1. No category

”Når følelserne stjæler tankerne”
En kvalitativ undersøgelse af, hvordan voksne borgere med
socialfobi oplever kognitive vanskeligheder kan påvirke
deres arbejdsevne.
Via University College
Ergoterapeutuddannelsen i Århus
Side 1 af 104
”Når følelserne stjæler tankerne”
En kvalitativ undersøgelse af, hvordan voksne borgere med socialfobi oplever kognitive
vanskeligheder kan påvirke deres arbejdsevne, herunder deres evne til deltagelse i de
sociale omgivelser på arbejdet.
Bachelorprojektet er udarbejdet af:
Karina Jakobsen
Annemette Bang Ingvartsen
Metodevejleder:
Hanne Lindberg Nejsum, Adjunkt, ergoterapeut, MHH.
Ekstern faglig konsulent:
Lone Søjberg, ergoterapeut
Projektet afleveres:
Torsdag d. 08.01.2015
Antal anslag:
74.965 (inkl. figurer)
Dette skriftlige produkt er
udarbejdet af studerende ved VIA
University College,
Ergoterapeutuddannelsen som led i
et uddannelsesforløb. Opgaven eller
rapporten foreligger ukommenteret
fra uddannelsens side, og er således
et udtryk for forfatternes egne
synspunkter
Denne opgave eller dette projekt –
eller dele heraf – må kun
offentliggøres med forfatternes
tilladelse, jævnfør cirkulære af 16.
juli 1973 og bekendtgørelse af lov
om ophavsret af 11. marts 1997.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 2 af 104
Forord
Formålet med dette bachelorprojekt er, at formidle viden om de kognitive vanskeligheder
borgere med socialfobi kan opleve, som følge af deres lidelse. Endvidere hvordan de
erfarer, dette kan påvirke deres arbejdsevne og evne til deltagelse i de sociale omgivelser
på arbejdet. Dette til trods for gennemført, evidensbaseret behandlingsforløb med
Kognitiv Adfærdsterapi (KAT), og eventuel supplerende medicin, som en del af deres
rehabiliteringsforløb.
Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter og andre faggrupper i de tværfaglige
teams, der i socialpsykiatrien faciliterer borgerens dagligdags- og sociale færdigheder
samt beskæftigelse ved angstlidelser. Endvidere henvender det sig til mentorer og
kompetenceteams i landets jobcentre, som støtter denne gruppe borgere i deres
erhvervsrettede indsats.
Vi vil gerne takke vores faglige vejleder Lone Søjberg samt projektleder og uddannelses
koordinator Linda Nebel for deres store engagement og kompetente støtte gennem hele
forløbet. Endvidere en tak til vores dygtige metodevejleder Hanne Lindberg Nejsum for
hendes skarpe overblik og vejledning.
Projektet er udarbejdet af:
Karina Jakobsen
______________________________________________________________________
Annemette Bang Ingvartsen
______________________________________________________________________
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 3 af 104
Resumé
Titel
”Når følelserne stjæler tankerne”: En kvalitativ undersøgelse af, hvordan voksne borgere
med socialfobi oplever kognitive vanskeligheder kan påvirke deres arbejdsevne, herunder
deres evne til deltagelse i de sociale omgivelser på arbejdet.
Baggrund
Socialfobi er en psykisk sårbarhed. Det er samværet med andre mennesker, og frygten for
at blive kritisk vurderet, der udløser angsten. Socialfobi er den angstlidelse, der er
forbundet med de største funktionsnedsættelser, sammenlignet med andre angstlidelser.
Lidelsen påvirker især livsområderne uddannelse, karriere og kærlighedsforhold.
I den angstfulde situation igangsætter det autonome nervesystem i kroppen en række
processer, der gør personen klar til flugt. Disse nedsætter styrende, mentale funktioner i
hjernen. Det bliver derfor vanskeligt at bevare overblikket i en travl hverdag på arbejdet.
Der ydes i Danmark en tværfaglig, tværsektoriel indsats for at hjælpe de borgere, der ikke
kan bevare en fast tilknytning til arbejdet. Til trods for dette er antallet, der får
førtidspension på grund af psykiske lidelser, gået fra 27 procent i 1999 til at omfatte 49
procent i dag, især som følge af nervøse og stressrelaterede tilstande.
Formål
Vi ønsker med dette projekt at undersøge, hvordan borgere med socialfobi oplever,
kognitive vanskeligheder kan påvirker deres arbejdsevne og medvirke til at fast deltagelse
i arbejdet ikke er en umiddelbar mulighed for dem. Vi håber, vores undersøgelsen kan
være med til at udbygge den allerede eksisterende viden på området.
Problemstilling
”Hvordan oplever borgere med socialfobi, kognitive vanskeligheder kan påvirke deres
arbejdsevne, herunder deres evne til deltagelse i de sociale omgivelser på arbejdet?”
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 4 af 104
Design, materiale og metode
Vi udførte kvalitative forskningsinterviews, som vi analyserede ud fra Kvale og
Brinkmanns meningsfortolkning på teoretisk forståelsesniveau. De valgte teorier var;
neurobiologi og udvalgte begreber fra Model of Human Occupation til at skabe en
forståelse af det dynamiske samspil mellem menneske, aktivitet og omgivelserne.
Resultater
Der tegner sig et billede af, borgere med socialfobi oplever, kognitive vanskeligheder som
nedsat opmærksomhed, overblik, arbejdshukommelse samt evne til rationel tænkning og
planlægning nedsætter kvaliteten, udholdenheden og produktiviteten i deres arbejde.
Endvidere nedsættes deres evne til at samarbejde med kolleger i de sociale omgivelser.
Omgivelserne har afgørende betydning for, om de kan mestre situationen og deltage.
Konklusion
Vores resultater peger på vigtigheden af at tilpasse arbejdspladsen og arbejdsopgaverne,
så de modsvarer borgerens behov for klare rammer for, hvad der forventes af dem og
følsomhed for sanseindtryk og stress. Vi vurderer, gyldigheden af projektet er moderat.
Søgeord
Socialfobi, kognitive vanskeligheder, funktionsnedsættelser.
Antal ord: 398 ord.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 5 af 104
Abstract
Title
"When emotions steal your brain at work": A qualitative study of how adult citizens with
social phobia experience cognitive difficulties may affect their ability to work and
participate in the social environment at work.
Background
Social anxiety disorder is a mental vulnerability. It is interacting with other people
involving a fear of being critically judged by them that trigger anxiety. Social anxiety
disorder is associated with the major impairments compared with other anxiety
disorders. The disease is mainly affecting life areas as education, career and loverelationships.
In the fearful situation the autonomic nervous system initiates a series of processes that
make the person ready to escape. These processes are found to be associated with
decreased executive function in the brain. Therefore it becomes difficult to remain
focused on the work in a busy work day.
In Denmark social system is granting an interdisciplinary, intersectoral effort to help those
citizens who cannot maintain a permanent attachment to the work. Despite this, the
number who receives early retirement because of mental illness, especially nervous and
stress-related, has gone from 27 percent in 1999 to include 49 percent today.
Purpose
The purpose of the project is to investigate how people with social phobia experience
cognitive difficulties may affect their ability to work and participate in the social
environment. We hope that our study can help to expand the already existing knowledge
in this area.
Problem
"How do people with social phobia experience that cognitive difficulties may affect their
working abilities including their ability to participate in the social environment at work?"
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 6 af 104
Design, material and method
We conducted qualitative research interviews which were analyzed by Kvale and
Brinkmann's meaning interpretation based on theory. The selected theories were;
neurobiology and selected terms from the Model of Human Occupation.
Results
Citizens with social phobia experience cognitive difficulties as impaired attention,
overview, working memory and capacity for rational thinking and planning reduces the
quality, endurance and productivity in their work. In addition it reduces their ability to
collaborate with colleagues. The surroundings are essential to whether they can master
the situation and participate.
Conclusion
Results point out the importance of adapting the workplace and the tasks so that they
match the citizen's need for a clear framework on what is expected of them and
sensitivity to sensory input and stress. We found the validity of this project moderate.
Keyword
Social anxiety disorder, cognitive difficulties, impairments.
Word Count: 400 words.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 7 af 104
Læsevejledning
Projektet er udarbejdet efter krav til skriftligt arbejde fra VIA University College,
Ergoterapeutuddannelsen i Århus.
Vi har valgt at anvende gængse forkortelser i projektet. Ligeledes er lange begreber som
for eksempel behandlingsmetoder og ergoterapeutiske modellers titel forkortet. Første
gang forkortelsen anvendes, skrives den fuldt ud og med forkortelsen i parentes.
Efterfølgende benyttes forkortelsen. Kognitiv Adfærdsterapi er forkortet til KAT og
lidelsen socialfobi til SF.
Henvisninger til bilag markeres med (se bilag x, titel).
Om brugergruppen i socialpsykiatrien har vi valgt at anvende udtrykket borger.
Når vi i resultatafsnittet fremstiller citater fra informanterne, er disse markeret med ”…”
og sat i kursiv. Vi har anonymiseret informanterne med henholdsvis A og B.
Vancouver anvendes som referencesystem.
God læselyst!
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 8 af 104
Indhold
Resumé ............................................................................................................................................... 3
Abstract .............................................................................................................................................. 5
Læsevejledning ................................................................................................................................... 7
1 Problembaggrund.......................................................................................................................... 11
1.1 Kognitive vanskeligheder ....................................................................................................... 11
1.2 Socialfobi ................................................................................................................................ 12
1.3 Arbejdsrettet psykosocial rehabilitering ................................................................................ 12
1.4 Den ergoterapeutiske relevans: Aktivitetsproblematikker og arbejdsmarkedet .................. 13
1.5 Formål .................................................................................................................................... 15
1.7 Problemstilling ....................................................................................................................... 15
1.8 Begrebsafklaring ..................................................................................................................... 15
2 Teori .............................................................................................................................................. 16
2.1 Neurobiologien bag de kognitive vanskeligheder ved angst og behandlingsmetoder .......... 17
2.1.1 Den neurobiologiske beskrivelse af angstreaktionen ......................................................... 17
2.1.2 Behandlingsmetoder ........................................................................................................... 18
2.2 The Model of Human Occupation (MOHO)............................................................................ 18
2.3 Kognitionens opbygning ......................................................................................................... 20
3 Design ............................................................................................................................................ 21
3.1 induktiv og deduktiv tilgang ................................................................................................... 21
3.2 Fænomenologi ....................................................................................................................... 21
3.3 Hermeneutik .......................................................................................................................... 22
3.4 Forforståelse .......................................................................................................................... 22
4. Materiale ...................................................................................................................................... 23
4.1 Undersøgelsesgruppen .......................................................................................................... 23
4.2 Inklusionskriterier .................................................................................................................. 24
4.3 Eksklusionskriterier ................................................................................................................ 24
4.4 Kontakt til informanter........................................................................................................... 24
5. Metode ......................................................................................................................................... 25
5.1 Litteratursøgningsprocessen .................................................................................................. 25
5.2 Databasesøgning .................................................................................................................... 25
5.3 Litteraturvurderingsprocessen ............................................................................................... 26
6 Dataindsamling.............................................................................................................................. 27
6.1 Focusgruppeinterview ............................................................................................................ 27
6.2 Interviewguide ....................................................................................................................... 27
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 9 af 104
6.3 Pilotinterview ......................................................................................................................... 28
6.4 Interview ................................................................................................................................ 28
7 Databearbejdning .......................................................................................................................... 29
7.1 Transskription......................................................................................................................... 29
7.2 Analysemetode ...................................................................................................................... 29
8 Etik ................................................................................................................................................. 30
9 Resultater ...................................................................................................................................... 31
9.1 Hovedfund .............................................................................................................................. 32
9.2 De kognitive vanskeligheders betydning for arbejdsevnen ................................................... 33
9.2.1 Teoretisk forståelse af nedsat arbejdsevne ........................................................................ 34
9.3 De kognitive vanskeligheders betydning for deltagelsen ...................................................... 34
9.3.1 Samarbejde ......................................................................................................................... 34
9.3.2 Perceptionsforstyrrelser...................................................................................................... 35
9.3.3 Kommunikation ................................................................................................................... 36
9.3.4 Subjektiv erfaring af egen deltagelsesevne ........................................................................ 36
9.3.5 Teoretisk forståelse af de kognitive vanskeligheders betydning for deltagelsen ............... 36
9.4 Omgivelsernes rolle................................................................................................................ 37
9.4.1 Teoretisk forståelse af omgivelsernes rolle ........................................................................ 38
9.5 Sammenfatning af resultater ................................................................................................. 40
10 Diskussion .................................................................................................................................... 41
10.1 Diskussion af resultater ........................................................................................................ 41
10.1.1 De kognitive vanskeligheders betydning for arbejdsevnen .............................................. 41
10.1.2 De kognitive vanskeligheders betydning for deltagelsen ................................................. 42
10.1.3 Omgivelsernes rolle........................................................................................................... 45
10.2 Diskussion af metode ........................................................................................................... 48
10.2.1 Reliabilitet ......................................................................................................................... 48
10.2.2 Intern validitet ................................................................................................................... 49
10.2.3 Ekstern validitet ................................................................................................................ 50
10.3 Diskussion af teori ................................................................................................................ 50
11 Konklusion ................................................................................................................................... 51
11.1 Kognitive vanskeligheder ..................................................................................................... 51
11.2 Subjektiv erfaring af egen handleevne ................................................................................ 51
12 Perspektivering............................................................................................................................ 53
12.1 Udvikling af det ergoterapifaglige felt ................................................................................. 53
12.2 Forslag til fremtidige projekter ............................................................................................ 53
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 10 af 104
13 Litteraturliste ............................................................................................................................... 55
14 Bilagsfortegnelse ......................................................................................................................... 59
Forsidebilledet er med kunstnerens tilladelse hentet fra hjemmesiden: Elin Engelsen (hentet
04.12.14). Fra http://www.elinengelsen.dk/.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 11 af 104
1 Problembaggrund
I dette projekt beskæftiger vi os med borgere der har en primær, socialfobisk lidelse(SF),
og som har deltaget i et evidensbaseret behandlingsforløb med kognitiv adfærdsterapi
(KAT) og eventuel supplerende medicinsk behandling i behandlingspsykiatrien. De bliver
nu efterfølgende fulgt i et socialpsykiatrisk behandlingsforløb, der har til formål at træne
daglige og sociale færdigheder frem mod øget selvstændighed og beskæftigelse.
I de følgende afsnit vil vi beskrive hverdagens og arbejdslivets krav til borgerens tænkning
(kognition), og hvordan kognitive vanskeligheder kan gøre det vanskeligt at passe et
arbejde. Efterfølgende vil vi beskrive lidelsen socialfobi (SF) og emnets relevans i et
samfundsmæssigt og ergoterapeutisk perspektiv. Afslutningsvis præsenteres projektets
formål som leder til problemstillingen. I dette afsnit præsenteres således baggrunden for
vores valgte problemstilling.
1.1 Kognitive vanskeligheder
I dette afsnit beskrives hverdagens og arbejdslivets krav til borgerens kognition.
En helt almindelig hverdag stiller store krav til vores kognition. Vi skal kunne sætte os selv
i gang, fastholde opmærksomheden, skabe overblik over dagen, planlægge og huske. Sker
der pludselig noget uventet, skal vi også være i stand til at træffe en beslutning om, hvad
vi så kan gøre og ændre vores handlinger(1). Ikke mindst rollen som lønnet arbejdstager,
er ofte forbundet med mange udefrakommende krav og forventninger om overblik,
ansvar og præstation, og stiller krav til hjernens styrende (eksekutive) funktioner(1).
Borgere med psykiske lidelser, herunder angst, kan opleve, et skjult problem i form af
nedsatte, kognitive funktioner. For nogle kan det betyde, de ikke umiddelbart kan bevare
en fast tilknytning til arbejdsmarkedet(1).
Ved angstlidelsen SF er det samværet med andre, og frygten for at blive kritisk vurderet af
dem, der udløser en fobisk angsttilstand i kroppen(2). Denne kommer til udtryk både i
form af tanker, om ikke at være god nok, følelser af panisk angst, autonome kropslige
reaktioner som gør personen klar til flugt (herunder øget puls, BT og hurtig vejrtrækning)
og adfærd i form af selvbeskyttelse og undgåelse af situationen(3). I forhold til
arbejdsrollen(4) kan angstens fysiske reaktioner vanskeliggøre udførelsen af arbejdet, da
disse automatisk nedsætter hjernens kognitive, eksekutive funktioner(1).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 12 af 104
Undersøgelser viser, lidelsen SF på trods af evidensbaseret behandling med KAT og/eller
eventuel medicin(5–7) ofte har sociale og arbejdsmæssige konsekvenser, blandt andet
(bl.a.) i form af nedsat arbejdsproduktivitet og karriereforløb(7).
1.2 Socialfobi
I dette afsnit beskrives lidelsen SF, herunder dens ætiologi og prævalens.
SF er en fobisk angstlidelse, hvor det er samværet med andre mennesker, frygten for at
blive kritisk og negativt vurderet af dem, der udløser angsten(2). Det er en psykisk
sårbarhed, som i stressede perioder bryder ud og kan dominere et menneskes tanker og
livsførelse(3).
Angst er den mest almindelige psykiske sygdom i Danmark (8) og angstlidelserne SF og
panikangst er de to angstlidelser i Danmark, flest mennesker søger behandling for(9).
SF debuterer i langt de fleste tilfælde i barndommen/ungdommen, således har 75 %
udviklet angstlidelsen som 15-årig. Lidt flere kvinder end mænd har lidelsen og man
regner med en livstidsprævalens på 13,7 % (3).
Lidelsens ætiologi forklares for 30 procents vedkommende genetisk, mens 70 procent
forklares psykosocialt. Måske er man vokset op i en familie, hvor andres vurdering har
stor betydning og man har i opvæksten internaliseret dette adfærdsmønster(3).
1.3 Arbejdsrettet psykosocial rehabilitering
Psykosocial rehabilitering er en proces, der fremmer borgerens mulighed for at opnå
størst mulig grad af selvstændig funktion i samfundet ved en psykisk lidelse med
funktionsnedsættelser, herunder nedsat arbejdsevne(10). Vi vil i dette afsnit beskrive, den
arbejdsrettede del af indsatsen, der i Danmark ydes, for at støtte disse borgere i denne
proces.
Der er i de senere år sket en stigning i antallet af personer, der må forlade
arbejdsmarkedet, som følge af en psykisk ikke-psykotisk lidelse, herunder angst. En
opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, mentale helbredsproblemer er årsag til 50 procent
af alle langtidssygemeldinger og 48 procent af alle førtidspensioner i Danmark – og at
antallet er stigende, især som følge af nervøse og stressrelaterede tilstande(11). Denne
stigning er sket til trods for en øget tværfaglig og koordineret erhvervsrettet indsats over
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 13 af 104
for langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer. Indsatsen hedder
”Tilbage Til Arbejdet” (TTA)(12) og er gennemført med deltagelse af 22 kommuner fra alle
regioner i Danmark. Teamet består af faggrupperne læge, psykolog, socialrådgiver og
fysioterapeut eller ergoterapeut og inkluderer en række kommunale forvaltninger,
herunder socialpsykiatrien og jobcentre. Ergoterapeuten kan være ansat i flere
funktioner i dette samarbejde(13). Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
(NFA)har stået for udvikling, planlægning, koordinering og evaluering af TTA-projektet,
som forløb i perioden april 2010 til april 2012. Formålet med indsatsen var at støtte
borgeren til en hurtigere, mere skånsom og fleksibel tilbagevenden til arbejdet. Derved at
skabe mindre fremtidigt sygefravær og større forbedring i helbred og arbejdsevne i
forhold til den almindelige sagsbehandling(12).
Et større Ph.d.-forskningsprojektet i Danmark(14)viser imidlertid, det kan være vanskeligt
for kommunerne at implementere indsatsen, samt at der er stor kompleksitet forbundet
med at støtte borgere med mentale helbredsproblemer tilbage i arbejde(15).
Trods stigende forskning på området de sidste 10 år, er der fortsat ikke strækkelig
detaljeret viden om alle de processer og forhold, der kan have betydning for sygefraværet
ved mentale helbredsproblemer, og der er behov for forskning på området(16).
1.4 Den ergoterapeutiske relevans: Aktivitetsproblematikker og arbejdsmarkedet
Ergoterapeutforeningen gør i sit notat om erhvervsrettet rehabilitering opmærksom på,
at mange borgere med psykiske lidelser, ville kunne få genoprettet eller fastholdt en
plads på arbejdsmarkedet, hvis deres behov for tilpasning, støtte og kompensation blev
imødekommet(17). Ligeledes peger rapporten Virksomheders Sociale Engagement,
Årbogen 2008, fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) på, at det danske
arbejdsmarked bl.a. stiller så høje krav om effektivitet, at det er blevet dårligere til at
rumme borgere med nedsat arbejdsevne grundet psykisk lidelse, selv om disse borgere
selv ønsker at bevare tilknytningen(18). Endvidere at arbejdsmarkedet er blevet mere
krævende og mindre rummeligt(18). Til trods for en bedring i virksomhedernes holdning
til ansatte med en psykisk lidelse, viser SFI´s årbog fra 2013, at en tredjedel af
virksomhederne fortsat mener, ansættelse af personer med en psykisk lidelse betyder
dårligere kvalitet i arbejdet(19).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 14 af 104
Tendens er derfor, at denne gruppe borgere bliver fravalgt af virksomhederne, og jo
højere ledigheden er, jo sværere bliver det for dem at finde et arbejde. Borgere med
psykiske lidelser oplever derfor også, at de ikke kan være åbne om deres lidelse og
særlige skånebehov(20).
At blive frataget muligheden for deltagelse på arbejdsmarkedet kan have personlige
omkostninger på flere måder. Først og fremmest er arbejdsdeltagelsen en mulighed for at
tjene penge og forsørge sig selv. Herudover kan arbejdsdeltagelsen medvirke til at skabe
struktur på dagen. Endvidere kan den have betydning socialt og i forhold til identitet og
ens status og placering i samfundet. Dette da arbejdsrollen i voksenlivet er en forventet,
anerkendt og respekteret rolle i samfundet. Arbejdsdeltagelsen får derfor også direkte
indflydelse på borgerens sundhed og trivsel(4).
Trods evidensbaseret behandling med KAT og/eller psykofarmaka oplever 30-40 % af
borgere med SF fortsat kun ringe, eller ingen effekt, af deres behandling og får et kronisk
sygdomsforløb(3). Videnskabelige undersøgelser tydeliggør endvidere, det er på de
sociale og miljømæssige områder, behandlingen kun har mindre effekt, herunder
arbejde(7).
Grundværdier i ergoterapi er, at et godt liv må indeholde aktivitet og deltagelse, som er
selve fundamentet for et sundt og meningsfuldt liv. Endvidere at sundhed ikke
udelukkende handler om livsstil, men også om levevilkår og dermed er et fælles ansvar
for samfundet(21).
At en gruppe borgere har en SF lidelse, der påvirker deres funktionsevne i en sådan grad,
at fast tilknytning til arbejdsmarkedet ikke er en umiddelbar mulighed for dem, vurderer
vi har ergoterapeutisk relevans. Dette fordi vi som ergoterapeuter har et fagligt
medansvar, for at medvirke til, at disse borgere kan opretholde retten til aktivitet og
deltagelse i deres daglige liv - både privat og på arbejdsmarkedet(21).
Vi vurderer endvidere, at en øget viden om borgerens oplevelse af, hvordan
funktionsnedsættelser kan påvirke arbejdsevnen og mulighed for deltagelse, kan
medvirke til at skabe mere målrettede indsatser.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 15 af 104
1.5 Formål
Vi ønsker med dette projekt at undersøge, hvordan borgere med SF oplever, kognitive
vanskeligheder kan påvirker deres arbejdsevne og medvirke til, at fast deltagelse i
arbejdet ikke er en umiddelbar mulighed for dem. Vi håber, vores undersøgelsen kan
være med til at udbygge den eksisterende viden på området.
Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter, og til andre faggrupper i de
tværfaglige teams, der i socialpsykiatrien faciliterer borgerens færdigheder samt
beskæftigelse ved angstlidelser. Endvidere henvender det sig til mentorer og
kompetenceteams i landets jobcentre, som støtter denne gruppe borgere i deres
erhvervsrettede indsats(13).
1.7 Problemstilling
”Hvordan oplever borgere med socialfobi, kognitive vanskeligheder kan påvirke deres
arbejdsevne, herunder deres evne til deltagelse i de sociale omgivelser på arbejdet?”
1.8 Begrebsafklaring
Socialfobi: En fobisk angstlidelse under WHO´s ICD-10 diagnose klassifikationssystem med
diagnosekoden DF40.1. Ved SF er det samværet med andre mennesker, der udløser
angsten. SF udløser flere autonome, kropslige angstsymptomer og er forbundet med
undgåelse af de angstfyldte situationer. Ofte er SF ledsaget af komorbide lidelser,
herunder andre angstlidelser og depression(2).
Kognitive vanskeligheder: Kognitive vanskeligheder dækker over alle de typer af
problemer man kan opleve med de mentale funktioner og processer der tilsammen udgør
vores kognition(1).
Arbejdsevne: Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på
arbejdsmarkedet, for at kunne udføre forskellige konkrete arbejdsopgaver med henblik
på at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse(22). Arbejdsevnen er derfor
knyttet til borgerens udøvelseskapacitet, evnen til at foretage sig ting. Denne består af
objektive fysiske, kropslige systemer(muskler, nerver, hjerte m.m.) og mentale og
kognitive funktioner samt borgerens subjektive oplevelse af egen handleevne, dvs.
kapacitet og virkekraft(4). I dette projekt har vi fokus på borgerens oplevelse af egen
handleevne og de kognitive funktioner(4). De kognitive funktioner hører til gruppen
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 16 af 104
procesmæssige færdigheder. Disse færdigheder giver os evnen til at organisere tanker
med henblik på at udøve en aktivitets adskilte, målrettede handlinger i en logisk,
tidsmæssig rækkefølge samt at udvælge og benytte passende værktøjer og materialer til
dette. Endvidere at kunne tilpasse aktivitetsudøvelsen, når man støder på problemer(4).
Hvordan de kognitive funktioner fungerer, kan observeres og beskrives ud fra borgerens
processuelle- og kommunikations/interaktionsfærdigheder i udførelsen af arbejdet. Vi vil
derfor spørge ind til disse i interviewet. Borgerens færdigheder påvirkes ikke blot af
borgerens udøvelseskapacitet, men også af omgivelserne(4). Vi vil have særlig fokus på
følgende processuelle færdigheder: Opmærksomhed, organisering og tilpasning(4).
Endvidere på kommunikations- og interaktionsfærdighederne: At samtale og
samarbejde(koordinerer sine handlinger med andres for at nå et fælles mål)(4).
Deltage i de sociale omgivelser: Aktivitetsdeltagelse indebærer, man foretager sig noget
af personlig og social betydning. Aktivitetsdeltagelsen er både personlig og
kontekstbestemt, idet den påvirkes af den enkeltes personlige karakteristika og
kontekstbestemt, idet omgivelserne enten kan muliggøre eller begrænse
aktivitetsdeltagelsen(4).
Deltagelse kan involvere konkret udførelse af en række arbejdsopgaver. Den kan
endvidere ske alene eller sammen med andre. Vi har valgt at have fokus på borgerens
deltagelse i sit lønnede arbejde i samvær med kolleger. Vi har fokus på borgerens
kommunikation og interaktion, herunder samarbejde, i de sociale omgivelser(4).
2 Teori
I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores valgte teorier og beskrive hvordan de har
relevans for projektet. Vi vil fremstille teori om; neurobiologi, kognitionens opbygning og
The Model of Human Occupation (MOHO). Vi vurderer, disse teorier er grundlæggende for
projektets teoretiske fortolkning af informanternes oplevelser.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 17 af 104
2.1 Neurobiologien bag de kognitive vanskeligheder ved angst og
behandlingsmetoder
Vi vil i dette afsnit indlede med at beskrive de neurobiologiske forklaringer på de kropslige
reaktioner ved angst. Efterfølgende vil vi beskrive de evidensbaserede
behandlingsmetoder ved angst.
2.1.1 Den neurobiologiske beskrivelse af angstreaktionen
Forskning viser 2 systemer i hjernen igangsættes ud fra sansepåvirkningerne og udvikler
angstreaktionen. Disse er:
Amygdalakredsløbet: Kredsløbet i hjernens følelsescenter, der ligger uden for menneskets
bevidsthed og har en implicit hukommelse(23).
Hippocampuskredsløbet: Kredsløbet i hjernen, der involverer de højere mentale
funktioner og hippocampus, som rummer den eksplicitte hukommelse(23).
Ved tegn på fare giver Amygdalasystemet besked til kroppen om at frigive hormonet
Noradrenealin. Derved aktiveres de autonome, fysiske reaktioner på angsten, som
eksempelvis hjertebanken. Der er tale om meget dybtliggende og primitive reaktioner,
som sætter os i stand til at flygte og overleve, når vi sanser fare. De to systemer er ikke
uafhængige af hinanden. Den limbiske respons begrænser ved fobisk angst den frontale
hjernefunktion, der ellers normalt gør det muligt for en person at tænke rationelt over en
fare og bevare overblikket. Man reagerer derfor ud fra en fysisk følelsesmæssig
fortolkning, baseret på tidligere oplevelser og følelser, og reaktionen har ikke
nødvendigvis relevans i den nuværende situation. Denne skævhed betyder, personens
kognition påvirkes mere af personens emotion end modsat. Det er derfor også biologisk
forklarligt, hvorfor det kan være vanskeligt med fornuften at bringe angsten til ophør(24).
Hvis hjernen igennem en længere perioder har været i et konstant alarmberedskab pga.
stress eller angst, kan personen endvidere få mere generelle, kognitive vanskeligheder.
Disse vanskeligheder er ikke permanente, men kan afhjælpes ved, at hjernen gennem en
længere periode ikke er i alarmberedskab(1).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 18 af 104
2.1.2 Behandlingsmetoder
SF behandles med KAT varetaget af professionelle terapeuter med uddannelse i metoden
og/eller farmakologisk behandling med antidepressiva og angstdæmpende midler. Idet
KAT har mere holdbar virkning end farmakologisk behandling, anbefales det at tilbyde
KAT som første behandling(5). Et randomiseret kontrolleret studie fra 2010 viste
imidlertid bedre effekt af kombineret KAT og antidepressiv medicin end terapierne hver
for sig og placebo(6), hvilket bekræfter den medicinske effekt(3). KAT tilbyder en
behandlingsramme, hvor man kan sammentænke den terapeutiske behandling af
tankeindholdet med en styrkelse af de kognitive vanskeligheder, som ofte ledsager
angsten(23).
Ved SF er den adfærdsmæssige del af den kognitive behandling særlig vigtig. Den har til
formål, at borgeren ved at træne de angstvoldende situationer erfarer, at situationen ikke
er farlig og derved nedbryder angsten, skaber nye vaner og får en langvarig
behandlingseffekt(3).
2.2 The Model of Human Occupation (MOHO)
Vi vil I dette afsnit beskrive begreber i professor Gary Kielhofners evidensbaserede
begrebsmodel MOHO. Begreberne hjælper os til at forstå det dynamiske samspil der er
mellem menneske, aktivitet og omgivelser, og som den menneskelige aktivitet og
deltagelse er et resultat af(4).
Kielhofner beskriver, mennesket består af:
Vilje: De tanker og følelser vi skaber igennem vores erfaringer, der påvirker motivationen
fremover.
Vanedannelse: Handlemønstre og rutiner i bestemte omgivelser.
Udøvelseskapacitet: Fysiske- og kropslige systemer, mentale og kognitive funktioner samt
den subjektive erfaring af egen handleevne og virkekraft.
Det er igennem aktivitet og deltagelse, vi skaber erfaring af egen handleevne og
virkekraft. Denne erfaring bevirker, at vi får forventninger til lignende fremtidig aktivitet,
hvilket påvirker viljen og motivationen for deltagelse. Det er altså tanker, følelser og
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 19 af 104
subjektive erfaringer i omgivelser, der styrer vores handlinger og ved gentagelser danner
vaner(4).
Funktionsnedsættelser kan føre til nedbrydning af vaner hvorved funktionsbegrænsninger
forværres. Endvidere kan tabet af tilfredsstillende rutiner nedsætte humøret, den
mentale energi og følelsen af egen handleevne og resultere i tab af vigtige livsroller som
eksempelvis arbejdstager(4). Igennem et fast mønster af deltagelse i en aktivitet, hvor
personen lever op til det, der forventes i rollen, skabes aktivitetskompetence(4). Det er
igennem en persons opfattelse af sig selv og sin historie, personen skaber sin identitet.
Denne fortælling giver et billede af, hvordan personen opfatter sin egen
udøvelseskapacitet. Når en person har kompetence til at bevare et fast mønster af
deltagelse i aktiviteter, han kan identificere sig med, skaber han efterhånden
aktivitetsadaptation(4).
Kielhofner beskriver, deltagelsen har både personlig og social betydning. For borgeren
selv, har arbejdsdeltagelsen mange funktioner. Først og fremmest er det en mulighed for
at tjene penge og forsørge sig selv. Herudover kan arbejdsdeltagelse medvirke til at
skabe struktur på hverdagen, definere identitet, modvirke stigmatisering og støtte
oplevelsen af normalitet. Dette skyldes, arbejdsrollen i voksenlivet er en forventet,
anerkendt og respekteret rolle i samfundet. Arbejdsdeltagelse har derfor også direkte
indflydelse på borgerens sundhed og trivsel(4).
Ifølge Kielhofner har omgivelserne stor betydning for, hvad funktionsnedsættelser
kommer til at betyde for en person, idet de kan støtte eller begrænse personens aktivitet
og deltagelse. Han opdeler omgivelserne i fysiske og sociale omgivelser. De fysiske
omgivelser indeholder objekter og rum, og de er på den måde selve baggrundselementet
for menneskets kommunikation og interaktionen med andre. Den sociale dimension af
omgivelserne består i de sociale grupper og aktivitetsformer/opgaver(4).
Arbejdspladsen er en formel, social gruppe, hvori der er bestemte forventninger til,
hvordan man udfører arbejdsopgaverne. Kielhofner beskriver arbejdsgruppen som et
socialt rum, der skaber en kultur, hvorudfra personen former sin adfærd(4). Både de
fysiske og sociale omgivelser på arbejdspladsen, sammen med den enkelte person og
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 20 af 104
arbejdsopgaverne, har altså indflydelse på, om funktionsnedsættelser i arbejdet opstår og
om deltagelse er muligt(4).
Samfundets politiske og socioøkonomiske forhold får indirekte indvirkning på personens
deltagelsesmuligheder. Eksempelvis findes der i de kollektive overenskomster i Danmark
sociale kapitler, der giver virksomhederne mulighed for, at de kan vælge at påtage sig et
socialt ansvar og fravige generelle bestemmelser og ansætte medarbejdere i fleksjob(13).
2.3 Kognitionens opbygning
Som beskrevet i problembaggrunden, kan den fobiske angstreaktion i kroppen forstyrre de
kognitive funktioner. Vi vil derfor i dette afsnit beskrive de mentale funktioner og
processer, der tilsammen danner grundlag for vores kognition(1).
I fagsprog taler man om den kognitive pyramide, som henviser til, at tænkningen, som en
pyramide, er bygget op af et fundament, forudsætninger for, at yderligere, mere
krævende funktioner kan lade sig gøre. Hvis ikke tænkningen fungerer optimalt, påvirker
det mange funktioner og aktiviteter i hverdagen. Hvordan de mentale funktioner
fungerer, kan observeres og beskrives ud fra borgens udførelse af opgaver i hverdagen og
deltager i sociale aktiviteter(1).
I bunden af pyramiden er den mentale vågenhed, hjernens modtagelighed for
sanseindtryk. Den er en forudsætning for, at de mentale processer kan finde sted.
Dernæst følger opmærksomhed. Det er ved hjælp af opmærksomheden, vi kan filtrere
irrelevante sanseindtryk fra og bevare fokus samt henholdsvis fastholde og skifte vores
opmærksomhed mellem ting. Den er endvidere en forudsætning for det næste trin i
pyramiden, indlæring og hukommelse. Hukommelse er ens lager af viden. Ved hjælp af
dette lager kan vi tage ved lære og udvikle os(1).
De øverste trin er hjernens mest komplekse funktioner. Det er ved hjælp af disse
eksekutive funktioner et menneske regulerer og styrer sin tænkning og adfærd. Bl.a. giver
disse funktioner os evnen til at bevare overblikket, problemløse, tænke abstrakt og føre
kontrol med følelser og impulser. Endvidere er arbejdshukommelsen en central
styringsfunktion. Det er den vi bruger, når vi fastholder og bearbejder flere informationer
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 21 af 104
på én gang og integrere dem alle, inden vi handler(1). Kognitionens opbygning illustreres i
pyramiden nedenfor.
Figur 1: Den kognitive pyramide(1).
3 Design
I dette afsnit præsenteres projektets videnskabsteoretiske grundlag samt de anvendte
forskningsmetoder.
For at belyse vores problemstilling har vi valgt at foretage to, kvalitative
semistrukturerede interviews, som udspringer af den humanvidenskabelige tradition(25).
Vi har valgt dette design, fordi vi ønsker detaljerede og dybdegående beskrivelser af
borgernes oplevelser(26).
3.1 induktiv og deduktiv tilgang
I processen med at indsamle data bestræbte vi os på at have en induktiv tilgang med det
formål at identificere ny viden baseret på borgernes oplevelser. I første trin af
analyseprocessen tilstræbte vi fortsat at bevare en induktiv tilgang og forsøgte kun at
tage udgangspunkt i informanternes udsagn. Derefter anlagde vi en deduktiv tilgang og
fortolkede fundene ud fra teoretisk referencerammer. Denne proces uddybes under
punktet analysemetode(26).
3.2 Fænomenologi
Formålet med vores semistrukturerede interviews var, at indhente så nøjagtige
beskrivelser af informanternes erfaringer som muligt, deres fortolkning af
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 22 af 104
virkeligheden(26). Under interviewet tilstræbte vi derfor, at sætte vores forforståelse i
parentes og forstå de fænomener og erfaringer, de præsenterede for os. Det var
vanskeligt at balancere mellem den forhåndsviden om fænomenet, der medvirkede til at
vi stillede de spørgsmål, vi gjorde, og samtidig fordomsfrit forstå informantens beskrivelse
af fænomenerne(26). Vi var derfor både i udformningen af vores interviewguide og i selve
interviewet, bevidste om, hele tiden at spørge ind til de relevante fænomener i forhold til
problemstillingen. Hvordan uddybes under punktet Dataindsamling.
3.3 Hermeneutik
Den indhentede viden om de interviewedes erfaringer belyste vi ud fra en hermeneutisk
tilgang i analysefasen teoretisk fortolkning. Vi fortolkede her betydningen af de
fænomener, de beskrev, ud fra teori og viden på området. Ved at sætte den indhentede
viden i forhold til teori og videnskabelige undersøgelser, belyste vi problemstillingen ud
fra et større perspektiv, en samfundsmæssig kontekst(26).
Vi var i hele processen bevidste om erkendelsesprocessens faser: Forforståelse, forståelse
og efterforståelse(26).
3.4 Forforståelse
Her vil vi kort beskrive, hvilken forforståelse vi havde om problemfeltet før interviews.
Vores forforståelse var at borgere med SF som følge af de autonome, kropslige reaktioner
ved fobisk angst oplever periodiske, kognitive funktionsnedsættelser. Fra vores teoretiske
undervisning på Ergoterapeutstudiet, og de kliniske undervisningsforløb, var vi herudover
bekendt med, at den behandling der tilbydes mennesker med SF, i det offentlige
behandlingssystem, er KAT og psykofarmaka. Endvidere at man i socialpsykiatrien ofte
arbejder ud fra en kognitiv tilgang. Herudover var vi klar over, der i kommunerne arbejdes
tværfagligt og tværsektorielt i borgerens rehabiliteringsproces, og at ergoterapeuter kan
være en del af dette team. Endelig vidste vi, nogle borgere med SF, trods denne indsats
ikke formår at have en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og at de får et kronisk
sygdomsforløb.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 23 af 104
4. Materiale
Vi vil i dette afsnit beskrive undersøgelsesgruppen, in- og eksklusionskriterier samt
hvordan vi formidlede kontakt til informanterne.
For at kunne skabe valide resultater og være bevidste om de etiske perspektiver i
udvælgelsen af informanter til vores interviews, opstillede vi en række inklusionskriterier
og ud fra disse eksklusionskriterier(26). Disse fremgår nedenfor. Vi tilstræbte at
gennemføre interviews med 4 projektdeltagere, men grundet tilbagefald i 2 af
deltagernes psykiske lidelse, blev det af etiske grunde 2 deltagere.
4.1 Undersøgelsesgruppen
Totalpopulation
Voksne med en primær diagnosticeret SF, som modtager støtte i socialpsykiatrien som led
i deres erhvervsrettede rehabiliteringsforløb.
Projektdeltagere
2 borgere, der har deltaget i KAT-forløb i behandlingspsykiatrien, og som nu følges i et
socialpsykiatrisk behandlingsforløb under Servicelovens (SL) § 103(27). Forløbet er blandt
andet målrettet at muliggøre, borgerne kan varetage et arbejde og deltage på en
arbejdsplads. Deltagerne er altså strategisk udvalgt, så de præsenterer borgere med SF,
for hvem arbejdsdeltagelsen grundet deres lidelse ikke umiddelbart er en mulighed for
dem.
Tabel 1: Præsentation af informanter
A
B
1 kvinde
27 år
Diagnosticeret, primær SF
Er ansat i virksomhed i fleksjob som
kantinemedarbejder, men følges fortsat i
socialpsykiatrien under SL § 103(27).
1 mand
42 år
Diagnosticeret, primær SF
Er i et arbejdsprøvningsforløb i virksomhed
på et cykelværksted, men følges fortsat i
Socialpsykiatrien under SL § 103(27).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 24 af 104
4.2 Inklusionskriterier
Alder: Voksne mellem 18 og 65 år med erhvervserfaring.
Sprog: Minimum funktionelt dansk.
Har en lægelig diagnosticeret primær SF(2) og oplever periodisk kognitive
funktionsnedsættelser(24). Disse fremgår af deres handleplan i rehabiliteringsforløbet.
Har deltaget i KAT forløb i regionalpsykiatrien og har nu et rehabiliteringsforløb i
socialpsykiatrien og følger et beskæftigelsestilbud for voksne sindslidende under § 103 i
SL(27).
4.3 Eksklusionskriterier
Borgere som var i en sårbar periode og derfor havde et betydeligt lavere funktionsniveau
end vanligt. Dette blev vurderet af deres primære kontaktperson. Vi vurderede
interviewsituationen da ville være for stor en udfordring for dem og kunne blive en dårlig
erfaring for dem. I en sårbar periode vil interviewsituationen kunne øge deres angst for
ikke at leve op til det forventede samt resultere i spekulationer om, hvad de personlige
oplevelser, de havde delt i interviewet med os, senere ville blive brugt til. Vi vurderede
også, der ville være en øget chance for, at informanterne fortalte personlige og
emotionelle oplevelser, som de i en mindre sårbar periode ikke ville have fortalt(26).
Ud over disse primære, etiske perspektiver, var eksklusionskriteriet valgt af hensyn til
undersøgelsesresultaternes reliabilitet. I interviewsituationer er der en ulige magtdeling
mellem interviewer og informant(26), og denne kan øges ved et interview med en sårbar
borger. Dette fordi en sårbar informant er ekstra påvirkelig over for interviewers kropslige
og verbale reaktioner på svar(26) og kan lade disse farve deres yderligere svar. I en sårbar
periode er der endvidere en øget risiko for, at kognitive vanskeligheder kan dominere og
nedsætte undersøgelsens interne validitet og reliabilitet(26).
4.4 Kontakt til informanter
Kontakten til informanterne blev etableret gennem uddannelseskoordinator i et
socialpsykiatrisk center. Ud fra projektets inklusionskriterier udvalgte hun relevante
interviewdeltagere. Efter at disse af deres kontaktperson var blevet adspurgt, om de
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 25 af 104
kunne tænke sig at deltage, kontaktede vi dem telefonisk for at forklare nærmere om
interviewets formål, og hvilke forventninger vi havde til dem som deltagere og selve
strukturen på interviewet. Formålet hermed var at nedsætte en mulig angst for at skulle
møde os og deltage. Vi spurgte dem endvidere, om vi måtte optage interviewet og være
to studerende til stede, hvilket vi fik lov til. Herefter sendte vi dem et informerende brev
påført dato, tid og sted for interviewet (se bilag 1, Informantbrev).
5. Metode
I dette afsnit beskrives vores litteratursøgning, dataindsamling samt databearbejdning.
5.1 Litteratursøgningsprocessen
Litteratursøgningen har været en løbende proces igennem hele projektperioden fra primo
september 2014 til ultimo december 2015. Ligeledes har søgestrategien og søgeord være
tilpasset undervejes for at kunne afdække problemstillingen grundigt(28). Vi indledte
søgeprocessen med at identificere fokusområder for problemstillingen(29) og foretog
herefter en håndsøgning i ergoterapeutiske lærebøger, som indeholder ergoterapeutiske
teorier om betydningen af meningsfuld aktivitet og deltagelse, herunder det lønnede
arbejde(4). Endvidere håndsøgte vi i ergoterapeutstudiets obligatoriske, tværfaglige
litteratur; bl.a. i bøger om kognitiv adfærdsterapi(3) og kognitive vanskeligheder ved
angst(24) samt litteratur om psykosociale rehabiliteringsforløb(10). Vi foretog endvidere
kædesøgning ud fra disse lærebøgers litteraturlister. Idet en del central, teoretisk
litteratur går flere år tilbage, valgte vi at lade søgningen gå 15 år tilbage(29).
5.2 Databasesøgning
Vi indledte databasesøgeprocessen med at søge svar på vores fokusområder i pålidelige
nationale og internationale sundhedsvidenskabelige databaser, herunder: CINAHL PLUS,
Pubmed, OT- seeker, Psycinfo og Bibliotek Danmark. Vi har både anvendt fritekst søgning,
søgning med Mesh terms og en kombination af disse. Ved fund af relevante artikler af
ældre dato har vi efterfølgende søgt i databasen Scopus for at identificere artiklen og
finde supplerende artikler af nyere dato. Endvidere foretog vi kædesøgning i de
inkluderede dokumenter. Vi tog endvidere kontakt til Forskningsbiblioteket, Psykiatrisk
Hospital i Risskov samt vores eksterne, ergoterapeutiske konsulent mhp. kompetent
vejledning til at identificere og verificere vigtig litteratur for vores problemstilling. I
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 26 af 104
søgningen har vi anvendt henholdsvis danske og engelske termer sammensat på
forskellige vis (se bilag 2, Søgestrategi og bilag 3, Søgehistorie).
Vi har endvidere søgt viden i ergoterapeutforeningens fagdatabase og på hjemmesiderne
Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen, Videncenter for Arbejdsmiljø, Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Psykiatrifonden og Angstforeningen.dk.
Dominerende søgeord har været: Anxiety disorder*/angstlidelser, social
phobia/socialfobi, disabilities/funktionsnedsættelser, cognitive disability*/kognitive
funktionsnedsættelser og executive function*/eksekutive funktioner (se bilag 2,
søgestrategi).
In- og eksklusionskriterier for udvælgelsen af undersøgelser
Vi afgrænsede vores søgning i de ovenstående databaser til kun at omfatte voksne og
undersøgelser, der maksimalt var 15 år gamle. Udenlandske undersøgelser blev anvendt,
så vidt kulturen kunne sidestilles med de vestlige lande, for at sikre den bedste
overførelsesværdi til den danske kultur. Udelukkende dansk- og engelsksprogede
undersøgelser blev inkluderet, dette for at sikre sproglig forståelse ved gennemlæsning.
5.3 Litteraturvurderingsprocessen
I dette afsnit fremgår, hvordan vi har udvalgt og kritisk vurderet den litteratur, vi har
medtaget i projektet.
Vi har været kritiske i udvælgelsen af den medtagne litteratur i projektet. Først og
fremmest har vi fokuseret på, om artiklen havde en velafgrænset og ergoterapirelevant
problemstilling og om at studiets formål fremgik tydeligt og blev besvaret i artiklens
resultatdel. Endvidere fokuserede vi på, om studiets design og metoder var beskrevet, og
om der blev gjort rede for intern og ekstern validitet. I denne proces inddrog vi
sundhedsstyrelsens Evidenshierarki og styrkegraderinger af anbefalinger(31). Matrice
over de vurderede forskningsartikler fremgår af bilag 4, Matrice til vurdering af artikler og
rapporter.
Til støtte for strukturen i den kritiske litteraturlæsning blev et uddrag af
ergoterapeutforeningens ”Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier” (32)
samt ”Checklister til brug ved bedømmelse af artikler” fra Center for Kliniske
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 27 af 104
Retningslinjer(33) anvendt. Begge gruppemedlemmer har læst artiklerne for at sikre en
fælles forståelse(25).
6 Dataindsamling
Vi vil i dette afsnit beskrive processen for, hvordan vi har indsamlet vores data i projektet.
6.1 Focusgruppeinterview
For at danne os en større forståelse af problemstillingen og øge kvaliteten af vores
interviewguide havde vi forud for udarbejdelsen af denne et focusgruppeinterview af 45
minutters varighed. 5 borgere i socialpsykiatrien med SF og erfaring som lønnet
arbejdstager deltog. Én af dette projekts studerende var gruppemoderator og
præsenterede dem for projektets problemstilling. Interviewet blev ikke optaget, men den
studerende nedskrev løbende stikord. Endvidere fortalte hun i starten informanterne,
målet ikke var enighed, at finde rigtige svar, men derimod at få forskellige synspunkter på
sagen frem (26).
6.2 Interviewguide
Ud fra vores genererede viden om problemstillingen, udarbejdede vi en semistruktureret
interviewguide med forskningsspørgsmål og hertil mulige temaer, interviewspørgsmål og
supplerende spørgsmål. Forskningsspørgsmålene var bygget op med baggrund i vores
ergoterapeutiske teorier, herunder MOHO begreberne(4). De var udformet i et akademisk
sprog og havde til hensigt at finde forklaringer på bestemte fænomener for at sikre, at
vores problemstilling blev belyst. De mulige temaer havde til hensigt at strukturere
interviewet, og ud fra disse udformede vi forslag til åbne spørgsmål. De var formuleret i et
hverdagssprog, og vi tilstræbte, de ikke var farvede af vores forforståelse, men derimod
spurgte ind til relevante fænomener i forhold til problemstillingen(26). Vi
reformulerede(34) løbende for at sikre, vi havde forstået informanterne korrekt. Nogle af
vores spørgsmål var specificerende(26) mhp. at få mere præcise svar, eksempelvis: ”Hvad
gjorde angsten ved dig og det du var i gang med” samt ”Oplever du angsten påvirker,
hvordan du kommunikere med andre i situationen? Andre spørgsmål lagde op til svar
med narrative træk, idet vi bad informanten tænke tilbage på episoder, hvor et fænomen
opstod. Den narrative fortælling kan være en støtte for hukommelsen og medvirke til at
frembringe detaljer i et fænomen(26).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 28 af 104
De supplerende spørgsmål var henholdsvis opfølgnings og sonderende spørgsmål(26),
hvor interviewer spurgte ind til det sagte mhp. deltaljerede og fyldestgørende svar.
Fortolkende spørgsmål(26) blev anvendt som en reformulering af det sagte og mhp. at
validere, interviewer havde forstået interviewpersonen korrekt og for at give den
interviewede mulighed for at korrigere evt. misforståelser(26).
Vi indledte interviewguiden med en kort briefing. Dette for at oplyse interviewpersonen
om projektets formål samt indhente skriftlig samtykke. Vi afsluttede med en debriefing,
hvor informanterne kunne supplere med kommentarer, og interviewer kort
opsummerede den forståelse hun havde fået ud fra interviewets temaer. Igen spurgte
intervieweren om det var rigtig forstået mhp. at korrigere evt. misforståelser og validere
den genererede viden i interviewet(26). Se bilag 5, Interviewguide.
6.3 Pilotinterview
Vi udførte et pilotinterview(26) med én borger, som tidligere havde været støttet i sit
rehabiliteringsforløb i socialpsykiatrisk regi. Efterfølgende tilrettede vi interviewguiden for
at øge interviewkvaliteten(26).
6.4 Interview
Selve interviewsituationen var præget af åbenhed, både hvad angik forandringer i
rækkefølgen og formuleringerne af spørgsmålene. Dette gjorde det muligt for
interviewer at forfølge de fænomener og svar, som informanterne gav ud fra deres
selvforståelse. På denne måde blev nuancer i udtalelserne afklaret, og der blev indhentet
nøjagtige beskrivelser(26). Et af interviewets indledende spørgsmål lade op til en narrativ
fortælling, og interviewer gav informanterne frihed til at fortælle deres egen historie og
fulgte dem op med spørgsmål for at forstå deres oplevelser af de præsenterede
fænomener(26).
Under interviews var tre personer til stede, informanten, primær interviewer og
observatør. Den semistrukturerede guide blev fulgt under begge interviews og af samme
person for at øge undersøgelsesresultaternes reliabilitet(26). Da forudsigeligheden var en
vigtig tryghedsfaktor for de medvirkende informanter, valgte vi, medinterviewer ikke
stillede spørgsmål, men var observerende og gjorde noter om det sagte og kropssprog
samt holdte øje med tiden og diktafonen.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 29 af 104
For at skabe en god og tryg relation til informanterne, anvendte intervieweren aktiv
lytning, både verbalt og nonverbalt, ved at nikke og verbalt anerkende informanternes
udsagn(34). Informanterne tilkendegav indledningsvist, de havde vanskeligt ved
længerevarende øjenkontakt, hvorfor interviewer var opmærksom på periodevist at
trække blikket tilbage.
7 Databearbejdning
Vi vil i dette afsnit beskrive databearbejdningsprocessen.
7.1 Transskription
For at sikre ensartethed i transskriptionerne og muliggøre sammenligning af interviews,
udarbejdede vi en række transskriptionsregler (se bilag 6, Transskriptionsregler). Hver af
gruppedeltagerne transskriberede ét interview og efterfølgende gennemlyttede og
tilrettede den anden gruppedeltager transskriptionen for øge reliabiliteten(26). Vi
ønskede at transskribere alle interviews i fuld form og gå så tæt på det talte sprog som
muligt for at mindske risikoen for misfortolkninger. Vi medtog dog ikke fyldord eller ord
pga. aktiv lytning eksempelvis ”okay” eller ”ja”, da det kunne være forstyrrende for vores
forståelse af udsagnene. Endvidere undlod vi bandeord af respekt for informanten, da
disse i skriftlig form kunne få informanten til at fremstå på en forkert måde(26). Vi
vurderede, at undladelsen af fyldord og bandeord ikke ville påvirke betydningen af det
sagte. Endvidere anonymiserede vi alle udsagn(26). Se bilag 7, Interviewtransskription et
eksempel med datastyret farvekodning.
7.2 Analysemetode
Til at analysere vores empiri har vi anvendt Kvale og Brinkmans analysemetode(26). Dette
udspecificeres nedenfor.
I første trin af analyseprocessen læste vi hele teksten igennem for at danne os et
helhedsindtryk. Herefter tog vi udgangspunkt i informanternes udsagn og foretog en
datastyret kodning af meningsbærende enheder, hvorudfra vi dannede meningsbærende
kategorier. Ud fra disse kategorier fandt vi naturlige enheder og centrale tema(26). I disse
processer tilstræbte vi at have en induktiv tilgang og således også identificere temaer,
som rakte ud over vores problemstilling(26). Se bilag 8, Uddrag af skema over
meningsbærende kategorier, naturlige enheder og centrale tema.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 30 af 104
Efterfølgende kondenserede vi informanternes meninger. Vi indsatte de 2 informanters
kategorier og tilhørende citater i en datamatrice og foretog en systematisk tværgående
meningskondensering. Denne opstillingsmetode er inspireret af Malterud(35). Se bilag 9,
Matrice til tværgående meningskondensering.
Vi stillede herefter spørgsmål til meningsenhederne ud fra undersøgelsens specifikke
formål og knyttede væsentlige temaer i de to interviews sammen til en helhed. Disse
præsenteres under overskriften Resultater på fortolkningsniveauet selvforståelse i form
af deskriptive udsagn understøttet af informanternes citater(26). Vi tilstræbte fortsat at
have en induktiv tilgang i processen(26).
For at validere vores fund anvendte vi herefter rekontekstualisering, idet vi holdt
resultaterne op mod transskriptionerne(35).
Derefter anlagde vi i afsnittet Teoretisk fortolkning af resultater en deduktiv tilgang, og
fortolkede fundene ud fra teoretiske referencerammer(26).
8 Etik
Vi vil i dette afsnit beskrive de etiske grundprincipper og overvejelser, der har dannet
grundlag for vores fremgangsmåde i projektet.
Formålet med dette projekt udspringer af grundprincipper i ergoterapi om, at et godt liv
må indeholde meningsfuld aktivitet og deltagelse, og at aktivitetsproblemer aldrig blot er
personens eget problem, men også er et samfundsansvar(21). Endvidere at hensynet til
mennesket må vægtes højere, set i forhold til videnskaben og samfundet(36,37).
Vi var i hele projektprocessen opmærksomme på at tage hensyn til mulige etiske
problemer, der kunne opstå, når vi udforskede menneskers private erfaringer og
offentliggjorde disse. Undersøgelsen fulgte principperne fra Helsinki-deklarationen(36)
samt Datatilsynets retningslinjer(37). Alle deltagere blev lovet anonymitet og gav alle
skriftligt tilsagn i samtykkeerklæring om, at deres besvarelser måtte indgå i
undersøgelsen. Erklæringen blev skrevet tydeligt og i hverdagssprog. Vi gjorde endvidere i
interviewets briefing opmærksom på, at deltagerne til hver en tid havde mulighed for, og
retten til, at afstå fra at deltage, samt at denne ret også gjaldt efter interviewet(36,37).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 31 af 104
For at sikre informanternes anonymitet var vi opmærksomme på ikke at nævne personog stednavne i vores projekt. Derudover opbevarede vi data aflåst og brugte kode på
vores computere, så uvedkommende ikke kunne få adgang til data. Endvidere blev de
indsamlede lydfiler kun behandlet af projektets to medlemmer, og disse blev slettet efter
projektet var afsluttet(37). Vi var desuden bevidste om vores forpligtelse til at bevare en
nøjagtig fremstilling af resultaterne, som de fremstod i interviews(36).
Det er særligt vigtigt i mødet med særligt følsomme emner eller personer, at man udviser
agtpågivenhed, så man ikke mister personens tillid. Tilliden er meget vigtig for, at
interviewsituationen bliver en positiv erfaring for informanten. Ligeledes kan denne tillid
være kilden til, at informanten åbner op for sine erfaringer og bringer righoldige detaljer
frem i interviewet. I mødet med informanten, var vi derfor meget opmærksomme på, at
intervieweren startede med at etablere en god relation, så informanten ikke følte sig
utryg eller presset(35).
Vi var ligeledes opmærksomme på, at den åbenhed og intimitet, der kom i relationen
mellem interviewer og informant kunne resultere i, at informanten delte meget
følsomme oplysninger, som vedkommende måske senere vil fortryde at have sagt. Vi var
derfor under interviewet opmærksomme på at blive i rollen som interviewer og ikke gå
ind i en terapeutisk relation(26).
9 Resultater
Vi vil i dette afsnit præsentere, hvordan vores informanter besvarede problemstillingen:
”Hvordan oplever borgere med socialfobi, kognitive vanskeligheder kan påvirke deres
arbejdsevne, herunder deres evne til social deltagelse i arbejdet?”
Først beskriver vi undersøgelsens hovedfund. Herefter danner de af informanternes tema,
der besvarer problemstillingen, overskrifter. Hvert tema præsenteres som en helhed i et
deskriptivt udsagn understøttet af informanternes citater på fortolkningsniveauet
selvforståelse(26). Dernæst følger for hvert tema et afsnit med vores teoretiske
fortolkning af disse undersøgelsesfund, hvor vi anlægger en deduktiv tilgang og belyser
resultaterne ud teori (26).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 32 af 104
9.1 Hovedfund
Informanterne oplever, de kognitive vanskeligheder i høj grad har domineret hele deres
arbejdsliv og styret deres valg af job. I de angstfyldte situationer, er deres
opmærksomhed rettet mod dem selv og tankerne om, hvorvidt de lever op til egne og
andres forventninger. Endvidere mod de signaler personerne i deres omgivelser sender.
Automatiske glider deres opmærksomhed væk fra de arbejdsopgaver, de er i gang med at
udføre, og de oplever, de mister overblikket over deres arbejde. De udfører ikke længere
opgaverne i den rækkefølge, som de vanligt ville have gjort og kan ikke koncentrere sig
om de enkelte opgaver og har nedsat hukommelse. Samtidig fortæller informanterne, de
mister færdigheder så som at danne mening ud af en læst tekst og at kunne få ord frem
og formulere sætninger. I takt med at angsten tager til, fortæller informanterne, de
oplever, de mister kontakten til deres egen krop og kontrollen over, hvordan de udfører
arbejdsopgaverne. De oplever udførelsen af arbejdet bliver kaotisk for dem, da de får
vanskeligt ved at sætte de enkelte arbejdsopgaver sammen og løse de problemer, der
kommer undervejs. Endvidere at de udfører arbejdet langsomt og ikke er produktive.
Det er når informanterne udfører deres arbejde i samarbejde med, eller i nærheden af,
kollegerne, de kognitive vanskeligheder opstår. De oplever da, de konstant er på
overarbejde og udtrættes i arbejdet.
Begge informanter fortæller, de i stressede perioder af deres liv oplever, deres SF tager til
og da periodisk har mere konstante, kognitive vanskeligheder – også når de arbejder
alene.
Motivationen for arbejdsudførelsen falder, fordi de føler, de ikke kan fungere som
normalt, hvilket forstærker deres SF, fortæller de samstemmende. Arbejdssituationen
bliver angstfuld, og de har kun et ønske om at slippe væk derfra så hurtigt som muligt.
Endvidere fortæller informant B (B), motivationen for at deltage i arbejdssituationen
yderligere falder ved, at de kognitive vanskeligheder gør, han føler sig underlegen sine
kolleger. Han fravælger derfor bevidst krævende arbejdsopgaver og opgaver, hvor han
selv er i fokus.
Informanterne fortæller samstemmende, omgivelserne har stor betydning for deres
arbejdsevne og mulighed for deltagelse, både de fysiske rammer arbejdet udføres i og de
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 33 af 104
sociale omgivelser i form af kolleger. Er arbejdspladsen indrettet så kolleger kan følge
med i, hvordan de arbejder, eller blander kolleger sig i deres arbejdsrutiner, nedsætter
det deres arbejdsevne i betydelig grad.
Forskelligheden i informanternes fortællinger opstår i forhold til, hvorvidt informanten,
ved ønsket om at slippe væk, under angst, færdiggør sit arbejde eller overlader arbejdet
til andre. Informant A (A) fortæller, hun altid gennemfører det stykke arbejde, der
forventes af hende, fordi angsten for, hvad de andre kolleger vil tænke om hende, hvis
hun ikke gjorde, er større end den angst hun i situationen oplever. B fortæller derimod,
han er blevet en mester til at flygte og til at overgive de arbejdsopgaver, han ikke føler
han magter til andre kolleger.
Informant A forklarer, blot det at skulle være til stede på en arbejdsplads med andre
mennesker er meget ressourcekrævende for hende. Hun kan derfor kun magte at deltage
i arbejdet 3-4 timer pr. dag og med en hviledag imellem.
Disse fund uddybes nedenfor efterfulgt af teoretisk forståelse.
9.2 De kognitive vanskeligheders betydning for arbejdsevnen
B forklarer, angsten resulterede i, han mistede koncentrationen, og ikke udførte arbejdet
i den rækkefølge, han plejede at gøre og ikke kunne huske.
” …så kan jeg ikke koncentrere mig. Så kunne jeg for eksempel ikke koncentrere mig om at
lave en rapport på arbejdet. Så blev det noget sjuskeri. Man fungerer ikke ordentligt i
sådan en situation. Man er jo ikke ordentlig produktiv” (B L 146-148).
A beskriver det samme og forklarer, det er egne kropslige angstsymptomer og de
personer der er omkring hende, hun fokuserer på i situationen. Den nedsatte
koncentration i udførelsen af det arbejde, hun er i gang med, resulterer i, hun mister
overblikket og strukturen samt udfører arbejdet langsommere, end hun plejer.
”Jeg har virkelig brug for at have styr på tingene, og have kontrol over tingene, og det har
jeg ikke i sådan en situation med angst, så flyder det hele bare ud, så er det jo ét stort
kaos” (A L 241-243).
”…ja jeg føler, at det går i slowmotion…” (A L 174).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 34 af 104
Begge informanter fortæller, de kognitive vanskeligheder resulterer i, de mister
færdigheder i situationen. B forklarer, han mistede evnen til at omdanne det han læste til
forståelse, og at han måtte læse det samme igen og igen.
”Men det bliver svært for mig, for pludselig sidder jeg og læser noget, jeg faktisk ikke
læser” (B L 168).
”Jeg prøver på at læse det! Og så kan jeg læse den samme sætning 3 gange, men jeg kan
ikke huske det, jeg læser. Jeg kan ikke få det ind! ”(B L 170-171).
A fortæller, hun mistede evnen til at formulere sig i tale.
9.2.1 Teoretisk forståelse af nedsat arbejdsevne
Informanterne fortalte, de i udførelsen af deres arbejde havde svært ved at koncentrere
sig om opgaven, da de i stedet havde fokus på dem selv, og de mennesker der var
omkring dem. Som et resultat heraf udførte de opgaverne i en anden rækkefølge, mistede
overblikket og kunne ikke huske i arbejdsprocessen. Endvidere mistede de færdigheder så
som at læse og samtale.
Neurobiologisk forskning beskriver, fobisk angst grundet autonome angstreaktioner i
kroppen nedsætter forbindelsen til personens eksekutive funktioner i hjernen. Som følge
heraf opstår de periodiske, kognitive vanskeligheder. Personen får da vanskeligt ved at
fokusere opmærksomheden og huske, da de ikke kan frasortere irrelevante stimuli. Evnen
til at tænke abstrakt nedsættes endvidere, hvorfor det samlet set bliver vanskeligt for
dem at problemløse, strukturere og tænke rationelt(24).
9.3 De kognitive vanskeligheders betydning for deltagelsen
I dette afsnit beskrives informanternes oplevelser af de kognitive vanskeligheders
betydning for deltagelsen. Dette gøres ud fra de temaer, informanterne præsenterede for
os i interviewet, der gav svar på dette.
9.3.1 Samarbejde
B erfarede, de kognitive vanskeligheder opstod, når han var i nærheden af kolleger,
hvorved det blev vanskeligt for ham at udføre sit arbejde. Han følte sig i situationen
underlegen sine kolleger. Dette påvirkede samarbejdet ved, han trak sig væk fra de
udfordrende arbejdsopgaver og lod kolleger tage over. Endvidere forsøgte han at komme
væk fra situationen så hurtigt som muligt.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 35 af 104
” Så prøver jeg bare at trække mig væk fra situationen. Jeg prøver at finde en
undskyldning for at komme ud af det. Og det er på en eller anden måde næsten altid
lykkedes for mig. Man bliver en mester i at flygte. Det gør man jo automatisk, det er lige
som et dyr” (B L 222-224).
”… for så kan jeg slet ikke koncentrere mig! Så kan jeg bare mærke, jeg har en følelse af,
at jeg glider helt væk. Jeg vil bare væk” (B L 218-219).
A forklarer, hun oplevede tilsvarende kognitive vanskeligheder i det sociale samvær, men
at hun fortsatte med at deltage.
”…hvis der er nogen der står og forventer noget af mig, så bliver jeg nød til at blive der.
Altså sådan er jeg, så bliver jeg, jeg skal bare, især over for andre, ellers bliver det meget
værre med dét der, med tankerne om, at de ikke synes, jeg gør det godt nok”. (A L 190192).
9.3.2 Perceptionsforstyrrelser
Når B skulle tale foran flere mennesker, oplevede han, det blev vanskeligt at håndtere
situationen, fordi der var for mange sanseindtryk på én gang. Som han siger:
”Jeg vil gerne prøve at kigge alle i øjnene, men det kan jeg jo heller ikke håndtere. Det er
for mange ting, på én gang, jeg skal have med at gøre” (B L 126-127).
Han forklarer, ovennævnte situation påvirkede ham på den måde, at det var som om, han
ikke kunne mærke sig selv, og han hørte sin egen stemme, som var den en andens:
”Det er som om, jeg er inde i et rør, og alle mine indtryk sidder oppe i mit hoved. Jeg
mærker slet ikke min krop” (B L 133-134).
A beskriver samme vanskeligheder og forklarer, hun derfor hurtigere blev udtrættet i sit
arbejde, når det blev udført i samvær med kolleger:
”…virkelig jeg bruger næsten alle mine kræfter på at holde sammen på mig selv, men
samtidig skal jeg bruge uanede kræfter på at holde øje med hvad alle andre gør”. (A L 7173).
Også B forklarer, at de mange sanseindtryk gjorde ham træt.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 36 af 104
”Så er det som om, jeg laver en beskyttelses bobbel omkring mig selv, og det er meget
hårdt. Så punkterer jeg fuldstændig bagefter” (B L 141-142).
”Ja så er jeg så træt, så træt. Jeg kan næsten ikke køre i bil hjem. Jeg er så træt” (B L 144).
9.3.3 Kommunikation
A forklarer, de kognitive vanskeligheder gjorde det svært for hende at samle tankerne om
at formulere ord og føre en samtale. Hun følte, det hun sagde, var uden mening og
indhold.
”… jeg har svært ved at få ordene frem og få det til at køre og få formuleret mine
sætninger og finde ud af hvad jeg skal sige”. (A L 164-165).
9.3.4 Subjektiv erfaring af egen deltagelsesevne
Erfaringerne af nedsat arbejdsevne i de sociale situationer påvirker, hvad informanterne
forventer, de arbejdsmæssigt fremover kan deltage i. B forklarer således, han vælger jobs,
hvor han ikke personligt er i fokus, og A forklarer, hun forsøger at undgå
arbejdssituationer, hvor hun er sammen med andre. Endvidere at hun bedst kan udføre
selvstændige opgaver i samarbejde med 1-2, velkendte kolleger. Som hun siger:
”Altså hvis jeg kan komme ind i et rum og arbejde alene, så vil det nok gå bedre..” (A L 53).
9.3.5 Teoretisk forståelse af de kognitive vanskeligheders betydning for deltagelsen
B forklarer de kognitive vanskeligheder betød, han følte sig underlegen sine kolleger og at
han derfor i samarbejdet med kollegerne trak sig tilbage fra at deltage i de udfordrende
arbejdsopgaver og overgav dem til andre. Endvidere at han i disse situationer forsøgte at
komme væk fra situationen og så vidt muligt undgik dem fremover.
Dette stemmer overens med, hvordan Kielhofner beskriver, de subjektive erfaringer af
egen kapacitet og virkekraft opbygges igennem vores aktivitet og deltagelse og påvirker
viljen til at deltage i aktiviteten fremover. Endvidere bekskriver han, hvordan denne
erfaring danner selve grundlaget for, hvordan vi udøver og deltager fremover(4).
Idet B ikke fortsatte med at deltage og overgav arbejdsopgaverne til kolleger, blev det
ikke muligt for ham at opbygge arbejdskompetence. Denne beskrives af Kielhofner at
være et resultat af fastholdelsen af et fast mønster for deltagelse og at kunne opfylde de
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 37 af 104
forventninger der er til ens rolle i konteksten. Endvidere nedsatte det hans
arbejdsidentitet(4).
A beskriver
”… hvis der er nogen der står og forventer noget af mig, så bliver jeg nød til at blive der.
Altså sådan er jeg, så bliver jeg, jeg skal bare…”(A L 190-191).
Kielhofner beskriver, en stærk vilje kan få mennesker til at overvinde selv svære
vanskeligheder for at kunne deltage i meningsfulde aktiviteter(4).
A beskriver hendes evne til at producere tale og formulere sine sætninger og indholdet i
dem bliver nedsat. Kielhofner beskriver denne evne som en kommunikations- og
interaktionsfærdighed og beskriver, denne er en funktion af interaktionen mellem
personlige karakteristika og omgivelserne(4).
Når informanterne oplever, de har vanskeligt ved at håndtere de mange indtryk på én
gang, kan dette teoretisk forklares ved nedsat mental evne til at udvælge, hvilke indtryk
der er væsentlige i situationen og udelukke irrelevante stimuli. Denne evne kaldes
filterfunktionen og er en del af opmærksomheden i tænkningens opbygning(1).
9.4 Omgivelsernes rolle
I arbejdssituationen har omgivelserne stor betydning for, om angsten opstår. Således
fortæller B om sin sidste ansættelse, at det var placeringen i aulaen, hvor alle kunne se
ham, der gjorde arbejdssituationen angstprovokerende og uoverskuelig for ham. A
fortæller, det blev svært for hende at bevare opmærksomheden på arbejdet, når hun
skulle arbejde i caféen eller i buffeten, hvor der stod mange mennesker omkring hende.
De forklarer begge, det er vigtigt for dem, der fysisk er et frirum omkring dem, så de ikke
fysisk arbejder tæt på en kollega.
B forklarer, det var kollegernes blik, han reagerede på. Når han følte de kiggede, kunne
han ikke koncentrere sig. Han tænkte, de kunne se, han var usikker og nervøs. Det var
ubehageligt, og han fokuserede meget på sin egen krop. Han kunne da ikke koncentrere
sig og mistede overblikket over sit arbejde.
”…hvis hun så sad og kiggede på mig samtidig med…jeg syntes det var ubehageligt og
svært ikke?” (B L 176).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 38 af 104
A fortæller, hun i arbejdssituationen overtolker kollegernes signaler:
”Jeg overfortolker jo ved det mindste, ja hvis de lige kommer til at blinke en ekstra gang
eller kommer til at gøre store øjne, ja så tænker jeg også straks alle mulige tanker, at det
er på grund af mig, at det er fordi jeg har gjort sådan og sådan”. (A Ln 65-67)
B forklarer han har den nødvendige viden for at kunne udføre arbejdet, men grundet de
kognitive vanskeligheder ikke kan anvende den.
”Jeg føler ikke helt, jeg er god nok. Selv om jeg faktisk godt kan de paragraffer i
Bekendtgørelsen, jeg skal kan… men nogle af tingene føler jeg ikke, jeg kan…” (B L 201203).
”Altså jeg er god til at formulere mig, men at få det sat det sammen på den rigtige måde –
ja dér har jeg følelsen af, de er bedre end mig… og så kan jeg ikke have, i sådan et øjeblik
hvor man sidder i sine egne tanker, og så er der én, der sidder og kigger på en! (B L 204207).
A oplever, hun bedre kan koncentrere sig om at udføre sit arbejde og deltage i arbejdet,
hvis der kun er få kolleger, hun skal forholde sig til, og hvis hun kontinuerligt er sammen
med dem.
9.4.1 Teoretisk forståelse af omgivelsernes rolle
Informanterne forklarer, omgivelserne har stor betydning for arbejdsevnen og
deltagelsen. Dette understøttes af Kielhofner, der beskriver, de menneskelige handlinger
er en funktion af vores oplevelse af os selv i de fysiske og sociale omgivelser. Som ansatte
medarbejdere indgår A og B i en formel gruppe på deres arbejdsplads. De udfylder en
arbejdsrolle, og der er i gruppen bestemte forventninger til, hvordan de udfører deres
opgaver og fungerer socialt. Informanternes arbejdsudførelse sker derfor under
indflydelse af arbejdspladsens kultur(4). B fortæller, lederen ikke var lydhør, da han bad
hende om at få flyttet sin arbejdsplads fra aulaen, da hun mente, han godt kunne klare
denne placering. Dette er netop et eksempel på, hvordan de fysiske og sociale omgivelser,
herunder lederens holdning til socialt ansvar, påvirker at funktionsnedsættelser opstår og
hvilken betydning de får for den enkelte.
Informanternes mulighed for arbejdsdeltagelse er også under indflydelse af de politiske
og socioøkonomiske forhold(4), herunder samfundets beslutninger om at skabe større
rummelighed på arbejdsmarkedet vha. sociale kapitler i overenskomsterne. Informant A
er i fleksjob. Dette er et eksempel på, hvordan sociale kapitler i lovgivningen giver
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 39 af 104
virksomhederne mulighed for at påtage sig et socialt ansvar og støtte arbejdstagere med
funktionsnedsættelser (13).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 40 af 104
9.5 Sammenfatning af resultater
Vi vil i dette afsnit præsentere de temaer informanterne præsenterede for os i interviews,
der gav svar på problemstillingen, ud fra vores teoretiske begreber i en visuel figur.
Figur 2, sammenfatning af resultater
Lav tro på
egen
handleevne ,
nedsat vilje til
deltagelse,
fravalg af komplekse opgaver
Nedsat
opmærksomhed og
koncentration
Nedsat
hukommelse
Nedsat evne til
at
kommunikere
og samarbejde
med kolleger
Nedsat
overblik
De kognitive
vanskeligheders betydning
for arbejdsevnen og
deltagelsen i de sociale
omgivelser på arbejdet
Nedsat evne til
abstrakt
tænkning,
nedsat
fleksibilitet i
udførelsen
Nedsat evne til
at strukturere
og organisere
Nedsat evne til
følelses- og
impulskontrol
Nedsat evne til
problemløsning
Øget
trætbarhed og
nedsat
udholdenhed
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 41 af 104
10 Diskussion
10.1 Diskussion af resultater
Vi vil i dette afsnit diskutere vores undersøgelsesfund set i lyset af teoretiske betragtninger
og videnskabelige undersøgelser inden for feltet. Det er vores hensigt herigennem at
danne os et indtryk af mere generelle betragtninger på problemstillingen(26).
10.1.1 De kognitive vanskeligheders betydning for arbejdsevnen
Informanternes beskriver, de i angstfulde situationer mister overblikket, koncentrationen
og hukommelsen i arbejdsudførelsen. Endvidere at det bliver vanskeligt for dem at sætte
de enkelte arbejdsopgaver sammen og løse de problemer, der kommer undervejs.
Herudover får de vanskeligt ved at danne mening af en læst tekst samt formulere tale.
Forklaringen på, at disse kognitive vanskeligheder opstår i de angstfulde situationer,
findes i de neurobiologiske kredsløb i hjernen. Som forklaret under teoripunktet:
Neurobiologien bag de kognitive vanskeligheder ved angst, begrænser de autonome
kropslige reaktioner nerveforbindelserne til de eksekutive funktioner i hjernen(24).
Informanternes forudsætninger for at udføre komplekse arbejdsopgaver samt at samtale
og samarbejde er derfor i situationen begrænsede.
At den fokuserende opmærksomhed i udførelsen af arbejdet nedsættes, skyldes
endvidere en opmærksomhedsbias, som er relateret til angstlidelsen. Denne består i, at
personen har en overdreven fokus på, om de personer der er omkring dem viser tegn på
at vurdere dem negativt. Samtidig har personen et stort selvfokus grundet angsten for at
gøre sig pinligt bemærket(3). Dernæst optager de mange tanker om ikke at gøre det godt
nok, de begrænsede opmærksomhedsressourcer, der er tilbage i arbejdshukommelsen.
Det bliver derfor vanskeligt at koncentrere sig i den angstfulde situation, og som et
resultat heraf, får man vanskeligt ved at huske(1).
Informant B beskriver, at når han taler foran en forsamling, virker tilhørernes mange
blikke overvældende. Han ved ikke, hvor han skal kigge hen, da han føler, han skal kigge
på dem alle. Denne reaktion beskrives i den videnskabelige artikel: High Visual Working
Memory Capacity in Trait Social Anxiety(38) på lignende vis:
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 42 af 104
”Even though their goal is not to direct attention to audience members but to give a fluent
talk, socially anxious people might not filter out the reactions of the audience” ((38), s.4)
Undersøgelsen viser, den visuelle arbejdshukommelse i de angstfyldte situationer stiger,
hvorved farer i omgivelserne hurtigere opdages af mennesker med SF. Når angsten bliver
så stærk at de eksekutive funktioner bryder sammen, formår hjernen imidlertid ikke
længere at inhibere de irrelevante informationer, hvorved arbejdshukommelsen bliver
lav, og præstationen i udførelsen falder(38).
Andre undersøgelser viser det samme og forklarer ligeledes, at de nedsatte eksekutive
funktioner medvirker til, personen vurderer de sociale signaler forkert, da det ikke
længere er muligt for personen at tænke rationelt(39). Dette svarer til A´s beskrivelse af,
hvordan hun i angstsituationer oplever, hun er opmærksom på alle de personer, der er
omkring hende og overfortolker selv de mindste tegn som en negativ vurdering af hende.
Neuropsykologisk litteratur beskriver endvidere dette fænomen og forklarer, de nedsatte
eksekutive funktioner gør det vanskeligt for personen med fornuften at realitetskorrigere
overfortolkningerne, idet tanker kræver opmærksomhed, overblik og evne til at holde
flere mulige tolkninger op over for hinanden, og man reagerer med følelserne. Også B
reagerer med følelserne, når han siger, han i de svære sociale situationer nærmest flygter
derfra(1).
Forklaringerne på informanternes oplevelse af kognitive vanskeligheder er altså
opmærksomhedsbias og at den følelsesmæssige del af hjernen igangsætter kropslige
reaktioner, der nedsætter højere, kortikale funktioner i hjernen, herunder den eksplicitte
hukommelse, den rationelle tænkning, og den frontale del af hjernen hvor de eksekutive
funktioner er placeret(23,24).
10.1.2 De kognitive vanskeligheders betydning for deltagelsen
Informanternes subjektive erfaring af nedsat produktivitet, kvalitet og udholdenhed i
arbejdsudførelsen har for både A og B´s vedkommende haft indflydelse på, hvilke
arbejdsopgaver og job, de har valgt at deltage i. B forklarer, han bevidst fravælger
komplekse arbejdsopgaver og job, hvor han personligt er i fokus. Han nævner endvidere,
han godt kunne tænke sig en ledende stilling, men at han grundet de kognitive
vanskeligheder i samværet med kolleger, ikke oplever det er muligt. I dag er han i
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 43 af 104
arbejdsprøvning i et cykelværksted med primært forudsigelige, rutineprægede
arbejdsopgaver, og han håber at kunne blive beskæftiget her fremover.
A forklarer, at hun på arbejdspladsen udtrættes i en sådan grad, at hendes arbejdstid er
begrænset til 3-4 timer pr dag og med en hviledag imellem. Endvidere at hun bedst kan
udføre selvstændige opgaver i et samarbejde med 1-2, velkendte kolleger.
Svarende til informanternes erfaringer viser et større, kontrolleret studie fra Tyskland:
Disability and quality of life in pure and comorbid social phobia(40), at SF ofte resulterer i
nedsat arbejdsproduktivitet, både i form af sygefravær, men også i form af andre
funktionsnedsættelser i udøvelsen. Endvidere viser undersøgelsen, et flertal af borgere
med SF vælger job, der er tilpasset deres vanskeligheder, og som klart ligger under deres
faglige evner. Undersøgelsen forklarer, flere lignende studier viser det samme. Endvidere
tager den højde for akkumulerende effekt i form af komorbide lidelser. De nævnte fund i
undersøgelsen er derfor specifikt knyttet til borgere med en ren SF diagnose(40).
Kielhofner beskriver, at det er gennem deltagelsen, et menneske danner sin identitet, og
at denne både inkluderer en opfattelse af hvem man var, er og hvor man er på vej hen.
Endvidere forklarer han, arbejdsrollen er en identitetsskabende rolle, idet den har
grundlæggende værdi for personen selv og er en anerkendt rolle af omgivelserne. Idet
informanterne ikke har kunnet bevare et fast mønster af deltagelse og ikke har kunnet
leve op til andres og egne forventninger, er deres aktivitetskompetence faldet og som
følge heraf også deres aktivitetsidentitet og oplevelse af egen virkekraft(4).
Der tegner sig således et billede af, at de kognitive vanskeligheder ved SF nedsætter
arbejdsevnen, og at erfaringen af ikke at kunne klare arbejdssituationerne, og leve op til
det forventede, resulterer i, at borgeren trækker sig tilbage fra at deltage i komplekse
arbejdsopgaver og i stedet vælger forudsigelige og rutineprægede opgaver. Endvidere at
de vælger job, som er tilpasset deres særlige behov, herunder job, hvor de ikke personligt
er i fokus, og hvor de samarbejder med få, velkendte kolleger.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 44 af 104
Som vores resultater viser, reagerer A og B forskelligt på impuls om at slippe væk fra en
angstprovokerende arbejdssituation. A bliver og færdiggør, det der forventes af hende,
mens B siger, han overgiver det til kolleger og nærmest flygter derfra.
Det kan diskuteres hvorvidt forskellen er et udtryk for forskelligheder i A og B´s vilje, som
en del af de personlige karakteristika(4), eller i virkeligheden handler om, at B´s kognitive
vanskeligheder er større end A´s, og han derfor har vanskeligt ved at hæmme sine
impulser.
Professor Gary Kielhofner beskriver, en stærk vilje til deltagelse ved
funktionsnedsættelser kan betyde, et menneske trodser vanskelighederne og
gennemfører(4).
Dette stemmer overens med A´s beskrivelse af sig selv, og set ud fra referencerammen
KAT, hendes udviklede leveregel(3) om, at hvis nogen forventer, hun udfører et stykke
arbejde, så bliver hun nødt til at blive der og gøre det færdigt. KAT bygger på den
forståelse, at mennesker på baggrund af opvæksterfaringer udvikler basale antagelser
om, hvordan mennesker interagerer med hinanden og bør handle. Ud fra disse antagelser
bygger personen leveregler, anvisninger på, hvordan eksempelvis tryghed eller andres
accept opnås. Til levereglen hører strategier, anvisninger for handlinger. Disse bliver
automatiserede og styrer ubevidst adfærden(41).
Det kan også skyldes A ´s subjektive erfaring af egen handleevne er, at hun trods
ubehaget godt kan klare det. Hun siger:
”…jeg ved jeg kommer igennem dagen, og jeg ved jeg kommer ud af det…”(A L 211)
Af den grund har hun en mere positiv forventning og tro på egen arbejdsevne, hvorimod
B har lave forventninger om succes, på baggrund af den subjektive erfaring af ikke at
kunne mestre. Over tid har disse forventninger nedsat viljen til deltagelse og skabt
dysfunktionelle vaner, idet han har undgået at deltage i disse situationer. Som Kielhofner
beskriver, dannes vaner ved gentagelse af tanker, følelser og subjektive erfaringer i
omgivelser. De dysfunktionelle vaner har således vedligeholdt angsten, den subjektive
erfaring af, at han ikke mestrer situationen(4).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 45 af 104
Psykologen Banduro begrebsliggør med udtrykket self-efficacy, hvordan selvtillid og tro
på at kunne gennemføre en aktivitet, påvirker den motivation, sikkerhed og
udholdenhed, hvormed man deltager i aktiviteten og derfor får direkte indflydelse på
resultatet. Ifølge Banduro kan self-efficacy være en større prediktor for et godt resultat
end arbejdsfærdighederne(13). Ud fra denne forståelse har informant A en større
oplevelse af self-efficacy end B.
Gary Kielhofner beskriver dette fænomen ved, at den subjektive erfaring af egen
handleevne påvirker viljen til at deltage i aktiviteten og derved selve udførelsen(4).
Flere andre forhold i kan tænkes at være medvirkende faktor til nuanceforskellene
mellem, hvilken rolle de kognitive vanskeligheder får for A og B, eksempelvis andre
personlige karakteristika(4) som komorbide lidelser og vaner, forskelligheder i
arbejdsopgavernes kompleksitet samt kvaliteten af den modtagne behandling for deres
SF. Herudover kan forskelle i A og B´s arbejdsomgivelser nævnes. Også informanternes
øvrige livsomstændigheder kan spille en rolle bl.a. netværk og andre roller og forpligtelser
i livet, der enten kan udtrætte eller opbygge den enkeltes ressourcer(13).
Der tegner sig således et billede af, at der er behov for at se på den dynamiske interaktion
mellem person, aktivitet og omgivelser og at self-efficacy – motivation og udholdenhed i
arbejdet, opstår på baggrund af den subjektive erfaring af at mestre arbejdssituationen
og derved troen på egen arbejdsevne og motivationen for at deltage.
10.1.3 Omgivelsernes rolle
Begge informanter beskriver, omgivelserne har stor betydning for deres evne til social
deltagelse. Herunder forklarer informant B, det var placeringen i aulaen hvor kollegerne
kunne følge med i det arbejde han udførte, der gjorde han ikke kunne koncentrere sig om
sit arbejde og følte sig underlegen sine kolleger. Da han henvendte sig til chefen og bad
om at blive flyttet, mente denne, at B burde kunne udføre sit arbejde i aulaen og afslog at
flytte ham. Han oplevede, det var placeringen her, og den manglende forståelse, der
gjorde udfaldet til, at han måtte opsige sit arbejde. A siger, at når hun arbejder sammen
med 1-2 faste kolleger går det bedst med at udføre arbejdet, men helst arbejdede hun
alene.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 46 af 104
Informanternes oplevelser stemmer overens med undersøgelsesfund i en større
evalueringsrapport foretaget af NFA i 2012 af kommunernes implementering af TTAindsatsen. Heri beskrives det, at der ved psykiske lidelser kan opstå
deltagelsesbegrænsningerne på arbejdspladsen på grund af usikre, uformelle sociale
omgivelser på arbejdspladsen og følsomhed for stress. Endvidere nævnes det, de fysiske
omgivelser har betydning for oplevelsen af stress(12). Det samme beskrives i centrets
Hvidbog om Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde. Endvidere
beskrives det her, en god kultur på arbejdspladsen, hvor man kan tale åbent om mentale
helbredsproblemer og arbejdspladstilpasninger, direkte påvirker borgerens
deltagelsesmuligheder på arbejdspladsen(16).
Dette er netop hvad B oplevede. Den manglende forståelse fra B´s leder fik den
konsekvent, at B erfarede ansvaret var hans eget, og han nedvurderede sine egne evner
og undlod derfor at deltage i komplekse opgaver. Dette er et eksempel på, hvordan en
funktionsnedsættelse opstår, ikke kun som følge af sygdommen selv, men også i
relationen mellem mennesket og det omgivende samfund(4). Manglende forståelse fra
omgivelserne, den fordom lederen gav udtryk for,
” …at det mente hun godt, at jeg kunne klare…” (B L 29),
er et udtryk for stigmatisering, og denne førte til, at B internaliserede fordommen og
handlede ud fra den. Han opfattede, han ikke kunne arbejde på en almindelig
arbejdsplads, fordi han var psykisk syg, og han opgav arbejdet(20).
Der tegner sig således et billede af, at de sociale og fysiske omgivelser har stor betydning
for, hvad de kognitive vanskeligheder kommer til at betyde for deltagelsen i arbejdet.
Ergoterapeutforeningen dokumenterer i sit notat: Erhvervsrettet rehabilitering,
ergoterapeuten med udgangspunkt i borgerens ressourcer og under hensyn til psykiske
sårbarheder, ud fra en analyse af person, aktivitet og omgivelser kan facilitere borgerens
kompetenceudvikling i selve arbejdet samt tilrettelægge arbejdsforholdene, så det er
muligt for borgeren at have et arbejde trods sine funktionsnedsættelser(17).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 47 af 104
Som Evalueringsrapporten om Det Store TTA-Projekt(12) netop viser, opnås der de bedste
og mest langvarige resultater, som følge af en indsats direkte på arbejdspladsen, igennem
borgerens tilpassede arbejdsdeltagelse(12).
Disse erfaringer stemmer overens med grundlæggende neurobiologisk viden om angst,
som viser, at succesfuld angstbehandling opbygger nye neurale netværk i hjernen, ved at
personen i sin deltagelse erfarer kropsligt, at situationen ikke er angstfuld. Men angsten
er ikke ”kureret”, det er en sårbarhed der under stressende forhold vækkes til live
igen(24).
Den psykosociale rehabiliteringsindsats der ydes i Danmark bygger netop på den
forståelse, at psykisk sårbarhed, som eksempelvis SF, er et vedvarende træk hos
personen, der ved kun et minimum af stress kan udløse periodevise symptomer og
funktionsnedsættelser. Denne forståelsesmodel kaldes stress-sårbarhedsmodellen(10).
Også denne forståelsesmodel underbygger behovet for at øge borgerens kompetencer,
herunder forståelsen for vigtigheden af aktivitetsbalance, samt tilrettelæggelse af
arbejdsforholdene, så de tager hensyn til den enkelte borgers sårbarhed(13).
Der tegner sig således et billede af, at det i den erhvervsrettede rehabiliteringsindsats er
vigtigt at facilitere borgerens kompetencer samt at tilpasse arbejdsforholdene, så de tager
hensyn til personens livslange stress-sårbarhed. Dette vil øge borgerens mulighed for en
varig tilknytning til arbejdet.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 48 af 104
Figur 3, Den dynamiske proces mellem følelsesmæssig angstreaktion, kognitive
vanskeligheder og den subjektive erfaring af nedsat arbejdsevne og evne til social
deltagelse.
Socialfobi, en
psykisk
sårbarhed, der
bryder ud ved
stress.
Igangsætter
følelsesmæssig
reaktion
Nedsat vilje til
deltagelse
Subjektiv erfaring
af nedsat
arbejdsevne og
utilstrækkelighed
Angsten
nedsætter
automatisk de
mentale og
kognitive
funktioner
Kognitive
vanskeligheder
.
10.2 Diskussion af metode
Vi vil her beskrive projektets reliabilitet, interne og eksterne validitet i arbejdsprocessen.
10.2.1 Reliabilitet
Vi har i alle projektets faser været opmærksomme på vores håndværksmæssige
fremgangsmåde med henblik på at skabe så pålidelige resultater som muligt. En oversigt
over disse ses i bilag 10, Projektets reliabilitet. Vi har beskrevet vores metode samt
vedlagt eksempler på de enkelte trin i processen i alle dens faser i vores bilag. Dette har vi
gjort for at øge gennemsigtigheden af projektet, hvilket øger reliabiliteten(42). Da et
interview afhænger af et specifikt møde mellem interviewer og informant, vil det ikke
kunne gentages i samme form med andre mennesker. Dette nedsætter reliabiliteten(26).
Vi vurderer, projektets reliabilitet er moderat til høj.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 49 af 104
10.2.2 Intern validitet
Den interne validitet i arbejdsprocessens faser:
Forarbejde: Vi havde et focusgruppeinterview med det formål at støtte os i udvælgelsen
af inklusionskriterierne for informanterne samt en relevant og nøjagtig problemstilling.
Herefter indsamlede vi teoretisk viden fra videnskabelige databaser og teoretiske
lærebøger. Vi vurderer dette forarbejde har øget projektets validitet(26).
Udvælgelses af informanter: Vi vurderer, informanterne havde forudsætning for at kunne
udtale sig om problemstillingen. Faldet i deltagerantallet fra 4 til 2 nedsætter den interne
validitet, men ikke i betydelig grad. Dette da formålet var detaljerede beskrivelser af
informanternes oplevelser. Ligeledes var der variationsbredde ift. informanternes køn og
alder. Endvidere validerede den teoretiske forståelse, både ud fra lærebøger og
videnskabelige undersøgelser, vores fund og skabte mulighed for generaliseringer(43).
Den kommunikative validitet i interviews: Selve interviewsituationen var præget af
åbenhed, både hvad angik forandringer i rækkefølgen og formuleringerne af
spørgsmålene, for på denne måde at kunne forfølge de fænomener og svar
interviewpersonerne gav og afklare nuancer i udtalelserne samt indhente nøjagtige
beskrivelser(26). Et af interviewets indledende spørgsmål lade op til en narrativ
fortælling, og interviewer gav interviewpersonen frihed til at fortælle deres egen historie
og fulgte dem op med spørgsmål, for at forstå deres oplevelser af de præsenterede
fænomener(26). Vi reformulerede løbende og gav informanterne mulighed for at rette
evt. misforståelser. Ligeledes afsluttede vi med en debriefing der gav informanterne
mulighed for at rette misforståelser. Vi vurderer dette øger den interne validitet(26).
Vi var i interviewet meget opmærksomme på at spørge ind til det problemstillingen lagde
op til, og ikke ud fra vores forforståelse, samt ikke at stille ledende spørgsmål. Alligevel
var det en svær balance og under transskription af interviews kan vi se, at dette ikke altid
til fulde er lykkedes for os i vores formulering af spørgsmål, hvilket nedsætter validiteten.
Imidlertid oplevede begge gruppemedlemmer at have fået nye forståelser af
problemstillingen efter interviews, idet interviews var præget af åbne spørgsmål og
informanternes fortællinger. Dette bekræfter den fænomenologiske tilgang(26).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 50 af 104
Validitet i analysefasen: I analysefasen har vi forsøgt at øge validiteten ved at være tro
mod informanternes udsagn og gengive disse så nøjagtigt som det var os muligt,
velvidende at det kvalitative interview beror på subjektivitet og ikke kan give os objektiv
viden(43). Vi var bevidste om ikke at fravælge udsagn, der gik imod vores forforståelse. Vi
har kontinuerligt ud fra datamatricen kontrolleret, nuancer i informanternes udsagn er
præsenteret. Triangulering blandt gruppedeltagere nedsatte risikoen for fejltolkning. Vi
vurderer således, vi har fået svar på vores problemstilling, og at vi håndværksmæssigt har
øget den interne validitet(26).
Transparens: Metodiske fremgangsmåder er nøjagtigt beskrevet og systematisk fulgt,
hvilket øger den interne validitet(26).
Ud fra ovenstående betragtninger vurderer vi, den interne validitet er moderat.
10.2.3 Ekstern validitet
Vi har nøje fortolket undersøgelsesfund ud fra teoretiske fortolkninger, både i teoretiske
lærebøger og i videnskabelige undersøgelser. Vi har i denne proces valideret projektets
egne undersøgelsesfund, hvilket øger den eksterne validitet(43). Vi har bevidst søgt efter
videnskabelige undersøgelser, der beskriver forekomsten af funktionsnedsættelser ved
socialfobi og som tager højde for confounding i form af komorbide lidelser(44). Vi fandt
én hvis fund i undersøgelsen er specifikt knyttet til borgere med en ren SF diagnose. Flere
andre videnskabelige undersøgelser er ligeledes efter kritisk analyse inddraget og
bekræfter vores fund.
10.3 Diskussion af teori
I dette afsnit vil vi diskutere om de valgte teorier har understøttet projektets resultater.
I vores teoretiske forståelse af resultaterne inddrog vi neurobiologisk teori, der kunne
støtte os i processen med at fortolke betydningen af de fænomener borgerne beskrev for
os vedrørende deres kognitive vanskeligheder. Endvidere inddrog vi professor Gary
Kielhofners begrebsmodel for den menneskelige aktivitet, som referenceramme for at
skabe os en forståelse af det dynamiske samspil mellem menneske, aktivitet og
omgivelser(26). Vi vurderer, den valgte teori har underbygget validiteten i projektet.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 51 af 104
11 Konklusion
Ved hjælp af professor Gary Kielhofners begrebsmodel for den menneskelige aktivitet kan
vi ud fra informanternes erfaringer konkludere, de kognitive vanskeligheder påvirker det
dynamiske samspil, der er mellem informanterne, deres arbejdsudførelse og
omgivelserne på flere måder, og at deres arbejdsevne er afhængig af dette samspil.
11.1 Kognitive vanskeligheder
Som beskrevet i den neurobiologiske teori igangsætter angsten en række kropslige
reaktioner, der nedsætter informanternes mentale funktioner i hjernen på flere niveauer.
Én af disse er den fokuserede opmærksomhed i udførelsen af arbejdet. Angsten
nedsætter informanternes evne til at holde sanseindtryk, der er irrelevante for
arbejdsudførelsen ude, og de overvældes af indtryk fra omgivelserne. Endvidere skaber
angsten et øget fokus på dem selv, og på om kollegerne viser tegn på at vurdere dem
negativt, hvilket yderligere nedsætter opmærksomheden fra den reelle arbejdssituation.
Som følge af den nedsatte opmærksomhed i arbejdet er også arbejdshukommelsen
nedsat. Som beskrevet i teorien om kognitionens opbygning, er det den vi bruger, når vi
fastholder og bearbejder flere informationer på én gang og integrere dem alle, inden vi
handler. Informanterne oplever da, de mister overblikket og evnen til at strukturere og
organisere arbejdet. Eksempelvis bliver det svært for dem at sætte de enkelte
arbejdsopgaver sammen i en logisk rækkefølge, og de formår ikke at løse de problemer,
der kommer undervejs. Dette skyldes endvidere, at deres mentale forestillingsevne er
nedsat. Informanterne får derved oplevelsen af, at de prøver sig tilfældigt frem, og at
deres tanker og handlinger i høj grad er styret af impulser frem for logisk styrede
overvejelser.
Informanterne oplever, det bliver vanskeligt for dem at føre en samtale, fordi de ikke kan
fokusere deres opmærksomhed på samtalen. Dette hindrer dem i at etablere en gensidig
kontakt, huske vigtige detaljer og at fortsætte samtalen. De oplever endvidere, de mister
kontrollen over, hvad de fortæller andre, da deres tanker og handlinger er impulsstyret.
11.2 Subjektiv erfaring af egen handleevne
På baggrund af de kognitive vanskeligheder oplever informanterne, de udfører arbejdet
langsomt, og at de kun kan arbejde fokuseret i kortere tid ad gangen. Endvidere får de
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 52 af 104
oplevelsen af at være på konstant overarbejde, og at kvaliteten i deres arbejde er nedsat.
Samlet set oplever de, deres arbejdsevne er utilstrækkelig, og at udførelsen ikke er
kompetent.
På baggrund af Kielhofners begrebsmodel kan vi konkludere, informanternes subjektive
erfaring af nedsat kapacitet og virkekraft i de sociale omgivelser, har nedsat deres
udholdenhed i udførelsen af arbejdet og har bevirket, de holder sig tilbage fra at deltage i
komplekse arbejdsopgaver, og opgaver hvor de personligt er i fokus. Endvidere undgår de
samarbejdssituationer, da disse er baseret på evnen til at samordne og koordinere fælles
handlinger, hvilket de har erfaret, de ikke kan.
Idet informanterne er usikre på egen kapacitet og har nedsat motivation for at deltage, er
det i den erhvervsrettede rehabilitering vigtigt at inddrage ressourcer og muligheder i
omgivelserne, herunder social støtte fra kolleger. Endvidere at tilpasse arbejdet og
arbejdsbetingelserne, så de tager højde for borgerens behov for klare aftaler om, hvad
der forventes af dem i arbejdet og følsomhed for sanseindtryk og stress. Endvidere er det
vigtigt, borgeren er engageret i hele forandringsprocessen og bliver bevidst om sine
ressourcer og begrænsninger samt handlemønstre og lærer hensigtsmæssige kognitive
strategier og teknikker til at afhjælpe de kognitive vanskeligheder. Igennem
handleerfaring i arbejdsudførelsen i de tilpassede omgivelser, kan borgeren oparbejde
subjektive erfaring af handlekompetence og virkekraft på baggrund af nye rutiner med
kompetent adfærd i de sociale omgivelser. Derved kan borgeren skabe en ny
arbejdsidentitet.
Vi vurderer, gyldigheden af dette projekt er moderat, idet vores undersøgelsesfund belyst
ud fra teoretiske forståelser og valide undersøgelser, viser centrale, fælles træk.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 53 af 104
12 Perspektivering
12.1 Udvikling af det ergoterapifaglige felt
I dette afsnit præsenteres forslag til udvikling af det ergoterapifaglige felt samt forslag til
fremtidige projekter.
Ergoterapeutens aktivitetsvidenskabelige begrebsramme er en klientcentreret ramme. Ud
fra denne kan ergoterapeuten undersøge og analysere sammenhænge mellem det hele
menneske, arbejdsopgaverne og omgivelserne og efterfølgende graduere og tilpasse
aktiviteterne og omgivelserne, for at skabe de bedste forudsætninger for deltagelse. I den
forbindelse finder vi det nærliggende i større grad at inddrage ergoterapeutens viden om
modulationsforstyrrelser (fejl i modtagelsen af sansestimuli i hjernen), herunder at
inddrage det standardiserede og strukturerede testredskab Sensory Profile(45) til at
tegne et billede af de individuelle behov. Dette ud fra hvordan personen med angst
opfatter, håndterer og reagerer på de sensoriske oplevelser, som de udsættes for på
arbejdspladsen. Ud fra disse og andre undersøgelser, herunder undersøgelsesredskabet
Work Environment Impact Scale (WEIS), kan ergoterapeuten indsamle oplysninger om
arbejdsmiljøet og udpege behov for tilpasninger(4). Evalueringsrapporten af TTA
projektet(12) viste netop, at det der virker bedst er arbejdspladsinterventioner med
tilpasning af arbejdspladsen, og ergonomi er et ergoterapeutisk fagområde.
Herudover tænker vi, ergoterapeuten kan rådgive(4) om etablering af kolleger i teamet
med mentor-funktion som social støtte for den sårbare kollega(16).
I samarbejdet med borgeren om at vende tilbage til arbejdet, finder vi det nærliggende i
større grad at inddrage tilbagefaldsforebyggende arbejdsredskaber og metoder, herunder
KAT redskaberne. Processen kan opleves stressende for en sårbar borger med angst, og et
øget stress- og angstniveau kan nedsætte selvværdet, selvtilliden og evnen til at mestre
processen og give et tilbagefald i den psykiske lidelse(13).
På disse områder har ergoterapeuten faglige kompetencer(13).
12.2 Forslag til fremtidige projekter
Informanterne gav under interviews udtryk for, det ulige magtforhold mellem dem og det
sociale system i kommunen, øgede deres oplevelse af sygerollen og førte til
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 54 af 104
selvstigmatisering(20). Det kunne i et fremtidigt projekt være interessant at undersøge,
hvordan en åben dialog og netværksmøder, som en del af den tværfaglige indsats,
opleves af borgeren, og hvordan den sociale støtte påvirker deres arbejdsevne. Endvidere
hvordan borgere med angst oplever, en ergoterapeutisk intervention med udredning af
deres individuelle behov baseret på bl.a. en sensorisk profil, påvirker deres arbejdsevne.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 55 af 104
13 Litteraturliste
1.
Bruun LM. Saml Tankerne. Sådan håndterer du kognitive vanskeligheder efter stress, angst
og depression. København: Psykiatrifondens Forlag; 2014.
2.
WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og
diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark; 2012.
3.
Rosenberg NK, Arendt M. Kognitiv Adfærdsterapi ved socialfobi. I: Rosenberg NK, Arendt M,
red. Kognitiv terapi - nyeste udvikling. København: Hans Reitzels Forlag; 2012. pp. 193-215.
4.
Kielhofner G. Modellen for menneskelig aktivitet. Ergoterapi til uddannelse og praksis.
København: Munksgaard Danmark; 2010.
5.
Referenceprogram for angstlidelser hos voksne (hentet 15.10.14). Fra Sundhedsstyrelsen
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2007/plan/sfr/sst_angstrapport_web.pdf.
6.
Blanco C, Heimberg R, Schneier F, Fresco D, et al. A placebo controlled trial of phenalzine,
cognitive behavioral group therapy, and their combination for social anxiety disorder. Arch
Gen Psychiatry. 2010:67(3):286-295.
7.
Hofmann S, Wu J, Boettcher H. Effect of Cognitive-Behavioral Therapy for Anxiety Disorders
on Quality of Life: A Meta-Analysis. J Consult Clin Psychol. 2014;Vol823:375-91.
8.
Hvad er angst? (hentet 11.11.14). Fra Psykiatrifonden
http://www.psykiatrifonden.dk/guides/snak-om-det/hvad-er-angst.aspx.
9.
Hougaard E. Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi. En vejledning for klienter og
behandlere. København: Psykologisk Forlag A/S; 2006.
10.
Eplov LF, Korsbek L, Petersen L, Olander M. Rehabilitering ved psykisk sygdom –
overordnede betragtninger. I: Eplov LF, Korsbek L, Petersen L, Olander M, red. Psykiatrisk og
psykosocial rehabilitering – en recoveryorienteret tilgang. København: Munksgaard
Danmark; 2010. pp. 29-55.
11.
Forebyggelsespakke mental sundhed (hentet 20.08.14) Fra
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/06juni/ForebyggPk/MentalSundhed.pdf.
12.
Evalueringsrapporten om Det Store TTA-Projekt, Det Nationale Forskningscenter For
Arbejdsmiljø (hentet 14.12.14). Fra http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/projekter/detstore-tta-projekt/evalueringsrapporten-om-det-store-tta-projekt.
13.
Jacobsen A, Jepsen AK, Nielsen L. At muliggøre aktivitet og deltagelse – arbejdsfastholdelse,
erhvervsrettet rehabilitering og revalidering. I: Brandt Å, Madsen AJ, Peoples H, red.
Basisbog i ergoterapi, 3. udg. København: Munksgaard Danmark; 2013. pp. 269-291.
14.
Ph.d.-forsvar om arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske
helbredsproblemer. Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (hentet 22.11.15). Fra
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 56 af 104
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2014/ph-d--forsvar-omrehabilitering-af-langtidssygemeldte-borgere-med-psykiske-helbredsproblemer.
15.
Martin M, Nielsen M, Madsen I, Petersen S, Lange T. Rugulies R. Effectiveness of a
Coordinated and Tailored Return-to-Work Intervention for Sickness Absence Beneficiaries
with Mental Health Problems. Journal of Occupational Rehabilitation December. 2013;
Volume 23 (4): 621-630.
16.
Hvidbog om Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (hentet 14.12.14) fra
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/nyheder/arkiv/2010/hvidbog-om-mentalthelbred-sygefravaer-og-tilbagevenden-til-arbejde.
17.
Notat om erhvervsrettet rehabilitering (hentet 22.11.14). Fra Ergoterapeutforeningen
http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/documents/Beskaeftigelse_og_arbejd
smarked/tta_-_ergoterapeutisk_intervention.pdf.
18.
Virksomheders Sociale Engagementer Årbog 2008 (hentet 24.11.14). Fra Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd http://www.sfi.dk/rapportoplysninger4681.aspx?Action=1&NewsId=1401&PID=9267.
19.
Virksomheders Sociale Engagement Årbog 2013 (hentet 25.11.14). Fra Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd http://www.sfi.dk/rapportoplysninger4681.aspx?Action=1&NewsId=4144&PID=9267.
20.
Stigma og psykiske lidelser (hentet 23.11.14). Fra Nationale Forskningscenter for Velfærd
(SF) http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=2787&PID=9422.
21.
Professionsgrundlag i ergoterapi – en dokumentsamling om mission, vision, værdier, faglig
etik og samarbejde (hentet 01.11.14). Fra Ergoterapeutforeningen
http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/professionsgrundlag.pdf.
22.
Arbejdsevnebekendtgørelsen. Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af
arbejdsevne (hentet 31.10.14). Fra Retsinformation.dk
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31034.
23.
Rosenberg NK, Bruun LM. Neuropsykologisk baseret psykoterapi. I: Rosenberg R, Jørgen P,
Videbech P,red. Klinisk Neuropsykiatri – fra molekyle til sygdom. København: FADL´S Forlag;
2009. pp. 157-171.
24.
Bruun LM. Neuropsykologiske perspektiver på kognitiv adfærdsterapi ved psykiatriske
lidelser. I: Arendt M, Rosenberg NK, red. Kognitiv terapi nyeste udvikling. København: Hans
Reitzels Forlag; 2012. pp. 434-452.
25.
Thisted J. Forskningsmetode i praksis. Projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark; 2010.
26.
Kvale S. Brinkmann S. Interview. Introduktion til et håndværk. 2 udg. København K: Hans
Reitzels Forlag; 2008.
27.
Serviceloven (hentet 03.11.14). Fra Retsinformation
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164215.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 57 af 104
28.
Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. 2.
udg. København: Munksgaard Danmark; 2010.
29.
Brandt Å, Winding K. Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning. I: Brandt Å,
Madsen AJ, Peoples H, red. Basisbog i ergoterapi: Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3
udg. København: Munksgaard; 2013.pp. 427-450.
30.
Kamper-Jørgensen F. Analyse af sundhedsproblemer. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G,
Jensen BB, red. Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udg. København: Munksgaard Danmark;
2011.pp. 157-166.
31.
Bruun JJ, Hanak ML, Koefoed BG (red.). Sundhedsstyrelsen. Viden- og
dokumentationsenheden. Viden og evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen,
2004.
32.
Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier (hentet 29.09.14). Fra
Ergoterapeutforeningen
http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/documents/Studerende/analyse_kvan
titativ.pdf.
33.
Checklister til brug ved bedømmelse af artikler (hentet 29.09.14). Fra Center for Kliniske
Retningslinjer http://www.kliniskeretningslinjer.dk/manualer-ogskabeloner/checklister.aspx.
34.
Eide T, Eide H. Kommunikation i praksis: Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde.
Århus: Forlaget Klim; 2007.
35.
Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning. En innføring. 2 udg. Oslo:
Universitetsforlaget, 2003.
36.
Helsinki-deklarationen (hentet 17.10.14). Fra Lægeforeningen
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Om%20L%C3%A6geforening
en/Samarbejde/Internationalt/World%20Medical%20Association%20(WMA)/Helsinki%20.
37.
Deklarationen/Standardvilkår for forskningsprojekter (hentet 17.11.14). Fra Datatilsynet
http://www.datatilsynet.dk/erhverv/forskere-og-medicinalfirmaer/standardvilkaarforforskningsprojekter.
38.
Moriya J, Sugiura Y. High visual working memory capacity in trait social anxiety. Plos One,
2012; vol 7(4):1-6.
39.
Amir N. Bomyea J. Working memory capacity in generalized social phobia. J Abnorm Psychol.
2011 May;120(2):504-9.
40.
H.U Wittchen, M Fuetsch, H Sonntag, N Müller, M Liebowitz. Disability and quality of life in
pure and comorbid social phobia. Findings from a controlled study. European Psychiatry,
2000, vol 15 (1): 46-58.
41.
Rosenberg N, Mørch M, Arendt M. Kognitiv adfærdsterapi - teori og metoder. I: Arendt M,
Rosenberg NK, red. Kognitiv Terapi nyeste udvikling. København: Hans Reitzels Forlag; 2012.
pp. 23-51.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 58 af 104
42.
Dahler-Larsen, P. At fremstille kvalitative data. 2. udg. Odense: Syddansk Universitetsforlag;
2008.
43.
Brinkmann, S. Det kvalitative interview. København: Hans Reitzels Forlag; 2014.
44.
Andersen IB, Matzen P. Evidensbaseret medicin. 3. udg. København: Gads Forlag; 2010.
45.
Brown C, Tolefson N., Dunn W, Cromwell R. & Filion D. The adult sensory profile: measuring
patterns of sensory processing. American Journal of Occupational Therapy. 2001; 55: 75-82.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 59 af 104
14 Bilagsfortegnelse
Bilag 1, Informantbrev og samtykkeerklæring
Bilag 2, Søgestrategi
Bilag 3, Søgehistorie
Bilag 4, Matrice til vurdering af artikler og rapporter
Bilag 5, Interviewguide
Bilag 6, Transskriptionsregler
Bilag 7, Interviewtransskription, et eksempel med datastyret farvekodning
Bilag 8, Uddrag af skema over meningsbærende kategorier, naturlige enheder og centrale tema
Bilag 9, Matrice til tværgående meningskondensering
Bilag 10, Projektets reliabilitet
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 60 af 104
Bilag 1, Informantbrev og samtykkeerklæring
Kære
d. 25.11.14
Tak for dit tilsagn om at deltage i interviewundersøgelsen i forbindelse med vores
bachelorprojekt.
Vi bekræfter hermed vores aftale om afholdelse af interview
D.
Kl.
Vi har aftalt at mødes: Ved indgangen i Psykiatrien.
og at vi 1 time før interviewet sender dig en påmindelse herom pr. sms.
Vi vil med dette brev gøre dig opmærksom på dine rettigheder samt give dig
information om vores undersøgelse.
Formålet med vores bachelorprojekt er, at undersøge hvordan du oplever, din
socialfobisk angst kan påvirke dig, når du udfører dit arbejde, og når du er en del af din
arbejdsplads.
Interviewet vil vare ca. 40 minutter, og der vil som aftalt kun være én person der stiller
dig spørgsmål, men vi er to studerende til stede.
Interviewet vil blive optaget med diktafon, og alle personlige og fortrolige oplysninger
vil blive behandlet efter regler på området, hvilket vil sige: Vi overholder vores
tavshedspligt, og du vil derfor være 100 % anonym i vores projekt. Også de steder eller
personer du fortæller om i interviewet, vil være anonymiseret. Endvidere vil vi opbevarer
dit interview i en aflåst skuffe.
Vedlagt finder du en samtykkeerklæring, som du bedes læse inden interviewet. Vi
medbringer en udskrift til underskrivelse til interviewet.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på
166284@viauc.dk eller på mobilnummer 51-228206.
På forhånd mange tak for din deltagelse!
Med venlig hilsen
Karina Jakobsen og Annemette Bang Ingvartsen,
Ergoterapeutstuderende i Århus
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 61 af 104
Samtykkeerklæring
Formålet med interviewet er at undersøge dine erfaringer og oplevelser med, hvordan
din socialfobiske angst kan påvirke dig, når du udfører dit arbejde og socialt deltager i dit
arbejde.
Jeg bekræfter hermed:
At have modtaget skriftlig og mundtlig information om projektets formål.
At give samtykke til at deltage som informant.
At give tilladelse til at interviewet må optages på diktafon.
At interviewet må anvendes og bearbejdes til vores bachelorprojekt.
At jeg er indforstået med, at alle data behandles og opbevares iht. Datatilsynets
regler, herunder krav til anonymisering og sletning af data efter projektets aflevering.
At jeg er indforstået med, at jeg deltager frivilligt og har ret til at trække mit
samtykke tilbage, indtil interviewet er afsluttet.
Jeg er bekendt med ovenstående informationer.
Dato:
Navn:_____________________________________________________________
Underskrift:_________________________________________________________
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 62 af 104
Bilag 2, Søgestrategi
Søgeord
Alternativt ord
Alternativt ord
Alternativt ord
Alternativt Ord
A1
Angstlidelse*
Anxiety
disorder*
A2
Social angst
Social anxiety
A3
Social fobi
Social phobia
Social fobi
A4
Panikangst
Panic disorder
A5
Social angst
lidelse
Social anxiety
disorder*
B1
Kognitiv
adfærdsterapi
Cognitivebehavioral
therapy
B2
Kognitiv terapi
Cognitive
therapy
B3
Self-efficacy
Self-efficacy
B4
Eksponering
Exposure
C1
Effekt
Effect
C2
Behandlingsresultat*
Treatment
outcome*
C3
Langtidseffekt
Longterm
stability
D1
Livskvalitet
Quality of life
D2
Funktionsevne
Functioning
D3
Relationer
Relationships
D4
Mestringsstrategier
Coping
strategies
D5
Livskvalitet
Life quality
E1
Aktivitet
Activity
E2
Deltagelse
Participation
E3
Hverdagsliv
Daily living
E4
Aktivitetsudøvelse
Occupation
E5
Eksekutive
funktioner
Executive
Function
F1
Aktivitetsproblemer
Activity
problems
F2
Funktionsnedsættelse*
Disability*
F3
Kognitive
færdigheder
cognitive skill*
F4
Sociale
færdigheder
Social skill*
F5
AktivitetsUdførelsesproblemer
Occupational
performance
problem*
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 63 af 104
G1
Ergoterapi
Occupational
therapy
G2
Rehabilitering
Rehabilitation
H1
Voksne
Adult
H2
arbejde
work
I1
Arbejdsevne
Working ability*
I2
Kognitive
funktionsnedsættelser
Cognitive
disability*
I3
Arbejdshukommelse
Working
memory
I4
Social
engagement
Social
commitment
Oversigt over PubMed søgning med Mesh-terms alene og kombineret med fritekst
søgning d. 07.10.14:
Search
Add to
builder
#50
Add
#51
Add
#53
Add
#49
Add
#48
Add
#47
Add
#45
Add
#44
Add
Query
Search ((("Cognitive Therapy"[Majr]) AND "Anxiety
Disorders"[Majr])) AND (disabilit*)
Search ((("Cognitive Therapy"[Majr]) AND "Anxiety
Disorders"[Majr])) AND (disabilit*) Filters: published in
the last 10 years; Adult: 19+ years
Select 1 document(s)
Search ((("Cognitive Therapy"[Majr]) AND "Anxiety
Disorders"[Majr])) AND (disabilit*) Filters: Randomized
Controlled Trial; published in the last 10 years; Adult:
19+ years
Search ((("Cognitive Therapy"[Majr]) AND "Anxiety
Disorders"[Majr])) AND "Treatment Outcome"[Mesh]
Search ((("Cognitive Therapy"[Majr]) AND "Anxiety
Disorders"[Majr])) AND "Treatment Outcome"[Mesh]
Filters: Randomized Controlled Trial; published in the last
10 years; Adult: 19+ years
Search ((("Cognitive Therapy"[Majr]) AND "Anxiety
Disorders"[Majr])) AND "Treatment Outcome"[Majr]
Search ((("Cognitive Therapy"[Majr]) AND "Anxiety
Disorders"[Majr])) AND "Treatment Outcome"[Majr]
Filters: Randomized Controlled Trial; published in the last
10 years; Adult: 19+ years
Items
found
84
53
1
26
1176
281
11
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
6
Side 64 af 104
#39
Add
#42
Add
#41
Add
#40
Add
#38
Add
#37
Add
#36
Add
#35
Add
#34
Add
#33
Add
#32
Add
#31
Add
#30
Add
#27
Add
#26
Add
#25
Add
#24
Add
#20
Add
#19
#14
Add
Add
Search ((("Cognitive Therapy"[Mesh]) AND "Anxiety
1556
Disorders"[Mesh])) AND "Treatment Outcome"[Mesh]
Search ((("Cognitive Therapy"[Mesh]) AND "Anxiety
Disorders"[Mesh])) AND "Treatment Outcome"[Mesh]
337
Filters: Randomized Controlled Trial; published in the last
10 years; Adult: 19+ years
Search ((("Cognitive Therapy"[Mesh]) AND "Anxiety
730
Disorders"[Mesh])) AND "Treatment Outcome"[Mesh]
Filters: published in the last 10 years; Adult: 19+ years
Search ((("Cognitive Therapy"[Mesh]) AND "Anxiety
1014
Disorders"[Mesh])) AND "Treatment Outcome"[Mesh]
Filters: Adult: 19+ years
Search cognitive and emotion regulation change processes
0
in cognitive behavioral therapy for social anxiety disorder
Schema: all
Search cognitive and emotion regulation change processes
0
in cognitive behavioral therapy for social anxiety
disorder
Search ((cognitive and emotion regulation change
0
processes in cognitive behavioral therapy for social
anxiety disorder)) Schema: all
Search ((cognitive and emotion regulation change
0
processes in cognitive behavioral therapy for social
anxiety disorder))
Search 2014[pdat] AND Rosenberg N[author] AND
0
cognitive Schema: all
Search 2014[pdat] AND Rosenberg N[author] AND
0
cognitive Schema: title
Search 2014[pdat] AND Rosenberg N[author]
35
Search (cognitive and emotion regulation change processes
13
in cognitive behavioral therapy)
Search "Treatment Outcome"[Mesh]
657564
Search cognitive behavior therapy versus supportive
2
therapy in social phobia
Search (("Cognitive Therapy"[Mesh]) AND "Anxiety
294
Disorders"[Mesh]) AND "social anxiety"
Search ("Activities of Daily Living"[Mesh]) AND
26
(("Cognitive Therapy"[Mesh]) AND "Anxiety
Disorders"[Mesh])
Search "Activities of Daily Living"[Mesh]
51249
Search ("Occupational Therapy"[Mesh]) AND
3
(("Cognitive Therapy"[Mesh]) AND "Anxiety
Disorders"[Mesh])
Search "Occupational Therapy"[Mesh]
10295
Search ("Cognitive Therapy"[Mesh]) AND "Anxiety
3825
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 65 af 104
#13
#11
Add
Add
Disorders"[Mesh]
Search "Cognitive Therapy"[Mesh]
Search "Anxiety Disorders"[Mesh
15952
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 66 af 104
Bilag 3, Søgehistorie
I den følgende søgehistorie fremgår den databasesøgning, som efter kritisk
litteraturlæsning har ført til anvendte videnskabelige undersøgelser i dette projekt.
Database
Søgestreng
Antal hits
Inkluderede
referencer
1: A longitudinal
examination of
psychosocial
impairment across
the anxiety
disorders
Cinahl Plus
A1 and B1 and C1
38
PubMed
F1 and D1 and A3
13
1:Disability and
quality of life in
pure and comorbid
social phobia.
Findings from a
controlled study
PubMed
C1 and B1 and A1
226
1:Effect of
cognitive-behavioral
therapy for anxiety
disorders on quality
of life: A metaanalysis.
PubMed
A3 and D2 and H1
and B1 and C1
12
0
PubMed
Mesh Terms (se
bilag 4, Oversigt
over PubMed
søgning med Meshterms alene og
kombineret med
fritekst søgning)
PubMed
A3 and G1
65
1: Raising the
expectations of
long-term
treatment strategies
in anxiety disorders.
PubMed
A1 and H1 and E5
19
1: Individual
1: Intensive group
cognitive therapy
and individual
cognitive therapy
for social
phobia: Sustained
improvement at 5year follow-up
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 67 af 104
differences in
anxiety and
executive
functioning: a
multidimensional
view
PubMed
A1+H1+I1
7
1: Reduced dorsal
anterior cingulate
cortical activity
during emotional
regulation and topdown attentional
control in
generalized social
phobia, generalized
anxiety disorder,
and comorbid
generalized social
phobia/generalized
anxiety disorder
PubMed
A2+I3
15
3: High visual
working memory
capacity in trait
social anxiety +
Working memory
capacity in
generalized social
phobia +
Functioning and
disability levels in
primary care outpatients with one or
more anxiety
disorders
OT Seeker
A1 and D5
37
1: Guided and
unguided CBT for
social anxiety
disorder and/or
panic disorder via
the Internet and a
smartphone
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 68 af 104
application: study
protocol for a
randomised
controlled trial
OT Seeker
A2 and D5
54
Effect of cognitivebehavioral therapy
for anxiety disorders
on quality of life: A
meta-analysis.
OT Seeker
F3 and A3
7
1: Cognitive
Behavior Therapy
versus Supportive
Therapy in Social
Phobia: A
Randomized
Controlled Trial
Psychinfo
A2 and F2
475
Psychinfo
Psychinfo
Psychinfo
Psychinfo
F4 and A2
A3 and F2
G1 and A2
A5 and E1
824
0
23
2
1: Functioning and
disability levels in
primary care outpatients with one or
more anxiety
disorders.
0
0
0
0
Det nationale
forskningscenter for
Velfærd
H2 and I4
61
1: Virksomheders
sociale engagement
Det nationale
forskningscenter for
velfærd
I2
8
1: Hverdagsliv og
levevilkår for
mennesker med
funktionsnedsættelser.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 69 af 104
Bilag 4, Matrice til vurdering af artikler og rapporter
Forfattere
titel
tidsskrift
År
Design
Studiets
Kvalitet
*(se
fodnote)
Land
Formål
Resultater
S. G. Hofmann,
J. Q. Wu and H.
Boettcher.
Effect of
CognitiveBehavioral
Therapy for
Anxiety
Disorders on
Quality of Life:
A MetaAnalysis.
Journal of
consulting and
clinical
psychology,
2014, Vol.82(3),
pp.375-91).
2014
Design:
Metaanalyse,
et systematisk review
++
Boston
At undersøge den
subjektivt oplevede
effekt af KAT målt på
self-efficacy ud fra
deltagernes
subjektive oplevelse
af livskvalitet samt
angstsymptomer,
målt før og efter
behandlingsforløb.
Livskvalitetsdimensionerne var:
Subjektiv oplevelse
af trivsel, tilfredshed,
sociale relationer,
fysiske helbred,
økonomisk status og
funktionsevne i
forhold til de daglige
gøremål og arbejde.
Max
Planck
Institute
of
Psychiatr
y, Clinical
Psycholog
y and
Epidemiol
ogy
At give et detaljeret
billede af det liv og
de psykosociale
funktionsnedsættelser mennesker
med socialfobi (SF)
livslangt og her og nu
har, og som er
direkte forbundet
med lidelsen social
Undersøgelsen viste,
KAT er en effektiv
behandlingsmetode
til reducering af
angstsymptomer.
Ligeledes har KAT
moderat gavnlig
effekt på den
subjektive oplevelse
af livskvalitet, når
KAT-behandlingen
forløber over
længere tid og som
et ansigt til ansigt
terapiforløb. I
forhold til de
inkluderede
livsområder til
måling af
livskvaliteten, havde
KAT større effekt på
de fysiske (energi,
træthed, smerte,
ubehag, søvn) og
psykiske (følelser,
selvværd, tanker,
selvopfattelse)områder, end tilfældet
var for de sociale
(personlige
relationer, social
støtte, seksuelle
forhold) og
miljømæssige
(økonomi, job,
tryghed/sikkerhed,
frihed, adgang til
uddannelse og
helbredsforsikringer,
deltagelse i
fritidsaktiviteter,
fysiske omgivelser
og transport)
områder, hvor
effekten var mindre.
Undersøgelsesreresultaterne viser
arbejdsproduktiviteten er signifikant
nedsat i gruppen ren
SF og gruppen
komorbid SF, med pværdi på 1,5,
P<0,001, i forhold til
kontrolgruppen.
H.U Wittchen,
M Fuetsch, H
Sonntag, N
Müller, M
Liebowitz.
Disability and
quality of life
in pure and
comorbid
social phobia.
Deltagere:
44 studier er
inkluderet, i
alt 3326
deltagere.
Sammenligningsgrupper:
Voksne mænd
og kvinder
med
diagnosticeret primær
angstlidelse,
ren eller
komorbid.
(Specifik fobi,
panikangst
med
agorafobi,
socialangst,
generel angst,
compulsive
disorder og
post
traumatisk
stress
syndrom).
2000
Design:
Et
kontrolleret
studie.
Deltagere:
150 sager blev
godkendt til
undersøgelse (et
Højt
evidensniveau 1a.
Medtagne
studier blev
udtaget ud
fra bl.a. et
95 %
konfidensInterval som
en indikator
for
effektstørrelsen målt
på
livskvalitet
og
angstsymptomer.
Der var
taget højde
for
selektions
bias og
confoundings.
valide
selvrapporterings
undersøgelsesredskaber blev
anvendt.
+
Middel
evidensniveau IIa.
Grupperne
var
sammenlignelige ift.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 70 af 104
Findings from a
controlled
study.
European
Psychiatry,
2000, vol 15 (1)
pp 46-58.
detaljeret,
klinisk
interview på
instituttet) og
blev
efterfølgende
tildelt én af
nedenstående
social fobi
grupper og
deltog i et
interview inkl.
selvrapporterings
undersøgelser.
Sammenligningsgrupper:
A: Ren social
fobi, 65
personer.
B: Komorbid
social fobi, 51
personer.
Sammenligningsgruppe
C: SF
subtreshold
gruppe, 34
personer.
NaragonGainey, K,
Gallagher, MW,
Brown, TA. A
longitudinal
examination of
psychosocial
impairment
across the
anxiety
disorders.
Psychological
Medicine, 2014
Jun; 44 (8):
1691-700)
2014
Kontrolgruppe: En
sammenlignelig gruppe i
antal, alder og
køn, som i
flere år havde
lidt af en
fysisk lidelse
(herpes), og
som ikke
havde SF, 65
personer.
Design:
Longitude
studie
Deltagere:
606
behandlingssøgende perSoner for
angst.
Angstsympto
mer og niveau
for funktionsnedsættelser
Blev indsam-
sociodemografiske
forhold.
Munich,
Germany.
Dropout:0.
Der blev
taget højde
for sociokulturelle
forskelle i
sammenligningen af de
to grupper
vha.
statistiske
beregninger
fobi. Endvidere at
adskille fundene fra
den mulige
indflydelse af
komorbide lidelser.
Undersøgelsen
fokuserer på
følgende områder:
Livskvalitet, levetid
og aktuelle,
sygdomsspecifikke,
psykosociale
funktionsnedsættelser og
vanskeligheder,
arbejde/produktivitet og udnyttelse
af sundhedsvæsenet.
95 %
konfidensinterval/
p-værdi 5 %
.
Valide og
reliable
måleredskaber blev
anvendt til
måling af de
udvalgte
områder.
Endvidere er
nedsættelsen af
livskvalitet
signifikant relateret
til antallet af
rapporterede
tilfælde med SF med
p-værdi på 0,05.
Lidelsen SF har
ifølge denne
undersøgelse samlet
set og specifikt
knyttet til lidelsen,
signifikant negativ
indflydelse på
arbejdsevnen, både
ift. tid med effektiv
arbejdsudførelse og
produktivitet samt
sociale relationer.
Dette resulterer i
betydelig subjektiv
lidelse og nedsat
livskvalitet.
Gruppen socialfobi
med komorbide
lidelser havde de
største
funktionsnedsættelser.
Kun en tredjedel af
alle SF grupperne
modtog behandling
for deres lidelse.
Ligeledes havde den
samlede SF gruppe
ikke flere kontakter
til sundhedsvæsnet
sammenlignet med
kontrolgruppen.
+
Middel
evidensniveau IIa.
Statistsik
analyse blev
beregnet på
baggrund af
flere
standardiserede
analyse
program-
Center
for
Anxiety
and
related
disorders,
Boston
univesity,
USA.
Angstlidelser er
forbundet med
betydelige
psykosociale
funktionsnedsættelser. Kun få studier
har undersøgt disse
inden for specifikke
angstlidelser. Dette
er formålet med
denne undersøgelse
Socialangst med
komorbide lidelser
er den lidelse, der er
forbundet med de
største
funktionsnedsættelser i forhold til
panikangst og
generel angst. Dette
for livsområderne
arbejde, fritid,
socialt liv og
husholdning.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 71 af 104
Affiliation:
Center for
Anxiety and
Related
Disorders,
Boston
University,
Boston, MA,
USA
let 3 gange i
løbet af 2 år
vha.
struktureret
klinisk
interview og
valide selvrapporteringsskemaer
Sammenligningsgrupper:
Socialfobi:
253 per.
Panikangst:
228 per.
Generel
angst:
133 per.
Blanco C,
Heimberg RG,
Schneier FR,
Fresco DM et
al. (2010). A
placebo
controlled trial
of phenalzine,
cognitive
behavioral
group therapy,
and their
combination
for social
anxiety
disorder.
Archive of
General
Psychiatry, 67
(3): 286-295.
Cottraux J,
Note I,
Albuisson E,
Yao S.N, Note
B, Mollard E,
Bonasse F,
Jalenques I,
Guérin J,
Coudert AJ.
Cognitive
Behavior
Therapy versus
Supportive
Therapy in
Social Phobia:
A Randomized
2010
2000
62,9% af
deltagerne
var kvinder.
Gennemsnitsalder: 34,72.
Design:
Randomized,
double-blind,
placebocontrolled
trial (RCT).
Design:
RCT
Deltagere:
67 personer.
med
socialfobi som
primær
diagnose.
23 mænd.
32 kvinder.
Sammenligningsgrupper:
mer der tog
højde for
forskelle i
sociodemografiske
forhold
m.m.
95 %
konfidensinterval/
p-værdi 5 %
blev
anvendt,
eller
derunder
++
Højt
evidensniveau 1b.
+
Højt
evidensniveau 1b.
Dropout:
8 personer.
Deltagerne
var ikke
”blinded”.
Terapitiden
var ikke ens
i de to
Columbia
University
New
York, and
Temple
University
Philadelphia,
Pennsylva
nia
RCT forsøget her
undersøger ved seks
kontrollerede forsøg
effekten af at
kombinere medicin
og psykosociale
behandlinger for
socialangst (SAD).
Kombineret
farmakoterapi og
Kognitiv
Adfærdsterapi var
overlegen i forhold
til enten behandling
alene og placebo på
både behandlingsresponsen og
remission.
Anxiety
disorder
Unit,
Lyon
University.
Psychiatry
department,
University
of
ClermontFerrand,
France.
At sammenholde
effekten af
behandling med
kognitiv
adfærdsterapi (KAT)
versus støttende
psykoterapi ved
social fobi. Dette
målt på borgerens
oplevelse af selfefficacy.
Undersøgelsen
tydeliggør, at ved
socialfobi er
adfærdsterapidelen
meget vigtig for
patientens selfefficacy. En
psykologisk
intervention kan
ikke stå alene.
Kognitiv
adfærdsterapi har
endvidere
længerevarende
effekt, end
individuel støttende
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 72 af 104
Controlled
Trial.
Psychother
Psychosom
2000;69:137–
146.
67 patienter
med
socialfobi blev
randomiseret
til to grupper.
grupper,
hvilket
nedsætter
den interne
validitet.
Gruppe 1:
Fik 1 times
individuel KAT
i 6 uger
efterfulgt af 6
uger med 2
timers social
færdighedstr
æning i
gruppe.
95 %
konfidensinterval/
p-værdi 5 %
blev
anvendt,
eller
derunder
Gruppe 2:
Fik over 12
uger
individuelt
støttende
psykoterapi,
herefter blev
de skiftet over
til KAT.
psykoterapi.
I uge 6, efter
kognitiv terapi, var
gruppe 1 bedre end
gruppe 2 målt på
social fobi
måleskemaet. Ved
uge 12, efter
socialfærdighedstræ
ningsforløbet, var
gruppe 1 bedre end
gruppe 2 ved de
fleste målinger og
signifikant flere
havde gennemført
forløbet end i
gruppe 2.
Det samme resultat
var gældende, efter
man skiftede gruppe
2 over til et kognitivt
adfærdsterapi
forløb.
Vedvarende
forbedring blev
observeret i begge
grupper ved
opfølgning.
Der blev
taget højde
for sociokulturelle
forskelle i
sammenligningen af de
to grupper
vha.
statistiske
beregninger
Ingen af
patienterne
tog medicin i
forsøgsperioden.
Moriya J,
Sugiura Y.
High visual
working
memory
capacity in trait
social anxiety.
Plos One
2012;7(4):e342
44. doi:
10.1371/journa
l.pone.0034244
. Epub 2012 Apr
9.
2012
Design:
Case control
undersøgelse.
Deltagere:
Gruppe 1:
Socialfobi.
Gruppe 2
(Sammenligningsgruppe):
Personer med
Generel
angst.
+
Lavt
evidensnivaeu III
Deltagernes
socialfobi og
generelle
angst var
målt ud fra
kendte,
valide og
reliable
måleskemaer BFNE og
STAI-S.
Undersøgelses resultataterne er
statistisk
signifikante
med pværdi på 5%
og
derunder.
Department of
Experimental
Clinical
and
Health
Psycholog
y, Ghent
University
Ghent,
Belgium
At undersøge den
visuelle
arbejdshukommelseskapacitet ved
mennesker med
socialfobisk (SF) og
udviklingen i denne,
når graden af angst
stiger under
udførelsen af
opgaver.
3 computerbaserede
undersøgelser.
Undersøgelse 1 og 2
viser, der med
statistisk signifikans
er en positiv
korrelation mellem
SF og visuel
arbejdshukommelse.
Undersøgelse 3
undersøger
imidlertid om denne
positive korrelation
også gælder, når
angsten og kravet
om at inhibere
irrelevante stimuli i
arbejdsopgaven
stiger. Og her viser
undersøgelse 3, at
der i dette tilfælde
er negativ
korrelation mellem
den visuelle
arbejdshukommelse
og SF og resultatet
er statistisk
signifikant.
Endvidere
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 73 af 104
blev T-test
anvendt.
Der kunne
med fordel
være givet
flere
detaljer
omkring
undersøgelsens
fremgangsmåde.
Amir N.
Bomyea J.
Working
memory
capacity in
generalized
social phobia.
J Abnorm
Psychol. 2011
May;120(2):504
-9. doi: 10.
1037/a0022849
2011
Design:
Case control
undersøgelse.
Deltagere:
36 patienter
med
diagnosticeret
general
socialfobi
Sammenligningsgrupper:
Gruppe 1:
36 per. Med
generel
socialfobi.
Gruppe 2:
Kontrolgruppe, 35 per.
Som ikke har
angst.
Martin, M,
Nielsen, M.,
Madsen, I.,
Petersen, S,
Lange, T.
Rugulies, R.
Effectiveness
of a
2013
UndersøgelSesform:
Computerbaserede
opgaver, der
skulle løses. I
nogle af
opgaverne
blev der
inkluderet
socialangst
provokerende
udtryk som
f.eks. stupid.
Design:
Quasi-RCT
-/+
Lavt
evidensniveau III
Valide og
reliable
undersøgelsesredskaber:
DSM-IV
diagnostic
interview,
Liebowitz
Social
Anxiety
Scale.
Joint
Doctoral
Program
in Clinical
Psycholog
y, San
Diego
State
University
and
University
of
California
, San
Diego, CA
921204913,
USA.
Formålet med denne
undersøgelse er at
vurdere
arbejdshukommelseskapaciteten
hos personer med
generaliseret social
fobi sammenholdt
med en
kontrolgruppe uden
angst. .
Danmark
Projektet havde til
formål at undersøge,
om denne
koordinerede,
tværfaglige, sektorielle, tidlige
indsats har bedre
effekt sammenholdt
Tager ikke
højde for
komorbide
lidelser og
deres evt.
akkumuleRende
effekt på
resultaterne
++
Middel
evidensniveau IIa.
Personer med
socialfobi har altså
en høj visuel
arbejdshukommelse,
hvorved farer i
omgivelserne
hurtigere opdages.
Den høje visuelle
hukommelseskapacitet bryder dog
sammen, når
angsten stiger og
kravet om at
inhibere urelevante
stimuli stiger.
Undersøgelsen viser,
personer med
generel social fobi i
angstprovokerende
situationer har
nedsat
arbejdshukommelse
for neutrale ord
sammenlignet med
mennesker, der ikke
har socialfobi.
Imidlertid har
mennesker med
socialfobi en større
arbejdshukommelse,
når det handler om
angstprovokerende
udtryk. Resultatet
tyder på, mennesker
med SF har en øget
arbejdshukommelse
ift.
angstprovokerende
informationer og
derved mister fokus
fra det arbejde, de
egentlig er i gang
med at udføre.
Resultatet af
projektet viste, at
der i gruppen der
modtog TTA
intervention var
flere
sygedagpengemodtagere end i gruppen
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 74 af 104
Coordinated
and Tailored
Return-toWork
Intervention
for Sickness
Absence
Beneficiaries
with Mental
Health
Problems.
Journal of
Occupational
Rehabilitation
December
2013, Volume
23, Issue 4, pp
621-630
Mølgaard M.
Miiller, Havn L,
Holt H og
Jensen.
Virksomheders
sociale
engagement.
Årbog 2008.
Det Nationale
Forskningscent
er for Velfærd;
2010.
med den almindelige
sagsbehandling. Man
tog i undersøgelsen
udgangspunkt i
interventionsmodellen ” Tilbage Til
Arbejde (TTA)
projekt som forløb i
en række kommuner
i perioden 20102012. Projektet
forløb som et quasirandomiseret,
kontrolleret forsøg af
et års varighed.
2008
Design:
Deskriptiv
undersøgelse/
Kvantitativt
struktureret
interview ud
fra
spørgeskema.
Deskriptiv
undersøgelse/
Spørgeskemaundersøgel
se for en
repræsentativ stikprøve
på personer
i den danske
befolkning
mellem 16 og
64 år.
+
Danmark
SFI gennemfører
årligt en
undersøgelse af
virksomheders
sociale engagement
for at kortlægge
udviklingen inden for
dette felt og
identificere
eventuelle
problemområder.
Årbøgerne anskuer
skiftevis emnet fra
virksomhedernes og
lønmodtagernes
synsvinkel.
I dette års
undersøgelse indgår
der således
spørgsmål om,
hvordan
lønmodtagerne ser
på at skulle arbejde
sammen med en
kollega med en
psykisk lidelse, og
spørgsmål om,
hvordan
lønmodtagere med
lederansvar anskuer
deres rolle i det
sociale engagement.
Danmark
Formålet med denne
undersøgelse er at
give et billede af
levevilkår og
samfundsliv for
mennesker med
fysisk eller psykisk
Lavt
evidensniveau III
Signifikans
niveau:
5% og
derunder.
Med vægte
er
datamaterialet
repræsentativt for
alder, køn,
bopælsregion
og indkomst
Deltagere:
6.270
lønmodtagere.
Datamateriale
fra
registerdata
fra 19.000
danskere ml.
16-64 år,
spørgeskema
us.
Damgaard M,
Steffensen T,
Bengtsson S.
Hverdagsliv og
levevilkår for
mennesker
med funktions-
2013
Design:
Deskriptiv
undersøgelse/
Spørgeskemaundersøgel
se for en
repræsenta-
+
Lavt
evidensNiveau III
Signifikans
der modtog den
konventionelle
sagsstyring efter 1
år. Konklusionen på
den manglende
effekt af den
effektive,
koordinerede
indsats beskrives at
være,
implementeringsog/eller programfejl.
Endelig kan det
reflektere
kompleksiteten i at
støtte borgere med
mentale
helbredsproblemer
tilbage i arbejde
Dette års
undersøgelse viser
en bekymrende
udvikling, nemlig at
lønmodtagerne
finder, at det er
blevet mere
belastende og
mindre aflastende at
have kollegaer med
nedsat arbejdsevne.
Resultaterne viser,
at personer med
funktionsnedsættelse generelt møder
hindringer for at
deltage på lige fod
med andre i
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 75 af 104
nedsættelser.
Det nationale
Forskningscent
er for Velfærd;
2013.
tiv stikprøve
på personer
i den danske
befolkning
mellem 16 og
64 år.
Deltagere:
DataMateriale
bygger på
registerdata,
spørgeskema
us. 19.000
danskere ml.
16-64 år.
Disse er
tilfældigt
udvalgt.
Brown C,
Tolefson N.,
Dunn W,
Cromwell R. &
Filion D (2001).
The adult
sensory profile:
measuring
patterns of
sensory
processing.
American
Journal of
Occupational
Therapy, 55,
75-82.
2000
Design:
Ekspertvurdering
Data:
Data fra 615
voksne
sensory
profiles
niveau:
5% og
derunder.
Med vægte
er
datamaterialet
repræsentativt for
alder, køn,
bopælsregion
og indkomst
+
Lavt
evidensniveau IV
Der blev
foretaget
flere
analyser
mhp. at
bekæfte
informatiOnerne.
funktionsnedsættelse,
således som de
former sig i dagens
samfund.
Artiklen beskriver en
serie af
undersøgelser, der
har undersøgt
reliabiliteten og
validiteten af
Sensory Profile
redskabet til voksne.
samfundslivet.
Personer med
mindre psykisk
funktionsnedsættelse er en relativt
belastet gruppe, idet
de
samfundsmæssige
konsekvenser i flere
tilfælde er næsten
lige så store som
konsekvenserne af
en mere alvorlig
sindslidelse.
Gruppen består
i høj grad af unge
mennesker, og
funktionsnedsættelsen hindrer dem i
både fysiske og
psykiske
hverdagsaktiviteter,
hvilket gør det
vanskeligt for denne
del af gruppen at
komme videre i
uddannelsessystemet og på
arbejdsmarkedet.
Personer med større
psykiske
funktionsnedsættelse er mere
underrepræsenteret
i uddannelsessystemet og på
arbejdsmarkedet
end personer med
mindre eller uden
psykisk
funktionsnedsættelse.
Data fra studiet
støtter at Adult
Sensory Profile er et
validt tog reliabelt
undersøgelsesredskab. Undersøgelsen
påpeger yderligere
undersøgelser bør
foretages, hvori der
tages højde for
specifikke
undersøgelsesgrupper.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 76 af 104
*Studiets kvalitet: Den generelle metodologiske kvalitet er gradueret i tre grader:
++ God kvalitet. Alle eller de fleste kriterier er opfyldt. De kriterier, der ikke er opfyldt, vil
meget sjældent ændre undersøgelsens konklusioner.
+ Tilfredsstillende kvalitet. Nogle kriterier er opfyldt. De kriterier, der ikke er opfyldt eller
grundigt beskrevet, vil sjældent ændre studiets konklusioner.
− lav kvalitet. Få eller ingen kriterier er opfyldt. Undersøgelsens konklusioner kan meget
vel ændres.
Undersøgelsesdesign og evidensniveau ud fra Sundhedsstyrelsens evidenshierarki(31).
Publikationstype
Evidens
Metaanalyse eller systematisk oversigt over
RCT
Ia
Ib
Randomiseret, kontrolleret studie
Kontrolleret, ikke-randomiseret studie
IIa
Kohorteundersøgelse (follow-up undersøgelse)
IIb
Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode)
Casekontrolundersøgelse
III
Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode)
Beslutningsanalyse
Deskriptiv undersøgelse
Mindre serier, oversigtsartikel
IV
Ekspertvurdering, ledende artikel
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 77 af 104
Bilag 5, Interviewguide
Den semistrukturerede interviewguide er udarbejdet på baggrund af Kvale og
Brinkmann´s vejledning(26). Forskningsspørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i
Kielhofners begreber for den menneskelige aktivitet og deltagelse(4).
Opgavefordeling
Primær interviewer: Foretager interviewet ud fra nedenstående interviewguide.
Observatør: Holder øje med tiden, diktafonen, observerer interaktionen mellem
informant og interviewer, gør noter om kropssprog.
Semistruktureret interviewguide (26)
Briefing(26)
Allerførst vil jeg sige mange tak fordi du vil deltage i interviewet, det sætter vi stor pris på.
-
Præsentation af min medstuderende og jeg. At vi har aftalt, det er mig der stiller
spørgsmålene, men at min medstuderende holder øje med diktafonen og tiden.
-
Præcisering af interviewets formål: At høre dine erfaringer, om du oplever din
socialfobi i perioder kan påvirke, hvordan du udfører dit arbejde og din mulighed
for at være en del af en arbejdsplads?
-
Information om interviewets varighed (maksimum 40 minutter)
-
Spørge informanten om det er i orden, vi optager interviewet?
-
Forklare informanten vil være anonym i undersøgelsens besvarelse, og at
optagelsen vil blive slettet, så snart vi har afleveret opgaven.
-
Under interviewet kan du til hver en tid trække dit skriftlige samtykke om at
deltage tilbage eller stoppe interviewet.
-
Kommer der undervejs spørgsmål, du ikke har lyst til at svare på, har du
selvfølgelig ret til at undlade at svare eller stille spørgsmål hertil.
-
Har du spørgsmål til mig, inden vi tænder for mikrofonen og går i gang med
interviewet?
-
Det første spørgsmål jeg gerne vil stille dig er:
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 78 af 104
Forsknings-spørgsmål
Tema
Interviewspørgsm Uddybende
ål
spørgsmål
Borgerens alder
Hvor gammel er
du?
Har du i øjeblikket
et arbejde?
Nuværende
beskæftigelse og –
form.
Kan du beskrive
de
arbejdsopgaver
du har?
Arbejder du
hovedsageligt
selvstændigt eller
sammen med
andre?
(så er det rigtigt
forstået at dit
arbejde for det
meste består i….
og at du
hovedsageligt
arbejder
alene/sammen
med andre? –
reformuler)
Hvilke tanker, følelser og
subjektive erfaringer i
arbejdssituationen
udløser angsten? (4)
Hvilke
arbejdssituationer
kan udløse angsten.
Jeg kunne godt
tænke mig at
spørge lidt ind til
din SF:
(så det du var
bange for var…?
Reformuler
svaret)
Hvis du tænker
tilbage på sidste
gang, angsten var
til stede i
forbindelse med
en
arbejdssituation.
Vil du så prøve at
beskrive for mig,
hvad der udløste
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 79 af 104
angsten?
Hvordan påvirker angsten Hvordan kan angsten
de processuelle
påvirke færdigheder
færdigheder i
arbejdsudførelsen og den
- Overblik
subjektive oplevelse af
- Opmærkegen handleevne
somhed (inkl.
borgerens vilje til
fastholdelse
udførelse af
af denne,
aktiviteten(4)
koncentratio
n)
- Planlægning
- Tilpasning
(omstillingsp
arat, forlade
rutiner)
Hvad gjorde
angsten ved dig
og det du var i
gang med?
Så er det rigtig
forstået at
angsten…og det
havde betydning
for dit arbejde på
den måde at…?
Kunne du i den
angstfyldte
situation bevare
overblikket,
hvordan
reagerede du?
Så angsten
gjorde at du …?
Påvirkede
angsten din
opmærksomhed i
udførelsen af dit
arbejde?
Så er det rigtigt
forstået at du
ikke
oplevede/opleve
de angsten
påvirkede din
opmærksomhed
på den måde at…
Påvirkede
angsten din
måde at
strukturere dit
arbejde på?
Så angsten havde
ingen indflydelse
på/påvirkede den
måde du
strukturerede
dine
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 80 af 104
arbejdopgaver…?
Er det rigtigt
forstået?
Har angsten
betydning for,
hvordan du
reagerer, hvis der
sker noget
uventet på dit
arbejde, i en
situation som
den du lige har
beskrevet for
mig?
Fik det betydning
for det du var i
gang med?
(hvis ja:) Kan du
beskrive for mig
hvordan?
Så er det rigtig
forstået, at
angsten fik
betydning for det
arbejde du var i
gang med på den
måde at…?
Bliver borgerens
kommunikationsfærdigheder påvirket af
SF angsten(4)? Hvis ja
hvordan?
Påvirker SF angsten
hvordan borgeren
samtaler på sit
arbejde.
Oplever du
angsten påvirker,
hvordan du
kommunikerer
med andre i
situationen?
(hvis ja:)
Hvad tænker du,
der gør, at det
bliver svært for
dig
at…(reformuler
det informanten
lige har nævnt)?
Så er det rigtig
forstået at,
angsten påvirker
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 81 af 104
den måde du
kommunikerer
med andre på
ved at… ?
Gælder det både
i forhold til
kolleger og evt.
kunder?
Så det gælder
kun/både i
forhold til…?
Så er det rigtig
forstået, at
angsten påvirker
hvordan du
samtaler på den
måde at…?
Bliver borgerens
interaktionsfærdig-heder
påvirket af SF angsten(4)?
Hvis ja hvordan?
Fremmer eller hæmmer
de fysiske og sociale
arbejdsomgivelser
informantens
aktivitetsudøvelse og
deltagelse på
arbejdet?(4).
Påvirker SF angsten
hvordan borgeren
samarbejder med
kolleger og kunder
på arbejdet.
Oplever du
angsten
får betydning for
dit samarbejde
med andre?
De sociale og fysiske
omgivelsers
betydning for
udviklingen af
angstfyldte
situationer og om
informanten kan
deltage i arbejdet.
Jeg vil gerne
vende tilbage til
den angstfyldte
situation (evt. de
situationer), du
beskrev for mig.
Oplevede du, dine
kolleger eller
kunders opførsel
havde betydning
for hvordan du
udførte dit
arbejde?
(hvis ja):
Kan du uddybe
hvordan?
Så er det rigtig
forstået, at
angsten påvirker
hvordan… så det
på den måde
påvirker jeres
samarbejde
Så du oplevede,
at de…. Og det
havde betydning
på den måde
at…er det rigtig
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 82 af 104
forstået?
Oplevede du de
fysiske
omgivelser, den
måde din
arbejdsplads er
indrettet på,
havde betydning?
(hvis ja): Kan du
beskrive
hvordan?
Så er det rigtigt
forstået af dine
kolleger… får
betydning for dig
på den måde
at…og at de
fysiske
omgivelser får
betydning på den
måde at…?
Hvad tænker du
samlet set har
betydning for,
om du kan
udføre dit
arbejde og være
en del af
arbejdspladsen?
Er det den formelle eller
uformelle sociale
interaktion(4) der kan
være angstprovokerende
for informanten?
Hvilke
arbejdssituationer
på arbejdspladsen
kan generelt være
angstprovokerende
for informanten
Oplever du
generelt det er
arbejdssituationer
, der kan være
angstprovokerende, eller er
det i større grad i
forbindelse med
sociale
hyggestunder på
arbejdspladsen, fx
frokostpausen?
Hvad er det der
bliver vanskeligt i
situationen?
Så er det rigtig
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 83 af 104
forstået, at det
generelt er
de…situationer
der kan udløse
angsten og kan
betyde, det bliver
det vanskeligt for
dig at… ?
Har angsten påvirket
borgerens subjektive
oplevelse af arbejdsevne,
og hvilken betydning har
det haft for viljen til
aktivitet og deltagelse i
arbejdet?(4).
Har SF angsten
påvirket borgerens
valg af uddannelse
og arbejde?
Når du tænker
tilbage på dit liv,
tænker du da, SF
angsten har haft
betydning for dit
valg af
uddannelse og
arbejde?
(hvis ja:) På
hvilken måde?
Kan du beskrive
for mig, hvilke
tanker eller
erfaringer, der
fik dig til at vælge
ikke at/der fik dig
til at...?
Oplever du
fortsat det
påvirker dine valg
af
arbejdsopgaver
eller stillinger
den dag i dag?
Kan du give mig
et eksempel?
Er der bestemte
tanker eller
erfaringer, der
får dig til at
vælge sådan?
Så er det rigtig
forstået, at du
har erfaret SF har
betydning for din
mulighed for
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 84 af 104
deltagelse i…på
den måde at..og
det har resulteret
i at du har valgt
at…?
Oplever borgeren det
med sine
funktionsnedsættelser er
muligt at fastholde et fast
arbejdsmønster og leve
op til det forventede i
arbejdet
(aktiviteteskompetence)?
(4)
Er det muligt for
borgeren at bevare
et fast
arbejdsmønster/
leve op til
arbejdskrav.
Oplever du, det
med de
vanskeligheder du
har beskrevet for
mig, er muligt at
fastholde rutiner i
dit arbejde og
udføre de
arbejdsopgaver,
der forventes af
dig?
Har det altid
været muligt for
dig at løse dine
arbejdsopgaver
og fastholde en
arbejdsrutiner?
Så er det rigtig
forstået, det
…har/ikke har
været muligt at
varetage et
arbejde fordi…?
Hvad oplever du,
der har gjort det
muligt for dig i
dag at varetage
et arbejde?
Så det der har
gjort det muligt
for dig at have et
arbejde i dag
er…?
Har de sociale
omgivelsers reaktioner
betydning for borgerens
oplevelse at egen
kapacitet og virkekraft
samt vilje til udførelsen af
Støtter eller
begrænser
kollegerne
informanten i at
kunne udføre sit
arbejde og deltage i
Hvordan har dine
kolleger forholdt
sig til de
vanskeligheder du
i perioder har haft
pga. din
Har det haft
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 85 af 104
arbejdet og deltagelsen
på arbejdet?(4)
de sociale
omgivelser.
socialfobiske
lidelse?
betydning for
hvordan du har
udført dit
arbejde?
Har det haft
betydning for i
hvilken grad du
har deltaget på
arbejdet?
Så er det rigtig
forstået at…?
Oplever borgeren
udøvelseskapaciteten(4)i
særlig grad påvirkes af
deres socialfobiske
lidelse sammenholdt med
komorbide lidelser?
Oplever borgeren
socialfobi kan give
særlige
vanskeligheder i
forhold til at
varetage et arbejde
og deltage i de
sociale omgivelser
på arbejdet
sammenholdt med
andre komorbide
lidelser.
Tænker du, der er
områder i forhold
til det at udføre
dit arbejde og
deltage på din
arbejdsplads, hvor
socialfobien
Kan du uddybe
spiller en særlig
for mig på hvilke
rolle, i forhold til
måder?
andre psykiske
lidelser?
Debriefing(26)
-
Inden vi slutter af, vil jeg gerne høre, om der er vigtige emner, du tænker vi endnu
ikke er kommet omkring?
-
Herefter vil jeg gerne kort opsummere, det jeg har noteret mig, du har fortalt mig,
for at sikre mig, det er rigtig forstået. Så du må endelig rette mig ved behov.
-
Såfremt du skulle få spørgsmål eller yderligere kommentarer, er du naturligvis
meget velkommen til at kontakt mig efter interviewet. Også hvis du af en eller
anden grund alligevel ikke skulle ønske at deltage i vores undersøgelse.
-
Så vil vi slutte af med at sige mange tak for din deltagelse.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 86 af 104
Bilag 6, Transskriptionsregler
Vi har taget udgangspunkt i retningslinjerne fra Kvale og Brinksmanns InterView(26) til
udarbejdelse af vores egne retningslinjer til transskriptionerne:
Vejledning til transskription af interview

Det tilstræbes at gå så tæt på det sagte som muligt.

Fyldord som fx øh, hmm og lign. samt bandeord medtages ikke.

Informanten og steder informanten nævner anonymiseres

Aktiv lytning medtages ikke.
Informant: Informantens navn forkortes og anonymiseres med A og B.
I = Interviewer forkortes
(…) = Pause
(__) = Utydelig tale
[…] = Interviewer og informant taler samtidig
Fed = Informanten lægger tryk på et ord
!= Informanten udbryder
X = Personer eller stednavne anonymiseres
(Griner) = Latter
(Sukker) = Informanten sukker
(Laver lyd) = Informanten laver en lyd, fx utilfreds eller gnaven
(Peger/tegner) = Informanten viser noget visuelt
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 87 af 104
Bilag 7, Interviewtransskription et eksempel med datastyret farvekodning(26)
I: Ja..
B: Det er som om, jeg er inde i et rør, og alle mine indtryk sidder oppe i mit hoved. Jeg
mærker slet ikke min krop.
I: Nej.
B: Så kan jeg bare høre min egen stemme.
I: Ja…
B: Altså så kører min stemme, og jeg synes min stemme lyder åndsvag. Når man hører sin
egen stemme ikke?
I: Jo…
B: Så er det som om, jeg laver en beskyttelsesbobbel omkring mig selv, og det er meget
hårdt. Så punkterer jeg fuldstændig bagefter.
I: Så du er træt bagefter?
B: Ja så er jeg så træt, så træt. Jeg kan næsten ikke køre i bil hjem. Jeg er så træt……….
I: I situationen, hvad gør det ved dit overblik? Gør du det, du ellers ville gøre?
B: Nej! For så kan jeg ikke koncentrere mig. Så kunne jeg for eksempel ikke koncentrere
mig om at lave en rapport på arbejdet. Så blev det noget sjuskeri. Man fungerer ikke
ordentligt i sådan en situation. Man er jo ikke ordentlig produktiv. Dér tænker jeg også, at
jeg tror, det er en god investering for kommunen at støtte folk i deres angst, selv om det
koster penge. Det kommer ind den anden vej igen…
I: Ja.
B: For får man panikangsten, så kan man ingenting…
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 88 af 104
Bilag 8, Uddrag af skema over meningsbærende kategorier, naturlige enheder
og centrale tema
Vi har med udgangspunkt i Kvale og Brinkmann´s analysemetoder lavet en datastyret
kodning af den transskriberede tekst og ud fra disse dannet centrale tema. Nedenfor ses
et uddrag af denne analyseproces opsat i et skema(26).
Datastyret kodning, Informant B
Gul: Omgivelserne
Orange: Sårbarhed
Lysegrå: Autonomi
Rød: Afmagt
Lyseblå: Socialfobiens rolle
Mørkeblå: Subjektiv erfaring af arbejds- og deltagelsesevne
Lysegrøn: Perception.
Lyselilla: Kommunikations og samarbejdsevne r
Mørkelilla: Kontrol.
Mørk turkis: Angstsymptomer (tanker, følelser og kropslige symptomer)
Mørkegrå: Kognitive vanskeligheder
Mørke grøn: Eksponering
Skema over kategori, naturlig enhed og tema
Kategori
Sårbarhed
Naturlig enhed
Ln. 25-26
Socialfobiens livsrolle
Ln. 17-18
Tema
Arbejdssituationen
belastede til sidst B ud over
hvad han magtede (og han
måtte tage beroligende
medicin for at gå på
arbejde)
Da B ikke fortalte sine
ledere om sin SF, gik det til
sidst galt på arbejdet. SF
bragte ham ud af kurs.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 89 af 104
Omgivelsernes rolle
Ln. 22-23
Ln. 25
Ln. 31-32
Ln. 101-102
Ln. 172-175
Ln. 178
Ln. 180-182
Ln. 200-203
Ln 204-207
B´s arbejdsplads var midt i
aulaen, hvor andre hele
tiden kunne se, hvad han
lavede. Han følte sig
beskuet. Det blev for meget
for ham.
B oplever, det er
angstprovokerende at
snakke foran mange
mennesker.
B reagerer på kollegernes
blik. Når han føler de kigger,
kan han ikke koncentrere
sig. Han tænker, de kan se
han er usikker, bliver
nervøs, det er ubehageligt,
og han kan ikke
koncentrere sig og mister
overblikket over sit arbejde.
Han mister i de angstfyldte
situationer evnen til at
danne mening ud af det han
læser.
B fortæller angsten
udspringer af en
grundlæggende tanke/tvivl
om ikke at gøre det godt
nok.
Han ved det, han skal for at
kunne udføre arbejdet, men
kan i angstfyldte situationer
ikke sætte ordene sammen
på den rigtige måde.
(skemaet fortsætter, dette er blot et uddrag).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 90 af 104
Bilag 9, Matrice til tværgående meningskondensering(35)
Informant͢͢͢͢͢͢͢͢ →
Kode ↓
Psykisk
sårbarhed
Socialfobiens
livsrolle
Naturlig enhed A
Naturlig enhed B
Kondensering
Ln.222-223-224:” Ja,
angsten kommer jo
også hvis det er en
stresset periode. Ja hvis
jeg er stresset, så
kommer der mere
angst, så kommer der
flere af de her episoder
hvor jeg er mere
opmærksom på de
andre, og der falder
min hukommelse også
helt vildt.
Ln. 25-26: ” Det blev
simpelthen bare for
meget for mig. Altså,
så begyndte jeg at
tage mere og mere
beroligende medicin
for at kunne gå på
arbejde”.
Arbejdssituationen
belastede til sidst B ud
over hvad han
magtede og han måtte
tage beroligende
medicin for at gå på
arbejde.
Ln.338-339-340:”Sådan
hele tiden, og de der
tanker, jeg kunne ikke
lade det ligge. Og så var
det ligesom, det var
nok da, jeg forlader
folkeskolen det
begyndte at komme i
de der anfald at det
simpelthen bum så var
det bare for meget så
skulle jeg bare væk.
Ln. 17-18: ” det gik jo
helt galt for mig til
sidst på grund af min
socialfobi. Det skulle
jeg have fortalt én af
mine ledere”.
Ln. 82: ” Det er min
socialfobi der har
bragt mig ud af kurs”.
Ln.346-347-348:” Ja det
var først da jeg kom
væk fra folkeskolen.
Det var først efter
folkeskolen?? Ja jeg var
en 16-17-18 år måske,
da jeg blev
opmærksom på, at der
var et eller andet galt.
A fortæller,
følsomheden for stress
gør hende sårbar. I
stressede
arbejdssituationer og
perioder bliver hun
lettere angst og får
problemer med sine
kognitive
vanskeligheder,
herunder manglende
hukommelse.
Da B´s leder ikke mente,
det var nødvendigt at
flytte ham fra
arbejdspladsen i aulaen
til et lukket kontor, gik
det til sidst galt for ham
på arbejdet. Socialfobi
bragte ham ud af kurs
arbejdsmæssigt.
A føler at angsten tog til
og blev til anfald, da A
forlod folkeskolen.
A udviklede en
spiseforstyrrelse som 14
årig og fik senere en
skizofrenidiagnose, pga
angsten.
Hun oplever
arbejdsmæssigt pga. sin
socialfobi at skulle
kæmpe for at få det til at
fungere.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 91 af 104
Ln.353-354-356:” Altså
jeg tror, altså jeg
udviklede en
spiseforstyrrelse da jeg
var 14 år og det var da
på grund af angsten.
Og så ja så ved jeg jo så
ikke altså angsten den
blev jo stemmer og så
fik jeg jo en
skizofrenidiagnose.
Omgivelsernes rolle
Ln.403-404:” Altså jeg
har været i gang i
faktisk 8 år nu med
hele tiden at kæmpe,
du skal have den her
uddannelse, du skal
have det her
fuldtidsjob.
Ln.53:” altså hvis jeg
kan komme ind i et rum
og arbejde alene, så vil
det nok gå bedre”.
Ln.55-56:” men lige så
snart jeg skal ud af
køkkenet, hvis jeg skal
ud i cafeen eller ud i
buffeten…”
Ln.104-105:” Som regel
er jeg heldig, at jeg får
de gode positioner, jeg
er den der står for
eksempel oppe i
buffeten, og skærer
der, jeg går ikke ud til
gæsterne”.
Ln. 22-23: : ”Jeg var én
af dem, der skulle
sidde midt i det hele,
ude i aulaen, altså
blottet, jeg følte hele
tiden at jeg var
beskuet, jeg skulle
sidde der, midt i det
hele”.
Ln. 25: ” Det blev
simpelthen bare for
meget for mig”.
B´s arbejdsplads var
midt i aulaen, hvor
andre hele tiden kunne
se, hvad han lavede.
Han følte sig beskuet.
Det blev for meget for
ham.
B oplever, det er
angstprovokerende at
snakke foran mange
mennesker.
B reagerer på
Ln. 31-32: ” … den
kollegernes blik. Når
værste medarbejder
han føler de kigger,
jeg nogensinde har
kan han ikke
haft… Han gik mig
koncentrere sig. Han
virkelig på, jeg følte
tænker, de kan se han
han var efter mig”.
er usikker, bliver
Ln.289-290:” det var jo
nervøs, det er
virkelig hårdt at skulle
Ln. 101-102: ”
ubehageligt, og han
kombinere det der med Det er noget andet det kan ikke koncentrere
at jeg skulle være
der med, at nu skal jeg sig og mister
opmærksom på at jeg
hen og snakke foran
overblikket over sit
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 92 af 104
havde en kollega.
Ln. 55-58: ”…det er 2
faste jeg sådan skiftes
til at arbejde sammen
med, så det kan jeg
rimelig godt forholde
mig, men lige så snart
jeg skal ud af køkkenet,
hvis jeg skal ud i cafeen
eller ud i buffeten og
stå, hvor jeg ved der er
mange fremmede, eller
mange andre
medarbejdere, som jeg
ikke har så meget med
at gøre, det er jo ikke
rart for mig, altså jeg er
blevet meget bedre til
at takle det…”
en masse mennesker.
Den situation er
håndterbar, da ved
jeg, hvorfor jeg har
det sådan…det er
derfor”
Ln. 172-175:”Ja, det
sådan jeg har det! Jeg
prøver, men jeg er så
ramt, at jeg mærker
det udenom, føler jeg
folk sidder og kigger
på mig for eksempel…
Det var ubehageligt…
For eksempel om
morgenen, når jeg var
træt, så sad der nogle
kvinder over for mig,
og især den ene, jeg
syntes, hun var rigtig
flot, og hvis hun så sad
og kiggede på mig
samtidig med…jeg
syntes det var
ubehageligt og svært
ikke?”
arbejde.
Angsten i situationen
forværres af hans
tanker om ikke at være
dygtig nok , selv om
han faktisk kan det han
skal kunne for at
varetage arbejdet (se
linje 181-203).
A kan bedste arbejde
alene og kan undgå
kundekontakt, A vil
helst stå alene eller for
sig selv i et stort rum.
A udfører nu sit
selvstændige opgaver i
samarbejde med 2
faste kolleger, det går
rimeligt.
Ln. 178: ”Jeg prøver
på at læse det! Og så
kan jeg læse den
samme sætning 3
gange, men jeg kan
ikke huske det, jeg
læser. Jeg kan ikke få
det ind!”
Ln. 180-182: ” : Ja, og
det er jeg stadig i tvivl
om den dag i dag. Om
jeg havde fortjent at
have det arbejde, som
jeg havde? Om jeg var
dygtig nok? Men jeg
udførte det jo i 5 år!
De må jo have været
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 93 af 104
tilfredse med det jeg
lavde?)
Autonomi
Ln. 200-203: ”Det
handler om, og det
ved jeg, at jeg føler
måske ikke helt, jeg
har fortjent at sidde
dér. Jeg føler ikke helt,
jeg er god nok. Selv
om jeg faktisk godt
kan de paragraffer i
Bekendtgørelsen, jeg
skal kan”.
Ln187:” Men det er jo
Ln.32-35: ”Han
ikke i orden at gå, så
begyndte at blande sig
jeg tvinger mig selv til
rigtig meget i mine
at blive.
arbejdsrutiner og
sådan nogle ting, og
Ln.250-251-252:” Ja
det var en stor
også det der med de
overskridelse af mine
der grænser, det hele
grænser. Og det
bliver utydeligt og
påvirkede mig rigtig
sløret, og der er jo også meget, så jeg følte,
grænser for hvad jeg
det var en slags
skal fortælle, og om jeg mobning, samtidig
egentlig har lyst til at
med at jeg skulle
fortælle de her ting og
bearbejde alle de
har lyst til at snakke om andre ting”.
det her emne.
B´s personlige grænse
blev overskredet da
fagkoordinatoren
blandede sig i hans
arbejdsrutiner. Dette
påvirkede ham meget,
han følte sig mobbet.
A tvinger sig selv til at
blive i situationen, selv
om at A’s grænser
bliver overskredet. A
føler sig presset til at
fortælle ting, A ikke
ville have sagt, det kan
A senere gå og
bekymre sig om.
Ln.265-266-267-268:”
Ja det syntes jeg
egentlig tit, jeg føler jeg
sidder med en
oplevelse, når jeg
kommer hjem eller er
på vej hjem eller en dag
senere, det havde jeg
egentlig ikke lyst til at
have diskuteret med
den person eller, det
vedkom ikke ham eller
hende eller et eller
andet, hvor jeg egentlig
skulle have sagt fra
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 94 af 104
eller ikke have gået i
gang med at snakke
om.
Afmagt
Subjektiv
erfaring af
arbejds- og
deltagelsesevnen
Ln. 40: ” Det med ham
er nok det tætteste
jeg har været på at
hævne mig”.
Ln. 46: ” : For jeg føler,
han var med til at
ødelægge mit liv”.
Ln. 48: ”Det blev bare
for meget for mig til
sidst”.
Ln. 56-57: ” Men jeg
følte selv, jeg blev
meget uretfærdigt
behandlet. Jeg følte
mig svigtet på det
groveste”.
Ln. 59: ” Jeg mistede
mit job…vi er så
presset økonomisk
nu…”
Ln. 77-79: ” Men hvis
man er i en situation,
hvor man ikke har det
særlig godt, og man
føler, man har brug for
at komme på ferie for
at komme væk. Så
tager man nogle
gange nogle
uovervejede
beslutninger og gør
brug af sådan noget”.
Ln. 92: ” Ja det er en
slags afmagt… Jeg
føler hele tiden, der
skal ske et eller
andet”.
Ln.65-66-67:” Jeg
Ln. 82-83: ” Jeg kunne
overfortolker jo ved det ikke håndtere det til
mindste, ja hvis de lige sidst på mit arbejde”.
kommer til at blinke en
ekstra gang eller
Ln. 179-181: ” Ja, og
kommer til at gøre
det er jeg stadig i tvivl
Angsten er en
forfærdentlig følelse,
en slags afmagt.
Fordi omgivelserne
ikke gjorde det muligt
for B at udføre sit
arbejde og deltage på
arbejdet følte han en
stor afmagt.
SF angsten og
omgivelserne
resulterede i, at B ikke
følte han kunne
håndtere sit arbejde
og havde tanker om,
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 95 af 104
store øjne, ja så tænker
jeg også straks alle
mulige tanker, er det
på grund af mig, er det
fordi jeg har gjort sådan
og sådan”.
Ln.96-97-98-99-100101-102:”Ja. Altså for
det meste prøver jeg,
for det meste er det
delt op i dagvagt og
aftenvagt og jeg er der
mest i dagvagterne
fordi på grund af om
aftenen er det meget
skiftende personale og
så er der jo fuld af
gæster og når man er
der i aftenvagten så
betyder det at man
også skal ud og
servicere gæsterne.
om den dag i dag. Om
jeg havde fortjent at
have det arbejde, som
jeg havde? Om jeg var
dygtig nok? Men jeg
udførte det jo i 5 år!
De må jo have været
tilfredse med det jeg
lavde”.
hvorvidt han udførte
arbejdet godt nok. De
tanker fylder stadig, at
han ikke tænker, han
gjorde det godt nok,
selv om han faktisk
kunne det han skulle
for at varetage
arbejdet.
Ln. 183: ” Men de
tanker kører stadig i
mig, det var nok ikke
godt nok…”.
Følelsen af at være
udygtig Angsten for
ikke at udføre sit
arbejde godt nok gør,
at B fik kollegerne til at
Ln. 193-194: ” Men jeg overtage de
fik altid kneben mig
udfordrende
udenom. Jeg fik nogen arbejdsopgaver. Han
til at hjælpe mig ikke”. oplever angsten hele
livet har styret, hvilke
199-202: ” Det
arbejdsover han
handler om, og det
vælger, og at angsten
ved jeg, at jeg føler
har været med til at
måske ikke helt, jeg
ødelægge hele hans
Ln.318-319:” Ja, det har har fortjent at sidde
liv.
da påvirket alt altså jeg dér. Jeg føler ikke helt,
tror faktisk min angst
jeg er god nok. Selv
B får kollegerne til at
den kom tidligt så det
om jeg faktisk godt
overtage de krævende
har påvirket alt i hele
kan de paragraffer i
opgaver, der kræver
mit liv, hvem mine
Bekendtgørelsen, jeg
problemløsning.
venner blev og hvad jeg skal kan… men nogle
gik til af
af tingene føler jeg
A overfortolker andres
fritidsaktiviteter og
ikke, jeg kan…jeg har
signaler og får straks
uddannelse som du
følelsen af at andre
tanker om at A gør
siger.
kan”.
tingene forkert.
Ln. 226-227: ”…så
glider man helt i
baggrunden, man
lader andre tage over,
ikke?”
A forsøger at indrette
arbejdstid og
arbejdsopgaver efter
hvornår der er færrest
gæster og kollegaer.
Ln. 230: ” Ja! Ja i
allerhøjeste grad! Det
styrer hvilke
arbejdsopgaver jeg
A fortæller, at angsten
har påvirket alle
aspekter af A’s liv,
både med hvilke
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 96 af 104
vælger”.
venner A har, valg af
uddannelse og job.
Ln. 247: ”det har det
gjort hele mit liv…jeg
har undgået jobs, hvor
jeg er meget i focus”.
Mørk turkis:
Angstsymptomer
(tanker,
følelser og
kropslige
symptomer)
Ln.183:” Jamen mit
hjerte det hamrer jo og
jeg sveder.
Ln:362-363:” Det er
ligesom en vane, det er
sådan en dyb vane eller
tankemåde, tankegang,
den kan bare ikke
slippe, den kan ikke
blive bedre”.
Ln. 265-269: ”Jamen
altså, hvis det var
slemt sådan en dag
der, så kunne jeg på
en eller anden måde
godt få en anden til at
tage ansvaret. Nogle
gange kunne de jo
godt mærke min
usikkerhed ikke? Så
der vare et par
kolleger der var flinke
til at tage en opgave,
hvis det var. Jeg har
altid været dygtig til
på en eller anden
måde og sige gider du
ikke og hjælpe mig
med det, jeg synes din
måde at takle det på
er god…det har jeg
altid været dygtig til”.
Ln. 88-89: ” Det vil jeg
aldrig kunne forklare
det, det er en ganske
forfærdentlig følelse”.
Ln. 91:”Ja det er en
slags afmagt”.
108-109: ”Angst for at
blive vurderet. Hvad
tænker de om mig?
Kan de mærke jeg er
usikker? Tænker de,
hvad er der galt med
ham? Og sådan nogle
ting”.
B forklarer angsten
som en forfærdentlig
følelse, en slags
afmagt, en uro i
kroppen.
A og B forklarer
angsten igangsættes af
tanker om ikke at gøre
arbejdet godt nok og
deraf frygten for at
kollegerne kritisk vil
vurdere dem.
I de angstfyldte
situationer fokuserer
de meget på dem selv
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 97 af 104
Ln.111: ” Det er gamle
automatiserede,
negative tanker, som
jeg har kæmpet med
hele mit liv”.
I: Hvad sker der, når
du så står i sådan en
situation som du
fortæller. Hvad har du
i situationen din
opmærksomhed rettet
imod?
Ln: 117: ” Mest mig
selv, min egen krop”.
Ln. 119: ” Ja mig selv.
Og så ved jeg ikke,
hvor jeg skal kigge
hen…”
Ln. 201: ” Jeg føler
ikke helt, jeg er god
nok. Selv om jeg
faktisk godt kan de
paragraffer”.
Ln. 180-181: ” Ja, og
det er jeg stadig i tvivl
om den dag i dag. Om
jeg havde fortjent at
have det arbejde, som
jeg havde? Om jeg var
dygtig nok? ”.
Ln. 184: ”Men de
tanker kører stadig i
mig, det var nok ikke
godt nok”.
Ln. 133-134: ”Det er
som om, jeg er inde i
et rør, og alle mine
indtryk sidder oppe i
mit hoved. Jeg
mærker slet ikke min
krop”.
og personerne
omkring dem, deres
signaler og overvældes
af indtryk og ved
derfor ikke hvad de
skal fokusere på.
De oplever begge at
miste
opmærksomheden i
det arbejde, de er ved
at udføre, eller den
samtale, de er i gang
med. Den nedsatte
opmærksomhed og
evne til at koncentrere
sig gør, de mister
overblikket, ikke kan
huske og ikke kan
problemløse. De
oplever situationen
bliver kaotisk for dem
samt at de udfører
arbejdet langsomt og
ikke er produktive.
Endvidere resulterer
angsten i, de konstant
er på overarbejde og
mentalt udtrættes.
A’s fysiske reaktioner
på angsten er
hjertebanken og
sveden, A mener selv
det er hele
tankegangen der giver
angsten, det er blevet
en vane, der ikke vil
slippe og ikke bliver
bedre.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 98 af 104
Ln. 141-142: ” Så er
det som om, jeg laver
en beskyttelsesbobbel
omkring mig selv, og
det er meget hårdt. Så
punkterer jeg
fuldstændig bagefter”.
Ln. 144: ” Ja så er jeg
så træt, så træt. Jeg
kan næsten ikke køre i
bil hjem. Jeg er så
træt”.
Perception
Kommunikation og
interaktion
Ln.163-164-165-166167-168-169:” Jeg går
nærmest ud af mig selv,
jeg oplever situationen
som en 3 person
nærmest, altså, jeg står
nærmest udefra og
kigger på og jeg har
svært ved at få ordene
frem og få det til at
køre og få formuleret
mine sætninger og
finde ud af hvad jeg
skal sige, det er som
om det hele går i
slowmotion og jeg kan
nærmest se det hele
udefra, altså sådan en
ud af kroppen
oplevelses- agtigt, når
det virkeligt er slemt
Ln. 122-123: ”For mig
vil det være svært at
bearbejde alle de
blikke…jeg ville ikke
vide, hvor jeg skulle
kigge hen”.
Ln.259-260:” jo det kan
gøre så jeg slet ikke kan
snakke og hvor det
bare, men det er tit når
det er gruppe af
Ln. 130-131: ” Ja.
Nogle gange snakker
jeg bare, men så er
det som om, jeg ikke
er i mig selv. Det er
Ln. 126-126: ” : Jeg vil
gerne prøve at kigge
alle i øjnene, men det
kan jeg jo heller ikke
håndtere. Det er for
mange ting, på én
gang, jeg skal have
med at gøre. Så tror
jeg simpelthen, jeg vil
gå i panik”.
Informant A og B
oplever, de ikke kan
håndtere de mange
sanseindtryk i de
angstfyldte situationer
og får vanskeligt ved at
mærke deres egen
krop.
Ln. 133-134: ” Det er
som om, jeg er inde i
et rør, og alle mine
indtryk sidder oppe i
mit hoved. Jeg
mærker slet ikke min
krop”.
I angstfyldte
situationer oplever
informanterne det
som om, de ikke er
rigtig til stede og har
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 99 af 104
mennesker.
Ln.296-297:” Jo jeg vil
jo gerne begge ting
men der er faktisk ikke
plads til begge ting, i
hvert fald ikke det
første stykke tid indtil
man sådan bliver tryg i
det, der har jeg rigelig i
en af tingene”.
Kognitive
vanskeligheder
Ln.222-223-224-225226-227-228-229230:”Ja, angsten
kommer jo også hvis
det er en stresset
periode, ja hvis jeg er
stresset, tror også det
hænger mere sammen,
så kommer der mere
lige som
om, jeg er en anden
person…”.
svært ved at samtale
og samarbejde. B
fortæller, det er som
om, han ikke er i sig
Ln. 136: ” Så kan jeg
selv, men er en anden
bare høre min egen
person, der kan høre
stemme”.
hans egen stemme. Så
kan han slet ikke
Ln. 138-138: ” Altså så mærke sig selv, men
kører min stemme, og snakker bare. Så laver
jeg synes min stemme han en
lyder åndsvag. Når
beskyttelsesbobbel
man hører sin egen
omkring sig selv, og
stemme ikke?”.
situationen er meget
Ln. 209-210: ”Så vil jeg anstrengende for ham.
hellere have, jeg
Bagefter er han så
sidder og snakker med træt, at han næsten
en, og det er mig der
ikke kan køre bilen
snakker, for så kan jeg hjem fra arbejde.
styre situationen!”
A fortæller det samme,
og at personerne hun
Ln. 216: ” Ja! For så
taler med godt kan
tænker jeg, gad vide
mærke, hun ikke er til
om de kan se, jeg er
stede i samtalen.
usikker…jeg reagerer
Bagefter kan hun slet
på deres blik!”
ikke huske, hvad hun
har sagt.
(I:I situationen, hvad
gør det ved dit
overblik? Gør du det,
du ellers ville gøre?)
Ln.146-148: ”Nej! For
så kan jeg ikke
koncentrere mig. Så
kunne jeg for
eksempel ikke
Oplevelsen af
forudsigelighed og
kontrol er vigtig – også
i samtalen.
A siger også at A slet
ikke kan snakke når
angsten melder sig,
fordi fokus er på
omgivelserne.
Når B grundet sin
socialfobi oplever at få
panisk angst, kan han
ingenting. Det påvirker
hans arbejde på den
måde, at han ikke kan
koncentrere sig og
oplever han ikke er
produktiv. Han udfører
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 100 af 104
angst, så kommer der
flere af de her episoder
hvor jeg er mere
opmærksom på de
andre, og der falder
min hukommelse også
helt vildt, så er det
sådan at har jeg f.eks.
en samtale med en
person, hvis vi nu siger
vi er til et selskab et
eller andet sted, og der
er fremmede
mennesker og jeg skal
stå og føre en samtale
med en og jeg ikke har
set før og vi snakker om
et eller andet emne
eller hun fortæller
noget om et emne eller
noget i hendes familie,
og jeg så ser hende 2
dage senere nede i
gågaden, så aner jeg
simpelthen ikke hvem
hun er eller hvad hun
har fortalt om altså det
er fuldstændig væk, jeg
har rigeligt i at fokusere
på hende og holde øje
med hende
Og holde kontrol over
mig selv.
koncentrere mig om
at lave en rapport på
arbejdet. Så blev det
noget sjuskeri. Man
fungerer ikke
ordentligt i sådan en
situation. Man er jo
ikke ordentlig
produktiv”.
Ln. 152: ” For får man
panikangsten, så kan
man ingenting”.
Ln. 156-158: ” For så
kommer jeg ud af den
der …jeg kan aldrig
huske, hvad det
hedder, du ved man
har en…man har nogle
punkter man skal gå
ud fra…en skabelon i
kommunen, man skal
følge”.
Ln. 164: ” Det hele
skal gå i den rigtige
rækkefølge, ellers kan
du ikke bruge lovene
over for borgeren”.
ikke sit arbejde i den
rækkefølge, han
normalt ville gøre –
måden han normalt
strukturere sit arbejde
på – forsvinder. Han
oplever ligeledes, han
ikke kan forstå
indholdet, i det han
læser, fordi han ikke
kan koncentrere sig og
derfor ikke kan huske
det, han læser.
Hvis kollegerne sidder
og kigger får B
oplevelsen af, de kan
se, han er usikker og så
kan han ikke
koncentrere sig om sit
arbejde. Det påvirker
hans udførelse af
arbejdet 100 %, han
oplever, ”han glider
helt væk og bare vil
væk” – han er ikke
opmærksomt til
stede/sanser ikke
situationen.
Sker der pludselig
Ln. 168: ” Men det
noget uventet i en
bliver svært for mig,
angstfyldt situationen
for pludselig sidder jeg føler han sig
Ln.232-233:” Jeg tror
og læser noget, jeg
underlegen, han
faktisk ikke jeg optager faktisk ikke læser”.
oplever ikke at mestre
alle de der
situationen og helt
informationer, jeg ved
Ln. 170-171: ” : Jeg
automatisk forsøger
ikke om det er
prøver på at læse det! han at komme væk fra
hukommelsen, eller jeg Og så kan jeg læse den situationen ved at lade
ikke er istand til at
samme sætning 3
andre kolleger
kunne tage
gange, men jeg kan
overtage opgaverne.
informationer ind når
ikke huske det, jeg
jeg er obs på alle de her læser. Jeg kan ikke få
A siger at når angsten
ting udenom.
det ind!”.
tager over, så svigter
hukommelsen, da
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 101 af 104
Ln.237-238:”Der er
intet overblik, jeg har
rigeligt i mig selv og
bare at holde fokus på
den her ene person
eller en gruppe af
mennesker.
Ln. 218-219: ” : Ja 100
procent, for så kan jeg
slet ikke koncentrere
mig! Så kan jeg bare
mærke, jeg har en
følelse af, at jeg glider
helt væk. Jeg vil bare
væk”.
fokus er på den A taler
med og de mennesker
omkring dem, A mener
slet ikke
informationerne lagres
i hukommelsen, fordi A
har travlt med at holde
sammen på sig selv.
Ln 222-225: ” Så
prøver jeg bare at
trække mig væk fra
situationen. Jeg
prøver at finde en
undskyldning for at
komme ud af det. Og
det er på en eller
anden måde næsten
altid lykkedes for mig.
Man bliver en mester i
at flygte. Det gør man
jo automatisk, det er
lige som et dyr. Føler
man, man er
underlegen, så
trækker man sig. Det
er bare om at komme
væk, ikke?”.
Kontrol
Ln. 227-228: ” så
glider man helt i
baggrunden, man
lader andre tage over,
ikke? Det har jeg altid
gjort.”
Ln. 209-210: ”Så vil jeg
hellere have, jeg
sidder og snakker med
en, og det er mig der
snakker, for så kan jeg
styre situationen!”.
Ln. 212-213: ” Hvis jeg
bliver plantet i en
situation, hvor jeg ikke
føler, jeg kan gå nogen
Begge informanter
oplever kontrol og
forudsigelighed er vigtig.
Mister de dette, er
situationen
angstprovokerende, for
da ved de ikke, hvad der
forventes af dem.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 102 af 104
steder, og jeg bliver
tvunget til at blive der,
dét har jeg utrolig
svært ved”.
Eksponering
Ln.57-58:”fremmede
eller mange andre
medarbejdere som jeg
ikke har så meget med
at gøre, det er jo ikke
rart for mig, altså jeg er
blevet meget bedre til
at takle det, så jeg kan
sagtens klare det.
Ln.206:” Det gjorde det
før i tiden, jeg ved at jo
mere jeg egentlig gør
det, jo bedre bliver det
Ln. 232-234: ”Men jeg
er blevet bedre til at
håndtere det, men jeg
gik også på x, det
lærte mig også meget.
Og dét er dét, det er
et ord, som bliver
meget brugt, og som
du sikkert også
kender, at eksponere
sig selv…
Ln 236-239: ”Jeg
hader det udtryk! Men
det er desværre det
der virker! Det at
udsætte sig selv for de
her svære situationer,
som jeg ikke synes er
særlig behagelige.
Men det er det med at
træne sin hjerne, hvis
man kommer igennem
de her situationer, og
man synes, man
egentlig har gjort det
ok, så får man følelsen
af, at det kan jeg
egentlig godt, og så
kan man jo rykke den
vej”.
Ln. 241-242: ”Men det
er svært at få sig selv
til det. Hvis man kan
undgå det, så gør man
det. Det har jeg i hvert
fald gjort”.
B oplever, han er blevet
bedre til at håndtere
angsten og ikke lade
angsten styre hvilke
arbejdsopgaver han
vælger ved at eksponere
sig selv for de vanskelige
situationer. Ved at
komme igennem
situationen, og opleve
man godt kunne klare
det, får man
erfaringen/følelsen af at
mestre situationen. A
giver udtryk for det
samme og at det er
vigtigt eksponeringen
sker kontinuerlig.
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 103 af 104
Bilag 10, Projektets reliabilitet(26)
Vi har i alle projektets faser været opmærksomme på vores håndværksmæssige
fremgangsmåde med henblik på at skabe så pålidelige resultater som muligt(26). Vi har
beskrevet vores metode grundigt samt vedlagt eksempler på de enkelte trin i processen i
alle dens faser i vores bilag. Dette har vi gjort for at øge gennemsigtigheden af projektet,
hvilket øger reliabiliteten(26). Da et interview afhænger af et specifikt møde mellem
interviewer og informant, vil det ikke kunne gentages i samme form med andre
mennesker. Dette nedsætter reliabiliteten(43). Vi vurderer ud fra nedenstående
procesbeskrivelse, projektets reliabilitet er moderat til høj:
Udvælgelsesmetode: Litteratursøgning og kritisk vurdering af denne har forløbet gennem
hele projektperioden. Vi har her været særlige opmærksomme på undersøgelsers design,
metode og evt. bias herunder confounding(44).
Informanterne var ikke på forhånd kendt af gruppens deltagere og var udvalgt ud fra
diagnosen primær socialfobi og at de var i et arbejdsrettet rehabiliteringsforløb efter
Servicelovens § 103(27). Eksklusionskriteriet var borgere i en sårbar periode, og hvis
funktionsevne var væsentligt nedsat. Dette kriterium satte vi bl.a. for at øge projektets
reliabilitet. En meget sårbar borger ville have været ekstra påvirkelig over for interviewers
kropslige og verbale reaktioner på svar, hvilket kunne påvirke interviewpersonens
yderligere svar. Der er i forvejen en ulige magtdeling mellem interviewer og informanten i
interviewsituationen. Endvidere havde informantgruppen periodisk kognitive
funktionsnedsættelser, og i en sårbar periode ville der være en øget risiko for, at disse var
dominerende og kunne nedsætte reliabilitet i interviewet(26).
Interview: I opsætningen af vores interviewguide var vi opmærksomme at udforme
spørgsmål, der var åbne og spurgte ind til informanternes oplevelser samt løbende at
reformulere. Endvidere afprøvede vi den og rettede den til, inden projektets interviews.
Under selve interviewet var vi hele tiden opmærksomme på at skabe en tryg, anerkende
og åben atmosfære, ikke at stille ledende spørgsmål, bruge klar og forståelig tale samt
hele tiden at følge op på og stille uddybende spørgsmål til de temaer, informanterne
præsenterede for os. Endvidere gav vi gennem løbende reformuleringer og afslutningsvis
debriefing informanten mulighed for at rette misforståelser. Dette øger reliabiliteten, da
formålet var at indsamle viden om informanternes oplevelser. Da et interview afhænger
af et specifikt møde mellem interviewer og informant, vil det ikke kunne gentages i
samme form med andre mennesker. Dette nedsætter reliabiliteten(26).
Transskription: For at sikre ensartethed i transskriptionerne og muliggøre sammenligning
af interviews udarbejdede vi en række transskriptionsregler (se bilag 6,
transskriptionsregler). Hver af gruppedeltagerne transskriberede herefter ét interview og
efterfølgende gennemlyttede og tilrettede den anden gruppedeltager transskriptionen
for øge reliabiliteten(26).
Analyse: Datamatricen har underbygget den systematiske tekstkondensering, og har
visuelt støttet os i arbejdet med at se nuancer og ligheder i udtalelserne(35).
Undersøgelsesfund er præsenteret i resultatafsnittet underbygget af informanternes
citater. Alle tre gruppedeltagere har hver for sig gennemlæst data, foretaget analyse
hvorefter disse er sammenholdt og drøftet blandt gruppemedlemmerne. Denne
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.
Side 104 af 104
triangulering mindsker risikoen for misforståelser og øger reliabiliteten. Denne øges
endvidere af trianguleringsproces, hvor informanternes udsagn er sammenholdt med
flere teorier(26).
Karina Jakobsen, studienr. 149386 og Annemette Bang Ingvartsen, studienr. 166284. Modul 14.
Via University College, Århus N.