Udbud af inventar til Amager Ressourcecenter, Amager Bakke UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Indhold 1. Indledning ........................................................................................................................................... 3 2. Udbudsform ........................................................................................................................................ 3 3. Ordregiver ........................................................................................................................................... 3 4. Prækvalifikationsmaterialet ................................................................................................................. 3 5. Generelle form- og procedurekrav ..................................................................................................... 4 6. Udelukkelsesgrunde ........................................................................................................................... 4 7. Udvælgelseskriterier ........................................................................................................................... 4 8. Henvisning til andre virksomheders formåen ..................................................................................... 5 9. Konsortium.......................................................................................................................................... 5 10. Spørgsmål og svar ......................................................................................................................... 5 11. Udvælgelse ..................................................................................................................................... 5 12. Praktiske forhold ............................................................................................................................. 5 13. Tidsplan .......................................................................................................................................... 6 1. Indledning I forbindelse med ibrugtagning af administrationsafsnittet på det nye forbrændingsanlæg Amager Bakke, skal kontorarealerne indrettes. Amager Ressourcecenter, herefter kaldet ARC, søger kvalificerede tilbudsgivere, der har den fornødne kompetence til at kunne levere inventar til Amager Bakke, som stemmer overens med ARCs ønske om bæredygtighed og det designkoncept ARC har udarbejdet. Opgaven omfatter levering af inventar til kontorarbejdspladser (dvs. borde, stole, reoler m.m.), møderumsmøbler, kantinemøbler og inventar til åbne fællesområder. Disse udbudsbetingelser gælder i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation. 2. Udbudsform Indkøbet er omfattet af reglerne i forsyningsvirksomhedsdirektivet (direktiv 2014/25/EU), men idet den anslåede kontraktværdi ligger under tærskelværdien for vareindkøb i forsyningsvirksomhedsdirektivet, gennemføres udbuddet som et begrænset udbud med prækvalifikation efter reglerne i udbudslovens afsnit IV (lov nr. 1564 af 15. december 2015). Udbuddet er annonceret på www.udbud.dk den 01-06-2016. De prækvalificerede virksomheder vil få tilsendt et mere omfattende udbudsmateriale i forbindelse med prækvalifikationsbeslutningen. 3. Ordregiver I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej 31 2300 København S Att.: Per M. Friis 4. Prækvalifikationsmaterialet 4.1. Indhold Det samlede prækvalifikationsmateriale består af følgende dokumenter: Nærværende udbudsbetingelser for prækvalifikation Bilag 1: Ansøgningsskema til prækvalifikation 4.2. Rekvirering af prækvalifikationsmaterialet Prækvalifikationsmaterialet er offentligt tilgængeligt på www.udbud.dk samt på ARCs hjemmeside http://www.a-r-c.dk/erhverv/udbud-og-indkoeb/aktuelle-udbud. 4.3. Tilkendegivelse af interesse ARC opfordrer til, at alle potentielle ansøgere, der downloader prækvalifikationsmaterialet, sender en email med oplysning herom til stm@a-r-c.dk I det omfang, ARC måtte vælge at besvare spørgsmål vedrørende prækvalifikationsprocessen, vil de ansøgere, der har givet sig til kende, modtage en e-mail med oplysning om, at der er supplerende materiale tilgængeligt på hjemmesiden. ARC gør opmærksom på, at det er ansøgers eget ansvar, at gøre sig bekendt med alt materiale, der er lagt frem på hjemmesiden frem til 6 dage før ansøgningsfristen. 5. Generelle form- og procedurekrav 5.1. Aflevering af ansøgning Ansøgning om prækvalifikation skal afleveres skriftligt i ét underskrevet originaleksemplar samt på 2 USB stik til: I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej 31 2300 København S Att.: Stine Ørbæk Møgelberg 5.2. Ansøgningsfrist Ansøgning om prækvalifikation skal være ARC i hænde senest: d. 17. juni 2016 kl. 14.00. Ansøgninger, der ikke er modtaget inden for den fastsatte frist, vil ikke blive taget i betragtning. 5.3. Sprog Det samlede tilbud skal være udarbejdet på dansk. Eventuelle bilag kan accepteres på svensk, norsk og engelsk. 6. Udelukkelsesgrunde Alle de i udbudslovens § 135, stk. 1- 3 anførte udelukkelsesgrunde finder anvendelse, og ansøger skal oplyse om virksomheden er omfattet af en eller flere af udelukkelsesgrundene. Ansøger skal i den forbindelse anvende Bilag 1 (ansøgningsskema). 7. Udvælgelseskriterier 7.1. Finansiel og økonomisk formåen Det er vigtigt for ARC, at ansøger har den fornødne økonomiske og finansielle formåen til at udføre opgaven. For at sikre dette, skal ansøger oplyse sin omsætning og egenkapital i Bilag 1 (ansøgningsskema). ARC stiller følgende mindstekrav til ansøgers finansielle og økonomiske formåen: omsætning på mindst 5 mio. kr., for de seneste 3 reviderede regnskabsår egenkapital på mindst 1 mio. kr. for det seneste reviderede regnskabsår 7.2. Teknisk og faglig formåen Det har afgørende betydning for ARC, at ansøger har den fornødne tekniske og faglige formåen til udførelse af opgaven. Ansøger skal derfor oplyse om følgende i Bilag 1 (ansøgningsskema): Mindst 3 referencer, dog maksimalt 6 referencer, for sammenlignelige opgaver udført inden for de seneste 3 år. En reference anses for sammenlignelig, hvis der er tale om et lignende projekt med levering af inventar til en arbejdsplads med 100-200 ansatte medarbejdere. 8. Henvisning til andre virksomheders formåen Hvis ansøgeren for at opfylde kravene for finansiel, økonomisk og/eller teknisk og faglig formåen vil basere sig på underleverandørers eller andre virksomheders formåen, skal ansøgeren dokumentere, at ansøgeren frit kan disponere over underleverandørens formåen. Som dokumentation accepteres en juridisk bindende erklæring fra underleverandøren eller den anden virksomhed til ARC. 9. Konsortium Såfremt tilbudsgiver er et konsortium, skal samtlige oplysninger under punkt 6 og 7 fremsendes for hver enkelt konsortiedeltager. 10. Spørgsmål og svar ARC understreger, at ARC af hensyn til ligebehandlingen af potentielle ansøgere som udgangspunkt ikke vil besvare spørgsmål vedrørende prækvalifikationsprocessen, og at ARC under alle omstændigheder ikke vil besvare spørgsmål vedrørende den videre udbudsproces eller indholdet af den udbudte opgave. Såfremt ARC måtte vælge at besvare spørgsmål vedrørende prækvalifikationsprocessen, vil spørgsmål og tilhørende svar blive offentliggjort i anonymiseret form på hjemmesiden. Samtidig vil der blive udsendt orientering om dette pr. e-mail til de ansøgere, der har givet sig tilkende i overensstemmelse med punkt 4.3. 11. Udvælgelse Der udvælges max. 5 ansøgere til at give tilbud. Såfremt ARC modtager flere end 5 egnede ansøgninger, udvælges de prækvalificerede ansøgere på baggrund af en saglig vurdering af ansøgernes økonomiske/finansielle og tekniske/faglige formåen. Der vil særligt blive lagt vægt på, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest sammenlignelige referencer i relation til de ydelser, som opgaven omfatter. 12. Praktiske forhold 12.1. Åbning af ansøgninger Der vil ikke være adgang til at overvære åbningen af ansøgningerne til prækvalifikationen eller i øvrigt at modtage oplysninger om indholdet. 12.2. Meddelelse om resultatet Alle ansøgere vil samtidigt og skriftligt blive orienteret om resultatet af prækvalifikationen. De prækvalificerede ansøgere vil blive inviteret til at afgive tilbud. 12.3. Fortrolighed ARC vil så vidt muligt sikre fortroligheden af alle oplysninger i ansøgningen som angår ansøgers fortrolige forretningsmæssige forhold. Fortrolighedstilsagnet må vige i den udstrækning, hvor lovgivningen forpligter ARC til at videregive oplysninger til tredjemand. Hvis ansøger selv anser oplysninger for særligt konkurrencefølsomme, bedes dette tydeligt markeret i ansøgningen ud for de pågældende oplysninger, hvorefter ARC vil tilstræbe, at oplysningerne ikke videregives. 13. Tidsplan Udbuddet gennemføres efter nedenstående vejledende tidsplan: Begivenhed Dato Offentliggørelse af udbuddet og adgang til prækvalifikationsmaterialet 1. juni 2016 Frist for modtagelse af ansøgning om deltagelse 17. juni 2016 Forventet meddelelse til ansøgerne om prækvalifikationens udfald 27. juni 2016
© Copyright 2024