1. No category

Nr. 3 · Oktober · 2010 · Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug · ISSN 1903-5330
tæk post
Ansvarshavende redaktør: Morten B. Petersen, Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø, tlf. 61 74 54 42, jtl@c.dk
Der er tækket 4.000 nye tage i Holland det seneste år, og mange af dem er på villaer som denne i Blaricum ved Amsterdam.
Foto: Jørgen Kaarup.
Østeuropæerne forlader Holland
Krisen har også ramt de hollandske tækkemænd, men det er især østeuropæerne,
der giver op og rejser hjem.
Af Jørgen Kaarup
4000 nye stråtage er det seneste
år tækket i Holland, så byggekrisen går kun i beskedent omfang
ud over de hollandske tække-
mænd – derimod er omkring
halvdelen af de østeuropæiske
tækkemænd nu rejst hjem.
Hovedårsag: Østeuropæerne
blev som de første ramt, da alle
troede, at finanskrisen ville slå
hårdt igennem i tækkebranchen.
Det var hovedsagelig dem, der
blev fyret, da de større firmaer
skulle tilpasse sig en forventet
markant nedgang i ordrer.
Men der er også en anden
årsag, siger Henk Horlings, leder
af det hollandske tækkekontor:
Tagtjekket. En af indtægtskilderne for kontoret, som årligt laver
kvalitetskontrol af omkring 200
tage. En kontrol, kunden betaler.
Og en kontrol, som især har haft
effekt over for de østeuropæiske
tækkemænd, der har etableret sig
som selvstændige i Holland.
»Vores kontrolbesøg viser, at
det ofte har været polske, ungarske og litauiske tækkemænd med
små, selvstændige firmaer, der
har udført arbejde, som skal laves
om«, siger Henk Horlings.
»Sådan noget rygtes, så mange
af dem var blandt de første til at
lukke og vende hjem, da alle
troede, at krisen ville ramme tækkebranchen hårdt«.
Anderledes forholder det sig
med de østeuropæere, der er eller
har været ansatte i hollandske
tækkefirmaer. Her sikrer mester
som regel en høj standard, uanset
hvem der er ansat.
Hele tag dumper
Det hollandske tækkekontor
repræsenterer 80 procent af tækkebranchen i Holland: 250 firmaer, som bakker op om, at kontorets ansatte kan dumpe et tag!
Det sker 4 – 5 gange om året, at
resultatet af kvalitetskontrollen
bliver, at hele taget skal tækkes
om.
For to måneder siden var Henk
Horlings ude for en sådan sag.
Der var tækket med kinesiske
rør, som ikke var renset ordentligt op, så der var mange blade
blandt rørene på taget. Derfor
var bindingerne allerede løse –
og mange af dem lå kun syv centimeter inde i taget. En dumper.
Af med taget og nytækning. På
tækkemandens regning.
Bliver sådan en tækkemand
ikke sur på dig?
»Han bliver rigtig træt af sig
selv, men han ved, at den eneste
løsning er at tække om, hvis han
»Vores kvalitetstjek af tagene har giver respekt om høj faglig standard og har medvirket til, at visse østeuropæiske tækkemænd er rejst hjem«, siger Henk Horlings, leder af
det hollandske tækkekontor, Vakvederatie Rietdekkers. Foto: Jørgen Kaarup.
2
vil blive i faget«, siger Henk
Horlings, som mener, at kundernes jagt efter de laveste priser er
med til at presse tækkemændene
til at lave andenklasses arbejde.
»Man kan nu en gang ikke forlange topkvalitet til lavpris«,
siger ingeniøren Henk, som nu
i 11 år har stået i spidsen for
det succesfulde tækkekontor i
Nijkerk.
Opbakning bag kontor
Jeg er i Nijkerk for at undersøge,
hvordan hollændernes kontor har
kunnet få råd til det store arbejde, der er lagt i at få stråtaget
markedsført som et moderne
kvalitetstag, som er lige så velegnet til nye som til gamle huse. Et
arbejde, som især lederen, Henk
Horlings, har æren for – men som
ikke kunne lade sig gøre uden
penge og opbakning fra det hollandske tækkelaug, Vakfederatie
Rietdekkers.
Da Henk Horlings fortæller, at
så mange østeuropæere er rejst
hjem, spidser jeg ører, for det er
en ny udgave af en historie, som
ellers plejer at være modsat: At
der kommer flere og flere fra de
nye EU-lande. Tilbage til tækkekontoret i Nijkerk:
Her har Vakfederatie Rietdekkers netop ansat den fjerde
person. Nu er der Henk, leder,
Joost, tækkemand og underviser,
Peter, all round nyansat og
Jeanett, halvtids HK’er. Budgetter er 2,2 millioner kr. om året
- de fleste penge kommer fra
kontingenter, næsten 1,4 millioner kr. Hvert medlem betaler
4.500 kr. plus 750 kr. pr. ansat.
Opbakningen bag kontoret er
så stor, at Henk Horlings på en
generalforsamling blev spurgt,
om der var behov for en kontingentforhøjelse og dermed flere
penge til kontoret…?
»Nej tak, vi klarer os fint med
det nuværende kontingent«, lød
det overraskende svar tilbage.
Tjener penge på forsikring
Ud over medlemskontingent og
penge fra kvalitetskontroller, får
det hollandske kontor også godt
en halv million kr. ind i provision
fra rørhandlere og materialefabrikanter samt fra forsikringer.
Ikke mindst aftale med forsikringsselskabet er interessant, fordi det sikrer en stabil indtægt i
form af provision.
Det er kontoret og de tækkemænd, der er medlemmer af det
hollandske tækkelaug, der for-
midler og sælger en husforsikring, der er lige så billig for stråtækte huse som for huse med fast
tag. Der er lavet en aftale med
det forsikringsselskab, som i sin
tid var det første til at sidestille
husforsikringer uanset tagtype,
om at ti procent af præmien går
til tækkekontoret, fordi medlemmerne formidler forsikringsaftalen til kunderne.
En model, som det er værd at
undersøge herhjemme, for træffes den rigtige aftale med et forsikringsselskab, er der fire vindere: Kunden, tækkekontoret, forsikringsselskabet og tækkebranchen. Der er ingen tvivl om, at en
af grundene til stråtagets gennembrud på nye huse i Holland
er, at en dyr forsikring pga. stråtag hører fortiden til.
Tækkemænd, individualister med en fælles sag
Af Morten B. Petersen
»TÆKKEMANDEN, en gammel
fagmand fortæller om den rigtige
tækning og fordelene ved straatag
på Landbrugs-Ejendomme«, således lyder overskriften på en gammel gulnet avisartikel, som redaktøren modtog for nogen tid siden.
Artiklen er bragt i bladet »Landet«, der blev udgivet af Det Berlingske Hus engang i midten af forrige århundrede. Desværre er der
ikke årstal på, det er efter 2. verdenskrig, og avisen kostede 4.25 kr
i kvartalet... så det er et stykke tid
siden. Artiklen rummer adskillige
interessante betragtninger, som jeg
har lyst til at citere.
Artiklens forfatter, Tage Nielsen
indleder således: »Hvert år af min
barndom holdt jeg sommerferie hos
en farbror, der havde en firelænget
gård på Sydfyn. Jeg var kendt med
gårdens forskellige arbejder og foreteelser indtil de mindste enkeltheder
i hvert fald hvad sommertiden angår.
Derfor blev jeg højlig overrasket,
da jeg en morgenstund kom ud og så
et par mænd i færd med at rive stråtaget ned af en af længerne. Der
skulle tækkes. En begivenhed, jeg
aldrig før havde oplevet. Og endnu
mere overrasket blev jeg, da vi lidt
senere blev kaldt ind til mellemmadsbordet. Da stod der en velfyldt
klukflaske midt i anretningen. Jeg
havde aldrig før og fik aldrig senere
brændevin at se i min farbrors hjem.
Men på denne særlige dag , da tækkemanden var til stede, skulle der
altså brændevin til. Tækkemanden
blev i det hele taget behandlet som
en personlighed, der havde krav
på hensyntagen. Ud fra mine trettenfjortenårige menneskekundskaber
og den måde, han talte på og blev tiltalt på, fik jeg det indtryk, at en tækkemand var en person af uhyre betydning, klogskab og viden ...«
Det er således ikke nogen nyhed,
at tækkemænd er personligheder,
ofte individualister med deres helt
egen personlige holdninger til tækning og stråtag. Derfor er det altid
en oplevelse når tækkemændene
samles til bindedage, kurser, studierejser og seminarer. Der udveksles
erfaringer, teknikker og meninger
om alt fra rørkvalitet til tekniske
spidsfindigheder. Vi får altid noget
med hjem når vi har været samlet.
Vi får udbytte af at være sammen,
lærer nyt og tager inspirerede og
berigede hjem. Derfor er det heller
ikke nogen overraskelse, at næsten
alle der indtil nu har besvaret
den spørgeskemaundersøgelse, som
JTL har igangsat, ønsker at der kun
var ét tækkelaug i Danmark. JTL
ønsker at samle alle danske tækkemænd i et fagligt kraftcenter, der
går under arbejdstitlen »Tækkekontoret«.
Resten af Tage Nielsens artikel
handler om de erfaringer, han som
voksen mand og stråtagsejer har
fået med tækning og tækkemænd.
Han interviewer en gammel tækkemand fra Odsherred: ».. Hvorfor er
det næsten umuligt,at opdrive en rigtig tækkemand nu til dags? - Spurgte
jeg ham.
- Ja, hvorfor? Det er vel fordi de
unge ikke gider lære faget. Det er jo
nemlig ikke et rigtigt fag med fagforening, der kan gennemtrumfe en høj
løn. Vi tækkemænd bliver jo kun
betalt som almindelige arbejdere. Og
hvorfor bruge hovedet på at uddanne sig, når man kan få den samme
betaling for blot at bruge næverne?...«
Situationen er heldigvis anderledes i dag, vi har ordnede forhold.
Men vi har igen katastrofal mangel
på unge der ønsker at uddanne sig i
tækkefaget. Vi har alle oplevet forundrede tilskuere, der tror, at den
tækkemand de står overfor er en af
de eneste i landet. Vi er nemlig et
lille fag der lever skjult, og stort set
kun mennesker der har stråtag kender til os. Hvis vi skal ændre denne
opfattelse, gøre stråtag og tækning
synligt og skaffe tilgang til faget,
skal der information og oplysning
til. Omverdenen skal vide, at stråtag
og tækkearbejde er et fagområde,
med muligheder og udfordringer.
Også denne opgave løses bedst
med en samlet branche bag.
»Tækkemanden blev behandlet som en
personlighed«. Tegning af Chr. Hoff i
»Landet« 17. marts, 7. årgang nr 11.
3
4
Resultater af 10 års undersøgelser af råd i stråtage
Bearbejdet af Sebastian van der Meer og Ruud Conijn
Hollænderne har undersøgt råd i
stråtage i 10 år, og her er et sammendrag af undersøgelserne. JTL
kiggede med, da de mange facts
blev fremlagt i foråret i en to
timer lang præsentation på power
point. Vi fik materialet med hjem
og har forkortet det med fokus på
hovedårsagerne til for hurtig nedbrydning og baggrunden for undersøgelserne.
I undersøgelserne er der set på:
- Rådne og sunde tage er sammenlignet.
- Forskellige typer tækkerør.
- Skader på tage, i løbet af nedbrydningen og slutresultat.
- Små model-tage for at studere
nedbrydningsprocesser i start,
forløb og slut.
- Ejere, forhandlere, tækkemænd
og andre involverede er interviewet.
- Der er udført fysiske undersøgelser af forskelle i nedbrydningsforløb.
I rapporterne var de forskellige
involverede rørtyper navngivet,
men det har vi valgt at udelade.
Processen i nedbrydning er det
vigtigste.
Prøvetage
De nu ti år gamle hollandske prøvetage har ikke givet så meget
viden, som man havde håbet. Der
er ikke er holdt tilstrækkeligt øje
med dem, og deres placering var
forkert. For knap to år siden blev
der konstrueret nye prøvetage i
Tyskland. De blev alle inficeret
med skimmelsvampe. Desuden er
tagene regelmæssigt blevet vandet, og nogle bliver sprøjtet mod
alger og mosser.
Efter de første 1½ år med disse
prøvetage viser det sig:
- At der kun er ringe mikrobiologiske påvirkning af bakterier og
et tyndt lag alger.
- Den første fase i nedbrydningsprocessen af rør er nedbrydning
af bladene omkring stænglen.
Støvlus har spist de fleste blade.
- Allerede efter et år kan der
spores skimmel af hvid- og
brunråd familier.
- De podede skimmelsvampe er
ikke længere aktive.
- Forekomst af fugt er afgørende
i dette første stadium for mikrobiologisk aktivitet.
- Kun i de fine rørtyper forekommer skimmel.
Kvælstof og mikrobiologisk
nedbrydning
De kemiske analyser viste at tækkerør er ekstremt kvælstoffattige.
Derfor er de så modstandsdygtige
overfor nedbrydning og dermed
velegnede som tagmateriale. For
at udvikle mikroorganismer - og
dermed begynde nedbrydning skal forholdet mellem kulstof og
kvælstof være omkring 30 til 1.
Ved nyhøstede tækkerør er dette
forhold i i gennemsnit cirka 100
til 1.
Derfor er mikrobiologisk nedbrydning afhængig af kvælstof
udefra. Undersøgelser har vist at
kvælstof i luften hovedsagelig
kommer fra landbruget. Danmark har en mindre mindre kvælstofafgivning, nemlig i gennemsnit 15 kg. pr. hektar om året,
mens Holland og Tyskland har op
til 80 kg. pr. hektar om året. Det
(Danmarks deposition) er dog
stadigvæk 10 gange mere end for
100 år siden.
Analyse af tækkerør
Der blev taget 120 prøver af
gamle og nye tækkerør. Indholdsmæssigt er der ikke de store forskelle imellem de typer tagrør,
der er undersøgt: Kinesiske, tyske,
polske, rumænske, ungarske, ukrainske og tyrkiske.
Lignin andelen (som er »træstof« - og danner skelettet af tækkerørene) er ved foden 10-15 %
højere end 50 cm. længere oppe.
(se artikel om Lignin andetsteds).
Mineral- og kvælstofandelen
derimod er ved roden10-30 % lavere end 50 cm. længere oppe.
Her viste det sig at kvælstof
andelen tiltager med tiden - ved
for tidlig nedslidte tage i større
mængde end ved de sunde tage.
Det viser sig også, at der ingen
grund er til at udføre kemiske
analyser af indholdsstoffer for at
få et indtryk af tækkerørenes
holdbarhed.
Fugt
I ydervægen af tækkerørene er
der mange vertikale (transport)
kanaler, kapillærerne.
I disse kapillærer bliver vand,
som kendt, suget op. Jo mindre
kapillærer, jo større den afstand
5
Tækkerør Brunskimmel Brunskimmel Hvidskimmel
Jydsk Tækkemandslaug
Foreningens formål er at samle
alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og
anden form for uddannelse.
vandet kan suges op.
Kapillær vand er ofte ikke til at
fornemme udefra, derfor behøver
»tørre« rør ikke at være tørre.
Mængde og dimensionerne af
kapillærerne er forskellige fra
parti til parti tækkerør. Imellem
de forskellige partier kan der
være en forskel af fugt opsugning
på op til 20 %.
Der er store forskelle imellem
suge-evne i rørene og i mellemrummene imellem rørene.
Så kan rør type 1 opsuge 10 ml.,
herfra 72% i rørene, 28% i mellemrummene. Rør type 2, 12 ml.,
herfra 86% i rørene, 14% i mellemrummene.
Her kan ses at der er meget
mere kapillær vand i rørene end
imellem rørene. Vandet i rørene
er det mest farlige af de to.
Det store forskel skyldes vægtykkelsen - højere væg-tæthed
medfører mindre vandabsorbering.
Konklusionen er at 90 % af
vandabsorberingen er afhængig af
vægtætheden.
Tagrør, der er inficeret med
skimler, (hvid- og brun-råd),
optager meget mere vand, også
før dens væg-tæthed bliver væsentligt nedbrudt.
Heri kan aflæses at beskadiget
(mugnet) rør, via skimmelrødderne (micelia),optager meget vand.
Dunhammer opsuger 40- 50 %
mere fugt end sunde tækkerør,
blade, gamle tækkerør, nye skud
6
på stengelen i samme vækst sæson
og andet ukrudt optager også
nemt vand.
Konklusioner
Analyse af indholdsstoffer er ikke
nødvendig for bedømmelsen af
tækkerørets kvalitet.
Det er kvælstof udefra, der er
ansvarlig for mikrobiologisk nedbrydning af stråtagene, dog i
meget mindre omfang i Danmark
end i Tyskland og Holland.
Derfor får fejl ved tækningen
større betydning for tagets levetid
end tidligere.
Tilstedeværelse af fugt er altafgørende for nedbrydning af tækkerør.
Kapillær vand er ofte ikke til at
fornemme udefra, derfor behøver
»tørre« rør ikke at være tørre.
Vægtæthed afgør 90 % af fugtabsorberingen.
Beskadiget (mugnet) rør optager meget mere vand end sunde
tækkerør.
Blade, gamle tækkerør og ukrudt
optager mere vand end tækkerørene.
Vi kan stadig lave sunde stråtage,
men tekniske fejl i udførelse af
håndværket får større betydning
og konsekvenser for nedbrydningen end tidligere.
Selvom risikoen for råd er blevet
større, vil korrekt udført høst,
rensning og lagring af tækkerør
samt veludført tækning sikre vores fag fremover.
Formand:
Morten Brixtofte Petersen
Snorløkke 5,
5985 Søby, Ærø
Tlf. 61 74 54 42
www.naturtag.dk
Kasserer:
Kim Andersen
Haugevej 28
7400 Herning
Tlf. 97 11 62 31
Sekretær:
Sebastian van der Meer
Carl Reffsvej 6C
4300 Holbæk
Tlf. 25 27 36 33
Bestyrelsesmedlem:
Kjeld Jensen
Vengevej 1
8660 Skanderborg
Tlf. 86 94 41 61
E-mail: kjeldbj@ofir.dk
Bestyrelsesmedlem:
Ruud Conijn
Hemmedvej 26
8585 Glæsborg
Tlf. 86 38 66 01
E-mail: mail@tag-ruud.dk
Tæk Post udkommer mindst
2 gange årligt.
Oplag 300 stk.
Omdeles til alle skandinaviske
tækkemænd.
Prosman Reed + Windows
P.O. Box 3079
NL - 2800 CD Gouda - The Netherlands
Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72
Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20
E-mail : info@prosman.com
Internet: www.prosman.com
Dependance Germany:
Am Alten Werk 56
D-21406 Melbeck (near Hamburg)
Prosman Reet + Gauben
Postfach 3079
NL - 2800 CD Gouda - Holland
Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72
Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20
E-mail : info@prosman.com
Internet: www.prosman.com
Niederlassung Deutschland:
Am Alten Werk 56
D-21406 Melbeck (Nähe Hamburg)
As from February 2008 weekly arrival of containers with reed from China in Hamburg for
possible delivery to Denmark! New Reed!
Von Februar 2008 wöchentliche Ankunft von
Container mit China Reet in Hamburg für evt.
Weiterlieferung nach Dänemark! Neues Reet!
Direct deliveries or deliveries with our truck
with crane of:
Direktlieferung oder Lieferung mit unserem
Kran-LKW:
from Hungary, Rumania, Ukraine,
· Reed
Austria, Turkey and China.
von Ungarn, Rumänien, Ukraine,
· Reet
Österreich, Turkei und China.
heather, sheets, windows,
· Wire,
copper & galvanised chicken wire,
Heide, Planen, Gaubenfenster,
· Draht,
Kupfer und Verzinktem Masschendraht,
tools, copper or ceramic ridge tiles etc.
Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw.
Med venlige hilsner,
Fam. Prosman
7
Spørgeskema om tækkekontoret
Vi vil meget gerne høre, hvad tækkemændene mener, kontorets vigtigste opgaver er.
Her er det spørgeskema, 25 JTL-medlemmer har udfyldt på medlemsmøder.
Vi vil gerne høre fra ALLE TÆKKEMÆND, så riv ud, udfyld og send til:
Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C.
Foretrækker du at udfylde elektronisk, så send en mail til:
joergen@kaarup.eu, så får du skemaet på mail og kan returnere det på mail.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Jydsk Tækkemands Laug & Jørgen Kaarup, Tækkekontoret
1. Hvad er
Tækkekontorets
vigtigste opgave?
2. Hvad kan
Tækkekontoret gøre
for dig som
tækkemand?
3. Har du behov for råd
eller vejledning fra et
tækkekontor?
Hvis ja:
På hvilke områder?
4. Hvad kan
Tækkekontoret gøre
for at få flere kunder
til stråtage?
5. Hvad kan
Tækkekontoret gøre
for andre,
f.eks. arkitekter,
myndigheder,
bygherrer og kunder?
8
6. Hvad er den største
hindring i at få flere
stråtage i Danmark?
7. Hvordan kan
Tækkekontoret
arbejde for at få flere
tækkemænd, der ikke
er i laug, til at melde
sig ind i JTL?
8. Vil du selv medvirke
til at overtale en eller
to tækkemænd, du
kender?
9. Burde der være et
laug for tækkemænd
i Danmark?
10. Hvad forhindrer, at
der bliver et fælles
laug?
11. Er du villig til at betale
mere i kontingent, hvis
Tækkekontoret kan præstere resultater og er
gavnlig for branchen?
Hvis ja – cirka hvor
meget?
12. Er der andet, du vil
fortælle bestyrelsen
nu?
9
KOBBERRYG 135
Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske
stråtagsnormer.
Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet,
kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds
stråtagsmål.
Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en
popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker.
Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid!
P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde.
Carlo F. Christensen A/S
Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. carlo@carlofchristensen.dk
10
Lignin
Nedenstående beskrivelse af det
vigtige indholdsstof lignin, er
kopieret fra wikipedia, den frie
encyklopædi http://da.wikipedia.org/wiki/Lignin.
»Lignin af latin lignum = »træstof«, »ved«. Lignin virker - populært sagt - som »betonen« i en
cellevæg, hvor cellulose og hemicellulose svarer til »armeringsjern«.
Lignin er en biologisk polymer, der giver de træagtige planter beskyttelse mod angreb fra
svampe, bakterier og vira...«
En polymer er en naturlig eller
syntetisk sammenkædning af
mange mindre molekyler til en
større struktur. Polyethylen (som i
plasticservice) er en syntetisk polymer. Linolie polymeriserer ved
hjælp af luftens ilt, til det faste,
meget hårde stof linoxyn – deraf
den gode effekt som træbeskyttelse..Red.
»Lignin er det mest almindelige, organiske stof næst efter cellulose. Stoffet er en vigtig bestanddel af alt ved, hvor det fungerer som fyldstof og afstivning i
døde celler.
Derfor er træernes kerneved
også langt rigere på lignin end
det levende splintved. I visse
tunge træsorter er alle hulrum
opfyldt med dette stof, sådan at
massefylden er større end vands.
Lignin findes også i de afstivende
dele af urteagtige planter, dvs.
stauder og enårige, hvor det har
samme funktion som i træer og
buske. Lignin, som isoleres fra
planter, er brunfarvet og uopløselig i vand.
De tre nævnte monomerer findes i nogenlunde ligelig blanding
i ligninet hos de dækfrøede planter. (tagrør er en dækfrøet plante. Red.) Med hvidrådsvampene
som en undtagelse er det kun de
færreste organismer, der kan
klare at nedbryde lignin. Det
gælder både dem, der angriber
levende planter, og nedbryderne,
som omsætter dødt materiale.
Derfor er ligninet også det vigtigste råmateriale ved dannelsen
af den holdbare, sortfarvede del
af humus.
Det er betydningsfuldt, at lignin er vanskeligt at nedbryde for
svampe, for på den måde giver
det vedplanternes stammer og
grene stor holdbarhed. Desuden
har lignin stor trykstyrke, og det
er den, som er baggrunden for, at
visse træer kan blive op til 110 m
høje uden at synke sammen under egen vægt.«
JTL afholder en temadag om rygninger
lørdag den 15. januar 2011, kl. 10.30 - 16.00
I dag laver de fleste af os tækkemænd rygninger af halm eller lyng. Det giver et ret monotont billede,
og det er tvivlsomt hvorvidt, i hver fald lyng er sundt for stråtaget.
I tidens løb har der været mange forskellige rygnings typer i brug. Nogle kunne stadigvæk være et godt
alternativ, til den sædvanlige lyngrygning, som muligvis bidrager til mosvækst på taget. De er bare ved
at forsvinde.
Temadagen har til formål at behandle nogle af de traditionelle og samtidig nogle nyere rygningstyper
bla. for at holde en diversitet i landskabet.
Her vil vi blandt andet behandle den lollandske spidsrygning, græstørv rygning, typer af
kobberrygning bl. a. med ovenlys og den hollandske teglrygning, omhandlende både monteringen,
levetiden og pris.
Vi ønsker at holde temadagen i stil med de gamle bindedage, hvor de interesserede kan bidrage med
egne erfaringer og færdigheder.
Temadagen afholdes hos
Kim Andersen, Haugevej 28, 7400 Herning
Pris for deltagelsen:
Dkr. 300,00 for JTL-medlemmer.
Dkr. 600,00 for ikke-medlemmer.
Prisen indeholder rundstykker ved ankomst,
kaffe og en øl.
Tilmelding senest torsdag d. 23. december 2010.
11
For tidligt nedbrudte tage
Af leverandør af tækkematerialer Carlo F. Christensen.
På opfordring, vil jeg hermed
komme med en sammenfatning
og et par betragtninger omkring
problematikken »for tidligt nedbrudte tage.
Siden den selvbestaltede tyske
professor i 2005 påstod at en
»Killerpilz« (dræbersvamp) var
årsagen til at tyske stråtage rådnede på få år, har jeg deltaget i
de fleste møder omkring emnet.
Jeg har mødt tyske professorer
og eksperter, og fulgt den både
faglige men også følelsesladede
debat, tækkemænd imellem, i Danmark, Holland, England og Tyskland.
Dræbersvampen aflivet
I 2006 forlød det, efter et forsigtigt skøn, at op mod 50 % af de
Nordtyske stråtage helt eller delvist var ved at kompostere og
ville rådne op på mindre end ti
år. Det skabte en del panik
blandt de tyske tækkemænd, tækkelaug og stråtagsejerne, og alle
havde en mening om årsagen til
»tagdøden«. For at koordinere
opklaringsarbejdet, søge forskningsmidler og informere pressen, dannede de tyske tagdækkere et firma »Qualitätssicherung
Reet HBM (QSR). QSR fik i
samarbejde med videnskabsministeriet i Meklenburg-Forpommer og universitetet i Greifswald
stablet et forskningsprojekt og
120.000€på benene.
Undersøgelserne blev afsluttet
i 2008 og man konkluderede at
almindeligt forekommende hvidmuldssvampe havde fundet optimale vækstbetingelser i de
angrebne stråtage. Under svampenes voldsomme formering, var
tagrørenes indhold af stabiliserende træmasse (cellulose og lignin) nedbrudt på rekordtid.
Forskerne foreslog, at der
kunne være flere årsager til at
hvidmuldssvampene havde haft
det fugtigt og lunt i tagene.
Eksempelvis den stigende udnyt12
telse af husenes overetager, samt
mulige ændring i håndværkets
udførelse og tagrørenes behandling under høst og opbevaring.
Da svampe ikke kan leve
under cirka 20% fugt, ændrede
de tyske tækkemandslaug pr.
2008 deres Fachregel for stråtage
hvis luftgennemstømningen på
tagrørenes bagside bremses af et
andet materiale som isolering/gips/træplader/andet.
Da Fachregel binder tækkefirmaerne på hænder og fødder,
blev samtidigt startet et forsøg
hos Regionalhaus Lübecker
Bucht, som skal undersøge om
luftspalten nedbringer fugtindholdet i tagene. I forsøget måler
man fugt og temperatur i et tag
tækket på træplader, henholdsvis
med og uden luftspalte på bagsiden (se illustration).
Sensorer og dataloggere opsamler hver 10 minut målinger,
og interesserede kan følge med
via internettet.
Tagrørenes nye klæder
Mens panikken herskede og før
der var bevilliget penge til forsøg, satte tyskerne stor fokus på
rørkvaliteten.
Blandt mange tiltag blev Interessentselskabet IG Pro Reet
dannet af rørleverandørene på
det tyske marked, heriblandt
undertegnede, hvor medlemmerne har forsøgt at opstille fælles
kvalitetsstandarder for høst og
lagring af tagrør. De mange tanker der blev gjort i den forbindelse har medført at Fachregel
og vores egen tækkevejledning,
fik tilføjet afsnit omkring rørkvalitet, da alle er enige om, at det
gælder om at tække med så gode
og til arbejdet passende rør som
muligt, så tagfladen nedbrydes
forholdsvis ensartet, og taget
holder tæt i mange år. Arbejdet i
IG Pro Reet har desværre også
medført at rørhandlerne nu forsøger at overgå hinanden i at
opfinde forskellige og fordyrende garantiordninger, laboratorieundersøgelser og professorerklæringer m.m. Jeg håber ikke
det vil brede sig til Danmark, da
det efter min menig er ødelæggende for stråtagets renomé.
Døden har flere årsager
Som min gamle bedstefar i sin tid
sagde til min far, »En gu' tækkemand ka' tæk mæ' alt li' fra de
bejst tagrør, langhalm over te'
foremåg i plader« (en god tækkemand kan tække med alt fra lige
fra de bedste tækkerør, langhalm
til fåremøg trådt sammen til plader af fårene i stalden).
Han mente altså at det der
betyder mest for et stråtags holdbarhed er tækkemandens faglighed og han har ret!
Udover at bruge de rigtige rør
de rigtige steder i taget, er det op
til tækkemanden at stille spøgsmål til om taget udsættes for stor
fugtbelastning udefra, men i særdeleshed også indefra huset. Vi
véd, at for lav taghældning og
områder med stor vandbelastning (kehl/skotrende) tørrer
langsommere, og har oftest
væsentlig kortere levetid. Men vi
véd osse, at fugt fra bad og madlavning vil vandre ud igennem
tagkonstruktionen og fugte stråtagets svampe og nedbrydende
organismer indefra. Det er derfor vigtigt at der bygges og tækkes, så tagene jævnligt får mulighed for at tørre op i hele tykkelsen, og ikke kun i overfladen.
For at tydeliggøre det, vil jeg
give et par eksempler:
Oppe på vores lagerpladsen
har et par svendestykker stået
uberørt i 3 år. Egentlig skulle de
have været brugt til et tag over et
skilt, men da tagets bagsider er
åbne, er de gode til anskuelighedsundervisning af bla. tyske
tækkemænd, og de har derfor
fået lov at blive stående. Tagene
er tækket med rimeligt grove rør,
branchen formået at fastholde
tilliden til stråtaget, ved konstruktiv dialog, faglige ændringer, uddannelse og ærlighed om
de problemer der har været.
Danske tækkemænd har den
nødvendige faglige viden der gør
at vore kunder kan være trygge
ved stråtag som et tagmateriale,
der kan holde i rigtig mange år,
ganske som det har været gennem århundreder.
Tillid, faglighed, udannelse og
erfaring kan aldrig erstattes af
garantier og certefikater !!
Svampekulturer på prøver af tagrør. Af Jan Meßerschmidt, Universität Greifswald.
så der er godt med luft i taget. På
trods af at tagskægget kun er
mindre end en halv meter over
jorden, at tagene har kehle og
det har regnet
Hos min Ungarske leverandør,
står et skur på hans lagerplads,
tækket for 4 år siden. Tagets bagside er åben. Taget står under
løvtræer på nordsiden, taghældning er 40 grader, og der er tækket med rådne, skæve tækkerør,
der er kasseret til export og til
salg i Ungarn, altså i følge nogens
mening, det dårligste udgangspunkt for et stråtags holdbarhed.
På mit årlige besøg, er det første jeg gør efter ankomsten til
min leverandørs lagerplads, at
tage en stige og undersøge hvor
dybt taget har været vådt, for at
se hvordan nedbrydningen forløber.
I juni i år, havde der været tre
måneders regn i foråret, og det
havde regnet kraftigt tre dage
inden min ankomst. Taget var
tørt, og det kunne konstateres at
taget aldrig havde været vådt
dybere end 2-5 cm!
I begge tilfælde spørger jeg:
Hvad er årsagen?
I Danmark har tækkebranchen heldigvis gennem de sidste
25 år været åben for diskussioner
og meningsudvekslinger, således
at det er bred accept af, at der
som regel skal flere faktorer til
for at et tag nedbrydes alt for tidligt.
Lad os i Danmark fastholde at
stråtaget er lavet af naturprodukter, som er forskellige år for
år, og derfor skal benyttes forskelligt ud fra faglig viden om
byggeri og materialer, erfaring
og godt håndværk.
På trods af sporadiske problemer med enkelte tage der er blevet nedbrudt meget hurtigt, har
Opbygning af tagkonstruktion med luftspalte. Fugt og temperatur måles løbende
1)i træværket 2)lige under tagrørene 3)i
midten af stråtaget.
Fra hjemmesiden regionalhaus-luebeckerbucht.de/messtechnik.html
Svendestykke med åben bagside, kehl og
tagskæg ved jorden.Af Carlo F. Christensen.
Fugten er kun trængt 2-4 cm ind efter tre
år. Af Carlo F. Christensen.
13
Medlemmer bakker op om Tækkekontoret
Af Jørgen Kaarup
Der har været god tilslutning til
en række fyraftensmøder, hvor
medlemmerne blev spurgt om
ønsker og forventninger til det
nystartede Tækkekontor
Tækkekontoret skal markedsføre
stråtage, arbejde for ændrede
afstandskrav – og så skal der kun
være et laug for tækkemænd i
Danmark.
Sådan lyder beskeden fra
Jydsk Tækkemandslaugs medlemmer, når de svarer på en
række spørgsmål i anledning af,
at Tækkekontoret nu er ved at se
dagens lys.
I slutningen af september er
der holdt medlemsmøder på
Sjælland, Fyn og i Jylland, hvor
knap halvdelen af medlemmerne
mødte op til faglige snakke, kollegialt samvær – og udfyldelse af
det spørgeskema, der er trykt på
midtersiderne her i bladet.
Et markant flertal af de 25
adspurgte svarer, at markedsføring og PR for stråtaget over for
kunder, arkitekter, byggefirmaer
og myndigheder er den vigtigste
opgave for Tækkekontoret. Altså
en synliggørelse af stråtaget som
et kvalitetstag og et opgør med
myterne, især brandfaren.
Den jydske Haandværkerskole var stedet at mødes i Jylland, hvor solen den fredag eftermiddag lunede så meget, at spørgeskemaerne blev udfyldt uden for.
En anden væsentlig funktion
for tækkebranchens kontor er at
fungere som vidensbank samt bearbejde og forhandle med myndigheder om f.eks. nedsættelse af
afstandskrav, viser svarene på
spørgsmålet om Tækkekontorets
vigtigste opgave.
Kontakt til arbejdstilsynet på
branchens vegne er også vigtigt
for en del.
Internationale kontakter og
udveksling af erfaringer er der
behov for, for det er en af vejene
til at højne tagenes kvalitet og
På Sjælland var der nybagte boller hos Sebastian van der Meer, og det blev aftalt at etablere en Erfa-gruppe, så JTL’s sjællandske medlemmer kan udveksle erfaringer et par
gange om året.
14
øge levetiden, som også står på
fleres ønskeseddel over opgaver
for Tækkekontoret. Bedre og billigere forsikringer til stråtagsejere er et andet, vigtigt arbejdspunkt, som nævnes af en del.
Ok at betale mere
Med en enkelt undtagelse er der
grønt lys til at betale mere i kontingent for at få Tækkekontoret
til at fungere optimalt. Hvor
meget den enkelte tækkemand
vil betale mere svinger meget,
men – som flere skriver: »Prisen
er ikke afgørende, så snart vi kan
se, at der skabes resultater af indsatsen«.
Erfaringerne fra Holland viser
entydigt, at tækkekontoret der
har formået at skabe en fornyet
interesse for strå som tag, også på
nye og eksperimenterende byggerier. For tækkemændene betød
det både flere ordrer og højere
kvadratmeterpriser, fordi det lykkedes at få pris og kvalitet til at
være uadskillelige størrelser.
Tækkemændene mener, at den
største hindring for at få flere
stråtage i Danmark er afstandskravet på 10 meter mellem stråtækte bygninger – og at husforsikringen er dyrere, hvis taget er
af strå, viser svarene fra spørge-
skema-undersøgelsen. Begge disse hindringer er væk i Holland, og
dem skal et dansk tækkekontor
arbejde på at fjerne herhjemme,
siger medlemmerne.
Et laug
På spørgsmålet »Burde der være
et laug for tækkemænd« svarer
alle uden undtagelse JA! Næste
spørgsmål »Hvad forhindrer, at
der bliver et fælles laug« giver
ikke lige så entydige svar, men et
flertal skriver blandt andet:
»Gammelt nag, historik og stædighed«. Her skal ikke kommenteres yderligere på dette, men
interessant er det, at medlemskab af Byg og kontingentets størrelse ikke af flertallet nævnes
som hovedårsag til, at der fortsat
er to laug for tækkemænd i
Danmark.
Ovenstående er hovedkonklusioner fra denne første undersøgelse af, hvad tækkemændene
forventer og har behov for, når et
tækkekontor for alvor er oppe at
stå. Lad os håbe, at mange flere
vil benytte lejligheden til at give
deres besyv med ved at udfylde
og indsende spørgeskemaet.
I næste nummer af TækPost vil
der blive fulgt op på behovsanalysen i en artikel på baggrund af
de forhåbentlig mange yderligere
besvarelser, også fra tækkemænd
uden for JTL.
Tækkekontoret er på vej
På generalforsamlingen i februar,
fik bestyrelsen besked på, at der
nu skulle ske noget med det tækkekontor.
Foråret har vi derfor brugt på
at få ansat en leder til tækkekontoret, og få det økonomiske på
plads.
Vi har nu ansat Jørgen Kaarup,
journalist og tidligere tækkemand. Jørgen kender en del af jer
fra hans arbejde med tv-programmer til DR om stråtage, fra
bogen »Det levende Tag«. I
bestyrelsen er vi overbeviste om,
at vi i Jørgen har fået den bedste
i Danmark til at markedsføre
stråtaget. Tækkekontorets endelige udformning ligger endnu
ikke fast så Jørgens første opgave
er, at undersøge muligheder og
behov. Derfor håber vi, at så
mange som muligt vil tage sig tid
til at besvare spørgeskemaet der
er trykt midt i bladet.
Bestyrelsen ser frem til samarbejdet og byder Jørgen velkommen!
Jørgen Kaarup.
15
Hertug Hans d. Yngre fra Sønderborg Slot byggede ca. 1580 det nuværende Søbygård på Ærø. Søbygård er bygget som et prestigeanlæg med store stensætninger omkring såvel hovedbygning som avlsgård. Voldgraven, der ikke har haft militær betydning, blev tørlagt
i 1770'erne for at man kunne dyrke jorden. Men der er planer om at lukke vandet ind igen i nær fremtid. Søbygård undergår en omfattende restaurering i 2010. Tækning af ydersiden af Nordre længe. Foto: Peter Dragsbæk.
SÆLGES
Velholdt
LAVTRYKSPRESSER
med alt udstyr
sælges.
Perfekt til presning af
mønningshalm.
Pris: 2.000 kr.
Nordre længe (og lidt af vestre) færdig juli 2010, der medgik 7646 bundter danske tækkerør til opgaven, der er syet på med rustfri ståltråd. I November - december 2010 ilægges yderligere 4000 bundter på den sidste del af vestre længe (den er nedtaget da billedet
blev taget). Restaureringen er financieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney
Møllers Fond til almene Formaal . Foto : Morten Petersen.
Sepatec kursus
Bo Toft Rasmussen,
Slangerup
Tlf. 31 12 74 00
eller 48 28 90 19.
Der bliver afholdt kursus i oplægning af Sepatec Brandsikring på
Hadsten Håndværkerskole mandag 18. oktober – altså meget snart.
Der er rigtig god plads på holdet, så hvis der skulle findes nogle nystartede
tækkemænd eller tækkemænd, der blot ikke er nået med på en af de tidligere
kurser, så ring til mig med det samme.
Venlig hilsen Erling Bach Pedersen . e-mail: erlingbp@mail.dk . mobil: 22 25 30 62