agapenyt Nummer 4 2011 årsmøde 2011 socialt udsatte og kirkens ansvar Nyheder Program for årsmøde og inspirationsdag 2011 Agapes arbejdsgrene Musikerens dæmoner Riv ud og ta med Med program for årsmøde og inspirationsdag 5. november 2011 agape sekretariat Agape ønsker på folkekirkelig grund at hjælpe mennesker, som oplever livet problematisk og at inspirere menigheder og fællesskaber til diakoni i praksis. Dette sker ved at samle og servicere frivillige grupper samt via terapi, foredrag, kurser, rådgivning og sjælesorg. Agape har navn efter det græske ord for kærlighed, og diakoni er det græske ord for tjeneste. Der er seks ansatte og ca 100 frivillige beskæftiget i Agape. Se alt om Agape på agape.dk Agapes sekretariat tager imod alle henvendelser og kan henvise til en autoriseret psykolog eller en psykoterapeut ved spørgsmål om terapi og behandling. Medlemskontingent: Enkeltmedlemmer........................225 kr. Par...............................................350 kr. Studerende/unge under 22..........175 kr. Foreningen Agape Bredhøjsvinget 1 8600 Silkeborg T 8680 6022 / sekretariat@agape.dk Telefontider: mandag - torsdag: 9-15, fredag: 10-14 CVR nummer 18191288 Bankkonto 6190 0003562409 Girokorttype: 73 Kreditornummer 82415653 bladet ansatte AgapeNyt udgives af Foreningen Agape og udkommer fem gange årligt. Næste gang ultimo november 2011. Landsleder Torben Jensen torben.agape@gmail.com T 2814 2806 Redaktion: Landsleder Torben Jensen (ansv.) Martin Skipper Layout: Informationsmedarbejder Martin Skipper skipper@agape.dk Tryk: Lavpristrykkeriet, Aarhus lavpristrykkeriet.dk Oplag: 3700 stk. ISSN: 0909-6167 telefonrådgivning Psyktrolinjen er åben hver dag 19-22 på tlf. 2480 3022 Læs mere på psyktro.dk parrådgivning Sekretær Signe Lavdal sekretariat@agape.dk T 8680 6022 Informationsmedarbejder Martin Skipper skipper@agape.dk T 8680 6022 / 2945 2104 (mobil) Psykolog, aut. Ole Rabjerg ole@agape.dk T 8680 6022 Træffetid: Man - tors: 8 - 8.30 Psykolog Aida Hougaard Andersen aida@agape.dk T 8680 6022 Træffetid: Tirs - tors: 13 - 13.30 Psykoterapeut Steen Palmqvist Fritidsansat palmqvists@gmail.com T 8649 4525 el. 2616 8090 Hjælp til alle parforhold på parvis.dk. bestyrelse Se oplysninger om bestyrelsen på agape.dk Formand Steen Møller Laursen / familiekonsulent / Videbæk Næstformand Poul Helgesen / afdelingschef / Lindved Kasserer Niels L Eriksen / økonom / Aarhus Sekretær Ellen Brokhøj / lærer / Holstebro Heine Holmgaard / sognepræst / Løgumkloster Herdis Mikkelsen / sygeplejerske / Aarhus Alice Fuglsang Ambrosen / diakon, afd. leder / Holstebro Forsidefoto: Hans Jørn Østerby 2 Maria Virhøj / psykolog / Aarhus leder Torben Jensen landsleder Torben Jensen, landsleder SÆT DIT KRYDS Ved folketingsvalget får du kun én stemmeseddel, og du må kun sætte ét kryds. Du vil måske gerne have skattelettelser til alle og samtidig meget bedre offentlig service til alle, men én af delene må du vælge fra. Det at vælge FRA kan være svært. Det er et meget grundlæggende vilkår i livet. Det skræmmende er, at mange af livets krydser kun kan sættes ét sted og nogle af dem kun én gang. En hel del af dem har med tid at gøre. Kun én barndom og ungdom har vi. Hvor satte jeg krydserne dér? Perioder med uddannelse og små børn er begrænsede, og karriereforløbet slutter en dag. Hvordan og hvorfor vælger jeg til og fra i stort og småt? Andre områder i livet, hvor det at vælge FRA er svært, ja næsten tabu i vores tradition, er penge og magt. Jesus kender vore ømme punkter, og det er vel derfor, han så tit taler advarende om penge og magt. Nogle af tilværelsens valg udelukker hinanden. Hvorfor er det så svært at træffe afgørelser og sætte kryds? Mange gange fordi det, der ligger på den anden side af valget er ukendt og usikkert. Flytter man eksempelvist et helt andet sted hen at bo? Frier man til den udkårne, eller står man med den tunge afgørelse at måtte gå fra hinanden? Så er konsekvenserne på den anden side af afgørelsen måske for uoverskuelige. Vælger man at åbne eller lukke sit sind for evangeliet, vælger man at stoppe i et menighedsfællesskab for at komme i et andet, fravælger man et spændende job af hensyn til familien eller vælger man at gå ind i en tidskrævende opgave i menigheden? Alt sammen store afgørelser bag hvilke det ukendte truer. Og vi kan ikke engang fravælge at vælge. Det kan ellers være ganske tillokkende at udskyde eller prøve at slippe uden om livets svære valg. Men det er ikke muligt. Uanset hvad vi vælger at gøre, vil det få en betydning for os selv og vore medmennesker, ofte vore nærmeste. Det er ligesom ved folketingsvalget. En sofavælger har ikke undgået at tage stilling. Det har nemlig fået betydning, at et parti fik én stemme mindre og dermed overlod lidt større indflydelse til alle de andre partier. Men du og jeg er ikke alene i livet og derfor heller ikke alene i stemmeboksen, når det gælder livets skelsættende krydser. Derfor må vi i Jesu navn tage livet af hans hånd og gå ind i de mange små og store valg. Han vil oplyse og vejlede os, og endda hjælpe os ud af den knibe, vi – mere og mere uhjælpeligt som årene går - bringer os selv i, fordi vi ikke har visdom nok til at sætte livets krydser de rigtige steder. Aktuelle kurser “PREP-kursus” - kommunikation for par, 3. og 17. september i Silkeborg. Konference om seksuel afhængighed, 1. oktober, Diakonhøjskolen, Aarhus. Livsmestring, temadag for skilsmisseramte, Silkeborg, 29. oktober “Det gode kvindeliv”, kursus i Silkeborg, 11. november 2011. TimeOut - retræte i Skovhuset, Sdr. Vissing, 4. - 6. november 2011. “Styrk dit selvværd” i København, 18. november til 16. marts 2012. 3 nyheder Temadag 29. oktober 2011 Livsmestring Om at finde vej efter seperation og skilsmisse. Foredrag ved psykoterapeut Mads Noer: Hvordan forstå sine egne og familiens/vennernes reaktioner på min nye situation? Nærmere information og tilmelding på agape.dk Konference Seksuel afhængighed - håb og muligheder Foredrag ved Gert Hald, cand. psyk og ph.d. Seksuel afhængighed ud fra en klinisk psykologisk optik, definition, symptomer, risikofaktorer. Hvad siger forskningen på området og hvilke behandlingsmuligheder er der? Mulighed for spørgsmål til sidst. Gert Hald er en af landets førende eksperter på dette område. Desuden vil der være oplæg ved: Generalsekretær Robert Bladt Sjælesørger Ejler Nørager Psykolog Peter Damgaard Hansen Forfatter og ungerådgiver Søren Lynge og Psykoterapeut Gunhild Aaen Madsen Diakonhøjskolen, Aarhus Lørdag 1. oktober 2011 Læs mere og tilmelding på agape.dk Konferencen arrangeres af: Færøerne I en sorggruppe mødes man med andre mennesker, som også sørger over tab af en nærtstående. Når man har mistet oplever man ofte følelser af: ensomhed, misundelse, kaos, vrede, skyld, forvirring, meningsløshed, lettelse, længsel, tavshed. ELSKE OG MISTE Når vi mister et menneske som vi holder af falder vores tilværelse fra hinanden. Om vores verden bliver hel, og hvor lang tid, der går, afhænger af, om vi får den nødvendige hjælp og støtte til at bearbejde vores tab. Sorggruppen giver dig, som har mistet en forælder, kæreste / ægtefælle mulighed for at dele og bearbejde din sorg med andre, som selv har oplevet at miste. Et væsentligt mål er, at du genfinder livsglæden og går fremtiden, det forandrede liv i møde med tillid og håb - også selvom det, at have mistet en vigtig person altid vil være en del af dit liv. Sårene kan heles ved at give følelserne lov til at komme ud - noget som kan være svært at få mulighed for blandt venner og familie, specielt nogen tid efter dødsfaldet. Du får mulighed for: • at blive hørt i din sorg og modtage forståelse for dine tanker og følelser • at få forståelse for sorgens naturlige udtryk. • at modtage støtte og hjælp i dit sorgarbejde • mulighed for at skabe et nyt netværk • at få mere klarhed og fokus i dit videre og forandrede liv 4 Kom gennem din sorg som et helt menneske Sorggruppe for voksne på Færøerne Familieterapeuter Peter Laugesen og Hilda Viderø Se mere på www.agape.fo Gruppen vil bestå af 4 – 9 personer. Vi mødes tirsdage kl. 18.30 – 21.30. Gruppen starter den 4. oktober 2011. og vil mødes en gang om måneden. Gruppen kører kontinuerlig. Du er velkommen så længe det giver mening for dig. Når nogen stopper i gruppen, giver det mulighed til nye i at deltage. Deltagelse i gruppen koster 250 kr. pr. gang. Ledere af gruppen: Peter Laugesen og Hilda Viderø Læs mere om Peter på www.familiefremme.dk Læs mere om Hilda på www.grugvan.com Spørgsmål og tilmelding til: Peter Laugesen. +45 51 30 02 86 Skype: peterlaugesen - pl@familiefremme.dk Riv ud og tag med Årsmøde og inspirationsdag Lørdag 5. november 2011 Diakonhøjskolen, Aarhus Agapes årsmøde 2011 har temaet: socialt udsatte og kirkens ansvar. Vi har inviteret to personer, som på hver deres måde forholder sig til dette emne i deres daglige arbejde. Herunder præsenterer de sig selv. Jann Sjursen Født 1963 Generalsekretær for Caritas Danmark, der er den katolske kirkes humanitære organisation siden 2007. Caritas arbejde med udvikling og nødhjælp i 10 lande og er i gang med at opstarte arbejde i Danmark. Det sidste bl.a. med henblik på at hjælpe au pair piger. Formand for Rådet for Socialt Udsatte siden 2010. Rådet er nedsat af regeringen og skal være talerør for socialt udsatte og komme med forslag til forbedring af virkerne for hjemløse, misbrugere, psykisk syge, prostituerede og andre socialt udsatte grupper. Sidder i bestyrelsen for Kofoeds Skole. Tidligere minister og folketingsmedlem. Jann er gift med Karen, der er fysioterapeut og arbejder på et psykiatrisk hospital. De har 3 børn og bor i Hillerød. Peter Kofoed Herbst Født 1972 Præst i Kronjyllands Valgmenighed (KVM) i Randers. Cand. theol. fra Århus Universitet i 2000. Siden 2001 præst i KVM. I 2009 medstifter af Kirkernes Familiehjælp i Randers, som er et socialt-diakonalt arbejde, hvor 3 menigheder i fællesskab forsøger at møde de svageste familier i Randers med konkret hjælp. Arbejdet fungerer i samarbejde med Randers Kommune, hvis socialrådgivere har mulighed for at henvise familier til hjælpen. Kronjyllands Valgmenighed blev stiftet i 1996 og tæller idag 250 medlemmer - heraf ca. 105 børn. Kirkens største missonsmulighed - og kald er de daglige relationer, som vi hver især lever i. Du kan læse mere på www.kvm-randers.dk Du kan læse mere på www.udsatte.dk og www.caritas.dk 5 Indkaldelse til generalforsamling i Foreningen Agape Velkommen til alle medlemmer og venner af Agape til generalforsamling 2011. Dagsorden 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Beretning for arbejdet i det forløbne år a. Formandens beretning ved Steen Møller Laursen, formand b. Arbejdsberetning ved Torben Jensen, landsleder 3. Økonomiberetning ved Niels L. Eriksen, kasserer a. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab b. Fremlæggelse af budget c. Fastsættelse af medlemsbidrag 4. Drøftelse af alle tre beretninger med mu lighed for kommentarer og spørgsmål. 5. Valg a. Bestyrelse På valg er Maria Virhøj og Niels L. Eriksen. b. Suppleanter 6. Godkendelse af revisor 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen samt kandidatforslag til bestyrelsen, skal være bestyrelsesformanden skriftligt i hænde senest 1 måned før generalforsamlingen. Adressen er: Steen Møller Laursen, Jasminalle 15, 6920 Videbæk. Alle er velkommen til generalforsamling og kan deltage i drøftelsen. Det er dog kun betalende medlemmer af foreningen, der har stemmeret. 6 Årsmøde 2011 i Agape program for dagen 9.15 Ankomst, kaffe og rundstykker 10.00 Velkomst ved formand Steen Møller Laursen 10.20 Foredrag af Peter Kofoed Herbst, præst i Kronjyllands Valgmenighed Hvorfor bruger vi som kirke både menneskelige og økonomiske ressourcer på familiehjælp? Valgmenigheden er med i Kirkernes Familiehjælp, som ønsker at støtte særligt økonomisk trængte familier, således at de bliver i stand til at forsørge sig selv og deres børn. Peter vil fortælle om opstarten og de første skridt og omkring erfaringerne med, hvordan hjælpen bliver modtaget og fungerer. 11.45 Frokost 12.45 Aktivitet og udvikling i Agape Information, debat og generalforsamling 15.00 Kaffepause 15.30 Foredrag af Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte i Danmark - hvem har ansvaret? Om staten og kommunernes, civilsamfundets, kirkens og enkeltpersoners ansvar. 16.30 Paneloplæg Har kirken og de kristne ansvar for hjælp til samfundets svageste? 18.00 Middag 18.45 Sang og musik ved Hans Jørn Østerby 19.45 Tak for i dag – og herefter kaffe info Se også agape.dk for yderligere oplysninger Sted: Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg. Dato: Lørdag 5. november 2011 Pris: Hele dagen for begge foredrag og måltider 380 kr. For studerende og unge under 22 er prisen 280 kr. Pris for enkeltforedag er 90 kr og 70 for unge eller studerende. tilmelding På hjemmesiden agape.dk eller kontakt sekretariatet på tlf 8680 6022 eller sekretariat@agape.dk. Tilmelding inden fredag 14. oktober 2011. 7 agapes arbejdsgrene tema Nummer 1 2011 Kurser Agape på nettet - Sjælesorg og Familierådgivning (SFR) - PREP - kommunikation for par - Håndtering af stress - Styrk dit selvværd - Årskursus i sorg og krise - Kvinder midt i livet - CARE - sjælesorgskursus Agapes primære hjemmeside ”agape.dk” indeholder information og tilmelding til alle kurser og arrangementer. Hjemmesiden er stedet, hvor man kan finde svar på de fleste spørgsmål om Agape og desuden alle kontaktoplysninger. Agape er også på facebook se facebook.com/agapedk Terapi Temadage Agape har to psykologer ansat, som kan hjælpe ved angst, sorg, depression, udbrændthed, konflikter på arbejdspladsen, identitetsproblemer, spiseforstyrrelser, seksuelle problematikker eller når parforholdet gør ondt. Agape afholder i efteråret en temadag for skilsmisseramte under emnet ”Livsmestring”. Desuden afholdes temadage for forældre, der har mistet. Læs mere på agape.dk. Foredrag Parvis.dk Vi har 5 foredragsholdere, som gerne tager ud og holder foredrag i kirker, missionshuse, på arbejdspladser, skoler og mange andre steder. Se side 11 for nærmere info. Parvis vil gerne medvirke til at styrke jeres parforhold, så det bliver endnu bedre – eller hjælpe Jer videre gennem de kriser, som kan true jeres parforhold. www.parvis.dk Blade Basis Agape udgiver AgapeNyt 5 gange årligt. Bladet er gratis. Bladet TEMA udkommer til alle skyld og tilgiv else medlemmer 2 gange årligt. Basis’ ønsker er at være til støtte og hjælp for mennesker som oplever, deres seksualitet problemfyldt. Se omtale af konference om seksuel afhængighed på side 4. Skam og skyld Skyld og tilgiv else Mig den utilgi vede Selvtilgivels e Konkret skyld og konkret tilgiv else Agape har udgivet to bøger: ”Kristen og psykisk syg” og ”At give det videre”. Tilgivelsesproc esser Bibelske persp ektiver på begrebet skyld Bog: Undskyld på 5 sprog 8 Retræte, ”TimeOut” PsykTro Agapes retræter afholdes bl.a. på Hellig Kors Kloster, Skovhuset og i 2012 også på Ådalen ved Randers. Retræteledere: Carsten Dalsgaard og Ingolf Henoch Petersen. Se aktuelle datoer på agape.dk. En rådgivningslinje, der står til rådighed for mennesker med behov for én at tale med om tro og psykisk sygdom. Netværksgrupper Stress Netværksgrupperne er til støtte, inspiration og erfaringsudveksling. Der er i øjeblikket to grupper om: - Omsorg og diakoni - Sjælesorg Agapes stressudvalg har fokus på mennesker, der er ramt af stress, eller er pårørende/ven til en stressramt. Agape tilbyder en erfaringsdatabase med artikler og desuden vejledning af en stresscoach. Åben hver aften fra kl 19 - 22 Ring på telefon 2480 3022. Interview Af Torben Jensen, landsleder musikerens dæmoner - I virkeligheden er jeg bedre til at stå på en scene foran tusind mennesker, det rører mig mindre, end hvis jeg skal have en fortrolig samtale. Sådan siger Hans Jørn Østerby i en åbenhjertig samtale om tro, terapi, selvværd og musik. - Jeg kan godt blive en lille smule afhængig af, at folk er glade for det, jeg laver, og af at få god respons. Hvis man, som jeg, er vokset op med en smule lavt selvværd og samtidig har fået en del skyldfølelse oveni, så tænker man jo altid det værste om alting. Når der kommer et brev, eller når folk efter en koncert kommer målrettet hen imod mig, så tænker jeg altid: ”Åh nej, nu står jeg til skideballe for et eller andet, jeg har sagt” Hans Jørn Østerby sætter her flere ord på, hvordan skyldfølelsen kommer til udtryk: - En følelse af aldrig at være go nok, aldrig at være tilstrækkelig, aldrig gøre tingene godt nok. Hvis jeg er ude at løbe, har jeg det dårligt med, at jeg ikke er hjemme, og hvis jeg er hjemme, har jeg det dårligt med, at jeg ikke er ude at løbe. Skyldfølelse uanset hvad jeg vælger. - Det at have den der sorte sky hængende ind over, det er det, jeg har kæmpet mest med, og stadig slås med. Det præger alt, hvad jeg tænker på. Når jeg ser tilbage, er det skyggesiderne, jeg får øje på HELE tiden. Ikke bare i mit eget liv, men i det hele taget, sådan når jeg kigger ud over verden. - Men for nogle år siden fik min søde hustru mig til at skrive de positive sider ved mig ned. Altså hvad jeg havde gjort af godt, og hvad jeg havde været glad for. Og hun sagde: ”Hver gang du synes, den sky er for stor, så tag hæftet frem og husk, at det, der står der, det er du altså OSSE”. - En af de ting, som jeg er vokset op med, og som jeg nogen gange synes, fylder meget i de cirkler, jeg er rundet af, det er sætningen ”hvad vil folk ikke sige?”. Jeg har også ubevidst tænkt meget på, hvordan folk mon gerne vil have mine sange, hvad de gerne vil høre, og hvordan synes folk, det er bedst, jeg gør. Jeg er nok kommet der til nu, at jeg er lidt mere ligeglad med den slags. Sangen, ”Nu vil jeg finde mig selv” udtrykker noget af dette. Lilholt og Falch Ifølge Hans Jørn Østerby er det nærmere reglen end undtagelsen i musikermiljøet, at man har en pinefuld eller broget opvækst bag sig. Og at det ikke er tilfældigt, at de gerne springer op på en scene for at blive bekræftet hele tiden. - Vi har bare så meget brug for at komme der op og blive bekræftet. Vi elsker at komme op og blive set og blive klappet af. Han har læst Lars Lilholts selvbiografi, Drømme og Dæmoner. - Jeg kan godt se, når jeg læser hans bog, at han er vokset op med noget, der ligner mit. Lilholts bog og Michael Falchs musik udtrykker noget af det samme, som Hans Jørn oplever ved at se tilbage på sit liv, selv om det dog hos dem er meget mere drastisk og radikalt, end han selv føler det. - Jeg har altid været optaget af det, Michael Falch laver. Han har for eksempel lavet en CD, der hedder ”Falder du nu?”, hvor han gør meget op med fortiden. Et sted synger han: ”Se mig, elsk mig, og lad mig så være.” 9 Musikeren “ Hans Jørn Østerby lever hele tiden i det at være sangskriver. På godt og ondt. Han fortæller om tilværelsen som musiker: - Det er jo på den ene side godt altid at have antennerne ude i jagt på ideer, men bagsiden af det er, at når jeg sidder og selv skal lytte til noget, så har jeg svært ved at tage det til mig og få det ind under huden. Jeg analyserer det hele og tænker på, hvad jeg kan bruge. Også til koncerter, hvor jeg typisk står og analyserer og vurderer alting. - Når jeg laver musik, er der en kreativ del og en håndværksmæssig del, og de kreative ideer popper altid op, når man mindst regner med det. Jeg har altid en diktafon på mig, når jeg så får en god ide fra en bog eller en prædiken eller mens jeg kører og hører p1 i radioen, så gemmer jeg det med det samme. - Det lyder lidt floskelagtigt, men der er faktisk en slags drivkraft, som gør, at nogen sange, ”de må bare skrives”. Der kan være sange, som man bare har så meget lyst til at få skrevet, at man slet ikke kan lade være. Den håndværksmæssige del er at sætte de kreative ideer sammen til meningsfyldte sange. Hans Jørn laver meget andet end CD’er. Han optræder til mange arrangementer rundt omkring. Børneforestillinger fylder meget i arbejdet, og han er vældig glad for den slags jobs. De indeholder trylleri, bugtaleri, drama og foregår både i kirkelige sammenhænge og til byfester samt i børnehaver og på skoler. Folkekirkens Skoletjeneste hyrede ham til at lave 29 skoleforestillinger om påsken i år. Hans Jørn var med til at starte valgmenigheden op i Skjern. Han påpeger, at der bestemt er meget rod i toppen i folkekirken, men oplever mere og mere, at der bliver gjort rigtig meget godt rundt omkring i de almindelige kirker. - Engang i mellem, når jeg har skældt Gud ud over alt det, jeg har skullet slæbe rundt på, har jeg prøvet at hente lidt trøst i, at måske er en af mine ærinder her i livet at sætte ord på skyggesiderne, så andre kan læne sig op ad det. Det er ikke de jublende lovsange, jeg har kunnet skrive. Mine sange bliver nok lidt tungsindede, og jeg kan mærke på den respons, jeg får, at det typisk er fra nogen, der står i det samme. Nu vil jeg finde mig selv Alt, alt for længe, tog jeg maske på. Jeg var vel bange, at ingen ku’ forstå. Jeg burde ikke ville, det jeg gerne vil, så hellere spille, mit eget skuespil. Tænk, hvis I ser, hvem jeg er? Ingen vil elske mig mer’! Nu vil jeg finde mig, nu vil jeg kende mig, nu vil jeg være den, jeg er. Slut med at gemme mig, slut med at glemme mig, slut med at være den, jeg ikke er. Du er den, du er, når jeg er mig. 10 Det kan ikke nytte, at vi bare tænker, ”Vi er de eneste, der har forstået Bibelen helt rigtigt. Der er godt nok to milliarder katolikker, men de har ikke forstået tingene helt til bunds.” Bliv i din kasse - Jeg har gjort en lille smule op med noget af det, der findes i min kirkelig baggrund. Jeg synes, jeg for ofte er gået hen i et missionshus og gået hjem med flere knuder i maven, end jeg var gået der hen med. Jeg har for mange gange fået at vide, hvor meget der var galt med mig, og hvor meget jeg skulle hjem og lave om. -Man kan nogle steder have rigtig travlt med at få folk i den rigtige kasse: ”Her går linjen, og du er i den her kasse. Der ovre sidder så dem fra eksempelvis pinsekirken.” - Der tænker jeg nok lidt mere økumenisk. Det kan ikke nytte, at vi bare tænker, ”Vi er de eneste, der har forstået Bibelen helt rigtigt. Der er godt nok to milliarder katolikker, men de har ikke forstået tingene helt til bunds.” -Man er nødt til at have lidt respekt for, at nogen er kommet frem til noget andet, end det, jeg er, og at jeg ikke bare altid kan regne med, at lige præcis min måde at læse det på, det er den endegyldigt rigtige. Hans Jørn fortæller, at ønsket om at putte folk i kasser ofte hænger sammen med at have et lavt selvværd: - Vi har det bedst med, at folk er, som de plejer at være, når de hører til i dén kasse. Hvis en person lige pludselig gør noget, som ikke passer ned i den kasse, jeg har puttet ham ned i, eller de kravler op af kassen, så bliver jeg utryg eller bange. På spørgsmålet, om Hans Jørn skriver kontroversielle tekster med skarpe budskaber, siger han: Hans Jørn Østerby er født i 1963 på Fyn, men har boet det meste af sin barndom i Skjern. Gitte og Hans Jørn har været kærester siden efterskolen, og de blev gift som 18 og 20 årige. De har tre voksne børn og en pige på ti år. Hans Jørn er uddannet agronom, men har arbejdet som lærer på Hestlund og Djurslands Efterskole frem til 1996. Hans kone samt alle hans søskende, svogre og svigerinder er lærere. -Nej det gør jeg ikke. Man kan jo kun skrive om det, der bor i én selv. Det, jeg selv har brug for at vide, er at jeg er okay, og at Gud vil mig, selv om jeg er, som jeg er. Det er ikke Gud, der er blevet væk, det er mig, der er blevet væk. Derfor er mit ærinde i sangene også: Gud vil dig, jeg har aldrig følt det som mit ærinde at minde folk om, hvor dårligt det står til med dem. - Det håber jeg så, der er andre, der gør, for det skal jo også gøres. Det kan jo heller ikke nytte noget, at alle siger som jeg. Indsigt i egne reaktioner For nogle år siden blev Hans Jørn Østerby sammen med sin kone Gitte sporet ind på en ny tanke: - Det gik op for os: Nå, okay, der er faktisk nogen ting i sit liv, man godt kan tage op. Vi har nok aldrig sådan mærket efter, hverken hos os selv eller hos hinanden, om der var noget. Men at vi fik taget fat i det og blandt andet fik samtaler hos en terapeut, det har helt sikkert vendt op og ned på mit liv. -Det at man bliver bevidst om, hvad det er, der foregår inde i hovedet på én, det er altså guld værd. Når man nogen gange tænker: hvorfor er det, at jeg bare ikke fungerer godt med de mennesker, hvorfor er det, jeg er nødt til at trække mig en gang i mellem eller er fuldstændig mast, når jeg har været i byen en aften og siddet med nogen venner? - Man sidder måske og bruger for mange resurser på at passe på sig selv og analyserer, hvad siger de nu, hvorfor siger de sådan, er det noget med mig? -Det kan tage lang tid før man bliver fri af det, men det er en befrielse i sig selv at blive bevidst om disse ting. Terapi Færøerne Gunhild Aaen Madsen Psykoterapeut og lærer +45 40 36 84 59 skype: gunh0025 gunhild@barak.dk www.barak.dk Peter Laugesen Familieterapeut/rådgiver, Diakon +45 51 30 02 86 skype: peterlaugesen pl@familiefremme.dk www.familiefremme.dk foredrag Psykolog Ole Rabjerg Vrede, sorg, stress, skyld. Psykolog Aida H. Andersen Stress, familieliv, sorg, selvværd, relationer mv. Psyko- og familieterapeut Heidi Jacobsen Relationer, selvbillede, parforhold, krise, udbrændthed Landsleder Torben Jensen Tjenesten/diakoniens centrale plads i kristendommen, etik/ politik og kristendom, lykken, lidelsen. Familierådgiver Steen Palmqvist Parforhold, sex, konflikt, krise, familie 11 nårlivetgørondt Afsender: Foreningen Agape, Bredhøjsvinget 1, 8600 Silkeborg Næste “AgapeNyt” udkommer ultimo november 2011 ID nr. 42839
© Copyright 2024