1. No category

MAYDAY MAYDAY MAYDAY
Dagbog fra 23/7-31/7 (togt uge 16)
Vi forlod Tall Ships Race og Lissabon under strålende sol og masser af sejl. Vi sejlede under den kæmpe
røde bro og forbi den store jesus-figur. Ved siden af os sejlede mange andre Tall Ships deltagere, og mange
glade lystsejlere fulgte os på vej. Vi blev sendt op for at vinke fra ræerne, men pludselig kom der vind, og så
måtte vi ned igen. Vi lå derefter for anker lidt udenfor Lissabon og ventede på at vinden skulle vende sig, så
vi kunne fortsætte hjemad gennem Biscayen. Den sidste smakketur i lang tid blev nydt, og så tog vi af sted.
Mod DK.
På søen er dagene begyndt at smelte sammen. Det mest spændende der er sket var da vi byttede bakstørn
(opvaske) hold, og livets højdepunkt er de tre tryk med bruseren hver tredje dag. Kiosken åbner først om
fem dage, og alle er ved at gå sukkerkolde. Vi anede til gengæld ikke at vi ville blive præsenteret for et så
kulinarisk mirakel som det oliesvinekød vi nyder hver dag nede på pruttebanjen. Besætning ved ikke selv
om vores destination er Rødby eller Rødvig. Vores tre nye søværns-kvartermestre kan efter en uge
tovenderne bedre end os, og vi har vasket tøj blot for at opdage at det ikke kan blive tørt.
Når man nu går rundt på de samme 70 kvadratmeter i to uger, med de samme 70 stinkende mennesker,
begynder man at blive lidt sindssyg. Der er ikke mere havregryn, sukker, smør, hvedemel, opvaskesæbe,
håndklædepapir, og det skulle ikke undre os hvis vi alle snart løb tør for toiletpapir, vand, diesel og troen på
at vi nogensinde rammer land igen.
Imens er vi blevet skræmt fra vid og sans af to timers foredrag i tropesygdomme og kønssygdomme med
store vorter, lange orme, gule øjne og så videre.
Nu går tiden med at læse op til eksaminerne og fortælle gyserhistorier på nattevagterne mens Georg
snegler sig tættere på Rødby… eller Rødvig? Vi glæder os til bal på Månen på Christiansø, med overståede
eksaminer og orlovsweekender at se frem til.
Nu må vi se om vi nogensinde når til Danmark, eller om vi forevigt vil være fanget i Den Engelske Kanal med
wiresplejs og Den Skrigende Hammerhaj (aka the Dirchtator).
HJÆLP OS!!!!!
Hilsen 4 bakke.
Dagbog, togt uge 15
Mandag lå vi stadig ud for Biscayen og racede mod Tall Ships Race’s mållinje ud for Lissabon, og
med 10 knob og alle sejl sat levede drømmen om en placering indenfor top 3 stadig. Vi endte dog
på en flot 4. plads! Der blev ringet igennem med klokken da vi krydsede den hvide linje i vandet,
og der var jubel på dækket.
Besætningen havde som sædvanlig lærer-humor og mente at vores gode tid skulle fejres med en
engelsk eksamen. Vi tog udfordringen i stiv arm og valgte at vise den engelsklærer hvem der var de
bedste sailors her – inden afgang sagde Lars, elskede låne-lærer, at vi var de eneste der
nogensinde havde fået så gode karakterer – alle havde fået mindst 7!
Det havde ikke været varmt i St. Malo, men vejret tog sin hævn i Portugal – 40 grader hver dag,
det er ikke til at arbejde med. Det indså selv Oraklet, Helle også, og der blev rigget til så vi kunne
tage ud i smakkejollerne og springe i vandet fra lønningen – efter et hop i vandet var alle kvikkede
op, så varmt er vandet i Atlanten jo heller ikke. Jollerne kom også ud, og folk som havde lyst kunne
nu endelig snuppe sig en tur ud og ro, eller hapse en af dem til smakke sejlads. Om mandagen
havde vi fået at vide at der ville blive arrangeret en super lækker BBQ tirsdag aften, og det blev der
skam også! Hele tirsdag så vi frem til lækker mad og hygge. Da det endelig blev aften, og
temperaturen lige så stille begyndte og dale til noget udholdeligt, spredte duften af grillede fisk
sig, og folk begyndte at stille sig i en pæn kø. Aftenen gik lige så stille og roligt på hæld, og der blev
stille på skibet da alle gik i seng.
Kl. 01.30. Samme nat, da vi alle sammen lå og sov rigtig godt, blev der pludselig kaldt op fra
banjerne, så skulle der hejses joller, fordi vejret var blevet værre i løbet af natten. Da vi endelig
blev færdige og var helt smadrede i vores krop, kunne vi gå ned og sove igen.
Da vi vågnede igen, var det dog en helt normal vækning med dejlig musik fra Line. Dagen forløb
som den skulle, og vi riggede alt det af som vi ellers næsten lige havde rigget til. Så gik det mod
Lissabon. På vejen derhen fik vi en ”ekstra” passager med, som skulle vise sig at være et lille
sejlskib som også havde været med i Tall Ship. Da vi lagde til ved kajen var der ikke så meget som
et øje som kiggede på, men det skulle snart laves om. Dem af os som ikke havde vagt om aftenen
fik lov til at få en lille smule spadsertilladelse, og vi gik gladelig i land. Næste dag var det 2. og 1
skifte som havde landlov, og alle gik pænt fra skibet for at udforske Lissabon. Mange tog til
forskellige aktiviteter, som lå rundt omkring i byen, mens andre bare ville vaske deres tøj, så de
igen kunne lugte som en normal landkrabbe. Da vi kom hjem om aftnen, var det bare køjerne ud,
og så ellers bare GODNAT!
En ny dag gryede over Georg Stage, og alle var ved godt mod på en dag til i den vidunderlige by,
dog ikke 1.skifte som havde fået den dejlige pligt at have vagt i de næsten 42 grader. Imens alle gik
fra borde, kunne vi se hvordan 1.skifte møjsommeligt skrubbede det gamle teaktræs dæk. Men
den tanke i sindet gik vi ud til en fantastisk dag, fyldt med oplevelser, samt en Crew-parade op og
ned igennem byen med en masse dejlige shantys, og jublen fra tilskuerne mens vi gik med
Dannebrog, og det færøske flag Merkid, samt grønlændernes Kalaalliit Nunataa erfalasua svajende
over vores hoveder. Da natten gik på hæld, kunne man lige så tydelig høre musikken oppe fra
Crew-party teltet, på toppen af bakken i midt i byen. Da folk kom hjem til den planlagte tid, var
humøret højt, og alle gik i køjerne efter en lang dag i land.
Lørdag nat kl 12 var der fyrværkeri fra havnen fordi alle sejlskibene skulle af sted næste morgen, vi
fik helt ekstraordinært lov til at blive purret og se det. Det var en god måde for Tall Ships at sige
farvel til Portugals flotte hovedstad.
Som i de andre havne skulle vi sige farvel til nogle besætningsmedlemmer, og velkomme nogle
nye. 2 canadiere, Max og Raymond, som vi har haft med fra St. Malo af, skulle hjem igen efter
nogle sjove dage som udvekslingssejlere. Vores låne-kaptajn Bo og låne-mester Bue måtte lade
pladsen gå til Joachim og ”Mester”, Niclas. Vi fik også 3 sergenter fra søværnet ombord, Kalle,
Søren og Jimmi, der skal oplæres til at være kvartermestre på søværnstogtet i efteråret. Vi skal
nok få opdraget dem alle sammen ordentlig, vi er allerede ved at lære dem at ro som en rigtig
Georg Stage elev.
På vej ud til Atlanterhavet skulle alle sejlskibene sejle i parade langs floden og salutere de VIPs der
havde betalt for arrangementet ud for Belém Tower. Nu ude på havet hvor vi hører hjemme igen,
stævner vi mod nord, mod Danmark.
Kirstine & Magnus Møn, 3. bakke
Togt uge nr. 14
Søndag morgen stævnede Georg Stage ud fra Saint Malo og midt i slusen bød chancen sig for en sidste
shanty-sang, inden vi forlod den smukke sailor-by. Tiden i Frankrig havde for alles vedkommende budt på
megen shanty dels på diverse barer og cafeer og dels med vores Norske ven shanty sangeren Håkon. Derfor
var Georg Stage folket i hopla da engelske sailorer klædt i ens striber og ensfarvede håret platint blond hår,
udfordrende sang for de mange publikummer der var samlet omkring slusen og ikke mindst os Georg Stage
elever. Modsvarende blev med stor røst klassikeren ”South Australia”, til alles store fornøjelse. Således
begyndte rejsen og vores deltagen i kapsejladset, Tall Ships Races, over den frygtede Biscay.
Sejladsen begyndte med en bjergnings- og brandøvelse, som det står foreskrevet at man skal afholde, når
man har fået nye besætningsmedlemmer ombord. Dette var netop tilfældet, idet Mester og kaptajnen har
rejst hjem til Danmark på ferie. Derfor har vi fået maskinmesteren Bue og kaptajnen Bo ombord, ydermere
har Bo taget sin kone, Anja, med. Vi har ligeledes fået følgeskab af overstyrmand Helles mand, Uwe, og 3.
kvartermester Mikkels kæreste, Andrea. Der for uden har vi engelsk uge, hvilket betyder at vi har fået
engelsk læren Lars ombord samt to canadiere, Max og Raymond. Max og Raymond har begge sejlet før,
men er meget nysgerrige på at lære en masse om at sejle fuldrigger, hvilket betyder at der er rig mulighed
for gensidigt at kunne udveksle en masse lærdom, samtidig er de begge meget humoristisk og energiske,
hvilket gør at de er meget vellidt ombord.
Startlinjen i racet var blevet tvunget rykket. Grunden var en drilsk vestlig vind som tvang de højre magter til
at flytte linjen mere end 100 sømil væk fra den franske kyst og for ikke at tvinge os til at krydse mod vinden,
måtte Georgs Motor Berta sættes i gang. Bortset fra den knap så gunstige vind var vejret ubeklageligt og
mange benyttede chancen til at slikke sol på dækket. Tirsdag morgen krydsede vi startlinjen – for første
gang var alle sejl sat på Georg Stage 2012. Dette var i sig selv en speciel og dejlig oplevelse, og man kunne
tydeligt mærke stemning ændrede sig – det er særdeles præstationsfremmende at sejle Tall Ships Race.
Siden vi forlod Saint Malo har 1. Skifte haft 12.00– 16.00 samt 00.00-04.00 vagten, hvilket har budt på
toiletrengøring, affaldspresning, slagtning af grønnesække med organisk affald (dette ryger overbord 12
sømil fra land) og den svære og hudødelæggende kunst wiresplejsning. Dette har dog ikke taget vores gode
humør. Solskin og gunstig vind, har fulgt os på dagsvagterne, mens der om natten har været stjerneklart,
hvilket har givet mange mulighed for at ønske når en stjerne faldt. Den ene nat var det så lunt i vejret at
vores kvartermester, Simon, demonstrativt holdt skansen i korte ærmer, trods pigernes konstanten minden
om at han skulle tage en trøje på så han ikke bliver kold.
To gange dagligt fik vi så opdateringer om vores placering i løbet, dette har været mere eller mindre
opløftende, men ikke desto mindre er stemningen altid spændt når en ny opdatering tigger ind. Dette slår
dog ikke den store glæde der spredte sig blandt officeren og elever da vi fredag eftermiddag efter megen
besvær nåede de 10 knob. Skønt det gode vejr, skal man ikke undervurdere bølgerne i Biscayen, disse er
som rygterne fortæller. Bølgerne har slået ind over lønningen og en enkel elev tog den på enden ned ad
nedgangstrappen. Trods dette har vi ikke set tilfælde af søsyge – vi er hvis blevet rigtige søfolk.
Hvis alt går vel krydser vi mållinjen i morgeneftermiddag hvilket vi glæder os meget til. Ikke mindst bliver
det dejligt at få af vide hvad vores endelige placering er og komme i land i dejlige Lissabon.
Vi vil hermed slutte vores dagbog af med et rammende citat fra overstyrmanden i dag ; ”Selv om det så
blæser 25 knob, sejler vi med bram og røjler sat” – der er kampgejst på Georg Stage!
PS. 1. Skifte sender en kærlig hilsen hjem til mor og far med ønsker om alt godt.
- Sára, Signe og Lisa 2. bakke
Udsejling fra St. Malo
Besætningen hygger sig på halvdæk
Max & Raymond fra Canada
Togt uge 13
Kære Dagbog
Så starter festen, med god vind, mod årets Tall Ship Race. Vi kom allerede tirsdag efter vi havde ligget for
anker lidt uden for St. Malo. Her skulle vi desværre sige farvel til Hanne og god ferie til mester og Joachim,
som vi kommer til at savne meget og Hannes dejlig morgensang + hendes positive energi. 1 skifte havde
vagt, torsdag og midt i vores lange vagt med vedligehold og messing puds i mellem de vilde regnbyger,
træder solen hen over vores landgangsbro og med et hop, står Jesper på dækket, med et følge af nye
ansigter. Vi er selvfølgelig ikke meget for den ekstra vægt, men det går vel nok alt sammen. Den ene af de
to, han havde med på slæb, var Uwe, Helles mand. Han har meget forstand på sejlskibe. Og den anden,
Lars, vores engelsk lærer, da vi hele vejen fra St. Malo, til Lissabon, kun må tale engelsk. Det bliver
spændene. Vi har også hilst på vores ’låne-skipper’, Bo og vores ’låne-mester’, Bue.
Tall Ship Race;
Liv og glade dage! Halløj!
Spændningspunktet var højt, da alle de andre skibe begyndte at komme i havn. Med kæmpe trut fra deres
vældige tågehorn og knald ud af kanonerne, så fik de også vist, at de var mødt. Smukke skibe og mindre
smukke skibe passerede Georg. Men Georg er altså flottest og det er ikke en and. Kajen blev hurtig fyldt
med mennesker og nysgærrige sjæle. Så var vi på! Nogle gik på landlov og vi holdte skansen på skibet. 1017
besøgende til åben skib, på to sølle timer. Det er ret godt klaret. Masser af sportsarrangementer, vi deltog
selvfølgelig. Beachvolley og kapsejlads, bl.a. Det blev ikke til nogle første plads, men en flot andenplads!
Flotte sømænd passerede Georg og vi begyndte og glæde os mere og mere til Crewparty, som blev holdt i
et stort hvidt fest telt inde på kajen. Men hold da op, hvor blev vi skuffede. Abefest! Vi som troede vi skulle
have lækker fransk buffet, blev vi spist af med en flybakke, med koldt, gråt kød, som man ikke kunne se om
var ja eller nej. Øllene slap op efter russerne havde været i baren og technomusik blev der skruet op for,
inden folk var færdige med at ”spise”. Derfor, gik vi op mod byen og sad og sang og lige med et, midt i vores
shanti skråleri, står vores shantimaster, norske Håkon, som var i byen med hans kammerater. Vi gav
selvfølgelig et nummer til byens borgere, sammen med Håkon. Og der blev klappet! Vi er nemlig dygtige til
shantisang.
Og dagen efter var der fin reception på Georg, med alle kaptajnerne fra de andre skibe. Mange var lidt
tunge i hovedet, men det gik fint og midt i receptionen, kom den flotte parade. Det var flot og sjovt. Og da
de andre fra Georg, med dannebrog og også det færøsk og grønlandske flag, stod ude foran os, sang vi med
dem. Det var helt fantastisk og alle gæsterne på kajen var eldevilde! Om aftenen, blev vi præsenteret for de
to nye drenge fra Canada, som skal sejle med os til Lissabon. Da alle var kommet til køjs og nogle endda
havde fundet snorketøjet frem, var vi nogle stykker som stod op, for lige engang lød der masser af brag og
bum! Der stod vi oppe på dækket iført de ternede natshorts og nød det smukke fyrværkeri, mens man
kunne høre musikken ovre fra teltet. Så kunne man sige den weekend var godt afsluttet. I dag, søndag, er vi
alle begyndt at snakke engelsk. En udfordring for nogle. Vi er i søen igen og klar på at ræse!
Kamilla og Sabrina, 1. Bakke.
agbog, togtuge nr. 12
Udvandring fra det sydlige Irland
Shipohøj og vind i sejlene. Mandag aften ankom vi til en ankerplads, der lå en sømil fra en lille irsk perle,
der hedder Cobh. Vi havde sejlet 4-5 dages hård sejlads og set både delfiner, grindehvaler, marsvin,
klumpfisk og en enkelt narrehval der ikke var der. Cobh er en lille havneby med ca. 3000 indbyggere, som
ligger lidt udenfor den irske storby Cork. Det har ikke været så meget at se mens vi har ligget for anker i
Cobh bugten, men da radaren var stået af under vores hårde sejlads mod Cobh, ville Skipper under ingen
omstændigheder sejle videre, før den blev repareret. Derfor ventede vi på en radarmekaniker mens vi
forsatte de daglige rutiner med rent på dæk, ren om læ, fartøjstjeneste, håndværksmæssig uddannelse,
praktisk sømandsskab, undervisning osv. Cobh er en historisk by, hvor flere millioner irrer udvandrede i det
18 hundrede og starten af det 19 hundrede tallet til USA. Cobh var også den by, hvor Titanic samlede sine
sidste passager op inden den dragede ud på sin første og sidste rejse. Alle 3 skifter fik spadsertilladelse og
var på skift inde på museet der omhandlede byens historie. Minderne om Titanic gav en lidt uhyggelig
stemning om aftenen når tågen sænkede sig over Cobh-bugten. Cobh er også hjemsted til Irlands eneste
flådebase bestående af 5 mindre krigsskibe som af og til dukkede frem fra den glubske tåge, så man næsten
skulle tro det var den ”Flyvende Hollænder”.
Aftenerne blev brugt til hygge, syning og en masse sjov. Kvartermester Dirch fortalte anekdoter og viste
billeder fra de skibe, han har sejlet på. En anden aften har vi været så heldige at se ”Dirch” filmen, hvilket
vakte stor begejstring eftersom vi normalt ikke har så meget kontakt med den elektroniske verden - udover
de power-points vi af og til er så heldige at se i undervisningen.
Nu vender vi snuden syd over. Mod Frankrig, brie, smukke skibe og tall ship race.
Kærligste hilsner fra 6 bakke.
Togt uge 11, 5. bakke
Fra Dublin med Matros Jensen
I skrivende stund sidder vi med vind i håret og mad i maven, på dækket på vej mod Cobh, hvor vi
skal ligge for anker. Vi har syd Irland på styrbord side og det åbne hav til bagbord og vi venter
spændt på at høre hvornår vi mon rammer bugten.
Vi lettede fra Dublin tirsdag efter 4 dages skøn landlov og vedligehold på Georg – med kurs mod
midtvejseksamen eller nærmere bugten Howth hvor de skulle afholdes. Hele dagen gik med knob
og stik øvning på dæk og lidt læsning i ABC’en. Det var dejligt med tid til at læse op og øve os.
Tirsdag eftermiddag efter afgang havde vi båd og brandrulle som vi afholder efter hver havn. Det
forløber som følgende: Alarmen lyder og vi mønstre alle på vores forskellige poster i de grupper vi
er blevet opdelt i. Først tjekkes om alle er mødt og derefter ”slukkes branden” eller vi ”redder de
tilskadekomne”. Der bliver uddelt radioer, røg dykket, ventilationen bliver slukket, førstehjælp
bliver givet og der ”brases bak”. Så bliver redningsdragterne tjekket samt vestene og øvelsen
afblæses.
Tilbage til Howth. Vi ankrede op ved aftenstid og 2. Og 3. Skifte fik lov at ro i land til en lille by
nær Howth. Men strøm og vind ønskede os ikke i land og efter en time til halvandens roning nåede
vi endelig i havn, og skulle efter tidsplanen ro hjem igen til Georg. Kvartermestrene forbarmede sig
over os og lod os blive et par timer – der blev drukket kaffe, spist is, snakke etc. Turen tilbage betød
medvind og medstrøm og tog os ca. et kvarter.
Onsdag stod dagen på midtvejsprøve. Vi vågnede glade op efter gårsdagens ekstra spadser
tilladelse, klar til de skriftlige prøver. Men før det hele kunne gå løs var vi nødt til at skifte
ankerplads grundet vinden. Det betød lidt ekstra tid til at få de sidste knob og stik på plads, hvilket
faldt i god jord. Prøverne gik godt og onsdag aften var humøret højt, nu var der ikke andet for end at
vente på tilbagemeldingen.
Torsdag havde vi evaluering med overstyrmand Helle, Kaptajn Bøllehus og kvartermester Mikkel.
Efter aftensskafningen ville vinden endnu engang at vi skulle lette, denne gang med kurs mod syd
Irland.
3. skifte (5. Og 6. Bakke) var de heldige vindere at 12-4 vagten, så efter et par timers søvn stod vi
op til dønninger (Store rest bølger), regn og ture i rendestenen. Trods vejr og søsyge var vi alle
glade for at sejle igen. Siden da har vi været på farten. Vi har sejlet en masse for sejl, set på en
fantastisk stjernehimmel, halset mange gange, grinet, fortalt grumme gys og fået søndagsslik at
styrmand Line, som hun er så sød at give når man har søndagsvagt med hende. Vi var også ude for
et lille uheld med vores for bramsejl. Det var under en stavvending, i kampens hede fik det en
ordentlig flænge midt i sejlet, så kan man vist godt tillade sig at sige ”splitte mine bramsejl” På
landkrabbe sprog var et tov sat forkert på sejlet og det betød at da vi begyndte at hale, revnede
sejlet. Vi fik taget sejlet ned og hele aften måtte overstyrmand Helle på overarbejde med at sy det
splittede bramsejl.
Tilbage til dækket. Klokken er halv syv, kiosken er åbnet, der bliver spillet backgammon, røget
pibe, snakket og skrevet alt imens Cobh kommer tættere og tættere på. Vi skal ind og ligge for
anker, da vores radar i går gik ned – så den skal vi have op og køre igen. Udkig er derfor meget
vigtig nu, selv den mindste jolle bliver meldt. Kaptajnen har nu sagt at der ikke er langt igen, så vi
vil stoppe for denne gang.
Humøret er fortsat højt på Georg – vi har det godt og tænker på jer, kære landkrabber.
Kærlig hilsen 5. Bakke
P.S. Til dem der tør vil vi på bedste vis forsøge at gengive Historien om matros Jensen, som
styrmand Line fortalte på en mørk og stormfuld nattevagt.
For længe, længe siden da matros Jensen blot var en lille dreng, mønstrede han på en fuldrigger på
de syv have. Som årene gik, blev Jensen en dygtig sømand og blev tæt knyttet til skibet. Han var
flittig og meget omhyggelig, særligt med en ting for øje; han kunne ikke tåle synes af slække halse
eller skøder i vandet. Matros Jensen blev gammel og døde ombord på sit elskede skib. Der blev
holdt en ceremoni og blev sat til søs, som en rigtig sømand. Den dag i dag svømmer Matros Jensen
stadig rundt og møder han et skib på sin vej med slække halse eller skøder i vandet, griber han fat
med sin klamme rådne hånd og kravler langsomt ombord. I den ene hånd har han sin røde lygte og
en økse i den anden. Så ve den der har slække halser og skøder i vandet.
Dagbog, togt uge 10. 4. bakke
From the Man to Dublin.
Vi er begyndt at blive uddannet som fartøjsførere til de forskellige joller, det benytter vi os meget
af, dad et er vores eneste chance for at få et frirum fra skrigende besætningsmedlemmer og
prutdunsten på banjerne. På havet er luften lidt lettere at indånde og lugter ikke tilnærmelsesvis så
grimt. Desuden er det en god mulighed for at komme tættere på land og dyr. Vi har både set hvaler
og sæler, og angrebsivrige suler – der laver dødsstyrt mod vandoverfladen når de fisker. På kanten
af Isle of Man sejlede vi tæt på grotter og små vandfald, og udforskede området. Med Oliver som
fartøjsfører havde vi en udbytterig sejltur, da Emilie og vores kokkeelev Simon fangede fisk. For
første gang har vi fået sat sejl på jollerne, og med kvartermester Simon tog 1.skifte ud for at prøve
smackerjollerne af. Det endte dog med en hurtig tur i baljen, og det er nu bekræftet at jollerne ikke
kan synke. 2.skifte viste efterfølgende hvordan det skulle gøres og brillerede med flere
stavvendinger og et par halsninger. Turen fra the Man til Dublin gik hurtigt, og alle var i højt humør
da vi ankom. Alle holdte sig selvfølgelig på afholdenhedens sti, velmødt kl 22, ædru og ganske
afklarede med at krybe i køjerne, med nye tatoveringer og øreringe. Frederik har fået tatoveret en
dykkende måge, og Hanus har fået en pink elefant med solbriller. Hvortil andre tatoveringer vil
forblive en overraskelse! I går roede vi as fuck, og efter halvanden time i jollen kunne vi nyde en is
på Howth, irland. I dag har vi haft midtvejsprøver, men efterhånden må vi erkende at det er umuligt
at tilfredsstille Oraklet og hendes disciple. Nu stævner vi mod varmere himmelstrøg, og glæder os
til at tage del i Tall ship race, hvor vi forhåbentlig vil opleve kamp til stregen når vi skal sejle
kapsejlads. Alt vel om læ. Hilsen 4. Bakke.
10/6-12 . Dagbog uge 9
Halløj alle jer derhjemme!
Ugen startede med ankomst til de skotske Orkney øer (hvilket i jo selvfølgelig vidste alt om). Efter
en uge af de lidt hårdere i Nordsøen og ankerpladsen i Scapa Flow, var det tiltrængt at sætte
fødderne på landjorden igen.
Førstehåndsindtrykket af øerne var en smule grå, med regn, skyer og udsigten til en by med ens
huse omgivet af den meget golde natur. Byen viste sig dog, at være fyldt små hyggelige gader og
farverige guirlander, der var endda en byfest oppe i bjergene, men eftersom vi skal være på båden
kl. 22 måtte vi desværre gå meget skuffede og misundelige til køjs.
Om tirsdagen var andet og tredje skifte så heldige, at komme ud på en guidet bustur rundt til øens
seværdigheder. Vi besøgte en smuk kirke i Kirkwall og en stone Henge agtig ring med en tålmodig
guide der forgæves prøvede at holde liv i de meget trætte Georg Stage elever. Selvom hun nok ikke
mærkede den store entusiasme var det rigtig hyggeligt at køre lidt rundt på øen.
Ellers blev tiden i den lille flække brugt på at kigge i butikker, slappe af og ”spise is”. Om aftenen
var der fælles skafning på det lokale spøgelsesagtige hotel, i whiskyværelset, hvor der både blev
sunget shantys og holdt sentimentale taler.
Onsdag inden afgang blev vi skiftevis sendt på besøg hos bøjeskibet ”Pole Star” fyldt med seje
Skotske sømænd, der hellere ville gå med fodboldtrøje og klipklappere end sikkerhedssko og
briller. På trods af at der blev slækket lidt på sikkerheden, var rart at se en arbejdsplads med super
luksuriøse forhold, med blandt andet kaffemaskine og polstrede sæder.
Afgangen var en noget våd fornøjelse. Vi sejlede afsted i hård vind og piskende regn, så i kaos og
orange regntøj fik vi sat sejl og det var skide sjovt!
Vi sejlede kun et par dage, men undertiden fik vi selskab af nogle fine Atlanterhavsdelfiner der
fulgte med os et lille stykke. Alle hang ud over skibssiden med kameraer for at følge dem, mens
færingerne stod klar med kniv og gaffel.
Herude på søen falder dagene sammen så man er aldrig helt sikker på, hvornår og hvor man har
lavet noget, og ikke mindst hvorfor! Derfor ”mener” vi at, vi lagde til ankers fredag ved Loch Bay
og igen i dag ud for den smukke by Tobemory.
Her har skemaet stået på to timers ekstraordinær spassertilladelse, hvorefter vi grillede (koen der nu
i flere uger har hængt i riggen) ombord på skibet i lunt regnvejr. Efter maden hoppede de mest
vikinge agtige af os i havet fra skibssiden mens kyllingerne stod på dæk, klar med håndklæder, og
tog billeder. En rigtig hyggelig aften på Georg.
Vi har det stadig super godt på skibet og der summer af god stemning. En lille gruppe har endda
samlet sig og dannet et lille skibsband og kreeret en Georg Stage sang for togtet 2012. Den skal i
glæde jer til at høre!
Masser af kærlige tanker og varme luftkys fra tredje bakke.
P.s. vi har fået vores egen fisker, Emilie, som efterhånden har fanget 21 makreller på to dage.
Bræk og vasketøj!
2. Bakkes dagbog. Togt uge nr. 8.
Efter en masse dejlige oplevelser i Norge blev Skoleskibet Geo Pind gjort i pæn stand så det kunne
klare alle de strabadser som kaptajnen havde lovet at eleverne skulle ud i når de ramte Nordsøen. I
den norske fjord var eleverne så småt blevet vant til at nyde livet med høj sol og klart vand, men det
skulle snart ændre sig. Efter en nat til ankers blev kursen sat. Inden vi for alvor sagde farvel til
Norge fik vi chancen for at skabe bekendtskab med den meget omtalte Bark Statsraad Lehmkull,
som alle 3 kvartermestre tidligere har arbejdet på. Der blev lagt op til den helt store hilsen. Alle
elever stillede sig op på en lang række på bagbord side, og en kvartermester stod klar til at kippe
med flaget. Planen var at alle skulle lave ”bølgen” mens vi passerede hinanden, men vores
kvartermestrene havde overvurderet vores motoriske evner, så resultatet blev noget nært lignede en
epileptiker i fuldt anfald.
Et par timer senere ramte vi Nordsøen. Der gik ikke længe før den første stakkel lå med røven i
vejret, fast tømret til rendestenen. Faaborg pumpen var på overarbejde og de ikke søsyge elever
måtte rende rundt med pøse for at holde dækket rent. Vi har fået banket ind i hovedet at ’Søsyge er
ikke en sygdom det er en tilstand, og den tilstand kan man lære at leve med!’ så der var ingen plads
til klyngeri. Dette kunne mærkes når man lå i rendestenen og ens kvartermester lage sig ned til en
og begynder at lave bræk lyde og klynke på ens vegne (vi elsker vores kvartermester alligevel). Det
kunne også mærkes i kabyssen at der var så mange søsyge, da den daglige kost blev lavede om fra
dejlig mad, til en hel masse knækbrød og meget lidt dejlig mad, eftersom det hurtigt fandt vej ud af
kroppen igen.
Efter at Nordsøens vilde vejr stilnede lidt af kom vi hurtigt tilbage i samme gear som før, og en dag
skete det utrolige! Det var en helt almindelig stille eftermiddag på Georg Stage. Alle sad og havde
pause. Pludselig råber udkiggen ”Land i sigte!” Dertil råber en anden elev ”Hvis det er en joke, så
slår jeg dig”, men nej, det var ikke en joke, det var Fair Ilse, en af de nordligste Skotske øer som
dukkede op ude i kimingen. Moralen på skibet steg hurtigere end drengenes erektion om morgen.
For efter kun at kunne se måger flyve, måger sidde på vandet, og måger parre sig, var der udsigt til
fast grund under fødderne og tid til at der kom nye boller i suppen!
De sidste to dage hvor vi har ligget for anker ved Scapa Peir har stået i førstehjælpsbevis og
vasketøjets tegn. I løbet af hele dagen i går var alle til eksamen i førstehjælp nede på hospitalet.
Prøven stod i at udøve hjertelungeredning som vi havde lært af ’doktoren’ Bo, og besvare et
spørgsmål der omhandlede almen redning. Alle bestod heldigvis, så eleverne på Georg Stage kan nu
prale af at være de lykkelige ejere af et førstehjælpsbevis. Dagen i går startede faktisk med at sætte
alle 61 køjer og soveposer fast i tøjjoller og hænge dem op fra fortoppen til krydstoppen. Dernæst
blev al vasketøj fundet frem fra gemmerne. Hele tøjvaskeprocessen forgår på følgende måde; Man
tager tre balje der hver kan rumme ca. 20 menneskers vasketøj. Tøjet bliver delt op i tre bunker, en
med undertøj og strømper, en med overdele og en med underdele (Til drengenes forældre skal det
siges; at vi, pigerne, har gjort jeres børn en kæmpe tjeneste. Langt om længe har de lært at sortere
og vaske tøj, hvilket må siges at være på tide!). Tøjet står så i blød i ca. 8 timer, hvorefter det på
bedste pirat maner, bliver skurret og skrubbet på dækkede med børste og sæbevand, for derefter at
hænge det til tørre i masterne. Vi endte med at hejse så meget vasketøj at vi selv syntes vi lignede et
vaske ægte piratskib - Om skotterne så kommer med kærlige kys eller høtyve og fakler må vi finde
ud af i morgen når vi går i land i Stromness.
Herfra sender vi i hvert fald en masse kærlige kys til alle dem der hjemme!
Love, Lisa (Jæger), Jakob (The Man), Og Magnus (of DOOOOM)
En fleece kan indeholde enorme mængder vand!
Dem som ikke lå i rendestenen formåede at få det bedste ud af bølgerne.
Georg Stage, uge 7, Nordheimsund.
Hønen og Pendulet
Ugen, hvor vi forlod Danmark, startede i Kolding med sædvanlig rutine. Altså, rengøring for to af skifterne
og en hyggelig rotur for det sidste. Dette var efterfulgt af en kort landgang for 2 vagthold og klargøring til
afgang for resten. Kl. 1300 var der udløsning og det sidste farvel blev henholdsvis givet og modtaget. Nu
skulle vi rigtig ud at sejle.
Turen gik ud forbi Anholt, hvor togtets første vindspring på 90 grader ramte, og vi med stor travlhed og
rimelig succes fik stagvendt verdens mindste fuldrigger og undgået et fatalt stop.
Vi var forbløffede over hvor kort tid der gik fra vi sejlede ind i Skagerak til brødrelandet kunne ses. Derfra
gik det roligt for en fin medvind op langs kysten mod indsejlingen til Hardangerfjorden. Her var flotte
solopgange over tinderne i øst, vinden var dog ikke til meget hjælp og vandet lå blikstille i de overdådige
norske fjorde, hvor det ene betagende skue konstant overgåes af det næste. Til gengæld har den nordlige
varme virkelig ramt, solbrillerne er påført og det varme undertøj er langt om længe smidt bagerst i vores alt
for store skabe.
Torsdag anløb vi Leirvik. Fredag morgen havde vi besøg af den energiske og kraftfulde Shantymand Haakon
som lærte os et par shantyer (arbejdssange), fra en tid hvor et syngende skib var et lykkeligt skib og man
skulle vogte sig for et utilfredst mandskab. I denne norske flække havde vi også en smule landlov, mens
nogen måtte blive på skibet og arbejde. Måden, hvorpå kaptajnen beslutter hvem der har fri og hvem der
skal knokle, involverer efter vores overbevisning et magisk pendul og måske en levende høne. Ingen ved
det, men alle snakker om det.
Videre ind i fjorden gik turen mod Nordheimsund. Vi havde god tid, hvilket affødte en nat for anker som
alle troede blot var en chance for kaptajnen at få afprøvet sit nye fiskegrej. Det var dog ikke tilfældet men
blot én røverhistorie ud af mange.
Vi startede indsejlingen til Nordheimsund omkring 11:57, 60°21’7 N; 006°10’0 Ø, bare sådan cirka. De
heldige parter i hønen og pendulets magiske afgørelse fór ud til lidt længe ventet fritid i hele 12 timer. For
vores vedkommende stod den på vedligehold og om aftenen lejlighed til at se de andre grille og hygge på
den lille fine ø midt ude i fjorden. Der var selvfølgelig sørget for grillhygge på skibet, hvor vi spiste på
dækket i solsejlets skygge.
Søndag var der arrangeret fjeldtur med en smuk norsk ungmø som guide. Turens seværdigheder indeholdt
eftersigende vandfald og storslået udsigt over byen, fjorden og de sneklædte tinder. Desuden var der
beachvolleyturnering med et par lokale strandløver. Vi fik således mulighed for at dyste mod de høje herrer
fra halvdækket.
Norge har været herligt og ufatteligt gæstfrit land, vejret dejligt og priserne helt i top!
Mange hilsner Andreas nr. 1 og Oliver nr. 15.
P.S. Vi skal hilse fra kokkeelev Simon nr. 61 og fortælle… at han har lavet mad.
6. Bakkes Dagbog – uge 6
Træk vesten! Frem til kanten! Fat vesten! Klar! SPRING!!!
Og der stod vi side om side med bævende læber og tårer i øjenkrogen, og sprang ud i bølger, skumsprøjt,
lyn og torden, regn og røg imens Oversergent Stoffer åndede os i nakken.
DAN KÆDE, DAN KÆDE! Vi svømmede for livet mod redningsflådens trygge oase.
Lyset tændtes, og der lå vi i flåden, 31 orange teletubbies i lag. Således bestod vi redningsøvelsen i
Søværnets svømmehal i Frederikshavn.
To timer senere, med lommerne proppet med chokolade, slik og Bezzerwizzerkort, sprang vi fra Georg
Stages ræling ud i det kolde og salte havnebassin for at svømme til de i forvejen oppustede redningsflåder.
Dette var the ultimate survival test. Og nej, magarineprotein og vand på pose er ikke just
gourmetskafning…
Dagen derpå sad vi med tilfredse miner efter en tiltrængt slumren helt til kl. 8:45 (!) og fik dejlig brunch.
Herefter satte vi kursen mod Kolding i god ro og orden. Besætningen råbte, sejlene blev sat og 3. skifte nød
en god søvagt fra kl. 20-24 med en tiltagende vind i håret. Så blev det køjetid for os, og 1. skifte mønstrede
24.00 til en stiv kuling. Desværre gik der Ikke lang tid, før et 20 mands friskt vagtskifte var reduceret til
under det halve, da resten lå i rendestenen og sludrede med Ulrik.
”Søsyge er ikke en sygdom, men en tilstand der skal arbejdes væk.” – Overstyrmand Helle.
Ikke desto mindre blev den evindelige pumpen efter vand til at skylle bræk væk med, roden til 3. skiftes
søvnløse nat.
Følgende dag lagde vi til for anker, så vi kunne afslutte tegningslæsningens ædle kunst med en eksamen.
Resten af sejladsen til Kolding bød på skøn solskin og marsvin, der fulgte båden. Vi fik til alt held klemt
stormasten under Lillebæltsbroen og fik en modtagelse i Kolding Havn, som var et kongeskib værdig. I
Kolding har vi fået luftet unifinformerne og tømt fadene efter borgmesterens reception på Georg Stage.
Forestil jer 30 sultne elever mæske sig i kaviar og chokoladejordbær. Styrmand Jesper dragede hurtigt en
parallel til Emil fra Lønneberg og historien om fattiglemmerne, der blev inviteret til gilde på Katholt. Kolding
har virkelig behandlet os godt, tak for det.
Udover at vise borgmesteren og 1800 andre koldingensere rundt på vores smukke skib, formåede vi under
hovmesterens kyndige vejledning at hejse en kvart saltet ko op i formasten, hvor den skal bo de næste 3
uger. Den glæder vi os til at fortære.
Ja, tiden står aldrig stille på Georg Stage. Om få timer slår vi kursen mod Norheimsund. Vi ser frem til at
møde de norske fjelde og en fisk i en rygeovn. 6. bakke står klar til at erobre Skagerrak og Nordsøen på
vejen mod nye eventyr. Og bakstørne.
Saltvand, shantysang og skib ohøj!
Skriblet af Thea, Lasse, og Anna, 6. bakke.
Togt 5
Ohøj Landkrabber,
Mandag morgen skulle det sidste vedligehold klares og de sidste ting bæres ombord inden St. Vinkedag.
Det bedste var dog gemt til sidst, så vi fattede alle klud og messingpuds og gik i gang med at pudse skibet
ned. Vi pudsede og pudsede, alt imens tanken om at Georg skal pudses inden hver havn gjorde fornøjelsen
endnu større.
Onsdag vågnede vi alle spændte på endelig at komme af sted på togt og ikke mindst se familie og venner.
Først stod der igen vedligehold på skemaet – i dagens anledning: messingpuds! Efter sidste frokost
(skafning) på Holmen, var vi omsider klar til at byde gæsterne ombord. Det skal dog lige fortælles at vi fra
morgenstunden af havde besøg af et filmhold, der havde fået lov til at optage scener til en ny dansk
ungdomsfilm, der kommer i biograferne sidst på året. Det var spændende med kamera og skuespillere,
men interessen faldt hurtigt på noget andet, da klokken nærmede sig tolv, og der begyndte at dukke familie
op. De blev inviteret ombord og vi var ivrige efter at få lov til at vise vores nye hjem frem. Der dukkede
mange mennesker op og den normalt trange plads føltes pludselig som ren luksus i forhold til
omstændighederne. En time senere måtte vi tage afsked og alle undtagen besætning og elever gik fra
borde. Det var lidt vemodigt at sige farvel, og der blev vinket alt imens vi langsomt sejlede ud af
Københavns havn, men der gik ikke længe før vi atter blot var elever og de første kommandoer blev givet
og alle elever var på vej op i riggen for at sætte sejl. Sejlet blev sat, og vi nåede lige at få et glimt at alle de
smilende mennesker på kajen, inden vi atter skulle stå klar på dæk. Resten af dagen gik med at falde ind i
de nye rutiner og vagtsystemer. Vi var så heldige i 3.skifte (21 mennesker) at have store badedag (1 time)
hvilket vi fejrede med 3 tryk pr. person.
Torsdag blev vi purret samme tid som sædvanligt (6:30) til ordene ”Godmorgen 3. Skifte – solen skinner og
det er tid til at skide, skaffe og drikke morgenkaffe”. Efter morgen skafning har vi på agterbanjen, hvor 3.
Skifte bor, fået et nyt morgenritual. Vi er begyndt at lytte til gamle podcasts med radioprogrammet ”De
sorte spejdere”. Det er meget hyggeligt, trods programmet er fra 2008 og de stadig leder efter Stein
Bagger. Men sådan er det lidt her på Georg, vi glemmer tid og sted og hverdagen derhjemme.
Efter vores morgenritual stod den for alvor på sejlmanøvre. Vinden var god og vi var alle klar til at hale,
hejse og slække. Der var forvirring blandt eleverne, men der gik ikke megen tid før vi havde lavet vores
første stagvending. Da dagen var omme havde vi formået at lave hele otte stagvendinger og lært at brase
bak. Vi havde lidt ondt af os selv da vi stod der på dækket i olietøj med regn og blæst i hovedet, men der
var ingen kære mor. Med besked fra besætningen om at hvis vi troede det vejr var noget, kunne vi godt tro
om igen. Det ændrede vejret fra i vores optik at være en mindre storm til en lille brise med enkelte dryp.
Dog var der god mad på menuen til os trætte sømænd, der blev serveret hakkebøf med bløde løg og
kartofler og rødgrød med fløde til dessert. Det faldt i god jord på 5. Bakke Fredag stod vi igen op til en ny
dag med flere sejlruller. Helle og Dirch råbte nærmest om kap i hver ende af skibet og der blev flere gange
truet med fingerafhugning og spark i røven ved træk i forkert tovender. Efter timer med råb, smil på læben
og hårdt arbejde skulle vi om læ og have undervisning i arbejdssikkerhed og psykisk arbejdsmiljø, hvilket
var lidt af en kontrast til arbejdet på dæk. Vinden tog til og vi valgte at kaste anker og resten af dagen gik
med undervisning og hygge på banjerne.Mikkel som er 3. Skiftes kvartermester fortalte godnathistorie,
hvilket kun sker hvis vi ALLE er i køjerne inden et kvarter. Ligger der det mindste på dørk eller bord, en sok
eller andet, er det godnat og lyset bliver slukket. I dag (søndag morgen) går turen mod Frederikshavn hvor
vi skal afholde brand- og redningsøvelse. Vi har sejlet det meste af dagen i sol og vind, men da vi sejlede fra
kysten tog vinden til, da blev Georg Stage 2012 ramt af de første søsyge. Der var en halv snes stykker der
måtte i rendestenen og af med morgenmaden igen. I tilfælde af søsyge foregår det IKKE på toilettet, hvilket
de fleste troede, men i rendestenen. Når der er baksmønstring venter vi ikke på søsyge folk. De må møde
op liggende bag de stående mønstrede elever og ørle. Ikke at vi ikke tager os af hinanden i den pressede og
uventede situation: der bliver holdt hår og serveret vand. Undervisningen fortsatte dog blot med et par
pendlere mellem rendesten og tegningslæsningsopgaver. Hen på eftermiddagen har vinden ændret sig og
vi har fået sat sejl. Da vi skal sejle hele natten går de første i dag til køjs kl. 19 på nær os på. 3 skifte der har
vagt fra kl. 20-24. De lover god vind resten af vejen mod Frederikshavn, så må vi se hvad aften vagten byder
på. Det var alt for nu. Vi har det godt og nyder livet til søs.
Kærlig hilsen alle os fra 5. Bakke ( 41,43,45,47,49,51,53,55,57,59,63)
Togt uge 4
Med en sunny start på ugen begyndte en sommerstemning at snige sig ind på skibets elever.
Bleghvide overarme blev røde og solcremen blev fundet frem. Nu er vi så nær togtets begyndelse, at
vi kan mærke spændingen i blandt os. Rigtræningen er begyndt i fritiden og København bliver set
fra fugleperspektiv hver aften. Værkstedsskolen er slut, og vi har lært at file, mejsle og svejse. Med
ømme og vabelfyldte hænder maler vi de sidste strøg på skibet, så det ser flot ud inden afrejsen.
I går havde sportsudvalget deres første (og forhåbentligt ikke sidste) event. Nemlig en
fodboldkonkurrence bakkerne imellem. 1. skifte løb med sejren, da 1. bakke vandt selve
turneringen, mens 2. bakke aka. Infinete Doom, udklædt i kapper, vandt bedste udklædning. De
delte dog ikke ud af deres slikpræmie, selvom alle ved at 4. bakke er de suverænt bedste til alt i
verden.
Nu kan vi gå hjem til vores sidste orlov, spændt og forventningsfuld, for vi skal snart af sted, ud på
det store ocean, og blive ægte sømænd, med alt hvad det indebærer.
Ohøj og Halløj
Sofia og Mette, 4. Bakke.
2. styrmanden skriver:
Weekenden 27-29 april 2012
Jeg var så heldig at have weekendvagten ombord under elevernes første orlov.
Nogle af vores elever kommer langvejs fra; Grønland, Færøerne, Finland, Tyskland og sågar fra
Thy - hvorfor disse ikke har mulighed for at udnytte orloven til at rejse hjem. Derfor havde jeg
fornøjelsen af 10 skønne georg stage elever weekenden over.
Formiddagene blev brugt på diverse vedligehold - skibet skal jo passes selvom det er lørdag/søndag
- men eftermiddagene fik eleverne til gengæld fuld råderet over. Der blev handlet de praktiske
nødvendigheder, såsom shampoo, tandpasta etc. og Nyhavn blev vist også besøgt en enkel gang!
Søndag - efter dagens arbejde - sejlede vi alle 11 over til Langeklinie lystbådehavn i Georg Stages
motorjolle. Der fortøjrede vi båden mens vi spiste is og så Den Lille Havfrue, Gefion Springvandet,
og gik tur i Kastellet. Af uvisse årsager afholdtes en japansk festival langs langelinie - der var alt i
japanske specialiteter og opvisning i bl.a. japansk kampsport. Festligt at opleve. Billedet er fra
denne begivenhed.
Med venlig hilsen
2. styrmanden, Line Wulff
.
Togt uge 3
Endnu en uge har taget sin afslutning og alt ånder stadigvæk fred og idyl, her på det lille skib.
Denne uge bød på et rolleskift, forstået på den måde, at den del af skibet der før var på
værkstedskole nu måtte vedligeholde skibet og omvendt.
Vi har altså nu alle prøvet, at ligge på vores knæ og i vort ansigts sved, skrubbet maling af dækket,
men også mærket den snurrende fornemmelse i vores fingre efter endeløs sisyfos agtigt sliberi.
Derfor vakte det også stor begejstring da kaptajnen kunne meddele, at der mandag aften var fodbold
over på banerne. De fleste var helt oppe at køre, og hoppede straks i fodbold tøjet.
Georg Stage eleverne nød denne dejlige aften, ikke mindst på grund af noget afvekslende fodbold,
men også den store frihed i, at komme de tohundrede meter væk fra skibet.
Fodbold entusiasmen har ikke fortaget sig, og de fleste aftener bruges til fodbold og dem som ikke
spiller fodbold hænger et par meter oppe i luften oppe i masterne.
Efter nogle dage med regnvejr kunne vores første overlovs weekend begynde med høj solskin. Det
var dejligt, at få et lille pusterum fra skibet, og se jer derhjemme, og dem som blev på skibet, kunne
nyde nogle rare dage med masser af plads.
Vi lærer alle hinanden bedre og bedre at kende, eftersom vi jo praktisk taget bor oven i hinanden.
Det er en udfordring for os alle, men man lærer på forunderlig vis, at acceptere og fungere, på trods
af den trænge plads og af manglen på privatliv. Der er en dejlig stemning om bor, hvor vi jo er så
heldige at have en ægte værtshussanger i blandt os, så i skrivende stund er forbanjen fyldt med
sømandsviser, hvor den eneste mangel er en kold fadøl.
Der er ikke lang tid til vi skal sejle, det bliver skønt at komme væk fra holmen og ud i den store
vide verden.
En hilsen til alle jer derhjemme fra alle os ombord.
Kærlig hilsen tredje bakke.
Togt uge nr. 2
Fangerne på fuldriggeren
En fortælling om Georg Stage eleverne 2012’s anden uge
Efter en spændende og lærerig weekend på Sundet var det nu tid for Georg Stage eleverne, som
endnu ikke havde været ude for holmen, at påbegynde værkestedsskolen, hvilken til deres store
ærgrelse kun lå 20 meter væk. Her stod den på svejsning, el-lære og den store kunst at file på en
metal klods 8 timer i træk. Eleverne var trætte og afkræftede, men vidste dog at øvelse gør mester
og fortsatte. Til glæde for rygerne, kunne pauserne dog nu blive udnyttet til fulde, idet eleverne via
det nyoprettede elevråd bla. fik indført cigeratrygning på kajen, som alternativ til piberygning på
dæk. Der bliver set frem til den dag, hvor vi stiller op til baksmønstring lige så tjept som til
rygepause.
Efter nogle dage med håndværk- og el-lære indfandt uges første udflugt sig. Turen gik ”helt” over
på den anden side af kajen til et tidligere container skib, som nu var bygget om således at det kunne
transportere delelementer til vindmøller. Herved lærte eleverne både en del om handleflåden og
tilmed om vindmøller.
Friheden nærmede sig hurtigere og hurtigere, idet andet skifte var de første til at få unifinform, og
eleverne på Georg stage så frem til at spendere tiden fanget i stortrøje og busserønne hellere end
riggen og søfartsskolen.
Da den første landlov afsluttedes og eleverne, trætte af blitzene turister og Georg stage entusiaster,
afsluttedes dagen som sædvanligt i hængekøjerne. Natten var dog kort da de tidligt næste morgen
skulle agere statister i en redningsøvelse på HH–Farries. En spændende opstart på søsikkerhed.
Netop nu er der lystig fællessang på banjerne efter en vel overstået og tiltrængt weekend med
landlov.
Faktisk har vi det fedt på Georg Stage. Der er mange ting man skal vende sig til og mange nye ting
der skal læres.
Vi glæder os rigtig meget til at komme ud og sejle.
Hilsen Magnus, Jakob og Lisa – 2. Bakke.
Togt uge nr. 1
Kære alle jer derhjemme, og især dig mor.
Vi har det godt her ombord på Georg Stage. I skrivende stund (lørdag aften) ligger vi for anker i
Øresund, tæt ved Skodsborg.
Den første uge på Georg Stage er alt selvfølgelig meget nyt for os alle sammen og vi slås med en
masse nye rytmer, der heldigvis begynder at sidde bedre og bedre.
Vi er startet med at stå på rad og række et utal af gange i løbet af dagen, til det vi kalder
baksmønstring. Det er meget hyggeligt. Vi bliver bombarderet med information, som naturligvis er
uendelig nødvendig for trivslen på skibet i løbet af de næste måneder. Der er jo ikke meget plads til
os alle sammen, i hvert fald ikke i forhold til hvad, man forhåbentligt er vant til hjemmefra.
Når glasset er slået 4 gange og vi for øvrigt har sagt godnat til Dannebrog, skal vi bogstaveligt talt
til køjs og det er ikke let. Vi skal hænge køjer op og det er meningen det skal tage omkring et
kvarter, men det er endnu ikke lykkede at få alle i seng mindre end en halv time for sent. Men det
går fremad!
Ligesom sengeforholdene er anderledes, er badeforholdene også en omvæltning. Vi får et bad hver
3. dag og der skal spares på vandet. Heldigvis får de dygtige kokkeelever bad dagligt, så
gastronomien spiller 100.
Undervisningen er ikke sporadisk, men ligesom alt andet ombord, fantastisk tæt pakket. Vi har
snust til de fleste fag og især er vi startet på rigtræningen. Vi har langt om længe mærket vinden
suse i håret oppe i masterne og vi er efterhånden blevet bekendte med både at slække og hale, sætte
og bjærge, skaffe og purre, skure og skrubbe og de fleste har overvundet salingens knejsende top. I
morgen sætter vi sejl, for første gang med henblik på transport i medvind tilbage mod Holmen ,
hvor endnu større mængder livsnødvendig lærdom vil lyse for vores vej mod sikker navigation på
de syv verdenshave.
Hilsen 1. bakke.
Aften hygge
Til køjs
Mønstring
Rig træning