Dato: 7. januar 2015 Teknik- og Miljøforvaltning Frederik IX´s Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2014-61462 Dokumentnr.: 820-2014-262901 Sagsbehandler: Hanne Tobiasen Telefon: 99667132 Mobil: Mail: hto@vesthimmerland.dk Generel dispensation fra lokalplan nr. 2.13-F1 til etablering af hemse - tillæg til lokalplan nr. 2.13-F1 Vesthimmerlands Kommune har modtaget flere ansøgninger vedrørende etablering af hemse/indskudte etager i eksisterende ferieboliger inden for lokalplan nr. 2.13-F1, delområde A3. De ansøgte hemse ønskes etableret i en størrelse af 8 m² inden for eksisterende ydervægge af hver feriebolig. Der ønskes én hems for hver af de pågældende ferieboliger. Baggrunden for ansøgningerne er, at nogle af ejerne af de enkelte ferieboliger ønsker større etageareal uden, at der bygges til de enkelte boliger. Ejerne har i samråd med feriecenteret Days Rønbjerg vurderet, at det manglende areal kan opnås ved at etablere en hems på op til 8 m² i hver af de enkelte boliger. Days Rønbjerg har oplyst, at ønskerne om hemse kun angår de ferieboliger, som feriecenteret betegner som ”type A huse”. Ferieboligerne af denne type er defineret og angivet med adresser i bilag 1. Der er i lokalplanens delområde A3 placeret 118 ferieboliger af type A. Idet hemsene ønskes etableret i en størrelse, som overstiger 4,5 m², skal de ifølge Bygningsreglement 2010 regnes med i etagearealet for hver feriebolig. Derfor vil etablering af hemse på op til 8 m² i de 118 ferieboliger gøre, at områdets samlede etageareal kan stige med op til 944 m². Lokalplan nr. 2.13-F1 For området gælder lokalplan nr. 2.13-F1, som fastlægger at: § 7.1: Bebyggelse må kun opføres inden for de på bilag nr. 3 viste byggefelter. Det samlede antal m² inden for byggefelterne udgør ca. 21.000 m². Vesthimmerlands Kommune har vurderet, at det vil kræve en dispensation fra lokalplan nr. 2.13-F1, § 7.1 for at etablere hemse på op til 8 m² i ferieboligerne. Postadr.: Vesthimmerlands Kommune ▪ Himmerlandsgade 27 ▪ 9600 Aars ▪ Tel. 99 66 70 00 ▪ post@vesthimmerland.dk ▪ www.vesthimmerland.dk Ifølge planlovens § 19 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Afgørelse Der gives dispensation fra lokalplan nr. 2.13-F1, § 7.1 til at etablere en hems på op til 8 m² i hver af de i bilag 1 oplistede ferieboliger i lokalplanens delområde A3, jf. planlovens § 19. Dette bevirker, at det samlede etageareal for delområde A3 kan stige med op til 944 m². Betingelser for udnyttelse af dispensation Følgende betingelser skal opfyldes ved etablering af hemse på op til 8 m²: Der må i ydervægge/tagflader ikke etableres vinduer, lyskanaler eller lignende, idet disse kan medvirke til indbliksgener hos nabobebyggelser. Hemsene skal etableres i åben forbindelse med ét eller flere eksisterende rum i ferieboligen, således de indgår i eksisterende flugtvejsforhold Begrundelse Det vurderes, at intentionen i lokalplanen er at fastholde volumen for de enkelte ferieboliger. Det skønnes, at etableringen af hemsene ikke vil ændre på det nuværende udvendige udtryk for hver boligvolumen i området, idet udvidelsen af etagearealet foretages inden for eksisterende ydervægge. Desuden vil betingelsen vedrørende vinduer, lyskanaler eller lignende gøre, at hemsene ikke vil være synlige udefra. Idet ferieboligerne er placeret tæt, er de nævnte betingelser ligeledes forudsætninger for etablering af hemsene, for at undgå indbliksgener for nabobebyggelserne. Generelle dispensationer – frikommuneforsøg Dispensationen meddeles som en generel dispensation fra lokalplan nr. 2.13-F1, hvilket er en mulighed Vesthimmerlands Kommune har i forbindelse med frikommuneforsøgene jf. frikommunelovens § 17. Dispensationen gælder for de ferieboliger, som fremgår af bilag 1 inden for lokalplan nr. 1013. Se afgrænsning af lokalplanens delområde A3 på kortbilag 2. Dette betyder, at der inden for frikommuneforsøgets frist ikke skal søges om dispensation til etablering af indskudte etager/hemse på op til 8 m² i de ferieboliger, som fremgår af bilag 1, og som er beliggende inden for lokalplanområdets delområde A3. Dog vil byggeriet stadig kræve byggetilladelse efter byggeloven. Der er tale om et tidsbegrænset frikommuneforsøg, hvilket betyder, at dispensationen skal være udnyttet inden tre år efter udløbet af frikommuneforsøget jf. frikommunelovens § 1. Ved udløbet af fristen bortfalder dispensationen for ejendomme, der ikke har udnyttet dispensationen eller kun udnyttet den delvist. Denne generelle dispensation er www.vesthimmerland.dk/afgoerelser offentliggjort samt på på Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside den offentlige planportal, PlansystemDK, Side 2 af 6 www.plansystem.dk. Naboorientering Der er foretaget forudgående orientering jf. planlovens § 20 af ejere og brugere inden for det område, som er omfattet af lokalplan nr. 2.13-F1. Orienteringen er foretaget fra d. 19. november til d. 5. december 2014. Der er ikke indkommet bemærkninger til sagen i forbindelse med naboorienteringen. Klagevejledning Afgørelsen kan i henhold til planlovens § 58, stk. 1 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra modtagelsen. Du kan klage på Klageportalen, som du finder på borger.dk eller virk.dk, eller du kan sende din klage til Vesthimmerlands Kommune (byggesag@vesthimmerland.dk eller Vesthimmerlands Kommune, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars). Vi videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med vores bemærkninger. Nævnet behandler først klagen, når der er indbetalt et gebyr. Gebyret vil blive opkrævet af Natur- og Miljøklagenævnet efter modtagelsen af klagen. Gebyrets størrelse og yderligere vejledning om udformning og fremsendelse af klage findes på www.nmkn.dk. Afgørelsen kan indbringes for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 62. Med venlig hilsen Hanne Tobiasen Civilingeniør – Byggesagsbehandler Side 3 af 6 Bilag 1 Definition af de nævnte ”type A huse”: Ferieboligerne er defineret for at Days Rønbjerg kan skelne mellem de forskellige boligtyper i området. Området består af type A, AA, AAX, som disse udgør ferieboligerne i området med de 6 gader og type BB, BC og XL udgør boligområdet med fiskerhytterne. Hustype A et det mindste hus på 46 m². Hustype AA er 2 hustyper A lagt sammen. Hustype AAX er 2 hustyper A lagt sammen, samt en pavillon. Adresseliste for ”type-A huse” inden for lokalplanområdet: Gråsælen 101 Rødspætten 102 105 106 107 108 113 114 115 118 119 Blåmuslingen 120 121 124 125 126 127 132 133 134 135 138 139 140 Rødspætten 201 206 207 208 209 212 213 218 221 222 223 224 225 228 233 234 239 301 306 307 308 309 312 317 318 319 320 323 324 325 326 327 328 332 332 333 334 Grønspætten 401 404 Side 4 af 6 Grønspætten 405 406 409 410 413 416 417 418 419 420 423 424 425 428 431 432 433 436 437 Sølvmågen 601 602 605 608 611 612 624 627 630 633 634 635 Guldsmeden 501 502 205 506 507 508 509 512 513 514 517 518 519 520 523 524 525 526 529 530 531 532 533 536 Side 5 af 6 Bilag 2 Afgrænsning for lokalplanens delområde A3 markeret med rødt:
© Copyright 2024