December 2014 Status for byfornyelsesprojektet – Vi siger JA sammen med BOSAM Det er endelig faldet på plads, at vi får BOSAM som rådgiver for lejerne. Københavns Kommune synes det er en god idé, at vi udskifter det gamle varmesystem og isolerer mod kælderen og loftet, og hvis vi får støtte til det, så bliver det BOSAM, der følger projektet. Det er vi rigtig glade for, og det er vores garanti for, at tingene går ordentligt for sig. Byfornyelsesmidlerne giver os yderst favorable vilkår, ligesom den 30årige finansiering også er på plads, så nu skal vi ”bare” have 50 % tilslutning fra beboerne, før vi kan sende den endelige ansøgning om støttekroner. Vi skal ha’ den støtte hjem, ellers har vi ikke råd til at udskifte hele varmesystemet og få nye radiatorer. Vi håber på et ja – hos mig er der koldt, selv om jeg har fuld varme på. Det er surt, at varmeapparaterne kører for fulde hammer, men alligevel kommer der ikke over 19 grader – og så koster det!! Det vil være dejligt, at få et varmesystem, der duer, så man slipper for at fryse. Afstemningen bliver holdt 13. januar 2015 i Ansgar Kirke, og vi opfordrer jer til at sige JA, så vi får et moderne anlæg, og bedre fordeling af varmen i vores rum – det gør jo heller ikke noget, at vi kan spare nogle varmepenge. Inden jul indbyder PrivatBo til mødet. I kirken vil der være mulighed for at stille spørgsmål inden I stemmer. Brug stemmesedlen, når den kommer – HUSK AT STEMME!! Det værste er ligegyldighed overfor vores ejendom og fornuftige tiltag. Facebook Har du været inde og LIKE Vibehusene på Facebook? Her har du mulighed for at følge med i, hvad der sker i Vibehusene og selv komme med indlæg . Vi ses på Facebook. Vores gårdmand Michael er desværre holdt op efter 8 år her. Vi var et par beboerrepræsentanter og nogle beboere, der var nede og sige farvel til ham, og vi havde købt et par flasker vin til ham fra alle beboerne. Michael har fået arbejde som ejendomsmester på en søster-ejendom, hvor han er faldet godt til. Birger er blevet ansat i stedet og har overtaget Michaels distrikt – velkommen til Birger. Gårdfesten, der i år var en bowling-tur, blev holdt hos Big Bowl i Valby. Der var ikke så mange deltagere ca. 40. Arrangementet var godt med en dejlig brunch og gode baner. Dem, der bowlede havde det skægt. Vi, der var med for samværet og hyggens skyld, havde problemer med at tale sammen, for støjniveauet var enormt. Men det var heldigt, at vi havde valgt et indendørs sted, for den søndag i slutningen af august, var en af sommerens få regnvejrsdage, så en almindelig gårdfest var druknet i regn. På vej hej var vi dog enige om, at det alt i alt havde været et godt arrangement. Trappevinduerne bliver udskiftet i 5-kanten og på Mejsevænget, ligesom opgangsdørene og vinduerne i lejlighederne er malet udvendigt. Til næste år fortsættes med Tornskadestien og Vibevej. Trappevinduerne er i dårlig stand med kun et lag glas, og de nye bliver med termoglas, så varmetabet vil blive nedbragt. I omvendt rækkefølge bliver kældertrapperne ordnet – der er mange skader, og arbejdet er begyndt ved Vibevej og fortsætter, når ejendomskontoret har penge til det. Skraldebøtterne skal være lukkede – det er klamt, at de midterste altid står åbne, fordi de bliver overfyldt, mens der er plads i de andre bøtter. Åbner du en bøtte og kan se, at der ikke er plads til dit affald, skal du bruge en af de andre. Det ta’r 2 sekunder, at gøre det, og det er ulækkert og lugter, når bøtterne ikke er lukket ordentligt. Fuglene roder i affaldet - det der ryger ned på jorden, tiltrækker rotter, så sørg for, at bøtterne altid er lukkede. Det var det sure opstød, men det er bare så klamt! Herberget i Hillerødgade: Selv om det har været en fantastisk sommer, har vi ikke været specielt plaget af deres beboere. Vi har haft møde med Herberget og Københavns Kommune, der mener, at der er flere årsager til, at der har været mere ro end sædvanlig. Der har især været en beboer, der har kunnet ødelægge stemningen og køre alle de andre helt op, men det er lykkedes at finde en lejlighed til vedkommende, og på Herberget har man kunnet mærke, at folk er blevet mere rolige, ligesom de jævnligt får at vide, at de ikke skal opholde sig hos os. Deres forstander holder op i slutningen af januar, og vi deltager i hans afskedsreception – især for at møde hans efterfølger, så vi fra start har et ansigt på ham og forhåbentlig kan opbygge et godt forhold. Det er vigtigt for de kommende år, for Herberget forsvinder jo ikke. Kvarterløftet – er nogen af jer interesseret i projektet for kvarterløft i vores område, så ligger sekretariatet på Glentevej 70 B (lige før Snoers Glashjørne). Der er åbent mandag – fredag fra 9:00 til 15:30. Lone fra Københavns Kommune, der var med ved mødet i Kirken, er der om tirsdagen. Der er mange forskellige tiltag – fra bier i byen over byhaver til lokale iværksættere. Til alle jer fra alle os – rigtig glædelig jul og godt nytår fra beboerrepræsentanterne Birgitte, Hanne, Jan, Lone og Verna Vibehusenes Adresseliste - Beboerforeningen Formand: Lone Ingemann Jensen Næstformand: Jan Novaa Sekretær: Hanne Mogensen Kasserer: Birgitte Bygum Best. medl.: Verna Seiferheld Vibevej 49, 1 tv Nattergalevej 7, 3 Vibevej 65, 1.th. Vibevej 53, 1. th. Vibevej 61, 2. tv Beboerforeningens repræsentanter kan træffes den første mandag i hver måned (undtagen juli og august), kl. 17:30-18:00, på beboerforeningens kontor Vibevej 59, st.th., eller telefonisk på 38 10 20 63 eller skriv en e-mail til vibeboer@vibehusene.dk Ejendomskontor: Vibevej 65, st. th., 2400 Kbh. NV - tlf. 38 34 95 29 - fax: 38 34 94 28 Afdeling: Fuglevænget – Vibehusene Kontortid: mandag & onsdag & fredag personligt fremmøde: telefontid: tirsdag: torsdag: telefontid: personligt fremmøde Ejendomsmester: Steffen og Michael Gårdmænd: Birger og Jan 08.00 – 09.00 09.00 – 10.00 Lukket 16.00 – 17.00 17.00 – 18.00
© Copyright 2024