Vær med i Snot or not kampagnen

Vær med i Snot or not
kampagnen
Igen i år sætter Astma-Allergi
Danmark fokus på sammenhængen
mellem høfeber og astma. Det gør
vi med en landsdækkende
awareness-kampagne Snot or not.
I år vil vi gerne være endnu mere
synlige, der hvor patienterne er –
nemlig på landets sygehuse og hos
de privat praktiserende
speciallæger. Det håber vi, at I vil
hjælpe os med!
Er du læge eller sygeplejerske og arbejder på en af landets allergi- og lungemedicinske afdelinger, på en
børneafdeling eller hos en privat praktiserende speciallæge, så har vi brug for din hjælp!
Vil I være med til at informere om sammenhængen mellem høfeber og astma, så sender vi en
kampagnekasse, hvor der er gratis pakker lommetørklæder med vores Snot or not logo.
Lommetørklæderne kan stå i venteværelset eller i receptionen, så man kan tage en pakke med i lommen
eller i tasken. Der er foldere, som kort forklarer om kampagnen og sammenhængen mellem astma og
høfeber, og endelig er der specielt designede Snot or not emblemer, som vi håber, at I vil sætte på jeres
arbejdstøj.
Vi håber, at I vil være med – send en mail til Inge Fisker, marketing- og kommunikationschef i Astma-Allergi
Danmark – if@astma-allergi.dk så sørger hun for, at I modtager kampagnekassen. I er naturligvis også
velkomne til at kontakte hende, hvis I har spørgsmål om kampagnen – 26 11 42 47.
På forhånd tak for hjælpen!
Astma-Allergi Danmark