1. No category

Sygeplejerskers varetagelse af patienten i isolation BACHELORPROJEKT, Modul 14
Anslag:
68.453
Afleveringsdag: 06-01-2015
Hold:
SYM 2011F
Udarbejdet af: Nanna Nistrup Madsen
Julie Anna Grosen
Studienr.:
674410
674211
Vejleder:
Solveig Fjordside
Opgaven må gerne anvendes internt i uddannelsen
Resume
Dette bachelorprojekt omhandler den udøvende del af sygeplejen til patienter i isolation.
Formålet: At undersøge hvorfor sygeplejersker ikke formår at varetage patientens psykiske
og eksistentielle behov. Metode: Undserøgelsen bygger på kvalitative interviews med to
sygeplejersker. Projektet tager udgangspunkt i en humanvidenskabelig tilgang. Resultater:
Analysen frembragte fire temaer: Monofaglig samarbejdskultur, Mødet mellem
sygeplejersken og patienten, Sygeplejerskens faglige skøn af patienten og Isolation & stigma.
Det viste sig at sygeplejerskerne begriber de psykiske konsekvenser, der foreligger
isolationstiltaget. Alligevel formår sygeplejerskerne ikke at varetage patienternes psykiske og
eksistentielle behov. Konklusion: Det fremgik, at afdelingskulturen har en medvirkende
faktor for, hvordan sygeplejen til patientgruppen praktiseres. Sygeplejens udøvende del var
henstillet de fysiologiske aspekter, hvilket viste sig at overskygge de psykiske og
eksistentielle behov
Abstract
This thesis deals with the practicing part of the nursing care to patients in isolation.
The purpose: To examine why nurses fail to safeguard the psychological and existential
needs of the patient. The method: This study is based on qualitative interviews with two
nurses and is based in a human scientific approach. The results: The analysis brought out
four themes: Mono professional co-culture, The meeting between the nurse and the patient,
The nurse’ professional ability to see the patient and Isolation and stigma. It turned out that
the nurses comprehends the psychological consequences of the isolation, yet they fail to carry
out the psychological and existential needs of the patients. The conclusion: it appeared that
the culture of the hospital ward is a contributing factor for how the care is practiced to this
patient group. The executive part of nursing was focused on the physiological aspects. This
reduced the psychological and existential needs.
Side 1 af 58
Indholdsfortegnelse 1. Indledning ....................................................................................................................................... 4 2. Argumentation for problemstilling (Fælles) ........................................................................... 4 3. Præsentation af problemstilling ................................................................................................. 5 3.1. MRSA (Fælles) ............................................................................................................................ 5 3.2. Patientperspektivet (Julie) ........................................................................................................... 6 3.2.1. Isolationens psykiske konsekvenser (Julie) ........................................................................... 6 3.2.2 Følelsen af stigmatisering (Fælles) .......................................................................................... 7 3.3. Sygeplejeperspektivet (Nanna) .................................................................................................. 8 4. Afgrænsning (Fælles) ................................................................................................................... 9 5. Problemformulering .................................................................................................................. 10 6. Litteratursøgningsproces (Fælles) .......................................................................................... 10 7. Metodeafsnit (Fælles) ................................................................................................................ 11 7.1. Videnskabsteoretisk position ................................................................................................... 11 7.2. Projektets struktur og metode .................................................................................................. 12 7.3. Etiske og juridiske retningslinjer ............................................................................................ 14 7.4. Analysestrategi og metode ....................................................................................................... 15 7.5. Inddragelse af teori til analyse ................................................................................................. 17 8. Analyse afsnit .............................................................................................................................. 17 8.1. Præsentation af informanter (Fælles) ..................................................................................... 17 8.2. Tema 1: Monofaglig samarbejdskultur (Nanna) ................................................................... 18 8.3. Tema 2: Mødet mellem sygeplejersken og patienten (Nanna) ............................................ 20 8.4. Tema 3: Sygeplejerskens faglige skøn af patienten (Julie) .................................................. 21 8.5. Tema 4: Isolation & stigma (Julie) ......................................................................................... 24 9. Diskussion .................................................................................................................................... 27 9.1. Tema 1: Monofaglig samarbejdskultur (Nanna) ................................................................... 27 9.2. Tema 2: Mødet mellem sygeplejersken og patienten (Nanna) ............................................ 28 9.3. Tema 3: Sygeplejerskens skøn af patienten (Julie) ............................................................... 29 9.4. Tema 4: Isolation og stigma (Julie) ........................................................................................ 31 Side 2 af 58
10. Konklusion ............................................................................................................................... 32 11. Perspektivering ......................................................................................................................... 33 12. Litteraturliste ............................................................................................................................ 36 13. Bilagsliste ................................................................................................................................... 39 13.1. Bilag 1. Søgeprotokol ............................................................................................................. 39 13.2. Bilag 2. Formål med opgaven og interviewguide ............................................................... 45 13.3. Bilag 3. Etiske og juridiske retningslinjer for indsamling af empiri ................................ 47 13.4. Bilag 4. Eksempel på meningskondensering af interview, Skønnet ................................. 54 Side 3 af 58
1. Indledning
Dette bachelorprojekt omhandler sygepleje til patienter, der grundet Methicillin Resistente
Staphylococcus Aureus (MRSA) er isoleret. Isolation af patienter er et nødvendigt
forebyggelsestiltag mod videre spredning af MRSA og bør derfor varetages efter de
forholdsregler og isolationsregimer, der foreligger. Projektet vil beskæftige sig med de
psykiske aspekter ved isolation.
2. Argumentation for problemstilling (Fælles)
Vi har begge oplevet at isolationsregimerne kan have negative konsekvenser for kvaliteten af
den udførte sygepleje, samt på patienternes (ptt.) psykiske velbefindende. Vores overordnede
oplevelser er, at overholdelse af isolationsregimerne overskygger vigtigheden af at udføre en
adækvat sygepleje, som formår at rumme og imødekomme patientens (pt.) eksistentielle
behov for omsorg og social kontakt.
Ydermere har vi oplevet ptt. blive psykisk påvirket i forbindelse med isolation. Vores
oplevelser vidner om, at ptt.s psykiske tilstand forværres jo længere tid ptt. er isoleret. I
starten af indlæggelsen, virkede ptt.s adfærd upåfaldende, men jo længere tid ptt. var isoleret,
desto mere kunne man mærke, at deres adfærd og psyke blev påvirket. Ptt. virkede mere
åndsfraværende og var generelt meget stille og mere indadvendte. Vi har oplevet ptt., som
trak sig ind i sig selv og udviklede depression. Endvidere har en af os oplevet, at en konkret
pt., der ved indlæggelsen var social og psykisk velfungerende, udviklede en psykose efter fire
måneders isolation.
Ud fra disse oplevelser, har vi diskuteret og tænkt meget over praktisering af sygepleje til ptt.
i isolation, særligt med fokus på de psykiske aspekter. Dette har skabt en dybere undren over,
hvad der ligger til grund for, at ptt. udvikler psykiske lidelser i forbindelse med isolation.
Denne undren har ledt os til videre research. Derfor har vi på modul 13. udarbejdet et
pilotstudie, hvor vi har undersøgt, hvilke konsekvenser det har for relationen mellem
sygeplejersken og patienten , at patienten er isoleret. Vi valgte at udføre et
observationsstudie da vi fandt det væsentligt at observere eventuelle forskelle i sygeplejen til
ptt. i isolation i forhold til ptt., som ikke var. Vi fulgte en spl., som varetog plejen for hhv. en
pt., der var isoleret og en, der ikke var. Her viste det sig at spl’en havde dobbelt så mange
Side 4 af 58
møder med pt., som ikke var isoleret. Møderne mellem spl. og pt. i isolation var præget af en
fysisk og psykisk distance fra spl’en side. Endvidere spurgte spl’en udelukkende ind til,
hvordan pt. havde det i fysisk forstand med hensyn til sygdomssymptomer, og ikke hvordan
pt. havde det rent psykisk. Spl’en kunne ikke svare konkret på et spørgsmål om, hvordan pt.
havde det den pågældende dag.
Vi ønsker at erhverve en merviden, om hvorfor ptt. udvikler psykiske lidelser i forbindelse
med isolation, og om der er en sammenhæng mellem sygeplejen til denne patientgruppe og
tendensen til at udvikle psykiske lidelser. Derfor har vi gennem en systematisk
litteratursøgning fundet videnskabelige artikler, der kan belyse et patient- og
sygeplejeperspektiv på isolationstiltaget. Den udvalgte litteratur vil blive anvendt til at
understøtte, belyse og konkretisere omfanget af de problematikker, der foreligger i
forbindelse med at isolere ptt.. Artiklerne vil blive præsenteret i det følgende afsnit efter en
præsentation af projektets problemstilling.
3. Præsentation af problemstilling
3.1. MRSA (Fælles)
MRSA er en stafylokokbakterie, som er en naturlig del af ca. halvdelen af alle menneskers
bakterieflora (SSI 2014). Kendetegnet for MRSA er, at bakterien har udviklet resistens
overfor en række antibiotika, herunder også methicillin (Promedicin 2014). Bakterien lever på
hud og slimhinder, og smitter ved direkte og indirekte kontakt (Sundhedsstyrelsen 2014). Den
er ikke øjenskuelig, hvorfor den først bemærkes ved podning, eller når en infektion opstår
(ibid.).
Antallet af nosokomielle MRSA tilfælde er steget mellem 2009-2011 i Region Hovedstaden
(MRSA Videncenter 2011). Det estimerede antal i 2014 er 2094 personer. En stigning som
Statens Serum Institut anslår til at være på ca. 20 % i forhold til år 2011 (SSI 2014).
Forekomsten af alle nosokomielle infektioner koster samfundet 1-2 mia. kr. på årsbasis alene
udregnet i direkte behandlingsomkostninger (Retsinformation 2007).
Side 5 af 58
3.2. Patientperspektivet (Julie) For at forebygge og mindske nosokomiel spredning af MRSA er isolation et nødvendigt
foretagende (Retsinformation 2007). Det har dog vist sig, at isolation kan få negative psykiske
konsekvenser.
3.2.1. Isolationens psykiske konsekvenser (Julie)
Gilmartin et al. 2013 beskriver i deres artikel A Concept Analysis at mennesket er skabt som
et socialt væsen, hvis normale adaptive adfærd hænger sammen med dets muligheder for
opnåelse af eksistentielle behov. Gilmartin et al. har formuleret en definition af begrebet
isolation;
”Isolation er en tilstand, hvor en person oplever en reduktion i niveauet af normale
sensoriske og sociale stimuli med eventuelle ufrivillige begrænsninger på dets fysiske
rum eller bevægelse” ’Egen oversættelse’. (Gilmartin et al. 2013, s. 54).
Isolation begrænser menneskets mulighed for at interagere med dets sociale netværk, hvilket
har en negativ påvirkning på menneskets psyke (Gilmartin et al. 2013). Artiklen behandler
nutidig og historisk litteratur og forskning, som viser at bevarelse af varierede sensoriske
input er afgørende for at normal intelligent og adaptiv adfærd kan bestå. Isolation betragtes
heri som en tilstand, der medfører psykiske konsekvenser såsom; stress, angst og depression
(Ibid.).
Et kvantitativt litteraturstudie af Abad et al. 2010, Adverse effects of isolation in hospitalised
patients: a systematic review påviste at ptt. i isolation var i højere risiko for at udvikle
psykiske gener end ptt., der ikke var isoleret. Forekomsten er målt ud fra forskellige
standardiserede psykologiske screeningsskalaer (Abad et al. 2010). Majoriteten af studierne
viste, at isolation havde en negativ indflydelse på ptt.s psyke og adfærd, hvilket inkluderede
højere scoringer for depression og angst. Studiet belyste evidens for en øget proportionel
risiko for at udvikle angst og depression, for hver uge ptt. var i isolation (P< 0.0001) (Ibid.).
Lignende psykiske følgereaktioner genspejles i en artikel af Jones 2010, How to reduce the
negative psychological impact of MRSA isolation on patients. I dette kvalitative studie påvises
det ligeså, at isolation har indflydelse på menneskets psyke. En minoritet af ptt. i studiet fandt
fordele ved at være isoleret. Majoriteten, og den overordnede oplevelse af isolation, var
Side 6 af 58
ganske negativ. Ptt. oplevede, at den eneste mulighed for at opnå kontakt var begrænset til
hospitalets tilkaldesystem. Denne begrænsede mulighed for at fange personalets
opmærksomhed er medvirkende til at ptt.s kontakt til sundhedspersonale er halveret ift. andre
ptt. (Jones 2010).
I et andet kvalitativt studie af Barratt et al. 2007, Behind Barriers: patients’ perceptions of
source isolation for Methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA), viser de sensoriske
varierende input at have en positiv effekt for ptt. oplevelse af at være isoleret. Undersøgelsen
påpegede blandt andet, at ptt. følte sig mindre isolerede, såfremt de havde et vindue med
udsigt, eller andre former for sensoriske stimuli. På trods af at nogle ptt. i isolation får stillet
sensoriske stimuli til rådighed, er de manglende sociale stimuli stadig tyngende. Ptt. udtrykte
et stort afsavn efter menneskelig kontakt, omsorg og emotionel støtte og beskrev isolation
med ord, der kan ligestilles med fængsling. Ptt. oplevede ligeledes, at kvaliteten af sygeplejen
blev forringet markant, særligt hvad angik social kontakt og emotionel støtte (Barrat et al.
2007).
Endvidere belyser et kvalitativt studie af Skyman et al. fra 2010, Patients’ experiences of
being infected with MRSA at a hospital and subsequently source isolated, at ptt. efterlyser
information. Ptt. følte sig utilstrækkelig informeret omkring MRSA og årsagen til at de er
blevet isoleret. Det har vist sig, at information er en afgørende faktor for at ptt. kan mestre
egen situation (Skyman et al. 2010).
3.2.2 Følelsen af stigmatisering (Fælles)
I artiklerne fremgik det, at ptt. i isolation med MRSA følte sig stigmatisereret (Barrat 2007)
(Jones 2010). Ifølge Jones har de sundhedsprofessionelles fremtoning og ageren overfor ptt.
med MRSA en indflydelse på ptt.s følelse af at være stigmatiseret. Selve praktiseringen af
isolationsremedierne, fik ptt. til at føle sig stigmatiseret. Ydermere er der evidens for at spl’er
frygter at blive smittet, hvilket har indflydelse på kvaliteten af sygeplejen. Ptt. frygter at
skiltningen, der viser de er bærere af MRSA, vil afskrække sundhedspersonalet for at gå ind
på stuen. Ptt. føler sig mødt, som en smittefarlig organisme, fremfor det menneske, de er
(Jones 2010).
Side 7 af 58
Mange ptt. i isolation har oplevet, at de sundhedsprofessionelle undgår at have mere kontakt
til dem end højst nødvendigt. Bl.a. har nogle ptt. oplevet at læger foretog stuegang gennem
døren. Endvidere undlod de sundhedsprofessionelle at give hånd til ptt. med MRSA, på trods
af de var iført isolationsremedierne. De sundhedsprofessionelles fremtoning og handlinger
medførte, at nogle ptt. ikke turde give deres pårørende et kram af frygt for at de smittede dem.
Det viste sig, at ptt.s følelse af stigmatisering havde en negativ indflydelse på ptt.s psykiske
velbefindende (Barrat et al. 2007).
3.3. Sygeplejeperspektivet (Nanna)
I et kvalitativt studie af Seibert et al. 2014, Preventing transmission of MRSA: A qualitative study
of health care workers’ attitudes and suggestions, belyses sundhedspersonalets tilgang til ptt.
i isolation. Den gennemgående holdning drejer sig om sundhedspersonalets egne arbejdsgange
ift. til isolationsregimerne og remedierne, der omtales som værende tidskrævende og besværlige.
Yderligere omtales en problematik angående en eksisterende uvidenhed omkring smittespredning,
hvilket medvirker til at spl’er grundet nervøsitet distancerer sig fra ptt.. Spl’erne bekymrer sig om,
hvorvidt den nosokomielle spredning af MRSA overføres til andre ptt., og i værste tilfælde bringes
med hjem. Endvidere fortæller spl’erne, at kontakten til ptt. minimeres pga.
isolationsforholdsreglerne for MRSA, samt egen bekymring for nosokomiel spredning.
Studiet påviser at sundhedspersonalet føler et stort ansvar og motivation for ikke at sprede MRSA
(Seibert et al. 2014).
I Jones (2010) studie belyses det, at spl’ers kontakt med ptt. isoleret med MRSA er 22% mindre
end hos andre ptt.. Spl’erne udtalte i samme forbindelse en skyldfølelse overfor ptt i isolation.
Ifølge Jones hænger denne skyldfølelse sammen med en bevidsthed om, at den manglende kontakt
til ptt. i isolation ikke er forligelig med en optimal udført sygepleje. Desuden følte spl’erne sig
utilstrækkelige, i det omfang, at behovet for deres tilstedeværelse var ligeså nødvendig på gangen,
såvel som hos pt. i isolation. Der er evidens for, at for ptt., der begynder at vise tegn på psykiske
lidelser ved isolation, mindskedes relationen mellem spl’en og pt. yderligere.
Ifølge forskning er denne tendens forårsaget af spl’ers begrænsede kompetencer med henblik på, at
håndtere mere komplekse psykiske aspekter (Jones 2010).
Side 8 af 58
4. Afgrænsning (Fælles)
Vores overordnede fokus i dette bachelorprojekt er spl’ens perspektiv på den udøvende
sygepleje til ptt. i isolation. Det har vi valgt, da litteratursøgningen gav et begrænset
videnomfang, vedrørende spl’ers oplevelse af ptt. i isolation. I vores søgning forsøgte vi at
finde information til sundhedsprofessionelle omhandlende de psykiske aspekter ved isolation.
Søgningen resulterede i diverse Vejledninger, Instrukser og Poltikker (VIP), der omhandlede
isolationsforanstaltninger, som alle havde fokus på at minimere nosokomiel smittespredning
af MRSA. Det var altså ikke muligt at opspore nogen information eller VIP, der havde sit
overordnede fokus på de psykiske aspekter. Endvidere lykkedes det os kun at finde en artikel,
der belyser spl’ernes perspektiv på ptt. med MRSA.
Det undrer os, at der ikke eksisterer mere information om de psykiske aspekter, da det viser
sig, at ptt. i isolation har øget risiko for at udvikle psykiske lidelser. Det tyder på, at der er et
videnhul i de retningslinjer og andre kommunikationsmidler, der henvender sig til
sundhedspersonalet om praktisering af isolation.
Bachelorprojektet vil ikke have fokus på forebyggelse af nosokomiel smittespredning af
MRSA. Vi vil herimod afgrænse os til de psykiske aspekter ved isolation, der stiller andre
krav til praktiseringen af sygeplejen, end den sygepleje vi selv har oplevet og som figurerer i
litteraturen. Det fremgår af litteraturen at ptt. efterspørger en dybere kontakt med spl’er.
Spl’erne har fokus på at undgå smittespredning, samt mindske besværligheden af egne
arbejdsgange. Spl’erne oplever det tidskrævende at skulle varetage sygeplejen til ptt. i
isolation, hvorved kvaliteten af sygeplejen forringes.
Vi finder det derfor væsentligt at undersøge, hvad der ligger til grund for at sygeplejen til den
pågældende patientgruppe forringes. Dette bachelorprojekt har til formål at undersøge
årsagerne til, at spl’erne ikke formår at imødekomme ptt.s psykiske og eksistentielle behov.
Side 9 af 58
5. Problemformulering
Hvordan kan det være at sygeplejersken ikke varetager de psykiske og eksistentielle behov for
patienten i isolation?
6. Litteratursøgningsproces (Fælles)
Litteratursøgningen for dette bachelorprojekt har været med til at afklare, afgrænse samt
specificere det problemfelt, vi ønske at belyse. Selve litteratursøgningsprocessen har vi
foretaget gennem en systematisk søgning samt en kædesøgning. Kædesøgningen har hjulpet
os til at finde nye søgeord, som kunne indbringe flere artikler relevante for problemstillingen.
Vores litteratursøgning har primært fundet sted på databaserne Cinahl og Pubmed. Vi har
brugt disse databaser, da de indeholder videnskabelige artikler, som beskæftiger sig med den
nyeste viden og forskning indenfor sygepleje og medicin (Hørman 2011). Vi har valgt at den
indgående litteratur skal være udgivet i tidsperioden 2005-2014 for at sikre, at den viden vi
anvender, kan afspejle sig i de nutidige rammer for praktisering af isolation.
Forud for vores litteratursøgning gennemgik vi en begrebsafklaring over de emneord vi mente
ville inddrage relevant viden: MRSA, Isolation, Nursing, Nursing care, Emotional care,
Existential care samt Psychological - og Social support. Under litteratursøgningen, har vi
løbende udarbejdet en søgeprotokol, hvori vores inklusion- og eksklusionskriterier samt
søgeordskombinationer fremgår (bilag 1).
Vi har søgt litteratur, som både var kvalitativt og kvantitativt baseret, for at vi kunne få et så
nuanceret billede af vores problematik som muligt. De fleste relevante artikler udgjorde
kvalitative studier. For at afgrænse vores søgning er den valgte litteratur fra skandinaviske
eller engelsktalende lande. Herved mener vi der er størst sandsynlighed for, at empirien er
tilegnet et sundhedsvæsen, der kan tilbyde et kvalitetsniveau på højde med det danske.
Side 10 af 58
7. Metodeafsnit (Fælles)
7.1. Videnskabsteoretisk position
På baggrund af vores problemstilling, har dette bachelorprojekt en humanvidenskabelig
tilgang. Da vi ønsker at få indblik i spl’ernes subjektive oplevelser i forbindelse med isolation,
er det humanistiske menneskesyn oplagt. Opgaven vil derfor tage udgangspunkt i den
hermeneutiske og fænomenologiske filosofi. Vi ønsker at tilegne os en dybere forståelse for
de subjektive udsagn og fænomener informanterne oplever, og hermeneutikken vil derfor
være den primære videnskabsteoretiske metode (Birkler 2013).
Grundtanken indenfor hermeneutikken er at forstå de enkelte dele ud fra helheden og igen
forstå helheden ud fra de enkelte dele. Dette kaldes for den hermeneutiske spiral (Dahlager &
Fredslund 2012). Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002) har alle
mennesker en forforståelse. Forforståelsen udgør de hidtidige oplevelser og erfaringer
mennesket har erhvervet sig gennem livet, hvilke udgør menneskets horisont. Ud fra
menneskets horisont dannes dets forforståelse. Mennesket vil dermed aldrig være
forudsætningsløst, da dets forforståelse altid vil indgå i dets måde at fortolke sin omverden på
(Ibid.).
Gadamer mener, at mennesket har en horisont som alting forstås ud fra. Menneskets horisont
er ikke en fast størrelse, men undergår en konstant forandring gennem livet (Dahlager &
Fredslund 2012). For at udvide vores horisont, fordres at vi sætter vores forforståelse på spil
ved aktivt at udspille den i dialog med et andet menneske. I mødet med et andet menneskes
horisont skabes en tredje fælles horisont; horisontsammensmelting. Det er gennem
horisontsammensmeltning, at nye perspektiver opstår, hvilket medfører en udvidelse af de
indbyrdes horisonter (Ibid.).
Idenfor fænomenologien betragtes den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938) som
grundlægger (Den Store Danske 2014). Ifølge Husserl beskæftiger fænomenologien sig med
individets livsverden og dets egen opfattelse heraf. For at kunne belyse hvilke fænomener, der
gør sig gældende for individet, må forskeren sætte sin egen forforståelse i epoché. Ved at
Side 11 af 58
sætte forforståelsen i epoché ses bort fra forskerens forudindtagede holdninger og meninger.
På denne måde betragtes informantens egne udsagn som sande og gyldige fænomener i sig
selv (Birkler 2013).
7.2. Projektets struktur og metode
Til anvendelse af metode tager vi udgangspunkt i det semistrukturerede livsverdensinterview
af Kvale & Brinkmann (2009). Herigennem vil vi kombinere nogle hovedkomponenter
indenfor fænomenologisk og hermeneutisk filosofi.
Vi forholder os fænomenologisk ved at have en umiddelbar åben tilgang til informanternes
oplevelser. Foruden at sætte vores egen forforståelse i époche, vil vi gøre brug af vores
forforståelse gennem den hermeneutiske tilgang. Det gør vi ved at indgå i dialog med
informanterne for at verificere vores opfattelse af informanternes udtalelser undervejs. Vores
hensigt med denne tilgang er at tilegne os en dybere forståelse for informanternes livsverden
(Birkler 2006).
Det semistrukturerede livsverdensinterview består af syv faser. Disse har fungeret som en
guide, hvilket har hjulpet os til at bevare et overblik fra tematisering af projektet til selve
afviklingen. På den måde har det været lettere for os at holde fokus på vores overordnede
formål.
Den åbne struktur har gjort det muligt at konstruere undersøgelsen, ud fra egen idé om
hvordan vi får indhentet empiri, der kan besvare vores problemformulering (Kvale &
Brinkmann 2009).
I 1. fase gjorde vi os refleksioner angående projektets egentlige formål. For at validere vores
egne oplevelser søgte vi ny litteratur om emnet isolation. Herigennem blev vores tanker og
ideer angående projektets tema og formål endevendt, hvoraf nogle blev inkluderet og andre
ekskluderet. Efter at have tilegnet os mere viden om emnet, blev projektets hovedtema
formuleret til at omhandle; Sygepleje til ptt. i isolation med MRSA. Desuden formulerede vi
projektets overordnede formål med undersøgelsen, som er at skabe mere viden om spl’ers
Side 12 af 58
oplevelse af ptt. i isolation. Vores hensigt er at belyse nogle fænomener, der kan give en
indsigt i, hvordan sygeplejen til ptt. i isolation med MRSA kan forbedres.
Udover den udformede problemstilling, hvori vores forståelseshorisont implicit er blevet
formuleret gennem egne erfaringer, har vi tilmed eksplicit konkretiseret vores egentlige
forforståelse (bilag 2) (Birkler 2003) Det har vi gjort for at skærpe vores bevidsthed om den
opfattelse og holdning, vi bærer med os i interviewene (Ibid.).
Efter en afklaring om hvad vi specifikt ønskede at undersøge, påbegyndte vi planlægningen af
selve interviewets design (fase 2). På baggrund af undersøgelsens overordnede formål har vi
valgt at indsamle empiri fra to spl’er. Med henblik på at indsamle empiri der er så adækvat og
nuanceret som muligt, har vi gjort os grundige overvejelser angående udvalg af inklusions og
eksklusionskriterier (Kvale & Brinkmann 2009). Selve udvælgelsesstrategien kan måle sig
med ”sneboldmetoden” (Nielsen og Schmidt 2007), hvor vi på forhånd ytrede en forespørgsel
om, at informanterne skulle have forskellig anciennitet. Vi har desuden foretrukket spl’er med
minimum to års erfaring indenfor praktisering af sygepleje til ptt. i isolation.
Da vi ønsker at belyse fænomener der omhandler sygepleje til ptt. i isolation med MRSA,
finder vi det nødvendigt at ekskludere spl’er, der ikke har nogen erfaring med denne
patientgruppe. For at skabe så repræsentative data som muligt, skal de inkluderede spl’er
ligeledes kunne bidrage med oplevelser med en vis grad af diversitet, hvorfor vi har valgt at
spl’erne minimum skal have passet ti forskellige ptt. i isolation. Det vil efter vores mening
kunne bidrage til at empirien kan give en mere intersubjektiv fremstilling. Vi er dog bevidste
om, at vores undersøgelse ikke kan give et universel gyldigt svar på hvordan den gængse
sygeplejepraksis er (Kvale og Brinkmann 2009).
Angående udarbejdelse af selve interviewene (fase 3) har vi taget udgangspunkt i vores
implicitte forforståelse. Herfra udtrak vi fire centrale emner, der havde til hensigt at
konkretisere formuleringen af fire overordnede forskningsspørgsmål. Ud fra
forskningsspørgsmålene udformede vi en interviewguide med ti guidende interviewspørgsmål
(bilag 2) (Kvale & Brinkmann 2009). Da vi lavede en åben guide gav det os mulighed for at
forfølge nye og indbringende vinkler undervejs. Herved havde informantens livsverden
Side 13 af 58
mulighed for at udfolde sig. Den åbne interviewguide muliggjorde dette samtidig med at den
hjalp os til at bevare overblikket over de emner, vi ønskede at få afdækket.
Vi valgte at gøre brug af en tragtformet interviewopbygning, hvor den indledende information
udelukkende bestod af projektets overordnede emne samt etiske og juridiske retningslinjer.
Informanterne blev ikke informeret om projektets problemstilling, da vi ikke ville have at
vores forforståelse skulle påvirke og farve deres svar. Såfremt informanterne ønskede mere
information, havde vi besluttet os for at præsentere dem for opgavens tema og formål. Disse
er derfor indskrevet i interviewguiden sammen med de etiske og juridiske retningslinjer
(bilag 3).
7.3. Etiske og juridiske retningslinjer
Undervejs i projektet har vi gjort os nogle etiske og juridiske overvejelser, for at værne om
afdelingens og informanternes integritet og autonomi. Forud for undersøgelsen kontaktede vi
afdelingssygeplejersken, som gav os tilladelse til at til at interviewe to spl’er. Under de to
interviews var vi bevidste om at vi blev tillagt en magtposition, idet vi definerede selve
interviewets rammer og retning. For ikke at krænke spl’ernes integritet og forvolde dem
skade, har vi været opmærksomme på ikke at fremstå kritiske eller usympatiske overfor
spl’ernes udtalelser (Etiske retningslinjer for sygeplejersker i Norden 2003).
Vi er bevidste om, at vores problemformulering har en kritisk tilgang til den udøvende
sygepleje. Derfor har vi valgt at have en åben og bevidst naiv tilgang, hvor informanternes
udtalelser vil blive betragtet som sande fænomener i sig selv (Kvale & Brinkmann 2009). Da
vi udarbejdede vores interviewguide, valgte vi derfor at spørgsmålene skulle formidles så
åbne og ukritiske som muligt.
Endvidere var det vigtigt for os, at informanterne ikke skulle gøres til middel for vores
forskningsprojekt, hvilket den humanistiske tilgang skal bidrage med, da informanterne
herigennem vil blive betragtet som subjekter fremfor objekter. For at værne om spl’ernes
autonomi blev begge spl’er indledningsvist informeret om deres rettigheder i forbindelse med
det mundtlige samtykke. Det mundtlige samtykke indebærer, at informantens deltagelse er
Side 14 af 58
frivillig, hvormed samtykket til enhver tid kan tilbagekaldes. Informanterne blev endvidere
informeret om, at behandlingen af de indsamlede data ville blive varetaget fortroligt med fuld
anonymitet og omhyggelighed iht. de etiske retningslinjer for Sygeplejersker i Norden (Etiske
retningslinjer for Sygeplejersker i Norden 2003).
7.4. Analysestrategi og metode
Vedrørende fase 4 og 5, omhandlende transskribering og analysering af data, har vi
kombineret forskellige analysemetoder og teknikker til at analyse vores data, hvilket kaldes
ad hoc. (Kvale & Brinkmann 2009).
Primært har vi taget udgangspunkt i Dahlager og Fredslunds analysemetode, der med dets fire
stringente trin har den fortjeneste, at de udvalgte fænomener ikke forvandles til en farvet
kontekst konstrueret af egen forforståelse. Denne benytter sig indledningsvis af den
fænomenologiske tilgang, for derefter at udmunde i en dybere hermeneutisk analyse
(Dahlager & Fredslund 2012).
Metoden formår at værne om fænomenernes oprindelighed, da de to første trin tager afsæt i en
fænomenologisk tilgang (Dahlager & Fredslund 2012). I første trin har vi dannet os et
overordnet helhedsindtryk af interviewene ved gennemlytning af lydfiler, samt
gennemlæsning af eget transskriberet materiale. Dette trin kan afspejles i Kvale & Brinkmans
fjerde fase, hvor vi transskriberede vores interviewmateriale fra lyd til tekst. Da vi ønskede at
transskriptionen skulle være så troværdig, som muligt har vi valgt at afskrive interviewene
ord-for-ord (Kvale og Brinkmann 2009).
I andet trin begynder dekontekstualisering af interviewene. For at overskueliggøre andet trin,
har vi her valgt at supplere Dahlager og Fredslunds analysemetode med Kvales
Meningskondensering. Dette har vi valgt, da vi syntes meningskondenseringen gør det mere
overskueligt at identificere de meningsbærende enheder, som skal danne grundlag for
skabelsen af meningskategoriseringen af dataene. På den måde bestemmes de overordnede
kategorier ud fra informanternes egen begrebsverden (Dahlager og Fredslund 2012). Disse
kategorier bliver videre operationaliseret i trin tre. Vores forforståelse har været bestemmende
Side 15 af 58
for hvilke kategorier, der var relevante ift. projektets formål, hvoraf resten blev kasseret
(Ibid.). (bilag 4).
Efter dekontekstualisering har vi i fjerde og sidste trin rekontekstualiseret meningsudsagnene
ud fra en hermeneutisk fortolkning. Kategorierne vil blive knyttet sammen på en ny måde,
hvor sammenhængene mellem kategoriernes enkelte dele og ekstern litteratur tilsammen vil
danne en ny helhed. Vi har inddelt de udvalgte kategorier i temaer på baggrund af den
litteratur, vi besluttede at analysere kategorierne med. På den måde er kategorierne blevet
rekonstrueret til en ny sammenhængende fortælling, der kan indbringe nye vinkler og besvare
vores problemformulering. Figur 1 illustrerer den fremgangsmåde vi har anvendt.
Side 16 af 58
7.5. Inddragelse af teori til analyse
De fire overordnede temaer udgjorde: 1. Monofaglig samarbejdskultur, 2. Mødet mellem
sygeplejersken og patienten med MRSA, 3. Sygeplejerskens faglige skøn af patienten og 4.
Isolation og stigma. Temaerne har været afgørende for de teoretikere vi har valgt at anvende.
Til tema et har vi anvendt de norske teoretikere Per Lauvås og Kirsti Lauvås’ teorier om
samarbejde og magtcentre. Per Lauvås er professor ved Østfold University College og
beskæftiger sig med kvalitetsudvikling på det pædagogiske område, og Kirsti Lauvås er
uddannet cand.paed.spec, og ansat på Universitet i Oslo ved Institut for specialpædagogik.
For at belyse tema to har vi valgt at anvende den amerikanske sygeplejeteoretiker Joyce
Travelbees teori om relationelle aspekter. Travelbee er uddannet sygeplejerske og har en
master i sygepleje fra Yale Universitet i 1959. Hendes teori om menneske-til-menneskeforholdet vil fortrinsvist blive anvendt.
Endvidere har vi anvendt Kari Martinsen (1943) til at belyse tema tre. Martinsen er norsk
omsorgsteoretiker og inspireret af K.E. Løgstrups værker, der betragtes eksistentialistisk og
fænomenologisk (Martinsen 2006). Martinsen beskæftiger sig med det faglige skøn og dets
essentielle funktion for opnåelse af en ideel og holistisk sygeplejepraksis.
Til tema fire har vi anvendt den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffmans (19221982) teorier om stigmatisering, hvor det overordnede fokus beskæftiger sig med det
udøvende stigma, der kan medføre et følt stigma.
8. Analyse afsnit
8.1. Præsentation af informanter (Fælles)
Vores informanter består af to spl’er med forskellig anciennitet fra samme afdeling. Begge
spl’er har minimum to års erhvervserfaring med ptt. i isolation, hvorfra de har kendskab til
ptt. isoleret med MRSA. Spl’en med højest anciennitet (fjorten år) vil fremover benævnes
som Spl. 1. Spl’en med lavest anciennitet (to mdr.), dog med fem års praksiserfaring som
autoriseret sygeplejerske, vil blive benævnt som Spl. 2.
Side 17 af 58
8.2. Tema 1: Monofaglig samarbejdskultur (Nanna)
Kultur findes indenfor alle organisationer. I dette tilfælde ses den pågældende afdeling som en
del af organisationen sundhedsvæsenet. Teoretikerne Lauvås og Lauvås beskæftiger sig
generelt med tværfagligt samarbejde. Heraf har vi udelukkende valgt at bruge deres teorier
om samarbejde, magtcentre samt deres teori om den tavse- og sociokulturelle kundskab, da
disse er med til at forme den sociale afdelingskultur. Den tavse kundskab er en kundskab, der
hverken bliver begrebsfæstet eller sprogliggjort. Derimod ses den som en ubevidst handling,
der er blevet vanliggjort. Den sociokulturelle kundskab er en ubevidst antagelse om en
specifik handling eller tænkemåde i forhold til et andet individ. Antagelsen er farvet af den
pågældende kultur på afdelingen, hvilket gør at individet ubevidst vil handle ud fra denne
antagelse (Lauvås & Lauvås 2010). Dette har vi brugt for at belyse, hvad afdelingskulturen er
præget af, og hvordan den opstår. Yderligere vil der i en organisation være nogle, som har
mere indflydelse på afdelingens kultur end andre, da der altid hersker et socialt system. I det
sociale system ses ofte uformelle magtcentre, som fx kan illustreres ud fra hvem der har højst
anciennitet (Ibid.).
”Der er meget arbejde i at servicere ptt. i isolation, fordi de ikke selv kan gå ud og
hente tingene samtidig med, at man skal have kittel og handsker på. Nogen synes det
er svært at arbejde under de forhold, fordi man får det så varmt, at man næsten ikke
kan holde det ud…”(Spl. 1).
Citatet vidner om, at det er besværligt og kræver en større arbejdsindsats pga.
isolationsudstyret, som samtidig opfattes som ulideligt at arbejde i. Spl.1 mener, at spl’ernes
arbejdsgange påvirkes negativt pga. isolationsregimerne. Ifølge Lauvås & Lauvås bliver
arbejdsmiljøet skabt i mellem de sundhedsprofessionelle (Lauvås & Lauvås 2010). Det
monofaglige samarbejdsmiljø er farvet af en selvkonstrueret kultur, hvor isolation ses som
værende besværligt og tidskrævende.
Spl.1 fortæller, at afdelingen har ændret arbejdsstruktur fra at hver enkelt spl. havde ansvaret
for otte ptt. til parløb, hvor to spl’er nu deles om otte ptt..
”Efter vi har kørt parløb, hvor vi har haft en mindre patientgruppe, så har du tid til at komme
rundt om ptt. Altså, man kan bedre få et helhedsbillede af pt..” (Spl.1).
Side 18 af 58
“Men vi har jo stadig travlt. Om de får flere tilsyn end de gjorde før, det tør jeg ikke sige…”
(Spl.1).
Af citaterne fremgår det, at omstruktureringen ikke har ændret på hvorvidt ptt. i isolation får
flere tilsyn. Dette kan skyldes en stærkt herskende afdelingskultur, som er en barriere for at en
forandring kan finde sted (Kotter 1997). Kulturen vil her kunne ses som en tavs kundskab, der
videreføres til nye ansatte gennem en socialiseringsproces (Lauvås & Lauvås 2010).
” Os garvede har oplevet ptt, der virkelig er blevet psykisk påvirket. Det
kommunikerer vi videre til de nye, når de henvender sig; at det er vigtigt de får
strukket benene og trukket vejret udenfor.” (Spl.1).
I citatet kommer det til udtryk, at der hersker et hierarki, hvor personen med højeste
anciennitet viderefører afdelingens kultur til nye ansatte. Her kan man se at de uformelle
magtcentre kommer til udtryk, da Spl.1 på baggrund af sin erfaring mener at have et begreb
om hvilke tiltag, der skal imødekomme ptt.s psykiske behov (Ibid.).
”De ptt., der har pårørende tror jeg ikke man er ligeså meget omkring, fordi de pårørende
hjælper ptt.. Så lader man de pårørende hjælpe til, også pga. de manglende ressourcer…”
(Spl.1). Denne udtalelse indikerer, at spl’erne på afdelingen bruger pårørende som ressource
til at aflaste spl’ens egen arbejdsbyrde. Det fremgår yderligere at Spl.1 mener, der ikke er
tilstrækkeligt med ressourcer til at varetage ptt. sociale behov. Når spl’en bruger de pårørende
som en ressource til aflastning kan det fæstes i den sociokulturelle kundskab. Her handler
spl’en ud fra en ubevidst antagelse om, at det er i orden at bruge pårørende som en aflastning
for egen arbejdsgang (Lauvås & Lauvås 2010).
Ifølge spl’erne foreligger der ingen retningslinjer om de psykiske aspekter ved isolation.
”Jeg tror det ville være godt med en retningslinje om de psykiske aspekter.” (Spl.2). Spl.2
tilføjer yderligere, at hun gør brug af de teoretikere, hun har stiftet bekendtskab med gennem
sin uddannelse, da der ikke eksisterer nogen egentlige retningslinjer.
Side 19 af 58
“Det vil være fint, hvis der fandtes en folder til ptt. Vi har noget information, der
bliver udleveret til ptt. omkring hvordan de skal forholde sig ift. smittefare. Men jeg er
ikke sikker på, at der også er information omkring de psykiske aspekter… det kunne
man godt have med, at ptt. selv skal være opmærksomme på det, og sørge for at de får
en hverdag derinde... (Spl.1).
Da der spørges direkte ind til hvorvidt Spl.1. mener der mangler retningslinjer eller andet
skriftlig materiale, der fokuserer på de psykiske aspeker ved isolation, svarer Spl.1 at hun ikke
finder det nødvendigt, da hun gennem sine erfaringer har tillært sig konkrete sygeplejefaglige
interventioner. De interventioner hun har gjort sig, kan ses som en tavs kundskab. Af citatet
fremgår det ligeledes at spl’en mener, at det er pt.s eget ansvar, at være opmærksom på de
psykiske aspekter. Når dette er Spl.1s holdning til, hvordan man kan håndtere de psykiske
aspekter, vil hendes holdning pga. de uformelle magtcentre vægte højere end Spl.2s mening
om at en retningslinje bør indføres (Lauvås & Lauvås 2010).
8.3. Tema 2: Mødet mellem sygeplejersken og patienten (Nanna)
Til at belyse emnet om relation har vi valgt at gøre bruge af den amerikanske
sygeplejeteoretiker Joyce Travelbee (1926-1973). Hun beskriver menneske-til-menneskeforholdet som den ideelle relation mellem spl. og pt., hvor spl’en møder pt. som det unikke
menneske pt. er.
Som modpol hertil beskrives sygeplejerske-patient-forholdet, hvor spl’en betragter pt. som et
objekt. For at opnå et menneske-til-menneske-forhold må fire faser opnås. De fire faser består
af; Det første møde, Fremvæksten af identiteter, Empati samt Sympati (Travelbee 2010).
Spl’ernes udtalelser vil følgende blive betragtet ud fra de fire faser.
” … Isolationen gør bare at ptt. ikke får så ofte tilsyn. Det er ikke så ofte at folk kommer ind
til ptt., så de føler sig mere isoleret, fordi det er færre gange, de ser nogle mennesker.”
(Spl.1).
I det første møde vil spl’en og pt. se hinanden ud fra hinandens stereotyper. Her observerer
spl’en pt. gennem verbal og non-verbal kommunikation. Ud fra mødet må hun drage
Side 20 af 58
antagelser om, hvilke behov pt. har. Da spl’en og pt. har færre møder, stiller det højere krav til
spl’ens antagelser af den enkelte pt. (Travelbee 2010).
For at nå til fasen om fremvækst af identiteter, må spl’en være i stand til at nedbryde
stereotyperne efter første møde. Først her vil det unikke i den enkelte pt. fremstå. Dette sker
på baggrund af spl’ens evne til at fatte empati. Empati er en erfaring, som finder sted mellem
spl’en og den enkelte pt.. For at udvise empati skal spl’en sætte sig ind i pt.s øjeblikkelige
psykiske tilstand og tage del i den (Travelbee 2010). ”Empati er alment til alle ptt. Man skal
bruge mere tid på sin empati hos isolations pt.” (Spl.2). Citatet vidner om at Spl.2 mener at
de færre tilsyn bevirker, at det tager længere tid at fatte empati for pt.. Det understreger
hvorledes færre møder gør det vanskeligere for spl’erne at danne erfaring med pt..
”…der er en forskel i etableringen af relationen når pt. er isoleret... Man er
mere rundt om ptt. der ikke er isoleret… Det giver en dybere relation end til den
pt. der er inde bag den lukkede dør” (Spl.1).
Citatet illustrere hvordan Spl.1 mener det er sværere at danne sig en dyb relation til ptt. i
isolation. Hun beskriver det som værende isolationsforanstaltningerne, der problematiserer
relationsdannelsen. Det vidner om, at der ikke eksisterer et menneske-til-menneske-forhold.
Menneske-til-menneske-forholdet kan først blive dannet efter spl’en har gjort sig erfaring
med den unikke pt.. Såfremt spl’en ikke gør det gennem fasen empati, vil hun ikke være i
stand til at opnå sympati for pt.. I fasen Sympati har spl’en et grundlæggende ønske om at
imødekomme pt.s behov. Et fravær af sympati i sygeplejen kan påvirke pt. negativt og have
indflydelse på pt.s mestring af egen lidelse (Travelbee 2010).
8.4. Tema 3: Sygeplejerskens faglige skøn af patienten (Julie)
Til at belyse spl’ers skøn af pt. i isolation har vi valgt at anvende Kari Martinsens teori om det
faglige skøn. Supplerende, vil vi inddrage elementer fra Aron Antonovskys teori om oplevelse
af sammenhæng (OAS). Her vil komponenter; begribelse, håndterbarhed og meningsfuldhed
blive relateret til spl’ernes oplevelse af pt. (Antonovsky 2009).
Side 21 af 58
For fagligt at skønne den unikke pt.s appel om hjælp, må spl’en møde pt. gennem en bærende
sanselig forståelse, hvor spl. skønner pt. med det sansende øje. Det sansende øje forholder sig
åbent og værdirationelt til pt.s situation. Herved kan spl’en danne sig et helhedsbillede af pt.,
hvor pt.s unikke udtryk vil blive agtet. En sansende forståelse er en forudsætning for at spl’en
formår at handle moralsk, hvor hun imødekommer pt.s unikke og eksistentielle behov.
(Martinsen 2005).
For fagligt at vurdere, hvordan spl’en skal håndtere en konkret patientsituation, må spl’en
ligeså benytte sig af det registrerende øje. Herigennem vil spl’en tilegne sig en begrebslig
forståelse for den enkelte pt. ved inddragelse af sin generelle viden om ptt.. Den enkelte pt.s
udtryk klassificeres og konstateres ud fra fastlagte begrebssystemer.
En kombination af disse kundskabsformer er essentiel for at udøve en ideel sygepleje præget
af en personorienteret professionalisme (Martinsen 2005).
I interviewene tilkendegav begge sygeplejersker at begribe de psykiske konsekvenser
isolation kan medføre.
”Jeg synes vi er opmærksom på de psykiske konsekvenser, ja. Men vi har meget
nyt personale. Jeg tror, det kan være svært for dem at overskue. Det var det
også for vi garvede tidligere og derfor er vi blevet bevidste om, at pt. kan
reagere voldsomt på isolation...” (Spl.1).
”Opfattelsen af at være isoleret, påvirker pt. meget. Nogle ptt. klarer det med et
positivt sind og andre bliver indadvendte og negative. Opfattelsen af, at døren
bliver lukket, kan medvirke at ptt. kan føler sig ensomme og indespærret. Når pt.
lukker sig inde i sig selv, kan det gøre sygeplejen sværere” (Spl.2).
Det første citat vidner om at Spl.1 benytter sig af det registrerende øje, hvilket hun mener, er
vigtigt for at begribe de psykiske aspekter (Martinsen 2005). Såfremt Spl.1 møder pt. alene
gennem en begrebslig forståelse, vil hun ikke være i stand til at skønne, hvad pt. har brug for,
da pt.s unikke udtryk vil blive overskygget af spl’ens forudindtaget mening (Ibid.). Spl.2
fortæller, der er forskel på, hvordan ptt. reagerer, hvilket vidner om at hvert menneskes udtryk
for lidelse er unikt betinget. Det er derfor vigtigt, at spl’erne skønner pt.s behov gennem det
sansende øje, da det er herigennem hun vil være i stand til at se pt.s unikke appel om hjælp.
Møder spl’erne i stedet pt. gennem det registrerende øje, vil spl’erne ikke være i stand til at
danne en dybere forståelse for den enkeltes behov (Martinsen 2006).
Side 22 af 58
”Mine oplevelser ift. psykiske aspekter er, at ptt. bliver så depressive af at ligge
derinde. De gider ingenting, vil ikke ud af sengen og spiser ingenting. De bliver
sure og gnavne. Så man kan mærke de bliver påvirket af det. Det afhænger af,
hvor lang tid de er isoleret. Nogle ptt. synes også det er dejligt” (Spl.1).
”Jeg har oplevet ptt. blive psykisk påvirket af isolation. Nogle bliver
indadvendte andre aggressive. Begge dele kan være tegn på depression. Man
skal kunne rumme begge patienttyper, som spl. Når depression opspores, skal
lægen ind over ift. om der er en aktuel depression” (Spl.2).
I citaterne er det tydeligt, at spl’erne er bevidste om den psykiske lidelse og modløshed pt.
kan opleve. Pt.s lidelse bør betragtes, som en appel om hjælp. Her fordres spl’en til at træde i
den svages sted, for at hjælpe pt. til at genfinde sit livsmod. For fagligt at skønne hvad den
konkrete pt. har brug for, må spl’en først danne sig et helhedsbillede. (Martinsen 2005).
”Det er vigtigt at kende til pt.s personlighed, før man kan vurdere om, de er ved at få en
depression” (Spl. 2). Ud fra citatet fremgår det, at Spl.2 er bevidst om, det er vigtigt at danne
sig et billede af den unikke pt. for at skønne, hvad der gør sig gældende i situationen
(Martinsen 2006).
” … Opfattelsen af, at døren bliver lukket, kan medvirke at ptt. kan føler sig
ensomme og indespærret. Når pt. lukker sig inde i sig selv, kan det gøre
sygeplejen sværere” (Spl.2).
Nogle ptt. vil i fortvivlelse over sin sygdomssituation reagere ved at lukke af, fra sin
omverden, hvilket vil gøre det sværere for spl’en at skønne, hvordan hun bør hjælpe pt.
(Martinsen 2005). Her bør spl’en forsøge at møde pt. gennem en positiv tone, der signalerer,
at hun vil pt. det bedste. Citatet kan vidne om, at Spl.2 har sværere ved at begribe pt.s appel,
når pt. reagerer indadvendt (Ibid.).
”Det er lægen, som skal diagnosticere ptt. med en depression, så de kan få medicin for det”
(Spl.2). Det er vigtigt at spl’en formår at rumme pt. i sin lidelse for at hjælpe pt. til at
genvinde sin selvagtelse (Martinsen 2006). Det at Spl.2 kontakter lægen, i stedet for at rumme
og tage hånd om pt., kan indikere at spl’en ikke begriber, hvordan hun ellers skal håndtere pt.s
psykiske lidelser.
”Vi har haft en pt., som var isoleret i to mdr. Hun var umiddelbart ikke så ked af at
være isoleret. Vi syntes bare hun skulle mere i gang. Hun havde også svært ved at gå,
Side 23 af 58
forårsaget sygdom. Men vi ved hvilke sengelejekomplikationer, der findes” (Spl.1).
”…hun var svær at få ud af sengen. På et tidspunkt lykkedes det, så snakkede vi om,
det var en idé at få noget frisk luft. Så fandt hun ud af, hvor svært gående hun var
blevet. Og hun virkede lidt, som om hun var sunket lidt ind i sig selv, af bare at ligge i
den seng. Hvis vi ikke gjorde noget, så ville hun nok have reageret voldsomt, hvor det
vil blive til en psykose. Vi har haft nogle, der blev aggressive”. (Spl.1).
Ud fra citaterne fremgår det, at Spl.1. alene har fokus på at aktivere ptt. for at forebygge
fysiologiske komplikationer. Hun er opmærksom på at ptt. kan reagere voldsomt psykisk.
Alligevel håndterer hun kun de fysiologiske aspekter gennem en begrebslig forståelse af pt.,
hvor meningsfulheden bag spl’ens håndtering er at forebygge fysiologiske konsekvenser.
Spl.1 vil dermed ikke være i stand til fagligt at skønne pt.s unikke behov og appel om hjælp
(Martinsen 2005). ”Jeg synes vi er imødekommende overfor de psykiske aspekter i forbindelse
med isolation. Når der er tid til det. Ellers kan man skøjte lidt hen over det, når der er travlt.
…” (Spl.2). Citatet vidner om, at spl’erne ikke formår at varetage de psykiske aspekter hos
ptt., såfremt spl’erne vurderer, at der ikke er tid til det.
Ud fra citaterne fremgår det at spl’erne har begreb om, at ptt. kan blive negativt påvirket af
isolation. Den enkelte pt.s appel kalder på de livsbetingede og naturskabte livsytringer,
hvormed pt. bør berøre spl’en til at udvise sin medmenneskelighed, empati, tilstedeværelse og
handlekraft (Martinsen 2006).
8.5. Tema 4: Isolation & stigma (Julie)
Til dette analyseafsnit vil vi anvende Erving Goffmans teorier om stigmatisering.
Goffmans hovedanliggende i Stigma er den sociale interaktion, som finder sted mellem den
stigmatiserede og de såkaldt ‘normale’. Stigmatisering opstår gennem sociale processer, hvor
de ‘normale’, vil se et andet menneskes afvigelse fra ‘normalen’, som et stigma. Processen vil
medføre at menneskets normale identitet ødelægges, som følge af de ’normales’ reaktion,
kategorisering og bedømmelse (Goffman 2009).
De normales handlinger og holdning overfor den stigmatiserede kan hermed påvirke den
stigmatiseredes oplevelse af sig selv og medføre en følelse af at være stigmatiseret og
miskrediteret. De normales reaktioner og ageren kaldes for udøvende stigma. De udøvende
stigma, kan medføre, at den stigmatiserede selv føler sig stigmatiseret. Dette kaldes for det
Side 24 af 58
følte stigma (Ibid.). Spl’erne vil i denne opgave, anses som værende de ’normale’, hvorimod
pt. vil blive betragtes, som den stigmatiserede.
Mennesket med MRSA er bærer af et usynligt stigma, hvilket Goffman kalder for det
passerende stigma. Så snart mennesket bliver indlagt, som pt. bliver menneskets stigma
synligt (Ibid.).
”Alle steder går folk rundt med MRSA i udbrud. Når de kommer ind på hospitalet, vil vi
isolere dem, af hensyn til de andre ptt..” (Spl.2).
Så snart mennesket indlægges vil dets sociale identitet blive ændret i takt med
isolationstiltaget. Mennesket klassificeres, som værende en pt. smittet med MRSA. Pt.s
stigma er blevet synligt og dets udfoldelsesmuligheder, som menneske er blevet begrænset af
isolationens virke (Goffman 2009).
”Nogen bliver forskrækket over at skulle isoleres og bange for, hvad de kan smitte andre
med” (Spl.1).
”Ptt. kan føle, at de ikke må røre ved noget og det må de jo heller ikke. Man kan mærke deres
adfærd bliver påvirket af det” (Spl.2).
Både Spl.1 og Spl.2 har oplevet at ptt. ikke turde røre ved nogen eller noget i frygt for at
smitte andre. Spl.2 bekræfter tilmed at det må de jo heller ikke. Det kan siges at være en
holdning hun har, med hvilken hun kan påvirke pt. til selv at føle de ikke må røre ved noget,
såfremt hun formidler sin holdning til pt.. I så fald kan det anses, som et udøvende stigma
(Goffman 2009). Spl.2 fortæller tilmed at ptt.s adfærd bliver påvirket af, at de ikke må røre
ved noget. Dette kan betragtes som et følt stigma. Spl.1 fortæller at ptt. er bange for at smitte
andre, hvilket vidner om, at ptt.s sociale identitet ligeledes påvirkes af praktisering af
isolation.
”Fx hvis man har et handicap, kan man godt glemme det til tider. Når man bliver gjort
opmærksom på det, så kan det godt påvirke en” (Spl.2). Det kan vidne om at ptt. ikke
nødvendigvis føler sig stigmatiseret, før de bliver gjort opmærksomme på deres stigma i
mødet med omverdenen, som her er afgrænset hospitalet (Goffman 2009).
”Jeg tror at isolationsremedierne påvirker ptt. selvom de godt kender årsagen
til, hvorfor vi har dem på…” (Spl.2).
Side 25 af 58
”Ptt. kan føle, der er noget galt med dem, når man har isolationstøjet på. Derfor
er det vigtigt at informere pt. om, at det ikke har noget med dem at gøre som
personer, at vi har isolationstøjet på” (Spl 2).
Spl.2 opfatter det for vigtigt at informere ptt. om isolationsforholdene, men hun mener at
selve praktiseringen af isolationsforanstaltningerne stadig vil gøre ptt. opmærksom på deres
stigma. Det kan vidne om at spl’erne i mødet med pt. udøver forskellige former for
diskrimination. Det vil effektivt, om end utilsigtet, begrænse pt.s udfoldelsesmuligheder som
menneske og være med til at ødelægge pt.s sociale identitet (Goffman 2009).
”Pt. vil godt kunne mærke, når man har stressede dage, da tiden forkortes. Pt. i
isolation må ikke negligeres, trods dette. De skal ses ligeså tit, som andre ptt. Det er
bare besværligt … ”. (Spl.2 ).
”Man kan godt tage højde for, at de er isoleret. Isolationen gør bare at ptt. ikke får så
ofte tilsyn. Det er ikke så ofte at folk kommer ind til ptt. så de føler sig mere isoleret,
fordi det er færre gange, de ser nogle mennesker” (Spl.1).
I citaterne fremgår det, at der eksisterer en intention om, at ptt. i isolation ikke skal negligeres.
Alligevel anses det som værende besværligt at skulle ind til ptt. i isolation, hvortil
ptt. får færre tilsyn. Denne holdning præger spl’ernes fremtoning og interaktion med ptt., hvor
kontakten til ptt. nedprioriteres til fordel for at mestre egne arbejdsgange. Det at ptt. i isolation
negligeres kan anses for en miskrediterende holdning om patientgruppen, der gennem
handling, kan betragtes som udøvende stigma (Goffman 2009).
”… der nogen, der har haft svært ved at gå ind til de isolerede ptt., fordi de har været bange
for at blive smittet. Nogen har derfor helt fravalgt sig at have ptt. i isolation” (Spl.1).
Det at nogle spl’er har valgt patientgruppen fra, må betragtes, som et signal om at ptt. er
uønsket, da de anses som en smittekilde for MRSA. Såfremt ptt. er bevidst herom kan det
have en indflydelse på deres egen identitets følelse og følelse af at være stigmatiseret
(Goffman 2009).
Side 26 af 58
9. Diskussion
9.1. Tema 1: Monofaglig samarbejdskultur (Nanna)
Af spl’ernes udtalelser fremgår en holdning om at isolationsregimerne er tidskrævende og
besværlige, samt at planlægningen af sygeplejen er mere krævende end ellers. At spl’erne har
den holdning, kan fæstes i Lauvås og Lauvås’ teori om den tavse kundskab. Den tavse
kundskab, der hverken bliver sprogliggjort eller begrebsfæstet. Det er en ubevidst handling,
der er blevet vanliggjort (Lauvås & Lauvås 2010). Det kan også være, at denne holdning
udspringer af, at spl’erne mener de er tidspresset. De påstår, at den nye strukturomlægning
har givet dem en bedre mulighed for at danne et helhedsbillede af pt., men at det ikke
nødvendigvis har givet dem mere tid hos pt. i isolation. Det kan således tyde på, at
afdelingens måde at håndtere ptt. i isolation er blevet til en tavs kundskab. Sygeplejen er
dermed blevet vanliggjort til denne patientgruppe.
Spl.1 mener at vide, hvordan hun bør håndtere pt.s behov i form af fysisk aktivering. Denne
måde at håndtere det på blev ifølge Spl.1 kun videreført, når de nye spl’er henvendte sig ang.
en pt. med psykiske symptomer. Ifølge Lauvås & Lauvås kan det tyde på, at der eksisterer et
hierarki, hvor Spl.1 går ud fra, at hendes håndtering af pt.s psykiske behov er ideel pga.
hendes mange års erfaring (Lauvås & Lauvås 2010). Det at Spl.2 henvender sig til sine andre
kollegaer for at få hjælp til at håndtere pt.s psykiske behov, vidner om at der eksisterer
uformelle magtcentre på den givne afdeling. Da der ingen information findes vedrørende
forebyggelsesinterventioner rettet mod de psykiske aspekter ved isolation, vil den tavse
kundskab ifølge Lauvås & Lauvås implicit blive videreført, da der er mangel på eksplicitte
redskaber til at håndtere ptt.s psykiske behov. Den tavse kundskab videreføres implicit i den
sociokulturelle kundskab, da det vil blive fæstet i afdelingskulturen og dermed blive den måde
hvorpå spl’erne vil håndtere ptt.s psykiske behov (Ibid.).
Ifølge Spl.1 gav implementeringen af parløb en større mulighed for et helhedsbillede af pt.
generelt samt af pt. i isolation. Hun erkender dog, at spl’erne trods dette umiddelbart ikke har
ligeså mange møder med ptt. i isolation, grundet travlhed.
Side 27 af 58
At spl’erne har travlt kan gøre, at de har svært ved at se de ressourcer, som stilles til rådighed.
Ifølge Antonovsky kan spl’ernes egen opfattelse af få ressourcer være årsagen til, at de føler
der er for travlt til at gå ind til ptt i isolation. Isolationsregimerne kan opfattes som en
stressore af spl’erne, da det er en ydre stimuli, der kan have indflydelse på deres dagligdag
(Lazarus 2006). Såfremt spl’erne ikke begriber hvilke ressourcer, der er til rådighed til at
mestre den stressorer som isolationsregimerne er, vil ptt. i isolation blive opfattet som en
daglig stressfaktor for spl’en. Ifølge spl’erne er det tidsdimensionen kombineret med
besværet af isolationsregimerne, der er årsagen til at spl’erne ikke formår at varetage ptt.s
psykiske behov. Ifølge Danielsen er rammerne for sundhedssektoren afgjort af regeringen
(Danielsen 2009). Dette gør at spl’erne ikke føler de selv har mulighed for at rykke
rammerne. I stedet ser de dem som en begrænsning for egne arbejdsgange, fremfor at
udforske nye muligheder til at håndtere ptt.s psykiske behov og dertil udvikle nye ressourcer.
9.2. Tema 2: Mødet mellem sygeplejersken og patienten (Nanna)
Det er gennem Travelbees fire faser at det ideelle menneske-til-menneske-forhold opstår.
Spl’en må være i stand til at drage de nødvendige antagelser om pt.s psykiske behov
(Travelbee 2010). Dette kan besværliggøres, da spl. og pt. i det første møde ser hinanden som
objekter. Når spl’erne ikke har de rette redskaberne til at drage de korrekte antagelser, om
hvordan de må håndtere ptt. psykiske behov, kan disse objekter aldrig nedbrydes, og en
mistillid kan dannes fra pt.s side. Når Spl.2 udtaler, at hun skal bruge mere tid med sin empati
hos pt. i isolation, vidner det om, at hun forsøger at kompensere for de få tilsyn ved at bruge
længere tid hos pt. for at fatte empati. Det kan dog ifølge Travelbee ikke lade sig gøre, da
empati bygger på en gensidig erfaring og ikke er en konstant proces, men kun ses i øjeblikke
(Ibid.). Når spl’erne ikke er i stand til at nedbryde objektliggørelsen af ptt., vil de ikke kunne
fatte empati eller sympati for ptt. i isolation, hvilket er essentielt for at opnå et menneske-tilmenneske-forhold. Ifølge Travelbee ligner denne form for relation mellem spl’erne og ptt. et
sygeplejerske-til-patient-forhold. I dette forhold, er sygeplejen domineret af en paternalistisk
praksis, hvorfor det ikke er den holistiske sygepleje, der er central.
Side 28 af 58
9.3. Tema 3: Sygeplejerskens skøn af patienten (Julie)
Diskussionen af skønnet vil ligeledes inddrage Kari Martinsen teori om det faglige skøn samt
anvende elementer fra Antonovskys teori om OAS. Endvidere vil nogle af Benners
kompetenceudviklings niveauer vil indgå.
Begge spl’er begriber at ptt. er i risiko for at udvikle psykiske gener som følge af
isolationstiltaget. Spl’erne ser en mening i at handle, men deres håndterbarhed af ptt.s
situation er begrænset den begrebslige forståelse (Antonovsky 1987). Dette kan siges at være
kritisk, da det ifølge Martinsen er den sansende forståelse, der bør være bærende for at
spl’erne vil være i stand til at skønne, hvordan de bør varetage pt.s unikke appel om hjælp
(Martinsen 2006).
Spl.1 vurderer pt.s situation ud fra tidligere erhvervede erfaringer, da hun mener dette er
nødvendigt, for at overskue de psykiske aspekter. Benner hævder, at erfaring er et essentielt
grundlag for at udøve en holistisk sygepleje, da det er herigennem spl’en intuitivt vil være i
stand til at danne sig et helhedsbillede af den konkrete pt. (Benner 2006). Martinsen hævder
desuden at en spl.s erfaring kan hjælpe hende med at skønne, hvorledes hun bør handle, for at
imødekomme pt.s appel om hjælp (Martinsen 2006).
Ifølge Benner er det dog først når spl’en har opnået niveauet Ekspert, hun intuitivt vil evne at
udøve en helhedsorienteret sygepleje. Eksperten vil gennem sit brede perceptionsfelt hurtigt
danne sig et helhedsbillede af pt.s situation og spore sig ind på den nøjagtige problemstilling.
En dygtig spl. vil se hele patientsituationen, hvorudfra hun vil omsætte sin forståelse til
meningsfuld handling (Benner 2006). Spl.1 formår ikke at danne sig et helhedsbillede af
situationen trods sin erfaring. Derimod kan hun måle sig med niveauet Kompetent, da hun er
forudindstillet på at følge et langsigtet mål, om at forebygge fysiologiske gener. Benner
hævder, at et skærpet mål mod bestemte aspekter i tolkningen af pt.s situation vil fastlåse
sygeplejen og gøre den usmidig (Benner 2006). Endvidere hævder Martinsen, at når
sygeplejen alene fastlægges i begrebslige forståelser, vil skønnets evne til at begribe et
helhedsbillede af en konkret situation ødelægges. Her vil spl’en sansende skøn af den unikke
pt. blive overskygget af en begrebslig forståelse (Martinsen 2006). Ifølge Martinsen og
Benners teori vil Spl.1 ikke være i stand til at udøve en holistisk sygepleje, da hun på forhånd
Side 29 af 58
har et forudbestemt mål, hvorfor hun møder pt. gennem en begrebslig forståelse (Ibid.).
(Benner 2006).
Spl.2 synes at kunne begribe vigtigheden af at danne sig et helhedsbillede af den enkelte, da
hun er bevidst om, at ptt.s udtryk for lidelse er unikt betinget. Alligevel fremgår det, at Spl.2
ikke har nogen begribelighed om, hvordan hun skal håndtere de psykiske aspekter
(Antonovsky 2009). Da Spl.2 ikke har været på den givne afdeling mere end to måneder, kan
hun ifølge Benners teori ses på niveau med Novice. Spl.2 er afhængig af tilgængelige regler
og retningslinjer, der kan vejlede hende i, hvordan hun bør handle. (Benner 2006).
Ifølge Benner vil en helhedsforståelse af den enkelte pt. først kunne bistå, når spl’en har
tilegnet sig erfaringer gennem mange patientsituationer, der vil hjælpe hende til at handle
meningsfuldt ud fra situationens forskellige aspekter (Benner 2006). Spl.2 skønner pt.s
psykiske appel om hjælp, men har ikke begreb om, hvordan hun kan hjælpe pt. gennem en
sansende sygepleje grundet manglende erfaring. Hendes håndtering af pt. bliver derved fastsat
i de begrebssystemer hun er bekendt med, som medicinering og diagnosticering (Martinsen
2005).
Ifølge Antonovsky kan et manglende begreb om, hvordan individet skal håndtere en given
situation være forårsaget af at, at der mangler en begribelse om de ressourcer, der eksisterer.
Da Spl.2 er ny på afdelingen kan hendes manglende begribelse af muligheder for at håndtere
ptt.s psykiske lidelser, skyldes at hun endnu ikke kender til de ressourcer afdelingen er i
besiddelse af. Det at Spl.1 ligeledes ikke er bekendt med nogen konkrete tiltag, kan indikere,
at den pågældende afdeling ikke har nogle specificerede interventioner, der fokuserer på de
psykiske aspekter. Dermed er det op til den enkelte spl. og hendes evner til intuitivt at
vurdere, hvad den enkelte pt. har brug for (Benner 2006).
Spl.2 fortalte at hun på stressede dage ikke følte, hun kom nok omkring de psykiske aspekter.
Ifølge Martinsen vil det travle øje alene se menneskets værdi knyttet til aktivitet og
produktivitet. Det sansende skøn vil hermed ikke kunne træde i karakter (Martinsen 2006).
Travlhed kan dermed også have en indflydelse på, hvorvidt det er muligt at udøve en
personorienteret sygepleje (Ibid.). Ifølge Antonovskys teori kan spl’ernes følelse af stress
være forårsaget af, at de ikke føler de kan mestre de krav der stilles. Spl’ernes OAS kan ikke
betragtes, som stabil. De har en begribelighed om pt.s psykiske lidelser, men formår ikke at
Side 30 af 58
håndtere og rumme disse, da meningsfuldheden er henstillet den begrebslige forståelse
(Antonovsky 2009).
Det at spl’erne begriber pt.s psykiske lidelse, kan ifølge Martinsen betragtes, som et krav, der
fordrer spl’ens til at handle og hjælpe pt. til at genvinde sit livsmod (Martinsen 2006).
Såfremt spl’erne ikke begriber, hvorledes de skal håndtere de krav, der stilles, vil det ifølge
Antonovsky skabe et pres om forandring. Dog er en forudsætning for forandring, at spl’erne
selv er bevidste om nødvendigheden herom (Antonovsky 2000). Hvis spl’er ikke formår at
håndtere en situation ift. de behov eller krav der stilles, hævder Benner at analytisk
problemløsning, som fx. retningslinjer, er nødvendigt for at finde alternative løsninger
(Benner 2010).
9.4. Tema 4: Isolation og stigma (Julie)
Dette diskussionsafsnittet vil bærende anvende Goffmans teorier om stigmatisering af
mennesker. For at understøtte Goffmans teorier, vil videnskabelige artikler, der omhandler
ptt. med MRSA, blive inddraget.
Goffman hævder, at de ’normales’ handlinger og bedømmelse af mennesket med et afvigende
træk vil kunne medvirke til, at menneskets sociale identitet ødelægges. Det at begge spl’er har
den holdning til isolation, at det er tidskrævende og besværlig vil have indflydelse på deres
interaktion med ptt.. Deres holdning og bedømmelse af isolationens virke, fremstår i
handlinger, hvor ptt. i isolation blandt andet nedprioriteres.
Det at patientgruppen nedprioriteres medvirker til at ptt. kategoriseres. Ifølge Goffman vil der
her være tale om perceptionsudradering af de unikke kvaliteter og egenskaber det enkelte
menneske besidder (Goffman 2009). Ud fra Martinsens teori kan det siges at spl’erne møde
pt. gennem en begrebslig forståelse, da pt. kategoriseres, hvortil pt. ikke vil blive betragtet,
som et unikt menneske (Martinsen 2005).
Både Spl.1 og Spl.2 mener isolationsregimerne er årsagen til, at ptt. føler sig stigmatiseret, da
de minder ptt. om, at de er bærere af MRSA. I modsætning hertil hævder Jones at MRSA ikke
medfører en følelse af stigma i sig selv, men at det er den holdning de sundhedsprofessionelle
møder pt. med, der skaber en følelse af stigma (Jones 2010).
Side 31 af 58
Det at spl’erne negligerer ptt. i isolation med færre tilsyn., må siges at være en handling, som
er stigmatiserende. Spl’ernes handlinger kan dermed betragtes som udøvende stigma. Ifølge
Scambler vil udøvende stigma kunne medføre at et følt stigma. Spl’ernes handlinger og
holdninger har dermed en indflydelse på, hvorvidt ptt.s opfattelse af sig selv påvirkes.
Ifølge Goffman vil de ’normales’ udøvende stigma og kategorisering af det enkelte menneske,
kunne skabe en upersonlig kontakt til den stigmatiserede (Goffman 2009). Hvorimod en
dybere relation mellem de ’normale’ og den stigmatiserede vil være med til at svække den
kategoriske indstilling og erstatte denne med sympati, forståelse og en realistisk bedømmelse
af det enkelte menneske (Ibid.). Ligeså hævder Barrat et al. at en mere personlig kontakt, hvor
spl’erne møder ptt. som individ, vil være med til at reducerer følelsen af stigma (Barrat 2007).
Spl.2. finder det vigtigt at informere ptt. om isolationens foranstaltninger, dog mener hun at
ptt. uanset hvad vil føle sig stigmatiseret. Jones hævder derimod at ptt.s manglende forståelse
af isolationens forholdsregler og procedurer vil øge følelsen af stigma (Jones 2010).
Spl’ernes handlinger kan altså ligeledes have en positiv effekt og være med til at mindske
ptt.s følelse stigma, såfremt spl’erne møder pt. som et unikt menneske, fremfor en smittefarlig
organisme (Ibid.).
Det er derfor vigtigt at spl’erne har fokus på det enkelte menneske gennem en sansende
forståelse, hvor pt.s unikke udtryk vil blive anerkendt i sin helhed (Martinsen 2005). Hvis
spl’er møder pt. gennem en begrebslig forståelse, hvor fokus er på principper, regler og
retningslinjer vil det kunne øge følelsen af at være stigmatiseret (Ibid.).
10. Konklusion
I dette afsnit konkluderer vi analysens fund og diskussion heraf på baggrund af vores
problemformulering: Hvordan kan det være at sygeplejersken ikke varetager patientens
psykiske og eksistentielle behov, såfremt patienten er isoleret med MRSA?
Gennem dette projekt er vi kommet frem til, at afdelingens kultur har en stærk indflydelse på,
hvordan spl’erne håndterer ptt. i isolation. Det viste sig, at spl’erne er bevidste om de
psykiske konsekvenser isolationen kan have. På trods af det formåede spl’erne ikke at
varetage ptt.s psykiske behov. Da der ikke foreligger nogle eksplicitte retningslinjer, der kan
Side 32 af 58
vejlede spl’erne i at varetage ptt.s psykiske behov, viste det sig, at afdelingskulturen har en
afgørende rolle for hvordan spl’erne håndterer de psykiske aspekter. Kulturen var en
medvirkende faktor til hvor ofte ptt. fik tilsyn. Den overordnede opfattelse af isolationen var
at den var både tidskrævende og besværlig, hvilket resulterede i, at ptt. i isolation fik færre
tilsyn end andre ptt..
Studiet har påvist, at de færre tilsyn skaber en barriere for at en ideel relationsdannelse
mellem spl’en og pt. kan blive etableret. Set gennem et teoretisk perspektiv bevirker den
manglende relationsdannelse til at spl’erne møder pt. som et objekt fremfor et holistisk væsen.
Spl’erne møder således ptt. gennem en begrebslig forståelse, fremfor at møde ptt. gennem den
sansende forståelse. Den begrebslige forståelse for ptt. er med til at kategorisere den enkelte.
Hermed sker der en udradering af menneskets unikke karakteristika. Det har vist sig, at
spl’ernes ageren overfor ptt. i isolation kan måle sig med udøvende stigma.
Da spl’erne møder ptt. gennem en begrebslig forståelse, hvor det overordnede fokus er
henstillet fysiologiske aspekter, er de dermed ikke i stand til at vurdere, hvorledes de skal
håndtere den enkelte patientsituation gennem en holistisk sygepleje. De psykiske aspekter
bliver overskygget, hvorfor spl’erne ikke er i stand til at varetage pt.s eksistentielle og
psykiske behov.
11. Perspektivering
De videnskabelige artikler, der blev præsenteret i problemstillingen, påviste at sygeplejersker
har en vigtig rolle for udfaldet af ptt.s samlede oplevelse af at være isoleret. Vores studie samt
de videnskabelige artikler har ledt os frem til at kvaliteten af den udførte sygepleje bør
optimeres til den pågældende patientgruppe, ift. at varetage de psykiske og eksistentielle
behov. Ligeledes viste det sig, at der eksisterer et videns hul, der kan informere de
sundhedsprofessionelle om de psykiske aspekter ved isolation. Desuden efterspurgte Spl.2
mere viden om de psykiske aspekter.
Et tiltag, der kan øge fokus på de psykiske aspekter ved isolation kan bl.a. være
implementering af informationsredskaber, der henvender sig til sundhedsprofessionelle.
Information om de psykiske aspekter kunne indgå i de øvrige retningslinjer, der foreligger om
isolationsregimerne. Dermed vil der ikke kun være fokus på at forebygge smittespredning,
Side 33 af 58
men også på de psykiske aspekter, der er ved at isolere et menneske. Martinsen mener ikke, at
en retningslinje kan vejlede i, hvordan spl’erne bør agere i en given situation, da det er spl’s
faglige skøn, der her er afgørende (Martinsen 2006). Retningslinjen skal derfor kun informere
om de psykiske konsekvenser, da det er den enkelte patientsituation, der bør være afgørende
for den udøvende sygepleje.
En af de udfordringer der kan opstå i implementering af en retningslinje, der tilmed fokuserer
på psykiske aspekter, kan være at omsætte den til praksis (Mainz et al. 2011). Den herskende
afdelingskultur, hvor isolationen bliver opfattet som besværlig og tidskrævende, kan være en
barriere imod implementering og fastholdelse af nye tiltag. Herved kan det blive udfordrende
at implementere retningslinjens information om de psykiske aspekter til praksis. For at opnå
forandring er det vigtigt, at de psykiske aspekter bliver implementeret i afdelingskulturen,
således at de bliver en del af den sociokulturelle kundskab. Implementering og fastholdelse
fordrer en styregruppe og en fælles indsats for forandring, samt en integrering af nyt
personale, der sørger for at videreføre en ny kultur, hvor der er fokus på de psykiske aspekter
(Kotter 1997).
Ifølge Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS) defineres kvalitetsbegrebet
inden for sundhedsvæsenet; ”De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der
betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforstået
behov og forventninger” (DSKS 2003). Det at spl’erne ikke formår at imødekomme ptt.s
psykiske og eksistentielle behov vidner om, at spl’erne ikke opfylder de specificerede behov
og forventninger den enkelte pt. har. Dermed kan der være tale om et kvalitetsbrist. I Den
Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er der krav om en ensartet behandling, der stræber efter
opnåelse af kvalitetsbaseret, sammenhængende og patientcentreret behandlingsforløb (DDKM
2013). Da ptt. i isolation med MRSA ikke får ligeså mange tilsyn som andre ptt. og generelt
nedprioriteres, stemmer sygeplejen ikke overens med de kvalitetskrav, der foreligger.
Ydermere vil de færre tilsyn og den manglende sanselige forståelse for ptt. kunne medvirke til
en højere risiko for utilsigtede hændelser (UTH). Dette kan være årsag til, at risikoen for
UTH er specificeret otte gange større hos ptt. i isolation (Abad et al. 2010). Såfremt spl’erne
har skønnet at ptt. er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse og ikke formår at håndtere pt.s
appel om hjælp, kan det siges at være en UTH, såfremt pt. på baggrund heraf udvikler en
Side 34 af 58
psykisk lidelse. Dette indikerer vigtigheden af, at der skabes øget fokus på forebyggelse af
psykiske lidelser, specielt hos de pt. grupper, der har vist sig at være mere sårbare, herunder
ptt. i isolation med MRSA.
Side 35 af 58
12. Litteraturliste
● Abad C., Fearday A., Safdar N. 2010. Adverse effects of isolation in hospitalised
patients: a systematic review, Journal of Hospital Infection, vol. 76, s. 97-102
● Antonovsky A. 2009. Helbredets mysterium, Hans Reitzels Forlag, København, 1.
Udgave, s. 33-50 Barrat R., Shaban R., Moyle W. 2007. Behind barriers: patients’
perceptions of source isolation for Methicillin-resistant Staphylococcus aureus
(MRSA), Australian Journal of Advanced Nursing, vol. 28, nr. 2, s. 53-59
● Benner P. 2009. Fra novice til ekspert - mesterlighed og styrke i klinisk
sygeplejepraksis. Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, s. 29-47
● Birkler J. 2013. Videnskabsteori, en grundbog, Munksgaard, København, 1. udgave, s.
93-116
● Christensen C. et al. 2012. Det kvalitative forskningsinterview, I: Vallgårda S. &
Koch L. (red.), Forskningsmetoder i sundhedsvidenskab, Munksgaard danmark,
København 4. udgave, 1 oplag, s. 61-89
● Dahlager L. & Fredslund H. 2012. Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse.
I: Vallgårda S. & Koch L. (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab,
Munksgaard, København, 4. udgave, s. 157-181
● Danielsen M. 2011. Sundhedsvæsenets udvikling, overordnede mål, parter og struktur.
I: Danielsen M. (red.), Sundhedsvæsenet på tværs – Opgaver, organisation og
regulering, Munksgaard, 1. Udgave, s. 37-56
● Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 2003. Sundhedsvæsenets
kvalitetsbegreber og definitioner
http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/kvalitetsbegreber_rapport_januar200
3.pdf
● Den Danske Kvalitetsmodel 2013. Akkrediteringsstandarder for sygehuse
http://www.ikas.dk/
● Den Store Danske 2014, Edmund Husserl. Den Store Danske, København. lokalisert
d. 24.11.14 på:
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_og_filoso
ffer_-_1900-t./Filosoffer_1900-t._-_Tyskland_-_%C3%98strig_-_Schweiz__biografier/Edmund_Husserl?highlight=edmund%20husserl
Side 36 af 58
● Gilmartin H.M., Grota P.G., Sousa K. 2013. Isolation: A Concept Analysis, Nursing
Forum – An independent voice for nursing, vol. 48, nr. 1, s. 54-60
● Goffman E. 2009. Stigma - om afvigerens social identitet. Samfundslitteratur,
Frederiksberg, 2. udgave, s. 19-24, 83-102, 113-131
● Holstein B. 1996. Triangluering - metoderedskab og validitetsinstrument. I: Aagaard
B.M. (red.)., Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab, Akademisk Forlag,
s. 329-338
● Hørmann 2011. Litteratursøgning. I: Glasdam (red.), Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelig metoder, Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck, København, 1. udgave, s. 36-46
● Jones D. 2010. How to reduce the negative psychological impact of MRSA isolation
on patients, Nursing Times, vol. 106, nr. 36, s. 14-16
● Kotter J.P. 1997. I spidsen for forandringer, Peter Asschenfeldts nye Forlag,
København, 1. Udgave, s. 3-20, 21-40
● Kvale S, Brinkmann S. 2009. InterView Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels
Forlag, København, 2. udgave, s. 17-36, 79-95, 99-107, 119-137, 143-161, 199-206,
223-242, 267-287.
● Lauvås P. & Lauvås K. 2010. Tværfagligt samarbejde – Perspektiv og strategi, Klim,
Århus, 2. Udgave, s. 34-63, 111-129, 130-174
● Lazarus R. S. 2006. Stress og følelser – En ny syntese, Akademisk Forlag, Købehavn,
1. Udgave, s. 128-157
● Mainz J. et al. 2011. Kliniske retningslinjer. I: Mains J. et al. (red.), Kvalitetsudvikling
i praksis, Munksgaard Danmark, København, 1. Udgave, s. 89-98
● Martinsen K. 2005. Fra Marx til Løgstrup Om etik og sanselighed i sygeplejen,
Munksgaard Danmark, København 1004, 1. udgave, 6. oplag, s. 12-27, 72-103, 143162
● Martinsen K. 2006. Øjet og Kaldet, Munksgaard Danmark, København 2001, 1.
udgave, s. 11-49
● Promedicin 2014. Gahrn-Hansen B. & Frimodt-Møller N., Følsomhedsbestemmelse
og resistens (antibiotika til systemisk brug), Promedicin. Lokaliseret d. 23.10.14 på:
http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315714
Side 37 af 58
● Retsinformation 2014. Bekendtgørelse af Sundhedsloven. Lokaliseret d. 06.11.14 på
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152710
● Retsinformation 2006. Forslag til folkebeslutning om indførelse af ensartede regler
for hygiejnestandarder på danske sygehuse. Lokaliseret d. 27.10.14 på
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=99952&exp=1 s. 1-4
● Retsinformation 2011. Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter. Lokaliseret d. 06.11.14 på
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137674
● Seibert D.J., Speroni K.G., Oh K.M, DeVoe M.C., Jacobsen K.H. 2014. Preventing
transmission of MRSA: A qualitative study of health care workers’ attitudes and
suggestions, American Journal of Infection Control, vol. 42, s. 405-411
● Skyman E., Sjöström H.T. & Hellström L., 2010. Patients’ experiences of being
infected with MRSA at a hospital and subsequently source isolated, Scandinavian
Journal of Caring Sciences, vol. 24, s. 101-107
● Sundhedsstyrelsen 2014. MRSA, Sundhedsstyrelsen, København. Lokaliseret d.
23.10.14 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/smitsomme-sygdomme/mrsa#
● Sygeplejerskers samarbejde i Norden, Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i
Norden, 1. udgave trykt i 1983, revideret i 2003, s. 5-8
● Travelbee J. 2010. Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, Munksgaard Danmark,
København, 2. Udgave, s. 90-106, 155-198
● Årsberetning, 2011. Årsberetning 2011 MRSA Videncenter, Lokaliseret d. 28.10.2014
på: http://www.hvidovrehospital.dk/NR/rdonlyres/7DB82EB5-8A1D-404A-AA36BA51CDE30072/0/MRSA_aarsberetning_2011.pdf
Antal sider: 678
Side 38 af 58
13. Bilagsliste
13.1. Bilag 1. Søgeprotokol
Baggrund
Der ønskes at søge information omkring patienters
oplevelse af, at være smittet med MRSA og i den
forbindelse have været i isolation. Ydermere søges
der efter sygeplejerskens perspektiv på hvordan en
patient smittet med MRSA i isolation, kan have
indflydelse på den daglige arbejdsgang, samt om
det påvirker den overordnede sygepleje.
Problemstilling
På baggrund af vores egne erfaringer både
gennem vores kliniske praksis og en udarbejdet
opgave fra modul 13, opleves det at patienter i
isolation ofte negligeres i forhold til
sygeplejerskens arbejdsgang, og at de bliver
tidsmæssigt nedprioriteret. Dette på trods af at de
fleste sygeplejersker, er bekendt med de psykiske
konsekvenser en isolering kan medføre.
For at indskrænke opgavens omfang, har vi valgt
at fokusere på patienter i isolation, som er smittet
med MRSA.
Der forefindes adskillige retningslinjer for,
hvordan sygeplejersken må agere instrumentelt i
forhold til patienten smittet med MRSA i
isolation, men der foreligger ingen retningslinjer
omkring de psykiske konsekvenser, som kan opstå
hos denne patientgruppe.
Derfor vil vi gerne undersøge hvordan det kan
være at sygeplejersker ikke efterfølger de
retningslinjer og kvalitetskrav der foreligger
sygeplejepraksis i det danske sundhedsvæsen
(DDKM 2012) til denne patientgruppe.
Inklusionskriterier
•
Patienter isoleret for MRSA
•
Isolations perioden < 7 dage
Side 39 af 58
•
Alder < 18
•
Alle former for MRSA, som har
fordret en hospitaliseret isolering
•
MRSA smittede, der har været i
isolation sammen med medpatienter,
eller i en privat isolation
•
Sygeplejerskens erfaringer med
patienter i isolation smittet med
MRSA
•
Engelsksproget litteratur
•
Studierne skal været udgivet fra lande
som kan ligestilles med det danske
sundhedsvæsens kvalitetsniveau
•
Studier der omhandler patienters
psykiske og generelle oplevelse af at
være isoleret
Eksklusionskriterier
•
MRSA smittede, som ikke har været
isoleret inde for sundhedsvæsenet
•
Patienter >18
•
Isolations periode > 7 dage
•
Patienter/borgere, som er hæmmet i
kommunikationen samt hukommelsen
•
Studier der omhandler
patienter/borgere, som føler sig
isoleret med eller uden patalogisk
grund til isolation uden for
sundhedsvæsenet
Søgestrategi
Databaser:
Cinahl
PubMed
Side 40 af 58
GoogleScholar
Internetadresser:
www.ssi.dk
www.sundhedsstyrelsen.dk
www.vip.regionh.dk
www.kliniskeretningslinjer.dk
Søgeord:
Concept
Definition
Emotional care
Existential care
Isolated
Isolation
Isolation patients
MRSA
MRSA isolated
MRSA patients
Nosocomonial infections
Nursing
Nursing care
Patient psychology
Patient safety
Psychological support
Qualitative research
Social support
Stigma
Søgeords kombinationer:
•
Isolation AND Patient psychology
AND Patient safety (91)
Side 41 af 58
•
Isolation AND Patient psychology
(3708)
•
Isolation AND Nursing AND Concept
(225)
•
Isolation AND Nursing AND
Definition (48)
•
MRSA AND Isolation AND
Qualitative research (17)
•
Stigma AND MRSA patients (4)
•
Isolation AND MRSA patients AND
Nursing (24)
•
Isolation AND MRSA patients (145)
•
MRSA AND Nosocomomial
infections (132)
•
Nursing care AND MRSA (52)
•
MRSA AND Isolation patients (89)
•
Emotional care AND MRSA patients
(1)
Søgeperiode: 2005-2014
Strategi for udvælgelse og kritisk gennemgang
Der er primært valgt at gøre brug af databaserne
Cinahl og PubMed, da disse har mest relevans for
problematikkens område.
Artiklerne vurderes på dets evidens, forfattere,
lande publikationer samt dets udgivelsesår og
metode i relevans til problemstillingen.
Identifikation
Julie Anna Grosen & Nanna Nistrup Madsen
Side 42 af 58
Søgeproces fra Cinahl
Side 43 af 58
Søgeproces fra Pubmed
Side 44 af 58
13.2. Bilag 2. Formål med opgaven og interviewguide
Problemformulering
Hvordan kan det være at sygeplejersken ikke varetager patientens psykiske og eksistentielle
behov, såfremt patienten er isoleret grundet MRSA?
Tema: Projektets tema angår sygepleje til pt’er i isolation for MRSA
Formål: Formålet med interviewet er at udtrække fænomener om sygeplejepraksis, for at
indsamle data, der kan belyse praktisering af sygepleje til pt’er i isolation for MRSA fra et
sygeplejerskeperspektiv, for på den måde at skabe merviden, der kan videreudvikle
sygeplejen til pt’er i isolation grundet MRSA.
Juridisk og retmæssig information til informanten:
Jeg vil spørge om du vil deltage i opgaven/projektet på følgende betingelser:
Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker
dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt. Dine oplysninger vil
blive behandlet fortroligt og anonymt. Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive
opbevaret forsvarligt indtil opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle
oplysninger. Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet.
Interviewguide
1. Hvilke oplevelser har du gjort dig i forbindelse med isolation? (Bare lige det, der
falder dig ind)
2. Hvad er dine erfaringer med patienter i isolation grundet MRSA?
- Kan du beskrive en episode?
3. Kan du fortælle os om, hvordan en arbejdsdag ser ud for dig, når du har en eller flere
pt’er i isolation?
4. Hvordan oplever du at relationen til pt’en i isolation er ift. pt’er, der ikke er isoleret?
5. Hvad er dine oplevelser med de isolations remedier og foranstaltninger, der er til ptgruppen og oplever du det påvirker relationen?
6. Hvordan oplever du det påvirker pt’erne psykisk at være isoleret?
7. Hvilke udfordringer oplever du i forbindelse med at have en pt i isolation?
Side 45 af 58
8. Hvordan tænker du, en patient oplever det at være isoleret?
9. Har du selv prøvet at være isoleret eller har du gjort dig tænker om, hvordan det mon
ville være at være isoleret?
10. Oplever du at man i afdelingen er opmærksom på at isolation kan have konsekvenser?
Side 46 af 58
13.3. Bilag 3. Etiske og juridiske retningslinjer for indsamling af empiri
Side 47 af 58
Side 48 af 58
Side 49 af 58
Side 50 af 58
Side 51 af 58
Side 52 af 58
Side 53 af 58
13.4. Bilag 4. Eksempel på meningskondensering af interview, Skønnet
Side 54 af 58
Side 55 af 58
Side 56 af 58
Side 57 af 58
Side 58 af 58