Studieguide for kandidatuddannelsen - E15/F16 ()
Studieguide Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september 2015 – 30. juni 2016 Syddansk Universitet Vedtaget i Studienævnet Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Indholdsfortegnelse Studieguiden ......................................................................................................... 3 Tilpasset idræt og bevægelse............................................................................... 5 Talentudvikling og sportspsykologi ................................................................. 22 Physical activity and health: the evidence for recommendations ................. 41 Videnskabsteori og forskningsmetoder ........................................................... 43 Moving in old age – interdisciplinary approaches to the study of ageing .... 49 Idræts- og sundhedspolitik................................................................................ 56 Kropsbevægelse og fænomenologi.................................................................... 66 Aerob træning og ilttransport .......................................................................... 69 Anvendt videnskabelig metode (Spor 1, Survey baseret idræts & sundhedsforskning) ............................................................................................ 71 Anvendt videnskabelig metode (spor 2, Epidemiologisk metode og evidens i idræts- og sundhedsforskning) ......................................................................... 74 Anvendt videnskabelig metode (Spor 3, Laboratorieteknikker i arbejdsfysiologisk og biomekanisk idræts- og sundhedsforskning) ............. 77 Anvendt videnskabelig metode (Spor 4, Kvalitative metoder i humanistisksamfundsvidenskabelige idræts- og sundhedsforskning)............................... 84 Studieguide for ”Idræt & design – produktudvikling og social forandring” .............................................................................................................................. 88 Rev.26. oktober 2015 Side 2 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Studieguiden Studieguiden er den studerendes ”orienteringskort” til de enkelte fag på kandidatuddannelse i Idræt & Sundheds. Den præciserer undervisningens indhold og arbejdsopgaver undervejs samt alle forhold omkring eksamen. Studieguiden indeholder anbefalinger til litteratur eller pensum samt præciserer brugen af E-learn i modulet. Studieguiden 1 indeholder alle fag og moduler, som udbydes på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed ved SDU i perioden 1. september 2014 – 30. juni 2015. Studieguiden er en uddybning og præcisering af modulerne i fagkataloget. Fagkataloget er det formelle og gældende dokument i forhold til undervisning og eksamen i det enkelte modul. Det er således altid bestemmelserne i fagkataloget, der er de gældende i forhold til modulets indhold, kompetencemål og prøveformer mv. Studieguiden indeholder beskrivelse af moduler udbudt af forskningsenheder ved Institut for Idræt og Biomekanik – herunder flerfaglige moduler og metodemodulet. Studerende indskrevet på kandidatstudiet i Idræt og Sundhed kan sammensætte deres uddannelsesforløb af moduler udbudt i Studieguiden – dog under forudsætning af, at bestemmelserne i Studieordningen er overholdt. Link til studieordninger Skemaplanlægning Skemaet tilrettelægges så det er muligt at følge fag op til 15 ECTS i et kvarter. Såfremt en studerende tilmelder sig moduler udover normeringen på 15 ECTS pr. kvarter kan der forekomme overlap mellem modulerne i skemaet. Det kan ikke forventes at fag og moduler udbudt af forskningsenheder udenfor IOB er skemateknisk koordineret med hinanden eller med modulerne udbudt af IOB. Tilmelding til fag og moduler Tilmelding til moduler udbudt på Institut for Idræt og Biomekanik foregår 10. – 25. maj og 1. – 30. november via Student-selvbetjening. Vedrørende fag og moduler i øvrigt skal den studerende selv orientere sig herom på relevante hjemmesider. 1 Studieguiden udarbejdes successivt i forhold til hvornår det enkelte modul skal undervises første gang. Modulbeskrivelsen vil være at finde her i studieguiden senest 14 dage før modulstart. En total oversigt med kort omtale af modulerne kan findes i Fagkataloget. Rev.26. oktober 2015 Side 3 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Fag og moduler Fagkataloget over fag og moduler udbudt af IOB ser sådan ud: 1. kvarter, efteråret 2015 Udbudte moduler Tilpasset Idræt og bevægelse Moving in old age Sportspsykologi Physical activity and health - the evidence for recommendatio ns Videnskabsteori og forskningsmetoder Anvendt videnskabelig metode Speciale-workshops 1+2 2. kvarter, efteråret 2015 Udbudte moduler Idræt og design Sundhedspolitik og idrætspolitik Aerob træning og ilttranspo rt Kropsbevægelse og fænomenologi Fysisk aktivitet og sundhed –rum Idræt og læring Muscle function – Resistance Training Project governance og projektmedarbejderen som konsulent Sport, globaliseri ng og megaevent s 3. kvarter, foråret 2016 Speciale Udbudte moduler Physical activity and health in work life 4. kvarter, foråret 2016 Speciale Udbudte moduler Best practice in childhood Rev.26. oktober 2015 Muscle physiology in exercise, health and a historical perspective Side 4 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Tilpasset idræt og bevægelse Omfang 15 ECTS Placering 1. kvarter (efterår 2015) Formål Formålet med dette modul er at den studerende erhverver sig dybdegående viden om og indsigt i Tilpasset Idræt og Bevægelse (TIB) (eng. Adapted Physical Activity) for mennesker med funktionsevnenedsættelse og handicap. Alle er forskellige i forhold til forudsætninger og bevæggrunde for kropsøvelser i kontekster såsom sport og fitness, forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling og rehabilitering. Den idrætsstuderende kan på dette modul opnå forståelse for disse rammevilkår og blive i stand til at fremme aktiviteter og bevægelsestilbud i forskellige professionskontekster, samt analysere og arbejde med TIB på et mere overordnet niveau i forskning, praksisudvikling, forvaltning, m.fl. Kompetencemål Viden Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • redegøre for handicapforståelser generelt og specifikt i forhold til krop og bevægelse • reflektere over og analysere konkrete eksempler på TIB med udgangspunkt i modulets referenceramme Færdigheder Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • gennemføre kvalitative casestudier • redegøre for universelle og partikulære tiltag i handicappolitik [juster ift. indhold] • redegøre for former for og omfang af TIB Kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • studere meningsfulde kropsøvelser i relevante professionskontekster • arbejde med TIB i tværfagligt samarbejde inden for relevante professionskontekster Rev.26. oktober 2015 Side 5 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Undervisnings- og arbejdsformer Modulet vil indeholde forskningsseminarer, med udgangspunkt i dagens emne ud fra oplæg fra underviser, gæsteforelæser eller studerende. Det er målet herigennem at knytte fænomener og praksisformer fra TIB til relevant forskning og teori for at opnå dybere indsigt i praksisfeltet. Der kan desuden indgå mindre øvelses- og gruppeopgaver, og det forventes at de studerende deltager aktivt i alle seminarer. Casestudie De studerende vil i den første uge blive introduceret til casestudie. Med udgangspunkt i dette skal de studerende selv danne grupper på 4-6 personer og i løbet af modulet skal de studerende i disse grupper gennemføre studiebesøg og casestudier af TIB i praksis. Der udarbejdes 3 casestudier med udgangspunkt i ICF modellen ift. deltagelsesaktivitets- og kropsniveau, og tilsammen udgør disse 3 casestudier eksamensopgaven. E-learn E-learn vil fungere som kommunikationsplatform for modulet og her vil litteratur (med mindre copyright ikke tillader det), præsentationer, noter, oplægsmaterialer, samt supplerende materiale være tilgængeligt for de studerende, i det omfang underviser finder det relevant. Eksamen Individuel bedømmelse med ekstern censur og efter 7-trins-skalaen på baggrund af en skriftlig gruppeopgave (4-6 studerende). Opgavens maksimale omfang er 36.000 anslag, inklusive mellemrum, bilag og noter, men eksklusive indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavens samlede længde angives på opgavens forside. Opgaven skal bestå i en skriftlig fremstilling af de tre casestudier og i bedømmelsen lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis, samt de studerendes evner til kritisk at lade dem udfordre hinanden i henhold til modulets kompetencemål (viden, færdigheder og kompetencer). Litteratur Forud for kurset bedes de studerende have anskaffet sig følgende kapitel fra denne bog: Ramian, Knud. 2012. Casestudiet i praksis. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag. Til hver undervisningsgang er angivet både primær og supplerende litteratur. Den primære litteratur forventes læst forud for hvert seminar, mens den supplerende litteratur er tænkt som inspiration til videre studier og kan i første omgang informere arbejdet med casestudierne og eksamensopgaven. Rev.26. oktober 2015 Side 6 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Omfang 9 ugers forløb afsluttende med en skriftlig prøve med intern censur, der har udgangspunkt den afleverede gruppeopgave (15 ECTS point). Tidsforbrug for studerende Forskningsseminarer: 43 timer Gruppevis case-præsentation: 3 timer Litteraturstudier: 102 timer Vejledning: 25 timer Casestudie: 117,5 timer Eksamen: 120 timer I alt: 407,5 timer Rev.26. oktober 2015 Side 7 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Lektionsplan Uge 36 Introduktion Onsdag d. 02.09.2015 Lokale U51 8.15-9.00 Introduktion til modulet (formål, forventningsafstemning, gruppeopgaver, eksamen) /Tina Junge & Henrik Eshøj 9.00-11.00 Introduktion til casestudie /Jonas Vestergaard Nielsen Primær litteratur Ramian, Knud. 2012. Casestudiet i praksis. 2. ed. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 114, side 11-173) Sekundær litteratur Flyvbjerg, Bent. 2010. “Fem misforståelser om casestudiet.” I Kvalitative metoder. En grundbog, red. Svend Brinkmann, Lene Tanggaard, Kap. 5, 463–88. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S, and S. Brinkmann. 2009. Interview. Kapitel 6. Introduktion til et håndværk. 2 ed. København: Hans Reitzels Forlag. Ekstra materiale til Ramian’s ’Casestudiet i praksis’ kan findes på: http://knudramian.pbworks.com/w/page/54968441/Mere%20om%20Casest udiet%20i%20praksis Rev.26. oktober 2015 Side 8 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Onsdag d. 02.09.2015 Lokale U24A 14.15-16.00 Handicapbegrebet /Jørn Hansen Primær litteratur Jørn Hansen: ”The Origin of The Term Handicap in Games and Sports – History of a Concept”, Physical Culture And Sport Studies And Research Volume LXCV 2015, Special Issue. Disability Sport and Adapted Physical Activity p. 7-13 Karsten Østerlund m.fl. Idræt, fritid og heldbred for mennesker med funktionsnedsættelse, Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik 2014, Movements 2014:9 Sekundær litteratur Sundhedsstyrelselsen: ICF – Den danske vejledning og eksempler fra praksis, Marselisborg Centret Uge 37 Deltagelsesniveau Mandag d. 07.09.2015 Lokale U51 11.00-14.00 Social integration og inklusionsbegrebet /Karsten Østerlund Primær litteratur Rev.26. oktober 2015 Side 9 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Torsdag d. 10.09.2015 Lokale U157 9.00-12.00 Inklusion og eksklusion af Socialt udsatte i idrætsdeltagelse – et brugerperspektiv /Michael Fehsenfeld Primær litteratur Kelly, L., Social inclusion through sportsbased interventions? I: Critical Social Policy 2011, 31: 126 - 150 Thing, L. Motion på recept – er en svær pille at sluge! En sociologisk diskussion af motion som behandling i velfærdsstaten, www.idrottsforum.org | 2005-04-19 Fehsenfeld, M. (2013), Idrætsforståelse blandt socialt udsatte – Om behovet for ’at være i samme båd’. I: Tics, træning og tango – Bevæggrunde for bevægelse. Ed. Ravn, s., Hansen, J. Syddansk Universitetsforlag Sekundær litteratur Cochrane, T. (2008), Increasing uptake of physical activity: a social ecological approach. In The Journal of the Royal Society for the Promotion of Health 2008 128: 31 Politiken (2011), Sundhedshysteriet er løbet løbsk (interview med direktøren for Sundhedsstyrelsen) http://politiken.dk/debat/ECE1461498/sundhedshysteriet-er-loebet-loebsk/ Rev.26. oktober 2015 Side 10 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Uge 38 Deltagelses- og aktivitetsniveau Mandag d. 14.09.2015 Lokale U51 11.00-14.00 Handicapforståelser • Handicapbegrebet og perspektiver på handicapstudier • ICF • Tilpasset Idræt og Bevægelse /Anne-Merete Kissow Handicapbegrebet og perspektiver på handicapstudier: Primær litteratur Shakespeare, T. (2004). Social models of disability and other life strategies. Scandinavian Journal of Disability Research, 6 (1). Kurth, M. (2013). Handicap hybrid – mellem den medicinske og den sociale model. I: Bonfils, I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag Sekundær litteratur Goodley, D. (2011). Disability Studies. An Interdisciplinary Introduction. Kapitel 1:Introduction: Global Disability Studies (p. 1-21). London: Sage Publication Ltd. Bonfils, I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag Toombs, S. K. (1995). The lived experience of disability. Human Studies, 18 (1): 9-23 ICF Primær litteratur Bonfils, I. S. & Olsen, L. (2013). ICF-klassifikation . balancegang eller glidebane? I: Bonfils, I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag Rev.26. oktober 2015 Side 11 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Supplerende litteratur Rimmer, J. H. (2005). Use of the ICF in identifying factors that impact participation in physical activity / rehabilitation among people with disabilities. Disability and Rehabilitation, 28 (17), 1087-1095 Tilpasset Idræt og Bevægelse Primær litteratur Kissow, Anne-Merete. 2010. “Tilpasset idræt og bevægelse.” In Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering, 2. ed., edited by Beyer Nina, Hans Lund, and Klaus Klinge, kap. 14, s. 173–82. København: Munksgaard. Standal, Øyvind F., Anne-Merete Kissow, and Inge Morisbak. 2007. “Adapted Physical Activity and Rehabilitation: A Scandinavian Perspective.” Journal of the Brazilian Society of Adapted Motor Activity 12 (1): 125–29. Sekundær litteratur Reid, G. (2003). Professional and Disciplinary Status of Adapted Physical Activity. Adapted Physical Activity Quarterly 20,3, p. 213. Human Kinetics Hutzler, Y. & Sherrill, C. (2007). Defining Adapted Physical Activity: International Perspectives. Adapted Physical Activity Quarterly 24,1,p. 1-20. Human Kinetics Kissow, Anne-Merete, and Bo Therkildsen. 2008. Tilpasset Idræt og Bevægelse – introduktion. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter. Onsdag d. 16.09.2015 Lokale U30A 9.15-12.00 Aktivitet og deltagelse • Aktivitet og deltagelse • Forskellighed i idrætsfællesskaber • Fællesskabets betydning for personens deltagelse • Færdigheder og kontekst /Anne-Merete Kissow Primær litteratur Kissow, A. (2013) Krop og handicap - deltagelse i sociale fællesskaber. Nordiske Udkast, 2013, nr.2: 82-95 Rev.26. oktober 2015 Side 12 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Kissow, A. (2013). Participation in physical activity and the everyday life of people with physical disabilities: a review of the literature. Scandinavian Journal of Disability Research Kissow, A. (2013). Krop og Funktionshæmning. I: Tetler, S., Kirkebæk, B., Bonfils, I., Olsen, L. Handicapforståelser - mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag (95-108) Sekundær litteratur Kissow, A. and Singhammer, J. (2012). “Participation in Physical Activities and Everyday Life of People with Disabilities.” European Journal of Adapted Physical Activity 5 (2): 65–81. Hammel, J. et al. (2008). What does participation mean? An insider perspective from people with disabilities. Disability and rehabiltation,30 (19): 1445-1460 Kissow, A. (in review). You have to show you're capable of something. Kissow, A. (2013). “Idræt, handicap og social deltagelse.” Ph.D. dissertation., Roskilde Universitet. Onsdag d.16.09.2015 Lokale U28a 12.30-14.00 Stud. fremlæggelser af casestudie – fokus deltagelsesniveau Uge 39 Aktivitetsniveau Mandag d. 21.09.2015 Lokale U51 11.15-12.00 Tilpasset fysisk aktivitet i en kommunal kontekst /Lotte Nygaard Rev.26. oktober 2015 Side 13 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Primær litteratur Andersen LN, Juul-Kristensen B, Sorensen TL, Herborg LG, Roessler KK, Sogaard K. Efficacy of Tailored Physical Activity or Chronic Pain Self-Management Programme on return to work for sick-listed citizens: A 3-month randomised controlled trial. Scand J Public Health 2015. http://dx.doi.org/10.1177/1403494815591687. Andersen LN, Kohberg M, Herborg LG, Sogaard K, Roessler KK. "Here we're all in the same boat" - a qualitative study of group based rehabilitation for sick-listed citizens with chronic pain. Scand J Psychol 2014. http://dx.doi.org/10.1111/sjop.12121. 12.15-14.00 Træningsafhængighed og spiseforstyrrelser /Mia Beck Lichtenstein Primær litteratur Lichtenstein, Mia (2014): Find træningsbalancen - mellem sundhed og smerte. Dansk Psykologisk Forlag (udkom 4. december 2014). Lichtenstein, M. B. og Støving R. K. (2010): ”Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser”, Psykolog Nyt, nr. 11. Lichtenstein, Mia (2014): Exercise Addiction - Validation of the exercise addiction inventory, prevalence of addiction, eating disorder symptoms, personality traits and leptin levels. PhD thesis. University of Southern Denmark. Sekundær litteratur Lichtenstein, Mia (2013): Besat af træning. Dansk Psykologisk Forlag. Lichtenstein, M. B. og Støving R. K. (2014): Motion kan blive et misbrug. Ugeskrift for Læger. Lichtenstein, M. B. (2014): Motionsafhængighed - et moderne misbrug. www.dm.dk/da/FagligtForum/KulturSundhed/Artikler/Motionsafhaengighed Onsdag d. 23.09.2015 Lokale U51 8.15-11.00: Intelligent motion /Tina Dalager Rev.26. oktober 2015 Side 14 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Primær litteratur Andreas Holtermann, Marie B Jørgensen, Bibi Gram, Jeanette R Christensen, Anne Faber, Kristian Overgaard, John Ektor-Andersen, Ole S Mortensen, Gisela Sjøgaard, Karen Søgaard. Worksite interventions for preventing physical deterioration among employees in job-groups with high physical work demands: Background, design and conceptual model of FINALE. BMC Public Health 2010, 10:120 http://www.biomedcentral.com/1471-2458/10/120 Gisela Sjøgaard, Just Bendix Justesen, Mike Murray, Tina Dalager and Karen Søgaard. A conceptual model for worksite intelligent physical exercise training - IPET - intervention for decreasing life style health risk indicators among employees: a randomized controlled trial. BMC Public Health 2014, 14:652 http://www.biomedcentral.com/1471-2458/14/652 Uge 40 Aktivitetsniveau Mandag d. 28.09.2015 Lokale U51 12.00-15.00 Inkluderende idræt med caseeksempler fra praksis /Heidi Trankjær Bøndergaard Centrale temaer og spørgsmål: • Inklusion og eksklusion/Normal versus speciel • Social og faglig inklusion • Motoriske vanskeligheder og inklusion • Idræt og bevægelse for alle (tilgængelighed og universel design) Primær litteratur Bredahl, A. M. 2013. “Sitting and watching the others being active: the experienced difficulties in PE when having a disability.” Adapted Physical Activity Quarterly 30 (1): 40–58 Ericsson, I. & Karlsson, M. K. 2014. Motor skills and school performance in children with daily physical education in school – a 9-year intervention study. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. 24, 273–278. Rev.26. oktober 2015 Side 15 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Iversen, S., Knivsberg, A., Ellertsen, B., Nødland, M. og Larsen, T. B. 2006. Motor coordination difficulties in 5-6-year-old children with severe behavioural and emotional problems. Emotional and Behavioural Difficulties. 11 (3), 169-185. Statens Byggeforskningsinstitut. 2009. Tilgængelighed – udfordringer, begreber og strategier. 5-13; 23-29. Sekundær litteratur Alenkær, Rasmus, red. 2008. Den inkluderende skole – en grundbog. København: Frydenlund (s. 14-27) Bøndergaard, Heidi Trankjær. 2014. “Læreres og pædagogers erfaringer med og holdninger til inklusion af børn med motoriske vanskeligheder.” Specialeafhandling, Syddansk Universitet. Combs, Sue, Steven Elliott, and Kerry Whipple. 2010. “Elementary Physical Education Teachers› Attitudes towards the Inclusion of Children with Special Needs: A Qualitative Investigation.” International journal of special education 25 (1): 114–25. Handicapidrættens Videnscenter. 2012. Inklusion i idrætsundervisningen. Vejledning i, hvordan man inkluderer børn med funktionsnedsættelse i folkeskolens idrætsundervisning. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter. Jerlinder, Kajsa, Berth Danermark, and Peter Gill. 2010. “Swedish primary-school teachers’ attitudes to inclusion – the case of PE and pupils with physical disabilities.” European Journal of Special Needs Education 25 (1): 45–57. Soulié, Tine. 2009. Inklusion i idrætsundervisningen. Enkelt-integrerede elever i folkeskolen. En feltundersøgelse. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter. Onsdag d. 30.09.2015 Lokale U155 10.00-13.00 Idræts-, forebyggelses- og sundhedspolitik for personer med funktionsevnenedsættelse /Bjarne Ibsen Rev.26. oktober 2015 Side 16 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Primær litteratur Heywood, Andrew (2007): Politics, Palgrave Macmillan, Houndmills, kap. 1, pp. 3-23 Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Side 55 – 75 (den offentlige forebyggelsesindsats) og side 387 – 404 (kommissionens forslag) Sørensen, Marit; Kahrs, Nina (2011). En idrett for alle? Erfaring med integrering av personer med funksjonsnedsettelser i norsk idrett. I: Hanstad, Dag Vidar; Breivik, Gunnar; Sisjord, Mari Kristin; Skaset, Hans B. Skaset. Norsk Idrett - Indre spenning og ytre press. Akilles forlag 2011 ISBN 978-82-7286-228-1. s. 337-354. Uge 41 Kropsniveau Mandag d. 05.10.2015 Lokale U51 12.15-15.00 Neurorehabilitering og idræt /Jakob Lorentzen Primær litteratur Nielsen JB, Willerslev-Olsen M, Christiansen L, Lundbye-Jensen J, Lorentzen J. Science-based neurorehabilitation: recommendations for neurorehabilitation from basic science. J Mot Behav. 2015;47(1):7-17. doi: 10.1080/00222895.2014.931273. PubMed PMID: 25575219. Lorentzen J, Grey MJ, Geertsen SS, Biering-Sørensen F, Brunton K, Gorassini M, Nielsen JB. Assessment of a portable device for the quantitative measurement of ankle joint stiffness in spastic individuals. Clin Neurophysiol. 2012 Jul;123(7):1371-82. doi: 10.1016/j.clinph.2011.11.001. Epub 2011 Nov 25. PubMed PMID: 22119175. Rev.26. oktober 2015 Side 17 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Lorentzen J, Grey MJ, Crone C, Mazevet D, Biering-Sørensen F, Nielsen JB. Distinguishing active from passive components of ankle plantar flexor stiffness in stroke, spinal cord injury and multiple sclerosis. Clin Neurophysiol. 2010 Nov;121(11):1939-51. doi: 10.1016/j.clinph.2010.02.167. Epub 2010 May 10. PubMed PMID: 20457538. Torsdag d. 08.10.2015 Lokale U89 8.15-11.00 Okklusionstræning til borgere med forreste korsbåndsskade /Jakob Nielsen Primær litteratur Sekundær litteratur Lokale U8 12.00-14.00 Okklusionstræning til borgere med sporadisk inklusionslegeme myositis /Anders Nørkær Jørgensen Primær litteratur Sekundær litteratur 14.00-15.00 Uge 43 Rev.26. oktober 2015 Stud. fremlæggelser af casestudie – fokus aktivitetsniveau Kropsniveau Side 18 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Mandag d. 19.10.2015 Lokale U51 12.00-15.00 PTSD og fysiske træningsmodeller /Torben Koue Primær litteratur Diaz, A. B., & Motta, R. (2007). The effects of an aerobic exercise program on posttraumatic stress disorder symptom severity in adolescents. International journal of emergency mental health, 10(1), 49-59. Hall KS, Hoerster KD, Yancy WS Jr.Post-traumatic stress disorder, physical activity, and eating behaviors.Epidemiol Rev. 2015;37:103-15. doi: 10.1093/epirev/mxu011. Epub 2015 Jan 16. Kimberly A. Babsona, Adrienne J. Heinza, Gil Ramirezb, Melissa Puckettb,Jessica G. Ironsc, Marcel O. Bonn-Millerd, e, f, Steven H. WoodwardgThe interactive role of exercise and sleep on veteran recovery from symptoms of PTSD. Mental Health and Physical Activity. Volume 8, March 2015, Pages 15–20 Onsdag d. 21.10.2015 Lokale U51 8.15-9.45 Skuldersmerter, aktivitetsniveau og livskvalitet hos personer med rygmarvsskade /Camilla Marie Larsen Primær litteratur Shoulder pain in chronic spinal cord injury, Part I: Epidemiology, etiology, and pathomechanics. Dyson-Hudson TA1, Kirshblum SC. J Spinal Cord Med. 2004;27(1):4-17. Physical activity, quality of life, and functional autonomy of adults with spinal cord injuries. Kawanishi CY, Greguol M. Adapt Phys Activ Q. 2013 Oct;30(4):317-37. Review. Rev.26. oktober 2015 Side 19 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Sekundær litteratur Effectiveness of home exercise on pain, function, and strength of manual wheelchair users with spinal cord injury: a high-dose shoulder program with telerehabilitation. Van Straaten MG, Cloud BA, Morrow MM, Ludewig PM, Zhao KD. Arch Phys Med Rehabil. 2014 Oct;95(10):1810-1817. 10.15-11.00 Knæ og hofte artrose: Besvær i dagligdagen og relation til Idræt og Bevægelse. /Erik Poulsen Primær litteratur Brendon Stubbs, Michael Hurley and Toby Smith. What are the factors that influence physical activity participation in adults with knee and hip osteoarthritis? A systematic review of physical activity correlates. Clinical Rehabilitation 2015;29:80-94 Anne Lübbeke, Dorith Zimmermann-Sloutskis, Richard Stern et al. Physical Activity Before and After Primary Total Hip Arthroplasty: A Registry-Based Study. Arthritis Care and Research 2014;66:277-84 D Judd, AC Thomas, MR Dayton and JE Stevens-Lapsley. Strength and Functional Deficits in Individuals with Hip Osteoarthritis Compared to Healthy, Older Adults. Disabilility and Rehabilitation 2014;36:307-12 Avoidance of activity and limitations in activities in patients with osteoarthritis of the hip or knee: a 5 year follow-up study on the mediating role of reduced muscle strength MF Pisters, C Veenhof, GM van Dijk, Dekker J; CARPA Study Group. Osteoarthritis and Cartilage 2014 Feb;22(2):171-7 Uge 44 Gruppearbejde og eksamensvejledning Tirsdag d. 27.10.2015 Lokale U51 9.00-12.00 Rev.26. oktober 2015 Gruppearbejde og eksamensvejledning Side 20 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Torsdag d. 29.10.2015 Lokale U51 8.15-11.00 Gruppearbejde og eksamensvejledning Undervisere: Ph.d. stud. Jonas Vestergaard Nielsen, IOB, SDU, jvestergaard@health.sdu.dk Prof. Jørn Hansen , IOB, SDU, jhansen@health.sdu.dk Ph.d. Karsten Østerlund, IOB, SDU, kosterlund@health.sdu.dk Videnskabelig ass. Michael Fehsenfeld, IOB, SDU, mfehsenfeld@health.sdu.dk Ph.d. Anne-Merete Kissow, Handicapidrættens Videnscenter, ak@handivid.dk Adjunkt Lotte Nygård, Institut for Psykologi, SDU, lonygaard@health.sdu.dk Ph.d. stud. Mia Beck Lichtenstein, Endokrinologi, OUH, mia.beck.lichtenstein@rsyd.dk Videnskabelig ass. Tina Dalager, IOB, SDU, tdalager@health.sdu.dk Prof. Bjarne Ibsen, IOB, SDU, bibsen@health.sdu.dk Ph.d. Jakob Lorentzen, Helene Elsass Center, jlo@elsasscenter.dk Postdoc Camilla Marie Larsen, IOB, SDU, cmlarsen@health.sdu.dk Postdoc Erik Poulsen, IOB, SDU, epoulsen@health.sdu.dk Ph.d. stud. Anders Nørkær Jørgensen, IOB, SDU, ajoergensen@health.sdu.dk Ph.d. stud Jakob Nielsen, IOB, SDU, jakobnielsen@health.sdu.dk Cand. idræt Torben Koue, torbenkoue@gmail.com Cand. Idræt Heidi Trankjær Bøndergaard, heiditb86@hotmail.com Modulansvarlig: Tina Junge, tjunge@health.sdu.dk Henrik Eshøj, heshøj@health.sdu.dk Modulsekretær: Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk Rev.26. oktober 2015 Side 21 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Talentudvikling og sportspsykologi Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 1. kvarter i efterårssemesteret 2015. Mål Formålet med modulet ”Sportspsykologiske perspektiver på talentudvikling og præstation” er, at den studerende opøver sin viden om sportspsykologiske teorier og modeller og deres betydning for karrieren fra talent til ekspert inden for konkurrence- og elitesport. Det er målet, at den studerende opøver kendskab til tre temaer eller ”lag i elitesport” og deres betydning for elitekarrieren; de individuelle psykologiske færdigheder og karakteristika, teamet og organisationen – samt til måder at intervenere som sportspsykologisk konsulent ift hver af disse lag. Det er desuden målet, at de studerende opnår en dyb forståelse for nøglebegreberne ”talent”, ”ekspertise” og ”miljø” inden for elitesport, og at den studerende på den baggrund opnår kompetence til at reflektere kritisk over strukturer og praksisser i talentudviklings- og elitesportsmiljøer. Kompetencemål Viden – kandidaten har: • • Kendskab til forskellige teoretiske positioner og modeller inden for modulets fagområde og indgående kendskab til udvalgte af disse viden om udvalgte sportspsykologiske teoriers og modellers begrebslige univers samt feltets udvikling de senere år Færdigheder – kandidaten kan: • • • • • foretage sportspsykologiske analyser af udvalgte cases inden for elitesport under hensyntagen til casens kontekst og anvendte teorier/modeller i analysen, argumentere, analysere og reflektere selvstændigt og kritisk over sportspsykologsike teorier og cases på et akademisk niveau diskutere og vurdere udvalgte teoriers og modellers egnethed som forståelsesramme i relation til konkrete cases gennemføre udvalgte sportspsykologiske samtaler og reflektere over deres anvendelighed i talentudvikling og elitesport, opstille relevante problemstillinger og foreslå forskningsmetoder i relation til konkrete udfordringer indenfor sportspsykologi og talentudvikling Kompetencer – kandidaten kan • I grupper vurdere og formidle forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks. kolleger, kommuner eller organisationer Rev.26. oktober 2015 Side 22 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 • I grupper fremlægge analyser af sportspsykologiske cases ved en videnskabelig konference • I grupper træne samtaleteknik og skabe et fortroligt læringsrum Indhold Modulet vil blandt andet indeholde: • • • • En forelæsningsrække om sportspsykologiske teorier og modeller med betydning for forståelsen af talentudvikling og toppræstation, Seminarer og casearbejde indenfor to overordnede fokusområder: talentudvikling og sportspsykologi, To dages kursus i afholdelse af specifikke sportspsykologiske udviklingsforløb, En videnskabelig konference Undervisningsform Modulet er organiseret som en vekselvirkning mellem forelæsninger á 2 lektioners varighed og seminarer á ca. 3 lektioners varighed samt arbejdsopgaver. Eksamen Modulet bestås via en kombineret prøve. Prøven består af tre elementer, der alle skal bestås for at modulet er bestået 1. Videoblog til demonstration af praktiske færdigheder i samtale. Del 1 består af, at den studerende via en blog på e-learn afleverer en begrænset video af en samtale vedkommende udfører som led i samtaletræningen – samt refleksioner over videomaterialet. Bloggen bedømmes bestået / ikke-bestået. 2. Obligatorisk præsentation Del 1 består af udarbejdelse af og præsentation af en videnskabelig konference-lignende power-point præsentation baseret på en af tre udleverede casebeskrivelser. Casen og præsentationen forberedes i grupper á ca. 3 personer, der får vejledning af en af underviserne. Gruppens præsentation (15 minutter pr. gruppe) fremlægges på en intern videnskabelig konference, der afholdes den sidste undervisningsdag, hvor alle studerende skal være tilstede. Præsentationen bedømmes bestået / ikke-bestået. 3. Mundtlig prøve Den mundtlig prøve består af en 20 minutters mundtlig eksamen, hvor der trækkes ét spørgsmål, som den studerende får 20 minutter til at forberede. Spørgsmålet trækkes fra en pulje på 8 spørgsmål, der bliver offentliggjort en uge før eksamen. Karakter efter 7-trins skalaen. Den studerendes besvarelse af de tre prøver bedømmes med en samlet karakter. Rev.26. oktober 2015 Side 23 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Modulansvarlig Lektor Kristoffer Henriksen (forksningsenheden Idrætspædagogik og Sportspsykologi, IPSP) khenriksen@health.sdu.dk Undervisere Lektor og ph.d. kristoffer Henriksen (KH) - khenriksen@health.sdu.dk Ekstern Lektor og Ph.d. Carsten Hvid Larsen (CHL) – chla@teamdanmark.dk Ph.d. Stipendiat Andreas Küttel (Ak) - akuttel@health.sdu.dk Adjunkt Louise Kamuk Storm (LKS) – lkstorm@health.sdu.dk Modulsekretær Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk Uddybning af modulet Sportspsykologi vinder i stigende grad indpas i forskning såvel som praksis. Danmark er et godt eksempel på denne udvikling, hvor der de seneste år er satset massivt på udvikling af det sportspsykologiske fagområde. Samtidig har nyere forskning i talentudvikling vist, at mere nuancerede psykologiske og især sociale og kulturelle faktorer spiller en væsentlig rolle for talentudvikling i sport. ’Talent’ kan være svært at få øje på, da nogle idrætsudøvere modnes og udvikler deres ’talenter’ senere end andre og på forskelligt grundlag som en kombination af både miljø og arv. Flere forskere mener, at det i mindre grad er unge idrætsudøveres evner og træk, der her og nu bestemmer deres fremtidige potentiale. Det er derfor svært at forudsige præcist hvilke karakteristika, der er forudsætningen for succes, da eliteidrætsudøvere i en konkret idrætsgren, trods relativt homogene resultater, varierer meget i kropsbygning, fysiologi, social forankring, psykologisk profil og livshistorie. Drevet af disse besværligheder er der internationalt set ved at ske en udvikling fra individorienteret til kontekstorienteret forskning i talentudvikling; en udvikling i hvilken sportspsykologisk forskning på SDU har haft en vigtig international position. ’Talent’ skal i dette perspektiv forstås på baggrund af den sociale kontekst og de personlige relationer, hvori talentudviklingen udspiller sig. Uanset hvilket perspektiv man anlægger på talent, anerkender man i dag psykologiens store rolle. Psykologiske færdigheder og kvaliteter, der er forudsætninger for sportslig udvikling kan trænes og udvikles. Men det kræver, at vi anerkender, at de psykologiske færdigheder, der skaber langsigtet udvikling ikke nødvendigvis modsvarer de færdigheder, der ligger bagved eliteudøveres toppræstationer. Og det kræver, at vi anerkender miljøets rolle i at udvikle atleternes psykologiske profil. I lyset af denne udvikling og med reference til forskning på dette område præsenteres i løbet af modulet en række sportspsykologiske teorier og modeller til forståelse af karrieren fra talent til ekspert indenfor konkurrence- og elitesport med baggrund i en relationel forståelse af ’talent’ og ’ekspertise’. Undervisningen vil have fokus på tre centrale temaer: individet, teamet og den større organisation (miljø). Undervisningen vil tage udgangspunkt i en vekselvirkning mellem Rev.26. oktober 2015 Side 24 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 at introducere teoretiske perspektiver og modeller - og at beskrive og diskutere disse perspektivers betydning for praksis (sportspsykologens, trænerens, klubbens praksis). Tidsplan for og opbygning af undervisning Undervisningen forløber over 10 uger. Afslutningsvist afholdes en konference, hvor alle grupper både præsentere deres arbejde ved hjælp af en mundtlig fremlæggelse med brug af power-point præsentation og fungerer som opponenter på en anden gruppes arbejde. En detaljeret undervisningsplan finder du sidst studieguiden. Tid Uge 36 Dato Undervisnings-form Emne Tema: Introduktion + Individ Ons 2/9 12-14 Forelæsning Ons 2/9 14-17 Holdtimer Fre 4/9 8-10 Forelæsning Fre 4/9 10-13 Holdtimer Introduktion til faget og til de centrale perspektiver og teorier i faget Talentudvikling og sportspsykologi: kontekstualisering af feltet i Danmark og verden Specialiseringsveje og vejen til verdenstoppen Konfront ationstimer Ansvarlig 2 KH 3 KH 2 LKS 3 LKS Specialiseringsveje i praksis Uge 37 Uge 38 Tema: Individ tirs 8/9 8-10 Forelæsning Eliteatleters karrierer, transitioner og dual careers 2 AK Tirs 8/9 10-13 Holdtimer Karierer, livsbaner og deltagerbaner i sport. 3 AK Tors 10/9 8-10 Forelæsning Talentidentifikation 2 CHL Tors 10/9 1013 Holdtimer Life skills og psykosociale færdigheder i karrieren 3 CHL Trænerfilosofi og definitionen af den gode træner 3 AK Tema: Teamet Man 14/9 9-12 Holdtimer Tirs 15/9 8-15 Færdighedstræning / Holdtimer Coaching samtalen 7 KH & CHL Tors 17/9 8-10 Forelæsning Teampsykologi 2 CHL Tors 17/9 10- Holdtimer Teamet som praksisfællesskab 3 LKS Rev.26. oktober 2015 Side 25 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 13 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Tema: miljøet Tirs 22/9 10-12 Forelæsning Økologiske og organisationspsykologiske perspektiver i talentudvikling 2 KH Tirs 22/9 12-15 Holdtimer Gode talentmiljøer i praksis 3 CHL Fre 25/9 9-11 Forelæsning Kulturelle perspektiver i talentudvikling 2 LKS Fre 25/9 11-14 Holdtimer Den kulturelt kompetente praktiker 3 LKS Tema: Anvendt sportspsykologi Man 28/9 10-13 Holdtimer At udvikle sportsspecifikke sportspsykologiske koncepter 3 KH Tors 1/10 8-10 Holdtimer Momentum og modgang i holdsport 2 CHL Tors 12/10 1013 Holdtimer At arbejde med modgang og momentum 3 CHL Tema: Anvendt sportspsykologi Tirs 6/10 10-13 Holdtimer Sportspsykologens arbejde med unge talenter + ATK 3 CHL Tors 8/10 8-10 Forelæsning Sportspsykologiens arbejde med den individuelle udøver 3 KH Tors 8/10 1013 Holdtimer 3 KH 6 KH, CHL Fre 9/10 8-14 Perspektiver på præstationsangst Færdighedstræning/ holdtimer FERIE Uge 42 Uge 43 Coachingsamtalen Tema: Anvendt sportspsykologi Tirs 20/10 1012 Tirs 20/10 12- Rev.26. oktober 2015 Forelæsning Karriererådgivning og karriereprogrammer i international sport 2 AK Holdtimer Dual careers og karriererådgivning i praksis 3 AK Side 26 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 15 Tors 22/10 810 Forelæsning Perspektiver på motivation 2 CHL Holdtimer Færdighedstilegnelse og ekspertise 3 LKS 2 KH, 3 KH 8 KH, AK Tors 22/10 1013 Tema: Anvendt sportspsykologi + forberedelse Uge 44 TIrs 27/10 9-11 Forelæsning Tirs 27/10 1114 Holdtimer Eksamen Tors 29/10 816 Uge 45 Kulturel ledelse og forandring samt trænerens og sportschefens roller Opsamling – Dilemmaer i moderne talentudvikling + vejledning og konferenceforberedelse Konference. Alle grupper fremlægger og opponerer. Kåring af årets bedste fremlæggelse. Eksamen KH, CHL, LKS Tids- og undervisningsplan Nedenstående tids- og undervisningsplan viser, hvilken litteratur, der tages udgangspunkt i, og hvilke undervisningsmetoder, der bringes i anvendelse i undervisningen. Det forventes, at den studerende sætter sig ind i litteraturen og på den baggrund deltager i aktiviteter og drøftelser i undervisningen. De to seminarer i hver uge har begge to fast tilbagevendende punkter: ”Udlægning af dagens tekst”, der består af en gruppes fremlæggelse af kerneindholdet og hovedpointerne i en videnskabelig artikel, som gruppen har læst intensivt, men som resten af holdet ikke har læst. Gruppen fremlægger i fællesskab en powerpoint-præsentation om artiklen. Både artikel og præsentation lægges herefter på e-learn til fælles information. På den måde får den studerende gennemgået en række videnskabelige artikler, selvom kun 1 af artiklerne læses intensivt. ”Dagens øvelse”, der består af øvelser, der har til formål at understøtte den studerendes læring og opnåelse af et eller flere kompetencemål. Øvelserne tilrettelægges af underviseren, og udføres af den studerende i Rev.26. oktober 2015 Side 27 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 undervisningen. Øvelserne kan forudsætte at den studerende skal forberede f.eks. empirisk data forud for undervisningen. Bemærk, at selvom tiderne er skrevet på nedenfor, kan skemaet ændres. Derfor er det altid skemaet på e-learn, der er gældende. Tid Indhold Arbejdsform Litteratur Uge 36 Ons Introduktion til faget og til de centrale perspektiver og teorier i faget Forelæsning Præsentation af modulets tema og undervisere. Henriksen, K. (2011) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1 s. 15-47 Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 1 s. 1-10 Further readings: Tranckle, P., & Cushion, C. J. (2006). Rethinking giftedness and talent in sport. Quest, 58, 265-282 Ons Talentudvikling og sportspsykologi. Holdtime Kontekstualisering af feltet i Danmark og verden Der dannes grupper á 2-4 studerende, som skal arbejde sammen i hele modulet og præsentere en case ved den afsluttende konference Fre Specialiseringsveje og vejen til verdenstoppen Forelæsning Abernethy, B. (2008) Introduction: Developing expertise in sport – how research can inform practice, pp. 1-14. In Farrow, D., Baker, J. & MacMahon, C. (Eds) Developing sport expertise: Researchers and coaches put theory into practice. London. Routledge Collins & MacNamara (2012) The rocky rod to the top: Why talent needs trauma. Sports med, 42, 907-914 Côté, J., Baker, J., & Abernethy, B. (2007). Practice and play in the development of sport expertise. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3rd ed., pp. 184-204). Hoboken: John Wiley & sons. Storm, L. K., Henriksen, K., & Christensen, M. K. (2012) Specialization pathways among Danish elite athletes: A look at the developmental model of sport participation from a cultural perspective. Rev.26. oktober 2015 Side 28 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 International Journal of Sport Psychology. Ward, P., Hodges, N.J., Williams, A.M. & Starkes, J.L. (2004). Deliberate practice and expert Performance. Defining the path to excellence. In: A.M. Williams & N.J. Hodges (Eds.) Skill acquisition in sport: research, theory and practice. London, New York: Routledge Further readings Wiersma, L. D. (2000). Risks and benefits of youth sport specialization: Perspectives and recommendations. Pediatric Exercise Science, 12, 13-22. Côté, J., Lidor, R., & Hackfort, D. (2009). To sample or to specialize?Seven postulates about youth sport activities that lead to continued participation and elite performance. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 7(1), 7-17. Fre Specialiseringsveje i praksis Holdtime Gruppearbejde omkring praktiske udfordringer ved talentidentifikation – en case fra Team Danmarks talentudviklingsprogram Dagens tekst (gruppe 1) Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 5 + 6 Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J. M. & Elbe, A.-M. (2011): Late Specialization: the key to success in centimeters, grams or seconds (cgs) sports. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports, 282-290 Dagens tekst: Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J. M. & Elbe, A.-M. (2013). Making it to the top in team sports: Start later, intensify, and be determined!. Talent Development and Excellence, 5, 85-100. Uge 37 Tirs Eliteatleters karrierer og transitioner Forelæsning Wylleman, P., & Lavallee, D. (2004). A developmental perspective on transitions faced by athletes. In M. Weiss (Ed.), Developmental sport and exercise psychology: A lifespan perspective (pp. 507527). Morgantown, WV: Fitness Information Technology. Stambulova, N., Alfermann, D., Statler, T. & Côté, J. (2009). ISSP Position Stand: Career Development and Transitions of Athletes. Rev.26. oktober 2015 Side 29 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 International Journal of Sport & Exercise Psychology. 7, 395-412. Stambulova, N., Stephan, Y. & Jäphag, U. (2007). Athletic retirement: A crossnational comparison of elite French and Swedish athletes. Psychology of Sport and Exercise, 8(1),101-118. Further readings: Christensen, M. K. & Sørensen, J. K. (2009). Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young Danish football players. European Physical Education Review, 15(1), 115–133. Alfermann, D. & Stambulova, N. (2007). Career transitions and career termination. In R.Eklund & G. Tenenbaum (Eds.), Handbook of Sport Psychology (3 ed., pp. 712-736). New York: Wiley Tirs Karrierer, livsbaner og deltagerbaner i sport Holdtime Oplæg: Andreas om sin karriere som elitesportudøver Dagens tekst (gruppe 2) Henriksen & Christensen (2013): Athletes’ careers in Denmark: Nurturing athletic talents, in Stambulova & Ryba: Athletes’ careers across cultures. Routledge Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 5 Dagens text: Storm, L.K.; Henriksen, K; Larsen, C.H.; Christensen, M.K. (2014) Influential Relationships as Contexts of Learning and Becoming Elite. International Journal of Sport Science and Coaching, 9(6), 1341-56. Further readings: Moesch, K., Elbe A.-M., Trier Hauge, Wikman (2011). Talent Development in Danish Elite Athletes : Report for Team Danmark. København: Institut for Idræt Tors Talentidentifikatio n Rev.26. oktober 2015 Forelæsning Diskussionsgrupper om fremtidens stjerner i forskellige sportsgrene. Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 2 + 12 Lidor, R., Côté, J., & Hackfort, D. (2009). To test or not to test?: The use of physical skills tests in talent detection and and in Side 30 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Oplæg om talent identifikation early phases of sport development. International Journal of Sport and Excercise Psychology, 7, 131-146. Christensen, M. K. (2009). "An eye for talent": Talent identification and the "practical sense" of top-level soccer coaches. Sociology of Sport Journal, 26(3), 365-382. Further readings: Gulbin (2008) Identifying and developing sporting experts, pp. 60-72. In Farrow, D., Baker, J. & MacMahon, C. (Eds) Developing sport expertise: Researchers and coaches put theory into practice. London. Routledge Gould, D., Dieffenbach, K., & Moffett, A. (2002). Psychological characteristics and their development in Olympic champions. Journal of Applied Sport Psychology, 14, 172-204 Tors Life skills og psykosociale færdigheder i karrieren Holdtime Life skills og psykosociale færdigheder i relation til karrieren. Gruppearbejde omkring udvikling af og arbejde med life skills og psykosociale færdigheder i talentmiljøer Dagens tekst (gruppe 3) Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International pespectives. Routledge. Kap 3 Building talent development systems on mechanistic principles: making them better at what makes them good. Larsen, C. H., Alfermann, D., & Christensen, M. K. (2012). Psychosocial skills in a youth soccer academy: A holistic ecological perspective. Sport Science Review, 21(3-4), 51-74. doi: 10.2478/v10237-012-0010-x Dagens tekst Gould, D. & Carson, S. (2008). Life skills development through sport: current status and future directions. International Review of Sport and Exercise Psychology, 1, 58-78. doi: 10.1080/17509840701834573 Further readings: MacNamara, A., Button, A., & Collins, D. (2010). The role of psychological characteristics in facilitating the pathway to elite performance. Part 2: Examining environmental and stage-related differences in skills and behaviors. The Sport Psychologist, 24, 74-96. Retrieved from Rev.26. oktober 2015 Side 31 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 http://journals.humankinetics.com/tsp Uge 38 Man Trænerfilosofi og definitionen af den gode træner Holdtimer “What is a good coach?” Dagens Text (gruppe 4) Burton & Radke (2008) Sport Psychology for Coaches. Human Kinetics. Kapitel 1og 2 Lorimer, R. & Jowett, S. (2013). Empathic understanding and accuracy in the coachathlete relationship. In Potrac, P. Gilbert, W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of Sports Coaching, pp. 321-332. London: Routledge Dagens Text: Gilbert, W. & Côté, J. (2013). Defining coaching effectiveness: A focus on coaches’ knowledge. In Potrac, P. Gilbert, W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of Sports Coaching, pp. 147- 159. London: Routledge Further readings: MacNamara, Á. (2011). Psychological Characteristics of Developing Excellence. In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H. Performance Psychology for Physical Challenge, London: Elsevier Tirs Coaching Færdighedstræning / Holdtime Hansen & Henriksen (2009) Træneren som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 1-4 Tors Teampsykologi Forelæsning Martin et al. (2014). The social environment in sport: selected topics. International Review of Sport and Exercise Psychology, Vol. 7, 87–105, Kleinert et al. (2012). Group Dynamics in Sports: An Overview and Recommendations on Diagnostic and Intervention. The Sport Psychologist, 26, 412-434 Henriksen et al. (2007). Gyldendals idrætspsykologi. Kapitel 8: Holdidrættens psykologi. Further readings: Larsen (2014). Preparing for the European Championships: A six-step mental skills training program in disability sports. Journal of sport psychology in action, 5, Rev.26. oktober 2015 Side 32 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 186-197 Tors Teamet som praksisfællesskab Holdtime Formål: At forstå begrebet praksisfællesskab og at kunne anvende det i relation til talentudvikling Wenger (1998): Communities of Practice, Cambridge. S. 3-18 (dansk udgave fra 2004 s. 13-30 også ok) Ronglan, LT (2007): Building and communicating collective efficacy: A season-long in-depth study of an elite sport team. Sport Psychologist, 21(1), 7893 Dagens tekst: Dagens tekst (gruppe 5) Christensen, M.K., Laursen, D.N. & Sørensen, J.K. (2011). Situated learning in youth elite football: a Danish case study among talented male under-18 football players. Physical Education and Sport Pedagogy, 16, 163-178 Further readings: Ronglan, Lars Tore (2009) Prestasjonsgruppas dilemma : samarbeid og konkurranse. Moving bodies - menneske i bevegelse 2009 ;Volum 7.(1) s. 61-70, NIH Uge 39 Tirs Økologiske og organisationspsykologiske perspektiver i talentudvikling Forelæsning Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 4 s. 39-50 Garcia Bengoechea (2002) Integrating Knowledge and Expanding Horizons in Developmental Sport Psychology: A Bioecological Perspective. Quest. 54, P 120 Schein (1990): Organizational Culture. American Psychologist. 45 (2), p. 9-19. Fletcher & Wagstaff (2009) Organizational psychology in elite sport: Its emergence, application and future. Psychology of Sport and Exercise, 10, pp. 427-434 Further readings: Phillips, E..,Davids, K., Renshaw, I., & Portus, M. (2010). Expert performance in sport and the dynamics of talent development. Sports Medicine, 40, 271283. Rev.26. oktober 2015 Side 33 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Bronfenbrenner, U., Bioecological Theory of Human Development, in: Bronfenbrenner, U., ed., Making Human Beings Human: Bioecological Perspectives on Human Development, Thousand Oaks, Sage, CA, 2005, 3-15. Barab, S.A. & Plucker, J.A. (2001). Smart People or Smart Contexts? Cognition, Ability, and Talent Development in an Age of Situated Approaches to Knowing and Learning. Educational Psychologist, 37, 165-182. Tirs Gode talentmiljøer i praksis Holdtimer Dagens tekst (gruppe 6) Henriksen, K. (2010) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. kap 2-7 Martindale, R. J. J., & Mortimer, P. (2011). Talent development environments: Key considerations for effective practice. In D. Collins, A. Button & H. Richards (Eds.), Performance psychology: A practitioner's guide (pp. 65-84): Elsevier. Mills et al (2014) Toward an Understanding of Optimal Development Environments Within Elite English Soccer Academies Dagens tekst Schein (1994) Organisationskultur og ledelse. Valmuen. Kapitel 3: En analyse af to organisationers kulturer. s. 35-53 Further readings: Neal Ashkanasy, Celeste P. M. Wilderom (eds) (2011) The handbook of Organisational Culture and climate, kap 12: “Culture and Performance” af Sonja A. Sackmann Henriksen, K., Stambulova, N., & Roessler, K. K. (2010). Holistic approach to athletic talent development environments: A successful sailing milieu. Psychology of Sport and Exercise, 11, 212-222. Fre Kulturelle perspektiver i talentudvikling Forelæsning Andersen, S.S., & Ronglan, L.T. Elite sports in Nordic countries: perspectives and challenges In Andersen & Ronglan(Eds.). (2012). Same ambitions – different tracks. Oslo: Norwegian University Press. Brandão, M. R., & Vieira, L. F. (2013). Rev.26. oktober 2015 Side 34 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Athletes’ careers in Brazil: Research and application in the land of ginga. In N.B. Stabulova, & T. Ryba (Eds.), Athletes' Careers Across Cultures (pp. 43-52). London: Routledge. Furher readings: Storm, LK (2015) ”Coloured by Culture” Talent development in Scandinavian elite sport as seen from a cultural perspective (p. 23-36 & 86-111) Ryba, T. V., Stambulova, N. B., Si, G., & Schinke, R. J. (2013). ISSP Position Stand: Culturally competent research and practice in sport and exercise psychology. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 11(2), 123-142. Fre Den kulturelt kompetente praktiker og forsker Holdtimer Dagens tekst (gruppe 7) Schinke, R., & Moore, Z. E. (2011). Culturally informed sport psychology: Introduction to the special issue. Journal of Clinical Sport Psychology, 5, 283-294. Dagens tekst Engell, C.L & Breuning J. (2014): Træneren som mentalitetsudvikler. Uddannelse af professionelle fodboldspillere. I: Talentudvikling i sport: Reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter. Ålborg universitetsforlag Furher readings: Storm, LK (2015) ”Coloured by Culture” Talent development in Scandinavian elite sport as seen from a cultural perspective (p. 23-36 & 86-111) Uge 40 Man At udvikle sportspsykologiske sportsspecifikke koncepter Holdtime Dagens tekst (grp 8) Eksempler på sportspsecifikke koncepter Gruppearbejde ud fra team Danmarks skabelon for udvikling af sportsspecifikke Rev.26. oktober 2015 Henriksen, K. (2012) De mentale færdigheder. In F. Ø. Pedersen & P. K. Andersen (Eds.). Aldersrelateret træning i sejlsport: ATK for børn og unge 8-25 år. Dansk Sejlunion Dagens tekst: Dosil, J. (ED) (2006) The Sport Psychologist Handbook. A guide for SportSpecific performance enhancement. John Wiley & Sons Side 35 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Tors Momentum og modgang i holdsport sportspsykologiske koncepter Gruppen vælger selv sport / kapitel Forelæsning Crust, L. & Nesti, M. (2006). A Review of Psychological Momentum in Sports: Why qualitative research is needed. Athletic Insight. 8, 1-15 Moesch et al. (2013). Hard fact or illusion? An investigation on momentum in female elite handball from a team perspective. International journal of sport and exercise psychology. Moesch, K. & Apitzsch, E. (2012). How do coaches experience Psychological Momentum? A qualitative study of female elite handball teams. The Sport Psychologist, 26, 435-453 Further readings: Briki et al. (2013). How psychological momentum changes in athletes during a sport competition. Psychology of sport and exercise, 14, 389-396 Tors At arbejde med modgang og momentum Holdtime Dagens tekst (gruppe 9) Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum i fodbold: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 37-47, 85-121 Dagens tekst: Jones, M. I. & Harwood, C. (2008). Psychological Momentum within Competitive Soccer: Players’ Perspectives. The Sport Psychologist, 20, 57-72. Further readings: Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum i fodbold: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 13-32, 48-84 Uge 41 Tirs Sportspsykologens arbejde med unge talenter + ATK Holdtime Kort opridsning: hvad kendetegner gode sportspsykologiske interventioner med unge udøvere Dagens øvelse: Vi Rev.26. oktober 2015 Visek, A. J., Harris, B. S., & Blom, L. C. (2009). Doing sport psychology: A youth sport consulting model for practitioners. The Sport Psychologist, 23, 271-291. Henriksen, Ryom, Larsen, Storm (2014): Sport Psychology Interventions with Young Athletes: The Perspective of the Sport Psychology Practitioner. Journal of Side 36 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 kigger i sportsspecifikke ”aldersrelaterede træningskoncepter” (fra Team Danmark og forbundene) og identificerer deres ”filosofi om træning og specialisering”. Dagens tekst (gruppe 10) clinical sport psychology MacNamara, Á. (2011). Psychological Characteristics of Developing Excellence. In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H. Performance Psychology for Physical Challenge, London: Elsevier Dagens tekst: Blom, L., Hardy, C., Burke, K., & Joyner, A. (2003). High school athletes' perceptions about sport psychology and preferences for service. International Sports Journal, 7, 18-24. Further reading: McCarthy, P. J., Jones, M. V., Harwood, C., & Olivier, S. (2010). What do young athletes implicitly understand about psychological skills? Journal of Clinical Psychology, 4, 158-172. Langagergaard, M. (2008) Mental udviklingstrappe i dansk svømmeunion, I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag Henriksen, K. (2008) Et spørgsmål om indstilling. I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag Tors Tors Sportspsykologien og arbejdet med den individuelle udøver Sportspsykologiens grundlæggende indfaldsvinkler illustreret via Rev.26. oktober 2015 Forelæsning Introduktion til Team Danmarks sportspsykologiske model og professionelle filosofi. Henriksen, K., Hansen, J. Larsen & Diment, G. 2015. Team Danmarks sportspsykologiske filosofi. TeamDanmark.dk Vealey, R. (2007) Mental skills training in sport. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3rd ed., pp. 184-204). Hoboken: John Wiley & sons. Traditionel sportspsykologisk præstationsoptimerin g Further readings: Holdtime Nesti (2004) Existential Psychology and sport: theory and application. Routledge. Kapitel 1 s. 3-7 samt kap 2 s. 32 - 37 Dagens tekst (gruppe Henriksen, Hansen & Hansen (2007) Gyldendals idrætspsykologi. Gyldendal. Henriksen (2014) Sport psychology at the Side 37 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 perspektiver på præstationsangst 11) Forskellige teorier og indfaldsvinkler til sportspsykologens arbejde. Stridigheder mellem psykologiske skoler og dilemmaer for den enkelte konsulent. Diskussion af cases ud fra forskellige teorier Fre Coachingsamtalen Færdighedstræning/ holdtimer Olympics: The case of a Danish sailing crew in a head wind. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 13, 43-55 Gardner & Moore (2007) The psychology of enhancing human performance: the mindfulness-acceptance-commitment approach. NY, Springer. Kap 2, s. 21-40 (særligt 28-38) Dagens tekst: Henriksen, Diment, Hansen & Larsen Using Acceptance Commitment Training in a team sport leading up to, during and following the 2014 Winter Olympic Games. In ppress Hansen & Henriksen (2009) Træneren som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 5 Uge 42 ferie Uge 43 Tirs Karriererådgivning og karriere programmer i international sport Forelæsning Oversigt over karriereprogrammer for elitesportsudøver North, J. & Lavallee, D. (2004). An investigation of potential users of career transition services in the United Kingdom. Psychology of Sport and Exercise, 5(1), 77– 84. Aquilina, D. (2013). A Study of the Relationship Between Elite Athletes’ Educational Development and Sporting Performance. The International Journal of the History of Sport, 30(4), 374–392. Further readings: Andersen, D. & Morris, T (2000). Athlete Lifestyle Programs. In Lavallee, D. & Wyllemann, P. (eds.) Career Transition in Sports: International Perspectives.(pp.5980) Morgantown, WV: Fitness Information Technology Tirs Dual careers og karriererådgivning i praksis Holdtimer Andreas fortæller om sin forskning Dagens Tekst (Gruppe 12) Rev.26. oktober 2015 Idrættens Analyseinstitut (2013). Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013, IDAN vidensbank. Mateos, M; Torregrosa, M; Cruz, J.(2010) Evaluation of a career assistance programme for elite athletes: satisfaction levels and exploration of career decision making and athletic- identitiy. Kinesiologia Slovenica, 16 (1), 30-43. Side 38 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Dagens Text: Stambulova, N. B., Engstrӧm, C., Franck, A., Linnér, L. & Lindahl, K. (2014). Searching for an optimal balance: Dual career experiences of Swedish adolescent athletes. Psychology of Sport and Exercise. Article in press. Further Readings: EU Expert Group "Education & Training in Sport" (2012). EU Guidelines on Dual Careers of Athletes. Recommended Policy Actions in Support of Dual Careers in HighPerformance Sport. Tors Perspektiver på motivation Forelæsning Storm, Louise Kamuk; Henriksen, Kristoffer (2014) Motivation: fra grundlæggende psykologiske behov til gode idrætsmiljøer. . I: Idrættens værdier og kultur: Teori og praksis. (red.) Bodil Borg Høj; Inger Maibom; Torben Nørregaard Rasmussen. KvaN. s. 141-153. Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The ‘‘What’’ and ‘‘Why’’ of goal pursuits: Human needs and the self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11, 227–268. Hagger, M. & Chatzisarantis, N. (2007). Intrinsic motivation and selfdetermination in exercise and sport: Reflecting on the past and sketching the future. In M. Hagger & N. Chatzisarantis (Eds.), Intrinsic motivation and selfdetermination in exercise and sport (pp. 281-296). Champaign, IL: Human Kinetics. Tors Færdighedsegnelse, træning og ekspertise Holdtimer Lund, O. (2012) Ekspertise og mesterlære som teori. I: Lund, O. (2012): Hvordan foregår mesterlære i elitesport? PhD afhandling. (s. 14-32) Further readings Lund, O. (2012) Learning by joining the rhythm. Apprenticeship learning in elite double sculls rowing. Scandinavian Sports Studies Forum, 3, 167-188 Hodges, Starkes & MacMahon (2006): Expert performance in sport: A cognitive perspective. In: Ericsson, Charness, Feltovich & Hoffman: The Cambridge Rev.26. oktober 2015 Side 39 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Handbook of Expertise and Expert Performance (pp.471-489) Uge 44 Tirs Kulturel ledelse og forandring Forelæsning Cruikshank & Collins (2012) Culture Change in Elite Sport Performance Teams: Examining and Advancing Effectiveness in the New Era. Journal of Applied sport psychology, 24, pp. 338-355 Henriksen (2015): Træneren som kulturel leder: Bæredygtig sportspsykologi for unge talenter. I Talentudvikling i sport: Reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter. Ålborg universitetsforlag Henriksen (in press) Developing a High Performance Culture: A Sport Psychology Intervention from an Ecological Perspective in Elite Orienteering. Journal of Sport Psychology in Action Tirs Tors Dilemmaer i moderne talentudvikling og sportspsykologi Eksamen (II) Holdtimer Opsamling, vejledning og konferenceforberedelse Konference Oplæg fra hver gruppe efterfulgt af kommentarer/spørgs mål/kritik fra en opponentgruppe. 1. lektion: Grp. 1+2 (opp: grp. 11+12) 2. lektion: Grp. 3+4 (opp: grp. 9+10) 3. lektion: Grp. 5+6 (opp: grp. 7+8) 4. lektion: Grp. 7+8 (opp: grp. 5+6) 5. lektion: Grp. 9+10 (opp: grp. 3+4) 6. lektion: Grp. 11+12 (opp: grp. 1+2) Uge 45: Eksamen (III) Rev.26. oktober 2015 Side 40 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Physical activity and health: the evidence for recommendations PLACERING Kandidatuddannelse. 1. kvarter. En del af den konstituerende valgpakke. OMFANG 15 ECTS FORMÅL At den studerende tilegner sig viden om centrale studier og bliver i stand til at vurdere tyngden af evidensen for de fysiske aktivitetsanbefalinger. KOMPETENCEMÅL Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: • Evidens for anbefalinger af fysisk aktivitet hos børn og voksne • Metoder til måling af fysisk aktivitet og fitness og betydningen for evidensens sikkerhed når forskellige metoder vælges • Den historiske udvikling i fysisk aktivitetsanbefalingerne • Biologiske mekanismer bag fysisk aktivitets forebyggende virkning • Implementering af fysisk aktivitetsprogrammer • Fysisk aktivitets betydning for kognitiv funktion • Eksisterende evidens i forhold til forebyggelse af de mest hyppige befolkningssygdomme, som f.eks. hjertesygdom, type 2 diabetes, metabolisk syndrom, osteoporose, overvægt og idrætsskader samt eventuelt visse cancerformer Færdigheder Ved afslutningen af faget kan den studerende kunne: • Beskrive og identificere relevante studier, som anbefalingerne bygger på i forhold til forskellige målgrupper • Anvende og redegøre for de væsentligste metoder, der er relevante for forståelsen af forholdene mellem fysisk aktivitet og forskellige typer af sundhed/sygdom • Diskutere og analysere videnskabelig evidens, der belyser forholdene mellem fysisk aktivitet og sundhed Rev.26. oktober 2015 Side 41 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende: • • Være i stand til kritisk at kunne vurdere videnskabelige undersøgelser (særligt epidemiologisk og statistisk) Være i stand til at skrive en videnskabelig artikel EKSAMEN Faget afsluttes med en 14 dages eksamensopgave. Opgavens maksimale omfang er 16 normalsider. GENERELT - Faget består overordnet af 7 forskellige temaer Basale færdigheder i statistik og epidemiologi anbefales. Studenterfremlæggelser er obligatoriske. I tilfælde af ikke-aktiv deltagelse skal en synopsis på 5 sider sendes til den fagansvarlige inden for en uge for at bestå temaet. Senest en uge før semesteropstart bliver en fagspecifik studieguide gjort tilgængelig på elearn. I denne vil fx information om undervisningsmetoder, tidsmæssig placering, indhold være beskrevet. LITTERATUR Defineres og gøres tilgængelig af de forskellige undervisere. Jf. elearn. MODULANSVARLIG Adjunkt, Lars Østergaard lostergaard@health.sdu.dk MODULSEKRETÆR Ulla Rytter urytter@health.sdu.dk Rev.26. oktober 2015 Side 42 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Videnskabsteori og forskningsmetoder Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 1. kvarter. Særlige forhold Modulet er obligatorisk. Mål Formålet med modulet er, at den studerende opnår udvidet indsigt i og forståelse for videnskabsteoretiske problemstillinger, centrale forskningsmetoder og forskningsprocesser. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden af relevans for området idræt og sundhed – samt hvorledes empiriindsamling, præsentation og tolkning af ny viden kan gennemføres. Målet er at den studerende, med udgangspunkt i relevant teori og specifikke cases, opnår viden og kompetencer til at forstå forskningsprocessen, forskerroller og valg af forskningsmetoder i forhold til de enkelte forskningsområder. Det sigtes endvidere efter, at den studerende forbedrer sin evne til at udvikle egen faglighed i relation til idræt og sundhedsområdet. Kompetencer Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: • Videnskabsteoretiske grundpositioner knyttet til de enkelte forskningsområder • Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder • Konkrete forskningsmetoder og forskerroller knyttet til de enkelte forskningsområder Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • Udvælge, beskrive og vurdere teori og metodevalg. • Diskutere forskningsprocessen og forskningsdesign indenfor de enkelte forskningsområder • Opstille forskningsdesign og gennemføre indledende dataindsamling og analyse under hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • Genkende specifikke forskningsmetoder • Beskrive forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder • Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning og analyse af data • Formidle forskningsmetodologiske overvejelser og forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks. kommuner eller organisationer Rev.26. oktober 2015 Side 43 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Indhold Modulet indeholder en række emner relateret til de forskellige dele af en forskningsproces – bl.a. med fokus på den praktiske anvendelse af metoder og tolkning af data. Centrale emner er fx: • objektivitet eller ej? Det repræsentative vs case • forskningsdesign og anvendelse • forskningsspørgsmål - fra den enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element • forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder • metoder og teknikker til indsamling af empiri, præsentation og tolkning af den indsamlede viden • systematisk søgning i litteraturdatabaser – herunder dokumentering af søgestrategier Undervisningsform Undervisning foregår ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning og case-baserede øvelser Modulet er delt i to – med en fælles tværvidenskabelig del og en fagspecifik del. Den fælles tværvidenskabelige del tager fat i almene perspektiver om fx videnskab, videnskabsteori, forskningsprocesser og rollen som forsker samt generel metodeteori og valg af metode. I den fagspecifikke del vælger de studerende et af fire spor, der har særlig fokus på forskningsmetoder, der knytter sig til henholdsvis epidemiologi, laboratorieteknikker, surveys og kvalitative metoder indenfor idræts- og sundhedsforskning. Forberedelsen til undervisningen indbefatter læsning og opgaveløsning i arbejdsgrupper. E-learn platform Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, litteraturlister og undervisningsmaterialer befinder sig. Den fælles tværvidenskabelige del og de 4 fagspecifikke spor har hver deres mappe under platformen. Al information vedrørende litteratur, læseplan m.v. vil fremgå på E-learn. Eksamen Skriftlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Intern bedømmelse Den skriftlige prøve har en varighed af 5 timer. Der må benyttes hjælpemidler – dvs. pensum og egne noter. Internetforbindelse er ikke tilladt. Tidsforbrug Den fælles videnskabelige del: 35 KT – ca. 145 AT (inklusiv KT) Den fagspecifikke del: 36 KT – ca. 150 AT (inklusiv KT) Eksamen: 5 KT – ca. 37 AT (inklusiv KT) Modulansvarlig Modulet udbydes i samarbejde mellem forskellige forskningsenheder på IOB Fagansvarlige er: Lektor Peter Lund Kristensen plkristensen@health.sdu.dk Lektor Jasper Schipperijn jschipperijn@health.sdu.dk Modulsekretær Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk Rev.26. oktober 2015 Side 44 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Uddybning af modulet Den videnskabelig metode er en systematisk og målrettet undersøgelsesproces, som anvendes til at undersøge en afgrænset problemformulering. Afhængig af hvilken forskningsmetode man vælger, forandres ens viden om verden og indsigt heri. Først og fremmest har metoden konsekvenser for, hvad man forstår ved resultater og hvordan disse tolkes og anvendes. Forskellige forskere stiller forskellige spørgsmål afhængig af deres syn på hvad viden er og hvordan den bedst kan erkendes. Derfor er det væsentligt at kunne skelne mellem forskellige ontologiske og epistemologiske positioner og de heraf følgende metodevalg. Gennem først et fælles tværvidenskabeligt forløb på 3 uger og herefter et 4 ugers fagspecifik forløb, og afsluttet med en 1 uge fælles tværvidenskabelig forløb, præsenteres en række videnskabsteoretiske og metodologiske perspektiver samt konkrete forskningsmetoder, som den studerende aktivt skal reflektere over og arbejde med. Indholdet er rettet mod at kunne anvendes i den studerendes selvstændige gennemførelse af projekter på kandidatuddannelsen og i fremtidige jobs. Det fælles tværvidenskabelige forløb (fællesdelen) Fællesdelen starter med et 3-ugers forløb består dels af en række forelæsninger med dertilhørende gruppearbejde af videnskabsteoretisk karakter og dels en række holdundervisninger vedrørende informationssøgning. Her arbejdes med overordnede videnskabsteoretiske grundpositioner og problemstillinger knyttet til de enkelte forskningsområder, herunder; • Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder– herunder dokumentering af søgestrategier og håndtering af referencer. • Objektivitet eller ej? Det repræsentative vs. Cases • Forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder • Forskningsniveauer - fra det enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element • litteratursøgning • Opgaveskrivning • Forskerroller Videnskabsteoretisk forløb: v/ adjunkt, Esben Nedenskov Petersen, SDU, afdeling for filosofi Her fokuseres på grundlæggende spørgsmål som: Hvad er videnskab (og videnskabsteori)? Hvor går grænsen mellem videnskab og pseudo-videnskab? Hvad er erkendelsens grundlag og struktur? Findes der en objektiv sandhed/erkendelse? Forløbet har fokus på, hvorfor videnskabsteoretisk refleksion er en uomgængelig del af forskerrollen, og hvordan et fokus på videnskabelighed er afgørende i forhold til at opnå hensigtsmæssige forskningsprocesser inden for såvel naturvidenskab som humaniora. Informationssøgning v/ Majbritt Ursula Johansen, SDU, Biblioteket og Martin G. Rasmussen, SDU, Biblioteket Formålet er at kvalificere de studerende til at foretage relevante, fokuserede og refleksive søgninger under hensyntagen til evt. tværvidenskabelige interesser. Med udgangspunkt i systematisk review vil der være forelæsning, workshop og opgave der løses mellem undervisningsblokkene. Der forventes et basiskendskab til informationssøgning på videns- og færdighedsniveau. Rev.26. oktober 2015 Side 45 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Vælg af metode & mixed-methods forskning v/ lektor, Jasper Schipperijn & lektor, Peter Lund Kristensen Efter de 4 fagspecifikke spor samles de studerende igen for at arbejde på tværs med vælg af den rette metode til forskellige typer af forskningsspørgsmål. Endvidere vil der være fokus på de muligheder og udfordringer der ligger i at kombinere forskellige metoder i samme projekt, med andre ord mixedmethods forskning. De fire fagspecifikke forløb: Hver studerende vælger et af fire spor: epidemiologi, laboratorieteknikker, surveys, eller kvalitative metoder. På hver spor bliver følgende emner behandlet, i relation til de forskellige fagfelter: • Opstille et forskningsspørgsmål eller problemformulering (hvad skal der undersøges) • Studiedesign og sampling (hvilke deltager skal der vælges) • Metoder og teknikker til indsamling af empiri (hvordan skal empiri samles ind) • Præsentation og tolkning af den indsamlede viden (hvordan kan resultater bruges) Epidemiologi v/ lektor, Peter Lund Kristensen & ph.d.-studerende, Jakob Tarp Formål Formålet er, at den studerende får forståelse for grundlæggende metodiske principper inden for den beskrivende epidemiologi på sundhedsområdet. Et væsentligt aspekt af faget er, at opøve kompetencer hos den studerende til selv at håndtere og analysere på relevante sundhedsdata i statistikprogrammet STATA. Fagligt indhold I undervisningsforløbet vil der være fokus på at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer, færdigheder og viden indenfor udvalgte faser af et epidemiologisk forskningsprojekt – herunder stikprøveudvælgelse, håndtering af non-response, spørgeskemaudvikling, analyse af tværsnitsdata, håndtering af confounding og afrapportering af resultater. Der fokuseres på at udvikle de studerendes metodeforståelse indenfor den deskriptive del af epidemiologien. Den analytiske epidemiologi varetages i faget Anvendt Videnskabelig Metode, som bygger ovenpå indeværende fag.. Læringsmål Den studerende skal kunne • Kritisk fortolke data fra deskriptive undersøgelser indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning • Udføre og fremstille statistiske beregninger af deskriptive problemstillinger baseret på kvantitative data • Kritisk vurdere og kvantificere validiteten af forskellige typer af epidemiologisk data. • beskrive grundprincipperne for konstruktion af valide survey-spørgsmål Laboratorieteknikker v/ adjunkt, Lars G Hvid Rev.26. oktober 2015 Side 46 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Formål Den studerende opnår forståelse for principperne bag udvalgte laboratorie metoder der bliver brugt i naturvidenskabelige forskningsprojekter indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden. Der arbejdes endvidere med processer omkring dataopsamling samt efterfølgende dataanalyse. Det diskuteres hvilke metoder der kan bidrage med at belyse eller afdække forskellige problemstillinger. Fagligt indhold Der arbejdes både teoretisk og praktisk med en række forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske metoder. Endvidere arbejdes der med kritisk læsning af videnskabelige artikler, samt skrivning af videnskabelige tekster i relation til laboratorieundersøgelser. Læringsmål Den studerende skal kunne: • anvende forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske metoder • redegøre for biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske forskningsmetoders begrebslige og teoretiske grundlag • diskutere og vurdere forskellige metoders egnethed i forhold til idrætslig og sundhedsmæssige problemstillinger • analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater Surveys v/ lektor, Jasper Schipperijn & adjunkt, Karsten Østerlund Formål At opnå forståelse for de problemstillinger og processer, der er knyttet til brug af surveys (spørgeskemaer) på idræts- og sundhedsområdet. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden. Endvidere opnås indsigt i hvorledes empiriindsamling, præsentation og tolkning af ny viden kan varetages. Fagligt indhold Der arbejdes både teoretisk og praktisk med grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable spørgeskemaer ved inddragelse af begreber som operationalisering, indikatorer, spørgsmålsformulering, åbne vs. lukkede spørgsmål, sprogsensitivitet mv. Endvidere arbejdes der med kritisk læsning af, tolkning af, og henvisning til videnskabelige artikler, samt skrivning af videnskabelige tekster i relation til survey baserede undersøgelser. Læringsmål Den studerende skal kunne: • redegøre for det teoretiske grundlag bagved survey undersøgelser • beskrive og anvende grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable spørgeskemaer • diskutere og vurdere brug af forskellige typer af spørgsmål i forhold til idrætslige og sundhedsmæssige problemstillinger • forstå, beskrive og diskutere resultaterne af survey undersøgelser Rev.26. oktober 2015 Side 47 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 • analysere og vurdere kvaliteten af egne og andres forskningsresultater opnået ved hjælp af survey undersøgelser Kvalitative metoder v/ lektor, Jan Toftegaard Støckel Formål Formålet er at give den studerende en indføring i udvalgte humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsdesigns med tilhørende metoder og analysemuligheder. Fagligt indhold I en kombination af forelæsninger og gruppetimer ser vi nærmere på to gennemgående forskningsdesigns: casestudiet samt aktionsforskning. Under delmetoderne behandles dokumentanalyse, deltagerobservation og interview (det narrative og det semistrukturerede). Gennem kandidatspecialer og udvalgte videnskabelige artikler ser vi nærmere på stadierne i den analytiske proces fra rådata til analyseenheder. Læringsmål Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • Forstå og skelne mellem forskellige videnskabsteoretiske grundpositioner og diskutere disse i forhold til en humanistisk samfundsvidenskabelig tilgang til idrætsforskningen • Forstå og diskutere fordele og ulemper ved udvalgte forskningsdesigns inden for den humanistisk samfundsvidenskabelige forskning • Beskrive og diskutere forskellige forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder • Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning og analyse af data o Dokumentanalyse – diskursanalyse o Kodning og analyse af observationer og interviews Rev.26. oktober 2015 Side 48 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Moving in old age – interdisciplinary approaches to the study of ageing International master course and Danish candidate education in Sport and Health Course size: 15 ECTS Course period: The course is structured as an Intensive Program (IP) with a condensed teaching period that lasts three weeks from September 14th to October 2nd 2015. Specific conditions: Teaching language: English. The examination essay may be delivered in Danish language. For the international students, the regular attendance of the lessons is obligatory. Course background and aims: Background The oldest population is rapidly increasing in numbers. This goes for a large number of European and other developed countries, as well as for the least developed countries. According to the most recent projections the number of European older citizens (65+ years) will increase from 87 million in 2010 to 148 million in 2060. Aging is associated with a progressive and generalized deterioration of physiological function which progressively translates into functional impairment, increased rate of disability and dependency. Also, chronic diseases, including metabolic syndrome, sarcopenia, and cognitive impairment, are more prevalent with increasing age. Ageing challenges both the world of sports and the policies of public health. From a public health perspective, the ageing societies represent one of the most serious challenges for the future economic sustainability of the health care systems. From the perspective of the single human being reaching older age may indeed be a very positive and enriching experience, but also a serious challenge which may turn into poor quality of life. Regular exercise and everyday physical activity have been consistently identified as essential strategies for controlling body weight, modifying the trajectories of physiologic decline, reducing the risk of major chronic diseases and have been indicated as one of the key pillars supporting medical treatments. Nevertheless, numerous challenges exist when promoting behavioral changes at individual and population level, such as engaging in physical activity programs and reducing sedentariness. More and more elderly people become active in various types of exercise and sport activities: How to tackle future intervention in this field of sport and movement culture? This IP course builds on the background information and scenarios describe above. The IP combines a biological and a cultural-humanistic approach to the study of aging and movement. With respect to the aspect of human biology, the course looks at the normal physiological and functional changes induced by ageing, age-related diseases and the impact of regular exercise and Rev.26. oktober 2015 Side 49 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 everyday physical activity as well as sedentary life-style. This part includes lab and field work (e.g. assessment of neuromuscular function, objective/subjective evaluation of everyday physical activity, exercise prescription). From the side of humanities and social sciences, ageing is presented as a social and cultural process with the primary focus describing and making understandable the cultural history, cultural anthropology, and cultural psychology of ageing and bodily movement. By combining these different approaches, the student is enabled to find a way among the current theories of activation, of disengagement and of older people as a social resource. Objectives The objective of this IP program is to provide master level students with research based knowledge and insight on the field of aging and the health enhancing effect of physical activity and exercise. Biological and humanistic sciences are integrated to provide a comprehensive view of the complexity of the aging process and to connect lab based knowledge with population perspectives. Competences On completion of this course the student should be able to: Professional competences, • Participate in the design and implementation of interventions with focus on active and healthy ageing and “independent living” in older adults; • Participate in the design and implementation of a set of interventions for creating opportunities to maximize functional, mental, social and cultural competencies of the older adults, their health and quality of life, and the interaction with their indoor and outdoor ecosystem, according to their global current level of functioning. • Understand the complex interaction between changes in the individual’s competencies (e.g. physiologic, cognitive, cultural) and the societal demands, in order to provide tailored solutions at micro (individual) and macro (societal) level. • Select physiological and functional appropriate evaluation tools including single test, test batteries, questionnaires, to evaluate the effect of physical activity and exercise according to specific age-groups and functional level. • Communicate and undertake interdisciplinary initiatives on subjects, methods, and theories of special relevance for the area of older adults’ health, physical activity and exercise. • Deliver high quality work in relation to the multidisciplinary area of aging, health and physical activity and exercise. • Develop ideas for policies of ageing in relation to body and movement. Theoretical and academic competences • Describe ageing as biological and cultural process; • Apply central humanistic and sociological theories of ageing to specific situations of older adults “in movement”; • Describe and discuss the effect of every day physical activity and exercise programs for older adults on the different biological systems; • Describe and discuss the effect of every day physical activity and exercise programs for older adults for maintaining physical and cognitive function, delay onset of functional loss and dependency; • Describe the relationship between ageing in the main biological systems and specific age-related diseases; • Analyze, assess and discuss the movement practice of older adults as well as initiatives of elderlyrelated policies in relation to societal interests and cultural patterns; • Develop a critical understanding of the scientific material in relation to the area of ageing, physical activity and exercise; Rev.26. oktober 2015 Side 50 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 • Communicate effectively both orally and in writing findings and solutions for a different target groups (e.g. older adults, policy makers, health care providers). Content of the course: The course will deal with best practice issues related to the design, implementation and evaluation of exercise, physical activity and sedentary behaviour reduction interventions and other active life-style initiatives targeting older population with a ranging functional capacity, from well functioning to frailer odler people In details the program will focus on: • • • • • The academic rationale for the inclusion of physical activity and exercise, and related health issues in the public health domain; State-of-the-art scientific data on the physiological, epidemiological, psychological, sociological, social and cultural factors underpining ‘best practice’ issues in the aging population and participation in PA and exercise. Methodological, ethical and practical issues which underpin scientific investigation and intervention in the field of aging, health, PA and exercise. Opportunities for students to obtain a European perspective on the general topic, and offer them tools to evaluate how policy issues differ between countries. International, multi-disciplinary approach. For the specific content for the Biological and humanistic areas the course will focus on: Biology/physiology aspects • • • • • • • • • Epidemiology of ageing Theories of aging and key bio-makers Physiology of ageing, incl. age-related changes in main biological systems (cardiovascular, pulmonary , neuromuscular and cognitive function), Falls and mobility disability Changes in body composition Functional status and disability. The disabling process: from pathology to disability. Exercise prescription: effects of physical exercise on muscle mechanical function, neuromuscular, cardiovascular and cognitive function, functional performances and activities of daily living. Impact of combined aging and sedentary life style on onset of age-related diseases, functional impairments and functional loss. Assessment of functional performance and physiologic capacity. Humanities and sociology aspects Disciplinary main approaches • • • • • cultural history: change through time cultural anthropology: difference between cultures cultural psychology: about self and identity ageing in sports policy sports participation and the elderly Further topics • the discourses of activation • how older adults express themselves: the subjective dimension Rev.26. oktober 2015 Side 51 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 • • motivations and barriers for bodily activity among older adults ageing challenges the mainstream sport, the sports policies – and society Aims of the cultural part of “Moving in old age” • To recognize the cultural dimensions of ageing in relation to activity • To promote older adults’ personal competences • To reflect about how to integrate movement into everyday life • To support transcending qualities of old-age, seeing ageing adults and their rich life experience as a resource Teaching methods/Pedagogical issue: Lectures, seminars, practical workshops, student presentations. The teaching staff will have international scientific qualifications in core fields. Learning activities will be based on lectures together with project and case work and seminars. The ambition is to engage students in the organisation, execution and assessment of various educational sequences and testing. Lecture-based topics: Issues are addressed from a multidisciplinary perspective, using lecturers from different disciplines. Workshops: Practical workshops related to theoretical areas will be performed as well as student workshops preparing for student presentations. Student presentations: Students will be required to make an oral presentation in groups supported by power points of a self-selected topic. Feedback will be given regarding the academic content and the mode and style of presentation. Lab exercise: Practical lab exercise where older people are tested. Aims: providing some basic tools for testing and evaluating (tests’ toolbox)” the effect of exercise and physical activity interventions for older people. Meeting old age: field observations: Meeting older people in their own environment will offer the student the possibility to address specific issues/questions with older people. Exercise: Practical exercise program Aims: providing some basic tools to develop exercise and physical activity interventions for older people. Observation of physical activity carried out in the municipality: visit at the municipality facility where a group of older people engage in exercise programs. E-learn platform: There will be established an e-learn community on the university’s Blackboard. The students are expected to read information from the course, download material and place their own texts in the e-learn platform. Forms of examination: Written essay of 20 pages (external evaluation, applying the Danish 7-step scale). Rev.26. oktober 2015 Side 52 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Course coordinators: Research units of Physiology and Biomechanics and Movement, Sport and Society. Course coordinators are Ass Prof. Paolo Caserotti pcaserotti@health.sdu.dk (Biologic area) Ass Prof. Sara Mosberg Iversen siv@sdu.dk (Cultural approaches) Lectures Main lecturer of the humanistic part: Sara Mosberg Iversen. Additional lecturers: Henning Eichberg and Maja Pilgaard. Main lecturers of the biological part: Paolo Caserotti, Daniela Caporossi, Karen Ranberg Andersen, Lars Hvid, Per Aagaard, Stefan Mortensen, Christoffer Andersen, Jenny Havn. Pensum and literature: Biological area original articles/reviews 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Aagaard P, Magnusson PS, Larsson B, Kjaer M, Krustrup P. Mechanical muscle function, morphology, and fiber type in lifelong trained elderly. Med Sci Sports Exerc 2007; 39(11):1989-1996. Aagaard P, Suetta C, Caserotti P, Magnusson SP, Kjaer M. Role of the nervous system in sarcopenia and muscle atrophy with aging: strength training as a countermeasure. Scand J Med Sci Sports 2010; 20(1):49-64. Calbet JAL. Ageing, exercise and cardiovascular health: good and bad news. J Physiol 590.21 (2012) pp 5265–5266 Caserotti P, Aagaard P, Larsen JB, Puggaard L. Explosive heavy-resistance training in old and very old adults: changes in rapid muscle force, strength and power. Scand J Med Sci Sports 2008; 18(6):773-782. Clegg A, Young J, Iliffe S, Rikkert MO, Rockwood K. Frailty in elderly people. Lancet 2013; 381(9868):752-762. D'Aquila P, Rose G, Bellizzi D, Passarino G. Epigenetics and aging. Maturitas 2013; 74(2):130-136. Fiatarone Singh MA. Exercise comes of age: rationale and recommendations for a geriatric exercise prescription. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2002; 57(5):M262-M282. Horak FB Postural orientation and equilibrium: what do we need to know about neural control of balance to prevent falls? Age and Ageing 2006; 35-S2 Hvid L, Suetta C, Nielsen JH, Jensen MM, Frandsen U, Ortenblad N, Kjaer M, Aagaard P. Aging impairs the recovery in mechanical muscle function following 4 days of disuse. Exp Gerontol 2014 52:1-8. Jin K. Modern Biological Theories of Aging. Aging Dis 2010; 1(2):72-74. Koster A, Caserotti P, Patel KV, Matthews CE, Berrigan D, Van Domelen DR et al. Association of sedentary time with mortality independent of moderate to vigorous physical activity. PLoS One 2012; 7(6):e37696. Kuk JL, Saunders TJ, Davidson LE, Ross R. Age-related changes in total and regional fat distribution. Ageing Res Rev 2009; 8(4):339-348. Lacas A and Rockwood K Frailty in primary care: a review of its conceptualization and implications for practice BMC Medicine 2012, 10:4 Liochev SI. Reactive oxygen species and the free radical theory of aging. Free Radic Biol Med 2013; 60:1-4. Murabito JM, Yuan R, Lunetta KL. The search for longevity and healthy aging genes: insights from epidemiological studies and samples of long-lived individuals. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2012; 67(5):470-479. National Institute on Aging. Biology of Aging - Reserach today for a better tomorrow . 2011. Nyberg M, Blackwell JR, Damsgaard R, Jones AM, Hellsten Y and Mortensen SP. Lifelong physical activity prevents an age-related reduction in arterial and skeletal muscle nitric oxide bioavailability in humans J Physiol 590.21 (2012) pp 5361–5370. Owen N, Sugiyama T, Eakin EE, Gardiner PA, Tremblay MS, Sallis JF. Adults' sedentary behavior determinants and interventions. Am J Prev Med 2011; 41(2):189-196. Pate RR, O'Neill JR, Lobelo F. The evolving definition of "sedentary". Exerc Sport Sci Rev 2008; 36(4):173-178. Petrella JK, Kim JS, Tuggle SC, Bamman MM. Contributions of force and velocity to improved power with progressive resistance training in young and older adults. Eur J Appl Physiol 2007; 99(4):343-351. Rev.26. oktober 2015 Side 53 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 21 Proctor ND and Parker BA. Vasodilation and Vascular Control in Contracting Muscle of the Aging Human. Microcirculation, 2006; 13: 315–327, 22 Proctor ND and Moore DJ. Lifelong physical activity and blood flow to active muscles: sufficient supply to meet the demand. J Physiol 590.23 (2012) pp 5927–5928 23 Seynnes O, Fiatarone Singh MA, Hue O, Pras P, Legros P, Bernard PL. Physiological and functional responses to low-moderate versus high-intensity progressive resistance training in frail elders. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2004; 59(5):503-509. 24 Shaffer S, Harrison AL. Aging of the Somatosensory System: ATranslational Perspective. Phys Ther. 2007;87:193-207 25 Simpson RJ, Lowder TW, Spielmann G, Bigley AB, LaVoy EC, Kunz H. Exercise and the aging immune system. Ageing Res Rev 2012; 11(3):404-420. 26 Vincent HK, Raiser SN, Vincent KR. The aging musculoskeletal system and obesity-related considerations with exercise. Ageing Res Rev 2012; 11(3):361-373. 27 Visser M, Schaap LA. Consequences of sarcopenia. Clin Geriatr Med 2011; 27(3):387-399. Biological area textbooks The Epidemiology of Aging Newman, Anne, Cauley, Jane A. (Eds.) 2012, XVII, 610 p. 111 illus., 56 illus. in color. ISBN 978-94007-5061-6 Chapters: Part 1 Methods Chapter 1. The Demography of Aging – Jane A. Cauley, DrPH Chapter 4. Target populations, recruitment, retention, and optimal testing methods: Methodological issues for studies in the epidemiology of aging - Elsa S. Strotmeyer, PhD, MPH, Rachel E. Ward, MPH Chapter 7. Assessing Functional Status and Disability in Epidemiologic Studies - Jack M. Guralnik, MD, PhD, Kushang V. Patel, PhD, Luigi Ferrucci, MD, PhD Chapter 8. Comorbidity and Multimorbidity - Anne B. Newman, MD, MPH Part 2. Aging, Geriatric Syndromes and Common Conditions Chapter 16. Body composition and aging - Marjolein Visser, PhD , Tamara B. Harris, MD, MS Chapter 17. Epidemiology of Falls and Mobility Disorders - Katherine Ritchey DO, Stephanie Studenski MD MPH Chapter 28. Osteoporosis - Jane A. Cauley, DrPH Physical Dimensions of Aging. Waneen W. Spirduso, Karen L. Francis, Priscilla G. MacRae 2005 (eds.): Champaign/Ill.: Human Kinetics, 2nd Ed. ISBN-13: 9780736033152 Chapters: Chapter 2. Individual Differences Chapter 6. Balance and Posture Chapter 9. Health, Exercise, and Cognitive Function Chapter 11. Physical Function of Older Adults Suggested additional textbook Systematic reviews: to support evidence based medicine K Khan 2011 page 9-37 (can be downloaded free of charge from internet) Cultural area articles and book chapters – all available online via e-learn (Blackboard) Blaikie, A. (2004). The search for ageing identities. In O. Daatland & S. Biggs (Eds.). Ageing and diversity: Multiple pathways and cultural migrations (pp. 79–93). Bristol: Policy Press. Brownell, S. (1995). Bodybuilding and old peoples’ disco. In Training the body for China: Sports in the moral order of the People’s Republic (pp. 276-288). Chicago: University of Chicago Press. Rev.26. oktober 2015 Side 54 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Calasanti, T. (1996). Incorporating diversity: Meaning, research levels, and implications for theory. The Gerontologist, 36(2), 147-156. Chang, M., Leveille, S., Cohen-Mansfield, J. & Guralnik, J. (2003). The association of physicalperformance level with attitude toward exercise in older adults. Journal of Aging and Physical Activity, 11(2), 254-264. Eichberg, H. (2009). Sports in the life cycle: Diversity in and of ageing. Sport, Ethics and Philosophy, 3(2), 105-114. Featherstone, M. & Hepworth, M. (1991). The mask of ageing and the postmodern life course. In M. Featherstone & B. Turner (Eds.) The body: Social process and cultural theory (pp. 371-389). London: Sage Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case study research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219-245. Gilleard, C., & Higgs, P. (2009). Ageing without agency: Theorizing the fourth age. Aging & Mental Health, 14, 121–128. Ibsen, B. (2004). Senior sport and the challenge for organised sports. International Journal of Eastern Sport & Physical Education, 2(1), 20-30. Iversen, S. (2014). Play and productivity: The constitution of ageing adults in research on digital games. Games & Culture. Pre-published online ahead of print. DOI: 10.1177/1555412014557541. Jespersen, E. & McNamee, M. (2008). Philosophy, adapted physical activity and dis/ability. Sport, Ethics and Philosophy, 2(2), 87-96. Johansson, C. (2003). Rising with the fall: Addressing quality of life in physical frailty. Topics in Geriatric Rehabilitation, 19(4), 239-248. Katz, S. (2000). Busy bodies: Activity, aging and the management of everyday life. Journal of Aging Studies, 14(2), 135-152. Larsen, K. (1999). The sporting life-course: A longitudinal study of life-course and generational patterns of adult sport and fitness participation. Gerlev: Bavnebanke. Lupien, S. & Wan, N. (2004). Successful ageing: From cell to self. Philosophical Transactions: Biological Sciences, 359(1449), 1413-1429. Povlsen, J. (2000). Representations of the body in old age: Cultural and social change. In J. Hansen & N. Nielsen (Eds.) Sports, body and health (pp. 71-87). Odense: Odense University Press. Schefold, R. (1992). Shamans on Siberut: Mediators between the worlds. In C. Lindsay & R. Schefold (Eds.) Mentawai Shaman – Keeper of the rain forest: Man, nature, and spirits in remote Indonesia (pp. 105-117). New York: Aperture. Tulle-Winton, E. (2000). Old bodies. In P. Hancock (Ed.) Body, culture and society: An introduction (pp. 64-83). Buckingham: Open University Press. Öberg, P. & Tornstam, L. (1999). Body image among men and women of different ages. Ageing & Society, 19(5), 629-644. Rev.26. oktober 2015 Side 55 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Idræts- og sundhedspolitik 15 ECTS; 45 lektioner Omfang: 2. Semester 2015 Placering: Kompetencebeskrivelse: Ved afslutningen af kurset skal den studerende have flg. kompetencer: Viden: Den studerende har - indgående indsigt i teorier og metoder, der belyser og forklarer dansk idræts- og sundhedspolitik på såvel statsligt som kommunalt niveau. viden om centrale og/eller aktuelle idræts- og sundhedspolitiske problemstillinger. Færdigheder – den studerende kan - argumentere, analysere og reflektere selvstændigt og kritisk på et akademisk niveau om idræts- og sundhedspolitiske problemstillinger. opstille relevante problemstillinger og belyse disse ved hjælp af fagets teorier og metoder. beskrive og forklare det danske idræts- og sundhedssystem og forskelle mellem disse. beskrive og forklare forskelle og ligheder på idrætspolitikken mellem kommunerne og mellem Danmark og andre lande. Kompetencer – den studerende kan - anvende relevante teorier og metoder til vurdering af idræts- og sundhedspolitiske problemstillinger. udarbejde et idræts- og sundhedspolitisk oplæg eller dokument for en organisation, en kommune eller en statslig institution. medvirke ved gennemførelse af videnskabelige undersøgelser indenfor idræts- og sundhedspolitik. Kurset beskæftiger sig med Indhold: - det politiske output (lovgivning, relevante ressortministeriers og kommunale myndigheders forvaltning af området, mv.) den politiske proces (hvem har indflydelse og magt, hvorfor bliver bestemte holdninger dominerende; politikernes, embedsmændenes, organisationernes, mediernes, m.fl.s indflydelse, osv.). Kurset omfatter undervisning i Rev.26. oktober 2015 Teorier og begreber om politik, politiske processer og politiske institutioner Side 56 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 - Rev.26. oktober 2015 Dansk idrætspolitik og sundhedspolitik i et historisk perspektiv Kommunal idræts- og sundheds politik – forskelle og ligheder mellem kommunerne Idrætspolitik i komparativ – international – belysning (derunder sammenligning med udvalgte europæiske lande) Internationale organisationers rolle inden for idræts- og sundhedspolitik Side 57 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Ingen særlige forudsætninger Forudsætninger: Undervisningen gennemføres ved forelæsninger og vejledning. Undervisningsform: Litteratur Eskelund, Klaus og Skovgaard, Thomas (red.). Samfundets idræt. Syddansk Universitetsforlag. Side 13 – 55, 57 – 98, 219 – 280. Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Side 55 – 75 (den offentlige forebyggelsesindsats) og side 387 – 404 (kommissionens forslag). Hansen, Jørn (2012). The institutionalization of Team Denmark. Inn Svein S. Andersen & Lars Tore Ronglan (eds.) Nordic Elite Sport. Same Ambitions Different Tracks. Universitetsforlaget, pp. 43-61. Hansen, Jørn (2011). Fra fritidsidræt til sundhedsaktivitet – hvorledes idræts (på ny) blev til folkesundhed. In Steen Brock (red.). Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia Aarhus Universitet pp. 155-170. Hansen, Jørn (2013): At gøre sig til herre over sit eget liv – idéhistoriske og teoretiske forudsætninger for nutidens bemestringsstrategier i bevægelses- og sundhedsforskningen. In Susanne Ravn og Jørn Hansen (red.) Tics, træning og tango – bevæggrunde for bevægelse. Syddansk Universitetsforlag 2013 pp. 219-236. Hansen, Jørn (2008): Den moralske stedfortræder – og andre historier om idræt og politik. Syddansk Universitetsforlag Odense. Heywood, Andrew (2007): Politics, Palgrave Macmillan, Houndmills, kap. 1, pp. 3-23, pp. 425-444. Eichberg, Henning. Idrætspolitik i komparativ belysning – national og international. Syddansk Universitetsforlag. Ibsen, Bjarne (2011). Kommunalreformens betydning for kommunernes idrætspolitik. i ’Økonomi & Politik’, nr. 2, juni 2011, side 42 – 51. Ibsen, Bjarne. (red.). Nye stier i den kommunale idrætspolitik. Idrættens Rev.26. oktober 2015 Side 58 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Analyseinstitut. Side 7 – 27, side 269 - 290. Jørgensen, Per (2010): Kroppen under behandling – Gymnastikken, fysioterapien, kiropraktikken og lægevidenskaben ca. 1900-1930. In: Sundhedskultur og bevægelseskultur. Forum for idræt, historie og samfund 02,2010, pp. 37-54. Kulturministeriet (2012): Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark (7 sider) Kulturministeriet (2014): Politisk stemmeaftale om idræt (7 sider) Kulturministeriet (2014): Udredning af idrættens økonomi og struktur. Scenarier (63 sider). Nielsen, Klaus (2005)(red.). Institutionel teori – En tværfaglig introduktion, pp. 11-64 Thomsen, Jens Peter Frølund (2000): Magt og indflydelse, Aarhus, Magtudredningen. Supplerende læsning: Hall, Peter A. and Taylor, Rosemary C. (1996). Political Science and the Three New Institutionalisms, Political Studies, vol. 44, pp. 936-957 Hansen, Jørn og Skovgaard, Thomas (2012). De olympiske lege – en kort verdenshistorie. Syddansk Universitetsforlag 2012 Hansen, Jørn (2014). Verdensspillet. Fodboldhistorie fra de første spark til Verdensmesterskaberne. Syddansk Universitetsforlag 2014 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002): Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. Kulturministeriet (2009): Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport – baggrund og analyser. Thelen, Kathleen (1999): Historical Institutionalism in Comparativ Politics. Rev.26. oktober 2015 Side 59 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Ann. Rev. Poli. Sci 1999. 2: 369-404 se http://www.uazuay.edu.ec/estudios/com_exterior/tamara/ThelenHistl_Instlsm_Compartv_Politx.pdf Winther, Søren og Nielsen, Vibeke Lehrmann (2008): Implementering af politik, Academica, pp. 11-24, 40-71, 103-142 Sundhedsministeriet (1989): Regeringens Forebyggelsesprogram 1989. Sundhedsministeriet (1999): Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008. Thomsen. Jens Peter Frølund (2005): Diskursanalyse. In: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.) Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, pp. 183-198. Arbejdsbelastning Modulet omfatter 15 ECTS – svarende til ca. 420 arbejdstimer for den studerende. Arbejdsbelastningen er planlagt fordelt således: Forelæsninger: 45 timer Forberedelse dertil: 325 timer. Opgaveskrivning / eksamen: 50 timer. Prøveform: Prøve: Kurset afsluttes med en skriftlig hjemmeopgave, der besvares i løbet af en uge (15. 1. til 21.1 2016). Ugen før eksamensugen skal den studerende have godkendt et emne og en problemstilling, som den studerende vil skrive om. Opgavens maksimale størrelse er 15 normalsider (inklusiv referencer) Intern censur. Bedømmelse: Bedømmelse følger bestemmelserne omkring 7 trins-skalaen. Karakteren ’12’ opnås, når den studerende præsterer en dyb forståelse og viden i overensstemmelse med kursets generelle mål og opfylder de beskrevne kompetencemål med kun få og ubetydelige mangler. Rev.26. oktober 2015 Side 60 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Lektionsplan Undervisningens indhold 9. 11. 10-14 U71 11.11 Underviser Introduktion til faget - Bjarne Ibsen fagets indhold lektionsplanen Litteratur eksamen Jørn Hansen Teori (1) Jens Peter Frølund Thomsen (2000): Magt og indflydelse, Aarhus, Magtudredningen. Introduktion til politikbegrebet og magtbegrebet Andrew Heywood (2007): Politics, Palgrave Macmillan, Houndmills, kap. 1, pp. 3-23. Teori (2) Andrew Heywood (2008): Politics, Palgrave Macmillan, Houndmills, kap. 20, pp. 425-444 14-18 U71 Litteratur Teoretiske perspektiver på politiske beslutninger Eichberg, H. (2012). Idrætspolitik i komparativ belysning – national og international. Side 13 – 21. Syddansk Universitetsforlag. Bjarne Ibsen Kulturministeriet (2012): Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark (7 sider). Kulturministeriet (2014): Politisk stemmeaftale om idræt (7 sider). Kulturministeriet (2014): Udredning af idrættens økonomi og struktur. Scenarier. 63 sider. Supplerende læsning: Søren Winther og Vibeke Lehrmann Nielsen (2008): Implementering af politik, Academica, pp. 11-24, 40-71, 103-142 16.11. Teori (3) 12-15 Rev.26. oktober 2015 Klaus Nielsen (2005)(red.). Institutionel teori – En Jørn Hansen tværfaglig introduktion, pp. 11-64 Side 61 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 U51 Introduktion til - institutionel teori og diskursteori CASE – Team Danmark: Jørn Hansen (2012). The institutionalization of Team Denmark. Inn Svein S. Andersen & Lars Tore Ronglan (eds.) Nordic Elite Sport. Same Ambitions Different Tracks. Universitetsforlaget, pp. 43-61. Supplerende læsning: Peter A. Hall & Taylor, Rosemary C. (1996). Political Science and the Three New Institutionalisms, Political Studies, vol. 44, pp. 936-957 Thomsen. Jens Peter Frølund (2005): Diskursanalyse. In: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.) Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, pp. 183-198. Kathleen Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparativ Politics. Ann. Rev. Poli. Sci 1999. 2: 369-404 se http://www.uazuay.edu.ec/estudios/com_exterio r/tamara/ThelenHistl_Instlsm_Compartv_Politx.pdf 18.11. 12-15 Dansk idrætspolitik (1) Bjarne Ibsen og Henning Eichberg (2012). ”Dansk Bjarne Ibsen idrætspolitik. Mellem frivillighed og statslig styring”. In: Eichberg. H. Idrætspolitik i komparativ belysning – national og international. Side 147 - 209. Syddansk Universitetsforlag. Dansk idrætspolitik (2) Bjarne Ibsen (2014): Grundstøtte eller Bjarne Ibsen præstationsstøtte. Virkningen af forskellige former for statsstøtte til idrætsorganisationerne. I Klaus Eskelund og Thomas Skovgaard (red.). Samfundets idræt. Syddansk Universitetsforlag. Side 13 – 55. Sundhedspolitik (1) Jørn Hansen (2011). Fra fritidsidræt til sundhedsaktivitet – hvorledes idræts (på ny) blev til folkesundhed. In Steen Brock (red.). Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfunds- U71 23.11. 12-15 U51 25.11. 12-15 U71 Forholdet mellem idræts- og Rev.26. oktober 2015 Side 62 Jørn Hansen Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 sundhedspolitik medicin. Philosophia Aarhus Uni. pp. 155-170 Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Side 55 – 75 (den offentlige forebyggelsesindsats) og side 387 – 404 (kommissionens forslag). Jørn Hansen (2014) Idrættens sundhedspolitiske reference. Og hvorledes idrættens hovedorganisationer er kommet tættere på hinanden. In: Klaus Eskelund og Thomas Skovgaard (red.) Samfundets idræt. Forskningsbaserede indspark i debatten om idrættens støttestrukturer. Syddansk Universitetsforlag, s. 255-280. Case: Institutionel teori og bemestringsstrategier. Hansen, Jørn (2013): At gøre sig til herre over sit eget liv – idéhistoriske og teoretiske forudsætninger for nutidens bemestringsstrategier i bevægelses- og sundhedsforskningen. In Susanne Ravn og Jørn Hansen (red.) Tics, træning og tango – bevæggrunde for bevægelse. Syddansk Universitetsforlag 2013 pp. 219-236. Supplerende læsning: Sundhedsministeriet (1989): Regeringens Forebyggelsesprogram 1989. Sundhedsministeriet (1999): Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002): Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. Kulturministeriet (2009): Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport – baggrund og analyser. (de sidste tre programmer kan findes på nettet) 30.11. Sundhedspolitik (2): 12-15 U71 Kampen om definitionsmagten Rev.26. oktober 2015 Per Jørgensen (2010): Kroppen under behandling – Gymnastikken, fysioterapien, kiropraktikken og lægevidenskaben ca. 1900-1930. In: Sundhedskultur og bevægelseskultur. Forum for idræt, historie og samfund 02,2010, pp. 37-54. Side 63 Per Jørgensen Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 02. 12 14-17 Kommunal idrætspolitik (1) U71 Bjarne Ibsen (2011). Kommunalreformens betydning for kommunernes idrætspolitik. i ’Økonomi & Politik’, nr. 2, juni 2011, side 42 – 51. Bjarne Ibsen Bjarne Ibsen og Per Jørgensen (2008). Kommunal idrætspolitik under forandring. I Ibsen, B. (red.). Nye stier i den kommunale idrætspolitik. Idrættens Analyseinstitut. Side 7 – 27. Bjarne Ibsen (2008). Nye stier i den kommunale idrætspolitik. I Ibsen (red.). Nye stier i den kommunale idrætspolitik. Idrættens Analyseinstitut. s 269 - 290. 7. 12. 14–17 Kommunal idrætspolitik (2) U71 Malene Thøgersen og Evald Bundgård Iversen (2014): Den kommunale støtte til idrætsforeninger. I Klaus Eskelund og Thomas Skovgaard (red.). Samfundets idræt. Syddansk Universitetsforlag. Side 57 – 98. Jens Høyer-Kruse (2014): Ringstedundersøgelsen. Støtteben eller benspænd for idrætspolitikken i Ringsted Kommune. I Klaus Eskelund og Thomas Skovgaard (red.). Samfundets idræt. Syddansk Universitetsforlag. Side 219 – 254. 9. 12. 14-17 International idrætspolitik (1): U71 Komparativ idrætspolitik 14. 12. International idrætspolitik (2): 11-14 U51 Komparativ idrætspolitik 16.12. International idrætspolitik (3): 12-15 Rev.26. oktober 2015 samt Evald B. Iversen og Jens HøyerKruse Eichberg, H. (2012). Idrætspolitik i komparativ belysning – national og international. Side 23 – 145, 211 – 273. Syddansk Universitetsforlag. Bjarne Ibsen Se litteratur under den 9. 12. Bjarne Ibsen Jørn Hansen (2008): Den moralske stedfortræder – Jørn Hansen og andre historier om idræt og politik. Syddansk Universitetsforlag Odense. U71 De store institutioner og idræt som politikkens moralske stedfortræder (FIFA, WHO, IOC) (1) Bjarne Ibsen Materiale på e-learn. Supplerende læsning: Jørn Hansen og Thomas Skovgaard De olympiske lege – en kort Side 64 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 verdenshistorie. Syddansk Universitetsforlag 2012 Jørn Hansen Verdensspillet. Fodboldhistorie fra de første spark til Verdensmesterskaberne. Syddansk Universitetsforlag 2014. 4.1. 12-16 International idrætspolitik (4): U42 De store institutioner og idræt som politikkens moralske stedfortræder (FIFA, WHO, IOC) (2) 6.1. Opsamling, spørgsmål Se litteratur under den 14. 12. Jørn Hansen Bjarne Ibsen 12-15 Jørn Hansen U42 Uge 3: EKSAMEN Kurset afsluttes med en skriftlig hjemmeopgave, som skal afleveres på E-learn senest torsdag den 21. januar 2016 kl. 12.00 Ugen før eksamensugen skal den studerende have godkendt et emne og en problemstilling, som den studerende vil skrive om. Opgavens maksimale størrelse er 15 normalsider (inklusiv referencer) Intern censur. Rev.26. oktober 2015 Side 65 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Kropsbevægelse og fænomenologi Omfang: 15 ECTS Placering: Faget undervises i 2. kvarter i efterårssemestret 2015. Mål: Med fokus på beskrivelse og analyse af bevægelsesaktiviteter, som de udspiller sig i praksis, arbejder vi i modulet med socialiserings processer på et mikro-niveau. Teoretisk vil vi således fokusere på fænomenologiske beskrivelser af perception, hvorledes den aktive sansning, bevægelse og selvfornemmelse finder form som en del af socialiserings processer – og videre hvorledes den aktive sansning, bevægelse og selv-fornemmelse kan forstås som central for manifestationen af en ’bestemt (sub-)kultur’. Med udgangspunkt i forskellige cases (aktiviteter som de udfoldes i praksis) - undersøger vi således, hvordan sansning, bevægelse og konkret fysisk interaktion udfolder sig, tager form og får mening - samt hvordan meninger også samtidig tilskrives. Kompetencemål: Teoretiske, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: - Kunne arbejde med observationer, der fokuserer på at beskrive bevægelse, sansning og interaktion (niveau 2) - Kunne beskrive, forklare og diskutere centrale fænomenologiske begreber med relevans for bevægelse, sansning og interaktion – samt kunne relatere disse begreber til sociologisk orienterede teorier – eksempelvis habitus begrebet. (niveau 2-3) - Kunne anvende fænomenologiske og sociologiske teorier i analysen af kropsbevægelse, sansning og interaktion (niveau 3) - Beskrive, analysere og diskutere empiriske data i artikel relateret format (niveau 2) Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • Bidrage til begrebslige og analytiske overvejelser i forhold til forskningsrelaterede projekter, der inkluderer observation af forskellige former for kropslig interaktion. (niveau 1) • Analysere hvordan meninger produceres på kropsligt interaktivt og sanseligt niveau samt anvende disse analyser konstruktivt i forhold til indkredsning af centrale begreber, som eksempelvis efterfølgende skal anvendes i interventions funderede projekter. (niveau 2) • Kunne beskrive og analysere kulturelle/sub-kulturelle karakteristika i forskellige former for bevægelsesaktiviteter – og pege på hvordan disse karakteristika på konstruktiv vis kan have betydning for de begrebsmæssige forståelser, der danner udgangspunkt for interventionsrettede projektbeskrivelser (niveau 2). Indhold: Kurset beskæftiger sig med: - Fænomenologi som filosofisk foretagende - Socialiseringsprocesser på mikro niveau – dvs. hvordan erfaringer om krop, sansning og interaktion får mening og betydning i en social og kulturel situerethed. Rev.26. oktober 2015 Side 66 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 - Kropslighed Intentionalitet, agencitet og habitus Antropologiske beskrivelser og analyser af sansning og bevægelse Kurset omfatter undervisning i: - Hvordan fænomenologi kan anvendes inderdisciplinært i forhold til empiriske data genereret på baggrund af kvalitative metoder - Praksis funderet forskning - specielt hvordan man som forsker konstruktivt og kritisk involverer egen kropslig kompetence i processen med at generere kvalitative data om bevægelse, sansning og interaktion. - Kropsforståelser og bevægelses diskussioner forbundet specielt med dans og performance samt individuelt funderede idræts aktiviteter, som eksempelvis golf og kampsport. - Hvordan man anvender aktuelle videnskabelige teorier og diskussioner aktivt i analyse af egne kvalitative data. Forudsætninger: Det forventes at den studerende er bekendt med kvalitative metoder, dvs. har stiftet bekendtskab med, hvordan man arbejder med observation og interview. Undervisningsform og –forløb: Forelæsninger og samt holdundervisning. Hold undervisningen vil inkludere forberedelse af oplæg med udgangspunkt i fælles læste tekster. Det forventes at den studerende på skift fremlægge tekster som bidrag til fælles diskussion. Den studerende skal individuelt (eller i grupper med max 2 studerende) have generet data i en selvvalgt case, senest ved udgangen af 5. uge af undervisningen. Specielt anden halvdel af undervisningsforløbet inkluderer vejledning i forbindelse med analyser af den genererede empiri samt skriv af hjemmeopgave. E-learn platform: Der bliver oprettet en e-learn-gruppe på universitetets Blackboard. Litteratur og undervisningsplan: Litteratur og undervisningsplan vil ligge på e-learn cirka 2 uger før undervisningen begynder Bemærk at litteratur og undervisningsplan opdateres undervejs i forløbet i afstemning med relevante teoretiske tematikker som de studerende vælger at beskæftige sig med i de aktuelle cases. Rev.26. oktober 2015 Side 67 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Eksamen: Observation af en udvalgt bevægelsespraksis danner afsæt for den eksamensopgave som den enkelte studerende (eller gruppe, max. 2 personer) har valgt. Den udvalgte bevægelses praksis samt periode for observation skal godkendes af underviser. Der afholdes inden eksamen en intern konference (oplæg ved de studerende) med anvendelse af de præsenterede teorier i analysen af de aktuelt observerede bevægelsespraksisser. Den skriftlige hjemmeopgave forventes afleveret i artikelform – (retningslinjer for artikelformat udleveres undervejs i forløbet). Opgavens omfang må maksimalt være 7000 ord, excl. Litteraturliste. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Intern censur Modulansvarlig og undervisere: Fagansvarlig: Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Medundervisere: Simon Høffding Gæsteunderviser: Kathrine Thordahl ogPhD studerende Shannon Cuykendall, Canada Modulsekretær: Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk Rev.26. oktober 2015 Side 68 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Aerob træning og ilttransport Omfang: 15 ECTS Placering: 3. kvarter Kompetencebeskrivelse Viden – den studerende har: • Om begrebet den ilttransporterende kæde, herunder at identificere og karakterisere de enkelte led i kæden og interaktionen mellem disse • Effekten af træning på den aerobe præstationsevne • Indsigt i og viden om test, screening- og interventionsprincipper i forhold til udvikling af aerob arbejdskapacitet Færdigheder - den studerende kan: • beskrive og analysere O2 optagelsens forløb ved submaksimalt arbejde (O2 optagelseskinetik) og ved maksimalt arbejde, herunder kunne diskutere reguleringsmekanismer ved aerob energiomsætning • gøre rede for gængse markører for aerob præstationsevne ved kortvarigt maksimalt arbejde (VO2max, v-VO2max, Wattmax) og ved længerevarende, submaksimalt arbejde (LT, VT, AT, MaxLaSS, critical power, cycling efficiency, running economy) • beskrive og diskutere de begrænsende faktorer for aerob præstationsevne ved maksimalt og submaksimalt arbejde • gøre rede for effekten af træning på den aerobe præstationsvene Kompetencer – den studerende kan: • teste aerob præstationsevne ved maksimalt og submaksimalt arbejde • gennemføre en test rent teknisk • vurdere et testresultat i forhold til test kriterier og til eksisterende materiale • tilegne sig ny viden om ilttransport og aerob præstationsevne gennem læsning af videnskabelig litteratur samt forholde sig kritisk til dennes kvalitet • identificere fysiologisk kapacitet og derudfra at planlægge og gennemføre et træningsforløb for trænere og udøvere Undervisningsform: Forelæsninger. Studenterfremlæggelser af videnskabelige artikler: studiegrupper på 5-6 studerende. Laboratorieøvelser (hold a ca. 5-6 studerende). Rapport udarbejdes. Rev.26. oktober 2015 Side 69 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Indhold: Kurset er inddelt i tre nogenlunde lige store temaer: Tema #1 samme Begrebet ilttransport og aerob præstationsevne, herunder måling/testning af Tema #2 Begrænsende faktorer for aerob præstationsevne, inklusiv reguleringsmekanismer Tema #3 Effekt af træning på aerob præstationsevne Modulansvarlig: Kurt Jensen, lektor Undervisere: Kurt Jensen, studielektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, E-mail kjensen@health.sdu.dk Preben K. Pedersen, assoc. professor emeritus, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, E-mail : pkpedersen@health.sdu.dk Stefan Mortensen, Lektor, IMM - Kardiovaskulær og Renal Forskning, Syddansk Universitet, E-mail : smortensen@health.sdu.dk Instruktor Marie Tscherning Rasmussen, Specialestuderende, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, E-mail: marir09@student.sdu.dk Bioanalytiker: Kirsten Kjær, Bioanalytiker, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, E-mail: KKjaer@health.sdu.dk Modulsekretær: Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk Undervisningsmateriale: Videnskabelige artikler og reviews. Listen er pensum. Tidsplan for og opbygning af modul: Faget er opbygget af 15 undervisningsenheder a 3 lektioner. Desuden indeholder faget 2 laboratorieøvelser a 2 timer per arbejdsgruppe. Rapport i grupper a 2-3 afleveres senest ugedagen kl 12 efter øvelsen og bedømmes bestået/ikke bestået.. Eksamen: Eksamen består af en 4 timers skriftlig prøve med hjælpemidler, dog ikke brug af internettet. Bedømmelse efter 7-trins skalaen med intern censur. Rev.26. oktober 2015 Side 70 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Anvendt videnskabelig metode (Spor 1, Survey baseret idræts & sundhedsforskning) Omfang: 15 ECTS Placering: Modulet er placeret på 2. kvarter. Særlige forhold: Modulet er obligatorisk. Mål: Formålet med modulet Anvendt Videnskabelig Metode, tema Survey baseret idræts & sundhedsforskning, er at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer i forhold til udvikling, opbygning og gennemførelse af kvantitative survey baserede studier, samt kompetencer i forhold til analyse af survey data og afrapportering af survey resultater. På den baggrund opnår den studerende kompetencer til at reflektere kritisk over specifikke metodiske og tekniske problemstillinger, der udspringer af den videnskabelige praksis indenfor survey forskning, samt valg af metode i forhold til specifikke cases. Kompetencemål: Professionskompetencer: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • opstille et forskningsdesign og gennemføre en survey dataindsamling • analysere og afrapportere survey data • diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder og teknikker i forhold til en konkret problemstilling eller en specifik case Teoretiske, akademiske kompetencer: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • redegøre for den teoretiske og metodologiske baggrund for survey undersøgelser • forholde sig kritisk-analytisk til indsamling, tilvirkning, behandling og analyse af data • analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater Rev.26. oktober 2015 Side 71 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Indhold: Undervisningen bygger videre på den teoretiske og metodiske viden, som de studerende har fået i faget ’Videnskabelig Metode’ eller ’Videnskabsteori og forskningsmetoder’ på 1. kvarter. Undervisningsforløbet er bygget op omkring de forskellige faser, som survey studier gennemgår. Til hver fase er der knyttet øvelser eller opgaver, der sikrer, at de studerende får erfaringsbaserede kompetencer. Endvidere er modulet specialeforberedende, hvilket betyder at de studerende får mulighed for at arbejde på deres specialeprotokol og forberede deres dataindsamling. Forløbets hovedelementer er følgende: Finde, læse og forstå videnskabelige artikler; Problemformuleringer & metodevalg; Studie designs; Udvælgelse af studiepopulation; Validitet og realibilitet af survey undersøgelser; Spørgeskemakonstruktion i praksis; SurveyXact (program til elektronisk spørgeskema); Analyse af survey data (i Excel & SPSS); Afrapportering af survey resultater; Forberedelse til specialet Undervisningsform: Forelæsninger, journal-clubs, ‘hands-on’ holdundervisning i brug af software, gruppe arbejde, peer feedback E-learn platform Forelæsninger samt alt andet materiale bliver uploadet. Eksamen: Skriftlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Ekstern censur Tidsforbrug: Forelæsninger: 15 timer Holdundervisning: 125 timer Individuel forberedelse: 120 timer Gruppearbejde: 110 timer Eksamensforberedelse: 40 timer Eksamen: 10 timer Total 420 timer (=15 ECTS) Modulansvarlig: Jasper Schipperijn Rev.26. oktober 2015 Side 72 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Undervisere: Jasper Schipperijn og Karsten Elmose-Østerlund Modulsekretær: Ulla Rytter Rev.26. oktober 2015 Side 73 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Anvendt videnskabelig metode (spor 2, Epidemiologisk metode og evidens i idrætsog sundhedsforskning) Omfang: 15 ECTS Placering: Modulet er placeret på 2. kvarter. Særlige forhold: Modulet er obligatorisk. Mål: Formålet med modulet Anvendt videnskabelig metode er, at den studerende opøver sin viden om og færdigheder i anvendelsen af et afgrænset metodisk-undersøgelsesteknisk område, der anvendes i aktuel forskning af relevans for Idræt og Sundhed. På den baggrund opnår den studerende kompetencer til at reflektere kritisk over specifikke metodiske og tekniske problemstillinger, der udspringer af den videnskabelige praksis, samt valg af videnskabelig metode i forhold til specifikke cases. Udmøntning af praktiske, faglige færdigheder, professionel etik og ansvarlighed er herunder et emne. Kompetencemål: Viden: Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: • Epidemiologisk forskningsmetode • Metoder til sammenfatning og vurdering af evidens baseret på kvantitative undersøgelser indenfor idræts- og sundhedsforskning Færdigheder: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • Mundtligt fremlægge og skrifteligt fremstille resultater og fortolkninger af kvantitative undersøgelser • Opstille forskningsdesign og analyseplaner for nye kvantitative undersøgelser under hensyntagen til betydningen af metodiske valg • Udføre og fremstille statistiske beregninger af deskriptive og analytiske problemstillinger baseret på kvantitative data Kompetencer: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • Kritisk læse og vurdere kvantitativ sundhedsvidenskabelig forskningslitteratur Rev.26. oktober 2015 Side 74 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 • • • • • Diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder i forhold til en konkret problemstilling eller en specifik case indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning Kritisk fortolke data fra forskellige typer af undersøgelser indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning Kvantitativt og systematisk sammenfatte forskningslitteratur indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning Foretage evidensvurdering af forskningslitteratur indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning Fremstille en forsøgsprotokol Indhold: Formålet med undervisningsforløbet med specifik fokus på epidemiologisk metode og evidens er at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer, færdigheder og viden i forhold til udvikling, opbygning, gennemførelse og afrapportering af kvantitative epidemiologiske studier indenfor idræts- og sundhedsforskning. Desuden er formålet at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer, færdigheder og viden om hvorledes sammenfatning af flere undersøgelser på et område gennemføres, og hvordan vurdering af evidens for en given problemstilling foretages. Endelig er formålet at anvende tilegnede kompetencer, færdigheder og viden til fremstilling af en forskningsprotokol, som efterfølgende potentielt kan anvendes som egen specialeprotokol. Undervisningsform: Forelæsninger, journal-clubs samt Problem Based Learning gruppe opgaver. E-learn platform Materiale fra forelæsninger samt alt andet materiale bliver uploadet. Eksamen: 24 timers skriftlig opgave med alle hjælpemidler. Vægtes 2/3 af karakteren. Specialeprotokol som skriftlig opgave, der afleveres inden eksamensugen. Vægtes 1/3 af karakteren. Tidsforbrug: Forelæsninger: 15 timer Holdundervisning/gruppevejledning: 45 timer Forberedelse: 61 timer Gruppearbejde: 250 timer Eksamensforberedelse: 20 timer Eksamen: 24 timer Total 420 timer (=15 ECTS) Rev.26. oktober 2015 Side 75 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Modulansvarlig: Anders Grøntved Undervisere: Anders Grøntved, Niels Christian Møller, Kristian Traberg Larsen og Martin Ernst Thomsen Modulsekretær: Ulla Rytter Rev.26. oktober 2015 Side 76 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Anvendt videnskabelig metode (Spor 3, Laboratorieteknikker i arbejdsfysiologisk og biomekanisk idræts- og sundhedsforskning) Omfang: 15 ECTS Placering: Modulet er placeret på 2. kvarter. Særlige forhold: Modulet er obligatorisk. Mål: Formålet med modulet Anvendt videnskabelig metode er, at den studerende opøver sin viden om og færdigheder i anvendelsen af et afgrænset metodisk-undersøgelsesteknisk område, der anvendes i aktuel forskning af relevans for Idræt og Sundhed. På den baggrund opnår den studerende kompetencer til at reflektere kritisk over specifikke metodiske og tekniske problemstillinger, der udspringer af den videnskabelige praksis, samt valg af videnskabelig metode i forhold til specifikke arbejdsfysiologiske spørgsmål. Udmøntning af praktiske, faglige færdigheder, professionel etik og ansvarlighed er herunder et emne. Kompetencemål: Professionskompetencer: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • opstille forskningsdesign og gennemføre dataindsamling og analyse under hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer • diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder og teknikker i forhold til en konkret problemstilling eller en specifik case. Teoretiske, akademiske kompetencer: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: • redegøre for specifikke teknikkers teoretiske og metodologiske baggrund • forholde sig kritisk-analytisk til indsamling, tilvirkning, behandling og analyse af data • analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater. Kompetencemål: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi) Rev.26. oktober 2015 Side 77 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Under kurset skal de studerende have tilegnet sig praktisk og teoretisk kendskab til målemetoder og analyser af fysisk aktivitet fra celle og muskelniveau til helkrops niveau. Kurset indeholder en gennemgang af metoder til muskel analyser, Elektromyografiske metoder, Kraftmålinger, Bevægelsesanalyse, Måling af energiforbrug og disse metoders styrker og svagheder. Kendskabet til metoderne forventes at være på et niveau, hvor de studerende kan sammensætte en relevant protokol, hvor disse metoder anvendes og diskutere og begrunde de metodiske valg. Indhold: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi) Formålet med undervisningsforløbet med specifik fokus på eksperimentelle, kvantitative metoder er at give de studerende teoretiske og erfaringsbaserede kompetencer dels med udvikling, opbygning og gennemførelse af eksperimentelle studier, og dels med oprensning, bearbejdning og analyse af indsamlet eller eksisterende datasæt. Specifikt fokuseres på at give et indgående kendskab til de laboratoriemetoder og analyser, der anvendes ved IOBs laboratorier indenfor følgende 4 områder: Temaforløb om fysiologiske/biomekaniske metoder: Tema 1. Evaluering af muskelaktivitet baseret på EMG analyse (Karen Søgaard) Tema 2. Måling og analyse af muskelmekanisk funktion hos idrætsfolk, ældre og patienter (Per Aagaard og Lars Hvid) Tema 3. In vitro stimulering af isolerede muskler, samt analyse fluoremetriske- og spektrofotometriske analyser af SR funktion og metabolitter i muskelprøverne (Niels Ørtenblad). Tema 4. Objektiv vs. subjektiv måling af fysisk aktivitet (Paolo Casarotti og Kurt Jensen) Derudover vil der i modulet blive fokuseret på konkrete specialeforberedende aktiviteter. (Gisela Sjøgaard, Karen Søgaard og andre) Undervisningen tager afsæt i den teoretiske og metodiske viden, som de studerende har fået i faget ’Videnskabelig Metode’ på 1. Kvarter og i øvrigt i de udbudte kandidat moduler på Sundhed og idræt. Undervisningsforløbets opbygning i 4 temaer, tilbyder en fordybning i målemetoder, fra celle til helkorpsniveau, der alle som standard anvendes i eksperimentel idrætsfysiologisk forskning på IOB. Som et forløb gennem hele modulet, understøttes det forberedende arbejde til igangsætning af et eksperimentelt speciale. Det er således muligt at udarbejde en konkret specialeprotokol som modulets synopsis og indenfor nogle metoder at gennemføre relevante pilotprojekter med tilhørende analyseplaner. Gennemgående forløb: Udarbejdelse af synopsis og konkrete specialeforberedende aktiviteter. Der arbejdes i grupper med systematiske litteratursøgninger, opstilling af formål og hypotese testning, design af forsøgsprotokol og pilottest, analyseprotokol, og fremstilling af grafer, plots og tabeller. Der er mulighed for at arbejde med forberedelse af egen kommende specialeprotokol. Pilottest af de udarbejdede protokoller gennemføres som praktisk øvelse med fokus på anvendelse af fysiologiske/biomekaniske metoder til bevægelsesanalyse eller kraftmålinger kombineret med elektromyografiske målinger. Gennem hele forløbet arbejdes med præsentation, kritik, tilpasning og detaljering af protokol. Tema 1: Evaluering af muskelaktivitet: EMG metoden præsenteres i forelæsninger med fokus på mere avancerede anvendelses og analyseteknikker. Derudover bliver der indledende foredrag, der dækker andre metoder som NIRS, bevægelsesanalyse og kontinuerlig blodtryksmåling der med fordel kan anvendes samtidigt med EMG. Præsentation af specialeegnede projekter med typiske problemstillinger og hypoteser, hvor elektromyografiske metoder er hensigtsmæssige. Der undervises i den praktiske EMG analyse i programmet ”Hedera” som med fordel kan anvendes i specialer med EMG data. Rev.26. oktober 2015 Side 78 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Tema 2: Måling og analyse af muskelmekanisk funktion hos idrætsfolk, ældre og patienter Analyse af muskelmekanisk funktion og neuromuskulær aktivitet hos idrætsfolk, ældre og patienter. Dette belyses udfra 4 forskellige metodiske tilgange. Metode 1. Bestemmelse af mekanisk muskelfunktion in vivo. Bestemmelse af maximal kontraktil styrke i human skeletal muskel: isokinetisk og statisk dynamometry, evaluering af H:Q-ratio, agonist-antagonist muskel co-contraction, metode til at bestemme hastighed I kraftudvikling (rate of force development: RFD) og maximal power (force plate analysis) Forelæsning: Introduction to assessment methods and validity / reliability issues Metode 2. Neuromuskulær plasticitet ved træning Her præsenteres metoder til at evaluere adaptive ændringer i neuromuskulær funktion induceret ved træning af forskellige populationsgrupper, som athletes, udvalgte patient grupper og ældre borgere. Lecture: Introduction to assessment methods and validity / reliability issues Metode 3. Bestemmelse og evaluering af neuromuskulær funktion: interpolated twitch analysis. Introduktion til bestemmelse af voluntær muskel aktivering (brug af interpolated twitch technique) og denne metodes styrker og svagheder. De studerende får hands-on erfaringer med metoderne og præsenteres for metoder til analyse og fortolkning af resultaterne. Forelæsning: Assessment of voluntary muscle activation - Basic theory behind assessment of voluntary muscle activation (muscle vs nerve stimulation), the twitch interpolation technique (electrical single/doublet/train stimulation, potentiation). Lab exercise: Assessment of voluntary muscle activation using interpolated twitch Metode 4. Digital data sampling og signalanalyse - processing / filtering of recorded data signals. Præsentation af basale elementer indenfor digital dataopsamling og -analyse, herunder A/D converter teknologi, støjfiltrering (lowpass og highpass filtrering), digitale filtertyper indenfor biomekanisk forskning, eksmpler på anvendelse indenfor postural sway analyse og CMJ testning på kraftplatform, filtrering og analyse af muskel EMG signaler, MUAP cancellation, RFD analyse. Tema 3. In vitro stimulering af isolerede muskler, samt analyse fluoremetriske- og spektrofotometriske analyser af SR funktion og metabolitter i muskelprøverne (Niels Ørtenblad). Formålet med denne del af kurset er, gennem praktisk arbejde i laboratoriet, at opnå en indgående praktisk og teoretisk forståelse for anvendelsen af metodespecifikt apparatur og tilhørende analysemetode(r). Indholdet dækker teoretisk baggrund for en række metoder indenfor muskelfysiologien og andre forskningsretninger. Der vil blive præsenteret en række analysemetoder som dels danner baggrund for meget af den viden vi i dag har om muskelfysiologien, og dels er metoder som vi bruger rutinemæssigt i laboratorierne på IOB. En vigtig del er den praktiske anvendelse af disse metoder. Behandling, præsentation og tolkning af data fra udførte eksperimenter vil indgå i denne del. Kurset fokuserer på de anvendte metodernes princip, anvendelighed, overførbarhed til andre metoder og ulemper/usikkerheder og dermed begrænsninger. Her ud over vil undervisningen omhandle modeller og design af projekter til studie af muskelfunktion. Der præsenteres i 3 forskellige øvelser 3 metoder og efter øvelserne forventes fremlæggelse og udregnede resultater, baggrund for metoder, samt spørgsmål. Metode 1. In vitro stimulerede muskler fra rotte. Der dissekeres muskler fra rotter og der ophænge i krafttransducer. Musklerne blive elektrisk-stimuleret ved forskellige protokoller som simulerer fysiskaktivitet og kraftudviklingen vil blive fulgt. Efter stimuleringsprotokollen skal musklerne homogeniseres og præpareres inden de bliver gemt til videre analyse i næste metode. Metode 2. Bestemmelse af sarcoplasmatisk reticulum (SR) Ca2+ optag og frisætningshastighed. Under øvelsen præsenteres en fluoremetrisk metode til bestemmelse af SR Ca2+ optagelses- og frisætningshastighed, målt på SR vesikler fra muskelhomogenat fra øvelse 1. Metoden benytter sig af en teknik der vi af Ca2+ følsomme fluorescende stoffer gør det muligt at måle Ca2+ koncentrationer med en høj tidsmæssig opløselighed og stor nøjagtighed. Øvelsen starter med 45 min teori om principperne for spektrofotometri og fluoremetri, samt metodernes anvendelighed. Rev.26. oktober 2015 Side 79 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Metode 3. Bestemmelse af musklens ATP og PCr indhold. Øvelsen vil præsentere metoder til, at bestemme ATP og PCr indhold i musklerne fra øvelse 1. Øvelsen benytter sig af klassiske spektrofotometriske principper. Metabolitterne bestemmes ved et koblet assay, hvor man kan estimere metabolit indholdet ved at koble det til NADH forbrug, som kan bestemme spektrofotometrisk. Tema 4: Objektiv vs. subjektiv måling af fysisk aktivitet (Paolo Casarotti og Kurt Jensen) I dette tema gennemgås måling af fysisk aktivitet ved brug af accelerometre til at evaluere energy forbrug og efficiency valideret mod 'Golden standard' oxygen uptake (Douglas Bag Metoden) eller online metabolic Card. Der vil blive arbejdet specialeforberedende med præsentation af potentielle problemstillinger og ideer til specialearbejder. Temaet vil dække bestemmelse af Oxygen uptake (max and submax) og beregning af arbejds efficiency med brug af Douglas Bag + Online system (TBD) HR monitor, Blood lactate. Accelerometre bliver gennemgået som metode til evaluering af mechanisk arbejde. Der arbejdes med anvendelsen af GT3X+W accelerometer placeret på hofte, håndled, trunkus – med analyse separate for højre og venstre. Metoderne vil blive præsenteret både i forelæsninger og som øvelser. Øvelserne vil inkludere målinger under Level walking, og gang og løb med forskellige stigninger og hastigheder. General undervisningsform: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi) Der arbejdes i dele af modulet problemorienteret ud fra de studerendes specialesynopsis i forhold til at opstille et passende studiedesign og anvende passende metoder i mindre grupper af studerende. Vi forventer at den studerende før modulets forløb har gjort sig overvejelser om emne for speciale og der vil på kurset blive taget udgangspunkt i konkrete mulige speciale emner. Indenfor de 4 temaer bliver der givet forelæsninger om de specifikke metoder og om de mere generelle overvejelser og principper ved laboratoriearbejde. Der suppleres med en afveksling af gruppearbejde, fremlæggelser, for nogle temaer øvelser i laboratoriet og tilhørende dataanalyse eller demonstrationer. Øvelserne udføres af de studerende, men under vejledning af den ansvarlige for øvelsen. Vi forventer, at de studerende aktivt deltager under øvelserne både med den praktiske udførelse og med spørgsmål og kommentarer og arbejder selvstændigt med de specialeforberedende pilotstudier. E-learn platform og litteratur: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi) Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, tidsplan og resultater fra øvelser kan findes. Liste over anbefalet litteratur, der vil blive suppleret gennem kurset: Tema 1 1. Søgaard K, Olsen HB, Blangsted AK and Sjogaard G (2014). Single motor unit firing behaviour in the right trapezius muscle during rapid movement of right or left index finger. Frontiers in Human Neuroscience. 8:881. doi: 10.3389/fnhum.2014.00881 2. Taylor J. L., Olsen, H. B., Sjøgaard, G., and Søgaard, K. (2009) Voluntary activation of trapezius measured with twitch interpolation. J Electromyogr Kinesiol. 19 (2009) 584– 590 3. Søgaard, K (1995) Motor unit recruitment pattern during low-level static and dynamic contractions. Muscle Nerve 18:292-300 4. Johansen TI, Samani A, Antle DM, Côté JN, Madeleine P. Gender effects on the coordination of subdivisions of the trapezius muscle during a repetitive box-folding task. Eur J Appl Physiol. 2013 Jan;113(1):175-82. 5. Juul-Kristensen B, Clausen B, Ris I, Jensen RV, Steffensen RF, Chreiteh SS, Jørgensen MB, Søgaard K. Increased neck muscle activity and impaired balance among females with whiplash-related chronic neck pain: a cross-sectional study. J Rehabil Med. 2013 Apr;45(4):376-84. Rev.26. oktober 2015 Side 80 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 6. Stashuk D, Farina D and Søgaard K: Decomposition of intramuscular EMG signals. Chapter 3 in “Electromyography: physiology, engineering and non-invasive applications” Eds. Merletti R amd Parker P. IEEE Press 2004. 7. D. Farina, R. Merletti, C. Disselhorst-klug). Multi-channel techniques for information extraction from the surface emg. Chapter 7 in “Electromyography: physiology, engineering and non-invasive applications” Eds. Merletti R amd Parker P. IEEE Press 2004. 8. Lisa M. K. Chin, John M. Kowalchuk, Thomas J. Barstow, Narihiko Kondo Tatsuro Amano, Tomoyuki Shiojiri and Shunsaku Koga. The relationship between muscle deoxygenation and activation in different muscles of the quadriceps during cycle ramp exercise. J Appl Physiol 111:1259-1265, 2011. 9. Søgaard K, Blangsted AK, Hansen L, Nielsen PK, Vedsted P, Andersen LL, Sjøgaard G. Changed activation, oxygenation, and pain response of chronically painful muscles to repetitive work after training interventions: a randomized controlled trial. Eur J Appl Physiol. 2012 Jan;112(1):173-81. Tema 2 1. Jakobsen MD, Sundstrup E, Randers MB, Kjær M, Andersen LL, Krustrup P, Aagaard P. The effect of strength training, recreational soccer and running exercise on stretchshortening cycle muscle performance during countermovement jumping. Hum. Mov. Sci. 31, 970-86, 2012 2. Thorlund JB, Michalsik LB, Madsen K, Aagaard P. Acute fatigue-induced changes in muscle mechanical properties and neuromuscular activity in elite handball players following a handball match. Scand. J. Med. Sci. Sports 18, 462-472, 2008 3. Caserotti P, Aagaard P, Larsen JB, Puggaard P. Explosive heavy-resistance training in old and very old adults: changes in rapid muscle force, strength and power. Scand. J. Med. Sci. Sports 18, 773-782, 2008 4. Pearson SJ, Young A, Macaluso A, Devito G, Nimmo MA, Cobbold M, Harridge SD. Muscle function in elite master weightlifters. Med Sci Sports Exerc. 34, 1199-1206, 2002 5. Van Cutsem M, Duchateau J, Hainaut K. Changes in single motor unit behavior contribute to the increase in contraction speed after dynamic training in humans. J. Physiol. 513.1, 295-305, 1998 6. Griffin L, Cafarelli E. Transcranial magnetic stimulation during resistance training of the tibialis anterior muscle. J Electromyogr Kinesiol 17, 446–452, 2007 7. Aagaard P, Simonsen EB, Andersen JL, Magnusson P, Dyhre-Poulsen P. Increased rate of force development and neural drive of human skeletal muscle following resistance training. J Appl Physiol. 93, 1318-1326,2002 8. Petrella JK, Kim JS, Tuggle SC, Bamman MB. Contributions of force and velocity to improved power with progressive resistance training in young and older adults. Eur. J. Appl. Physiol. 99, 343–351, 2007 Tema 3 10. Ørtenblad N, Sjøgaard G, Madsen K. Impaired sarcoplasmic reticulum Ca2+ release rate after fatiguing stimulation in rat skeletal muscle. J Appl Physiol. 2000, 89(1):210-7. 11. Ørtenblad N, Macdonald WA, Sahlin K. Glycolysis in contracting rat skeletal muscle is controlled by factors related to energy state. Biochem J. 2009, 420(2):161-8. 12. Harris, Hultman and Nordesjø. Glycogen, Glycolytic Intermediates and High-Energy Phosphates Determined in Biopsy Samples of Musculus Quadriceps Femoris of Man at Rest. Methods and Variance of Values. Scand J Clin Lab Invest. 1974 33(2):109-20. (KUN METODE AFSNIT.) 13. Ørtenblad et al. Role of glycogen availability in sarcoplasmic reticulum Ca2+ kinetics in human skeletal muscle. Journal of Physiology 2011, 589(3):711-25. Rev.26. oktober 2015 Side 81 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 14. Allen, Lamb and Westerblad. Skeletal muscle fatigue: cellular mechanisms. Physiol Rev. 2008, 88(1):287-332. 15. Handbook of Fluorescent Probes and Research Chemicals. Haugland, R. 6th edition, 1996. Introduction to Fluorescence Techniques. 16. Principles of Spectrophotometry, Fra: spotlite.nih.gov/assay/index.php/Section17 Spectrophotometry, Basic Biochemical Methods, kap. 3, Alexander & Griffiths, 1993. 17. http://www.chm.davidson.edu/vce/spectrophotometry/Spectrophotometry.html Tema 4 9. Brooks, A. G., S. M. Gunn, R. T. Withers, C. J. Gore and J. L. Plummer (2005). "Predicting walking METs and energy expenditure from speed or accelerometry." Medicine and Science in Sports and Exercise 37(7): 1216-1223. 10. Gladden, L. B., J. W. Yates and E. T. Howley (2012). "Who Needs a Bag?" Medicine and Science in Sports and Exercise 44(2): 288-289. 11. Gore, C. J., R. K. Tanner, K. L. Fuller and T. Stanef (2013). Determination of Maximal Oxygen Uptake (VO2max). Physiological Test for Elite Athletes. Australia, Australian Institute of Sport: 103-122. 12. Hopker, J. G., S. A. Jobson, H. C. Gregson, D. Coleman and L. Passfield (2012). "Reliability of Cycling Gross Efficiency Using the Douglas Bag Method." Medicine and Science in Sports and Exercise 44(2): 290-296. 13. Plasqui, G., A. G. Bonomi and K. R. Westerterp (2013). "Daily physical activity assessment with accelerometers: new insights and validation studies." Obesity Reviews 14(6): 451-462. Eksamen: Afleveret skriftlig synopsis og efterfølgende mundtlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Ekstern censur Tidsforbrug: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi) Undervisning: 92 KT Eksamen: 1 KT Tidsplan: Anvendt Videnskabelig metode. Efteråret 2015 Detaljeret plan bliver lagt på E-learn. Intro til modul ved Karen Søgaard Uge 47 Karen Søgaard og Gisela Sjøgaard Generel introduktion til modulet Anvendt Videnskabelig metode og Tema 1. Forelæsning med introduktion til protokolskrivning, hypotese testning og powerberegning. Inddeling i grupper udfra valg af emne for arbejdsprotokol under modulet (Speciale-planer). Fremlæggelser med konstruktiv kritik og indspil til hinanden. Fremlæggelse af eksempler på specialer der er i gang. Uge 48 og 49 Per Aagaard Tema 2 Forelæsning og introduktion til tema ”Måling og analyse af muskelmekanisk funktion hos idrætsfolk, ældre og patienter. Forelæsninger, gruppearbejde og fremlæggelser Rev.26. oktober 2015 Side 82 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Uge 50-51: Niels Ørtenblad Tema 3. Forelæsning og øvelser. Lab øvelse 1. In vitro stimulering. Lab øvelse 2. Fluoremetriske-analyser af SR funktion i muskelprøverne Lab øvelse 3. Spektrofotometriskanalyse af metabolitter i muskelprøverne Uge 1: Tema 4 (Kurt og Paolo) Intro til ”Objektiv vs. subjektiv måling af fysisk aktivitet” Øvelser og databearbejdning i Lab Forelæsning og præsentation Uge 2: (Karen Tema 1) Evaluering af muskelaktivitet baseret på EMG analyse. Introduktion til Hedera som EMGanalyseprogram. Alle grupper: fremlæggelser resultater fra pilotforsøg og revideret protokolbeskrivelse. Opsamling og afrunding af modulet. Eksempler på eksamen og mulighed for spørgsmål. Sideløbende med gennemgangen af tema 1-4 arbejdes med skrivning af analyseplan i protokol, fremlæggelse og kritik. Der gennemføres hvor det er muligt pilotforsøg udfra de udarbejdede protokoller og diskuteres databearbejdning og praktisk anvendelse af f eks Hedera analyseprogram, statistik programmer og excell/grafer. Modulansvarlig: Karen Søgaard Undervisere: Per Aagaard Niels Ørtenblad Paolo Casarotti Kurt Jensen Lars Hvid Henrik Baare Olsen Gisela Sjøgaard Karen Søgaard Modulsekretær: Ulla Rytter Rev.26. oktober 2015 Side 83 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Anvendt videnskabelig metode (Spor 4, Kvalitative metoder i humanistisksamfundsvidenskabelige idræts- og sundhedsforskning) Omfang: 15 ECTS Placering: Modulet er placeret på 2. kvarter. Særlige forhold: Modulet er obligatorisk. Mål: Formålet med modulet Anvendt videnskabelig metode er, at den studerende opøver sin viden om og færdigheder i anvendelsen af et afgrænset metodisk-undersøgelsesteknisk område, der anvendes i aktuel forskning af relevans for Idræt og Sundhed. På den baggrund opnår den studerende kompetencer til at reflektere kritisk over specifikke metodiske og tekniske problemstillinger, der udspringer af den videnskabelige praksis, samt valg af videnskabelig metode i forhold til specifikke cases. Udmøntning af praktiske, faglige færdigheder, professionel etik og ansvarlighed er herunder et emne. Det faglige indhold fordeler sig på en række kvalitative metodologiske tilgangsvinkler med tilhørende konkrete metoder og teknikker. Den studerende arbejder i praksis med at tilvirke datamateriale ved hjælp af kvalitative interviews, deltager- og/eller videoobservationer, dokument- og kildeindsamling samt casestudier. Det tilvirkede datamateriale bearbejdes og analyseres undervejs i forløbet. Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: - specifikke teknikkers teoretiske og metodologiske baggrund hvorledes krav om transparens og konsistens håndteres i forhold til forskellige metodologiske valg Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - opstille forskningsdesign og gennemføre generering og analyse af empiri under hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder og teknikker i forhold til en konkret problemstilling eller en specifik case Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Rev.26. oktober 2015 Side 84 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 - forholde sig kritisk-analytisk til generering, tilvirkning, behandling og analyse af empiri analysere og vurdere egne og andres forskningsresultat Indhold: Det faglige indhold i dette temaforløb fordeler sig på en række kvalitative metodologiske tilgangsvinkler med tilhørende konkrete metoder og teknikker. Der arbejdes i praksis med forskellige tilgange til kvalitative interviews, deltagerobservation, tekst-/dokumentanalyse og casestudier. Endvidere arbejdes der løbende ud fra den enkelte studerendes specialesynopsis. En synopsis der kan tage forskellige drejninger alt afhængig af hvad de forskellige metodologiske/metodiske tilgange lægger op til. Temaforløbet er opdelt i fire underforløb: 1) Et 1-ugesforløb med fokus på forskellige overordnede metodologiske tilgange til kvalitativ forskning. Centrale videnskabsteoretiske positioner og begreber ridses op, og tematiseres i forhold til forskellige former for studiedesign og anvendelse af konkrete metoder indenfor det kvalitative forskningsfelt. Det forventes at den studerende har første udkast til specialesynopsis færdigt efter den første uge. 2) Et knap 3-ugers forløb med særligt fokus på sociologiske, historisk relaterede og diskursanalytiske metoder. I krydsfeltet mellem historie og sociologi arbejdes der primært med dokument- og kildeanalyse, diskursteori, genalogi og institutionel teori. Det klargøres hvilke forskellige videnskabsteoretiske præmisser de forskellige traditioner bygger på, og der arbejdes i praksis med hvad det betyder for helt konkrete analyser af empirisk materiale. De studerende skal igennem forløbet bl.a. generere eget selvstændigt empirisk materiale og analysere dette. Analyse af tekster i bred forstand (herunder fx også arkitektur og design) og forskellige former for data bliver de typiske former for empirisk materiale, der arbejdes med. 3) Et godt 3-ugers forløb med særligt fokus på interviews, observationer og case-studier (inklusiv etnografisk feltarbejde) og de videnskabsteoretiske præmisser, som disse metoder på forskellig vis fungerer i sammenhæng med. Forskerens rolle diskuteres løbende i forhold til de forskellige metodologiske valg og de metoder, der bliver præsenteret i denne del af forløbet. Der arbejdes med, hvordan den aktuelle case, felten og et fler-stedet feltarbejde kan etableres, og med hvordan diverse problematikker forbundet med anvendelsen af ’aktiv’ såvel som ’passiv’ deltagerobservation kan håndteres. I forbindelse med deltager-observation indgår praktiske øvelser såvel som videnskabsteoretiske relaterede overvejelser om, hvad det vil sige at man genererer empiri. Endvidere inkluderes der metodologiske overvejelser, der er specielt relevante i forbindelse med henholdsvis fænomenologi, sanse-etnografi og auto-etnografi. I forbindelse med håndteringen af forskellige interviewformer introduceres elicitations-teknikker ligesom anvendelsen af videooptagelser kort berøres. Derudover arbejdes der særskilt med, hvordan en interview-guide udarbejdes og anvendes i forskellige former for interviews og hvordan man transskriberer interviews. Ligeledes introduceres det kvalitative analyseprogram NVivo i sammenhæng med forskellige måder at kode noter og transskriptioner på. Antropologisk, fænomenologisk og narrativt orienterede analyser berøres – og forskelle fremhæves. 4) Et 1-ugesforløb med fokus på etik, opsamling af indholdet fra de foregående uger samt forberedelse til eksamen Undervisningsform: Undervisningen foregår ved en kombination af forelæsninger og øvelser. Desuden arbejdes der undervejs med generering, bearbejdning og analyse af empiri. Den studerende skal således være Rev.26. oktober 2015 Side 85 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 klar på at forberedelsen til undervisningen både inkluderer tekstlæsning samt praktisk forskningsrelateret arbejde som eksempelvis observation, renskrivning af noter, interviews, transskription osv. E-learn platform og litteratur: Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, læseplan og dele af læsepensum kan findes. Grundbøger der anvendes: Hammersley, Martyn og Paul Atkinsen (2007): Etnography, Routledge: New York Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (2010): Kvalitative metoder, Hans Reitzels Forlag: København (samme grundbog anvendes i faget Videnskabelig Metode – 1. kvarter på kandidatuddannelsen) Hastrup, K.,Rubowk, C. og Tjørnhøj-Thomsen, T. (2011) Kulturnanlyse – kortt fortalt. Frederiksberg: Samfundslitteratur Ravn, Susanne og Hansen, Jørn (2013): Tics, træning og tango – bevæggrunde for bevægelse. Odense: Syddansk Universitetsforlag (bestilles via forlagets hjemmeside). Derudover vil en række relevante artikler indgå. Disse bliver lagt på e-learn – eller skal downloades via elektroniske tidsskrifter, Universitetsbiblioteket, når det er muligt. Vil fremgå af undervisningsplanen. NB: Grundbøgerne kan købes i SDU studenterboghandelen, dog kan Tics, træning og tango med fordel bestilles via forlagets hjemmeside. Det kvalitative analyseprogram NVivo kan downloades via E-learn (PC såvel som Mac version findes) Eksamen: Kombineret prøve på baggrund af en udarbejdet synopsis på fire sider ved individuel opgave eller 4+2 ved gruppeopgaver (max 3 i en gruppe og altså max 8 sider ved en gruppeopgave). Ved den mundlige del af eksamen tages der udgangspunkt i synopsis, men der eksamineres også bredt i hele pensum. Den mundtlige del af eksamen (30 minutter pr. studerende) afvikles som en individuel prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Ekstern censur Afleveringsdato for synopsis den 11. januar mundtlig eksamen den 19, 20, 21 og 22. januar. Tidsforbrug: Undervisning: 64 KT – ca. 296 AT (inklusiv KT) Eksamen: 1 KT – ca. 41 AT (inklusiv KT) Modulansvarlig: Lektor Susanne Ravn: sravn@health.sdu.dk, tlf. 65 50 34 68 Professor Jørn Hansen: jhansen@health.sdu.dk tlf. 65 50 34 59 Rev.26. oktober 2015 Side 86 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Undervisere: Primærundervisere: Lektor Susanne Ravn og professor Jørn Hansen Gæsteundervisere: Post doc. Evald Iversen, ph.d.-studerende Anders Bank Lodahl, ph.d.studerende Andreas Küttel, Ph.d.-stipendiat Torben Hansen og Ph.d. stipendiat Louise Kamuk Rev.26. oktober 2015 Side 87 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Studieguide for ”Idræt & design – produktudvikling og social forandring” Kurset indgår i en konstituerende valgpakke og har således et tværfagligt udgangspunkt. Rev.26. oktober 2015 Side 88 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Introduktion til Idræt og Design Vores verden er i konstant udvikling, og i dag er Danmark i langt mindre grad en tidligere en producerende nation. Vi har udliciteret det meste af masseproduktionen til Østeuropa og Kina, og skaber nu vores eget grundlag for forbrug gennem at tænke nye produkter og services. Der er ingen tvivl om at det vil ændre sig. Nye produktionsmetoder med 3D printere og større grad af automatisering i al produktion gør det muligt at lave mere dedikerede produkter til en lav pris, så fordelene ved den industrielle tilgang i nogen grad udviskes. Men med alle disse forandringer følger også at vi har fået udviklet et samfund, hvor vi bliver mere og mere usunde og stillesiddende. Derfor er vi nødt til at genskabe den verden vi lever i på ny – eller sagt med andre ord (re-)kreerer den – altså omskabe praksis og til dels nyskabe teknologi i denne, vores verden. Det er det, vi skal tilegne os kompetencer til at kunne i modulet – designe en anden verden – godt nok i små bidder, og for vort vedkommende specielt med fokus på sport, bevægelse, læring og sundhed. Det andet perspektiv vi vil have et øje til er, hvordan vi kan skabe en entreprenant kultur og forme start-up virksomheder i en såkaldt tåget fremtid. Dette vil være vores vision at vi kan skabe grundlag for etablering af virksomheder, der er med til at forme fremtiden. Dette støtter tillige op om samfundets ønske om at vi som kreativ nation fortsat kan og vil være værdiskabende, også inden for det idræts-, lærings- og sundhedsfaglige felt. Nedenfor figur 1 er udtryk for den sammenhæng som kursets forskellige dele har til hinanden. Det er samtidigt en skitse over, hvordan Human Movement Computer Interaction HMCI som udviklings- og forskningsområde defineres i kurset. Notat om HMCI findes på e-learn. Figur 1 Model for Idræt & Design Med afsæt i den skitserede samfundsudvikling, er det opfattelsen i modulet, at design og innovation i bevægelse, sundhed og idrætsundervisning gennem årene har fået en mere fremtrædende rolle. Det gælder såvel udvikling af nye produkter og services som forandring af social praksis i formidling af idræt og sundhed. Disse begreber såvel som entreprenørskab og kreativitet vil blive diskuteret og defineret. Ligeledes vil der i teori og praksis blive arbejdet med forskellige design og kreativitetsmetoder, og de vil blive afprøvet som metode i innovation af mock-ups og »rapid prototypes« af produkter, services eller social praksis i idræt. Centrale spørgsmål i modulet vil blandt andet være: • • Hvordan bruger og udnytter vi den viden som forskning og teori inden for fysisk aktivitet, læring og bevægelseskultur kommer frem til? Hvad er brugbart, og hvordan kan det implementeres i dagligdags praksis, der tillige på mange felter er blevet digitaliseret og teknologiseret. Følgende spørgsmål vil således også være interessante: • • Hvilke metoder kan bringes i anvendelse, når ny praksis med idræt, bevægelse og fysisk aktivitet ønskes styrket eller indgå i andre praksiskontekster eller på nye måder i eksisterende praksisser? Hvordan kommunikeres i den digitale verden, når omdrejningspunktet er idræt, bevægelse og læring? Rev.26. oktober 2015 Side 89 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 • • Hvordan designer vi, for at viden kan skabe forandring? Hvordan kan entreprenørskab i idræt og bevægelse være en reel mulighed? Derfor tager kurset tillige afsæt i, at designmetoder er af værdi i både produkt- og serviceudvikling og social forandring, hvorfor teori om og praksis i kreativitet og ideudvikling samt organisering af den innovative proces indgår. Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 2. kvarter (november-januar 2015-16). Formål Formålet med modulet er at opnå viden om og kompetence i at kunne designe i idræts-, sundheds- og bevægelsesaktiviteter. Målet er at den studerende kan anvende denne viden i relation til fysisk aktivitet samt igangsætte, analysere og vurdere processer i udvikling af produkter og services. Endvidere at opnå eller styrke kompetencer til at igangsætte og designe socialt innovative processer knyttet til formidling og læring i idræt med et afsæt i interaktionen mellem teknologi og menneskelig bevægelse. Kompetencemål Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: • • • • designtænkning og -metoder samt design research innovations- og kreativitetsteorier samt social forandring inden for feltet idræt, bevægelse og læring teorier om fysisk aktivitet i undervisningen og kropslig forankret læring interaktionsdesign og programmering med afsæt i forskellige typer af digital / analog kommunikation Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende: • • • kunne demonstrere og arbejde med designprocesser i udvikling af produkter, services og social innovation af idræts- og sundhedsaktiviteter i relation til det gennemførte projektarbejde kunne anvende og vurdere brugen af udvalgte teorier om fysisk aktivitet og læring, såvel naturvidenskabeligt som humanistisk og samfundsvidenskabeligt på basalt niveau kunne udvikle interaktionsdesign og fremstille og teste en prototype. Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende: • i et design research perspektiv kunne analysere og vurdere designprocesser og teknologiske præmisser i forbindelse med udvikling af produkter og services i idræt. Rev.26. oktober 2015 Side 90 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Indhold Der vil blive gennemgået forskningsbaserede eksempler på forløb med produkt- og servicedesign samt social design i idræt og sundhed. Et centralt tema vil være viden, der handler om fysisk aktivitet og læring, og den bliver behandlet både fra et naturvidenskabeligt udgangspunkt og fra et humanistisksamfundsvidenskabeligt (embodied) perspektiv. Denne viden kobles i en treklang med viden om designprocesser og -forskning samt viden om digital teknologi. Som inspiration til projektarbejdet inddrages cases med eksempler på udvikling af mock-up og testmodeller af net-services eller apps i forhold til idræt og sundhed samt udvikling af bevægelsesstimulerende rum og inventar. Kurset vil bestå af en halvdel, hvor der arbejdes med: • • • Teori om design, entreprenørskab og innovation samt praksis i designprocessen Teori om fysisk aktivitet og læring samt kropsligt forankret læring og embodiment Teori om programmering, interaktionsdesign og kommunikationsteori Den anden halvdel af kurset vil bestå af et gruppebaseret design- og innovationsforløb, hvor de tre områder kombineres i varierende omfang i et projektarbejde med udgangspunkt i produktudvikling i et idræts-, bevægelses- eller sundhedsmiljø og dertil hørende arbejde med teoretisk fundament for det specifikt valgte tema. Det vejlederstøttet projektarbejde knytter sig til et samarbejde med en ekstern partner og teoriarbejde om det valgte emne. Det idrætsfaglige emne, der indgår som inspiration i modulet kredser om emnet »Fysisk Aktivitet i undervisningen« og »Kropsligt Forankret Læring« (embodiment). Dette kommer til udtryk ved at der i år tilbydes mulighed for projektarbejde inden for tre områder: 1. Temaet fysisk aktivitet og læring på erhvervsskoler og i samarbejde med virksomheder. 2. Der vil for eksempel være et projekt om udvikling af digitale lære- og træningskoncepter for handicappede elever på Egmont Højskolen. 3. Endvidere vil det være befordrende, hvis den studerende møder til kurset med en identificeret mulighed for innovativ udvikling af et produkt eller en service, der dækker et kendt behov i et bevægelsesrelateret praksisfelt. Her kræves det at samarbejdspartneren er identificeret, så projekt kan indledes fra start af kurset. Strukturen vil være at ca. En tredjedel af grupperne vil arbejde i hver af de skitserede områder. På dette grundlag vil dele af instituttets innovationsforskning indgå som cases og danner grundlag for projektarbejdet. Med ovenstående tager kurset afsæt i at designmetoder er af værdi i både produktudvikling og social forandring, hvorfor teoretisk indsigt såvel som praktisk erfaring indenfor kreativitet og ideudvikling samt organisering af den innovative og entreprenante proces indgår i kurset. Undervisningsform Modulet er fortrinsvis organiseret som seminarer á 4-8 timers varighed, hvor tyngden af seminarene er placeret i starten af kurset. Seminarerne bygges op af vekselvirkning mellem mindre forelæsninger, gruppearbejde om cases, holdtimer med studenterinvolverende aktiviteter og øvelser. Forberedelsen til og bearbejdningen af seminarerne vil inkludere individuel læsning og opgaver i arbejdsgrupper. Dertil kommer en ugentlig vejledningsgang i projektgrupper. Sideløbende med dette, gennemføres projektarbejde, hvor der samarbejdes med en virksomhed, organisation / forening eller institution om udvikling af et produkt eller en service. Rev.26. oktober 2015 Side 91 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 E-learn platform Der oprettes et forum på E-learn til modulet. På e-learn ligger ligeledes artikler og kapitler fra bøger, som anvendes i undervisningen og som kan downloades i løbet af modulet. Her forefindes ligeledes opgaver og materialer fra undervisningen. Desuden opfordres de studerende til at anvende e-learn til kommunikation internt i projektgrupperne, for at styrke vejlederfunktionen og -processen. Litteratur NB: Forudsætning for at deltage i kurset er at den studerende har læst bogen – se: Ide- og kreativitetsværktøjet ”Den Kreative Platform i skolen” af: Søren Hansen og Christian Byrge, hent fra: http://vbn.aau.dk/files/52369437/Den_kreative_platform_i_skolen.pdf. Endelig litteraturliste og læseplan vil være tilgængelig på e-learn senest to uger inden modulets start. Forventeligt læsepensum pr. Undervisningsuge er i gennemsnit: ca. 120 sider. Projektopgave og mock-up Opgaven er en gruppeopgave, hvor man skal være mellem 2 og 4 medlemmer i gruppen. Opgavens omfang er max 30.000 anslag (max. 14 normalsider) ved 2 studerende i gruppen, max. 40.000 anslag (max. 18 normalsider) ved 3 eller 4 studerende i gruppen. Omfanget er inkl. indholdsfortegnelse og noter. Litteraturlisten kommer derudover. Opgavens forside skal indeholde: Titel, navn(e) på forfatter(e), navn på vejleder(e), antal anslag samt afleveringsdato. Sammen med opgaven afleveres til investorkonferencen en mock-up / prototype, enten i form af videocase eller en model eller en skitse af model, der indgår som en del af det innovative arbejde. Fokus i opgaven skal være analyser af den innovative kontekst relateret til projektarbejdet, herunder redegørelse og analyse af muligheden eller behovet for produktudviklingen eller interventionen. Der bør således indgå kritiske diskussioner af praksis og relevant teori i forhold til opgavens emne. I samarbejde med vejleder udvælges et eller to tema som der fokuseres på i opgaven. Derudover skal opgaven vise, at den studerende kan reflektere over egen innovationsproces med inddragelse af de teorier, som undervisningen har indeholdt. Opgaven skal være aktivt understøtte af designprocessens visualiserende og konkretiserende elementer. Endvidere skal, som bilag, indgå workshopdrejebøger, metodekort mm. I opgavens perspektivering skal der formuleres 3 problemorienterede spørgsmål, divergerende opfattelser eller paradokser, som skal fungere som udgangspunkt for oplægget ved den individuelle mundtlige prøve. Opgaven bør indeholde: • Videnskabelig baggrund for den innovative praksis. • Kort beskrivelse af mock-up / (rapid)-prototype. Modellen vises i øvrigt frem ved en minikonference. Fremvisningen kan bestå af én eller kombination af følgende 3 former / elementer: o Fysisk model / teknisk model af artefaktet / konceptet (eller kombinationer af disse). o Visuel præsentation af et produkt- eller servicekonceptet. o Præsentation af medvirken til faciliterende funktion i et udviklingsforløb i social forandring (intervention). • Procesbeskrivelse (hvor der ikke tages udgangspunkt i »og-så« beskrivelser – det vil sige procesbeskrivelsen skal være teoribaseret). Rev.26. oktober 2015 Side 92 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 • • • Kritisk vurdering af og refleksion over designprocessen – gerne med afsæt i et problemfelt inden for design research. Vidensbaseret kritisk vurdering af forandrings- og/eller produktpotentialet (validering). + bilag: o designbrief o drejebog for designworkshops o udviklede og anvendte metodekort o den udviklede procesplan / tidsplan for innovationsforløbet samt o skitser, kodebilag mm. o logbog over gennemførte aktiviteter Prøve Modulet afsluttes med en kombineret prøve. Prøven består af demonstration af en praksis, evt. gennem video eller et produkt- eller en service-mock-up samt en skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig prøve med ekstern censur alternerende med intern censur. Der gives en samlet karakter for den kombinerede prøve, herunder en vurdering / validering af kvaliteten og potentiale (innovationshøjde og realiseringsgrad) af den udviklede mock-up (social praksis, servicekoncept eller produkt). I både demonstrationen og opgaven og ved det mundtlige forsvar lægges der vægt på, at den studerende kan beskrive og analysere såvel design konteksten eller den sociale forandringskontekst og designmetoden samt et interaktionsdesign, hvis det indgår, herunder koble praksis og teori i forhold til det afviklende projektarbejde. Endvidere lægges der vægt på, at den studerende kan indgå i designteoretiske samt videns- og teoribaserede diskussioner, herunder at reflektere over egen læreproces i gruppen. Den mundtlige prøve afvikles som kombineret gruppe- / individuel prøve og er berammet til 40 minutter inkl. votering pr. studerende. Eksaminationen indledes med, at de studerende holder et gruppeoplæg (pitch) på en samlet varighed af maksimalt 5 minutter pr. studerende, som tager udgangspunkt i det gennemførte designforløb (denne del indgår i de 40 min.). Denne del af eksamen er til forhandling om, hvilken form den skal have. Derefter gennemføres en individuel eksamination af 25 minutter varighed med hver studerende i gruppen. Denne eksamination vil både handle om kritisk refleksioner i forhold til opgaven samt orientering i kursets øvrige litteratur. Minimum 50 sider og op til 200 sider af pensum skal erstattes af temaspecifik litteratur for jeres konkrete projekt. Endvidere skal litteratur fra alle videnstemaer indgå i petitum (jeres samlede og herunder også selvvalgte pensum skal have et omfang af minimum 600 sider). Bedømmelse Bedømmelse følger bestemmelserne omkring 7 trins-skalaen. Karakteren ’12’ opnås, når den studerende viser en dyb forståelse og viden i overensstemmelse med kursets generelle mål og opfylder de beskrevne kompetencemål med kun få og ubetydelige mangler. Modulansvarlig Modulet udbydes af forskningsenheden Idrætspædagogik og Sportspsykologi. Fagansvarlig er: Lektor Lars Elbæk – lelbaek@health.sdu.dk IOB-undervisere på modulet er: Lektor Lars Elbæk – lelbaek@health.sdu.dk Jørgen Jakob Friis – jjfriis@health.sdu.dk Instruktor: Buster Skyum Rev.26. oktober 2015 Side 93 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Tidsplan for og opbygning af undervisning Uge Fælles tværvidenskabelig del Underviser Arbejdsform KT 46 Introduktion til kurset. Gennemgang af CIS-modellen. Lars og besøg af øvrige undervisere Et seminar á 4 lektioner + 2 lektioner til gruppedeling 8 15 Opstart på projektarbejde og gruppeinddeling Jørgen Jakob 2 lektioner Designværktøjer og designtænkning samt metoder i konceptudviklingsworkshop til erhvervsskoleprojekt Teknologiseminar 1 Lars Et seminar á 4 lektioner 4 8 Jørgen Jakob 4 timer Lars Et seminar á 4 +1 Teknologi – Introduktionsforelæsning: 46 46 Øv. AT 4 10 1 10 / 10 4 5 / 10 (4) 10 / 5 Øvelser i programudvikling 1 (alle) 47 Præsentation af designeksempler – samt kreativitet – hvad er det? Introduktion til Fysisk aktivitet og Læring I Vejledning 47 48 Teknologi seminar 2 Jørgen Jakob Vejledning 1 lektion/gruppe Jørgen Jakob Alle: 2 timer Øvelser i programudvikling 2 Hold 1 Hold 1 3 timer Øvelser i programudvikling 2 Hold 2 Hold 2 3 timer Et seminar á 4 lektioner 4 Designtænkning og design research – del 1 Øvelser i programudvikling 3 Lars 4 48 Øvelser i programudvikling 3 Jørgen Jakob Hold 2 4 timer 4 5/5 48 Teknologiseminar 3 Jørgen Jakob Alle: 2 time 4 10 / 5 Hold 1 4 timer Hold 1 3 timer Hold 2 3 timer Øvelser i programudvikling 4 Hold 1 Øvelser i programudvikling 4 Hold 2 49 Designtænkning og design research – del 2 Lars Et seminar á 4 lektioner 4 49 Aktive hjerner – bliver vi kloge af at bevæge os? Del 2 Lars Et seminar á 4 lektioner 4 Et seminar á 4 lektioner 4 Vejledning 50 Embodied learning – bliver vi kloge af at bevæge os? Del 3 10 / 5 1 10 / 10 Vejledning 1 lektion/gruppe Lars 10 / 10 Vejledning 1 lektion/gruppe 50 Øvelser i programudvikling 5 Jørgen Jakob Hold 1 3 timer 3 5 / 10 1 10 / 10 Hold 2 3 timer Vejledning 50 Inddragelse i designprocesser Rev.26. oktober 2015 Lars Et seminar á 3 + 2 lektioner 5 Side 94 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 51 Teknologiseminar 4 Jørgen Jakob Vejledning 1 lektion/gruppe Entreprenørskab og intreprenørskab Lars Elbæk Et seminar á 4 + 1 pr gr. Jørgen Jakob 51 Pitch og præsentationstræning Lars Elbæk 4 1 5 / 15 4 1 5 / 15 1 5 / 15 1 5 / 15 Vejledning Et seminar á 4 + 1 pr gr. + ”pitch” træing + vejledning Juleferie 1 Programmering af koncepter Jørgen Jakob Projektarbejde / vejledning 1 Innovationsstrategier – Teori-U Lars og Jørgen Jakob Et seminar á 4 + 1t pr gr. 4 Vejledning 2 Slutseminar Lars og Jørgen Jakob Træning af pitch 2 Vejledning Lars og Jørgen Jakob Projektarbejde / vejledning 2 / 3 Aflevere opgave 10 / 20 5 1 0 / 35 Mundtlig eksamen 55 28 150 / 200 Milepælsplan for designprocessen og opgave Uge 46 opstart (udlevering af designbreif) Uge 47 primo deadline for gruppe inddeling og deadline for aftalte med samarbejdspartner fx virksomhed, institution, organisation, idrætsklub Uge 47 ultimo deadline for tema Uge 48 ultimo første brugerundersøgelser samt præsentation af koncept/design breif: ide, designspørgsmål, behov/mulighed, vidensgrundlag (forskning skitseres som understøtter jeres ide), tidsplan Uge 49 og 51 Designaktiviteter: kreativ platform med samarbejdspartner, rapid prototyping, brugerundersøgelser mm. Uge 01 Opgaveskrivning og udvikling af endelig mock-up og / eller prototype Uge 02 Præsentation af mock-up, refleksion over proces, opdateret tidsplan og øvrige bilag Uge 03 Aflevering 14. januar Tema 1: Designtænkning, designmetoder og opstart på projektarbejde (LE) Overskriften for temaets undervisning kan bedst sammenfattes i følgende lille sætning: ”Altid som aldrig før”. Hvad er det for et kursus vi skal i gang med (at designe)? Det er fjerde gang kurset kører – har vi lært noget? Ja det er fjerde iteration (og hvad er iteration så?) – og er vi i stand til at udnytte vores erfaringer og omdesigne ud fra de foregående oplevelser? Ja det tror vi på. Vi har blandt andet planlagt en anden form for projektforløb i det aktuelle kursus. Rev.26. oktober 2015 Side 95 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Jeg vil introducere værkstøjdelen af designprocessen – og blandt andet med brug af ice-breakers fra den kreative platform. Men hvad er design? Hvad er kreativitet? Kan vi alle være kreative, og hvordan fremmer vi kreativitet? Ja vi skal igennem en workshopproces – hvor vi arbejder med speed prototyping – ud fra et designspørgsmål om fysisk aktivitet og læring koblet til en digital platform på erhvervsskolerne – og hvad er det så for noget? – Prøv det – oplev det!! Hvem er jeg – ja og egentlig var jeg erklæret ordblind, og alligevel sidder jeg her og tro, at jeg kan noget – der kan føre frem til sjove ting – eller hvad det nu er der har ført med sig. Av – det var vist nok en farlig introduktion – tør jeg stå ved den? – Eller har jeg allerede fejlet? – og i så fald: Hurra så er jeg godt på vej til at kunne noget mere! Vi vil indlede med at skitsere rammerne og forventninger til, hvad kurset kan føre med sig. Så vil der komme et par små inspirationsindlæg omkring, hvordan der kan arbejdes entreprenant, innovativt igennem design inden for bevægelse, fysisk aktivitet, læring og sport. Herunder kommer underviserne også på banen med deres fagområder og skitsere kort eksempler på, hvad de har arbejdet med, som kan relateres til design af bevægelse- (produkter og koncepter). Kreativitetsøvelserne vil blive brugt til at lave gruppedannelser – ups her ser jeg en opgave, jeg endnu ikke ved, hvordan jeg vil løse. Det bliver spændende – tør jeg fejle og prøve noget helt andet? – Eller skal vi først designe processen til os selv, for efterfølgende at gennemføre processen? Kurset hedder Idræt og design. Vi vil ikke gå dybere ind i at definere idræts-begrebet, men der imod arbejde med en indføring i design-begrebet. Vi vil ud fra tekster og praksisøvelser se på hvordan vi kan se designbegrebet ind i vores egen ’interaktive’ bevægelses- og idrætskontekst – det vi måske fremover vil benævne ”Movement engineering” (bevægelses-ingeniørarbejde). NB: Litteratur: ”Ideudvikling ved kreativ innovation” af Henning Sejer Jakobsen og Simon Olling Rebsdorf er obligatorisk købelitteratur til kurset. Er bestilt i boghandlen på SDU. Tema 2: Aktive hjerner – bliver vi kloge af at bevæge os? – Fysisk aktivitet og læring (LE) Del 1 – Fysisk aktivitet og læring, neurofysiologisk, kognitiv og læring i skolen Det er efterhånden anerkendt viden at fysisk aktivitet og motion har en udtalt sundhedsgavnlig virkning. At denne motion også har en gavnlig virkning på den psykiske og kognitive sundhed for både børn, unge, voksne og ældre på den anden side, er ikke i samme grad kendt viden. At det netop er sådan udfordre blandt andet vores forventninger til undervisning og læring. Eksempelvis er det helt almindeligt at sige ”sæt dig nu ned og lær noget” – underforstået, se og få læst. Vi ved også i dag, at stillesiddende adfærd påvirker menneskers sundhedstilstand negativt, til trods for at sundhedsstyrelsen anbefaler at motionere dagligt. Vil det betyde at vi skal til at forventer en anden adfærd af kroppen i akademiske sammenhænge? – Ja man kan spørge om du forventer at sidde stille eller bevæge dig? Mange af os tror at vi skal sidde stille, for at hjernen kan blomstre. Men hvad, hvis vi kunne opnå et endnu større udbytte eller en forbedret oplevelse, hvis vi i højere grad lagde op til, at jeres krop kunne inddrages som kognitiv ressource? Den stigende forskning i kroppen, som indeholdt i studiet af kognitive aspekter har åbnet nye muligheder for at øge viden om kroppen som potentiel læringsressource. Ved at undersøge nærmere, hvordan kroppen indgår i kognitive processer, kan vi opnå en bedre forståelse af læring generelt. Spørgsmålet er dog om fysisk aktivitet virkelig kan facilitere læring og koncentration, eller om hjernen fungerer mest optimalt, når kroppen er passiv? Med dette spørgsmål som udgangspunkt, vil vi diskutere udfordringer i forskningen omhandlende fysisk aktivitet og kognition. Del 2: – Embodied cognition / Kropslig forankret læring / ”robotter i læring af AI” Vi mangler til stadighed viden om, hvordan kognitive processer influeres, når der opmuntres til mere fysisk aktivitet i alle samfundets institutioner fra børnehave til voksenuddannelserne. EmbodimentRev.26. oktober 2015 Side 96 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 hypotesen, som betragter kroppen som det formidlende element mellem individets verden og kognition, vil blive diskuteret med reference til adskillige paradigmer; blandt andet filosofi, fænomenologi, psykologi, sociologi, og kognitions- og neurovidenskab. Endvidere vil diverse metaanalyser, som har søgt at frembringe et opdateret overblik af sammenhængen mellem børn og unges fysiske aktivitet / bevægelser og kognitive evner, kortfattet diskuteres. Dette ses tillige i forhold til hvordan embodied cognition inspirerer robotdesign og således også befrugter forståelsen af menneskers (kropslige) læring. Tema 3: Data, information og teknologiens forudsætninger (JJF) Hvad skal vi overhovedet med teknologi i et kursus, som handler om idræt, bevægelse og design? Faktisk er bevægelse og tilegnelse af viden to områder, som man inden for IT og robotteknologi har forsket intensivt i gennem årtier, og det giver os en unik chance for at forstå os selv bedre, samt for at lave løsninger, hvor teknologi og menneske spiller sammen så optimalt som muligt. Hvis man ser på den endeløse række af nye produkter, der strømmer på markedet for at hjælpe os med at kvantificere vores fysiske aktivitet (skridttællere, repetitionstællere osv) og de mange forsøg på at give kvalitativt feedback i en rehabiliteringssituation (f.eks Icura og Bandcizer) samt ikke mindst de mange forsøg på at anvende elementer af spil og leg i en kontekst af fysisk aktivitet (Wii, Kinect, Playstation Move etc), så bliver det tydeligt at teknologi har fået en til stadighed mere fremtrædende position. Desuden har udbredelsen af smartphones og vores stadigt større accept af ’Internet of things’ og ’pervasive computing’ medført at vi oplever teknologi som en naturlig del af vores hverdag. Der er heller ikke tvivl om at vi med de nye muligheder, der er opstået i de sidste årtier har ændret vores helt grundlæggende holdning til, hvor meget teknologi kan indgå i vores hverdag. Spørgsmålet er så bare, hvordan vi sikrer at det, vi bruger teknologien til også giver mening ud over nyhedens interesse. Man møder ofte folk der mener, at teknologi kan løse alle problemer - mens andre lægger armene over kors og bliver skeptiske lige så snart man nævner muligheden af at inddrage teknologi i et felt, hvor man ikke har tradition for det. Begge parter tager fejl, men som med så meget andet er der brug for at man forholder sig kritisk men konstruktivt til mulighederne og begrænsningerne inden man træffer et valg. Formålet med dette tema er derfor at komme nærmere til at forstå, hvornår det giver mening at inddrage teknologi, og på hvilke præmisser – samt hvordan det skal gribes an. Først må vi slå fast, at begrebet ’teknologi’ i dag sjældent bliver opfattet som udtryk for fortidens mekaniske konstruktioner, men nu næsten er synonymt med digital teknologi. Det omfatter derfor oftest et produkt, som er blevet programmeret til at kunne interagere med sine omgivelser på en bestemt måde som - hvis det er gjort godt - sjældent er noget vi lægger mærke til. Men hvis man ved, hvad man skal kigge efter, så er det desværre ofte tydeligt, at meget teknologi er skabt på teknologiens betingelser frem for brugerens. Det er derfor nødvendigt at forstår de begrænsninger teknologien har, så man kan tage dem i betragtning når teknologi skal indgå i en brugssituation på en meningsfuld måde. Jeg er overbevist om at den bedste tilgang til anvendelse af teknologi er at være bevidst om, hvor man bedst lægger snittet mellem digital og analog verden. Eller med andre ord at man er ekstremt selektiv mht., hvordan teknologien skal interagere med mennesker, og hvornår det giver mening at forvente at det skal ske på menneskets præmisser, og hvornår man skal have mest fokus på teknologiens muligheder og begrænsninger. Netop det spændingsfelt skal vi udforske i det indledende opstartsseminar og i de to forelæsninger i tema 3. Men at arbejde med teknologi er også et håndværk, og uden praktisk erfaring er det utrolig svært at omsætte viden til praksis. Derfor skal vi i de tilhørende øvelsesgange arbejde i praksis med at Rev.26. oktober 2015 Side 97 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 designe og programmere teknologiske løsninger, så I gennem egne erfaringer får en hands-on baseret fornemmelse af, hvilke vilkår teknologien arbejder under. På opstartsseminaret skal vi beskæftige os helt grundlæggende med at forstå teknologiens præmisser og samtidigt også tage fat på den første refleksion over den kropslige / erkendelsesmæssige link, der er mellem teknologi og mennesker. Vi kommer omkring en række af de helt hårde kendsgerninger, der følger af teknologiens digitale præmisser set i forhold til vores analoge og meget komplekse verden, og så skal vi tale om, hvad der egentlig er grundstenen i intelligens, og på hvilke måder kunstig intelligens og menneskelig intelligens ligner hinanden – især med fokus på inddragelse af kroppens betydning for vores opfattelse og erkendelse af den verden vi agerer i. Ud fra det vil jeg give jer et overblik over, hvilke begreber og faglige kompetencer, som jeg forventer at I får med fra mine temaer, samt introducere de teknologier I skal arbejde med i dette forløb. Vi skal også – helt lavpraktisk – ud og prøve et eksempel på en teknologi der anvender gamification og andre underholdende elementer for at være attraktiv. På det første seminar tager vi udgangspunkt i, hvad der kendetegner det at lagre og anvende information. Der er to perspektiver på det – strukturering og processering. Hvis ikke vi forstår de to elementer, så kan vi ikke udvikle teknologi, der kommunikerer på en relevant måde. Især mht. at afgrænse det teknologiske niveau for kommunikation bliver svært. I dette første seminar skal vi snakke om strukturer især. Når det handler om at forstå de iboende informationsstrukturer for et givet domæne er det nemt at ryge i den grøft, at man fokuserer på det man føler sig hjemme i, men for at skabe gode resultater, er man nødt til at kunne skifte mellem at betragte helheden og detaljen. Derfor skal vi i dette tema diskutere hvad information egentlig er, og hvordan vi a) finder frem til det vigtigste information og b) repræsenterer denne information i et formaliserende system. Vi tackler også informationsbegrebet ud fra forskellige vinkler. Både med afsæt i informationsteoretiske begreber og med et besøg til den moderne computers fader Alan Turing. Jeg kan varmt anbefale at man får set ’The imitation game’ inden vi mødes til denne forelæsning. Endelig ser vi også på nogle konkrete forsøg på at ’kvantificere’ ellers abstrakte størrelser, der indgår i vores normale vurdering af om en aktivitet er underholdende og engagerende. Ud fra den grundlæggende forståelse for, hvordan sensorer fungerer vil vi grave lidt mere ned i, hvad der er udfordringen i at skabe teknologi, der på rette måde kan sortere i sanseindtrykkene fra en kompleks omverden. Det vil sige at ud over at se på den information vi indsamler, så skal vi også diskutere, hvordan vi skaber relevant interaktion gennem at opbygge processer, der håndterer informationen og giver feedback på den. Vi skal altså have den digitale verden til at mødes med den komplekse verden, der omgiver os og vi er en del af. Det er især noget der kan drille, når man anlægger et fokus, der er baseret på, hvordan man inden for sport ser på data og information, og vi skal have udfordret det syn, så vi er i stand til at se nye muligheder i design af en fysisk interaktion frem for at lade os begrænse af, hvad der allerede findes. »Der er måske nok nogen der bliver rige af at være second-movers, men på dette kursus er formålet at skabe noget nyt«. I det andet seminar fortsætter vi med at se på, hvordan vi også kan give udtryk for vores resultater efterhånden som de opstår i behandlingen af de indsamlede data. Blandt andet gennem fysiske Rev.26. oktober 2015 Side 98 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 artefakter, eller andre typer af aktuatorer (udtryk) der fungere som teknologiens kommunikative element i den dialog, der opstår med brugeren. Samtidigt tager vi hul på, hvordan man egentlig kan designe og udvikle den rette type af produkter, hvilket igennem et tinkering / hacking mindset også er en form for dialog mellem designeren og dennes valgte medie. Vi skal altså blive mere beviste om de parametre, der kan beskrive vores valg af virkemidler til implementeringen af en meningsfuld dialog mellem teknologi og mennesker, og vi vil samtidigt se på metoder og strategier for bedst at undersøge og udvælge de rette virkemidler og medier gennem en proces, der er stramt styret, men samtidigt åben for nye impulser. Gennem dette fokus får vi endnu tydeligere identificeret, hvilke forskelle der er mellem tankesættet bag et rent teknisk fokus og et rent æstetisk ditto – og forhåbentligt bliver vi dygtigere til at ramme det ’sweet spot’ hvor teknologiens forudsætninger matcher brugerens forventninger. Tema 4: Menneske – teknologi – interaktion og kommunikation (JJF) Efter at have afsøgt de grundlæggende mekanismer for teknologi i en interaktionskontekst vil vi i dette tema fortsætte med at se på, hvad der kendetegner den gode (meningsfulde) interaktion mellem teknologi og bruger. Skal det lige som med underlægningsmusik vurderes som godt når man slet ikke lægger mærke til det? Eller skal det netop provokere og inspirere ved at ’stikke ud’ eller på anden måde bryde vores begreb om normalitet? En fejl man nemt begår i design af menneske-teknologi interaktion er at tage et ensidigt udgangspunkt i enten teknologien eller mennesket. Vi vil se på om man kan undgå det ved at tilgå interaktionen fra flere vinkler. Både fra en klassisk kommunikationsteoretisk vinkel og ud fra den viden om data strukturering og processering vi fik i første tema. Vi skal nå dybere ind i at forstå den formaliserende proces, der foregår når noget komplekst skal formidles gennem en teknologi, og de indsigter man skal bringe i spil, når man skal forstå det domæne man arbejder inden for. Yderligere skal vi se på nogle af de elementer der traditionelt er blevet forsøgt for at øge kvaliteten af en menneske-teknologi interaktion. Et væsentligt omdrejningspunkt vil være den inddragelse af krop og kropslighed som er essentiel for vores fagfelt inden for idræt. Især med det formål at gøre op med den ’flade’ og endimensionelle rolle som teknologi ofte i dag har gennem smartphone-apps og hjemmesider. Undervejs skal vi se på, hvad der kendetegner interaktionen mellem mennesker og teknologi og nogle af de faktorer man kan vælge at inddrage i processen, med at skabe et design, hvor krop og teknologi fungerer sammen, og hvordan vores krop har betydning for blandt andet læring. For hvad er den gode interaktion i grunden? Vi skal snakke om, hvordan teknologien kan spille op til os, og hvor vi lægger snittet mellem teknologi/menneske med hensyn til regler, motivation og initiativ. Blandt andet ved at se på forskellige bud på, hvordan teknologi og fysisk aktivitet hænger sammen. Nogle med afsæt i sport – andre med afstikkere over i gamification og relaterede område. Vi vil også diskutere, hvorvidt en antropromorf tilgang kan have sin berettigelse. Det skulle gerne resultere i at vi får en god fornemmelse af, hvordan man bedst gennem skitser og mock-ups kan gennemgå den proces, hvor nye typer af interaktion designes og testes inden man tager den dyre vej frem til design-for-manufacturing, hvor en endelig prototype bliver til et slutprodukt og sættes i produktion. Formålet med temaet er at give jer indsigt i en samling af designbetragtninger, som I kan forholde jer selektivt til, når I selv skal i gang med at arbejde som designere, der på god måde kan inddrage teknologi, der hvor det giver mening. Rev.26. oktober 2015 Side 99 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Pointen er at man i designfasen ofte bør bruge mest tid på at overveje, hvordan teknologien skal 'præsentere sig'. Skal den være synlig eller mere diskret? Skal den være garant for regelsæt eller blot skabe rammen for friere aktivitet, skal den være underholdende, interagerende eller blot opsamle data til selvmotivation? Mulighederne er mange og hvis man ikke gør sig klart, hvad man vil, er man på sikker kurs mod noget, der garanteret vil tilbyde brugerne en rodet oplevelse. Øvelser i programudvikling 1: På denne første gang skal vi gøre os bekendte med grundlæggende programmering gennem et grafisk interface. I får en introduktion til udviklingsværktøjet SCRATCH og så skal I ellers hurtigst muligt i gang med at lave nogle øvelser, hvor I skal arbejde med at designe og opbygge kontrolstrukturer og algoritmer, der understøtter en eller anden form for interaktion. Vi introducerer desuden MakeyMakey som et potentielt fysisk interface til jeres programmer. Jeres opgave bliver at lave noget der – under antagelse af at man kan anvende sensorer til at opsamle data fra omgivelserne med – kan skabe et relevant feedback. Der vil blive stillet konkrete opgaver og senere bliver der mulighed for lidt mere fri udforskning. Øvelser i programudvikling 2: Først skal vi lære at beskrive en interaktion gennem et såkaldt Niveau 0 diagram. Ud fra jeres erfaringer fra første øvelsesgang vil I have fået en idé om, hvad der kan lade sig gøre, og det skal vi sætte i system. Vi bygger derpå videre på erfaringerne og laver lidt flere øvelser med Scratch. Her får I også adgang til et sensorværktøj som vi har fået udviklet sammen med Teknisk fakultet, og som gør det muligt at skabe fysisk interagerende spil og teknologier. Igen vil der være nogle konkrete problemer der skal løses, hvorefter der bliver mulighed for at arbejde med nogle selvvalgte udfordringer. I skal i løbet af øvelsesgangen nå at bygge en mock-up, som kan reagere på baggrund af sensor input. Undervejs skal I være klar til at demonstrere det I får lavet for hinanden, og diskutere det ud fra de begreber vi har lært i seminarerne. Øvelser i programudvikling 3: I bliver introduceret for nogle andre muligheder for teknologisk prototypebygning. Vi skal gennem øvelser med det såkaldte Arduino board, med nogle forskellige perifære enheder koblet på, så I får en grundlæggende erfaring med, hvad der kan lade sig gøre. Det kræver lidt teknisk gå-på-mod, men til gengæld rummer det en masse muligheder, hvis man gerne vil bygge noget mere avanceret. Vi introducerer også et par eksempler på, hvordan man kan lave mock-ups af f.eks. smartphone applikationer, samt hvordan man kan lave hurtige apps til android platformen. Endelig vil I blive introduceret til nogle af de muligheder der i dag findes inden for fabrikering af prototyper – herunder 3D print, laserskæring osv. Øvelser i programudvikling 4: I skal til denne øvelsesgang selv forberede en idé med tilhørende niveau 0 diagram og en tidlig papirbaseret mock-up. Vi skal også inden øvelsesgangen have aftalt hvilken teknologi I har lyst til at arbejde med. I skal så arbejde med at udvikle en prototype af en udvalgt del af funktionaliteten i jeres koncept. Rev.26. oktober 2015 Side 100 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Der vil være hjælp til at løse tekniske udfordringer, og hvis det er timet godt nok i forvejen kan vi måske også få hjælp fra ingeniørerne i det nye robot-laboratorium. Øvelser i programudvikling 5: Da vi har taget hul på interaktionsdelen vil vi også introducere en model for design af brugeroplevelser. Det skal I arbejde med at bruge i praksis, og så skal I også arbejde videre med jeres projekt med valgfri teknologi. Tema 5: Innovation og Entreprenørskab (LE) Teori-U er med rekordfart blevet et hovedværk inden for innovation. Værket forsøger at indfange de komplekse processer, som gør sig gældende når innovation skal ledes. Det er således båden en læringsteori, en innovationsteori, en vidensteori og en form for aktionsforskningsteori, vil jeg mener, samt en ledelsesteori. Samtidigt ser den også på innovation som et personligt anliggende, hvor din personlighed og autentiske deltagelse med bestemte menneskelig kvaliteter er afgørende. Samtidigt vil vi se på og undersøge forskellige paradokser i entreprenørskab, for at forstå den spændene og til tider usikre rejse man begiver sig ud i, når man vil etablere sig som selvstændig iværksætter med en start-up virksomhed. Rev.26. oktober 2015 Side 101 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Idekatalog til projektsamarbejder – identificerede behov eller muligheder • Bobles – SIS – Styropack interaktiv motorikmiljø • Design af interaktive rehab/trænings teknologier til Egmont Højskolen • Byg interaktive applikationer eller installationer med sportssensoren til Egmont højskolens beveægelseslaboratorium • Odense Kommune skoleudvikling – med forskningsbaseret fokus på krop og bevægelse (Bevægelig Skole) o Artefakter til FA og læring o Social forandring – didaktik udvikling i forhold til FA og læring o Kropsligt forankret læring – se projektskriv • Apps for FA, træning samt FA og læring • Svendborg Gymnastikforening v/Jakob Kramer • Tress • PlayAlive – Læringssatellitter • UNO – legepladsdesign og indendørs læremiddeldesign – tema omkring læring af boglige færdigheder i skolens rum • Find selv andre og ny muligheder og behov. Rev.26. oktober 2015 Side 102
© Copyright 2024