Læs artiklen

LØRDAG 12. FEBRUAR 2011
”
At pynte sig med
smykker er jo ikke
det samme som at
lade sig skamfere
og få opereret store
læber og bryster.
”
VIBEKE OG MAI MANNICHE
+
Sjov i Alperne
Nye kokke
Læsning i Bolivia
UGENS MENNESKER
Ringenes damer
SØSTERSKAB: Stærke kvinder skaber smykker. Og
omvendt. Mød mor og datter Manniche.
4
WEEKEND
12. FEBRUAR 2011
www.nordjyske.dk
VIBEKE OG MAI MANNICHE
JUVELER OG store rober skaber skønne
kvinder - men det betyder ikke, at de ikke også er stærke. Smykkedesigner Mai Manniche og hendes mor, Vibeke Manniche, midt
mellem modellerne
med smykker fra deres
firma JewlsCph og balkjoler fra Lasse Spangenberg under opvisningen på Hotel d’Angleterre 2. februar.
Tekst: Charlotte Rørth / Foto: Henrik Bo
charlotte.roerth@nordjyske.dk
- SKAL DET være, så skal det være, lyder den helt korte forklaring på, at Mai
Manniche på den første dag af den københavnske modeuge ikke alene valgte at vise sine smykker frem på kvinder
iklædt eventyrlige balkjoler i silke og
med slæb, men endda sendte dem ind
på catwalken under prismelysekronerne i den gule sal på det fashionable Hotel d’Angleterre.
Guldstolene stod på rad og række,
det glitrede og glimtede overalt, mens
det myldrede ind med modeller i den
ene voluminøse kreation efter den anden fra fynske Lasse Spangenberg, der
tegner kjoler, som sender enhver kvinde durk tilbage til den store drøm om
den store kjole til det store bal.
Her var bare skuldre og opsat hår,
høje hæle og guld, sølv og diamanter,
ædelstene som dråber og fuldt blus på
femininiteten.
- Det var da pompøst, ler den kun
26-årige direktør for og stifter af en af
dansk erhvervslivs ubetinget smukkeste succeser.
For fem år siden eksisterede hendes
smykkefirma JewlsCph slet ikke. I dag
har hun syv ansatte, 78 forhandlere i
Danmark og er godt på vej ind i Sverige
og Tyskland. Uden at have lånt en krone.
Og lige nu sidder hun her i sofaen hos
sig selv i lejligheden på fjerde sal sammen med sin mor, læge og debattør
med meget mere Vibeke Manniche,
snart 50 år, for at snakke om de to og
om kvinder i det hele taget. For de to er
moderne kvindehistorie uden ret mange sidestykker, men til gengæld mange
lærestykker for andre.
Også for mænd.
Derhjemme og i erhvervslivet.
Som fædre og bosser.
Sønner og kærester.
For der er en sjælden sammenhæng
mellem det, de tror på, drømmer om,
siger og gør.
Og - kort fortalt - så kommer der uden
tvivl flere og flere kvinder som dem.
Kvinder, der kan, vil og vover. Med uddannelser, energi, evner og lyst til at
drive noget frem. Flittige og lærevillige
kommer de med nye måder at drive
forretning på, at leve på, at være på.
Med en indre sikkerhed i det at være
kvinde, der rækker langt ud over den
hjemlige matrikel, helt ud på det åbne
marked, ud i den offentlige debat,
langt ud i fremtiden.
- Jeg har hele tiden tænkt, at hvis jeg
skulle låne en halv million for at drive
firmaet, så er det ikke det firma, jeg vil
skabe. Jeg vil selv være med hele vejen
og ikke være afhængig af andre, f.eks.
banker, fortæller Mai Manniche, der
tegner alle smykkerne. Hun er ikke uddannet designer, men har en bachelorgrad i medievidenskab og økonomi,
der giver hende viden, hun ”bruger
hver dag”.
- Vi har set mange gode og sunde firmaer lukke, alene fordi banken på
grund af andre forhold skulle bruge
penge her og nu, fortsætter Vibeke
Manniche, der trods mangel på officiel
titel i firmaet er dybt involveret ved siden af sit tredagesjob som kommunelæge i Frederikssund og fuldtidsjob
som forlægger, forfatter og foredragsholder.
Mais bror, David, er også med, han
tager sig af jura, kontrakter med mere
og er snart færdig som jurist.
Også Vibeke Manniches mand, hjertelæge Peter Riis Hansen, følger virksomheden tæt og har været med, når
Mai og Vibeke drager til Indien for at se
på sten og metaller og følge produktionen.
Opdraget til snak og arbejde
Mor og datter taler ifølge Mai Manniche i telefon med hinanden ”mindst ti
gange om dagen”. Hele samtalen igennem fletter de også ord og meninger så
tæt sammen, at det kan være svært at
adskille, hvem der siger hvad.
- Vi er en familie, der snakker meget,
konstaterer Mai Manniche.
Familien taler ikke alene meget, de
arbejder også meget.
- Sådan har det altid været. Børnene
har set, at vi har sat os til at arbejde efter aftensmaden, når de lavede lektier.
Der er ingen af os, der har flydt i sofaen
foran fjernsynet, fortæller Vibeke
Manniche, der kalder det ”en gave” at
arbejde så tæt sammen med sine børn.
- Selvfølgelig er det dejligt, at selve
firmaet går godt, og det er fascinerende med flotte smykker, men det er fællesskabsfølelsen, der er vigtigst. At få
dækket det private behov, om man vil,
for at have en fælles interesse med sine
DEN SJOVESTE FAMILIEFERIE
De bedste campingpladser i Italien, Frankrig, Spanien og Kroatien
CAMPING
ITALIEN
Adr
Gardasøe iaterhavet
n – Toscan
a
fra kr.
1.897,-
Bel
Skønt m la Italia
4 personerobilhome
– 1 uge
C
AMP
Cote
d’Azu FRAN ING
K
r&L
angu RIG
edoc
fra
2.626
,-
kr.
Fant
astis
ke La
Palm
ara
M
4 pe
rsone obilhomie
e
r–1
uge
CAMPING SPANIE
N
Costa Brava
& Costa Dorado
1.281,-
fra kr.
Skønne Castell Mo
ntgri
Mobilhom
4 personer – 1 ugee
CAMPIN
G
KR
Istrien,
Pag & OATIEN
Dalmati
en
1.995,-
fra kr.
Populæ
re Bije
la Uvela
4 perso Mobilhome
ner – 1
uge
danskbilferie.dk – 70 10 43 43
STRAMT OG sexet. Klassisk guld i frække perler. Kvinder i dag er til det hele.
MAI MANNICHE er selv tidligere model og kender modeverdenen indefra.
voksne børn er det, der optager min
mand og mig mest, uddyber hun.
Også for Mai Manniche er nærheden
med de nærmeste noget af det, der vejer godt ind på guldvægten. Af mange
grunde.
- Det har altid været mig og David,
David og mig. Vi er pseudotvillinger,
han er kun halvandet år yngre, vi har
altid lavet alt sammen. Jeg kan stole på
ham. Altid. Vi ved lige præcis, hvordan
vi, for at sige det ligeud, kan pisse hinanden af, men vi ved også, at når dagen er omme, er vi der for hinanden,
lyder det fra direktøren, der dog også
erkender, at ”træerne ikke vokser ind i
himlen.”
- Vi har haft vores ture, men vi bliver
bedre og bedre til at klare dem. Blandt
andet fordi vi bliver bedre til at uddelegere og til at se, hvad hinanden er gode
til rent professionelt. Vi har faglig respekt for hinanden i familien og har nu
en fælles stolthed over at have skabt arbejdspladser. Det er godt at dele, fortæller Mai Manniche.
For deres mor er goderne åbenlyse.
Ikke bare er hun stolt, men det, at ens
børn trives med hinanden, giver et ekstra lag glæde.
- Og så det at se dem vokse sådan!
Hvis jeg så en af dem visne, ville jeg
skride ind, men de får hinanden til at
gro. De vokser jo også i forholdet til os.
Vi flytter os alle, men selvfølgelig har
vi da snakket meget, det gør vi jo, om
vores roller, fortæller Vibeke Manniche.
Familien har faste, formelle møder,
men ”familiefrokosterne går da også
med firmaet”, konstaterer hun og gentager det med, at de snakker meget.
- Vi var ude for en stor sorg, da vi sidste år mistede min mor. Men vi kan
snakke om alt. Også det, der gør ondt.
Vi kan også tilgive, sige undskyld, fortæller Vibeke Manniche.
Hun kalder kærligheden for bindemidlet, men hvad nu, hvis en af de fire
ikke længere synes, det er sjovt?
- Vi har snakket om, at vi ikke kun må
gøre det her, fordi vi er i familie. Og vi
ved, at ingen af vi to har faste kærester
eller børn, og firmaet går godt, men
når det ændrer sig, så snakker vi om
det til den tid, siger Mai Manniche, der
også hæfter sig ved, at de i familien er
”gode til at rose hinanden”.
- Men vi gør det reelt. Da David begyndte, havde vi en advokat inde og gå
hans arbejde igennem for at se, om det
var o.k. Det var helt perfekt! Og vi bruger vores netværk til hele tiden at sparre med, om vi nu gør det godt nok, fortsætter hun.
- Det er ikke noget, der er givet på
forhånd, indskyder Vibeke Manniche.
- Det er jo også et af goderne, at vi alle fire går lige grønne ind i det her. Vi
er alle åbne og nysgerrige og hurtige til
at omstille os. Og det holder vi i live
hos hinanden, siger hun.
Smykker er værd at tro på
De fire i familien er også gode til at sige
nej. Og til at sove. Vibeke Manniche
har skrevet bøger om børn, herunder
vigtigheden af søvn, og er i gang med
en bog om samme. Selv bruger hun
søvn som afstresning.
- Det er effektivt, konstaterer hun.
De er også fælles om interessen for
6
WEEKEND
12. FEBRUAR 2011
www.nordjyske.dk
VIBEKE OG MAI MANNICHE
smykker. Ikke dem alle fire, mest de to
kvinder.
- Jeg kan slet ikke forestille mig at arbejde med andet end smykker, de er så
følelsesladede for alle, der bærer dem.
Det er jo ikke som med et par jeans,
vel? Og så er de så smukke, lyder det
overbevisende fra datteren, der har lavet smykker ”altid”, og hvis mor også
kreerede smykker som ung hjemme i
Silkeborg, så ”det må nærmest ligge i
generne,” ler Vibeke Manniche, hvis
mor også havde et særligt forhold til
smykker.
- Det har mange kvinder jo, konstaterer hun og fortæller om sin mor, der
som 32-årig fik hende med en gift
mand og altid har kaldt hende ”kærlighedsbarnet”.
- Altid. Hun opdrog mig alene, jeg
kendte min far, men jeg er opdraget af
hende som et kærlighedsbarn.
Hun kom til Danmark i 1949 fra
Bukarest, som hun og hendes danske
forældre flygtede fra, fordi Danmark
kom med i Nato og dermed blev fjender på den østlige side af jerntæppet.
- Da vi i 1972 tog tilbage til Bukarest,
besøgte vi min mors gamle professor
fra universitetet. Min mor havde været
hendes yndlingsstuderende, hun havde ikke glemt hende, elskede hende.
Nu boede professoren alene, hun havde ingen børn, hun var som alle rumænere fattig og boede i en barak og leve-
SELV DIAMANTER kan bruges til at lade maskulint og feminint støde sammen
som i kæden her, hvor Mai Manniche har strøet de funklende sten ud over en
cykelkæde.
no limits
in great design
de af at holde høns. Alligevel gav hun
min mor en diamantring på vel syv karat og sagde, at den ring skulle betale
min uddannelse.
Vibeke Manniche holder pause. Og
siger så:
- Derfor tror jeg ikke, det er tilfældigt,
at vi arbejder med smykker. Ringen var
en gave fra en kvinde til en anden for at
hjælpe en tredje. Det er også det, vi gør,
siger Vibeke Manniche.
Ringen er aldrig blevet solgt. Den ligger hjemme hos hende, er blevet restaureret, men skal aldrig sælges.
- Smykker er så symbolske. De minder os om det, der er vigtigt, siger Mai
Manniche, der derfor selv har tegnet
blandt andet en powerkæde med kvindetegn, hjerte og fredssymbolet, som
hun går med hver dag. Hun har også en
ring fra sin mormor, mens hendes mor
hver dag går med sin mors ur.
- Jeg fik sat ny skive på, så det ikke
kun er et ubærligt minde, men også er
mit. Det store er, at jeg bærer hende
med mig hver dag, fortæller Vibeke
Manniche om Rolex-uret på sit venstre
håndled.
Personligheden pyntes frem
Gamle smykker med historie er en ren
foræring, men nye smykker kan også
minde en selv og andre om, hvem man
er. Det er det, de er til for, mener de to,
TILBUD
I UGE 7 + 8
få en værdikupon
på 10% af dit køb*
Køb hos BoConcept og få en værdikupon!
* Køb for min. 5.000,- (pr. ordre) i uge 7 og 8, og modtag en værdikupon på 10% af dit køb,
som du senere kan bruge ved køb af møbler og accessories. Kom ind i butikken og hør nærmere.
BoConcept Aalborg · Hobrovej 440 · Tel. 9810 1588 · www.boconcept.dk
www.nordjyske.dk
12. FEBRUAR 2011
WEEKEND
7
UGENS MENNESKER
BLÅ BOG
BLÅ BOG
MAI MANNICHE
VIBEKE MANNICHE
{ Født 11.4.1984.
{ Matematisk student,Rungsted
Gymnasium. Bachelor i medievidenskab og økonomi, Københavns Universitet.
{ Grundlagde i 2005 som 21-årig
firmaet JEWLSCPH, hvor hun er
CEO/designer.
{ Har siden 2009 siddet i bestyrelsen for Guldsmedebranchens
Leverandørforening. Siden 2010
siddet i messekommitéen for den
årlige smykkemesse Copenhagen
Jewellery Fair i Bella Center.
{ Arbejder p.t. på at realisere Danish Jewellery Awards.
{ Initiativtager bag og bidragsyder til bogen ”Iværksat af Kvinder”, Forlaget Liva, 2010.
{ Storesøster til David Manniche,
født 1985. Han læser jura og er
ansat i firmaet.
{ Se www.jewlscph.com
{ Født 15.11.1961.
{ Læge fra Københavns Universitet, 1989.
{ Ph.d. samme sted 1997.
{ Forfatter til en lang række
bøger, senest ”Alt om barnet”,
2009.
{ Udgiver egne og andres bøger på eget forlag, LIVA.
{ Kursus- og foredragsholder.
{ Udgiver til april spændingsromanen ”Sårbare hjerter”.
{ Gift med Peter Riis Hansen,
hjertelæge, dr.med., født
1958.
{ Mor til Mai og David Manniche.
{ Se www.vibekemanniche.dk
6.,)(5,(
IRUKHOHIDPLOLHQLXJHWLO
'XInU
‡GDJHLSHUVOHMOLJKHGL9RVV)MHOODQGVE\
‡*UDWLVOnQDIKMHOPWLOE¡UQXQGHUnU
‡2YHUIDUWWXUUHWXUIRUYRNVQHE¡UQRJELO
‡,QGYHQGLJVHQJVNDK\W
der også var fælles om at få ideen til
tolerancekæden med kors, halvmåne
og davidsstjerne.
- Smykker understreger, hvem vi er,
indleder Mai Manniche.
- De kan vise min personlighed, mit
humør, de kan understrege øjnenes
farve, min stil. Og de kan give andre
noget smukt at se på. Der findes vel ikke nogen, der ikke bliver glade af at se
på ædelstene, spørger hun, og hendes
mor tager over.
- At pynte sig med smykker er jo ikke
det samme som at lade sig skamfere
og få opereret store læber og bryster.
At bære smykker er at understrege
den, du er. Ikke at gøre dig til en anden. Man giver ikke køb på sig selv,
fastslår hun, der igennem mange år
har været en ivrig debattør og gang på
gang fået på hattepulden for at forsvare blandt andet kvinders ret til en
krop, der ser ud, som den gør.
- Små pigebørn får foræret Bratzdukker, der ligner ludere, det er grusomt med det kvindebillede, hvor vi
bare er til for at servicere manden.
Derfor skal vi da også sige nej til at
skulle bære slør - det er et mobilt
fængsel, som signalerer, at kvinden er
manden underdanig! Vi skal være os
selv. Og stå ved det, uddyber Vibeke
Manniche.
- Nogle siger, det er fordummende
at ville gøre noget ud af sig selv. Jeg
mener det modsatte, indskyder Mai
Manniche.
- Alle tager noget tøj på hver dag, og
andre skal se på dig. Alle forholder sig
til hinanden og til det, de ser. Bevidst
eller ubevidst. Så lad os da give hinanden den glæde at gøre os umage, opfordrer hun.
Begge afviser de, at kvinder i dag
pynter sig som led i en konkurrence
om mandens opmærksomhed.
- Ikke en konkurrence, men jeg vil
da gerne have, at min mand synes, jeg
er dejlig. Og jeg vil da rigtigt gerne have, at han også pynter sig for mig. Dufter godt også. Mændene må da hellere
end gerne lege med og blære sig med
at vise lidt mere, end han har, som vi
også gør med push up, og hvad ved
jeg. Det er da kun herligt. Vi er da ligeværdige i det her, understreger Vibeke
Manniche.
Under modeugen har de to selvfølgelig snakket endnu mere udseende
end ellers, og begge er de lidt mistrøstige over, at så mange kvinder og
mænd gemmer sig i sort tøj.
- Mange er åbenbart usikre og tyr så
til den sorte uniform, hvor de ligner
alle de andre. Men vi skal da vise mod.
Trække i en rød kjole og sprede glæde.
Måske orker man det ikke hver dag,
men så kan smykker jo gøre det ...
Dem kan man jo også tage på uden at
provokere andre, for selvfølgelig skal
man klæde sig, så det passer til det
job, man har, siger Mai Manniche.
Kvinde er kvinde bedst
Mens smykker før i tiden var noget,
mænd købte til deres kvinder, køber
kvinderne dem nu til sig selv. Også på
den måde er historien om de to gange
Manniche en symbolsk kvindehistorie.
- Vi har også mænd, der køber, men
9RVV
Bergen
Stavanger
Kristiansand
Hirtshals
6HPHUHSnIMRUGOLQHGN
HOOHUULQJWOI
)RUEHKROGIRUWU\NIHMO)RWR3HU)LQQH0\UNGDOHQ3KRWR9HONRPPHQRPERUG
8
WEEKEND
12. FEBRUAR 2011
de gør det ofte på bestilling, erfarer
Mai Manniche.
- Størstedelen af salget er kvinder,
der køber til sig selv. Og det går jeg til
med ydmyghed. Jeg spørger dem,
hvad de vil have. Jeg kender ikke
sandheden, men kan finde den sammen med dem. Det er nok en kvindelig måde at tænke forretning på - at se
det som dialog, som en samtale, uddyber hun.
- Ja, men nogen - man kan gætte sig
til hvem - har i århundreder fortalt os,
at kvinde er kvinde værst. Men det er
jo løgn, fastslår Vibeke Manniche.
- Det er en løgn, der er blevet brugt
til at holde os nede. Kvinder er gode til
at hjælpe hinanden, til at samarbejde,
til at trøste, til at netværke og hjælpe
hinanden på vej. Kvinde er faktisk
kvinde bedst, understreger hun, der
gerne vil have kønskvotering, ”for det
har der jo været altid”.
- Mændene har bare taget hele kvoten. De er valgt ind i bestyrelser og har
høje stillinger, alene fordi de er mænd
og er magen til dem, der skal vælge
dem ind eller ansætte dem. Og det bliver ikke anderledes, for lige nu er de
så bange for at miste magten.
- Ja, de kan jo se, kvinderne er dygtigere, supplerer Mai Manniche.
- Det er de jo, de får uddannelse, gode karakterer, gør noget, fortsætter
hendes mor.
- Og de kulturbærende i samfundet
er begyndt at indse det. Omvæltningen er i gang, fastslår hun.
De to mænd ved deres sider ved det
også. Som Vibeke Manniche konstaterer, så ”har den ene valgt at flytte ind i
et feminint univers, og den anden er
født ind i det”.
- Det handler om at flette det sammen, det maskuline og feminine. Vi
skal ikke stå på hver vores side og slås.
Men det kræver, at der bliver større ligeværdighed, og det kommer ikke af
sig selv.
- Nej, vi skal ikke være ens, siger Mai
Manniche.
- De kvindelige værdier skal bare have mere vægt. De skal udnyttes bedre.
Vi har en anden tilgang. F.eks. tør vi
stå ved, at vi har tillid til vores følelser,
vores mavefornemmelse, om du vil.
Mænd har da lige så mange følelser,
som de træffer beslutninger ud fra. De
gemmer dem bare væk. De er nærmest tabu. Og så er det, de er svære at
bringe rigtigt i spil og bruge sammen
med det intellektuelle. Men følelser er
jo også viden, det er erfaringer og
holdninger, som man skal respektere,
uddyber Mai Manniche.
- Kvinder holder sig selv nede, indskyder Vibeke Manniche.
- Når vi har fået at vide, at kvinde er
kvinde værst, så går vi heller ikke til
andre ligesom os selv og gør hinanden
stærke.
- Men, siger hun og rejser sig næsten
op i sofaen.
- Det er jo det, der er ved at ændre
sig.
- Kvinder er ved at se, at de ikke behøver agere mænd for at klare sig. Det
har de jo skullet. De har jo skullet tage
habitten på for at blive taget alvorligt,
men det er ved at ændre sig. Langsomt
nogle steder, måske, men det er på
vej, lyder det fra Vibeke Manniche.
www.nordjyske.dk
- Der er lang vej endnu, lyder det lidt
mere afdæmpet fra Mai Manniche.
- Du har nok ret, siger Vibeke Manniche, der er ”bekymret” over, at ”en bordelmutter som Anni Fønsby bliver mediestjerne”, over de uhyrlige Bratzdukker, skønhedskirurgien, der får
”kvinder til at miste følelserne i brystvorterne for, at mandens behov for
større bryster tilfredsstilles”.
- Det er den ene tendens, der er
stærk, men der er også den anden,
hvor kvinder klarer mere og mere. Måske er det den, der gør mændene så
bange, at de vil holde kvinderne fast i
de underdanige roller, analyserer Vibeke Manniche.
- Det er skræmmende, at vi overhove-
det ikke har ligestilling, men jeg nægter at blive som en mand. Det er ikke
den vej, vi skal gå. Vi kvinder skal være
kvinder, fastslår datter Manniche.
- Ja, og vi skal hjælpe hinanden med
at være det, supplerer mor Manniche.
{
» At pynte sig med smykker
er jo ikke det samme som
at lade sig skamfere og få opereret store læber og bryster.
VIBEKE MANNICHE
Overvejer du
Plastikkirurgi?
Fra den 24. januar til 28. februar 2011 kan du
få en gratis og uforpligtende forundersøgelse
Plastikkirurgi
t Brystforstørrelse
t Fedtsugning
t Brystløft
t Ansigtsløft
t Brystreduktion
t Korrektion af øjenlåg
t Hudreduktion
t Korrektion af dobbelthage
Gennem mange år har vi opbygget stor erfaring inden for Kosmetiske behandlinger og Plastikkirurgi.
På vores afdeling i Aalborg har vi et erfarent team af speciallæger — vi har ingen ventetid.
Speciallæger: Bo Jønsson, Lisa Toft og Gete Toft Eschen.
Tilbuddet er gældende i den nævnte periode.
AALBORG
ESBJERG
TLF. 3637 2750
AALBORG@ALERISPH.DK
www.nordjyske.dk
HERNING
HØRSHOLM
ÅRHUS
KOSMETISK.ALERISPH.DK
12. FEBRUAR 2011
WEEKEND
9