Tilladelse - Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Vand a|s
Islandsvej 7
9560 Hadsund
Mail: mail@mfv.dk
Natur og Miljø
Postadresse:
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf. 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
www.mariagerfjord.dk
Journalnummer:
06.11.01-K08-19-16
Ref.: Jens Kalør
Direkte tlf. 9711 3706
jkalo@mariagerfjord.dk
Dato: 9. august 2016
Personlig henvendelse:
Rådhuset i Arden
Østergade 22
9510 Arden
Tidsbegrænset tilladelse udledning af indvundet grundvand til Mariager
Fjord i forbindelse med grundvandssænkning ved etablering af en
spildevandsledning fra Mariager til Fladbjerg.
Side 1 af 12
Indholdsfortegnelse:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Sagens baggrund
3
Tilladelsen og vilkår
4
Lovgrundlag
6
Beskrivelse af vandområdet og jordbundsforholdene
6
4.1 Vandplan og Vandområdeplaner
6
4.2 jordbundsforhold, pejling af grundvandsstand m.v. 6
4.3 okker
7
Internationale naturbeskyttelsesområder
7
Miljøfremmede stoffer
7
Mariagerfjord Kommunes bemærkninger
8
Klagevejledning
9
Bygge- og anlægsarbejder
10
Bilag 1 – Ledningsstrækning, etaper, udledningspunkter og jordforurening
Bilag 2 – Udlederkrav
Følgende er underrettet om tilladelsen:
Orbicon att. Sara Bugge Ploug: sabu@orbicon.dk
att. Lars Fischer Nielsen: LFNI@orbicon.dk
Danmarks Fiskeriforening: mail@dkfisk.dk
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark v/ Niels Barslund:
nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk
Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nordjylland: senord@sst.dk
Styrelse for Vand- og Naturforvaltning: svana@svana.dk
Danmarks Naturfredningsforening (lokalforening): dnmariagerfjord-sager@dn.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk
Friluftsrådet: fr@friluftsraadet.dk
Side 2 af 12
Mariagerfjord Vand a|s skal i perioden september 2016 til december 2016 etablere en ny
spildevandsledning på en ca. 4 km strækning fra Mariager til Fladbjerg. Projektet sker i
overensstemmelse med Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan 2011-2021 og tillæg nr.
13 hertil. Planen angiver at Assens og Mariager renseanlæg skal nedlægges og spildevandet
pumpes til Mariagerfjord Renseanlæg, hvorfra det rensede spildevand udledes til Kattegat.
Flere steder på ledningsstrækningen er det nødvendigt at sænke grundvandsstanden for at
kunne etablere spildevandsledningen. For at sænke grundvandet skal grundvandet lokalt
pumpes væk, hvilket i lovmæssig forstand svarer til en indvinding af grundvandet.
Tilladelse til indvinding af grundvandet er, jfr. vandforsyningslovens § 26 stk. 2, ikke
nødvendig i dette projekt, idet der er tale om en midlertidig indvinding på under 2 år. Den
samlede ansøgte grundvandindvinding er på i alt 55.000 m3.
Mariagerfjord Kommune meddeler hermed en tidsbegrænset tilladelse til udledning af det
oppumpede grundvand til Mariager Fjord.
Udledningstilladelsen er meddelt i henhold til § 28 i Miljøbeskyttelsesloven.
1. Sagens baggrund
Rådgivende firma Orbicon A/S har den 15. juli 2016, på vegne af Mariagerfjord Vand a|s
fremsendt ansøgning om tilladelse til grundvandssænkning og om tilladelse til udledning af
oppumpet grundvand til Mariager Fjord.
Grundvandssænkning og udledningen vil ske flere steder på den 4 km lange strækning (se
bilag 1)
Gravearbejdet forventes at foregå i perioden september 2016 og frem til ultimo december
2016. Udledning af det oppumpede grundvand til Mariager Fjord foregår i samme periode.
Som forarbejde er der lavet en række geotekniske til pejling af grundvandsstanden på hele
strækningen. Der er samtidig udtaget en række jordprøver til undersøgelse af forurenende
stoffer, dette er nærmere beskrevet i afsnit 6, Miljøfremmede stoffer.
Grundvandssænkningen sker via sugespidsanlæg, suppleret med pumpning direkte fra
udgravningerne.
Ifølge ansøger vil udledningerne svare til en vandføring på 10-15 l/sek.(1.000 m3 pr. døgn).
Grundvandsænkningerne kan opdeles i 2 typer:
1) Den løbende sænkning, som sker i takt med at gravearbejdet skrider frem.
Udledningspunkterne flyttes på samme vis. Dette sker på strækningerne A-B og D-E
(se kort 1).
2) Punktudledninger ved de ”sende- og modtagegruberne” i forbindelse med
underskydningerne. Der bliver sende- og modtagegruber ved punkt B og C.
udledningerne sker ved U1 og U2.
På strækningen C-D er der ikke behov for grundvandssænkning.
Side 3 af 12
Den del af strækningen hvor der skal ske grundvandssænkning er opdelt i 4 delstrækningerse tabel 1 og kort 1
Tabel 1
Stationering
(Se også kort 1)
Meter
A-B
280 lbm
B-C
C-D
D-E
2.530 lbm
Periode
Oppumpet
Udledning
vand mængde
i alt og l/sek
3
3 uger
15.000 m
Ved punkt U1 og U2 samt løbende
10-15 l/sek
via slanger/ rør til Mariager Fjord
Strækning der underskydes
Strækning uden behov for grundvandssænkning
3
8 uger
40.000 m
Løbende via slanger/ rør til
10-15 l/sek
Mariager Fjord
Kort 1
2. Tilladelse og vilkår
I medfør af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, § 28, giver Mariagerfjord kommune hermed
Mariagerfjord Vand A/S midlertidig tilladelse til udledning af oppumpet grundvand til Mariager
Fjord.
Tilladelsen meddeles på baggrund af sagens oplysninger og følgende vilkår:
1)
Grundvandssænkning og udledning skal udføres og placeres i
overensstemmelse med ansøgningsmaterialet.
Side 4 af 12
2)
Tilladelsen er midlertidig og gælder til og med 31. december 2016.
3)
Mariagerfjord Vand a|s skal sikre at Mariagerfjord Kommune bliver
orienteret om opstart og afslutning af indvinding og udledning.
4)
De udledte mængder angivet i tabel 1, skal overholdes – sker der
væsentlige ændringer af mængderne skal Mariagerfjord Kommune
underrettes med henblik vurdering af arbejdets videre forløb.
5)
Mariagerfjord Vand a|s skal ved pejlinger følge grundvandsstanden i de 3
private boringer nævnt i afsnit 4.2, tabel 2.
6)
Såfremt grundvandssænkningen medfører at boringerne ikke kan yde hvad
der svarer til ejendommenes normale forbrug, skal Mariagerfjord Vand a|s
levere vand til ejendommene på anden vis, mens grundvandssænkningen
pågår.
7)
Mariagerfjord Vand a|s skal foranledige, at der senest 3 dage før påtænkt
udledning fra strækningen F1 til F2, se bilag 1, jordforurening, foreligger
resultater fra grundvandprøver analyseret for pH, Total kulbrinter (C6C35)samt Benz(a)pyren , som repræsentere grundvandet fra strækningen.
Resultaterne skal fremsendes til Mariagerfjord Kommune.
8)
Viser analyseresultaterne overskridelser af kravene angivet i bilag 2, skal
Mariagerfjord Vand a|s overfor Mariagerfjord Kommune komme med forslag
til foranstaltninger til hvorledes indholdet af forurenende stoffer kan
nedbringes eller på anden måde sikre overholdelse af de angivne krav.
9)
Det skal sikres, at der ikke udledes sand, kalk, ler m.v. til Mariager Fjord.
10)
Udledningen må ikke medføre flydestoffer eller skum på vandoverfladen
eller på stranden.
11)
Udledningen må ikke medføre slam aflejringer eller synlig oliefilm i fjorden
omkring udløbet eller på vandoverfladen.
12)
Udledningen må ikke give anledning til uæstetiske forhold i Mariager Fjord.
13)
Det skal sikres, at der ikke sker erosion af brinker m.v. ved
udledningsstederne.
14)
Udledningen må ikke være årsag til utilsigtede oversvømmelser af
arealerne omkring udløbet.
15)
Området omkring udledningspunkterne skal retableres efter udledningens
ophør.
3. Lovgrundlag
Sagen er behandlet i henhold til:
Side 5 af 12
•
•
•
•
§ 28, stk. 1 Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015
med senere ændringer)
Kapitel 9 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 153, dateret 25. februar 2016 om
spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Miljøministeriets bekendtgørelse 1070 af 9. december 2015 om fastlæggelse af
miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 26. februar 2016 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder beskyttelse af visse arter.
4. Beskrivelse af vandområderne og jordbundsforholdene
4.1 vandplan og vandområdeplaner
Udledningen af oppumpet grundvand sker direkte til Mariager Fjord, som i statens
vandområdeplan 2015-2021 er målsat til god økologisk tilstand og god kemisk tilstand.
Samtidig er der angivet en undtagelse for udskydelse af tidsfristen for opfyldelse af målet,
hvilket betyder, at tidspunktet for målopfyldelse af forskellige årsager ikke forventes at ske i
planperioden. I forbindelse med vandområdeplanen er der udarbejdet en basisanalyse, som
beskriver hvorledes tilstanden er i dag og hvad tilstanden forventes at være i 2021. Af
basisanalysen fremgår det, at den samlede økologiske tilstand er ”ringe”. Det angives
samtidig at der er risiko for at miljømålet ikke kan nås inden 2021.
Samlet betyder det, at miljømålet for Mariager Fjord ikke er opfyldt i dag, og at det ikke
forventes opfyldt med de foreslåede tiltag inden 2021.
Eftersom der ikke er målopfyldelse i Mariager Fjord kan det ikke forsvares at meddeles
tilladelser til øget direkte eller indirekte forurening af fjorden, med mindre det vil medføre en
øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelsen ikke gives eller tilladelsen kan
begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold.
4.2 Jordbundsforhold, pejling af grundvandsstand m.v.
Der er i forbindelse med udarbejdelse af ansøgningen lavet 7 geotekniske boringer, fordelt
på hele strækningen. Der er foretaget pejlinger, som har givet grundlag for vurdering af
behovet for grundvandssænkning. Desuden er der udtaget en række jordprøver til
analysering for forurenende stoffer.
Grundvandssænkningen foretages med sugespidsanlæg og med pumpning direkte fra
udgravningerne. Erfaringsmæssig vil dette ikke give sænkningstragter af betydning.
Nærmeste vandindvindingsanlæg til ledningsstrækningen er boring tilhørende Fladbjerg
Vandværk, som er beliggende ca. 350 meter fra ledningsanlægget. Herudover ligger der 3
private boringer med en afstand mindre end 100 meter til ledningsstrækningen:
Tabel 2
Adresse
By
Hadsundvej 44
Hadsundvej 48
Mariagervej 34
9550 Mariager
9550 Mariager
9560 Hadsund
Afstand til
ledningsstrækning
Ca. 60 meter
Ca. 60 meter
Ca. 90 meter
DGU nr.
Evt. 49.1016
Ukendt
Ukendt
Side 6 af 12
Det skal sikres at ovenstående ejendomme ikke påvirkes af grundvandssænkninger, se
vilkår 6).
Der skal udarbejdes en jordhåndteringsplan, i henhold til jordforureningslove, som led i
afklaring af hvorledes overskudsjorden skal håndteres, denne plan behandles særskilt.
4.3 Okker
Jordbunden omkring lokaliteterne er ikke angivet som lavbundsareal. Der forventes derfor
ikke problemer med okkerudfældning i forbindelse med udledningerne.
5. Internationale beskyttelsesområder og naturbeskyttelse
Udledningen sker til den del af Mariager Fjord, som betegnes Mariager inderfjord. Mariager
inderfjord afvander til Mariager ydrefjord, som er en del af:
Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 (Ålborg Bugt, nordlige del)
Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del)
Ramsarområde nr. 11 (dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde)
Habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord)
De dele af udpegningsgrundlaget for Habitatområde 14, som kan være relevant i denne
sammenhæng er naturtyperne 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af
havvand samt 1160 Større lavvandede bugter og vige. Alle de udpegede arter i
Fuglebeskyttelsesområdet er tilknyttet marine områder, og vil således også kunne påvirkes
af øget næringsstofbelastning.
Ifølge § 7 stk. 7 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal kommunen vurdere, om
ansøgninger om tilladelse til udledning af spildevand påvirker et Natura 2000-område
væsentlig. Ansøgningen skal i så fald konsekvensvurderes, og der kan ikke meddeles
tilladelse hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet vil skade det internationale
beskyttelsesområde.
Anlægsarbejdet vil ikke berøre områder, som er beskyttet i henhold til § 3 i
Naturbeskyttelsesloven.
6. Miljøfremmede stoffer
Regionen har ikke registreret eller kortlagt forurenede lokaliteter på den strækning, som
spildevandsledningen skal nedgraves.
Rådgivende firma Orbicon A/S har foretaget en række geotekniske boringer på strækningen,
hvor der også er udtaget jordprøver, der er analyseret for en række miljøfremmede stoffer.
Der er fundet forhøjede værdier på 2 lokaliteter, (markeret F1 og F2 på bilag 1 –
jordforurening) Ved begge lokaliteter er det indhold af kulbrinter og PAH’er (polyaromatiske
hydrocarboner), som er forhøjede i forhold til grundvandskriterierne.
For at få tilladelse til direkte udledning af det oppumpede grundvand til Mariager Fjord skal
grundvandet overholde kravene angivet på bilag 2, del B i bekendtgørelse 439 af 19.maj
Side 7 af 12
2016 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand.
For stofgruppen polyaromatiske kulbrinter (PAH) (nr. 28 i bekendtgørelsens bilag 2), gælder
de generelle kvalitetskrav i vand for koncentrationen af benz(a)pyren, hvis toksicitet de er
baseret på. Benz(a)pyren kan betragtes som markør for de øvrige PAH'er, og derfor behøver
kun benz(a)pyren at blive overvåget med henblik på sammenligning med de tilsvarende
generelle kvalitetskrav i vand.
Der er ikke fastsat krav til indholdet af kulbrinter i Miljøministeriets bekendtgørelse om
miljøkvalitetskrav til udledning af forurenende stoffer. Se dog Mariagerfjord Kommunes
bemærkninger hertil i afsnit 7.
7. Mariagerfjord kommunes bemærkninger.
Mariagerfjord kommunes Byråd har den 29. oktober 2015 vedtaget tillæg nr. 13 til
Mariagerfjord Kommunes spildevandsplan om afskæring af Mariager og Assens renseanlæg
m.v. Etablering af spildevandsledningen, som denne tilladelse omfatter, er en del af denne
plan.
Mariagerfjord Kommune vurderer ikke at grundvandssænkningen udgør en risiko for
påvirkning af vandforsyningsboringer i området. Dette begrundes med, at
grundvandssænkningen foretages med sugespidsanlæg, som erfaringsmæssigt, kun
påvirker grundvandsstanden meget lokalt. Nærmeste vandværksboring er Fladbjerg
Vandværks boring, som ligger ca. 350 meter fra ledningsstrækningen. Spildevandsledningen
kommer til at ligge uden for vandværkets indvindingsopland.
Der ligger 3 private boringer i en afstand på under 100 meter fra hvor
grundvandssænkningen vil foregå. Mariagerfjord Kommune vurderer også her at der
sandsynligvis ikke vil ske påvirkning af disse boringer. Men for at sikre vandforsyningen på
de 3 ejendomme, har kommunen stillet vilkår om pejlinger og eventuel nødforsyning af disse
ejendomme, mens sænkningen pågår i nærområdet (vilkår 6).
Mariagerfjord Kommune vurderer, at udledning af grundvandet til Mariager Fjord, som
udgangspunkt er at foretrække fremfor tilledning via spildevandsledning til Assens eller
Mariager renseanlæg, under forudsætning af, at de fastsatte krav til miljøfremmede stoffer
kan overholdes. Dette begrundes med, at et spildevandsanlæg renser bedre jo kraftigere
(målt som organisk stof,) spildevand der tilledes anlægget. Grundvand indeholder stort set
ikke organisk stof, derfor kan store mængder grundvand være med til at forringe den
rensning der foregår på renseanlæggene.
Mariagerfjord Kommune stiller normalt kun vilkår om udtagning af vandprøver til analysering
for miljøfremmede stoffer, når anlægsarbejdet sker i regionens kortlagte forurenede
lokaliteter. Dette er ikke tilfældet i dette anlægsprojekt. Men eftersom der er foretaget
analyser af jordprøver, som viser overskridelser af grundvandskriterierne, er der i vilkår 7 og
8 stillet vilkår om udtagelse af vandprøver ved de samme lokaliteter.
Mariagerfjord Kommune har ud fra resultaterne af jordprøverne fra de geotekniske boringer
samt bilag 2 i bekendtgørelse 439 af 19.maj 2016 om fastlæggelse af miljømål for vandløb,
Side 8 af 12
søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fastsat krav til de aktuelle miljøfremmede
stoffer. Kravværdierne fremgår af bilag 2.
Kravet til indhold af total kulbrinter er fastlagt ud fra tabel 2.5 i Baggrundsrapport ved
nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand af Aalborg
Universitet/DTU/Teknologisk institut/Orbicon 2012. Undersøgelser af vejvands indhold af
kulbrinter villaområder med lav intensitet, viser et indhold på 590 µg/l.
I Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 690 fra 2002 om udledning af miljøfarlige stoffer med
spildevand, er der angivet, at man som udgangspunkt kan anvende en fortyndingsfaktor for
hav på 10-50 ved fastsættelse af udlederkrav. Da udledningen sker til en fjord med
forholdsvis lav gennemstrømning vurderer Mariagerfjord Kommune at en fortyndingsfaktor
på 10 vil være relevant for den ansøgte udledning.
Viser prøverne overskridelse af kravværdier angivet i bilag 2, er der stillet vilkår om, at
ansøger skal komme med forslag til håndtering af det oppumpede grundvand.
Mariagerfjord Kommune vurderer, at ved overholdelse af de opstillede kravværdier, vil
nærværende tilladelse ikke være til hinder for at Mariager Fjord på sigt vil kunne opfylde
vandområdeplanens målsætninger (beskrevet i afsnit 4.1)
Udledningen må jf. vilkårene ikke medføre uæstetiske forhold i vandløbene. I enkelte tilfælde
kan der ses tegn fra udledningen, uden at der er tale om uæstetiske forhold. I vurderingen af
om en udledning medfører uæstetiske forhold indgår følgende forhold: mængden af ristestof,
slamaflejringer, lammehaler, bakteriebelægninger, fedt/olie, korn samt omfanget af erosion.
Mariagerfjord Kommune vurderer, at den ansøgte udledning af oppumpet grundvand ikke
væsentligt vil påvirke de internationale beskyttede naturområder med de arter og naturtyper
habitatområdet er udpeget for.
8. Klagevejledning
Denne tilladelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 91. Klageberettigede er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i
sagens udfald, ansøger, Embedslægerne Nordjylland, og Danmarks Fiskeriforening.
En klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning efter miljøbeskyttelseslovens § 96.
Klageberettigede er desuden:
- Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som
hovedformål samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne
interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.
Foreningens eller organisationens klageret er betinget af, at afgørelsen er af den
type, som den lokale forening eller organisation i overensstemmelse med
forudgående anmeldelse overfor kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens
§ 76, stk. 1 har ønsket underretning om.
Side 9 af 12
-
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har
beskyttelse af natur og miljø som hovedformål.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål
at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne
interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Lokale
afdelinger af de landsdækkende foreninger eller organisationer er efter § 100 stk. 4 i
miljøbeskyttelsesloven ikke klageberettiget. Derfor skal en evt. klage indsendes via
den landsdækkende forening eller organisation.
En eventuel klage skal indgives via Klageportalen, som findes via et link til på forsiden af
www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Man logger typisk på
www.borger.dk eller www.virk.dk, med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til
den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Klagen skal være modtaget senest tirsdag den 6. september 2016 inden klokken 23:59.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager,
skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at
bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har
truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og
Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.”
Afgørelsen kan endvidere prøves ved en domstol jf. § 101 i Miljøbeskyttelsesloven.
Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, eller en
eventuel klage er afgjort.
Tilladelsen bliver annonceret på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside og i lokalaviser.
9. Bygge- og anlægsarbejder
Denne tilladelse indebærer udførelse af bygge- og anlægsarbejder. Tilladelsen kan påklages
og der er for bygherrens egen risiko, såfremt anlægsarbejdet begyndes før klagefristen er
udløbet og eventuelt klage er afgjort.
Venlig hilsen
Jens Kalør
Side 10 af 12
Bilag 1
Ledningsstrækning, etaper og udledningspunkter
Jordforurening
Side 11 af 12
Bilag 2
Udlederkrav
Side 12 af 12