2 Science Fiction Cirklen I 1974 stiftede en kreds af science fiction-interesserede foreningen Science Fiction Cirklen med det formål at virke for udbredelse af kendskabet til genren. Dette sker dels gennem afholdelse af møder, kongresser og festivaler, dels gennem udgivelsen af tidsskriftet Proxima samt en række andre publikationer. Siden årtusindskiftet har foreningen udsendt en række bøger, som er beskrevet i dette katalog. Ligesom i foreningens øvrige udgivelser er såvel skønlitteratur som faglitteratur repræsenteret. Dette udgiverarbejde fortsætter stadig. Medlemskab af Science Fiction Cirklen koster i øjeblikket 150 kroner pr. kalenderår. Foreningens medlemmer modtager medlemsbladet Novum fire gange om året. Det er et uhøjtideligt blad der fortæller om foreningens aktiviteter, bringer interviews med danske forfattere, oplyser om nye danske science fiction-udgivelser og meget andet. Hvert nummer rummer også en novelle af en dansk science fiction-forfatter samt klummer af nogle af den danske fan-bevægelses mere krøllede hoveder. Du kan melde dig ind, i Science Fiction Cirklen, enten ved at sende en mail til kasserer@sciencefiction.dk, eller, ved at benytte ’bliv medlem’ linket på vores hjemmeside www.sciencefiction.dk 3 Ny dansk science fiction Der skrives en hel del science fiction i Danmark, men genren er i høj grad stadig undergrundslitteratur. Science Fiction Cirklen har fingeren på pulsen og arbejder for at gøre genren mere synlig. Det sker bl.a. gennem udgivelser af en årlig dansk originalantologi samt andre værker af danske forfattere. Lidenskab og lysår – Lige under overfladen 11 Redigeret af Carl-Eddy Skovgaard ISBN 978-87-93233-15-7 442 sider, kr. 298 Science Fiction Cirklen præsenterer for 11. gang en originalantologi med danske science fiction-noveller. I år indeholder antologien hele 27 kortere og længere historier, som både nybegyndere indenfor genren og garvede science fiction-veteraner vil kunne finde underholdning og stof til eftertanke i. Der er som sædvanlig kommet mange gode historier ind, og udvælgelsen har været hård. Der er gået efter litterær kvalitet, originalitet i tænkning og spredning i motiver. I dette bind finder man bl.a. rumrejser i mange afskygninger, alternative virkeligheder, parallelle universer, tidsrejser, hackere, aliens og meget mere. Der er også enkelte noveller der udforsker grænselandet mellem science fiction og andre genrer. Der er kort sagt noget for næsten enhver science fiction-smag. Lige under overfladen er ikke blot en spændende og afvekslende læseoplevelse. Serien er en celebrering af den levende danske science fiction-undergrund og den aktuelle guldalder for genren. 4 Øvrige antologier i serien Lige under overfladen Redigeret af Carl-Eddy Skovgaard 10. Som et urværk ISBN 978-87-93233-04-1; 366 sider, kr. 298 9. De sidste kærester på månen ISBN 978-87-90592-97-4; 322 sider, kr. 298 8. Farvel min astronaut ISBN 978-87-90592-86-8; 248 sider, kr. 248 7. Nær og fjern ISBN 978-87-90592-83-7: 260 sider, kr. 248 6. Fremmed stjerne ISBN 978-87-90592-65-3; 409 sider, kr. 298 5. Den nye koloni ISBN 978-87-90592-53-0; 332 sider, kr. 298 4. Ingenmandsland ISBN 978-87-90592-42-5; 312 sider, kr. 298 3. Den hemmelige dal ISBN 978-87-90592-36-3; 294 sider, kr. 289 2. I overfladen ISBN 978-87-90592-34-9; 268 sider, kr.269 1. Lige under overfladen ISBN 978-87-90592-22-6; 217 sider, kr.219 5 Ny dansk science fiction-roman Vinder af Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 Syndfloden og storbyen Af Nikolaj Johansen ISBN 978-87-93233-16-4 281 sider, kr. 248 Syndfloden drukner storbyen, og storbyen drukner syndfloden. Under dem begge ligger jeg med lunger som kloakker og tænker … hvor længe jeg kan holde vejret.” Konrad bliver slået ned på gaden og får hacket sin biokerne, det kunstige organ, som i fremtidens Danmark holder alle mennesker i live. Hjemme sidder hans kone Anna med tårerne trillende ned ad kinderne. For to måneder siden fik hun terminal cancer. Nu er hun gravid. På et snusket kontor får detektiven Kurt Laugesen til opgave af byens gangsterboss at skygge en tidligere soldat og mistænkt landsforræder. Cyberaktivisten Katrine kæmper for en mere åben verden, men er hun villig til at myrde uskyldige for at nå sit mål? Disse fire menneskeskæbner fra et forfaldent Danmark væves sammen i en tankevækkende spændingsroman om bioteknologiens etiske dilemmaer, informationsfrihed, desperation og overlevelse. Syndfloden og Storbyen vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence i 2016. 6 Danske novellesamlinger Forår på Ansar og andre SF noveller Af Ib Johansen ISBN 978-87-90592-93-6 221 sider, kr. 199 Ib Johansen har i mange år forsket og undervist i fantastisk litteratur. I denne samling er der både fortællinger bygget op over klassiske science fiction-temaer som rumrejser, dystopiske fremtidssamfund og pludselige spring i tid og rum), og fortællinger hvor tilsyneladende velkendte, danske provinsmiljøer pludselig udsættes for det groteskfantastiskes syrebad. Forstællingerne sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af os selv – for er det måske snarere firbenede eller vingede venner i dyreriget, eller de der er udstødt af menneskesamfundet, der viser vejen frem? Det må læseren afgøre med sig selv, men historierne sætter i hvert fald gang i tankerne. Andre verdener – Danske noveller Redigeret af Niels Dalgaard ISBN 978-87-90592-64-6 234 sider, kr. 248 Ti noveller af danske forfattere, der alle på en eller anden måde har hentet inspiration eller motiver fra science fiction-genren. Dermed er de repræsentanter for en tendens i tiden, for mens genren som sådan stadig er ugleset i vide kredse, er der stadig flere forfattere, der kan se mulighederne i dens teknikker og inventar. Opdag nye sider af Leyla Tamer, Stig Dalager, Grete Roulund, Charlotte Weitze, Jokum Rohde, Jan Sonnergaard, Ulla Ryum, Viggo Madsen, Gitte Morsund og Søren Toft. 7 Galaktiske forestillinger og andre SF noveller af Manfred Christiansen ISBN 978-87-90592-70-7 210 sider, kr. 199 Hvordan kan man misforstå nogen som man ikke kan kommunikere med? Kan man kede sig ihjel når man er udødelig? Har kunstige intelligenser kunstige følelser? Og hvordan kan man lave en reklamefinansieret fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, uden at bygge en bro eller bore en tunnel? Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen ISBN 978-87-90592-66-0 252 sider, kr. 248 Lars Ahn Pedersen har gjort sig bemærket med en række anmelderroste noveller, og med denne samling debuterer han i bogform. Her kan man varulve på Månen, tidsrejsende turister og hævngerrige havfruer. Mordofre kan afhøres efter deres død, nogen har skabt en levende udgave af Rudolf med den røde tud – og trebenede aliens vil lære at danse Svanesøen. Tidsfordærv og andre SF noveller af Gudrun Østergaard ISBN 978-87-90592-67-7 197 sider, kr. 199 Gudrun Østergaard har i nogle år været en aktiv del af den danske science fiction-litteratur. De 18 historier spænder vidt indenfor genrens repertoire af motiver, men fælles har de interessen for såvel det politiske som det almenmenneskelige. Det gælder, uanset om historierne beskæftiger sig med kolonisering af andre planeter, angst for det fremmede – eller problemer med børnepasningsordninger. Samtiden med alle dens valg anskuet i fugleperspektiv. 8 Faderens sønner og andre SF noveller af A. Silvestri ISBN 978-87-90592-54-9 220 sider, kr. 198 Med denne samling kommer vi langt rundt i A. Silvestris science fiction-forfatterskab. Stort set alle historierne har to niveauer: For det første er det en spændende historie, for det andet har de et budskab. Det kan være menneskets generelle dumhed overfor nyt, overbefolkningsproblemer, tåbelige krige, kærlighed – og følgerne af disse. Urmunden og andre SF noveller af Helle Aarøe Nissen ISBN 978-87-90592-52-2 174 sider, kr. 178 Helle Aarøe Nissen er cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet og interesserer sig meget for samfundsmæssige problemstillinger – specielt mht. klimaforandringer og naturen. I denne samling skinner hendes videnskabelige baggrund på samme tid skarp og følsom krystalklart igennem. Hun kaster os ud i en verden, hvor mennesket er ved at miste sin frugtbarhed og hvor børn er et særsyn, eller fortæller om spændinger mellem mennesker og de indfødte på planeten Nux. Minerne på Orthomyx og andre SF noveller af Flemming R. P. Rasch ISBN 978-87-90592-51-4 197 sider, kr. 199 Hvem skabte universet og hvorfor? Hvordan er det at bo på månen? Hvor bliver ting faktisk, hvis de forsvinder sporløst? Hvilke problemer kan du støde på når du tager på ferie i et rumskib? Og hvorfor du skal være bange for dit tv? Flemming R.P. Rasch er født i 1961, og genfandt interessen for science fiction for omkring ti år siden. Denne samling er et udvalg af noveller fra forskellige antologier samt en række hidtil uudgivne historier. 9 Drømmetid og andre SF-noveller af Richard Ipsen ISBN 978-87-90592-46-2 192 sider, kr. 199 Richard Ipsen er født 1955 og professor ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. Han har skrevet science fiction i mange år, men dette er hans første novellesamling. Historierne er præget af dybde og stemning, uanset om de foregår i en skov ved Ballerup eller på en fjern planet. Bogen er den første i SFCs række af novellesamlinger af nogle af de mange kreative talenter der arbejder indenfor genren. År 2035 Roman af Kristian Massey ISBN 978-87-90592-27-1 161 sider, kr. 169 År 2035 er vinder af Science Fiction Cirklens romankonkurrence for nyskrevne danske science fiction-romaner 2007 (Jens Carstensen-prisen). Monica hedder kvinden. Hun lever i året 2035, hvor republikken er indført og Carlsberg-Moskèen og The Resurrection Church er bygget. Et samfund med ekstreme love og florerende vira, changespace og virtuel seksualitet, forkvaklede følelser og mistet erindring, overspændt frelserreligiøsitet og dommedagsbevægelser. 10 Niels E. Nielsen Gennem flere årtier var Niels E. Nielsen (1924-1993) uden sammenligning den mest betydningsfulde danske science fiction-forfatter. Han skrev 29 science fiction-romaner og mere end halvtreds noveller. Science Fiction Cirklen ønsker med disse udgivelser at medvirke til at undgå at forfatterskabet ufortjent forsvinder i glemslen – og samtidig at give nye generationer en prøve på det. Samlede science fiction-noveller i 2 bind Bind1: Weekend på Mars ISBN 978-87-90592-56-5 242 sider, kr. 249 Bind 2: Klode til salg ISBN 978-87-90592-57-3 250 sider, kr. 249 Niels E. Nielsen arbejdede også med novelleformen, der passer så godt til genren. De to bind af Niels E. Nielsens samlede science fiction-noveller rummer mere end halvtreds historier der behandler en bred vifte af genrens motiver. Det er den første samling af hans historier der er udkommet siden 1976, og atten af historierne har aldrig været udgivet i bogform før. Fem af dem har endda aldrig været udgivet før overhovedet. Tilsammen giver novellerne et både humoristisk og alvorligt billede af de tanker, der optog sindene fra midten af halvtredserne og et par årtier frem: atomkrig, mekanisering, rumfart, computere, amerikanisering, underholdningsindustrien – ja, selv tidsrejser! 11 Lilleputternes oprør Roman af Niels E. Nielsen ISBN 978-87-93233-20-1 253 sider, kr. 249 En roman fra den kolde krigs tid, fra en verden der efterhånden er sørgeligt genkendelig i dag. Voksende spænding mellem stormagterne betyder at der er blevet smidt en atombombe over New York. Blandt de overlevende er en lille flok eksistenser fra samfundets bund, der ved at strålingen betyder at de kun har tre uger at leve i. Dem vælger de at bruge til at stoppe galskaben. Sammen med bl.a. en tv-stjerne der ikke rigtig kan kende virkeligheden fra fiktionen, går de i krig. De har ikke magt eller våben, men de har lune og snedighed, og de tager navn efter et litterært forbillede og kalder sig Gruppe Lilleput. Og hverken den amerikanske præsident eller den sovjetiske leder kan vide sig sikre! Akerons porte Roman af Niels E. Nielsen ISBN 978-87-93233-13-3 233 sider, kr. 249 Flere hundrede år efter det store klimasammenbrud er de sidste rester af menneskeheden fordelt på to små samfund, der hver har deres store problemer under den fremrykkende nye istid. I Vaalheim dyrker man et romantisk billede af fortiden i en grad, så man svigter nutiden, og i undervandssamfundet Akeron plages man af mangelsygdomme og må gradvist opgive at holde den gamle viden i live. Begge samfund behøver hinanden, men ved det ikke og fornægter det år de får det at vide. De kan kun se hinanden som arvefjenden, og der skal en fortvivlet affære mellem to unge mennesker til at bringe vanviddet til ophør. 12 Den beske magt Roman af Niels E. Nielsen ISBN 978-87-93233-06-5 306 sider, kr. 298 Det er magtens anatomi, Niels E. Nielsen søger at kortlægge i denne, aldrig tidligere udgivne roman fra begyndelsen af hans forfatterskab. Den fortalt af en afsat despot, der sidder i husarrest i sit palads og skriver noget, der måske er erindringer, måske en retfærdiggørelse af hans grusomheder. Det fremgår, at han som ung kæmpede mod et tyrannisk kejserdømme, men også at han fra et ganske tidligt tidspunkt har opgivet enhver tanke om demokrati og social retfærdighed og i stedet har helliget sig magten for magtens egen skyld. Bogen er et barn af sin tid, med kold krig, oprustning og mediemanipulation, der skræmmer ved sin blanding af noget fremmedartet og noget alt for velkendt. Narrens drøm Roman af Niels E. Nielsen ISBN 978-87-93233-05-8 211 sider, kr. 248 Året er 1969. Andreas er familiefar og forsørger, men har stadigt sværere ved at klare sit job under pres fra en chef, der vil erstatte ham med en computer. Hans to børn virker mere og mere fremmede, og han bliver konstant pålagt nye skatter, mens han bombarderes med meningsløs underholdning. Hans tilværelse kommer i skred på en helt ny måde, da en trussel om atomkrig får de fleste europæere til at lade sig evakuere. Hans familie er blandt de få, der er ladt tilbage i Europas døende storbyer. Romanen handler om hvordan man overlever i et København uden vand og elektricitet, hvordan man må kæmpe for sin families liv mod sygdomme, sult og hærgende bander - og truslen fra en ny redningsmand der kræver fuldstændig underkastelse. 13 To sole stod op Roman af Niels E. Nielsen ISBN 978-87-90592-98-1 287 sider, kr. 249 Efter fem lange år er tredje verdenskrig forbi, og oberst Geryt van Groote kan begynde den lange rejse fra det østlige Asien hjem til den lille landsby i Belgien, hvor han håber, hans familie stadig venter på ham. Men det er sin sag at bevæge sig gennem et landskab, der for største delens vedkommende er en radioaktiv ødemark. Og han må gang på gang tage stilling til de overlevende grupper af mennesker, han møder undervejs, og som anlægger vidt forskellige strategier for hvordan de skal komme videre. Undervejs går det op for ham, at det også er hans egen medskyld i krigens rædsler, han må forholde sig til. Og det er ikke let. For hvem har løsningen, når verden ligger i ruiner? Troldmandens sværd Roman af Niels E. Nielsen ISBN 978-87-90592-99-8 228 sider, kr. 249 Længe efter at Jorden har gennemlevet et økologisk sammenbrud, er hele menneskeheden forsamlet i en gigantisk, underjordisk by. Der er strenge fødselskvoter, og børn der falder udenfor – de såkaldte ”lykkebørn” – frister en kummerlig tilværelse, indtil de fanges af politiet og bliver henrettet. Den mest opfindsomme af lykkebørnene er Kaninen, der narrer myndighederne så ofte, at han er blevet helten i en populær tvserie. Mens den suppe, som alle lovlige borgere lever af, bliver tyndere og tyndere, bombarderer den gamle dame, Tante Kluk, dem med propaganda for at få dem til at forholde sig passive, ikke have sex og ikke tænke selvstændigt. Men da pigen Bi-P bliver gravid med Kaninen, og styret samtidig strammer kursen overfor befolkningen, er flugt den eneste mulighed. 14 Herskerne Roman af Niels E. Nielsen ISBN 978-87-90592-89-9 240 sider, kr. 249 Et stykke ude i fremtiden har menneskene skabt et Utopia, hvor man frit kan bruge tiden som man vil, og hvor materielle mangler er udryddet. I byen San Ysabel samles folk fra hele verden for at studere og filosofere. En af dem er Esau, der er kæreste med Vega. Men Vega har en hemmelighed: Hun er i virkeligheden en klon, et resultat af genetiske eksperimenter på øen Cap Sheba. Hun og hendes søstre og brødre er monstre skabt for at etablere Utopia – men de mennesker der nyder godt af deres indsats, vil ikke længere kendes ved dem. Og så må Esau ud i en kamp, der vil lægge en verden i grus. En af verdens første romaner om gensplejsningens risici. Vogteren Roman af Niels E. Nielsen ISBN 978-87-90592-88-2 258 sider, kr. 249 Europas ressourcer er ved at slippe op. Politikerne er desperate. Så dukker en religiøs fanatiker op med en vision om at kristne Afrika med topmoderne kampfly, dræberrobotter forklædt som fugle, og tusindvis af frivillige soldater – alt sammen styret fra det mægtige Tåran Gideon. Korstoget degenererer hurtigt til meningsløst slagteri i udbytningens tjeneste. Men Fergus McJan har bevaret troen, og da han tages til fange af den sidste guerillabevægelse, tvinges han til at se sagen fra en anden side. Dermed starter et opgør, der giver genlyd på to kontinenter. Romanen har tidligere kun været udgivet som billigbog. 15 Vagabondernes planet Roman af Niels E. Nielsen ISBN 978-87-90592-73-8 253 sider, kr. 249 Dette er den ubetinget mest efterspurgte af Niels E. Nielsens romaner. Den udkom oprindelig 1970 og beskriver en fremtidsverden, hvor befolkningspresset har resulteret i at næsten alle Jordens 18 milliarder indbyggere lever som evige turister på det 80-sporede motorvejsnet – samtidig med at en lille gruppe forskere fortvivlet prøver at finde nye måder at sikre planetens fremtid på. I denne verden lever oprøreren Jaffe, der går fra at være bandeleder blandt vejenes unge og til at udfordre intelligentsiaen og dens krystaldatamater. Men kan han trænge igennem før det er for sent? Skyggen fra Sirius Roman af Niels E. Nielsen ISBN 978-87-90592-74-5 246 sider, kr. 249 Da videnskabsmanden Elijah som den eneste overlevende vender hjem fra en ekspedition til Sirius, får han et chok. For Jorden er midt i et altomfattende økologisk sammenbrud, affødt af årtiers rovdrift (og et par mindre atomkrige), og resterne af menneskeheden hutler sig igennem som primitive stammefolk. Elijahs personlige overlevelseskamp flettes sammen med planetens – for hvad kan man gøre, når der ikke er noget at gøre? Måske plante træer! Skyggen fra Sirius er en økologisk bevidst katastroferoman, der tidligere kun har været udgivet som billigbog. 16 Tage Eskestad Den danske journalist og forfatter Tage Eskestad (1920-2012) var livet igennem interesseret i eventyr, science fiction og forskellige former for mystik. Han skrev både kriminalromaner, en enkelt ”almindelig” roman og en række romaner, der i science fiction-genrens form behandler emner som besøg fra rummet, mytologiske forestillinger og det moderne samfunds kulde. Flygtninge fra himlen Roman af Tage Eskestad ISBN 978-87-90592-80-6 220 sider, kr. 249 En gruppe fremmede astronauter lander på Jorden. Det er ikke fredelige forskere, men derimod politiske flygtninge fra Mars. Og den verden de lander på, er ikke nutidens, men verden som den så ud i gammeltestamentelig tid. Eskestad tager udgangspunkt i Enoks Bog, en af de gamle mytologiske overleveringer, som beretter om 200 faldne himmelsønner, der skaber ravage på Jorden ved at parre sig med dens kvinder og blive ophav til en slægt af kæmper. I en effektiv spændingsroman giver han et billede af, hvordan myten kan være opstået, ud fra helt nøgterne og ikke-metafysiske forestillinger. Hvis et primitivt folk, der aldrig har kendt til moderne teknologi, pludselig udsættes for alt fra lightere til rumfærger, vil det da ikke tro at det har mødt guderne? Men guder er det ikke. Det er væsner, der minder meget om mennesker, med deres indbyrdes stridigheder om politiske, moralske og kulturelle forhold… 17 Internationale topnavne Science fiction er en international genre. Det søger Science Fiction Cirklen at understrege ved at formidle en række af genrens store, internationale navne i danske oversættelser – for de flestes vedkommende for første gang. Det sker dels i antologier, dels i samlinger der hver præsenterer én forfatter og rummer et efterord om forfatterskabet. Den store science fiction-bog Redigeret og oversat af Niels Dalgaard ISBN 978-87-93233-21-8 550 sider, kr. 498 Dette overflødighedshorn af en bog er redigeret ud fra ét princip: Den skal være fyldt med gode historier. Der er 22 af dem, og de spænder fra nogle af genrens ikoniske tekster fra halvtredserne, over store navne fra firserne og halvfemserne, til mindre kendte fra de seneste par årtier. Her er mere end en kvart million ord, om kunstig intelligens, tidsrejser, rumrejser og snart sagt alt hvad et science fiction-hjerte ellers kan begære. Blandt bidragyderne er Brian Aldiss, Paolo Bacigalupi, James Blish, Greg Egan, Harry Harrison, Bruce Sterling, Charles Stross, John Varley og Gene Wolfe. Bogen henvender sig både til garvede kendere af genren og til læsere, der er nysgerrige efter at se hvad den kan præstere. Her er læsning der underholder og som samtidig vækker til forundring og eftertanke – og af og til latter. 18 Hvem er bange for Wolf 359? Noveller af Ken McLeod ISBN 978-87-93233-12-6 230 sider, kr. 248 Den skotske forfatter Ken MacLeod, der her præsenteres for første gang på dansk, skriver science fiction af mange forskellige slags. Blandt andet er han kendt for sine arbejder indenfor den ”nye space opera”, en moderniseret udgave af de gamle rum-eventyr. Derudover skriver han gerne historier fra den relativt nære fremtid, hvor samfundsforholdene har ændret sig på grund af krige, revolutioner, global opvarmning eller andet. I denne samling kan man bl.a. rejse til andre stjerner, træffe amerikanske forfattere i eksil i Paris, diskutere teologiske problemer i forhold til aliens og overveje kunstens stilling når internettet ikke længere kun er informationsteknologi, men omfatter mængder af fysiske ting Søheste på Mars Noveller af Pat Cadigan ISBN 978-87-93233-01-0 268 sider, kr. 248 Den amerikanske forfatter Pat Cadigan debuterede i 1980’erne og blev en væsentlig del af cyberpunk-bevægelsen. I denne samling præsenteres bl.a. Cadigans gennembrudsnovelle om den narcissistiske diskoteksdreng, der drømmer om at blive overflyttet til den elektroniske, virtuelle verden, hvor han ikke behøver at blive ældre. Der er kriminalhistorier i den barske noir-stil, bl.a. om et mord begået i en virtuel spilleverden. Der er historien om hvordan kolonisterne på Mars kommer omkring det forbud de har fået med hjemmefra, mod at få børn. Og ikke mindst er der historien om hvordan mennesker må ændre sig biologisk, hvis de vil flytte væk fra Jorden – et motiv, der i en prisvindende novelle griber tilbage til en del af cyberpunkens problemstillinger på en ny og anderledes måde. 19 Langsomme fugle Noveller af Ian Watson ISBN 978-87-93233-00-3 250 sider, kr. 248 Den britiske forfatter Ian Watson er manden bag et omfattende forfatterskab. Hans tidligste science fiction var en del af den britske nye bølge i årene omkring 1970, og i årene siden har han skrevet mere end 20 romaner og et stort antal noveller. I denne samling præsenteres bl.a. historier om genopførelsen af fortidens Babylon i et forsøg på at forstå den moderne verden, om manden der for vild på en langtidsparkeringsplads mellem to lufthavne, om en parallelverden der tilsyneladende opsluger krydsermissiler, om en fremmed art på en anden planet, der kun kender ét ord, om en alien der ankommer til Jorden og kun vil se på vores statuer, om en gammel romersk naturvidenskabsmand der bliver hentet frem til nutiden, plus adskilligt mere. Nano kommer til Clifford Falls Noveller af Nancy Kress ISBN 978-87-90592-59-2 248 sider, kr. 248 Tre historier af den prisvindende amerikanske forfatter Nancy Kress, der her præsenteres for første gang på dansk. Et teknologisk gennembrud indenfor genetisk manipulation gør det muligt for rige forældre at få børn, der aldrig behøver at sove. Men er det en god ting? Nanoteknologi gør det muligt at fremstille næsten enhver genstand med simple maskiner. Men det er ikke kun lykken at kunne få diamanter og flotte kjoler, og hvem skal vedligeholde samfundet når ingen arbejder? Og på plejehjemmet St. Sebastian begynder flere af beboerne pludselig at opleve mærkelige begivenheder, hvor de tilsyneladende bliver i stand til at påvirke andre personer og genstande på afstand. 20 Under Mars Noveller af Paul J. McAuley ISBN 978-87-90592-96-7 252 sider, kr. 248 Den britiske forfatter Paul J. McAuley debuterede i 1980’erne som en af periodens friske nye stemmer. I sine romaner og noveller arbejder han med et bredt udvalg af genrens former og motiver, og mange af dem er repræsenteret i denne samling. Der er fx space opera, fra en fremtid hvor mennesket har koloniseret Solsystemet – men hvor nissen flytter med i form af skæve magtforhold. Der er barske skildringer fra den nære fremtid, hvor voksende bioteknologisk viden går hånd i hånd med skumle magtspil, og der er glimt fra alternative verdenshistoriske forløb. Der er en sørgelig historie fra den smeltende sydpol og der er skildringer fra en fjern fremtid af udødelige mennesker, der keder sig. Hvad Fluffy vidste – 16 science fiction-katte Redigeret af Lise Andreasen og Niels Dalgaard ISBN 978-87-90592-94-3 280 sider, kr. 248 I denne antologi finder du 16 science fictionhistorier om og med katte. Mange af kattene er nuttede, andre så afgjort ikke. Der er katte som drager med mennesket ud i rummet, katte som lærer at tale, katte som redder Jorden fra en invasion af aliens, store katte som overtager verdensherredømmet, telepatiske katte og meget mere. Der er endda en kat som slet ikke er der i virkeligheden – det er en virtual reality-kat. Historierne er af en bred vifte af forfattere, hvoraf mange udkommer her på dansk for første gang. Fælles for dem er at de udforsker de muligheder der ligger i at lade en kat bære en science fiction-historie. Resultatet er blevet en bog der kan nydes af såvel kattevenner som science fiction-interesserede – foruden naturligvis alle som holder af en god historie! 21 Sandkonger Noveller af George R. R. Martin ISBN 978-87-90592-71-4 261 sider, kr. 248 George R. R. Martin er kendt som fantasyforfatter og manden bag tv-serien Game of Thrones. Men han har også en fortid som science fiction-forfatter, og en god én af slagsen: Han vandt adskillige af genrens mest eftertragtede priser. Dette bind samler fire af Martins lange historier, der alle udspiller sig på baggrund af et galaktisk univers, kaldet De Tusinde Verdener. Men bortset fra det er de ret forskellige. Og uanset hvad man mener om Martin som fantasy-forfatter, så er det hævet over enhver diskussion at hans science fiction er i en klasse for sig. Houston, Houston, kan I høre os? Noveller af James Tiptree Jr. ISBN 978-87-90592-69-1 258 sider, kr. 248 James Tiptree Jr. var en af de mest bemærkelsesværdige amerikanske science fiction-forfattere i halvfjerdserne og firserne, og skrev en række værker der var med til at flytte genrens grænser, såvel politisk som æstetisk. Sent i Tiptrees karriere blev det afsløret at ”han” i virkeligheden var Alice Sheldon, en usædvanlig kvinde, der var videnskabeligt uddannet og bl.a. havde arbejdet for CIA. Afsløringen fik en række brikker til at falde på plads, også hos de kritikere der var overbevist om at Tiptree var en mand. Vejen mellem stjernerne Noveller af Alastair Reynolds ISBN 978-87-90592-63-9 212 sider, kr. 199 Alastair Reynolds er mesteren indenfor det der kaldes den nye space opera. Han skriver historier om rumrejser der varer tusinder af år, om mødet med ældgamle civilisationer og om generationslange konflikter med uforståelige fremmede arter. I hans historier er universet ikke noget rart sted; selv om det er fyldt med forunderlige ting, og selv om menneskene har spredt sig over utallige solsystemer, lurer katastrofen og udslettelsen konstant. 22 Tunnelen under verden Noveller af Frederik Pohl ISBN 978-87-90592-43-1 250 sider, kr. 248 Den amerikanske forfatter Frederik Pohl er intet mindre end en legende og har arbejdet med snart sagt alle områder indenfor genren. I dette bind præsenteres han som forfatter med historier om bl.a. et skuffende besøg af aliens, en drastisk måde at løse overbefolkningsproblemerne på, og en alternativhistorisk fortælling fra en verden hvor Romerriget aldrig gik under. Start uret Noveller af Benjamin Rosenbaum ISBN 978-87-90592-47-9 170 sider, kr. 178 Benjamin Rosenbaum hører til blandt de mest spændende nyere amerikanske science fiction-forfattere. Blandt sine inspirationskilder nævner han selv både mestre fra genrens egen historie, som Samuel Delany og Stanislaw Lem, og fremtrædende navne fra den eksperimenterende og moderne litteratur i bredere forstand, som Italo Calvino, Jorge Luis Borges og Donald Barthelme. Dette udvalg af Rosenbaums science fiction-noveller dækker størstedelen af hans hidtidige karriere. Efter Stormen Noveller af Harry Harrison ISBN 978-87-90592-37-8 229 sider, kr. 220 Den amerikanske forfatter Harry Harrison har gjort det meste af genrens moderne historie med. Han har arbejdet som illustrator, som redaktør af pulpmagasiner og antologier, og som ihærdig aktivist for internationalt samarbejde. Desuden har han skrevet en masse forrygende romaner og noveller. Denne samling giver med 10 noveller et vue over forfatterskabet, fra debuten i 1951 til denne side af årtusindskiftet. Der er mange spændende tekniske og videnskabelige idéer, men altid med en psykologisk og samfundsmæssig konsekvens. 23 Antistof Noveller af Charles Stross ISBN 978-87-90592-37-0 200 sider, kr. 199 Charles Stross er en af de mest spændende nyere science fiction-forfattere på den internationale scene. I fem kortere historier præsenteres han her for første gang på dansk med visioner der spænder fra det H. P. Lovecraft-inspirerede til det humoristiske i en historie hvis helt er en genetisk modificeret mini-mammut med et alkoholproblem! Kontinentet der gik tabt Noveller af Norman Spinrad ISBN 978-87-90592-32-8 215 sider, kr. 199 Norman Spinrad blev født i New York i 1940 og er en af de lidt oversete, men ganske interessante science fiction-forfattere i sin generation. Denne samling præsenterer tre historier fra forskellige perioder i forfatterskabet, der tilsammen demonstrer stor spændvidde i temaer og fortællestil. Fantastiske virkeligheder Redigeret af Knud Larn ISBN 978-87-90592-25-7 274 sider, kr. 279 Antologien præsenterer fire forfattere, 3 af dem var blandt æresgæsterne på den europæiske science fiction-kongres 2007: Anne McCaffrey, Stephen Baxter, Zoran Živković. Stanisław Lem var ’Ghost of honour’. De fire byder her på små, inciterende og overbevisende, men også vidt forskellige, fantastiske virkeligheder. Det himmelske tyranni Noveller af Stephen Baxter ISBN 978-87-90592-24-0 165 sider, kr. 169 Stephen Baxter er én af Englands mest internationalt kendte science fiction-forfattere i sin generation og har skrevet mere end 40 bøger og over 100 noveller, stort set alle science fiction. Med en baggrund som universitetsuddannet matematiker og fysiker har han en særlig interesse for ideer, opfindelser og leg med de fysiske love i universet. Dette gælder også disse syv udvalgte noveller fra hanss klassiske xeelee-sekvens. 24 Farvel, Robinson Crusoe Noveller af John Varley ISBN 978-87-90592-23-3 164 sider, kr. 169 John Varleys noveller fra halvfjerdserne foregreb mange af de motiver og temaer, som sf-genrens fremmeste forfattere skulle arbejde med i det følgende årti. Det gælder især samspillet mellem biologi og teknologi i form af såvel kyborger som kloning. Madonna fra Tjernobyl Noveller af Greg Egan ISBN 978-87-90592-16-5 162 sider, kr. 199 Greg Egan er en af de mest spændende nyere science fiction-forfattere fra Australien. Dette bind præsenterer fem af hans historier, der alle baserer sig på solide naturvidenskabelige spekulationer, samtidig med at deres fokus er på udviklingens menneskelige konsekvenser. Cykelsmeden Noveller af Bruce Sterling ISBN 978-87-90592-17-7 167 sider, kr. 189 Bruce Sterling var en af grundlæggerne af cyberpunk-bevægelsen og tager tidens puls i disse tre kortromaner fra en fremtid, hvor alle bærer briller med computere i, hvor kulturkritiske analyser udfoldes med bomber, hvor bjergbestigning og indbrud betragtes som kunst, og hvor der i det skjulte udføres grumme massepsykologiske forsøg. Tænk som en dinosaurus Noveller af James Patrick Kelly ISBN 978-87-90592-09-7 142 sider, kr. 175 Hvordan påvirker den moderne bioteknologi mennesket? Det er det grundlæggende og afgørende spørgsmål i de tre fortællinger, hvormed Kelly introduceres på dansk for første gang. Mød forbryderen, der er blevet lavet om til en rotte, drengen der bor inden i sin mor (som er blevet lavet til en kopi af Frihedsgudinden) og de rumrejsende aliens, der tænker som dinosaurer. 25 Gammel dansk science fiction Science fiction er ikke helt så ny en genre som mange måske tror – heller ikke i Danmark. Gennem tiderne har talrige danske forfattere arbejdet indenfor genren, og Science Fiction Cirklen bidrager til vores fælles hukommelse ved at genudgive gamle og glemte værker af danske forfattere. Af hensyn til nutidige læsere er der foretaget en nænsom modernisering af retskrivningen. Den elvte planet Roman af Valdemar Hanøl ISBN 978-87-93233-03-4 168 sider, kr. 178 Forestillingen om at Jorden er hul og at der er andre livsformer inden i den, har dannet baggrund for så forskellige værker som Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske rejse og Jules Vernes Rejsen til Jordens indre. I 1938 brugte den nu glemte forfatter Valdemar Hanøl idéen som udgangspunkt for en handlingsmættet romanføljeton, der med nærværende udgivelse foreligger i bogform for første gang. Hovedpersonen er videnskabsmanden Dr. Holck, der er kommet i stormvejr efter at have fremsat en kontroversiel teori om at Jorden er hul. For at bevise teorien, udruster han en ekspedition, der stiger ned i Vesuvs krater. Man lander i god behold på en rød planet, men så begynder vanskelighederne for alvor. Ikke alene må man sikre sig mod de lokale livsformer – det viser sig også at måske ikke alle ekspeditionens medlemmer ønsker at Dr. Holck skal få succes. 26 Den hvide fjende Roman af Niels Meyn ISBN 978-87-90592-85-1 204 sider, kr. 198 Den mangeskrivende Niels Meyn (1891-1957) forestiller sig i denne spændingsroman fra 1921, hvordan en ny istid med kort varsel truer med at gøre Danmark ubeboeligt. Den unge videnskabsmand, der påviser denne trussel, bliver lagt for had af de stærke interesser der ønsker at fortsætte som om der intet unormalt var på færde. I en stribe angreb på ham mobiliserer de pressen, lægevidenskaben og lovgivningsmagten. Men så begynder det at sne… Kærlighedsraketten Roman af Niels Meyn ISBN 978-87-90592-81-3 144 sider, kr. 149 I denne bog viser forfatteren genren fra dens mest farverige 1930’er-side i en version af det der på amerikansk kaldes planetary romance: historier om brave jordboere, der drager ud til andre planeter, hvor de må kæmpe med snedige indfødte under livsfarlige forhold. Som i enhver god romantisk historie er der også en fortabt prinsesse, der undertrykkes af skumle politikere og brutale militærfolk. Spørgsmålet er nu, om de tapre forskere fra Jorden kan redde hende fra en skæbne værre end døden! Det bevingede hjul Roman af Albert Dam ISBN 978-87-90592-68-4 172 sider, kr. 178 I begyndelsen af 1900-tallet var den senere så anerkendte forfatter Albert Dam journalist i København, hvor han også skrev sine første romaner. København 1908. Byen summer af liv og aktivitet. En ung opfinder forelsker sig i en datter af den bedre middelklasse, men må konkurrere med en lovlig smart journalist, der også gør det i mere skumle aktiviteter. Bogen er et snit gennem samtidens byliv i stort og småt. Men den er også historien om fremtidens helt, der både kan udtænke en idé og udføre den i praksis. Og så er det nok den eneste roman i verden der handler om en éthjulet motorcykel. 27 Slaget ved Lyngby og andre danske fremtidskrigsfortællinger Redigeret af Niels Dalgaard ISBN 978-87-90592-55-4 254 sider, kr. 249 Fremtidskrigsromanen er en særlig genre der blomstrede op efter den prøjsisk-franske krig og havde sin storhedstid frem til første verdenskrig. Den blev først og fremmest brugt til at agitere for øget oprustning efter princippet: Ellers kommer de og tager os! Dette bind rummer seks danske eksempler, fra knastørre gennemgange af troppeopstillinger til medrivende eventyr i luften med nye super-sprængstoffer. Syndfloden Roman af Carl S. Torgius ISBN 978-87-90592-41-7 206 sider, kr. 199 Forestillingen om en global oversvømmelse er ikke nogen ny ting. I denne danske roman fra 1913 rammer en komet Jorden med katastrofale følger. Kun en lille gruppe mennesker overlever i en specialbygget undervandsbåd, men efter at de har reddet sig i land på en sydhavsø, melder spørgsmålene sig: Hvordan skal man overleve, hvem skal bestemme og hvordan skal man indrette det nye samfund? Og endelig er der spørgsmålet, om de er de eneste der overlevede katastrofen. Himmelskibet Roman af Sophus Michaëlis ISBN 978-87-90592-30-1 178 sider, kr. 179 Sophus Michaëlis er i dag en næsten glemt forfatter, men han var i sin tid meget kendt for sine romaner, digte og skuespil. Han var også den, der repræsenterede finkulturen i et modigt samarbejde med den nye populærkulturelle form, filmen. Det er netop en film, der danner forlægget for denne roman. En soldat i første verdenskrig bliver samlet op fra skyttegravene af et mystisk luftskib, der tager ham med til et Mars, hvor al krig er afskaffet. Her lever man i fred og filosofisk hengivelse, og enhver form for drab er forbudt. Men kan soldaten tilpasse sig den nye måde at leve på? 28 Dommens dag Roman af Karl Larsen ISBN 978-87-90592-33-2 90 sider, kr. 99 I slutningen af maj 1908 udkom den anonyme roman Dommens Dag, der vakte stort postyr. Først flere år senere blev det offentlig kendt at den var skrevet af den anerkendte forfatter Karl Larsen. Den er det kendteste danske eksempel på fremtidskrigsromanen, og beskriver et tysk overraskelsesangreb på Danmark. Dr. Kotin – Livets herre Roman af Vilhelm Riegels ISBN 978-87-90592-20-2 174 sider, kr. 169 I denne roman, der første gang blev udgivet i 1921 som føljeton i Ekstra Bladet, og som aldrig før har været udsendt i bogform, møder vi Dr. Kotin, der ligesom H. G. Wells’ Dr. Moreau foretager uhyggelige forsøg med transplantationer af organer – og bl.a. atomkraft, gensplejsning og rumfart. Guld og ære Roman af Otto M. Møller ISBN 978-87-90592-18-9 163 sider, kr. 179 For mere end hundrede år siden udgav den nu glemte forfatter Otto M. Møller romanen Guld og Ære, der med afsæt i en for sin tid betragtelig viden om kemi og atomfysik spekulerer over den ældgamle drøm om at forvandle uædle metaller til guld – og ikke mindst betydningen for verdensøkonomien! Nordpolens hemmelighed Roman af Carl Muusmann ISBN 978-87-90592-13-4 150 sider, kr. 169 1897 tog den svenske ingeniør Andrée af sted på en ekspedition til Nordpolen i ballon. Han forsvandt sporløst, og hans lig blev først fundet i 1930. I den mellemliggende tid var der frit slag for spekulationer. Det benyttede den danske journalist og forfatter Carl Muusmann sig af og skabte en dramatisk roman om Andrées møde med et utopisk samfund, placeret i en tempereret zone nær ved Nordpolen. 29 Klassikere og kuriositeter Hvis vi skal forstå hvor vi befinder os og hvor vi er på vej hen, må vi vide hvor vi kommer fra. Det gælder også science fiction-genren. Science Fiction Cirklen arbejder løbende på at udgive væsentlige tidlige forfatterskaber og grave glemte men stadig interessante historier frem af arkiverne. Tidsmaskinen Roman af H. G. Wells ISBN 978-87-93233-18-8 170 sider, kr. 198 Udkommer 1. januar 2017 H. G. Wells (1866-1946) er en af dem der er blevet kaldt ”den moderne science fictions far”. I løbet af nogle få årtier omkring 1900 skrev han en stribe romaner og noveller der blev hovedværker indenfor den genre, der først for alvor var ved at finde sin form. Han var langt fra den eneste engelsksprogede forfatter der arbejdede indenfor genren i perioden, men af forskellige grunde er det hans værker, der i dag huskes bedst. Romanen Tidsmaskinen er et af de første eksempler i litteraturen på rejser i tid ved hjælp af menneskeskabt teknologi (modsat fx magi). Wells’ tidsrejsende rejser langt frem i tiden hvor han får bekræftet den teori om udviklingslæren som Darwin havde udviklet. Men han når også endnu længere frem og ser afslutningen på Jordens eksistens. Som bonus rummer bogen også Wells’ første udkast til en tidsrejsehistorie, den uafsluttede ”Tidens argonauter”, der aldrig før har været udgivet på dansk. 30 De blindes land Noveller af H. G. Wells ISBN 978-87-93233-17-1 254 sider, kr. 248 Udkommer 1. januar 2017 H. G. Wells huskes især for sine romaner, men han var også en flittig forfatter af noveller i årtierne omkring år 1900. Han skrev indenfor mange forskellige genrer, fra almindelig mainstream over humoristiske underholdningshistorier til fantastisk og horror. Dette bind samler hans science fictionnoveller, der spænder bredt over genrens motiver, fra gale opfindere, ny flyveteknologi og ukendte dyr og planter, til kommunikation med intelligent liv på Mars, et fejlslagent forsøg på at overtage et utopisk samfund udefra, og endda en kosmisk katastrofe der truer med at udslette livet på Jorden. Krigen i luften Roman af H. G. Wells ISBN 978-87-93233-19-5 286 sider, kr. 248 Udkommer 1. januar 2017 Dette er en af H. G. Wells mindre kendte romaner, og den har aldrig tidligere været udgivet i bogform på dansk. I årene omkring 1900 var fremtidskrigsfortællingen en udbredt genre, der blev brugt til såvel politisk propaganda som tju-banghistorier om nye supervåben. H. G. Wells, der brugte megen energi på at diskutere politik og krigsfare, valgte at skrive en fremtidskrigsroman der også er lidt af en folkekomedie. Hovedpersonen Bert Smallways er nemlig en englænder i beskedne kår, der pludselig ser sig hvirvlet ind i en verdenskrig – der føres med zeppelinere såvel som flyvemaskiner. 31 Atlantis – Det sunkne kontinent Roman af C. J Cutcliffe Hyne ISBN 978-87-93233-02-7 264 sider, kr. 248 Lige siden antikken har sagnet om Atlantis været inspiration til mange teorier og ikke mindst historier. Denne bog er én af dem der stadig står distancen. Fortælleren hjemkaldes til Atlantis fra sin stilling som vicekonge i Yucatan og bliver hovedkulds bekendt med tre dejlige damer, hvoraf den ene er regerende kejserinde og desuden en decideret strigle. Stjernemageren Roman af Olaf Stapledon ISBN 978-87-90592-82-0 314 sider, kr. 298 Den britiske forfatter og filosof Olaf Stapledon (1886-1950) indtager en særlig plads i science fiction-genrens historie. I Stjernemageren stiller han spørgsmål som: Findes der en universel menneskelighed i videste forstand? En essens i væren på tværs af tid og rum? Findes der en Gud? Hvilken rolle spiller mennesket i universet? Er kærlighed algyldig? Er der en mening med livet? Farven fra rummet Noveller af H. P. Lovecraft 2. forøgede udgave ISBN 978-87-90592-84-4 253 sider, kr. 248 Lovecraft blev kun 47 år, men blev en af mellemkrigstidens væsentligste horror-forfattere. Han flyttede rædslerne fra mugne slotte og hjemsøgte klostre til sin samtids moderne verden. Farven fra rummet samler de af hans fantastiske fortællinger, der tydeligst står i forbindelse med science fiction-genren. Denne nye udgave er stærkt forøget med tre nyoversættelser. Fare! og andre science fiction-historier Samling af Arthur Conan Doyle ISBN 978-87-90592-72-1 298 sider, kr. 298 Arthur Conan Doyle var en mangesidig forfatter. Ud over historierne om Sherlock Holmes skrev han en bred vifte af mange slags noveller. Dette bind samler ti af hans science fiction-historier, inklusive den korte roman Maracotdybet. 32 Det kom fra en anden verden Samling af John W. Campbell Jr. ISBN 978-87-90592-50-6 246 sider, kr. 248 John W. Campbell Jr. er kendt som redaktøren der gjorde Astounding Science Fiction til bladet hvor talenter blev udviklet. Før tiden som redaktør var Campbell kendt som en forfatter, der både havde energi til at fortælle den gode historie, og til at sætte ”science” i ”science fiction”. Professor Challengers bedrifter Samling af Arthur Conan Doyle ISBN 978-87-90592-49-2 300 sider, kr. 298 Arthur Conan Doyle er mest kendt for at have opfundet Sherlock Holmes. Men han har også opfundet en anderledes, men lige så interessant person, professor Challenger. Han er noget af en ”gal videnskabsmand”, men han er også genial, og trods hans urimeligt voldsomme temperament og arrogante opførsel har han som oftest ret, når han udfordrer den etablerede videnskab. Odyssé på Mars Noveller af Stanley G. Weinbaum ISBN 978-87-90592-35-6 296 sider, kr. 289 Stanley G. Weinbaum nåede trods en ganske kort karriere inden sin død som kun 33-årig at tilføre genren nyt liv og nye idéer. Hans speciale var forestillinger om livet som det kunne tænkes at udfolde sig på andre planeter. Denne samling rummer alle ti historier, som udspiller sig i Weinbaums version af Solsystemet. Skyggen og Lynet Noveller af Jack London ISBN 978-87-90592-11-0 225 sider, kr. 249 Jack London var pioner indenfor science fiction. Som andre af sin samtids forfattere så han genrens muligheder for samfundskritik og for udforskningen af alle de muligheder, den nye teknologi bragte – på godt og ondt. Denne samling illustrerer hans brug af en bred vifte af genrens motiver og teknikker. 33 Faglitteratur Science Fiction Cirklen udgiver en bred vifte af faglitterære arbejder om genren. Der er både studier af enkelte forfatterskaber, bredere litteraturhistoriske fremstillinger, specialiserede bibliografier og afhandlinger om særlige aspekter af science fiction. Foreningens udgivelsesprogram på dette område er enestående i Skandinavien. Vinkler på dansk science fiction Artikler af Niels Dalgaard ISBN 978-87-93233-11-9 234 sider, kr. 348 Science fiction kan betragtes fra mange vinkler. I denne bog har ph.d. Niels Dalgaard samlet en række artikler, der på forskellig vis undersøger og fortæller om genren. Der er det lange historiske overblik i en artikel om fremtidsfortællinger gennem tiden (bl.a. H. C. Andersens); der er eksempler på danske science fiction-forfattere fra før første verdenskrig, som i dag er glemte; en undersøgelse af den ligeledes glemte Otto Schrayhs forfatterskab mellem science fiction og kriminalroman; en grundig diskussion af de danske science fiction-magasiners historie; en gennemgang af science fiction-noveller i en dansk avis fra halvtredserne; en dokumentation af hvordan genren skrives ud af de danske litterære opslagsværker; en præsentation af danske science fiction-romaner fra 2000-tallets første årti; og endelig en forskningsoversigt over hvad der har været skrevet om genren herhjemme gennem mere end 100 år. Disse punktnedslag i genrens historie bygger på original forskning og dokumenterer både at der er mere dansk science fiction, end man måske skulle tro, og at den trods usynliggørelse og kollektiv glemsomhed er værd at beskæftige sig med. 34 Ekkorummet – Refleksioner over kultur og videnskab Artikler af Stig W. Jørgensen ISBN 978-87-90592-78-3 227 sider, kr. 298 Ekkorummet tager udgangspunkt i mødet mellem forskning, æstetik og menneskelige forhold. Det møde udfolder sig i science fiction-litteraturen, men også mange andre steder: i billedkunst, poesi og musik, i filosofi og tankeeksperimenter. Bogen fører den intellektuelt nysgerrige læser rundt i bl.a. evolutionsteori, Otto Frellos malerier, matematisk logik, erotisk fantasy, sprogfilosofi, Neil Gaimans tegneserier/Tori Amos’ sange, kunstig intelligens og Henrik Nordbrandts digte. Bogen bygger på en blog, som forfatteren skrev frem til 2012. Stig W. Jørgensen (f. 1968) er uddannet datalingvist, oversætter af fagbøger og romaner i mange genrer og en af landets største eksperter i science fiction. Den virkelige tåre i det fiktive bæger Artikler af Palle Juul Holm ISBN 978-87-90592-75-2 316 sider, kr. 348 Palle Juul Holm har i mere end 35 år beskæftiget sig med science fiction. Han har undervist i den i gymnasiet, han skrev den første bog om den på dansk, han har kommenteret og kritiseret den i artikler og anmeldelser; og han har selv praktiseret den i novelleform under pseudonymet Bernhard Ribbeck. Dette udvalg rummer væsentlige dele af det kritiske forfatterskab; således en uforkortet gengivelse af bogen Syzygy og den sorte stjerne: Temaer og motiver i science fiction fra 1975, foruden senere artikler om væsentlige forfattere som Philip José Farmer, Thomas M. Disch, Philip K. Dick og Erwin Neutzsky-Wulff. 35 Litteraskopet – 30 spalter om science fiction Artikler af Niels Dalgaard ISBN 978-87-90592-77-6 274 sider, kr. 298 Med et mikroskop studerer man meget små ting, med et teleskop meget store. Men med et Litteraskop betragter man science fiction-litteraturen, både dens mere kendte sider og dens obskureste afkroge. Det er i al fald sådan, Niels Dalgaard bruger begrebet i den faste spalte, han siden 1996 har skrevet i Science Fiction Cirklens medlemsblad Novum. Her fremlægges forskningsresultater, reflekteres over genreteori, filosoferes over skiftende litterære moder og verdensbegivenhedernes betydning for genren. Golem og hans venner Artikler af Ellen Miriam Pedersen ISBN 978-87-90592-60-8 320 sider, kr. 348 I denne artikelsamling giver Ellen Miriam Pedersen i en nyskreven tekst et stort indblik i golemlegenden, og inviterer samtidigt til et gensyn med tekster hun har skrevet i løbet af de senere år, indspark, nekrologer, anmeldelser, kronikker osv. Her diskuteres genrens form og formål i forbindelse med værker af såvel internationale forfattere som hjemlige; for det ligger i genrens natur at Inge Eriksen har noget at sige Samuel Delany – og omvendt. Advareren: Niels E. Nielsen og science fiction Af Niels Dalgaard ISBN 978-87-90592-61-5 216 sider, kr. 249 Flere generationer af danske læsere lærte science fiction-genren at kende gennem Niels E. Nielsen (1924-1993). Gennem en karriere der spændte over 40 år, skrev han 29 romaner og et halvt hundrede noveller. Ph.d. Niels Dalgaard gennemgår i denne bog Nielsens science fiction-forfatterskab og søger at spore rødderne til den tilsyneladende splittethed, det rummer. 36 Det virtuelle cocktailparty Artikler af Stig W. Jørgensen ISBN 978-87-90592-44-8 296 sider, kr. 348 En af Danmarks største kendere af science fictionlitteraturen deler ud af sin viden om genren, dens temaer og tendenser, forfatterskaber og værker, og tegner det store billede af hvor genren står i dag. Bogens fem afsnit indeholder en introduktion til science fiction-genrens motiver, en stribe forfatterportrætter, artikler om undergenren alternate history, refleksioner over bl.a. sprogbrugen i tidsrejsefortællinger, samt en lang række anmeldelser af enkeltværker fra J.G. Ballard til Jan Sonnergaard. Mareridtsmanden: Stephen King og science fiction af Niels Dalgaard ISBN 978-87-90592-40-0 203 sider, kr. 249 Stephen King er horror-forfatter, ingen tvivl om det. Men han er også inspireret af science fiction i flere af sine romaner og noveller, end man måske skulle tro. I denne bog følger Niels Dalgaard science fiction-sporene gennem forfatterskabet, og konstaterer at de næsten alle sammen fører tilbage til den amerikanske science fiction som den så ud i anden halvdel af halvtredserne, da en meget ung Stephen King blev fascineret af genren. Verdensjongløren: Svend Åge Madsen og science fiction af Niels Dalgaard ISBN 978-87-90592-26-4 213 sider, kr. 249 Svend Åge Madsens forfatterskab er enestående i dansk litteratur, ikke mindst fordi mange af hans romaner, noveller, teaterstykker og børnebøger foregår i det samme univers, der for hver ny fortælling bliver mere komplekst. Ikke så få af de tekster, der indgår i dette store puslespil, er science fiction. 37 Indeks til gyserantologier af Thomas Winther ISBN 978-87-90592-19-6 229 sider, kr. 249 Indeks til gyserantologier er en bibliografi over danske horror-udgivelser med udgangspunkt i antologi-udgivelser. Den registrerer indholdet i 132 af slagsen og dækker udgivelser i perioden fra 1944 til 2007. Litteratur på dansk om science fiction af Niels Dalgaard ISBN 978-87-90592-15-8 318 sider, kr. 349 Litteratur på dansk om science fiction er en bibliografi der registrerer og kommenterer mere end 1200 bøger og artikler fra 1856 til 2004. Den dækker først og fremmest behandlinger af litteratur, men også et udvalg af tekster om film, tegneserier, tv og radio. Rumvandringer Artikler af Niels Dalgaard ISBN 978-87-90592-17-2 273 sider, kr. 269 Litteraturforskeren, ph. d. Niels Dalgaard, har gennem mere end 25 år forsket i science fiction. Rumvandringer omfatter et udvalg af hans artikler fra det seneste tiår, suppleret med en ikke tidligere offentliggjort afhandling om science fiction i de såkaldte ”kulørte hæfter”. Fra Platon til cyberpunk: Science fiction-litteraturens historie af Niels Dalgaard ISBN 978-87-90592-08-0 264 sider, kr. 298 Denne bog er den første fremstilling på dansk af science fiction-litteraturens historie, fra det antikke Grækenland til nutidens intense diskussioner af cyberspace, nanoteknologi og genetisk manipulation. Fra Platon til cyberpunk fortæller om alle de vigtigste strømninger, former og motiver i genrens historie, samt forfattere og enkeltværker og de mest centrale af de specialiserede science fictionmagasiner. 38 Science Fiction på engelsk Science Fiction Cirklen arbejder aktivt for at formidle science fiction mellem forskellige lande og sprogområder. Det sker naturligvis ved at formidle udenlandsk litteratur til danske læsere – men også ved at formidle genren til et internationalt publikum. Sky City Dansk science fiction på engelsk Redigeret af Carl-Eddy Skovgaard ISBN 978-87-90592-48-6 242 sider, kr. 199 Science Fiction Cirklen finder det vigtigt at præsentere dansk science fiction, også på den internationale scene. Dette bind samler et udvalg af oversættelser af noveller fra de to første bind af antologiserien Lige under overfladen. Som i de oprindelige antologier er her historier af mange slags, der hver på deres måde demonstrerer at der eksisterer en livlig og kreativ science fiction-undergrund herhjemme. En fortrinlig gave til udenlandske venner! 39 Creatures of Glass and Light Redigeret af Klaus Æ. Mogensen ISBN 978-87-90592-21-9 239 sider, kr. 199 I anledning af den europæiske science fiction-kongres Eurocon 2007 udgav Science Fiction Cirklen den engelsksprogede antologi Creatures of Glass and Light. Den samler fantastisk litteratur fra 14 nationaliteter i 13 europæiske lande. Flere af novellerne har vundet priser i deres hjemlande, og det britiske bidrag (Ian McDonald: The Djinn’s Wife) er desuden tildelt Hugo-prisen som den bedste længere science fiction-novelle i verden i 2006. Glæd dine engelsksprogede venner med en dansk science fiction-bog De to ovenstående bøger er begge rigtigt gode som gaver til engelsksprogede venner. Sky City er en samling af de bedste danske noveller fra Lige under overfladen 1 og 2, og viser hvad den nye forfatterbølge i Danmark kan præstere. Creatures og Glass and Light, er en unik samling af noveller fra mange lande i Europa, dem der ikke originalt var skrevet på engelsk, er her oversat til engelsk. 40 ZAP! Science Fiction Cirklen præsenterer her en ny række udgivelser specielt rettet mod unge læsere. Den rummer udgivelser af såvel internationale topnavne som danske forfattere, og byder på spænding, humor og stof til eftertanke. Mange mener at vi allerede lever i en science fiction-verden – her kan man komme på forkant med den! Tanz – gådernes planet Roman af Jon Bing ISBN 978-87-93233-14-0 159 sider, kr. 198 Stjerneskibet Alexandria er et biblioteksskib, der rejser fra den ene beboede planet til den anden og udveksler den information, der holder menneskenes verdener sammen. Skibet er på vej til et velkendt planetsystem, da bibliotekarerne ombord opdager en ukendt genstand i rummet, og Benji giver den navnet Tanz efter nogle tegninger på dens yderside. Et hold bibliotekarer lander for at undersøge sagen nærmere, men pludselig forsvinder Benji. Eftersøgningen af ham er en kamp mod tiden, for han har begrænsede mængder luft i sin rumdragt. Og jagten på ham fører til nye, overraskende opdagelser. Tanz er den fjerde og sidste af Jon Bings bøger om biblioteksskibet Alexandria. 41 Mizt – genfærdenes planet Roman af Jon Bing ISBN 978-87-93233-08-9 199 sider, kr. 198 Stjerneskibet Alexandria nærmer sig et beboet solsystem, da en ulykke betyder at Benji og hans ven Pinocchio havarerer og nødlander på planeten Mizt. De må forlade deres kapsel og kæmpe sig igennem uvejsom skov uden at kunne komme i kontakt med moderskibet. Planeten Mizt er behersket af spøgelser, ånder fra fortiden, der tvinger de nutidige ledere til at arbejde frem mod løsningen af én eneste opgave. Hvad det er for en opgave, bliver først langsomt opklaret, og så bliver Alexandrias rolle en anden – for Benji og alle de andre på skibet er bibliotekarer, og viden er deres vigtigste last. Mizt er den tredje af Jon Bings bøger om biblioteksskibet Alexandria. Den resistente – Area 42 Roman af Anna Dyhr Lorenzen ISBN 978-87-93233-07-2 208 sider, kr. 198 Hvor end de var på vej hen, så var hun helt hundrede på, at det var en rejse væk fra alt, hvad hun kendte. Men hvor ukendt ville destinationen være, og hvad skulle der helt præcist ske? Ida bliver ført med af soldater uden at ane hvorhen eller hvorfor. Missionen om at finde en vaccine mod den dødbringende smitte bringer hende uventede, næsten uoverkommelige udfordringer. På Area 42 må hun kæmpe for at være andet end den resistente, og dermed kæmpe mod autoriteter ved at alliere sig med lilla væsener. Area 42 er den anden bog i serien Den resistente. 42 Slinger i rumtiden Roman af Emil Taj Petersen ISBN 978-87-93233-10-2 247 sider, kr. 248 Hvad skete der lige? Da krigsveteranen Bark vågnede denne morgen, havde han en gevaldig hovedpine. Det i sig selv burde have været tegn på, at han skulle være blevet i sin seng og have plejet sine tømmemænd. Det var, hvad Bark ville ønske han havde gjort. Det, Bark i stedet gjorde, var at kidnappe en interplanetarisk prinsesse og starte en intergalaktisk krig, der kunne betyde menneskehedens undergang og rive et kæmpe hul i universet. Ja, Bark skulle nok bare være blevet i sin seng. Unge på Månen Fortællinger af Steen Knudsen ISBN 978-87-90592-62-2 231 sider, kr. 198 I en ikke så fjern fremtid vil Månen ikke længere være forbeholdt mænd og kvinder med astronautuddannelse. Baser og regulære kolonier med tusindvis af beboere vil blive oprettet. Drivkraften vil ikke bare være forskning – der vil være økonomi i at udnytte Månens ressourcer. Men uanset hvor intelligente, højt uddannede og dedikerede disse første Måneboere er, vil de på et tidspunkt rejse kravet: Vi vil have vores egne børn her og nu! Desværre er Månen et sted, der synes at have kun én hensigt: at tage livet af dig. Hvordan forenes det med notorisk uvorne men skrøbelige skabninger? 43 Little Brother Roman af Cory Doctorow ISBN 978-87-90592-90-5 362 sider, kr. 298 Marcus, aka ”w1n5t0n” er kun sytten, men han mener at han ved hvordan systemet fungerer. Han er smart og hurtig og har ingen problemer med at overliste sin high schools overvågningssystemer. Men hele hans verden ændrer sig, da han og hans venner pludselig bliver fanget i kølvandet af et større terrorangreb på San Francisco. De tages til fange af Homeland Security og holdes tilbage på et hemmeligt sted. Da de endelig bliver sluppet ud igen, opdager Marcus at hans by er blevet til en politistat hvor alle behandles som potentielle terrorister. Han ved at ingen vil tro på hans historie, så han er nødt til at nedkæmpe den hemmelige tjeneste selv. Forræderens datter Roman af Vagn Grønkilde ISBN 978-87-909592-91-2 196 sider, kr. 198 En dramatisk historie om en flugt gennem galaksen: Astrella Cyrs far tvinger både hende og resten af besætningen på hans videnskabs-rumskib til at stikke af fra kejserriget og alle dets kvælende regler. Det lykkes dem med nød og næppe – men så finder de ud af at der er en forræder om bord. Astrella er nødt til at finde ud af hvem det er, før det er for sent. Hvis kejserens elitetropper indhenter dem, er det den visse død. Hendes dødsensfarlige spil får konsekvenser både for hende selv og for dem der bor på Jorden i dag. 44 Den resistente: Farligt spil Roman af Anna Dyhr Lorenzen ISBN 978-87-90592-87-5 198 sider, kr. 198 Ida er lige startet på gymnasiet, hvor et drama hurtigt udspiller sig. Der er det sædvanlige med forelskelse, magtkampe og skumle intriger. Men så er der også noget andet: et udbrud af en smitsom virus. Inden længe har den spredt sig, og evakueringsområdet vokser og vokser. Samtidig bliver Ida kontaktet telepatisk af… væsener. Ida og hendes kæreste beslutter sig for at tage kampen op, så der kan blive fundet en vaccine, før det er for sent. Farligt spil er den første bog i serien Den resistente. Tristan og Chiaki: Virus Roman af Lene D. Møller og Ronny Reffelt ISBN 978-87-90592-92-9 234 sider, kr. 198 I fem år har Tristan og Chiaki boet i de hvide celler. Deres hukommelse er blevet holdt kunstigt nede med medicin, så de intet kan huske om deres fortid. På Direktørens ordre har deres DNA undergået en forandring, så de begge har en overnaturlig styrke og udholdenhed. Intens og brutal kamptræning har yderligere skærpet disse evner. Da de til deres overraskelse en dag finder deres celledøre ulåste, flygter de fra det underjordiske laboratorium, kun for at opdage en ødelagt verden. Kampen for overlevelse tager nu sin begyndelse – sammen med jagten på et svar på spørgsmålet om deres oprindelse. 45 Azur – kaptajnernes planet Roman af Jon Bing ISBN 978-87-90592-95-0 166 sider, kr. 149 Når engang menneskene er rejst ud i rummet og har slået sig ned på mange planeter, der ligger langt fra hinanden – hvem skal så holde forbindelsen mellem dem ved lige? Det skal bibliotekarerne! I deres store rumskibe rejser de fra planet til planet for at udveksle viden og kultur. Men på Azur opdager de at regimet har forbudt bøger. Mens de arbejder på at løse dette mysterium, kæmper drengen Benji nede på planeten for at opklare en gåde, hans afdøde far har efterladt ham. De to mysterier viser sig at have noget med hinanden at gøre – men først efter mange spændende begivenheder! Zalt – dampherrernes planet Roman af Jon Bing ISBN 978-87-90592-31-8 194 sider, kr. 198 På planeten Zalt er der masser af vand – men det er saltvand, der hverken kan drikkes eller bruges til at vande markerne. Det er der nogen der udnytter! Planeten er for længe siden blevet koloniseret af mennesker, og nogle af dem har bygget damptårne, der fremstiller ferskvand ved destillation. Det giver dem magt over alle de andre, for man kan ikke klare sig uden vand. Men så kommer stjerneskibet Alexandria, der er fuldt af bibliotekarer. De kan se at systemet er uretfærdigt. De bekæmper det, men ikke med vold – med viden! Det andet bind i serien om stjerneskibet Alexandria. 46 Proxima Siden Science Fiction Cirklen blev stiftet i 1974 har den udgivet tidsskriftet Proxima. Det er i dag Skandinaviens eneste litteraturvidenskabelige tidsskrift om science fiction. Det udkommer med to årlige numre og koster 125 kroner pr. nummer. Proxima bringer artikler om genren, interviews med forfattere, anmeldelser af danske og udenlandske bøger, samt noveller af såvel danske som internationalt kendte forfattere. Proxima nr. 99/100, 2014 ISSN 0105-9017 235 sider Med dette dobbeltnummer fejrer Proxima de 100 numre – en del mere end de fleste andre danske kulturtidsskrifter er nået op på. Ud over et kort redaktionelt forord rummer nummeret bl.a. et interview med Paul J. McAuley, en historisk artikel om forholdet mellem UFO-bevægelsen og science fictionfandom, videnskabelige artikler om science fiction som tankeeksperimenter og forholdet mellem H. G. Wells og darwinismen, en tale af Svend Åge Madsen, en orientering om science fiction podcasts og en enquete om økologisk science fiction. Nummeret rummer desuden en novelle af Cory Doctorow, samt Niels E. Nielsens efterladte udkast til en aldrig skrevet roman – foruden som sædvanlig et bredt udvalg af nekrologer og anmeldelser af nyudgivelser på dansk, svensk, engelsk og tysk. Der er kort sagt noget for enhver smag i dette overflødighedshorn af et fødselsdagsnummer. 47 Proxima nr. 98, efterår 2013 ISSN 0105-9017 129 sider Nummeret rummer en artikel om den uhyre produktive danske forfatter Niels Meyn, der dels skrev børnebøger, dels trivialromaner – men som også ind imellem producerede mere gennemarbejdede og tilsyneladende mere seriøst mente værker. Forfatteren Charlotte Weitze fortæller om et science fiction-projekt hun har arbejdet på i Odsherred; Lise Andreasen diskuterer den engelsksprogede kortprosa indenfor genren i 2011; Rasmus Wichmann gennemgår en række fortællinger om computere, der ønsker at dræbe mennesker, og Bodhisattva Chattopadhyay kritiserer genrehistorikeres tendens til at fokusere på den vestlige verden. Derudover er der en novelle af Gudrun Østergaard, nekrologer over fem af genrens nyligt afdøde, samt som altid et stort antal anmeldelser af ny science fiction. Proxima nr. 97, forår 2013 ISSN 0105-9017 154 sider Nummeret rummer bl.a. en paneldiskussion mellem tre af de nye danske forfattere, en del af den myldrende undergrund, men alle med udgivne bøger bag sig: A. Silvestri, Richard Ipsen og Lars Ahn Pedersen; en artikel om den særlige strømning steampunk, som tager udgangspunkt i en alternativ opfattelse af den victorianske periodes teknologi, og en historisk artikel om de seneste års udvikling indenfor dansk fandom. Redaktøren fortsætter arbejdet på en årligt tilbagevendende, dansk science fiction-bibliografi. Derudover er der to korte danske noveller, samt som altid et stort antal anmeldelser af ny science fiction. Proxima nr. 96, efterår 2012 ISSN 0105-9017 149 sider Nummeret rummer bl.a. et interview med den britiske forfatter Alastair Reynolds. Bjørn Larsen fortæller om Jules Verne og science fiction, et panel af eksperter diskuterer aktuelle tendenser indenfor science fiction-romanen, og Julia Rios opfordrer til mere science fiction der går på tværs af etablerede kategorier. Derudover er der fem nekrologer og som sædvanlig et stort antal anmeldelser af ny science fiction. 48
© Copyright 2024