vælge at
kortlægge på et dokumentationsniveau svarende til den statslige grundvandskortlægning1. Alternativerne er at
vente, til den statslige kortlægning af sårbarheden i OSD er gennemført senest ved udgangen af 2015 eller at
tage udgangspunkt i, at området har status som NFI.
Konklusion: 40 & 41 er en proces og der er ikke 100 % hvad alternativet bliver, men de bliver ophævet den
22/12/2015. Der kommer en ny VAP-mark, for at efterkomme efterspørgslen.
Kopi af referatet sendes til Rejseholdet.
8