Patientvejledning Prednisolon (binyrebarkhormon) - tablet behandling Hvad er Prednisolon, og hvordan virker det? Hvordan tager du Prednisolon? Prednisolon er et syntetisk binyrebarkhormon, som virkerlangt kraftigere end det, kroppen selv producerer. Din diagnose, sygdomstilstand og øvrige helbred er vejledende for dosis samt varighed af behandlingen. Tabletbehandling med Prednisolon gives ofte i en begrænset periode og efter en fastlagt plan. Hvordan virker binyrebarkhormon? Binyrebarkhormon dæmper immunsystemets aktivitet, hvilket udnyttes i behandlingen af mange sygdomme som fx gigtsygdomme og kroniske tarm sygdomme. Du skal tage tabletterne om morgenen, gerne sammen med mad. Ved høj dosis kan vi vælge, at du skal tage tabletterne morgen og aften. Det er vigtigt, at du nøje overholder den ordinerede dosis. Tal med os, hvis du mener, at du har behov for justering af dosis. Effekten er hurtigt indsættende, kraftig og afhænger af dosis samt varighed. Bivirkninger Binyrebarkhormon helbreder ikke din sygdom, men dæmper symptomerne, og kan ofte bremse sygdommens udvikling. Binyrebarkhormon kan som alt andet medicin give bivirkninger. Bivirkningerne er afhængige af dosis og behandlingens varighed. De fleste bivirkninger forsvinder eller mindskes, når du stopper med behandlingen og nogle bivirkninger kan forebygges. Fakta om GIGTSYGDOMME Ved muskelgigt (polymyalgia reumitika) og ved kæmpecelle-karbetændelse (arteritis temporalis/ pulsåregigt) er binyrebarkhormon den vigtigste behandling. Ved leddegigt, psoriasisgigt, reaktiv gigt, urinsyre gigt samt ledbetændelse og en række bindevævssygdomme anvendes binyrebarkhormon ofte som et supplement til anden medicinsk gigtbehandling. KRONISKE TARM SYGDOMME Predinsolon kan være aktuelt til flere forskellige kroniske tarm sygdomme som Colitis ulcerosa og Morbus Crohn Patientservice træffes på telefon 7020 2624 eller www.aleris-hamlet.dk Ved høj dosis kan der komme rødme i ansigtet, indre uro og søvnforstyrrelser. Ved lang tids behandling kan der opstå ændring af stofskiftet med vægtøgning og udvikling af fedtdepoter på kroppen. Musklerne kan blive lidt svækkede og huden tynd med tendens til blå mærker, hul på huden og nedsat heling af sår. Der kan komme øget hårvækst. Udvikling af ikke-erkendt sukkersyge eller forværring af bestående sukkersyge kan også ses. Behandling med Prednisolon i lang tid kan desuden medføre en øget tendens til infektion og knogle skørhed. Vend Patientvejledning Forebyggelse af bivirkninger Ved langtidsbehandling med binyrebarkhormon tilrådervidagligt kosttilskud af kalk og D-vitamin, og du vil blive henvist til en undersøgelse for knogle skørhed. Binyrebarkhormon sammen med andet medicin Ved ordination af ny medicin skal du altid oplyse, at du er i behandling med binyrebarkhormon. Svangerskabsforebyggelse, graviditetog amning Behandling med binyrebarkhormon kan oftest gennemføres før, under og efter graviditet. Men fortæl også din egen læge om behandlingen, når du er gravid. Inden start af behandling Inden du starter behandling med binyrebarkhormon, skal vi vide om du har: • Sukkersyge, da du kan få øget behov for insulin eller medicinsk behandling • Mavesår, alvorlig tarmsygdom med tendens til blødning eller betændelse i tyktarmen • Gennemgået en tarmoperation for nylig • Tuberkulose, aktuelt eller tidligere • Forhøjet blodtryk eller hjertesvigt • Knogleskørhed • Humørsvingninger eller tidligere psykose • Hyppige infektioner • Får smertestillende medicin (Ibuprofen, NSAID) eller Magnyl behandling Pause i behandlingen Ved feber eller sværere infektioner kan det være nødvendigt at holde pause med binyrebarkhormon. Der er ingen særlige restriktioner i forbindelse med en operation, såfremt dine blodprøver er normale. Patientservice træffes på telefon 7020 2624 eller www.aleris-hamlet.dk Ophør med behandlingen Hvis behandlingen stopper pludseligt eller dosis nedsættes hurtigt, kan du få ubehagelige symptomer. Det kan være opblussen i din sygdom eller tegn på mangel af binyrebarkhormon (også kaldet binyrebark insufficiens), som er en livstruende tilstand. Ophør med binyrebarkhormon efter længere tids behandling bør derfor ske gradvist og følge en plan for nedtrapning. Øvrige forholdsregler • Kontakt din praktiserende læge hvis du får problemer med synet, da langtidsbehandling med binyrebarkhormon kan medføre grå stær og grøn stær (øget tryk i øjet) • Kontakt din praktiserende læge hvis du får en infektion. Symptomer på infektion kan sløres af binyrebarkhormon, og infektionen kan forværres. Du kan som regel fortsætte behandlingen med binyrebarkhormon, når infektionen bliver behandlet • Ved akut eller planlagt operation skal du altid informere lægen om, at du er i behandling med binyrebarkhormon • Binyrebarkhormon er på listen over doping stoffer • Du får et kort ”Prednisolon-kort”, som du skal have på dig i tilfælde af akut sygdom eller ulykke Opfølgning på behandlingen Det er vigtigt, at du får fulgt op på behandlingen og eventuelt får justeret medicinen. Vi aftaler jævnlige besøg, hvor du også får taget blodprøver og vi talerom effekten af behandlingen samt eventuelle bivirkninger. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til behandlingen eller ønsker tiden ændret. Aleris-Hamlet Hospitaler © 1. udgave november 2016. Udarbejdet af rade00/BMI. Revideres november 2019. Godkendt af kvalitetsledelsen En komplet liste over bivirkninger kan du læse i indlægssedlen, som ligger i pakken med medicinen.
© Copyright 2024