1. No category

Årsberetning 2015
2008
for Byggeriets Ankenævn
2
Kort om Byggeriets Ankenævn
Byggeriets Ankenævn er et privat
ankenævn, hvis vedtægter er godkendt af Erhvervs- og Vækstministeriet. Bag ankenævnet står Forbrugerrådet Tænk, Parcelhusejernes
Landsforening og Dansk Byggeri.
Ankenævnet blev oprettet i 1996 og
har således i år fejret 20 års jubilæum.
Byggeriets Ankenævn behandler klager fra forbrugere over maler-, murer-,
tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-,
anlægsgartner- og jordarbejde. Klager
over leverancer af vinduer, yderdøre og
køkkenelementer behandles, såfremt
den indklagede virksomhed er medlem
af Dansk Byggeri eller på anden vis er
tilsluttet ankenævnet. Byggeriets Ankenævn behandler ikke klager over arbejde
udført i forbindelse med byggeri af nye
huse, der har en samlet entreprisesum
på over 1 million kr. inkl. moms.
Virksomheder, der er medlem af Dansk
Byggeri, Køkken Anke Foreningen, VinduesIndustrien eller Gulvbranchen på
tidspunktet, hvor aftalen med forbrugeren indgås, er forpligtede til at deltage
i en sagsbehandling ved ankenævnet.
Medlemmer af de enkelte foreninger kan
findes på disses hjemmesider. Se under
”Nyttige links” sidst i årsberetningen.
Nævnets sammensætning
Ifølge ankenævnets vedtægter består
nævnet af en formand samt af et af Parcelhusejernes Landsforening, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Byggeri, VinduesIndustrien, Køkken Anke Foreningen og
Gulvbranchen fastsat antal repræsentanter for forbrugere og håndværksmestre.
Nævnet vælger selv sin formand, der
skal være dommer, mens forbrugerrepræsentanterne og Dansk Byggeris
repræsentanter udpeges af henholdsvis
Parcelhusejernes Landsforening, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Byggeri,
VinduesIndustrien, Køkken Anke Foreningen og Gulvbranchen.
Formændene
2 Kaspar Linkis
2 John Lundum
2 Svend Bjerg Hansen
2 Pernille Kjærulff
2 Michael Dorn, suppleant
Repræsentanter i nævnet udpeget af
Parcelhusejernes Landsforening
2 Jette Fogh
2 Jørn Bitsch
Repræsentanter i nævnet udpeget af
Forbrugerrådet Tænk
2 Morten Dam
2 Karin Ladegaard
2 Poul Erik Jensen
2 Helen Amundsen, suppleant
2 Finn Claus Henriksen, suppleant
Repræsentanter i nævnet udpeget af
Dansk Byggeri
2 Tømrermester Henrik Dyssell
2 Tømrermester Michael Bach Sørensen
2 Tømrermester Peder Buus
2 Tømrermester Steen Ginnerup
2 Murermester Morten Bo Petersen
2 Entreprisechef Johan Høi Kristensen
2 Murermester Martin Meulengracht
2 Murermester Aage Wegener
2 Malermester Ulf Viebke
2 Malermester Palle Jensen
2 Tækkemand Finn Guld
Repræsentanter i nævnet udpeget af
Gulvbranchen
2 Kim Sildorf
2 Jonny Jørgensen
Repræsentanter i nævnet udpeget af
VinduesIndustrien
2 Carl Hammer
Repræsentanter i nævnet udpeget af
Køkken Anke Foreningen
2 John Poulsen
2 Peter Larsen
3
Indhold
3
Kort om Byggeriets Ankenævn
3
Nævnets sammensætning
6
Indkomne sager i 2015
7
Fordeling på fag og organisation
8
Fordeling af indkomne sager på geografiske områder
8
Fordelingen af indkomne sager på medlems- og uorganiserede virksomheder
9Konkurser
10
Afsluttede sager i 2015
11
Realitetsbehandlede sager
11
Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser
12Sagsbehandlingstid
12
Entreprisesum for de indklagede arbejder
13
Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring
14
Afviste sager
15
Udvalgte afgørelser
15 Forældelse
15
Afvisninger, jf. § 1, stk. 9 – sort arbejde
16
Afvisninger, jf. § 1, stk. 5 – bevismæssigt uegnet
17
Afvisninger jf. § 7, og § 7, stk. 4, og 5 – ikke privat forbruger
18
Byggetekniske erfaringer
19Tagarbejde
20Gulve
20Vinduer
21Murerarbejde
22
Lette facader, lette belægninger og altaner
22Køkken
23
4
Nyttige links
Indledning
Byggeriets Ankenævn har modtaget 659
klagesager i 2015. I forhold til 2014 er
det en stigning på 89 sager, svarende til
15 %. Sagerne fordeler sig nogenlunde
som de plejer inden for de forskellige
fag. 43 % af sagerne vedrører klager
over træarbejde, 27 % omhandler murerarbejde og 8 % omhandler køkkener.
7 % af sagerne drejer sig om vinduer og
yderdøre. På trods af den øgede sagsmængde er der ingen markante udsving
med hensyn til, hvordan afgørelserne er
faldet ud, set i forhold til 2014.
De fem ankenævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulvog malerarbejder har afholdt hver 11
møder i løbet af 2015.
Louise Larsen
Sekretariatschef
København, februar 2016
Årsberetning 2015
for Byggeriets Ankenævn
Byggeriets Ankenævn
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Telefon: 72 16 02 00 (på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00)
info@byggerietsankenaevn.dk
www.byggerietsankenaevn.dk
Foto: omslag: Colorbox
Foto indhold: DM Skills 2016,
fotograf: Ricky John Molloy
Redaktion: Louise Larsen
Dtp/grafisk opsætning:
Dansk Byggeri/Ditte Brøndum
Dato: Februar 2016
5
Indkomne sager i 2015
År
Antal sager
1996
195
1997
335
1998
445
1999
712
2000
805
2001
896
2002
795
2003
708
2004
490
2005
548
2006
644
2007
677
2008
760
2009
606
2010
597
2011
625
2012
605
2013
668
2014
573
2015
659
Årlig ændring
1000
72 %
33 %
60 %
13 %
11 %
-11 %
-11 %
-31 %
12 %
18 %
5%
12 %
-20 %
-1 %
5%
-3 %
10 %
-14 %
15 %
50
40
30
47
44
43
57
49
760
708
644
500
445
400
490
677
606 597 625 605
548
668
659
573
335
300
200
195
100
0
19
96 997 998 999 000 001 002 003 004 005 006 007 008 009 010 011 012 013 014 015
1
2
2
1
2
2
2
2
2
2
2
2
1
2
2
2
2
2
2
Figur 1: Oversigt over indkomne sager 1996 – 2015
74
56
41
38
10
Ja
Fe nua
br r
u
M ar
ar
t
Ap s
ril
M
aj
Ju
n
Ju i
A
Se u ni
pt gus
em t
O b
No kto er
v b
De em er
ce be
m r
be
r
0
6
795
600
20
Figur 5
712
700
Figur 3: G ennemsnitlig tid fra
arbejderne var færdiggjort, til sagen modtages i ankenævnet
60
805
800
Gennemsnitlig tid
15
17
16
21
19
21
21
23
Indkomne sager i 2015 pr. måned
80
73
71
70
66
Antal indkomne sager
896
900
Figur 2: Å rlig procentvis ændring
af indkomne sager
År
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Antal sager
Der indkom 659 sager til behandling ved
Byggeriets Ankenævn i 2015. Det er 86
flere sager end i 2014 og udgør en stigning på 15 %. Siden 2008 har Byggeriets Ankenævn modtaget lige i omegnen
af 600 sager om året, men antallet var
forøget i 2013. Med 659 sager rammer
vi næsten 2013-niveauet. Der er mange
omstændigheder, der har betydning for,
hvornår en forbruger vælger at indbringe
en sag for ankenævnet. I 2015 blev
sagerne i gennemsnit modtaget 1,9 år
efter arbejdets udførelse. 30 % af sagerne indkom i årets sidste tre måneder,
så måske har den nye forbrugerklagelov
fra oktober forhøjet forbrugernes fokus
på deres klagemuligheder.
9%
1%
5%
5%
56 %
11 %
13 %
Op til 1 år
Mellem 4 og 5 år
Mellem 1 og 2 år
Mellem 5 og 10 år
Mellem 2 og 3 år
Over 10 år
Mellem 3 og 4 år
Figur 4: Sager inddelt i ’alder’
I 2013 og 2014 gik der i gennemsnit 21
måneder fra arbejdet var færdiggjort, til
sagen blev modtaget i ankenævnet. I
2015 er det tal steget til 23 måneder.
Figur 4 viser hvor ’gamle’ sagerne var,
da de blev modtaget i ankenævnet. 56
% af sagerne indkom, inden der var gået
12 måneder fra arbejdets afslutning,
mens 10 % af sagerne er over 5 år gamle. Den ældste sag var 2015-02-0567,
hvor arbejdet blev udført i 1999. Sagen
blev afvist på forældelse, fordi manglerne havde været forbrugeren kendt
siden 2009.
Januar, oktober og november var de
måneder med flest modtagne sager.
Igen i 2015 var tallet lavt i juli og august.
Byggeriets Ankenævn modtog til gengæld 201 sager i årets tre sidste måneder. Det er usædvanligt med en så stor
klageaktivitet op mod jul. Formodentligt
skyldes det, at den nye forbrugerklagelov trådte i kraft pr. 1. oktober 2015, og
med den fulgte en udvidelse af forbrugeres klageadgang og en del mediedækning. Byggeriets Ankenævn har ikke
forandret sig, men mediedækningen og
virksomhedernes oplysningspligt er måske medvirkende til, at nogle forbrugere
har fået øjnene op for, at man kan klage.
Fordeling på fag og organisation
Tømrerfaget er fortsat det største område med 43 % af de modtagne klagesager, blot et enkelt procentpoint mere
end 2014. Murerfaget er med 27 %
også steget med et enkelt procentpoint,
mens vinduer og yderdøre er faldet med
2 procentpoint. Køkkensagerne opnår
derfor nu tredjepladsen med 8 % af de
indkomne sager.
Som det fremgår af figur 7, er der ikke
sket markante ændringer i forholdet
mellem sagernes fordeling på fag siden
2011. Det er derfor sekretariatets formodning, at fordelingen af sager pr. fag
så nogenlunde svarer til fordelingen af
samfundets byggeaktivitet.
Dansk
GulvByggeri branchen
Mur
Træ
Sten
Køkken
Tækkearbejde
Kloak
Brolægger
Jord
Maler
Vinduer og yderdøre
Gulvarbejder
Anlægsgartner
Tagmaler
I alt
125
228
1
6
2
14
1
2
6
33
16
1
6
441
Uorganiseret
I alt
2015
1
50
55
31
19
32
10
3
1
7
10
20
4
5
184
175
284
1
56
2
24
4
3
13
43
38
5
11
659
27 %
43 %
0%
8%
0%
4%
1%
0%
2%
7%
6%
1%
2%
100 %
KAF
2
2
Figur 6: Indkomne sager i 2015 fordelt på fag og organisation
50 %
45 %
2015
40 %
2014
35 %
2013
30 %
2012
25 %
2011
20 %
15 %
10 %
5%
aler
Tagm
rtner
gsga
Anlæ
jder
arbe
g yd
uer o
Vind
Gulv
redø
re
r
Male
Jord
er
ægg
Brol
Kloa
k
ejde
Tæk
kear
b
ken
Køk
Sten
Træ
Mur
0%
Figur 7: Indkomne sager fordelt på fag siden 2011
7
Fordelingen af indkomne sager på medlems- og
uorganiserede virksomheder
År
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Tilsluttet
nævnet
70 %
68 %
70 %
75 %
76 %
75 %
78 %
78 %
72 %
75 %
72 %
Uorganiserede
30 %
32 %
30 %
25 %
24 %
25 %
22 %
22 %
28 %
25 %
28 %
28 %
Tilsluttet nævnet
Uorganiseret
72 %
Figur 8: F
ordeling af indkomne sager på medlems- og uorganiserede
virksomheder
Figur 9: F ordelingen i %
fra 2005 – 2015
I de sidste år har andelen af klagesager
over uorganiserede virksomheder ligget
på omkring en tredje- til en fjerdedel af
det samlede antal af indkomne sager.
Tallet faldt til 22 % i både 2011 og 2012,
men steg til 28 % i 2013 og 25 % i
2014. Andelen af klager over uorganiserede virksomheder var 28 % i 2015.
Det er kun de virksomheder, der ikke er
tilknyttet en brancheorganisation, der
figurerer som uorganiserede i ankenævnets statistik.
Fordeling af indkomne sager på geografiske områder
9%
2015
Hovedstaden 42 %
Sjælland
10 %
Sydjylland
20 %
Midtjylland
19 %
Nordjylland
9%
2014
39 %
9%
21 %
21 %
10 %
2013
37 %
14 %
21 %
20 %
8%
Figur 10: F ordeling af indkomne
sager på geografiske
områder 2013 - 2015
Hovedstaden
42 %
19 %
Sydjylland
Midtjylland
20 %
Nordjylland
10 %
Figur 11: Fordeling af indkomne sager på geografiske områder 2015
De fleste af de indkomne sager kommer stadig fra hovedstaden, der med
en stigning på 3 procentpoint er oppe
på 42 %. Det øvrige Sjælland er steget
8
Sjælland
med 1 procentpoint, mens Midtjylland
er faldet med 2. Syd- og Nordjylland er
begge faldet med 1 procentpoint i forhold til 2014.
Konkurser
Kurven for antallet af indkomne klager,
hvor den indklagede virksomhed er enten gået konkurs eller er ophørt, må nu
siges at være knækket. Tallet er faldet
fra 24 % i 2011 og 2012 til 23 % i 2013
og 21 % i 2014. I 2015 er tallet nede på
15 %, svarende til et fald på 6 procentpoint.
30 %
År
Eksisterende
2007
92 %
2008
85 %
2009
81 %
2010
77 %
2011
76 %
2012
76 %
2013
77 %
2014
79 %
2015
85 %
Ophørte
8%
15 %
19 %
23 %
24 %
24 %
23 %
21 %
15 %
Figur 13: Å rlig procentvis
ændring af indkomne
sager mod ophørte
virksomheder
25 %
23 %
19 %
20 %
24 %
24 %
23 %
21 %
15 %
15 %
15 %
10 %
5%
8%
0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Figur 12: Procentsats af indkomne sager over konkursramte virksomheder
9
Afsluttede sager i 2015
Ankenævnet afsluttede i alt 685 sager i 2015. Det er 105 flere sager end året før og
svarer til en stigning på 18 %.
Tilknyttet Uorgani- Tilknyttet Uorganinævnet
seret
nævnet
seret
Forbruger medhold
196
33
39 %
19 %
Delvist medhold
19
2
4%
1%
Forlig
19
8
4%
4%
Forbruger ikke medhold
41
7
8%
4%
Afviste sager
148
58
29 %
33 %
Henlagte sager
84
70
17 %
39 %
I alt
507
178
100 %
100 %
I alt
2015
2014
2013
2012
2011
229
21
27
48
206
154
685
34 %
3%
4%
7%
30 %
22 %
100 %
34 %
6%
3%
7%
29 %
21 %
100 %
36 %
5%
3%
6%
30 %
20 %
100 %
39 %
4%
3%
7%
30 %
17 %
100 %
34 %
6%
6%
8%
28 %
18 %
100 %
Figur 14: Afsluttede sager med organisation
360 af de 685 afsluttede sager i 2015
er enten blevet afvist fra behandling
eller henlagt. Det udgør 52 % af alle de
afsluttede sager, hvilket er en stigning
på 2 procentpoint i forhold til 2014. Det
betyder, at 325 sager er blevet realitetsbehandlet med syn og skøn. Nedenfor
ses de afsluttede sager og deres årsagsfordeling.
22 %
Forbruger medhold
34 %
Delvist medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
3%
30 %
7%
4%
Afviste sager
Henlagte sager
Figur 15: Afsluttede sager i 2015 med årsag
10
Realitetsbehandlede sager
Af de 325 realitetsbehandlede sager har
forbrugerne fået helt eller delvist medhold i 77 %, hvilket er lig med fordelingen i 2014. Forbruger delvist medhold er
Forbruger medhold
Delvist medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
2015
229
21
27
48
325
faldet med 5 procentpoint, og forbruger
fuldt medhold er steget med 5 procentpoint i forhold til 2014.
2015
71 %
6%
8%
15 %
100 %
2014
66 %
11 %
8%
15 %
100 %
2013
72 %
10 %
6%
12 %
100 %
2012
74 %
8%
5%
13 %
100 %
2011
64 %
11 %
11 %
14 %
100 %
Figur 16: Afgørelser fordelt på sager, der er blevet realitetsbehandlede
15 %
Forbruger medhold
8%
71 %
6%
Delvist medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
Figur 17: Udfald af realitetsbehandlede sager
Både forbruger ikke medhold og indgåede forlig med hhv. 15 % og 8 % svarer
til niveauet i 2014.
Udbedringsomkostninger fastsat i nævnets afgørelser
GennemMaksimale
snitlige
Delvist
medhold 11.585
Forbruger 44.443
medhold
88.880
411.525
Figur 18: G ennemsnitlige og
maksimale udbedringsomkostninger
I de sager, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold i klagen, fastsætter
nævnet et udbedringsbeløb, som den
indklagede virksomhed er forpligtet til at
betale forbrugeren, hvis virksomheden
enten vælger ikke at udbedre, ikke kan
udbedre, f.eks. grundet konkurs, eller
hvis nævnet har frataget virksomheden
muligheden for at udbedre de konstaterede mangler.
Udbedringsomkostningernes størrelse
indikerer, hvor galt det er gået i de enkelte sager. Som det fremgår af tabellen
ovenfor er udbedringsomkostningerne
i gennemsnit i sager, hvor forbrugeren
får fuldt medhold i sin klage 44.443 kr.,
hvilket er 5.138 kr. mindre end 2014,
svarende til et fald på 10 %. I kategorien
delvist medhold har forbrugerne i gennemsnit fået medhold for 11.585 kr.,
hvilket er et fald på 1.887 kr. Det største
udbedringsbeløb blev givet i sag 201402-0492, hvor forbrugerne i juni 2015
fik medhold i en sag om renovering af
en ældre bolig fra 1827. Udbedringsomkostningerne blev fastsat til 411.525 kr.
inkl. moms.
11
Sagsbehandlingstid
Forbruger medhold
Delvist medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
Alle realitetsbehandlede sager
2015
5,9
6,2
3,2
4,5
4,9
2014
5,9
5,7
3,7
5,9
5,3
2013
5,3
5,6
4,5
4,6
5
2012
5,4
6,1
4,4
5,1
5,3
2011
5,9
5,4
4,2
4,7
5,0
2010
7,5
5,8
4,4
4,7
5,6
2009
5,5
5,7
4,8
5
5,3
2008
5,8
5,6
4,9
4,9
5,3
2007
5,1
5,4
3,9
4,6
4,8
2006
5,6
5,8
3,9
5,3
5,2
2005
4,8
5,4
3,8
4,2
4,6
2004
6,1
6,2
3,6
5,8
5,4
2003
6,1
6,2
4,6
5,5
5,6
Figur 19: S
agsbehandlingstider i måneder for sager, der ikke har været
genoptaget
I lighed med 2014 har 2015 været et
meget travlt år. Den samlede postmængde er steget betragtelig. Sekretariatet modtog i gennemsnit omkring 5000
breve om året fra 2010 til 2012. Det
tal er steget til omkring 9.500 i 2014.
I 2015 rundede vi 10.500 mails. Den
øgede postmængde afspejles i sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiden
for samtlige afsluttede sager var i gen-
nemsnit 3,7 måneder i 2013 og 2014.
I 2015 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget til 3,9 måneder. Til
gengæld er gennemsnittet for alle de
realitetsbehandlede sager faldet fra 5,3 i
2014 til 4,9 måneder i 2015. Det skyldes
formodentlig, at forlig og forbruger ikke
medhold er faldet fra hhv. 3,7 og 5,9 til
3,2 og 4,5. Delvist medhold er steget fra
5,7 til 6,2 måneder.
Entreprisesum for de indklagede arbejder
Forbruger medhold
Forbruger delvis medhold
Forlig
Forbruger ikke medhold
Gennemsnit
Faktureret
208.389
256.590
128.082
148.019
185.270
Betalt
197.120
220.559
99.277
135.817
163.193
Difference
11.269
36.031
28.805
12.202
22.077
Procent af faktureret
5%
14%
22%
8%
12%
Figur 20: G
ennemsnitlig entreprisesum på realitetsbehandlede sager baseret på
forbrugerens oplysninger
Den gennemsnitlige entreprisesum ligger, jf. figur 20, på 185.270 kr. for de
realitetsbehandlede sager. Sidste år var
samme tal 173.633 kr., så niveauet er
steget med 11.637 kr., hvilket svarer til
en stigning på 7 %. Den gennemsnitlige
entreprisesum for alle afsluttede klage-
12
sager var 213.367 kr. mod 233.088 kr.
i 2014. Forbrugerne har i gennemsnit
tilbageholdt 22.077 kr., hvilket svarer til
12 % af de gennemsnitlige fakturerede
beløb. Det er en stigning på 3 procentpoint i forhold til året før.
Omkostninger ved indhentelse af sagkyndig erklæring
Forbruger medhold
Forbrugeren delvist medhold
Forlig
Forbrugeren ikke medhold
2015
8.439
8.695
6.536
6.732
2014
8.574
9.000
6.577
8.163
2013
8.260
8.382
6.105
6.780
2012
8.339
9.595
6.141
6.105
2011
8.526
7.801
5.928
6.993
Figur 21: Gennemsnitlige honoraromkostninger til skønserklæringer
De gennemsnitlige honoraromkostninger
ved indhentelse af skønserklæringer
fremgår af figur 21. Honoraromkostningsniveauet er faldet med 1.431 kr. i
de sager, hvor forbrugeren ikke får medhold, mens det gennemsnitlige beløb
er faldet med 135 kr. i de sager, hvor
forbrugeren får helt medhold. I de sager,
hvor der indgås forlig, er de gennemsnitlige sagsomkostninger faldet med 41 kr.,
ligesom omkostningerne er faldet med
305 kr. i de sager, hvor forbrugeren får
delvist medhold.
Det skal bemærkes, at en forbruger kun
kan pålægges 3.000 kr. i sagsomkostninger, uanset de påløbne omkostninger.
Forbrugere pålægges kun omkostninger,
hvis de ikke eller kun delvist får medhold
i deres klage.
Virksomhederne kan pålægges samtlige
sagsomkostninger plus et sagsbehandlingsgebyr på op til 10.000 kr.
13
Afviste sager
Indledningsvist skal det bemærkes, at
alle paragrafhenvisninger er til de vedtægter, der var gældende i 2015.
52 % af alle de afsluttede sager er blevet
afvist eller henlagt. Der er tale om 360
sager. De 206 af disse blev afvist. Figur
22 viser blandt andet, at der er sket en
stigning på 1 procentpoint for så vidt
angår de sager, som nævnet afviser
med henvisning til vedtægternes § 1,
stk. 5, idet de er bevismæssigt uegnet
til ankenævnsbehandling. Afvisninger jf.
vedtægternes § 1, stk. 2, ang. entreprisesummen for nybyggede huse er steget med 2 procentpoint
Kategorien ’nævn ikke kompetent’ er
de sager, der er afvist af sekretariatet
Årsag
Entreprisesum > 1 mio.kr.
Klager ikke forbruger
Bevismæssig uegnet
Nævn ikke kompetent
Uorganiseret ønsker ikke at deltage
Sort arbejde
Kravet er forældet
i henhold til vedtægternes § 1, stk. 1,
dvs. f.eks. klagesager over kvaliteten af
en Webergrill indkøbt af forbrugeren i et
supermarked, klager over glarmesterarbejde eller afvisninger jf. vedtægternes §
1, stk. 3; klager over EL-arbejder, der er
udført af et uorganiseret elektrikerfirma.
Denne afvisningskategori er steget til 4
% i 2015.
Tallet for sager, der er afvist på forældelse, er faldet fra 8 % af de afviste sager
i 2013 til 5 % i 2015. Tallet for de sager,
der indgives af klagere, der ikke kan
anses for at være private forbrugere, jf.
vedtægternes § 7, og § 7, stk. 4 og 5 er,
ligesom i 2014, 8 %. Ankenævnet afviste en enkelt sag i 2015 efter § 1, stk. 9,
vedrørende ’sort’ arbejde.
Antal
sager 2015 i % 2014 i % 2013 i % 2012 i %
18
9%
7%
8%
9%
16
8%
8%
9%
5%
132
64 %
63 %
51 %
62 %
8
4%
2%
7%
6%
21
10 %
14 %
15 %
13 %
1
0%
0%
2%
1%
10
5%
6%
8%
4%
206 100 % 100 % 100 % 100 %
Figur 22: Tabel over afviste sager med årsag 2012 - 2015
0%5%
10 %
9%
Entreprisesum > 1 mio.kr.
8%
4%
Klager ikke forbruger
Bevismæssig uegnet
Nævn ikke kompetent
Uorganiseret ønsker ikke at deltage
Sort arbejde
64 %
Kravet er forældet
Figur 23: Afviste sager med årsag 2015
14
Udvalgte afgørelser
Forældelse
Ankenævnet afviste sammenlagt 10
sager på forældelse. Procentmæssigt
er antallet faldet fra 6 % i 2014 til 5 %
i 2015. Forældelsesloven blev ændret
den 6. juni 2007 med virkning pr. 1.
januar 2008. Efter nogle overgangsregler
gælder lov nr. 522 af 6. juni 2007 for
alle, også selvom det drejer sig om et
krav fra før 1. januar 2008. Det betyder,
at den tidligere gældende reklamationsret på 5 år og den absolutte frist på 20
år ikke længere har betydning.
Som reglerne er nu, forældes en virksomheds ansvar for mangler i forbindelse med et byggearbejde efter 3 år.
Fristen på 3 år regnes fra det tidspunkt,
hvor forbrugeren fik eller burde have fået
kendskab til manglen.
Ud over fristen på 3 år gælder der en
absolut frist på 10 år. Fristen regnes fra
det tidspunkt, hvor forbrugeren kunne
kræve en levering uden mangler, det vil
normalt sige afleveringstidspunktet.
Forbrugeren i sag 2015-02-0281 fik
arbejdet udført i 2009. Forbrugeren oplyste, at hun var blevet opmærksom på
manglerne, og at der var blevet reklameret i 2010. Forbrugeren havde kontaktet
andre virksomheder, som efter det oplyste havde foretaget udbedringsforanstaltninger. Sagen blev først indbragt for
ankenævnet i 2015. Under disse omstændigheder anså formanden forbrugerens krav for forældet, idet forbrugeren
ikke havde taget retslige skridt inden 3
år efter manglen var opdaget.
I sag 2015-02-0055 blev arbejdet udført
i januar 2004, men sagen blev først indgivet til ankenævnet i januar 2015. Sagen blev afvist efter den absolutte forældelsesfrist på 10 år. Samme problematik
ses i sag 2015-02-0414, hvor arbejdet
blev udført i 2001, men manglerne først
blev opdaget i foråret 2015 og sagen
indgivet i maj 2015.
Afvisninger, jf. § 1, stk. 9 – sort arbejde
Ifølge vedtægterne afvises sager over
arbejde, der er udført som sort arbejde.
Dette gælder både hvis parterne er
enige om, at der er tale om sort arbejde,
eller at det er åbenlyst og let påviseligt,
at der er tale om sort arbejde.
Sag 2014-07-0518 blev afvist fra behandling ved kendelse af 19. januar
2015. Sagen omhandlede brolæggerarbejde i forbrugerens have. Parterne
indgik mundtlig aftale om arbejdet ultimo
august 2014 og virksomheden fakturerede i alt 41.343,75 kr. for arbejdet.
Forbrugerne har dokumenteret at have
betalt en faktura på 39.531,25 kr., og
oplyste at have tilbageholdt et beløb på
1.812,50 kr., og at have afleveret
5.000 kr. kontant til en medarbejder.
Der var på tidspunktet for kontantbetalingen ikke modtaget en faktura herpå,
og forbrugerne havde ikke modtaget en
kvittering for betalingen. Forbrugerne
søgte sagens behandling genoptaget i
ankenævnet ved mail af 5. februar 2015,
hvor også en faktura på i alt 6.250,00
kr. udstedt til forbrugerne den 29. januar
2015 var medsendt. Formanden fastholdt afvisningen ved kendelse II af
17. marts 2015.
15
Afvisninger, jf. § 1, stk. 5 – bevismæssigt uegnet
Som anført i figur 23 blev 64 % af de
afviste sager afvist, fordi der var for stor
usikkerhed om de aftalemæssige forhold, da ankenævnet kun behandler klager på skriftligt grundlag. Der kan således ikke ske parts- og vidneforklaringer
under strafansvar ved ankenævnet.
Sag 2015-02-0283 blev afvist ved kendelse af 19. oktober 2015 og henvist
til i givet fald at finde sin løsning ved
de almindelige domstole med følgende
begrundelse:
”Formanden lægger til grund, at
forbrugeren har haft problemer med
utæt facadeparket på sit hus. Han
bad derfor i 2013 den indklagede
virksomhed om at udføre arbejde på
facaden. Virksomheden har udført
arbejde for 34.029,38 kr., som
imidlertid efter det oplyste ikke har
løst problemet.
Den indklagede virksomhed gør
gældende, at den har udført et stykke regningsarbejde efter anmodning
fra forbrugeren og ikke har påtaget
sig nogen form for garanti for
facadeparkettens tæthed. Virksomheden mener, at problemet ligger i
en forkert løsning ved overgang fra
facade til tag inkl. tagrende.
Formanden finder efter de foreliggende oplysninger, at der er en
sådan usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger,
at sagen er uegnet til ankenævnsbehandling på skriftligt grundlag.
Formanden har herved lagt vægt
på, at det må henstå som usikkert,
hvad parterne har aftalt i forbindelse
med den indklagedes virksomheds
arbejde, herunder i hvilket omfang
virksomheden ved udførelsen af
arbejdet måtte have påtaget sig at
indestå for facadens tæthed.
Formanden har også lagt vægt på,
at der forud for den indklagedes
virksomheds arbejde var utætheder,
og at der således kan være tale om
oprindelige konstruktionsmangler”.
16
Forbrugeren i sag 2015-02-0120 indgik i
august 2014 aftale med den indklagede
virksomhed om at foretage aftrækning
af jord til nedjustering af hegn, udtagning og skæring af diverse skruer for
frigørelse af vandret hegnbeklædning og
opretning af hegnbeklædning og nedjustering. Virksomheden udførte arbejdet
og fakturerede forbrugeren 4.125 kr.,
men da forbrugeren ikke var tilfreds med
det udførte arbejde, blev regningen ikke
betalt. Forbrugeren reklamerede flere
gange til virksomheden, men parterne
kunne ikke komme til enighed. Forbrugeren bortviste derefter den indklagede
virksomhed og indgik aftale med en
anden håndværker om at foretage udbedring. Sagen blev afvist fra behandling
i ankenævnet:
”Det fremgår af sagen, at samarbejdet mellem parterne er blevet
afbrudt, og at […] helt eller delvist
har fået færdiggjort hegnet og ladet
de påståede mangler ved hegnet
udbedre af andre håndværkere.
Formanden finder herefter, at der er
en sådan usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger, at
sagen er uegnet til ankenævnsbehandling på skriftligt grundlag.
Sagen må herefter i givet fald finde
sin afgørelse ved domstolene, hvor
der er mulighed for bevisførelse i
form af parts- og vidneforklaringer.
Som følge heraf afviser formanden
sagen fra behandling ved nævnet, jf.
vedtægter for Byggeriets Ankenævn
§ 1, stk. 5”.
Afvisninger jf. § 7, og § 7, stk. 4, og 5
– ikke privat forbruger
Efter vedtægterne kan en klage indgives
af den forbruger, der har ladet et arbejde
udføre på sin bolig, sommerhus eller lignende, eller som i øvrigt hæfter for arbejdets betaling – arbejdet skal være bestilt
til ikke-erhvervsmæssig udnyttelse.
Sag 2015-01-0492 blev afvist fra behandling, idet det var oplyst, at ejendommen, hvor arbejdet blev udført, rummer tre lejligheder. Den blev købt med
henblik på ejerens egen beboelse på
sigt. I første omgang blev lejlighederne
udlejet til klagerens to børn samt en
udefrakommende lejer, men børnene er
efterfølgende fraflyttet de to af lejlighederne i ejendommen, og disse blev herefter udlejet til andre lejere. Under disse
omstændigheder fandt ankenævnet, at
arbejdet er at betragte som erhvervsmæssigt, og sagen blev derfor afvist fra
behandling ved Byggeriets Ankenævn.
Af vedtægternes § 7, stk. 5, fremgår
det, at arbejde på udlejnings-, andels-,
og ejerlejlighedskomplekser, som iværksættes af ejendommens administration
eller bestyrelse, og hvortil udgifter påhviler ejer eller henhører under ejer- eller
andelsforeningens fællesudgifter som
hovedregel ikke betragtes som arbejde
udført for en forbruger. Ankenævnet kan
dispensere fra ovenstående regel, hvis
særlige forhold foreligger.
Sag 2014-02-0532 blev afgjort med dissens. Sagen blev indgivet af de tre ejere,
der er medlem af en ejerforening vedrørende et byhus i Aalborg. Det fremgik af
sagen, at muren på skorstenen blev repareret i august 2011, og at der blev lagt
nyt tagpap i september 2011. Fakturaen
fra august blev stilet til ejerforeningen,
mens fakturaerne af 30. september
2011 blev opdelt med en andel til hver
af de tre ejere. Disse 3 fakturaer er efter
det oplyste betalt individuelt af de tre
ejere. Nævnet fandt efter stemmeflertal,
at der ikke kunne gives dispensation:
”3 medlemmer af nævnet finder, at
tagarbejdet uanset den skete betalingsmåde er en del af ejerforeningens fællesudgifter, og at der ikke
er grundlag for at dispensere. Disse
medlemmer stemmer derfor for at
afvise sagen.
2 medlemmer finder efter en vurdering af oplysningerne om ejendommen og det udførte arbejde, at der
kan gives dispensation”.
17
Byggetekniske erfaringer
I forbindelse med de sager, der realitetsbehandles ved Byggeriets Ankenævn,
afholdes der en besigtigelse af det
udførte arbejde, en såkaldt skønsforretning.
Skønsmanden skal efter besigtigelsen
udfærdige en skønsrapport, og på baggrund af denne skal han også registrere
de konstaterede mangler. Ankenævnet
har udarbejdet et teknikregistreringssystem, som skønsmændene registrerer i,
efter hver skønsforretning.
På baggrund af registreringen udarbejder Byggeriets Ankenævn en oversigt
over, hvilke arbejder, sagerne har omhandlet. Statistikkerne er registreret
i forbindelse med skønsforretninger
afholdt i 2015. Tallene i statistikkerne
svarer derfor ikke nødvendigvis til statistikken over realitetsbehandlede sager i
samme periode, da nogle sager f.eks. er
registreret i december 2015, men endnu
ikke er nævnsbehandlet og afsluttet.
Skønsmændene skal kun registrere de
mangler, der kan konstateres, og der
kan være flere eller færre registrerede
mangler i de enkelte sager. Af samme
årsag oplyses registreringerne kun i procent og ikke i antal.
sten
per
grav
Trap
er og
plad
Sten
e
varm
gulv
ger
lægn
in
e be
hård
g og
Brolæ
gnin
El og
k
Kloa
varm
gulv
k og
VVS
,
indv
endig
kloa
gnin
belæ
lette
der,
faca
e
r
Male
ken
Køk
aner
r
ger o
g alt
Lofte
erdø
re
sten
ge o
Væg
Lette
Mur
værk
, tun
ge fa
cade
r og
skor
erdø
g yd
uer o
Vind
g ind
re
e
Gulv
Tag
45 %
40 %
35 %
30 %
25 %
20 %
15 %
10 %
5%
0%
Figur 24: Bygningsdele med registrerede mangler
Når samtlige klik i systemet tælles sammen er ’Tag’ den bygningsdel, der oftest
registreres fejl ved. Herefter følger ’Gul-
18
ve’, ’Vinduer og yderdøre’ samt ’Murværk, tunge facader og skorsten’.
Tagarbejde
Som tidligere anført er 43 % af alle indkomne sager træsager. En stor del af
disse sager vedrører tagarbejde både
i forbindelse med udskiftning af tag og
ved renoveringer. Størstedelen af alle
registreringerne om tagarbejde vedrører
udførelsessvigt i forbindelse med tegl-,
beton-, fibercement- og metaltage.
Ove
nlys
te
Kvis
Skot
rend
er
n
ende
Ove
r
rflad
ebeh
andli
ng
Tagr
/ster
n
æng
Udh
Vent
ilatio
pær
re
Dam
ps
Isole
ring
ter
Læg
Und
ertag
udfø
rsel
Prod
ukte
r
Indd
ækn
Kon
in
struk
ger
tione
r, afs
tivnin
ger
Bind
ing o
g fas
tgør
else
Opre
tning
toler
ance
r
45 %
40 %
35 %
30 %
25 %
20 %
15 %
10 %
5%
0%
Figur 25: U
dførelsesmæssige problemer ved tegl-, beton-, fibercement- og
metaltage
Hovedparten af registreringerne vedrørende tegl-, beton-, fibercement- og metaltage vedrører mangler ved inddækninger, montage af undertag, ventilation
og tolerancer, mens der f.eks. kun er få
registreringer vedrørende dampspærre
og lægter.
10 %
8%
6%
4%
2%
ser
Tagt
erras
eller
Solc
rre
pspæ
Dam
Isole
ringe
r, vå
d
g
førin
Gen
nem
nlys
Ove
r
inge
ækn
Indd
dukt
i pro
Fejl
Uds
eend
e
g
ndin
Afva
ilatio
n
Vent
Dam
pbule
r
0%
Figur 26: Udførelsesmæssige problemer ved tagpaptage
Registreringerne viser, at de største
problemer ved tagpaptage er ventilation,
udseende og inddækninger. Herudover
ses, at montage af solcelleanlæg på et
tagpaptag kan volde problemer, mens
ovenlys og tagterrasser kun har få registreringer.
19
Gulve
På trods af, at gulvsager alene udgør 6
% af alle indkomne sager i 2015, kommer gulvarbejde ind på andenpladsen
med flest registreringer. Dette skyldes, at
en sag kun bliver oprettet som en gulv-
sag, hvis den alene handler om gulve.
En træsag eller en mursag har ofte
mange forskellige klagepunkter, hvor
f.eks. gulv kun er en mindre del af den
samlede klage.
45 %
40 %
35 %
30 %
25 %
20 %
15 %
10 %
5%
0%
Badeværelse
og beton
Gulvbelægning
Undergulve
Trægulve
Afslibning og
behandling
Figur 27: Klager over gulve
Registreringerne viser, at manglerne
hovedsageligt fordeler sig på trægulve,
hvor manglerne er monteringsfejl, revner og sprækker samt knirkende gulve,
og badeværelses- og betongulve, hvor
problemerne handler om udførelsessvigt.
Hvad angår badeværelsesgulve drejer
registreringerne sig om vådrumsbelægninger, vandtætningsmembran, hældning på gulv samt forhold omkring fuger.
Vinduer
Klager over vinduer omhandler både
monteringen og selve vindueselementerne med tilhørende tilsætninger, vindueshylder, indfatninger og fugearbejder.
Den overvejende del af registreringerne
vedrører udførelsen/monteringen. Unøjagtig montage og fugning er registreret
hyppigst, men også dårlig finish og
forkert måltagning har en stor registreringsfrekvens.
35 %
30 %
25 %
20 %
15 %
10 %
5%
Figur 28: Udførelsesmæssige problemer ved montering af vinduer
20
evar
ing
Opb
ring
Leve
ish
g fin
Dårli
Liste
r
r
inge
Lysn
ing
Fugn
tage
mon
jagtig
Unø
Fork
ert m
åltag
n
ing
0%
Handler sagen om selve vindues- eller dørproduktet, er det tætningsproblemer, der
ses flest af.
25 %
20 %
15 %
10 %
5%
Dørt
rin
Kast
n
ing
er
ning
Fyld
sforh
ning
old
er
ranc
Tole
Besla
Finis
h
g
jl
Glas
fe
ling
hand
debe
Red
Tætn
Ove
rfla
ings
prob
leme
r
0%
Figur 29: Mangler ved vinduer og yderdøre
Murerarbejde
Ser man på murerarbejde over en bred
kam, er det udførelsesvigt, der topper
registreringslisten, hvad enten der er tale
om murværk, sokler, fundamenter, overfladebehandlinger eller skorsten.
30 %
25 %
20 %
Murværk
Sokkel og fundament
Overfladebehandling
Skorsten
15 %
10 %
5%
igt
Kon
st
ruktio
nssv
t
svig
rsels
hand
debe
verfla
Fork
ert o
Udfø
ling
er
Revn
g
nsnin
Afre
Mate
riale
svig
t
t
Vedh
æftn
ings
svig
t
svig
Fuge
Tole
ranc
er
0%
Figur 30: Udførelsesmæssige problemer ved murerarbejde
Udvendig overfladebehandling handler
om f.eks. pudsarbejde eller filsning.
Ankenævnet ser en del sager om disse
arbejdsområder, bl.a. fordi der er tale
om vejrfølsomt arbejde. Af andre emner
kan nævnes forbandt, fugearbejde og
farveforskelle. Herudover drejer sagerne
sig også om svindrevner ved f.eks. vinduer eller sætningsrevner mellem eksisterende hus og nye tilbygninger.
21
Lette facader, lette belægninger og altaner
60 %
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
rethe
d
Hæld
ning
e og
Kon
struk
tione
n
dnin
gen
Beklæ
Tole
ranc
er
Fast
gøre
lse
Isole
ring
Dam
pspæ
rre
Vind
spæ
rre
Vent
ilatio
n
0%
Figur 31: U
dførelsesmæssige problemer ved lette facader, lette belægninger
og altaner
Manglerne ved lette facader, lette belægninger og altaner udgør fortrinsvis
konstruktionsfejl og fejl ved beklædningen samt tolerancer. Lette facader er
f.eks. træbeklædning på huse. En typisk
konstruktionsmæssig fejl ved opsætning
af træfacader er manglen på ventilation.
Lette belægninger er træterrasser eller
anden udvendig belægning, der ikke er
sten.
Køkken
60 %
Klagesagerne om køkkener handler overvejende om skabselementer og bordplader.
50 %
80 %
70 %
40 %
60 %
30 %
50 %
40 %
20 %
30 %
20 %
10 %
10 %
0%
kel
efors
Farv
Kna
ster
Hulle
r
er
Revn
nger
Sam
li
ing
Limn
ing
Fugn
g
terin
Mon
er
rflad
lade
r
Bord
p
ke
Vas
er
evar
Hvid
Ove
Figur 33: Udførelsesmæssige problemer ved køkkenbordplader
Ska
b
sele
men
ter,
inve
ntar
0%
Figur 32: Udførelsesmæssige
problemer ved køkkenmonteringer
22
For så vidt angår sagerne om skabselementer drejer disse sig om manglende
finish, forkert opmåling og manglende
justering. Bordpladeklagerne handler hovedsageligt om forkert montering, revner
og overflader.
Nyttige links
Dansk Byggeri
www.danskbyggeri.dk
Gulvbranchen
www.gulvbranchen.dk
Køkken Anke Foreningen
www.koekkenanke.dk
VinduesIndustrien
www.vinduesindustrien.dk
Forbrugerrådet Tænk
www.fbr.dk
Parcelhusejernes Landsforening
www.parcelhus.dk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
www.kfst.dk
www.forbrug.dk
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse
www.bvb.dk
Byggeskadefonden
www.bsf.dk
BYG-ERFA
www.byg-erfa.dk
Statens Byggeforskningsinstitut
www.sbi.dk
Teknologisk Institut
www.teknologisk.dk
Træbranchens Oplysningsråd
www.traeinfo.dk
Byggestyrelsen
www.bygst.dk
23
www.byggerietsankenaevn.dk