2016 BUDGETFORSLAG 2016 - 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .................................................................................................................. 1 1 Generelle bemærkninger ..................................................................................................... 3 2 Finansiering og tekniske korrektioner ...................................................................................... 9 3 Grundlaget for budgetlægningen ........................................................................................... 12 4 Økonomistyring ................................................................................................................ 13 Økonomiudvalget .................................................................................................................... 16 Teknik- og miljøudvalget ........................................................................................................... 59 Børn- og Undervisningsudvalget ..................................................................................................112 Kultur- og Fritidsudvalget .........................................................................................................132 Social- og sundhedsudvalget ......................................................................................................140 Arbejdsmarkeds og erhvervsudvalget ...........................................................................................163 Demografi ............................................................................................................................168 Lov og cirkulære ....................................................................................................................175 Hovedoversigt 2016 – 2019 ........................................................................................................188 Investeringsoversigt - anlæg - budget 2016 – 2019 ...........................................................................189 Budgetoversigt budget 2016 – 2019 – drift og refusion .......................................................................190 Handlekatalog .......................................................................................................................191 Takstoversigt ........................................................................................................................240 1 2 1 Generelle bemærkninger 1.1 Baggrund Sorø Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på effektiviseringer og strukturomlægninger. I perioden fra 2007 – 2015 er der samlet set effektiviseret og omprioriteret for 1,2 mia. kr. Dette råderum har skabt grundlag til politisk prioritering af politiske målsætninger. I foråret 2015 blev det konstateret, at det var nødvendigt at gennemføre effektiviseringer i Sorø kommunes økonomi for at sikre en balance i vedtaget budget for 2015 samt i overslagsårene. Derfor besluttede Byrådet i april 2015 at implementere flere handlekatalogforslag for at finde besparelser. Efterfølgende har Sorø kommune arbejdet videre med at sikre et økonomisk bæredygtigt grundlag. I aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2016 er der også fokus på politisk prioritering via effektiviseringer. Dette sker primært igennem et omprioriteringsbidrag på 1 % om året fra 2016– 2019. 1.2 Aftale mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi i 2016 Aftalen blev indgået den 3. juli 2015. Boks 1: Hovedelementer i kommunernes økonomi for 2016 (2016-pl) fra Økonomiaftalen: • Der indføres et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 til 2019. Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. Kommunernes serviceramme vil dermed udgøre 237,4 mia. kr. i 2016 inklusive en omlægning af ældremilliarden og reguleringer i medfør af DUT mv. • Der er i 2016 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Der ydes derudover et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3½ mia. kr. Heraf fordeles 1½ mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. • Regeringen og KL er enige om at udmønte 125 mio. kr. i 2016 til investeringer i kommunerne i forbindelse med modtagelsen og integration som følge af et ekstraordinært antal flygtninge og familiesammenførte i kommunerne. Der ydes endvidere et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2016 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. • Der er i 2016 taget højde for det ekstraordinære løft på 600 mio. kr. med henblik på at imødegå lokale udfordringer, der følger af folkeskolereformen. Dermed udgør kommunernes bloktilskud mv. 74,0 mia. kr. i 2016. • Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der fastsættes en særtilskudspulje på 300 mio. kr. i 2016, heraf 50 mio. kr., jf. den politiske aftale om refusion og udligning. • I 2016 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for 2016. • Kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr. Kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. • Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2016 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Som led i tilpasningen af anlægsniveauet frisættes kommunerne fra bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. • Der afsættes lånepuljer på i alt 0,8 mia. kr. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer (eksempelvis på borgernære områder) samt til investeringer med et effektiviseringspotentiale. Halvdelen finansieres af staten. • Det er forudsat, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,6 mia. kr. i 2016, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i 2016. Niveauerne er inklusive konsekvenserne af refusionsomlægningen, og de skønnede udgifter er således betinget af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, der implementerer refusionsomlægningen. • Der er forudsat en uændret skaffefastsættelse i 2016 for kommunerne under ét. Hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet 3 svarende til overskridelsen. • Regeringen og KL er enige om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2016 nedsætter skatten. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i 2019. Tilskudsordningen finansieres af staten. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten. Sorø Kommunes andel af de nævnte beløb udgør 0,511 pct. 1.3 ”Kodeks for det gode budgetarbejde” I foråret 2010 har Byrådet besluttet ”Kodeks for det gode budgetarbejde”. Kodeks udgør den overordnede ramme for budget 2016. Byrådet har på et seminar i marts måned 2014 evalueret kodeks for det gode budgetarbejde. Det er en væsentlig opgave for Sorø Byråd at forholde sig til kommunens økonomiske udfordringer. Derfor vil vi i forberedelsen af budgettet gøre os umage med 1. at skabe et økonomisk råderum for Byrådet og sikre bedst muligt økonomisk udgangspunkt for kommende Byråd. Vi vil opnå et overskud på den ordinære drift, som dækker afdrag på lån og herudover giver plads til investeringer på mindst 50,0 mio. kr. i 2016 og i overslagsårene. Vi vil have en gennemsnitlig kassebeholdning på 75 mio. kr. med udgangen af 2016 og efterfølgende år. 2. at Byrådet vil være sindet at prioritere en del af råderummet til indtægtsfremmende og udgiftsminimerende investeringer, 3. at Byrådet har et mål om at nedbringe den samlede gæld, dog således at der fortsat kan optages lån til strategiske investeringer og lån jfr. lånebekendtgørelsen eksempelvis til energibesparende foranstaltninger og ældre-/plejeboliger, 4. at sikre et realistisk basisbudget, så overskuddet ikke spises op af uundgåelige merudgifter, der burde være taget højde for fra starten. Administrationen beregner et teknisk basis-budget, hvor demografisk betingede ændringer, ny lovgivning osv. er indregnet på forhånd, så den politiske drøftelse alene drejer sig om serviceniveau og struktur og ikke om behovstilpasning, 5. at sørge for, at servicestandarder og økonomi hænger sammen, således at budgetter og politikker har troværdighed blandt borgere og ansatte, 6. at bede administrationen udarbejde et katalog over handlemuligheder, der giver budgetforbedringer på såvel kort som langt sigt, og 7. at alle partier bidrager konstruktivt i budgetprocessen med henblik på at opnå enighed om et fælles budget. Et budgetforlig kommunikeres ud i fællesskab, bl.a. i form af en fælles pressemeddelelse og pressemøde.” Det tekniske budgetforslag er udarbejdet efter gældende økonomistyringsprincipper. I afsnit 2.6 er beskrevet, hvilke forudsætninger, der ligger til grund for det tekniske budgetforslag. Idet et af de gældende principper er, at der skal sikres retvisende budgetter, hvor der er sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi, er det tekniske budgetforslag udarbejdet med baggrund i dette. Herudover er budgetforslaget tilført tekniske korrektioner på baggrund af de politiske beslutninger, som er truffet i foråret, Økonomiaftalen samt befolkningsprognosen. Til trods for Byrådets beslutning i foråret 2015 om at gennemføre væsentlige effektiviseringer og besparelser, viser dannelsen af det tekniske budgetforslag, at dette ikke har været tilstrækkeligt til at skabe balance i budgettet. Forklaringen på dette er, at kommunens finansieringsgrundlag er reduceret som følge af økonomiaftalen og beslutningen om at indføre omprioriteringsbidraget. Yderligere har det ved gennemgangen af vedtaget budget 4 2015, som danner grundlag for det tekniske budgetforslag, vist sig, at for at skabe sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi, er det nødvendigt at opskrive budgettet på flere af de store serviceområder. Kommunens tekniske serviceramme for budget 2016 er 1,210 mia. kr. Det tekniske budgetforslag overskrider servicerammen med 14,8 mio. kr. Det tekniske budgetforslag indeholder derfor et handlekatalog indeholdende forslag, som kan være medvirkende til overholde servicerammen og til at skabe bedre balance i budgettet. 1.4 Råderumsanalyse og handlekatalog Som besluttet i det vedtagne budget 2015 har KLK (KL’s konsulentvirksomhed) i foråret 2015 lavet en analyse af de kommunale opgaveområder. I analysen er der både fokuseret på muligheder for besparelser i form af servicereduktioner og besparelser gennem effektivisering af opgavevaretagelsen. Dette kan være medvirkende til skitseringen af et råderum indenfor hvilket, der kan træffes politiske beslutninger om kommunens fremtidige politiske prioriteringer. Med baggrund i denne rapport har administrationen udarbejdet et bidrag til råderum afledt af KLK’s rapport. Derudover har administrationen udarbejdet yderligere forslag, der også er beskrevet i handlekataloget, som kan være medvirkende til at skabe bedre balance i budgettet. Forslagene indeholder alle risici, som beskrevet i handlekataloget. Det er en nødvendighed, at disse forslag bliver politisk vurderet. Råderumsanalysen og administrationens bidrag til yderligere handlekatalogforslag kan være medvirkende til at skabe bedre balance i budgettet. 1.5 Balance Ved opgørelsen af den kommunale balance tages afsæt i de to mål fra kodeks for det gode budgetarbejde: Råderum til investeringer på mindst 200 mio. kr. samlet for de fire budgetår En gennemsnitlig likviditet på 75 mio. kr. ved udgangen af 2016 og efterfølgende år. Når det tekniske budgetforslag er udarbejdet efter gældende styringsprincipper, og grundlaget for finansiering er KL’s skatte- og tilskudsmodel, viser det, at det tekniske budgetforslag ikke overholder kodeks. Tabel 1: Gennemsnitlig likviditet i det tekniske budget med baggrund tekniske ændringer 1.000 kr. 2016 2017 2018 Gennemsnitlig likviditet 27.459 -8.392 -38.190 Positiv likviditet Negativ likviditet Negativ likviditet 2019 -96.974 Negativ likviditet Idet den gennemsnitlige likviditet er under 1.000 kr. pr. indbygger i 2016 og negativ fra 2017 og frem, anbefales det, at der tages politisk stilling til hvilke korrigerende handlinger, der skal ske for at skabe balance i budgettet. Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige likviditet, hvis alle administrationens forslag til råderumsanalysen og samt dele af administrationens forslag til at skabe bedre balance i budgettet implementeres i det endelige budget. 5 Tabel 2: Gennemsnitlig likviditet og investeringer 1.000 kr. 2016 Gennemsnitlig positiv likviditet 52.858 inkl. Handlekatalogforslag 2017 2018 2019 65.861 111.035 144.586 Positiv likviditet Positiv likviditet Positiv likviditet Positiv likviditet 47.886 30.546 83.680 109.346 Råderum inkl. anlæg Note: Der er beregnet likviditet, hvor der er indarbejdet følgende handlekatalogforslag: Alle forslag fra administrationens råderumsanalyse samt Tilskud og udligning med flere indbyggere, Fjernelse af budgetforsikringspuljen, Servicereduktion for følge af omprioriteringsbidrag, Ældreplejen og ældreservice samt servicereduktion for at skabe balance. Yderligere er der med taget økonomiske udfordringer konstateret ved økonomisk redegørelse 30.06.15, samt kendte likviditetspåvirkninger fra 2015 med baggrund i politiske beslutninger. Råderum til investeringer er allerede besluttet anlægsprogram inkl. Frederiksberg skole samt fri likviditet op til 75 mio. kr., jf. kodeks hhv. i 2018 og 2019. Af tabel 2 ses det, at Sorø kommune kan opretholde, at kommunen har en gennemsnitlig likviditet over 1.000 kr. pr. indbygger. Mens at kodeks overholdes i 2018 og 2019 i forhold til den gennemsnitlige likviditet, idet der er en gennemsnitlig likviditet på over 75 mio. kr. i årene. Samtidig er der råderum, baseret på allerede vedtaget anlægsprogram samt fri likviditet i 2018 og 2019, på 271,5 mio. kr. for hele perioden. I ovenstående er der ikke taget højde for, hvis Sorø kommune modtager tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Yderligere er der ikke taget højde for eventuelle lånemuligheder, her forventes først svar fra Socialog Indenrigsministeriet senest 01/09- 2015. 1.6 Befolkningsprognose 2015 – 2022 Udviklingen i kommunens udgifter er naturligvis påvirket af, hvorledes antallet af borgere og borgernes alderssammensætning udvikler sig. Som grundlag for en vurdering af hvor ressourcerne skal allokeres hen, foretages der hvert år en vurdering af befolkningsudviklingen som danner grundlaget for den kommende budgetlægning. Sorø Kommune har i februar 2015 fået udarbejdet en befolkningsprognose for perioden 2015 – 2022. Formålet er at skabe en befolkningsprognose, der overordnet set tegner den demografiske udvikling i Sorø Kommune og som samtidig danner grundlag for 1; en revurdering af de afsatte demografipuljer, 2; som grundlag for beregning af indkomstgrundlaget samt 3; som et alment styringsværktøj. Befolkningsprognosen er baseret på en række forudsætninger om forskellige forhold i fremtiden. Disse forudsætninger kan ændre sig og modellen tager således ikke hensyn til pludselige og uforudsete demografisk betingede ændringer eller uforudsete udefrakommende påvirkninger. Dette betyder endvidere, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. En af forudsætninger for den nye befolkningsprognose er en indlagt stigning i antallet af flygtninge der kommer til Sorø Kommune. Ved tidligere befolkningsprognoser er det alene gennemsnittet af udviklingen de seneste 5 år der har ligget til grund for prognosen. I den nye prognose indlægges en tilgang på 100 nye flygtning i 2015 (Sorø Kommunes kvote). Distrikts- samt aldersfordelingen af de nye flygtning prognosticeres svarende til den tilgang der er set i 2014. Hovedkonklusionerne fra befolkningsprognosen er følgende: Den samlede befolkning ventes at falde med 65 borgere frem til 2022, svarende til et fald på 0,2 %. Inden for de enkelte aldersgrupper vil udviklingen frem til 2022 variere meget, lige fra en stigning på 28,4 % for de 65-79 årige til et fald på 16,7 % for de 6-15 årige. Ligeledes vil det variere meget distrikt for distrikt (skoledistrikter) Ser man på de erhvervsaktive (17-65 årige), så forventes der et fald fra 18.735 personer i 2015 til 17.691 personer i 2022, svarende til et fald på 5,6%. Forsørgerbyrden er for årene 2016-2022 beregnet til at ligge mellem 0,64 og 0,66, hvilket er definitionen på, hvor meget en beskæftiget bidrager med rent skattemæssigt, til en borger der står udenfor arbejdsmarkedet. Her ses det, at 1 beskæftiget ”forsørger” 0,64-0,66 ikke beskæftigede. Forsørgerbyrden er i 2015 beregnet til 0,57. Udstykning af nye boliger i en 8 års periode er sat til 453 nye boliger, hvilket er en nedjustering på 6,8 % i forhold til det, der var indlagt i befolkningsprognosen fra sidste år dækkende perioden 2014-2021. 6 Nedenstående grafiske oversigt viser den faktiske udvikling fra 2007 til 2015 samt en prognosedel for årene 20152022. Figur 1: Faktisk befolkningsudvikling 2007-2015 samt befolkningsprognose 2015-2022 i Sorø kommune 29.600 29.500 29.400 29.300 29.200 29.100 29.000 28.900 28.800 28.700 28.600 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Tabel 3: Udviklingen i aldersgrupper i årene 2015-2022 Relativ aldersfordeling i % 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Ændring 2015 – 2022 Ændringer i % 2015 2022 0-5 årige 1.713 1.659 1.603 1.575 1.562 1.591 1.582 1.586 -127 -7,4 5,8 5,4 6-15 årige 3.909 3.850 3.793 3.705 3.626 3.473 3.373 3.255 -654 -16,7 13,3 11,1 16-24 årige 2.824 2.757 2.702 2.619 2.560 2.558 2.552 2.558 -266 -9,4 9,6 8,7 25-44 årige 6.318 6.225 6.056 5.962 5.881 5.833 5.791 5.758 -560 -8,9 21,6 19,7 45-64 årige 8.800 8.880 8.957 9.089 9.203 9.272 9.342 9.401 601 6,8 30,0 32,1 65-79 årige 4.471 4.598 4.705 4.751 4.805 4.906 4.985 5.044 573 12,8 15,3 17,2 80+ årige 1.296 1.325 1.378 1.452 1.515 1.545 1.601 1.664 368 28,4 4,4 5,8 29.331 29.294 29.194 29.153 29.152 29.178 29.226 29.266 -65 -0,2 100,0 100,0 I alt Tabellen viser følgende ændringer i de enkelte aldersgrupper: 0-5 årige Antallet af 0-5 årige vil være faldende frem i næsten hele prognoseperioden, dog forventes det at der i 2020 og 2022 vil være en marginal stigning. Over hele perioden vil antallet falde fra 1.713 personer i 2015 til 1.586 personer i 2022, svarende til et fald på 127 personer eller et fald på 7,4 %. 6-15 årige Der forventes et kraftigt fald i antallet af 6-15 årige på 654 personer i perioden, hvor antallet falder fra 3.909 personer i 2015 til 3.255 personer i 2022, svarende til et fald på 16,7 % 16-24 årige Antallet af 16-24 årige vil være jævnt faldende i det meste af perioden hvor nedgangen er på 266 personer og hvor antallet i 2015 på 2.824 personer reduceres til 2.558 personer i 2022, svarende til et fald på 9,4 %. 7 25-44 årige Antallet af 25-44 årige vil falde med i alt 560 personer i perioden, fra 6.318 personer i 2015 til 5.758 personer i 2022, svarende til et fald på 8,9 % 45-64 årige Antallet af 45-64 årige vil være stigende i hele perioden. I 2022 forventes der at være 9.401 personer, hvilket er en stigning på 601 personer i forhold til niveauet 1. januar 2015 hvor der var 8.800. Stigningen vil udgøre 6,8 % 65-79 årige Antallet af 65-79 årige vil være kraftigt stigende i hele perioden hvor antallet 1. januar 2015 var på 4.471 personer, hvilket forventes at være stigende til 5.044 personer i 2022. Stigningen er på 573 personer, svarende til en stigning på 12,8 % 80+ årige Antallet af 80+ årige vil være stigende i hele prognoseperioden hvor antallet var 1.296 indbyggere pr. 1. januar 2015 og som forventes stigende til 1.664 indbyggere i 2022, svarende til en stigning på 28,4% eller 368 indbyggere. 1.7 Demografitilpasning af budgettet Afledt af ovenstående vil den konkrete udmøntning af de viste tendenser fra befolkningsprognosen ske i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne Demografistrategi samt ”Kodeks for det gode budgetarbejde”. I 2010 besluttede Byrådet, at der fremadrettet skal arbejdes med en demografistrategi, der beskriver en fast form for, hvordan der arbejdes med demografi i budgetlægning og styring i Sorø Kommune. Demografistrategien er i 2012 blevet revideret og omhandler nu områderne Undervisning, Dagpasning, Ældre, Sundhedscentret og Hjælpemidler. Det flerårige perspektiv for arbejdet med demografi sker i overensstemmelse med den vedtagne demografistrategi og vil således fortsat løbende tilpasses over de kommende år, herunder overvejelse om at inddrage yderligere områder i demografisk tilpasning. Bevilling på demografipuljerne i budgetåret sker efter indstilling fra fagudvalget og beslutning i Byrådet. KLK anbefaler, at der arbejdes med demografi på flere områder. Det arbejde vil administrationen påbegynde således der foreligger en opdateret demografimodel til budget 2017. Demografitilpasninger er jf. ”Kodeks for det gode budgetarbejde” indarbejdet som tekniske korrektioner, og kan ses under oversigten for demografi i det tekniske budgetforslag. 1.8 Pris- og lønudviklingen Udviklingen i priser og lønninger er en anden væsentlig faktor i budgetlægningen. Kommunernes Landsforening (KL) skønner hvert år, hvorledes denne udvikling vil blive. Der tages udgangspunkt i KL’s pris- og lønskøn dateret den 03. juli 2015 ved udarbejdelsen af budget 2016 (20172019). I nedenstående tabel ses KL’s skøn for udviklingen i priser og lønninger fra 2014/2015-2018/19, som er indarbejdet i budgettet. 8 Tabel 4: Den kommunale pris- og lønudvikling, 2014–2019 2014-2015 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2018-2019 Løn (hovedart 1 og 5.1) 1,33 1,62 2,26 2,10 2,10 Brændsel (art 2.3) -4,00 3,70 1,70 1,70 1,70 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 1,00 1,07 1,70 1,70 1,70 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 1,00 1,50 1,50 1,50 1,50 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 1,50 1,60 1,60 1,60 1,60 Tilskud til kollektiv trafik (konto 2.32.31 grp. 001) 0,60 3,20 3,20 3,20 3,20 Priser i alt 1,05 1,67 1,67 1,67 1,67 Løn og priser i alt, nye skøn 1,3 1,6 2,1 2,0 2,0 Kilde: KL’s Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2016-2019 af juli 2015. Eksklusiv kompensation for afskaffelse af 60-årsregel på skoleområdet, der er behandlet som en teknisk ændring samt eksklusiv kompensation på 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet i 2016. Budgetterne for tjenestemandsforsikringer er, efter anbefaling af Sampension, indarbejdet med en ny afregningsprocent på 45,40 %. 2 Finansiering og tekniske korrektioner 2.1 Skatter og tilskud De kommunale indtægter består primært af skatter, statstilskud og mellemkommunal udligning af udskrivningsgrundlag. Grundlaget for budgetteringen af disse indtægter er de skattepligtige indkomster, kommunens borgere har og forventes at få i fremtiden. Staten giver hvert år kommunerne mulighed for at få indtægter på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Ved at vælge statsgarantien er kommunen sikker på sine indtægter i budgetåret. Når der 3 år senere sker en endelig opgørelse af indkomstudviklingen, vil der ikke blive foretaget reguleringer. Som alternativ til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, har kommunerne også mulighed for at vælge en selvbudgetteringsmodel. Hvis den enkelte kommune skønner, at indkomstgrundlaget i det pågældende år vil overstige det statsgaranterede grundlag, kan kommunen vælge at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. For Sorø kommune udgør det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2016 i alt 4,614 mia. kr. Ved beregningen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag tages udgangspunkt i årsopgørelserne for 2013 korrigeret for ændret lovgivning tillagt 10,1 pct. I budgetforslaget er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag anvendt, som oplyst af Social- og Indenrigsministeriet. I nedenstående tabel er vist virkningen af en fremskrivning med de af KL anbefalede skøn for væksten. 9 Tabel 5: Virkning af fremskrivning med KL’s skøn for væksten 1000 kr. 2016 Udskrivningsgrundlaget for personskat ifølge budget 2016-2019 – med den anførte demografi Statsgaranti vedrørende 2016 2017 4.613.527 4.613.527 2018 2019 4.748.544 4.868.556 4.983.717 3,0 2,9 3,0 26,4 26,4 26,4 26,4 Provenu (statsgaranti) 1.190.300 1.206.637 1.229.149 1.246.026 Grundværdier Grundskyldspromille 4.329.272 25,74 4.589.028 25,74 4.859.780 25,74 5.151.367 25,74 Provenu af selskabsskat 11.225 11.914 12.461 12.944 Indbyggertal (folketal – befolkningsprognose) 29.294 29.194 29.153 29.152 Indbyggertal (folketal – faktisk pr. 17-08-2015) 29.416 Indbyggertal (betalingskommune - statsgaranti) 29.069 29.028 28.987 28.986 Vækstskøn juli 2015 Vækstskøn september 2015 justeret til Skatteprocent Beregningen af udviklingen på skatterne er særlig vanskelig i disse tider. Eftervirkningerne fra finanskrisen i kombination ændringer i fradrag for pensionsindbetalinger mv. har også for Sorø Kommune konsekvenser for Sorø Kommunes udskrivningsgrundlag som derfor er svære at forudsige. Da der er valgt statsgaranti for årene 2013, 2014 og 2015 vil der ikke komme efterreguleringer fra disse år i henholdsvis 2016, 2017 og 2018. Ved valget af statsgaranti også for 2016 vil der ligeledes ikke komme efterregulering i 2019. Befolkningsgrundlaget for skatter og tilskud tager udgangspunkt i Social- og Indenrigsministeriets statsgarantitilbud med et betalingskommunefolketal på 29.069. Sidstnævnte er i overslagsårene fremskrevet med befolkningsændringen jf. befolkningsprognosen, det vil sige nedjusteret i 2016 med 37, i 2017 med 100 i 2018 med 41 og i 2019 med 1. Et forventet stigende indbyggertal på yderligere 181 i befolkningsprognosen er en mulighed i overslagsårene 2017 til 2019 med baggrund i et beregnet faktisk betalingskommune folketal på 29.250 indbyggertal pr. 17-08-2015. Øvrige skatter Udviklingen i ejendomsskatten/grundskyld afhænger stort set kun af nybyggeri, idet der i 2002 er indført skattestop og dermed loft over skattestigningen. Der er foretaget fremskrivning af grundskatterne svarende til KL’s anbefalinger. Dækningsafgifterne på grundværdier og forskelsværdier af offentlige ejendomme er fastholdt på et uændret niveau fra 2017 til 2019. Vedrørende erhvervs og forretningsejendommene er det besluttet at disse afgifter ophører fra 2015 og frem. Selskabsskatten er fastsat til 11,225 mio. kr. i 2015 udmeldt i tabel fra Social- og Indenrigsministeriet. Udgangspunktet fra 2016 og frem er fremskrevet med de udmeldte vækstskøn fra KL. 2.2 Lån og gæld (finansiel strategi, leasing m.v.). Byrådet har vedtaget en finansiel strategi og status pr. november 2011 inkl. de bagvedliggende overvejelser og vurderinger som rammer for den løbende håndtering af kommunens portefølje vedrørende såvel aktiver som passiver. Sorø Kommunes låneramme beregnes som udgifterne afholdt inden for lånebekendtgørelsens bestemmelser (primært brugerfinansieret anlæg og energibesparende foranstaltninger) og dispensationer fra Social- og Indenrigsministeriet. 10 Økonomiaftalen for 2016 giver adgang til ansøgning om lånedispensation fra en lånepulje på det ordinære anlægsområde for i alt 0,2 mia. kr., og en lånepulje på borgernære områder for i alt 0,6 mia. kr. Der er yderligere en lånepulje for kommuner til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner på 0,5 mia. kr. samt lånepulje til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale for i alt 0,200 mia. kr. Lånepuljerne er blevet søgt med forventet svar inden 1. september 2015 2.3 Mellemværende med forsyningsvirksomhederne I Sorø Kommune omfatter forsyningsvirksomhederne renovation. Indtægter og udgifter herfra går over kommunens kasse dog i samarbejde med AffaldPlus fra 1. januar 2016. Kommunen skal løbende registrere hvorvidt forsyningsvirksomheden har penge til gode eller skylder kommunen penge. Mellemværendet forrentes på markedslignende vilkår. 2.4 Likviditetsudviklingen Kommunens kassebeholdning er fortsat et vigtigt element i den finansielle styring. Kommunen skal til stadighed kunne opfylde Social- og Indenrigsministeriets kassekreditregel. En regel der betyder, at den gennemsnitlige saldo på kommunens kassekredit over de seneste 12 måneder skal være positiv. Hvis forsyningsvirksomheden har et tilgodehavende hos kommunen, vil dette tilgodehavende være en del af kassebeholdningen, ligesom de decentrale institutioners overførsler mellem årene også er en del af kassebeholdningen. Tilsvarende gælder mellemværende med Folkekirken. 2.5 Anlæg Den samlede anlægsplan for budget 2016 – 2019 indeholder anlægsinvesteringer for 135 mio. kr. i budgetforslaget. De seneste år har Sorø Kommune igangsat et større anlægsprogram, senest med beslutningen fra budget 2015 om at etablere en omfartsvej ved Dianalund. Der er ligesom tidligere år ikke budgetlagt med anlægsindtægter via grund- og ejendomssalg. 2.6 Tekniske korrektioner Den administrative gennemgang af overslagsår i budget 2015 har givet anledning til et antal tekniske ændringer. Som udgangspunkt er der foretaget tekniske korrektioner med baggrund i: Økonomiske udfordringer foråret 2015. Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015. Lov- og cirkulæreprogrammet jfr. Økonomiaftalen. Skatter og tilskud. Løn- og prisudviklingen. Gennemgang af budgetter med henblik på sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi – altså retvisende budgetter. Demografiske ændringer på områderne: børnepasning, folkeskoler, ældre, forebyggende sundhedsindsats og voksen/handicap. De tekniske ændringer fremgår af høringsmaterialet – anført på skemaer. 11 3 Grundlaget for budgetlægningen 3.1 Udgangspunktet Budgetlægningen for 2016 har taget udgangspunkt i budgetoverslagsårene 2016 - 2019 i det vedtagne budget 2015. Der er foretaget ændringer og flytning af budgetbeløb inden for politikområderne (nulsumsændringer) samt tekniske ændringer jfr. forudsætningerne beskrevet ovenfor. 3.2 Budgetteringsmetode I budgetteringsmetoden for budget 2016–2019 indgår følgende elementer: 3.2.1 Politikområder/bevillingsniveau Budgettet er opdelt i politikområder. Politikområderne kan henføres til 3 områder: serviceområdet, overførselsområdet og det brugerfinansierede område. Bevillingsniveauet (udvalgenes dispositionsret) fastlægges som nettobevillinger pr. udvalg for hvert af de 3 områder, idet dispositionsretten for det brugerfinansierede område begrænses af det enkelte forbrugsområde. Bevillingerne specificeres på politikområder. 3.2.2 Rammebudgetteringsprincippet kombineret med blokbudgettering Udvalgenes budgetramme tager udgangspunkt i budgetkæden for 2016-2019 således: Basisbudget = det allerede fastlagte budgetoverslagsår 2016-2019. Basisbudgetterne er blevet prisfremskrevet som beskrevet under pris- og lønudviklingen. Virkninger af ny lovgivning er søgt indarbejdet, evt. via omprioritering indenfor politikområdet – eller som en teknisk ændring efter beslutning i Økonomiudvalget. Lov- og cirkulæreprogrammets virkninger er vurderet for så vidt angår budgetbeløb over 100.000 kr. og indarbejdet efter beslutning i Økonomiudvalget. Forslag til handlemuligheder, der kan give budgetforbedringer – der er tale om et politisk handlekatalog der ikke indarbejdet, men fremlagt til vurdering og forhandling. Driftsønsker er ikke indarbejdet men oplistet som ønsker under hvert udvalgsområde til vurdering og forhandling. Anlægsønsker til den skattefinansierede investeringsoversigt er ikke indarbejdet men oplistet under hvert udvalgsområde til vurdering og forhandling. 3.2.3 Budgetdialog med borgere, brugere, samarbejdsudvalg. m.fl.: Budgetprocedure og budgetforslag har været genstand for drøftelser i fagområderne, og der gennemføres høringsrunde i august-september måned 2015 i forhold til MED-organisationen og borgerinddragelse. Borgere og brugere har via adgang til budgetmaterialerne på kommunens hjemmeside mulighed for at kommentere på budgetmaterialerne. 12 4 Økonomistyring Med baggrund i visionen, de bærende principper og den principielle beslutning om at anvende aftalestyring som overordnet styringsprincip, tager Sorø Kommunes model for økonomistyring udgangspunkt i en decentralisering af ansvar og kompetence med aftalestyring som ramme for opgaveudførelsen. Koncept for udviklingsaftaler godkendt af Byrådet i 2012 er gældende for Sorø Kommune. Sorø kommunes økonomistyring indeholder følgende hovedprincipper: Budgettets opdeling Budgettet er delt op i en række politikområder. Hvert politikområde delt op i udgiftsområder, hvor der kan overføres over- eller underskud til efterfølgende budgetår, samt områder hvor der ikke kan overføres – her kaldt decentrale henholdsvis centrale områder. Der kan ikke flyttes midler mellem de to typer udgifter uden Byrådets godkendelse. Ud over nævnte opdeling vil nogle områder endvidere være omfattet af princippet om ”hvile i sig selv” (brugerfinansierede) og andre af budgetgaranti (overførselsindkomster). Herudover vil der være jordforsyning (køb og salg af grunde) og serviceområder (børn, ældre veje mm.). Bevillingsniveau Bevillingsniveau pr. fagudvalg, netto, drift. Det betyder, at Byrådet giver en nettobevilling til drift til det enkelte fagudvalg. Derved kan fagudvalget flytte driftsbudget mellem de enkelte politikområder. Serviceniveau/mål må ikke ændres i forhold til det, Byrådet har fastlagt i budgettet. Administrationen (Direktion/fagcenter) kan flytte midler inden for det enkelte politikområde – på samme vis, som fagudvalget kan mellem politikområder. Der gives en bruttobevilling til anlæg som krævet af ministeriet – ligesom der til politikområdet Renter og finansiering gives de krævede bruttobevillinger pr. opgaveområde. Anlægsregnskaber over 2,0 mio. kr. forelægges særskilt for Byrådet som enkeltsager, mens anlægsregnskaber under 2,0 mio. kr. aflægges i forbindelse med årsregnskabet. Budgetlægning Byrådet fastlægger mål, serviceniveau og indsatsområder samt økonomiske rammer pr. politikområde i budgetlægningen. Rammestyringsprincip Den enkelte institution/fagcenter/stabscenter får ”en pose penge” til udmøntning af mål og opgaver. Posen indeholder midler til afholdelse af løn og anden drift. Der er frihed til at anvende lønkroner til anden drift og visa versa (lønsumsstyring). Servicerammen skal overholdes. Mulighed for overførsel til næste budgetår håndteres inden for rammerne af overførselsreglerne. Budgetforsikringsmodel, der er gældende i vedtaget budget 2015 Modellen har til hensigt at supplere med et yderligere redskab rettet mod at sikre budgetoverholdelse for Sorø Kommune under et, som omfatter både de decentrale som de centrale budgetenheder. Dette betyder, at der i tilfælde af budgetoverskridelse kan sikres inddækning indenfor det samlede budget. 13 Konkret vil der blive meldt ud til alle budgetenheder om den politiske forelagte økonomiske redegørelse har givet anledning til en økonomisk udfordring og dermed om de skal reserveres midler til ”budgetforsikringspuljen”, herunder størrelsen omregnet til procent for den enkelte budgetenhed. Når det endelige regnskab aflægges (februar måned året efter) vurderes det på ny, om der er en reel økonomiske udfordring og i så fald vil ”budgetforsikringspuljen” inddække udfordringen og midlerne vil blive overført fra de decentrale budgetenheder. Med det tekniske budgetforslag til budget 2016 er der indlagt et handlekatalogforslag, som anbefaler at budgetforsikringspuljen afskaffes: Dette som følge af Økonomiaftalens omprioriteringsbidrag samt KLKs anbefaling til håndtering af puljen. Overførselsregler Der er fastsat følgende regler for overførselsadgang til næste år: Udgangspunktet er de enkelte politikområder, således at årets resultat opgøres særskilt for politikområderne. Overskud og underskud opgøres samlet og vurderes i forhold til kommunens serviceramme og frigives i overensstemmelse med mulighederne i forhold til servicerammen. Sorø Kommune er en enhedsforvaltning – og alle har dermed et fælles ansvar for overholdelse af rammerne. Statens sanktionslovgivning implementeres internt i Sorø Kommune. Hvis Sorø Kommune samlet set overskrider servicerammen og sanktioneres af Staten, sanktioneres de politikområder, der samlet set har underskud. En eventuel sanktion implementeres ved, at institutioner med underskud sanktioneres med 60 % af politikområdets andel af underskuddet, mens alle institutioner indenfor politikområdet sanktioneres med 40 %. Opfølgning Opfølgning på forbrug og forventet regnskab sker i øvrigt løbende hos den enkelte budgetansvarlige. 9 gange årligt indsender den budgetansvarlige en ledelseserklæring til den respektive leder og økonomikonsulent. I ledelseserklæringen afrapporteres på forventet regnskab i forhold til korrigeret budget samt sygefraværsprocenten for den pågældende måned. Ledelseserklæringerne samles og rapporteres til direktion og chefgruppe. Den budgetansvarlige har ansvar for at overholde egen ramme. Alle har et fælles ansvar for overholdelse af fagudvalgets samlede ramme. Der forelægges økonomisk redegørelse for Byrådet 3 gange årligt. Enkeltsagsprincip – når der opstår en afvigelse eller en forventet afvigelse i budgetforudsætningerne, skal der skabes et overblik over forskydningerne og konsekvenserne heraf. Såfremt der opstår væsentlige problemer med at overholde budgettet skal følgende procedure anvendes: 1. Der arbejdes med at skabe finansiering og eller korrigerende handlingen inden for egen budgetramme. 2. Såfremt alle muligheder i punkt 1 er afprøvet kan der ses på muligheder med at skabe finansiering og eller korrigerende handlingen inden for det fælles budgetområde. Eksempelvis, hvis en daginstitution har en budgetudfordring ses på mulighederne inden for det samlede daginstitutionsområde. 14 3. Såfremt alle muligheder under punkt 1 og 2 er afsøgt, kan der forelægges enkeltsag i fagudvalget, hvor finansiering og eller korrigerende handling inden for det samlede udvalgsområde undersøges og besluttes. 4. Såfremt alle muligheder under punkt 1, 2 og 3 træder principperne for budgetforsikringspuljen i anvendelse, dog kun hvis ikke det besluttes i det vedtagne budget at afskaffe budgetforsikringspuljen. Der kan som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger fra kommunens hovedkasse til finansiering af udfordringer med overholdelse af budgettet. Undtagelsesvise tillægsbevillinger skal godkendes i Byrådet. Opfølgning på udviklingsaftaler sker som aftalt i de enkelte aftaler. Der er krav om halvårsregnskab, som afrapporteres overfor fagudvalgene, Økonomiudvalget og Byrådet i september. Derudover indsendes regnskabet til Ministeriet den 1. september. Årsregnskab I årsregnskabet afrapporteres samlet på årets forløb i forhold til mål, serviceniveau og indsatsområder samt rammer pr. politikområde. Årsregnskabet anvendes proaktivt i forhold til efterfølgende budgetlægning. Budget- og regnskabsdokumenter Budget- og regnskabsdokumenter skal understøtte den valgte økonomistyringsmodel ved at indeholde mål, serviceniveau, indsatsområder, styringsrelevante data, nøgletal for produktivitet og effektivitet, krav om effektiviseringsgevinster samt dokumentation for de økonomiske rammer. 15 Økonomiudvalget Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Økonomiudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning Tekniske ændringer drift 120 - Administration 1 IT Flytning af budget fra anlæg til drift 760.000 760.000 760.000 760.000 2 Budgetmæssig håndtering af nulstilling af rammereduktioner 4.594.365 5.344.453 5.344.453 5.344.453 3 Byrådet - vederlag 33.000 33.000 33.000 33.000 4 Forsikringspuljen 0 0 0 0 5 Kommunal medfinansiering af fællesoffentlig infrastruktur 0 137.484 255.474 255.474 6 OPUS E-rekruttering 193.669 193.669 193.669 193.669 7 Skorstensfejer - administrationsgebyr -70.000 -70.000 -70.000 -70.000 8 Betaling til Sundhedsdatanettet (SDN) 107.000 107.000 107.000 107.000 9 Tjenestemandspensioner -18.041 -407.106 6.170 -221.383 10 Ekstraudgift i forbindelse med UHB-administration - UDK 137.000 137.000 137.000 137.000 11 Digitalisering 2.000.000 1.300.000 600.000 600.000 12 SBSYS- elektronisk sags- og dokumenthåndtering drift 13 14 Skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring under -117.200 anlæg 1.045.000 -767.200 -117.200 Slankning af administrationen -2.709.000 -2.942.000 -2.942.000 -2.942.000 Refusion for dyre enkeltsager 300.000 300.000 300.000 300.000 15 Brugerstyring - flytning af budget fra drift til anlæg 16 Administrationsgebyr for affald Skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring under anlæg -1.663.000 125.289 16 125.289 125.289 125.289 Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Økonomiudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning 17 Tekniske ændringer drift Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark -89.953 -157.967 -729.391 -1.346.733 18 Udbetaling Danmark – gevinster ved IT-systemer 0 -250.000 -500.000 -500.000 19 Provenu fra salg af KMD-ejendomme 0 0 0 0 20 Tolkebistand 64.000 128.000 128.000 128.000 -300.000 -300.000 -300.000 -300.000 400.000 400.000 400.000 400.000 130 - Boligudvikling 21 Udgifter til byfornyelse 140 Borgerservice 22 Regres 23 Boligstøtte 1.800.000 160 - Renter og Finansiering 24 Renter og afdrag til løbende pris -2.201.850 -2.449.600 -2.657.200 25 Renter og afdrag til løbende pris 1.678.800 1.623.600 1.665.900 26 27 Tilskud vedr. skattenedsættelser vedr. B2015. Til afregning i B2015-2018 Skatter- tilskud og udligning til løbende pris 66.550 -41.380.500 200 - Beredskabskommissionen 17 133.650 -12.564.100 Mindreudgift renter - hoved-3.527.400 konto 7 Merudgfit afdrag - hovedkonto 2.431.700 8 Mindretilskud fra Staten som følge af ophør med opkrævning af dækningsafgifter af forretningsejendomme fra budget 2015 og frem - hovedkonto 7 99.400 3.760.300 -5.498.600 Beregning på skønnet statsgaranteret udskrivningsgrundlag Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Økonomiudvalget Nr. 28 Prio 2016 Tekniske ændringer drift Beredskabet – sammenlægning af beredskaberne Tekniske ændringer drift i alt 2017 2018 2019 Bemærkning 1.020.026 886.091 886.091 886.091 -34.107.645 -8.298.737 7.485.955 -2.821.640 -760.000 -760.000 -760.000 -760.000 Tekniske ændringer anlæg 120 - Administration 29 Anlæg IT Flytning af budget fra anlæg til drift 30 SBSYS- elektronisk sags- og dokumenthåndtering anlæg 31 Anlæg Brugerstyring - flytning af budget fra drift til anlæg 150.000 0 0 Skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring under 0 drift Skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring under drift 1.663.000 200 - Beredskabskommissionen 32 Anlæg - Beredskabet – sammenlægning af beredskaberne Tekniske ændringer anlæg i alt Tekniske ændringer i alt -5.000.000 -3.947.000 -760.000 -760.000 -760.000 -38.054.645 -9.058.737 6.725.955 -3.581.640 Budgetønsker drift 120 - Administration 33 Projektressourcer Brugerportalinitiativet 125.000 34 Udvikling - lederuddannelse 275.000 275.000 275.000 275.000 35 Ekstra ressourcer i forhold til familiesammenførte borgere 125.000 250.000 250.000 250.000 18 Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Økonomiudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning Tekniske ændringer drift 36 Ansættelse af misbrugs- og psykiatrikoordinator Budgetønsker drift i alt Budgetønsket fremsættes for Økonomiudvalget, men omhandler følgende 3 fagudvalg: Arbejdsmarkeds- og Erhvervs500.000 udvalget, Social og Sundhedsudvalget og Børn og undervisningsudvalget 500.000 500.000 500.000 1.025.000 1.025.000 1.025.000 1.025.000 0 0 0 1.025.000 1.025.000 1.025.000 Budgetønsker anlæg Budgetønsker anlæg i alt Økonomiudvalget i alt 1.025.000 19 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 1 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: IT Flytning af budget fra anlæg til drift POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:064552 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Idet nogle af de planlagte udgifter på IT-anlægspuljen fremadrettet vil have karakter af driftsudgifter, da midlerne skal anvendes til licens, flyttes der budget fra anlæg til drift. Denne tekniske ændring skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring på anlæg. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 49206000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-147-1 Budgetår 2016 0 +760.000 +760.000 Budgetår 2017 0 +760.000 +760.000 Budgetår 2018 0 +760.000 +760.000 Budgetår 2019 0 20 +760.000 +760.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 2 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Budgetmæssig håndtering af nulstilling af rammereduktioner POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Som forelagt Byrådet i februar 2015 foreslås langsigtede udfordringer ved ikke udmøntede rammereduktioner fjernet som en del af den kommende budgetlægning for 2016 og frem, idet der ikke kan findes gevinstrealisering svarende til rammereduktionerne. Da det er i 2015 er udmøntet indkøbsgevinster i organisationen, er udfordringen reduceret siden det tidligere fremlagte. 1.000 kr. Produktivitetsprojektet ”Max Velfærd” Controller – rammebesparelse Indkøb - rammebesparelse Total - budgetbehov 2016 2017 2018 2019 3.254 4.549 4.549 4.549 541 800 -4.594 541 254 -5.344 541 254 -5.344 541 254 -5.344 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Flere Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Flere Budgetår 2016 0 -4.594.365 +4.594.365 Budgetår 2017 0 -5.344.453 +5.344.453 Budgetår 2018 0 -5.344.453 +5.344.453 Budgetår 2019 -5.344.453 21 0 +5.344.453 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 3 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Byrådet - vederlag POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:064241 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Budgettet for vederlag til byrådet korrigeres på baggrund af nye beregninger, baseret på faktisk forventet forbrug inden for nedenstående områder. Byrådet 2016 1.000 kr. Borgm./ Udvalgsformænd viceborgm. Udvalgsvederlag m.v. Fast vederlag 1001000001 1001000002 1001000003 1001000004 Skøn Budget 2016 750 811 491 2.146 Nuværende budget 745 815 499 2.106 5 -4 -8 40 Omkostningssted Korrektion Dette giver et samlet merforbrug på kr. 33.000 kr. årligt for perioden 2016 - 2019. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) Budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 10112000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):Flere Budgetår 2016 +33.000 Budgetår 2017 +33.000 Budgetår 2018 +33.000 Budgetår 2019 +33.000 22 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 4 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Forsikringspuljen POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:065274 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området ”Hvile i sig selv”-reglen Jf. Budget- og regnskabssystem for kommuner skal de kommunale interne forsikringspuljer ”hvile i sig selv”. Dette betyder, at forsikringspuljen over en årrække skal balancere og ikke må give over- eller underskud. Sorø Kommunes forsikringspulje Det kan på baggrund af de seneste to års regnskabsresultat konstateres at, isoleret set, har forsikringspuljen haft et merforbrug, hvorfor denne tekniske korrektion fremlægges. For at efterleve reglen om ”hvile i sig selv”, indstilles det, at budgettet, der er afsat til risikoforebyggelse centralt på forsikringsområdet flyttes fra risikoforebyggelse til forsikringspuljen, således at det fremadrettet vil indgå i forsikringspuljen og være medvirkende til at sikre at forsikringspuljen ”hviler i sig selv”. Fremadrettet vil der stadig være midler til risikoforebyggelse via området ”Sund på Job” og i ejendomscenteret. Den tekniske ændring er en nul-sum for kommunekassen, da den kun drejer sig om en ændret disponering af midlerne. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) Budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Flere Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):Flere Budgetår 2016 0 0 Budgetår 2017 0 0 Budgetår 2018 0 0 0 0 0 Budgetår 2019 0 0 23 0 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 5 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Kommunal medfinansiering af fællesoffentlig infrastruktur POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Til budget 2015 blev nedenstående tekniske ændring vedtaget omkring kommunal medfinansiering af fællesoffentlig infrastruktur: ”” DUT – Regulering (lov- og cirkulæreprogrammet) – Andre reguleringer Ad 60. Kommunal medfinansiering af fællesoffentlig infrastruktur Det er aftalt i økonomiaftalen for 2015 at sikre en fremadrettet finansiering af drift og vedligehold af fællesoffentlig infrastruktur i form af en basisfinansiering. Den fællesoffentlige infrastruktur omfatter bl.a. NemID, Digital Post, Borger.dk og NemLog-in. Finansieringen af infrastrukturen er tidligere aftalt for kortere perioder i de enkelte udviklingsforløb, der har indgået i de årlige økonomiforhandlinger. Den kommunale medfinansiering udgør 40 pct. svarende til 26,8 mio. kr. i 2016, 49,8 mio. kr. i 2017 og 49,8 mio. kr. i 2018. Grundet opsparing og endnu ikke forbrugte midler i de enkelte projekter slår aftalen om kommunal medfinansiering først i fuldt igennem i 2017. ”” Det er dog efterfølgende ved nærmere analyse konstateret at den forventede gevinst, som medfinansieringen i lov- og cirkulæreprogrammet er beregnet på baggrund af, allerede er realiseret og tilført kommunekassen jf. businesscasen om digital post, hvorfor denne ikke kan tages igen. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-80039 Budgetår 2016 0 0 0 Budgetår 2017 -137.484 0 +137.484 Budgetår 2018 -255.474 0 + 255.474 Budgetår 2019 -255.474 24 0 + 255.474 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 6 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: OPUS E-rekruttering POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I den politisk godkendte sag for Valg af leverandør ifm. udbud af system til Økonomi, Debitor og Løn (OPUS) blev der besluttet en forventet gevinstrealisering på køb af modul til OPUS vedrørende E-rekruttering. OPUS styregruppen har drøftet og konstateret, at en implementering af OPUS E-rekruttering ikke ville kunne indbringe den gevinst, som løsningen skulle have tilbudt. Der er derfor truffet beslutning om ikke at implementere modulet i Sorø Kommune. Den forventede gevinst på OPUS E-rekruttering var 350.000 kr., men da der er konstateret en reduktion i de årlige systemomkostninger ved OPUS, er den fremtidlige varige udfordring reduceret i forhold til den manglende gevinstrealisering ved E-rekruttering. Derfor nedjusteres den forventede gevinst ved OPUS projektet med 193.669 kr. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402005 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-78016 Budgetår 2016 -193.669 0 + 193.669 Budgetår 2017 -193.669 0 + 193.669 Budgetår 2018 -193.669 0 + 193.669 Budgetår 2019 -193.669 25 0 + 193.669 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 7 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Skorstensfejer - administrationsgebyr POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:005592 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Jf. Aftale om udførelse af lovpligtig skorstensfejerarbejde for husejere i Sorø kommune opkræver Sorø kommune gebyret for udførelse af skorstensfejerarbejdet, hvorfor kommunen modtager et administrationsbidrag herfor. Med baggrund i seneste års regnskabsresultater kan der konstateres en merindtægt på administrationsgebyret for skorstensfejerarbejde i forhold til den budgetlagte indtægt, hvorfor dette korrigeres i budgettet. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 79752000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-13-7 Budgetår 2016 -207.833 -277.833 -70.000 Budgetår 2017 -207.833 -277.833 -70.000 Budgetår 2018 -207.833 -277.833 -70.000 Budgetår 2019 -207.833 26 -277.833 -70.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 8 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Betaling til Sundhedsdatanettet (SDN) POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE:064552 PROFITCENTER/CENTRE: Udviklingscenter AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Fie Jensen X VIPS UDVALG: 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Medcom – det danske sundhedsdatanet er et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og en række andre organisationer og virksomheder inden for det danske sundhedsvæsen og har til formål at etablere et sammen hængende dansk sundhedsdatanet mellem praktiserende læger, sygehuse, apoteker og kommuner. I 2007 vedtog Medcoms styregruppe, at KL og Medcom i samarbejde med KMD skulle sikre at alle 98 kommuner skulle få adgang til sundhedsdatanettet. Kommunerne tilslutning og brug af Sundhedsdatanettet blev i 2007 finansieret af Medcom, og senere er finansieringen lagt over til hver enkelt kommune. Udover alle kommuners adgang til Sundhedsstyrelsens DRG-oplysninger, anvender kommunerne sundhedsdatanettet i forbindelse med: - Modtagelse af fødselsanmeldelser fra sygehuse - Telealkoholbehandling pr. videokonference - Indberetning til børnedatabasen i Sundhedsstyrelsen - Opdatering af sundhed.dk (teamsite) - Udskrivningskonference pr. videokonference - Det fælles medicinkort FMK - Hjemmemonitoreringsdatabasen - Sårjournalen Sorø kommune vil ikke have adgang til disse data, hvis ikke kommunen betaler for det. Sorø Kommunes opkrævning fra Medcom lyder på kr.52.000. Finansieringen af denne udgift kan ikke tages fra business casene FMK og Telesår (Sårjournlaen), da begge business case er negative, hvorfor denne tekniske ændring forelægges. Udover ovenstående udgift kræver KMD betaling på 55.000 kr. årligt for kobling af systemer til Medcom. Dette giver samlet set en merudgift på 107.000 kr. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 49206000 Art: 49206000 Kostbærer (omkostningssted Findes ikke PSP endnu (omNetto eller PSP-element):XG-9-57 kostningssted 1100000002) Budgetår 2016 0 107.000 +107.000 Budgetår 2017 0 107.000 +107.000 Budgetår 2018 0 107.000 +107.000 Budgetår 2019 0 27 107.000 +107.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 9 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Tjenestemandspensioner POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:065272 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Der kan på baggrund af beregninger konstateres et forventet merforbrug på tjenestemandspensioner for 2016 2019. Det vurderes derfor, at budgettet bør justeres for 2016 og frem, jf. nedenstående tabel. 1.000 kr. 2016 2017 2018 2.019 16.566 15.529 14.825 14.598 Uforudsete udgifter 500 500 500 500 Nuværende budget 17.084 16.436 15.319 15.319 -18 -407 6 -221 Beregnet budgetskøn Teknisk ændring Beregningsforudsætningerne er det faktiske antal tjenestemandsansatte, der fylder 62 i året. Der er i beregningen anvendt en afregningssats på 45,40 % Ændring i afregningssats Sampension anbefaler at ændre afregningssatsen fra 47,94 % til 45,40 %. Dette begrundes med en ændret struktur i den samlede portefølje. Som tidligere år er der valgt at følge Sampensions anbefaling og anvende den anbefalende afregningssats. Uforudsete pensioner Beregnet budgetskøn i ovenstående skema viser kun allerede kendt kommende forbrug på tjenestemandspensioner. Men med baggrund i tidligere år kan det erfares, at der opstår uforudsete pensionsudgifter over året (eks. til tjenestemænd, der ønsker at gå på pension før tid, tjenestemænd, der bliver syge eller afskedigelsessager). For at imødekomme uforudsete pensionsudgifter anbefaler administrationen, at der yderligere afsættes 500.000 kr. i budgettet for årene 2016 -2019 til imødegåelse af ændringer. Korrektionen svarer til et mindreudgift samlet set på 640.361 kr. fra 2016 – 2019, der indarbejdes i budgettet. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Flere Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Flere Budgetår 2016 +17.084.350 +17.066.309 -18.041 Budgetår 2017 +16.435.890 +16.028.784 -407.106 Budgetår 2018 +15.319.252 +15.325.422 6.170 Budgetår 2019 +15.319.252 28 +15.097.869 -221.383 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 10 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Ekstraudgift i forbindelse med UHB-administration - UDK POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Som resultat af den politiske beslutning om at vælge KMD OPUS som system til Økonomi, Debitor og Løn, blev Sorø kommune anbefalet af KL at opsige systemløsningen UHB-administration, fordi OPUS kunne erstatte denne løsning. Gevinsten ved denne beslutning blev tilført kommunekassen med den politiske beslutning om at godkende businesscasen for OPUS. Men ved overgangen til Udbetaling Danmark har ATP valgt at anvende denne løsning og som følge af dette er Sorø kommune er forpligtet til at have løsningen. Dette er derfor en ekstra udgift for Sorø kommune. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 49206000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-6-36 Budgetår 2016 0 +137.000 +137.000 Budgetår 2017 0 +137.000 +137.000 Budgetår 2018 0 +137.000 +137.000 Budgetår 2019 0 29 +137.000 +137.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 11 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Digitalisering POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bodil Thomsen X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området IT-Paradigmeskiftet: I forbindelse med budget 2013 blev besluttet et handlekatalogforslag ”IT-Paradigmeskiftet”, indeholdende en rammebesparelse på kr. 1 mio. 2014, 2 mio. 2015 og 3 mio. 2016 og frem. ”IT-Paradigmeskiftet” rummer en reel transformation af kommunens IT, muliggjort via nye initiativer fra KOMBIT i form af nye monopolbrudssystemer og ny rammearkitektur. Baggrunden for tallene i rammebesparelsen var KOMBIT’s beskrivelse af forventede muligheder for gevinster kr. 1,8 mia. i alt (i Sorø kr. 9 mio./årligt). De kr. 1,8 mia. dækkede over de samlede akkumulerede gevinstpotentialer, KOMBIT ville frembringe. Tallet dækkede derfor over en række forskellige gevinster, der ikke reelt var realiserbare i den enkelte kommune. (Bl.a. gevinster ved juridiske forhandlinger med KMD o. lign.). Samtidig var de akkumulerede potentielle gevinster sammenregnet over perioden (2009-2013), dvs., at gevinster fra 2011 blev regnet med i de efterfølgende år og i det samlede regnestykke. I Sorø blev der derfor valgt en konservativ forventning til gevinsterne i form af 1 mio. kr., i 2014,kr., 2 mio. kr. i 2015 og 3 mio. kr. i 2016 og frem. Sorø og Ringsted Kommuner har samarbejdet og samarbejder fortsat omkring opnåelse af størst mulig gevinst. Der er opnået meget store organisatoriske resultater i form af professionalisering af arbejdet omkring IT (contract management, anvendelse af projektmodel, porteføljestyring m.v.). Der er også nået økonomiske gevinster, som har resulteret i, at rammebesparelsen er nået frem til 2015. Monopolbruddet er siden blevet forsinket og en yderligere forsinkelse er på vej. Gevinster ved monopolbruddet falder derfor først fra 2017. Der er dog indgået aftale med KMD om en reduktion på monopolsystemerne på 8 % fra 2013, og der vil komme mindre gevinster i løbet af 2016, men de primære gevinster ved monopolbruddet først falder fra 2017. Samtidig tog de oprindelige estimater ikke højde for omkostningerne ved gennemførelsen af monopolbruddet og de afledte organisatoriske udviklingsinitiativer. Disse omkostninger har vist sig højere end forventet samtidig med, at kommunerne stilles overfor stadig større krav i forhold til kompetencer i medarbejderstaben. I praksis har det været meget svært for kommunerne at høste de opstillede gevinstpotentialer, hvorfor grundlaget for den oprindelige vurdering af de mulige gevinster er smuldret væk. Der ligger en meget stor udfordring i at nå rammebesparelsen i 2016 og 2017, pga. ekstraordinært høje omkostninger i forbindelse med projekter i disse år. Projekter, det først har været muligt at skabe klarhed over i foråret 2015, og som alle danner grundlaget for, at vi kan høste gevinsterne ved monopolbruddet. Fra 2018 og frem ser det bedre ud, men der mangler i forhold til de 3 mio., der tidligere har været skønnet mulige. Vi har i samarbejdet med Ringsted overordnet set tilbage på de fælleskommunale/-offentlige projekter, og kan se, at vi samlet set har haft større omkostninger end gevinster ved de af os påkrævede digitaliseringsprojekter. Omkostningerne for at høste gevinsterne resulterer i nedenstående bundlinje, der viser ikke realiserbar rammebesparelse: 1.000 kr. 2016 2.000 2017 1.300 2018 600 2019 og frem 600 Salg af KMD bygninger: KOMBIT har solgt KMD’s bygninger. KL’s bestyrelse har besluttet, at kommunerne i den sammenhæng får udbetalt halvdelen af salgs-gevinsten til målrettet anvendelse til investeringer i forbindelse med monopolbrudsimplementering, anskaffelse af snitflader m.v. Beløbet estimeres for Sorø Kommunes vedkommende til at være 30 3,4 mio. kr. Pengene vil blive udbetalt i perioden frem til 2020, hvor der udbetales mest i de år, hvor implementerings-udgifterne er største. KL’s bestyrelse vil fastlægge nærmere vilkår for udbetaling til kommunerne. Det indstilles, at Sorø kommunes salgs-gevinst placeres i en pulje til fremtidige digitaliseringsprojekter, som er beskrevet i nedenstående. Denne tekniske ændring skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring vedrørende provenu fra salg af KMD-ejendomme, hvor dette også er beskrevet. Fremtidig gevinstrealisering i forbindelse med digitaliseringsprojekter: Udviklingscentret anbefaler en ændret tilgang til arbejdet med og kulturen omkring gevinstrealisering i forbindelse med digitaliseringsprojekter. Der er behov for en incitaments-model, så organisationens medarbejdere motiveres til at gå ind i digitaliseringsprojekter med fuldt engagement. Vi har brug for, at medarbejderne går ind i det innovative rum og tænker i helt nye arbejdsgange, så vi kan få dyb implementering og dermed fuld gevinstrealisering i forbindelse med digitaliseringsprojekter. Der foreslås derfor en fremtidig model omkr. digitalisering, som indeholder: 1. Pengene fra salg af KMD-bygninger anvendes til digitaliseringsinvesteringer, og der oprettes med dette en investeringskasse til digitaliseringsinvesteringer. 2. Alle projekter beskrives jfr. Sorø Kommunes projektmodel. I Business Cases beskrives forventede gevinster i projekterne. Business Cases er et levende styringsdokument i projektperioden. Der arbejdes med gevinst-ejere og tæt og professionel projektopfølgning. 3. Ved projektafslutning evalueres projektet i Porteføljestyregruppen (direktion-/chefgruppe) – heri endelig revision af Business Casen. Projektets gevinst fordeles med 1/3 til det involverede område i organisationen, 1/3 til investeringskassen og 1/3 til kommunekassen. 4. Ved årsskiftet opgøres investeringskassen og næste års investeringsbehov i Porteføljestyregruppen. Evt. ledige midler tilfalder kommunekassen. 5. I al ovenstående arbejde, arbejdes med realistiske scenarier og vurderinger. Der arbejdes med mest mulig incitament i arbejdet med digitaliseringsprojekterne. Og der skabes størst mulig synlighed, så det politiske niveau kan følge, hvilke resultater vi når med vores digitaliseringsprojekter. Det foreslås derfor med denne tekniske ændring, at rammebesparelsen for IT-Paradigmeskiftet nulstilles i forbindelse med budget 2016. Og at der samtidig igangsættes et arbejde med gevinstrealisering ud fra en motiverende incitaments-tilgang jfr. ovenstående. Gevinsterne fra denne gevinstrealiseringsproces budgetlægges ikke. Arbejdet med gevinstrealisering indarbejdes i udviklingsaftale med Udviklingscentret til løbende opfølgning i dette regi. Heri en årlig politisk fremlæggelse af de enkelte centres arbejde med digitaliseringsprojekter og gevinstrealisering. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-80027 Budgetår 2016 -2.000.000 0 + 2.000.000 Budgetår 2017 -1.300.000 0 +1.300.000 Budgetår 2018 -600.000 0 + 600.000 Budgetår 2019 -600.000 31 0 + 600.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 12 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: SBSYS – elektronisk sags- og dokumenthåndtering drift POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE: 064551 PROFITCENTER/CENTRE: Udviklingscenteret AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bodil Thomsen X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Baggrund: Sorø Kommune anvender i dag KMD Sag og EDH til arkivering af sager og dokumenter på både personsager og organisationssager. Det er et centralt system for rigtig mange medarbejdere på tværs af centre i kommunen. Systemet er anskaffet i 2008. Indkøbet blev dengang ikke afløftet via et udbud og overholder derfor ikke lovgivningen. Da investeringen og licenserne i en 4-årig periode overstiger tærskelværdien på 1,49 mio kr. er der krav om EU-udbud, eller alternativt kan der købes en løsning på SKI aftale. Samtidig er Sorø Kommune underlagt monopolbruddet, som alle kommuner i Danmark skal gennemføre i samarbejde med Kombit, Udbetaling Danmark og fællesoffentligt, jf. økonomiaftalen for 2013. Løsningerne i monopolbruddet skal bygge på principperne fra Rammearkitekturen. Det betyder, at vi ikke kan fortsætte med KMD Sag/EDH, da KMD har meddelt, at de lukker for KMD Sag/EDH. Løsningen erstattes af KMD Nova, som overholder rammearkitekturen. På baggrund af ovenstående kan Sorø Kommune ikke undgå at skifte løsning fra KMD Sag/EDH til en anden løsning. Foranalyse: Udviklingscentret har sammen med centrene Børn og Familier, Teknik, Miljø og Drift samt Social og Sundhed gennemført en foranalyse i forhold til løsningen SBSYS, som er et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem. SBSYS ejes af en brugerklub, som i foråret 2012 har udbudt en rammeaftale for udvikling og vedligeholdelse af SBSYS. Sorø Kommune er med i aftalen og kan derfor skifte til SBSYS uden et EU-udbud, som er ret ressourcekrævende, eller et SKI-udbud. SBSYS overholder desuden rammearkitekturen og vil derfor uden problemer kunne anvendes i forhold til løsningerne i monopolbruddet, herunder SAPA. Sorø Kommune har en arkiveringsforpligtelse i forhold til Statens Arkiver. Ved at vælge SBSYS vil vi kunne undgå en udgift på 650.000 kr. til hhv. KMD og KL for arkivering af nuværende dokumenter og fremtidige arkiveringer. Udviklingscentret har afsat midler til denne opgave i 2017. Vores eksisterende løsning KMDSAG EDH betales ud fra en licens pr. bruger. Dette har været begrænsende i forhold til vores ønske om at udbrede løsningen også til det decentrale niveau. SBSYS betales ud fra en afgift pr. borger, hvorfor vi kan udbrede løsningen til hele organisationen uden ekstra omkostninger. En implementering af SBSYS skal ske i overensstemmelse med udrulningen af monopolbrudsløsningerne, hvorfor det anbefales at et SBSYS-projekt starter op primo 2016. Økonomi: I foranalysen er det ikke afklaret, om vi kan effektivisere arbejdsgangene omkring sager og dokumenter ved at skifte fra KMD Sag til SBSYS. Business Casen er derfor alene baseret på systemudgifter, arkiveringsudgifter, udgifter til konvertering samt projektledelse/systemansvarlig. Med denne tekniske ændring er det ønsket at flytte de reserverede midler kr. 650.000 kr. fra 2017 til 2016 for at det er muligt at starte projektet primo 2016. Der er i beregningen kalkuleret med, at de reserverede kr. 650.000 i 2017 flyttes til anvendelse i 2016, som er indregnet i den tekniske ændring. 32 Forkortet Business case drift på projektet SBSYS Drift 2016 2017 2018 2019 KMD Sag EDH inkl. Service -460.000 -460.000 -460.000 Structura Byg -110.000 -110.000 -110.000 -5.000 -5.000 -5.000 262.800 262.800 262.800 45.000 45.000 45.000 150.000 150.000 150.000 395.000 -117.200 -117.200 -117.200 1.045.000 -767.200 -117.200 -117.200 Projektomkostninger Projektleder 350.000 Systemansvarlig 175.000 Frikøb af superbrugere 520.000 Besparelser drift Snitflade KMD Care Udgifter fremadrettet Licens Konsulent, tilpasning Drift af system Midler reserveret til finansiering Driftsmidler afsat til arkivering -650.000 Bundlinje projektet drift Budgetmæssig påvirkning grundet flytning af reserverede driftsmidler Denne del af business casen skal ses sammen med den tekniske ændring på anlæg på kr. 150.000 i 2016, der redegør for anlægsudgifterne til projektet. Der er indhentet erfaringer fra andre kommuner, som tidligere har implementeret SBSYS. På den baggrund vurderes det, at der skal anvendes følgende ressourcer i Sorø Kommune: Frikøb af 1 fuldtidsprojektleder, i projektperioden (anslået 7 mdr.) Frikøb af en systemansvarlig i forretningen halv tid i projektperioden Frikøb af 1 superbruger fra driften i hvert center 1,25 dage ugentligt i projektperioden SBSYS løsningen skal håndteres i den efterfølgende drift, hvilket vurderes til at være ¼ årsværk. Ved rekruttering eksternt af en projektleder, er bundlinjen på dette projekt ikke realistisk. I forbindelse med tilpasning til budget samt slankning af administrationen er Digitaliseringsområdet reduceret, så der alene pt er 2 projektledere fra Sorø og Ringsted (fungerer i vores samarbejde). Disse er booket 100 % med projekter i forbindelse med monopolbrud. Samtidig er der reduceret i driften, så eksisterende ESDH-drift alene håndteres af ESDH-superbrugere i centrene med simpel central koordinering. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal Budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-80074 Budgetår 2016 + 1.045.000 Budgetår 2017 - 767.200 Budgetår 2018 - 117.200 Budgetår 2019 - 117.200 33 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 13 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Slankning af administrationen POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK X ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Grundet de økonomiske udfordringer har Byrådet den 29. april 2015 besluttet, at der med afsæt i en kan/skal tilgang udarbejdes forslag til en slankning af administrationen, hvor der særligt lægges vægt på at fastholde den økonomiske styring og fokus på sikker drift. I administrationen er der med baggrund i budgetaftalerne for 2014 og 2015, udmøntningen af budgetforsikringspuljen (1 %), samt handlekataloget (3 %) blevet nedlagt i alt 11 stillinger. Med afsæt i byrådsbeslutningen fra den 29. april 2015 foreslår chefgruppen, at den samlede administrative normering reduceres med yderligere 9 stillinger, som gennemføres via vakante stillinger, fratrædelser i forbindelse med pension, jobflytninger og afskedigelser. Samlet en reduktion af den administrative normering med 20 stillinger. Som besluttet i sagen indarbejdes nedlæggelsen af de yderligere 9 stillinger i budget 2016 og fremover med denne tekniske ændring og fremover. Denne tekniske ændring medfører en mindreudgift fra 2016 – 2019 på 11,535 mio. kr. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. Nuværende budgettal Artskonto: 10102000 Kostbærer (omkostningssted eller PSP-element):Flere Budgetår 2016 Budgetår 2017 Budgetår 2018 moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Forslag til korrigeret Merudgift (+) budget Mindreudgift (-) - - - 2.709.000 - 2.942.000 - 2.942.000 Budgetår 2019 - - - 2.942.000 34 Netto BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 14 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Refusion for dyre enkeltsager POLITIKOMRÅDE:ØU120-dec FUNKTIONSOMRÅDE:05.22.07 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med afholdelse af udgifter på ældreområdet kan der hjemtages refusion fra staten som benævnes som ”refusion for dyre enkeltsager”. Der opgøres, hvad den enkelte borger koster den kommunale administration, hvorefter der kan hjemtages refusion, såfremt udgifterne overstiger en vis grænse. Det er forventningen til 2016, at der ikke kan hjemtages så meget refusion som budgetlagt, hvorfor denne tekniske ændring fremlægges. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 86752000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-935-3 Budgetår 2016 -7.108.000 -6.808.000 +300.000 Budgetår 2017 -7.108.000 -6.808.000 +300.000 Budgetår 2018 -7.108.000 -6.808.000 +300.000 Budgetår 2019 -7.108.000 35 -6.808.000 +300.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 15 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Brugerstyring - flytning af budget fra drift til anlæg POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bodil Thomsen X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Med denne tekniske ændring indstilles det, at Projektet Brugerstyring flyttes fra drift til anlæg, idet projektet har anlægsmæssig karakter. - Vision, baggrund og formål for projektet Vision Visionen for projektet er hurtigt og let at kunne skabe overblik over organisations- og medarbejderdata samt højne kvaliteten af disse data, da de fødes og vedligeholdes i ét autoritativt system, som til enhver tid sikrer opdaterede valide medarbejder- og organisationsdata – Altså ét autoritativt personale– og organisationssystem, som indeholder de til enhver tid glædende oplysninger om organisationen og medarbejderne. Baggrund og formål I forbindelse med KOMBIT’s konkurrenceudsættelse af blandt andet monopolbrudssystemerne KY (KMD Aktiv), KSD (KMD Sygedagpenge) og SAPA (KMD Sag) samt kravene i den fælleskommunale rammearkitektur, skal vi kunne efterleve disse standarder, når disse frigives af KOMBIT. Herved opstår nødvendigheden af, at optimere og tilpasse infrastruktur og systemsetup omkring organisations- og medarbejderdata samt sikre at organisationsdata basere sig på klassifikationsstandarderne, som en væsentlig forudsætning for at kunne realisere de forventede gevinster for monopolbruddet. En række arbejdsprocesser kræver brug af medarbejder- og organisationsdata. Det gælder: Ansættelser Flytninger, omrokeringer Organisationsændringer Fratrædelser Mm. Et organisationssystem skal samle disse data et sted, så der kun er en autoritativ grundkilde til organisationsdata, der samtidig kan sikre at data er organiseret, ensartet og konsistente jf. standarderne for klassifikation. Databasen skal kunne afspejle forskellige hierarkier og kommunikere med forskellige it-systemer, der har behov for medarbejder- og organisationsdata. Formålet er således at: Reducere den arbejdstid, der benyttes til at registrere og vedligeholde organisationsdata Minimere fejlindtastninger og redundante data og derved øge datavaliditet og –kvalitet Skærpe datasikkerheden i forbindelse med håndtering af medarbejder- og organisationsdata Endvidere vil organisationsdatabasen muliggøre single-sign-on til it-systemer i et langt større omfang end i dag. Denne tekniske ændring skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring under anlæg. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 49206000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-6-10 Budgetår 2016 1.663.000 0 -1.663.000 Budgetår 2017 0 0 0 Budgetår 2018 0 0 0 Budgetår 2019 0 36 0 0 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 16 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Affald - administrationsgebyr POLITIKOMRÅDE:ØU120 - dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE: ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Som godkendt i Byrådet d. 24. juni 2015, sag. Nr. 359 overdrages driftsopgaverne på affaldsområde til AffaldsPlus pr. 01.01.2016. Som følge af dette korrigeres administrationsbidraget herfor i 2016 og overslagsårene. Kr. Nuværende samlet budget i OPUS vedr. administrationsgebyr på affald Dette finansieres ved tilsvarende færre opgaver i nuværende budget i Sorø kommune Vurderet opgaver Sorø kommune i 2016 Teknisk ændring – mindreindtægt 2016 og frem 1.887.809 1.044.815 717.705 125.289 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) Budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 79752000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): xg-13-1 Budgetår 2016 -842.994 - 717.705 + 125.289 Budgetår 2017 -842.994 - 717.705 + 125.289 Budgetår 2018 -842.994 - 717.705 + 125.289 Budgetår 2019 -842.994 37 - 717.705 + 125.289 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 17 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark POLITIKOMRÅDE:ØU120 - dec FUNKTIONSOMRÅDE:064559 PROFITCENTER/CENTRE: Borgerservice AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Denne tekniske ændring korrigerer budgettet jf. det udmeldte administrationsbidrag til Udbetaling Danmark for 2016 og frem, jf. supplementskrivelse 6.4 til budgetvejledning 2016 af 3. juli 2015. Der ses nu væsentlige effektiviseringsgevinster ved Udbetalings Danmark. Der er i supplementskrivelsen yderligere nævnt væsentlige effektiviseringsgevinster som følge af konkurrenceudsættelsen på monopolsystemerne, der vedrørende kommunens IT-omkostninger. Denne tekniske ændring indeholder ikke disse gevinster, men kan ses under den tekniske ændring Udbetaling Danmark – gevinster ved systemer. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) Budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): XG-901-2 Budgetår 2016 4.263.389 4.173.436 -89.953 Budgetår 2017 4.198.751 4.040.784 -157.967 Budgetår 2018 4.198.751 3.469.360 -729.391 Budgetår 2019 4.198.751 38 2.852.018 -1.346.733 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 18 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Udbetaling Danmark – gevinster ved IT-systemer POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE: Borgerservice AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Denne tekniske ændring korrigerer budgettet jf. den udmeldte gevinst ved betaling til de IT-systemer som Udbetaling Danmark anvender, jf. supplementskrivelse 6.4 til budgetvejledning 2016 af 3. juli 2015. Der er i supplementskrivelsen nævnt væsentlige effektiviseringsgevinster som følge af konkurrenceudsættelsen på monopolsystemerne, der vedrørende kommunens IT-omkostninger. Denne tekniske ændring indeholder Sorø kommunes foreløbig forventning til gevinster. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) Budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 49206000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): XG-6-32 Budgetår 2016 3.524.951 3.524.951 0 Budgetår 2017 3.481.377 3.231.377 -250.000 Budgetår 2018 3.481.377 2.981.377 -500.000 Budgetår 2019 3.481.377 39 2.981.377 -500.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 19 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Provenu fra salg af KMD-ejendomme POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE: Udviklingscenteret AFSENDER: BT POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Salg af KMD bygninger: KOMBIT har solgt KMD’s bygninger. KL’s bestyrelse har besluttet, at kommunerne i den sammenhæng får udbetalt halvdelen af salgs-gevinsten til målrettet anvendelse til investeringer i forbindelse med monopolbrudsimplementering, anskaffelse af snitflader m.v. Beløbet estimeres for Sorø Kommunes vedkommende til at være 3,4 mio. kr. Pengene vil blive udbetalt i perioden frem til 2020, hvor der udbetales mest i de år, hvor implementerings-udgifterne er største. 20 % af kommunernes andel vil blive udbetalt det år, hvor de enkelte kommuner vurderer at implementeringsudgifterne vil være største. Sorø kommune har ikke taget stilling til hvornår de sidste 20 % skal udbetales. Som indstillet i den tekniske ændring Digitalisering, foreslås provenuet fra salg af KMD-bygninger anvendt til digitaliseringsinvesteringer, og der oprettes med dette, en investeringskasse til digitaliseringsinvesteringer. Udmeldingen fra KL i sommeren 2015 er at provenuet bliver udbetalt som en indtægt på de funktioner, hvor de tilsvarende udgifter konteres. Denne tekniske ændring sikrer derfor driftsbevillingen, og er derfor en nul-sum for kommunekassen. 2016 Indtægter fra salg af KMD ejendomme Udgifter til digitaliseringsinvesteringer Total 2017 2018 2019 -827.470 -965.381 -689.558 -137.912 827.470 0 965.381 0 689.558 0 137.912 0 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-10831 Budgetår 2016 0 0 Budgetår 2017 0 0 Budgetår 2018 0 0 0 0 0 Budgetår 2019 0 0 40 0 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 20 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Tolkebistand POLITIKOMRÅDE: ØU120-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 064551-1-002 PROFITCENTER/CENTRE:3000000000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel X UPS UDVALG: ØK 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Der er en forventning om yderligere udgifter til tolkebistand på Børn og Familie området, som følge af den større tilgang af flygtninge. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-429-1 Budgetår 2016 61.014 125.014 +64.000 61.014 Budgetår 2017 189.014 +128.000 61.014 189.014 +128.000 Budgetår 2018 61.014 189.014 +128.000 Budgetår 2019 41 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 21 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Udgifter til byfornyelse POLITIKOMRÅDE:ØU130-dec FUNKTIONSOMRÅDE:002515 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Budgettet til terminsbetalinger til lån givet i forbindelse med byfornyelse med hjemmel i byfornyelsesloven korrigeres i forhold til faktisk opkrævede terminer. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-251-1 Budgetår 2016 +1.227.346 +927.346 -300.000 Budgetår 2017 +1.227.346 +927.346 -300.000 Budgetår 2018 +1.227.346 +927.346 -300.000 Budgetår 2019 +1.227.346 42 +927.346 -300.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 22 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Regres POLITIKOMRÅDE: ØU140-dec FUNKTIONSOMRÅDE:05.57.71 PROFITCENTER/CENTRE: Borgerservice AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X UPS UDVALG: ØU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Indførelse af sygedagpengereformen i juli 2014 har medført skærpelse af kommunernes handlemulighed i forhold til hjemtagelse af regres i sygedagpengesager. Dette skyldes, at personer på sygedagpenge ikke kan få forlænget deres sager efter 26. uge mod tidligere 52. uge. På baggrund af reformen og lovændringen, har Borgerservice en forventning om at kunne hjemtage for netto 640.000 kr. i regres på sygedagpengesager svarende til en mindre-indtægt på 0,4 mio. kr. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +400.000 -1.040.380 -640.380 Budgetår 2017 +400.000 -1.040.380 -640.380 Budgetår 2018 +400.000 -1.040.380 -640.380 Budgetår 2019 -1.040.380 43 -640.380 +400.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 23 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Boligstøtte POLITIKOMRÅDE: ØU140-dec FUNKTIONSOMRÅDE:05.57.76-77 PROFITCENTER/CENTRE: Borgerservice AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X UPS UDVALG: ØU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Fra 2016 er der 2 lovændringer der påvirker udgifterne til boligstøtte. Den ene er afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt for samlevende som forventes at medføre et mindre fald i udgifterne mens ophævelsen af den midlertidige huslejehjælp medfører en større stigning i udgiftsniveauet. Med baggrund i KL’s fremskrivning af overførselsudgifterne skal området tilføres 1,8 mio. kr. i 2016. Denne stigning svarer også til den udvikling der har været på området, efter at det overgik til Udbetaling Danmark. Området er omfattet af budgetgarantien. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +1.800.000 23.926.389 25.726.389 Budgetår 2017 +/Budgetår 2018 +/Budgetår 2019 +/- 44 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING Renter og Finansiering Ændringer til budgetrammen 24/25 OVERSKRIFT: Renter og afdrag til løbende pris POLITIKOMRÅDE: Renter og Finansiering FUNKTIONSOMRÅDE: 07.50.50+07.55 + 08.55 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Birgit Krusegaard Jensen X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Renter og afdrag er beregnet i løbende pris med baggrund i oplysninger fra långiverne. Långiver er grundlæggende KommuneKredit og kun suppleret med to lån for en selvejende institution vedrørende ældreboliger i Nykredit. KommuneKredits budgetmodul for lån uden og med støtte er anvendt. Lån uden støtte er lån vedrørende det skattefinansierede område. Lån med støtte vedrører kommunens ældreboliger. De variable renter i budget 2015-2018 blev fastsat til: Budgetteret rente/år Variabel DKK 2015 0,75 % 2016 1,00 % 2017 1,35 % 2018 1,50 % De variable renter til budget 2016-2019 er i budgetmodul fra rådgiver følgende: Budgetteret rente/år Variabel DKK 2016 0,25 % 2017 0,75 % 2018 1,00 % 2019 1,25 % Blandt de eksisterende skattefinansierede lån er der aktuelt kun variabel rente på byggekreditterne da de hidtidige lån med variabel rente blev sammenlagt til et lån med fast rente fra 17-03-2015 jf. sag 301 i Byrådet 2502-2015. Den endelige faste rente på lånet på de 132,876 mio. kr. blev på 1,07 % i resten af lånet løbetid til 11-12-2028. Der er fortsat ingen udenlandske valutalån efter 10-09-2012. De fastforrentede lån er som forudsat i de konkrete låneaftaler. Af de nye lån fra budget 2014 til forventet hjemtagelse omkring årsskiftet 2014/2015 er det kun likviditetslånet der er hjemtaget og det skete pr. 30-12-2014. De to resterende lån vedrørende kvalitetsfondsområdet og effektiviseringsprojektet er godkendt overført til færdiggørelse i budget 2015. Forventet lånehjemtagelse er derfor rykket til årsskiftet 2015/2016 på henholdsvis 3,707 og 2,871 mio. kr. i øvrigt med sammenhænge til anlægsomfanget og betingelserne i lånedispensationerne. Nye lån fra budget 2015 forventes ligeledes hjemtaget omkring årsskiftet 2015/2016. Det handler om et likviditetslån på 7 mio. kr. og lån til anlæg på de borgernærer områder for 8,342 mio. kr. De nye lån er grundlæggende forudsat hjemtaget til en fast rente på 3,0 % afviklet over 25 år (10-06-2015 er renteprocenten 2,15 % - I budget 2015-2018 blev anvendt en renteprocent på 3,5 %. Dog er likviditetslånet forudsat hjemtaget til en fast rente på 2,5 % da afviklingen kun må være over 10.år. Der mangler fortsat endelig belåning til byggeriet på Frederiksberg Skole inkl. tandklinik for 65,616 mio. kr. med forventet lånehjemtaget som følger: omkring årsskiftet 2015/2016 med 30 mio. kr. med termin fra 2016 omkring årsskiftet 2017/2018 med 35,616 mio. kr. med termin fra 2018. Indtil endelige belåning af byggeriet finansieres anlægsudgifterne uændret ved midlertidig hjemtagelse af byggekreditter med løbende opkrævning af den tilskrevne variable rente De anvendte budgetforudsætninger for lån med støtte er som følger: Budgetterede renter og betalinger er baseret på beboernes og kommunens betalinger ud fra den støtteordning 45 der er gældende for lånet. Betaling på støttede lån reguleres med prisudviklingen som knytter sig til den støtteordning hvorunder lånet er ydet. Reguleringen sker med kendt indeks og derefter med en regulering på 2,5 % i inflation. Lån ydet som RT-lån refinansieres efter Socialministeriet retningslinjer. Da det således er staten der påtager sig risikoen på ændringer i renteniveauet har det ikke indflydelse på beboernes betaling. Samlet mindreudgift til renter og afdrag udgør 3.436.050 kr. i hele budgetperioden 2016-2019. Heraf en mindreudgift til renter for 10.836.050kr. jf. nedenstående vedr. hovedkonto 7 Heraf en merudgift til afdrag for 7.400.000 kr. jf. nedenstående vedr. hovedkonto 8 Netto mindreudgift i 2016 udgør 523.050 kr. (heraf mindreudgift til renter for 2.201.850 kr. og merudgift til afdrag for 1.678.800 kr.) Netto mindreudgift i 2017 udgør 826.000 kr. (heraf mindreudgift til renter for 2.449.600 kr. og merudgift til afdrag for 1.623.600 kr.) Netto mindreudgift i 2018 udgør 991.300 kr. (heraf mindreudgift til renter for 2.657.200 kr. og merudgift til afdrag for 1.665.900 kr.) Netto mindreudgift i 2019 udgør 1.095.700 kr. (heraf mindreudgift til renter for 3.527.400 kr. og merudgift til afdrag for 2.431.700 kr.) Den væsentligste årsag er fra påbudsomlægningen fra Staten af 11 stk. ældreboliglån og den lave rente på rentetilpasningslån for ældreboligerne Skovglimt og Mølleparken med forskydninger i mellem renter og afdrag til en bedre afvikling af disse lån over tid. Brutto en samlet mindreudgift til renter for 7,797 mio. kr. og merudgift til afdrag for 7,209 mio. kr. Endeligt har låneomlægningen fra variabel til fast lav rente, sammen med lavere forventet fast rente på de kommende nye lån givet en forventet rentebesparelse på i alt 2,345 mio. kr. fra de skattefinansierede lån. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted eller PSP-element): Netto -3.436.050 Der henvises til regneark hos sagsbehandler når der skal ske indlæsning til OPUS Budgetår 2016 til renter 18.187.250 15.985.400 -2.201.850 Budgetår 2017 til renter 17.812.700 15.363.100 -2.449.600 Budgetår 2018 til renter 18.020.400 15.363.200 -2.657.200 Budgetår 2019 til renter 18.020.400 14.493.000 -3.527.400 Budgetår 2016 til afdrag 34.971.600 36.650.400 +1.678.800 Budgetår 2017 til afdrag 35.745.800 37.369.400 +1.623.600 Budgetår 2018 til afdrag 37.873.400 39.539.300 +1.665.900 Budgetår 2019 til afdrag 37.873.400 40.305.100 +2.431.700 46 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING Renter og Finansiering Ændringer til budgetrammen 26 OVERSKRIFT: Tilskud vedr. skattenedsættelser vedr. B2015. Til afregning i B2015-2018. POLITIKOMRÅDE: Renter og Finansiering FUNKTIONSOMRÅDE: 07.62.86 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Birgit Krusegaard Jensen X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med budget 2015 blev det besluttet ikke at opkræve dækningsafgifter af forretningsejendommes forskelsbeløb fra budget 2015 og frem. I den forbindelse har staten en tilskudspulje med midler til de kommuner der har sænket skatten i deres kommune. Maksimalt tilskud kunne udgøre op til: 75 50 50 25 %i %i %i %i budget 2015 budget 2016 budget 2017 budget 2018. Tilskud fra Staten i budget 2015-2018: I hele kr. Forudsat i budgettet oktober 2014 Udmeldt fra Staten december 2014 Forskel B2015 B2016 B2017 B2018 1.833.150 1.290.550 1.357.650 711.400 1.836.000 1.224.000 1.224.000 612.000 -2.850 66.550 133.650 99.400 Merindtægt, til budget 2015 til den økonomiske redegørelse 30-06-2015 på 2.850 kr. Mindreindtægt til budget 2016-2018 som teknisk ændring på i alt 299.600 kr. Årsagen er at der ikke blev givet tilskud til prisfremskrivningen i budgettet i overslagsårene 2016-2018. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Forslag til korrigeNuværende Merudgift/mindreindtægt(+) ret budgettal Mindreudgift/merindtægt(-) budget Artskonto: Kostbærer (profitcenter / omkostningssted) 9000000002 og artskonto Netto +299.600 68680018 (tilrettet 2906-2015): Budgetår 2016 til renter Budgetår 2017 til afdrag -1.290.550 -1.357.650 -1.224.000 -1.224.000 +66.550 +133.650 Budgetår 2018 til afdrag -711.400 -612.000 +99.400 Budgetår 2019 til afdrag 0 0 0 47 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING Renter og Finansiering Ændringer til budgetrammen 27 OVERSKRIFT: Skatter- tilskud og udligning til løbende pris – Beregning på skønnet statsgaranteret udskrivningsgrundlag B2016-2019 POLITIKOMRÅDE: Renter og Finansiering FUNKTIONSOMRÅDE: 07.62 – 07.68 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Birgit Krusegaard Jensen X UPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Beregning af skatter- tilskud og udligning er foretaget i august måned 2015 i takt med at informationerne er modtaget fra Social- og Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening. Tilskud, udligning og skatter er beregnet i tilskudsmodellen fra Kommunernes Landsforening senest ved kørsel den 11. august 2015. Supplerende grundlag har været udmeldte notater på BudgetWeb og den ajourførte Budgetvejledning G.1-3 i 2015 og udmeldte tabeller fra Social- og Indenrigsministeriet med baggrund i aftale om kommunernes økonomi for 2016. Endvidere er grundskatterne beregnet med baggrund i info fra Borgerservice den 21. juli 2015. Den udmeldte statsgaranti er anvendt som udskrivningsgrundlag for budgetåret 2016 og det er tilsvarende en beregning af et skønnet statsgaranteret udskrivningsgrundlag der er foretaget for budgetoverslagsårene 2017-2019. Det at året 2019 ”startes” beløbsmæssigt som året 2018 gør endvidere at der kommer væsentlige ændringer på finansieringssiden når specielt dette år ajourføres til løbende pris. Modsat virkning er der på hele budgettet når der pris og lønfremskrives. I forhold til udgangspunktet i overslagsårene fra budget 2015 er resultatet en samlet opjustering af indtægterne for skatter- tilskud og udligning på i alt 55.682.900 kr. til budget 2016-2019 som kan specificeres som følger: TEKST Kommunalt tilskud og udligning Selskabsudligning Udligning vedr. udlændinge Kommunalt udviklingsbidrag til Regionerne Ingen tilskud fra Staten som følge af ophør med opkrævning af dækningsafgift fra 2019 Ny refusionsomlægning Beskæftigelsestilskud Tilskud til styrkelse af likviditet Øvrige tilskud Kommunal indkomstskat Afregning af det skrå skatteloft Afregning af selskabsskatter Afregning af dødsboer Grundskyld udgifter hensat til tilbagebetalinger Grundskyld indtægter Dækningsafgift af offentlige ejendomme I ALT BUDGET 2016 BUDGET 2017 BUDGET 2018 BUDGET 2019 -12.705.000 13.046.000 45.486.000 73.049.000 I ALT 118.876.000 728.000 817.000 797.000 405.000 2.747.000 -463.000 -544.000 -624.000 -489.000 -2.120.000 2.000 -6.000 -16.000 57.000 37.000 0 0 0 711.400 711.400 96.000 1.428.000 -16.128.000 124.000 72.000 1.428.000 0 124.000 0 1.428.000 0 128.000 0 1.428.000 0 -95.000 168.000 5.712.000 -16.128.000 281.000 -11.334.000 -24.467.000 -39.273.000 -69.675.000 -144.749.000 0 -3.158.000 -923.000 1.000 -3.363.000 0 1.000 -3.602.000 0 1.000 -4.085.000 0 3.000 -14.208.000 -923.000 500.000 500.000 500.000 500.000 2.000.000 454.500 -170.100 -1.062.700 -7.304.000 -8.082.300 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 -8.000 -41.380.500 -12.564.100 3.760.300 -5.498.600 -55.682.900 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeMerudgift/mindreindtægt(+) Budgettal ret Mindreudgift/merindtægt(-) Inkl. en TÆ budget Artskonto: Kostbærer (profitcenter / . Netto -55.682.900 omkostningssted) jf. regneark i ØS/ØPU Budgetår 2016 til renter. -1.754.678.200 -1.796.058.700 -41.380.500 Budgetår 2017 til afdrag -1.783.326.700 -1.795.890.800 -12.564.100 Budgetår 2018 til afdrag -1.811.758.600 -1.807.998.300 +3.760.300 Budgetår 2019 til afdrag -1.811.858.000 -1.817.356.600 -5.498.600 48 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 28 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Beredskabet – sammenlægning af beredskaberne POLITIKOMRÅDE:BE200 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:005895 PROFITCENTER/CENTRE: Beredskabet AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Med Økonomiaftalen for 2015 blev det vedtaget, at kommunerne skal etablere sig i ca. 20 nye tværkommunale samarbejder på beredskabsområdet. Det er politisk vedtaget d. 24. juni 2015, at Sorø kommune går ind i Vestsjælland Beredskab med deltagelse af yderligere Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse Kommuner. Som et led i strukturreformen er der en forventelig effektiviseringsgevinst, som budgettet for beredskabet i Sorø kommune blev nedskrevet med til budget 2015, hvorefter det årlige budget til Sorø Brandvæsen er 5,174 mio. kr. Budget 2016 er fremkommet ved at fremskrive de enkelte kommuners regnskab 2013 for beredskabet, dog korrigeret med kendte ændring, såsom udgifter til stiftelsesomkostninger, leasing, forsikringer for selskabet, og administrationsgebyr. Som beskrevet sagen behandlet politisk d. 24. juni 2015 skal udgifterne til Vestsjællands beredskab fordeles efter indbyggertal opgjort pr. 1. januar i året før budgetåret. Denne fordeling af udgifterne medfører, at Sorø kommune vil få en merudgift på 1,1 mio. kr. i 2016 til Vestsjællands Beredskab i forhold til budgetlagte 5,174 mio. kr. Merudgiften forventes reduceret til 0,8 mio. kr. fra 2017 og frem, grundet budget 2016 er indeholdt stiftelsesomkostninger til selskabet. Tidligere har Sorø Brandvæsen investeret i køretøjer. Deltagelsen i Vestsjællands Beredskab medfører, at køretøjer fremadrettet leases af et leasingselskab. Det er besluttet, at Sorø Brandvæsen skal sælge køretøjer til en værdi over 0,1 mio. kr. til leasingselskabet. Det er vurderet, at Sorø kommune kan sælge aktiver for 5,5 mio. kr. Fremadrettet vil Sorø Kommune derfor skulle finansiere køretøjer via anlægsbevillinger. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Flere Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-22523 Budgetår 2016 + 5.173.546 + 6.193.572 + 1.020.026 Budgetår 2017 + 5.173.546 + 6.059.637 + 886.091 Budgetår 2018 + 5.173.546 + 6.059.637 + 886.091 Budgetår 2019 + 5.173.546 49 + 6.059.637 + 886.091 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING - ANLÆG ANLÆG 29 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Anlæg IT Flytning af budget fra anlæg til drift POLITIKOMRÅDE:ØU120 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:064552 PROFITCENTER/CENTRE:ØPU AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Idet nogle af de planlagte udgifter på IT-anlægspuljen fremadrettet vil have karakter af driftsudgifter, da midlerne skal anvendes til licens, flyttes der budget fra anlæg til drift. Denne tekniske ændring skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring på drift. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 27899000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XA-147-1 Budgetår 2016 +1.099.300 +339.300 -760.000 Budgetår 2017 +1.099.300 +339.300 -760.000 Budgetår 2018 +1.099.300 +339.300 -760.000 Budgetår 2019 +1.099.300 50 +339.300 -760.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING – ANLÆG ANLÆG 30 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: SBSYS – elektronisk sags- og dokumenthåndtering anlæg POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE: 064551 PROFITCENTER/CENTRE: Udviklingscenteret AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bodil Thomsen X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Baggrund: Sorø Kommune anvender i dag KMD Sag og EDH til arkivering af sager og dokumenter på både personsager og organisationssager. Det er et centralt system for rigtig mange medarbejdere på tværs af centre i kommunen. Systemet er anskaffet i 2008. Indkøbet blev dengang ikke afløftet via et udbud og overholder derfor ikke lovgivningen. Da investeringen og licenserne i en 4-årig periode overstiger tærskelværdien på 1,49 mio kr. er der krav om EU-udbud, eller alternativt kan der købes en løsning på SKI aftale. Samtidig er Sorø Kommune underlagt monopolbruddet, som alle kommuner i Danmark skal gennemføre i samarbejde med Kombit, Udbetaling Danmark og fællesoffentligt, jf. økonomiaftalen for 2013. Løsningerne i monopolbruddet skal bygge på principperne fra Rammearkitekturen. Det betyder, at vi ikke kan fortsætte med KMD Sag/EDH, da KMD har meddelt, at de lukker for KMD Sag/EDH. Løsningen erstattes af KMD Nova, som overholder rammearkitekturen. På baggrund af ovenstående kan Sorø Kommune ikke undgå at skifte løsning fra KMD Sag/EDH til en anden løsning. Foranalyse: Udviklingscentret har sammen med centrene Børn og Familier, Teknik, Miljø og Drift samt Social og Sundhed gennemført en foranalyse i forhold til løsningen SBSYS, som er et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem. SBSYS ejes af en brugerklub, som i foråret 2012 har udbudt en rammeaftale for udvikling og vedligeholdelse af SBSYS. Sorø Kommune er med i aftalen og kan derfor skifte til SBSYS uden et EU-udbud, som er ret ressourcekrævende, eller et SKI-udbud. SBSYS overholder desuden rammearkitekturen og vil derfor uden problemer kunne anvendes i forhold til løsningerne i monopolbruddet, herunder SAPA. Sorø Kommune har en arkiveringsforpligtelse i forhold til Statens Arkiver. Ved at vælge SBSYS vil vi kunne undgå en udgift på 650.000 kr. til hhv. KMD og KL for arkivering af nuværende dokumenter og fremtidige arkiveringer. Udviklingscentret har afsat midler til denne opgave i 2017 på driften og der er afsat 250.000 kr. på anlæg, der ønskes overført fra foregående år. Vores eksisterende løsning KMDSAG EDH betales ud fra en licens pr. bruger. Dette har været begrænsende i forhold til vores ønske om at udbrede løsningen også til det decentrale niveau. SBSYS betales ud fra en afgift pr. borger, hvorfor vi kan udbrede løsningen til hele organisationen uden ekstra omkostninger. En implementering af SBSYS skal ske i overensstemmelse med udrulningen af monopolbrudsløsningerne, hvorfor det anbefales at et SBSYS-projekt starter op primo 2016. Økonomi: I foranalysen er det ikke afklaret, om vi kan effektivisere arbejdsgangene omkring sager og dokumenter ved at skifte fra KMD Sag til SBSYS. Business Casen er derfor alene baseret på systemudgifter, arkiveringsudgifter, udgifter til konvertering samt projektledelse/systemansvarlig. Med dette tekniske ændring ønskes yderligere en anlægsbevilling på 150.000 kr. til konverteringsomkostningerne ved SBSYS. 51 Forkortet Business case anlæg på projektet SBSYS Anlægsmidler Anlægsomkostninger til Konvertering sag/dok 2016 2017 2018 400.000 Anlægsmidler reserveret ved overførsel -250.000 Anlægsbehov 150.000 2019 - Denne del af business casen skal ses sammen med den tekniske ændring på drift, der redegør for driftsudgifterne til projektet. Der er indhentet erfaringer fra andre kommuner, som tidligere har implementeret SBSYS. På den baggrund vurderes det, at der skal anvendes følgende ressourcer i Sorø Kommune: Frikøb af 1 fuldtidsprojektleder, i projektperioden (anslået 7 mdr.) Frikøb af en systemansvarlig i forretningen halv tid i projektperioden Frikøb af 1 superbruger fra driften i hvert center 1,25 dage ugentligt i projektperioden SBSYS løsningen skal håndteres i den efterfølgende drift, hvilket vurderes til at være ¼ årsværk. Ved rekruttering eksternt af en projektleder, er bundlinjen på dette projekt ikke realistisk. I forbindelse med tilpasning til budget samt slankning af administrationen er Digitaliseringsområdet reduceret, så der alene pt er 2 projektledere fra Sorø og Ringsted (fungerer i vores samarbejde). Disse er booket 100 % med projekter i forbindelse med monopolbrud. Samtidig er der reduceret i driften, så eksisterende ESDH-drift alene håndteres af ESDH-superbrugere i centrene med simpel central koordinering. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal Budget Mindreudgift (-) Artskonto: 27899000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XA-202-1 Budgetår 2016 + 150.000 Budgetår 2017 0 Budgetår 2018 0 Budgetår 2019 0 52 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING - ANLÆG ANLÆG 31 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Brugerstyring - flytning af budget fra drift til anlæg POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bodil Thomsen X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Med denne tekniske ændring indstilles det, at Projektet Brugerstyring flyttes fra drift til anlæg, idet projektet har anlægsmæssig karakter. - Vision, baggrund og formål for projektet Vision Visionen for projektet er hurtigt og let at kunne skabe overblik over organisations- og medarbejderdata samt højne kvaliteten af disse data, da de fødes og vedligeholdes i ét autoritativt system, som til enhver tid sikrer opdaterede valide medarbejder- og organisationsdata – Altså ét autoritativt personale– og organisationssystem, som indeholder de til enhver tid glædende oplysninger om organisationen og medarbejderne. Baggrund og formål I forbindelse med KOMBIT’s konkurrenceudsættelse af blandt andet monopolbrudssystemerne KY (KMD Aktiv), KSD (KMD Sygedagpenge) og SAPA (KMD Sag) samt kravene i den fælleskommunale rammearkitektur, skal vi kunne efterleve disse standarder, når disse frigives af KOMBIT. Herved opstår nødvendigheden af, at optimere og tilpasse infrastruktur og systemsetup omkring organisations- og medarbejderdata samt sikre at organisationsdata basere sig på klassifikationsstandarderne, som en væsentlig forudsætning for at kunne realisere de forventede gevinster for monopolbruddet. En række arbejdsprocesser kræver brug af medarbejder- og organisationsdata. Det gælder: Ansættelser Flytninger, omrokeringer Organisationsændringer Fratrædelser Mm. Et organisationssystem skal samle disse data et sted, så der kun er en autoritativ grundkilde til organisationsdata, der samtidig kan sikre at data er organiseret, ensartet og konsistente jf. standarderne for klassifikation. Databasen skal kunne afspejle forskellige hierarkier og kommunikere med forskellige it-systemer, der har behov for medarbejder- og organisationsdata. Formålet er således at: Reducere den arbejdstid, der benyttes til at registrere og vedligeholde organisationsdata Minimere fejlindtastninger og redundante data og derved øge datavaliditet og –kvalitet Skærpe datasikkerheden i forbindelse med håndtering af medarbejder- og organisationsdata Endvidere vil organisationsdatabasen muliggøre single-sign-on til it-systemer i et langt større omfang end i dag. Denne tekniske ændring skal ses i sammenhæng med den tekniske ændring under drift. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 + 1.663.000 + 1.663.000 Budgetår 2017 0 0 0 Budgetår 2018 0 0 0 Budgetår 2019 0 53 0 0 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING ANLÆG 32 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Anlæg - Beredskabet – sammenlægning af beredskaberne POLITIKOMRÅDE:BE200 + dec FUNKTIONSOMRÅDE:005895 PROFITCENTER/CENTRE: Beredskabet AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Camilla Fjeldsted X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Med Økonomiaftalen for 2015 blev det vedtaget, at kommunerne skal etablere sig i ca. 20 nye tværkommunale samarbejder på beredskabsområdet. Det er politisk vedtaget d. 24. juni 2015, at Sorø kommune går ind i Vestsjælland Beredskab med deltagelse af yderligere Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse Kommuner. Budget 2016 er fremkommet ved at fremskrive de enkelte kommuners regnskab 2013 for beredskabet, dog korrigeret med kendte ændring, såsom udgifter til stiftelsesomkostninger, leasing, forsikringer for selskabet, og administrationsgebyr. Som beskrevet sagen behandlet politisk d. 24. juni 2015 skal udgifterne til Vestsjællands beredskab fordeles efter indbyggertal opgjort pr. 1. januar i året før budgetåret. Tidligere har Sorø Brandvæsen investeret i køretøjer. Deltagelsen i Vestsjællands Beredskab medfører, at køretøjer fremadrettet leases af et leasingselskab. Det er besluttet, at Sorø Brandvæsen skal sælge køretøjer til en værdi over 0,1 mio. kr. til leasingselskabet. Det er vurderet, at Sorø kommune kan sælge aktiver for 5,5 mio. kr., hvilket vil give en skønnet nettoindtægt på 5,0 mio. kr. Den endelige indtægt er ikke endnu ikke kendt endnu. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. Nuværende budgettal Artskonto: 79899000 Kostbærer (omkostningssted eller PSP-element):XA-156-1 Budgetår 2016 Budgetår 2017 Budgetår 2018 moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Forslag til korrigeret Merudgift (+) budget Mindreudgift (-) - - Budgetår 2019 - - 54 Netto - 5.000.000 - BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 33 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Projektressourcer Brugerportalinitiativet POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE: 064551-1-002 PROFITCENTER/CENTRE: 3000000000 Fagcenter Børn og Familier AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jesper Tejstø x VIPS UDVALG: ØKU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med arbejdet med nyt nationalt brugerportalinitiativ aftalt mellem regering og KL for 0-18 års- området, opfordres kommunerne af Kommunernes Landsforening til at afsætte projektressourcer til det forestående udviklings- og implementeringsarbejde. Brugerportalinitiativet er en rollebaseret digital platform/indgang, der skal rammesætte al digital kommunikation, undervisning, samarbejde og information mellem alle aktører omkring skoler og daginstitutioner; forældre, personale, ledelse og børn mv. Brugerportalinitiativet rammesætter blandt andet også lovpligtige digitale tiltag som den digitale elevplan og anvendelsen af digitale prøver i skolen. Det vurderes umiddelbart at initiativet i 2016 vil kræve 1/4 stilling til projektledelse, hvilket betyder en udgift på 125.000 kr. Budgetønsket tager udgangspunkt i beregninger fra Rambølls foranalyse af de kommunal udgifter. Her estimeres en mindre kommune med mellem projektkapacitet til projektudgift på ca. 300.000,kr. Da Sorø kommune allerede har taget nogle indledende skridt i initiativet gennem Læringsstrategien, skønnes det på indeværende grundlag, at opgaven kan løses for mindre, 125.000,- kr. for 2016. ”Realiseringen af initiativet er afhængig af, at kommunalbestyrelserne for budgetåret 2016 og frem prioriterer midler til anskaffelser, projektledelse og kompetenceudvikling. Der skal derfor tilrettelægges en proces, der er timet med de kommunale budgetforhandlinger, som understøtter denne proces – og som sandsynliggør, at denne prioritering sker. …realiseringen af det fælles brugerportalsinitiativ er afhængig af, at opgaven prioriteres ledelsesmæssigt i kommuner og på skoler, herunder at der igangsættes en målrettet indsats for, at det pædagogiske personale sikres de rette kompetencer i forhold til at anvende funktionaliteterne i det fælles brugerportalsinitiativ.” (Fra foranalyse for det fælles brugerportalsinitiativ) Link omkring økonomi: http://www.digst.dk/~/media/Files/Velfaerdsteknologi/Rapporter-og-analyser/Anden-foranalyse-forbrugerportalsinitiativet/Loesningsresumé-fra-anden-del-af-foranalyse-af-brugerportalinitiativ.pdf Yderligere beskrivelse af projektet: http://www.digst.dk/~/media/Files/Velfaerdsteknologi/Rapporter-og-analyser/Anden-foranalyse-forbrugerportalsinitiativet/Aftaletekst-om-brugerportalinitiativet.pdf 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 10102000 Kostbærer (omkostningssted eller Netto PSP-element):30000000001 Budgetår 2016 0 125.000 +125.000 Budgetår 2017 0 0 0 Budgetår 2018 0 0 0 Budgetår 2019 0 55 0 0 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 34 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Udvikling – lederuddannelse POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE:064551 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: BT POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bodil Thomsen X VIPS UDVALG: Økonomiudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Lederuddannelse niveau 1, 2 og 3 (direktion, chef og gruppe-/institutionsledere) Sorø Kommune har besluttet, at styrke kompetenceniveau blandt kommunens niveau 1, 2 og 3 leder i form af tilbud om master-uddannelse til direktør- og chefniveau og tilbud om diplomuddannelse til gruppeledere og institutionsledere. Uddannelserne er finansieret via Trepartsmidler, som blev udmøntet i økonomiaftalen 2009 samt i 2012. I perioden er en meget høj procentdel af lederne uddannet, hvilket opleves som en stærk styrkelse af kommunens ledelsesorganisation. I netop gennemført trivselsundersøgelse blandt medarbejderne scorer Sorø Kommune over gennemsnittet i forhold til andre kommuner på spørgsmål om ”tillidsfuld og åben nærmeste leder” - en stor styrke for vores organisation. Finansiering af uddannelserne er frem til 2015 foregået via trepartsmidlerne. Men der er med udgangen af 2015 ikke flere midler. Samtidig er de afsatte midler til kompetenceudvikling generelt i organisationen små. Der bør derfor reserveres midler til generel kompetenceudvikling af medarbejderne i hele organisationen. Forslag: Det er vigtigt, at sikre et højt kompetenceniveau blandt både kommunens ledere og medarbejder. Specielt i en mindre kommune, som kan have udfordringer i forhold til tiltrækning af kompetent arbejdskraft. Der er behov for et miljø, som generelt sætter fokus på kompetenceudvikling. Samtidig styrker uddannelserne det tværgående element. Diplomuddannelse i ledelse giver kommunens ledere blik for de strategiske interesser på tværs af forvaltningerne. Som nævnt ligger vi jfr. trivselsundersøgelsen højt mht. personaleledelsen. For at fastholde dette, er det væsentligt at fastholde vores nuværende høje uddannelsesniveau. Næsten alle lederne på niveau 1, 2 og 3 har i dag gennemført uddannelserne. Det fremtidige behov vedrører derfor nye ledere. P.t. er der kendskab til 2 nye gruppeledere uden uddannelse – og der er p.t. opslag på 3 yderligere gruppeledere, som kan have behov for uddannelse. Samtidig mangler 1 centerchef at færdiggøre sin masteruddannelse. Det foreslås, at der centralt afsættes midler til gennemsnitlig at igangsætte et masteruddannelsesforløb hvert 2. år og igangsætte 2 diplomuddannelser årligt. En masteruddannelse koster kr. 205.000 inkl. bøger og sommerskole. En diplomuddannelse koster kr. 85.000 i alt inkl. bøger. Det foreslås, at de budgetlagte midler samles i en central pulje med mulighed for overførsel mellem årene, for opsparing til kommende behov. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal Budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 +275.000 +275.000 Budgetår 2017 0 +275.000 +275.000 Budgetår 2018 0 +275.000 +275.000 Budgetår 2019 0 56 +275.000 +275.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 35 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Ekstra ressourcer i forhold til familiesammenførte borgere POLITIKOMRÅDE: ØK120+dec FUNKTIONSOMRÅDE:064558-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: Fagcenter Børn og Familier AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x UPS UDVALG: ØK 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I handleplanen for styrket integrationsindsats fremgår det, at der er brug for ekstra ressourcer til: Socialrådgivere: Opgaverne i overskrifter i forhold til de familiesammenførte er følgende: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Løbende råd og vejledning i forhold til den familiemæssige del og børnenes integration Behandling af underretninger eller henvendelser i forhold til familier og børn med særlige behov Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger, som familievejledning, støtte-kontaktperson, aflastning m.m. Udarbejdelse af handleplaner Opfølgning på de iværksatte foranstaltninger Deltagelse i tværfaglige møder i forhold til de enkelte familier og børn Deltagelse i møder i integrationsenheden Ovenstående opgaveløsning skal varetages uden refusioner, hvorfor der vil blive behov for tilførsel af ekstra sagsbehandlerressourcer til den administrative sagsbehandling. Erfaringsmæssigt er det ikke alle børn, der har behov for ekstra ressourcer, et skøn er at det er ca. 25 %, hvilket svarer til et halvt årsværk, svarende til en udgift på 250.000 kr. årligt. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 9.187.704 9.462.704 +125.000 9.187.704 Budgetår 2017 9.736.704 +250.000 9.187.704 9.736.704 +250.000 Budgetår 2018 9.187.704 9.736.704 +250.000 Budgetår 2019 57 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 36 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Ansættelse af misbrugs- og psykiatrikoordinator POLITIKOMRÅDE: Tværgående FUNKTIONSOMRÅDE: Tværgående PROFITCENTER/CENTRE: Arbejdsmarked, Social og Sundhed, Børn og Familier. AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Kasia Vad X VIPS UDVALG: Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Social og Sundhedsudvalget og Børn og Undervisningsudvalget. 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Fagcentercheferne for Arbejdsmarked, Social og Sundhed samt Børn og Familier traf i februar 2015 beslutning om i fællesskab at finansiere ansættelse af en misbrugs- og psykiatrikoordinator. Formålet med en koordinatorstilling for området er, at en koordinator vil kunne styrke den tværfaglige indsats og skabe mulighed for en strategisk udvikling af området. En udvikling der forventes at medføre større effekt af den enkelte borgers behandlingsforløb, samt øvrige kommunale indsatser, hvilket igen forventes at ville kunne reducere udgifter i forhold til både overførelsesindkomster, kommunal medfinansiering af sundhedsområdet samt udgifter til anbringelser- og hjælpeforanstaltninger i forhold til børn og unge. Oplægget var, at stillingen som misbrugs- og psykiatrikoordinator skulle forankres i Jobcentret, og at den del af koordinatorens opgaver, som omhandler koordinering på psykiatriområdet ville blive defineret i praksis mellem den kommende koordinator og fagcentrene fra de tre fagcentre; Arbejdsmarked, Social og Sundhed, Børn og Familier og i relevant omfang, Borgerservice. Der var enighed om at midlerne skulle findes indenfor de eksisterende rammer, og ud fra følgende fordeling: Jobcenters bidrag til stillingen 325.000 kr. Social og Sundheds bidrag til stillingen 74.500 kr. Børn og Familiers bidrag til stillingen 100.500 kr. Dette oplæg har været forelagt til orientering i Arbejdsmarkedsudvalget, Social og Sundhedsudvalget samt Børn og Familieudvalget i februar 2015, som tog sagen til efterretning, og med en bemærkning fra Social og Sundhedsudvalget om, at der var stor tilfredshed med at administrationen havde taget initiativ til at styrke en bedre sammenhæng og helhedsorienteret indsats på dette væsentlige område, og at udvalget fandt ansættelse af en misbrugskoordinator som et væsentligt initiativ til at opnå en forbedret indsats her. Da der ikke længere er mulighed for at finansiere den forslåede stilling indenfor de tre fagcentres rammer, fremsættes der derfor et budgetønske på 500.000 kr. i 2016 + overslagsår til finansiering af den foreslåede stilling som misbrugs- og psykiatrikoordinator. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal Budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 500.000 + 500.000 Budgetår 2017 0 500.000 + 500.000 Budgetår 2018 0 500.000 + 500.000 Budgetår 2019 0 58 500.000 + 500.000 Teknik- og miljøudvalget Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Teknik- og miljøudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Tekniske ændringer drift Forsyningsvirksomhed - 310 1 Renovationsbudget del 1 68.241 68.241 68.241 68.241 Vej og Park - 320 2 Vedligeholdelse af boldbaner Sorø Hallen og Frederiksberg inkl. Leasing 602.150 470.250 300.250 300.250 3 Indsamling og bortskaffelse af påkørte dyr del 1 -20.000 -20.000 -20.000 -20.000 65.000 65.000 65.000 65.000 -422.451 -522.451 -522.451 -522.451 461.286 464.736 427.936 498.086 -2.549.185 -2.549.185 -2.549.185 -2.549.185 -202.410 -202.410 -202.410 -202.410 -10.303.425 -10.205.425 -10.205.425 -10.205.425 150.000 150.000 150.000 150.000 Trafik og Infrastruktur - 330 4 Indsamling og bortskaffelse af påkørte dyr del 2 5 Movia 6 Vejafvandingsbidrag 7 Fra drift til anlæg vedr. kantstene, fortorve mm. del 1 8 Fra drift til anlæg vedr. slidlag på broer del 1 9 Fra drift til anlæg vedr. NCC funktionskontrakt del 1 Miljø og Naturbeskyttelse - 340 10 Opkrævning af grøn statsafgift 11 Tilbagerulning af udmøntning af spildevandsplan i B2018 -569.460 Ejendom, service og drift - 360 12 Afledt drift i forbindelse med helhedsplan for Stenlille 13 Økonomiske udfordringer Tekniske ændringer drift i alt 20.000 20.000 20.000 20.000 7.308.000 7.308.000 7.308.000 7.308.000 -4.822.794 -4.953.244 -5.729.504 -5.089.894 59 Bemærkning Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Teknik- og miljøudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Tekniske ændringer drift Tekniske ændringer anlæg Trafik og Infrastruktur - 330 14 Omfartsvej og stiforbindelse fra Tersløse til Dianalund 0 0 0 20.000.000 15 Fra drift til anlæg vedr. kantstene, fortorve mm. del 2 2.549.185 2.549.185 2.549.185 2.549.185 16 Fra drift til anlæg vedr. slidlag på broer del 2 202.410 202.410 202.410 202.410 17 Fra drift til anlæg vedr. NCC funktionskontrakt del 2 10.303.425 10.205.425 10.205.425 10.205.425 18 Renovationsbudget del 2 Tekniske ændringer anlæg i alt Tekniske ændringer i alt 4.500.000 13.055.020 12.957.020 17.457.020 32.957.020 8.232.226 8.003.776 11.727.516 27.867.126 29.000 29.000 29.000 29.000 125.000 125.000 125.000 125.000 25.000 25.000 25.000 25.000 Budgetønsker drift Vej og Park - 320 19 Drift og vedligeholdelse af vandkunst i Storgaden og Sorø Sø 20 Drift og vedligeholdelse af legepladser på offentligt areal 21 Vedligeholdelse og reparation af "både"- og badebro Sorø Sø ved Skjolden 22 Afledt drift ved parkering ved Sorø Station 7.500 7.500 7.500 7.500 23 Afledt drift færdiggørelse af fortov og kantsten på den nordlige side af Industri Vest 6.000 6.000 6.000 6.000 24 Vedligeholdelses- og renholdelsespligt på fortove i forbindelse med glatføre 760.000 760.000 760.000 760.000 1.184.815 1.184.815 1.184.815 1.184.815 Trafik og Infrastruktur - 330 25 Afledt drift broer og bygværker 60 Bemærkning Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Teknik- og miljøudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning Tekniske ændringer drift 26 Vedligeholdelse og udskiftning af rendestensbrønde 350.000 350.000 350.000 350.000 160.000 160.000 160.000 160.000 2.647.315 2.647.315 2.647.315 2.647.315 400.000 0 0 0 3.500.000 3.500.000 3.500.000 3.500.000 Ejendom, service og drift - 360 27 Afledt drift ved etablering af sikringsanlæg Budgetønsker drift i alt Budgetønsker anlæg Trafik og Infrastruktur - 330 28 Autoværn 29 Broer og bygværker 30 Færdiggørelse af fortov og kantsten på den nordlige side af Industri Vest 300.000 0 0 0 31 Tilgængelighedsforanstaltninger affødt af tilgængelighedsplanen 500.000 500.000 500.000 500.000 32 Udvidelse af parkeringsplads syd for Frederiksberg station 335.000 0 0 0 33 Asfaltering af veje og kommunale pladser, der ikke er indeholdt i funktionskontrakten 230.000 166.000 0 0 34 Udskiftning af fredet allé på Skælskørvej 163.000 170.000 137.000 314.000 35 Rundkørsel ved Elmebjergvej og Kalundborgvej 1.040.000 36 Fremrykning af midler vedr. renovering af kantsten, fortove mm. 2.549.185 0 0 -2.549.185 0 50.000 800.000 0 600.000 0 0 0 Miljø og Naturbeskyttelse - 340 37 Nyanlæg af bade- og bådebro i Sorø Sø 38 Fredning af Åmosen og ved Suså 61 Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Teknik- og miljøudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning Tekniske ændringer drift Ejendom, service og drift - 360 39 Flytning af Den musiske skole til Borgerskolen 5.600.000 40 Etablering af sikringsanlæg 2.400.000 1.500.000 2.100.000 0 41 Inventar til sportshallerne 200.000 200.000 200.000 200.000 42 Parkering ved Rådhuset og Ny Tandklinik 5.000.000 0 0 0 43 Vedligeholdelse af kommunale bygninger 12.895.000 6.120.000 3.170.000 2.170.000 44 Lundebo i Dianalund, Servicearealer 0 0 0 0 Budgetønsker anlæg i alt 35.712.185 12.206.000 10.407.000 4.134.815 Teknik og Miljøudvalget i alt 46.591.726 22.857.091 24.781.831 34.649.256 62 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 1 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Renovationsbudget del 1 POLITIKOMRÅDE: 310 – Forsyningsvirksomhed FUNKTIONSOMRÅDE: Flere PROFITCENTER/CENTRE: 2115500161 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Peter Dorff Hansen VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Vedr. Budget 2016 for affaldsområdet, er det nødvendigt med en tilretning af det budget der er registreret. Budgettet tager udgangspunkt i de beregnede takster for 2016 og den politisk godkendte afviklingsplan af det opsparede overskud på renovationsområdet. Inkl. en regulering af tidligere års manglende afvikling. Netto bliver det til en teknisk ændring inkl. Bærbare batterier på 68.241 kr. i 2016 og de efterfølgende år. Det nuværende budgettal er ligeledes inkl. Bærbare batterier. I Budgetåret 2018 bliver der en forventet udgift til beholdere til bioaffald/dagrenovation på 4,5 mio. kr., hvor der er lavet særskilt teknisk ændring på anlæg. Den tekniske ændring hænger sammen med ”Renovationsbudget del 2” på anlæg 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 29402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-974-3 Budgetår 2016 2.179.910 2.248.151 + 68.241 kr. Budgetår 2017 2.179.910 2.248.151 + 68.241 kr. Budgetår 2018 2.179.910 2.248.151 + 68.241 kr. Budgetår 2019 2.179.910 63 2.248.151 + 68.241 kr. BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 2 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Vedligeholdelse af boldbaner Sorø Hallen og Frederiksberg inkl. leasing POLITIKOMRÅDE: 320 – Vej og Park FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: 2116100002 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Robert Meisner VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø Kommune etablerer i efteråret 2015 kunstgræsbaner på Frederiksberg svarende til 2½ boldbaner og ved 2 Sorø Hallen svarende 1 boldbane. Kunstgræsbanerne afløser 2½ naturgræsbaner (17.000m ) på Frederiksberg 2 og 1 grusbane (7.992m , inkl. sikkerhedszone ved kunstgræsbane) ved Sorø Hallen. Etablering af kunstgræsbaner giver mulighed for at kunne benytte banerne hele året, og de kan klare en mere intensiv udnyttelse. En naturgræsbane er typisk i drift i en sæson på ca. 24-26 uger. Vej og Park og Teknisk Service har den nuværende drift af de 2½ naturgræsbaner på Frederiksberg, svarende til en driftsudgift på ca. 111.700 kr. pr. år. Grusbanen ved Sorø Hellen vedligeholdes af Teknisk Service for 53.500 kr. pr. år. Anderledes drift af et anderledes anlæg: Driften af kunstgræsbanerne adskiller sig fra driften af naturgræsbanerne ved at vedligeholdelsesopgaverne er fordelt over hele året. Vedligeholdelsen omfatter således også snerydning, sådan at banen kan benyttes til boldspil i vintersæsonen. Driften adskiller sig endvidere ved, at den skal gennemføres ved brug af andre metoder og andre maskiner. Det er en forudsætning, at Sorø Kommune investerer i en række særlige maskiner for at løse opgaven. Der henvises til anlægsinvestering vedrørende anskaffelse af maskiner til vedligeholdelse af kunstgræsbaner. Korrigeret driftsberegning: Sorø Kommune fremlagde tidligere en driftsberegning for kunstgræsbanerne (budget 2015). Beregningen er foretaget ud fra følgende forudsætninger: 1. Driftsudgift pr. kunstgræsbane pr. år: 200.000 kr. + 30.000 kr. til el = 230.000 kr. pr. bane. 2. Den sparede udgift til drift af én naturgræsbane er 130.000 kr. pr. år, og den sparede udgift til grusbanen ca. 0 kr. (fakta er, at nuværende udgift til drift af 2½ naturbane (Frederiksberg) er 111.700 kr. og til grusbanen på 53.500 kr.), hvorefter den samlede, sparede drift er på 165.200 kr. og ikke 390.000 kr. som forudsat. 3. Der etableres kun kunstgræsbane på Frederiksberg, fra efterår 2015. (fakta er, at der etableres kunstgræs på Frederiksberg (2½ bane) og i Sorø (1 bane) i 2015. Herudover etableres kunstgræs i Dianalund i 2017). Dvs. en forøgelse fra 2½ bane til 3½ + 1 bane. 4. Der er ikke indregnet maskinanskaffelse/behov for leasing af maskiner (det er nødvendigt at anskaffe eller lease maskiner svarende til en anskaffelsespris på 830.000 kr. eller en årlig leasingudgift på ca. 111.000 kr. pr. år med en udbetaling 166.400 kr.). De ændrede forudsætninger er med til at forklare behovet for en teknisk korrektion for denne aktivitet. Prisefterprøvning, alternativer for drift: Vej og Park har i forbindelse med tilvejebringelse af dette driftsbudget været i kontakt med Slagelse og Gladsaxe Kommuner og Rådgiver, samt flere leverandører af maskiner og materialer til brug for den beskrevne vedligeholdelse. Budgettet for Sorø Kommune afviger ikke fra de øvrige kommuner. Rådgiver bekræfter endvidere beløbene. Slagelse Kommune og Ringsted Kommune har ikke overskudskapacitet til, at kunne udføre opgaven i Sorø Kommune. Det er oplyst fra Rådgiver, at leverandørgarantien på banerne bortfalder, såfremt disse tages i brug i 2015 og den korrekte drift og vedligeholdelse først iværksættes i 2016. 64 Driftsbudget, med detaljerede driftsudgifter: Nedenstående opstilling viser driftsudgifter til de kunstgræsbaner på Frederiksberg og i Sorø. Frederiksberg, 2 17.000 m Sparet pleje af grusbane* Sparet vedligeholdelse af striber* Sparet forbrug ”kridt”maling* Sparet pleje af naturgræsbane** Merforbrug til belysning (el-forbrug) Pleje af kunstgræsbane á ca. 2 147.030 kr.(2.5 bane ~ 17.000 m ) Indkøb af icebreaker Granulat opfyld Drift af maskiner, fælles Prøvetagning og analyser Leasing af maskiner Sorø, 2 7.992 m 53.500 kr. Samlet, 2 24.992 m 53.500,00 kr. 28.176,00 kr. 11.500,00 kr. 72.200,00 kr. 30.000,00 kr. 9.500,00 kr. 39.500,00 kr. 367.575,00 kr. 42.500,00 kr. 35.000,00 kr. 147.030,00 kr. 17.000,00 kr. 16.000,00 kr. 15.000,00 kr. 15.000,00 kr. 514.605,00 kr. 63.000,00 kr. 51.000,00 kr. 116.272,00 kr. 30.000,00 kr. 110.933,00 kr. 28.176,00 kr. 11.500,00 kr. 72.200,00 kr. I ovennævnte skema er ikke medregnet afledt drift for det senest planlagte anlæg i Dianalund, der forventes etableret i 2017. Det må forventes at udgiften til drift af anlægget i Dianalund vil svare til den udgift som her er vist for anlægget i Sorø. Dvs. en merudgift 204.500 kr., idet der ikke vurderes at være en sparet driftsudgift på dette anlæg. Nødvendige maskinanskaffelser: Vedligeholdelse af kunstgræsbaner kræver investering i særlige maskiner og oplæring af personalet i særlige metoder til drift af kunstgræsbelægningen. Det er en forudsætning for at opgaven kan løses, at følgende maskiner indkøbes: Kompakt 40 HK traktor Sneskraber Sprøjte bum til dosering af ”icebreaker” Snefræser 2 stk. Verti-comb. (til at jævne gummiet så spillefladen er jævn) Verti-top Vac, rensning af bane for kapsler, papir, pollen, blade grene m.m. Slæbenet til at rejse ”græs”fibre og fjernels af evt. statisk elektricitet Trailer til transport af udstyr Anlægsinvestering i alt 345.000,00 kr. 38.000,00 kr. 65.000,00 kr. 75.000,00 kr. 89.000,00 kr. 175.000,00 kr. 20.000,00 kr. 45.000,00 kr. 832.000,00 kr. Leasing af ovenstående maskiner 9.244 kr. pr. mdr. i 6 år (110.933 kr. pr. år). Samt 20 % i udbetaling (166.400 kr. i første år). Samlet pris 665.600 kr. + 166.400 kr. = 832.000 kr. Efter de 6 år, kan kommunen vælge at købe maskinerne for 166.400 kr. (svarende til 20 % af prisen). Følgende er en nærmere beskrivelse af hver maskine og deres brug: Kompakt traktor (Mellemstørrelse kompakttraktor) hydrostat, dieselmotor med 40 HK med frontlift og front PTO. Sneskraber Sneskraberblad bruges normalt ved snemængder op til ca. 10 cm. Det er afgørende at sneskraber bladet er til brug på kunstgræsbaner. Der er tale om et ”letvægts”blad med en arbejdsbredde på 2. 72 cm. Sprøjtebom til dosering af ”icebreaker” Sprøjten bruges til udlægning af flydende tømiddel. Alternativt kan sprøjten bruges til udlægning af saltlage og evt. til gødningsprodukter på naturgræsbaner. Sprøjtebom er med 600 liters tank og en spredebom på 6 meter. Snefræser Snefræser bruges til både frostsne og tøsne og er 360° drejbar som sikre, at sneen kan flyttes i den ønskede retning. Arbejdsbredden er 180 cm. Den kræver dog en min. traktor på 40 HK. 65 Verti-Gromb Verti-Gromb anvendes til at løsne og jævne granulatet i kunstgræsbanen. Arbejdsredskaber har en arbejdsbredde på 2 meter, og består af ”strigle”sektion som en ”børste”sektion. De to sektioner kan bruges i forening eller hver for sig. Arbejdsredskabet bruges hele året rundt. Om sommeren er det til at jævne granulatet og om vinteren er det til at løsne og jævne granulatet. Verti-top Verti-Top 1800 bruges til at rense granulatet (og fjerne støv) og består af børster og en støvsuge enhed samt opsamlingskasser til affaldet. Arbejdsbredden er 180 cm. Arbejdsredskabet bruges til den jævnlige overfladerensning og dybderensning, hvor man skal have alt granulat igennem renseprocessen. Hvor ofte maskinen anvendes afhænger af banens brug og beliggenhed. Til overfladerensning bruges maskinen til at fjerne, tyggegummi, slikpapir, tape, cigaretskodder mv. Trailer til transport af udstyr Transporttrailer i kraftig udgave som kan køre med tungt materiel, bl.a. traktoren. Nøgletal for kommunal drift vs. privat drift: De årlige omkostninger til vedligeholdelse af banerne i Sorø og Frederiksberg udgør, såfremt opgaven skal etableres i Vej og Park samlet 204.500 kr. * 3½ bane = 715.750,00 kr. pr. år. Prisen er inkl. leasing af den nødvendige maskinpark til opgaven. Det er forudsat, at leasingaftalen er uden udbetaling og at 1. betaling på aftalen sker primo 2016. Såfremt Vej og Park kan indgå leasingaftale sådan at maskinerne leveres med udgangen af 3. kvartal 2015, kan afdelingen yde pleje af banerne i 4. kvartal for en samlet pris på 204.500 kr. * 3½ bane/4 (kvartal) = 179.000 kr. inkl. udgift til belysning (el), prøvetagning og analyser forudsat at leasing aftalen kan falde på plads Vej og Park har modtaget et overslag fra en privat entreprenør, som kan leverer en professionel pleje af kunstgræsbanerne. På baggrund er dette har Vej og Park estimeret den årlige omkostning til ekstern entreprenør til på 710.000 kr. Hertil skal tillægges de faste udgifter til belysning (el) prøvetagning og analyser, i alt 69.500 kr. pr. år., Dvs. i alt 779.500 kr. pr. år. Leverandøren er indstillet på at udføre pleje- og vedligeholdelse af kommunens kunstgræsbaner i 4. kvartal 2015. Prisen for den tidsafgrænsede opgave er 180.000 kr. samt 17.375 kr. til el-forbrug og prøvetagning. Dvs. udgiften for ét kvartal er 197.375 kr. Valg af privat entreprenør kræver udlicitering: Ved at vælge ekstern entreprenør er ydelsen fast og fremgår i kontrakten, fx et bestemt antal snerydninger. Hvis behovet for service er større skal dette betales som ekstraydelser, og udgiften til entreprenøren bliver derfor større. Entreprenøren har ansvar og pligt til vedligeholdelse af sine maskiner og store udgifter i den forbindelse er kommunen uvedkommende. Udbud af vedligeholdelsesopgaven vil være omfattet af udbudspligt. Gennemførelse af udbud vil medfører en omkostning i størrelsesorden 75.000 kr. som vil skulle afholdes i budgetår 2015, såfremt en aftale om drift skal træde i kraft primo 2016. Endelig kræver en udlicitering, at Sorø Kommune skal tage stilling til den organisatoriske placering af controllerfunktion (kontraktholder). Disse meromkostninger er ikke indregnet i forhold til omkostninger ved en løsning med privat entreprenør. Vurdering af nærværende prissammenligning: Den årlige prisforskel på det kommunale og private bud hænger sammen med at den private entreprenør i forvejen har maskinerne, og da han leverer lignende ydelser til flere kunder, er hans udnyttelse af maskininvesteringerne mere intensiv og mere rentabel end den er i Vej og Park. Imidlertid skal Sorø Kommune fortsat betale belysning og prøvetagning og dermed bliver den samlede årlige omkostning for løsning med privat entreprenør er dyrere end en rent kommunal løsning. Den mest rentable løsning for Sorø Kommune er således at varetage driften af kommunens kunstgræsbaner inden for rammerne af Vej og Park gældende fra budgetår 2016. Det foreslås samtidig at indgå en leasingaftale sådan at maskinerne er til rådighed for Vej og Parks drift af banerne allerede i 4. kvartal 2015. Det bemærkes, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med driftsmidler til denne opgave i 2015, hvorfor driftsopgaven ikke kan igangsættes i indeværende år med mindre den nødvendige finansiering findes. Herudover er der ikke afsat i et tilstrækkeligt budget i overslagsårene 2016, 2017 og 2018 til at opgaven kan løses. 66 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) Budgettal* budget Mindreudgift (-) Artskonto: 49402000 Kostbærer (omkostningssted eller PSP-element):xg-533-12 Budgetår 2016 280.000 882.150 +602.150 Budgetår 2017 450.000 920.250 +470.250 Budgetår 2018 620.000 920.250 +300.250 Budgetår 2019 620.000 920.250 +300.250 *Nuværende budgettal består af konto kunstgræsbaner. Kontoen dækker dog flere områder. Det nuværende budget er estimeret ud fra en forventning om at der skulle etableres én bane i 2015 (som dog har vist sig at være 2½ bane) én i bane i 2016 samt én bane i 2017. Etableringen af de første 3½ bane er dog fremrykket til 2015, hvorfor behovet for drift også må fremrykkes. Forslag til korrigeret budget er fra 2017, hvor kunstgræsbanen for Dianalund forventes at belaste budgettet med yderligere 204.500 kr. pr. år. Såfremt kunstgræsbanen i Dianalund ikke realiseres, kan budgettet fra 2017 reduceres med 204.500 kr. 67 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 3 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Indsamling og bortskaffelse af påkørte dyr del 1 POLITIKOMRÅDE: 320 - Vej og Park FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: 2116100002 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Robert Meisner x UDVALG: TMU VIPS 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Vej og Park har hidtil afholdt udgifterne til Falck for indsamling og bortskaffelse af påkørte dyr. Dyrene opsamles på vejarealer, hvor kommunen er vejmyndighed i overensstemmelse med de fastlagte, i henhold til gældende lovgivning (jf. Affaldsbekendtgørelsen). Dyr opsamles ikke i naturen, dvs. uden for kommunens gader og veje. Derfor skal udgifterne overføres til budgetområdet: Trafik og Infrastruktur. Den tekniske ændring har sammenhæng til ”indsamling og bortskaffelse af påkørte dyr del 2” under Trafik og infrastruktur 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 49402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): xg-533-9 Budgetår 2016 20.000 0 -20.000 Budgetår 2017 20.000 0 -20.000 Budgetår 2018 20.000 0 -20.000 Budgetår 2019 20.000 68 0 -20.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 4 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Indsamling og bortskaffelse af påkørte dyr del 2 POLITIKOMRÅDE: 330 - Trafik og infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: 2116200000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Robert Meisner VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Vej og Park, betaler hvert år Falck for indsamling og bortskaffelse af påkørte dyr. Ordningen har tidligere medført en samlet årlig omkostning på 20.000 kr. pr. år. i 2010 med en stigning til ca. 65.000 kr. pr. år i 2014. Budgettet skal fremadrettet ligge hos Trafik og Infrastruktur, hvorfor der er en teknisk ændring på både Vej og Park, hvor det nuværende budget nulstilles og på Trafik og Infrastruktur, hvor de samlede 65.000 kr. skal tilføres. Stigningen skyldes at Falck i stadig større grad bliver rekvireret til at indsamle påkørte dyr. Rekvirering af Falck sker både af kommunens medarbejdere, i et vist omfang af kommunens borger, via kommunens hjemmeside. Dyrene opsamles på vejarealer, hvor kommunen er vejmyndighed i overensstemmelse med de fastlagte, i henhold til gældende lovgivning (jf. Affaldsbekendtgørelsen). Dyr opsamles ikke i naturen, dvs. uden for kommunens gader og veje. Falck sørger for en korrekt håndtering af de døde dyr, og i tilfælde af at dyrene tilhører privatpersoner bliver disse informeret om at deres, typisk kæledyr, er fundet påkørte. Den voldsomme stigning er ikke finansieret i Sorø Kommunes budget. Såfremt servicen med korrekt håndtering af påkørte dyr skal opretholdes skal Trafik og Infrastruktur tilføres budget hertil. Den tekniske ændring har sammenhæng til ”indsamling og bortskaffelse af påkørte dyr del 1” under Vej og Park 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 49402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-537-22 Budgetår 2016 0 65.000 + 65.000 Budgetår 2017 0 65.000 + 65.000 Budgetår 2018 0 65.000 + 65.000 Budgetår 2019 0 69 65.000 + 65.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 5 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Movia POLITIKOMRÅDE: 330 Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: 02.32.31 PROFITCENTER/CENTRE: 2116200003 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Randi Frydensberg X VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med modtagelsen af det nye materiale fra Movia vedrørende 1. behandling af deres Budget 2016 omkring de kommende års tilskud fra Kommunerne skal vores registrerede budgetter nedskrives. Ifølge Movias Budget 2016 1. behandling, ser det på nuværende tidspunkt ud til, at Sorø Kommune samlet set skal betale 15,856 mio. kr. i tilskud for 2016 og frem. I år 2016 er der tillagt budgettet 100.000 kr. ekstra fra budgetaftalen 2014. Dette med baggrund i, at Sorø Kommune ønsker at forbedre busforbindelsen mellem nord og syd i kommunen. Oprindeligt blev der i budgetaftale 2014 afsat kr. 400.000 fra år 2015 og frem. I Movias budget for 2016 er indeholdt 300.000 kr. af disse, hvorfor der kun budgetlægges med forskellen (100.000 kr.). I 2017 og frem budgetlægges med Movias fremtidige budgetter hvor den politiske vedtagende forbedring på sigt vil være indeholdt i dem . I 2014 godkendte politikerne i Sorø Kommune, at Fagcenter Teknik, Miljø og Drift ansøgte Trafikstyrelsen om tilskud til forbedringen, så der ville være kr. 800.000 til rådighed i to år i stedet for kr. 400.000. Trafikstyrelsen har givet tilsagn om, at de vil give et tilskud på 50 % af den samlede projektsum i to år. Sorø Kommune har på nuværende tidspunkt bestilt tre nye aftenafgange i hver retning, som en del af projektet. Dette tiltag koster kr. 300.000. I løbet af 2016 og 2017 vil fagcenter Teknik, Miljø og Drift iværksætte flere forbedringer og evt. tilkøbe flere afgange. Derfor vil de kr. 100.000, der endnu ikke er brugt, forblive i budgettet for kollektiv trafik, så projektet har mulighed for at gennemført jf. projektbeskrivelsen godkendt af Trafikstyrelsen. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2014-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): XG-539-1 Budgetår 2016 16.378.451 15.956.000 - 422.451 +/Budgetår 2017 16.378.451 15.856.000 - 522.451 +/Budgetår 2018 16.378.451 15.856.000 - 522.451 +/Budgetår 2019 16.378.451 70 15.856.000 - 522.451 +/- BUDGET 2015 – TEKNISK ÆNDRING - DRIFT DRIFT 6 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Vejafvandingsbidrag POLITIKOMRÅDE: 330 Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: 02.28.11 PROFITCENTER/CENTRE: 2116200001 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Randi Frydensberg VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ifølge den seneste afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen pr. 7/8-2014 er det blevet afgjort at det procentvise beløb Sorø Kommune skal betale af Sorø Forsynings anlægsudgifter til kloakledningsnettet er på 2,3%. Sorø forsyning har varslet øgede anlægsinvesteringer i 2016 og frem, hvorved det forventede vejafvandingsbidrag stiger, hvorfor budgettet tilpasses herti (se tabel). En efterregulering vil ske ved årsafslutningen alt efter hvordan de budgetterede anlægsudgifter er blevet og ved den årlige afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 2015 Estimat Sorø Forsynings forventet anlægssum Beregnet vejafvandingsbidrag på forventet anlægssum Nuværende budget Teknisk ændring 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 30.000.000 47.650.000 47.800.000 46.200.000 49.250.000 690.000 1.095.950 1.099.400 1.062.600 1.132.750 634.664 634.664 634.664 634.664 634.664 55.336 461.286 464.736 427.936 498.086 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2014-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): XG-537-5 Budgetår 2016 634.664 1.095.950 + 461.286 +/Budgetår 2017 634.664 1.099.400 + 464.736 +/Budgetår 2018 634.664 1.062.600 + 427.936 +/Budgetår 2019 634.664 71 1.132.750 + 498.086 +/- BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 7 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Fra drift til anlæg vedr. renovering af kantstene, fortove mm. Del. 1 POLITIKOMRÅDE: 330 – Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Randi Frydensberg VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området KLK har i deres analyse af Sorø Kommune peget på, at kommunen i forhold til nøgletalssammenligning med øvrige kommuner har høje driftsudgifter på vejområdet (vejvedligeholdelse, belægninger mm.). KLK gør samtidig opmærksom på, at en sammenligning er vanskelig da konteringspraksis er varierende mellem kommuner og da konteringsreglerne ikke giver et entydigt grundlag for, hvornår en udgift til vejvedligeholdelse er drift eller anlæg. Kommunens revision (BDO) bekræfter, at konteringsregler ikke er entydige, og at der kan ændres praksis, blot det gøres konsekvent. Altså, at der ikke løbende ændres praksis. På baggrund af opmærksomheden fra KLK anbefaler administrationen, at der i Sorø Kommune ændres praksis, så der i det omfang det er muligt indenfor konteringsreglerne i første omfang arbejdes med anlægsprojekter og alene fastholder nødvendige og mindre udgifter på drift. Ud fra dette vurderer administrationen, at aktiviteterne omkring renovering af kantstene, fortove m.v. er investeringer af anlægsmæssig karakterm hvorved udgifterne flyttes fra drift til anlæg. Skemaet har sammenhæng til teknisk ændringsskema på drift ” Fra drift til anlæg vedr. renovering af kantstene, fortove mm. Del. 2” 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 45402000 Kostbærer Netto PSP-element: Xg-537-18 Budgetår 2016 2.549.185 0 - 2.549.185 Budgetår 2017 2.549.185 0 - 2.549.185 Budgetår 2018 2.549.185 0 - 2.549.185 Budgetår 2019 2.549.185 72 0 - 2.549.185 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING - DRIFT DRIFT 8 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Fra drift til anlæg vedr. slidlag på broer del 1 POLITIKOMRÅDE:330 – Trafik og infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: 022811-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: 2116200001 - TMD, Plan,Byg og Trafik, vejvedligeholdelse AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Vibeke Solvang VIPS UDVALG:TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Der er på Plan, Byg og Trafiks driftsbudget afsat midler til slidlag på broer. Renovation af belægninger på broer er ofte for teknisk komplekse til, at de kan være en del almindelige slidlagsudbud som f.eks. funktionsudbuddet med NCC. Følgende er bevillingen ikke en del af NCC’s ydelser. Ofte er denne type opgave for omkostningskrævende til, at den årlige driftsbevilling kan klare opgaven indenfor et år. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at gøre bevillingen til en anlægsbevilling. KLK har i deres analyse af Sorø Kommune peget på, at kommunen i forhold til nøgletalssammenligning med øvrige kommuner har høje driftsudgifter på vejområdet (vejvedligeholdelse, belægninger mm.). KLK gør samtidig opmærksom på, at en sammenligning er vanskelig da konteringspraksis er varierende mellem kommuner og da konteringsreglerne ikke giver et entydigt grundlag for, hvornår en udgift til vejvedligeholdelse er drift eller anlæg. Kommunens revision (BDO) bekræfter, at konteringsregler ikke er entydige, og at der kan ændres praksis, blot det gøres konsekvent. Altså, at der ikke løbende ændres praksis. På baggrund af opmærksomheden fra KLK anbefaler administrationen, at der i Sorø Kommune ændres praksis, så der i det omfang det er muligt indenfor konteringsreglerne i første omfang arbejdes med anlægsprojekter og alene fastholder nødvendige og mindre udgifter på drift. Ud fra dette vurderer administrationen, at aktiviteterne omkring slidlag af broer er investeringer af anlægsmæssig karakter, hvorved udgifterne flyttes fra drift til anlæg. Denne har sammenhæng til ”Slidlag på broer del 2” 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 202.410 0 - 202.410 - 202.410 Budgetår 2017 202.410 0 - 202.410 Budgetår 2018 202.410 0 - 202.410 Budgetår 2019 202.410 0 73 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 9 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Fra drift til anlæg NCC funktionskontrakt del. 1 POLITIKOMRÅDE: 330 – Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: 022812-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: 2116200002 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Randi Frydensberg VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø Kommune indgik i 2013 en 15 årig funktionskontrakt omkring vejvedligeholdelse. Udbuddet blev vundet af NCC. Kontrakten indeholder vedligeholdelse af vejbelægninger på kommunens vejnet. Vedligeholdelsen sker efter tilstandskrav og omfatter bl.a. vedligeholdelse af: kørebanebelægninger, p-pladser og vigepladser, hvor disse er udlagt med asfalt, stier langs veje, hvor disse er udlagt med asfaltbelægning, asfalterede pladser omkring kommunens ejendomme, vedligeholdelse af rabatter og ny opstribning efter asfaltering. KLK har i deres analyse af Sorø Kommune peget på, at kommunen i forhold til nøgletalssammenligning med øvrige kommuner har høje driftsudgifter på vejområdet (vejvedligeholdelse, belægninger mm.). KLK gør samtidig opmærksom på, at en sammenligning er vanskelig da konteringspraksis er varierende mellem kommuner og da konteringsreglerne ikke giver et entydigt grundlag for, hvornår en udgift til vejvedligeholdelse er drift eller anlæg. Kommunens revision (BDO) bekræfter, at konteringsregler ikke er entydige, og at der kan ændres praksis, blot det gøres konsekvent. Altså, at der ikke løbende ændres praksis. På baggrund af opmærksomheden fra KLK anbefaler administrationen, at der i Sorø Kommune ændres praksis, så der i det omfang det er muligt indenfor konteringsreglerne i første omfang arbejdes med anlægsprojekter og alene fastholder nødvendige og mindre udgifter på drift. Ud fra dette vurderer administrationen, at aktiviteterne omkring NCC funktionskontrakten er af anlægsmæssig karakter hvorved udgifterne flyttes fra drift til anlæg. Skemaet har sammenhæng til teknisk ændringsskema på drift ” Fra drift til anlæg NCC funktionskontrakt del. 2” 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 45402000+40652020 Netto Kostbærer PSP-element: Xg-538-1 Budgetår 2016 10.303.425 0 -10.303.425 Budgetår 2017 10.205.425 0 -10.205.425 Budgetår 2018 10.205.425 0 -10.205.425 Budgetår 2019 10.205.425 74 0 -10.205.425 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 10 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Opkrævning af grøn statsafgift POLITIKOMRÅDE: 340 Miljø og Naturbeskyttelse FUNKTIONSOMRÅDE: 00.38.50 PROFITCENTER/CENTRE: 2115300000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Peter Dorff Hansen VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø kommune skal på statens vegne opkræve grøn afgift hos husejere med egen drikkevandsbrønd, og statsafgifter af spildevand for ejendomme, der ikke er tilsluttet fælles kloakforsyning. Ved selskabsdannelsen af Sorø Forsyning A/S i 2010 overgik løsningen af denne opkrævningsopgave til Sorø Forsyning, idet opgaven løses i samme opkrævningssystem, som anvendes af forsyningen til at opkræve egne afgifter. Sorø Forsyning vil fremadrettet opkræve betaling af Sorø Kommune for løsning af denne opgave. Prissætningen forudsættes udført på baggrund af afholdte omkostninger, fordelt efter andel af forbrugssteder. Tidligere omkostninger er afholdt af vandselskaberne som en administrationsomkostning, men bør rettelig afholdes af Sorø Kommune. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-518-20 Budgetår 2016 0 150.000 +150.000 Budgetår 2017 0 150.000 +150.000 Budgetår 2018 0 150.000 +150.000 Budgetår 2019 0 75 150.000 +150.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 11 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Tilbagerulning af udmøntning af spildevandsplan fra B2014-2018 POLITIKOMRÅDE: 340 – Natur- og miljøbeskyttelse FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: 2115300000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Randi Frydensberg VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ved budgetlægningen for 2014 blev der givet en tillægsbevilling til ressourcer til spildevandsopgaven i B2016 og B2017. Denne tillægsbevilling er også givet i B2018, hvilket er en fejl jf. budgetskema ”Udmøntning af spildevandsplan” fra B2014. Derfor korrigeres denne med en teknisk ændring på 569.460kr. svarende til budgettet i OPUS for 2018. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 45402000 Kostbærer Netto PSP-element: Xg-537-18 Budgetår 2016 569.460 569.460 -0 Budgetår 2017 569.460 569.460 -0 Budgetår 2018 569.460 0 -569.460 Budgetår 2019 0 76 0 0 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 12 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Afledt drift i forbindelse med projekter som følge af helhedsplanen for Stenlille POLITIKOMRÅDE: 360 - Ejendom, service og FUNKTIONSOMRÅDE: drift – 360 PROFITCENTER/CENTRE: 2002000013 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Vibeke Solvang VIPS UDVALG:TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med helhedsplanen for Stenlille blev der på byrådsmødet den 27. januar 2015 godkendt et projekt omfattende etablering af tre aktivitetsområder (en skaterbane, et område med fitness-redskaber og en crossfitbane) på arealerne syd for skolen og hallen i Stenlille. I sagsfremstillingen blev det ligeledes godkendt, at de afledte driftsudgifter på anslået 20.000 kr. årligt, indarbejdes i kommunens budget for 2016 som en teknisk rettelse. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 10102000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):2002000013 Budgetår 2016 0 20.000 +20.000 Budgetår 2017 0 20.000 +20.000 Budgetår 2018 0 20.000 +20.000 Budgetår 2019 0 77 20.000 +20.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 13 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Økonomiske udfordringer POLITIKOMRÅDE: 360 – Ejendom, service, drift FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: 2003000000 og 2001000006 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Louise Feldborg/Morten Olesen VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med de økonomiske udfordringer ved regnskabsafslutningen i 2014 på TMD, blev der identificeret udfordringer der ligeledes strækker sig ind i overslagsårene. På nuværende tidspunkt forventes udfordringen for 2016 og fremadrettet, at være 7.308.000 kr. Der arbejdes i skrivende stund på en klarlægning af om denne udfordring stadig er som forventet primo året. Dette gøres igennem udarbejdelsen af skyggebudgetter på de udfordrede politikområder indenfor TMD. Så langt som processen er kommet indtil videre tyder det på forventningen holder, men indtil de nye budgetter ligger klar vil det være nødvendigt med en teknisk ændring der afspejler den viden der er på nuværende tidspunkt. Pengene til at finansiere denne forventede udfordring er taget fra eget område i forbindelse med 3 % besparelsen og de 6 mio. kr. som bygningsvedligeholdelsen er blevet nedskrevet med. De 7.308.000 kr. fordeles ligesom udfordringen i 2015, med det der forventes, at vedr. rengøringen (primært ældre/plejeboligerne) udenfor servicerammen på 3.500.000 kr. og resten indenfor servicerammen vedr. bygningsdriften på 3.808.000 kr. Fordeles på: Profitcenter 2003000000 xg-1081-1 kt. 40402000 kr. 3.500.000 Profitcenter 2001000006 xg-1078-1 kt. 40402000 kr. 3.808.000 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 7.308.000 +7.308.000 kr. Budgetår 2017 0 7.308.000 +7.308.000 kr. Budgetår 2018 0 7.308.000 +7.308.000 kr. Budgetår 2019 0 78 7.308.000 +7.308.000 kr. BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING - ANLÆG ANLÆG 14 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Omfartsvej og stiforbindelse fra Tersløse til Dianalund POLITIKOMRÅDE: 330 – Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Louise Feldborg/Vibeke Solvang VIPS UDVALG:TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med budgetaftalen 2015 blev der besluttet af afsatte samlet 45 mio. kr. i perioden 2017-2019 til færdiggørelse af stiforbindelse fra Bromme til Dianalund, samt omfartsvejen fra Tersløse til Dianalund. En del af finansieringen af dette projekt er dækket af budgetterne til cykelstier i perioden frem til og med 2017. Idet budgetaftalen 2015 kun dækkede overslagsårene til og med 2018 indarbejdes nu de sidste 20 mio. kr. til projektet i år 2019. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 45899000 Kostbærer xa-302-1PSPNetto element: xa-302-1 Budgetår 2016 0 0 Budgetår 2017 0 0 Budgetår 2018 0 0 Budgetår 2019 0 79 20.000.000 0 0 0 + 20.000.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING ANLÆG 15 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Fra drift til anlæg vedr. renovering af kantstene, fortove mm. Del. 2 POLITIKOMRÅDE: 330 – Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Randi Frydensberg VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området KLK har i deres analyse af Sorø Kommune peget på, at kommunen i forhold til nøgletalssammenligning med øvrige kommuner har høje driftsudgifter på vejområdet (vejvedligeholdelse, belægninger mm.). KLK gør samtidig opmærksom på, at en sammenligning er vanskelig da konteringspraksis er varierende mellem kommuner og da konteringsreglerne ikke giver et entydigt grundlag for, hvornår en udgift til vejvedligeholdelse er drift eller anlæg. Kommunens revision (BDO) bekræfter, at konteringsregler ikke er entydige, og at der kan ændres praksis, blot det gøres konsekvent. Altså, at der ikke løbende ændres praksis. På baggrund af opmærksomheden fra KLK anbefaler administrationen, at der i Sorø Kommune ændres praksis, så der i det omfang det er muligt indenfor konteringsreglerne i første omfang arbejdes med anlægsprojekter og alene fastholder nødvendige og mindre udgifter på drift. Ud fra dette vurderer administrationen, at aktiviteterne omkring renovering af kantstene, fortove m.v. er investeringer af anlægsmæssig karakterm hvorved udgifterne flyttes fra drift til anlæg. Skemaet har sammenhæng til teknisk ændringsskema på drift ” Fra drift til anlæg vedr. renovering af kantstene, fortove mm. Del. 1” 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 45899000 Kostbærer Netto PSP-element: XA-318-1 Budgetår 2016 2.549.185 +2.549.185 Budgetår 2017 2.549.185 +2.549.185 Budgetår 2018 2.549.185 +2.549.185 Budgetår 2019 2.549.185 80 +2.549.185 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING - ANLÆG ANLÆG 16 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Fra drift til anlæg vedr. slidlag på broer del 2 POLITIKOMRÅDE: TM330-dec – Trafik og infraFUNKTIONSOMRÅDE: 022823-3-001 struktur PROFITCENTER/CENTRE: 8000000001 - TMD AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Vibeke Solvang VIPS UDVALG:TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Der er på Plan, Byg og Trafiks driftsbudget afsat midler til slidlag på broer. Renovation af belægninger på broer er ofte for teknisk komplekse til, at de kan være en del almindelige slidlagsudbud som f.eks. funktionsudbuddet med NCC. Følgende er bevillingen ikke en del af NCC’s ydelser. Ofte er denne type opgave for omkostningskrævende til, at den årlige driftsbevilling kan klare opgaven indenfor et år. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at gøre bevillingen til en anlægsbevilling. KLK har i deres analyse af Sorø Kommune peget på, at kommunen i forhold til nøgletalssammenligning med øvrige kommuner har høje driftsudgifter på vejområdet (vejvedligeholdelse, belægninger mm.). KLK gør samtidig opmærksom på, at en sammenligning er vanskelig da konteringspraksis er varierende mellem kommuner og da konteringsreglerne ikke giver et entydigt grundlag for, hvornår en udgift til vejvedligeholdelse er drift eller anlæg. Kommunens revision (BDO) bekræfter, at konteringsregler ikke er entydige, og at der kan ændres praksis, blot det gøres konsekvent. Altså, at der ikke løbende ændres praksis. På baggrund af opmærksomheden fra KLK anbefaler administrationen, at der i Sorø Kommune ændres praksis, så der i det omfang det er muligt indenfor konteringsreglerne i første omfang arbejdes med anlægsprojekter og alene fastholder nødvendige og mindre udgifter på drift. Ud fra dette vurderer administrationen, at aktiviteterne omkring slidlag af broer er investeringer af anlægsmæssig karakter, hvorved udgifterne flyttes fra drift til anlæg. Denne har sammenhæng til ”Slidlag på broer del 1” 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 45899000 Kostbærer Netto PSP-element: xa-318-2 202.410 Budgetår 2016 0 + 202.410 0 202.410 + 202.410 Budgetår 2017 0 202.410 + 202.410 Budgetår 2018 0 202.410 + 202.410 Budgetår 2019 81 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING ANLÆG 17 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Fra drift til anlæg NCC funktionskontrakt del. 2 POLITIKOMRÅDE: 330 – Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: 022823-3-003 PROFITCENTER/CENTRE: 8000000001 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Randi Frydensberg VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø Kommune indgik i 2013 en 15 årig funktionskontrakt omkring vejvedligeholdelse. Udbuddet blev vundet af NCC. Kontrakten indeholder vedligeholdelse af vejbelægninger på kommunens vejnet. Vedligeholdelsen sker efter tilstandskrav og omfatter bl.a. vedligeholdelse af: kørebanebelægninger, p-pladser og vigepladser, hvor disse er udlagt med asfalt, stier langs veje, hvor disse er udlagt med asfaltbelægning, asfalterede pladser omkring kommunens ejendomme, vedligeholdelse af rabatter og ny opstribning efter asfaltering. KLK har i deres analyse af Sorø Kommune peget på, at kommunen i forhold til nøgletalssammenligning med øvrige kommuner har høje driftsudgifter på vejområdet (vejvedligeholdelse, belægninger mm.). KLK gør samtidig opmærksom på, at en sammenligning er vanskelig da konteringspraksis er varierende mellem kommuner og da konteringsreglerne ikke giver et entydigt grundlag for, hvornår en udgift til vejvedligeholdelse er drift eller anlæg. Kommunens revision (BDO) bekræfter, at konteringsregler ikke er entydige, og at der kan ændres praksis, blot det gøres konsekvent. Altså, at der ikke løbende ændres praksis. På baggrund af opmærksomheden fra KLK anbefaler administrationen, at der i Sorø Kommune ændres praksis, så der i det omfang det er muligt indenfor konteringsreglerne i første omfang arbejdes med anlægsprojekter og alene fastholder nødvendige og mindre udgifter på drift. Ud fra dette vurderer administrationen, at aktiviteterne omkring NCC funktionskontrakten er af anlægsmæssig karakter hvorved udgifterne flyttes fra drift til anlæg. Skemaet har sammenhæng til teknisk ændringsskema på drift ” Fra drift til anlæg NCC funktionskontrakt del. 1” 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 45899000Kostbærer Netto PSP-element: Xa-318-3 Budgetår 2016 0 10.303.425 +10.303.425 0 Budgetår 2017 10.205.425 +10.205.425 0 Budgetår 2018 10.205.425 +10.205.425 0 Budgetår 2019 10.205.425 +10.205.425 82 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING ANLÆG 18 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Renovationsbudget del 2 POLITIKOMRÅDE: 310 – Forsyningsvirksomhed FUNKTIONSOMRÅDE: 013860-3-001 PROFITCENTER/CENTRE: 80000000001 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Peter Dorff Hansen VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I Budgetåret 2018 bliver der en forventet udgift til beholdere til bioaffald/dagrenovation på 4,5 mio. kr., da disse skal udskiftes. Den tekniske ændring hænger sammen med ”Renovationsbudget del 1” på drift 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 29402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-974-3 0 0 Budgetår 2016 0 0 0 0 Budgetår 2017 0 Budgetår 2018 4.500.000 + 4.500.000 kr. 0 0 0 Budgetår 2019 83 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 19 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Drift og vedligeholdelse af vandkunst i Storgaden samt i Sorø Sø POLITIKOMRÅDE: 320 Vej og Park FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Robert Meisner VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Vandkunst i Storgaden I Storgaden er opstillet en skulptur som overrisles med vand. Kunstværket er forsynet med el-installation og pumpe. Generelt skal kunstværkets installationer serviceres løbende, herudover skal kunstværket renses, for at fjerne alger og rense filtre med henblik på at sikre vandets frie passage. Aktuelt er pumpen er defekt og den skal udskiftes før den kan opnå funktion igen. Udskiftning af pumpen koster ca. 5.000 kr. (jfr. Elektrogården i Dianalund) Vej og Park, foretager renholdelse af kunstværket og renser filtre. Det vurderes, at den gennemsnitlige årlige omkostning til drift og vedligeholdelse af kunstværket udgør 4.000 kr. Jeppe Heins Springvand I 2010 modtog Sorø Kommune kunstværket ”Jeppe Heins Springvand”. Kunstværket var indkøbt af Alm. Brand fond af 1848 samt Sorø Spare- & Laanekasses Fond og blev givet til Sorø Kommune som gave. Springvandet er placeret i Sorø Sø ved Akademiet. Springvandet er indrettet således, at det aktiveres interaktivt, når publikum sætter sig på den tilhørende bænk i akademihaven. Kunstinstallationen er altså omfattet af en elinstallation i vand, samt en pumpe og en række andre tekniske installationer. Sorø Akademi afholder de årlige omkostninger til el. Det vurderes at vedligeholdelsen kan gennemføres for et gennemsnitligt, årligt beløb på 20.000 kr. Aktuelt har ”Elektrogården” i Dianalund varslet en ekstraordinær servicereparation af pumpen som beløber sig til 30.000 kr. Samlet økonomi til drift af kunstværkerne Drift og vedligeholdelse af ovenstående kunstværker og deres installationer er ikke indeholdt i Sorø Kommunes budget. Det ønskes derfor indarbejdet i budgettet, såfremt Sorø Kommune ønsker installationerne bevaret og fuldt funktionsdygtige. De akutte reparationsopgaver vil kun kunne gennemføres, såfremt der kan findes ekstraordinære midler i indeværende budgetår (2015). 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 29.000 + 29.000 Budgetår 2017 0 29.000 + 29.000 Budgetår 2018 0 29.000 + 29.000 Budgetår 2019 0 84 29.000 + 29.000 BUDGET 2016 – BUDGETØNSKE DRIFT DRIFT 20 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Drift og vedligeholdelse af legepladser på offentligt areal POLITIKOMRÅDE: 320 – Vej og Park FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: 2116100002 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Robert Meisner VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø kommune administrerer i dag 10 legepladser på offentlige arealer. Lokaliteterne er ujævnt fordelt ud over kommunen. Samtlige legepladser skal opfylder standarderne i DS/EN 1176 og 77, og der udføres inspektion i henhold til disse kvalitetsbeskrivelser. Inspektioner viser et stadig større efterslæb på vedligeholdelse. Med baggrund i ovenstående er det nødvendigt at sikre den løbende vedligeholdelse af udstyret på legepladserne samt sikre at udstyrsmasse ikke bliver forringet fremover. Enhver legeplads er en stor investering og det er nødvendigt at prioritere løbende reparationer og vedligeholdelse både for at bevare sikkerhed og værdi af legepladsen. Det er forventeligt at en legeplads skal gennemgå en gennemgribende renovering/nyetablering hvert 10. år. De omfattende renoveringsopgaver bør først igangsættes efter en nærmere kortlægning af de offentlige legepladser i kommunen. Til brug for et systematisk vedligeholdelses- og renoveringsarbejde i forhold til kommunens legepladser foreslås det at udarbejde en ”legepladsstrategi” for Sorø Kommune. Legepladsstrategien skal bl.a. indeholde en kortlægning af de eksisterende legepladser, deres kvalitet og deres renoveringsbehov. Til brug for nødtørftig vedligeholdelse af legepladserne skal der afsættes et beløb på kr. 125.000 om året. Dette beløb indeholder udgifter til sikkerhedstjek og mindre reparation og vedligehold, så som maling og mindre ”reservedele”. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 49402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): xg-533-1 Budgetår 2016 0 125.000 +125.000 Budgetår 2017 0 125.000 +125.000 Budgetår 2018 0 125.000 +125.000 Budgetår 2019 0 85 125.000 +125.000 BUDGET 2016 – BUDGETØNSKE/ÆNDRING - DRIFT DRIFT 21 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Vedligeholdelse og reparation af både- og badebro Sorø Sø ved Skjolden POLITIKOMRÅDE: 320 Vej og Park FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Robert Meisner VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Til glæde for borgerne i Sorø Kommune er etableret en ca. 75 m lang kombineret ”både”- og badebro i Sorø Sø (Sorø Akademi). Broen er ejet af Sorø Kommune og består af et antal bro-elementer, som er forankret til stolper. Broanlægget omkranser et ”aflukket” badeområde for børn. Broen fungerer endvidere som præmiebro og dommerplacering ved regattaer. Broen er aktuelt afspærret pga. et nedbrud af minimum en sektion af broen. De øvrige dele af broen er også angrebet af råd og broen har derfor et akut og omfattende reparationsbehov, såfremt den skal kunne åbnes for rekreativt brug igen. Et meget forsigtigt bud på omkostningerne til en ”nødtørftig” reparation af broen ligger på 75 - 100.000 kr. (jfr. indhentede bud). Det har dog ikke være muligt at vurdere det fulde opfang af skaderne, fordi dette kræver at vandstanden i søen er sænket i forhold til det nuværende niveau (hvilket sker naturligt i sommerhalvåret), broen skal ”skilles ad” og broen skal kunne besigtige fra båd alternativt ved at mandskabet besigtiger broen på anden vis fra ”søsiden”. Reparationerne kræver at håndværkerne skal arbejde fra flåder alternativt skal iføres tørdragter, så de kan arbejde fra en placering i søen. Dette er alt sammen med til at fordyre arbejdet – og indsnævre antallet af virksomheder som reelt kan udføre det. Prisen er derfor med store forbehold fra de bydende. Center for Teknik, Miljø og Drift kan anvise et beløb på 100.000 kr. i indeværende år til brug for den akutte reparation af broen. Udgiften til ovennævnte finansieres inden for eget budget 2015, således at broen kan åbnes for brugere og publikum i sommeren 2015. Det bemærkes at broens tilstand som udgangspunkt er dårlig, og at prognosen for reparationsarbejdets holdbarhed er usikker. Herudover har Sorø Kommune ikke afsat budget til løbende vedligeholdelse af reparation af bade- og bådebroen. Det vurderes at der er behov for gennemsnitligt 25.000 kr. pr. år. Parallelt med denne sag er rejst et anlægsønske om ny opførelse af det omtalte broanlæg. Årsagen er, at ”både”- og badebroens tilstand er dårlig, og det vurderes derfor at det ud fra en totaløkonomisk vurdering vil være billigere at gennemføre en ny opførelse af anlægget, som herefter skal være omfattet af et planlagt vedligeholdelsesprogram (i lighed med kommunens bygninger) og med et tilhørende driftsbudget. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 25.000 +25.000 Budgetår 2017 0 25.000 +25.000 Budgetår 2018 0 25.000 +25.000 Budgetår 2019 0 86 25.000 +25.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 22 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Afledt drift ved Parkering ved Sorø Station POLITIKOMRÅDE: 320 Vej og park FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: René Nielsen VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Beboerne ved Sorø Station på syd siden oplever voksende problemer med trafikken, især med parkerede biler ved udkørsler og høj hastighed på de nærliggende veje. Der er utryghed for cyklister og bakkende køretøjer ved svinget til Lundgårdsvej. Ved parkeringspladsen er det grønne område er opkørt af parkerede biler. Fagcenter Teknik, Miljø og Drift har udarbejdet et projekt, som kan løse de fleste af problemerne. Projektet omfatter, at der skal opsættes skilt med standsning og parkering forbudt på Frederiksbergvej i østlige side. Der opsættes skilt på parkeringsplads, så trafikken sker den rigtige vej rundt. Der opsættes efter aftale med politiet ensretning på Lundsgårdsvej fra Frederiksbergvej til Knudsvej, med retning mod øst. Cykler tillades mod ensretningen. Der laves parkeringsforbud på Lundsgårdsvej ved ensretningen. Ved siden af parkeringspladsen på syd siden ligger der et grønt areal. For at lette på parkeringspresset på begge sider af stationen, således der ikke parkeres biler uhensigtsmæssigt, kan der etableres parkeringspladser her. Hvis budgetønsket om at etablere en parkeringsplads besluttes vil det betyde en afledt drift på kr. 7.500 om året til græsslåning og vinterbekæmpelse. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 7.500 +7.500 Budgetår 2017 0 7.500 +7.500 Budgetår 2018 0 7.500 +7.500 Budgetår 2019 0 87 7.500 +7.500 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 23 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Afledt drift færdiggørelse af fortov og kantsten på den nordlige side af Industri Vest POLITIKOMRÅDE: 320 – Vej og Park FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Vibeke Solvang VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I lokalplanen for Industri Vest (Lokalplan nr. 1.03 I1-2003) fremgår det, at vejen skal have en kantstensafgrænset kørebane samt rabatter, hvor der må anlægges fortov og beplantes. Den nordlige side vender ud mod Højvang Laboratorier A/S. Den nordlige side har hverken kantsten, græs eller fortov og fremstår ikke som færdiglavet. Det er ønsker fra virksomhed på stedet, at området færdiganlægges. Fagcentret foreslår en løsning med at etablere kantsten og græs med græsarmering på en meters bredde. Hvis budgetønsket på anlæg om, at lave kantsten og græsarmering langs den nordlige side af Industri Vest besluttes vil det betyde en afledt drift på kr. 6.000 om året til græsslåning. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 6.000 +6.000 Budgetår 2017 0 6.000 +6.000 Budgetår 2018 0 6.000 +6.000 Budgetår 2019 0 88 6.000 +6.000 BUDGET 2016 – BUDGETØNSKE/ÆNDRING - DRIFT DRIFT 24 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Vedligeholdelses- og renholdelsespligt på fortove i forbindelse med glatføre POLITIKOMRÅDE: 320 – Vej og Park FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Robert Meisner VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Lov om offentlig vej er ændret pr. 1. juli 2015, herunder er bestemmelserne i kap. 8 om snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse ændret. Bestemmelserne i kap. 8 trådte dog allerede i kraft dagen efter offentliggørelse i lov tidende, dvs. den 31. december 2014 Ændringen af kap. 8 betyder at grundejerens forpligtelse til at foretage sne- og glatførebekæmpelse præciseres, sådan af pligten gælder for: Fortov eller sti ud for ejendommen, der ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Formuleringen ”i ubrudt forlængelse” (jfr. § 64, stk. 2), har f.eks. betydning for ejendomme, der ligger på en hjørnegrund. Her vil en grundejer kunne blive pålagt at renholde og vintervedligeholde fortov eller sti ud for hele ejendommen, såfremt grundens overkørsel/indgang støder op til fortovet eller stien Bestemmelsen betyder, at hvis en ejendom f.eks. er placeret mellem to offentlige veje, kan en grundejer, der kun har adgang til sin ejendom fra én af de offentlige veje, ikke pålægges at sne- og glatførebekæmpe op den anden offentlige vej. I henhold til bestemmelsen i § 64, stk. 2, fordi ejeren af ejendommen ikke kan komme til det andet fortov uden skulle passere naboens ejendom. Endelig vil ejeren af en ejendom, der grænser til to fortove ved offentlige veje, der er forbundet af en offentlig sti kunne pålægges forpligtelser for så vidt angår det fortov, hvortil der ikke er direkte adgang, fordi ejendommen er i ubrudt forbindelse til fortovet via den offentlige sti. Bilag 1 indeholder en række principtegninger, der illustrerer, hvordan bestemmelserne skal fortolkes. Lovændringen betyder, at den eksisterende praksis i kommunen, hvor grundejerens forpligtelse omfatter alle fortove, der stødte op til ejendommen, ikke længere er lovlig. Med den nye lov vil der altså være fortove som grundejeren ikke længere har en forpligtelse til at renholde og som kommunen derfor skal overtage grundejerforpligtigelsen for. I Sorø Kommune er fortove med kommunal renholdelses- og rydningspligt blevet registreret og kortlagt. Herudover er registreret 243 arbejdssteder svarende til en total længde på 10,4 km, med et gennemsnit på 43 meter, som fremover vil være omfattet af kommunal renholdelses- og rydningspligt. Størrelsen af de enkelte arbejdssteder varierer dog meget mellem 4 meter for de mindste og 373 meter for det længste fortovsstykke. Se fordelingen i diagrammet herunder: Fordelingen af fortove fordelt på fortovslængder 70 60 60 53 50 35 40 25 30 20 16 16 15 7 6 10 5 5 0 <10 meter <20 meter <30 meter <40 meter < 50 meter <60 meter 89 <70 meter < 100 meter < 150 meter < 200 meter 200 meter < Der er registreret fortove med kommunal vedligeholdelses- og renholdelsespligt i følgende byer: Lynge Eskilstrup og Kongskilde – Fjenneslev - Frederiksberg - Munke Bjergby - Tersløse – Dianalund - Ruds Vedby - Niløse – Stenlille – Nyrup – Sorø – Pedersborg. NB. I registreringen er taget højde for fortove, som allerede er en del af ruterne i vintervedligeholdelsen, hvorfor disse ikke er en del af ovenstående. Registreringen viser således omfanget af den kommunale renholdelses og rydningsforpligtigelse, der ikke allerede er en del af kommunens sne- og glatførebekæmpelse. De omhandlende fortove ligger meget spredt og mange steder ikke i forbindelse med øvrige kommunale opgaver. Dette vil give en udfordring i organisering af den fremadrettede kommunale snerydning. Det kan overvejes om vedligeholdelsen af fortove skal udbydes til grundejerforeninger, eller privatpersoner som alternativ til løsning ved Vej og Parks personale. Der er indhentet tilbud og overslag fra en lokal entreprenør, som har erfaring med rydning af fortove, men overslaget skal verificeres endeligt, fordi forudsætninger formentlig ikke er helt på plads. Prisoverslag på denne opgave er: Sorø 75 kr. pr. fortov Fjenneslev 125 kr. pr. fortov Stenlille/Nyrup 125 kr. pr. fortov Dianalund 150 kr. pr. fortov Ruds Vedby 150 kr. pr. fortov. Gennemsnit 125,- kr. pr. fortov. OBS: Der er ikke givet oplysninger om prisforskel i forhold til længden af fortovsstykket. Dette kan give yderligere udgifter, hvis prisen er højere for fortove over en hvis længde. Der er givet bloktilskud på 150.000, som tilføres budgettet. Dette er dog ikke tilstrækkeligt, hvorfor nærværende budgetønske fremsættes på baggrund af en konkret udregning. Udover de 150.000 mangler således 760.000. Udlicitering af vintervedligeholdelse Overslag fra Entreprenør Samlede driftsomkostninger Antal fortov 243 Udkald pr. år (gennemsnitsvurdering) 25 Pris pr. fortov 125 kr. 760.000 kr. Budgetønsket har sammenhæng til lov- og cirkulæreprogram ”Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. (vejloven)” 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 760.000,+760.000,Budgetår 2017 0 760.000,+760.000,Budgetår 2018 0 760.000,+760.000,Budgetår 2019 0 90 760.000,- +760.000,- BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 25 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Afledt drift ved Broer og Bygværker POLITIKOMRÅDE: 330 Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: 02.28.11 PROFITCENTER/CENTRE: 2116200001 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: René Nielsen VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø Kommune har over 120 broer og bygværker bestående af alt fra små rørunderføringer, stibroer i træ og metal til de store beton- og jernbanebroer. Hertil kommer også dæmningen mellem Sorø Sø og Pedersborg Sø. Fagcenter Teknik, Miljø og Drift har et årligt budget for broer og bygværker på kr. 215.185,- kr. Det årlige budget bliver fortrinsvist brugt til generaleftersyn, således skader, der kan påvirke sikkerheden ved brug af bygværket kan imødegås. Herved er der ikke det nødvendige råderum til løbende vedligeholdelse, som har en negativ betydning for levetiden. Der gennemføres hvert 5. - 6. år generaleftersyn af de enkelte broer og bygværker. Formålet er at opretholde trafiksikkerheden og bevare de investerede værdier samt holde driftsudgifterne på et minimum. På baggrund af registreringerne af bygningsdelenes tilstand og skader, fås et overblik over de kommende reparationsomkostninger. Generaleftersynene fra de sidste 5 år har inddelt alle broer i 6 karaktergrupper fra 0 til 5, hvor 0 er i perfekt stand mens 5 betyder fuldstændigt nedbrudt. Gennemsnitskarakteren for alle broerne er 1,99, hvor landsgennemsnittet er 1,4. 35 broer har karakteren 3, der kræver udbedring inden for få år. Fagcenter Teknik, Miljø og Drift anslår, at Sorø Kommunes samlede bygværker udgør en nyværdi på ca. 140 mio. kr. Det samlede efterslæb for kendte reparationsarbejder er for nuværende ca. 21.195.000 kr. Hvis efterslæbet dækkes, vil de årlige vedligeholdelses- og reparationsomkostninger i den efterfølgende periode erfaringsmæssigt kunne sættes til 0,7-1,0 % af bygværkmassens nyværdi, dvs. 1 – 1,4 mio. kr. pr. år. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 215.185 1.400.000 +1.184.815 Budgetår 2017 215.185 1.400.000 +1.184.815 Budgetår 2018 215.185 1.400.000 +1.184.815 Budgetår 2019 215.185 91 1.400.000 +1.184.815 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE – DRIFT DRIFT 26 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Vedligeholdelse og udskiftning af rendestensbrønde POLITIKOMRÅDE: 330 – Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Robert Meisner VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Vej og Park og Trafik og Infrastruktur har konstateret, at omfanget af nedbrud og nedslidning af kommunens rendestensbrønde er mere omfattende end det har været forudsat ved udbud af asfaltvedligeholdelsen af kommunens veje (funktionskontrakt). Opgaven består af regulering, opgravning for reparation af rendestensbrønde, ny påhugning eller omsætning af nye rendestensbrønde. Opgaven løses af privat entreprenør på bestilling af Vej og Park. Mange bestillinger sker i forbindelse med at NCC (har funktionskontrakten) gennemfører renovering af hele vejstrækninger. Pga. vejbrøndenes nedbrudte tilstand kan de ikke ”genbruges”, og det er derfor nødvendigt at foretage udskiftningerne. Undlades udskiftning af nedbrudte rendestensbrønde, vil det forringe vejkapitalen. Dette fordi de nedbrudte rendestensbrønde vil være årsag til sætningsskader i vejbelægningen samt af opstuvning af vand på vejarealerne (med risiko for trafikuheld og øget nedbrydning af vejen). Det kan diskuteres om opgaven skal placeres i Vej og Park eller Trafik og Infrastruktur, eller om opgaven eventuelt skal rummes i et tillæg til funktionskontrakten. De årlige omkostninger til udskiftning af rendestensbrønde vurderes i øjeblikket at kunne udføres for gennemsnitligt 350.000 kr. pr. år. Et beløb som ikke er budgetteret i hverken Vej og Park eller Trafik og Infrastruktur. Beløbet svarer til udskiftning af ca. 20-25 rendestensbrønde pr. år. Sorø Kommune har ca. 6.000 rendestensbrønde. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 350.000 +350.000 Budgetår 2017 350.000 +350.000 Budgetår 2018 350.000 +350.000 Budgetår 2019 350.000 92 +350.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 27 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Afledt drift ved etablering af sikringsanlæg POLITIKOMRÅDE: 360 Ejendomsdrift FUNKTIONSOMRÅDE: 00.25.13 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Morten Løjmand VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Etablering af sikringsanlæg i 2016 kræver efterfølgende indgåelse af service- og vedligeholdelsesaftaler. Dette medfører behov for yderligere driftsbudget for henholdsvis 1 skole og 7 sportshaller. (se budgetønskeskema – anlæg). 8 anlæg á kr. 20.000,- : kr. 160.000,- 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 0 + 160.000 Budgetår 2017 0 0 + 160.000 Budgetår 2018 0 0 + 160.000 Budgetår 2019 0 93 0 + 160.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 28 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Autoværn POLITIKOMRÅDE: 330 Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: 02.28.11 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: René Nielsen VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Som en del af det kommunale vejanlæg forefindes der i dag en del autoværn der trænger til udskiftning eller gennemgribende renovering. Her kan blandt andet nævnes følgende autoværn: Brohusvej og Slaglillevej, Sorø. De nævnte autoværn er i en meget ringe stand og bør snarest gennemgå en total udskiftning. Det foreslås, at der afsættes kr. 400.000 til nye autoværn, som vil opfylde de gældende krav i dag. Midlerne foreslås afsat med kr. 400.000 i budgetåret 2016. Fagcenter Teknik, Miljø og Drift vil inden budgetlægningen for 2017 udarbejde en oversigt over samtlige autoværn og rækværk indeholdende en vurdering af tilstanden 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 400.000 +400.000 Budgetår 2017 0 0 0+/Budgetår 2018 0 0 0+/Budgetår 2019 0 94 0 0+/- BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 29 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Broer og Bygværker POLITIKOMRÅDE: 330 – Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: 02.28.11 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: René Nielsen x UDVALG: TMU VIPS 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø Kommune har over 120 broer og bygværker bestående af alt fra små rørunderføringer, stibroer i træ og metal til de store beton- og jernbanebroer. Hertil kommer også dæmningen mellem Sorø Sø og Pedersborg Sø. Fagcenter Teknik, Miljø og Drift har et årligt budget for broer og bygværker på kr. 215.185,- kr. Det årlige budget bliver fortrinsvist brugt til generaleftersyn, således skader, der kan påvirke sikkerheden ved brug af bygværket kan imødegås. Herved er der ikke det nødvendige råderum til løbende vedligeholdelse, som har en negativ betydning for levetiden. Der gennemføres hvert 5. - 6. år generaleftersyn af de enkelte broer og bygværker. Formålet er at opretholde trafiksikkerheden og bevare de investerede værdier samt holde driftsudgifterne på et minimum. På baggrund af registreringerne af bygningsdelenes tilstand og skader, fås et overblik over de kommende reparationsomkostninger. Generaleftersynene fra de sidste 5 år har inddelt alle broer i 6 karaktergrupper fra 0 til 5, hvor 0 er i perfekt stand mens 5 betyder fuldstændigt nedbrudt. Gennemsnitskarakteren for alle broerne er 1,99, hvor landsgennemsnittet er 1,4. 35 broer har karakteren 3, der kræver udbedring inden for få år. Fagcenter Teknik, Miljø og Drift anslår, at Sorø Kommunes samlede bygværker udgør en nyværdi på ca. 140 mio. kr. Det samlede efterslæb for kendte reparationsarbejder er for nuværende ca. 21.195.000 kr. Hvis efterslæbet dækkes, vil de årlige vedligeholdelses- og reparationsomkostninger i den efterfølgende periode erfaringsmæssigt kunne sættes til 0,7-1,0 % af bygværkmassens nyværdi, dvs. 1 – 1,4 mio. kr. pr. år. Afledt drift, hvis efterslæbet dækkes, er lagt ind som et budgetønske. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 3.500.000 + 3.500.000 Budgetår 2017 0 3.500.000 + 3.500.000 Budgetår 2018 0 3.500.000 + 3.500.000 Budgetår 2019 0 95 3.500.000 + 3.500.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 30 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Færdiggørelse af fortov og kantsten på den nordlige side af Industri Vest POLITIKOMRÅDE:330 Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Vibeke Solvang VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I lokalplanen for Industri Vest (Lokalplan nr. 1.03 I1-2003) fremgår det, at vejen skal have en kantstensafgrænset kørebane samt rabatter, hvor der må anlægges fortov og beplantes. Den sydlige side af vejen er i dag udlagt som en græsbane med en kantsten. Den nordlige side vender ud mod Højvang Laboratorier A/S. Den nordlige side har hverken kantsten, græs eller fortov og fremstår ikke som færdiglavet. Det er ønsker fra virksomhed på stedet, at området færdiganlægges. Frem til første virksomhed på norsiden af Industri Vest er der anlagt et fortov på 96 meter fra Ventemøllevej. I den nordlige side af vejen mangler forsat kantsten og fortov på ca. 200 meter. Vejbredden er på lidt mindre end 7 meter og af hensyn til lastbiltrafikken vil et parkeringsforbud i begge sider af vejen være nødvendigt, hvis der skal anlægges fortov. Arealet anvendes i dag ofte til parkering. En løsning i stedet for kantsten med fortov kunne være at etablere kantsten og græs med græsarmering på en meters bredde. Dette ville være langt billigere, være trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt (for fodgængere) og se pænt ud. Anslået pris for asfaltfortov med granitkantsten for den resterende nordlige side er anslået til kr. 870.000. Alternativ anslået pris for granitkantsten og græsareal med græsarmering for den resterende nordlige side er anslået til kr. 300.000. Afledt drift på kr. 6.000 om året i form af græsslåning. Fagcenter Teknik, Miljø og Drift anbefaler løsningen med granitkantsten og græsareal med græsarmering, da denne løsning er den billigste og opfylder lokalplanens krav. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 300.000 +300.000 Budgetår 2017 0 0 0+/Budgetår 2018 0 0 0+/Budgetår 2019 0 96 0 0+/- BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 31 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Tilgængelighedsforanstaltninger affødt af tilgængelighedsplanen POLITIKOMRÅDE: 330 Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: 02.28.11 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: René Nielsen VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø Kommune har i 2014 fået udarbejdet en tilgængelighedsplan for veje, fortove, pladser m.m. Tilgængelighedsplanen viste, at der er kritiske tilgængelighedsproblemer på alle de undersøgte vejstrækninger mellem de primære hverdagsrejsemål i Kommunen. Dette betyder, at eksempelvis gangbesværede eller kørestolsbrugere oftest ikke vil kunne transportere sig selv mellem fx byterminalen og lægecenteret. Tilgængelighedsplanen indeholder en handlingsplan, som foreslår, hvilke forbedringer der bør ske på de kommunale veje, fortove, pladser m.m. for at de primære hverdagsrejsemål i kommunen bliver tilgængelige for alle. De tiltag, som kan forbedre tilgængeligheden, er bl.a. opmærksomhedsfelter, ledelinjer og nedsænkede kantsten. For at gøre kommunen tilgængelig for alle borgere, bør der afsættes kr. 500.000 årligt til, at forbedre fortove, veje, pladser mv. mellem primære hverdagsrejsemål. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 500.000 +500.000 Budgetår 2017 0 500.000 +500.000 Budgetår 2018 0 500.000 +500.000 Budgetår 2019 0 97 500.000 +500.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 32 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Udvidelse af parkeringsplads syd for Frederiksberg Station POLITIKOMRÅDE: 330 Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: 02.28.11 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: René Nielsen VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Beboerne ved Sorø Station på sydsiden oplever voksende problemer med trafikken, især med parkerede biler ved udkørsler og høj hastighed på de nærliggende veje. Der er utryghed for cyklister og bakkende køretøjer ved svinget til Lundgårdsvej. Ved parkeringspladsen er det grønne område opkørt af parkerede biler. Fagcenter Teknik, Miljø og Drift har udarbejdet et forslag, som kan løse de fleste af problemerne. Projektet omfatter, at der skal opsættes skilt med standsning og parkering forbudt på Frederiksbergvej i østlig side. Der opsættes et skilt på parkeringspladsen, så trafikken sker den rigtige vej rundt. Der opsættes efter aftale med politiet ensretning på Lundsgårdsvej fra Frederiksbergvej til Knudsvej, med retning mod øst. Cykler tillades mod ensretningen. Der laves parkeringsforbud på Lundsgårdsvej ved ensretningen. Ved siden af parkeringspladsen på sydsiden ligger der et grønt areal. For at lette på parkeringspresset på begge sider af stationen, således der ikke parkeres biler uhensigtsmæssigt, kan der etableres parkeringspladser her. Det samlede projekt vil overslagsmæssigt beløbe sig til kr. 335.000. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 335.000 +335.000 Budgetår 2017 0 0 0+/Budgetår 2018 0 0 0+/Budgetår 2019 0 98 0 0+/- BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 33 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Asfaltering af veje og kommunale parkeringspladser, der ikke er indeholdt i funktionskontrakten POLITIKOMRÅDE: 330 – Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Vibeke Solvang VIPS UDVALG:TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med funktionskontrakten med NCC om udlægning af asfalt er der nogle veje og kommunale parkeringspladser, der ikke indgår i funktionskontrakten. Grunden til, at nogle af parkeringspladserne ikke indgår skyldes, at kommunen på tidspunktet hvor udbuddet med funktionskontrakten blev lavet ville sælge nogle af de kommunale ejendomme fx de nedlagte skoler. Veje og kommunale parkerings pladser, der er asfalteret Lindebjergvej indgår ikke i funktionskontrakten, da den var registreret som privat fællesvej. I 2014 kom der nyt materiale i sagen, der viser, at vejen er en offentlig vej. Kommunen er forpligtiget til at asfaltere en offentlig vej. Asfalteringen er sket, og det kontoen: ”renovering af kantsten, fortove mm.”, som har betalt til dette. Prisen er 160.000. Parkeringspladsen ved Stenlille Kulturhus indgår ikke i funktionskontrakten. Denne var nødvendig at asfaltere i begyndelsen af 2015. Midlerne hertil bliver pt. taget fra:” renovering af kantsten, fortove mm.” Udgiften er 70.000 kr. Det er nødvendigt med tilførsel af midler til renovering af kantsten, fortove mm., da der er behov for alle midlerne her til kantsten, da NCC nu for alvor er gået i gang med at asfaltere i byerne. Kommunen skal inden NCC asfaltere have rettet kantsten op. Midlerne på kontoen rækker ikke langt, og der er ligeledes lagt en teknisk ændring ind om fremrykning af nogle af midlerne på kontoen:” renovering af kantsten, fortove mm.” Der ønskes 160.000 + 70.000 kr. i budget 2016. Øvrige kommunale parkeringspladser, der skal asfalteres Parkeringspladsen inkl. adgangsvej til Alsted-Fjenneslev hallen indgår ikke i funktionskontrakten. Denne skal asfalteres. Dette koster 166.000 kr. Dette kan godt vente til 2017. Der er her i foråret 2015 blevet lappet huller. Der vil i løbet af sommeren blive kortlagt, om der er andre parkeringspladser, der ikke indgår i funktionskontrakten, og som skal asfalteres. Budgetønsket vil så blive justeret. Indexregulering af NCC kontrakten kender vi i august 2016, såfremt oliepriserne fortsat er lave, må det forventes, at kommunen ikke skal betale så meget til NNC, som budgetteret, og så vil disse midler kunne anvendes til at dække noget af det ovenstående. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 10.035.425 10.265.425 +230.000 Budgetår 2017 10.035.425 10.201.425 +166.000 Budgetår 2018 10.035.425 10.035.425 0+/Budgetår 2019 10.035.425 99 10.035.425 0+/- BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 34 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Udskiftning af fredet allé på Skælskørvej POLITIKOMRÅDE: 330 - Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: 02.28.11 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Vibeke Solvang VIPS UDVALG:TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Lindealléen er ved at være så gamle, at de forfalder og er til fare for trafiksikkerheden. Kommunen har gennem flere år fået lov til at fælde enkelte træer. Dette er efterhånden summeret op til mange. En grundig gennemgang har vist at yderligere træer er strengt nødvendige at fælde pga. trafiksikkerhedsmæssige risici. Sorø Kommune har fået tilladelse til dette fra Fredningsnævnet mod, at der genplantes. Fældningen er igangsat. Størstedelen af alléen er fredet, og vi er derfor tvunget til at investere penge i gentilplantning. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager vil vi, hvis ikke de resterende træer fældes få en del driftsudgifter på at beskære de nuværende træer, så de ikke udgør en risiko. For at alléen i fremtiden skal fremstå smuk og som en værdig indfaldsvej til Sorø by vil det være nødvendigt over en kortere årrække at udskifte hele alléen. Dette foreslås gjort med en årlig etape over 4 år. Det foreslås at plante lind på lidt større afstand end den nuværende for at give fuldkronede træer og bedre betingelse for det enkelte træ, og dermed større levedygtighed. I budgetforslaget er der lagt op til at genplante hele det areal, hvor der har været allé. Et alternativ kunne være kun at gentilplante, hvor alleen er fredet. Derved kan der spares 240.000 kr. Det vil reducere beløbet med 63.000 i 2016 og 170.000 kr. i 2017. Endelig kunne man vælge at lave en løbende udskiftning henover de næste 10 år. Med den planlagte fældning vil der mangle 30 træer i selve fredningen. Et alternativt scenarie er at gentilplante disse og derefter ca. 5 pr. år indtil alle er udskiftet. Resultatet vil blive rodet de første 10 år. Det vil koste ca. 240.000 kr. Der må påregnes en del udgifter til efterbedring, og på langt sigt er der stor sandsynlighed for, at træernes vækstpotentiale ikke udnyttes ens for alle træer. Det vil give en uensartet allé. Løsningen anbefales ikke. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 163.000 + 163.000 Budgetår 2017 0 170.000 + 170.000 Budgetår 2018 0 137.000 + 137.000 Budgetår 2019 0 100 314.000 + 314.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 35 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Rundkørsel ved Elmebjergvej og Kalundborgvej POLITIKOMRÅDE: FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Malene Langer Sigaard VIPS UDVALG: Teknik og Miljøudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø Kommune samarbejder med Vejdirektoratet om etablering af en rundkørsel i krydset mellem Elmebjergvej og Kalundborgvej. Kalundborgvej er en kommunevej, og Elmebjergvej er en statsvej. Krydset mellem Elmebjergvej og Kalundborgvej er udfordret af stigende trængselsproblemer. Vejdirektoratet har i samarbejde med Sorø Kommune set på mulighederne for at øge kapaciteten i krydset. En rundkørsel kan afhjælpe trængselsproblemerne og også give mulighed for kørsel med modulvogntog til det nærliggende erhvervsområde. Vejdirektoratet er projektleder på projektet. Vejdirektoratet vil betale 50 % af udgifterne til etablering af rundkørslen. Sorø Kommune skal, foruden de 50 % af udgifterne til rundkørslen, også afholde udgifterne til en vendeplads på Centervej og lukning af Ølsgårdsvej, som ikke har Vejdirektoratet interesse. Etableringen af rundkørslen inklusiv arbejdets planlægning er opgjort til kr. 6,5 mio., men projektet er vurderet til at blive overskredet med kr. 200.000 pga. problemer med afvanding af rundkørsel. Derfor koster det samlede projekt, som Vejdirektoratet deler med Sorø Kommune, kr. 6,7 mio., hvoraf Sorø Kommune skal betale kr. 3,35 mio. Vendepladsen på Centervej og lukningen af Ølsgårdsvej samt arkæologiske undersøgelser er opgjort til kr. 1,49 mio. Sorø Kommunes samlede udgifter til rundkørslen er derfor kr. 4,84 mio. I Sorø Kommunes budget 2014 og 2015 er der afsat kr. 1,9 mio. til rundkørslen, men de kr. 3,8 mio. er ikke brugt, fordi projektet endnu ikke er sat i gang. Overførsel fra 2015 til 2016 er 3,8 mio. kr. Anlægsønske herefter til budget 2016 til 1,04 mio. kr. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +1.040.000 kr. Budgetår 2017 +/Budgetår 2018 +/Budgetår 2019 +/- 101 BUDGET 2016 – BUDGETØNSKE ANLÆG ANLÆG 36 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Fremrykning af midler til renovering af kantstene, fortove mm. POLITIKOMRÅDE: 330 – Trafik og Infrastruktur FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Vibeke Solvang VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med Funktionskontrakten vedrørende asfaltering af de offentlige veje, skal der inden NCC asfaltere, rettes kantsten op. Kommunen har ifølge funktionskontrakten mulighed for at udskyde asfaltering af vejene i op til to år. Derefter skal kommunen selv betale for asfalteringen. NCC har hidtil lagt asfalt i landområderne, men er nu kommet til byområderne. For at have nok midler til kantstensopretningen i byerne, ønskes midler fremrykket. Der er på budget 2015 afsat 2.549.185 kr. til kantstensopretning, fortovsrenovering, udskiftning af ødelagte brønde, brøndriste m.m. Dette er ikke omfattet af funktionskontrakten, det er kun selve asfalteringen af vejen, der er omfattet af funktionskontrakten. Dette svarer til, at der kan oprettes kantsten på ca. 2 km vej i begge sider af vejen. For at få midlerne til at strække så langt som muligt er det typisk, at blot en kortere strækninger af en vejs kantsten, bliver nødtørftigt rettet op. På enkelte veje kan kantstenløftning i sin helhed ikke undgås. Større kantstensløft medfører samtidigt, at fortovet skal løftes eller, at der skal laves et nyt fortov og indkørsler tilpasses. F.eks. forventes det, at de samlede omkostninger på Smedevej som består at ca. 50 % kantstensopretning og et nyt løftet fortov i den ene side af vejen, anslås at koste ca. kr. 400.000. Samtidig er belægning på fortovene ofte i ganske ringe stand. Det gælder særligt for betydelige del af asfaltfortovene på veje over 40-50 år gamle. Gamle riste på rendestensbrønde udskiftes samtidig med, at der asfalteres. Indtil videre har man af økonomiske årsager hovedsagelig løftet nødtørftigt kortere kantstens strækninger ad gangen for at imødekomme minimumskraverne om kantstenslysning. Derudover er funktionskontraktens krav om kantstenslysning blevet nedsat på lukkede veje i boligkvarterer. Kantsten mod græs bliver af økonomiske grunde defineret som en kantbegrænsning i stedet for kantsten. Chaussebånd bliver taget op og erstattet med en vejstribe. Det er ikke optimalt. Forklaringen er at det ikke har været midler til, at imødekomme den hidtidige standard. Arbejdet har haft det til formål, at klargøre flest mulige kvadratmeter vej før slidlagsudlægning med de tilgængelige midler. Baggrunden for dette økonomiske kapløb er, at kommunen ikke skal være stopklods for NCC’s aktiviteter. Ifølge funktionskontrakten kan kommunen udsætte en slidlagsudlægningen på en vej i to år. Efter to år skal kommunen asfaltere vejen for egen regning. Derfor har det været nødvendigt at anvende så lidt midler som muligt på hver enkelt vej og få klargjort så mange kvadratmeter som muligt. Ellers risikerer kommunen en større udgift ude i fremtiden i form af asfaltering for egen regning. Dette går naturligvis udover kvaliteten. Det rigtige ville have været at løfte hele vejstrækninger sammen med fortovene samt, at udskifte betonkantsten med granitkantsten. Det har det bare ikke været midler til. Arbejdet har hidtil foregået sådan, at man har klargjort et kvarter ad gang. Tilbage står i primært hele Sorø centrum, samt enkelte spredte vejstrækninger over hele kommunen som skal løftes i sin helhed. Disse veje har man ikke ville sætte i gang pga. store omkostninger ved hver vej. De strækninger som skal løftes i sin helhed kræver som oftest omlægning eller et nyt fortov. Derudover er der lange strækninger langs Slagelsevej og Ringstedvej, hvor kantstenen er for lav i dag. Udover kantstensløftningen synger en stor del af kommunens ældre fortove og brønde på sit sidste vers. KLK har i deres analyse af Sorø Kommune peget på, at kommunen i forhold til nøgletalssammenligning med øvrige kommuner har høje driftsudgifter på vejområdet (vejvedligeholdelse, belægninger mm.). KLK gør samtidig opmærksom på, at en sammenligning er vanskelig da konteringspraksis er varierende mellem kommuner og da konteringsreglerne ikke giver et entydigt grundlag for, hvornår en udgift til vejvedligeholdelse er drift eller anlæg. Kommunens revision (BDO) bekræfter, at konteringsregler ikke er entydige, og at der kan ændres 102 praksis, blot det gøres konsekvent. Altså, at der ikke løbende ændres praksis. På baggrund af opmærksomheden fra KLK anbefaler administrationen, at der i Sorø Kommune ændres praksis, så der i det omfang det er muligt indenfor konteringsreglerne i første omfang arbejdes med anlægsprojekter og alene fastholder nødvendige og mindre udgifter på drift. Ud fra dette vurderer administrationen, at aktiviteterne omkring renovering af kantstene, fortove m.v. er investeringer af anlægsmæssig karakterm hvorved udgifterne flyttes fra drift til anlæg. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 2.549.185 5.098.370 +2.549.185 Budgetår 2017 2.549.185 2.549.185 0+/Budgetår 2018 2.549.185 2.549.185 0+/Budgetår 2019 2.549.185 103 0 -2.549.185 BUDGET 2016 – BUDGETØNSKE/ÆNDRING - ANLÆG ANLÆG 37 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Nyanlæg af bade- og bådebro i Sorø sø POLITIKOMRÅDE: 340 Natur og Miljøbeskyttelse FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Robert Meisner VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Til glæde for borgerne i Sorø Kommune er etableret en ca. 75 meter lang kombineret ”både”- og badebro i Sorø Sø. Broanlægget omkranser et ”aflukket” badeområde for børn. Broen fungerer endvidere som præmiebro og dommerplacering ved regattaer. Den eksisterende bro er aktuelt afspærret af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor foreslås det, i første omgang at gennemføre en akut reparation af broen i 2015. Det akutte reparationsarbejde forventes dog ikke at have lang levetid, og derfor foreslås det at anlægge en helt ny bade- og bådebroen i Sorø Sø i 2018. Et ny anlagt broanlæg forventes at være en bedre totaløkonomisk løsning, frem for at fortsætte med at lave akutte reparationer af den gamle. Samtidig vil en ny bro kunne benyttes mere intensivt, fordi den ikke i samme omfang som den nuværende bro, vil skulle lukkes i forbindelse med gentagne reparationsarbejder. Det foreslås at opføre en ny bro, som pontonbro – der har den fordel, at den følger vandstanden. Gennem brugerinddragelse sikres, at alle de nuværende brugergrupper høres i forhold til de funktionskrav deres aktiviteter giver anledning til. Et forsigtigt skøn over anlægsomkostninger for en ny bro ligger på 600-800.000 kr., hertil kommer omkostninger til nedrivning og bortskaffelses af den eksisterende bro, anslået ca. 100.000 kr. Begge beløb i 2018. Da det foreløbige skøn over projektet er forbundet med store usikkerheder, foreslås afsat 50.000 kr. i 2016 til rådgiverbistand/forundersøgelse. Der skal herudover afsættes nødvendige projektressourcer i Sorø Kommune til sikring af brugerinddragelsen, alternativt skal dette også løses af rådgiver. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 0 0 Budgetår 2017 0 50.000 kr. + 50.000 kr. Budgetår 2018 0 800.000 kr. + 800.000 kr. Budgetår 2019 0 104 0 0 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 38 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Fredning af Åmosen og ved Suså POLITIKOMRÅDE: 340 Miljø og Naturbeskyttelse FUNKTIONSOMRÅDE: 00.38.50 PROFITCENTER/CENTRE: 2115100000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Peter Dorff Hansen VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Fagcenter Teknik, Miljø og Drift har tidligere orienteret TMU om verserende sager på fredningsområdet dels i Åmosen og dels ved Susåen. Fredningssagerne er endnu ikke afsluttede, men en samlet udgift for Sorø Kommune på 500.000 – 600.000 kr. må forventes. Forventningen er at omtalte sager tidligst afgøres i 2016, hvor udgift for Sorø Kommune må forventes. Fredningssagerne omhandler dels udvidelse af eksisterende fredning i Åmosen og dels etablering af en spang i Susåen. I begge sager vil der være 3 parter der skal fordele de samlede udgifter. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 600.000 kr. +600.000 kr. Budgetår 2017 0 0 kr. 0 kr. Budgetår 2018 0 0 kr. 0 kr. Budgetår 2019 0 105 0 kr. 0 kr. BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 39 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Flytning af Den Musiske Skole til Borgerskolen POLITIKOMRÅDE: 360 Ejendomsdrift FUNKTIONSOMRÅDE: 03.35.63 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Morten Løjmand VIPS UDVALG: KFU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Som led i ophør med brug af Banevej 30 flyttes den Musiske Skole til Borgerskolen. SFO2/Ungdomsklubben og en radioamatørklub skal ligeledes genhuses. Den Musiske Skole: Byggeprogram, fase 1 og 2 kr. 150.000,Bygningsarbejder Bygning F, stuen kr. 1.500.000,Bygningsarbejder G,H,I, Teatersal kr. 100.000,Flytning kr. 200.000,Rådgivningshonorar, mulighedsanalyse kr. 180.000,Rådgivningshonorar, projekt og udførelse kr. 275.000,Byggetilladelse, forsikring m.v. kr. 50.000,Intern projektledelse kr. 75.000,Bygningsarbejder Bygning F, kælder kr. 2.000.000,Afledte omkostninger (skøn) kr. 500.000,Uforudselige omkostninger kr. 120.000,Samlede anlægsudgifter kr. 5.150.000,Som baggrund for genhusning af den Musiske Skole på Borgerskolen er der udarbejdet en analyse af mulighederne. Mulighedsanalysen fremgår af dok. Nr. 340-2015-58973. SFO2/Radioamatørklub: Tilpasning af bestående lokaler Flytning Rådgivningshonorar Intern projektledelse Uforudselige omkostninger Samlede anlægsudgifter kr. kr. kr. kr. kr. kr. Driftsbesparelse, bygningsdrift: Ved udtagning af Banevej 30 fra daglig drift, udgør den årlige besparelse: Teknisk Service og rengøring kr. Drift og vedligehold kr. Samlet årlige driftsbesparelse kr. 250.000,100.000,25.000,25.000,50.000,450.000,- 235.000,320.000,555.000,- 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 5.600.000 +5.600.000 Budgetår 2017 +/Budgetår 2018 +/Budgetår 2019 +/- 106 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 40 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Etablering af sikringsanlæg POLITIKOMRÅDE: 360 Ejendomsdrift FUNKTIONSOMRÅDE: 00.25.13 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Morten Løjmand VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forlængelse af tidligere udførte anlæg fremsættes budgetønske om yderligere sikringstiltag. ABA-anlæg Pedersborg Skole ABA-anlæg i sportshaller ABA-anlæg i daginstitutioner m.v. Resterende AIA-anlæg på institutionerne ADK-anlæg på institutionerne Sikring af vandinstallationer Rådgivning og intern projektledelse Samlet investering Opsparet tidligere år 1 Samlet budgetønske kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. 2016 2,1 mio. 2,7 mio. 2017 2018 2,2 mio. 0,4 mio. 4,5 mio. -1,6 mio. 3,4 mio. 0,3 mio. 2,5 mio. 0,8 1,3 0,8 0,3 3,1 mio. mio. mio. mio. mio. 2,5 mio. 3,1 mio. 1. Jf. sagsfremstilling sags id. 340-2011-15337 - Dok. Nr. 340.2014.162902. Beløbet er korrigeret for konteret forbrug i 2014 på kr. 516.500,I nedenstående er der taget højde for kr. 1 mio. der vil blive overført til sikringstiltag. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 1.000.000 3.400.000 +2.400.000 Budgetår 2017 1.000.000 2.500.000 +1.500.000 Budgetår 2018 1.000.000 3.100.000 +2.100.000 Budgetår 2019 +/- 107 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 41 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Inventar til sportshallerne POLITIKOMRÅDE: 360 Ejendom, service og drift FUNKTIONSOMRÅDE: 03.22.18 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Giulia Lorenzen VIPS UDVALG:TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Driftsbudgettet er p.t. på godt 50.000 kr. til indkøb af inventar til alle kommunens 7 sportshaller og rækker ikke til udskiftning af mål, net, bander, stole og borde. Driftsbudgettet giver heller ikke mulighed for at prioritere større, men helt nødvendige udskiftninger af inventar. f.eks. er Holberghallens stolerækker så nedslidte, at der er behov for en større udskiftning og der har i de seneste år ikke har været råderum til supplering af stole og borde i hallerne. Herudover har en ændret og mere intensiv anvendelse af mødelokalerne i Sorø hallen til bl.a. til kursusvirksomhed og mødeafvikling for Sorø Kommune, medført et behov for en opgradering i AV udstyr og møblement. Mødelokalerne i Sorø hallen benyttes i vid udstrækning af Sorø Kommune, idet antallet af mødelokaler på Rådhuset er utilstrækkeligt. Mødelokalerne i Sorø hallen stilles gratis til rådighed for alle enheder i Sorø Kommune og der er således et økonomisk rationale i at kunne imødekomme behovet for mødeaktivitet i Sorø hallen frem for, at kommunen skal afvikle mødeaktivitet ”ude af huset”, hvor der typisk skal betales lokaleleje. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 200.000 +200.000 Budgetår 2017 0 200.000 +200.000 Budgetår 2018 0 200.000 +200.000 Budgetår 2019 0 108 200.000 +200.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 42 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Parkering ved Rådhuet og Ny Tandklinik POLITIKOMRÅDE: 360 Ejendom, service og drift FUNKTIONSOMRÅDE: 00.25.13 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Morten Løjmand VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Det tidligere posthus på Rådhusvej 6 bliver i 2015 ombygget til tandklinik og kontorer for ældreplejen. I den forbindelse er ejendommen sammenlagt med Rådhusvej 8. Tandklinikken har egen indkørsel fra Absalonsgade og parkeringsareal op til rådhusparkeringen, ligeledes med indkørsel fra Absalonsgade. Med henblik på at optimere parkeringsforholdene og udvide kapaciteten fremsættes budgetønske med baggrund i nedenstående overslag. Hensigten er, at skabe en sammenhængende og præsentabel ankomst til Rådhuset fra Absalonsgade, og tillige skabe ordentlige forhold for handicapparkering, af- og pålæsning, cykelparkering samt adgang for gående. For nuværende er den bestående stibelysning defekt og sat ud af funktion, og der er ikke tilstrækkelig belysning på parkeringsareal bag Tandklinikken, Rådhusvej 6. Anlægsoverslag: Entreprenørudgifter 1.000 m2 á kr. 1.500 (tandklinik) 1.700 m2 á kr. 1.500 (Rådhus) 10 nye standere á kr. 20.000,- Belysning Rådgivning Intern projektledelse Uforudselige omkostninger Samlede anlægsudgifter kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. 1.500.000,2.550.000,200.000,350.000,75.000,325.000,5.000.000,- Det samlede projekt vil overslagsmæssigt beløbe sig til kr. 5.000.000. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 5.000.000 +5.000.000 Budgetår 2017 0 0 0+/Budgetår 2018 0 0 0+/Budgetår 2019 0 109 0 0+/- BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 43 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Vedligehold af kommunale bygninger POLITIKOMRÅDE: 360 Ejendom, service og drift FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Birgitte Jensen VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Det er Sorø Kommunes mål, at tilbyde børn, unge og voksne fremragende opvækstmiljøer – med et særligt fokus på institutioner, foreninger og aktive fællesskaber. Teknik, Miljø og Drift kan bidrage til dette mål ved blandt andet at sikre, at den vedligeholdelsesmæssige kvalitet af kommunens ejendomme kan understøtte anvendelsen af ejendommene. Med udgangspunkt i den økonomiske situation, er budget til bygningsvedligehold reduceret med 6,0 mio. kr. i 2015 og 4,0 mio. kr. de kommende år. Nedenstående vedligeholdelsesarbejder er udgået af bygningsvedligehold i 2015 og 2016. Katrineslyst, renovering af ejendom jvf. rapport fra Raadvad Rørstensgården, renovering Sorø hallen, fortsat tagudskiftning Sorø Rådhus, lovliggørelse af lokaler Inddækning af affaldscontainere, arbejdsmiljø og brandsmitte Stenlille Hallen, renovering af murede facader Degneparken, udskiftning af ovenlysvinduer Pedersborg skole, renovering af lette facader projektbeskrivelse, udbud mv Pulje til bygningsmæssige ændringer i fbm AT-påbud Reduktion af CO2 på ikke ESCO-ejendomme (Energioptimering) Udgifter til separatkloakering Videre udvikling af FM, herunder digitalisering af tegninger Bygningsmæssige udbedringer i fbm Radon-rapport Udbedringer af limtræsdragere i Ruds Vedby hallen (jvf. plan fra Dines Jørgensen 2020 budget 250.000 kr) 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 12.895.000 +12.895.000 Budgetår 2017 6.120.000 +6.120.000 Budgetår 2018 3.170.000 +3.170.000 Budgetår 2019 2.170.000 110 +2.170.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 44 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Lundebo i Dianalund, Servicearealer POLITIKOMRÅDE: 360 Ejendomsdrift FUNKTIONSOMRÅDE: 00.25.13 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Morten Løjmand UPS UDVALG: SSU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Byrådet godkendte den 24. juni 2015 skema B for opførelse af 58 boliger med tilhørende serviceareal på Lundebo i Dianalund. Det samlede bebyggede areal bliver på 4.350 m² boligareal og et serviceareal på 431 m². Projektet gennemføres som et kommunalejet alment boligselskab i henhold til almenboliglovens bestemmelser. Som følge af, at de støttede arbejder holder sig inden for den maksimal anskaffelsessum, svarende til 4.350 m2 á kr. 25.290,- = kr. 110.009 inkl. energitillæg, kan finansieringen opgøres således: Realkreditlån (88 %) Kommunal grundkapital (10 %) Beboerindskud (2 %) kr. kr. kr. 96,808 mio. 11,001 mio. 2,200 mio. Af skema og tilhørende bilag fremgår, at: De støttede arbejder på boligdelen beløber sig til kr. 110.009 mio., hvor der til finansiering ønskes optaget lån. De ustøttede arbejder for servicearealer beløber sig til kr. 6.871 mio. Den samlede kommunale udgift til ustøttede arbejder for servicearealer, kan opgøres således: Serviceareal Tilskud til serviceareal kr. 40.000 pr. bolig I alt Beboerindskud Samlede kommunale udgifter kr. kr. kr. kr. kr. 6,871 2,320 4,551 2,200 6,751 mio. mio. mio. mio. mio. Til serviceareal og beboerindskud er der afsat et budget på kr. 5,894 mio. Budgettet for 2015 er kr. 4.691mio, hvor der pr. 1/8 2015 er bogført kr. 1.842 mio. Det restkorrigerede budget for 2015 er kr. 2.849 mio. Kr. 2.134.955,- overføres til budget 2016 og fremadrettet – disse fordeler sig med 775.000 kr. i hhv. 2016 og 2017 og 584.995 kr. i 2018. Der låneansøges til 775.000 kr. i 2016. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 Budgetår 2017 Budgetår 2018 0 0 0 Budgetår 2019 0 111 Børn- og Undervisningsudvalget Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Børn- og Undervisningsudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning Tekniske ændringer drift Folkeskolen inkl. SFO - 410 1 Forældrebetaling - SFO 2.752.000 0 0 0 2 Forældrebetaling - SFO 2 -215.000 -215.000 -215.000 -215.000 3 Befordring af elever -535.000 -470.000 -470.000 -470.000 4 Nedlæggelse af Det fælles elevråd 5 Søskenderabat i SFO 6 Fripladstilskud til SFO -45.044 -45.044 -45.044 -45.044 -500.000 -500.000 -500.000 -500.000 460.000 460.000 460.000 460.000 -450.000 -450.000 -450.000 -450.000 2.465.453 -1.220.044 -1.220.044 -1.220.044 0 0 0 0 2.465.453 -1.220.044 -1.220.044 -1.220.044 Vidtgående specialundervisning - 430 7 Transportanalyse - visiteret kørsel 998.497 Pasningsområdet for 0-5-årige - 460 8 Søskendetilskud - jfr. dagtilbudslovens pgf. 43 Familierådgivningen - 470 Tekniske ændringer drift i alt Tekniske ændringer anlæg Tekniske ændringer anlæg i alt Tekniske ændringer i alt 112 Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Børn- og Undervisningsudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning Tekniske ændringer drift Budgetønsker drift Folkeskolen inkl. SFO - 410 9 10 Inklusion - Konsulentstilling Børn og Familieområdet Folkeskolereform - kompetenceudvikling og vikardækning 450.000 1.000.000 450.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 11 Timer til Lektiecafe og faglig fordybelse 2.080.000 2.080.000 2.080.000 2.080.000 12 Vidtgående specialundervisning - 430 Reduktion af budget til specialundervisning tilføres budget til almenundervisningen 7.300.000 7.300.000 7.300.000 275.000 550.000 550.000 550.000 1.500.000 0 -500.000 -1.000.000 160.000 160.000 160.000 160.000 Pasningsområdet for 0-5-årige - 460 13 Forældresamarbejde med flygtningefamilier Familierådgivningen - 470 14 Forsøgsprojekt - Foranstaltningsområdet Øvrige områder - 480 15 Motorisk træning af børn 16 Ekstra sundhedsplejeressourcer til flygtninge familer 47.000 94.000 94.000 94.000 17 Talekontsulent til tosprogede børn med særlige sprogproblemer 50.000 100.000 100.000 100.000 18 Ekstra psykologressource til flygtninge 51.000 102.000 102.000 102.000 5.465.000 11.540.000 10.590.000 10.090.000 0 0 0 0 10.395.906 9.099.912 8.149.912 7.649.912 Budgetønsker drift i alt Budgetønsker anlæg Budgetønsker anlæg i alt Børn- og Undervisningsudvalget i alt 113 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 1 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Forældrebetaling - SFO POLITIKOMRÅDE: BU410-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032205-1-092 PROFITCENTER/CENTRE:3006100000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området En forudsætning ved implementering af folkeskolereformen, var procentvis uændret antal indskrevne i SFO, 91 procent. I skoleåret 2014/15 viser det sig nu, at det er 85% af de mulige elever, der er indskrevet i SFO. Hvilket giver en budgetudfordring vedrørende forældrebetaling i 2015 på 3.452 mio. kr. Fra skoleåret 2014/15 og til skoleåret 2015/16 falder elevtallet i 0. – 3. klasse med 122, hvilket betyder, at under forudsætning af samme procentvise deltagelse, vil antallet af elever i SFO falde med 104. Hvilket giver en yderligere budgetudfordring vedrørende forældrebetaling i 2016 på 1.593 mio. kr. Samlet for 2016 og fremadrettet er udfordringen på 5.045 mio. kr. For perioden 01.01.-30.06.16 er den forventede udfordring 2.752 mio. kr., hvilket indarbejdes som en teknisk ændring til budget 2016. I forhold til finansiering af den fremadrettede budgetudfordring vedrørende forældrebetaling, igangsættes der fra fagcenter Børn og Familier en analyse, med henblik på implementering af en ny ressourcetildelingsmodel til SFO, fra skoleåret 2016/17. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 72752000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-11910 Budgetår 2016 -18.624.000 -15.872.000 +2.752.000 Budgetår 2017 Budgetår 2018 Budgetår 2019 114 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 2 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Forældrebetaling – SFO 2 POLITIKOMRÅDE: BU410-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032205-1-092 PROFITCENTER/CENTRE:3006100000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I indeværende skoleår har der været en stigning i antallet af deltagere i SFO 2, så forældrebetalingskontoen opjusteres med den forventede merindtægt. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 72752000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-119-12 Budgetår 2016 -1.647.697 -1.862.697 -215.000 Budgetår 2017 -1.647.697 -1.862.697 -215.000 Budgetår 2018 -1.647.697 -1.862.697 -215.000 Budgetår 2019 -1.647.697 115 -1.862.697 -215.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 3 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Befordring af elever POLITIKOMRÅDE: BU410-dec FUNKTIONSOMRÅDE:032206-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: 3008000000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Som følge af folkeskolereformen, hvor der kun køres taxa morgen og eftermiddag, er der en forventet besparelse på befordringskontoen på 600.000 kr. årligt. Der er samtidig en forventning om større udgifter til befordring som beskrevet i handleplan for styrket integrationsindsats på 65.000 kr. i 2016 og 130.000 i de efterfølgende år. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-132-1 Budgetår 2016 2.710.863 2.175.863 -535.000 Budgetår 2017 2.710.863 2.240.863 -470.000 2.240.863 -470.000 Budgetår 2018 2.710.863 2.240.863 -470.000 Budgetår 2019 2.710.863 116 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 4 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Nedlæggelse af Det fælles elevråd POLITIKOMRÅDE: BU410+dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032202-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: 3006000001 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området På mødet i Børn og Undervisningsudvalget den 9. juni 2015, blev det besluttet at sende ændring af styrelsesvedtægten i høring, og med fornyet behandling i udvalget den 23. september 2015 og i Byrådet den 7. oktober 2015. En af ændringerne er nedlæggelse af Det fælles elevråd, dette medfører at de tildelte midler til fælles elevråd tilbageføres. Hvis nedlæggelsen ikke besluttes, kan eventuelle udgifter til formålet finansieres indenfor det samlede skoleområde. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 29402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-118-16 Budgetår 2016 45.044 0 -45.044 Budgetår 2017 45.044 0 -45.044 Budgetår 2018 45.044 0 -45.044 Budgetår 2019 45.044 117 0 -45.044 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 5 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Søskenderabat i SFO POLITIKOMRÅDE: BU410-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032205-1-002 PROFITCENTER/CENTRE: 3006100000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel X VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Som følge af det faldende børnetal, nedskrives kontoen til søskendetilskud i SFO. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 52554000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-119-1 og 13 Budgetår 2016 4.034.929 3.384.929 -500.000 -500.000 Budgetår 2017 4.034.929 3.384.929 -500.000 Budgetår 2018 4.034.929 3.384.929 -500.000 Budgetår 2019 4.034.929 3.384.929 118 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 6 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Fripladstilskud til SFO POLITIKOMRÅDE: BU410-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032205-1-003 PROFITCENTER/CENTRE: 3006100000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Budgettet til Fripladstilskud til SFO, tilpasses det faktiske udgiftsbehov. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 52554000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-119-16 Budgetår 2016 3.347.571 3.807.571 +460.000 Budgetår 2017 3.347.571 3.807.571 +460.000 Budgetår 2018 3.347.571 3.807.571 +460.000 Budgetår 2019 3.347.571 119 3.807.571 +460.000 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 7 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Transportanalyse – visiteret kørsel POLITIKOMRÅDE: BU430-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032208-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: 3014100006 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Med baggrund i, at det planlagte udbud på visiteret kørsel i 2015 er udskudt til 2016, og dermed først vil få virkning fra 2017, tilbageføres den forventede besparelse på transport til specialundervisning i 2016. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40652015 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-840-7 Budgetår 2016 -998.497 0 +998.497 Budgetår 2017 Budgetår 2018 Budgetår 2019 120 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 8 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Søskendetilskud – jfr. dagtilbudslovens pgf. 43 POLITIKOMRÅDE: BU460-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 052510-1-017 PROFITCENTER/CENTRE: 3001000000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Som følge af det faldende børnetal, nedjusteres kontoen for søskenderabat. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 52554000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 2.892.344 2.292.344 -450.000 -450.000 Budgetår 2017 2.892.344 2.292.344 -450.000 Budgetår 2018 2.892.344 2.292.344 -450.000 Budgetår 2019 2.892.344 2.292.344 121 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 9 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Inklusion – Konsulentstilling Børn og Familieområdet POLITIKOMRÅDE: BU410-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032201-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: 3006000000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Lone Nielsen VIPS x UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Arbejdet med Inklusion i Sorø Kommune er en prioriteret opgave, og der er ambitiøse mål for området i såvel dagtilbud som skoler. Bl.a. nationalt for skoleområdet, at 96% skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Der arbejdes målrettet med, at det skal være en bred og sammenhængende indsats, der sigter mod kvalitetsudvikling for alle kommunens børn fagligt, og i forhold til øget trivsel i dagtilbuds- og skoleområdet – og målet er at skabe inkluderende og udviklende lege- og læringsmiljøer for alle børn i Sorø kommune. Der er besluttet en Plan for arbejdet – ”De 7 fælles inklusionsindsatser” via Projektet Stærke Børnefællesskaber. Planen er en aftale, som skoler og daginstitutioner forpligter sig på at udvikle, innovere og optimere deres levering af kerneydelsen i forhold til – og løber frem til udgangen af 2017. Der arbejdes strategisk med det tværfaglige samarbejde på tværs af dagtilbud, skole- og familieområdet, og der vil i 2015, med udgangspunkt i de ekstra midler der er givet til inklusion, blive iværksat ekstraordinære inklusionsindsatser; bl.a. oprettelse af specialteam, udvikling af PPR’s konsultative rolle. Stærke Børnefællesskaber er et 3-årigt projekt, som løber frem til udgangen af 2015. Sorø kommune har 2 udviklingskonsulenter ansat (tidsbegrænset) til at understøtte indsatsen. Pr. 1. juni 2015, er der dog bidraget til besparelse i kommunen, og der er 1 udviklingskonsulent på opgaven frem 31.12.2015. For at sikre det gode udviklingsarbejde, som er igangsat og som der fortsat er behov for at understøtte, foreslås det at der afsættes personaleressourcer til forlængelse af ansættelse af udviklingskonsulent i 2016 og 2017, svarende til kr. 450.000 årligt. Det vurderes, at en fortsat understøttende indsats, kan være med til at sikre opfyldelse af ViPS’en omkring fremragende opvækstmiljøer samt opfyldelse af nationalt mål i skoleområdet hvor 96% skal være inkluderet i den almindelige undervisning. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 450.000 +450.000 Budgetår 2017 0 450.000 +450.000 Budgetår 2018 Budgetår 2019 122 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 10 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Folkeskolereform – kompetenceudvikling og vikardækning POLITIKOMRÅDE: BU410-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032208-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: 3014100000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Henrik Madsen VIPS x UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området For bedst muligt at kunne realisere målsætningen om at styrke den fælles folkeskole fagligt og trivselsmæssigt, skal den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger styrkes. Der er nationalt afsat midler i perioden 2014-20 til styrket kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen. Kompetenceudviklingsindsatsen skal understøtte målsætningen om fuld kompetencedækning, og kan også anvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen – bl.a. inklusion, klasseledelse og teamledelse. De nationale midler kan alene anvendes til dækning af afholdte kursusudgifter, deltagerbetaling og/eller køb af rekvirerede kursusforløb. Den første del af kompetenceudviklingsplanen i Sorø kommune er lagt i inklusionsområdet, hvor Stærke Børnefællesskabers 7-punkts plan ligger til grund for en planlagt eftervidereuddannelsesindsats til afvikling i 2015-16 med 24 timer pr. lærer – i 2016 svarende til 16 tm pr. lærer. Til denne indsats ansøges om 1 mio kr. til dækning af vikarudgifter (50%) i forbindelse med afvikling af kursusrække. Anslået: 400 medarbejdere a 16 tm. x 319 kr. pr. = 2.041.600. Halvdelen svarende til kr. 1 mio. Fra skoleåret 2015/16 planlægges øvrige indsatser, i første omgang omkring undervisningskompetencer da Folkeskolereformen stiller krav om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag frem mod 2020 - lærerne skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller have opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. De efterfølgende indsatser er underlagt de samme vilkår som ovenfor i forhold til de nationale midler, og Fagcenter Børn og Unge ønsker derfor allerede nu at gøre opmærksom på, at der i forbindelse med det næstkommende budget også vil blive ansøgt om midler til dækning af vikarudgifter i forbindelse med kompetenceudvikling. Det præcise behov ramme kendes endnu ikke, da skolernes behov i forbindelse med fuld dækning af undervisningskompetencer (nationalt mål) endnu ikke er opgjort. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +1.000.000 +1.000.000 Budgetår 2017 +1.000.000 Budgetår 2018 +1.000.000 Budgetår 2019 123 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 11 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Timer til Lektiecafe og faglig fordybelse POLITIKOMRÅDE: BU410+dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032201-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Lone Nielsen VIPS x UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Kravene til skolernes organisering og tilbud om lektiehjælp ændres i 2015. Som en del af Folkeskolereformen blev der indgået aftale om, at skolerne frem til næste Folketingsvalg ugentlig skal tilbyde 2 timers lektiehjælp til elever i indskolingen, tre timer til elever i mellemtrinnet, og 2 timer til udskolingen. Efter næste Folketingsvalg ophæves kravet om et fastsat antal timer til lektiehjælp, og samtidig er det ikke længere frivilligt for eleverne at deltage. Det obligatoriske timetal vil dog stige fra skoleåret 2015/16 fra 28 til 30 timer i indskolingen, 30 til 33 timer i mellemtrinnet og fra 33 til 35 i udskolingen. Konkret betyder det en merudgift for skolerne, som skolerne skal finde inden for egen ramme. For at styrke indsatsen af obligatorisk lektiecafe og faglig fordybelse, foreslås midler så der kan ske en styrkelse af arbejdet ift. at opfylde de vedtagne målsætninger i forhold til øget faglighed i dansk, matematik, og naturfag. Ligeledes for at sikre kvaliteten i lektiecafetilbuddet fremadrettet, foreslås det, at det er lærere, der underviser i timerne i Lektiecafe for at sikre den nødvendige sammenhæng mellem det faglige indhold i undervisningen og Lektiecafe. I tiden til lektiehjælp og faglig fordybelse har skolen pligt til at tilbyde faglig støtte, som skal give eleverne bedre mulighed for at få et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Det betyder, at eleverne skal tilbydes hjælp til deres lektier af en kvalificeret voksen. Har eleverne ikke lektier for, skal skolerne tilbyde faglig fordybelse på områder, hvor det findes hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte elevs læringsmål. Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Der foreslås følgende: Elevtal og klassetal 2015/2016 Klasser i Antal Udgift lektiecaHOL RUD FRED PED BOR STEN alt timer fe 0.-3. KLASSE 11 4 11 11 8 8 53 2 1.352.560 4.-6. KLASSE 9 3 10 9 8 7 46 3 1.760.880 7.-9.- KLASSE 7 3 8 8 8 7 41 2 1.046.320 27 10 29 28 24 22 140 Klasser i alt I alt 4.159.760 Elevtal 566 221 647 625 563 516 3138 Det vurderes, at skolerne som minimum har brug for hjælp til halvdelen af den anslåede omkostning, da der reelt er en udfordring i at levere den forventede kvalitet med de midler der er. Skolerne vil således blive bedt om at finde halvdelen af midlerne indenfor egen ramme, hvorfor der bedes om en udvidelse svarende til halvdelen af omkostningen. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +2.080.000 +2.080.000 Budgetår 2017 +2.080.000 Budgetår 2018 +2.080.000 Budgetår 2019 124 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 12 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Reduktion af budget til specialundervisning tilføres budget til almenundervisningen POLITIKOMRÅDE: BU430-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032208-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: 3014100000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Henrik Madsen x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Med virkning fra budgetåret 2017 tilføres budgettet til folkeskolernes almenundervisning 7,3 mio. kr. årligt svarende til den reduktion af budgettet til specialundervisning, som blev besluttet af BUU i 2014 i forbindelse med produktivitetsprojektet inden for specialundervisning. Der har igennem længere tid været ubalance i fordelingen af resurser til specialundervisning og almenundervisning i folkeskolen i Sorø Kommune. Der er derfor med virkning fra skoleåret 2015-16 igangsat et inklusionsprogram i form af den såkaldte 7 punkts plan, som giver skolerne mulighed for at anvende specialundervisningstiltag billigere og bedre. Dette er en yderst relevant og berettiget indsats, og selv om det forventes at have den ønskede effekt, ændrer det ikke ved skolernes udfordring i forhold til at sikre det store flertal af eleverne, nemlig eleverne i almenundervisningen, en undervisning, der er i overensstemmelse med byrådets Visions- og Planstrategi om at Sorø Kommune skal være det bedste sted i Danmark at være barn og familie. Tildelingen pr elev i folkeskolen i Sorø er ifølge Kora ca. 48.000 kr. pr elev i skoleåret 2014-15 mod et landsgennemsnit på ca. 59.000 kr. Sorø Kommunes tildeling placerer os således blandt de 10 kommuner i Danmark, der anvender færrest penge på folkeskolens almenundervisning. For at placere sig på landsgennemsnittet mangler vi således ca. 35 mio. kr. årligt, og en tildeling af 7,3 mio. kr. årligt vil være et godt og forhåbentlig realistisk skridt på vejen i den rigtige retning. Sorø Kommune vil på trods af de 7,3 mio. kr. årligt fortsat ligge lavt, når vi sammenligner os med andre kommuner, men beløbet vil bidrage til at give skolerne den luft i budgetterne, som kan skabe en yderligere synergieffekt – også i forhold til at kunne anvende specialundervisningsbudgetterne endnu mere effektivt. For at sikre en optimal anvendelse af resurserne skal samtidig med en budgetudvidelse igangsættes en løbende læringsproces, forstået således at de skoler, der har succes med inklusion og nedbringelse af udgifterne, fremstår som rollemodeller for de andre skoler. Endvidere skal der sættes fokus på en ”best practise tænkning” og undersøges om de gode erfaringer, som specielt Stenlille skole har gjort med inkluderende forløb, ved en implementering på de øvrige skoler vil kunne nedbringe udgifterne til specialundervisning yderligere fra 2017 og fremover. I KLK’s rapport af 16. juni nævnes et besparelsespotentiale fra 2017 på 1-3 mio. kr. årligt Tildelingen til special- og almenområdet skal ses i sammenhæng. Hvis udgifterne nedbringes svarende til nøgletal for sammenligningskommunerne på specialområdet uden at øge tildelingen til normalområdet tilsvarende, vil det næppe med tilfredsstillende kvalitet være muligt at reducere tilgangen af elever til specialområdet. Det samlede budgetønske fra 2017 om tilførsel af 7,3 mio. kr. årligt til almenundervisningen fra sparede specialundervisningsresurser kan suppleres med yderligere 3 mio. kr., jf. KLKs vurdering af besparelsespotentialet, således at der samlet set fra 2017 tilføres almenundervisningen 10,3 mio. kr. årligt og tilsvarende reduceres med yderligere 3 mio. kr. i specialundervisningen ud over de allerede sparede 7,3 mio. kr. Subsidiært kan yderligere reduktion af specialundervisningen med 3 mio. kr. undlades, og dermed fastholdes budgetønsket til almenundervisningen på 7,3 mio. kr. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 Budgetår 2017 -7.300.000 0 +7.300.000 Budgetår 2018 -7.300.000 0 +7.300.000 Budgetår 2019 -7.300.000 125 0 +7.300.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 13 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Forældresamarbejde med flygtningefamilier POLITIKOMRÅDE: BU460+dec FUNKTIONSOMRÅDE:052510-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: Pasningsområdet AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x UPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I handleplanen for styrket integrationsindsats fremgår det, at der er brug for ekstra ressourcer til: Forældresamarbejde: Forældresamarbejdet med flygtningefamilier har et større omfang end med etnisk danske familier. Det kræver mere tid i den daglige kontakt både i forhold til kulturelle forskelle, til en forståelse af dagligdagsrutiner, og i forhold til den sproglige barriere. Derudover er der oftest behov for flere forældresamtaler end behovet i forhold til etnisk danske familier. Det skønnes ud fra tidligere erfaringer, at det gennemsnitlige behov alt i alt udgør 10 timer månedligt pr. barn. Heri er indregnet daglig kontakt og ekstra forældremøder. For 25 børn vil dette betyde 250 ekstra pædagogtimer månedligt svarende til 1,50 ekstra pædagogstillinger Den samlede årlige udgift skønnes således at udgøre kr. 550.000 og der regnes med halvårsvirkning i 2016. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 275.000 +275.000 Budgetår 2017 550.000 +550.000 550.000 +550.000 Budgetår 2018 550.000 +550.000 Budgetår 2019 126 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 14 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Forsøgsprojekt – Foranstaltningsområdet POLITIKOMRÅDE: BU470-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 052820/052821 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK x ADMIN SAGSBEHANDLER: Henriette Mogensen VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i Borås og ikke mindst i Herning kommune, ønsker Børn og Familier at igangsætte et tilsvarende projekt i Sorø Kommune. Tankerne om mindst indgribende foranstaltninger, tæt opfølgning og løsninger i nærmiljøet er helt i tråd med Sorø Kommunes sammenhængende børnepolitik. Ligesom det er i tråd med Sorø Kommunes deltagelse i Projekt ”Bedre børneinddragelse”, som er et 4-årigt projekt sammen med Børns vilkår samt Roskilde og Tårnby Kommune. Helt konkret foreslås, at der i et udvalgt distrikt i kommunen, nærmere bestemt Stenlille, med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i Borås og Herning, igangsættes et 4-årigt forsøgsprojekt. Erfaringerne tyder på at der primært skal satses på en optimering af myndighedsrollen, men at samarbejdet med øvrige interessenter, som psykologer, pædagoger og sundhedspleje og ikke mindst normalområdet (skoler og daginstitutioner) også har betydning for at målet kan nås. Det vil i praksis betyde at der vil skulle ansættes 2 ekstra socialrådgivere, ½ psykolog, ½ pædagog med tilknytning til Familiehuset og ¼ sundhedsplejerske – hvis der tages udgangspunkt i Hernings businesscase - hvilket vil betyde en årlig merudgift på 1,5 mill. Det forventes at udgiften vil være hentet hjem efter 1 år, altså at 2. år vil være udgiftsneutralt og at der de sidste to år og fremover vil kunne opnås en besparelse på henholdsvis 1/2 og 1 mill. efter at merudgiften til lønningerne er finansieret. Såfremt projektet bliver en succes og de opstillede mål nås, er det planen at inddrage de 5 øvrige skoledistrikter, således at der på det samlede område for udsatte børn og unge fremover vil være en øget optimering af sagsbehandlingen og således en prioritering af det forebyggende arbejde i nærområdet og en samlet nedbringelse af udgifterne på foranstaltningsområdet. Der ansøges om at ”låne” 1,5 mill. årligt i årene 2016 - 2019, og at pengene betales tilbage med 0 kr. i 2016, 1,5 mill. i 2017, 2 mill. i 2018 og 2,5 mill. i 2019 - og i årene fremover forventes udgifterne således nedbragt med netto 1, mill. årligt, efter at merudgifterne til lønninger er finansieret. Ansøgningen har været behandlet på møde i BUU den 9.6., som godkendte ansøgningen med følgende bemærkning: ”Børn og Undervisningsudvalget ønsker præciseret, at det omtalte lån skal forstås som en investering finansieret af kassen.” 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +1.500.000 Budgetår 2017 0 Budgetår 2018 -500.000 Budgetår 2019 -1.000.000 127 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 15 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Motorisk træning af børn POLITIKOMRÅDE: BU480+dec FUNKTIONSOMRÅDE: 05.25.10 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Inger Mortensen X VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Oprettelse af et motorikteam med henblik på tidlig opsporing og indsats i forhold til småbørn med motoriske/sansemotoriske problemstillinger. Indsatsten skal primært ske i dagtilbud gennem gruppeindsats og undervisning af personale og sekundært ved indsats i Sundhedscentret. Teamet skal bestå af motorik konsulent på småbørnsområdet (som er ansat i forvejen) og ansættelse af småbørnsterapeut (med uddannelse som fysioterapeut/ergoterapeut) på 12 timer pr uge. Der har gennem en årrække været et stigende pres på udredning/indsats af børneterapeuterne på Sundhedscentret i forhold til børn med sansemotoriske problemer. I 2011drejede det sig om 30 børn i alderen 0-7 år og i 2014 var tallet steget til 76 børn indenfor denne aldersgruppe. Formål: med et motorikteam for småbørnsområdet: at sikre en optimal forebyggende indsats. Samtidig vil der ske en harmonisering af ensartet serviceniveau for alle børn 0-7 år. Desuden er der evidens for, at en tidlig indsats har størst effekt og kræver en mindre indsats. Hvordan: på tværs af centre oprette et motorisk småbørnsteam bestående af børneterapeut/børneterapeuter og motorikkonsulent, der i tæt samarbejde med sundhedsplejersker, dagtilbud og børnehaveklasserne sikrer den tidlige indsats for børn med sansemotoriske problemstillinger. Såvel kommunale og private tilbud vil blive omfattet af tilbuddet. Tilbuddet: Børn 0-1 år: Sundhedsplejersker, dagtilbud og også private får mere information, undervisning og vejledning. Screening af alle børn ved 9 måneders alderen ved sundhedsplejerskerne (sker i forvejen), der ved behov kan henvise til teamet. Børn 1-3 år: Teamet afholder opfølgningskurser for dagpleje og vuggestuepersonale vedr. sansemotorik og inspiration til aktiviteter. Børn 3-5 år: Teamet afholder opfølgningskurser for personalet i børnehaver (også private) vedr. sansemotorik og inspiration til aktiviteter. Screening af de 31/2 årige børn ved motorikpædagoger i børnehaverne. Disse uddannes og oplæres og får løbende sparring fra teamet. Ved behov henvisning til temaet. Børn 5-7 år: Sundhedsplejerskerne screener (sker i forvejen) ved indskolingsundersøgelsen og henviser til teamet. Indskolingspersonalet får kurser vedr. sansemotorik og inspiration til aktiviteter. Det estimeres, at der via indsats fra et motorisk småbørnsteam på sigt, vil blive færre skolebørn med motoriske/sansemotoriske problemstillinger. Det vil medføre at der vil blive flere motorisk alderssvarende børn, at børnene trives bedre og desuden få positiv effekt i forhold til indlæring. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal Budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted eller PSP-element): Budgetår 2016 0 + 160.000 +160.000 Budgetår 2017 0 +160.000 +160.000 Budgetår 2018 0 + 160.000 + 160.000 Budgetår 2019 0 + 160.000 128 + 160.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 16 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Ekstra sundhedsplejeressourcer til flygtninge familier POLITIKOMRÅDE: BU480+dec FUNKTIONSOMRÅDE: 046289-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: Sundhedsplejen AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x UPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I Handleplanen for styrket integrationsindsats fremgår det, at der er brug for ekstra ressourcer til: Sundhedsplejen: På baggrund af den empiri, som vi kender for området ift. flygtninge familier, er der behov for ekstra sundhedspleje ressourcer til familier med spæd og småbørn såsom til: Ekstra behovsorienterede hjemmebesøg (råd og vejledning) Udvidet tværfagligt samarbejde Deltagelse i netværksmøder Opspore og henvise til andre fagprof. Vedr. skolebørn vil der være behov for en ekstra indsats til: Ekstra sundhedssamtaler/undersøgelser Udvidet tværfagligt samarbejde Deltagelse i netværksmøder Opspore og henvise til andre fagprof. I alt for sundhedsplejen 250 timer pr. år svarende til kr. 94.000. Der regnes med en halvårsvirkning i 2016. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 4.173.711 4.220.711 +47.000 4.173.711 Budgetår 2017 4.267.711 +94.000 4.173.711 4.267.711 Budgetår 2018 +94.000 4.173.711 4.267.711 Budgetår 2019 +94.000 129 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 17 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Talekonsulent til tosprogede børn med særlige sprogproblemer POLITIKOMRÅDE: BU480+dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032204-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: PPR AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x UPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I handleplanen for styrket integrationsindsats fremgår det, at der er brug for ekstra ressourcer til: Talekonsulentbistand: Varetager opgaven med tosprogede børn med særlige sprogproblemer som rækker udover to sprogs problematikken på såvel småbørns som skoleområdet Såsom: Testning Rådgivning og vejeledning Undervisning Dette svarer til 250 timer pr. år svarende til kr.100.000. Der regnes med en halvårsvirkning i 2016. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 6.307.010 6.357.010 +50.000 6.307.010 Budgetår 2017 6.407.010 +100.000 6.307.010 Budgetår 2018 6.407.010 +100.000 6.307.010 Budgetår 2019 6.407.010 +100.000 130 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 18 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Ekstra psykologressource til flygtninge POLITIKOMRÅDE: BU480+dec FUNKTIONSOMRÅDE:032204-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: PPR AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x UPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I handleplanen for styrket integrationsindsats fremgår det, at der er brug for ekstra ressourcer til: Psykologer: Da der blandt flygtninge er en overhyppighed af traumer og funktionsnedsættelser, som forårsager emotionelle, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder, forventes der ekstra psykologbistand: 1. Pædagogisk-psykologiske vurderinger 2. Personlighedsundersøgelser 3. Skoleudsættelser 4. Skoleplaceringer (specialtilbud) 5. Deltagelse i konsultative møder og tværfaglige konferencer 6. Rådgivning til forældre og personale (alment og kulturspecifikt) 7. Henvisninger til øvrige specialister (VISO, psykiatrien, sundhedsvæsenet) Dette svarer til en femtedel årsværk. Den samlede udgift hertil anslås at udgøre 102.000 kr. årligt. Der regnes med halvårsvirkning i 2016. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 6.307.010 6.358.010 +51.000 6.307.010 Budgetår 2017 6.409.010 +102.000 6.307.010 6.409.010 Budgetår 2018 +102.000 6.307.010 6.409.010 Budgetår 2019 +102.000 131 Kultur- og Fritidsudvalget Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Kultur- og Fritidsudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning Tekniske ændringer drift 1 Museum Vestsjælland - harmonisering merbevilling Tekniske ændringer drift i alt 134.200 134.200 134.200 134.200 134.200 134.200 134.200 134.200 0 0 0 0 134.200 134.200 134.200 134.200 30.000 30.000 30.000 30.000 18.000 18.000 18.000 18.000 Tekniske ændringer anlæg Tekniske ændringer anlæg i alt Tekniske ændringer i alt Budgetønsker drift 2 3 Sorø Internationale Musikfestival Øget driftstilskud til Lokalarkiverne samt pulje til investeringer/indkøb 4 Sorø Sportsråd - Planlægningsrapport 5 Kultur og Fritidscenter – forundersøgelse etablering af teatersal Budgetønsker drift i alt Beløb endnu ikke spec. Se bilag 1 200.000 248.000 48.000 48.000 48.000 100.000 2.500.000 6.000.000 1.000 1.000 Projekt under Sorø Sportsråd Budgetønsker anlæg i alt 100.000 8.500.000 1.000 1.000 Kultur- og Fritidsudvalget i alt 482.200 8.682.200 183.200 183.200 Budgetønsker anlæg 6 7 Etablering af springgrav og parkour ved Pedersborg Skole Kultur og Fritidscenter – etablering af teatersal på Værkerne 132 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 1 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Museum Vestsjælland – Harmonisering merbevilling POLITIKOMRÅDE:KU510 - dec FUNKTIONSOMRÅDE:033560-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: 3204000000 Museer AFSENDER: POLITISK X ADMIN SAGSBEHANDLER: Johan Otte VIPS UDVALG: Kultur og Fritid 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø Museum (det tidligere Sydvestsjællands Museum) fusionerede pr. 31.12.2012 med en række andre museer i det midt- og vestsjællandske til det nuværende Museum Vestsjælland. I forbindelse med fusionen blev det besluttet, at kommunernes tilskud (Sorø, Slagelse, Holbæk, Ringsted, Kalundborg, Odsherred kommuner) skulle fastholdes i 2013 og 2014, hvorefter den nye museumsbestyrelse skulle udarbejde en finansieringsmodel med henblik på at harmonisere de kommunale tilskud. Bestyrelsen for Museum Vestsjælland har efterfølgende bedt om udsættelse et år så beregningsmodellerne i stedet ligger klar til budgetforhandlingerne til budget 2016. Forslaget betyder for Sorø Kommunes vedkommende, at tilskuddet til Museum Vestsjælland sættes op med 268.444 kr. årligt fra 2016 og frem. D. 25. marts besluttede Byrådet, at Kultur og Fritidsudvalget finansierer 50% af merbevillingen svarende til 134.222 kr. inden for egen ramme, mens de resterende 50% indregnes i det tekniske budgetforslag og tages fra kassen. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted XG-164-4 Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 1.045.900 1.180.100 +134.200 Budgetår 2017 1.045.900 1.180.100 +134.200 Budgetår 2018 1.045.900 1.180.100 +134.200 Budgetår 2019 1.045.900 133 1.180.100 +134.200 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 2 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Sorø Internationale Musikfestival POLITIKOMRÅDE: KU510-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 033564-1 PROFITCENTER/CENTRE: 3204000002 AFSENDER: POLITISK x ADMIN SAGSBEHANDLER: Mette Tingholm VIPS UDVALG: KFU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø Internationale Musikfestival er en veletableret klassisk musikfestival, der hvert år byder på en koncertrække i sommer- og vinterhalvåret med anerkendte kunstnere og internationale navne. Sorø Kommune støtter årligt festivalen med et tilskud på 27.041 kr. Beløbet dækker dog kun i mindre grad festivalens udgifter, hvorfor kræfterne bag hvert år søger og opnår større støttebeløb fra eksterne fonde. Derudover søger festivalen også Kultur og Fritidsudvalget om yderligere tilskud via de frie kulturmidler/puljen til kulturelle formål. Da det kommunale tilskud er afgørende for Sorø Internationale Musikfestival, og da festivalen samtidigt spiller en væsentlig rolle i Sorø Kommunes kulturelle liv, foreslås det, at det hidtidige faste årlige tilskud øges med 30.000 kr., således at tilskudsniveauet for musikfestivallen nærmer sig tilskuddet til sammenlignelige modtagere, fx Borgspillet i Ruds Vedby (66.000 kr.) og Ruds Vedbygarden (71.000 kr.). Da AMEU og KFU i juni 2015 har fundet sammen om en stærk ramme om eventsene Kyndelmisse, Slaraffen, Klassisk Køredag og Jazzfestival, indebærer en tiltrædelse af dette forslag, at der samlet set sker en markant konsolidering af en række af de tilbagevendende kulturelle begivenheder, som er med til at sætte Sorø Kommune på landkortet. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted XG-0000000234-0001 Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 27.041 57.041 +30.000 +/Budgetår 2017 27.041 57.041 +30.000 +/Budgetår 2018 27.041 57.041 +30.000 +/Budgetår 2019 27.041 134 57.041 +30.000 +/- BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 3 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Øget driftstilskud til Lokalarkiverne samt pulje til investeringer/indkøb POLITIKOMRÅDE: Kultur og Fritid FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: 3204000002 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Mette Tingholm x VIPS x UDVALG: Kultur og Fritid x 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Driftsmidlerne til de 3 lokalhistoriske arkiver er ikke blevet reguleret siden kommunesammenlægningen i 2007. I samme periode er priserne på kontorartikler, arkivmaterialer, porto, hjemmeside m.m. steget, og det kan nu mærkes på arkivernes økonomi. I forbindelse med budget 2015 fik lokalarkiverne tilført midler til drift af IT til publikumsbrug. Det har dog vist sig, at der derudover kommer udgifter til perifert udstyr som f.eks. printere, scanner, kopimaskine, server m.m. som vanskeligt kan afholdes indenfor arkivernes årlige driftsbudgetter. Der søges derfor om 6000 kr. årligt ekstra til hvert af de 3 lokalhistoriske arkiver. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Xg-1047-1 Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 18.000 18.000 +/Budgetår 2017 0 18.000 18.000 +/Budgetår 2018 0 18.000 18.000 +/Budgetår 2019 0 135 18.000 18.000 +/- BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 4 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Idrættens ønsker om nye faciliteter m.v. i Sorø Kommune POLITIKOMRÅDE: KU510-dec FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: VIPS UDVALG: 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Se bilag tilknyttet til denne. Sport i Sorø Idrættens ønsker om nye faciliteter m.v. i Sorø Kommune 2015/16 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +/Budgetår 2017 +/Budgetår 2018 +/Budgetår 2019 +/- 136 Sorø Sportsråd Løngvej 7, 4180 Sorø Tlf.: 5783 5700 www.sportsraadet.dk e-mail: ole.ring@hotmail.com Idrættens ønsker om nye faciliteter m.v. i Sorø Kommune 2015/16 Indhold: 1) 2) 3) 4) 5) 6) Formål Målsætning Holdninger til kultur- & fritidspolitik Sorø ordningen Ønsker i prioriteret rækkefølge Fortegnelse over Sportsrådets medlemsklubber Distribution: Sportsrådets medlemmer Sorø Kommune, Center for Skole og Daginstitution Center for Byråd og Kultur Center for Teknik, Miljø og Drift Sorø Spare- & Lånekasses Fond Nordea Danmark Fonden Stiftelsen Sorø Akademi T. Jull Olsen DIF DGI Vestsjælland Planlægningsrapporten revideres årligt og fremlægges til vedtagelse på Sportsrådets generalforsamling i februar. Det beklages at Sorøordningens midler ikke er kendt ved udskrivningen af rapporten Side 3 revideres såsnart det er tilfældet Side 2 1) 2015 - 2016 Den største udfordring for idrætsforeningerne i perioden 2015 - 2016 bliver at forholde sig til skolereformen. Vi ved ikke, hvordan den vil blive implementeret i vores kommune efter sommerferien. Børnene skal have mere fysisk aktivitet i løbet af skoledagen. Det kan være en stor mulighed for os, hvis der kan etableres et godt samarbejde mellem foreninger og skoler. Der er fra kommunens side taget skridt til at fremme samarbejdet (Speeddating). Vi skal også gøre vores. Det kan blive et stort problem, hvis incitamentet til at komme i foreningerne forsvinder. Det kan være svært for foreningerne at tilbyde et samarbejde i dagtimerne. Det kan blive svært, hvis de sene eftermiddagstimer i hallerne inddrages. Det kan blive svært, hvis de af vore instruktører, der er lærere, ikke længere har tid. Det er Sportsrådets opfattelse, at det er væsentligt, at børn og unge også fremadrettet er medlemmer i en idrætsforening. Dels af fysiske årsager. Det der tilbydes er en mere forpligtende og længerevarende aktivitet. Det der tilbydes er også en deltagelse i samfundets demokratiske funktion. Hvis ikke børnene fastholdes i foreningerne er skolereformens intentioner om mere fysisk aktivitet mislykket, og resultatet vil blive det modsatte af det tilsigtede. Ansvaret ligger hos den enkelte skole og de lokale idrætsforeninger. Man kan ikke i løbet af en skoledag transportere børnene til en aktivitet, der finder sted langt væk. Ansvaret ligger også hos byrådet. Hvis idrætsforeningerne skal kunne samarbejde i dagtimerne, må der stilles midler til rådighed til frikøb af instruktører, og midler til rådighed for vedligeholdelse af faciliteter, og anskaffelse/genanskaffelse af udstyr. Det går godt rigtigt mange steder. Det skulle gerne blive ved og blive bedre. Flere og flere voksne er blevet idrætsaktive. Det kan være, at det er gennem forældrenes aktive deltagelse i foreningerne vi fremover skal trække børnene ind Det kræver en ny måde at organisere vore aktiviteter på. Samtidig med at vi møder stærkere og stærkere konkurrence fra kommercielle udbydere af motion, der både er dygtige og uden mange af vore forpligtelser. 2) Sportsrådets målsætning for 2015 / 2016 Det er Sportsrådets holdning og målsætning, at idrætsforeningerne skal være aktive medspillere i kommunens sundhedspolitiske tiltag, og at der sikres rimelige vilkår fra kommunen og kommunens institutioner til dette. - idræt for både børn og voksne skal fortsat altdominerende finde sted i foreningerne - der skal fortløbende investeres i faciliteter samt drift og vedligeholdelse - der skal finde en dialog sted mellem kommune, kommunens institutioner og foreningerne, der sikrer at forventningerne afstemmes efter hinanden - der skal finde en dialog sted mellem foreningerne indbyrdes, så man kan lære af hinanden 3) Kommentarer til kommunens målsætning, planer og visioner Kommunen har erkæret en målsætning om, at den vil være (blandt) Danmarks bedste bosætterkommuner. Sportsrådet syens det er en god målsætning, og ser frem til hvordan det skal føres ud i livet. Vi tror ikke det kan ske uden et aktivt og levende idrætstilbud i foreningsregi. Det kan godt være, at det kommer til at koste penge - men det er meget billigere end hvad som helst andet. Sportsrådet mener i denne forbindelse at man skal veje indtægten ved udlejning af hallerne til andre formål op mod tabet ved at have et mindre velfungerende foreningsliv. Side 3 Sportsrådet ønsker at understrege, at mere end halvdelen af kommunens indbyggere, og mere end 85% af alle skolesøgende børn er medlem af en idrætsforening. Det er den frivillige, organiserede idræt der er altdominerende i forbindelse med fysisk aktivering af kommunens borgere. For at opretholde foreningslivet er det væsentligt at der hele tiden tilføres tilstrækkelige midler til området. 4) Sorø ordningen m.v., lokaletilskud og vedligeholdelse af idrætsarealer m.v. Budget Forenings- og medlemstilskud Rådighedsbeløb til fordeling efter ansøgning Talentpleje og eliteidræt Leder- og træneruddannelse Særligt foreningstilskud (bl.a. flygtninge/indv.) Sommerferieaktiviteter Andre ferieaktiviteter Start- og udviklingspulje Ialt Lokaletilskud Vedligeholdelse haller og arealer Friluftsarealer Inventar haller Ktridt, grus, mål m.v. 2014 1.607.400 165.500 103.172 27.200 24.200 89.816 12.100 53.912 xxxxxx xxxxx 2015 1.621.884 168.803 105.240 27.445 24.448 91.618 12.209 54.991 2.106.638 841.414 754.000 50.000 58.000 ca. 200.000 1) 2) 3) 4) 5) 6) 1) Der er herudover afsat kr. 300.000 til fordeling mellem forenings- og medlemstilskud og talentpleje. Sportsrådets planlægningsudvalg indstiller, at dette beløb fordeles med kr. 200.000 til forenings- og medlemstilskud, således at dette ikke forringes, og kr. 100.000 til talentpleje og eliteidræt. Forenings- og medlemstilskuddet sikrer at alle foreninger, både velformulerende og mindre velformulerende tilgodeses, og righoldigheden i foreningslivet bevares. Sportsrådet indstiller at foreningstilkuddet i 2015 øges til kr. 3.000, således at der fortsat sikres en afbalanceret fordel for de små foreninger. 2) Sportsrådet mener, at rådighedsbeløbet udelukkende skal anvendes til materiel og stævneudstyr, samt mindre tilskud til anlægsopgaver. Hvis beløbet anvendes til f.eks. badmintonbolde, som jo er almindelig drift, er det mere rimeligt og retfærdigt, at rådighedsbeløbet ophæves og overføres til forenings- og medlemstilskuddet, der jo er støtte til almindelig drift. 3) Sportsrådet værdsætter, at talentpleje og eliteidræt understøttes, og at støtten til formålet øges, men mener jfr. 1) at man skal undgå at vælte balancen mellem de mange almindelige idrætsudøvere og eliten 4) Sportsrådet mener, at det lille beløb fortrinsvis skal komme de mindre foreninger til gode 5) Sportsrådet mener at underskudsgarantier hører hjemme i udviklingspuljen Sportsrådet mener at særlige aktiviteter som f.eks. Lørdag i Hallen o.l. kan finansieres af Start-og udviklingspuljen 6) I beløbet indgår fuld dækning af skovaftalen med Stiftelsen Sorø Akademi side 4 5) Sportsrådets anlægsønsker i værdisat og prioriteret rækkefølge Opmærksomheden henledes på, at de skønnede beløb netop er skønnede Nr. Beløb Beskrivelse 1) 0 Det er væsentligt for Sportsrådet, at idrætsfaciliteterne ved de nedlagte skoler fortsat består og vedligeholdes af hensyn til aktivitetsniveauet i området 2) 0 Sportsrådet indstiller, at der gives BMXklubben tilladelse til etablering af en mountainbikebane (pumptrackbane) i krattet ved Fægangen, øst for klubbens anlæg. Banen er godkendt som en del af den oprindelige plan for området. Etableringen skal ske i samarbejde med Sorø Bicycle Klub. 3) 10 mio Sportsrådet indstiller, at der etableres en 22 x 42 m træningshal ved Holbergskolen Det er væsentligt at den hal der kommer er dimensioneret til håndbold, men den bør forsynes med mulighed for opdeling. Det skønnes at de eksisterende omklædnings- og badefaciliteter er tilstrækkelige. Sportsrådet mener IKKE at der bør investeres i en svømmehal før der er sikret tilstrækkelig traditionel halkapacitet og vedligeholdelse heraf. 4) 0 - Der er afsat kr. 600.000 til træningsfaciliteter til Roklubben på land. 0,8 mio Klubben er selv i gang med at rejse yderligere kapital. Den samlede udgift skønnes at blive 1,6 mio. kr. Sportsrådet tvivler på at klubben selv kan rejse 1 mio. kr. 5) 0,4 mio Munke Bjergby skole bør forsynes med bad og omklædningsrum. Det er ikke tidssvarende at der stilles aktivitetslokaler til gymnastik m.v. til rådighed uden badefaciliteter. Sportsrådet indstiller samtidig, at der ved skolen stilles et tilgængeligt areal til rådighed for Bromme Køreforenings klubaktiviteter, incl. en adgangskørevej for hestevogne, samt gives adgang til benyttelse af lokaler 6) 0,2 mio Sportsrådet indstiller, at der etableres udvidede P-muligheder på Grønningen, således at islandshesteforeningens hestetrailere kan parkederes, når der er stævner 7) 50.000 Sportsrådet indstiller, at der ydes tilskud til vinterbaderne til etablering af en sauna i samarbejde med lystfiskerforeningen 8) 9) 9) 2 mio Sportsrådet indstiller, at der etableres lys på Veddebanen på strækningen fra Ottesvej til Ringstedvej af hensyn til såvel motionsløbere som beboere i området mange Sportsrådet anerkender, at der er sat penge af, så der nu etableres kunststofbaner ved penge Frederiksberg Skole, samt at der er sat 3 x 1 mio kr. af til etablkering af baner i Dianalund, Sorø og Ruds Vedby senere. Sportsrådet tvivler på, at der kan opnås den samme grad af selvfinansiering til de 3 senere kommende baner 0 kr. Tennuisforeningerne i Sorø Kommune ønsker i fællesskab at få etableret en tennishal mere. Sportsrådet indstiller, at det snarest muligt undersøges, hvor sådan en hal kan placeres. Foreningerne vil samtidig hermed undersøge hvad den vil koste. Drift m.v. Sportsrådet henstiller, at der sættes tilstrækkelige midler af til drift og vedligeholdelse af idrætshaller og -anlæg. Det er demotiverende - og dårlig reklame for kommunen overfor udefra kommende - at faciliteterne er i synligt forfald. Sportsrådet indstiller, at der leveres belægningsmaterialer til tennisbaner, beachvolleybaner, og BMX-banen Sportsrådet er enig i, at der bør sikres så optimal udnyttelse sompraktisk gennemførligt af sportshallerne Sportsrådet henstiller at et nyt haltimereservationssystem afprøves grundigt før implementering BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 5 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Kultur og Fritidscenter – forundersøgelse etablering af teatersal POLITIKOMRÅDE: Kultur og Fritid FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: Byråd og Kultur AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Karin Heilesen UPS X UDVALG: Kultur og Fritid 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Kultur- & Fritidscenter ønsker at der afsættes 200.000 kr. til forundersøgelser vedr. etablering af en teatersal / multisal i komlageret på værkerne Der ansøges desuden 6.000.0000 på budget 2017 til faktisk etablering som anlæg. En teatersal vil muliggøre, at der f.eks. igen kan opføres en Sorø Revy samt børneteater. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +200.000 Budgetår 2017 Budgetår 2018 +/Budgetår 2019 +/- 137 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE – ANLÆG ANLÆG 6 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Pedersborg G&I: Etablering af springgrav og parkour ved Pedersborg Skole POLITIKOMRÅDE: Kultur og Fritid / TMD? FUNKTIONSOMRÅDE: 033873-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: Byråd og Kultur AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Karin Heilesen (Sorø Sportsråd) x VIPS UDVALG: 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Nedenstående forslag skal ses som et supplement til Sportsrådets Planlægningsrapport, som af hensyn til administrative ressourcer ikke er sat i budgetskemaform. Pedersborg G&I ønsker at der etableres en springgrav ved halkomplekset på Pedersborg skole, enten som en integreret del af gymnastiksalen eller i en tilbygning. Foreningen har 5 springhold med børn i alderen 6-18 år, dvs. i alt ca. 150 børn. En væsentlig del af børnene er piger. Planlægningen for kommende sæson er med et 6. springhold. Det er væsentligt at fastholde især pigerne i idrætslivet, og det er foreningens forventning, at det er lettere, hvis det bliver sjovere og sikrere at dyrke springgymnastik. Foreningen har desuden store juniorhold med rigtig mange gode gymnaster. Hvis de skal fastholdes er det nødvendigt at kunne tilbyde dem muligheder for at indøve mere krævende og vanskelige spring end det nuværende udstyr giver mulighed for. Etableringen af en springgrav vil også være en fordel for skolen, der får større muligheder i arbejdet med skolereformens ambitioner. Springgraven vil kunne etableres en meget lille tilbygning, der kan rumme graven, dvs. have et indvendigt mål på minimum 4 x 6 m. Der foreligger et skitseprojekt, udarbejdet af foreningen. I forbindelse med etableringen af en springgrav indendørs tænker Pedersborg G&I at der anlægges et udendørs parkourområde, der vil kunne tiltrække flere drenge. Parkourområdet skal opbygges i beton og rustfrit stål, så det er holdbart og vedligeholdelsesfrit. Parkourområdet skal kunne anvendes både organiseret og uorganiseret. Det kan være et udgangspunkt for leg og motion i og udenfor skoletiden, og være udgangspunkt for motionsløbeture m.v. Parkourområdet vil kunne etableres som delvis forældrearbejde. I det lange løb drømmer foreningen om, at der bygges en eksta gymnastiksal i forlængelse af den nuværende. Foreningen forventer at kunne være medfinansierende i et vist omfang. Foreningen håber at der kan afsættes midler til forundersøgelser i 2016 og etablering kan ske i 2017 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 100.000 + 100.000 Budgetår 2017 2.500.000 + 2.500.000 Budgetår 2018 1.000 + 1.000 Budgetår 2019 1.000 138 + 1.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - Anlæg ANLÆG 7 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Kultur og Fritidscenter – etablering af teatersal på Værkerne POLITIKOMRÅDE: Kultur og Fritid FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: Byråd og Kultur AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Karin Heilesen UPS X UDVALG: Kultur og Fritid 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Kultur- & Fritidscenter ønsker at der afsættes ca. 6.000.0000 på budget 2017 til etablering af en teatersal / multisal i komlageret på værkerne. En teatersal vil muliggøre, at der f.eks. igen kan opføres en Sorø Revy samt børneteater. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 Budgetår 2017 +6.000.000 Budgetår 2018 +/Budgetår 2019 +/- 139 Social- og sundhedsudvalget Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Social- og sundhedsudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning Tekniske ændringer drift Forbyggende sundhedsindsats - 630 1 Kvalitetssikring af budgetgrundlaget på kommunal medfinansiering -4.724.386 -4.724.386 -4.724.386 -4.724.386 Pleje og ældreomsorg - 640 2 Kvalitetssikring af aktivitetsbudget - ældreplejen 5.500.000 5.500.000 5.500.000 5.500.000 3 Kvalitetssikring af Myndighedsbudgettet - ældreservice 4.300.000 4.300.000 4.300.000 4.300.000 144.000 226.000 226.000 226.000 116.600 116.600 116.600 116.600 13.400.000 13.400.000 13.400.000 13.400.000 1.300.000 4.000.000 4.000.000 4.000.000 -79.072 -79.072 -79.072 1.900.000 1.900.000 1.900.000 4 5 6 7 8 9 10 Voksen handicap - 650 Forøgelse af driftsbudget til Lundebo i forbindelse med ombygning Forøgelse af driftsbudgetter på vokseninstitutioner i forbindelse udgifter til Tilsyn Øst Kvalitetssikring af indtægtsgrundlaget for takstberegning på vokseninstitutioner Tilretning af udgiftsniveauet ud fra aktuelle voksenanbringelser i myndigheden Tilretning af udgiftsniveauet ud fra nye sager overgivet fra Familierådgivningen Tilbagebetaling af etableringsomkostninger i forbindelse ombygning af køkken på Lundebo Forventet merforbrug - tilgang af sager Integration - 670 11 Integration 2016 6.800.000 140 -79.072 Afdrages over 10 år = slut 2025 1.900.000 Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Social- og sundhedsudvalget Nr. Prio 12 Refusionsomlægning SSU 670 Tekniske ændringer drift i alt 2016 2017 2018 2019 Bemærkning 7.559.893 8.843.093 7.097.974 36.217.035 24.639.142 24.639.142 0 0 0 0 36.217.035 24.639.142 24.639.142 24.639.142 702.000 702.000 702.000 702.000 del af den samlede refusionsom- 4.531.575 lægning under AMEU og SSU 24.639.142 Tekniske ændringer anlæg Tekniske ændringer anlæg i alt Tekniske ændringer i alt Budgetønsker drift Forbyggende sundhedsindsats - 630 13 14 Ekstra ressourcer til Sundhedscentret pga. øget antal henvisninger Det nære sundhedsvæsen I forbindelse med budgetlægningen for 2015 blev der indlagt 0,770 mio. kr. som Kommunen modtog fra staten til det nære sundhedsvæsen. Oprigtig skulle der afsættes godt 1,7 mio. kr. men det blev besluttet kun at afsætte de 0,770 mio. kr. i 2015 og årene frem. Til budgetlægningen for 2017 skal der evt. fremsætte et budgetønske der løfter dette budgetniveau op Pleje og Ældreomsorg - 640 15 Frivilligkoordinator på Ældreområdet 16 Ældremilliarden Budgetønsker drift i alt Hvis budgetønsket om ældremilliarden imødekommes kan dette budgetønske bortfalde. 540.000 540.000 540.000 5.700.000 5.700.000 5.700.000 5.700.000 1.242.000 1.242.000 1.242.000 702.000 Budgetønsker anlæg 141 Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Social- og sundhedsudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning Forbyggende sundhedsindsats - 630 17 Ombygning af Dr. Kaarsbergvej 2 til funktioner for Sundhedscenteret Beslutning fra møde i Social og Sundhedsudvalget den 8. juni 2015. Vedr. budgetønske for ombygning af Dr. Kaarsbergsvej 2 til funktioner for Sundhedscentret. Her ønsker udvalget at arbejde for en anden og mere langtidsholdbar løsning, omhandlende tilvejebringelse af et nyt Sundhedscenter indeholdende såvel de kommunale funktioner, samt i muligt omfang praksissektor m.fl. Udvalget ønsker at der arbejdes videre med at afdække og beskrive muligheder for etablering af et fremtidssikret Sundhedscenter, samt at der for den mellemliggende periode skitseres hvad der skal til for at løse opgaverne i de nuværende rammer. Budgetønsker anlæg i alt Social og sundhedsudvalget i alt 0 0 0 0 37.459.035 25.881.142 25.881.142 25.341.142 142 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 1 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Kvalitetssikring af budgetgrundlaget på kommunal medfinansiering POLITIKOMRÅDE: 630 Forebyggende sundhed FUNKTIONSOMRÅDE: 046281-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: Aktivitetsbestemt medfinansiering AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann x UDVALG: SSU 3 VIPS 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Den endelig øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2016 kendes endnu ikke, det vurderes ikke at have afgørende betydning for fremskrivningen, da KL opfordrer kommunerne til at korrigere budgettet for lokale forhold, som kan påvirke udgifterne. I forudsætningen for budgettet er lagt KL’s skøn for kommunal medfinansiering for 2016, der er yderligere opskrevet med 1,7 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af økonomiaftalen for regioner, kan der komme ændringer til det. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 48702000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): 4301000000 Budgetår 2016 106.969.786 102.245.340 -4.724.386 Budgetår 2017 106.969.786 102.245.340 -4.724.386 Budgetår 2018 106.969.786 102.245.340 -4.724.386 Budgetår 2019 106.969.786 143 102.245.340 -4.724.386 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 2 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Kvalitetssikring af aktivitetsbudget - ældreplejen POLITIKOMRÅDE: Pleje og Ældreomsorg FUNKTIONSOMRÅDE: Ældreplejen PROFITCENTER/CENTRE: Social og Sundhed AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann x VIPS x UDVALG: Social og Sundhedsudvalget x 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med halvårsopfølgningen, konstateres det at handleplanerne (Max velfærd) som tager udgangspunkt i, at borgerene skal blive mere selvhjulpne på den lange bane med den rette rehabiliterende indsats ikke giver de forventede resultater. Handleplanerne bygger på nye tiltag, nye tilbud, nye målgrupper og nye indsatser, som der ikke er erfaringer med, og derfor ikke kendes effekten af. Så aktivitetsniveauet var en stor risikofaktor i forhold til opfyldelse af handleplanerne og dermed budgettet for 2015 og fremadrettet. Der er i første halvår iværksat korrigerende handlinger i forhold til den rehabiliterende indsats, for at se om disse kunne nedbringe aktivitetsniveauet og forbedre resultatet, lige nu ser det ikke ud til, at de forskellige initiativer der er sat i gang, ikke har den forventede effekt. Det betyder, at der for 2016 og overslagsårene vil være en udfordring i forhold til manglende budget , så i forhold til kodeks for det gode budget, fremsættes der et teknisk ændringsønske for at løfte budgettet i myndigheden så det kommer i balance. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted XG-836-2 Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +5.500.000+/Budgetår 2017 +5.500.000+/Budgetår 2018 +5.500.000+/Budgetår 2019 +5.500.000+/- 144 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 3 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Kvalitetssikring af Myndighedsbudgettet - ældreservice POLITIKOMRÅDE: Pleje og Ældreomsorg FUNKTIONSOMRÅDE: Ældreplejen PROFITCENTER/CENTRE: Social og Sundhed AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann x VIPS x UDVALG: Social og Sundhedsudvalget x 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med halvårsopfølgningen, konstateres det at myndighedsområdet på ældreområdet forventes at udvise et underskud på 4,3 mio. kr. Sammenholdt med sidste års underskud på 3,2 mio. kr. går udviklingen den forkerte vej, det er bl.a. i forhold til Sorøs kommunes nettoafregning med andre kommuner, og mere plejekrævende borgere hos private leverandører. Det er ikke poster som umiddelbart kan påvirkes, så i forhold til kodeks for det gode budget, fremsættes der et teknisk ændringsønske for at løfte budgettet i myndigheden så det kommer i balance. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted XG-836-2 Netto eller PSP-element): 6.134.910 Budgetår 2016 +4.300.000+/10.434.910 6.134.910 Budgetår 2017 +4.300.000+/10.434.910 6.134.910 Budgetår 2018 +4.300.000+/10.434.910 Budgetår 2019 6.134.910 145 10.434.910 +4.300.000+/- BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 4 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Forøgelse af driftsbudget til Lundebo i forbindelse med ombygning POLITIKOMRÅDE: Voksen og handicap FUNKTIONSOMRÅDE: 053852 PROFITCENTER/CENTRE: 42 049 00000 Lundebo AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann VIPS x UDVALG: Social og Sundhedsudvalget x 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med den kommende ombygning af specielinstitutionen Lundebo er der brug for at få driftsbudgettet løftet med den huslejeindtægt som der i dag tilgår institutionen og som indgår som en del af deres driftsbudget. Begrundelsen for dette budgetmæssige løft skyldes at institutionen i fremtiden mister denne indtægt da boligerne efterhånden som de står færdig går over som udlejning efter almene boliglovgivningen og dermed ikke mere er en del af Sorø Kommunes udlejning (der opkræves i dag ikke husleje fra Sorø Kommunes ejendomscenter overfor Lundebo). Huslejetabet er beregnet ud fra den løbende udflytning af beboere fra Lundebo og til de nye lejligheder. Beregningerne viser at institutionen skal tilføres 911.000 kr. i 2016, stigende til 1.429.000 kr. fra 2017 og frem. Da der er tale om et takstfinansieret område vil løftet af budgettet bliver tillagt taksten og dermed vil det være myndighedsfunktionen i Sorø Kommune der kommer til at blive belastet med en takststigning for Sorø Kommunes egne borgere og andre kommuner der kommer til at betale for de udenbys borgere. Der er 57 borgere bosiddende på Lundebo, hvoraf de 9 borgere er Sorø Kommunes borgere og de resterende 48 er udenbys borgere. Med ovenstående udgangspunkt vil Myndigheden i Sorø Kommune blive belastet med 144.000 kr. i 2016, stigende til 226.000 kr. fra 2017 og frem 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 144.000 Budgetår 2017 226.000 Budgetår 2018 226.000 Budgetår 2019 226.000 146 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 5 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Forøgelse af driftsbudgetter på vokseninstitutioner i forbindelse med udgifter til Tilsyn Øst POLITIKOMRÅDE: Voksen og Handicap FUNKTIONSOMRÅDE: 053850 mf. PROFITCENTER/CENTRE: Flere forskellige AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann VIPS UDVALG: Social og Sundhedsudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med at det faglige og økonomiske tilsyn er overgået fra kommunerne til tilsynsmyndigheden betyder det at der betales en fast afgift til Tilsyn Øst for de institutioner som de har tilsynet med i Sorø Kommune. Udgiften til tilsynet kan pålægges taksten på den enkelte institution. For så vidt angår de udgifter der allerede er afholdt i 2014 og 2015 indgår disse i de endelige takstberegninger der udarbejdes i forbindelse med regnskabsafslutningen og derved hjemtages denne ekstra udgift fra de kommuner der har borgere på Sorø Kommunes vokseninstitutioner. Det har ikke tidligere været muligt at indlægge den økonomiske udfordring på takstområderne, da denne viden om prisen ikke var kendt da budget 2015 blev lavet, men nu tilrettes budgettet fremadrettes således at der i taksten er taget højde for denne udgift. I og med det er takstfinansieret områder vil udgiften blive lagt her, hvilket betyder at Sorø Kommunes udgift alene er for egne borgere og ikke de udenbys borgere der benytter kommunens institutioner. Konkret skal der indlægges følgende budget på nedenstående institutioner: Bofællesskabet Birkebakken: 31.600 kr. (tilsyn) + 15.000 kr. (anslået revisionshonorar ved regnskabsudarbejd.) Værkstedspladserne Filadelfia: 72.600 kr. Sneppevej, Etape 1: 21.000 kr. Sneppevej, Etape 2: 21.000 kr. Sneppevej, Etape 3: 21.000 kr. Specialcentret Lundebo: 95.000 kr. Brommeparken: 63.000 kr. Bofællesskabet Pedersborg: 38.000 kr. Bofællesskabet Stenlille: 38.000 kr. Bofællesskabet Ruds Vedby: 32.000 kr. Opgangsfællesskabet Dianalund: 32.000 Af ovenstående udgør de 116.600 kr. tilsynsudgifter for institutioner der ikke er takstfinansieret og dermed en udgift kommunekassen belastes med. De øvrige 363.600 kr. pålægges taksten og dermed kun begrænset virkning for kommunekassen 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 116.600 Budgetår 2017 116.600 Budgetår 2018 116.600 Budgetår 2019 116.600 147 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 6 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Kvalitetssikring af indtægtsgrundlaget for takstberegning på vokseninstitutioner POLITIKOMRÅDE: Voksen og Handicap FUNKTIONSOMRÅDE: 053538/39 - 053850/52 PROFITCENTER/CENTRE: Flere områder AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann VIPS UDVALG: Social og Sundhedsudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med den årlige budgetlægning foretages der en fornyet takstberegning for det kommende år. Takstberegningen bygger på de driftsbudgetter der ligger på institutionerne og som årligt fremskrives med en vis P/L-regulering. Derudover indgår der også nogle ”centrale” omkostninger såsom: Forrentning og afskrivning af bygninger, tjenestemandspension, ferieforpligtigelser, overhead mv. Den endelige takstberegning og dermed synliggørelse af evt. økonomiske udfordringer kan først færdiggøres efter sommerferien, når P/L-reguleringen er indlagt i systemet samt hvis der på de takstfinansieret områder skal ske budgetreduktioner mv. så skal disse også ind førend kvalitetssikringen af takstindtægterne kan færdiggøres. Det betyder at dette ændringsskema ikke er færdiggjort 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +/Budgetår 2017 +/Budgetår 2018 +/Budgetår 2019 +/- 148 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 7 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Tilretning af udgiftsniveauet ud fra aktuelle voksenanbringelser i Myndigheden POLITIKOMRÅDE: Voksen og Handicap FUNKTIONSOMRÅDE: 053850 PROFITCENTER/CENTRE: 42 043 00000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann VIPS UDVALG: Social og Sundhedsudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Som en konsekvens af at der i 2015 har været et stort pres på budgettet på voksen og handicapområdet og hvor der i 2015 er tilført 9,600 mio. kr. til området – fremsættes der et teknisk ændringsønske for at løfte budgettet i myndigheden til det niveau som der ultimo maj måned 2015 er anbringelser for. Herudover er 2 yngre borgere efterfølgende tilbudt et botilbud som har været på venteliste hertil, og udgiften er derved ikke budgetlagt i 2016 og frem. Den samlede udgift anslås til 2,000 mio. kr. Sager som vi overtog fra familieafdelingen i 2015 er dyre end anslået og derved mangler fuldårs virkning i 2016, og frem, herudover er 2 unge 18-årige ikke budgetlagt, de er visiteret til STU med bodel. Den samlede udgift anslås til 1,100 mio. kr. I forbindelse med etablering af det nye autisttilbud i bofællesskabet Stenlille, forventes for nuværende, at minimum 1 af de borgere som flytter ind er hjemmeboende, og der er derved ikke budgetlagt midler til dette ophold. Den samlede udgift anslås til 0,700 mio. kr. Det er vigtigt at pointere at nærværende tekniske ændring har sammenhæng til den finansiering der er fundet i 2015 i form af udmøntning af 3% besparelser for samtlige budgetområder og som har udformet handlekataloget for 2015 og frem. Det betyder at der er fundet midler i 2016 og frem til at finansiere de første 9,600 mio. kr. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 13.400.000 Budgetår 2017 13.400.000 Budgetår 2018 13.400.000 Budgetår 2019 13.400.000 149 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 8 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Tilretning af udgiftsniveauet ud fra nye sager overgivet fra Familierådgivningen POLITIKOMRÅDE: Voksen og Handicap FUNKTIONSOMRÅDE: 053850 PROFITCENTER/CENTRE: 42 043 00000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann VIPS UDVALG: Social og Sundhedsudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Der foretages en opjustering af budgetgrundlaget i myndigheden under voksen og handicapområdet som følge af, at der løbende overgives sager fra familierådgivningen og dermed belastes myndighedens budget som følge af det. Forudsætningen for budgetjusteringen bygger på følgende: En ung som fylder 18 ultimo 2015, som nu døgnplaceres i botilbud og udgiften er ikke indkalkuleret i 2015 Der forventes for nuværende at voksenområdet overtager 7 sager fra familieafdelingen i løbet af 2016, udgiften for disse botilbud er opgjort ud fra de oplysninger der foreligger for nuværende i familieafdelingen. Den ene sag modtages først ultimo 2016, og får derved først effekt i år 2017. Udgangspunktet for vurderingen af beløbets størrelse bygger på de dispositioner der er kendt ultimo maj måned 2015, og der kan komme større udgifter i forbindelse med ønsket om at flytte hjemmefra og i botilbud, idet det pt kun er 2 af de 7 borgere der er i botilbud, de øvrige har udelukkende i aflastningstilbud og øvrige tilbud. På nuværende tidspunkt kendes ønsket om at flytte hjemmefra ikke, og derfor ikke disponeret i overslagsår, anden med nuværende udgifter. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 1.300.000 Budgetår 2017 4.000.000 Budgetår 2018 4.000.000 Budgetår 2019 4.000.000 150 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 9 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Tilbagebetaling af etableringsomkostninger i forbindelse med ombygning af køkken på Lundebo POLITIKOMRÅDE: Voksen og handicap FUNKTIONSOMRÅDE: 053852 PROFITCENTER/CENTRE: 42 049 00000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann VIPS UDVALG: Social og Sundhedsudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Byrådet godkendte i sit møde den 27. januar 2015 muligheden for at specialcentret Lundebo overtog produktionen af døgnkost til kommunens plejecentre mv. og gav i den forbindelse en anlægsbevilling på 790.720 kr. i 2015 med den klausul at denne skulle tilbagebetales af institutions driftsbudget over en årerække på 10 år, startende i 2016. Det betyder at der indlægges et afdrag på årligt 79.072 kr. frem til og med år 2025 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 -79.072 Budgetår 2017 -79.072 Budgetår 2018 -79.072 Budgetår 2019 -79.072 151 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 10 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Forventet merforbrug – tilgang af sager POLITIKOMRÅDE: Voksen og handicap FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann VIPS x UDVALG: Social og Sundhedsudvalget x 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Budgetstatus udviser et forventet merforbrug på 2,700 mio. Voksen og handicapområdet har gennem de seneste par år været økonomisk udfordret som følge af en stigende tilgang af sager som er overtaget fra familieafdelingen ved det 18 år. Samtidig er der ikke oplevet en tilsvarende afgang i antallet af sager fra området. Der er iværksat et 3 % handlekatalog som er indlagt i budget 2015, der er arbejdet målrettet med at nedbringe udgifterne, som er givet i handlekataloget, og afdelingen forventer at nå de indlagte mål i 2015, for nuværende mangler der omkring 0,3 mio. kr. på botilbudsområdet. Der er siden foråret reduceret i udgifterne på botilbudsområdet med ca. 1,700 mio. kr. svarende til en årseffekt på 3,700 mio. kr. Området udfordres i midlertidig ved tilgangen af nye sager, som er meget udgiftstunge, især på handicapsager i øjeblikket. • En akut anbringelse (etableret juni 2015) på et af vores kommunale botilbud, hvor der har været ekstra ressourcer på, og vi har været nødsaget til at finde nyt botilbud til borgeren, som er nu flyttet til andet tilbud i anden region, sagen forventes i indeværende år at koste minimum 1,6 mio. kr., som ikke er budgetlagt. • En hjemmeboende autist som har været på venteliste til botilbud i Slagelse, og er nu tilbudt plads 1. august. Borgeren er i høj takst og koster i 2015 0,6 mio. kr. som ikke er budgetlagt i 2015. • I forbindelse med etableringen af vores nye tilbud på autismeom-rådet i Stenlille, flytter to unge hjemmeboende ind, hvilket ikke er budgetlagt i 2015, udgiften andrager 0,550 mio. kr. Ovenstående forudsætninger bygger på det som kendes på nuværende tidspunkt og dermed er der tale om et øjebliksbillede. Områder er meget udfordret af nye sager og hvor sagerne hurtigt kan ændre karakter og dermed blive en yderligere økonomisk udfordring for Sorø Kommune. Der er iværksat dagforanstaltninger til komplekse borgere, som kan i løbet af kort tid, skulle ændres til døgnforanstaltningen, når forældrene til de unge hjemmeboende ønsker døgnplacering. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +1.900.000 Budgetår 2017 +1.900.000 Budgetår 2018 +1.900.000 Budgetår 2019 +1.900.000 152 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 11 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT:Integration 2016 POLITIKOMRÅDE:SS670-dec FUNKTIONSOMRÅDE:05.46.60 - 61 PROFITCENTER/CENTRE: Jobcenter AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X UPS UDVALG: SSU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I lighed med 2015 forventes integrationsområdet i 2016 fortsat at være præget af, at kommunerne skal modtage et stort antal flygtninge og familiesammenførte. Det er dog usikkert hvorvidt det holder stik, idet det ikke er et udtryk for en tendens eller en forventet effekt af lovgivning på området, herunder effekten af den nye regerings lovinitiativer. Det forventes desuden, at tallet for familiesammenføringstilladelse vil ligge væsentlige over niveauet for 2014. Det større antal flygtninge i 2015 vil således have den effekt, at tallet for familiesammenføringer formodes at stige tilsvarende senere på året og i særlig grad i 2016. De 2 særlige tilskud som blev indført i 2015 er tilsvarende aftalt for 2016 til at håndtere det ekstraordinære høje antal flygtninge. Det er endnu ikke aftalt, hvordan eller hvornår udmøntningen af tilskuddene for 2016 vil ske. Der indføres ny lovpakke med indførelse af ny integrationsydelser med lavere satser end den nuværende kontanthjælp. Disse satser forventes at medføre øgede udgifter til husleje, boligstøtte og enkeltydelser, men KL har fremsendt høringssvar hvor de gør opmærksom på problemstillingen, da der ikke er indregnet kompensation for de øgede mer-udgifter i forbindelse med nedsættelse af ydelsen. Antallet af personer omfattet af integrationsloven udgør 160 primo juni 2015 og der forventes en tilgang på 85 personer i løbet af 2016. Ud over øgede udgifter til integrationsydelsen, vil det også medføre højere tilskud i forbindelse med den midlertidige boligplacering, hvor der er fastsat et loft for hvor meget integranterne må betale i husleje. Det oprindelige budget udgør 6.495.923 kr. og på baggrund af ovenstående forudsætninger for 2016 så forventes udgifterne at udgøre 13.265.923 kr. svarende til forhøjelse af budgettet på 6,8 mio. kr. Integrationsområdet er også omfattet af refusionsomlægning fra 2016, men effekterne af denne fremgår af særskilt skema. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 6.798.236 13.598.236 +6.800.000 Budgetår 2017 +/Budgetår 2018 +/Budgetår 2019 +/- 153 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 12 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Refusionsomlægning POLITIKOMRÅDE:AEU720-dec / SSU670 FUNKTIONSOMRÅDE:05.XX.XX PROFITCENTER/CENTRE: Jobcenter mm. AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X UPS UDVALG: AMEU / SSU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Den 2. februar 2015 indgik partierne bag forliget om beskæftigelsesreformen, en aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet fra og med 2016. Refusionen aftrappes over tid uafhængigt af hvilken ydelse den vedrører. Det bliver dyrt at have mange på langvarig offentlig forsørgelse, og alle borgere der modtager offentlig forsørgelse indplaceres på et af de fire refusionstrin. Nedenstående oversigt fra KL viser merudgifterne af det nye refusionssystem, hvor refusionstæller nulstilles efter 52 ugers sammenhængende selvforsørgelse: Område Dagpenge og arbm.ydelse fors.ledige (1) Kontantydelse Førtidspension Fleksjob (2) Ressourceforløbsydelse Sygedagpenge (2) Revalidering Ledighedsydelse Udd. Og kontanthjælp Ydelse vedr. integrationsprogrammer I alt 2016 6.135.421 280.343 2.124.383 3.094.753 1.288.234 2.568.441 3.883.067 -44.354 8.314.455 7.559.893 35.204.636 2017 5.486.587 139.194 3.487.276 6.240.834 1.892.112 2.659.009 3.893.417 -48.673 8.012.052 8.843.093 40.604.901 2018 5.293.144 2019 4.929.171 5.220.638 9.369.805 2.314.310 2.709.950 3.921.419 -68.551 7.713.549 7.097.974 43.572.238 7.002.674 11.535.629 2.577.397 2.738.743 3.976.809 -74.192 7.220.381 4.531.575 44.438.187 Finansiering via: Besk.tilskud (1) Budgetgaranti DUT (2) I alt 5.833.982 18.378.286 5.343.512 29.555.780 5.383.465 20.203.169 8.643.775 34.230.409 5.201.584 20.787.335 11.887.898 37.876.817 4.847.280 20.908.625 14.132.228 39.888.133 Udgifter vedr. budgetgaranti: 24.027.142 26.577.661 26.482.756 25.458.680 (1) Udgifter finansieret af beskæftigelsestilskuddet (2) Udgifter finansieret via DUT. Udgifter til forsikrede ledige finansieres via beskæftigelsestilskuddet og fremgår af særskilt skema. Udgifter som er omfattet af DUT fremgår også af særskilt skema som en del af lov- og cirkulære. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +7.559.893 Budgetår 2017 +8.843.093 Budgetår 2018 +7.097.974 Budgetår 2019 +4.531.575 154 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 13 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Ekstra ressourcer til Sundhedscentret pga. øget antal henvisninger POLITIKOMRÅDE: Forebyggende sundhedsindsats FUNKTIONSOMRÅDE: Sundhedscentret PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Lone Ulholm X VIPS UDVALG: Social og Sundhedsudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sundhedscentret fik i 2007 opgaven og ansvaret for genoptræning efter sygehusindlæggelse i forbindelse med kommunalreformen, hvor kommunen overtog opgaven fra sygehusene. Kommunen varetog i forvejen træning efter serviceloven. Der er tale om en ”skal-opgave”, hvor kommunen med den seneste sundhedsaftale skal tilbyde træning inden for 7 dage. Antallet af borgere, der udskrives med en genoptræningsplan fra sygehuset er siden 2007 steget markant fra 407 i 2007 til 943 borgere i 2014 – hvilket svarer til en stigning på 133 %. I 2007 var der på sundhedscentret ansat 10 terapeuter til at varetage kerneopgaven vedr. træning efter serviceloven og efter sundhedsloven(efter sygehus indlæggelse). Der blev i 2013 bevilget en ekstra terapeutstilling pga. stigende behov. Der er således 11 terapeutstillinger til kerneopgaven. Ifølge notat fra KL fra februar 2015 har der på landsplan været en stigning i antal borgere, der får genoptræning på 85 % fra 2007 til 2013 og en stigning i på 43 % for antallet af fysio- og ergoterapeuter til at varetage opgaven. For Sorø Kommune er tallene en stigning på 88 % vedr. antal borgere, der har fået genoptræning og en stigning på 10 % i antallet af terapeuter til at varetage opgaven. I forhold til ECO nøgletallene ligger Sorø Kommunes udgiftsniveau på dette område lavt både i forhold til sammenligningskommuner og kommuner i Region Sjælland. I de to første måneder af 2015 er der fortsat en stigning i antallet af borgere, der bliver udskrevet med genoptræningsplan på 33 % i forhold til 2014. Sundhedscentret varetager også en del andre opgaver i forhold til træning og fysisk aktivitet. Det drejer sig bl.a. om implementering af forløbsprogrammerne på KOL-, diabetes-, hjerte-, kræft- og, rygområderne. Sundhedscentret varetager den terapeutfaglige indsats i forhold til det børnemotoriske område for børn i alderen 0 til 18 samt en målrettet indsats på de fire supercentre og tale/hørecentret. Disse områder finansieres i et samarbejde mellem center for familie og børn og Sundhedscentret. Der er også på dette område sket en væsentlig øgning fra 3 til 93 børn. Endvidere indgår terapeuterne, som en aktiv del af hele rehabiliteringsindsatsen (AHL) i hjemmeplejen og på plejecentrene og på de nyetablerede rehabiliteringspladser på Egecentret. Ressourcerne hertil er allokeret fra ældreområdet og ældrepuljen. Der er også etableret nye indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade og Parkinsons sygdom. Endelig blev Kommunikationsområdet en del af sundhedscentret ved hjemtagelsen i 2010. Det er således sammenlagt ansat i alt 20 terapeuter og en logopæd. Alle disse ovennævnte nye opgaver betyder at der er et voldsomt pres på området både på de terapeutfaglige ressourcer og også på ledelses- og administrative ressourcer. For at kunne imødegå de nye opgaver og stigningen i antal genoptræningsplaner har Sundhedscentret løbende haft fokus på løsning og effektivisering på følgende områder: Omlagt træningstilbuddet, så mere og mere foregår på hold (giver mindre fleksibilitet for borgeren) Målrettet kompetenceudvikling med nye behandlingsmetoder, der ofte betyder kortere forløb. Serviceniveauet på træning efter serviceloven er løbende nedjusteret, således at der gives mindre individuel træning, men tilbuddet gives på hold Optimering af arbejdsgange, herunder flyttet terapeutopgaver til administrative opgaver/medarbejder Optimere ved brug af IT systemer – tæt samarbejde med IT – fortsat under udvikling, så de daglige papirgange næsten blevet gjort papirløse Bærbare computere/let adgang til PC alle steder, så dokumentation/nye tider mv. kan foretages sammen med borgeren. Der er to terapeuter, der har en daglig koordinatorrolle i forbindelse med den daglige drift. Den ene af disse har også opgaven med målrettet fortsat at få udviklet og implementeret flere IT arbejdsgange. 155 Der bruges en halv stilling hertil. Det vurderes at der behov for 1 ekstra terapeutstilling og 1/2 koordinator stilling og 6 timers administrationstimer for fortsat at kunne leve op til tidsfristen i sundhedsaftalerne. 1,5 terapeut a 420.000 kr = 630.000 kr. 6 timers ugentlig adm. medarbejder = 72.000 kr. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 702.000 702.000 Budgetår 2017 702.000 702.000 Budgetår 2018 702.000 702.000 Budgetår 2019 702.000 156 702.000 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 14 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Det nære sundhedsvæsen POLITIKOMRÅDE: Forebyggende sundhedsindsats FUNKTIONSOMRÅDE: Sundhedscentret PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: X VIPS UDVALG: Social og Sundhedsudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med budgetlægningen for 2015 blev der indlagt 0,770 mio. kr. som Kommunen modtog fra staten til det nære sundhedsvæsen. Oprigtig skulle der afsættes godt 1,7 mio. kr. men det blev besluttet kun at afsætte de 0,770 mio. kr. i 2015 og årene frem. Til budgetlægningen for 2017 skal der evt. fremsætte et budgetønske der løfter dette budgetniveau op 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. Nuværende budgettal Artskonto: Kostbærer (omkostningssted eller PSP-element): Budgetår 2016 Budgetår 2017 Budgetår 2018 moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Forslag til korrigeret Merudgift (+) budget Mindreudgift (-) - - - Budgetår 2019 - - - Netto 157 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 15 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Frivilligkoordinator på Ældreområdet POLITIKOMRÅDE: Pleje og Ældreomsorg FUNKTIONSOMRÅDE: Ældreplejen PROFITCENTER/CENTRE: Social og Sundhed AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Lone Ulholm X VIPS UDVALG: Social og Sundhedsudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ældrepuljen for 2014 og 2015 har muliggjort ansættelsen af en midlertidig frivilligkoordinator på Ældreområdet, med start 1. aug. 2014 til udløb pr. 31/12 2015. Frivilligkoordinatoren har igangsat en række initiativer (samskabelse) i samarbejde med Ældrerådet, Ældresagen og andre foreninger : Proces / forløb for medarbejdere i hjemmeplejen omkring parathed og fokus på potentialer ved inddragen af og samarbejde med frivillige Opstart, projektledelse og koordinering af ”Cykling uden alder” – 5 rickshawcykler inkl. frivillige cykelkaptajner (5 stk) og ca. 40 cykelpiloter. Cyklerne er placeret rundt i kommunen Udarbejdelse og opdatering af oversigten over aktiviteter for ældre i frivilligt regi Tiltag i forhold til at få flere aktiviteter på plejecentrene i frivilligt regi, bl.a. omkring spisning Tiltag omkring fysisk aktivitet og motionsvenner De seneste års fokus på kerneopgaverne – samtidig med at tyngden er blevet større - og maximal effektivitet i driften, har medført at der ikke er luft til at igangsætte og understøtte samskabelsesprocesser. Samskabelse kræver et betydeligt fokus de næste 3-4 år, også for at de spæde tiltag ikke skal falde fra hinanden igen. I udmøntningen af ViPS18 målsætningerne er der i stor udstrækning lagt vægt på et bredere samarbejde med inddragelse af eksterne parter omkring samskabelse. Kommunen kan ikke alene løfte de komplekse udfordringer i forhold til de 4 temaer (sammenhængende familieliv, fremragende opvækstmiljøer, styrket omdømme og styrket erhvervsklima). Stigende ensomhed blandt befolkningen generelt er en udfordring. Kommunens omdømme og image tegnes til dels af kommunens service, på bl.a. ældreområdet – ikke nødvendigvis i forhold til hyppighed af rengøring, men i bredden og udbuddet af aktiviteter både i kommunalt og frivilligt regi. Det er forventninger som borgerne har – og en parameter, der indgår, for at tiltrække nye modne tilflyttere. Såfremt Ældrepuljen fortsætter i 2016 og 2017 bortfalder budgetønsket 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal Budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 540.000 540.000 Budgetår 2017 0 540.000 540.000 Budgetår 2018 0 540.000 504.000 Budgetår 2019 0 158 0 0 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - DRIFT DRIFT 16 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Ældremilliarden POLITIKOMRÅDE: Social og Sundhed FUNKTIONSOMRÅDE: Ældreområdet PROFITCENTER/CENTRE: Ældreplejen AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: SW X VIPS UDVALG: SSU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sorø Kommune har i såvel 2014 og 2015 efter ansøgning fået omkring 5,6 mio. kr. i støtte som led i udmøntning af Regeringens Ældremilliard. Pengene udmøntes fra 2016 jf. økonomiaftalen som led i det generelle bloktilskud, for Sorø Kommunes vedkommende drejer det sig om omkring 5,7 mio. kr. Hidtil er pengene anvendt til konkrete tiltag som led i udvikling af det nære sundhedsvæsen (jf. regeringsaftaler, KKR-aftaler etc.), og til konkrete tiltag og evt. afgrænsede projekter i Ældreplejen. En fortsat finansiering af visse af tiltagene er nødvendig mhp. at kunne opretholde disse tilbud: Døgnrehabiliteringscenter – i alt 1,6 mio. kr. De tidligere 8 aflastningspladser er øget til 10 rehabiliterings-/afklaringspladser med styrket genoptræning, sygepleje og pleje. Med de kortere og kortere indlæggelsesforløb på sygehusene, er og vil der fremadrettet være et stort behov for dette tilbud. Ca. 90 % af borgerne visiteres til ophold direkte fra sygehus. Den gennemsnitlige tid er på under 3 uger. Alternativet er en indsats i hjemmet, der vil være både dyrere pr. dag samt strække sig over længere tid. Styrket hverdagsrehabilitering og forebyggende rehabilitering – i alt 0,9 mio. kr. Fortsættelse af AHL som alternativ til vedligeholdende hjælp. Frivilligkoordinator (dette ligger der et budgetønske på, som så kan bortfalde, hvis dette ønske imødekommes) samt understøttelse af aktiviteter – i alt 0,7 mio. kr. Velfærdsteknologi – i alt 0,4 mio. kr. Forflytningsinstruktør mhp. løbende instruktion i anvendelse af velfærdteknologiske løsninger og fra ”2 til 1” i plejen, som skal bidrage til at minimere arbejdsskader og nedslidning samt effektiv drift. Derudover er afviklingen af merforbrug i 2014 på godt 7 mio. kr., lagt ind i ældreområdets budgetter for årene 2016-2018, ikke adresseret ved korrigerende besparelsesinitiativer, hvorfor disse budgetmæssige reduktioner, i lighed med ovennævnte punkter, ønskes afdækket af de midler (ældremilliarden) som tilføres kommunen via bloktilskuddet. Såfremt de nævnte midler ikke tilføres området, må de nævnte indsatser lukkes ned og der skal findes besparelser der kan inddække den indarbejdede ”tilbagebetaling” af merforbrug i 2014. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 + 5.700.000 Budgetår 2017 +5.700.000 Budgetår 2018 +5.700.000 Budgetår 2019 +5.700.000 159 BUDGET 2016 – BUDGETÆNDRING/ØNSKE - ANLÆG ANLÆG 17 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Ombygning af Dr. Kaarsbergvej 2 til funktioner for Sundhedscenteret POLITIKOMRÅDE: 630 Forebyggende sundhedsindsats FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Flemming Nielsen / Lone Ulholm X VIPS UDVALG: Social og Sundhedsudvalget 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forbindelse med omorganisering af Boligforeningen Ankerhus, har Sorø kommune overtaget tagetagen på Dr. Kaarsbergvej 2, hvor vi i dag ejer stueetagen. Stueetagen bruges i dag til oplagring af hjælpemidler. Tagetagen for nu fri for tidligere værelseslejemål. Siden Sundhedscenterets aktivitetsrum m.v. blev indrettet i 2010 har Sundhedscenteret med udgangspunkt i sundhedsaftalerne og politiske beslutninger iværksat mange nye patientrettede kursusforløb, bestående af undervisning og fysisk aktivitet. Det er kurser hvor borgere med en kronisk sygdom får støtte til at kunne mestre en hverdag med en kronisk sygdom. Der afvikles i alt 12 forskellige kursusforløb, hvor de fleste afvikles to gange om året. Kurserne foregår over ca. 8 uger, med to mødegange pr. uge for de fleste kurser. Der afvikles således ca. 130 teoretiske undervisningsgange og 150 træning/fysisk aktivitetsgange om året udover de almindelige genoptræningshold. Kurserne (de teoretiske undervisningsgange) har hidtil været afviklet i den nuværende frokoststue/mødelokale (det eneste rum på sundhedscentret) Da rummet er meget lille kan det ikke rumme borgere i kørestol. Træning/fysisk aktivitetsdelen bliver afviklet i sundhedscentrets nuværende holdrum, der allerede er godt booket pga. det stigende antal genoptræningsplaner (stigning på alene 33% de første måneder af 2015 i forhold til 2014). Det er væsentligt at placering af lokalerne er nær offentlige transportmidler og det er vigtigt at undervisningslokale og motionslokale ligger i forbindelse med hinanden og i relation til personalets øvrige opgaver for at sikre en effektiv udnyttelse af personaleressourcerne. Sundhedskonsulenterne og forebyggelseskonsulenterne fik pga. pladsmangel på sundhedscentret i 2009 kontorer på 1. sal på Rådhusvej 17. Her var der også et undervisningslokale til rådighed i stueetagen. Dette rum blev i 2013 inddraget til brug som værested for socialpsykiatrien. På Dr. Kaarsbergvej 2 vil det være muligt i tagetagen at indrette kontorer og samtalerum og i stueetagen undervisnings- og træningslokaler. Det vil være muligt gennem Kaarsbergcenteret at skabe forbindelse til det nuværende Sundhedscenter. Det vurderes, at denne udbygning vil kunne dække Sundhedscenterets lokalemæssige behov de næste ca. 4 år. Opbevaring af hjælpemidler kan henvises til andre lokaler. Der er udarbejdet en skitse for en mulig indretningsløsning samt et overslag på de afledte anlægs- og driftsudgifter. Den optimale økonomiske og anvendelsesmæssige løsning vil være at indrette både stueetage og tagetagen samtidig, men det vil være muligt at opdele projektet i 2 etaper således at stueetagen indrettes som 1. etape og tagetagen som 2. etape. Det vil betyde, at sundhedskonsulenterne og forebyggelseskonsulenterne må blive på Rådhusvej 17 indtil tagetagen er indrettet. Indretning af stueetage og tagetage er overslagsmæssigt beregnet til 4,77 mio. kr. Ved opdeling i 2 etaper er omkostningen til 1. etape beregnet til 2,67 mio. kr. og 2. etape til 2,57 mio. kr. Årlige ekstraomkostningen til den bygningsmæssige drift til el, vand og varme samt rengøring skal beregnes. På sigt bør man dog overveje at etablere et helt nyt tidssvarende og fremtidssikret Sundhedscenter. Med udviklingen i antal opgaver og med det det fokus, der er på vigtigheden af den forebyggende og rehabiliterende tidlige indsats, vil det være oplagt at sikre nogle gode rammer. Et sundhedscenter med optimale funktioner vil også kunne bruges målrettet i et samarbejde med de frivillige foreninger, der ville kunne låne og bruge faciliteterne efter nærmere aftalte retningslinjer. Med personalet samlet under samme tag og undervisning og træning i tæt sammenhæng bliver der mulighed for den mest effektive opgavevaretagelse. 160 Det er vurderingen at et sundhedscenter, der skal kunne rumme de nuværende behov og ønsker samt være 2 fremtidssikret vil betyde et byggeri på omkring 2000 m . Der er ikke foretaget nærmere afklaring af placering eller økonomi, men anlægsøkonomien skønnes at være omkring 40 mio kr. (20.000 kr. pr m2). Der henvises til suppl. bilag. Alternativ til ovenstående budgetønske er følgende: Etablering af nyt Sundhedscenter Indledning Sundhedscentret udgør den organisatoriske ramme for en del af det sundhedsrelaterede arbejde i kommunen – primært rettet mod voksne. Herunder hører opgaverne vedr.: Genoptræning og rehabilitering – incl børnetræning Sundhedsfremme- og forebyggelse Forebyggende ældrebesøg + 75 årige Dagcentret Degneparken i Dianalund Sundhedscentrets opgaver bortset fra Dagcentret Degneparken er forankret med udgangspunkt i Sorø Sundhedscenter beliggende på Fægangen 1 ved siden af Egecentret. Oprindeligt startede sundhedscentret i de tidligere genoptræningslokaler fra før 2006 med en mindre ombygning i 2010, hvor dels lokaler i stueetagen, der tidligere var blevet udlejet til regionen og dels Falcks lokaler blev inddraget. Desuden har det siden 2009 været nødvendigt at bruge lokaler på 1. sal ovenpå Vasac. Der har i relation til både genoptrænings og rehabiliteringsindsatsen og til sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen været en væsentlig stigning i antal borgere, opgaver og dermed også personaler– en stigning der ser ud til at fortsætte. Det betyder at de nuværende rammer er udfordrede på plads og funktionalitet og der er behov for at indtænke en langsigtet strategisk løsning. Kort beskrivelse i udviklingen af opgaveporteføljen fra 2007 til 2014 Udvikling i antallet af borgere, der udskrives med en genoptræningsplan er steget med 133 % fra 403 borgere til 943 borgere. Opgaven vedr. tilbud til børn med særlig sansemotoriske behov er steget fra 2 til 93 Nye opgaver i samarbejde med ældreplejen vedr. hverdagsrehabilitering ude i hjemmeplejen og på plejecentrene samt oprettelse af rehabiliteringspladser på Egecentret. Implementering af de nye forløbsprogrammer, hvor kommunerne sammen med regionen forpligtiger sig til at afholde kursus-og træningsforløb for borgere med kroniske sygdomme og andre nye indsatser. Sundhedscentret har således på nuværende tidspunkt kurser på følgende områder. KOL – Hjerte – Diabetes – Ryg – Parkinson – Hjerneskade – Kroniske smerter – Kronisk sygdom – Angst og depression. Hjemtagning af kommunikations- (ca. 80 borgere) og høreområdet (ca. 180 i Sorø) fra CSU – har krævet et specialindrettet lokale De forebyggende besøg + 75 blev i 2010 en del af sundhedscentrets opgave Ovennævnte betyder både mange flere borgere, men også flere ansatte (fra 16 til 29 ex. dagcentret - studerende, løntilskudspersoner er ikke medregnet) Nuværende udfordringer vedr. lokaler Der mangler et undervisningslokale til de mange kursusforløb. Nuværende kurser afholdes i personalets frokoststue, der er for lille og ikke egnet til formålet. Det er meget svært at komme til med kørestole. Det er begrænset hvor mange deltagere, der kan være og det er ikke muligt at invitere pårørende med. Der har været afprøvet med at låne andre lokaler i jobcenter, hallen og værkerne, men det giver meget unødig tidsspilde at træningen ikke kan foregå i umiddelbar nærhed. Det betyder at terapeuterne ikke kan nå deres næste hold/borger, men må springe en gang over. Holdrummet til de fysiske aktiviteter er for lille – det er ikke muligt at udføre aktiviteter, der påvirker konditionen. Det giver også en begrænsning i hvor mange, der kan optages på et hold. Borgere og pårørende gør opmærksom på at faciliteterne ikke er velegnede. Der mangler omklædningsfaciliteter for henholdsvis kvinder og mænd incl. baderum Det nuværende kontor for de administrative medarbejdere er for lille Det vil være hensigtsmæssigt for koordination og effektivitet at alle personale personalegrupper var i samme hus. Der mangler kontorfaciliteter til terapeuterne og det kunne være ønskeligt at de sad i samme område. I dag er de placeret på to etager i hver sin ende af huset. 161 Et nyt sundhedscenter Med udviklingen i antal opgaver og med det det fokus, der er på vigtigheden af den forebyggende og rehabiliterende tidlige indsats, vil det være oplagt at en kommune af Sorøs størrelse har et sundhedscenter, der kunne være med til at signalere kommunens mål og indsats indenfor dette område. Et sundhedscenter med optimale funktioner vil også kunne bruges målrettet i et samarbejde med de frivillige patientforeninger og ældrefora, der ville kunne låne og bruge faciliteterne efter nærmere aftalte retningslinjer. Det vil give mulighed for at samle personalet under samme tag og sikre at undervisning og træning ligger i tæt sammenhæng – hvilket har stor betydning for en effektiv afvikling Det er vurderingen at et sundhedscenter, der skal kunne rumme de nuværende behov og ønsker samt være fremtidssikret vil betyde et byggeri på omkring 2000 m2. Det er også vigtigt at et sundhedscenter er centralt beliggende og tæt på offentlig transport samt har gode parkeringsforhold. April 2015 / Anne Paduan 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 Budgetår 2017 Budgetår 2018 +/Budgetår 2019 +/- 162 Arbejdsmarkeds og erhvervsudvalget Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Arbejdsmarkeds og erhvervsudvalget Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning Tekniske ændringer drift Arbejdsmarked - 710 1 Beskæftigelsestilskud 5.005.000 Overførselsindkomster - 720 2 Overførselsindkomst 2016 23.655.000 3 Refusionsomlægning AMEU 720 15.846.128 17.375.378 19.101.365 44.506.128 17.375.378 19.101.365 20.703.069 0 0 0 0 44.506.128 17.375.378 19.101.365 20.703.069 0 0 0 0 0 0 0 0 44.506.128 17.375.378 19.101.365 20.703.069 del af den samlede refusionsom- 20.703.069 lægning under AMEU og SSU Ungdoms og Voksenundervisning - 740 Tekniske ændringer drift i alt Tekniske ændringer anlæg Tekniske ændringer anlæg i alt Tekniske ændringer i alt Budgetønsker drift Budgetønsker drift i alt Budgetønsker anlæg Budgetønsker anlæg i alt Arbejdsmarked og erhvervsudvalget i alt 163 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 1 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Beskæftigelsestilskud POLITIKOMRÅDE: AEU710-dec FUNKTIONSOMRÅDE:05.57.78/05.68.91 PROFITCENTER/CENTRE: Borgerservice AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X VIPS UDVALG: ØU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Beskæftigelsestilskud og udgifter til forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet er statens måde at finansiere kommunernes udgifter til de forsikrede ledige. Der er indbygget en mekanisme i beregningen, som medfører at ledighedsudviklingen 2 år tidligere end tilskudsåret har stor betydning for andelen af tilskuddet, men herudover har ledighedsudviklingen på landsplan og i landsdelen en afgørende betydning. Ved den endelige regulering er det selve udgiftsniveauet i landsdelen der afgør, hvor stor en andel de enkelte kommuner får tildelt af beskæftigelsestilskuddet. Da ordningen blev indført forventede Jobcenteret, at tilskuddet ville udligne sig selv over årene, således at et evt. merforbrug i forhold til beskæftigelsestilskuddet ville modsvares af et mindreforbrug efter nogle år, idet beskæftigelsestilskuddet så ville stige. På baggrund af denne forventning blev det besluttet, at budgettere med det udmeldte beskæftigelsestilskud, og mer/mindre-forbrug skulle overføres til området og dækkes af tilskuddet de efterfølgende år. Det har imidlertid vist sig, at Sorø Kommune de sidste mange år har betalt penge tilbage til staten ved den endelige regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 4-6 mio. kr.. Jobcenteret foreslår, at der budgetteres med det forventede udgiftsniveau for 2016 og ikke det udmeldte beskæftigelsestilskud. KL anbefaler også denne budgetteringsmetode, da det er et område som er meget svært at styre efter grundet den forholdsvis komplicerede beregning af beskæftigelsestilskuddet. Jobcenteret forventer at udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige vil udgøre 50,654 mio. kr. og beskæftigelsesindsatsen herunder løntilskud vil udgøre 6,5 mio. kr. i 2016. Den foreløbige udmelding af beskæftigelsestilskuddet er på 51,192 mio. kr. Differencen mellem det foreløbige beskæftigelsestilskud og de forventede udgifter udgør 5,962 mio. kr. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +5.005.000 52.149.403 57.154.403 Budgetår 2017 Budgetår 2018 Budgetår 2019 164 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 2 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Overførselsindkomst 2016 POLITIKOMRÅDE:AEU720-dec FUNKTIONSOMRÅDE:05.XX.XX PROFITCENTER/CENTRE: Jobcenter AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X VIPS UDVALG: AEU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I det følgende fremgår den forventede udvikling på overførselsindkomsterne for 2016 men effekterne af refusionsomlægningen fremgår af særskilt skema. Nr. Område 1 2 3 4 5 6 7 8 Kontant- og uddannnelseshjælp Førtidspension Sygedagpenge Revalidering Ressourceforløb og jobafklaring Seniorjob Driftsudgifter Løntilskud til kt.hj.modtagere, mentor og jobrotation Fleksjob og ledighedsydelse Kontantydelse I alt 9 10 Opr. Budget 2016 50.702.147 118.558.961 35.756.962 8.712.798 9.752.018 4.957.869 5.461.289 3.630.476 Forslag til budget 2016 52.632.147 113.358.961 37.156.962 4.012.798 27.077.018 6.757.869 10.061.289 4.730.476 29.465.361 1.116.500 268.114.381 35.265.361 716.500 291.769.381 Ændring +/+1.930.000 -5.200.000 +1.400.000 -4.700.000 +17.325.000 +1.800.000 +4.600.000 +1.100.000 +5.800.000 -400.000 +23.655.000 Ad 1: Forslag til budget 2016 er 1,2 mio. kr. lavere end forventet regnskab 2015. Der er indregnet fald i 2016 på 45 borgere, men til gengæld en stigning i ydelsen grundet ophævelsen af gensidig forsørgerpligt. Ad 2: Der er indregnet en stigning på 50 førtidspensionister i 2016. Ad 3: Budgetforslaget for 2016 er 0,500 mio. kr. lavere end forventet regnskab for 2015. Der er indregnet et fald i antallet af sager på sygedagpenge over 52 uger. Ad 4: Forslag til budget 2016 er beregnet på baggrund af 45 personer på revalidering svarende til niveauet de seneste par år. Ad 5: I budgetforslag 2016 er der indregnet en tilgang på 27 personer på ressourceforløb og 75 personer på jobafklaring. Ad 6: Der har ikke været tilgang til ordningen i 2014 men fra 2016 kan der igen komme tilgang til seniorordning. Denne er indregnet og forslag til budget 2016 er 2 mio. kr. højere end forventet regnskab 2015. Ad 7: Der er foretaget prioritering af aktiviteterne i henhold til at styrke den virksomhedsrettede indsats samt taget højde for det udmeldte driftsloft. Ad 8: Budgetforslag 2016 er 2,2 mio. kr. lavere end forventet regnskab 2015. Ændringen skyldes primært omlægning af brugen af mentor med hensyntagen til regeringens udmeldte loft for mentorudgifter. 165 Ad 9: Budgetforslag 2016 er 0,800 mio. kr. lavere end forventet forbrug 2015. I budgetforslaget er der indregnet en fortsat tilgang af nye fleksjob samt et fald i antallet af personer på ledighedsydelse. Ad 10: Den nye midlertidige kontantydelse for ledige uden anden mulighed for offentlig forsørgelse, når retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse er opbrug, vil blive finansieret via budgetgarantien. Budgetforslag 2016 ligner tilnærmelsesvis det udmeldte tilskud via budgetgarantien på 0,700 mio. kr. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 268.114.381 291.769.381 +23.655.000 Budgetår 2017 +/Budgetår 2018 +/Budgetår 2019 +/- 166 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 3 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Refusionsomlægning POLITIKOMRÅDE:AEU720-dec / SSU670 FUNKTIONSOMRÅDE:05.XX.XX PROFITCENTER/CENTRE: Jobcenter mm. AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X UPS UDVALG: AMEU / SSU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Den 2. februar 2015 indgik partierne bag forliget om beskæftigelsesreformen, en aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet fra og med 2016. Refusionen aftrappes over tid uafhængigt af hvilken ydelse den vedrører. Det bliver dyrt at have mange på langvarig offentlig forsørgelse, og alle borgere der modtager offentlig forsørgelse indplaceres på et af de fire refusionstrin. Nedenstående oversigt fra KL viser merudgifterne af det nye refusionssystem, hvor refusionstæller nulstilles efter 52 ugers sammenhængende selvforsørgelse: Område Dagpenge og arbm.ydelse fors.ledige (1) Kontantydelse Førtidspension Fleksjob (2) Ressourceforløbsydelse Sygedagpenge (2) Revalidering Ledighedsydelse Udd. Og kontanthjælp Ydelse vedr. integrationsprogrammer I alt 2016 6.135.421 280.343 2.124.383 3.094.753 1.288.234 2.568.441 3.883.067 -44.354 8.314.455 7.559.893 35.204.636 2017 5.486.587 139.194 3.487.276 6.240.834 1.892.112 2.659.009 3.893.417 -48.673 8.012.052 8.843.093 40.604.901 2018 5.293.144 2019 4.929.171 5.220.638 9.369.805 2.314.310 2.709.950 3.921.419 -68.551 7.713.549 7.097.974 43.572.238 7.002.674 11.535.629 2.577.397 2.738.743 3.976.809 -74.192 7.220.381 4.531.575 44.438.187 Finansiering via: Besk.tilskud (1) Budgetgaranti DUT (2) I alt 5.833.982 18.378.286 5.343.512 29.555.780 5.383.465 20.203.169 8.643.775 34.230.409 5.201.584 20.787.335 11.887.898 37.876.817 4.847.280 20.908.625 14.132.228 39.888.133 Udgifter vedr. budgetgaranti: 24.027.142 26.577.661 26.482.756 25.458.680 (1) Udgifter finansieret af beskæftigelsestilskuddet (2) Udgifter finansieret via DUT. Udgifter til forsikrede ledige finansieres via beskæftigelsestilskuddet og fremgår af særskilt skema. Udgifter som er omfattet af DUT fremgår også af særskilt skema som en del af lov- og cirkulære. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Netto Kostbærer (omk el.PSP): Budgetår 2016 +15.846.128 Budgetår 2017 +17.375.378 Budgetår 2018 +19.101.365 Budgetår 2019 +20.703.069 167 Demografi Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Demografi Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Tekniske ændringer drift 1 Demografi - Pleje og Ældreomsorg 66.445 136.911 201.924 248.973 2 Demografi - Sundhedscenter -63.168 4.542 -150.210 -150.210 3 Demografi - Hjælpemiddelområdet 13.095 26.601 37.200 45.868 4 Demografi på skoleområdet 92.340 1.820.070 2.056.303 1.279.302 5 Demografi på pasningsområdet 2.258.553 1.452.969 438.104 10.779 6 Demografi - Familierådgivningen 763.000 1.526.000 1.526.000 1.526.000 Tekniske ændringer - drift i alt 3.130.265 4.967.093 4.109.321 2.960.712 Demografi i alt 3.130.265 4.967.093 4.109.321 2.960.712 168 Bemærkning BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 1 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Demografi – Pleje og Ældreomsorg POLITIKOMRÅDE: 640 Pleje og ældreomsorg FUNKTIONSOMRÅDE: 053232-1-011 PROFITCENTER/CENTRE: Ledelse og administration AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann VIPS x UDVALG: SSU / ØU 3 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området I forhold til demografien for ældreområdet foretages der en årlig fremskrivning i forhold til den forventede demografiske udvikling. Beregningsmetode: De nuværende budgettal er korrigeret i forhold til Sorø kommunes nyeste demografi prognose fra 2015. Marginalt forventes der samlet over perioden lidt flere ældre i den nye prognose, end i forhold til den tidligere. Demografimodellen vil blive revideret i forhold til budget 2017. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 10102000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): XG-418-2 Budgetår 2016 2.296.228 2.362.673 +66.445 Budgetår 2017 2.460.334 2.597.245 +136.911 Budgetår 2018 2.699.868 2.901.792 +201.924 Budgetår 2019 2.699.868 169 3.008.930 +248.973 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 2 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Demografi - Sundhedscenter POLITIKOMRÅDE: 630 Forebyggende sundhed FUNKTIONSOMRÅDE: 046288-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: Fælles udgifter og indtægter AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann VIPS x UDVALG: SSU / ØU 3 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Sundhedscenteret blev fra 2012 medtaget i demografistrategien og det er på denne baggrund af demografiberegningerne er opdateret. Beregningsmetode: De nuværende budgettal er korrigeret i forhold til Sorø kommunes nyeste demografi prognose fra 2015. Marginalt forventes der samlet lidt flere borgere i den nye prognose sammenholdt med den tidligere prognose. Demografimodellen vil blive revideret i forhold til budget 2017. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 10102000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): XG-19710 244.856 181.688 Budgetår 2016 -63.168 294.801 299.343 Budgetår 2017 4.542 385.519 235.309 Budgetår 2018 -150.210 Budgetår 2019 385.519 170 235.309 -150.210 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 3 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Demografi - Hjælpemiddelområdet POLITIKOMRÅDE: 650 Voksen Handicap FUNKTIONSOMRÅDE: 053235-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: Hjælpemidler AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann VIPS x UDVALG: SSU / ØU 3 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Den demografiske udvikling påvirker niveauet af den fremtidige efterspørgsel efter hjælpemidler. Flere ældre medfører alt andet lige en øget efterspørgsel efter hjælpemidler. De fleste mennesker vil i løbet af deres liv opleve en større eller mindre grad af reduceret funktionsevne. For nogle er det små skavanker, som fx nedsat syn. For andre er det mere alvorligt og har karakter af særligt hæmmende funktionsnedsættelser, der fx kræver brug af kørestol. For de fleste vil den reducerede funktionsevne være aldersrelateret. Jo ældre folk bliver, desto flere små og store skavanker oplever de. Beregningsmetode: De nuværende budgettal er korrigeret i forhold til Sorø kommunes nyeste demografi prognose. Demografimodellen vil blive revideret i forhold til budget 2017. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 52552005 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): XG-20968 452.545 Budgetår 2016 465.640 +13.095 478.028 Budgetår 2017 465.640 +26.601 497.394 Budgetår 2018 465.640 +37.200 Budgetår 2019 497.394 171 465.640 +45.868 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 4 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Demografi på skoleområdet 2016-2022 POLITIKOMRÅDE: BU410-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032202-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: 3006000001 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ud fra den sidst vedtagne befolkningsprognose samt handleplan for styrket integrationsindsats, er der udarbejdet demografiberegning for undervisningsområdet incl. SFO, 0.- 10. klasse. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-118-4 Budgetår 2016 -2.195.171 -2.102.831 +92.340 Budgetår 2017 -2.982.507 -1.162.437 +1.820.070 Budgetår 2018 -2.767.628 -711.325 +2.056.303 Budgetår 2019 -2.767.628 172 -1.488.326 +1.279.302 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 5 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Demografi på pasningsområdet 2016-2022 POLITIKOMRÅDE: BU460-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 052510 -1-000 PROFITCENTER/CENTRE: 3001000000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ud fra den sidst vedtagne befolkningsprognose samt handleplan for styrket integrationsindsats, er der udarbejdet demografiberegning for pasningsområdet 0-5 årige. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-404-1 Budgetår 2016 -17.377.578 -15.119.025 +2.258.553 Budgetår 2017 -16.656.890 -15.203.921 +1.452.969 Budgetår 2018 -17.148.970 -16.710.866 +438.104 Budgetår 2019 -17.148.970 173 -17.138.191 +10.779 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 6 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Demografi – undervisning af uledsagede flygtningebørn POLITIKOMRÅDE: BU470-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032208-1-001 PROFITCENTER/CENTRE: 3006000001 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x UPS UDVALG:BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Demografipulje til forventede udgifter, til undervisning af uledsagede flygtningebørn. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 40402000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-118-4 Budgetår 2016 0 763.000 +763.000 Budgetår 2017 0 1.526.000 +1.526.000 Budgetår 2018 0 1.526.000 +1.526.000 Budgetår 2019 0 174 1.526.000 +1.526.000 Lov og cirkulære Oversigt over tekniske ændringer og budgetønsker 2016 (2017-2019) Lov og cirkulære (DUT) Nr. Prio 2016 2017 2018 2019 Bemærkning -229.995 -229.995 -229.995 -229.995 1.649.829 1.459.190 1.342.539 1.342.539 -244.305 -244.305 -138.507 -138.507 150.000 150.000 150.000 150.000 -136.734 -136.734 Tekniske ændringer 120 - Administration 1 LC - Organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen 2 LC - Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love 140 - Borgerservice 3 LC - Ændring af lov om aktiv socialpolitik 320 - Vej og Park 4 LC - Vejvedligeholdelse glatføre Lov nr. 1520 5 410 - Folkeskolen incl. SFO LC - Ændring i bidrag for elever i frie grundskoler og frie grundskolers sfo 430 - Vidtgående specialundervisning 470 - Foranstaltningsområdet 6 LC - Faglig støtte til netværksfamilier 7 630 - Forebyggende sundhedsindsats LC - Kræftplan 3 - landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft 75.510 77.040 78.571 90.482 0 0 120.000 0 -122.663 -122.663 1.763.805 1.763.805 11.889.208 14.132.937 -400.702 -400.702 720 - Overførselsindkomster 8 LC - Ændring af lov om beskæftigelsesindsats 9 LC - Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring 10 LC - Tilpasninger som følge af omlægning af refusionssystemet 11 LC - Kontantydelse 12 LC - Skattereformen 5.344.061 8.643.211 106.819 37.310 -227.950 Tekniske ændringer - i alt 6.851.919 9.664.501 14.315.522 16.451.162 Lov og cirkulære i alt 6.851.919 9.664.501 14.315.522 16.451.162 175 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 1 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: Lov og cirkulære – organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE:6.53 PROFITCENTER/CENTRE: Jobcenter mm. AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X UPS UDVALG: ØU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ad. 35. Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Med beskæftigelsesreformen følger en afbureaukratisering af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen og der sker en forenkling af den nuværende partsstruktur. Reformvirkningerne er uddybet i supplementsskrivelse 5-6. Tabel 51: Økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen - del 1 Mio. kr. Service 2016 -229.995 2017 2018 -229.995 -229.995 2019 -229.995 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 10102000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSPelement):4100000000 Budgetår 2016 -229.995 Budgetår 2017 -229.995 Budgetår 2018 -229.995 Budgetår 2019 -229.995 176 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 2 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: LC – Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats forskellige andre love POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec + aeu720-dec FUNKTIONSOMRÅDE:6.53 +kt. 5 PROFITCENTER/CENTRE: Jobcenter mm. AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X UPS UDVALG: ØU/AEU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ad. 36. Lov nr. 1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. De enkelte ændringer i den aktive indsats er beskrevet i supplementsskrivelse 5-6. Reguleringer vedr. budgetgaranterede områder fremgår afsnit 3.1 i denne skrivelse. Tabel 52: Økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreform - del 2 Mio. kr. Lovbundne Løn til kt.hj.modt. i løntilskud Service Administration Samtaler Løn til fors. ledige i løntilskud Jobcenterbevilling I alt 2016 510.077 510.077 1.139.752 -270.371 708.384 494.233 207.506 1.649.829 2017 2018 475.323 442.612 475.323 442.612 983.867 899.927 -269.349 -264.238 659.319 613.711 386.391 342.948 207.506 207.506 1.459.190 1.342.539 2019 442.612 442.612 899.927 -264.238 613.711 342.948 207.506 1.342.539 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 10102000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +1.649.829 Budgetår 2017 +1.459.190 Budgetår 2018 +1.342.539 Budgetår 2019 +1.342.539 177 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 3 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: LC – Ændring af lov om aktiv socialpolitik POLITIKOMRÅDE: ØU120+dec FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: Borgerservice AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X UPS UDVALG: ØU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ad. 37. Lov nr. 1522 af 27. december 2014 og lov nr. 53. af 27. januar 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik. Lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.) Lov nr. 1522 af 27. december 2014 udmønter aftalen om Finansloven for 2015 på kontanthjælpsområdet mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Aftalen indebærer tilbagerulning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp, højere boligsikring til unge par med børn, adgang til særlig støtte for 25-29 årige og ophævelse af midlertidig huslejehjælp samt ingen fradrag for lejeindtægter i uddannelseshjælp og kontanthjælp. Den del af aftalen der vedr. regulering i budgetgarantien fremgår af afsnit. 3.1. Tabel 53: Økonomiske konsekvenser af ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende m.v. Mio. kr. Lovbundne Boligstøtte Midlertidig huslejehjælp Tilskud til tandpleje Service Administration Daginstitutionsbetaling I alt 2016 -116.020 -20.955 -102.731 7.666 -128.285 -48.043 -80.242 -244.305 2017 -116.020 -20.955 -102.731 7.666 -128.285 -48.043 -80.242 -244.305 2018 -13.289 -20.955 0 7.666 -125.218 -44.976 -80.242 -138.507 2019 -13.289 -20.955 0 7.666 -125.218 -44.976 -80.242 -138.507 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 -244.305 Budgetår 2017 -244.305 Budgetår 2018 -138.507 Budgetår 2019 -138.507 178 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING - DRIFT DRIFT 4 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: LC - vejvedligeholdelse glatføre Lov nr. 1520 POLITIKOMRÅDE: 320 – Vej og Park FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Randi Frydensberg VIPS UDVALG: TMU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ad. 50. Lov om offentlige veje Med den nye vejlov foretages der en lang række ændringer, der i vid udstrækning har været efterspurgt af både KL og kommunerne. Sagen indeholder knap 20 forskellige underpunkter, der imidlertid er forhandlet som en samlet pakke. Loven træder i kraft pr. 1. juli 2015, og derfor er der kun halv effekt i 2015 Budgetønsket har sammenhæng til budgetønske ”Vedligeholdelses- og renholdelsespligt på fortove i forbindelse med glatføre” 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 0 150.000,+150.000,Budgetår 2017 0 150.000,+150.000,Budgetår 2018 0 150.000,+150.000,Budgetår 2019 0 179 150.000,- +150.000,- BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 5 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: LC - Ændring i bidrag for elever i frie grundskoler og frie grundskolers sfo POLITIKOMRÅDE: BU410-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 032210-1-001 og 004 PROFITCENTER/CENTRE: 3009000000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ad. 42. Ændringer af kommunale bidrag for elever i frie grund-skoler og frie grundskolers SFO som følge af folkeskolerefor-mens forlængede skoledag. 1) Kompensation for forhøjet bidrag til de frie grundskoler. Det endelige ud-giftsniveau nås i 2018. Kompensationen for 2017 blev ydet på sidste års akt-stykke. Bloktilskuddet skal derfor nedjusteres med -26,8 i forhold til beløbet for 2017 på 13,5 mio. kr. (2015-pl). Den samlede kompensation i 2018 er -13,1 mio. kr. (2016-pl). Tabel 58: Økonomiske konsekvenser af forhøjet bidrag til frie grundskoler Mio. kr. I alt 2015 2016 2017 2018 - - - 26,8 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 46702000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-133-1 Budgetår 2016 +/Budgetår 2017 +/Budgetår 2018 24.473.683 24.336.949 -136.734 Budgetår 2019 24.473.683 180 24.336.949 -136.734 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 6 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: LC – Faglig støtte til netværksfamilier POLITIKOMRÅDE: BU470-dec FUNKTIONSOMRÅDE: 052820-1-002 PROFITCENTER/CENTRE: 3102000000 AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Bente Henschel x VIPS UDVALG: BUU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ad. 22. Lovforslag vedrørende faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af samtykkealder mv. 1) Lovforslaget indeholder tre dele, der alle medfører kommunale merudgifter. For det første indføres der ret til faglig støtte til netværksplejefamilier og plejefamilier, der har adopteret deres plejebarn. For det andet gives børn og unge-udvalget kompetence til at tage stilling til, hvorvidt en ændring af et anbringelsessted kan gennemføres. Endelig nedsættes samtykkealderen for det tredje fra 15 til 12 år i sager om ændring af anbringelsessted. Delen vedr. faglig støtte har en stigende profil, der først er fuldt indfaset i 2033. Det er imidlertid aftalt mellem KL og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, at der på baggrund af beregninger i 1000-årsmodellen indføres en flad profil fra og med 2019. Det permanente niveau fra 2019 er 17,7 mio. kr. (2016-pl). For yderligere information om lovens indhold og kompensationen herfor se Budgetvejledning 2016, Supplementsskrivelse 5-8. Tabel 38: Økonomiske konsekvenser ved lov om faglig støtte til netværksplejefamilier m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt nedsættelse af samtykkealderen mv. Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 I alt 3,6 14,8 15,1 15,4 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 52554000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):xg-156-2 Budgetår 2016 +75.510 Budgetår 2017 +77.040 Budgetår 2018 +78.571 Budgetår 2019 +90.482 181 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 7 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT:LC - Kræftplan 3 – landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft DUT POLITIKOMRÅDE: 630 Forebyggende sundhed FUNKTIONSOMRÅDE: 046281-1-000 PROFITCENTER/CENTRE: Sundhedscentret AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Jan Drachmann x UDVALG: SSU 3 VIPS 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Lov- og Cirkulæreprogrammet (DUT-kompensation) Ad. 26. Landsdækkende screening for tyk-og endetarmskræft (Kræftplan III) Som led i Kræftplan III blev der aftalt landdækkende screening for tyk-og endetarmskræft som et tilbud til personer i alderen 50-74 år hvert andet år. Screeningsaktiviteten er en sygehusopgave, der bliver pålagt kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering stiger i takt med den planlagte aktivitetsstigning. Kommunerne DUT-kompenseres under et yderligere 23,5 mio. kr. i 2018 og den samlede kompensation udgør således i alt 86,7 mio. kr. i 2018. Kompensationen modsvarer de forventede udgifter til medfinansiering. Sorø Kommunes andel udgør 0,511 % svarende til 120.000 kr. alene i 2018. 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: 48702000 Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): 4301000000 / XG-227-2 Budgetår 2016 0 Budgetår 2017 0 Budgetår 2018 120.000 Budgetår 2019 0 182 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 8 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: LC – Ændring af lov om beskæftigelsesindsats POLITIKOMRÅDE: AEU720-dec mm FUNKTIONSOMRÅDE:05.XX.XX PROFITCENTER/CENTRE: Jobcenter mm. AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X VIPS UDVALG: ØU mm. 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ad. 31. Lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love 1) Idet reform af førtidspension og fleksjob har konsekvenser ud over 2017, reguleres bloktilskuddet i 2018. Udgiften omhandler fleksjob, sygedagpenge, hjælpemidler, merudgiftsydelser samt administration på samlet -24 mio. kr. (16-pl) Tabel 47: Økonomiske konsekvenser af reform af førtidspension og fleksjob Mio. kr. Lovbundne Fleksjob Sygedagpenge Hjælpemidler Merudgiftsydelse Service I alt 2016 2017 - 2018 -150.262 -58.776 -88.420 511 -3.577 27.599 -122.663 2019 -150.262 -58.776 -88.420 511 -3.577 27.599 -122.663 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 Budgetår 2017 Budgetår 2018 -122.663 Budgetår 2019 -122.663 183 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 9 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: LC – Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring POLITIKOMRÅDE: AEU720-dec mm. FUNKTIONSOMRÅDE:5.57 -58 + 6.53 PROFITCENTER/CENTRE: 41 Jobcenter AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X VIPS UDVALG: ØU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ad. 32. Lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) 1) Idet tilbagetrækningsreformen har konsekvenser ud over 2017, reguleres bloktilskuddet i 2018. Udgiften omhandler skånejob, fleksjob, sygedagpenge samt administration på samlet set 345,1 mio. kr. (16-pl). Tabel 48: Økonomiske konsekvenser af tilbagetrækningsreformen Mio. kr. Lovbundne Skånejob Fleksjob Sygedagpenge Service I alt 2016 - 2017 - 2018 1.749.495 512 738.028 1.010.955 14.310 1.763.805 2019 1.749.495 512 738.028 1.010.955 14.310 1.763.805 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 Budgetår 2017 Budgetår 2018 +1.763.805 Budgetår 2019 +1.763.805 184 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 10 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: LC – Tilpasninger som følge af omlægning af refusionssystemet POLITIKOMRÅDE: AEU720-dec FUNKTIONSOMRÅDE: PROFITCENTER/CENTRE: Jobcenter mm. AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X UPS UDVALG: AEU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ad. 33. Lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og lovforslag om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne (tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet a) 1) Med reform af refusionssystemet ændres det gældende refusionssystem, så refusionssatserne udelukkende kommer til borgernes tid på offentlig forsørgelse. Reformen betyder øgede udgifter til sygedagpenge og fleksjob. Endvidere har reformen betydning for udgifter til de budgetgaranterede områder, som er beskrevet i afsnit 3.1. samt udgifter der kompenseres via beskæftigelsestilskuddet. Tabel 49: Økonomiske konsekvenser af reform af refusionssystemet Mio. kr. Fleksløntilskud Fleksbidrag Sygedagpenge Lovbundne i alt 2016 3.302.728 -124.708 2.166.041 5.344.061 2017 6.658.610 -250.950 2.235.551 8.643.211 2018 9.999.160 -377.191 2.267.239 11.889.208 2019 11.885.800 -452.253 2.699.390 14.132.937 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 +5.344.061 Budgetår 2017 +8.643.211 Budgetår 2018 +11.889.208 Budgetår 2019 +14.132.937 185 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 11 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: LC – Kontantydelse POLITIKOMRÅDE: AEU720-dec FUNKTIONSOMRÅDE:5.79 PROFITCENTER/CENTRE: AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X UPS UDVALG: ØU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ad. 38. Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse Kontantydelse er en ny ydelse til personer, der opbruger retten til arbejdsløshedsdagpenge og perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. På lov og cirkulæreprogrammet reguleres administrationen, mens ydelse og driftsudgifter reguleres i budgetgarantien (afsnit 3.1). Tabel 54: Økonomiske konsekvenser af kontantydelse Mio. kr. Service 2016 2017 106.819 37.310 2018 - 2019 - 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element):XG-87618 Budgetår 2016 +106.819 Budgetår 2017 +37.310 Budgetår 2018 0 Budgetår 2019 0 186 BUDGET 2016 – TEKNISK ÆNDRING DRIFT 12 Ændringer til budgetrammen OVERSKRIFT: LC – Skattereformen POLITIKOMRÅDE:AEU720-dec FUNKTIONSOMRÅDE:5.71 + 5.81 PROFITCENTER/CENTRE: Jobcenter AFSENDER: POLITISK ADMIN SAGSBEHANDLER: Gitte Eilstrup X UPS UDVALG: AEU 1. Begrundelse for ændringsforslaget – herunder konsekvenser for mål på området Ad. 39. Skattereformen 1) Aften om skattereformen fra 2012 indebærer bl.a., at visse indkomstoverførsler fra 2016 reguleres med en lavere sats end satsreguleringsprocenten. Lovændringen har effekt indtil 2023, hvorfor bloktilskuddet skal reguleres med de marginale ændringer. Ved en fejl blev bloktilskuddet for 2017 ikke reguleret på aktstykket for 2015, hvor der både sker en regulering af bloktilskuddet i 2017 og 2018. Ændringen har betydning for sygedagpenge og fleksjob. Endvidere har sagen afledt betydning på udgifter til boligstøtte, som er reguleret under Ministeriet for Børn, Lighed, Integration og Sociale forhold (ad. 16). Tabel 55: Økonomiske konsekvenser af skattereformen Mio. kr. Lovbundne Sygedagpenge Fleksjob 2016 - 2017 -227.950 -184.507 -43.443 2018 -400.702 -332.215 -68.487 2019 -400.702 -332.215 -68.487 2. Økonomiske konsekvenser (Alle beløb angives ekskl. moms og i 2015-prisniveau) i hele kr. Nuværende Forslag til korrigeret Merudgift (+) budgettal budget Mindreudgift (-) Artskonto: Kostbærer (omkostningssted Netto eller PSP-element): Budgetår 2016 Budgetår 2017 -227.950 Budgetår 2018 -400.702 Budgetår 2019 -400.702 187 Hovedoversigt 2016 – 2019 Budget 2016 Budget 2017 INDTÆGTER inkl. refusion UDGIFTER Budget 2018 INDTÆGTER inkl. refusion UDGIFTER Budget 2019 INDTÆGTER inkl. refusion UDGIFTER INDTÆGTER inkl. refusion UDGIFTER i 1.000 kr. A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion 1. Forsyningsvirksomheder m.v. 2. Transport og infrastruktur 3. Undervisning og kultur Heraf refusion 4. Sundhedsområdet 5. Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion 6. Fællesudgifter og administration Heraf refusion Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1. Forsyningsvirksomheder mv. 2. Transport og infrastruktur 3. Undervisning og kultur 4. Sundhedsområdet 5. Sociale opgaver og beskæftigelse 6. Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06 C. RENTER D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11) Øvrige balanceforskydninger (8.25.12 - 8.52.62) Balanceforskydninger i alt E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING-FORPLIGTELSER (8.55.63-8.55.79) SUM (A + B + C + D + E) F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver (8.22.01 - 8.22.11) Optagne lån (8.55.63 – 8.55.79) Tilskud og udligning (7.62.80 – 7.62.86) Refusion af købsmoms (7.65.87) Skatter (7.68.90 – 7.68.96) Finansiering i alt BALANCE DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK 34.412 -7.079 35.482 -7.079 34.907 -7.079 35.482 -7.079 30.619 44.380 400.069 30.619 45.036 390.208 145.053 1.322.261 0 202.480 -28.444 -1.270 -61.728 -560 -340 -369.562 -130.456 -10.902 30.619 45.043 389.553 144.982 1.324.515 0 204.344 -28.444 -1.270 -61.728 -560 -340 -373.562 -134.456 -11.180 30.619 44.972 390.337 144.618 1.357.905 0 217.597 -28.444 -1.270 -58.949 -560 -340 -373.549 -134.456 -11.887 144.933 1.326.896 0 201.069 -28.444 -1.270 -61.728 -560 -340 -369.562 -130.456 -10.345 2.229.600 0 -481.518 -135.016 2.175.187 0 -483.603 -135.016 2.170.629 0 -479.324 -131.016 2.173.595 0 -478.767 -131.016 3.783 -5.049 7.785 13.977 4.676 0 360 2.820 25.616 0 16.368 0 22 22 36.750 2.308.356 -5.049 0 -1.399 0 0 0 14.894 3.660 2.040 4.572 36.495 3.660 34.198 3.660 878 27.217 39.753 15.745 878 47.645 79.635 15.744 878 39.760 119.324 14.874 -487.966 0 22 22 37.470 2.295.394 0 0 25.014 500 540 26.054 2.334.410 -498.444 -1.323.669 -1.822.113 -2.310.079 188 -7.174 -1.399 0 0 0 -492.176 0 22 22 39.641 2.353.316 0 0 25.358 500 541 26.399 2.321.793 -457.527 -1.364.763 -1.822.290 -2.314.466 1.024 -14.096 -1.399 0 0 0 -21.126 -1.399 -494.820 0 22 22 40.407 2.387.982 -501.292 0 0 0 0 25.713 500 542 26.755 2.380.071 -431.965 26.112 500 542 27.154 2.415.136 -404.596 -1.402.788 -1.834.753 -2.329.573 0 0 0 -1.439.915 -1.844.511 -2.345.803 Investeringsoversigt - anlæg - budget 2016 – 2019 2016 2017 2018 2019 Budgetforslag (Budgetårets priser) Budgetforslag (Budgetårets priser) Budgetforslag (Budgetårets priser) Budgetforslag (Budgetårets priser) Bevillingsprogram Anlæg XA-056 Div. trafiksikkerhedsmæssige tiltag 410 410 410 410 XA-147 IT anlægspulje 345 345 345 345 XA-156 Udskiftning køretøjer - Beredskabet - XA-198 Risikostyringspulje Ejendomscenter 1.024 1.024 1.024 XA-202 Projekt ESDH - anlæg XA-236 IT i folkeskolen - fremtidig drift 3.660 3.660 3.660 3.660 XA-251 Funktionskontrakt NCC regningsarbejder 304 304 304 304 XA-260 Helhedsplan Stenlille 2.413 2.632 XA-261 Helhedsplan Ruds Vedby 2.413 2.065 XA-262 Helhedsplan Dianalund 2.413 2.065 XA-271 Sep.kloakering, Naturbørnehuset Munke Bjergby 360 XA-273 Udviklingspulje til lokalområderne, Lokalråd 2014 635 533 533 XA-292 Byrumsprojekt Sorø bymidte XA-298 Kunststofbane Dianalund XA-300 Forbedring af idrætsanlæg Ruds Vedby og Stenlille XA-302 Omfartsvej og cykelstiforbindelse til Dianalund XA-316 Salg af Banevej 30 XA-317 Projekt Brugerstyring XA-318 Anlægsprojekter NCC kontrakt XA-319 Renovationsbudget - udskift af beholdere -5.049 1.024 152 533 -4 1.016 1.016 1.016 22.617 20.320 13.164 13.164 13.164 -4.476 1.688 13.264 4.572 Anlæg i alt 20.567 189 27.217 47.645 39.760 Budgetoversigt budget 2016 – 2019 – drift og refusion Inkl. Regnskab 2014 og budget 2015 I 1.000 kr. Regnskab 2014 Korrigeret budget 2015 Budgetår 2016 Budgetår 2017 Budgetår 2018 Budgetår 2019 (I 2014-pris) (i 2015-pris) I budgetårets pris Hovedkonto Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 20.130 29.598 27.333 28.403 27.828 28.403 Drift 01 Forsyningsvirksomheder m.v. 274 2.082 2.175 2.175 2.175 2.175 Drift 02 Transport og infrastruktur 54.648 54.857 43.110 43.766 43.702 43.773 Drift 03 Undervisning og kultur 340.348 341.527 341.680 329.040 329.170 328.385 Drift 04 Sundhedsområdet 145.118 146.209 144.278 144.641 144.713 144.593 Drift 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v 1.107.114 1.057.913 1.118.812 1.085.409 1.083.155 1.087.790 Drift 06 Fællesudgifter og administration m.v 189.447 204.049 205.710 193.164 191.578 190.724 Drift Drift i alt 1.857.080 1.836.235 1.883.097 1.826.599 1.822.320 1.825.843 Statsrefusion 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Statsrefusion 03 Undervisning og kultur Statsrefusion 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Statsrefusion Statsrefusion i alt Drift og statsrefusion i alt 0 0 0 -576 -554 -560 -560 -560 -560 -167.853 -139.671 -134.456 -134.456 -130.456 -130.456 -168.428 -140.226 -135.016 -135.016 -131.016 -131.016 1.688.652 1.696.009 1.748.082 1.691.583 1.691.305 1.694.828 190 Handlekatalog Oversigt over Handlekatalog 2016 (2017-2019)- anbefalinger, analyse og administrationens bidrag til at skabe balance i budget 2016 Nr. 2.2.2 Besparelse skal anføres med et minus foran ( - ) /Investering er plus (+) 2016 2017 2018 Prio Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget Styrket indsats for kontanthjælpsmodtagere Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget i alt 2019 Bemærkning 0 0 -1.637.500 -1.637.500 -1.637.500 -1.637.500 -1.637.500 -1.637.500 ANALYSE Visiteret kørsel 700.000 -500.000 -500.000 -500.000 ANALYSE Fremtidens økonomistyring 600.000 0 0 0 ANALYSE 0 0 -1.000.000 -1.500.000 0 -1.000.000 -1.500.000 ANALYSE ANALYSE 1.300.000 0 -1.000.000 -1.500.000 -100.000 -225.000 -325.000 -100.000 -225.000 -325.000 -100.000 -225.000 -325.000 -100.000 -225.000 -325.000 -645.000 0 -200.000 -645.000 -1.200.000 -200.000 -645.000 -1.200.000 -200.000 -645.000 -1.200.000 -200.000 ANALYSE - - - - ANALYSE 1.000.000 0 -1.000.000 -2.000.000 ANALYSE 0 0 -2.800.000 -2.800.000 ANALYSE Økonomiudvalget 3.2.13.2.23.2.3 8.2.1 8.2.79.1.1 9.1.3 8.2.8 8.2.9 4.2.1 4.3.5 5.2.2 5.2.4 5.2.5 5.3.4 5.4.1 5.4.2 Reduktion af sygefravær Indkøb og udfordringsret Økonomiudvalget i alt Kultur- og fritidsudvalget Fordeling af tilskud til foreninger Takststigning i musikskolen Kultur- og fritidsudvalget i alt Børn og undervisningsudvalget Dagtilbud - kompensation for udvidet åbningstid Dagtilbud - strukturtilpasning Dagpasning - tilpasning af inklusionspulje Tilpasning af omkostningsniveau i forhold til ungdomsskolevirksomhed Familieområdet - reduktion i omfanget af døgnanbringelser Familieområdet - demografiregulering af budgettet 191 5.4.3 Familieområdet: Efterværn Børn og undervisningsudvalget i alt 155.000 -2.045.000 -5.845.000 -6.845.000 ANALYSE -2.000.000 -2.000.000 ANALYSE -450.000 -600.000 -3.050.000 ANALYSE ANALYSE ANALYSE ANALYSE Social og sundhedsudvalget 6.2.16.2.26.2.36.2.11 6.3.5 6.2.4 7.2.4 Handlekatalog Plejeboliger Handlekatalog Depotdrift hjælpemiddelområdet Handelkatalog Botilbud Handlekatalog Udbud fritvalgsområdet Handlekatalog Ældreboliger Social og sundhedsudvalget i alt Teknik og miljøudvalget Optimering af ejendomsportefølgen - projekt færre kvadratmeter (mindre med bedre plads) Teknik og miljøudvalget i alt Råderumsanalyse i alt - -450.000 0 -450.000 -450.000 -600.000 -3.050.000 550.000 550.000 0 -2.500.000 ANALYSE 550.000 1.680.000 550.000 -5.407.500 0 -12.357.500 -2.500.000 -15.857.500 I alt -31.942.500 Administrationens forslag til at skabe balance i budget 2016 H1 H2 H3 H4 H5 H6 Vedrørende alle udvalg bidrag til budget 2016 Tilskud og udligning med flere indbyggere i alle overslagsår sammenhængende til den godkendte befolkningsprognose Fjernelse af budgetforsikringpuljen Servicereduktion som følge af omprioriteringsbidrag Ekstra finansieringstilskud til likviditet mm. Ældreplejen og ældreservice Servicereduktion for at skabe balance 0 -6.381.000 -6.374.000 -9.345.335 -2.500.000 0 -9.800.000 -10.000.000 -9.345.335 -14.300.000 -16.000.000 -9.800.000 -20.000.000 -9.345.335 -26.600.000 -16.000.000 -9.800.000 -20.000.000 Vedrører alle udvalg bidrag til budget 2016 i alt -31.645.335 -75.826.335 -88.119.335 -100.294.335 I alt Råderumsanalysen i alt -29.965.335 -81.233.835 -100.476.835 -116.151.835 -327.827.840 192 med baggund i faktisk -6.349.000 indbyggertal pr. 17-082015 -9.345.335 -38.800.000 -16.000.000 -9.800.000 -20.000.000 Handlekatalog 2016 (2017 -2019) Administrationens forslag til råderumsanalyse Administrationens forslag til at skabe balance i budgettet. Fortegnsforklaring: (+) = investering / penge fra kassen (-) = besparelse / penge til kassen Dette handlekatalog er administrationens forslag til at skabe balance i budget 2016 (2017 – 2019) Handlekataloget indeholder tre afsnit. Første afsnit beskriver af de forslag, som administrationen kan anbefale at gå videre med i forhold til KLK’s råderumsanalyse. I enkelte forslag kan gevinstpotentialet være korrigeret i forhold til KLK analysen, idet administrationen har valgt at analysere, om det er realistisk i forhold til allerede implementerede initiativer i Sorø kommune. Det andet afsnit indeholder administrationens bidrag til at skabe balance i budget 2016. Endelig indeholder det tredje afsnit en kort gennemgang af de forslag fra KLK’s råderumsanalyse, som administrationen ikke anbefaler at implementere. 193 I følgende afsnit ses de forslag som administrationen anbefaler at gå videre med fra KLK-analysen: Fagudvalg: Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget Forslag Nr. 2.2.2 Styrket indsats for kontanthjælpsmodtagere Sagsbehandler: Kenneth Damsgaard Hyde 2016 Reduktionsbeløb (netto) Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: 0 2017 -1.637.500 2018 -1.637.500 2019 -1.637.500 Med udgangspunkt i nuværende erfaringer fra strategien overfor de forsikrede ledige med mere end 16 måneders ledighed, er fokus rettet mod de borgere på kontant- og uddannelseshjælp med langvarige sagsforløb. Indsatsen skal yderligere skærpes i 2016, da varighed på ydelsen bliver et afgørende element i det nye refusionssystem. Ligeledes skal borgere med et langvarigt ydelsesforløb bag sig hjælpes ud på arbejdsmarkedet til gavn for dem selv og kommunens økonomi. Det estimerede reduktionsbeløb modsvarer i store træk beløbet fra KLK rapporten. KLK vurderer potentialet (6,5 mio. kr. jf. oversigtsarket)) således: Der bør udarbejdes mere præcise skøn, en mere præcis kobling mellem indsatser og forventede effekter og ikke mindst en vurdering af, hvilket tidsperspektiv reduktionen har. Derudover bør der i vurderingerne tages højde for påvirkningen af forventelige konjunkturudsving, der kan påvirke mulighederne for reduktionen i begge retninger. Et forsigtigt skøn er, at Sorø Kommune inden for en kortere årrække bør kunne indhøste halvdelen af det skitserede potentiale, altså 3 mio. kr. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Der skal ansættes to beskæftigelseskonsulenter så normeringen er tilpasset indsatsen – se afsnit om nødvendige ressourcer. Fokus skal være på den virksomhedsrettede del, som har den største beskæftigelseseffekt (forslag 2.2.2.1). Den tidlige indsats er ligeledes et fokusområde, for at ”bremse” tilgangen til de langvarige sager bl.a. gennem intensiveret samtaleforløb (forslag 2.2.2.2). Læring af andre kommuner samt progressionsmålinger er et tredje element i indsatsen (forslag 2.2.2.3). Målet med indsatsen er en reduktion i antallet af sager totalt set. Besparelsespotentialet fra KLK dækker perioden 4. kvartal 2013 til 3. kvartal 2014 og tager dermed ikke højde for det samlede store udgiftsfald, der har været fra 2013 til 2014. Hertil kommer, at jobcenteret forventer et mindre forbrug på 1.425.000 kr. i 2015 i forhold til 2014. Derfor forventes en del af den samlede besparelse fra KLK’ forslag allerede hentet i 2015. Den samlede reduktion udgør herefter 5.075.000 kr. 194 Der forventes et mindre forbrug i 2016 på ca. 900.000 kr. (på baggrund af indsatsen) og en investering i medarbejderressourcer på 900.000 kr. – så investeringen tjener sig selv hjem det første år. Den fulde effekt hentes i 2017 og 2018, hvor der i hvert af årerne regnes med en reduktion på 2.537.500 kr. (samlet 5.075.000 kr.) Hertil fratrækkes investeringen i medarbejderressourcer på 900.000 kr. ligeledes i hvert af årerne (-1.800.000 kr.). Dermed ender besparelsen i 2017 og 2018 på 1.637.500. Et øget forbrug på beskæftigelsesaktiviteter (driftsomkostninger), herunder brug af ekstern aktør, er ikke medtaget. Implementeringsovervejelser: Opstart sker januar 2016, og helårsbesparelsen pr. borger vil kunne hentes i 2017 og 2018. Besparelsen i 2016 tages af investeringen. KLK oplyser følgende vedrørende normering: Skal den enkelte sagsbehandler have en chance både ift. en tidlig indsats og en motiverende og fulgt indsats overfor langvarige sager, kan sagsstammen ikke være for stor. Som anført under afsnit 2.1.2 er den samlede normering på jobcentret i Sorø lidt lavere end gennemsnitligt, men ift. indsatsen overfor de enkelte ydelsesgrupper er prioriteringen af den samlede normering og valg af eventuelle indsatsområder væsentligere. Nødvendige ressourcer: KLK har fået oplyst at sagsbehandlere på kontanthjælpsmodtagere aktuelt har samlet 60 sager fordelt på 20 unge og 40 ældre. I den tidligere nævnte analyse udført for Finansministeriet var Hvidovre Kommune på en række parametre gennemsnitlig, hvorfor KL i forlængelse af analysen har drøftet deres normering mere detaljeret. I Hvidovre Kommune har man valgt at satse på at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere bl.a. gennem en prioritering af medarbejderressourcer. Det betyder at hver enkelt sagsbehandler på området for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har ca. 40 sager – lidt færre ved under 30-årige og lidt flere ved over 30-årige. Indenfor skal denne normering medarbejderen indgå i diverse tværgående fora, hvorimod den virksomhedsrettede indsats og diverse støttefunktioner ligger udenfor beregningen. Som anført er Sorø Kommune lidt ringere normeret end gennemsnitligt i Finansministeriets analyse og set i dette perspektiv er det KLK’s vurdering, at den samlede normering kan betragtes som passende. Omvendt bør det iagttages, at mange kommuner opererer med en noget lavere sagsmængde pr. sagsbehandler og at der typisk prioriteres normeringer mod indsatsområderne. Set i det lys bør Sorø Kommune vurdere om normeringen på området er passende. Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service Flere samtaler med den enkelte samt individuel målretning af aktiviteter, herunder skærpet virksomhedsrettet aktivering. 195 for borgeren) Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Skal medtages i beskæftigelsesplanen for 2016, som skal være politisk godkendt inden årsskiftet. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) To ny-oprettede stillinger. 196 Fagudvalg: Økonomiudvalget Forslag Nr. 3.2.1, 3.2.2, 3.2.3 Visiteret kørsel og kørselskoordinering Sagsbehandler: Thomas Harfot / Bodil Thomsen Reduktionsbeløb (netto) 2016 2017 2018 2019 700.000 -500.000 -500.000 -500.000 Deloitte har i 2013 gennemført en analyse af visiteret kørsel i Sorø Kommune. Analysen fra Deloitte peger på en række anbefalinger, som nu også foreligger fra KLK. Sorø Kommune har i 2013 og 2014 arbejdet med og implementeret flere af anbefalingerne fra Deloitte. Der hvor der har været tale om justeret serviceniveau har sagerne været forelagt politisk. Deloitte har i deres anbefalinger peget på, at Sorø Kommune på det tidspunkt netop har været i udbud med visiteret kørsel på en række områder. Deloitte peger således på, at når tiden kommer til at foretage udbud igen, bør der foretages fornyede vurderinger af grundlaget for udbud. Administrationen mener derfor, at anbefalingerne fra KLK hænger fint sammen med, hvad Deloitte har peget på. Administrationen mener derfor også, at der bør igangsættes vurderinger som anvist af KLK vedrørende: Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: 1. En gennemgang og vurdering af visitationspraksis og kvalitetsstandarder på området 2. En bedre koordinering og planlægning af kørsel 3. At der etableres en tværgående (central) organisering og koordinering af kørselsopgaven Dette forudsætter grundige analyser og afklaringer i organisationen, herunder også politisk beslutning af serviceniveau, som det vil være en forudsætning at have afklaret og gennemført, inden et udbud igangsættes. Erfaringer fra Varde Kommune viser, at et forløb som skitseret af KLK tager godt et halvt år at gennemføre. Administrationen anbefaler den tilgang, som er foreslået af KLK. Det vil dog få den betydning, at analyserne og de politiske beslutninger først kan være på plads i løbet af 1. kvartal 2016, og et udbud gennemført efterfølgende med virkning fra 1. januar 2017. Med denne tilgang er det endvidere en forudsætning, at udbudsprocessen gennemføres via eget udbud. Det skal herudover oplyses, at gennemførelsen af anbefalingerne fra KLK kræver investeringer i projektressourcer. Derudover er der indarbejdet i det tekniske budgetforslag en teknisk ændring på 1,0 mio. kr. på politikområdet vidtgående specialundervisning på en allerede indarbejdet forventet gevinst i budgettet, der ved udbud i 2016 ikke kan udmøntes. 197 KLK har ud fra nøgletal angivet en indikativ forventet gevinst ved en proces som angivet på ca. 2,5-3,5 mio. kr. årligt for Sorø Kommune. 1,0 mio. kr. er allerede hentet via tidligere politiske beslutninger og effektiviseringer på visiteret kørsel i 2013 og frem. Resterende gevinster vil kunne indarbejdes fra 2017 og frem. Et første bud, der skal kvalificeres af de foreslåede analyser, peger på yderligere gevinster i størrelsesorden minimum 1,0 mio. kr., hvoraf 0,520 mio. kr. skal anvendes til fremtidig drift. Administrationen bemærker, at KLK alene har set på og anbefaler forslag indenfor visiteret kørsel. Det bør overvejes i en fase 2 at inddrage overvejelser om og snitflader til den kollektive trafik. Ligeledes vil der formentlig også være potentialer i at se på kørsel til borgerne (eks. madudbringning) samt intern kørsel (=kørsel af medarbejdere i kommunen). Der skal gennemføres et kørselsprojekt, hvori der foretages en samlet og tværgående analyse af visiteret kørsel i Sorø Kommune omfattende. 1. Visitation Samlet gennemgang af visitationer og serviceniveau. Fælles retningslinjer 2. Bedre kørselskoordinering og planlægning Kørsel skal bredes ud til hele dagen 3. Kørselskontor Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Et fundament for projektet vil være de analyser og anbefalinger, der allerede er gennemført og afrapporteret af Deloitte i 2013. Samtidig vil der blive inddraget erfaringer fra Varde Kommune. I projektet skal afdækkes, hvilke kørselsområder der skal inddrages og justeres. Udgangspunktet er, at alle områder skal inddrages. Det økonomiske grundlag og potentiale skal præciseres. Borgersynspunkter skal inddrages i form af høring Den fremadrettede organisering og styring skal afklares og beskrives, herunder systemmæssig understøttelse – IT, ledelsesinformation mm. Analysen skal levere grundlag og materiale til det efterfølgende udbud. Implementeringsovervejelser: Kørselsprojektet er omfattende og vil kræve involvering af mange aktører i kommunen. Projektet kan ikke alene gennemføres af én projektleder. Der vil være behov for inddragelse af en række nøglepersoner i alle forvaltningsområder i større eller mindre omfang. Det præcise omfang kan vanskeligt opgøres på nuværende tidspunkt. Såfremt dette forslag skal prioriteres, vil det kræve allokering af ressourcer, som derfor ikke kan anvendes i andre projekter. 198 Projektet som det er beskrevet her forudsætter igangsætning og gennemførelse af analysefase i efteråret 2015/primo 2016, for idriftsættelse af kørselskontoret primo 2016. Udbudsproces i løbet af 2016 for kontraktstart 1.januar 2017. Forslaget hviler på ansættelse af en projektleder samt øvrige projektomkostninger for i alt 700.000 kr. i 2015/2016 Den fremtidige drift vil bestå både af ressourcer til kørselsopgaven flyttet fra den øvrige organisation, samt en supplerende ansættelse til den nye kørselskoordinationsopgave. Derudover skal anskaffes ITsystem til understøttelse af opgaven. I alt en forventet øget driftsudgift på kr. 520.000. Endelig er forslaget baseret på, at allerede indarbejdet gevinst ved udbud i 2016 på ca. 1 mio. kr. tages ud af budgettet alene for året 2016 ved en teknisk ændring. Samlet overslag: 2016 Nødvendige ressourcer: KLK oplæg til besparelse ml. 2,5 og 3,5 mio. Tidligere høstet gevinst på visiteret kørsel i forbindelse med Deloitte analyse Allerede indarbejdet besparelse i forbindelse med udbud Projektleder samt it-anskaffelse Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) 2019 -3.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 980.000 980.000 980.000 520.000 520.000 520.000 -500.000 -500.000 -500.000 700.000 Fremtidig drift I alt til handlekatalog 2017 2018 -3.000.000 -3.000.000 700.000 Udgangspunktet er, at al kommunens visiterede kørsel flyttes til det nye centrale kørselskontor. Ændringen vil derfor berøre borgere, som modtager service i form af kørsel på tværs af samtlige udvalgsområder. Rigtig mange borgere vil blive berørt. Der skal derfor arbejdes specielt med beskrivelse af processen i forbindelse med borgerperspektivet. Proces omkr. revisitation, høringer, evt. overgangsperioder etc. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Beskrives i analysefasen. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Beskrives i analysefasen. 199 Fagudvalg: Kultur og Fritidsudvalget Forslag Nr. 4.2.1 Fordeling af tilskud til foreninger Sagsbehandler: Karin Heilesen Reduktionsbeløb (netto) 2016 2017 2018 -100.000 -100.000 -100.000 2019 -100.000 KLK foreslår, at der ikke udbetales tilskud til foreninger med et medlemstal under ti og at det generelle tilskud på 2.000 kr. pr. forening bortfalder. KLK foreslår, at lokaletilskud ændres til lovens minimumskrav på 65 % Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Administrationens bemærkninger: Kultur og Fritidsudvalget har fastsat foreningstilskuddet på 2.000 kr. pr. forening på møde den 9. januar 2008. Beløbets størrelse kan ændres af Kultur og Fritidsudvalget. Medlemstilskuddets størrelse kan vedtages af Kultur og Fritidsudvalget. Ifølge folkeoplysningsloven skal der udbetales medlemsstøtte uanset det samlede antal medlemmer i en forening. Det vurderes at der derfor kun kan reduceres med 100.000 kr. Kultur og Fritidsudvalget har fastsat lokaletilskuddets størrelse til 70 % på møde den 6. maj 2011. Administrationen vurderer at forslaget helt umiddelbart er egnet til politisk vurdering. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Ændringerne skal behandles politisk i Kultur og Fritidsudvalget. Diverse konsekvensrettelser hvis forslaget tiltrædes, fx ”Vejledning til Folkeoplysende undervisning og aktiviteter” skal revideres. (Hjemmeside skal opdateres). Implementeringsovervejelser: Ændringerne kan gælde fra og med 2016. Nødvendige ressourcer: Ændringen har kun marginale konsekvenser for administrationen Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Ændringen vil få betydning for foreningernes økonomi. Enkelte foreninger er meget afhængige af tilskud fra Sorø - ordningen, for at kunne eksistere. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Kultur og Fritidsudvalgets beslutninger i 2008 og 2011. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Ændringerne har ingen personalemæssige konsekvenser. 200 Fagudvalg: Byråd og Kultur Forslag Nr. 4.3.5 Takststigning i musikskolen Sagsbehandler: Peter Mensink Reduktionsbeløb (netto) 2016 2017 2018 -225.000 -225.000 -225.000 2019 -225.000 Det forslås fra KLK´s side at hæve taksterne på Sorø Musiske Skole med 25 %. Sorø Musiske Skoles takster har for 2 år siden været gennem en omfattende justering hvor noget undervisning blev billigere og noget blev dyrere. Således at der i dag arbejdes med en enhedspris for al undervisning. Dette skete som et led i Skolens udviklingsaftale med det tidligere KFU. Hovedhjørnestenen var at ændre tilgange til skolen fra at købe en ”vare” ud fra en temmelig lang tilbudsliste, til at købe et medlemskab. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Udviklingsprojektet blev sat i værk for at imødegå en landsdækkens tilbage gang i elever på landets musikskoler. Vi har i de 2 år der er gået siden omlægningen oplevet en svag stigning i elevtal og en øget fastholdelse af eleverne. Hvis priserne skal hæves med 25 % vil det nok være nødvendigt igen at differentiere priserne i forhold til hvilken undervisningsform eleven vælger. Det har været et ønsket at Sorø Musiske Skoles tilbud er tilgængeligt for alle der ønsker at benytte sig af dette tilbud. Hvilket også er årsagen til at Sorø Musiske Skole som en af de få skoler i landet har et til bud om økonomisk friplads. Sorø Musiske Skoles bestyrelse har hvert år i maj fremsendt forslag til takster til behandling i Sorø Byråd. Bestyrelsen har i vidt omfang anbefalet at der ikke skete takst stigninger. Vi anbefaler at forslaget ses i forhold til ovenstående og i forhold til intentionerne i VIPS´en. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Implementeringsovervejelser: Der vil skulle udarbejdes en ny prisstruktur da det ikke skønnes der kan lægges 25 % på prisen for alle typer undervisningstilbud. Således at prisen for f.eks. Soloundervisning øges med mere end 25 % og prisen for holdundervisning øges med mindre end 25 % Forslaget vil kunne gennemføres fra budget år 2016 Nødvendige ressourcer: - Konsekvenser for målgruppen Brugerne vil opleve en forholdsvis stor takst stigning. Selv om det er 201 (fx konsekvenser for service for borgeren) billigere i Sorø kommune end i nabokommunerne, oplever borgerne i Sorø at Sorø Musiske Skole er dyr. Brugerne sammenligner ikke prisen med nabokommuner men med andre fritidstilbud i egen kommune. Det vil ganske givet betyde at nogle elever vil falde fra, da de vil opleve det som dyrt hvis tilbuddet stiger med 25 % på en gang. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Forslaget berører VIPS´en, da det berører børn og børnefamilier. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Som KLK selv påpeger vil det være forventeligt at der vil være et vist frafald af elever hvis prisen stiger. Dette vil få en vis betydning for antallet af ansatte. 202 Fagudvalg: Børne- og undervisningsudvalget Forslag Nr. 5.2.2. Dagtilbud – kompensation af udvidet åbningstid Sagsbehandler: Henriette Mogensen Reduktionsbeløb (netto) Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: 2016 2017 2018 -645.000 -645.000 -645.000 2019 -645.000 Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene”, anbefaler Børn og Familier, at der igangsættes en proces med henblik på ændring af tildelingskriterierne. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene”, anbefaler KLK, at den nuværende tildelingsmodel revideres, således at institutionerne selv finansierer det første kvarter af en evt. udvidet åbningstid. Implementeringsovervejelser: Tildelingsmodellen vil kunne ændres i forbindelse med budgetlægning for 2016. Nødvendige ressourcer: Ingen Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Da der er tale om ændret finansieringsmodel vil der være færre penge til lønudgifter, hvilket vil kunne få betydning for det enkelte barn. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Ingen Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Ingen 203 Fagudvalg: Børne- og undervisningsudvalget Forslag Nr. 5.2.4. Dagtilbud - strukturtilpasning Sagsbehandler: Henriette Mogensen 2016 Reduktionsbeløb (netto) Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Konkrete tiltag der skal sikre realisering: 0 2017 -1.200.000 2018 -1.200.000 2019 -1.200.000 Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” anbefaler Børn og Familier, at der igangsættes en analyse med henblik på muligheden af at lukke yderligere to daginstitutioner, en i syd og en i nord, med den opmærksomhed at den ene i nord muligvis vil være fundet ved den allerede vedtagne sammenlægning af to institutioner under Troldehaven. Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” anbefaler KLK at der iværksættes strukturtilpasninger med henblik på nivellering af pladsprisen på et lavere niveau. Det vurderes at der ved større institutioner vil kunne opnås en pladspris pr. indskrevet barn svarende til den nuværende gennemsnitlige pris. Dette sammenholdt med demografitilpasningen vurderes som svarende til lukning af to institutioner. Implementeringsovervejelser: Der skal igangsættes en analyse af de nuværende belægningsprocenter sammenholdt med demografiudviklingen fordelt på de enkelte institutioner med henblik på vurdering af, hvilke institutioner, det vil være mest hensigtsmæssigt at lukke – set i sammenhæng med hvor børnene vil skulle passes fremover. Analysen vil kunne gennemføres i løbet af efteråret 2015. Nødvendige ressourcer: Administrationen vil skulle afsætte ressourcer til at gennemføre en analyse af området. Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Der vil være børn, der vil skulle flyttes til en ny institution, ligesom der vil være børn, der vil få længere transport til institutionen. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Ingen. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Der vil blive nedlagt pædagogstillinger, hvilket vil betyde omplaceringer eller fyringer. 204 Fagudvalg: Børne- og undervisningsudvalget Forslag Nr. 5.2.5 Dagpasning – tilpasning af inklusionspulje - fordelingstal Sagsbehandler: Henriette Mogensen Reduktionsbeløb (netto) Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: 2016 2017 2018 -200.000 -200.000 -200.000 2019 -200.000 Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” anbefaler Børn og Familier at der udarbejdes en demografisk analyse af distrikterne med henblik på kvalificering af tildelingsnøglen i forhold til tilpasning af sociale kriterier. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” anbefaler KLK, at der laves en opdateret sociodemografisk analyse af distrikterne, således at fordelingen afspejler den sammensætning, som de enkelte distrikter aktuelt har. Ved således at gøre tildelingen til inklusion børnetalsafhængig vil der kunne opnås en besparelse. Implementeringsovervejelser: Der skal som anført udarbejdes en mindre analyse af demografi og sammensætning af sociale kriterier. Denne vil kunne igangsættes i efteråret 2015. Nødvendige ressourcer: Administrationen vil skulle afsætte ressourcer til gennemførelse af en sådan analyse. Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Da der alene er tale om en fordeling ud fra antal børn vil det ikke få betydning for de indskrevne børn. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Ingen. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Ingen. 205 Fagudvalg: Børne- og undervisningsudvalget Forslag Nr. 5.3.4. Tilpasning af omkostningsniveau i forhold til ungdomsskolevirksomhed Sagsbehandler: Henriette Mogensen 2016 Reduktionsbeløb (netto) Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: - 2017 - 2018 - 2019 - Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” anbefaler Børn og Familier at der sættes en analyse af området i gang. Denne analyse skal afdække om der er et potentiale for reduktion af serviceniveauet eller om det højere nøgletal skyldes at der er indlagt andre udgifter i budgettet, som f.eks. SSP m.m. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” vurderer KLK, at der med udgangspunkt i nøgletal sammenholdt med andre kommuner, er et potentiale for reduktion af serviceniveauet. KLK anbefaler derfor at der arbejdes med realiseringen af potentialet gennem yderligere vurdering af serviceniveauet på ungdomsskolevirksomhed. Implementeringsovervejelser: Analysen vil kunne gennemføres i løbet af efteråret 2015. Nødvendige ressourcer: Der vil administrativt skulle afsættes ressourcer til gennemførelse af en analyse på området Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Et ændret serviceniveau vil kunne få betydning for indholdet i tilbuddet til det enkelte barn. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Der vil være behov for fastsættelse af ændret serviceniveau. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Der kan blive tale om nedlæggelse af stillinger, hvilket vil betyde omplaceringer eller fyringer. 206 Fagudvalg: Børne- og undervisningsudvalget Forslag Nr. 5.4.1. Familieområdet – reduktion i omfanget af døgnanbringelser Sagsbehandler: Henriette Mogensen 2016 Reduktionsbeløb (netto) 1.000.000 2017 2018 0 -1.000.000 2019 -2.000.000 Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” anbefaler Børn og Familier, at der arbejdes videre med den allerede igangsatte proces med henblik på ændring af anbringelsesmønstret. Budgettet på foranstaltningsområdet er løbende blevet nedskrevet med forskellige rammebeløb, senest er der i indeværende år (med tilbagevirkende kraft) reduceret med 2,5 mill. årligt. Samtidig ses fortsat en stigning i antallet af nye sager, hvorfor det har været nødvendigt at ændre på serviceniveauet og dette er primært sket på den tidlige forebyggende indsats, hvilket har en kortsigtet effekt, men på lang sigt vil betyde en øget udgift, særligt på anbringelsesområdet. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Der er i forbindelse med den seneste nedskrivning af budgettet iværksat flere forskellige tiltag til at nedbringe udgifterne på området, men da der fortsat ses en tendens med flere henvendelser, ligesom de decentrale institutioner har meget fokus på den tidlige forebyggelse er der behov for en styrkelse af det forebyggende område og ikke en afvikling. Der er evidens for at tidlig indsats i form af indførelse af distriktsrådgivere samt styrkelse af sagsbehandlingen jf. Borås modellen, kan nedbringe udgifterne på sigt, det vil derfor være økonomisk rentabelt at tilbageføre den ene million, der skulle være brugt til ansættelse af to distriktsrådgivere, hvilket vil betyde at det serviceniveau, der nu er lagt vil kunne holdes fremadrettet. Alternativt vil der være behov for at reducere yderligere på serviceniveauet. Der ses ligeledes et stigende behov for aflastning til børn med handicap og dermed øgede udgifter på dette område. I de fleste tilfælde træder den udvidede aflastning i stedet for en anbringelse udenfor hjemmet og er således forebyggende i forhold til en anbringelse udenfor hjemmet. Ved at styrke området med 1 million kroner vil det være muligt fortsat at iværksætte tilbud om aflastning til denne målgruppe og dermed på længere sigt at undgå mere indgribende og dyre foranstaltninger i form af anbringelse udenfor hjemmet. Samlet set vil man således ved at styrke foranstaltningsområdet med 2 millioner kroner kunne opnå et uændret serviceniveau (efter seneste regulering) og i løbet af en 4-årig periode kunne opnå en reduktion på udgifterne til anbringelserne, som anbefalet af KLK. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” anbefaler KLK en effektivisering, baseret på en sammenligning af nøgletal og foreslår at effektiviseringerne indarbejdes i 207 budgettet med en gradvis optrapning, så de investeringer, der er foretaget i de forebyggende foranstaltninger, får mulighed for at slå igennem. Børn og Familier anbefaler at de foreslåede reduktioner sikres ved en investering på området som beskrevet. Implementeringsovervejelser: Som anført skal forslaget ses i sammenhæng med investeringerne på det forebyggende område, idet der er en nøje sammenhæng mellem de to områder. Det er en forudsætning, at der investeres på det forebyggende område, hvis en besparelse på anbringelserne skal kunne opnås. Det vil således ikke være muligt at gennemføre ”Borås”-projektet, idet målet med dette projekt er – ved investering – at nedbringe udgifterne på døgnanbringelser. Den samme besparelse kan ikke opnås to gang. Nødvendige ressourcer: Der vil være behov for en øget opfølgning og dermed et ekstra ressourcetræk på sagsbehandlerne, hvilket vil medføre længere sagsbehandlingstid og ændret serviceniveau på det tværfaglige samarbejde. Dette vil ikke være tilfældet, hvis ”Borås”-modellen vælges, idet en af investeringerne er at øge normeringen til sagsbehandlingen og således skabe mere rum for den fokuserede opfølgning. Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Såfremt effektiviseringen opnås som følge af en investering på det forebyggende område, vil der være tale om mindre indgribende og dermed bedre løsninger for det enkelte barn. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Såfremt reduktionen sker via investeringer vil der ikke være nogen konsekvenser, alternativt vil der være behov for at revidere den sammenhængende børnepolitik. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Ingen 208 Fagudvalg: Børne- og undervisningsudvalget Forslag Nr. 5.4.2. Familieområdet – demografiregulering af budgettet Sagsbehandler: Henriette Mogensen 2016 Reduktionsbeløb (netto) Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: 0 2017 0 2018 -2.800.000 2019 -2.800.000 Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” anbefaler Børn og Familier at der i forbindelse med budgetlægningen tages stilling til om budgettet fremadrettet skal demografireguleres. Dette skal dog ses i sammenhæng med budgetønske om investering på området med henblik på at opnå besparelser på anbringelsesområdet jf. bemærkningerne i Forslag 5.4.1. De to forslag skal derfor ses i sammenhæng. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” anbefaler KLK at der ved budgetlægningen fremadrettet demografireguleres og at udgifterne fremadrettet fastholdes på 2015 niveau. Implementeringsovervejelser: Se bemærkninger under forslag 5.4.1. Nødvendige ressourcer: Se bemærkninger under forslag 5.4.1. Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Da der, på trods af det faldende børnetal, ses en stigning i antal af børn med særlige behov, vil en nedskrivning af budgettet (uden investeringer) betyde at det enkelte barn ikke nødvendigvis får den optimale hjælp og støtte, hvilket på lang sigt vil betyde at barnet kan få behov for mere indgribende og økonomisk dyrere tilbud. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Såfremt der alene sker en demografiregulering og der ikke foretages en investering i det forebyggende område, vil der være behov for at fastsætte nyt serviceniveau på området. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Ingen. 209 Fagudvalg: Børne- og undervisningsudvalget Forslag Nr. 5.4.3. Familieområdet – Efterværn Sagsbehandler: Henriette Mogensen 2016 Reduktionsbeløb (netto) Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Konkrete tiltag der skal sikre realisering: - 2017 - 2018 - 2019 - Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” anbefaler Børn og Familier at der igangsættes en analyse af området med henblik på fastsættelse af serviceniveau på området samt evt. selvstændigt budget på området. Det skal samtidig undersøges/vurderes om en fokuseret indsats på området vil kunne betyde en reduktion af udgifterne på området. Jf. notatet fra KLK omkring ”Proces for arbejdsmøder med centrene” anbefaler KLK at området analyseres nærmere, med henblik på vurdering af hvilket niveau for efterværn, der er fagligt og økonomisk hensigtsmæssigt. Dette skal baseres på antal unge i efterværn, gennemsnitlige udgifter, en ambitiøs udvikling og en klar sammenhæng med budgettet på voksenområdet. Implementeringsovervejelser: Analysen vil umiddelbart kunne sættes i gang og eventuelle tiltag implementeres i forbindelse med budget 2016. Nødvendige ressourcer: Der skal afsættes administrative ressourcer til at gennemføre analysen og de eventuelle anbefalinger, der efterfølgende skal implementeres. Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Ingen, idet der alene er tale om at se på området selvstændigt samt i sammenhæng med voksenområdet. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Ingen. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Ingen. 210 Fagudvalg: Social og Sundhedsudvalget Forslag Nr. 6.2.1. Reduceret plejeboligkapacitet Forslag nr. 6.2.2. Ændret fordeling af plejeboliger – reduktion i demensplejeboliger Forslag 6.2.3. Struktur blandt plejecentrene Sagsbehandler: Kasia Vad, Søren Wollesen 2016 Reduktionsbeløb (netto) 0 2017 0 2018 -2.000.000 2019 -2.000.000 Jf. notatet fra KLK omkring ”plejeboligområdet”: Det vurderes at området kan øge belægningsgraden fra 95 % til 98 %. Herved vil der skabes en venteliste, men denne forventes at kunne holdes på max. 2 måneder, idet der aktuelt ikke er borgere på venteliste til en plejebolig, med mindre en borger ønsker en specifik plejebolig. Herved kan kommunen indfri sin plejeboliggaranti, selvom antallet af boliger reduceres. En reduktion af op til 20 boliger skal ske ved en nedlæggelse af ét samlet center, i fald at et rationale af et vist omfang skal kunne realiseres. De borgere, der bor i disse boliger skal tilbydes plads i de ledige boliger på plejeboligområdet. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Der skal være opmærksomhed på, at tomgangsdagene typisk ligger indenfor 2-3 måneder, hvor en fraflyttet bolig sættes i stand og genudlejes. Netop på plejeboligområdet er der tale om en naturlig høj omsætning, idet borgerne i gennemsnit kun bor i en plejebolig i ca. 2 år. En hurtigere genudlejning (end 2-3 måneder) vil således kræve en meget fokuseret og stram styring fra boligvisitationens side, herunder en helt præcis dokumentation i CARE. Opmærksomhed skal henledes på, at udviklingen i ledige boliger har været for nedadgående gennem de sidste år, hvilket kan ses i sammenhæng med iværksatte initiativer samt formodentlig også den demografiske udvikling. Sorø kommune har en forholdsvis høj andel +80 årige, den primære målgruppe for plejebolig, og i de kommende år vil især denne aldersgruppe øges i antal. Man kan godt overveje nedlæggelse af et plejecenter, og få en effekt heraf i en periode, men skal være opmærksom på at det muligvis vil fremrykke et behov for en udviklings-, samt afviklingsstrategi for hele området, jvf. KLK vurdering af minimum størrelse på plejecentre. For tiden ligger antallet af ledige plejeboliger på en håndfuld, men i perioder har der været op til femten ledige boliger. En udmøntning af KLK’s anbefalinger om nedlæggelse af pleje-og demenspladser kræver undersøgelse og beslutning i forhold til nedenstående forhold: Konkrete tiltag der skal sikre realisering: - - Hvilket plejecenter skal nedlægges? Vurderes det muligt at sælge plejecentret? Vurderes det muligt at udleje boligerne i plejecentret til en anden målgruppe Beregning af de økonomiske konsekvenser, herunder indfrielse af prioritetsgæld, hvis det ikke er muligt at sælge boligerne i det nedlagte plejecenter eller at leje dem ud til en anden målgruppe. Stillingtagen til, hvornår plejecentret skal nedlægges, samt 211 - hvor hurtigt de pågældende borgere skal tilbydes plads i den eksisterende plejeboligmasse. Beregning af flytteomkostninger, istandsættelse af boliger m.m. når borgerne i det nedlagte center skal flytte til andre boliger (en kommunal udgift). Afholdelse af informations- og dialogmøder med de berørte borgere, deres pårørende samt personalet på ældreområdet. En udmøntning af KLK’s anbefalinger til ny struktur blandt plejecentrene, herunder at Sorø Kommune ikke skal have plejecentre med under 40 beboere, indebærer at der udarbejdes en masterplan med et 15-20 årigt sigte. Administrationen har i 2014 udarbejdet en analyse af ældre- og plejeboligområdet, som netop har til formål at udgøre grundlaget for en sådan masterplan. Implementeringsovervejelser: Vedr. nedlæggelse af op til 20 plejeboliger: Tidsperspektivet for undersøgelse, beslutning og gennemførelse af nedlæggelsen af et konkret plejecenter, samt flytning af de berørte borgere, forventes af KLK at have et 1-2 årigt perspektiv. Fagcentret finder dette i den lave ende og vil ud fra et forsigtighedsprincip vurdere at evt. effekt af ovenstående først kan forventes realiseret fra 2018. Vedr. ny struktur blandt plejecentrene: Udarbejdelse af en masterplan for en ny struktur på ældre- og plejeboligområdet, herunder inddragelse af borgere, politikere, medarbejdere og andre interessenter (Ældreråd, Ældresagen m.fl.) vil forventeligt have et 1 årigt perspektiv. Nødvendige ressourcer: Aktører fra Udviklingscentret, Ejendomscentret og Ældreområdet. Flytning af borgere, skabelse af venteliste og mindre valgfrihed. De borgere, som bor på det plejecenter der nedlægges, skal flytte. Borgerne vil blive tilbudt plads i de eksisterende ledige boliger på plejeboligområdet, og kan dermed ikke selv vælge hvor de flytter hen. Dette kan også have konsekvenser for deres pårørende. Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) I og med at der samlet set bliver færre boliger til rådighed, vil der blive tale om en skærpet styring fra boligvisitationen. Borgerne vil således få tilbudt den første ledige plads på plejeboligområdet, hvorved kommunen har opfyldt sin plejeboliggaranti. Der er i dag ikke venteliste til plejeboligerne med mindre en borger ønsker en specifik bolig. Med nedlæggelse af op til 20 boliger, vil der forventeligt blive skabt en venteliste, også selvom borgeren vil tage imod den først ledige bolig. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Ingen. Kvalitetsstandarderne på plejeboligområdet omfatter allerede nu muligheden for at borgerne kan stå på venteliste i op til to måneder. Personalet fra det nedlagte plejecenter forudsættes at kunne tilbydes job på det øvrige ældreområde. Besparelser fremkommer ved bortfald af nattevagtstilling(er), teknisk service funktioner samt ejendomsomkostninger mv. 212 Fagudvalg: Social og sundhedsudvalget Forslag Nr. 6.2.II Ændret organisering af hjælpemiddeldepot drift Sagsbehandler: Lone Aagaard/Søren Wollesen 2016 Reduktionsbeløb (netto) - 2017 - 2018 - 2019 - Beskrivelse af nuværende organisering Hjælpemiddeldepotet varetager håndteringen af Sorø Kommune genbrugshjælpemidler og hjælpemidler uden genbrugsværdi der bevilges efter § 112 og § 113 i lov om Social Service. Herudover er der tale om hjælpemidler til indretning af bolig der er bevilges efter § 116 i Lov om Social Service, og som har genbrugsværdi. Der er 3,5 medarbejder ansat, men en 16 timers flexjobber ophører forventelig ultimo 2015, og stillingen genbesættes ikke. Følgende opgaver indgår bl.a.: Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Indkøb og styring af depot og hjælpemiddellager, herunder betaling fakturaafregning mm. Ud- og hjemkørsel af hjælpemidler, herunder montering, indstilling og instruktion Rengøring, servicering, tilpasning af hjælpemidlet samt vurdering og kassation af disse Mindre, ukomplicerede boligændringer(opsætning og nedtagning af ramper og greb mm.) Gængse APV hjælpemidler og AHL hjælpemidler, håndteres (udbringning, afhentning og servicering) håndteres overvejende af depotet direkte, uden om hjælpemiddel afdelingen. Det fordrer derfor, at der iværksættes en nærmere analyse / beregninger for at kunne vurdere, om der er mulige stordriftsfordele ved tværkommunalt samarbejde/udlicitering af depotdrift. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Organiseringsmuligheder – samdrift tværkommunalt eller udlicitering Det kan undersøges og vurderes om der kan realiseres besparelser og/eller anden form for stordriftsfordele, gennem etablering af fælles depotdrift med andre kommuner, eller ved udlicitering af opgaverne på det private marked. Ved samdrift med andre kommuner handler effekten på hjælpemiddeldepotdrift primært om at etablere ét fælles hoveddepot og følgelig at reducere antallet af driftsenheder, samt udnytte fælles indkøbsaftaler. De kommunale samdriftsformer er typisk enten etableret som et § 60 selskab med egentlig shared service, hvilket bl.a. indebærer fælles eje og fælles økonomi. En driftsfordel i § 60 selskab er, at de enkelte kom- 213 muner kan låne og/eller købe hjælpemidler af hinanden. På den måde øges genbrugsfrekvensen og dermed udnyttelsen af hjælpemidler på tværs af kommunerne. Der er således evt. mulighed for at opnå en synergieffekt af et sådan samarbejde, organisatorisk såvel som økonomisk. I andre samdriftsformer er der etableret et partnerskab, hvor deltagende kommuner har adskilt økonomien, således at der er selvstændigt ejerskab til hjælpemidlerne, bygninger mv., men hvor de deltagende kommuner udnytter den større volumen til f.eks. fælles driftsledelse af depotet, bedre muligheder for at imødekomme spidsbelastninger i forhold til efterspørgsel, samt bedre udnyttelse af dyrt indkøbte hjælpemidler samt vedligeholdelse af specialistkompetencer. På det private marked er der to store aktører Zealand Care og Falck Hjælpemidler, som begge levere helhedsløsninger, delløsninger og specialistopgaver indenfor hjælpemidler og depotdriftsområdet. Muligheder her, som kunne undersøges nærmere, er om Sorø Kommune med fordel kan gå i et udbud alene, eller om flere kommuner evt. kan være interesseret i at gå sammen om at udbyde drift af hjælpemiddeldepot. Implementeringsovervejelser: Nødvendige ressourcer: Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Det fordrer igangsætning af en analyse, for at kunne estimere mulige rationaler drifts – såvel som økonomisk, henholdsvis ved tværkommunalt samarbejde eller udlicitering af depotdrift. Tidsperspektiv vurderes at være 1-2 år for proces og evt. implementering. Det afhænger af omfanget af den analyse som skal iværksætte, samt hvilke ressourcer der bliver behov for at kaste ind i opgaven, såvel i forhold til interne medarbejdere som ekstern bistand. Det skal vurderes nærmere. Der vil kunne blive tale om reduceret serviceniveau, såvel faktuelt som oplevet, idet en effektivisering af området eksempelvis må formodes at medføre, at udbringning af hjælpemidler vil blive tilrettelagt ud fra faste ugedage, såvel ved shared service og udlicitering, og ikke som nu hvor hjælpemidler leveres løbende. Færre udbringningsdage kan, i et eller andet omfang, øge behovet for hjælp til borgeren, i den periode hvor levering af hjælpemiddel afventes. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Sorø Kommunes nuværende indkøbsaftaler, i regi af FUS (fællesudbud Sjælland), vil evt. skulle revurderes ved ændret depotdrift, især ved evt. overgang til privat operatør. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Afhænger af analysens resultater. 214 Fagudvalg: Social og sundhedsudvalget Forslag Nr. 6.2.4 Reduktion af antal ældreboliger Sagsbehandler: Rene Hansen/Søren Wollesen 2016 Reduktionsbeløb (netto) Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Implementeringsovervejelser: Nødvendige ressourcer: Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) 0 2017 0 2018 -600.000 2019 -600.000 KLK foreslår, at kommunen skiller sig af med de 27 ældreboliger, som kommunen selv ejer. Der er en overkapacitet på området, hvilket betyder, at en del af kommunens ældreboliger står tomme, med lejetab til følge. I 2014 udgjorde dette lejetab ca. 0,6 mio. kr. Derudover har en del tomme boliger været brugt i forbindelse med diverse akutbehov indenfor andre fagområder. Det forventes ikke fremadrettet, at der vil komme en stor efterspørgsel i området af denne type boliger, over halvdelen af boligerne er et-rumsboliger, jvf. boliganalysen. Det foreslås, at der undersøges 2 spor, et om mulighederne for salg og et omkring alternativ anvendelse internt i kommunen. I forhold til salg, skal pris og markedsforhold undersøges, samt der skal udarbejdes en total økonomisk oversigt over ejendommen. I forhold til alternativ anvendelse kan andre områder give bud på eventuel anden anvendelse. Ud fra dette kan det vurderes om det er muligt at opnå det estimerede potentiale. Erfaringsmæssigt tager det tid at få afhændet ejendomme til en fornuftig pris hvis det overhovedet er muligt. Derfor forventes der først et eventuelt provenu i 2018. Det forventes, at der i første halvdel af 2016 vil være et kvalificeret overblik omkring mulighederne. (det kan vise sig at der er omkostning ved at afhænde boligerne som vil koste kommunen penge her og nu). Ekstern rådgiver. Det kræver en professionel vurdering af markeds og prisforhold for at kunne lave en samlet vurdering af om der er økonomisk rationale i et eventuelt salg. Ejendomsafdeling. Udarbejdelse af totalt overblik over ejendommens samlede økonomi, herunder finansieringen. Andre interessenter Beregning på alternative anvendelse, hvis der er andre anvendelsesmuligheder. Hvis boligerne sælges til ekstern side med overdragelse af eksisterende lejere, vil der ikke være nogen konsekvenser for borgerne. Hvis boligerne anvendes til alternative formål, kan det få betydning for de eksisterende lejere og brugere i lokalområdet. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Ingen. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Ingen. 215 Fagudvalg: Social og sundhedsudvalget Forslag Nr.6.3.5 Reduktion af permanente og midlertidige botilbud Sagsbehandler: Lone Aagaard/Søren Wollesen 2016 Reduktionsbeløb (netto) - 2017 - 2018 - 2019 - KLK anbefaler at der foretages en kritisk vurdering af, hvilke tilbud de enkelte borgere faktisk har brug for, herunder om billigere tilbud er tilstrækkelige. De understreger også, at besparelsespotentiale skal realiseres over en lang periode, pga. retskrav og ankepraksis ift. borgere på området. I KLK’s beregninger er der taget udgangspunkt i en gennemsnitlig pris i § 107(midlertidige botilbud), som andrager 635.000 kr. hvilket i deres beregninger giver et potentiale på 15-16 mio. På området midlertidige botilbud har Sorø kommune placeret borgere, som er i målgruppen til § 108 (længerevarende botilbud) og som koster mellem 1.5-2.0 mio. årligt, men det har ikke været muligt at finde egnet længerevarende botilbud til disse borgere. Organisationens vurdering af forslagets indhold: De fleste § 107 tilbud ligger omkring 0.45-0.5 mio., hvilket betyder at hvis man havde holdt de meget dyre foranstaltninger ude af gennemsnitsberegningen, ville det have medført et noget mindre besparelses potentiale end det skitserede i rapporten. Socialservice har gennem længere tid arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af borgere i botilbud, og der er indlagt besparelser siden regnskabsafslutning 2013, som er det der tages udgangspunkt i, i rapporten. Der er således i 2014 og 2015 budgettet, samt i det nyligt udarbejdede 3 % handlekatalog for 2015 og frem, indarbejdet besparelser, for samlet 9,857 mio. kr. Hvis der arbejdes med en ”mere retvisende” gennemsnitspris, og hvis de nævnte indsatser og reduktioner siden regnskab 2013 ligeledes inddrages i betragtningerne, så er det ikke meget mere end to tre mio. kr. der skiller. Det er muligt at vi ender op med at nå dem også, i den proces der er taget hul på med det vedtagne handlekatalog. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Implementeringsovervejelser: Vi er blandt andet opnormeret med en stilling på 37 timer fra 2015, idet det kræver tæt opfølgning af sagerne, for at nå i mål med udflytning af borgere fra botilbud. Der er lagt en handleplan, hvor vi gennemgår alle borgere i botilbud. Vi forventer i 2015 at nå de indlagte besparelser, som der er i budget 2015, samt i 3 % handlekataloget på disse områder, og vil i forlængelse heraf arbejde videre med at reducere omfanget af anbringelser i botilbud. Socialservice har i samspil med vores egne leverandører udvidet mulighederne for § 85 bostøtte, således at der kan ydes mere omfattende/fleksibel bostøtte i egen bolig både aften og weekends, hvilket muliggør at flere måske kan bo i egen bolig, fremfor i botilbud. Endvidere udnyttes ledige botilbudspladser i eget regi bedre fremadrettet, idet vi på det seneste har haft en del tomme pladser til udviklingshæmmede i bofællesskabet Stenlille. Disse pladser omlægges 216 pr medio august 2015 til 6 nye autismepladser, til erstatning for køb disse pladser uden for kommunen, og til en noget lavere takst. Nødvendige ressourcer: - Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) - Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Der er vedtaget ny og skærpet kvalitetsstandard på botilbuds området. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) - 217 Fagudvalg: – Social- og Sundhedsudvalget Forslag Nr.: Udbud af personlig og praktisk hjælp på fritvalgsområdet Sagsbehandler: Bente Porskrog/Søren Wollesen 2016 Reduktionsbeløb (netto) 0 2017 2018 -450.000 -450.000 2019 -450.000 Jf. notatet fra KLK omkring timepris på hjemmehjælp Sorø Kommune har på hjemmehjælpsområdet valgt godkendelsesmodellen, hvor kommunen offentliggør prisbetingelser og kvalitetskrav. Herefter kan en leverandør rette henvendelse til kommunen med henblik på godkendelse. I tilfælde af godkendelse, indgår den private leverandør på lige fod med den kommunale leverandør og borgerne kan frit vælge leverandør. Afregningsprisen fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere tilsvarende ydelse. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Folketinget vedtog den 1. april 2013 en ny lov, der forenklede reglerne om frit valg. Formålet med lovændringen var, at understøtte fleksibiliteten i den kommunale tilrettelæggelse af hjemmehjælpen og det frie valg på baggrund af lokale forhold og borgernes behov. Kommunen skal som minimum fortsat etablere frit valg ved at indgå kontrakt med to eller flere leverandører. Der er mulighed for at udsætte de private leverandører for konkurrence på pris og kvalitet, mens den kommunale leverandør kan fortsætte på uændrede vilkår efter et udbud. Fagcenter Social og Sundhed foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, om der skal iværksættes en udbudsproces på fritvalgsområdet for personlig og praktisk hjælp (ikke indkøb og madservice). Hvis der vælges en udbudsproces, skal der desuden tages stilling til hvor mange leverandører der ønskes indgået aftale med, ud over den kommunale leverandør, og hvilke indsatser de skal have adgang til at løse. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Der skal ske igangsætning af en udbudsproces, indeholdende stillingtagen til ønskede antal leverandører og hvad de skal løse af opgaver, udarbejdelse af udbudsmateriale, gennemførelse af udbud, udvælgelse af leverandører samt implementering. Implementeringsovervejelser: Der kan blive behov for at entrere med ekstern bistand, med henblik på involvering af viden vi ikke har ”inde i huset”. Dette kan være forbundet med omkostninger. 218 Nødvendige ressourcer: Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Indkøbsafdelingen skal forestår selve udbuddet i samarbejde med Social service. Under udbudsprocessen må forventes brugt en del tid i Social Service og Indkøbsafdelingen, samt evt. involvering af ekstern bistand (juridisk, fagligt). Borgerne vil forsat sikres det frie valg af leverandør og bør på længere sigt ikke opleve kvalitetsforringelser. Nogle borgere vil skulle skifte leverandør. Borgerne vil få den samme leverandør der leverer både personlige og praktiske opgaver, hvilket kan lette koordinering af hjælpen i forhold til øvrige samarbejdspartnere. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. - Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) - 219 Fagudvalg: Teknik- og Miljøudvalget Forslag Nr. 7.2.4 Optimering af ejendomsporteføljen - projekt færre kvadratmeter (mindre med bedre plads) Sagsbehandler: Morten Olesen/Peter Dorff Hansen Reduktionsbeløb (netto) Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Implementeringsovervejelser: 2016 2017 550.000 550.000 2018 0 2019 -2.500.000 Jf. notatet fra KLK – og afsnittet om Ejendoms- Areal- og Anvendelsesstrategien kan administration tilslutte sig dette i sit udgangspunkt. For at kunne nå i mål med besparelser til kassen i indeværende periode, skal der tilføres 1 årsværk til at implementere forandringerne. Desuden vil usikkerhed om salgspriser og behov for investering i de modtagende bygninger kunne kræve investering, så der først kan høstes gevinster på den lidt længere bane. Salgsprovenuer vil dog kunne kompensere herfor i en vis udstrækning. Formentlig først nettogevinster i 2019 og årene derefter. Hvis næste budgetperiode tages med forventet – med nuværende viden om demografi mv. – at besparelsen vil stige med 3-500.000 pr. år til totalt set 4,0 mio. Hertil kommer salgsprovenuer. Ansættelse af 1 årsværk til opgaven. Kommunikation via projektgruppe og samtlige ledere til medarbejderne. Proces er planlagt. Visse projekter kan møde modstand – det er der arbejdet med via fælleskabsledelse og skal der arbejdes med via en plan for kommunikation gennem projektgruppen og lederne. Nødvendige ressourcer: Ansættelse af 1 medarbejder. Tid på relevante institutioner osv. Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Borgerne skulle gerne opleve bedre udnyttede og bedre vedligeholdte bygninger. Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. I overensstemmelse med vedtaget Areal- Ejendoms- og Anvendelsesstrategi. Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Ansættelse af 1 medarbejder. 220 Fagudvalg: Økonomiudvalget Forslag Nr. 8.2.1 – 8.2.7 samt 9.1.1 – 9.1.3: Fremtidens økonomistyring Sagsbehandler: Thomas Harfot 2016 Reduktionsbeløb (netto) 600.000 2017 0 2018 0 2019 0 KLK har peget på en række forslag der samlet handler om økonomistyring i Sorø Kommune. Det handler i overskrifter om Økonomistyring, herunder ledelsestilsyn og controlling Budgetlægning Organisering af opgaven Administrationen anbefaler, at der arbejdes med de initiativer, der er foreslået af KLK. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Administrationen bemærker også, at KLK ikke på forhånd har angivet en effektiviseringsgevinst på dette område. Den tilgang kan administrationen tilslutte sig. Der bliver tale om at gennemføre vurderinger og analyser af kommunens styringsgrundlag, principper for budgetlægning samt arbejdsgang og procedurer for opfølgning. Målet vil om fornødent være større gennemsigtighed, bedre styringsgrundlag, klare retningslinjer og organisering af arbejdet med økonomistyring. Dette skal sikre at ressourcerne anvendes mest omkostningseffektivt i Sorø kommune og skabe det bedste grundlag for de politiske beslutninger. Endelig bemærker administrationen, at der i forhold til flere af anbefalingerne ligger et styringsgrundlag at tage afsæt fra, og et grundlag som senest i starten af 2014 har været underlagt en intern kvalitetssikring. Der er også på enkelte af områderne, særligt ledelsestilsyn, taget initiativer i foråret 2015. Forslaget forankres i et program med en række projekter, der kan omfatte - Konkrete tiltag der skal sikre realisering: - Hvordan vil vi økonomistyre i Sorø kommune? Hvordan kan vi udvikle og anvende de bedste økonomistyringsprincipper til gavn for borgerne og organisationen? Teknisk gennemgang af styringsdokumenter Dialog med brugere Drøftelser i ledelsesorganisationen Vurdering af modeller for demografiregulering Forsøg med udvidede modeller for aktivitetsbaseret styring Afklaring af arbejdsprocesser og samarbejdsflader (As Is og To Be) Løbende politisk forankring og inddragelse Når det styringsmæssige afsæt er afklaret og på plads skal der herefter være en drøftelse og afklaring af det mest hensigtsmæssige setup for organisering af opgaven med økonomistyring. Skal der fortsættes med den model for organisering Sorø Kommune har i dag (forår 2015) eller skal der indføres andre samarbejdsflader mellem centralt og decentralt niveau? 221 Implementeringsovervejelser: Igangsætning sidst på efteråret 2015. Proces - i løbet af 2015 og 2016 Inddragelse af nøglemedarbejdere Inddragelse af ledelsesorganisation Dialog med brugere af central økonomifunktion Evt. 12-12 seminar i chefgruppen efterår 2015 Udmøntning fra 1. januar 2017 For at sikre at nødvendige styring og implementering i organisationen af programmet anbefales det, at der ansættes en programleder til gennemførelse af programmet. Dette kan evt. ske ved frikøb af interne ressourcer. Nødvendige ressourcer: Tid og ressourcer i ØPU, hos lederforum, hos projektledere og hos brugere i organisationen. HR-support og ressource til at sikre proces Det er nødvendigt at prioritere dette program blandt øvrige projekter. Afhængig af forløb og beslutninger undervejs kan der være tale om et anseligt ressourcebehov. Her særligt set i forhold til udbredelse af aktivitetsbaseret budgetlægning. Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) - Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. - Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) - 222 Fagudvalg: Økonomiudvalget Forslag Nr. 8.2.9 Indkøb og udfordringsret Sagsbehandler: Thomas Harfot 2016 Reduktionsbeløb (netto) 0 2017 -1.000.000 2018 -1.000.000 2019 -1.000.000 KLK har i sin analyse af Sorø Kommune set på indkøbsområdet. Der peges her på et forslag om at (gen)indføre indkøbsbesparelser i budgetlægningen, og der peges på at følge udmøntningen af indkøbsaftaler, så det løbende vurderes om realiseringen af aftaler reelt giver den forventede indkøbsgevinst. En variant som KLK peger på er fra Viborg Kommune, som har arbejdet med at placeres forventet besparelse ved udbud direkte hos de relevante institutioner baseret på den forventede udbudsplan. Sorø Kommune har siden kommunesammenlægningen arbejdet med effektiviseringer via udbud og indkøb. Det vil derfor ikke være nyt med indkøbsbesparelser i budgetlægningen. I varierende omfang er der indarbejdet og udmøntet gevinster i de årlige budgetter, så der nu (2015) indgår årlige besparelser på 12-13 mio. kr. (netto) på varer- og tjenesteydelser. Sorø Kommune har et årligt indkøbsvolumen på varer og tjenesteydelser på ca. 750 mio.. kr., hvoraf ca. 250 mio. kr. ligger inden for vanskeligt håndterbare kategorier, såsom botilbud og andre ydelser til borgere og brugere. Øvrige områder er i varierende omfang omfattet af aftaler via egne udbud, udbud i FUS eller SKI og samhandelsesaftaler. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Udbud er derfor i dag i større og større omfang præget af genudbud, hvor det største rationale er taget og nye besparelser afhænger af markedssituationen. Det har derfor i de seneste år været vanskeligt at indhente de forventede gevinster. Gevinster ved udbud har i Sorø Kommune hidtil været håndteret ved generelle rammereduktioner, der så efter endt udbud og konkret beregning af forventet gevinst er hentet fra de relevante områder. I Sorø har der efterfølgende ikke været den store vejledning og support til organisationen om at sikre de rigtige indkøb. Altså, at nye indkøbsaftaler bliver kendt, og at der købes de rigtige varer. Heri ligger en risiko for, at gevinster er taget uden at den reelle besparelse i områderne er hentet. I samarbejdet med Ringsted Kommune er der sat yderligere fokus på at bistå organisationen med at foretage de rigtige indkøb, blandt andet ved besøg på de forskellige institutioner og forbrugende enheder. På grundlag af udfordringerne med at hente den fulde forventede gevinst ved indkøb er der til budget 2016 lagt op til, at de generelle rammereduktioner i budgettet udgår. Spørgsmålet er så, hvorledes der alternativt kan arbejdes med at hente indkøbsrationale. Der peges på øget fokus på anvendelse af aftaler, i indkøbssprog kaldet compliance. Det vil sige at hjælpe organisationen med at foretage de rigtige indkøb. Det kan ske ved, dels mere konsekvent at anvende E-handel og dels ved at have flere ressourcer til at bistå med indkøb i organisationen. 223 Det anbefales derfor at anvende flere ressourcer på systemunderstøttelse (E-handle) og der skal opnormeres med en ressource i den fælles indkøbsfunktion, som har bistand og vejledning (compliance) til organisationen som sit primære opgavefokus. Det er vanskeligt præcist at opstille en business case, idet det som nævnt beror på nærmere analyser. Et første bud kan dog være, at der skal investeres i system og ressourcer svarende til ca. 750.000 kr. årligt, og at gevinst i 2016 sættes til tilsvarende 750.000 kr. stigende til 1.750.000 kr. i 2017. Altså en mergevinst på 1,0 mio. kr. årligt fra 2017. Drøftelse i ledelsesorganisationen Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Evaluering og udbredelse af forsøg med E-handel Ansættelse af medarbejder Forankring i indkøb og øvrig organisation Forslaget fra KLK betyder, at der skal hentes midler i organisationen allerede ved godkendelse af udbudsplanen. Implementeringsovervejelser: Det vil i givet fald være en ny praksis i Sorø Kommune. Hidtil har indkøbsbesparelser først været høstet i organisationen efter endt udbud og dermed præcis viden om forskel på ny og gammel pris. Nødvendige ressourcer: En medarbejder Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) - Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. - Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) - 224 Fagudvalg: Økonomiudvalget Forslag Nr. 8.2.8 Reduktion af sygefravær Sagsbehandler: Thomas Harfot 2016 Reduktionsbeløb (netto) Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: 2017 0 2018 0 2019 0 0 Administrationen anbefaler et fokus på nedbringelse af sygefravær, men peger samtidig på, at der allerede er iværksat flere initiativer i organisationen. Afledt af udvikling med stigende fravær i 2014 har chefgruppen drøftet og besluttet en række initiativer i løbet af 2015. Der vurderes ikke behov for at iværksætte yderligere. Fastholdelse af eksisterende praksis og procedurer med månedlig opfølgning, ledelsesinformation, sundhedssamtaler mm. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Ny praksis for indmelding af fravær, hvor det så vidt det kan implementeres i områder skal ske ved telefonisk kontakt til nærmeste leder Etablering af et sygefraværsteam (task force), der følger med i fraværsudvikling og tilbyder assistance til områder med fravær Kvart årlig opfølgning i chefgruppen og HU KLK peger på et muligt rationale på 2,5 mio. kr. årligt. Administrationen vurderer det ikke realistisk at hente et rationale på området. Implementeringsovervejelser: Udviklingen i 2014 viser, at øget fravær har givet merforbrug i organisationen, afspejlet i regnskab og overførsler fra 2014 til 2015. Indsats mod fravær skal derfor rettes mod at nedbringe merforbrug og kan således ikke samtidig bidrage til besparelser. På det grundlag anbefaler administrationen en målsætning om, at der arbejdes målrettet med nedbringelse af fravær, men at der ikke hentes gevinster i organisationen. Til gengæld tages de nødvendige ressourcer for arbejdet med sygefravær inden for eksisterende ramme. Med det fokus, som allerede er iværksat vurderes det, at praksis og model kan være indført med fuld virkning fra 2016. Nødvendige ressourcer: Betydelige, særligt hos ledelsesorganisationen samt i Udvikling og ØPU Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) - Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. - Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) - 225 I følgende afsnit ses administrationens bidrag til at skabe balance i budget 2016 – Det vil sige forslag, som ikke har et afsæt i KLK-analysen: Fagudvalg: Økonomiudvalget Forslag Nr.H1. Tilskud og udligning med flere indbyggere i alle overslagsår sammenhængende til det faktiske indbyggertal Sagsbehandler: Thomas Harfot 2016 Reduktionsbeløb (netto) 0 2017 -6.381.000 2018 -6.374.000 2019 -6.349.000 Der er i budgetforslaget 2016-2019 anvendte det statsgaranterede udskrivningsgrund med det udmeldte betalingskommunefolketal til beregning af skatter og tilskud. Dette er så i overslagsårene tilrettet befolkningsudviklingen ifølge befolkningsprognosen, der er politiske godkendt den 18 marts 2015 i Økonomiudvalget. Befolkningsprognosen forventer et indbyggertal på 29.294 pr. 1. januar 2016 som ved omregning til et betalingskommunefolketal udgør 29.128 indbyggere. Det er 59 indbyggere mere end det anvendte statsgarantiantallet på 29.069. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Et faktisk indbyggertal pr. 17-08-2015 vil dog kunne omregnes til et betalingskommuneantal på 29.250. Det er 181 indbyggere mere i opadgående retning og er således endnu gunstigere for kommunen at anvende.. I det omfang at disse yderligere 181 indbyggere vil kunne fastholdes fremadrettet vil det i tilskud og udligning kunne give merindtægter på i alt 19,104 mio. kr. i budget 2017-2019. Det er dog altid en risiko i relation til om folketallet bliver som forventet ifølge udviklingen i befolkningsprognosen eller om den i gangsatte udvikling frem til medio august måned 2015 vil kunne fastholdes. Primo september 2016 vil der endvidere kunne trækkes udvikling i folketal i 2015 efter start på nyt skoleår i relation til faktiske til- og fraflytninger som i et eller omfang vil kunne understøtte om dette handlekatalogforslag fortsat er en god idé. Likviditetsvirkning: Merindtægt i budgetoverslagsårene på 19,104 mio. kr. som anført Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Ingen Implementeringsovervejelser: Det er altid en risiko i relation til om folketallet bliver som forventet ifølge udviklingen i befolkningsprognosen. Denne er dog modsat virkende som udgangspunkt anvendt på udgiftssiden i budgetforslaget. Nødvendige ressourcer: Ingen Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Ingen Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. Ingen 226 Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) Ingen Fagudvalg: Byrådet Forslag Nr. H2. Fjernelse af budgetforsikringspuljen Sagsbehandler: Thomas Harfot 2016 -9.345.335 Reduktionsbeløb (netto) 2017 -9.345.335 2018 -9.345.335 2019 -9.345.335 Med Økonomiaftalen 2016 blev det besluttet at, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres ressourcer til politisk prioritering via effektiviseringer på 1 pct. om året fra 2016 til 2019. Det svarer til ca. 2,4 mia. kr., svarende til 12,4 mio. kr. i Sorø. Idet KLK i råderumsanalysen anbefaler at vurdere budgetforsikringspuljen i sin nuværende form kombineret med Økonomiaftalens omprioriteringsbidrag forelægges følgende forslag Beskrivelserne fra KLK fremgår af deres rapport side 121 – 123. KLK kommer frem til følgende vurdering. Det er således, KLK’s vurdering af modellen omkring budgetforsikringspuljen isoleret set ikke giver incitament til god budget- og økonomistyringsadfærd hos enhederne og kan være med til at understøtte silotænkning hos de budgetansvarlige. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: KLK anbefaler, at den nuværende budgetforsikringsmodel erstattes af en central pulje, der lægges under direktionen og som kun kan bevilges af Byrådet. Puljen har fire formål: At sikre at Sorø Kommune udnytter hele sin serviceramme i budgettet At signalere at de budgetansvarlige har fået de korrekte budgetter, som dermed skal overholdes. Der skal ikke længere reserveres midler til en eventuel anvendelse af en forsikringspulje. At fungere som likviditetsmæssig stødpude ved større ændringer i overførselsudgifterne Puljen er ikke tænkt som en tillægsbevillingspulje. Det anbefales at de eksisterende principper for økonomistyring, herunder tillægsbevillinger fortsat er gældende. Det vil sige; 5. Der arbejdes med at skabe finansiering og eller korrigerende handlingen inden for egen budgetramme. 6. Såfremt alle muligheder i punkt 1 er afprøvet kan der ses på muligheder med at skabe finansiering og eller korrigerende 227 handlingen inden for det fælles budgetområde. Eksempelvis, hvis en daginstitution har en budgetudfordring ses på mulighederne inden for det samlede daginstitutionsområde. 7. Såfremt alle muligheder under punkt 1 og 2 er afsøgt, kan der forelægges enkeltsag i fagudvalget, hvor finansiering og eller korrigerende handling inden for det samlede udvalgsområde undersøges og besluttes. 8. Såfremt alle muligheder under punkt 1, 2 og 3 er afsøgt træder principperne for budgetforsikringspuljen i anvendelse. Der kan som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger fra kommunens hovedkasse eller puljen til finansiering af udfordringer med overholdelse af budgettet. Undtagelsesvise tillægsbevillinger skal godkendes i Byrådet. Administrationen anbefaler, at der indarbejdes en teknisk korrektion som følger KLK og som resultat af gennemførelse af omprioriteringsbidraget. Det vil sige, at der til budget 2016 tages 1 % af budgetterne, som har været praksis de seneste 2 år med budgetforsikringsmodellen. Det er administrationens vurdering, at dette vil give en større budgetsikkerhed og et klare grundlag for styring i de forskellige enheder. Administrationen anbefaler endvidere, at midlerne tages bredt fordelt på alle områder omfattet af budgetforsikringspuljen. Vurderingen er, at det ved puljens anvendelse de seneste 2 år har været muligt at sikre en effektuering uden betydende servicereduktioner. Puljen vedrører de områder, hvor der er adgang til overførsel af mer- og mindreforbrug fra et år til det næste. Det betyder, at større velfærdsområder som specialundervisning, foranstaltninger for børn og unge samt voksenhandicap ikke er omfattet. Byrådet kan ved den endelige vedtagelse af budget 2016 træffe afgørelse om midlerne skal anvendes i form af råderum til andre investeringer, eller som anbefalet af KLK en central pulje. Byrådet kan ligeledes beslutte, at puljen alene fordeles på udvalgsniveau og ikke som foreslået her med en fordeling på alle områder. Ved beregningen af puljens størrelse er der taget afsæt i budgetterne i 2015. Byrådet kan vælge evt. at undtage områder eller inddrage andre. Det vil i givet fald påvirke puljens størrelse. 1 % af det decentrale budget med overførselsadgang fordelt på politikområder Kr. Bosætning og Erhvervsudvikling, dec. Folkeskolen incl. SFO, dec. Ungdomsskole og klubber, dec. Pasningsområdet for 0-5 årige, dec. Foranstaltningsområdet, dec. Familierådgivningen, dec. 228 24.487 1.772.847 52.393 1.270.055 1.500 117.249 Kultur og fritid, dec. 165.032 Forebyggende sundhedsindsats, dec. 245.421 Pleje og ældreomsorg, dec. 1.905.445 Voksen-/handicapområdet, dec. 104.086 Vej og Park, dec. 131.195 Miljø og naturbeskyttelse, dec. Ejendomscentret, dec. 4.511 564.147 Administration, dec. 1.786.969 Takstfinansieret voksenområde (2015 niveau) 1.200.000 Total 9.345.335 Med dette forslag er der kun taget stilling til effektuering af omprioriteringsbidraget i 2016 og ikke for overslagsårene. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: En reduktion på 1 % vil påvirke hele Sorø kommune. Implementeringsovervejelser: Med en politisk beslutning om at tage budgetforsikringspuljen én gang for alle, fjernes muligheden for at imødekomme budgetudfordringer i vedtaget budget ved at anvende puljen. Det medfører at der skal ske finansiering via kassen, når problemerne opstår på de "vanskeligt styrbare områder". Nødvendige ressourcer: - Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) - Konsekvenser iht. vedtagne politikker og mål i aftaler mm. - Personalemæssige konsekvenser (fx antal nedlagte stillinger) - 229 Fagudvalg: Byrådet Forslag Nr.H3. Servicereduktion som følge af omprioriteringsbidrag Sagsbehandler: Thomas Harfot 2016 -2.500.000 Reduktionsbeløb (netto) 2017 -14.300.000 2018 -26.600.000 2019 -38.800.000 Med Økonomiaftalen 2016 er det besluttet at, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres ressourcer til politisk prioritering via effektiviseringer på 1 pct. om året fra 2016 til 2019. Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. på landsplan, svarende til 12,4 mio. kr. i Sorø. For 2016 er tilbageført bidrag på 1,9 mia. kr., svarende til ca. 9,8 mio. kr. i Sorø. I økonomiaftalen er der ikke fastsat en tilbageførsel i overslagsårene, det skal forhandles hvert år i økonomiaftalen. Tilskudsmodellen fra KL, som anvendes til beregning af finansieringssiden i budgettet forudsætter derfor heller ikke, at der sker en tilbageførsel. Det vil sige, at forventede udgifter og dermed også indtægter er reduceret med omprioriteringsbidragets størrelse i årene. Mio. kr. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: 2016 2,5 2017 14,3 2018 26,6 2019 38,8 Betydningen heraf bør indarbejdes i budget 2016. Det kan ske ved enten forslag til reduktion af serviceudgifter, eller ved at indarbejde forventet tilbageførsel af tilskud/indtægter. Det tekniske budgetforslag er reduceret med tilskud/indtægter, mens serviceudgifter er fastholdt uændret. Dette forslag handler om, at der i budget 2016 indarbejdes en servicereduktion på 2,5 mio. kr., samt at der frem mod budget 2017 arbejdes med yderligere forslag til servicereduktioner svarende til i alt 14,3 mio. kr. i 2017, 26,6 mio. kr. i 2018 og 38,8 mio. kr. i 2019. Der er tale om forslag, der giver en reduktion i service. KLK har via råderumsanalysen vist, hvad der ligger af muligheder i Sorø til at skaffe råderum uden nødvendigvis at påvirke service. Det er ikke muligt at pege på flere forslag af den karakter. KLK har været hele vejen rundt. Økonomiaftalen og dermed udfordringen med at budgetlægge med omprioriteringen i overslagsårene er kommet så sent, at det ikke er muligt at forelægge konkrete og gennembearbejdede forslag. Opgaven er derfor, at der frem mod dannelsen af budget 2017 skal arbej- 230 des med konkrete og målrettede forslag. Det er realistisk at løse opgaven, det kræver blot den fornødne tid for organisationen at arbejde med det. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: - Implementeringsovervejelser: Der er en risiko med forslaget, idet resultatet af de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi ikke kendes på forhånd. Nødvendige ressourcer: - Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Serviceniveau bliver reduceret. 231 Fagudvalg: Byrådet Forslag Nr.H4 Ekstra finansieringstilskud til likviditet mm. Sagsbehandler: Thomas Harfot 2016 2017 0 Reduktionsbeløb (netto) -16.000.000 2018 -16.000.000 2019 -16.000.000 Med Økonomiaftalen 2016 er det for fjerde år i træk aftalt, at der tilføres kommunerne et ekstraordinært finansieringstilskud. Tilskuddet er fordelt til kommunerne forskelligt over årene men dog med en kombination af fordeling efter indbyggertal, kommuner med stort strukturelt underskud samt kommuner med et gennemsnitligt beskatningsgrundlag pr. borger under et angivet niveau. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Tilskuddet er for alle år aftalt alene for budgetåret. Sorø har modtaget tilskud mellem 15 og 19 mio. kr. i budgetåret. For overslagsårene har praksis været ikke at budgetlægge med forventet tilskud. Grundet det nye element omkring omprioriteringsbidraget, der til budget 2016 sætter et ekstra pres på dannelsen af et budget i balance, kan det vælges at afvige hidtidig praksis og budgetlægge med tilskud i alle 4 år. Det kan foreslås at budgetlægge med niveauet for tilskud i 2016 på 16,1 mio. kr. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: Der er en risiko med forslaget, idet resultatet af de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi ikke kendes på forhånd, og dermed fortsættelsen af det ekstraordinære tilskud. Regeringen har udtalt, at kommunernes likviditet er høj, og derfor kan en fortsættelse af tilskuddet være under pres. Implementeringsovervejelser: Det ekstraordinære tilskud er ved de seneste års budgetlægning anvendt som likviditetsmæssig buffer i forhold til at få et budget i balance og i forhold til at modvirke de likviditetsmæssige virkninger af budgetlægningen på det budgetgaranterede område (overførselsindkomster) Administrationen anbefaler at følge hidtidig praksis, altså ingen budgetlægning i overslagsårene. Vælges det at budgetlægge med et fremtidigt tilskud, som så ikke kommer, kan det give udfordringer ved kommende års budgetlægning. Nødvendige ressourcer: - Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) - 232 Fagudvalg: Byrådet Forslag Nr.H5 Ældreplejen og ældreservice: Tilbageførsel af Teknisk ændring - Kvalitetssikring af Myndighedsbudgettet - ældreservice samt Kvalitetssikring af aktivitetsbudget - ældreplejen Sagsbehandler: Thomas Harfot 2016 -9.800.000 Reduktionsbeløb (netto) 2017 -9.800.000 2018 -9.800.000 2019 -9.800.000 Der kan for at skabe balance i budget 2016 stilles forslag om at fjerne følgende to tekniske ændringer under Social- og Sundhedsudvalget. De tekniske ændringer er lagt ind i det tekniske budgetforslag for at skabe sammenhæng mellem aktivitet og økonomi. Hvis dette forslag vælges, skal det vurderes om de vedtagne kvalitetsstandarder skal justeres for at overholde budgettet. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: De tekniske ændringer lyder som følger: Kvalitetssikring af Myndighedsbudgettet - ældreservice Teknisk ændring - myndighedsområdet på ældreområdet forventede underskud på 4,3 mio. kr. i 2016 og overslagsårene med baggrund i Sorøs kommunes nettoafregning med andre kommuner, og mere plejekrævende borgere hos private leverandører. Kvalitetssikring af aktivitetsbudget - ældreplejen Teknisk ændring - Handleplanerne (Max velfærd) med udgangspunkt i, at borgerene skal blive mere selvhjulpne på den lange bane med den rette rehabiliterende indsats har ikke givet de forventede resultater. Det betyder, at der for 2016 og overslagsårene vil være en udfordring i forhold til manglende budget på 5,5 mio. Der iværksættes allerede handlinger i august/september 2015 for at bringe området i balance. Virkningerne heraf forudsættes med dette forslag at have fuld effekt fra 2016. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: - Implementeringsovervejelser: - Nødvendige ressourcer: - Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Det kan betyde en væsentlig servicereduktion. 233 Fagudvalg: Byrådet Forslag Nr.H6: Servicereduktion for at skabe balance Sagsbehandler: Thomas Harfot 2016 -10.000.000 Reduktionsbeløb (netto) 2017 -20.000.000 2018 -20.000.000 2019 -20.000.000 Der kan for at skabe mulighed for en styrkelse af likviditeten og dermed budgetmålene i kodeks arbejdes med yderligere forslag til servicereduktioner. Organisationens anbefaling og vurdering af forslagets indhold: Forslaget skal ses i sammenhæng med økonomiaftalen, der giver nogle nye og grundlæggende vilkår for den kommunale budgetlægning. Herudover giver statsgarantien ikke en fuld kompensation for den befolkningsudvikling, som ses i Sorø Kommune i disse år. Budgetlægningen for 2016 er derfor presset i forhold til efterlevelse af kodeks. Økonomiaftalen og udmeldingen af statsgaranteret finansieringsgrundlag er kommet meget sent i år. Begge elementer presser den kommunale budgetdannelse, så det er nødvendigt at skabe forslag, der kan bringe balance i budgetterne. På grund af det sene tidspunkt er det ikke muligt at forelægge konkrete og gennembearbejdede forslag. Opgaven er derfor, at organisationen allerede i efteråret 2015 skal udarbejde konkrete og målrettede forslag. Konkrete tiltag der skal sikre realisering: - Implementeringsovervejelser: - Nødvendige ressourcer: - Konsekvenser for målgruppen (fx konsekvenser for service for borgeren) Der er tale om forslag, der alene kan gennemføres ved servicereduktioner. 234 Følgende forslag fra KLK anbefaler administrationen ikke at implementere i Sorø kommune: 2. Arbejdsmarkedsområdet Forslag 2.2.1 – Blive i job eller uddannelse efter tre måneder: Forslaget afvises idet potentialet bygger på en teoretisk antagelse over, hvor længe en borger bliver ude af offentlig ydelse. For begge områder – sygedagpenge og A-dagpenge – præsterer Sorø Kommune bedre end sammenlignelige kommuner, og har således et negativt besparelsespotentiale (officielle beregninger fra Jobindsats.dk). Den nuværende fastholdelsesgrad er således medvirkende til, at Sorø Kommune klarer sig bedre end de sammenlignelige kommuner. Forslag 2.2.5 – Reducere i antallet af førtidspensioner: Jobcenterets vurdering er, at der kommer yderligere pres på førtidspensionsområdet de kommende år. Dette skyldes primært reformen af Fleksjob og Førtidspension, hvor de borgere, som fik tildelt et ressourceforløb for 2 år siden, nu skal have revurderet deres sager. En andel af revurderingerne vil ende med tilkendelse af en førtidspension. Dette er indarbejdet i budgettet for 2016. Om der ligger et potentiale i at gennemgå hidtidige tilkendelser, er vanskeligt at vurdere. Som udgangspunkt vurderes det, at de tilkendelser, der har været i kommunen, er berettiget. En mulighed for at kvalificere et potentiale er, at der ved næste revisionsgennemgang fokuseres på pensionsområdet og det præcist undersøges, om tilkendelserne til førtidspension i 2014 er korrekte. Forslag 2.2.7 – Reduktion af omfang og fokusering på effekt af STU-forløb: Det anbefales, er der fokuseres på anvendelse og effekt af tildelte STU-forløb samt i højere grad benytter alternativer. Til at imødekomme ovenstående anbefaling, arbejdes der med en kvalitetsstandard, som tager udgangspunkt i fremtidige retningslinjer og procedure omkring bevilling af STU-forløb. Kvalitetsstandarden skal sikre fælles forståelse af det fremtidige serviceniveau på området samt nedbringe udgiftsniveauet. Kvalitetsstandarden udarbejdes i et samarbejde mellem de tre fagcentres – Social Service, Børn og Familier og Jobcenteret samt UU Vestsjælland. Den forventes forelagt politisk inden efteråret 2015. 3. Borgerservice og IT Forslag 3.2.4 - Overførsel af ydelseskontorets opgaver til Jobcentret: KLK anbefaler, at opgaver omkring vurdering og udbetaling af enkeltydelser, kontanthjælp og sygedagpenge overføres til Jobcentret. I KLK’s notat er fremlagt et besparelsespotentiale på kr. 500.000 årligt – en besparelse, som jfr. KLK’s mundtlige fremlæggelse for chefgruppen er en potentiel besparelse i de udbetalte ydelser. Forslaget er et af mange elementer i projekt ”Fremtidens Borgerservice”, som netop er igangsat. I dette projekt indgår en samlet besparelse på kr. 1,5 mio. i 2016 og 2 mio. i 2017 og frem (et element i 3 % -besparelses-handlekatalog) Der anbefales derfor ikke yderligere tiltag eller besparelser på baggrund af KLK’s anbefaling. Indgår i projekt ”Fremtidens Borgerservice” 235 Forslag 3.2.5 - Afklare Borgerservices fremtidige arbejdsfelt: KLK anbefaler, at borgerservicefunktionen indtænkes i designet af ”blomsten” jfr. projekt ”Fremtidens Borgerservice”. KLK påpeger, at udover muligheden for en samlet indgang for borgerne giver Borgerservice mulighed for en adskillelse mellem specialiserede og ikke specialiserede opgaver. KLK oplever ofte, at ukomplicerede rutineprægede opgaver løses af overkvalificeret personale i de enkelte fagområder. Ved at fjerne opgaverne fra fagområderne og placere dem blandt øvrige borgerrelaterede opgaver kan der på flere områder skabes gevinster gennem en billigere løsning af simplere opgaver i Borgerservice. KLK anbefaler samtidig at overveje sammentænkning med det administrative servicecenter på administrationsområdet. KLK anbefaler derudover, at der i forbindelse med afklaringen af borgerservicefunktionens fremtidige virke gennemføres en politisk diskussion – hvad er det politikerne vil ift. borgerbetjeningen Se pkt. 3.2.4. Indgår i projekterne ”Fremtidens Borgerservice” og ”Fremtidens organisationsservice”. 4. Byråd og Kulturområdet: Forslag 4.2.2 - Administration af brugerbetaling: (sagsbehandler Mia Sørup) Der henvises her til det forslag, der allerede indgår i processen mod budget 2016 (teknisk budgetforslag). Forslag 4.3.1 - Sammenlægning af bibliotek og borgerservice: (sagsbehandler Mia Sørup) Forslaget er pt. ikke relevant, da der er igangsat et andet arbejde, som pågår nu vedrørende fremtidens borgerservice i Sorø kommune. Skulle det aktuelle arbejde ikke nå i mål som forventet, kan KLK’s forslag tages op af skuffen og vurderes på ny. Forslag 4.3.2 - Sammenlægning af bibliotek og borgerservice: (sagsbehandler Mia Sørup) Forslaget tager sit udspring i at der er umiddelbart synes at være god plads på Holbergskolen. Der ses imidlertid en række forbehold, væsentligst: Det vil stille store bygningsmæssige krav at drive Åbent Bibliotek på en folkeskole. Forslaget baserer sig på et salg af Dianalund gamle rådhus, hvor der i dag er Borgerhus. Derfor skal ikke kun biblioteket men også mange andre foreningsbårne og frivillige aktiviteter have nye rammer, hvis forslaget skal realiseres. Forslag 4.3.3 - Sammenlægning af bibliotek og borgerservice: (sagsbehandler Johan Otte) KLK-forslaget baserer sig på, at Sorø Kommune i dag har en række puljer, der på forskellig vis understøtter civilsamfundsengagementet i kommunen. 236 Det giver dels en del transaktionsomkostninger forskellige steder i organisationen, og dels er det muligt, at midlerne kunne gøre en større forskel, hvis de i højere grad blev tænkt og udmøntet strategisk og i sammenhæng. Konkret udmønter SSU frivilligmidler efter servicelovens § 18, ØK udmønter lokalrådsmidler og KFU udmønter tre – fire puljer på kultur og frivillighedsområdet. Hvis midlerne helt eller delvist kan puljes eller samtænkes, øges potentielt kapaciteten til at bidrage mod at realisere ViPS18. Endeligt er der perspektiv for, at der kan spares administration og at politikerrollen kan løftes op over det den til puljerne knyttede sagsbehandling. Forslaget kræver i første omgang en nøjere kortlægning af, hvad vi som kommune kan og må. Evt. opstilling af scenarier. Dernæst politisk forelæggelse. Den nærmere afklaring vil kræve, at der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe. Forslag 4.3.4 - Sammenlægning af bibliotek og borgerservice: (sagsbehandler Johan Otte) KLK-forslaget taler ind i formodede, men uspecificerede gevinster ved en optimering af den politiske betjening. Det anses, at der med søsættelsen af Sorø Sætter Retning allerede er sat gang i et sådant arbejde. 5. Børn og Familie 5.2.1 - Dagpasning – tildeling af ledelse: KLK anbefaler, at Sorø Kommunes tildelingsmodel tilpasses, således at ledelsestildelingen på institutionerne bliver enhedsreguleret. Dette kan give en besparelse på 2,1 mio. kr. årligt. Fagcentret vurderer, at igangværende proces om etablering af områdeledelse, som i sig selv bidrager med 0,95 mio. kr. på daginstitutionsområdet og 1,05 mio. kr. i dagplejen, ikke for nærværende skal forstyrres af yderligere overvejelser vedr. tildeling af resurser til ledelse. Fagcentret anbefaler, at omfanget af resurser til ledelse kan revurderes, når områdeledelse er godt implementeret. 5.2.6 – Budgettering på dagtilbudsområdet: KLK skønner, på baggrund af udviklingen i 2013 og 2014, at der i budgetsituationen er et potentiale på 12 mio. kr. i dagplejen, der kan frigøres som et engangsbeløb. Dette handler om at være mere præcis i budgetfasen i forhold til hvor mange børn, der forventes passet i dagplejen det efterfølgende år. Fagcentret er ikke enig i denne betragtning, idet KLKs antagelse er baseret på 2013- og 14-tal, hvor der blev tildelt et fast budget til dagplejen for et år ad gangen. Fra 2015 tildeles dagplejen resurser pr barn med løbende efterregulering i lighed med daginstitutionsområdet, hvorfor at resursetildelingen er meget mere præcis end tidligere. Forslag 5.3.1 - Skolerne – anvendelse af specialetilbud og fokus på inklusion: Det er KLK´s vurdering, at der dermed er et yderligere potentiale for reduktion i budgettet til specialundervisning og specialskoler på mellem 1 – 3 mio. kr. årligt. 237 Fagcentret er ikke enig i denne vurdering. Det er rigtigt, baseret på nøgletalssammenligninger, at der er et yderligere besparelsespotentiale isoleret set på specialundervisning. I en inkluderende tænkning kan man blot ikke adskille resurser til almenundervisning og specialundervisning. Når andre kommuner kan afholde specialundervisning for lidt færre penge, skyldes det, at resursen til almenundervisning er højere end i Sorø Kommune. Det betyder nemlig, at det i højere grad er muligt at inkludere elever via støttefunktioner og andre forebyggende tiltag og således undgå de langt dyrere specialpædagogiske tiltag, som vi oftere benytter os af. Vi har i øvrigt en budgetsag til den kommende budgetproces, der beskriver denne problematik. 5.3.2 - Skolerne – aktivitetsbaseret tildelingsmodel på SFO: KLK anbefaler, at budgettet i SFO reguleres løbende på baggrund af antallet af børn, hvilket vil kunne frigive 100.000 kr. årligt. Fagcentret kan ikke tilslutte sig denne anbefaling, idet den primært vil betyde, at et budget, der i forvejen ligger væsentligt lavere end både omegns- og sammenligningskommunerne, vil blive yderligere reduceret. Samtidig er den kommunale andel af budgettet – altså det samlede budget minus forældrebetalingen – 125 kr. om måneden pr barn, og en yderligere reduktion af den kommunale andel vil betyde, at forældrebetalingen nærmer sig 100 %. 6. Social- og Sundhedsområdet Notat vedr. strategi på sygeplejerskeområdet, i relation til KLK rapportens behandling af emnet. Det er en del af vores strategiske plan (uddannelses- og rekrutteringsstrategi 2022) og i øvrigt i overensstemmelse med den nationale sygehusudvikling samt udviklingen af det kommunenære sundhedsvæsen, at vi over de kommende år forventes at skulle opruste på sygeplejerske området, som er kommunens højeste faglige ekspertise, herunder skal flere have særlig viden og kompetencer, på komplekse opgaveområder. Vi ser en løbende vækst i omfanget af sygeplejeopgaver som kommer til os fra primært sygehussektoren men også fra samarbejdet med de privatpraktiserende læger, og så i øvrigt som en følge af den stigende andel af +80 årige i Sorø kommune, samt stigende antal kronikkere mv. Specifikt i forhold til Specialesygeplejersker skal gøres gældende, at de, ud over at løse specialopgaver indenfor deres felt - herunder bidrage med viden til medarbejdere i den øvrige del af organisationen med henblik på at vi løser vores opgaver på et højt fagligt niveau, også varetager basisopgaver i hjemmesygeplejen. Hertil kommer at specialesygeplejersker bidrager til udviklingen i, og forbruget af, diverse forbrugshjælpemidler i en gunstig retning. Eksempelvis har vi haft fokus på borgere der anvender stomiprodukter, og er lykkedes med en konvertering til billigere produkter og derved realisering af indkøbsbesparelser. På tilsvarende vis bliver der arbejdet med at udvikle på kontinentsområdet, sårområdet, kompressionsområdet mv. 7. Teknik, miljø og driftsområdet: Forslag 7.2.1 - Vej og Park-fokus på styrring og konkurrenceudsættelse: Opgaven har været udbudt i 2012 uden mulighed for at overdrage den til privat aktør grundet manglende budget. Lederen af Vej og Park laver løbende pristjek på indkøb af såvel serviceydelser som materiel. Som eksempler kan nævnes indkøb af dæk, brønde og brønddæksler samt sugning af brønde. Desuden er der lavet et grundigt pristjek på vedligeholdelse af kunstgræsbaner. Der ses ikke umiddelbart at være grundlag for at kunne få løst opgaverne billigere ved fremmed entreprenør. På den baggrund er der ikke lavet forslag om konkrete gevinster ved et udbud. 238 Forslag 7.2.3 - Rengøringsområdet: Halvdelen af rengøringsområdet har tidligere været udbudt – men leverandøren kunne ikke overholde kontrakten og bad om, at kommunen overtog opgaven igen. Vi har siden tilpasset hele rengøringsområdet til det udbudte serviceniveau og laver løbende egenkontroller samt opfølgning ved eksternt firma. Organiseringen er desuden gennemgået ved en nylig evaluering, som nåede frem til en fastholdelse af nuværende form med en række argumenter. Rengøringsområdet fungerer som det skal, og der ses ikke umiddelbart at være grundlag for at lave konkrete forslag om udbud, der skulle kunne give gevinster. 239 Takstoversigt TAKSTOVERSIGT 2016 Oplysninger Adresseoplysninger og bopælsattester Ejendomsoplysninger Sundhedskort (sygesikringsbevis) Legitimationskort til unge (+16 årige) Abonnement Byrådets dagsordner og beslutningsprotokol (alm. Postforsendelse) Byrådets dagsordner og beslutningsprotokol (mailordning) Budget med bemærkninger Regnskab med bemærkninger Kommuneplan Gebyrer for erindringsskrivelser m.v. Ejendomsskatterestancer, kontanthjælp ydet mod tilbagebetaling, daginstitutionsrestancer, boligsikringsrestancer, diverse sociale krav og andre krav med udlægsret Regningskrav uden udlægsret Øvrige Knallertbevis Ægteskabsgebyr for udlændinge BUDGET BUDGET 2015 2016 75 325 190 150 75 Udgår fra 2016 190 150 Udgår fra 2016 525 210 210 210 210 215 215 215 215 250 100 250 100 450 500 450 500 Madservice, Fritvalg (justeres halvårligt, juli måned) Foreligger efteråret 2015 Foreligger efteråret 2015 Madservice med udbringning (hovedmåltid) Madservice uden udbringning (hovedmåltid) Madservice i plejebolig Foreligger efteråret 2015 Fuld forplejning, pris pr. måned. Integreret institution 0-2 år (25%) Fordelt på 11 måneder fra 2015 3.158 3-6 år (25%) Fordelt på 11 måneder fra 2015 1.579 Foreligger til september 2015 Foreligger til september 2015 Dagpleje Pr. plads (25%) Fordelt på 11 måneder fra 2015 2.358 Foreligger til september 2015 1.579 Foreligger til september 2015 Børnehaver Pr. plads (25%) Fordelt på 11 måneder fra 2015 240 TAKSTOVERSIGT 2016 BUDGET BUDGET 2015 2016 Oplysninger Tilskud til pasning af egne børn - dagtilbudslovens § 86 Tilskud 0-2 år pr. måned (12 måneder) 5.512 Foreligger til september 2015 58.362 Foreligger til september 2015 Private pasningsordninger - dagtilbudslovens § 80 Tilskud til privat pasning 0-2 år max. årligt Tilskud til privatinstitutioner - dagtilbudslovens §19: Driftstilskud : 0-2 år årligt pr. barn 87.841 50.476 Driftstilskud : 3-5 år årligt pr. barn Bygningstilskud: 0-2 år: (selvejende inst.) årligt pr. barn 13.542 Bygningstilskud:3-5 år: (selvejende inst.) årligt pr. barn 8.313 Administrationstilskud: 0-2 år: 2,1%, årligt pr. barn Foreligger til september 2015 Foreligger til september 2015 1.425 Foreligger til september 2015 Foreligger til september 2015 5.095 Foreligger til september 2015 2.460 Administrationstilskud: 3-5 år: 2,1%, årligt pr. barn Foreligger til september 2015 Foreligger til september 2015 Puljeordning Tilskud pr. barn pr. måned (11 måneder) Skolefritidsordning Morgen Fordelt på 11 måneder fra 2015 324 Eftermiddag Fordelt på 11 måneder fra 2015 1.250 Morgen og eftermiddag Fordelt på 11 måneder fra 2015 1.574 Ferie modul (betales én gang årligt) Fordelt på 11 måneder fra 2015 3.665 241 Foreligger til september 2015 Foreligger til september 2015 Foreligger til september 2015 Foreligger til september 2015 TAKSTOVERSIGT 2016 BUDGET BUDGET 2015 2016 Oplysninger 481 Foreligger til september 2015 0 Gratis fra 2015 pris pr. rate pris pr. rate pris pr. rate pris pr. rate pris pr. rate pris pr. rate pris pr. rate 600 400 684 684 684 684 684 Afventer Afventer Afventer Afventer Afventer Afventer Afventer pris pr. rate 684 Afventer Elevbetaling, Juniorklubben pr. måned Deltagerbetaling, Ungdomsklubben Sorø Musiske skole Legestue 1 Legestue 2 Musikalsk værksted Instrumental holdundervisning Instrumental undervisning Kunstskole Teater Kor/sammenspil (Gratis, hvis man samtidig går til andet i Sorø Musiske Skole) Bibliotekets bødetakster 1 dags overskridelse - voksne 2 ugers overskridelse – børn 2 ugers overskridelse - voksne 4 ugers overskridelse – børn 4 ugers overskridelse - voksne 40 dages overskridelse - regning - børn 40 dages overskridelse - regning - voksne Idrætshaller, gymnastiksale m.v. Foreninger hjemmehørende i Sorø Kommune - Træning, udstillinger, Opvisninger etc. Afholdelse af bal for foreningens medlemmer er gratis, dog betales der pr medgået mandetime for tjenesteydelser som opstilling af borde m.m Desuden betales der for den eventuelle ekstra rengøring arrangementet måtte medføre Kommunale institutioner, fagcentre og andre dele af kommunen Idrætshaller Foreninger hjemmehørende uden for Sorø Kommune, Distriktsforbund, amtskredse eller større sammenslutninger Ved leje af Frederiksberghallen, Alsted Fjenneslev hallen, Pedersborg hallen, Ved Sorø hallen hal 2 samt Ruds-Vedby hallen betales halv pris Lejr med overnatning mere end 3 dage (ved leje af 2 haller samtidig) Privat- og friskoler, opholdssteder og selvejende institutioner (ikke kommunale institutioner) 20 30 55 50 100 110 220 20 30 55 50 100 110 220 Gratis Gratis 465 470 350 355 pr. time 415 420 pr. time 615 615 pr. dag 3.630 3.635 1.815 1.850 pr. dag pr. dag 1.815 1.545 2.575 1.850 1.550 2.600 pr. time 205 210 pr. time 242 TAKSTOVERSIGT 2016 Oplysninger Ved alle typer arrangementer betales der pr. medgået mandetime for tjenesteydelser såsom: opstilling af borde, scener, stole mv. samt for mandetimer efter normal åbningstid Gymnastiksale Foreninger hjemmehørende uden for Sorø Kommune, Distriktsforbund, Amtskredse eller større sammenslutninger Privat- og friskoler, opholdssteder og selvejende institutioner (ikke kommunale institutioner) Idrætshaller og multisale Koncerter, Shows, Baller, Møder, Messer, Udstillinger, Banker og lign. BUDGET BUDGET 2015 2016 pr. time 465 470 pr. time 205 210 pr. dag 1.030 1.100 pr. time 100 100 Indtil 4 timer pr. dag (24 timer) pr. opstillingsdag, 24 t. 4.166 7.815 3.650 Stenlille hallen hal 2 Sorø hallen hal 3A Sorø hallen hal 3B Sorø hallen hal 3A+B Dog betales der halv pris for leje af Alsted hallen, Frederiksberg hallen, Pedersborg hallen, Sorø hallen hal 2 samt Ruds-Vedby hallen pr. dag pr. dag pr. dag pr. dag 4.680 4.680 4.680 9.360 Idrætshal Multihal Pr. dag (24 timer) Pr. dag (24 timer) Sorø Kommunes haller udlejes ikke til private fester Gymnastiksale Koncerter, Shows, Baller, Møder, Messer, Udstillinger, Banker og lign. Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Indtil 4 timer Pr. dag (24 timer) Pr. opstillingsdag 24 t. Pr. dag (24 timer) Mødelokaler For foreninger godkendt af Sorø kommune stilles mødelokalerne gratis til rådighed Andre brugere: Pr. mødelokale Pr. mødelokale Store mødelokaler Store mødelokaler Store mødelokaler Mødelokale/op til 16 personer Klasselokaler/op til 20 personer Store mødelokaler/over 20 personer Multisale Udgår i 2016 9.360 4.680 1.335 2.575 1.285 2.600 Gratis Pr. påbegyndt time 6 timer eller mere under 3 timer fra 3 timer til 5 timer over 5 timer Pr. time Pr. time Pr. time Pr. time 243 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Gratis 205 825 515 825 1.285 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 210 210 420 420 TAKSTOVERSIGT 2016 BUDGET BUDGET 2015 2016 Oplysninger Overnatning i idrætshaller, gymnastiksale og på skoler Antal: 0-20 21-40 41-60 61-80 81-100 101-120 11-mands fodboldbane Foreninger hjemmehørende i Sorø Kommune Øvrige Ved længerevarende træningsophold Øvrige idrætsanlæg Græsbaner Kunstgræsbaner Pr. 2 timer 125 350 530 705 885 1.060 125 350 530 705 885 1.060 Gratis 825 Gratis Pr. 2 timer Pr. 2 timer 850 1.000 Ved arrangementer hvor grusbanen bruges til parkeringsplads (kun sommersæson) Under 4 timer 415 Pr. dag 1.030 Ved arrangementer med camping på baner pr. enhed Pr. døgn Hjælpemidler og omsorgsarbejde Transport til dagcenter for hjemmeboende pensionister pr. tur Egenbetaling for kørsel til træningscenter tur/retur Omsorgstandpleje 50 50 Egenbetaling for omsorgstandpleje pr. år Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 50 50 50 485 Forligger efteråret 2015 0 Gebyrfrit * 0 Gebyrfrit * 0 Gebyrfrit * 0 Gebyrfrit * Gebyr for byggesagsbehandling: Boligbyggeri: Simple konstruktioner: Garager, carporte, overdækninger, drivhuse, erhverv til udhus, tilbygninger til simpelt byggeri - under 50 m2. Simple konstruktioner: Garager, carporte, overdækninger, drivhuse, erhverv til udhus, tilbygninger til simpelt byggeri - over 50 m2. Simple konstruktioner: Udskiftning af kloaksystem, etablering af underjordiske olietanke og nedrivning / nedlæggelse som kræver tilladelse. Enfamilieshuse: Enfamiliehuse, dobbelthuse, bygninger med lodret lejlighedsskel. Enfamilieshuse: Til- og ombygninger, etablering af tagetager, anvendelsesændring fra helårshus til sommerhus, sammenlægning af boliger, udestuer m.v. * Lovliggørelsessager, uagtet sagstype Pr. time 0 495 504 Erhvervsbyggeri: Boligbebyggelse med vandret lejlighedsskel, butikker, Pr. time 495 504 244 Gebyrfrit * TAKSTOVERSIGT 2016 Oplysninger supermarkeder, kontorbygninger, sundhedsklinikker, bygninger hvortil offentligheden eller andre end de i bygningen beskæftigede har adgang, hoteller, restauranter, biografer, teatre, udstillingsbygninger, biblioteker, museer, kirker, institutioner, skoler, gymnasier, idrætshaller, elevatorer i erhverv, idrætsanlæg, svømmehaller samt industri - og lagerbygninger som ikke er af begrænset kompleksitet. dog minimum. for boligbyggeri udover 1000 m2 samt erhvervsbyggeri udover 7000 m2. Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet (lader, stalde, lagre, lettere industri). Anmeldelser i forbindelse med erhverv Mindre ændringer i erhvervsejendomme som vinduesskift, flytning af dør eller skillevæg, dog ikke ved sager med brandsagsbehandling. Antenner, master, skiltepyloner, minivindmøller, legepladser, tribuner. Skilte, paraboler større end Ø100 cm., gylletanke, vaskepladser, foderpladser, siloer. Dispensationssager med nabohøring. Afslag Ved politisk behandling, efter administrativt afslag. Lejlighedstilladelser Lejlighedstilladelserne er gratis for foreninger godkendt i henhold til folkeoplysningsloven. Fritaget for gebyr Solceller, solfanger, solpaneler og lignende. Solcelle, solfanger, solpaneler og lignende på terræn. BUDGET BUDGET 2015 2016 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Pr. time Pr. time 495 495 504 504 Udgår i 2016 Pr. time 495 504 Pr. time 495 504 Pr. time 495 504 Pr. time 495 504 Pr. time 495 504 0 Gebyrer for udstedelse af bevillinger i henhold til taxiloven Behandling af ansøgning om bevilling 456 Bevilling 1501 Førerkort 112 Påtegning af toldattest 157 245 Foreligger først i starten af 2016 Foreligger først i starten af 2016 Foreligger først i starten af 2016 Foreligger først i starten af TAKSTOVERSIGT 2016 BUDGET BUDGET 2015 2016 Oplysninger Trafikbog: Gebyr 26 kr. (+ Fremstillingspris) 95 Bevillingsnummerplade: Gebyr 40 kr. (+ Fremstillingspris) 32 2016 Foreligger først i starten af 2016 Foreligger først i starten af 2016 Erhvervsaffaldsgebyrer, prisen er inkl. Moms Administrationsgebyr (erhverv) kr./år Faktureringsgebyr (erhverv) kr./stk. Adgang på genbrugsplads kr./besøg Aflevering af farligt affald på en genbrugsplads: Batterier og akkumulatorer Opløsningsmidler (herunder kasserede rensevæsker fra renserier) Maling, trykfarver, klæbestoffer m.v. Farligt affald fra biler (herunder oliefiltre, køle/sprinklervæsker og bremsevæsker) Pesticider/gift Spildolie, hydraulikolie m.v. Spraydåser og trykbeholdere Syrer/baser Skarpe og spidse genstande (sygehusaffald) Lægemidler, medicinrester Andet farligt affald, herunder ukendt affald 179 334 - 64 153 191 kr./kg 0 0 kr./kg kr./kg 8 9 8 9 kr./kg kr./kg kr./kg kr./kg kr./kg kr./kg kr./kg kr./kg 9 30 1 19 19 31 19 75 9 30 1 19 19 31 19 75 969 906 663 2.719 944 638 2.719 944 2.844 2.844 Olie og benzinudskillere: Tømning af udskiller under 8 m3 (første udskiller på én adresse) Tømning af udskiller under 8 m3 (følgende udskillere på samme adresse) Tømning af udskiller over 8 m3 Tillæg for akut udkørsel (tømning uden for planlagt rute) Tillæg for tømning på fast tidspunkt eller uden for tidsrummet: mandag til torsdag kl. 8.00 - 15.00 og fredag kl. 8.00 - 12.00 Tillæg for behandling af sand/slam fra udskiller når mængden udgør 300-600 liter Tillæg for behandling af sand/slam fra udskiller når mængden overstiger 600 liter Forgæves tømning 739 739 1.138 506 1.138 506 Sandfang: Tømning af sandfang med rumfang op til 1 m3 Tømning af sandfang med rumfang fra 1 m3 op til 2 m3 Tømning af sandfang med rumfang fra 2 m3 op til 3 m3 755 1.124 1.484 755 1.124 1.484 246 Ny fra 2016 TAKSTOVERSIGT 2016 Oplysninger Tømning af sandfang med rumfang fra 3 m3 op til 4 m3 Tømning af sandfang med rumfang fra 4 m3 op til 5 m3 Tømning af sandfang med rumfang over 5 m3 afregnes efter timepris for slamsuger Forgæves tømning Behandling af sand fra sandfang kr./time kr./ton Akutafhentning indenfor 24 timer: Ekspeditionsgebyr (pr. deklaration) excl. den til enhver tid gældende timepris og/eller behandlingspris BUDGET BUDGET 2015 2016 1.856 2.210 1.856 2.210 1.456 506 1.606 2.125 506 1.219 744 563 1.136 1.297 2.179 3.364 5.841 6.666 599 680 1.121 1.713 2.952 3.364 925 1.076 1.844 2.904 5.081 5.808 463 539 923 1.451 2.541 2.904 654 654 77 120 0 0 41 151 Dagrenovationslignende affald: Ugetømning – sæk 110 l Ugetømning – minicontainer 140 l Ugetømning – minicontainer 240 l Ugetømning – minicontainer 300-400 l Ugetømning – minicontainer 600-660 l Ugetømning – minicontainer 800 l 14 dagstømning - sæk 110 l 14 dagstømning - minicontainer 140 l 14 dagstømning - minicontainer 240 l 14 dagstømning - minicontainer 300-400 l 14 dagstømning - minicontainer 600-660 l 14 dagstømning - minicontainer 800 l kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år Papir, pap og glas: særordning for kommunale institutioner Tømning af diverse minicontainere Tømningsgebyr pap - minicontainer Tømningsgebyr papir - minicontainer Tømningsgebyr glas - minicontainer kr./år/afhentningsplads kr./år kr./år kr./år Husholdningsaffaldsgebyrer (takster er inkl. moms) Grundgebyr kr./år 1.257 1.334 Dagrenovation – helårsbeboelse: Ugetømning – sæk 110 l kr./år 1.073 925 Ugetømning – minicontainer 140 l Ugetømning – minicontainer 240 l Ugetømning – minicontainer 300-400 l Ugetømning – minicontainer 600-660 l Ugetømning – minicontainer 800 l 14 dagstømning - sæk 110 l 14 dagstømning - minicontainer 140 l 14 dagstømning - minicontainer 240 l 14 dagstømning - minicontainer 300-400 l 14 dagstømning - minicontainer 600-660 l 14 dagstømning - minicontainer 800 l kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år 1.235 2.117 3.302 5.778 6.604 537 617 1.058 1.651 2.889 3.302 1.076 1.844 2.904 5.081 5.808 463 539 923 1.451 2.541 2.904 Dagrenovation – sommerhuse: 247 TAKSTOVERSIGT 2016 BUDGET BUDGET 2015 2016 Oplysninger Ugetømning – sæk 110 l Ugetømning – minicontainer 140 l Ugetømning – minicontainer 240 l Ugetømning – minicontainer 300-400 l Ugetømning – minicontainer 600-660 l Ugetømning – minicontainer 800 l 14 dagstømning - sæk 110 l 14 dagstømning - minicontainer 140 l 14 dagstømning - minicontainer 240 l 14 dagstømning - minicontainer 300-400 l 14 dagstømning - minicontainer 600-660 l 14 dagstømning - minicontainer 800 l kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år 640 736 1.262 1.968 3.445 3.937 372 427 733 1.143 2.000 2.286 551 641 1.100 1.731 3.029 3.463 320 373 639 1.005 1.759 2.010 Dagrenovation (særtilbud til kommunale institutioner): Tømning af 10 m3 vipcontainer Leje af 10 m3 vipcontainer kr./tømning kr./år 482 1.639 866 1.676 Afstandstillæg pr. år (ugetømning): 20-40 meter 40-60 meter kr./affaldsbeholder/år kr./affaldsbeholder/år 131 393 134 403 Afstandstillæg pr. år (14-dagstømning): 20-40 meter 40-60 meter kr./affaldsbeholder/år kr./affaldsbeholder/år 66 197 68 201 Ekstrasæk kr./stk. 45 38 Haveaffald (incl. juletræer fra 2014) kr./indsamling/bolig 145 Udgår i 2016 Storskrald – enfamilieshus Storskrald – boligkompleks kr./indsamling/bolig kr./indsamling/bolig 169 169 Udgår i 2016 Udgår i 2016 Juletræer (indgår i takst for haveaffald fra 2015 og frem) kr./indsamling/bolig 0 0 Tømningsgebyr pap – minicontainer kr./år 654 0 Tømningsgebyr papir – minicontainer kr./år 77 41 Tømningsgebyr glas – minicontainer kr./år 120 151 Småt brændbart affald: Tømning 13 gange årligt – minicontainer 660 l Tømning 16 gange årligt – minicontainer 660 l Tømning 52 gange årligt – minicontainer 660 l kr./år kr./år kr./år 1.508 3.015 6.030 1.080 2.158 4.316 - - Gebyr for skorstensfejerarbejde Gebyr for skorstensfejerarbejde fastsættes jf. KL´s udmelding om vejledende gebyrer for skorstensfejerarbejde og kører over ejendomsskatten Hegnssyn 248 TAKSTOVERSIGT 2016 BUDGET BUDGET 2015 2016 Oplysninger Gebyr for hegnssynsforretning Statens takst – foreligger ultimo 2015 1.700 Huslejenævn Gebyr for huslejenævn Gebyr for beboerklagenævn 141 141 300 141 0,043 0,043 pr. opstilling pr. dag 0 1.112 1.112 1.131 1.131 pr. opstilling 0 0 Gratis pr. opstilling pr. opstilling pr. opstilling 0 0 0 0 0 Gratis Gratis Gratis Gratis Gratis Gratis Mobile vogne, som fiskebiler, ostebiler og lign. pr. år Kundevognsskure pr. år Råden i forbindelse med blivende genstande og bygninger såsom affaldsskurer, baldakiner og lign. m2 pr. år Udstillingsarealer: Udstillingsarealer, max 100 cm fra facade m2 pr. år Udstillingsarealer m2 pr. år Restaurationsvirksomheder m.m.: Fortovsrestaurationer m2 pr. år Torvehandel: Stadeplads, Sorø stk. pr. år. Stadeplads, Sorø stk. pr. dag Stadeplads, udenfor Sorø by grænse stk. pr. år. Stadeplads, udenfor Sorø by grænse stk. pr. dag Loppetorv/kræmmermarked på gadeareal (med erhvervsmæssige formål) pr. opstilling Loppetorv/kræmmermarked på gadeareal (uden erhvervsmæssige formål) pr. opstilling Benyttelse af parkarealer (uden erhvervsmæssige formål) Arrangementer der holdes af klubber, foreninger og lign., der har et kulturelt, humanitært eller lign. formål pr. opstilling Benyttelse af parkarealer (med erhvervsmæssige formål) Cirkus, tivoli, kræmmermarked og lign. (3 dage) pr. opstilling 3.210 2.139 0 0 0 0 0 0 3.264 2.175 321 326 Miljøgebyr - afregnes pr. time Rottebekæmpelse Promillegebyr af ejendomsværdien Benyttelse af vejarealer Den årlige leje reguleres med prisindekset pr. juni i det foregående år. Arrangement. (med erhvervsmæssige formål) (3 dage) Udover 3 dage betales Arrangement. (uden erhvervsmæssige formål) Ved byggeri, bygningsvedligeholdelse, opsætning af containere og lign. Til henstilling af materialer, pavilloner, skurvogne Opsætning af tombola og lign. Sportsarrangement Gade- og vejfester 249 0 218 Gratis fra 2016 454 Gratis fra 2016 3.210 321 1.604 160 0 802 0 0 3.264 326 1.631 163 0 0 1.112 1.121 815 TAKSTOVERSIGT 2016 Oplysninger Udover 3 dage betales Missionstelte Kurser i brandbekæmpelse og førstehjælp pr. dag pr. opstilling BUDGET BUDGET 2015 2016 1.112 267 1.121 269 Takster for kursusvirksomhed afventer udmelding fra Vestsjællands Brandvæsen 3.805 Kursus i elementær brandbekæmpelse 3 timer max. 15 personer Kursusafgiften er inkl. lærebøger, håndildslukningsmidler m.v. 3 timer > 15 deltagere Kursusafgiften er eks. lærebøger (kan købes for 22 kr. pr. stk.), inkl. håndildslukningsmidler m.v. Uddannelsesniveau - Minimum Modul 1 + 2 i alt 6 timer Modul 1 - inkl. lærebøger, forbindinger m.v. Modul 2 - Basal førstehjælp Uddannelsesniveau - Mellem Modul 1+2+3+4 i alt 12 timer Modul 1 og 2 Modul 3 - Almindelig førstehjælp 1 Modul 4 - Almindelig førstehjælp 2 Ved samlet køb af 4 moduler svarende til 12 timeres uddannelse Kursusafgiften er inkl. lærebøger, forbindinger, masker m.v. Max. deltagerantal pr. kursus 15 personer Genopfriskning førstehjælp - 3 timer Max. deltagerantal 15 personer 5.200 3.801 2.250 6.040 2.250 2.250 9.840 2.250 Kursus i hjertestarter 3 timer ABA-anlæg 4.320 Takster for kursusvirksomhed afventer udmelding fra Vestsjællands Brandvæsen 7.470 4.335 Fastsættes af 5.125 BRS Fastsættes i henhold til Statens takster Tilslutningsafgift inkl. kalenderårets abonnement Årlig afgift for tilslutning Udrykning til blinde alarmer pr. udrykning (gebyr fastsættes af Beredskabsstyrelsen – ny bekendtgørelse) Takster for udlejning af materiel og mandskab 250
© Copyright 2024