Makrokommentar Storbritannien 27.07.2016 Relaterede publikationer Valutaudsigt Storbritannien Pæn økonomisk vækst i Storbritannien – Brexiteffekten skal dog nok komme Den britiske økonomi voksede i andet kvartal hurtigere end ventet. Briternes ønske om at forlade EU har derfor endnu ikke for alvor ramt den økonomiske vækst. Det forventer vi vil ske i de kommende kvartaler. Vi fastholder derfor vores forventning om, at Bank of England lemper pengepolitikken på rentemødet den 4. august. Det vil kunne presse det britiske pund lidt yderligere ned. Den britiske økonomi voksede med 0,6 procent i andet kvartal mod 0,4 procent i årets første kvartal, jf. figur 1. Det var en positiv overraskelse i forhold til analytikernes forventning på 0,5 procent. Den foreløbige opgørelse af den økonomiske vækst i Storbritannien rummer under halvdelen af de data, der senere bliver tilgængelige. Det betyder, at den økonomiske vækst senere kan blive revideret. Vi får første revision den 26. august. Figur 1. Økonomisk vækst i Storbritannien. Kvartal-over-kvartal, procent. En gennemgang af BNP-rapporten viser, at den økonomiske vækst var trukket af en fremgang i industrien på 2,1 procent mod en tilbagegang på 0,2 procent i første kvartal. Vi hæfter os også ved, at den vigtige serviceindustri – der udgør over 80 procent af den britiske økonomi – også klarede sig rimeligt. Servicesektoren voksede med 0,5 procent i andet kvartal mod 0,6 procent i første kvartal. De kommende BNP-rapporter vil næppe blive lige så positiv læsning. Briternes ønske om at forlade EU vil lægge en dæmper på den økonomiske vækst i Storbritannien. Det skyldes, at virksomheder og investorer højst sandsynligt vil udskyde investeringer på grund af usikkerheden om, hvilke aftalerne briterne kan få med EU. Denne analyse er udarbejdet af: Kim Blindbæk Makroanalytiker tlf. +45 74 37 37 37 kim.blindbaek@sydbank.dk sydbank.dk Makroøkonomisk analyse 1/2 Vi har allerede fået de første tegn på, at mørkere skyer er på vej ind over Storbritannien. PMIindeksene faldt overraskende meget i juli. Særlig servicesektorens PMI-indeks var ramt, og viste det største fald nogensinde. Industriens forventninger til fremtiden er også i kulkælderen jf. figur 2. Godt nok udgør industrisektoren med en andel af den britiske økonomi på cirka 15 procent efterhånden blot en lille del af den britiske økonomi. Figur 2 viser, at så store fald i forventningerne tidligere har været en indikator for en recession. Vi forventer, at Storbritanni- en er på vej mod en recession. Figur 2. Industriens forventninger (blå linje) og økonomisk vækst (røde søjler, kvartalover-kvartal, højre akse). Bank of England er på vej med lempelser Vi forventer, at Bank of England sænker renten på rentemødet den 4. august. Banken holdt renten uændret på rentemødet i juli (se kommentar), for at få større klarhed over konsekvenserne af Brexit. Styringsrenten har kurs mod nul i Storbritannien ligesom i flere andre europæiske lande. Udsigten til yderligere lempelser – og usikkerhed omkring udsigterne for den britiske økonomi – vil højst sandsynligt lægge en dæmper på det britiske pund i den kommende tid. Vi forventer, at britiske pund vil handle i intervallet 870-900 i forhold til danske kroner på tolvmåneders sigt mod lige nu cirka 885. Vi understreger dog, at usikkerheden omkring det britiske pund er meget stor. Vi kan sagtens se store udsving på kort tid. Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Investering er forbundet med risikoen for økonomisk tab. Hverken historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden i materialet kan anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Et afkast og/eller en kursudvikling som beskrevet i dette materiale kan blive negativ. Hvor oplysningerne er baseret på bruttoafkast, vil gebyrer, provisioner og andre omkostninger kunne medføre, at afkastet bliver lavere end anført i materialet. Hvor materialet oplyser om den skattemæssige behandling af en disposition, er det med forbehold for, at den skattemæssige behandling altid afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover. Hvis det finansielle instrument handles i en anden valuta end danske kroner, er der endvidere en risiko for, at valutakursudsving kan medføre højere eller lavere afkast. Denne publikation er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet. Sydbank A/S, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, cvr. 12626509 er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, DK-2100 København Ø. Kurser er opdateret kl. 11:10 Seneste makrokommentarer kan findes her: http://www.sydbank.dk/investering/nyheder/publikationer/pub?type=Makro%C3%B8konomi+og+valutaudsigter&category=Valutaudsigten+-+England sydbank.dk Makroøkonomisk analyse 2/2
© Copyright 2024