Institution: Agerskov børnehave Dagplejen, vuggestuen og daginstitutionerne, skal beskrive: 1. Hvad børnene Børnene måltider i børnehaven : tilbydes af hoved- Formiddagsmåltidet varierer mellem rugbrød, grov knækbrød, boller og mellemmåltid, samt grønsager/ frugt. og hvad de enkel- Hovedmåltid får vi leveret udefra . 2 af dage har vi brød og pålæg og 3 te måltider kondage varm mad. kret består af. Eftermiddagsmåltidet er brød samt frugt og grønt. Hvorfor: Vi har valgt at tage ”madtilbudet” ind i vor pædagogiske arbejde, ikke fordi vore børns madpakker var usunde, hvilket de langtfra var, ros til vore forældre, men fordi der netop omkring måltiderne ligger rigtig meget pædagogisk læring. Det, at vi har en fælles madordning, gør at børn i fællesskabet får smagsoplevelser, som har været positivt for såvel den kræsne, som for den mindre maderfarne. Børnene flytter deres grænser med hensyn til mad, opdager at de kan lide mere end de tror. Vi har lagt vægt på at børnene får disse måltider, for at holde en god kontinuerlig balance i deres blodsukker. Hvordan: Vi har ansat en fast medarbejder i køkkenet til at varetage det daglige. Vi får maden / råvarerne leveret og børnene deltager på skift i tilberedningen og anretningen. 2. Hvordan måltiHvordan: det bruges i det Vi har ansat en madpædagog for at sætte mere fokus på sundhedspædagogiske og pædagogikken. Madværkstedet er en pædagogisk aktivitet på lige fod sundhedsfaglige med andre aktiviteter. arbejde. Året igennem laves små projekter,som omhandler mad. Til forældremøder drøfter vi vor madordning, da den er forældrevalgt og arrangeret. Hvorfor: Vi vil gerne at børnene får et godt kendskab til en sund og varieret kost. At de lærer noget om tilberedningsprocessen. At de lærer noget om årstidens tilbud af frugter. Omkring selve måltidet ligger også et pædagogisk arbejde. Vi vil gerne at børnene lærer noget om bordskikke og madkulturer. Lære at bede om tingene og sørge for at sidemanden også får. Madordningen gør at børnene får noget de ikke kender, og de lærer at se på ”ny mad” som en udfordring, og ikke har holdningen, det kan jeg ikke lide for jeg kender det ikke. Der ligger også en læring i at spise efter behov, og hvad kroppen har brug for. 3. Hvad man konkret gør for at få bevægelse ind i hverdagen (ude og inde, sommer og vinter) Hvad: Vi vil skabe et godt kendskab til børn og bevægelse, ved at vi som medarbejdere får uddannelse i idræt- og bevægelseslære. Være bevidste om at få meget bevægelse ind i hverdagen. Hvorfor: Masser af bevægelse , brug af kroppen er en lige så vigtig faktor som sund kost på vejen til et sundt liv. Hvordan: Daglig brug af vor legeplads, som indeholder mange fysiske udfordringer. 2 gange i måneden er vi i svømmehallen. Ugentlige besøg i skolens gymnastiksal. Arrangerede cykelture for de ældste. Et godt tumlerum med ribber, puder og til tider andre gymnastikredskaber. I løbet af året har vi uger, hvor vi sætter ekstra fokus på bevægelse 4. Hvordan institutionen forholder sig til hygiejnen. og laver en masse idræt på tværs af aldersgrupperne. Hvordan: Vi har haft 4 medarbejdere på hygiejnekursus, og følger de fastlagte aftaler om kontrol i køkkenet. En af vore pædagogiske opgaver er at formidle viden om vigtigheden i at vaske hænder, inden vi arbejder i køkkenet og inden vi spiser, og efter toiletbesøg. Også under madlavningen kan vi få en god snak f.eks. ved tilberedning af kylling, få en snak om salmonella. Hvorfor: Det er vigtigere at forebygge end af helbrede. 5. Hvordan institutionen forholder sig til fest, så de tager udgangspunkt i de 8 kostråd. Hvordan: I børnehaven er der tit noget der skal fejres. Fødselsdage. Fastelavn, jul….. ofte er fest forbundet med noget sødt. Vi har ikke forbud, men lægger op til, at det bliver begrænset. Hvis det er kage, da kun et stykke, slikposer er ikke forbudt, men skal være små, og har børnene været hjemme privat, ingen slikposer med derfra. Hvorfor: Vi vil gerne at børnene lærer at omgås sukker på en naturlig måde. 6. Hvordan institutionen forholder sig til, om måltiderne kan bestå af økologiske madvarer. Bestyrelsen skal inddrages i beslutningen Hvordan: Vi har obs. på sundhed og energiindholdet i madvarerne , det prioriterer vi højere end at varerne er økologiske. 7. Hvordan, i hvilke sammenhænge, institutionen tilstræber at minimerer sukkerforbruget og finder sunde alternativer både i hverdagen og ved særlige lejligheder. Hvordan: Kun saftevand ved særlige lejligheder. Bruger isterninger evt. med frugter for at festliggøre drikkelsen , vandet. Holdes fastelavnsfest eller juletræsfest er ” slikposerne” små, og indholdet valgt med omhu. Da vi har tilbud om rugbrød og frugt om eftermiddagen, har vi ikke længere mælkesnitter, kage og lign. i spil en almindelig eftermiddag i børnehaven. Hvorfor: Vi har haft drøftelse om det ,også med bestyrelsen, og i vor forældregruppe har vi ikke forældre som kun vælger økologiske produkter, og da det også er et økonomisk spørgsmål for børnehaven har vi fravalgt den økologiske ideologi, selvom vi kun kan bifalde det gode i at vælge økologisk. Sendes til Vera veb@tonder.dk senest den 31 maj.