Fremskridt for arbejdsmiljø, men også plads til
Kastrup Nr. 3 Oktober 2014 Social dumping: Smitten kommer fra luften Side 3 Ordblind: Det styrker selvtilliden Side 4 Produktionsskole: Et skulderklap til unge Side 8 Spirit: Genbrug: Kræver viden Side 9 Fremskridt for arbejdsmiljø, men også plads til forbedringer Fra en 3F’er til en anden: Med hatten i hånden – eller med rettigheder i ryggen Debatten om dagpengene vil ikke dø ud. Det skal den heller ikke. For det drejer sig ikke bare om nationaløkonomisk teori, men om mennesker, i tusindtal, som bliver udsat for utryghed og økonomisk nedtur. Nogle vil gerne have, at diskussionen hører op. I dagbladet Politiken forklarer Bo Lidegaard i en leder i august, at SF og Enhedslisten skal holde op med at genere Socialdemokraterne. Med den begrundelse, at statsministeren jo næppe kan levere „kortere optjening, længere dækning og bedre mulighed for opkvalificering.” Han skriver: „Helle Thornings radikale regeringspartner er fast overbevist om, at det er den forkerte medicin, der vil virke imod hensigten,” det er de jo. Socialdemokraterne forsvarer sig med, at det var Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti, som fandt på forringelserne og gennemførte dem sammen med V, K og R. Det ved vi godt. Opgaven er så at ændre på dem. De Radikale blokerer Men De Radikale prøver indædt på at blokere. Formelt peger de på, at dagpenge-forringelserne er med i regeringsgrundlaget. Men de vil gerne selv have Mogens Pedersen er folkepensionist og medlem af 3F Kastrup. Han er tidligere flyarbejder i SAS og ST Aerospace og tillidsrepræsentant i SAS Flyarbejdernes klub. andre ændringer i regeringsgrundlaget. Så må ændringer på dagpenge-området også være mulige. De Radikales tankegang er, at hvis arbejdsudbuddet øges – hvis flere står til rådighed for arbejdsmarkedet og står og tripper for at komme i arbejde – så er der basis for fremgang. Vupti opstår der arbejdspladser, indkomster og vækst. Skærer man argumentet ned i helt kort form, lyder det absurd: jo flere der er arbejdsløse og arbejdssøgende, desto mere vil beskæftigelsen stige. Derfor skulle efterløns-alderen sættes i vejret, og derfor skulle dagpenge-perioden forkortes. Men der kommer ikke flere arbejdspladser, fordi arbejdsløse har faldende indkomst og større usikkerhed. Skal der gøres noget for beskæftigelsen, så kræver det, at regeringen sætter investeringer i gang f.eks. inden for energi-området med produktion af vedvarende energi, med energi-renoveringer og energi-besparelser. Direkte offentlige investeringer eller offentligt støttede investeringer udført af bl.a. pensions-kasser. Suppleret med forbedringer af arbejdsmarkeds-uddannelserne. Det kan give arbejdspladser og smitte positivt af på beskæftigelsen på andre områder, offentligt såvel som privat. Pres på de arbejdsløse De Radikale ønsker, at de arbejdsløse skal stå med hatten i hånden. Den enkelte arbejdsløse skal sige i kor med Margrethe Vestager „sådan er det jo”, når dagpengenes ophør nærmer sig. Presset for at finde sig i ringere vilkår skal øges. Dermed bliver det for fagbevægelsen vanskeligere at Har du noget på hjerte – så skriv til os 3F Kastrup Avisen bringer gerne debatindlæg fra medlemmer til medlemmer. Mogens Pedersen (til højre) har i mange år været aktiv i 3F Kastrup. forsvare, forbedre overenskomster og sikre et rimeligt arbejdsmiljø. Radikale ministre klager over, at danskerne ikke svinger dankortet noget mere, så økonomien kan komme i opsving. Men det siger sig selv, at med en trussel om at gå fra f.eks. 27.000 kr. i løn, til 17.658 kr. i dagpenge, til 10.600 – 14.134 kr. i arbejdsmarkedsydelse eller kontanthjælp, så hygger man sig ikke med at svinge dankort. Så kære Radikale: Faldende og usikker indkomst er ikke vejen til arbejdspladser og grøn udvikling. Som ny partileder er Morten Østergaard kommet med en ny begrundelse for ikke at spole tilbage på dagpengeområdet. Det gør han med henvisning til, at der er 8.000 fattige børn i Danmark og 80.000 voksne på kontanthjælp, som ikke kan tage et arbejde her og nu. Men, Morten Østergaard, at gøre mere for de dårligst stillede, behøver vel ikke ske på bekostning af de næst-dårligst stillede? Og det er jo en dårlig ide at skubbe flere fra dagpenge-systemet og A-kasserne over i det sociale system, hvor der er rigeligt med opgaver at tage sig af, bl.a. familierne med 8.000 fattige børn og de 80.000, som ikke kan få arbejde på kort sigt. Den stålsatte skal bøje sig Morten Østergaard forklarer, at han er stålsat. Men når R og de andre forligspartier i 2010 forventede, at ’kun’ 4.000 ville falde ud af dagpengesystemet, og det nu er blevet til over 40.000 med kurs mod 60.000, og når beskæftigelsen ikke skyder i vejret – så virker det dumstædigt at afvise forlængelse af dagpenge-perioden og forkortelse af genoptjenings-kravet. Den arbejdsløse skal ikke stå og dukke sig med hatten i hånden, men skal med rettigheder (og fagbevægelsen) i ryggen kunne bevæge sig frem mod et nyt job. Regeringen m.fl. må koncentrere sig om at sætte gang i de investeringer, som gør samfundsmæssig gavn og øger beskæftigelsen. Derfor skal Enhedslisten og SF fortsætte med at kræve forbedringer på dagpenge-området (med opbakning fra så store dele af fagbevægelsen som muligt). Socialdemokraterne skal vende tilbage til deres protester mod forringelserne i 2010. DF skal fastholdes på bonde-angeren. Og Morten Østergaard og De Radikale må så erklære, at omtanke og tilbagetog kan være bedre end stålsat stædighed. Støt op om presset på regeringen Skriv under for en dagpengeløsning nu! Kravene lyder på: Hjælp til alle der er faldet ud af dagpengesystemet l Afskaffelse af den gensidige forsørgelsespligt for kontanthjælpsmodtagere l Halvering af optjeningskrav til seks måneders arbejde l Kontakt redaktionen med forslag til emner og skribenter – gerne i god tid, før man sætter sig til tasterne. Vi hjælper gerne med kommaer, stavekontrol og korrekt sprog. Kontakt Ole Donbæk Jensen fra redaktionen: 88 92 68 71. Skriv under på www.dagpengeløsning.nu Leder ... Kan du arbejde, til du er 73 år? Det mener et stort flertal i Folketinget – uanset hvilet fag du er i og uanset antal år på arbejdsmarkedet. I takt med at levealderen stiger, skal der endda lægges flere år oven i hatten, og samtidig forringes tilbagetrækningsmuligheder som efterløn og førtidspension. Hverdagens eksperter, som f.eks. 3F’erne på Danmarks arbejdspladser, ved godt at det er en uhyre vanskellig udfordring og en helt forkert udvikling. Vi har tværtimod brug for at få efterlønsalderen tilbage til 60 år! Social dumping i lufthavnsbranchen: Smitten kommer fra luften Hvis ikke politikerne griber ind, kan SAS og andre velrenoverede flyselskaber blive tvunget til at matche konkurrerende lavprisselskaber – også på arbejdsvilkår. Det fremgik af lufthavnskonferencen i september. pelvis SAS har forståelse for: også udbredt – gennem „krea– SAS mener, at det er et po- tiv” fortolkning af love og reglitisk valg, om vi fortsat kan ler. have skandinavisk personale, Faglig organisering eller om vi i modsat fald tvinog aktivitet har holdt ges til at matche vores konkurproblemet væk fra renter, siger Lars Wigelstorp jorden Andersen, der er SAS-direktør for public affairs, og som holdt Forringelse af arbejdsforholoplæg om „kreative ansættel- dene er ikke kun et problem i sesmetoder”. luften, det kan også komme til De politiske tiltag i rappor- at true personalet på jorden. ten lyder blandt andet på fæl– Social dumping er ikke Arbejdsforhold, der nærmer les EU-regler, der sikrer reelle, kun knyttet til det, der foregår sig social dumping, er et pro- direkte ansættelser. i luften. Specielt i Københavns blem, der bliver større og stør– Det vil betyde, at ansatte i Lufthavn har der i mange år re i lufthavnsbranchen. fx vikarbureauer anses som været hård konkurrence og Det blev klart på en konfe- medarbejdere i de selskaber, mange multinationale firmaer. rence, som LO og fagforbun- de reelt arbejder for, og de der- At dumping er holdt ude skyldene 3F, Dansk Metal, HK Pri- med sikres samme rettighe- des godt fagligt arbejde, kolvat og Flyvebranchens Perso- der, forklarer Henrik Bay- lektive overenskomster og høj nale Union holdt den 16. sep- Clausen, formand for 3F Ka- organisering, pointerede Li5 Side tember i LO Huset11på strup og en af initiativtagerne zette Risgaard, næstformand i :38 Islands 3 /09/1 0 3 Brygge. til konferencen. LO, i sin velkomst. t 1 u o y a er:L eling Men det var også klart, at d f Rapporten anbefaler også a F Statsejede flyselskaber både trafikminister Magnus en mere fast definition af beer ingen helle Heunicke, Dansk Industri, grebet „hjemmebase”. SAS og LO er parat til at tage – Det kan sikre, at skandina- Social dumping er ikke kun en fat i problemerne. ver ikke gennem fiktive kon- trussel i privatejede, men også Alle parter bakkede op bag trakter tvinges til at arbejde på statsejede flyselskaber. anbefalingerne i en rapport, eksempelvis spanske vilkår, Det fremgik af et indlæg om ev et br der blev udgivet af Trafikmi- og at de er socialt sikret i sdet i det statsejede derudviklingen n e u n r d Baynisteriet tidligere på året. Poli- rigtige land, siger Finnair, der blev holdt af Anu , Henrik utten l o v r n e o k r k tikerne opfordres i rapporten Clausen. Hietala fra fagforeningen for æ p m er Klister til politiske tiltag og rm rk estramdet finske kabinepersonale. t s ! i d l r in ed k Omgåelse af ssenupade bet m mere fortolkninger af Finnair er, trods statslig aka s k r s e d bu t ell så kreative e overenskomster og d Spred værende regler, tiemajoritet, i gang med at r . r hvo arket national lovgivning — elleomgåelser hindres. oursource ikke kun ground p r rke d 6 m Opfordringer, som eksemDet er især kabinepersonalet i handling og catering, men e m s e Lever lavprisselskaber, der lige nu også flyvninger – så ingen akbliver påtvunget forringede g er reelt er tilbage i firu tiviteter løn- og arbejdsforhold. Det maet. rbejde sker blandt andet i form af i a – Det viser, at statslige fly„kreativ” spekulation i ansæt- selskaber i værste fald kan telsesmetoder og outsourcing. ende som såkaldte „virtuelle” Norwegian Air i Skandina- luftselskaber, der kun eksistelt! har kollektiv rer som en adresse på et stykenkenok vien, .. helt der .overenskomst, lader fx andre ke papir: Uden en eneste aktie k k selskaber uden overenskomst vitet – alle arbejdsopgaver er i . .. ! e g stå for dele af deres aktivitet. outsourcet, og selv fly eller flyn e dagp Ansættelse af personale på Sætdele ejes af andre, siger Henrik ringere, udenlandske vilkår er Bay-Clausen. ’ Vi vil ha e d j e b r a e d j e b r a ’ Vi vil ha Sæt JOB med ud løntilsk 2Re6t til O u t s o u r c i n g. Sådan staves utryghed på nudansk. Det er noget 3F Kastrups medlemmer oplever i stor stil. Outsourcing, der udskydes, er at forlænge utrygheden. „Hvem arbejHenrik Bay-Clausen, der jeg for næste år?” og „Har jeg formand, 3F Kastrup. arbejde næste år?” osv. er de spørgsmål, den enkelte står med og ikke kan få ordentligt svar på. Outsourcing af dagrenovation er et politisk valg truffet i både Tårnby, Dragør og København. Sjovt nok har de konservative på Frederiksberg valgt at gå den modsatte vej: Insourcing! Og det har endda været win-win for medarbejdere og kommune. Faktisk har Frederiksberg sparet tocifrede millionbeløb. SAS’ outsourcing af Ground Handling nærmer sig det farceagtige. Det blev besluttet i november 2012, og gentagne deadlines er for længst overskredet. Usikkerheden forstærkes, og den enkeltes respekt for egen arbejdsgiver formindskes! Jeg får lyst til at spørge SAS: Hvordan syntes I selv det går? Som faglige har vi tre svar på den udfordring, outsourcing giver: Sammenhold. Sammenhold. Og Sammenhold. For sådan kan tryghed staves! Foto: Harry Nielsen – Statslige flyselskaber kan i værste fald ende som såkaldte „virtuelle” luftselskaber, der kun eksisterer som en adresse på et stykke papir, siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup og deltager på lufthavnskonferencen i september. Foto: Jana Dall. Presset på vores politikerne skal fastholdes men samtidig må der ske noget andet. På den baggrund har 3F Kastrup sat gang i „Hvordan holder vi længere på arbejdsmarkedet”. Der er allerede kommet mange ideer; fra kost, motion, rygning til arbejdsmiljø, stress, hjælpemidler og arbejdsgivers (med)ansvar. Faktisk er det et naturligt spørgsmål til alle arbejdsgivere: Hvad vil du gøre for, at dine medarbejdere kan holde til de er 73 år? Samtidig skal vi tænke problematikken ind i overenskomster, lokalaftaler og alle mulige andre steder. Der bliver god brug for endnu flere ideer! Finansloven er også et politisk valg. Regeringen skal vælge, om den laver forlig til højre eller venstre. SF og Enhedslisten skal vælge, hvor hårdt de tør presse regeringen. Lad det være klart. Vi har i den grad brug for en finanslov til venstre. Der skal stadig ryddes op efter VKO: Indsats mod social dumping (også i luftfarten) og for bedre arbejdsmiljø, fradrag for fagligt kontingent, skabelse af bæredygtige jobs og opgør med bare nogle af dagpengeforringelserne er blandt de ting, vi savner. Og så er der statens indkøb. 800 millioner kroner køber de f.eks. rejser for om året. Med litauiske Small Planet Airlines eller „norske” Norwegian ... Hvad med at benytte danske overenskomstdækkede virksomheder? Kædeansvar, bestilleransvar og arbejdsklausuler osv. må for vores skyld også gerne blive en del af et finanslovsforlig. Outsourcing Sådan staves utryghed på nudansk ge! dagpen arbeigjadnge! 3 Det styrker selvtilliden at vide, at man er god til noget hvis telefonen aflæser en qrkode på plakater, der sættes op i lufthavnens personaleafdelinger. 11916 – Jeg vil gerne stå frem og _Tilb ud_3F -affortælle, delin ger:L hvilke muligheder ay ut 1 For 30/0det ordblinde ohar. 9/13er bedre :38 at spørge om hjælp end11at gåSide og gemme sig, siger han. Selv har han deltaget i et ordblindekursus i fagforeningshuset på Saltværksvej. Og det har han ikke fortrudt. Tale til tekst, tekst til tale Klister mærke Etraf de hjælperedskaber, som Nicolai Jul Larsen er glad for Spred b en app. til mobiltelefoner, abe — elle udsker t m d r hvo Dragon klistDen kan forr det eDiction. erm r etale llertil ker p vandle s tekst. Lever p a sser es me i en ndbed 6 –m Man kan indtale ! kermobiltelefon sked irsin og derp ar ket. efter sende den som tekst i en sms eller e-mail. Eller man kan lægge den på FaceBook og Twitter, siger han. App’en kan også læse tekster op, som man får på mobilen. Vi vil ha ’ Arbejdet som materialemand for ungdomslandsholdet i ishockey er en betroet stilling. „Det er mig, der skal sørge for, at alt materiel er i orden, så spillerne kun tænker på at spille”, siger Nicolai Jul Larsen, der er hovedperson i ny kampagne om hjælpemidler for ordblinde i lufthavnen. Nicolai Jul Larsen, specialarbejder i CPH Marken, er hovedperson i kampagne om hjælpemidler for ordblinde i lufthavnen. – Jeg har som ordblind altid fået at vide, at jeg ikke kunne blive til noget. Men det har jeg modbevist ved at tage en uddannelse som tømrer, være materialemand for ungdomslandsholdet i ishockey og arbejde i CPH Marken, siger Nicolai Jul Larsen. Han er lige nu hovedperson arbejde Vi vil ha ’ arbejde Fuld fart på i en kampagne i lufthavnen, der blandt andet fortæller .om ..ik Nicolai Jul Larsen har arbejdet dagpenkei CPH i fem år. Han hvilke værktøjer, ordblinde ... hebegyndte, gda! han ikke kunne enkarkan benytte mod deres handi- e fålt fast elt! kap. bejde som tømrer. Han håber Kampagnen består af en på sigt at få en fod indenfor i film som CPH har produceret lufthavnens tømrerafdeling. og lagt på internettet. Den kan – Jeg kan jo godt savne også vises på mobiltelefoner, tømrerfaget, siger han. Sæt arbejde igang! Så enke lt er det ... Sygedagpenge: I sin fritid er Nicolai Jul Larsen bidt af ishockey. Han arbejder i en specialbutik med hockeyudstyr og er materialemand for ungdomslandholdet og for eliteholdet i Herlev Eagles. I april 2014 skal han med til et B-VM for ungdoms5 landshold i Ungarn. – Det er en betroet stilling at være materialemand. Man skal ikke kun holde styr på alt materiel, men også hjælpe med fx at slibe skøjter, siger han. Han fortæller at han ofte ringes op for at få gode råd om vedligeholdelse og reparation af ishockeyudstyr. – Det styrker selvtilliden at konvo vide,luman god til noget – ttener , n r også selv om man er duordblind, sende r et siger han. br JOB Re t til dagpen med løntilsk ud ge! 2 6 Ret uger i arbejd ti dagpenl e ge! Sæt arbejde igang! Vær opmærksom på ny 5-måneders regel ...dagp en ge bære r ikke lønnen i sig se lv. der for at få forlænget perioden – og også mulighed for et forsørgelsesgrundlag, hvis man ikke kan få sygedagpenge. – Det er vigtigt, at folk, der frygter længerevarende sygdom, søger hjælp eller sætter sig grundigt ind i lovgivningen. Medlemmer kan få råd og vejledning her i fagforenin- Picbad ge penge, hvis man opfylder en – Vi ved stadig ikke, hvorrække krav. Det handler især dan jobafklaringsforløb vil nde s logan blive administreret. Men vi vil s kan om, at kommunen skal vurMuligheder for bestat dere, den syge er i gang med gerne hjælpe syge medlemilles som j der brinforlængelse et behandlingsforløb, mer, eksempelvis som bisidpg-fi l r Den største ændring i lovgiv- ger personen tilbage til påearved samtaler med komtdere il br ug fo Lovgivningen betyder, at man ningen består i, at alle syge in- bejdsmarkedet. Eller hvis syg- munen, sigerrJoan Sølyst. Picb adge. ikke længere automatisk får den 22 uger skal have vurde- dommen ser ud til at være Den offentlige ydelse, man sygedagpenge i mere end fem ret, om man fortsat har ret til livsvarig eller livstruende. kan få under et jobafklaringsmåneder. dagpenge. Hvis man har påbegyndt en forløb, svarer til kontanthjælp Men der er flere muligheMan kan få forlænget dag- sag om førtidspension, revali- – dvs. 14.203 kroner, hvis man dering (inklusiv virksomheds- har børn, og 10.689 kroner, Eks-S kolen praktik) eller har en aktiv ar- hvis man ikke har. s Try kkeri AlpTSlf. bejdsskadesag, vil man stadig – Og ydelsen kan, modsat : 35 35 72 sygedagpenkunne modtage kontanthjælp, ikke tages fra l7E6mai l: tr ykker ge. den syge på grund af formue i@eks -s l enkærestes/ægtefælles s.dk 3F har lavet en pjece, der ellerkoen gennemgår reglerne mere indtægt, siger Joan Sølyst. præcist. Folderen kan hentes i Der er også mulighed for fagforeningshuset på Salt- boligstøtte, hvis man ikke er værksvej. formuende eller har en ægtefælle/samlever. Men det skal Jobafklaringsforløb søges særskilt. Selv om en syg mister retten til Jobafklaringsforløb skal Mødested: Tårnby Kommunes Materielgård, Ved Lergravene 2, hvor turen også sluttes dagpenge efter fem måneder, ifølge lovgivningen maximalt med kaffe og sund kage. er der stadig mulighed for at vare to år – men lovgivningen opnå et vist forsørgelses- giver mulighed for, at syge Se Tårnby på en ny måde: Stadsarkivar Lone Palm Larsen viser rundt i Tårnby gamle grundlag. kan deltage i to forløb. landsby og fortæller om mennesker og steder. Det kræver, at man indgår i – Det er uklart, hvordan Turen, der er en del af Tårnby Sundhedsuge, er på 3 kilometer og med stop undervejs. et såkaldt „jobafklaringsfor- lovgivningen bliver udmønløb,” hvor man sammen med tet, men vi vil følge det meget Tilmelding: foredrag.sc@taarnby.dk eller telefon: 32 47 00 79. Arrangementet er gratis. en sagsbehandler laver en nøje, så vi kan hjælpe syge plan for tilbagevenden på ar- bedst muligt, siger Joan Sølyst. Arr. 3F Kastrup og Stads- og Lokalarkivet, Tårnby bejdsmarkedet, som den syge skal følge. Den 1. juli trådte en ny lovgivning om reglerne for at opnå sygedagpenge under sygdom i kraft. gen, siger Joan Sølyst, socialOven rådgiver i s3F t Kastrup. e Lokalhistorisk vandretur i Tårnby Landsby Fredag den 10. oktober kl. 14.00-16.00 4 Portørerne kunne veksle mellem familiehygge og diskussioner af lokalaftale, da forhandlinger, klubmøde og familiedag blev slået sammen i WFS i august. Tre-i-en-lokalforhandling Lokalforhandlinger, familiedag og klubmøde blev i august holdt på samme dag i Worldwide Flight Service. De ansatte kunne undervejs nikke ja og nej til ny lokalaftale – og give indspark til forhandlingerne. Forhandlinger om ny lokalaftale for portørerne i WFS, Worldwide Flight Service blev i august mere dynamiske, demokratiske og åbne end normalt. De foregik nemlig samtidig med en familiedag og et klubmøde for alle portører i virksomheden. Omkring 60 ud af 75 portører deltog i dagen. Hele tre ting Baggrunden for at indkalde til familiedag og klubmøde på samme dag som forhandlingerne var flere, forklarer Tho- mas Møller, tillidsrepræsentant for 3F’erne i WFS. – Før sommerferien kunne vi ikke blive enige med ledelsen om en aftale, der lå inden for vores forhandlingsmandat, fortæller han. Forhandlerne måtte derfor have fat i deres bagland, men på grund af sommerferie mv. var det besværligt at finde et tidspunkt for et bestyrelsesmøde. Da bestyrelsen endelig var samlet, besluttede den at forhandle og holde klubmøde samtidig. – For det giver jo medindflydelse, at portørerne her og nu kan sige ja og nej til nye elementer i en lokalaftale, siger Thomas Møller. Medvirkende var også, at en anden Thomas, Thomas Petersen, direktør i WFS, havde sagt, at han gerne ville stille sig op foran de ansatte og forklare dem firmaets økonomiske situation. – Vi besluttede at tage ham på ordet. For det var med den Foredrag og film om danske krigssejlere under 2. Verdenskrig 6.000 danske søfolk var i allieret tjeneste. Over 1.000 døde. Morten Bach fra Det internationale transportarbejderforund, ITF, fortæller og viser film om søfolk og deres liv og hverdag under krigen. Det sker den 21. okt. kl.15 i Festsalen, Saltværksvej 68 Gratis adgang for medlemmer af 3F Kastrup Arrangør: 3F Kastrup og AOF begrundelse, at WFS afviste vores lønkrav, siger Thomas Møller. Endelig ville bestyrelsen også præsentere arbejdspladsen for ægtefæller og børn. – Det kan være voldsomt svært at forklare, hvad det er, vi arbejder med herude. Derfor ville vi også lave mødet til en familiedag, siger Thomas Møller. Ja, ja, nej og in-put Og kombinationen af forhandlinger, klubmøde og familiedag blev på alle måder en succes, mener tillidsrepræsentanten. Forhandlerne kunne veksle mellem møder med ledelsen og medarbejderne, og de ansatte kunne veksle mellem familiehygge og diskussioner af lokalaftalen. – Portørerne sagde løbende ja, ja og nej til aftalepunkter, og de sendte os tilbage i forhandlingslokalet med nye mandater, siger Thomas Møller. De ansatte kunne også komme med forslag til løsninger af konfliktstof mellem ansatte og ledelse. – Èn uenighed handlede om afspadsering af overarbejde. Her fremsatte et medlem af klubben et forslag til løsningsmodel, som endte i lokalaftalen, fortæller Thomas Møller. Beskeden lønregulering, men bedre afspadsering Resultatet blev en ny 2-årig lokalaftale. Den giver en månedlig lønregulering på 450 kr. i år og 300 kr. i 2015 samt en bedre afspadseringsordning. Og den rykker tidspunktet for weekendbetaling to timer frem (fra klokken 14 til 12 lørdag). Desuden er det aftalt, at 10 års ansættelse udløser en bonus på 10.000 kroner. Den vil for mange blive udløst om to år, når virksomheden kan fejre 10-årsjubilæum. – Endelig fik vi også indført 36 timers afspadsering om måneden til bestyrelsesmøder, skemalægning og planlægning af kurser, fortæller Thomas Møller. Thomas Møller. Swissport Cargo rykker til WFS Swissport Cargo Services fragtterminal er fra 1. oktober blevet overtaget af nabovirksomheden Worldwide Flight Service. Portørerne i Swissports fragtterminal på Kystvejen fik onsdag den 27. august at vide, at de fra 1. oktober vil være en del af naboen Worldwide Flight Services. Overtagelsen betyder, at Swissports terminal bliver en tredje terminal i WFS’ virksomhed, fortæller Thomas Møller, tillidsrepræsentant i WFS. Klubbestyrelserne i de to virksomheder holdt den 19. september et fællesmøde, hvor de planlagde, hvordan en fusion mellem klubberne kan finde sted. Swissport portørerne besluttede den 23. september, at Swissport portørerne siger farvel til firmalogoet, men arbejdspladsen og vilkår fortsætter på samme niveau. de ønsker at overgå til alle WFS lokalaftaler fra 1. oktober for straks at komme i gang med sammenlægningen. Der blev senere på dagen indgået aftale mellem klubberne, WFS og 3F Kastrup om dette, fortæller Peer Sandeman tillidsrepræsentant for Swissport portørerne. Der er cirka 25 portører i Swissport, der er berørt af salget og 90 portører i WFS. 5 Spirit Air Cargo Handling: Sort humor, effektivitet og tilfredshed sen, der er portør i Spirit. – Der er plads til fis og ballade i løbet af arbejdsdagen. Det er et absolut plus herude, siger Frank Rasmussen. – Her er masser af sort humor, men også højt til loftet. Selv om nogle kvikke bemærkninger kan have et svirp af sandhed, siger han. – Men mobning, arbejder vi for, bliver slået til jorden med det samme, siger Morten J. Larsen. – Vi har haft eksempler på, at det, nogen syntes var humor, af andre blev opfattet som mobning, siger han. Mange forskellige slags gods Det er meget forskellige godstyper, der skal håndteres i løbet af en arbejdsdag i Spirit. Det kan både være kunst, medicin, fisk, skind, tøj, elektronik og meget andet. Det kan også være levende dyr eller kister med lig (såkaldte „hummere” efter forkortelsen for det engelske ord for menneske: human). De forskellige godstyper skal behandles forskelligt. Noget bygges op i containere eller på paller til de store langdistancefly. Andet behandles som stykgods. Der er stadig problemer med usunde arbejdsstillinger i containere, hvor portører tvinges til at arbejde med krummet ryg. Spirit Air Cargo er specialister i godshåndtering ind og ud af Københavns Lufthavn. De ansatte værdsætter slagfærdig omgangstone og ordnede arbejdsforhold. Spirit Air Cargo Handling, eller Spirit i daglig tale, er en del af SGH (SAS Ground Handling), selv om selskabet er skilt ud som en selvstændig virksomhed. SAS ejer 90 procent af selskabet, mens Swissport, et andet internationalt cargo- og ground handling-firma, ejer de sidste 10. På landsiden kører lastbiler til og fra terminalen på Peterdalsvej. På airsiden samarbejder de ansatte med flyportørere i SGH, der tager sig af Spirit Air Cargo Handling er Skandinaviens største selskab for håndtering af flygods. Det har afdelinger i Norge, Sverige og Danmark. Der er omkring 225 ansatte i Spirits afdeling i Københavns lufthavn. 6 lastning, losning og transport til og fra flyene. Arbejdet i Spirit består i håndtering af gods. Det foregår i en stor produktions- og lagerhal. Men firmaet har også postafdeling på anden sal i en sidebygning til hallen. Arbejdets organisering Portør- og transitarbejdet i Spirit foregår døgnet rundt, alle årets dage. Arbejdet er organiseret i toholdsskift for dag- og aftenhold – og med faste vagter hver anden weekend. Der er desuden et fast nathold. – Det er der mange der trives med, siger Morten J. Larsen, tillidsrepræsentant og formand for portørklubben i Spirit. Der er desuden mange deltidsansatte, der især arbejder lørdag-søndag. For det er her, der er særligt travlt – omkring 40 procent af al gods bliver håndteret i weekenden. Løssluppen omgangstone, men mobning forbudt Omgangstonen blandt de ansatte er løssluppen og drillende. Jargonen kan godt opleves som hård, men den er hjertelig, forsikrer Frank Rasmus- Ankomst på landsiden Når gods ankommer fra landsiden skal det registreres, og dele af det skal screenes, før det er „ready for cargo” (klar til ladning), som Morten J. Larsen siger. Meget arbejdsjargon i Spirit er på engelsk. – Det er vel naturligt i en lufthavn med international trafik, siger Morten J. Larsen. Gods fra speditører, der er godkendt af myndighederne, står selv for kontrollen. Mens „ukendte” afsenderes gods bliver røntgenfotograferet for farligt gods. Opbygning og nedbrydning En stor del af arbejdet i Spirit består i opbygning og nedbrydning af containere og paller med gods. Det sker omkring 30 ramper i terminalens hal. Noget af godset skal omlades og videresendes, andet skal opbygges til bestemte fly eller „nedbrydes” til udlevering eller videre transport med eksempelvis lastbil. Automatisering og manuel behandling af stykgods På airside arbejdes der i „to spor” – stykgods og færdigmonterede paller/containere. Arbejdet med containere og plader er på airside automatiseret. Når opbygningen i hallen er færdig, føres de ud i et særligt lagerrum, der styres af it-teknologi. Arbejdet med stykgods er stadig manuelt. Det lægges på såkaldte dollyvogne, der kører det ud til flyene. Det er Spirits opgave at laste og lodse vognene, mens SGH står for kørsel og arbejde på flyene. Godt tilfreds Morten J. Larsen fortæller, at mange portører har arbejdet i Spirit i mange år. Selv har han været ansat siden 1986 – Så arbejdspladsen må jo have været god, siger han. – Folk bliver også behandlet godt ved eksempelvis sygdom, og vi har også en stor grad af frihed til selv at kunne bytte arbejdstider og vagter. Det er især vigtigt for folk med familie, siger han. Han fremhæver også, at Spirit er imødekommende overfor enlige forældre i forhold til arbejdstider. – SAS’ personalepolitik må man – for det meste – give en tommel opad, siger han. – Men goderne er måske under pres. For det er jo ikke ukendt, at SAS står i en hård konkurrencesituation, siger Morten J. Larsen. Vognpark i lufthavne er ved at blive udskift Stadig p af 11916 _Tilb d_3Fafdel Arbejdsmiljøet ufor flyporinger :Layo ut tørerne i Spirits terminal i Kastrup er stærkt forbedret efter flytning til nye lokaler for to år siden. Men der er stadig plads til forbedringer, mener ansatte ogKtillidsreprælisterm ærker sentant. Spred bu ka et — elleSpiritdsAir Flygodsfirmaet med k r hvo bCarl rejet detaf e go Handling, der er llers Levefor SAS, flyttede tilreto s år siden d 6 bage til terminalenmepå Peterm rke dalsvej, umiddelbart op mod r p rundkørslen øst for hovedindgangen til Københavns Lufthavn. Flytningen har betydet bedre plads, flere arbejdsspor og indførsel af ny teknologi, der mindsker antallet af tunge løft. Og en ny organisering af arbejdsmiljøarbejdet har mind...ikktale sket kløften mellem e og d a gpeKim handling, mener ng John Vi vil ha ’ arbejde e! Sæt arbejde igang! Så enke lt Tonen mellem medarbejderne i Spirit er drillende, men hjertlig. Mobning tåles dog ikke, fortæller Morten J. Larsen (th) og Kim John Christiansen. er det ... J Re da lovgivning overholdes. Ved nedbrydningen af paller og containere er meget arbejde er stadig manuelt. – Her er det selvfølgelig vigtigt, at man bruger de rigtige arbejdsstillinger ved atypiske løft, siger Kim John. Det er dog ikke altid muligt. Der er stadig problemer med arbejde i containere, hvor medarbejdere ofte må kravle ind og arbejde med bøjet ryg. – Det er et problem, som medarbejdere ved CPH’s kuffertanlæg i hallen også har. Og det er så stort, at Arbejdstilsynet har påbudt en løsning. Vi håber på at kunne lave en copycat af den løsning, der forhåbentlig snart udvikles der, siger Kim John Christiansen. tet til elkøretøjer og hybrider. Slid på dæk og materiale kan dog også give luftproblemer. plads til forbedringer f arbejdsmiljøet Christiansen, der som miljøassistent arbejder med arbejdsmiljøproblemer. – Arbejdstilsynet mener nu, at arbejdsmiljøet ligger inden for lovgivningens rammer, selv om der stadig er mange tunge løft. Der er dog stadig rum for forbedringer, siger han. Platforme, klemmetruck og vakuumsug En af forbedringerne er, at der er skabt platforme i terminalen, hvor paller til de store langdistancefly kan hæves og sænkes. – Det har mindsket problemer med skæve arbejdsstillinger. Men der er også fare for at man kan falde i dem – derfor har vi indført en sikkerhedsafstand til dem malet i gult, siger Kim John Christiansen. En anden forbedring er, at der er indkøbt såkaldte „klemmetrucks”, dvs. trucks, der kan løfte kasser og andre regulære genstande ved at klemme fra siden. Det har lettet meget arbejde, der tidligere blev klaret med håndkraft. Endelig er der også blevet indlagt vakuumsug i loftet, der kan afhjælpe mange tunge, fysiske løft. – Desværre kan de godt være lidt besværlige at bruge. Nogen gange skal man eksempelvis udskifte hovederne. Men der er nu færre ansatte med „Tarzan-syndrom”, siger Kim John Christiansen. – Også fordi, det er ældre medarbejdere, der sætter normerne. Og mange kan jo godt mærke, at de har arbejdet fysisk i mange år, siger han. – Men vi har stadig en udfordring med at ændre kulturen, så de tekniske hjælpemidler i endnu højere grad bliver brugt. Ny organisering af arbejdsmiljøarbejdet Flytning og opkøb førte også til en ny organisering af arbejdet med arbejdsmiljø i virksomheden. Tidligere havde otte medarbejdere ansvar for arbejdsmiljøet – men kun i en begrænset del af deres arbejdstid. Nu er der ansat en miljøassistent, der arbejder med problematikken på fuld tid, nemlig Kim John Christiansen. Desuden er der tre arbejdsmiljørepræsentanter. – Det har gjort afstanden mellem ord og handling meget mindre, siger Kim John Christiansen. – Det er blevet nemmere at hive fat i mig, hvis der er et problem – også fordi jeg har kontor lige ud til produktionshallen. Hvis en pære er gået, behøver man ikke længere vente i tre uger, før der bliver gjort noget. Der bliver handlet med det samme, siger han. – Der er naturligvis stadig plads til forbedringer, men vi har nu en struktur, hvor der er en bedre dialog mellem medarbejdere og ledelse. Tunge løft Et problem, der stadig ikke er løst, handler om tunge løft. Det er ikke ualmindeligt, at medarbejdere fortsat skal flytte ti tons eller mere i løbet af en dag – selv om Arbejdstilsynet vurderer, at den gældende Arbejdstilsynet skjulte oplysninger Samarbejde med Arbejdstilsynet er nu ikke altid lige let, fortæller Morten J. Larsen, formand for portørernes klub i Spirit. – Arbejdstilsynet overholder ikke altid sine egne normer. Vi har været vidne til en sag, hvor Arbejdstilsynet har forlænget frister for påbudte forbedringer af arbejdsmiljøet - uden at arbejdsmiljørepræsentanterne er blevet hørt. Selv om vi brokkede os, førte det kun til, at tilsynet accepterede nye anmodninger om fristforlængelser – igen uden at høre miljøorganisationen, siger han. – Da vi så bad om aktindsigt i sagen, viste det sig, at tilsynet havde tilbageholdt oplysninger fra os. Vi har sammen med 3F Kastrup klaget til Ombudsmanden, men han ville ikke tage sagen op – men han har dog krævet en redegørelse fra Arbejdstilsynet, siger Morten J. Larsen. Partikelforurening Et andet problem, der fortsætter, handler om partikelforurening. Under rundvisningen for 3F Kastrup Avisen klager en portør, der kører truck på airside, over at han har skidt i sine ører, når han kommer hjem fra arbejde. – Hvad ender så ikke nede i mine lunger, spørger han. Partikelforureningen stammer ikke kun fra flyene, men også fra de mange køretøjer med gods, catering og personale i lufthavnen. Selv om mange virksomheder, også Spirit, er i gang med en udskiftning af vognpark til hybrider og elkøretøjer, er problemet ikke løst. For mange køretøjer, især high loadere, der løfter containere og paller op i flyene, er ældre modeller, der kører på diesel og uden påmonterede filtre. Og partikelforurening stammer ikke kun fra brændstoffer, men også fra slidtage af dæk mv. Selv om vognparken i hal og lager drives på batterier, kan de stadig godt forurene luften. – Vi har konstateret, at der er snavs i produktionshallen. Så nu har vi fået sat målere op, der undersøger, hvor stort problemet er. Det er et eksempel på, at der trods forbedringer, stadig ikke er muligt at handle på problemerne fra dag til dag, siger Kim John Christiansen. Økonomisk bremse for forbedringer Et andet problem, der hindrer hurtige arbejdsmiljøforbedringer, er økonomi. – Virksomhedernes økonomi bliver presset, fordi kunderne ønsker varerne fragtet igennem så billigt som muligt. Det betyder færre penge til investeringer i arbejdsmiljø, eksempelvis en hurtig udskiftning af vognparken, siger Morten J. Larsen. – Det er desværre en udvikling, vi ser, selvom godt arbejdsmiljø giver bedre sundhed med færre sygedage, længere ansættelser og motiverer medarbejdere til større indsats, siger han. – Virksomhederne kan ikke komme uden om konkurrencen, men det er vigtigt, at den ikke foregår på dårligt arbejdsmiljø, siger Morten J. Larsen. Plastik og net giver stadig problemer for portører i Spirit, især i vådt vejr, hvor både materiale og gulv bliver glat. 7 Produktionsskolen Fabrikken: Skulderklap til unge Værkstedsarbejde. Mange unge får en succesoplevelse på 5 :38 Side /09/13 11 produktionsskolen Fabrikken, ayout 1 30når de ser at resultaterne af deres arbejde :L er ng li _3F-afde lbud kan bruges af andre. 11916_Ti Morskab og kampråb før patruljering. Unge faglige aktivister ved en hytte i Holte før fordeling af opgaver og ruter til kontrol af unges arbejdsforhold i Nordsjælland. samme fag på et værksted. De oplever, at de skaber noget, der kan bruges. Samtidigt bruger vi arbejdsprocessen til at tage en løbende snak med de unge, uden at være bænket omkring et bord, siger hun. Fabrikken har eksisteret i n te lis K n, tre år rk oger er et prokonvolutte p kommunalt term is kl d me t Produktionsskolen jekt. For at blive optaget som beFabrikken sser ind! red budska ellers pa deitTårnby, er etSptilbud til unge elev på skolen, skal man henor hv r le — el der trænger til en tænkepause vises af Ungdommens Uddanarket. er p nelsesvejledning, mi rk 6 eller Le etve venligt spark bagen UU. d me s re for at komme videre i deres Fabrikken har fem værkliv. stedslinjer: Madglæde, tekstil – De unge, der kommer her, og design, træværksted, sundhar meget forskellige bag- hed og velvære samt kreativ grunde. Nogle har haft en cykeldesign. svær skoletid, andre har fx miSkolen hjælper gerne unge, stet forældre. Fælles for dem der vil optages på Fabrikken, er, at de er „uafklarede”, dvs. i med kontakt til kommune og tvivl om hvordan de kommer uddannelsesvejledningen. ...helt enkelt! videre. Vi vil gerne give e dem ...ikk inspiration til at finde ud af, enge! dagpfortæller hvad de vil fremover, Birgitte Koch, der er forstander for skolen. Afklaringen af om de unge med skal satse på fx arbejde, HF elløntilskud ler erhvervsuddannelse sker ikke ved at sidde og snakke, men gennem arbejdet på Fabrikkens værksteder. – Mange får her succesoplev er det ... elser, når de arbejder Så enkelt med På Løjtegårdsvej, mellem Englandsvej og Amager Landevej, kan unge få hjælp til at finde deres egne ben, mens de deltager i værkstedsaktiviteter. rmærker Vi vil ha’ Vi vil ha’ arbejde arbejde JOB Sæt arbejd!e Ret til igang enge! dagp Picbadge n slogans ka Ovenst ende Jobpatrulje: De unges arbejdsforhold skal være i orden et brev r du sender Fagligt aktive unge har opsøgt og talt med over 300 unge på deres arbejdspladser i løbet af r uge2014. sommeren 6t til 2 Re i arbejde Arbejdsforhold for unge under 18 år ser ud til at være i bedring – hvis erfaringer fra fagligt unges sommerkampagne kan bruges som målestok. Jobpatruljen har hen over sommeren opsøgt unge under 18 år på deres arbejdspladser. Ikke desto mindre er der stadig problemer på omkring 40 procent af de arbejdspladser, hvor unge arbejder, fortæller Tanja Fynbo, der er en rer ikke nge bælokalkoordinatorer ud...dafagpefire v. lønnen i sig sel for Jobpatruljen for København, Nordsjælland og Bornholm. – Men vi er i år ikke løbet ind i så mange grove tilfælde af brud på lovgivning og mis- dagpenge! Sæt arbejdge! ler som jpg-fi bestilles igan brug af unge som andre år. Der er eksempelvis ikke så mange unge, der er blevet sat til at udskænke alkohol, siger Tanja Fynbo. Jobpatruljen er et samarbejde mellem forbundene under LO. I år har omkring 30 unge deltaget i kampagnen. Det er unge fra blandt andet 3F Ungdom og arbejderpartiernes ungdomsorganisationer. Kommet bredere ud Patruljen har i løbet af sommeren haft kontakt med i alt 337 unge i regionen. – Vi er nået ud til flere arbejdspladser i år. Og vi har blandt andet haft kontakt med avisbude og buddrenge for første gang, siger Tanja Fynbo. Hun fortæller, at de typiske problemer for unge handler om for lange vagter, for tunge løft (max 12 kilo!) og mangel på pauser. – Det er tit de unge, der ikke selv kender til reglerne, som vi så orienterer dem om, siger hun. Ofte overtrædes arbejdstidsreglerne ikke bevidst. – Nogen gange er det unge, der selv har byttet vagter. Problemet er, at det risikere at blive til 2-3-4-mange gange, hvis det accepteres af arbejdsgiveren, siger hun. Er Jobpatruljen stødt ind i sager på Amager? – Ja, men ingen meget alvorlige. De fleste af dem ligger ikke i Københavnsområdet, men på Bornholm, siger hun. Jobpatruljen har udgivet to pjecer om reglerne for ungdomsarbejde. Den ene er en guide til unge, den anden til forældre. Begge pjecer kan hentes i 3F Kastrups reception på Saltværksvej. ge. for Picbad - til brug Udbetalinger fra 3F Kastrup til din NemKonto 3F Kastrup udbetaler kontingentrefusion og TR-daglønstab til medlemmernes NemKonto. 76mail: 35 72 lE lTSlf.: 35 Trykkeri Ap s-Skolens Ek .dk Ifølge persondatalovens § 29 skal du underrettes herom. ks-skolens trykkeri@e Du har mulighed for at bestemme, at du ønsker udbetalinger til en anden konto end til din NemKonto. I så fald skal du hurtigst muligt rette henvendelse til os på vores adresse på Saltværksvej 68, 2770 Kastrup. Vi henviser alle medlemmer til den fyldestgørende vejledning på vores hjemmeside www.3fkastrup.dk. Vejledningen kan ligeledes fås ved henvendelse til afdelingen. Du er som altid meget velkommen til at kontakte afdelingen, hvis der skulle være yderligere spørgsmål. 8 Genbrug kræver viden om håndværk – Det er ikke nok at brænde for miljøtanken, man skal også vide noget om håndværk, siger Benjamin Rasmussen fra genbrugsvirksomheden Genbyg på Amager Landevej. Et stykke ude af Amager Landevej – efter overkørslen på Øresundsmotorvejen – står et kobbergrønt tårn. Det har tidligere knejset oven på bryggeriet Carlsberg.Men nu står det på jorden og fungerer som vartegn for byggemarkedet Genbyg. Virksomheden har eksisteret siden 1998 og har specialiseret sig i opkøb, videresalg og bearbejdning af byggematerialer. Det har været en eye-opener at opdage mulighederne i genbrug. Men vi springer ikke ud af sengen for at frelse verden, siger Jannick Wamberg, tillidsrepræsentant og ansvarlig for fotostudiet i Genbyg på Amager Landevej. Genbyg handler med almindelige materialer som mursten, brædder, døre, fliser etc. som man også finder i et almindelig byggemarked. Men byggemarkedet har også mere specielle produkter, som det falder over ved genbrugsopgaver ude i byen, til salg – eksempelvis Carlsbergtårnet, en kæmpe granittrappe fra Rigshospitalet eller en spindeltrappe fra Bellahøj Vandtårn. Miljøbevidst virksomhed Miljøbevidsthed spiller en stor rolle i genbrugsvirksomheden, der har solceller på taget og udelukkende bruger el fra vedvarende energikilder. – Men vi springer ikke ud af sengen hver morgen for at redde verden, siger Jannick Wamberg, der tillidsrepræsentant i Genbyg. – Det har ikke desto mindre været en eye-opener at opdage mulighederne i genbrug. Før jeg startede her, tænkte jeg ikke over hvor mange gode materialer, der ellers bliver smidt ud og brændt, siger han. – Vi konkurrerer dog ikke kun på miljø. De fleste genbrugsvarer skal holde en lavere pris for at være konkurrencedygtige. Men ofte er kvaliteten også langt bedre end i nyproducerede lavprisprodukter, siger han. Indflydelse på prioritering af opgaver Jannick Wamberg er ansvarlig for et fotostudie, der er bygget ind i lagerbygningerne, hvor alle byggematerialer filmes og lægges på virksomhedens hjemmeside – både til salg over internettet og i en butik på stedet. Når varerne er filmet og registreret, bliver de forsynet med stregkode, lagt på paller og sat på lager. Men Jannick Wamberg arbejder ikke kun i studiet, han er også servicemedarbejder i butikken – og deltager i andre funktioner efter behov. – Vi styrer i stor udstrækning, hvor det giver mening at lægge sin arbejdskraft, fortæller han. Håndværksbaggrund afgørende Ligesom de fleste andre ansatte har Jannick Wamberg en håndværksmæssig baggrund. Som tømrer. Det samme gælder Benjamin Rasmussen. – Vores uddannelser og viden om byggeri betyder, at vi bedre kan vejlede kunder. Det er ikke nok at brænde for genbrugstanken, man skal også vide noget om materialer og byggeprocesser, siger Benjamin Rasmussen. Han holder især af at have et varieret arbejde. – Noget af arbejdet kan godt blive trivielt. Så er det dejligt, at vi har en virksomhedskultur, hvor der bliver lyttet til ens ønsker, og man kan komme rundt i forskellige funktioner, siger han. – Jeg kan godt lide ikke kun at arbejde med én ting, men også at kunne følge en vare fra den kommer ind, til den er solgt. Ikke kun at fotografere eller bearbejde en vare, men også være med i butikken, så man får en fornemmelse af kunderne og deres behov, siger han. Og de kan være meget forskellige. – Fra kolonihaveejere, der er ude efter det billigst mulige, til feinschmeckere, der ligeglad med pris og kun vil have kvalitet, siger Benjamin Rasmussen.. – Eller kunder, der skal have varer, der ikke findes i almindelige byggemarkeder, tilføjer Jannick Wamberg: – Det kan være folk, der skal finde brædder, der passer ind i et gammelt gulv, eller enkelte mursten til en gammel væg, siger han. Brug for meget plads Det er ikke tilfældigt at Genbyg holder til i Kastrup, hvor hus- og grundpriser er lavere end i København. – Det kræver meget plads at drive en virksomhed som Genbyg. For vi skal mange varer på lager for at ramme folks ønsker. Vi har eksempelvis hundredvis af fyldningsdøre, så chancen for at finde den rigtige størrelse og kvalitet er større, siger Jannick Wamberg. Ud over butik og lager på Amager Landevej har Genbyg også et fjernlager i Frederikssund. Det bruges til opmagasinering, men kunder kan også hente materialer derfra en gang om ugen. – Vi har altid brug for mere plads, siger Jannick Wamberg. Forarbejdning af brugte materialer Genbyg indsamler og videreformidler ikke kun genbrugsmateriale. Det genanvender også dele af det. Fuldstammer af træ skæres – Det er ikke nok at brænde for genbrugstanken, man skal også vide noget om materialer og byggeprocesser, siger Benjamin Rasmussen, der bruger sin viden som tømrer i Genbyg. eksempelvis op til planker, der kan bruges til gulve, borde mv. Virksomheden har i de sidste par år haft et snedkerværkssted. Det laver blandt andet træbukke, borde, bordplader og hylder af genbrugsmateriale, der ellers ikke kunne sælges i brugbar tilstand. Der arbejder i alt 14 faste personer i virksomheden, der har overenskomst med 3F Kastrup. Men Genbyg henter også arbejdskraft udefra, når den får større opgaver ude i byen. I efteråret 2014 står Genbyg eksempelvis for nedtagning og genbrug af Nykredits gamle hovedsæde på Otto Mønsteds Plads i Københavns centrum. Cater får højeste udmærkelse Vivi Ngo er blevet uddannet cater på et halvt år – og udnævnt til dygtigste og mest kreative elev. – I starten var det hårdt, for der er stor forskel på at arbejde og gå i skole. Men det blev lettere og til sidst rigtigt sjovt, siger hun. Vivi Ngo fra Gate Gourmet er i sommer blevet udlært cater. Hun har ikke kun fået topkarakteren 12 for sin afgangsopgave. Hun har også på sit svendebrev fået påtegnet, at hun har været den dygtigste og mest kreative elev på årgangen. Med udmærkelserne fulgte to japanske kokkeknive. Man bliver udlært cater ved at tage en specialuddannelse i madlavning til kantiner, cafeer, skibe mv. Uddannet på et halvt år Vivi Ngo har taget uddannelsen på et halvt år, selv om læretiden normalt er næsten tre år. Det skyldes, at hun har taget den som en Grundlæggende Voksenuddannelse, GVU, og deltaget i tre skoleforløb i forlængelse af hinanden på Hotel og Restaurantskolen i København. Hun har fået sit arbejde i Gate Gourmet godskrevet, så hun ikke som andre elever skulle ud i praktik. Under uddannelsen har Vivi Ngo levet af såkaldt „VEU-støtte” (som er på 80 procent af højeste dagpengesats) plus befordringstilskud. – Jeg er selvfølgelig stolt over at have klaret mig så godt. Men det vigtigste er, at jeg nu har grundlæggende kendskab til madlavning i cateringbranchen, og at jeg har papir på, hvad jeg kan. For at tage en uddannelse på GVU-vilkår skal man igennem en såkaldt meritafklaring. Hør mere om mulighederne hos Michael Friis, uddannelseskonsulent i 3F Kastrup. Nyudlærte Vivi Ngo har fået to japanske kokkeknive som dygtigste og mest kreative elev på sin årgang på Hotel og Restaurant Skolen. 9 FA G LI G T - NYT ved Ole Donbæk Jensen Overenskomst med Varemodtagelsen „Varemodtagelsen” i Københavns Lufthavn har indgået overenskomst med 3F Kastrup. Varemodtagelsen står for modtagelse og leverance af varer til restauranter og butikker i Lufthavnens Terminal 3. Overenskomsten er en tiltrædelse til Industriens Overenskomst med aftalt løn. Der arbejder 5 3F ére i Varemodtagelsen. Overenskomst med HMS Host Lager i lufthavnen HMS Host har indgået overenskomst for deres lager i Københavns Lufthavn med 3F Kastrup. HMS Host driver en række af restauranterne i Københavns Lufthavn. Overenskomsten er indgået direkte med 3F Kastrup, og er på samme niveau som vores aftale med Select Service Partner, der driver de øvrige restauranter i lufthavnen. Løn- og lokalaftaler WFS: Hos cargofirmaet WFS er der indgået en ny to-årig lokalaftale med en lønstigning for alle på 450 kr. pr. måned i år og 300 kr. i 2015. Det er også aftalt at betaling for weekendarbejde starter kl. 12 lørdag i stedet for kl. 14 som Industriens Overenskomst ellers siger. Der arbejder lige nu 90 3F’ere hos WFS. Swissport Cargo: Hos Swissport, som overgår til WFS (se side 5), er det aftalt, at lønnen også stiger med 450 kr. pr. 1. marts 2014. Der var 28 3F’ere hos Swissport LSG Sky Chefs: Cateringfirmaet har indgået en tre-årig lønaftale med 3F Klubben med en stigning på 482 kr. pr måned hvert år. Der arbejder cirka 40 3F’ere hos LSG. Sodexo: Hos flycleaningsfirmaet Sodexo er der også lavet en tre-årig aftale med stigning på 450 kr. i 2014, 375 kr. i 2015 og 375 kr. i 2016. Der arbejder 70 3F’ere hos Sodexo. Heinemann: Hos Heinemann, der er driver de toldfrie butikker i lufthaven, er der aftalt en ny lønstruktur for lagerarbejderne. Fritvalgskontoen steg med 1% i 2014 og lønnen steg med 300 kr. pr. måned pr. år i 2014, 2015 og 2016. Der arbejder 16 3F’ere hos Heinemann. DHL Aviation: Hos fragt og kurer firmaet DHL Aviation er der indgået en etårig lønaftale med en stigning på 420 kr. pr måned. Der arbejder cirka 180 hos DHL Aviation. Coor: Hos Coor, der står for intern post i SAS ,er der aftalt en lønstigning på 458. kr. pr. måned. Denne aftale blev forhandlet i et samarbejde mellem 3F og HK. Chep Aerospace Solutions: I dette firma, der reparerer og vedligeholder flycontainerer, er der lavet en tre-årig aftale med en samlet lønstigning på 10 kr. i timen fordelt over de tre år. Der arbejder seks 3F´ere hos Chep. Genbyg: Hos Genbyg på Amager Landevej er der lavet en tre-årig fornyelse af overenskomsten. Med en lønstigning seks kr. i timen over de tre år samt stigning i særlig opsparing med 1% pr. år, så den ender på 3% i 2016. Dårligt psykisk arbejdsmiljø i fremmarch i lufthavnen Stress, højt arbejdstempo og chikane er et stigende problem i virksomheder i lufthavnen. Arbejdsmiljøet i lufthavnen har altid været belastet af hårdt fysisk arbejde på grund af mange tunge løft, skæve arbejdsstillinger, ulykker og slid på kroppen. Men i det seneste år er også dårligt psykisk arbejdsmiljø begyndt at dukke op som et problem, fortæller Janne Hansen, sagsbehandler i 3F Kastrup i arbejdsskadesager. – Det hårde arbejde er ikke forsvundet. Men nu ser vi flere sager med baggrund i dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet er begyndt at udstede påbud og give vejledning til virksomhederne om det psykiske arbejdsmiljø. Det har ikke tidligere været så markant et problem, fortæller hun. Problemet er især blevet synligt, efter politikerne for et par år siden besluttede, at Arbejdstilsynet skulle øge sit fo- kus på brancher med stor nedslidning. Stress, arbejdstempo og chikane Hvad slags psykiske arbejdsmiljøproblemer er der tale om? – Det handler om stress, som skyldes højt arbejdstempo kombineret med en hård tone. Vi ser også mobning og chikane fra ledere – men desværre også kollegaer imellem. Og endelig ser vi medlemmer være utrygge ved, om man kan klare arbejdet, siger hun. Skyldes udviklingen at konkurrencen er blevet skærpet mellem virksomhederne i lufthavnen? – Det tør jeg ikke sige, for den har jo hele tiden været hård. Jeg mener snarere, tendensen udtrykker et problem i den måde, som ledelsesretten udøves på, siger Janne Hansen. Hvad kan man gøre for at imødegå udviklingen? – Have fokus på psykisk arbejdsmiljø, når der udarbejdes Arbejdspladsvurderinger (APV). Sikre et godt sam ar- Ikke færdige forhandlinger. SAS Ground Handling: Et langvarigt forløb hos SAS Ground Handling er ikke afsluttet endnu. Firmaet har, imod al tidligere praksis i dette firma, opsagt fem lokalaftaler til bortfald samtidig med starten af lokalaftaleforhandlingerne. Denne uafsluttede forhandling i den største afdeling af SAS, har også medført at lønforhandlingerne i Spirit Air Cargo, SAS Tech og SAS Cleaning ikke er afsluttet. Aviator: Hos Aviator (tidligere Novia) er man tæt på at afslutte forhandlingerne, der denne gang er foregået i et samarbejde mellem 3F, HK og Metalklubben. Copenhagen Flight Service: Hos Copenhagen Flight Service, der har samme ejere som Aviator, er forhandlingerne heller ikke færdige. 10 bejde med arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, da det er forhold, som begge arbejder med. Og skabe sammenhold på arbejdspladsen, da det er fundamentet for at man behandler hinanden ordentligt, siger hun. Underviser springer over på den anden side af bordet Jeg går fra at være portør og „skolelærer” til rådgiver og organisator, siger Michael Friis, der er ny uddannelseskonsulent på Saltværksvej. Hos CFS er lokalforhandlingerne ikke slut endnu. På billedet ses Trang Vu fra 3F der var i praktik hos 3F Kastrup, arbejde i lastrummet sammen med CFS portørerne. – Sammenhold på arbejdspladserne er fundamentet for at man behandler hinanden ordentligt, mener Janne Hansen, sagsbehandler af arbejdskadesager i 3F Kastrup. – Jeg ser gerne, at alle arbejdspladser får en uddannelsesambassadør, siger Michael Friis, der er ny uddannelseskonsulent i 3F Kastrup. 1. august startede Michael Friis som ny uddannelseskonsulent i 3F Kastrup. Han afløser Lene Rosfort, der er på vej på efterløn. Michael Friis har tidligere været ansat i et undervisningsteam for rampeportørerne i Aviator (tidligere: Novia). Han har desuden været censor på teknisk skole for lufthavnsoperatørerne – og aktiv i flere udvalg i 3F Kastrup. Han har blandt andet været med til at udvikle kurser for medlemmerne. – Min spidskompetence er lufthavnsuddannelserne, men jeg har også snuset til andre fag i fagforeningen. Jeg glæder mig til at få indgående kendskab til de andre brancher: skrald, catering, rengøring, cargo osv. Og kende virksomheder som Den blå planet, Delfin Vask, CPH Marken og mange flere, siger han. Den væsentligste ændring, som Michael Friis ser i sit job- skifte, er at gå fra at være underviser til administrativ medarbejder. – Jeg går fra portør og „skolelærer” til rådgiver, administrativ hjælper og organisator, siger han. Har du en bestemt målsætning for dit nye arbejde? – Lene har gjort meget for at få flere uddannelsesambassadører. Det vil jeg også arbejde for. Jeg ser gerne, at alle virksomheder i 3F Kastrup får en eller flere uddannelsesambassadører, siger han. Lige nu er der 30 ambassadører på 17 ud af 51 virksomheder. – Lokale ambassadører betyder eksempelvis, at mange flere får brugt den betalte, selvvalgte uddannelse, som de har ret til efter overenskomsten. Og de spreder kendskabet til danskkurser, ordblindeundervisning og videreuddannelse, siger han. benyttelse af baner, terminaler og services indtil 2019 følger det danske forbrugerprisindeks. Aftalen indebærer desuden, at indenrigsterminalen vil blive nedlagt, som vi kender den i dag. Og at sikkerhedsområdet i airside vil blive ændret. Det sidste kan betyde udvidelse af det såkaldte CSRAområde og flytning af „Gazastriben”, hvor ansatte skal gennem sikkerhedskontrol. Lufthavnsudvalg: Yes! – og mere samarbejde, tak Det bliver hilst velkommen af 3F- og Metal-repræsentanter fra arbejdspladserne i lufthavnen. De har sendt et åbent Lufthavnsudvalget opfordrer CPH til at lave et „servicetjek” på hele lufthavnens infrastruktur – fra stort til småt, i samarbejde med medarbejderne, der rent faktisk er de daglige brugere. Takstaftale kan betyde flytning af Gaza-striben Lufthavnsudvalget i 3F er tilfreds med at ny takstaftale mellem CPH og flyselskaberne, indebærer ændring af lufthavnens sikkerhedsområde. Københavns Lufthavne A/S indgik i august en ny takstaftale med flyselskaberne i CPH. Aftalen betyder, at prisen for brev til CPH: „Den nuværende placering har altid været dårlig og i sig selv givet et gigantisk spild af arbejdstimer og penge og været til stor irritation.” Udvalget opfordrer CPH til at inddrage de ansatte i, hvordan det nye sikkerhedsområde bliver lagt fast – og i løsningen af en række andre problemer i lufthavnen, blandt andet etablering af sundhedshus, fælles kantiner og et generelt servicetjek af lufthavnens infrastruktur. NYVA L G T E A R B E J D S M I L J Ø REPR Æ S E N TA N T E R Thomas Nissen M. Larsen Walter Navarro Aviator Morten Krebs Tårnby Forsyning Henrik Jørgensen CPH, Brand&Redning, Fugle-&Vildtregulering Jack Jønsson Renonorden Husk at give 3F Kastrup besked, når der vælges eller genvælges arbejdsmiljørepræsentanter, så de kan blive anmeldt og beskyttet efter overenskomsten. A- KAS S E N DAGPENGESATSER Dagpenge: Fuldtidsforsikret max.: pr. dag kr. 815,00 pr. uge kr. 4.075,00 Dimittend fuldtid: pr. dag kr. 668,00 pr. uge kr. 3.340,00 Fuldtidsforsikrede 91% pr. dag kr. 742,00 pr. uge kr. 3.710,00 Deltidsforsikrede 91% pr. dag kr. 494,00 pr. uge kr. 2.470,00 Fuldtidsforsikrede 100% pr. dag kr. 815,00 pr. uge kr. 4.075,00 Deltidsforsikrede 100% pr. dag kr. 543,00 pr. uge kr. 2.715,00 pr. dag kr. 401,00 pr. uge kr. 2.005,00 Ny fleksibel efterløn: Eftersøgning af tvivlsomme domme 3F Kastrup vil støvsuge arkiverne efter tvivlsomme domme fra Arbejds skadestyrelsen, efter rapport har påvist fejlbehandling i sager om tab af erhvervsevne. Medlemmer kan hjælpe. I juni måned udgav Kammeradvokaten en rapport, der gennemgik en række sager i Arbejdsskadestyrelsen om tab af erhvervsevnen. Kammeradvokaten fandt fejl i en del sager, der primært handler om: l Forkert fastsættelse af årslønnen l Forkert fastsættelse af erhvervsevnetab Meningsforstyrrende fejl og mangelfuld begrundelse 3F Kastrup har på den baggrund besluttet, at støvsuge sine arkiver for mulige fejl. Og genoptage sager med „tvivlsomme” afgørelser. – Vi kan ikke garantere at finde alle sager. Så hvis ét medlem er i tvivl, om en sag skal genoptages, stiller vi meget gerne op til en drøftelse af spørgsmålet, siger Joan Sølyst. Henvendelser fra medlemmer rettes til Joan Sølyst eller Janne Hansen. – Book eventuelt en tid til samtale i receptionen, siger Joan Sølyst. l 50% satsen (ungesatsen): Fuldtidsforsikrede G-Dage: Arbejdsgiveres dagpengegodtgørelse for de første tre ledige dage Hel godtgørelse pr. dag kr. 815,00 For at opnå maksimal dagpengesats på 815 kr. pr. dag skal din timeløn være mindst 133 kr. Dvs. bruttolønnen pr. måned skal minimum udgøre 21.325,00 kr. Udbetalingsdatoer i A-kassen Oversigt over månedlige udbetalinger af dagpenge – dagpenge under aktivering – uddannelsesydelse og fleksibel efterløn i første kvartal 2014 Uge nr. Antal uger Fra – Til Disposition uge 39 - 42 4 22. september- 19. oktober Fredag den 24. oktober uge 43 - 47 5 20. oktober - 23. november Fredag den 28. november uge 48 – 51 4 24. november - 21. december Tirsdag den 23. december Avise n u d g i v e s a f : 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: 7030 0950, www.3fkastrup.dk l Ansvarsha vende: Henrik Bay-Clausen Redak t i o n s u d v a lg : Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Jane Larsen og Annette Thomsen l Jour nalist: Ole Wugge Christiansen Fotos : 3F Kastrup l G r a f i s k p ro d u k t i o n : 3F Kastrup l Tryk : otm Avistryk Herning-Ikast A/S Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt – kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning – kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 25. september 2014 Fagligt Fælles Forbund for Kastrup og Omegn indkalder til generalforsamling i Salen, Saltværksvej 68 tirsdag den 25. november kl. 16.00 Spisning fra kl. 18.00 - 18.30 Tilmelding til den gode mad senest torsdag den 20. november kl. 17.00 på kastrup@3f.dk Har du brug for børnepasning i forbindelse med generalforsamlingen så ring til afdelingen på tlf. 70 300 950 Oplys: Navn og fødselsdato for medlem – antal børn og alder på børn Kastrup UMM Magasinpost ID-nr. 46677 Nr. 3 Oktober 2014 Fest til den tidlige aften Der var 100 festende deltagere, da 3F Kastrup Efterløn- og pensionistklub i juni holdt 35-års jubilæumfest. Jubilæet startede med en reception fredag den 13. juni i festsalen på Saltværksvej. Onsdag den 18. juni tog deltagerne med bus til Gerlev Kro i Jægerspris, hvor der var tre retters menu og en lille svingom. Klokken 18 kørte bussen tilbage til Kastrup. Flere klubber i 3F Kastrup støttede festen med gaver til lodtrækning. Vi vil gerne takke de klubber, der hjalp med til at gøre festen lidt sjovere. Leif E. Olsen. Ikke kun Nick Hækkerup kom til orde i debatprogrammet, da regeringen lancerede sit sundhedsudspil. Også skraldemand Mads „Krølle” Sørensen gav sit besyv med. Sundhedsminister på besøg hos CityRenovation Sundhedsminister Nick Hækkerup besøgte torsdag den 21. august skraldemænd i City Renovations lokaler i Glostup. Årsag: Regeringens lancering af et nyt sundhedsudspil med særligt blik for ufaglærte og dårligt uddannedes situation. Besøget involverede også et tv-hold fra Danmarks Radio, der samme aften bragte indslaget i nyhedsmagasinet Bag Borgen.
© Copyright 2024