Job- og kravprofil Evalueringskonsulent til området for dagtilbud Om stillingen Som evalueringskonsulent i EVA’s område for dagtilbud gennemfører du undersøgelser og evalueringer med udgangspunkt i dagtilbudsområdet. En del af dine opgaver vil samtidig kunne være relateret til EVA’s andre områder. Det er derfor vigtigt, at du trives med at have flere bolde i luften, og at du evner at arbejde selvstændigt og resultatorienteret. Du kommer til at indgå i et tæt samspil med EVA’s mange samarbejdspartnere og vil løbende være i kontakt med ministerier, kommunale forvaltninger, dagtilbud, organisationer og forskningsmiljøer. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at: designe, gennemføre og formidle evalueringer, analyser og udviklingsprojekter udvikle og gennemføre forandringsprocesser rådgive samarbejdspartnere og interessenter om evaluering og kvalitetsudvikling bidrage til udviklingen af nye metoder, værktøjer og koncepter for kvalitetsudvikling udvikle og opbygge netværk og relationer til samarbejdspartnere bidrage til indsamling af relevant international viden og erfaring bidrage til beslutningsstøtte til politiske og administrative ledere formidle pædagogisk forskning til dagtilbudsområdet. Din profil Du har fx en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse med godt resultat, formentlig fra sociologi, statskundskab, offentlig administration eller forvaltning. Det er afgørende, at du har interesse og stor forståelse for den uddannelsespolitiske dagsorden og politiske processer, og at du har lyst til at sætte kvalitet i dagtilbud øverst på dagsordenen. Du må meget gerne have kendskab til pædagogisk teori og indsigt i pædagogisk arbejde. Du orienterer dig bredt om uddannelsespolitiske emner, og det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring fra en anden organisation, kommune eller fra staten. Derudover lægger vi vægt på, at du: er ambitiøs i din opgaveløsning, har dine meningers mod og sætter handling bag dine ord har stærke metodiske kompetencer, gerne såvel kvantitative som kvalitative har udpræget analytisk sans og grundighed har evnen til at analysere og håndtere komplekse problemstillinger og processer i en politisk kontekst har erfaring med projektledelse og overholder deadlines har evnen til at kommunikere kompliceret stof på en klar og tilgængelig måde både skriftligt og mundtligt har evnen til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i konstruktivt samspil med samarbejdspartnere. Ansættelsesbetingelser Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen den 1. oktober 2016. Dine løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt i gældende overenskomst. Ansættelsesprocedure og tidsplan Ansøgningsfristen er den tirsdag 16. august 2016 kl. 9.00. Du søger stillingen ved at uploade CV og ansøgning på www.eva.dk. Vi forventer at afholde første samtalerunde 19. august 2016 og anden samtalerunde 23./24. august 2016. Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for dagtilbudsområdet, Signe Bohm, på telefon 29 49 48 95 eller på sbo@eva.dk. Danmarks Evalueringsinstitut betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er oprettet ved Lov om Danmarks Evalueringsinstitut. EVA er en selvstændig statslig institution under Undervisningsministeriet med en selvstændig bestyrelse og et repræsentantskab. EVA’s mission er at evaluere for at udvikle. EVA leverer viden, handlemuligheder og redskaber til kvalitetsudvikling inden for dagtilbud, skole og uddannelser, så børn, unge og voksne får de bedste muligheder for at lære og udvikle sig. EVA har en central rolle, når det gælder at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark. Det gør vi gennem evalueringer og analyser og gennem samarbejde med ministerier, kommuner, organisationer og institutioner. EVA gennemfører evalueringsaktiviteter inden for de videregående uddannelser, ungdomsuddannelsesområdet, grundskoleområdet, dagtilbudsområdet samt voksen- og efteruddannelsesområdet. EVA’s projekter gennemføres dels som finanslovfinansierede projekter inden for rammerne af årlige handlingsplaner, dels som indtægtsdækket konsulentvirksomhed. Du kan læse mere om EVA på www.eva.dk. 2. EVA’s organisation EVA består af fem faglige områder og tre tværgående, udviklende og understøttende enheder. Medarbejderne er organisatorisk tilknyttet et område eller en enhed. EVA er en projektbaseret organisation, hvor en række opgaver løses på tværs af områder og enheder. EVA’s kultur er præget af en høj faglighed, skriftlighed og fokus på integritet og redelighed i de resultater, der leveres. Medarbejderne er engagerede og stolte af deres arbejde og arbejdsplads. De fem faglige områder er: Området for dagtilbud Området for grundskole Området for ungdomsuddannelse Området for videregående uddannelse Området for voksen- og efteruddannelse. De tre tværgående, udviklende og understøttende enheder er: Metodeudvikling og rådgivning Ledelsessekretariat Kommunikation.
© Copyright 2024