1. No category

Generel klinisk studieplan
Modul 6, februar 2015
VIA Silkeborg
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Organisatorisk placering
Ikast-Brande Kommune dækker et areal på 736,41 km2 og har 40.000 indbyggere, hvoraf 7142 er over 65 år.
Der ydes hjemmepleje til 1278 personer (april 2013)
Ældreområdet er opdelt i Område Nord og Område Syd.
Til begge områder er der tilknyttet træningsområde og køkkenområde.
Vi modtager sygeplejestuderende fra Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg.
Praktikpladser for sygeplejestuderende
Område Nord:
Frisenborgparken i Ikast har et plejecenter med 22 plejeboliger, 2 boliger til midlertidig ophold samt et åbent dagcenter. Desuden
er der en sygeplejeklinik og det er her, hjemmesygeplejerskerne i Ikast møder ind.
Link til Frisenborgparken
Rolighedsparken i Ikast er et plejecenter med 52 plejeboliger.
Link til Rolighedsparken
Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune i Engesvang har 13 boliger til midlertidigt ophold.
Link til Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune
Område Syd:
Engparken i Brande er et plejecenter som har 30 plejeboliger og 2 boliger til midlertidigt ophold.
Link til Engparken
Brandlundparken i Brande har en sygeplejeklinik, 4 sygeplejerskeruter og 3 hjemmeplejegrupper. Brandlundparken har et aktivitetscenter, et daghjem og 4 boliger til midlertidigt ophold.
Link til Brandlundparken
Hjemmesygeplejen Nørre Snede har udgangspunkt fra Bavnehøjcentret i Nørre Snede. Hjemmesygeplejen er opdelt i 4 ruter. Der er
2 boliger til midlertidigt ophold og et brugerstyret dagcenter. Der er desuden en sygeplejeklinik.
Link til Bavnehøjcentret
Generel klinisk studieplan
Modul 6, februar 2015
VIA Silkeborg
Solbakken er et plejecenter i Ejstrupholm med 30 plejeboliger og 4 boliger til midlertidigt ophold.
Link til Solbakken
Den studerende introduceres mere indgående til området ved begyndelsen af klinikforløbet.
Kommunens sygeplejerskeprofil:
Link til pdf
Teoretisk referenceramme for sygeplejen:
Link til pdf
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle
-
-
Hospitalsafdelinger, rehabiliteringscentre og hospice.
Praktiserende læger, speciallæger og embedslægen.
Interne samarbejdspartnere i kommunen: visitations- og myndighedsafdelingen, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedspersonale, nøglepersoner, forbyggende sygeplejersker, høreomsorg, plejecentre, arbejdsmiljø konsulenter, demenskonsulent, uddannelseskonsulent, m.v.
Apoteker, præster, frivillige, pårørende, andre studerende og elever fra den grundlæggende social- og sundhedsuddannelse, m.v.
Patientkategorier/borgerkategorier
I Ikast-Brande Kommune ydes kompleks og alsidig sygepleje til borgere i eget hjem. Sygeplejen retter sig mod mennesker med lidelser relateret til:
Fysisk:
Luftvejene: KOL, bronchitis, astma m.v.
Kredsløbet: AMI, aneurismer, hyper- og hypotension m.v.
Fordøjelsessystemet: Morbus Crohn, stofskiftesygdomme, diabetes m.v.
Nyrer og urinvejene: Dialyse, cystit, nyresten m.v.
Nervesystemet: Apoplexia cerebri, parkinsonisme, sclerose m.v.
Blodbanen: Leukæmi, anæmi, væske og elektrolytforstyrrelser m.v.
Huden: Sår, eksem, decubitus m.v.
Bevægeapparatet: Fracturer og osteoporose
Diverse onkologiske lidelser
Psykisk:
Demens
Skizofreni
PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder)
Livskriser ved fx tab af færdigheder, identitet og status, venner og familie m.v.
Socialt:
Misbrug
Isolering
Tab af netværk
Tab af ressourcer
Generel klinisk studieplan
Modul 6, februar 2015
VIA Silkeborg
Åndeligt
Eksistentielle kriser
Kulturelt betingede kriser
Der ydes sygepleje til alle borgere i kommunen uanset alder, køn, kulturel baggrund, religion og social status.
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger
De sygeplejefaglige udfordringer i kommunerne er meget brede og dækker alle grupper af borgere.
Sygeplejerskerne i Ikast-Brande Kommune kommer hos borgere:

fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge

med forskellig livsstil, livsvilkår og religion

med nedsat mestringsevne

med livsstilssygdomme

med forskellige former for kroniske sygdomme og terminale forløb

til akutte situationer ved tilkald /nødkald

i kortvarige forløb, fx efter tilskadekomst/operation

med behov for oplæring i/støtte til at leve med en sygdom

der har brug for undervisning i at mestre deres sygdom

med behov for hjælp til håndtering af medicin
Typiske kliniske sygeplejeopgaver
På modul 6 er indholdet rettet mod kronisk syge mennesker, mennesker med folkesygdomme, samt sundhedspædagogisk virksomhed.
At udføre sygepleje:
Udføre sygepleje med udgangspunkt i sygeplejeprocessen hos 2-3 udvalgte borgere med en livsstilssygdom (KRAM: Kost,
Rygning, Alkohol, Motion).
Bidrage til den sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje hos de udvalgte borgere.
Udføre den motiverende samtale målrettet med henblik på afdækning af borgernes ressourcer og mestringsevne.
Støtte de udvalgte borgere til en større grad af mestring af deres hverdag med en kronisk sygdom.
Identificere risikofaktorer fx ved hjælp af KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion).
Under vejledning, medicin administration af medicin til 2-3 udvalgte borgere, jf. embedslægens instrukser.
Opbygge relation til borgeren med forståelse og respekt for borgerens livshistorie og levevis.
Reflektere over etiske problemstillinger relateret til borgerens valg og selvbestemmelsesret.
Reflektere over magtrelationen borger og sygeplejerske imellem.
Anvende hygiejniske principper og retningslinjer.
At formidle sygepleje:
Planlægge og gennemføre målrettet undervisning/vejledning/information til borgerne.
Varetage professionel og ligeværdig kommunikation med borgerne.
Dokumentere sygepleje i elektronisk omsorgssystem.
Generel klinisk studieplan
Modul 6, februar 2015
VIA Silkeborg
Formidle viden/undervise social- og sundhedspersonale.
Deltage i fagligt forum med social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og praktiserende læger.
At lede sygepleje
Planlægge og koordinere udvalgte borgerforløb med relevante samarbejdspartnere.
Bidrage til at skabe kontinuitet i udvalgte borgerforløb.
At udvikle sygepleje:
Reflektere den kliniske praksis med relevant teori. Fx Antonowskys begreber om meningsfuldhed, håndterbarhed og begribelighed.
At den studerende forholder sig til kommunens sundhedspolitik.
At den studerende formår at inddrage E-dok, embedslægeinstrukser (inkl. utilsigtede hændelser), sygeplejeetiske og kliniske retningslinjer, samt sygeplejerskeprofilen i den kliniske praksis.
Typiske patientforløb/borgerforløb
Der tages afsæt i den enkelte beboers behov for at tilrettelægge den pleje/omsorg, som giver en meningsfuld og tryg hverdag.
Borgerne har ofte mange konkurrerende sygdomme og der opleves mange komplekse problemstillinger.
Plejen varierer fra at være støttende til at være fuldt kompenserende.
Metoder i klinisk praksis
Såvel i hjemmeplejen som i plejeboligerne arbejdes med følgende metoder:

Sygeplejeprocessen

Sundhedsfremme og forebyggelse

Den motiverende samtale

Reminiscens i forhold til ældre og demente borgere

Kollegial vejledning – refleksion

Situationsbestemt undervisning af personalet

Formaliserede sygeplejefaglige møder/personalemøder

Elektronisk omsorgssystem til dokumentation

Visionen FREM (Frivillige, Rehabilitering, Empowerment, Mål)

Tag fat om livet= rehabilitering

Træning før hjælp

ISBAR (Identifikation, Situation, Baggrund, Ansvar, Råd)

Bjørks ”Model for praktisk færdighedsudøvelse”

Fald i forhold til de røde alarmknapper
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder
Fokusområder i Ikast-Brande Kommune

Hvordan håndteres sygeplejerskeprofilen i praksis

Projekter der støtter op om sygeplejerskeprofilen

Sundhedsfremme og forebyggelse
Generel klinisk studieplan
Modul 6, februar 2015
VIA Silkeborg

Borgere med kronisk sygdom

Fokus på fald (hoftenær fraktur)

Opsøgende/forebyggende hjemmebesøg

Demens

Sårpleje

Tryksårsforebyggelse/risikovurdering

Palliation

Forflytningsteknik ud fra en sundhedsfremmende tilgang

Tag fat om livet

Træning før hjælp

Vision FREM (Frivillige, Rehabilitering, Empowerment, Mål)

Kompetenceudvikling hos plejepersonale
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud
Ikast-Brande Kommune har en uddannelseskonsulent, som varetager koordinerende funktioner mellem sygeplejerskeuddannelsen
og kommunen.
Hvert distrikt har kliniske vejledere, som bidrager til, i samarbejde med de studerende, at tilrettelægge de kliniske studier.
Den kliniske vejleder er ansvarlig for at rammer og studieaktiviteter er svarende til modulets læringsudbytte. I den daglige praksis
kan vejledning varetages af andet personale – primært sygeplejersker.
Læringsmiljøet
Baserer sig på Ikast-Brande Kommunes værdier: Dialog, tillid og ansvarlighed
Kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse.
Der er adgang til IT og litteratur.
Der tages udgangspunkt i den studerendes læringsprofil.
Klinisk vejleder/daglig vejleder vil støtte den studerende i at opnå modulets læringsudbytte.
Undervisningsformerne vil veksle imellem at være i direkte samspil med borgeren, at observere andre faggruppers interaktion med borgeren, selvstændig videnssøgning og refleksion
Specifikt for modul 6
Uge 1
Forventningssamtale med klinisk vejleder
Samtalen tager udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan i ePortfolien, læringsudbyttet for modulet samt den
studerendes læringsstil.
Forventningsafklaring mellem de studerende og klinikstedet og klinikforløbet tilrettelægges.
Uge 2
Vejledning efter behov
Uge 3
Midtvejsevaluering
Uge 4-5
Afvikling af fastlagt studieaktivitet
Afvikling af planlagt studieaktivitet – seminar (se nedenfor)
Generel klinisk studieplan
Modul 6, februar 2015
VIA Silkeborg
Uge 6
-
Disse to studieaktiviteter vil i mange tilfælde kunne slås sammen til én.
Vejledning til afvikling af intern klinisk prøve
Afvikling af intern klinisk prøve
Slutevaluering – den studerende medbringer udskrift af udfyldt evalueringsskema for klinikken.
Planlagt studieaktivitet - seminar
Afvikles som seminar med klinisk vejleder, medstuderende, underviser fra sygeplejerskeuddannelsen og evt. andre indbudte deltagere.
Der udformes et skriftligt oplæg på max 2 sider (4800 anslag). Dette afleveres til deltagerne senest to dage før seminaret
afholdes.
Seminaret skal tage udgangspunkt i læringsudbyttet for det aktuelle modul.
Den studerende vil blive vejledt jf. modulbeskrivelsen.
Intern klinisk prøve
Den interne kliniske prøve består af to delprøver: En praktisk del og en teoretisk del.
Ved den praktiske del deltager den kliniske vejleder som observatør.
Ved den teoretiske del deltager den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen, begge som eksaminatorer.
Det forventes at den studerende har kendskab til modulbeskrivelsen for modul 6 med relevante bilag.
Forventninger til den studerende
-
Tilstedeværelse i klinikken i gennemsnit 30 timer ugentligt.
Aktiv deltagelse i planlægningen af det kliniske forløb ved brug af bl.a. individuel klinisk studieplan og ePortfolio
Møde velforberedt op til møder omkring uddannelsesforløbet
Tager ansvar for egen uddannelse og initiativ til at opsøge nye læringsmuligheder
Medansvarlig for at skabe et godt og åbent læringsmiljø
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer
Alle kliniske vejledere i kommunen har gennemført diplommodul i klinisk vejledning.
Den kliniske vejleder tager kontakt til den studerende inden klinikforløbets start.
Oversigt over kliniske vejledere findes her:
Link til kliniske vejledere
Desuden kan uddannelseskonsulent Line Norup Rasmussen kontaktes på linno@ikast-brande.dk eller telefon 9960 3158.
Generel klinisk studieplan
Modul 6, februar 2015
VIA Silkeborg
Krav vedrørende klinisk pensum
Klinisk pensum:
Geriatri, en tværfaglig udfordring
Kirsten Amdrup og Ingrid Poulsen (Red.)
Munksgaard Danmark, 1. udgave, 2. oplag 2008
Kapitel 14: Mestring af sygdom i alderdommen, p. 186 – 197
Kapitel 15: Omsorgsansvar for nærtstående gamle, p. 198 – 210
Kapitel 16: Gamle menneskers autonomi i sundhedsvæsener, p. 211 - 216
Sygeplejebogen 1, del 1: Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt
Søren Pedersen (Red.)
Gads Forlag, 3. udgave 2009
Kapitel 8: Værdier og værdigrundlag i sygeplejen, p. 113 – 138
Kapitel 9: Kommunikation og samspil, p. 139 – 162
Kapitel 10: Sygeplejersken i mødet med patient og pårørende, p. 163 – 192
Kapitel 13: Livskvalitet og velvære, p. 253 – 278
Kapitel 14: Mestring, p. 279 – 308
Kapitel 15: Håb og håbløshed, p. 309 - 326
Sygeplejebogen 2, del 1: Teori og metode
Birthe Kamp Nielsen (Red.)
Gads Forlag, 2. udgave 2008
Kapitel 5: Identitet p. 129 - 144
Kapitel 7: Sundhedsfremme og forebyggelse, p. 183 – 202
Kapitel 11: Pædagogiske udfordringer i sundhedssektoren kræver nye samarbejdsformer, p. 273 – 296
Kapitel 16: Sårbehandling, p. 407 – 436
Patientuddannelse – at leve med kronisk sygdom
Kate Lorig, Halsted Holman, David Sobel, Diana Laurent og Marian Minor
Komiteen for Sundhedsoplysning
Primærsektoren, Det nære sundhedsvæsen
Redigeret af Mette Raunkiær og Mari Holen
Munksgaard 1. udgave 1. oplag 2012
Kap. 13 s. 289-310
Samtalen med patienten, kommunikation og forståelse
Carl Erik Mabeck
Munksgaard bogklub, 1. udgave 2. oplag 2000
Kap. 1 p. 17-48
Kap. 2 p. 51-66
Kap. 4 p. 97-134
Kap. 6 p. 155-177
Kap. 7 p. 179-206
Litteratur findes på klinikstedet
Generel klinisk studieplan
Modul 6, februar 2015
VIA Silkeborg
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser
For at kunne blive indstillet til intern klinisk prøve skal følgende krav være opfyldt:
Fremmøde på gennemsnitligt 30 timer ugentligt.
Gennemførelse af fastlagt og planlagt studieaktivitet
Studieaktivitet i henhold til tidligere beskrevne forventninger
Udarbejdet af:
Uddannelseskonsulent Line Norup Rasmussen
09.02.15