Untitled - Amager Strandpark

Dato: d. 29. januar 2014
Konkurrence om udlejning af ledige lejemål i
strandstationerne på Amager Strand
Kære forretningsdrivende
Vi har fået to ledige lokaler i vores strandstationer i år. Det ene lokale er i strandstation 1
og det andet er i strandstation 2. Lokalerne er begge meget små og uden særlige
faciliteter, men måske passer de lige netop til dig og din forretning?
Amager Strandpark I/S søger derfor folk med gode forretningsidéer til, hvad de to lokaler
kan bruges til.
Om konkurrencen
Prisen for leje af lokalerne ligger fast, så det, vi vurderer ansøgningerne på, er, hvordan
lokalerne kan gøre bedst mulig nytte i forhold til serviceringen af strandgæsterne. Vi ser
også på, om din forretningsidé er realistisk fra det pågældende lokale, og om den passer
ind på stranden. Din evt. hidtidige brancheerfaring og din erhvervsmæssige og/eller
uddannelsesmæssige baggrund kan også blive taget med i betragtning.
Vi har ikke på forhånd lagt os fast på en bestemt anvendelse eller forretningstype, men
venter og ser, hvad I foreslår, før vi beslutter os. Mulighederne er åbne indenfor de
rammer, som lokalernes fysik, beliggenhed og muligheder for indretning udgør. Vi gør
opmærksom på, at vi ikke kan lave ombygninger eller ændringer i lokalerne, men at de
udlejes i deres nuværende stand.
Konkurrencematerialet
I dette materiale bliver de to lokaler beskrevet nærmere, og det er beskrevet, hvad vi
umiddelbart forestiller os, de kan anvendes til – og hvad de ikke kan anvendes til.
Materialet fortæller desuden om lidt om de øvrige forretninger på stranden. Du kan også gå
på opdagelse på vores hjemmeside www.amagerstrand.dk, hvor du bl.a. kan læse mere
om, hvad der ellers sker på stranden.
Hvordan ansøger man?
Vi har lavet en liste over de punkter, som dit ansøgning som minimum skal indeholde.
Ansøgningen sender du til lenjen@tmf.kk.dk senest søndag d. 9. marts 2014. Herefter
vurderer vi alle ansøgningerne, og senest fredag d. 14. marts 2014 hører I fra os, om det
er dig, vi gerne vil tale nærmere med om lejemålene.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til ansøgningen eller konkurrencen, kan de stilles skriftligt til
lenjen@tmf.kk.dk. Telefonisk henvendelse vedr. konkurrencen er desværre ikke mulig.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Amager Strandpark I/S
Om lokalet i strandstation 1
– og forslag til forretningstyper, det kan bruges til…
Lokalet ligger ved siden af strandstationens kiosk og har tidligere været omklædnings- og
bruserum for handicappede, men brusere og øvrige installationer er nu fjernet. Alle vægge
samt loftet er i beton. Der er ikke adgang til el, vand eller afløb i rummet. Lokalet er på 6
m² (2 meter bredt og 3 meter langt) med skydedør i den ene ende. Lokalet aflåses med en
stor udvendig port, som er fælles for to udlejningsrum. De tidligere lejere har ikke oplevet
problemer med at dele adgangsport. Lokalet har tidligere været anvendt til garage for en
mobil cykelbod, der solgte frugt.
Lokalet kan ikke anvendes til fødevaresalg, da vægge og gulve ikke overholder
Fødevaremyndighedernes krav til vaskbare overflader. Lokalet koster 3.000 kr. i årlig leje,
og det forventes, at kontrakten foreløbig vil blive på 1 år. Lokalet kan være i funktion fra 1.
april til ca. 1. november. I perioden fra november til april kan man stadig komme ind i
lokalet, men der er lukket for adgang, el og vand i hele den øvrige del af strandstationen,
bortset fra handicaptoilettet.
Lokalet kunne godt være egnet som:
Garage for en cykelbod med fødevarer, som må opstilles på området ved
strandstation 1 (rengøring af vognen må du dog klare et andet sted). Hvis du gerne
vil kunne køre rundt på stranden og sælge dine varer, er det sandsynligvis også
muligt. Dog forhøjes lejen i så fald til 5.600 kr. om året (svarende til de øvrige
mobile boder på stranden).
Måske kan der sælges non-food eller andre ikke-fordærvelige varer?
Rummet kunne være egnet som baglokale/depot for en aktivitetsforretning, som
kunne opbevare sit grej her.
En forening/skole/klub med behov for opbevaring af udstyr kunne også leje sig
plads her.
Måske er der også helt andre muligheder?
Rummet er uegnet til:
Fødevareproduktion
Fødevaresalg
Forretninger og aktiviteter i nærområdet:
Kiosken i strandstation 1 ligger lige ved siden af.
Kiosken sælger et almindeligt kiosksortiment med is,
kolde og varme drikkevarer og fastfood. Kiosken må
også sælge frugt og frugtprodukter, hvis den vil.
Frugtsalg fra mobil frugtbod kan forekomme (se vores
hjemmeside under nyheder: ”Mobile frugtsælgere
søges”).
I højsommeren er der i perioder en bod med strandtøj
og solbriller i området.
Badeanstalten Helgoland ligger lige ved siden af.
”Den Blå Foreningsby”, der tilbyder opbevaring af
udstyr til foreninger med aktiviteter på Amager
Strand, ligger lige ved siden af.
Der er planer om opførelse af et fremtidigt
naturcenter lige ved siden af.
Et kig ind i lokalet
Fremvisning kan arrangeres.
Om lokalet i strandstation 2
– og forslag til forretningstyper, det kan bruges til…
Lokalet ligger ved siden af strandstationens kiosk og var oprindeligt tænkt som
samaritterrum. Alle vægge samt loftet er i beton. Der er adgang til el i lokalet, men ikke til
vand eller afløb. Lokalet er på 7 m² (2 meter bredt og 3,5 meter langt) med dør i den ene
ende. Der er ikke salgsluge i rummet, men der er et vinduesparti, der kan bruges til
udstilling og annoncering. Lokalet har separat indgang med egen lås. Lokalet har tidligere
været anvendt til baglokale for en flytbar frugtbod.
Lokalet kan ikke anvendes til egentligt fødevaresalg, da vægge og gulve ikke overholder
Fødevaremyndighedernes krav til vaskbare overflader, og da der ikke er håndvask i
rummet. Lokalet koster 3.000 kr. i årlig leje, og det forventes, at kontrakten vil blive på 1-3
år. Lokalet kan være i funktion fra 1. april til ca. 1. november. I perioden fra november til
april kan man stadig komme ind i lokalet, men der er lukket for adgang, el og vand i hele
den øvrige del af strandstationen, bortset fra handicaptoilettet.
Lokalet kunne godt være egnet som:
Baglokale til en flytbar bod med fødevarer, som må opstilles foran lokalet
(rengøring af boden må du dog klare et andet sted). Hvis du gerne vil kunne køre
rundt på stranden og sælge dine varer, er det sandsynligvis også muligt. Dog
forhøjes lejen i det tilfælde til 5.600 kr. om året (svarende til de øvrige mobile
boder på stranden).
Måske kan der sælges non-food eller andre ikke-fordærvelige varer fra lokalet?
Rummet kunne være egnet som baglokale/depot for en aktivitetsforretning, som
kunne opbevare sit grej her.
En forening/skole/klub med behov for opbevaring af udstyr kunne også have plads
her.
Måske er der helt andre muligheder?
Rummet er uegnet til:
Fødevareproduktion
Fødevaresalg
Forretninger og aktiviteter i nærområdet:
Kiosken i strandstation 2 ligger lige ved siden af. Kiosken sælger et almindeligt
kiosksortiment med hjemmelavet is, ispinde, kolde og varme drikkevarer og
fastfood. Kiosken må også sælge frugt og frugtprodukter, hvis den vil.
Frugtsalg fra mobil frugtbod kan forekomme (se vores hjemmeside under nyheder:
”Mobile frugtsælgere søges”).
Vi har desværre ikke foto af dette lokale.
Fremvisning kan arrangeres.
Hvad du ellers har brug for at vide…
Hvad er der ellers af forretninger på stranden?
Som bilag er der vedlagt en oversigt over de forretninger, der var på stranden i 2013. Du
kan læse mere om de enkelte forretninger på vores hjemmeside www.amagerstrand.dk.
Vi lægger vægt på, at have et varieret udbud af produkter på stranden.
NB: Vi gør opmærksom på, at vi også søger mobil frugtsælger i år. Måske har dette også
interesse for dig? Ledige lejemål opslås på vores hjemmeside.
Åbningstider
Som forretningsdrivende på Amager Strand forpligter du dig til at holde din forretning
åbent minimum 30 dage om året, hvis du har en sommerforretning. Har du en forretning,
der er åben fra foråret til efteråret, er kravet mindst 40 dage.
Du skal selv kunne dokumentere, hvilke og hvor mange dage, du har åbent. Amager
Strandpark fører desuden selv (ved daglige runder på stranden) regnskab over åbne
forretninger på stranden i perioden maj-september. Vurderer vi, at forretningen ikke er i
tilstrækkelig drift, vil vi give dig en henstilling om at overholde kravene til åbningstid. Sker
det ikke, vil din kontrakt blive sagt op efter udløb af den pågældende sæson.
Behov for at se nærmere på lokalet?
Hvis du har behov for en fremvisning af lokalerne, kan dette arrangeres ved henvendelse til
lenjen@tmf.kk.dk.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til ansøgningen eller konkurrencen, kan de stilles skriftligt til
lenjen@tmf.kk.dk. Telefonisk henvendelse vedr. konkurrencen er desværre ikke mulig.
Ansøgningen
Ansøgningsmateriale
Din ansøgning skal som minimum indeholde følgende:
•
Kontaktinfo. Der skal oplyses navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse
samt evt. firmanavn og CVR-nummer. Evt. web-adresse kan også fremgå.
•
Beskrivelse af, hvad du vil bruge lokalet til. Her beskriver du dit sortiment,
dine aktiviteter, eller hvad du nu vil bruge lokalet til. Beskriv også, hvordan du
forestiller dig at forretningen vil se ud, og hvilken opstilling af evt. udendørs
inventar, der er omkring den. Du vælger naturligvis selv, om du vil leje ét eller
begge lokaler, og husk at du også kan leje lokalerne til brug for en mobil frugtbod
(se vores hjemmeside under nyheder: ”Mobile frugtsælgere søges”).
•
Hidtidig brancheerfaring. Her beskriver du din hidtidige brancheerfaring.
•
CV. Her beskriver du din erhvervsmæssige/uddannelsesmæssige baggrund.
•
Andet? Er der noget særligt, som vi skal vide om dig og din forretning? Du må
gerne vedhæfte fotos, tegninger eller andet bilagsmateriale om din forretning og
din salgsvogn.
Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal sendes på mail til: lenjen@tmf.kk.dk.
Al fremtidig kommunikation vil gå til den mailadresse, du anvender ved ansøgningen.
Ansøgningsmaterialet skal være modtaget senest søndag d. 9. marts 2014.
Bedømmelseskriterierne
Vi bedømmer de indkomne ansøgninger på følgende punkter:
-
Størst mulig nytteværdi i forhold til servicering af strandgæsterne
Realisme i forhold til lokalernes placering og de fysiske rammer
Hidtidig brancheerfaring
Dit erhvervsmæssige/uddannelsesmæssige CV
Proces
De indkomne ansøgninger gennemgås, og der stilles evt. supplerende spørgsmål til
ansøgerne. Herefter besluttes det, hvem der skal tilbydes kontrakt, hvorefter
kontraktforhandlinger indledes. Skulle kontraktforhandlingerne mod forventning ikke føre til
indgåelse af kontrakt, forbeholder vi os ret til, at der evt. kan forhandles med de
forretningsdrivende, der havde de næstbedste forslag – eller evt. at lade
ansøgningsproceduren gå om.
Tidsplan
Konkurrencen udskrives
Frist for indsendelse af ansøgning
Det afgøres, hvem der tilbydes kontrakt
Kontrakt indgås
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Med venlig hilsen
Amager Strandpark I/S
12. februar 2014
9. marts 2014
14. marts 2014
21. marts 2014