Studieguide Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september
Studieguide Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september 2015 – 30. juni 2016 Syddansk Universitet Vedtaget i Studienævnet Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Indholdsfortegnelse Studieguiden ......................................................................................................... 3 Tilpasset idræt og bevægelse............................................................................... 5 Talentudvikling og sportspsykologi ................................................................. 22 Physical activity and health: the evidence for recommendations ................. 41 Videnskabsteori og forskningsmetoder ........................................................... 43 Moving in old age – interdisciplinary approaches to the study of ageing .... 49 Rev. 7. september 2015 Side 2 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Studieguiden Studieguiden er den studerendes ”orienteringskort” til de enkelte fag på kandidatuddannelse i Idræt & Sundheds. Den præciserer undervisningens indhold og arbejdsopgaver undervejs samt alle forhold omkring eksamen. Studieguiden indeholder anbefalinger til litteratur eller pensum samt præciserer brugen af E-learn i modulet. Studieguiden 1 indeholder alle fag og moduler, som udbydes på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed ved SDU i perioden 1. september 2014 – 30. juni 2015. Studieguiden er en uddybning og præcisering af modulerne i fagkataloget. Fagkataloget er det formelle og gældende dokument i forhold til undervisning og eksamen i det enkelte modul. Det er således altid bestemmelserne i fagkataloget, der er de gældende i forhold til modulets indhold, kompetencemål og prøveformer mv. Studieguiden indeholder beskrivelse af moduler udbudt af forskningsenheder ved Institut for Idræt og Biomekanik – herunder flerfaglige moduler og metodemodulet. Studerende indskrevet på kandidatstudiet i Idræt og Sundhed kan sammensætte deres uddannelsesforløb af moduler udbudt i Studieguiden – dog under forudsætning af, at bestemmelserne i Studieordningen er overholdt. Link til studieordninger Skemaplanlægning Skemaet tilrettelægges så det er muligt at følge fag op til 15 ECTS i et kvarter. Såfremt en studerende tilmelder sig moduler udover normeringen på 15 ECTS pr. kvarter kan der forekomme overlap mellem modulerne i skemaet. Det kan ikke forventes at fag og moduler udbudt af forskningsenheder udenfor IOB er skemateknisk koordineret med hinanden eller med modulerne udbudt af IOB. Tilmelding til fag og moduler Tilmelding til moduler udbudt på Institut for Idræt og Biomekanik foregår 10. – 25. maj og 1. – 30. november via Student-selvbetjening. Vedrørende fag og moduler i øvrigt skal den studerende selv orientere sig herom på relevante hjemmesider. 1 Studieguiden udarbejdes successivt i forhold til hvornår det enkelte modul skal undervises første gang. Modulbeskrivelsen vil være at finde her i studieguiden senest 14 dage før modulstart. En total oversigt med kort omtale af modulerne kan findes i Fagkataloget. Rev. 7. september 2015 Side 3 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Fag og moduler Fagkataloget over fag og moduler udbudt af IOB ser sådan ud: 1. kvarter, efteråret 2015 Udbudte moduler Tilpasset Idræt og bevægelse Moving in old age Sportspsykologi Physical activity and health - the evidence for recommendatio ns Videnskabsteori og forskningsmetoder Anvendt videnskabelig metode Speciale-workshops 1+2 2. kvarter, efteråret 2015 Udbudte moduler Idræt og design Sundhedspolitik og idrætspolitik Aerob træning og ilttranspo rt Kropsbevægelse og fænomenologi Fysisk aktivitet og sundhed –rum Idræt og læring Muscle function – Resistance Training Project governance og projektmedarbejderen som konsulent Sport, globaliseri ng og megaevent s 3. kvarter, foråret 2016 Speciale Udbudte moduler Physical activity and health in work life 4. kvarter, foråret 2016 Speciale Udbudte moduler Best practice in childhood Rev. 7. september 2015 Muscle physiology in exercise, health and a historical perspective Side 4 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Tilpasset idræt og bevægelse Omfang 15 ECTS Placering 1. kvarter (efterår 2015) Formål Formålet med dette modul er at den studerende erhverver sig dybdegående viden om og indsigt i Tilpasset Idræt og Bevægelse (TIB) (eng. Adapted Physical Activity) for mennesker med funktionsevnenedsættelse og handicap. Alle er forskellige i forhold til forudsætninger og bevæggrunde for kropsøvelser i kontekster såsom sport og fitness, forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling og rehabilitering. Den idrætsstuderende kan på dette modul opnå forståelse for disse rammevilkår og blive i stand til at fremme aktiviteter og bevægelsestilbud i forskellige professionskontekster, samt analysere og arbejde med TIB på et mere overordnet niveau i forskning, praksisudvikling, forvaltning, m.fl. Kompetencemål Viden Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • redegøre for handicapforståelser generelt og specifikt i forhold til krop og bevægelse • reflektere over og analysere konkrete eksempler på TIB med udgangspunkt i modulets referenceramme Færdigheder Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • gennemføre kvalitative casestudier • redegøre for universelle og partikulære tiltag i handicappolitik [juster ift. indhold] • redegøre for former for og omfang af TIB Kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • studere meningsfulde kropsøvelser i relevante professionskontekster • arbejde med TIB i tværfagligt samarbejde inden for relevante professionskontekster Rev. 7. september 2015 Side 5 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Undervisnings- og arbejdsformer Modulet vil indeholde forskningsseminarer, med udgangspunkt i dagens emne ud fra oplæg fra underviser, gæsteforelæser eller studerende. Det er målet herigennem at knytte fænomener og praksisformer fra TIB til relevant forskning og teori for at opnå dybere indsigt i praksisfeltet. Der kan desuden indgå mindre øvelses- og gruppeopgaver, og det forventes at de studerende deltager aktivt i alle seminarer. Casestudie De studerende vil i den første uge blive introduceret til casestudie. Med udgangspunkt i dette skal de studerende selv danne grupper på 4-6 personer og i løbet af modulet skal de studerende i disse grupper gennemføre studiebesøg og casestudier af TIB i praksis. Der udarbejdes 3 casestudier med udgangspunkt i ICF modellen ift. deltagelsesaktivitets- og kropsniveau, og tilsammen udgør disse 3 casestudier eksamensopgaven. E-learn E-learn vil fungere som kommunikationsplatform for modulet og her vil litteratur (med mindre copyright ikke tillader det), præsentationer, noter, oplægsmaterialer, samt supplerende materiale være tilgængeligt for de studerende, i det omfang underviser finder det relevant. Eksamen Individuel bedømmelse med ekstern censur og efter 7-trins-skalaen på baggrund af en skriftlig gruppeopgave (4-6 studerende). Opgavens maksimale omfang er 36.000 anslag, inklusive mellemrum, bilag og noter, men eksklusive indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavens samlede længde angives på opgavens forside. Opgaven skal bestå i en skriftlig fremstilling af de tre casestudier og i bedømmelsen lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis, samt de studerendes evner til kritisk at lade dem udfordre hinanden i henhold til modulets kompetencemål (viden, færdigheder og kompetencer). Litteratur Forud for kurset bedes de studerende have anskaffet sig følgende kapitel fra denne bog: Ramian, Knud. 2012. Casestudiet i praksis. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag. Til hver undervisningsgang er angivet både primær og supplerende litteratur. Den primære litteratur forventes læst forud for hvert seminar, mens den supplerende litteratur er tænkt som inspiration til videre studier og kan i første omgang informere arbejdet med casestudierne og eksamensopgaven. Rev. 7. september 2015 Side 6 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Omfang 9 ugers forløb afsluttende med en skriftlig prøve med intern censur, der har udgangspunkt den afleverede gruppeopgave (15 ECTS point). Tidsforbrug for studerende Forskningsseminarer: 43 timer Gruppevis case-præsentation: 3 timer Litteraturstudier: 102 timer Vejledning: 25 timer Casestudie: 117,5 timer Eksamen: 120 timer I alt: 407,5 timer Rev. 7. september 2015 Side 7 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Lektionsplan Uge 36 Introduktion Onsdag d. 02.09.2015 Lokale U51 8.15-9.00 Introduktion til modulet (formål, forventningsafstemning, gruppeopgaver, eksamen) /Tina Junge & Henrik Eshøj 9.00-11.00 Introduktion til casestudie /Jonas Vestergaard Nielsen Primær litteratur Ramian, Knud. 2012. Casestudiet i praksis. 2. ed. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 114, side 11-173) Sekundær litteratur Flyvbjerg, Bent. 2010. “Fem misforståelser om casestudiet.” I Kvalitative metoder. En grundbog, red. Svend Brinkmann, Lene Tanggaard, Kap. 5, 463–88. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S, and S. Brinkmann. 2009. Interview. Kapitel 6. Introduktion til et håndværk. 2 ed. København: Hans Reitzels Forlag. Ekstra materiale til Ramian’s ’Casestudiet i praksis’ kan findes på: http://knudramian.pbworks.com/w/page/54968441/Mere%20om%20Casest udiet%20i%20praksis Rev. 7. september 2015 Side 8 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Onsdag d. 02.09.2015 Lokale U24A 14.15-16.00 Handicapbegrebet /Jørn Hansen Primær litteratur Jørn Hansen: ”The Origin of The Term Handicap in Games and Sports – History of a Concept”, Physical Culture And Sport Studies And Research Volume LXCV 2015, Special Issue. Disability Sport and Adapted Physical Activity p. 7-13 Karsten Østerlund m.fl. Idræt, fritid og heldbred for mennesker med funktionsnedsættelse, Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik 2014, Movements 2014:9 Sekundær litteratur Sundhedsstyrelselsen: ICF – Den danske vejledning og eksempler fra praksis, Marselisborg Centret Uge 37 Deltagelsesniveau Mandag d. 07.09.2015 Lokale U51 11.00-14.00 Social integration og inklusionsbegrebet /Karsten Østerlund Primær litteratur Rev. 7. september 2015 Side 9 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Torsdag d. 10.09.2015 Lokale U157 9.00-12.00 Inklusion og eksklusion af Socialt udsatte i idrætsdeltagelse – et brugerperspektiv /Michael Fehsenfeld Primær litteratur Kelly, L., Social inclusion through sportsbased interventions? I: Critical Social Policy 2011, 31: 126 - 150 Thing, L. Motion på recept – er en svær pille at sluge! En sociologisk diskussion af motion som behandling i velfærdsstaten, www.idrottsforum.org | 2005-04-19 Fehsenfeld, M. (2013), Idrætsforståelse blandt socialt udsatte – Om behovet for ’at være i samme båd’. I: Tics, træning og tango – Bevæggrunde for bevægelse. Ed. Ravn, s., Hansen, J. Syddansk Universitetsforlag Sekundær litteratur Cochrane, T. (2008), Increasing uptake of physical activity: a social ecological approach. In The Journal of the Royal Society for the Promotion of Health 2008 128: 31 Politiken (2011), Sundhedshysteriet er løbet løbsk (interview med direktøren for Sundhedsstyrelsen) http://politiken.dk/debat/ECE1461498/sundhedshysteriet-er-loebet-loebsk/ Rev. 7. september 2015 Side 10 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Uge 38 Deltagelses- og aktivitetsniveau Mandag d. 14.09.2015 Lokale U51 11.00-14.00 Handicapforståelser • Handicapbegrebet og perspektiver på handicapstudier • ICF • Tilpasset Idræt og Bevægelse /Anne-Merete Kissow Handicapbegrebet og perspektiver på handicapstudier: Primær litteratur Shakespeare, T. (2004). Social models of disability and other life strategies. Scandinavian Journal of Disability Research, 6 (1). Kurth, M. (2013). Handicap hybrid – mellem den medicinske og den sociale model. I: Bonfils, I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag Sekundær litteratur Goodley, D. (2011). Disability Studies. An Interdisciplinary Introduction. Kapitel 1:Introduction: Global Disability Studies (p. 1-21). London: Sage Publication Ltd. Bonfils, I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag Toombs, S. K. (1995). The lived experience of disability. Human Studies, 18 (1): 9-23 ICF Primær litteratur Bonfils, I. S. & Olsen, L. (2013). ICF-klassifikation . balancegang eller glidebane? I: Bonfils, I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser. Mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag Rev. 7. september 2015 Side 11 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Supplerende litteratur Rimmer, J. H. (2005). Use of the ICF in identifying factors that impact participation in physical activity / rehabilitation among people with disabilities. Disability and Rehabilitation, 28 (17), 1087-1095 Tilpasset Idræt og Bevægelse Primær litteratur Kissow, Anne-Merete. 2010. “Tilpasset idræt og bevægelse.” In Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering, 2. ed., edited by Beyer Nina, Hans Lund, and Klaus Klinge, kap. 14, s. 173–82. København: Munksgaard. Standal, Øyvind F., Anne-Merete Kissow, and Inge Morisbak. 2007. “Adapted Physical Activity and Rehabilitation: A Scandinavian Perspective.” Journal of the Brazilian Society of Adapted Motor Activity 12 (1): 125–29. Sekundær litteratur Reid, G. (2003). Professional and Disciplinary Status of Adapted Physical Activity. Adapted Physical Activity Quarterly 20,3, p. 213. Human Kinetics Hutzler, Y. & Sherrill, C. (2007). Defining Adapted Physical Activity: International Perspectives. Adapted Physical Activity Quarterly 24,1,p. 1-20. Human Kinetics Kissow, Anne-Merete, and Bo Therkildsen. 2008. Tilpasset Idræt og Bevægelse – introduktion. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter. Onsdag d. 16.09.2015 Lokale U30A 9.15-12.00 Aktivitet og deltagelse • Aktivitet og deltagelse • Forskellighed i idrætsfællesskaber • Fællesskabets betydning for personens deltagelse • Færdigheder og kontekst /Anne-Merete Kissow Primær litteratur Kissow, A. (2013) Krop og handicap - deltagelse i sociale fællesskaber. Nordiske Udkast, 2013, nr.2: 82-95 Rev. 7. september 2015 Side 12 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Kissow, A. (2013). Participation in physical activity and the everyday life of people with physical disabilities: a review of the literature. Scandinavian Journal of Disability Research Kissow, A. (2013). Krop og Funktionshæmning. I: Tetler, S., Kirkebæk, B., Bonfils, I., Olsen, L. Handicapforståelser - mellem teori, erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag (95-108) Sekundær litteratur Kissow, A. and Singhammer, J. (2012). “Participation in Physical Activities and Everyday Life of People with Disabilities.” European Journal of Adapted Physical Activity 5 (2): 65–81. Hammel, J. et al. (2008). What does participation mean? An insider perspective from people with disabilities. Disability and rehabiltation,30 (19): 1445-1460 Kissow, A. (in review). You have to show you're capable of something. Kissow, A. (2013). “Idræt, handicap og social deltagelse.” Ph.D. dissertation., Roskilde Universitet. Onsdag d.16.09.2015 Lokale U28a 12.30-14.00 Stud. fremlæggelser af casestudie – fokus deltagelsesniveau Uge 39 Aktivitetsniveau Mandag d. 21.09.2015 Lokale U51 11.15-12.00 Tilpasset fysisk aktivitet i en kommunal kontekst /Lotte Nygaard Rev. 7. september 2015 Side 13 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Primær litteratur Andersen LN, Juul-Kristensen B, Sorensen TL, Herborg LG, Roessler KK, Sogaard K. Efficacy of Tailored Physical Activity or Chronic Pain Self-Management Programme on return to work for sick-listed citizens: A 3-month randomised controlled trial. Scand J Public Health 2015. http://dx.doi.org/10.1177/1403494815591687. Andersen LN, Kohberg M, Herborg LG, Sogaard K, Roessler KK. "Here we're all in the same boat" - a qualitative study of group based rehabilitation for sick-listed citizens with chronic pain. Scand J Psychol 2014. http://dx.doi.org/10.1111/sjop.12121. 12.15-14.00 Træningsafhængighed og spiseforstyrrelser /Mia Beck Lichtenstein Primær litteratur Lichtenstein, Mia (2014): Find træningsbalancen - mellem sundhed og smerte. Dansk Psykologisk Forlag (udkom 4. december 2014). Lichtenstein, M. B. og Støving R. K. (2010): ”Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser”, Psykolog Nyt, nr. 11. Lichtenstein, Mia (2014): Exercise Addiction - Validation of the exercise addiction inventory, prevalence of addiction, eating disorder symptoms, personality traits and leptin levels. PhD thesis. University of Southern Denmark. Sekundær litteratur Lichtenstein, Mia (2013): Besat af træning. Dansk Psykologisk Forlag. Lichtenstein, M. B. og Støving R. K. (2014): Motion kan blive et misbrug. Ugeskrift for Læger. Lichtenstein, M. B. (2014): Motionsafhængighed - et moderne misbrug. www.dm.dk/da/FagligtForum/KulturSundhed/Artikler/Motionsafhaengighed Onsdag d. 23.09.2015 Lokale U51 8.15-11.00: Intelligent motion /Tina Dalager Rev. 7. september 2015 Side 14 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Primær litteratur Andreas Holtermann, Marie B Jørgensen, Bibi Gram, Jeanette R Christensen, Anne Faber, Kristian Overgaard, John Ektor-Andersen, Ole S Mortensen, Gisela Sjøgaard, Karen Søgaard. Worksite interventions for preventing physical deterioration among employees in job-groups with high physical work demands: Background, design and conceptual model of FINALE. BMC Public Health 2010, 10:120 http://www.biomedcentral.com/1471-2458/10/120 Gisela Sjøgaard, Just Bendix Justesen, Mike Murray, Tina Dalager and Karen Søgaard. A conceptual model for worksite intelligent physical exercise training - IPET - intervention for decreasing life style health risk indicators among employees: a randomized controlled trial. BMC Public Health 2014, 14:652 http://www.biomedcentral.com/1471-2458/14/652 Uge 40 Aktivitetsniveau Mandag d. 28.09.2015 Lokale U51 12.00-15.00 Inkluderende idræt med caseeksempler fra praksis /Heidi Trankjær Bøndergaard Centrale temaer og spørgsmål: • Inklusion og eksklusion/Normal versus speciel • Social og faglig inklusion • Motoriske vanskeligheder og inklusion • Idræt og bevægelse for alle (tilgængelighed og universel design) Primær litteratur Bredahl, A. M. 2013. “Sitting and watching the others being active: the experienced difficulties in PE when having a disability.” Adapted Physical Activity Quarterly 30 (1): 40–58 Ericsson, I. & Karlsson, M. K. 2014. Motor skills and school performance in children with daily physical education in school – a 9-year intervention study. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. 24, 273–278. Rev. 7. september 2015 Side 15 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Iversen, S., Knivsberg, A., Ellertsen, B., Nødland, M. og Larsen, T. B. 2006. Motor coordination difficulties in 5-6-year-old children with severe behavioural and emotional problems. Emotional and Behavioural Difficulties. 11 (3), 169-185. Statens Byggeforskningsinstitut. 2009. Tilgængelighed – udfordringer, begreber og strategier. 5-13; 23-29. Sekundær litteratur Alenkær, Rasmus, red. 2008. Den inkluderende skole – en grundbog. København: Frydenlund (s. 14-27) Bøndergaard, Heidi Trankjær. 2014. “Læreres og pædagogers erfaringer med og holdninger til inklusion af børn med motoriske vanskeligheder.” Specialeafhandling, Syddansk Universitet. Combs, Sue, Steven Elliott, and Kerry Whipple. 2010. “Elementary Physical Education Teachers› Attitudes towards the Inclusion of Children with Special Needs: A Qualitative Investigation.” International journal of special education 25 (1): 114–25. Handicapidrættens Videnscenter. 2012. Inklusion i idrætsundervisningen. Vejledning i, hvordan man inkluderer børn med funktionsnedsættelse i folkeskolens idrætsundervisning. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter. Jerlinder, Kajsa, Berth Danermark, and Peter Gill. 2010. “Swedish primary-school teachers’ attitudes to inclusion – the case of PE and pupils with physical disabilities.” European Journal of Special Needs Education 25 (1): 45–57. Soulié, Tine. 2009. Inklusion i idrætsundervisningen. Enkelt-integrerede elever i folkeskolen. En feltundersøgelse. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter. Onsdag d. 30.09.2015 Lokale U155 10.00-13.00 Idræts-, forebyggelses- og sundhedspolitik for personer med funktionsevnenedsættelse /Bjarne Ibsen Rev. 7. september 2015 Side 16 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Primær litteratur Heywood, Andrew (2007): Politics, Palgrave Macmillan, Houndmills, kap. 1, pp. 3-23 Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Side 55 – 75 (den offentlige forebyggelsesindsats) og side 387 – 404 (kommissionens forslag) Sørensen, Marit; Kahrs, Nina (2011). En idrett for alle? Erfaring med integrering av personer med funksjonsnedsettelser i norsk idrett. I: Hanstad, Dag Vidar; Breivik, Gunnar; Sisjord, Mari Kristin; Skaset, Hans B. Skaset. Norsk Idrett - Indre spenning og ytre press. Akilles forlag 2011 ISBN 978-82-7286-228-1. s. 337-354. Uge 41 Kropsniveau Mandag d. 05.10.2015 Lokale U51 12.15-15.00 Neurorehabilitering og idræt /Jakob Lorentzen Primær litteratur Nielsen JB, Willerslev-Olsen M, Christiansen L, Lundbye-Jensen J, Lorentzen J. Science-based neurorehabilitation: recommendations for neurorehabilitation from basic science. J Mot Behav. 2015;47(1):7-17. doi: 10.1080/00222895.2014.931273. PubMed PMID: 25575219. Lorentzen J, Grey MJ, Geertsen SS, Biering-Sørensen F, Brunton K, Gorassini M, Nielsen JB. Assessment of a portable device for the quantitative measurement of ankle joint stiffness in spastic individuals. Clin Neurophysiol. 2012 Jul;123(7):1371-82. doi: 10.1016/j.clinph.2011.11.001. Epub 2011 Nov 25. PubMed PMID: 22119175. Rev. 7. september 2015 Side 17 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Lorentzen J, Grey MJ, Crone C, Mazevet D, Biering-Sørensen F, Nielsen JB. Distinguishing active from passive components of ankle plantar flexor stiffness in stroke, spinal cord injury and multiple sclerosis. Clin Neurophysiol. 2010 Nov;121(11):1939-51. doi: 10.1016/j.clinph.2010.02.167. Epub 2010 May 10. PubMed PMID: 20457538. Torsdag d. 08.10.2015 Lokale U89 8.15-11.00 Okklusionstræning til borgere med forreste korsbåndsskade /Jakob Nielsen Primær litteratur Sekundær litteratur Lokale U8 12.00-14.00 Okklusionstræning til borgere med sporadisk inklusionslegeme myositis /Anders Nørkær Jørgensen Primær litteratur Sekundær litteratur 14.00-15.00 Uge 43 Rev. 7. september 2015 Stud. fremlæggelser af casestudie – fokus aktivitetsniveau Kropsniveau Side 18 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Mandag d. 19.10.2015 Lokale U51 12.00-15.00 PTSD og fysiske træningsmodeller /Torben Koue Primær litteratur Diaz, A. B., & Motta, R. (2007). The effects of an aerobic exercise program on posttraumatic stress disorder symptom severity in adolescents. International journal of emergency mental health, 10(1), 49-59. Hall KS, Hoerster KD, Yancy WS Jr.Post-traumatic stress disorder, physical activity, and eating behaviors.Epidemiol Rev. 2015;37:103-15. doi: 10.1093/epirev/mxu011. Epub 2015 Jan 16. Kimberly A. Babsona, Adrienne J. Heinza, Gil Ramirezb, Melissa Puckettb,Jessica G. Ironsc, Marcel O. Bonn-Millerd, e, f, Steven H. WoodwardgThe interactive role of exercise and sleep on veteran recovery from symptoms of PTSD. Mental Health and Physical Activity. Volume 8, March 2015, Pages 15–20 Onsdag d. 21.10.2015 Lokale U51 8.15-9.45 Skuldersmerter, aktivitetsniveau og livskvalitet hos personer med rygmarvsskade /Camilla Marie Larsen Primær litteratur Shoulder pain in chronic spinal cord injury, Part I: Epidemiology, etiology, and pathomechanics. Dyson-Hudson TA1, Kirshblum SC. J Spinal Cord Med. 2004;27(1):4-17. Physical activity, quality of life, and functional autonomy of adults with spinal cord injuries. Kawanishi CY, Greguol M. Adapt Phys Activ Q. 2013 Oct;30(4):317-37. Review. Rev. 7. september 2015 Side 19 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Sekundær litteratur Effectiveness of home exercise on pain, function, and strength of manual wheelchair users with spinal cord injury: a high-dose shoulder program with telerehabilitation. Van Straaten MG, Cloud BA, Morrow MM, Ludewig PM, Zhao KD. Arch Phys Med Rehabil. 2014 Oct;95(10):1810-1817. 10.15-11.00 Knæ og hofte artrose: Besvær i dagligdagen og relation til Idræt og Bevægelse. /Erik Poulsen Primær litteratur Brendon Stubbs, Michael Hurley and Toby Smith. What are the factors that influence physical activity participation in adults with knee and hip osteoarthritis? A systematic review of physical activity correlates. Clinical Rehabilitation 2015;29:80-94 Anne Lübbeke, Dorith Zimmermann-Sloutskis, Richard Stern et al. Physical Activity Before and After Primary Total Hip Arthroplasty: A Registry-Based Study. Arthritis Care and Research 2014;66:277-84 D Judd, AC Thomas, MR Dayton and JE Stevens-Lapsley. Strength and Functional Deficits in Individuals with Hip Osteoarthritis Compared to Healthy, Older Adults. Disabilility and Rehabilitation 2014;36:307-12 Avoidance of activity and limitations in activities in patients with osteoarthritis of the hip or knee: a 5 year follow-up study on the mediating role of reduced muscle strength MF Pisters, C Veenhof, GM van Dijk, Dekker J; CARPA Study Group. Osteoarthritis and Cartilage 2014 Feb;22(2):171-7 Uge 44 Gruppearbejde og eksamensvejledning Tirsdag d. 27.10.2015 Lokale U51 9.00-12.00 Rev. 7. september 2015 Gruppearbejde og eksamensvejledning Side 20 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Torsdag d. 29.10.2015 Lokale U51 8.15-11.00 Gruppearbejde og eksamensvejledning Undervisere: Ph.d. stud. Jonas Vestergaard Nielsen, IOB, SDU, jvestergaard@health.sdu.dk Prof. Jørn Hansen , IOB, SDU, jhansen@health.sdu.dk Ph.d. Karsten Østerlund, IOB, SDU, kosterlund@health.sdu.dk Videnskabelig ass. Michael Fehsenfeld, IOB, SDU, mfehsenfeld@health.sdu.dk Ph.d. Anne-Merete Kissow, Handicapidrættens Videnscenter, ak@handivid.dk Adjunkt Lotte Nygård, Institut for Psykologi, SDU, lonygaard@health.sdu.dk Ph.d. stud. Mia Beck Lichtenstein, Endokrinologi, OUH, mia.beck.lichtenstein@rsyd.dk Videnskabelig ass. Tina Dalager, IOB, SDU, tdalager@health.sdu.dk Prof. Bjarne Ibsen, IOB, SDU, bibsen@health.sdu.dk Ph.d. Jakob Lorentzen, Helene Elsass Center, jlo@elsasscenter.dk Postdoc Camilla Marie Larsen, IOB, SDU, cmlarsen@health.sdu.dk Postdoc Erik Poulsen, IOB, SDU, epoulsen@health.sdu.dk Ph.d. stud. Anders Nørkær Jørgensen, IOB, SDU, ajoergensen@health.sdu.dk Ph.d. stud Jakob Nielsen, IOB, SDU, jakobnielsen@health.sdu.dk Cand. idræt Torben Koue, torbenkoue@gmail.com Cand. Idræt Heidi Trankjær Bøndergaard, heiditb86@hotmail.com Modulansvarlig: Tina Junge, tjunge@health.sdu.dk Henrik Eshøj, heshøj@health.sdu.dk Modulsekretær: Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk Rev. 7. september 2015 Side 21 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Talentudvikling og sportspsykologi Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 1. kvarter i efterårssemesteret 2015. Mål Formålet med modulet ”Sportspsykologiske perspektiver på talentudvikling og præstation” er, at den studerende opøver sin viden om sportspsykologiske teorier og modeller og deres betydning for karrieren fra talent til ekspert inden for konkurrence- og elitesport. Det er målet, at den studerende opøver kendskab til tre temaer eller ”lag i elitesport” og deres betydning for elitekarrieren; de individuelle psykologiske færdigheder og karakteristika, teamet og organisationen – samt til måder at intervenere som sportspsykologisk konsulent ift hver af disse lag. Det er desuden målet, at de studerende opnår en dyb forståelse for nøglebegreberne ”talent”, ”ekspertise” og ”miljø” inden for elitesport, og at den studerende på den baggrund opnår kompetence til at reflektere kritisk over strukturer og praksisser i talentudviklings- og elitesportsmiljøer. Kompetencemål Viden – kandidaten har: • • Kendskab til forskellige teoretiske positioner og modeller inden for modulets fagområde og indgående kendskab til udvalgte af disse viden om udvalgte sportspsykologiske teoriers og modellers begrebslige univers samt feltets udvikling de senere år Færdigheder – kandidaten kan: • • • • • foretage sportspsykologiske analyser af udvalgte cases inden for elitesport under hensyntagen til casens kontekst og anvendte teorier/modeller i analysen, argumentere, analysere og reflektere selvstændigt og kritisk over sportspsykologsike teorier og cases på et akademisk niveau diskutere og vurdere udvalgte teoriers og modellers egnethed som forståelsesramme i relation til konkrete cases gennemføre udvalgte sportspsykologiske samtaler og reflektere over deres anvendelighed i talentudvikling og elitesport, opstille relevante problemstillinger og foreslå forskningsmetoder i relation til konkrete udfordringer indenfor sportspsykologi og talentudvikling Kompetencer – kandidaten kan • I grupper vurdere og formidle forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks. kolleger, kommuner eller organisationer Rev. 7. september 2015 Side 22 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 • I grupper fremlægge analyser af sportspsykologiske cases ved en videnskabelig konference • I grupper træne samtaleteknik og skabe et fortroligt læringsrum Indhold Modulet vil blandt andet indeholde: • • • • En forelæsningsrække om sportspsykologiske teorier og modeller med betydning for forståelsen af talentudvikling og toppræstation, Seminarer og casearbejde indenfor to overordnede fokusområder: talentudvikling og sportspsykologi, To dages kursus i afholdelse af specifikke sportspsykologiske udviklingsforløb, En videnskabelig konference Undervisningsform Modulet er organiseret som en vekselvirkning mellem forelæsninger á 2 lektioners varighed og seminarer á ca. 3 lektioners varighed samt arbejdsopgaver. Eksamen Modulet bestås via en kombineret prøve. Prøven består af tre elementer, der alle skal bestås for at modulet er bestået 1. Videoblog til demonstration af praktiske færdigheder i samtale. Del 1 består af, at den studerende via en blog på e-learn afleverer en begrænset video af en samtale vedkommende udfører som led i samtaletræningen – samt refleksioner over videomaterialet. Bloggen bedømmes bestået / ikke-bestået. 2. Obligatorisk præsentation Del 1 består af udarbejdelse af og præsentation af en videnskabelig konference-lignende power-point præsentation baseret på en af tre udleverede casebeskrivelser. Casen og præsentationen forberedes i grupper á ca. 3 personer, der får vejledning af en af underviserne. Gruppens præsentation (15 minutter pr. gruppe) fremlægges på en intern videnskabelig konference, der afholdes den sidste undervisningsdag, hvor alle studerende skal være tilstede. Præsentationen bedømmes bestået / ikke-bestået. 3. Mundtlig prøve Den mundtlig prøve består af en 20 minutters mundtlig eksamen, hvor der trækkes ét spørgsmål, som den studerende får 20 minutter til at forberede. Spørgsmålet trækkes fra en pulje på 8 spørgsmål, der bliver offentliggjort en uge før eksamen. Karakter efter 7-trins skalaen. Den studerendes besvarelse af de tre prøver bedømmes med en samlet karakter. Rev. 7. september 2015 Side 23 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Modulansvarlig Lektor Kristoffer Henriksen (forksningsenheden Idrætspædagogik og Sportspsykologi, IPSP) khenriksen@health.sdu.dk Undervisere Lektor og ph.d. kristoffer Henriksen (KH) - khenriksen@health.sdu.dk Ekstern Lektor og Ph.d. Carsten Hvid Larsen (CHL) – chla@teamdanmark.dk Ph.d. Stipendiat Andreas Küttel (Ak) - akuttel@health.sdu.dk Adjunkt Louise Kamuk Storm (LKS) – lkstorm@health.sdu.dk Modulsekretær Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk Uddybning af modulet Sportspsykologi vinder i stigende grad indpas i forskning såvel som praksis. Danmark er et godt eksempel på denne udvikling, hvor der de seneste år er satset massivt på udvikling af det sportspsykologiske fagområde. Samtidig har nyere forskning i talentudvikling vist, at mere nuancerede psykologiske og især sociale og kulturelle faktorer spiller en væsentlig rolle for talentudvikling i sport. ’Talent’ kan være svært at få øje på, da nogle idrætsudøvere modnes og udvikler deres ’talenter’ senere end andre og på forskelligt grundlag som en kombination af både miljø og arv. Flere forskere mener, at det i mindre grad er unge idrætsudøveres evner og træk, der her og nu bestemmer deres fremtidige potentiale. Det er derfor svært at forudsige præcist hvilke karakteristika, der er forudsætningen for succes, da eliteidrætsudøvere i en konkret idrætsgren, trods relativt homogene resultater, varierer meget i kropsbygning, fysiologi, social forankring, psykologisk profil og livshistorie. Drevet af disse besværligheder er der internationalt set ved at ske en udvikling fra individorienteret til kontekstorienteret forskning i talentudvikling; en udvikling i hvilken sportspsykologisk forskning på SDU har haft en vigtig international position. ’Talent’ skal i dette perspektiv forstås på baggrund af den sociale kontekst og de personlige relationer, hvori talentudviklingen udspiller sig. Uanset hvilket perspektiv man anlægger på talent, anerkender man i dag psykologiens store rolle. Psykologiske færdigheder og kvaliteter, der er forudsætninger for sportslig udvikling kan trænes og udvikles. Men det kræver, at vi anerkender, at de psykologiske færdigheder, der skaber langsigtet udvikling ikke nødvendigvis modsvarer de færdigheder, der ligger bagved eliteudøveres toppræstationer. Og det kræver, at vi anerkender miljøets rolle i at udvikle atleternes psykologiske profil. I lyset af denne udvikling og med reference til forskning på dette område præsenteres i løbet af modulet en række sportspsykologiske teorier og modeller til forståelse af karrieren fra talent til ekspert indenfor konkurrence- og elitesport med baggrund i en relationel forståelse af ’talent’ og ’ekspertise’. Undervisningen vil have fokus på tre centrale temaer: individet, teamet og den større organisation (miljø). Undervisningen vil tage udgangspunkt i en vekselvirkning mellem Rev. 7. september 2015 Side 24 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 at introducere teoretiske perspektiver og modeller - og at beskrive og diskutere disse perspektivers betydning for praksis (sportspsykologens, trænerens, klubbens praksis). Tidsplan for og opbygning af undervisning Undervisningen forløber over 10 uger. Afslutningsvist afholdes en konference, hvor alle grupper både præsentere deres arbejde ved hjælp af en mundtlig fremlæggelse med brug af power-point præsentation og fungerer som opponenter på en anden gruppes arbejde. En detaljeret undervisningsplan finder du sidst studieguiden. Tid Uge 36 Dato Undervisnings-form Emne Tema: Introduktion + Individ Ons 2/9 12-14 Forelæsning Ons 2/9 14-17 Holdtimer Fre 4/9 8-10 Forelæsning Fre 4/9 10-13 Holdtimer Introduktion til faget og til de centrale perspektiver og teorier i faget Talentudvikling og sportspsykologi: kontekstualisering af feltet i Danmark og verden Specialiseringsveje og vejen til verdenstoppen Konfront ationstimer Ansvarlig 2 KH 3 KH 2 LKS 3 LKS Specialiseringsveje i praksis Uge 37 Uge 38 Tema: Individ tirs 8/9 8-10 Forelæsning Eliteatleters karrierer, transitioner og dual careers 2 AK Tirs 8/9 10-13 Holdtimer Karierer, livsbaner og deltagerbaner i sport. 3 AK Tors 10/9 8-10 Forelæsning Talentidentifikation 2 CHL Tors 10/9 1013 Holdtimer Life skills og psykosociale færdigheder i karrieren 3 CHL Trænerfilosofi og definitionen af den gode træner 3 AK Tema: Teamet Man 14/9 9-12 Holdtimer Tirs 15/9 8-15 Færdighedstræning / Holdtimer Coaching samtalen 7 KH & CHL Tors 17/9 8-10 Forelæsning Teampsykologi 2 CHL Tors 17/9 10- Holdtimer Teamet som praksisfællesskab 3 LKS Rev. 7. september 2015 Side 25 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 13 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Tema: miljøet Tirs 22/9 10-12 Forelæsning Økologiske og organisationspsykologiske perspektiver i talentudvikling 2 KH Tirs 22/9 12-15 Holdtimer Gode talentmiljøer i praksis 3 CHL Fre 25/9 9-11 Forelæsning Kulturelle perspektiver i talentudvikling 2 LKS Fre 25/9 11-14 Holdtimer Den kulturelt kompetente praktiker 3 LKS Tema: Anvendt sportspsykologi Man 28/9 10-13 Holdtimer At udvikle sportsspecifikke sportspsykologiske koncepter 3 KH Tors 1/10 8-10 Holdtimer Momentum og modgang i holdsport 2 CHL Tors 12/10 1013 Holdtimer At arbejde med modgang og momentum 3 CHL Tema: Anvendt sportspsykologi Tirs 6/10 10-13 Holdtimer Sportspsykologens arbejde med unge talenter + ATK 3 CHL Tors 8/10 8-10 Forelæsning Sportspsykologiens arbejde med den individuelle udøver 3 KH Tors 8/10 1013 Holdtimer 3 KH 6 KH, CHL Fre 9/10 8-14 Perspektiver på præstationsangst Færdighedstræning/ holdtimer FERIE Uge 42 Uge 43 Coachingsamtalen Tema: Anvendt sportspsykologi Tirs 20/10 1012 Tirs 20/10 12- Rev. 7. september 2015 Forelæsning Karriererådgivning og karriereprogrammer i international sport 2 AK Holdtimer Dual careers og karriererådgivning i praksis 3 AK Side 26 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 15 Tors 22/10 810 Forelæsning Perspektiver på motivation 2 CHL Holdtimer Færdighedstilegnelse og ekspertise 3 LKS 2 KH, 3 KH 8 KH, AK Tors 22/10 1013 Tema: Anvendt sportspsykologi + forberedelse Uge 44 TIrs 27/10 9-11 Forelæsning Tirs 27/10 1114 Holdtimer Eksamen Tors 29/10 816 Uge 45 Kulturel ledelse og forandring samt trænerens og sportschefens roller Opsamling – Dilemmaer i moderne talentudvikling + vejledning og konferenceforberedelse Konference. Alle grupper fremlægger og opponerer. Kåring af årets bedste fremlæggelse. Eksamen KH, CHL, LKS Tids- og undervisningsplan Nedenstående tids- og undervisningsplan viser, hvilken litteratur, der tages udgangspunkt i, og hvilke undervisningsmetoder, der bringes i anvendelse i undervisningen. Det forventes, at den studerende sætter sig ind i litteraturen og på den baggrund deltager i aktiviteter og drøftelser i undervisningen. De to seminarer i hver uge har begge to fast tilbagevendende punkter: ”Udlægning af dagens tekst”, der består af en gruppes fremlæggelse af kerneindholdet og hovedpointerne i en videnskabelig artikel, som gruppen har læst intensivt, men som resten af holdet ikke har læst. Gruppen fremlægger i fællesskab en powerpoint-præsentation om artiklen. Både artikel og præsentation lægges herefter på e-learn til fælles information. På den måde får den studerende gennemgået en række videnskabelige artikler, selvom kun 1 af artiklerne læses intensivt. ”Dagens øvelse”, der består af øvelser, der har til formål at understøtte den studerendes læring og opnåelse af et eller flere kompetencemål. Øvelserne tilrettelægges af underviseren, og udføres af den studerende i Rev. 7. september 2015 Side 27 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 undervisningen. Øvelserne kan forudsætte at den studerende skal forberede f.eks. empirisk data forud for undervisningen. Bemærk, at selvom tiderne er skrevet på nedenfor, kan skemaet ændres. Derfor er det altid skemaet på e-learn, der er gældende. Tid Indhold Arbejdsform Litteratur Uge 36 Ons Introduktion til faget og til de centrale perspektiver og teorier i faget Forelæsning Præsentation af modulets tema og undervisere. Henriksen, K. (2011) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1 s. 15-47 Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 1 s. 1-10 Further readings: Tranckle, P., & Cushion, C. J. (2006). Rethinking giftedness and talent in sport. Quest, 58, 265-282 Ons Talentudvikling og sportspsykologi. Holdtime Kontekstualisering af feltet i Danmark og verden Der dannes grupper á 2-4 studerende, som skal arbejde sammen i hele modulet og præsentere en case ved den afsluttende konference Fre Specialiseringsveje og vejen til verdenstoppen Forelæsning Abernethy, B. (2008) Introduction: Developing expertise in sport – how research can inform practice, pp. 1-14. In Farrow, D., Baker, J. & MacMahon, C. (Eds) Developing sport expertise: Researchers and coaches put theory into practice. London. Routledge Collins & MacNamara (2012) The rocky rod to the top: Why talent needs trauma. Sports med, 42, 907-914 Côté, J., Baker, J., & Abernethy, B. (2007). Practice and play in the development of sport expertise. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3rd ed., pp. 184-204). Hoboken: John Wiley & sons. Storm, L. K., Henriksen, K., & Christensen, M. K. (2012) Specialization pathways among Danish elite athletes: A look at the developmental model of sport participation from a cultural perspective. Rev. 7. september 2015 Side 28 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 International Journal of Sport Psychology. Ward, P., Hodges, N.J., Williams, A.M. & Starkes, J.L. (2004). Deliberate practice and expert Performance. Defining the path to excellence. In: A.M. Williams & N.J. Hodges (Eds.) Skill acquisition in sport: research, theory and practice. London, New York: Routledge Further readings Wiersma, L. D. (2000). Risks and benefits of youth sport specialization: Perspectives and recommendations. Pediatric Exercise Science, 12, 13-22. Côté, J., Lidor, R., & Hackfort, D. (2009). To sample or to specialize?Seven postulates about youth sport activities that lead to continued participation and elite performance. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 7(1), 7-17. Fre Specialiseringsveje i praksis Holdtime Gruppearbejde omkring praktiske udfordringer ved talentidentifikation – en case fra Team Danmarks talentudviklingsprogram Dagens tekst (gruppe 1) Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 5 + 6 Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J. M. & Elbe, A.-M. (2011): Late Specialization: the key to success in centimeters, grams or seconds (cgs) sports. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports, 282-290 Dagens tekst: Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J. M. & Elbe, A.-M. (2013). Making it to the top in team sports: Start later, intensify, and be determined!. Talent Development and Excellence, 5, 85-100. Uge 37 Tirs Eliteatleters karrierer og transitioner Forelæsning Wylleman, P., & Lavallee, D. (2004). A developmental perspective on transitions faced by athletes. In M. Weiss (Ed.), Developmental sport and exercise psychology: A lifespan perspective (pp. 507527). Morgantown, WV: Fitness Information Technology. Stambulova, N., Alfermann, D., Statler, T. & Côté, J. (2009). ISSP Position Stand: Career Development and Transitions of Athletes. Rev. 7. september 2015 Side 29 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 International Journal of Sport & Exercise Psychology. 7, 395-412. Stambulova, N., Stephan, Y. & Jäphag, U. (2007). Athletic retirement: A crossnational comparison of elite French and Swedish athletes. Psychology of Sport and Exercise, 8(1),101-118. Further readings: Christensen, M. K. & Sørensen, J. K. (2009). Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young Danish football players. European Physical Education Review, 15(1), 115–133. Alfermann, D. & Stambulova, N. (2007). Career transitions and career termination. In R.Eklund & G. Tenenbaum (Eds.), Handbook of Sport Psychology (3 ed., pp. 712-736). New York: Wiley Tirs Karrierer, livsbaner og deltagerbaner i sport Holdtime Oplæg: Andreas om sin karriere som elitesportudøver Dagens tekst (gruppe 2) Henriksen & Christensen (2013): Athletes’ careers in Denmark: Nurturing athletic talents, in Stambulova & Ryba: Athletes’ careers across cultures. Routledge Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 5 Dagens text: Storm, L.K.; Henriksen, K; Larsen, C.H.; Christensen, M.K. (2014) Influential Relationships as Contexts of Learning and Becoming Elite. International Journal of Sport Science and Coaching, 9(6), 1341-56. Further readings: Moesch, K., Elbe A.-M., Trier Hauge, Wikman (2011). Talent Development in Danish Elite Athletes : Report for Team Danmark. København: Institut for Idræt Tors Talentidentifikatio n Rev. 7. september 2015 Forelæsning Diskussionsgrupper om fremtidens stjerner i forskellige sportsgrene. Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 2 + 12 Lidor, R., Côté, J., & Hackfort, D. (2009). To test or not to test?: The use of physical skills tests in talent detection and and in Side 30 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Oplæg om talent identifikation early phases of sport development. International Journal of Sport and Excercise Psychology, 7, 131-146. Christensen, M. K. (2009). "An eye for talent": Talent identification and the "practical sense" of top-level soccer coaches. Sociology of Sport Journal, 26(3), 365-382. Further readings: Gulbin (2008) Identifying and developing sporting experts, pp. 60-72. In Farrow, D., Baker, J. & MacMahon, C. (Eds) Developing sport expertise: Researchers and coaches put theory into practice. London. Routledge Gould, D., Dieffenbach, K., & Moffett, A. (2002). Psychological characteristics and their development in Olympic champions. Journal of Applied Sport Psychology, 14, 172-204 Tors Life skills og psykosociale færdigheder i karrieren Holdtime Life skills og psykosociale færdigheder i relation til karrieren. Gruppearbejde omkring udvikling af og arbejde med life skills og psykosociale færdigheder i talentmiljøer Dagens tekst (gruppe 3) Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International pespectives. Routledge. Kap 3 Building talent development systems on mechanistic principles: making them better at what makes them good. Larsen, C. H., Alfermann, D., & Christensen, M. K. (2012). Psychosocial skills in a youth soccer academy: A holistic ecological perspective. Sport Science Review, 21(3-4), 51-74. doi: 10.2478/v10237-012-0010-x Dagens tekst Gould, D. & Carson, S. (2008). Life skills development through sport: current status and future directions. International Review of Sport and Exercise Psychology, 1, 58-78. doi: 10.1080/17509840701834573 Further readings: MacNamara, A., Button, A., & Collins, D. (2010). The role of psychological characteristics in facilitating the pathway to elite performance. Part 2: Examining environmental and stage-related differences in skills and behaviors. The Sport Psychologist, 24, 74-96. Retrieved from Rev. 7. september 2015 Side 31 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 http://journals.humankinetics.com/tsp Uge 38 Man Trænerfilosofi og definitionen af den gode træner Holdtimer “What is a good coach?” Dagens Text (gruppe 4) Burton & Radke (2008) Sport Psychology for Coaches. Human Kinetics. Kapitel 1og 2 Lorimer, R. & Jowett, S. (2013). Empathic understanding and accuracy in the coachathlete relationship. In Potrac, P. Gilbert, W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of Sports Coaching, pp. 321-332. London: Routledge Dagens Text: Gilbert, W. & Côté, J. (2013). Defining coaching effectiveness: A focus on coaches’ knowledge. In Potrac, P. Gilbert, W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of Sports Coaching, pp. 147- 159. London: Routledge Further readings: MacNamara, Á. (2011). Psychological Characteristics of Developing Excellence. In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H. Performance Psychology for Physical Challenge, London: Elsevier Tirs Coaching Færdighedstræning / Holdtime Hansen & Henriksen (2009) Træneren som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 1-4 Tors Teampsykologi Forelæsning Martin et al. (2014). The social environment in sport: selected topics. International Review of Sport and Exercise Psychology, Vol. 7, 87–105, Kleinert et al. (2012). Group Dynamics in Sports: An Overview and Recommendations on Diagnostic and Intervention. The Sport Psychologist, 26, 412-434 Henriksen et al. (2007). Gyldendals idrætspsykologi. Kapitel 8: Holdidrættens psykologi. Further readings: Larsen (2014). Preparing for the European Championships: A six-step mental skills training program in disability sports. Journal of sport psychology in action, 5, Rev. 7. september 2015 Side 32 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 186-197 Tors Teamet som praksisfællesskab Holdtime Formål: At forstå begrebet praksisfællesskab og at kunne anvende det i relation til talentudvikling Wenger (1998): Communities of Practice, Cambridge. S. 3-18 (dansk udgave fra 2004 s. 13-30 også ok) Ronglan, LT (2007): Building and communicating collective efficacy: A season-long in-depth study of an elite sport team. Sport Psychologist, 21(1), 7893 Dagens tekst: Dagens tekst (gruppe 5) Christensen, M.K., Laursen, D.N. & Sørensen, J.K. (2011). Situated learning in youth elite football: a Danish case study among talented male under-18 football players. Physical Education and Sport Pedagogy, 16, 163-178 Further readings: Ronglan, Lars Tore (2009) Prestasjonsgruppas dilemma : samarbeid og konkurranse. Moving bodies - menneske i bevegelse 2009 ;Volum 7.(1) s. 61-70, NIH Uge 39 Tirs Økologiske og organisationspsykologiske perspektiver i talentudvikling Forelæsning Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 4 s. 39-50 Garcia Bengoechea (2002) Integrating Knowledge and Expanding Horizons in Developmental Sport Psychology: A Bioecological Perspective. Quest. 54, P 120 Schein (1990): Organizational Culture. American Psychologist. 45 (2), p. 9-19. Fletcher & Wagstaff (2009) Organizational psychology in elite sport: Its emergence, application and future. Psychology of Sport and Exercise, 10, pp. 427-434 Further readings: Phillips, E..,Davids, K., Renshaw, I., & Portus, M. (2010). Expert performance in sport and the dynamics of talent development. Sports Medicine, 40, 271283. Rev. 7. september 2015 Side 33 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Bronfenbrenner, U., Bioecological Theory of Human Development, in: Bronfenbrenner, U., ed., Making Human Beings Human: Bioecological Perspectives on Human Development, Thousand Oaks, Sage, CA, 2005, 3-15. Barab, S.A. & Plucker, J.A. (2001). Smart People or Smart Contexts? Cognition, Ability, and Talent Development in an Age of Situated Approaches to Knowing and Learning. Educational Psychologist, 37, 165-182. Tirs Gode talentmiljøer i praksis Holdtimer Dagens tekst (gruppe 6) Henriksen, K. (2010) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. kap 2-7 Martindale, R. J. J., & Mortimer, P. (2011). Talent development environments: Key considerations for effective practice. In D. Collins, A. Button & H. Richards (Eds.), Performance psychology: A practitioner's guide (pp. 65-84): Elsevier. Mills et al (2014) Toward an Understanding of Optimal Development Environments Within Elite English Soccer Academies Dagens tekst Schein (1994) Organisationskultur og ledelse. Valmuen. Kapitel 3: En analyse af to organisationers kulturer. s. 35-53 Further readings: Neal Ashkanasy, Celeste P. M. Wilderom (eds) (2011) The handbook of Organisational Culture and climate, kap 12: “Culture and Performance” af Sonja A. Sackmann Henriksen, K., Stambulova, N., & Roessler, K. K. (2010). Holistic approach to athletic talent development environments: A successful sailing milieu. Psychology of Sport and Exercise, 11, 212-222. Fre Kulturelle perspektiver i talentudvikling Forelæsning Andersen, S.S., & Ronglan, L.T. Elite sports in Nordic countries: perspectives and challenges In Andersen & Ronglan(Eds.). (2012). Same ambitions – different tracks. Oslo: Norwegian University Press. Brandão, M. R., & Vieira, L. F. (2013). Rev. 7. september 2015 Side 34 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Athletes’ careers in Brazil: Research and application in the land of ginga. In N.B. Stabulova, & T. Ryba (Eds.), Athletes' Careers Across Cultures (pp. 43-52). London: Routledge. Furher readings: Storm, LK (2015) ”Coloured by Culture” Talent development in Scandinavian elite sport as seen from a cultural perspective (p. 23-36 & 86-111) Ryba, T. V., Stambulova, N. B., Si, G., & Schinke, R. J. (2013). ISSP Position Stand: Culturally competent research and practice in sport and exercise psychology. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 11(2), 123-142. Fre Den kulturelt kompetente praktiker og forsker Holdtimer Dagens tekst (gruppe 7) Schinke, R., & Moore, Z. E. (2011). Culturally informed sport psychology: Introduction to the special issue. Journal of Clinical Sport Psychology, 5, 283-294. Dagens tekst Engell, C.L & Breuning J. (2014): Træneren som mentalitetsudvikler. Uddannelse af professionelle fodboldspillere. I: Talentudvikling i sport: Reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter. Ålborg universitetsforlag Furher readings: Storm, LK (2015) ”Coloured by Culture” Talent development in Scandinavian elite sport as seen from a cultural perspective (p. 23-36 & 86-111) Uge 40 Man At udvikle sportspsykologiske sportsspecifikke koncepter Holdtime Dagens tekst (grp 8) Eksempler på sportspsecifikke koncepter Gruppearbejde ud fra team Danmarks skabelon for udvikling af sportsspecifikke Rev. 7. september 2015 Henriksen, K. (2012) De mentale færdigheder. In F. Ø. Pedersen & P. K. Andersen (Eds.). Aldersrelateret træning i sejlsport: ATK for børn og unge 8-25 år. Dansk Sejlunion Dagens tekst: Dosil, J. (ED) (2006) The Sport Psychologist Handbook. A guide for SportSpecific performance enhancement. John Wiley & Sons Side 35 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Tors Momentum og modgang i holdsport sportspsykologiske koncepter Gruppen vælger selv sport / kapitel Forelæsning Crust, L. & Nesti, M. (2006). A Review of Psychological Momentum in Sports: Why qualitative research is needed. Athletic Insight. 8, 1-15 Moesch et al. (2013). Hard fact or illusion? An investigation on momentum in female elite handball from a team perspective. International journal of sport and exercise psychology. Moesch, K. & Apitzsch, E. (2012). How do coaches experience Psychological Momentum? A qualitative study of female elite handball teams. The Sport Psychologist, 26, 435-453 Further readings: Briki et al. (2013). How psychological momentum changes in athletes during a sport competition. Psychology of sport and exercise, 14, 389-396 Tors At arbejde med modgang og momentum Holdtime Dagens tekst (gruppe 9) Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum i fodbold: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 37-47, 85-121 Dagens tekst: Jones, M. I. & Harwood, C. (2008). Psychological Momentum within Competitive Soccer: Players’ Perspectives. The Sport Psychologist, 20, 57-72. Further readings: Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum i fodbold: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 13-32, 48-84 Uge 41 Tirs Sportspsykologens arbejde med unge talenter + ATK Holdtime Kort opridsning: hvad kendetegner gode sportspsykologiske interventioner med unge udøvere Dagens øvelse: Vi Rev. 7. september 2015 Visek, A. J., Harris, B. S., & Blom, L. C. (2009). Doing sport psychology: A youth sport consulting model for practitioners. The Sport Psychologist, 23, 271-291. Henriksen, Ryom, Larsen, Storm (2014): Sport Psychology Interventions with Young Athletes: The Perspective of the Sport Psychology Practitioner. Journal of Side 36 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 kigger i sportsspecifikke ”aldersrelaterede træningskoncepter” (fra Team Danmark og forbundene) og identificerer deres ”filosofi om træning og specialisering”. Dagens tekst (gruppe 10) clinical sport psychology MacNamara, Á. (2011). Psychological Characteristics of Developing Excellence. In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H. Performance Psychology for Physical Challenge, London: Elsevier Dagens tekst: Blom, L., Hardy, C., Burke, K., & Joyner, A. (2003). High school athletes' perceptions about sport psychology and preferences for service. International Sports Journal, 7, 18-24. Further reading: McCarthy, P. J., Jones, M. V., Harwood, C., & Olivier, S. (2010). What do young athletes implicitly understand about psychological skills? Journal of Clinical Psychology, 4, 158-172. Langagergaard, M. (2008) Mental udviklingstrappe i dansk svømmeunion, I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag Henriksen, K. (2008) Et spørgsmål om indstilling. I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag Tors Tors Sportspsykologien og arbejdet med den individuelle udøver Sportspsykologiens grundlæggende indfaldsvinkler illustreret via Rev. 7. september 2015 Forelæsning Introduktion til Team Danmarks sportspsykologiske model og professionelle filosofi. Henriksen, K., Hansen, J. Larsen & Diment, G. 2015. Team Danmarks sportspsykologiske filosofi. TeamDanmark.dk Vealey, R. (2007) Mental skills training in sport. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3rd ed., pp. 184-204). Hoboken: John Wiley & sons. Traditionel sportspsykologisk præstationsoptimerin g Further readings: Holdtime Nesti (2004) Existential Psychology and sport: theory and application. Routledge. Kapitel 1 s. 3-7 samt kap 2 s. 32 - 37 Dagens tekst (gruppe Henriksen, Hansen & Hansen (2007) Gyldendals idrætspsykologi. Gyldendal. Henriksen (2014) Sport psychology at the Side 37 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 perspektiver på præstationsangst 11) Forskellige teorier og indfaldsvinkler til sportspsykologens arbejde. Stridigheder mellem psykologiske skoler og dilemmaer for den enkelte konsulent. Diskussion af cases ud fra forskellige teorier Fre Coachingsamtalen Færdighedstræning/ holdtimer Olympics: The case of a Danish sailing crew in a head wind. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 13, 43-55 Gardner & Moore (2007) The psychology of enhancing human performance: the mindfulness-acceptance-commitment approach. NY, Springer. Kap 2, s. 21-40 (særligt 28-38) Dagens tekst: Henriksen, Diment, Hansen & Larsen Using Acceptance Commitment Training in a team sport leading up to, during and following the 2014 Winter Olympic Games. In ppress Hansen & Henriksen (2009) Træneren som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 5 Uge 42 ferie Uge 43 Tirs Karriererådgivning og karriere programmer i international sport Forelæsning Oversigt over karriereprogrammer for elitesportsudøver North, J. & Lavallee, D. (2004). An investigation of potential users of career transition services in the United Kingdom. Psychology of Sport and Exercise, 5(1), 77– 84. Aquilina, D. (2013). A Study of the Relationship Between Elite Athletes’ Educational Development and Sporting Performance. The International Journal of the History of Sport, 30(4), 374–392. Further readings: Andersen, D. & Morris, T (2000). Athlete Lifestyle Programs. In Lavallee, D. & Wyllemann, P. (eds.) Career Transition in Sports: International Perspectives.(pp.5980) Morgantown, WV: Fitness Information Technology Tirs Dual careers og karriererådgivning i praksis Holdtimer Andreas fortæller om sin forskning Dagens Tekst (Gruppe 12) Rev. 7. september 2015 Idrættens Analyseinstitut (2013). Team Danmark tilfredshedsundersøgelse 2013, IDAN vidensbank. Mateos, M; Torregrosa, M; Cruz, J.(2010) Evaluation of a career assistance programme for elite athletes: satisfaction levels and exploration of career decision making and athletic- identitiy. Kinesiologia Slovenica, 16 (1), 30-43. Side 38 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Dagens Text: Stambulova, N. B., Engstrӧm, C., Franck, A., Linnér, L. & Lindahl, K. (2014). Searching for an optimal balance: Dual career experiences of Swedish adolescent athletes. Psychology of Sport and Exercise. Article in press. Further Readings: EU Expert Group "Education & Training in Sport" (2012). EU Guidelines on Dual Careers of Athletes. Recommended Policy Actions in Support of Dual Careers in HighPerformance Sport. Tors Perspektiver på motivation Forelæsning Storm, Louise Kamuk; Henriksen, Kristoffer (2014) Motivation: fra grundlæggende psykologiske behov til gode idrætsmiljøer. . I: Idrættens værdier og kultur: Teori og praksis. (red.) Bodil Borg Høj; Inger Maibom; Torben Nørregaard Rasmussen. KvaN. s. 141-153. Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The ‘‘What’’ and ‘‘Why’’ of goal pursuits: Human needs and the self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11, 227–268. Hagger, M. & Chatzisarantis, N. (2007). Intrinsic motivation and selfdetermination in exercise and sport: Reflecting on the past and sketching the future. In M. Hagger & N. Chatzisarantis (Eds.), Intrinsic motivation and selfdetermination in exercise and sport (pp. 281-296). Champaign, IL: Human Kinetics. Tors Færdighedsegnelse, træning og ekspertise Holdtimer Lund, O. (2012) Ekspertise og mesterlære som teori. I: Lund, O. (2012): Hvordan foregår mesterlære i elitesport? PhD afhandling. (s. 14-32) Further readings Lund, O. (2012) Learning by joining the rhythm. Apprenticeship learning in elite double sculls rowing. Scandinavian Sports Studies Forum, 3, 167-188 Hodges, Starkes & MacMahon (2006): Expert performance in sport: A cognitive perspective. In: Ericsson, Charness, Feltovich & Hoffman: The Cambridge Rev. 7. september 2015 Side 39 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Handbook of Expertise and Expert Performance (pp.471-489) Uge 44 Tirs Kulturel ledelse og forandring Forelæsning Cruikshank & Collins (2012) Culture Change in Elite Sport Performance Teams: Examining and Advancing Effectiveness in the New Era. Journal of Applied sport psychology, 24, pp. 338-355 Henriksen (2015): Træneren som kulturel leder: Bæredygtig sportspsykologi for unge talenter. I Talentudvikling i sport: Reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter. Ålborg universitetsforlag Henriksen (in press) Developing a High Performance Culture: A Sport Psychology Intervention from an Ecological Perspective in Elite Orienteering. Journal of Sport Psychology in Action Tirs Tors Dilemmaer i moderne talentudvikling og sportspsykologi Eksamen (II) Holdtimer Opsamling, vejledning og konferenceforberedelse Konference Oplæg fra hver gruppe efterfulgt af kommentarer/spørgs mål/kritik fra en opponentgruppe. 1. lektion: Grp. 1+2 (opp: grp. 11+12) 2. lektion: Grp. 3+4 (opp: grp. 9+10) 3. lektion: Grp. 5+6 (opp: grp. 7+8) 4. lektion: Grp. 7+8 (opp: grp. 5+6) 5. lektion: Grp. 9+10 (opp: grp. 3+4) 6. lektion: Grp. 11+12 (opp: grp. 1+2) Uge 45: Eksamen (III) Rev. 7. september 2015 Side 40 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Physical activity and health: the evidence for recommendations PLACERING Kandidatuddannelse. 1. kvarter. En del af den konstituerende valgpakke. OMFANG 15 ECTS FORMÅL At den studerende tilegner sig viden om centrale studier og bliver i stand til at vurdere tyngden af evidensen for de fysiske aktivitetsanbefalinger. KOMPETENCEMÅL Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: • Evidens for anbefalinger af fysisk aktivitet hos børn og voksne • Metoder til måling af fysisk aktivitet og fitness og betydningen for evidensens sikkerhed når forskellige metoder vælges • Den historiske udvikling i fysisk aktivitetsanbefalingerne • Biologiske mekanismer bag fysisk aktivitets forebyggende virkning • Implementering af fysisk aktivitetsprogrammer • Fysisk aktivitets betydning for kognitiv funktion • Eksisterende evidens i forhold til forebyggelse af de mest hyppige befolkningssygdomme, som f.eks. hjertesygdom, type 2 diabetes, metabolisk syndrom, osteoporose, overvægt og idrætsskader samt eventuelt visse cancerformer Færdigheder Ved afslutningen af faget kan den studerende kunne: • Beskrive og identificere relevante studier, som anbefalingerne bygger på i forhold til forskellige målgrupper • Anvende og redegøre for de væsentligste metoder, der er relevante for forståelsen af forholdene mellem fysisk aktivitet og forskellige typer af sundhed/sygdom • Diskutere og analysere videnskabelig evidens, der belyser forholdene mellem fysisk aktivitet og sundhed Rev. 7. september 2015 Side 41 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende: • • Være i stand til kritisk at kunne vurdere videnskabelige undersøgelser (særligt epidemiologisk og statistisk) Være i stand til at skrive en videnskabelig artikel EKSAMEN Faget afsluttes med en 14 dages eksamensopgave. Opgavens maksimale omfang er 16 normalsider. GENERELT - Faget består overordnet af 7 forskellige temaer Basale færdigheder i statistik og epidemiologi anbefales. Studenterfremlæggelser er obligatoriske. I tilfælde af ikke-aktiv deltagelse skal en synopsis på 5 sider sendes til den fagansvarlige inden for en uge for at bestå temaet. Senest en uge før semesteropstart bliver en fagspecifik studieguide gjort tilgængelig på elearn. I denne vil fx information om undervisningsmetoder, tidsmæssig placering, indhold være beskrevet. LITTERATUR Defineres og gøres tilgængelig af de forskellige undervisere. Jf. elearn. MODULANSVARLIG Adjunkt, Lars Østergaard lostergaard@health.sdu.dk MODULSEKRETÆR Ulla Rytter urytter@health.sdu.dk Rev. 7. september 2015 Side 42 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Videnskabsteori og forskningsmetoder Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 1. kvarter. Særlige forhold Modulet er obligatorisk. Mål Formålet med modulet er, at den studerende opnår udvidet indsigt i og forståelse for videnskabsteoretiske problemstillinger, centrale forskningsmetoder og forskningsprocesser. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden af relevans for området idræt og sundhed – samt hvorledes empiriindsamling, præsentation og tolkning af ny viden kan gennemføres. Målet er at den studerende, med udgangspunkt i relevant teori og specifikke cases, opnår viden og kompetencer til at forstå forskningsprocessen, forskerroller og valg af forskningsmetoder i forhold til de enkelte forskningsområder. Det sigtes endvidere efter, at den studerende forbedrer sin evne til at udvikle egen faglighed i relation til idræt og sundhedsområdet. Kompetencer Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: • Videnskabsteoretiske grundpositioner knyttet til de enkelte forskningsområder • Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder • Konkrete forskningsmetoder og forskerroller knyttet til de enkelte forskningsområder Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • Udvælge, beskrive og vurdere teori og metodevalg. • Diskutere forskningsprocessen og forskningsdesign indenfor de enkelte forskningsområder • Opstille forskningsdesign og gennemføre indledende dataindsamling og analyse under hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • Genkende specifikke forskningsmetoder • Beskrive forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder • Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning og analyse af data • Formidle forskningsmetodologiske overvejelser og forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks. kommuner eller organisationer Rev. 7. september 2015 Side 43 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Indhold Modulet indeholder en række emner relateret til de forskellige dele af en forskningsproces – bl.a. med fokus på den praktiske anvendelse af metoder og tolkning af data. Centrale emner er fx: • objektivitet eller ej? Det repræsentative vs case • forskningsdesign og anvendelse • forskningsspørgsmål - fra den enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element • forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder • metoder og teknikker til indsamling af empiri, præsentation og tolkning af den indsamlede viden • systematisk søgning i litteraturdatabaser – herunder dokumentering af søgestrategier Undervisningsform Undervisning foregår ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning og case-baserede øvelser Modulet er delt i to – med en fælles tværvidenskabelig del og en fagspecifik del. Den fælles tværvidenskabelige del tager fat i almene perspektiver om fx videnskab, videnskabsteori, forskningsprocesser og rollen som forsker samt generel metodeteori og valg af metode. I den fagspecifikke del vælger de studerende et af fire spor, der har særlig fokus på forskningsmetoder, der knytter sig til henholdsvis epidemiologi, laboratorieteknikker, surveys og kvalitative metoder indenfor idræts- og sundhedsforskning. Forberedelsen til undervisningen indbefatter læsning og opgaveløsning i arbejdsgrupper. E-learn platform Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, litteraturlister og undervisningsmaterialer befinder sig. Den fælles tværvidenskabelige del og de 4 fagspecifikke spor har hver deres mappe under platformen. Al information vedrørende litteratur, læseplan m.v. vil fremgå på E-learn. Eksamen Skriftlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Intern bedømmelse Den skriftlige prøve har en varighed af 5 timer. Der må benyttes hjælpemidler – dvs. pensum og egne noter. Internetforbindelse er ikke tilladt. Tidsforbrug Den fælles videnskabelige del: 35 KT – ca. 145 AT (inklusiv KT) Den fagspecifikke del: 36 KT – ca. 150 AT (inklusiv KT) Eksamen: 5 KT – ca. 37 AT (inklusiv KT) Modulansvarlig Modulet udbydes i samarbejde mellem forskellige forskningsenheder på IOB Fagansvarlige er: Lektor Peter Lund Kristensen plkristensen@health.sdu.dk Lektor Jasper Schipperijn jschipperijn@health.sdu.dk Modulsekretær Ulla Rytter, urytter@health.sdu.dk Rev. 7. september 2015 Side 44 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Uddybning af modulet Den videnskabelig metode er en systematisk og målrettet undersøgelsesproces, som anvendes til at undersøge en afgrænset problemformulering. Afhængig af hvilken forskningsmetode man vælger, forandres ens viden om verden og indsigt heri. Først og fremmest har metoden konsekvenser for, hvad man forstår ved resultater og hvordan disse tolkes og anvendes. Forskellige forskere stiller forskellige spørgsmål afhængig af deres syn på hvad viden er og hvordan den bedst kan erkendes. Derfor er det væsentligt at kunne skelne mellem forskellige ontologiske og epistemologiske positioner og de heraf følgende metodevalg. Gennem først et fælles tværvidenskabeligt forløb på 3 uger og herefter et 4 ugers fagspecifik forløb, og afsluttet med en 1 uge fælles tværvidenskabelig forløb, præsenteres en række videnskabsteoretiske og metodologiske perspektiver samt konkrete forskningsmetoder, som den studerende aktivt skal reflektere over og arbejde med. Indholdet er rettet mod at kunne anvendes i den studerendes selvstændige gennemførelse af projekter på kandidatuddannelsen og i fremtidige jobs. Det fælles tværvidenskabelige forløb (fællesdelen) Fællesdelen starter med et 3-ugers forløb består dels af en række forelæsninger med dertilhørende gruppearbejde af videnskabsteoretisk karakter og dels en række holdundervisninger vedrørende informationssøgning. Her arbejdes med overordnede videnskabsteoretiske grundpositioner og problemstillinger knyttet til de enkelte forskningsområder, herunder; • Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder– herunder dokumentering af søgestrategier og håndtering af referencer. • Objektivitet eller ej? Det repræsentative vs. Cases • Forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder • Forskningsniveauer - fra det enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element • litteratursøgning • Opgaveskrivning • Forskerroller Videnskabsteoretisk forløb: v/ adjunkt, Esben Nedenskov Petersen, SDU, afdeling for filosofi Her fokuseres på grundlæggende spørgsmål som: Hvad er videnskab (og videnskabsteori)? Hvor går grænsen mellem videnskab og pseudo-videnskab? Hvad er erkendelsens grundlag og struktur? Findes der en objektiv sandhed/erkendelse? Forløbet har fokus på, hvorfor videnskabsteoretisk refleksion er en uomgængelig del af forskerrollen, og hvordan et fokus på videnskabelighed er afgørende i forhold til at opnå hensigtsmæssige forskningsprocesser inden for såvel naturvidenskab som humaniora. Informationssøgning v/ Majbritt Ursula Johansen, SDU, Biblioteket og Martin G. Rasmussen, SDU, Biblioteket Formålet er at kvalificere de studerende til at foretage relevante, fokuserede og refleksive søgninger under hensyntagen til evt. tværvidenskabelige interesser. Med udgangspunkt i systematisk review vil der være forelæsning, workshop og opgave der løses mellem undervisningsblokkene. Der forventes et basiskendskab til informationssøgning på videns- og færdighedsniveau. Rev. 7. september 2015 Side 45 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Vælg af metode & mixed-methods forskning v/ lektor, Jasper Schipperijn & lektor, Peter Lund Kristensen Efter de 4 fagspecifikke spor samles de studerende igen for at arbejde på tværs med vælg af den rette metode til forskellige typer af forskningsspørgsmål. Endvidere vil der være fokus på de muligheder og udfordringer der ligger i at kombinere forskellige metoder i samme projekt, med andre ord mixedmethods forskning. De fire fagspecifikke forløb: Hver studerende vælger et af fire spor: epidemiologi, laboratorieteknikker, surveys, eller kvalitative metoder. På hver spor bliver følgende emner behandlet, i relation til de forskellige fagfelter: • Opstille et forskningsspørgsmål eller problemformulering (hvad skal der undersøges) • Studiedesign og sampling (hvilke deltager skal der vælges) • Metoder og teknikker til indsamling af empiri (hvordan skal empiri samles ind) • Præsentation og tolkning af den indsamlede viden (hvordan kan resultater bruges) Epidemiologi v/ lektor, Peter Lund Kristensen & ph.d.-studerende, Jakob Tarp Formål Formålet er, at den studerende får forståelse for grundlæggende metodiske principper inden for den beskrivende epidemiologi på sundhedsområdet. Et væsentligt aspekt af faget er, at opøve kompetencer hos den studerende til selv at håndtere og analysere på relevante sundhedsdata i statistikprogrammet STATA. Fagligt indhold I undervisningsforløbet vil der være fokus på at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer, færdigheder og viden indenfor udvalgte faser af et epidemiologisk forskningsprojekt – herunder stikprøveudvælgelse, håndtering af non-response, spørgeskemaudvikling, analyse af tværsnitsdata, håndtering af confounding og afrapportering af resultater. Der fokuseres på at udvikle de studerendes metodeforståelse indenfor den deskriptive del af epidemiologien. Den analytiske epidemiologi varetages i faget Anvendt Videnskabelig Metode, som bygger ovenpå indeværende fag.. Læringsmål Den studerende skal kunne • Kritisk fortolke data fra deskriptive undersøgelser indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning • Udføre og fremstille statistiske beregninger af deskriptive problemstillinger baseret på kvantitative data • Kritisk vurdere og kvantificere validiteten af forskellige typer af epidemiologisk data. • beskrive grundprincipperne for konstruktion af valide survey-spørgsmål Laboratorieteknikker v/ adjunkt, Lars G Hvid Rev. 7. september 2015 Side 46 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Formål Den studerende opnår forståelse for principperne bag udvalgte laboratorie metoder der bliver brugt i naturvidenskabelige forskningsprojekter indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden. Der arbejdes endvidere med processer omkring dataopsamling samt efterfølgende dataanalyse. Det diskuteres hvilke metoder der kan bidrage med at belyse eller afdække forskellige problemstillinger. Fagligt indhold Der arbejdes både teoretisk og praktisk med en række forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske metoder. Endvidere arbejdes der med kritisk læsning af videnskabelige artikler, samt skrivning af videnskabelige tekster i relation til laboratorieundersøgelser. Læringsmål Den studerende skal kunne: • anvende forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske metoder • redegøre for biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske forskningsmetoders begrebslige og teoretiske grundlag • diskutere og vurdere forskellige metoders egnethed i forhold til idrætslig og sundhedsmæssige problemstillinger • analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater Surveys v/ lektor, Jasper Schipperijn & adjunkt, Karsten Østerlund Formål At opnå forståelse for de problemstillinger og processer, der er knyttet til brug af surveys (spørgeskemaer) på idræts- og sundhedsområdet. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden. Endvidere opnås indsigt i hvorledes empiriindsamling, præsentation og tolkning af ny viden kan varetages. Fagligt indhold Der arbejdes både teoretisk og praktisk med grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable spørgeskemaer ved inddragelse af begreber som operationalisering, indikatorer, spørgsmålsformulering, åbne vs. lukkede spørgsmål, sprogsensitivitet mv. Endvidere arbejdes der med kritisk læsning af, tolkning af, og henvisning til videnskabelige artikler, samt skrivning af videnskabelige tekster i relation til survey baserede undersøgelser. Læringsmål Den studerende skal kunne: • redegøre for det teoretiske grundlag bagved survey undersøgelser • beskrive og anvende grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable spørgeskemaer • diskutere og vurdere brug af forskellige typer af spørgsmål i forhold til idrætslige og sundhedsmæssige problemstillinger • forstå, beskrive og diskutere resultaterne af survey undersøgelser Rev. 7. september 2015 Side 47 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 • analysere og vurdere kvaliteten af egne og andres forskningsresultater opnået ved hjælp af survey undersøgelser Kvalitative metoder v/ lektor, Jan Toftegaard Støckel Formål Formålet er at give den studerende en indføring i udvalgte humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsdesigns med tilhørende metoder og analysemuligheder. Fagligt indhold I en kombination af forelæsninger og gruppetimer ser vi nærmere på to gennemgående forskningsdesigns: casestudiet samt aktionsforskning. Under delmetoderne behandles dokumentanalyse, deltagerobservation og interview (det narrative og det semistrukturerede). Gennem kandidatspecialer og udvalgte videnskabelige artikler ser vi nærmere på stadierne i den analytiske proces fra rådata til analyseenheder. Læringsmål Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: • Forstå og skelne mellem forskellige videnskabsteoretiske grundpositioner og diskutere disse i forhold til en humanistisk samfundsvidenskabelig tilgang til idrætsforskningen • Forstå og diskutere fordele og ulemper ved udvalgte forskningsdesigns inden for den humanistisk samfundsvidenskabelige forskning • Beskrive og diskutere forskellige forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder • Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning og analyse af data o Dokumentanalyse – diskursanalyse o Kodning og analyse af observationer og interviews Rev. 7. september 2015 Side 48 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Moving in old age – interdisciplinary approaches to the study of ageing International master course and Danish candidate education in Sport and Health Course size: 15 ECTS Course period: The course is structured as an Intensive Program (IP) with a condensed teaching period that lasts three weeks from September 14th to October 2nd 2015. Specific conditions: Teaching language: English. The examination essay may be delivered in Danish language. For the international students, the regular attendance of the lessons is obligatory. Course background and aims: Background The oldest population is rapidly increasing in numbers. This goes for a large number of European and other developed countries, as well as for the least developed countries. According to the most recent projections the number of European older citizens (65+ years) will increase from 87 million in 2010 to 148 million in 2060. Aging is associated with a progressive and generalized deterioration of physiological function which progressively translates into functional impairment, increased rate of disability and dependency. Also, chronic diseases, including metabolic syndrome, sarcopenia, and cognitive impairment, are more prevalent with increasing age. Ageing challenges both the world of sports and the policies of public health. From a public health perspective, the ageing societies represent one of the most serious challenges for the future economic sustainability of the health care systems. From the perspective of the single human being reaching older age may indeed be a very positive and enriching experience, but also a serious challenge which may turn into poor quality of life. Regular exercise and everyday physical activity have been consistently identified as essential strategies for controlling body weight, modifying the trajectories of physiologic decline, reducing the risk of major chronic diseases and have been indicated as one of the key pillars supporting medical treatments. Nevertheless, numerous challenges exist when promoting behavioral changes at individual and population level, such as engaging in physical activity programs and reducing sedentariness. More and more elderly people become active in various types of exercise and sport activities: How to tackle future intervention in this field of sport and movement culture? This IP course builds on the background information and scenarios describe above. The IP combines a biological and a cultural-humanistic approach to the study of aging and movement. With respect to the aspect of human biology, the course looks at the normal physiological and functional changes induced by ageing, age-related diseases and the impact of regular exercise and Rev. 7. september 2015 Side 49 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 everyday physical activity as well as sedentary life-style. This part includes lab and field work (e.g. assessment of neuromuscular function, objective/subjective evaluation of everyday physical activity, exercise prescription). From the side of humanities and social sciences, ageing is presented as a social and cultural process with the primary focus describing and making understandable the cultural history, cultural anthropology, and cultural psychology of ageing and bodily movement. By combining these different approaches, the student is enabled to find a way among the current theories of activation, of disengagement and of older people as a social resource. Objectives The objective of this IP program is to provide master level students with research based knowledge and insight on the field of aging and the health enhancing effect of physical activity and exercise. Biological and humanistic sciences are integrated to provide a comprehensive view of the complexity of the aging process and to connect lab based knowledge with population perspectives. Competences On completion of this course the student should be able to: Professional competences, • Participate in the design and implementation of interventions with focus on active and healthy ageing and “independent living” in older adults; • Participate in the design and implementation of a set of interventions for creating opportunities to maximize functional, mental, social and cultural competencies of the older adults, their health and quality of life, and the interaction with their indoor and outdoor ecosystem, according to their global current level of functioning. • Understand the complex interaction between changes in the individual’s competencies (e.g. physiologic, cognitive, cultural) and the societal demands, in order to provide tailored solutions at micro (individual) and macro (societal) level. • Select physiological and functional appropriate evaluation tools including single test, test batteries, questionnaires, to evaluate the effect of physical activity and exercise according to specific age-groups and functional level. • Communicate and undertake interdisciplinary initiatives on subjects, methods, and theories of special relevance for the area of older adults’ health, physical activity and exercise. • Deliver high quality work in relation to the multidisciplinary area of aging, health and physical activity and exercise. • Develop ideas for policies of ageing in relation to body and movement. Theoretical and academic competences • Describe ageing as biological and cultural process; • Apply central humanistic and sociological theories of ageing to specific situations of older adults “in movement”; • Describe and discuss the effect of every day physical activity and exercise programs for older adults on the different biological systems; • Describe and discuss the effect of every day physical activity and exercise programs for older adults for maintaining physical and cognitive function, delay onset of functional loss and dependency; • Describe the relationship between ageing in the main biological systems and specific age-related diseases; • Analyze, assess and discuss the movement practice of older adults as well as initiatives of elderlyrelated policies in relation to societal interests and cultural patterns; • Develop a critical understanding of the scientific material in relation to the area of ageing, physical activity and exercise; Rev. 7. september 2015 Side 50 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 • Communicate effectively both orally and in writing findings and solutions for a different target groups (e.g. older adults, policy makers, health care providers). Content of the course: The course will deal with best practice issues related to the design, implementation and evaluation of exercise, physical activity and sedentary behaviour reduction interventions and other active life-style initiatives targeting older population with a ranging functional capacity, from well functioning to frailer odler people In details the program will focus on: • • • • • The academic rationale for the inclusion of physical activity and exercise, and related health issues in the public health domain; State-of-the-art scientific data on the physiological, epidemiological, psychological, sociological, social and cultural factors underpining ‘best practice’ issues in the aging population and participation in PA and exercise. Methodological, ethical and practical issues which underpin scientific investigation and intervention in the field of aging, health, PA and exercise. Opportunities for students to obtain a European perspective on the general topic, and offer them tools to evaluate how policy issues differ between countries. International, multi-disciplinary approach. For the specific content for the Biological and humanistic areas the course will focus on: Biology/physiology aspects • • • • • • • • • Epidemiology of ageing Theories of aging and key bio-makers Physiology of ageing, incl. age-related changes in main biological systems (cardiovascular, pulmonary , neuromuscular and cognitive function), Falls and mobility disability Changes in body composition Functional status and disability. The disabling process: from pathology to disability. Exercise prescription: effects of physical exercise on muscle mechanical function, neuromuscular, cardiovascular and cognitive function, functional performances and activities of daily living. Impact of combined aging and sedentary life style on onset of age-related diseases, functional impairments and functional loss. Assessment of functional performance and physiologic capacity. Humanities and sociology aspects Disciplinary main approaches • • • • • cultural history: change through time cultural anthropology: difference between cultures cultural psychology: about self and identity ageing in sports policy sports participation and the elderly Further topics • the discourses of activation • how older adults express themselves: the subjective dimension Rev. 7. september 2015 Side 51 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 • • motivations and barriers for bodily activity among older adults ageing challenges the mainstream sport, the sports policies – and society Aims of the cultural part of “Moving in old age” • To recognize the cultural dimensions of ageing in relation to activity • To promote older adults’ personal competences • To reflect about how to integrate movement into everyday life • To support transcending qualities of old-age, seeing ageing adults and their rich life experience as a resource Teaching methods/Pedagogical issue: Lectures, seminars, practical workshops, student presentations. The teaching staff will have international scientific qualifications in core fields. Learning activities will be based on lectures together with project and case work and seminars. The ambition is to engage students in the organisation, execution and assessment of various educational sequences and testing. Lecture-based topics: Issues are addressed from a multidisciplinary perspective, using lecturers from different disciplines. Workshops: Practical workshops related to theoretical areas will be performed as well as student workshops preparing for student presentations. Student presentations: Students will be required to make an oral presentation in groups supported by power points of a self-selected topic. Feedback will be given regarding the academic content and the mode and style of presentation. Lab exercise: Practical lab exercise where older people are tested. Aims: providing some basic tools for testing and evaluating (tests’ toolbox)” the effect of exercise and physical activity interventions for older people. Meeting old age: field observations: Meeting older people in their own environment will offer the student the possibility to address specific issues/questions with older people. Exercise: Practical exercise program Aims: providing some basic tools to develop exercise and physical activity interventions for older people. Observation of physical activity carried out in the municipality: visit at the municipality facility where a group of older people engage in exercise programs. E-learn platform: There will be established an e-learn community on the university’s Blackboard. The students are expected to read information from the course, download material and place their own texts in the e-learn platform. Forms of examination: Written essay of 20 pages (external evaluation, applying the Danish 7-step scale). Rev. 7. september 2015 Side 52 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Course coordinators: Research units of Physiology and Biomechanics and Movement, Sport and Society. Course coordinators are Ass Prof. Paolo Caserotti pcaserotti@health.sdu.dk (Biologic area) Ass Prof. Sara Mosberg Iversen siv@sdu.dk (Cultural approaches) Lectures Main lecturer of the humanistic part: Sara Mosberg Iversen. Additional lecturers: Henning Eichberg and Maja Pilgaard. Main lecturers of the biological part: Paolo Caserotti, Daniela Caporossi, Karen Ranberg Andersen, Lars Hvid, Per Aagaard, Stefan Mortensen, Christoffer Andersen, Jenny Havn. Pensum and literature: Biological area original articles/reviews 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Aagaard P, Magnusson PS, Larsson B, Kjaer M, Krustrup P. Mechanical muscle function, morphology, and fiber type in lifelong trained elderly. Med Sci Sports Exerc 2007; 39(11):1989-1996. Aagaard P, Suetta C, Caserotti P, Magnusson SP, Kjaer M. Role of the nervous system in sarcopenia and muscle atrophy with aging: strength training as a countermeasure. Scand J Med Sci Sports 2010; 20(1):49-64. Calbet JAL. Ageing, exercise and cardiovascular health: good and bad news. J Physiol 590.21 (2012) pp 5265–5266 Caserotti P, Aagaard P, Larsen JB, Puggaard L. Explosive heavy-resistance training in old and very old adults: changes in rapid muscle force, strength and power. Scand J Med Sci Sports 2008; 18(6):773-782. Clegg A, Young J, Iliffe S, Rikkert MO, Rockwood K. Frailty in elderly people. Lancet 2013; 381(9868):752-762. D'Aquila P, Rose G, Bellizzi D, Passarino G. Epigenetics and aging. Maturitas 2013; 74(2):130-136. Fiatarone Singh MA. Exercise comes of age: rationale and recommendations for a geriatric exercise prescription. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2002; 57(5):M262-M282. Horak FB Postural orientation and equilibrium: what do we need to know about neural control of balance to prevent falls? Age and Ageing 2006; 35-S2 Hvid L, Suetta C, Nielsen JH, Jensen MM, Frandsen U, Ortenblad N, Kjaer M, Aagaard P. Aging impairs the recovery in mechanical muscle function following 4 days of disuse. Exp Gerontol 2014 52:1-8. Jin K. Modern Biological Theories of Aging. Aging Dis 2010; 1(2):72-74. Koster A, Caserotti P, Patel KV, Matthews CE, Berrigan D, Van Domelen DR et al. Association of sedentary time with mortality independent of moderate to vigorous physical activity. PLoS One 2012; 7(6):e37696. Kuk JL, Saunders TJ, Davidson LE, Ross R. Age-related changes in total and regional fat distribution. Ageing Res Rev 2009; 8(4):339-348. Lacas A and Rockwood K Frailty in primary care: a review of its conceptualization and implications for practice BMC Medicine 2012, 10:4 Liochev SI. Reactive oxygen species and the free radical theory of aging. Free Radic Biol Med 2013; 60:1-4. Murabito JM, Yuan R, Lunetta KL. The search for longevity and healthy aging genes: insights from epidemiological studies and samples of long-lived individuals. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2012; 67(5):470-479. National Institute on Aging. Biology of Aging - Reserach today for a better tomorrow . 2011. Nyberg M, Blackwell JR, Damsgaard R, Jones AM, Hellsten Y and Mortensen SP. Lifelong physical activity prevents an age-related reduction in arterial and skeletal muscle nitric oxide bioavailability in humans J Physiol 590.21 (2012) pp 5361–5370. Owen N, Sugiyama T, Eakin EE, Gardiner PA, Tremblay MS, Sallis JF. Adults' sedentary behavior determinants and interventions. Am J Prev Med 2011; 41(2):189-196. Pate RR, O'Neill JR, Lobelo F. The evolving definition of "sedentary". Exerc Sport Sci Rev 2008; 36(4):173-178. Petrella JK, Kim JS, Tuggle SC, Bamman MM. Contributions of force and velocity to improved power with progressive resistance training in young and older adults. Eur J Appl Physiol 2007; 99(4):343-351. Rev. 7. september 2015 Side 53 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 21 Proctor ND and Parker BA. Vasodilation and Vascular Control in Contracting Muscle of the Aging Human. Microcirculation, 2006; 13: 315–327, 22 Proctor ND and Moore DJ. Lifelong physical activity and blood flow to active muscles: sufficient supply to meet the demand. J Physiol 590.23 (2012) pp 5927–5928 23 Seynnes O, Fiatarone Singh MA, Hue O, Pras P, Legros P, Bernard PL. Physiological and functional responses to low-moderate versus high-intensity progressive resistance training in frail elders. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2004; 59(5):503-509. 24 Shaffer S, Harrison AL. Aging of the Somatosensory System: ATranslational Perspective. Phys Ther. 2007;87:193-207 25 Simpson RJ, Lowder TW, Spielmann G, Bigley AB, LaVoy EC, Kunz H. Exercise and the aging immune system. Ageing Res Rev 2012; 11(3):404-420. 26 Vincent HK, Raiser SN, Vincent KR. The aging musculoskeletal system and obesity-related considerations with exercise. Ageing Res Rev 2012; 11(3):361-373. 27 Visser M, Schaap LA. Consequences of sarcopenia. Clin Geriatr Med 2011; 27(3):387-399. Biological area textbooks The Epidemiology of Aging Newman, Anne, Cauley, Jane A. (Eds.) 2012, XVII, 610 p. 111 illus., 56 illus. in color. ISBN 978-94007-5061-6 Chapters: Part 1 Methods Chapter 1. The Demography of Aging – Jane A. Cauley, DrPH Chapter 4. Target populations, recruitment, retention, and optimal testing methods: Methodological issues for studies in the epidemiology of aging - Elsa S. Strotmeyer, PhD, MPH, Rachel E. Ward, MPH Chapter 7. Assessing Functional Status and Disability in Epidemiologic Studies - Jack M. Guralnik, MD, PhD, Kushang V. Patel, PhD, Luigi Ferrucci, MD, PhD Chapter 8. Comorbidity and Multimorbidity - Anne B. Newman, MD, MPH Part 2. Aging, Geriatric Syndromes and Common Conditions Chapter 16. Body composition and aging - Marjolein Visser, PhD , Tamara B. Harris, MD, MS Chapter 17. Epidemiology of Falls and Mobility Disorders - Katherine Ritchey DO, Stephanie Studenski MD MPH Chapter 28. Osteoporosis - Jane A. Cauley, DrPH Physical Dimensions of Aging. Waneen W. Spirduso, Karen L. Francis, Priscilla G. MacRae 2005 (eds.): Champaign/Ill.: Human Kinetics, 2nd Ed. ISBN-13: 9780736033152 Chapters: Chapter 2. Individual Differences Chapter 6. Balance and Posture Chapter 9. Health, Exercise, and Cognitive Function Chapter 11. Physical Function of Older Adults Suggested additional textbook Systematic reviews: to support evidence based medicine K Khan 2011 page 9-37 (can be downloaded free of charge from internet) Cultural area articles and book chapters – all available online via e-learn (Blackboard) Blaikie, A. (2004). The search for ageing identities. In O. Daatland & S. Biggs (Eds.). Ageing and diversity: Multiple pathways and cultural migrations (pp. 79–93). Bristol: Policy Press. Brownell, S. (1995). Bodybuilding and old peoples’ disco. In Training the body for China: Sports in the moral order of the People’s Republic (pp. 276-288). Chicago: University of Chicago Press. Rev. 7. september 2015 Side 54 Studieguide for Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed sept. 2015 – juni 2016 Calasanti, T. (1996). Incorporating diversity: Meaning, research levels, and implications for theory. The Gerontologist, 36(2), 147-156. Chang, M., Leveille, S., Cohen-Mansfield, J. & Guralnik, J. (2003). The association of physicalperformance level with attitude toward exercise in older adults. Journal of Aging and Physical Activity, 11(2), 254-264. Eichberg, H. (2009). Sports in the life cycle: Diversity in and of ageing. Sport, Ethics and Philosophy, 3(2), 105-114. Featherstone, M. & Hepworth, M. (1991). The mask of ageing and the postmodern life course. In M. Featherstone & B. Turner (Eds.) The body: Social process and cultural theory (pp. 371-389). London: Sage Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case study research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219-245. Gilleard, C., & Higgs, P. (2009). Ageing without agency: Theorizing the fourth age. Aging & Mental Health, 14, 121–128. Ibsen, B. (2004). Senior sport and the challenge for organised sports. International Journal of Eastern Sport & Physical Education, 2(1), 20-30. Iversen, S. (2014). Play and productivity: The constitution of ageing adults in research on digital games. Games & Culture. Pre-published online ahead of print. DOI: 10.1177/1555412014557541. Jespersen, E. & McNamee, M. (2008). Philosophy, adapted physical activity and dis/ability. Sport, Ethics and Philosophy, 2(2), 87-96. Johansson, C. (2003). Rising with the fall: Addressing quality of life in physical frailty. Topics in Geriatric Rehabilitation, 19(4), 239-248. Katz, S. (2000). Busy bodies: Activity, aging and the management of everyday life. Journal of Aging Studies, 14(2), 135-152. Larsen, K. (1999). The sporting life-course: A longitudinal study of life-course and generational patterns of adult sport and fitness participation. Gerlev: Bavnebanke. Lupien, S. & Wan, N. (2004). Successful ageing: From cell to self. Philosophical Transactions: Biological Sciences, 359(1449), 1413-1429. Povlsen, J. (2000). Representations of the body in old age: Cultural and social change. In J. Hansen & N. Nielsen (Eds.) Sports, body and health (pp. 71-87). Odense: Odense University Press. Schefold, R. (1992). Shamans on Siberut: Mediators between the worlds. In C. Lindsay & R. Schefold (Eds.) Mentawai Shaman – Keeper of the rain forest: Man, nature, and spirits in remote Indonesia (pp. 105-117). New York: Aperture. Tulle-Winton, E. (2000). Old bodies. In P. Hancock (Ed.) Body, culture and society: An introduction (pp. 64-83). Buckingham: Open University Press. Öberg, P. & Tornstam, L. (1999). Body image among men and women of different ages. Ageing & Society, 19(5), 629-644. Rev. 7. september 2015 Side 55
© Copyright 2024