6 ERHVERV Tirsdag den 25. november 2014 Bankerne skjuler plejeomkostninger N Bankernes plejeprodukter koster kunderne langt mere, end de får at vide. LENE ANDERSEN lene.andersen@finans.dk Det er umuligt for danskerne at gennemskue, hvor meget de betaler for bankernes populære plejeprodukter. Reelt koster produkterne dem op til tre-fire gange så meget, som de får besked om i de årlige afkastrapporter. Plejeprodukterne er vokset kraftigt i udbredelse de seneste år, hvor flere danskere er blevet fanget på det forkerte ben i forbindelse med værdipapirmarkedernes kraftige bevægelser. Banken blander investeringsbeviser for kunden og sørger for løbende at rebalancere porteføljen til kundens risikoprofil. Kunderne kender bare ikke prisen. For mens det årlige plejegebyr er tydeligt i afkastrapporten opgjort i kroner og øre, FAKTA Plejeprodukter N Pengepleje, hvor banken overvåger kundens investeringer, vokser meget kraftigt i Danmark. N Minimumsindskud er normalt omkring 100.000 kr. N Bankerne blander investeringsbeviser for kunderne. Nogle bruger kun investeringsbeviser fra den investeringsforening, der er tilknyttet banken, andre blander investeringsbeviser fra flere udbydere. N Der betales formidlings- og rådgivningsgebyr årligt i de underliggende investeringsbeviser som et led i omkostningerne. N Oveni betales et plejegebyr på 0,3-1 pct. af formuen som betaling for at banken hele tiden sørger for at rebalancere investeringen. står der typisk ikke et ord om omkostningerne i de investeringsbeviser, pengene placeres i. Eller om omkostningerne, der følger med, hver gang banken ændrer på blandingen af investeringsbeviser. »Det er fuldstændig urimeligt og uanstændigt ikke at give kunderne de oplysninger. Rapporterne rummer alle mulige avancerede afkastnøgletal, men man finder det ikke nødvendigt at fortælle, hvad den reelle omkostning er for kunden. Det er rent salg. Bankerne må gerne tjene penge på deres produkter, men det skal ske ved ærligt at fortælle, hvad en investering koster kunden,« siger professor i finansiering Carsten Tanggaard, Aarhus Universitet. Succes for Danske Bank Danske Bank har haft meget stor succes med at få kunderne ind i sine plejeprodukter. Flexinvest Fri har i dag en formue på godt 50 mia. kr. En gennemgang af dokumenter fra kunder i Flexinvest Fri viser, at kunderne i afkastrapporten under overskriften »Oversigt over omkostninger« får besked om årets administrationsgebyr og depotgebyr. Men der står ikke et ord om omkostningerne ved omlægning af porteføljen eller om de omkostninger, der betales for investeringsbeviserne. Underdirektør Robert Mikkelstrup, Danske Capital, afviser, at Danske Bank bevidst skjuler størstedelen af kundernes omkostninger. Han siger, at de ikke oplyste omkostninger er trukket fra i afkastet på forhånd og dermed indgår andre steder. »Det her er et meget populært produkt, som kunderne er glade for. Vi oplever ikke, at de efterspørger mere information. Men det er klart, at vi godt kunne kommunikere om omkostningerne på en anden måde, end vi gør. Det vil vi overveje,« siger Robert Mikkelstrup. Gitte Michaelsen og hendes mand Jan har købt plejeprodukter i banken. De fik at vide, at omkostningerne var på 3.000 kr. om året, men sandheden er en anden. Og det er hun vred over. Foto Mik Eskestad Danske Bank-kunde er vred over de skjulte omkostninger N Gitte Michaelsen undrer sig over, at Danske Bank ikke gav klar besked om prisen for familiens investering. LENE ANDERSEN lene.andersen@finans.dk Faktisk var Gitte Michaelsen og hendes mand ikke utilfredse med deres opsparing i Danske Banks Flexinvest Fri. Trods forsigtig risikoprofil voksede pengene noget hurtigere end på en højrentekonto. »Men så fik vi kigget ordningen igennem og opdagede, at vores omkostninger var langt højere end de få tusinde kroner, som fremgik af afkastoversigten. Vi troede, at de årlige omkostninger var under 10.000 kr., men reelt var de nærmere 30.000 kr. Nu forstår jeg bedre, hvorfor de var så ihærdige for at overtale os,« siger Gitte Michaelsen. Hun har vist depotoversigten frem, men ønsker ikke de præcise tal offentliggjort. Gitte Michaelsen og hendes mand har begge travlt og har tidligere brændt sig ved investering. Derfor er de villige til at betale nogen for at passe på deres opsparing. »Vi ønsker ikke at følge det tæt. Men vi vil vide, hvad vi betaler, ellers har vi ingen mulighed for at bedømme prisen. Det er jo ikke anderledes, end når vi køber Omo i Netto, hvis den er billigere end i Bilka,« siger Gitte Michaelsen. Kun plejeprisen fremgik Af den halvårlige afkastoversigt fremgik prisen for selve plejen, men ikke omkostningerne ved den løbende handel eller omkostningerne i investeringsbeviserne. De sidste fremgik godt nok som en procentsats i den årlige depotoversigt. »Men der stod en lav procentsats, og vi satte os ikke FAKTA Omkostningerne N Kunderne betaler tre-fire omkostningsposter ved pengepleje, men kun den ene fremgår af afkastoversigten: Det er det årlige administrations- og evt. depotgebyr i banken. N De løbende omkostninger i investeringsbeviserne fremgår ikke af afkastoversigten, men er trukket fra i afkastet på beviserne. N Det samme gælder omkostningen til bankens løbende handel med værdipapirer i form af emissionstillæg og kursfradrag. N Endelig er der også omkostninger ved investeringsforeningens handel med værdipapirer og investeringsbeviser. De er en del af de løbende omkostninger i investeringsbeviserne. ned og regnede det om i kroner. Vi stolede på det beløb, der stod i vores afkastopgørelse. Vi har jo arbejdet sammen med banken i lang tid,« siger Gitte Michaelsen. Familien har i første omgang valgt at lade pengene blive stående, mens de overvejer alternativerne sammen med finansiel rådgiver Anders Valdemar Juhl fra Uvildigraad. Han støder jævnligt på plejeordninger af frie midler eller pensionsopsparing, hvor kunderne betaler en anden pris, end de er klar over. »De fleste får et chok, når det går op for dem, at de betaler langt mere, end afkastrapporten fortæller. Den manglende gennemsigtighed er et stort problem. Det er bekvemt at lade banken forvalte ens penge, men når folk ikke får at vide, hvad det reelt koster, har de ikke en chance for at vurdere, om prisen er i orden,« siger Anders Valdemar Juhl. Kunderne ser kun toppen af omkostningsbjerget N Op mod 25 pct. af afkastet i plejeprodukter havner med tiden hos banken, vurderer professor Carsten Tanggaard. LENE ANDERSEN lene.andersen@finans.dk Danskerne har på få år placeret mere end 100 mia. kr. i bankernes pengeplejeprodukter. Banken nurser pengene og justerer løbende porteføljen. Kunderne får to gange om året flotte afkastrapporter med alskens nøgle- tal. Kun omkostningerne tales der ikke meget om. De fleste af omkostningerne er trukket fra i afkastet, før det præsenteres for kunden, som kun hører om plejegebyret og eventuelle depotgebyrer. Professor i finansiering Carsten Tanggaard, Aarhus Universitet, kalder kapitalforvaltning for private for et guldrandet produkt for banken. »Min vurdering er, at op mod 25 pct. af dit afkast havner i banken, hvis du bliver i plejeprodukter i længere tid. Måske er det prisen for den slags porteføljepleje, men kunderne får ikke noget at vide om de faktiske omkostninger. Dermed kan de heller ikke bedømme, om de vil betale den,« påpeger Carsten Tanggaard. Plejeordning vokser Nykredit har med Nykredit Privat Portefølje en af de hurtigst voksende plejeordninger. Af afkastrapporten til kunden AK for 2013 fremgår det tydeligt, at omkostningerne i 2013 er på 6.055 kr. Men det er ikke helt korrekt. For de løbende administrationsomkostninger i de investeringsbeviser, AK’s penge er placeret i, giver en yderligere omkostning på ca. 15.000 kr. Dertil kommer emissionstillæg og kursfradrag, hver gang Nykredit Bank har ændret på porteføljen. Ud fra det handlede beløb og de oplyste emissionstillæg og fradrag er tallet forsigtigt sat til godt 3.000 kr. De samlede direkte omkostninger for AK er altså, forsigtigt sat, mindst 24.000 kr. Og så er der ikke taget hensyn til handelsomkostningerne i selve investeringsforeningerne. Underdirektør Sune Worm Mortensen mener ikke, at kunderne savner oplysninger. Tværtimod. Og i de årlige depotoversigter fremgår ÅOP på investeringsbeviserne i procent. Bedste overblik »Vi har valgt i afkastrapporten at vise afkastet efter investeringsomkostninger og så trække administrationsgebyret fra. Det mener vi giver det bedste overblik. Kunderne bedømmer os jo på afkastet efter omkostninger på deres investering. Vi kunne da sagtens vælge at lade alle handelsomkostninger og om- kostninger i investeringsbeviserne fremgå, men vi tror ikke, det vil bidrage med information til kunderne. De fleste klager i forvejen over at drukne i informationer,« siger Sune Worm Mortensen. AK havde i 2013 også ca. knap 450.000 kr. placeret i Danske Banks plejeprodukt for frie midler Flexinvest Fri. Her var de samlede direkte omkostninger mindst 5.800 kr. – næsten fire gange så meget, som afkastrapporten fortæller. AK har nu valgt at gå ud af plejeordningerne i såvel Nykredit Bank som Danske Bank.
© Copyright 2024