Referencer Mette Stadager Jakobsen RN, M-MBA, Psykologi, Coaching ledelse og Organisation mette@msjakobsen.dk / www.msjakobsen.dk Hjerteklinikken Regionshospitalet Randers Mette har igennem det seneste år fungeret som projektleder i forhold til ”fremtidens hjerteklinik”. Efter et samlet Kick off møde er der blevet afviklet flere tværfaglige workshops. Mette har i denne forbindelse fungeret som kaptajn i processerne. Mette udviser en god smitsom energi, og forstår at få alle med i processen. Mette har altid været særdeles velforberedt og parat til at stille de svære spørgsmål, hvilket har været den fremdrivende kraft i projektet. Vi har været glade for at samarbejde med Mette og uden hende havde dette projekt været en meget vanskelig opgave. Mette har turdet udfordrer alle såvel ledere som medarbejder, hvilket er gavnligt i alle processer. Bente Fogh Oversygeplejerske Medicinsk afdeling Regionshospitalet Randers Kære Mette Jeg siger mange tak for din hjælp og jeg har personlig lært meget af dig og din måde og organisere på, og det er jeg meget taknemlig for! Kiomars Mahboubi Kardiologisk overlægespecialist Regionshospitalet Randers Billeddiagnostisk afdeling Hospitalsenheden Horsens Mette Jakobsen har igennem det sidste år fungeret som projektleder på et stort tværfagligt projekt ” Fremtidens BDA” i Billeddiagnostisk afdeling på Hospitalsenheden Horsens. Mette startede i efteråret 2015 med feltstudie hos hele personalegruppen, hvorefter alle indsamlede data blev præsenteret for personalet samt Hospitalsledelsen til et kick off møde. Efterfølgende har vi i foråret 2016 startet 4 workshops op, med repræsentation fra alle de faggrupper vi har i Billeddiagnostisk afdeling. 1 Referencer Mette Stadager Jakobsen RN, M-MBA, Psykologi, Coaching ledelse og Organisation mette@msjakobsen.dk / www.msjakobsen.dk Det har været meget spændende at arbejde tværfagligt med arbejdsgangsanalyser, og vi er fortsat godt i gang med arbejdet. Mette har en skøn personlighed og er virkelig faglig dygtig, det er tydeligt at hun har mange års ledelseserfaring med i rygsækken. Hun har fra første dag, med sin dynamiske tilgang til opgaven, fået alt personalet med på vejen. Det er så tydeligt at Mette brænder for de ting hun går i gang med, og det smitter af på dem hun arbejder sammen med - man er altid glad og i godt humør når man har arbejdet sammen med hende. Mette er meget pligtopfyldende og hun er rigtig god til at få fulgt op på de aftaler vi har lavet i de forskellige workshops. Hun har været hurtig til at få renskrevet referater og handleplaner efterfølgende, hvilket har lettet den videre planlægning for afdelingen. Alt i alt er vi særdeles tilfredse med Mettes tilgang til den opgave hun har fået hos os, og vi kan kun medgive hende de allerbedste anbefalinger. Jette V. Amdi & Janni Schmidt Ledende Lægesekretær & Konstitueret Afdelingsradiograf Billeddiagnostisk afdeling Hospitalsenheden Horsens Regionshospitalet Randers Mette Jakobsen har gennem 12 måneder fungeret som den ene af to projektledere på et stort tværfagligt kompetenceudviklende projekt. Mette har løst opgaven til vores store tilfredshed. Mette har bidraget med stor faglig indsigt, overblik, stor viden om forandringsprocesser og en fantastisk evne til at motivere kursusdeltagerne. Vi kan kun give Mette vores bedste anbefalinger. Eva K. Andersen Ledende overlæge, Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Regionshospitalet Randers 2 Referencer Mette Stadager Jakobsen RN, M-MBA, Psykologi, Coaching ledelse og Organisation mette@msjakobsen.dk / www.msjakobsen.dk Ledelsesmæssigt samarbejde og sparring Mette er et menneske med en skøn og livsglad indstilling. Hun er dygtig, dedikeret, og samtidig dristig, når hun kan se at der er behov for at gå nye veje til optimering og forandring, for at opnå succesfuldt samarbejde med de mange forskellige faggrupper og deraf udfordringer. Mette er ikke bange for at sætte spørgsmålstegn ved de gængse arbejdsmetoder, rutiner og vaner, altid i respekt for den enkelte medarbejder, uanset faggruppe. Mette er proaktiv, og god til at se nye muligheder i en travl verden, dette lykkes til fulde qua hendes store erfaring i forandringsledelse i hospitalsverdenen. Mette er garant for professionalisme og et højt kvalitetsniveau i hendes opgaveportefølje. Hun forventer det samme af hendes arbejdsrelationer. Mette har stor indføling og lytter meget, og er derfor i stand til at finde kompromiserne i en stor og meget kompleks organisation. Samtidig har hun formået og opnået, at være garant for høj standard i patientforløbene såvel som i samarbejdsrelationer. Mette formår at skabe fremdrift, uanset hvilken opgave hun begiver sig af sted med, og hendes store faglige viden indenfor sundhedsområdet, gør at hun formår at have overskud til at finde ind til kernen i de aktuelle udfordringer. Enhver afdeling der har behov for sparring, såvel ledelsesmæssigt som fagligt, vil få glæde af at kontakte Mette. Det giver resultater på bundlinjen. Lone Sandahl Sygeplejefaglig direktør Hospitalsenheden Thisted en del af AAU Samarbejde omkring implementering af accelererede patientforløb på landsplan. Mette har været overordentlig aktiv på landsplan og er en stor inspirator for mange samarbejdspartnere, der enten gerne vil i gang med implementering eller, som skal have hjælp til fastholdelse af konceptet. 3 Referencer Mette Stadager Jakobsen RN, M-MBA, Psykologi, Coaching ledelse og Organisation mette@msjakobsen.dk / www.msjakobsen.dk Mette har holdt mange foredrag og oplæg omkring implementering, fastholdelse og ikke mindst betydningen af, at man i afdelingen sætter fokus på alle de delkomponenter, der skal være til stede for at konceptet skaber resultater, primært til gavn for de enkelte patienter og sundhedspersonalet, ligesom det har kunnet måles økonomisk. Mette arbejder – med stort engagement utrættelig for, at de accelererede forløb med alle dets gevinster bliver udbredt på landets hospitaler. Mette har ligeledes været med til at etablere temamøder med talstærk repræsentation fra Hospitalsledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere, hvor principper omkring de accelererede forløb og dernæst implementeringsstrategier blev gennemgået og drøftet for videre arbejde i egen afdeling. Mette har her været tovholder og en uvurderlig drivkraft og ildsjæl, og har været med til at opnå virkelige gode resultater indenfor kirurgisk pleje og behandling. Vi kan på det varmeste anbefale Mette som facilitator til implementering og fastholdelse af de accelererede forløb, ligeledes som underviser og foredragsholder. Mette har stor faglig viden indenfor området, hvilket gør, at hun formår at have overskud til at finde ind til kernen i de udfordringer hver enkelt medarbejder, afdeling, direktion etc. befinder sig i. Henrik Kehlet, Prof., MD, Ph.D & Dorthe Hjort Jakobsen, MKS Enhed for Perioperativ Sygepleje Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, KBH De varmeste anbefalinger – Innovationsforløb Norddjurs Kommune Mette Jakobsen har over 5 måneder varetaget undervisningen i modulet Fremtidens administrative medarbejder. ” Den innovative medarbejder - et kompetencegivende forløb om personlige kompetencer, roller, rammer og relationer i arbejdet ”. Der har deltaget 14 administrative medarbejdere fra vidt forskellige administrative enheder indenfor sundheds og omsorgsområdet. Medarbejdere med vidt forskellig faglig, arbejdsmæssig og personlig baggrund for at deltage i kurset. Hos de fleste medarbejdere var der ikke den store motivation til at sætte sig på skolebænken. Flere havde ikke deltaget i længere varende kompetence forløb de sidste 20 år. Mette Jakobsens tilgang til undervisning af målgruppen har været imponerende. Kursisterne har i deres evaluering givet udtryk for at Mette: er faglig dygtig og i særlig grad et fantastisk menneske - en stor personlighed. et sprudlende energibundt der har forstået at presse hver enkelt deltager lige netop dertil hvor det begyndte at gøre en forskel, 4 Referencer Mette Stadager Jakobsen RN, M-MBA, Psykologi, Coaching ledelse og Organisation mette@msjakobsen.dk / www.msjakobsen.dk understøttende og udfordrende i sin undervisning, varm, omsorgsfuld og åben. har evnen til hurtig omstilling, når det veltilrettelagte program, ikke var realiserbart pga. deltagernes behov. brænder for det hun gør og hun brænder igennem. Ninna Thomsen Konsulent, større strategiske og tværgående projekter Sundhed og Omsorg Norddjurs Kommune Samarbejdspartner - Konsulentforløb Mette har været min samarbejdspartner i to forskellige forløb om optimering af arbejdsgange og forbedring af trivslen. Jeg kan varmt anbefale Mette i lignende forløb. Hun formår på en tillidsvækkende måde at træde ind på en arbejdsplads og få input til, hvad der fungerer godt hvad der er behov for at arbejde videre med. At skabe gode relationer til forskellige faggrupper og forskellige typer af mennesker er en af Mettes stærke sider. Det betyder, at hun er vellidt og får skabt tryghed i processerne til at der kan blive trukket i arbejdstøjet. Mette kan også med fingeren på pulsen sige tingene direkte og ærligt, så det kan modtages konstruktivt. Det er tydeligt, at Mette vil skabe forbedringer og jeg er sikker på, at hun altid vil gøre sit bedste. Line H. Hansen Organisationskonsulent Koncern HR, Udvikling. Region Midtjylland Reumatologisk afdeling U, Aarhus Universitetshospital Vi haft Mette som konsulent som den ene part af et konsulent par. Opgaven lød på hensigtsmæssige ændringer af arbejdsgange og organisering i afdelingen i en specifik medarbejdergruppe ud fra et tværfagligt perspektiv. Desuden blev der arbejdet med kulturen i den selv samme gruppe. 5 Referencer Mette Stadager Jakobsen RN, M-MBA, Psykologi, Coaching ledelse og Organisation mette@msjakobsen.dk / www.msjakobsen.dk Mette udviser engagement, respekt og nysgerrighed for det faglige område, hun bevæger sig ind på, samt for de involverede medarbejdere. På den måde blev der hurtigt skabt tillid mellem Mette og gruppen. Mette kommer med en ligefremhed, en positiv og livsglad indstilling til opgaven og de involverede parter. Man kan kun blive i godt humør af, at være sammen med Mette. Mette udfordrer for forståelsen af, hvordan en opgave skal løses, som gør, at der tænkes anderledes. Det er tydeligt i Mettes tilgang til opgaven, at hun har lang ledererfaring bag sig. Det skinner igennem hendes måde at tilgå opgaven på, hvilket smitter af på processen. Vi har været utrolig glade for at have haft Mette som konsulent i forløbet i afdelingen, og jeg kan kun give hende de bedste anbefalinger. Iben Schou-Hansen Oversygeplejerske Reumatologisk afd. U Aarhus Universitetshospital Undervisning Center for Kompetenceudvikling (COK) - Sundhedskommunom og Diplom i Ledelse Mette er en meget kompetent og særdeles erfaren underviser. Mette er ekstern underviser for COK i bl.a. Odense og Århus. Dels i udvikling og formidling af fagstof inden for sundhedssektoren samt i relation til den innovative medarbejder. Jeg oplever Mette som en meget kompetent og dynamisk person. Mette er medlem af landsdækkende arbejdsgrupper, udvikler centrale skriftlige eksamensopgaver og fungerer som ekstern censor. Jeg kan kun give Mette de allerbedste anbefalinger, hun varetager på bedste vis COK`s interesser og er et godt forbillede for de studerende og ansatte. Marna Thymann Uddannelsesleder Center for Kompetenceudvikling (COK) 6 Referencer Mette Stadager Jakobsen RN, M-MBA, Psykologi, Coaching ledelse og Organisation mette@msjakobsen.dk / www.msjakobsen.dk Undervisningsforløb Viborg Kommune ”den innovative medarbejder” Mette Jakobsen, som har været underviser i forløbet, har været et stort aktiv. Mette opleves som en sprudlende og humørfyldt underviser. Hun leverer inspirerende og levende oplæg, som er understøttende for undervisningen. Mette er altid velforberedt til undervisningen, og hun har en god forståelse for variationen mellem tavle, dialog og kreative øvelser. Mette har en bred faglig viden og er utrolig kompetent inden for faget. Mette er dybt engageret og udstråler stor passion for innovation. Mette er lyttende og empatisk, og hun bruger gerne sig selv til at vise vejen. Hun sætter rammen for et godt, trygt og humoristisk læringsmiljø. Hun er som person både støttende og udfordrende, så hun har medvirket til at rykke ved lønkonsulenternes selvforståelse og deres tro på egne evner. Ledelsen i Personale og Organisation har gennem forløbet været i dialog med Mette i forhold til form, indhold og individperspektiver. Også her agerer Mette professionel og samtidig med stor empati og forståelse for både forløb, medarbejdere, ledelse, undervisning og trivsel. Alt i alt har vi været meget tilfredse med Mettes tilrettelæggelse og afvikling af undervisning, hendes faglige kompetencer og hendes skønne tilgang til medarbejdere og ledelse. Vinnie Vinter - Afdelingsleder Personale og Organisation Viborg Kommune 7
© Copyright 2025