Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 28-12-2016 Vordingborg Sydhavn (Masnedsund) Sidste opdateringer • Tekst: 21-12-2016 - Plan 1: 20-7-2016 Beliggenhed Smålandsfarvandet, Masnedsund 54°59,7'N 11°53,9'E - kort 161 Vordingborg Sydhavn - fotograferet juli 2012 Anmærkning Ny afmærkning er udlagt W for Masnedøværket og W for Svajebassin i forbindelse med udvidelse og uddybning af Vesthavn. Planen med ajourførte dybder og afmærkning er under udarbejdelse. Havnen omfatter Vordingborg Vesthavn, selve Vordingborg Sydhavn og Masnedsund Havn. Vordingborg Vesthavn er kajanlægget beliggende på N-siden af Masnedø W for Masnedsundbroen. Kajanlægget bruges til kommerciel skibsfart. Vordingborg Sydhavn er kajanlægget beliggende på Sjællandssiden E for Masnedsundbroen. Kajanlægget bruges ikke til kommerciel skibsfart. Masnedsund Havn er lystbådehavnen ved den SE-lige ende af Vordingborg Sydhavns kajanlæg. Dybder Dybden i indsejlingen W-fra til Masnedsundbroen er 6,7 m. Se i øvrigt plan. Side 1 Største skibe der kan besejle havnen: Vordingborg Vesthavn: Længde 115 m og bredde 17 m og dybgang 6,5 m. Vandstand Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er 0,4 m. N-lige vinde kan give indtil 1,5 m højvande og S-lige vinde indtil 1,0 m lavvande. Strøm Normalt skifter strømmen hver 6. time og løber da med 0,5-1,5 knobs fart, men ved storm fra E eller W følger strømmen vindens retning og kan da nå 3-4 knobs fart. Med kraftig E-gående strøm bør der udvises agtpågivenhed ved passage af Masnedsundbroen. Besejling Indsejlingen til kajanlægget i Vesthavnen kan for større skibe ske W-fra gennem den 25 m brede, gravede rende over barren i det W-lige indløb til Masnedsund. Fartbegrænsning I et område, der strækker sig 250 m på hver side af broen, må skibe kun sejle med den for bevarelse af manøvreevnen nødvendige fart. Afmærkning Sejlløbene, der fra W og E fører til kajanlæggene og lystbådehavnen, er afmærkede, se kort 161 og 160. Fyr Se plan og kort 161 samt broplan. Kabler Kabelfeltet W for broen er afmærket med et sæt båker på Masnedø. Kabelfeltet mellem broen og de E for gennemsejlingen stående duc d'alber er afmærket med kabelbåker på Masnedø. Ledninger Gasledning 100 m W for broen. Ankerplads Større skibe kan ankre ved Bredegrund. Mindre skibe kan ankre på Masnedø E-Flak, hvor der overalt er god holdebund, og hvor der aldrig står nogen sø af betydning. Side 2 Ankringsforbud I et område, der strækker sig 250 m på hver side af broen, må ankring kun finde sted, når det er strengt nødvendigt, f.eks. for at undgå påsejling af broen. Opankring uden for dette område må ikke finde sted på en sådan måde, at andre skibes passage af broen hindres eller besværliggøres. Lods DanPilot, Lodseriet Danmark Telefon +45 63 25 66 66 (døgnbemandet) Telefax +45 63 25 66 49 VHF kanal 87 E-post: danpilot@danpilot.dk Hjemmeside: www.danpilot.dk Lodsmødestederne ved Bredegrund i indsejlingen til Storstrøm W-lige del og ved Hestehoved i indsejlingen til Grønsund E-lige del er vist i henholdsvis kort 160 og 162. I øvrigt henvises til Lodstilsynets "Bekendtgørelse om anvendelse af lods". Bugsering Bugserhjælp kan fås, men er normalt ikke nødvendig (telefon 55 34 19 21). Ressourcer Vand kan fyldes ved kajerne. Campingplads 1500 m. Apotek, bank, posthus, restaurant og togforbindelse 2 km. Dykkerassistance. Havnekontor Vordingborg Vesthavn Telefon 55 36 25 36 (mandag-fredag kl. 0800-1600) Mobil 24 76 41 93 E-post: trafikhavn@vordingborg.dk Hjemmeside: http://www.port.vordingborg.dk Masnedsund Havn Telefon: 40 49 44 25 E-post: ovpe@vordingborg.dk Hjemmeside: www.vordingborg.dk/havne Toldklarering SKAT, toldvejledning Telefon 72 22 12 12 Hjemmeside: www.skat.dk Oversigt over Toldekspeditioner med åbningstider og kontaktoplysninger findes på hjemmesiden. Side 3 Havneområde Vordingborg Sydhavn. Det til havnen hørende søområde begrænses mod S af en linje parallel med flugten af hovedkajen i en afstand af 50 m fra denne og i øvrigt af 2 linjer vinkelret på denne flugt i en afstand af henholdsvis 200 m W for Masnedsundbroen og 100 m E for Bådehavnens E-lige mole. Vordingborg Sydhavn, Masnedø. Det til havnen hørende søområde begrænses mod N af en linje parallel med flugten af hovedkajen i en afstand af 50 m fra denne og i øvrigt af 2 linjer vinkelret på denne flugt fra henholdsvis W-lige og E-lige ende af hovedkajen. Faciliteter Service Proviantering Transport og Kommunikation Side 4 Vordingborg Vesthavn - fotograferet juli 2005 Opdateret: 20-7-2016 Side 5
© Copyright 2024