Tilladelse til etablering af 3 nye søer på

Amphi-Consult v. Peer Ravn
Finlandsvej 6
4200 Slagelse
Teknik og Miljø
Byggeri
Dahlsvej 3
4220 Korsør
Tlf.: 58 57 36 00
teknik@slagelse.dk
www.slagelse.dk
CVR nr.: 29 18 85 05
Landzonetilladelse
Slagelse Kommune giver hermed i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 tilladelse til 3 nye søer på 600 m² på ejendommen beliggende Overdrevsvej 18 –
matr. nr. 1f, Sørbymagle Overdrev, Sørbymagle.
Tilladelsen er meddelt på de vilkår, der er anført i næste afsnit.
23. november 2015
Sagsid.: 2015-79656
Kontaktperson:
Heidi Egø Kryl
Dir. tlf.: 58 57 45 62
Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet.
Kort nr. 1. Oversigtskort af ejendommen, hvor søernes placering er vist med
blåt.
Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer det. Hvis der bliver klaget over tilladelsen, vil
kommunen orientere dig.
Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne i Planlovens
kapitel 7. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder.
Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på
dette brev, jf. § 56, stk. 1 i Planloven.
Vilkår for tilladelsen
Tilladelsen er meddelt på følgende vilkår;

At søerne omtrentlig placeres som markeret på vedlagte kortbilag

At søerne placeres min. 10 m fra skel

at det opgravede materiale udlægges i et maksimalt 50 cm tykt lag
eller helt fjernes

at der ikke må være af- eller tilløb til andre vandhuller eller vandløb
(også rørlagte vandløb)

at søerne tilpasses landskabsformerne og der ikke anlægges øer

at der ikke må udsættes eller fodres fisk, krebs eller andefugle i tilknytning til søerne

at der ikke udlægges foder til andet vildt fx fasaner inden for en afstand af 10 meter fra søen

at der ikke opsættes redehuse, hegn (dog undtaget kreaturhegn) eller lignende

at arbejdet afsluttes senest 3 måneder efter, at det er påbegyndt

at du underretter kommunen, når du har afsluttet arbejdet.
Disse vilkår er stillet for at sikre, at søen kan blive et godt levested for planter og dyr, for at den kan tage sig godt ud i landskabet og for at sikre naturværdierne i området.
Redegørelse
Du har ansøgt Slagelse Kommune om tilladelse til at anlægge 3 søer på
ejendommen Overdrevsvej 18, Sørbymagle, 4200 Slagelse.
Side2/8
Du har oplyst;

At søerne vil blive på ca. 600 m² med en max. dybde på ca. 1,0 m.

At søerne vil blive anlagt med hældning 1:5.

At søerne vil blive placeret min. 10 m fra skel.

At der ikke vil blive ødelagt dræn, som kan påvirke naboejendomme.
Søerne ønskes etableret i forbindelse med et naturplejeprojekt for at sikre en
korridor for padder og andre dyr tilknyttet vandhuller. Der er i 2015 konstateret enkelte kvækkende løvfrøer i nærområdet. Formålet med projektet er
at understøtte løvfrøbestandene ved Antvorskov og ved Tystrup/Suserup ved
at skabe velegnede yngle- og rasteområder således at der kan ske genetisk
udveksling mellem bestandene. Stor vandsalamander, springfrø og spidssnudet frø vil også have gavn af projektet.
Derudover er der i skovområderne øst for Slagelse konstateret grøn frø,
skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander, som også vil blive begunstiget af projektet. Den nuværende brug af arealerne er agerjord udlagt i
kulturgræs med kløver, som drives med høslet og sæsonafhængig fåreafgræsning.
Formålet med at anlægge de nye søer er at støtte arter udpeget som særlig
beskyttelseskrævende i henhold til EU-Habitatdirektivets bilag II og IV, henholdsvis stor vandsalamander, løvfrø, springfrø og spidssnudet frø, og dermed understøtte bestræbelserne på at sikre disse arter gunstig bevaringsstatus.
Da ejendommen er beliggende i landzone, kræver det ansøgte landzonetilladelse, da etablering af søer er en ændret anvendelse af ubebyggede arealer,
der kræver landzonetilladelse.
Ejendommen ligger indenfor følgende udpegninger;

Småbakket landskab med det strategiske mål vedligeholde

Naturnetværk – kerneområde

Større uforstyrrede landskaber

Skovbyggelinje

Særlige værdifulde landbrugsområder
Området er via landskabskaraktermetoden udpeget som småbakket landskab med det strategiske mål vedligeholde. I de småbakkede landskaber bør
Side3/8
der ikke beplantes, opføres nødvendig bebyggelse, tekniske anlæg og andre
former for bygninger og anlæg, med mindre det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Al bebyggelse og anlæg skal tilpasses landskabets nøglekarakter og den lokale byggeskik.
Ejendommen er beliggende i et kerneområde indenfor det udpegede naturnetværk. Det samlede naturnetværk skal sikres mod forhold, der kan forringe levevilkårene for de tilstedeværende dyre- og plantearter. Inden for naturnetværket kan der som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har
direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af
områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Inden for naturnetværket vil
beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn. De nye søer etableres for at forbedre levevilkårene for dyre- og plantearter og understøtter
områdets udpegning som et kerneområde.
Ejendommen er beliggende i særligt værdifuldt landbrugsområde, hvilket er
områder, der skal anvendes til jordbrugsdrift, da de har en høj dyrkningsværdi. I henhold til Slagelse Kommuneplan skal arealer til landbrugsdrift i
størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af landbrugsarealer til ikke jordbrugsmæssige formål, bør arealforbruget begrænses
mest muligt, især inden for de særligt værdifulde landbrugsområder.
Ejendommen er beliggende i et større uforstyrret landskab, hvor der kun opleves en begrænset påvirkning fra tekniske anlæg og bebyggelser. Området
skal så vidt muligt friholdes for store og/eller støjende anlæg, samt meget
støjende anlæg. Etablering af søer er ikke i modstrid med denne udpegning.
Der har været gennemført naboorientering i medfør af Planlovens § 35, stk.
4, hvilket medførte følgende kommentar;

Det er væsentligt at vort udløb af afvanding fra sø ligger over det afsluttende vandspejl. Udløb ligger helt nordligst i skel mellem skov og
nr. 16+18.
Side4/8
Naboens bemærkning har været sendt til ansøger, der har oplyst;

Jeg har onsdag d. 11. november igen besigtiget arealerne, hvor de
nye søer er planlagt, med ejeren. Anlæggelsen af nye søer hos hende
vil naturligvis ikke berøre afvanding af tilstødende lodsejere arealer.

De nye søer vil blive anlagt på lodsejers matrikel, således
at afledningsdræn fra naboarealer ikke berøres.

Hvis afledningsdræn fra naboarealer forløber tæt på de nyanlagte søer, vil disse gennemgående dræn kunne afdræne de nyanlagte søer.
I så fald ligges de gennemgående dræn i nye faste rør, således at de
nuværende afledningsforhold bevares eller forbedres.
Ifølge Slagelse Kommunes oplysninger placeres to af søerne i nærheden af
eksisterende dræn. Den omtrentlige placering af drænene er vist på kort 2.
Der skal gøres opmærksom på, at det vil kræve vandløbsmyndighedens forudgående tilladelse at ændre på drænene.
Kort nr. 2. Søernes placering er vist med blåt, mens den omtrentlige placering af drænene i området er vist med lilla.
Ifølge Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal myndighederne i forbindelse med administration af gældende lovgivning sikre, at der ikke sker forringelse af yngle- og rasteområder for en række strengt beskyttede dyrearter (opført på habitatdirektivets bilag IV).
Side5/8
Kommunen er ikke bekendt med forekomst af bilag IV arter på arealet, men
ansøger har oplyst, at der konstateret løvfrø i nærområdet. Søerne etableres
netop for at understøtte og forbinde eksisterende løvfrøbestande.
I henhold til Grundlag for administration af landzonebestemmelser i Slagelse
Kommune pkt. 13 gives der normalt tilladelse til at etablere søer på dyrkede
landbrugsarealer, folde/græsarealer og lignende.
Kommunens vurdering
Slagelse Kommune har i sin behandling bl.a. lagt vægt på;

at søerne etableres som del af et større projekt, der skal skabe en
spredningskorridor for beskyttede arter på bilag IV

at der med denne afgørelse ikke tilsidesættes hensyn, som planloven
skal varetage.
Forhold du skal være opmærksom på
Opdager du en forurening i jorden, skal Kommunen underrettes, efter § 21 i
lov om miljøbeskyttelse.
Hvis der findes spor af fortidsminder skal jordarbejdet standses, jf. museumslovens § 27, og fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Vestsjælland, tlf. 25 52 83 83 eller på plan@vestmuseum.dk. Efter lovens § 25 kan
den, der udfører et jordarbejde, forud for igangsætning af arbejdet anmode
det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet
indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder.
Hvis du ændrer dræn eller grøfter, eller ændrer vandets afløb fra andre
ejendomme, skal du søge tilladelse hos Slagelse Kommune i følge vandløbslovens §§ 6 og 17.
Det er ejers eget ansvar, at eventuelle braklægnings- eller MVJ-aftaler overholdes i forbindelse med projektet.
Der skal gøres opmærksom på, at søen vil blive beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, når der har indfundet sig et naturligt plante- og
dyreliv. Søen må derefter ikke ændres, nedlægges osv. uden en forudgående
dispensation fra kommunens naturafdeling.
Side6/8
Offentliggørelse
I medfør af Planlovens § 35, stk. 8 skal tilladelsen offentliggøres. Det sker
ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside tirsdag den 24. november
2015.
Klagevejledning
Afgørelsen efter planloven kan, jf. planlovens § 58, stk. 1 og § 59, påklages
til Natur- og Miljøklagenævnet af:

enhver med retlig interesse i sagens udfald

Miljøministeren

en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker

landsdækkende foreninger, der som hovedformål har beskyttelsen af
natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, der dokumenterer dens formål, og
repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og
www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du
plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den
myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med
betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis
du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Slagelse Kommune. Kommunen videresender herefter
anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Klagen skal være modtaget senest 4 uger efter offentliggørelsen. Hvis fristen
udløber i weekenden eller på en helligdag, forlænges den til følgende hver-
Side7/8
dag. Kommunen sender det materiale, der er indgået i sagens behandling til
Natur- og Miljøklagenævnet, jf. Planlovens § 60. Hvis der klages, vil ansøger
og ejer blive underrettet.
Hvis du ønsker at indbringe denne afgørelse for en domstol, skal retssagen
være anlagt inden 6 måneder efter, at du har modtaget afgørelsen, jf. § 62,
stk. 1. i Planloven.
Med venlig hilsen
Heidi Egø Kryl
Landzone sagsbehandler
Kopi af denne afgørelse er tilsendt;

Anja Boye Ylönen

Kamille & Jakob Böttzauw

Danmarks Naturfredningsforening Slagelse (dnslagelse-sager@dn.dk)

Friluftsrådet, kreds Sydvestsjælland (sydvest@friluftsraadet.dk)

Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk)

Dansk Ornitologisk Forening (slagelse@dof.dk)

Museum Vestsjælland (plan@vestmuseum.dk)

Slagelse kommunes hjemmeside (www.slagelse.dk/afgoerelse)

Byggeinformation (mxf@byggeinformation.dk)
Side8/8