1. No category

Udfold dit talent
VIA University College
Dato:20. april 2015
Generel klinisk studieplan
Horsens Kommune
Sundhedscenter Ceres, Plejeboligerne Ceres E 1.sal
Modul 6
Kontaktadresse:
Klinisk vejleder: Lone Hauge Laursen
Horsens Kommune
Adresse: Nørre torv 1-3, 8700 Horsens
Telefonnummer: 7629 2800
E-mail: sslhl@horsens.dk
Beskrivelse af organisatorisk og ledelsesmæssige forhold
Organisatorisk placering
Plejeboligerne Ceres E 1 sal har 15 plejeboliger og 2 aflastningsboliger.
Afdelingen ledes af en assisterende områdeleder og hører under Sundhedscenter Ceres. Ceres er den ene af de 3
sundhedscentre i Horsens Kommune. Organisatorisk hører sundhedscentrene under ældreområdet, der igen er en del
af ”Sundhed og Omsorg”, som har en direktør i spidsen.
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle
Afdelingen samarbejder med beboere og deres pårørende. Vi har samarbejdspartnere internt i kommunen og eksternt og tværsektorielt. De interne samarbejdspartnere er f.eks. fysioterapeuter og ergoterapeuter. Kommunens
myndighedsafdeling (bl.a. visitatorer, ergoterapeuter og hjælpemiddelkoordinatorer), kommunens egne fagkonsulenter (eks. sår-, incontinens- palliation- og forflytningskonsulenter) støtteteamet for senhjerneskadede, sundhedsmedarbejdere i andre distrikter og it-supportere for blot at nævne nogle.
De eksterne samarbejdspartnere er f.eks. beboernes læger, speciallæger, regioners sygehuse og specialteams, tandlæger, tandplejere, fodplejere, bandagister, mobile fysioterapeuter og andre eksterne fagkonsulenter samt frivillige
fra forskellige organisationer.
Patientkategorier/borgerkategorier
Beboerne i afdelingen har alle flere forskellige kroniske lidelser.. Der er borgere med svækkede sanser og aldersbetingede lidelser. Der er borgere med kredsløbslidelser, f.eks. apopleksi, forhøjet blodtryk, AMI, diabetes, stofskifte-
1/10
sygdomme, lungesygdomme, psykiske lidelser som angst, depression, skizofreni eller misbrug. Generelt har borgerne nedsat fysisk og psykisk formåen, svækket egenomsorgsevne og begrænset handlekompetence i forhold til
egen sundhed.
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger
De sygeplejefaglige problemstillinger består ofte i at afklare årsagen til ændringer i borgernes sundhedstilstand. Det
kræver systematisk observation og dokumentation samt inddragelse af kollegaer og samarbejdspartnere for at tilrettelægge den bedste intervention. Der er problemstillinger i forhold til den praktiske udførelse af sygeplejen, oplæring af personale, tilvejebringelse af nødvendige hjælpemidler og medicin, koordinering af undersøgelser, indlæggelse og behandling. Der er mange etiske udfordringer og overvejelser, hvor borgeren ikke kan/vil samarbejde omkring egen sundhed. Der er juridiske aspekter og samfunds- og familiemæssige forhold som har indflydelse på borgerens situation, hvor kommunikation og relationer er afgørende for at opnå den bedste pleje. Der er problematiske,
uafklarede og akutte problemstillinger, som gør, at man skal handle og finde den bedste løsning i løbet af kort tid.
Arbejdet med at sikre kontinuiteten af den iværksatte sygepleje samt dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser er tidskrævende, da dette også indebærer overvejelser af faglig og didaktisk karakter i forhold til implementering
af ny viden overfor vanetænkning og gamle rutiner. Kommunens sundhedspolitiske mål er integreret i afdelingen
ved anvendelse af de kliniske retningslinjer og en sundhedsfremmende tilgang til borgerne.
Typiske kliniske sygeplejeopgaver
Diabetes
Kostvejledning, insulingivning, blodsukkermåling, undervisning.
Sår
Sårbehandling, principper og metoder, sårbandager,
suturfjernelse.
Sygepleje til øjenopererede, øjendrypning, samarbejdspartnere.
Inhalationsmedicin, iltterapi, psykisk støtte, sundhedsfremmende sygepleje
Forebyggende hudpleje, vurdering af hudplejemidler,
lægeordineret hudpleje, observation, dokumentation.
Kompressionsbehandling, måling af blodtryk, observation af smerter og medicin.
Speciel medicin, kostvejledning, forebyggelse, bandagist, korset.
Sondeernæring, ernæringsscreening, kosttilskud, diæter, registrering af væske/kost, BMI, handleplaner, dokumentation.
Vurdering af laksantia, vejledning, stomipleje.
Kateterpleje, topkateter, blebevilling, udredning, forebyggelse af urinvejsinfektion.
Vurdering og ansøgning. Samarbejde med andre faggrupper.
Administration, dispensering opbevaring, uddelegering, observation og indtagelse. Inhalation og injektionsteknikker
Forflytning, lejring, genoptræning, genoptræningsplan,
og samarbejde med fysio- og ergoterapeuter.
Øjensygdomme
Lungesygdomme
Hudpleje
Hjerte/karsygdomme
Knogleskørhed
Ernæring/væske
Udskillelse
Urinincontinens
Hjælpemidler
Medicinadministration og – håndtering
Parese, kraftnedsættelse og funktionstab
2/10
Adfærdsproblemer
Demens
Terminalpleje/palliation
Kommunikation
Decubitus
Systematisk observation, dokumentation og intervention. Samarbejde med interne og eksterne specialister.
Socialpædagogik, samarbejde med pårørende, indberetning af magtanvendelse, jura, medicin og fysiske
observationer.
Smertebehandling, åndelig omsorg, etik, samarbejde
med pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere.
Kommunikationsteorier og – færdigheder. Relationsdannelse. Modtagelse af ny aflastningsbeboer, samtale
med borger og pårørende.
Dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Forebyggelse af liggesår, vurdering af liggesår, risikovurdering, trykaflastende hjælpemidler.
Typiske patientforløb/borgerforløb
Borger med halvsidig lammelse, identitetsproblemer, genoptræningsbehov og nedsat funktionsniveau, som har
behov for støtte til at bruge egne ressourcer og fastholdelse af identitet.
Borger med misbrug og m Inhalationsmedicin, iltterapi, psykisk støtte, sundhedsfremmende sygepleje anglende
erkendelse af sundhedsrisiko ved egen adfærd.
Borger med diabetes og senkomplikationer og behov for intensiv medicinsk behandling.
Borgere med psykisk sygdom og angst, som har meget brug for støtte og kontakt.
Borgere med psykisk sygdom og hallucinationer, der slet ikke bryder sig om kontakt og ikke selv kan varetage
omsorg for egen sundhed.
Borgere med demens, forvirring og adfærdsproblemer som har meget behov for socialpædagogisk støtte.
Borgere med hjerte/ kar sygdomme, lungesygdomme og mange medicinske behandlinger.
Borgere med inkontinens, obstipation og ernæringsproblemer som skal have en individuel tilrettelagt sygepleje.
Borgere med funktionsnedsættelse, der har behov for at personalet hjælper og støtter omkring alle hverdagens
funktioner.
Borgere med sår, smerter, hudsygdomme, sonde, kateter eller stomi, som derfor har behov for speciel sygepleje.
Borgere med hjerneskade, impulsstyret adfærd, humørsvingninger og ændret døgnrytme, hvor den tilbudte sygepleje er situationsafhængig.
Borgere med epilepsi eller andre fremadskridende neurologiske lidelser som har behov for sygepleje i forhold til
hyppig justering af medicin og ændret plejebehov.
Borgere med livsstilssygdomme og behov for sundhedsfremmende sygepleje med udgangspunkt i borgerens ressourcer.
Sygeplejemetoder
Sygeplejeprocessen, som tænke- og handlemetode
Anvendelse af specialark i CSC-omsorg til systematisk observation, dokumentation eller risikovurdering.
Screeningsværktøjer
Dokumentation og evaluering af sygeplejen i SCS- omsorg.
Anvendelse af elektronisk kalender, planlægningstavle, advis-systemet i CSC-omsorg.
Model for praktisk færdighedsudøvelse v. Ida Torunn Bjørk
Mundtlig refleksion med vejleder.
Mesterlærerprincippet.
Skriftlig refleksion og studiemetoder efter eget valg f.eks. logbog, praksisbeskrivelse, dagbog eller sygeplejefortælling.
Formidle sygepleje til ssh- elever i afdelingen.
Brug af sanser og krop i det daglige arbejde og udfordre kroppens læring.
3/10
Indgå i relationer og sætte sig selv i spil i omgangen med beboere og kollegaer.
Anvende beskrevne metoder i modulbeskrivelsen
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder
Alle sygeplejersker i Horsens Kommune har gennemført et diplommodul om sundhedsfremme og forebyggelse.
Afdelingen har derfor fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med udgangspunkt i borgerens ressourcer.
Afdelingen arbejder meget målrettet med dokumentation og løbende opdatering af de sygeplejefaglige optegnelser
for at leve op til embedslægeinstitutionens anbefalinger.
Kommunen har valgt at arbejde med kvalitetsstandarder for at blive akkrediteret efter Den Danske Kvalitet Model,
hvilket indebærer at alle medarbejdere skal kende og kunne anvende disse standarder. Alle retningsgivende dokumenter findes på storskærm og opdateres løbende, således at den bedste viden er tilgængelig for alle.
Afdelingen arbejder bevidst med anerkendende kommunikation i hverdagen både i forhold til borgere og kollegaer.
Der indføres løbende ny velfærdsteknologi, som skal integreres i afdelingen, hvilket medfører at alle medarbejdere
forventes at være omstillingsparate og engagerede.
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud
Undervisningens organisering:
Undervisningen i klinikken følger rammeplanen for modul 6.
Undervisningen tager udgangspunkt i den studerendes egen studieplan.
Den studerende planlægger sine mødetider med et ugentligt fremmøde på 30 timer og en ugentlig studiedag og
noterer dette på afdelingens arbejdsplan. Mødetiderne følger afdelingens og kliniske undervisning tilrettelægges
ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at den studerende lærer ved at deltage i afdelingens opgaver og efter aftale følger afdelingens dagsrytme som fuldgyldigt medlem af personalet.
Deltagelse i gruppedrøftelser, hvor sygeplejefaglige problemstillinger behandles.
Derudover skal den studerende have mulighed for at deltage i, arbejde undersøgende og reflekter over patientforløb, som er relevante i forhold til modulets tema, kompetence – og bedømmelseskrav.
Undervisningens tilrettelæggelse:
Der afvikles forventningssamtale i løbet af den første uge, hvor den studerende præsentere sin studieplan og der
laves aftaler for hvilket fokus den studerende vil have i forhold til de præsenterede patient/borger forløb i afdelingen. Den studerende vælger i løbet af uge 2 i samarbejde med sin vejleder hvilke borgere (1-3) hun vil arbejde
med. Den kliniske undervisning tilrettelægges i samarbejde med den studerende således, at hun gennem deltagelse
i og refleksion over sygepleje arbejder med at opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede
formidle og udvikle sygeplejen disse borgere..
Der er før-, under- og efter vejledning ved udførelsen af sygeplejehandlinger.
Vejlednings- og evalueringstilbud:
Ugentlige vejledninger, midtvejsevaluering, eksamen og slutevaluering aftales ved planlægningssamtalen.
Den studerende præsenterer dagen før for sin vejleder, hvilke emner hun ønsker at drøfte til vejledning.
Den kliniske vejleder er ansat i afdelingen og kontaktperson for den studerende og derfor er der mulighed for adhoc vejledning.
Der er vejledning i forhold til valg af emne til seminar og fastlagt studieaktivitet og der er vejledning forud for eksamen.
Studiemiljø:
4/10
Afdelingen ønsker og arbejder på at alle medarbejdere er dygtige og engagerede og at man anvender den anerkendende tilgang over for hinanden. Vi ønsker at medvirke til at uddanne dygtige sygeplejerske og at fremme den studerendes læring ved et godt miljø, hvor alle trives. Et godt studiemiljø er afhængigt af et godt samarbejde, en god
kommunikation og afklaring af gensidige forventninger.
Forventninger til den studerende
At den studerende arbejder med e-portfolien og egen studieplan.
At den studerende er studieaktiv og interesseret i at være i afdelingen og vil indgå som et medlem af personalegruppen, hvilket indebærer deltagelse i afdelingens rutiner og arbejdsopgaver.
At den studerende er forberedt til vejlednings- og planlægningssamtaler.
At den studerende er åben, ærlig og anerkendende overfor kollegaer og borgere.
At den studerende arbejder med sine kommunikative færdigheder både i forhold til kollegaer og beboere.
Kliniske vejleders sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer
Sygeplejefaglige kompetencer:
Sygeplejerske siden 1981
Erfaring fra forskellige sygehusafdelinger gennem ca. 12 år.
Erfaring fra Vejle og Hedensted Kommuner før kommunesammenlægningen.
Ansat i Horsens Kommune siden 1998
Pædagogiske kompetencer:
Uddannet klinisk vejleder 2002.
Diplomuddannelse i tværfagligt ældrearbejde februar 2015
Vejleder for sygeplejestuderende fra UCL Vejle 2000- 2012
Krav vedrørende klinisk pensum
Der indgår selvvalgt litteratur på 90-150 sider, som dokumenteres i ePortfolio.
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser
Individuel klinisk studieplan:
 Den studerende udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan.
Litteratur:
 At du har dokumenteret anvendelse af såvel opgivne som selvvalgt litteratur i ePortfolio
Samtaler:
 At du skriftligt forbereder dig til planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler samt udarbejder et resume af
ugesamtaler, der lægge i din ePortfolio.
Fastlagt studieaktivitet:
 At du gennemfører egen studieaktivitet og deltager i medstuderendes fremlæggelse af fastlagt studieaktivitet.
Refleksionskonferencer:
 At du deltager aktiv i refleksionskonferencer med egne praksisbeskrivelser og reflekterer mundtligt over
medstuderende praksisbeskrivelser.
Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver:
 At du deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at
du øver praktiske færdigheder og arbejder med indlevelse og forståelse.
 At du deltager i de sygeplejeopgaver der er beskrevet under ”typiske kliniske sygeplejeopgaver”.
5/10
Litteratur
”Gerontologi. Livet som gammen” af Christine E. Swane, Anne Leonora Blaakilde, Kirsten Amstrup. Munksgaard, Danmark. 2008. (kap 1, s 19-28; kap 10+11, s 119-141; kap 13-14; s 151-168; kap 16 – 26, s 198-302)
”Sundhedsfremme i hverdagen” af Kjeld Fredens, Tommy j. Johnsen, Peter Thybo (Red.) Munksgaard Danmark.
2011, s 17-75, 205-277.
”Rehabilitering ved Demens Sygdom” af Jette Gerner Kallehauge, Mette Stræde Andersen, Lilly Jensen. Ergo Fys
/ Munksgaard 2012. Kap 5-6, s 87 – 156.
”Mennesket i Hjernen” af Keld Fredens, Hans Reitzels forlag 2.udgave 2012. Kap 11, s 265-285
Horsens Kommune (2012). Retningsgivende dokument, ”Instruks for medicinhåndtering i plejeboliger”. De lyserøde mapper.
Horsens Kommune (2012). Retningsgivende dokument, ”Instruks for ernæring i plejeboliger”. De lyserøde mapper.
Udarbejdet af: klinisk vejleder Lone Laursen
April 2015L
Uddannelsesansvarlig ass. områdeleder Lene Lorenzen/ områdeleder Birgitte Bach
Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Horsens, Klinisk koordinator Gitte Rohde, april 2015
6/10
7/10
8/10
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser
Den studerende skal dokumentere i den individuelle kliniske studieplan. Patientforløb og ernæringsopgave skal være godkendt inden eksamen.
Det er en forudsætning for at kunne indstille den studerende til den kliniske prøve, at denne
har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående fastlagte studieaktivitet:

Deltager i den kliniske undervisning, som er planlagt for dig
9/10





Deltager i og er forberedt ved forventningssamtalen, som finder sted indenfor de første
5 arbejdsdage, ved midtvejssamtalen samt ved den afsluttende evalueringssamtale.
Du skal sende modulets evalueringsskema til skolen.
Udarbejde og ajourføre den individuelle kliniske studieplan
Udarbejde patientforløb, der skal være godkendt inden eksamen
Deltager og er aktiv i fælles refleksionen
Dokumenterer den selvvalgte del af pensum
Bedømmelse:
Med henblik på at få godskrevet kliniske ECTS-point, skal den studerende ved afslutning af
det kliniske undervisningsforløb til en intern prøve. I prøven vurderes handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt at den studerende kan begrunde de valgte handlinger.
Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes.
Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier.
10/10