1. No category

NYT FRA FAGKONSULENTEN I ENGELSK HTX
NYHEDSBREV #21 | AUGUST 2015
Nyhedsbrev #21 indeholder kort nyt fra ministeriet og fokuserer på evaluering af skriftlig eksamen
maj 2015, det kommende kursuskoncept FIP, samt pædagogikum.
Mange hilsner
Claus Zedlitz
NYT FRA MINISTERIET
Ny struktur
Velkommen tilbage til det nye skoleår. Endnu et begivenhedsrigt år er gået, der bl.a. bød på strukturændring i ministeriet, således at fagkonsulenterne nu har skiftet kontor og sidder i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Ideen med at flytte gymnasieafdelingen over i en styrelse er, at fokus nu
i højere grad bliver på at følge de seneste års mange ambitiøse projekter (SiP, rammeforsøg, FoU mv.)
ud i livet og få det omsat til lokale skoleprojekter, der vil være med til at højne elevernes udbytte af
undervisningen.
Ny minister
Og tilmed fik vi ny minister før vi gik på sommerferie, Ellen Trane Nørby, sammen med nyt navn på
ministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL). Det bliver spændende at se, hvad
det kommer til at betyde inden for gymnasieområdet – og om hvor hurtigt forligskredsen træder
sammen igen for at justere forårets udspil til gymnasiereform, så skolerne kan begynde at planlægge i
overensstemmelse hermed.
EUX engelsk B
EUX er nu fuldt indfaset som uddannelse og der er et stigende antal ansøgere. Faget engelsk B er obligatorisk i alle tekniske EUX-forløb og har sin egen særskilte læreplan. Forudsætningen for at starte på
engelsk B er et overstået grundforløb med engelsk C og da undervisning på det gymnasiale B-niveau
forudsætter faglig kompetence til gymnasieundervisning, vil en del htx-lærere blive involveret i tilrettelæggelsen på de skoler, der har både eud og htx. Derfor udgives revideret vejledning til engelsk B eux
i september, der giver gode råd i forhold til tilrettelæggelsen af progression set fra C- til det gymnasiale B-niveau.
Du kan læse mere om EUX-uddannelsen på
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Erhvervsuddannelser/Uddannelser/Eux
Side | 1
Formativ evaluering
Mange skoler har deltaget i rammeforsøg med at omlægge skriftlighed
så eleverne skriver med supervisering af deres faglærer og der kommer
større fokus på løbende evaluering i processen.
Leder du efter inspiration til skriftlighed, evaluering og feedbackformer
kan du checke Hanne Leth Andersens vodcast på EMU, der giver et godt
undgangspunkt og har gode referencer. Se
http://www.emu.dk/modul/vodcast-om-skriftlighed
Og så har Aarhus Universitet offentliggjort en spændende rapport om en
række erfaringer fra MBULs rammeforsøg, som kan downloades på
http://tdm.au.dk/fileadmin/filer/Styrket_formativ_evaluering_
og_udvikling_af_evalueringskulturen.pdf
Skriftlig censur SRP
Indstilling til beskikkelse af skriftlige censorer til vintertermin 2015 foretages i de kommende måneder.
Er du interesseret i at være skriftlig censor på SRP i den
kommende sæson er det vigtigt, at du er meldt korrekt
ind af din skole i forhold til ønsket belastningsgrad. 100%
lastning (ca. 20 opgaver) eller 200% belastning (ca. 40 opgaver).
be-
Som udgangspunkt beskikkes en stor del af sidste års skriftlige censorer igen, hvor ca. 25% udskiftes
løbende fra år til år. Kriterierne for sammensætning af censorkorpset er som altid geografi (skolens
placering), anciennitet/ erfaring og køn. Jeg modtager mange henvendelser fra interesserede censorer
og gemmer alle disse, men vil understrege, at man ikke kan være sikker på beskikkelse hvert år.
Det er ikke en mulighed at ønske censur på tværs af de gymnasiale uddannelser. Er man ansat på
hhx/htx får man censur af elevbesvarelser på disse uddannelser.
Ungdomskultur
Statens institut for folkesundhed har netop offentliggjort rapporten ’Ungdomsprofilen
2014’, som kan downloades på:
http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger%20og%20rapporter/
2015/Ungdomsprofilen%202014.aspx
Rapporten præsenteres på følgende måde: ”Ungdomsprofilen 2014 er en landsdækkende
spørgeskemaundersøgelse om sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt unge på ungdomsuddannelser i Danmark. I alt har 75.096 unge deltaget, heraf 70.546 gymnasieelever,
inklusive HF, og 4.550 erhvervsskoleelever.”
Interessant læsning, hvor det bl.a. fremgår at en del unge ofte tager en ’øv-dag’ for at
koble af.
Side | 2
FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS
Der planlægges national konference i november for engelsklærere med fokus på Faggruppeudvikling I Praksis (FIP). Vi arbejder på programmet pt. og sender indbydelse ud til skolerne så snart det er klart.
Det foreløbige program byder på en række oplæg og workshop-aktiviteter, bl.a.:
Mere sikker viden i faget engelsk
Oplæg om at arbejde evidensbaseret med egne skoledata. Fokus på indhold og mulige analyser, herunder socioøkonomiske referencer. Sammenfatning af erfaringer fra skoler med
særlig løfteevne. Overblik over tilgængelige fagdidaktiske ressourcer og FoU-resultater
Anvendelse af databanken
Deltagere arbejder i grupper/netværk med tal fra databanken på baggrund af
bunden step-by-step instruks
Erfaringsudveksling
Deltagere arbejder i grupper med præsentationer af egen faggruppes arbejde med faglig
udvikling, udfordringer, deltagelse i FoU, succeshistorier, særlige forløb i fagligt samspil
m.m.
Faglig progression i faget engelsk
Oplæg om nødvendige overvejelser om tilrettelæggelse af progression i faget:
sprogfærdigheder, taksonomier, arbejdsformer og skriftlighed
Tendenser i fagdidaktisk forskning
Oplæg, der fokuserer på vigtige nye tendenser inden for sprogdidaktik. Hvilken ny viden
har vi om sproglæring og hvilke overvejelser giver dette anledning til?
EVALUERING AF SKRIFTLIG EKSAMEN, MAJ 2015
Årets skriftlige eksamener i engelsk på htx forløb uden problemer og blev vel modtaget af såvel eksaminander som årets skriftlige censorer. Herunder følger en kort karakteristik af årets opgave med
angivelse af det foreløbige eksamenssnit og dumpeprocenter.
ENGELSK A (med netadgang)
Et særligt kendetegn ved delprøve 2 er, at eksaminanderne kan vælge mellem en række faste opgavegenrer, der går igen i samtlige prøver. Disse omfatter essay, contribution to a debate (manuscript/letter
to the editor), news article og report from the future. Over halvdelen af eksaminanderne valgte at skrive et essay, hvor de tre
øvrige opgavegenrer var nogenlunde ligeligt fordelt med mellem 10-20% hver. Censorerne synes fortsat at have meninger
om opgavegenren Report from the future. Om end dette er en
mulighed for at skrive kreativt, skal det ikke desto mindre være en lødig og troværdig skildring af fremtiden i forhold til det
anvendte materiale og de givne problemstillinger i materialet.
Side | 3
Eksaminanden kan altså ikke skrive en løsrevet og vilkårlig fremtidshistorie.
Censorerne tog generelt godt imod eksamensopgaven, der i år satte fokus på det aktuelle emne
’Everyday Chemicals’. Eksaminanderne havde gode forudsætninger for at nuancere deres besvarelser
med inddragelse af baggrundsviden og dette skønnes at have været medvirkende til et godt eksamensresultat samlet set.
Baggrundsmaterialer og eksterne kilder
Baggrundsmaterialet omfattede videoklip og nyhedsartikler fra The Guardian og The Daily Mail, såvel
som FAQ fra American Chemistry Council. De forskellige pointer og synspunkter skulle inddrages aktivt i besvarelserne, men også her var det en udfordring for nogle elever, at de ikke tydeligt markerede
referencer til baggrundsmaterialet.
Inddragelse af baggrundsmaterialet er et krav, men herudover har eksaminander mulighed for at gå på
nettet og hente baggrundsoplysninger, opdateret statistik og udsagn fra forskellige interessenter. Det
var dog også i år censorernes erfaring, at eksaminandernes anvendelse af internettet var forholdsvis
begrænset. Den største udfordring syntes at være, at eksaminanderne glemte at angive kildehenvisninger til selve baggrundsmaterialet, når pointer herfra indgik i deres argumentation. En anden udfordring var besvarelser, hvor tekstnærheden blev for omfangsrig og citater/referencer kom til at fylde
uhensigtsmæssigt meget i forhold til elevens egne selvstændige formuleringer. Denne type besvarelser
gør det svært for censorer at vurdere elevens målopfyldelse af de faglige mål/bedømmelseskriterier
og har en tendens til at resultere i meget lave bedømmelser.
Det er fortsat et vigtigt fokuspunkt for undervisere i engelsk at diskutere vigtigheden af kildeangivelse
og anvise korrekte og hensigtsmæssige måder at citere og anvende baggrundsmateriale.
Google Translate
Flere censorer har henvendt sig med forespørgsler angående eksaminandernes tilgang til Google
Translate. I princippet har eksaminander adgang til Google Translate såvel som andre hjælpemidler
til eksamen, da der er fri adgang til nettet under prøven. Imidlertid vil det være en god ide at være
særdeles varsom med at anvende oversættelsesprogrammer til eksamen, da censorer kan drage selvstændigheden i en eksaminands besvarelse i tvivl, jf. kravet i Eksamensbekendtgørelsens §20:
” Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af
reglerne for den enkelte uddannelse.”
(https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152744)
Eksaminander kan derfor udsætte sig selv for censorers mistanke om forsøg på snyd, hvis de anvender
programmer til at oversætte hele sætninger. Det er her Google Translate adskiller sig fra standardordbøger, hvor eleven slår enkelte ord og vendinger efter, men efterfølgende selv skal indarbejde disse i
bøjet form og i den rette syntaks i sine formuleringer.
Det er en gråzone, og alene dette gør, at det kan være en god ide at holde sig fra dette hjælpemiddel og
i stedet anvende standardordbøger til eksamen. Ved at anvende valide ordbøger sikrer en eksaminand
sig desuden en større grad af kvalitet og præcision i sit anvendte ordforråd og fluency.
Side | 4
I øvrigt er det vigtigt, at undervisere gør elever opmærksom på oversættelsesprogrammers (begrænsede) anvendelighed og sørger for, at elever får en forståelse for vigtigheden af, at deres sproglige udtryk skal være deres eget og skal være konsistent når de udtrykker sig i en tekst.
I delprøve 1 skulle eksaminanderne i en opgave identificere verballed i videoklippet og efterfølgende
tage stilling til om der var anvendt simpel/udvidet tid og aktiv/passiv konstruktion. I en anden skulle
eksaminander identificere adjektiver/adverbier og angive, hvilket ord disse beskrev. Desuden skulle
eksaminanderne skrive en sammenhængende tekst (50-100 ord) på baggrund af en række
ord/vendinger og endeligt rette og forklare en række fejlsætninger i stil med stx og hhx.
Resultat
I alt 1471 eksaminander aflagde denne prøve (370 som studieretningsfag, 1101 som valgfag).
Det samlede resultatet på htx engelsk A endte med et snit på 6,7 (2014: 6,9, 2013: 5,9). 2,0% af eksaminanderne bestod ikke prøven. Dermed placerer dette års resultat sig igen markant højere i forhold
til tidligere eksamenssnit i det gamle format (uden internetadgang). I stil med hhx er der behov for
flere nationale eksamener for at vurdere om det er en blivende tendens.
ENGELSK B (uden netadgang)
Engelsk B afvikles fortsat i det velkendte digitale format men uden adgang til internettet. På sigt vil det
være naturligt at udvikle denne prøve til også at give eksaminander adgang til nettet. I givet fald vil en
ny prøve først blive indført efter offentliggørelse af en række typeopgaver, der tester mulige prøveudformninger og formater.
Emnet i årets opgave, som var ’3D-printing’, blev vel modtaget af censorerne og sværhedsgrad/relevans blev evalueret positivt. Indledningsvis
skulle eksaminanderne resumere indholdet af videoklippet i opgaven,
hvilket stiller store krav til overblik, struktur og abstraktion – og som
generelt er udfordrende for eksaminanderne.
I den efterfølgende ’Discussion’ havde mange eksaminander tydeligt
lettere ved at diskutere de etiske aspekter og dilemmaer, som den nye
teknologi medfører, og de blev bl.a. bedt om at tage udgangspunkt i et
udsagn fra videomaterialet (“Is this a kind of a pathway to cloning a
human being?”).
Resultat
I alt 1764 eksaminander aflagde denne prøve. Det samlede resultatet på htx engelsk B endte med et
snit på 6,2 (2014: 6,4, 2013: 5,9). 4,0% af eksaminanderne bestod ikke prøven.
Diskussion af bedømmelseskriterier
Flere censorer efterlyser mere diskussion af besvarelserne på censormødet for at sikre en fælles forståelse af bedømmelseskriteriernes anvendelse. Det er særligt en stor hjælp til de nye kolleger i censorkorpset, der har behov for at læne sig op af erfarne kolleger og forstå, hvordan karakterbekendtgørelsens bestemmelser om væsentlighed i fejl og mangler fortolkes.
Side | 5
Censorer skal derfor påregne, at der på næste års censormøde vil være et obligatorisk indledende
punkt i rettegrupperne, hvor 1. og 2. censor kort diskuterer de enkelte opgavesæt med argumentation
på baggrund af bedømmelseskriterierne. Der udsendes særskilt instruks herom til de censorer, der
beskikkes til maj/juni 2016.
PÆDAGOGIKUM
Årets fagdidaktiske kurses afvikles i uge 38 og bliver med
det hidtil største antal deltagere (55+). I forhold til tidligere
år er der markante ændringer, da kursuslederne nu som
udgangspunkt står for de fleste oplæg – suppleret med et par
få oplæg fra eksterne oplægsholdere. Desuden inddrages
vejlederne på skolerne nu i højere grad forud for det fagdidaktiske kursus.
Således skal kandidater og vejledere sammen udføre en
række hjemmeopgaver:
1. Udfyld ’Sproglærerprofilen’. Diskuter med din vejleder, hvordan du med udgangspunkt i de obligatoriske kernetekster kan takle nogle af de fælles udfordringer.
Vælg i samarbejde med vejleder et fokuspunkt fra ovenstående diskussion. Vælg et forslag fra en af de obligatoriske
kernetekster til en didaktisering af undervisningen, afprøv det i undervisningen og vurder, hvordan det nye tiltag påvirker undervisningen, og om det medvirker til at mindske eller helt eliminere udfordringen. Skriv dine refleksioner
ned.
2. Vælg en elevbesvarelse, som du har rettet.
Diskuter rettestrategier med din vejleder med udgangspunkt i ’Evaluering af og for læring’, Jens Dolin
http://www.emu.dk/modul/vodcasts-til-sip og kerneteksterne, og vurder hensigtsmæssige rettestrategier i forbindelse med retning af en bestemt elevgruppes eller et klassetrins afleveringsopgaver. På kurset præsenteres forslaget.
Husk at tage udgangspunkt i teorien.
3. Interview din vejleder på baggrund af flg. 5 spørgsmål:
1. Hvilke udfordringer ser du som engelsklærer, når du skal indgå i fagligt samspil som SRP?
2. Beskriv hvilke gode erfaringer, du har haft som vejleder i et SRP.
3. Beskriv hvilke dårlige erfaringer, du har haft som vejleder i et SRP
4. Hvilke tips/tricks ville du give til en ny engelsklærer uden erfaring for at sikre, at faget indgår hensigtsmæssigt i et
SRP?
5. Hvad karakteriserer en god vejleder?
Gentag spørgsmålene i et interview med 2 af dine kolleger, der underviser i et studieretningsfag i den/de studieretning(er), du er tilknyttet.
Skriv efterfølgende dine tanker ned omkring fagets identitet og rolle i fagligt samspil. Hvilke overvejelser omkring
fagligt samspil giver dette anledning til som sproglærer?
Ovenstående øvelser kan i øvrigt anvendes som fokuspunkter /videndeling internt i faggrupperne på skolerne også – og kan sikkert give anledning til spændende diskussioner om læringssyn og praktisk erfaring.
Side | 6
Kontakt
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Gymnasiekontoret
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Direkte tlf.: +45 25 57 41 42
E-mail: claus.zedlitz@stukuvm.dk
Tidligere nyhedsbreve findes på http://www.emu.dk/modul/fagkonsulent-hhx-engelsk-intro
Side | 7