1. No category

Nr. 3 · December · 2011 · Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug · ISSN 1903-5330
tæk post
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf. 21 25 91 88, info@jtl.dk
Der er stadig godt gang i nybyggeri med stråtage i Holland - på trods af finanskrisen. Læs mere inde i bladet.
I dette nummer:
• Tema: Internationalt samarbejde
• Tema om ålegræs til tage og rygninger
• Danmark rundt med tækkemænd
• Stråtaget ind i fremtiden - og meget mere...
Første nye tangtag i 100 år
Læsøs tækkemand er nu færdig med Andrines Hus, som er det første hus i 100 år,
der har fået helt nyt tangtag
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
De tre tængemænd i gang med at lægge løs tang oven på vaskervolden på Andrines Hus – Henning i midten, lærling Peder til venstre
og Rune til højre.
Gumlinge. Vaskere. Haler.
Det er med at holde tungen lige i
munden, når fagudtrykkene fyger
gennem luften, og 35 tons ålegræs
forvandles til et tangtag.
Vi er på Læsø, hvor der nu for
første gang i 100 år bliver tænget
et helt nyt tag på et helt hus. Det
er øens tækkemand, Henning
Johansen, der efter nogle års
egenoplæring nu lægger nyt tag
på Andrines Hus, som ejes af
Kulturarvsstyrelsen.
Hennings lærling, Peder Munkholm, og den unge tækkemand
2
Rune Ottesen er med til at forvandle de mange tons ålegræs til et
tag. Rune har prøvet det der med
tang før. Han er nemlig udlært på
Frilandsmuseet, som også har en
tanggård. Derfor har Rune været
med hver gang, der blev taget et
nyt skridt med tængning.
»Om det holder i mindst 200
år… Ja, det er jeg helt sikker på,
at det gør«, svarer Henning
Johansen, når talen falder på
tangtagenes formidable tykkelse,
som er medvirkende til, at de holder så længe. I modsætning til
stråtage kan et tag af ålegræs
nemlig ikke blive for tykt, viser
den erfaring, Henning har gjort
sig med at tænge først et lille fårehus, så et par reparationer, siden
en gavl med skotrende og nu
altså et helt tag.
170 kilo pr. kvadratmeter
»Om det er de 170 kilo pr. kvadratmeter, vi nu lægger på, eller
om det bliver til endnu mere, vi
ender med, det vil vise sig. Det
handler om, hvor længe taget holder, og i modsætning til stråtage
tror jeg faktisk, at jo tykkere,
desto længere levetid«, siger Læsøs
tængemester.
Andrines Hus er fredet og ejes
af den myndighed, der har fredet
det, så det er restaureret fra A til
Z. Når taget er færdigt – det skal
nu ligge nogle måneder, så tangen kan sætte sig og falde sammen, hernæst skæres det til ved
døre og vinduer - er det planen at
sælge huset.
For Henning Johansen er
håbet, at Kulturarsstyrelsens hus
bliver første i en lang række af
nye tængninger. Der er 20 – 22
huse og gårde tilbage, som stadig
har tang på taget. De fleste er i en
sørgelig forfatning, flere står med
presenninger over, og andre har
delvist erstattet tangen med enten strå eller eternitplader.
»Det er i absolut 12. time, hvis
denne enestående kulturarv skal
bevares for eftertiden«, siger
Henning og tænder piben.
nemlig kun to i Danmark, som
bjærger det.
Foreløbig har Henning Johansen dog en del på lager i den
såkaldte Tangbank. Han har købt
alt, hvad der kunne skaffes fra
Møn og Bogø. Realdania har lagt
et sikkerhedsnet under investeringen, og skønt der tilsyneladende er masser af tang i banken,
rækker de seneste fire års høst
næppe til mere end to – tre huse.
Fonde interesserede
Han har længe arbejdet på at få
både kommune og store fonde
gjort interesseret i at støtte arbejdet med at bevare både tængning
som håndværk og dermed også
tangtagene, som er en af Læsøs
helt store turistattraktioner.
Flere store fonde har udtrykt
interesse for projektet, men indtil
videre er det kun Kulturarvsstyrelsen, der har sat handling bag ønsket om at bevare
disse meget specielle tage, som så
vidt vides er enestående i hele
verden.
For nylig var en gruppe tækkemænd og – fruer fra Mecklenburg-Vorpommern på Læsø for
at se det specielle håndværk. De
kendte godt til ålegræs, som også
skyller i land i deres område, bl.a.
på øen Rügen i Østersøen. Derfor var interessen stor, og der
blev talt en del om at begynde at
bruge ålegræs til rygninger – og
om at levere ålegræs til Læsø, for
hvis der virkelig kommer gang i
den med tængningen, er det ikke
sikkert, at der er tilstrækkeligt
med ålegræs herhjemme. Der er
Kaotisk ser det ud, men der var styr på det, da en række frivillige hjalp til med at lave
vaskere til gavlen på Hedvigs Hus i anledning af, at Søren Ryge laver et program om
tangtagene på Læsø.
Den nyudlærte tækkemand Rune Ottesen i gang med at binde en vasker til lægten – det
er vaskerHALEN, man binder med.
3
De høster havets græs
Ålegræs findes overalt langs kyster og i fjorde, men det er kun på Møn og Bogø,
at det stadig bjærges, tørres og presses til tage – og nu måske også rygninger
Tekst: Jørgen Kaarup. Foto: Peter Wath & Peter Bondo (undervand)
For nu var der pludselig – for første gang i mindst 80 år – igen tang
på markedet, som kunne bruges
til at forny Læsøs tangtage med.
En sygdom havde ødelagt meget
ålegræs i 1930’erne, og derfor var
der ingen på Læsø, der mestrede
kunsten at forarbejde tangen til et
yderst langtidsholdbart og ikkebrændbart materiale.
Tang i rundballer
Ålegræsset skal hentes, mens det er grønt og spredes så ud på en mark og tørres som hø
for til sidst at blive presset i rundballer.
To mennesker i dette land henter
ålegræs på stranden, kører det op
på en mark for at tørre det som hø
for derefter at presse det i rundballer. Jens Vedele på Møn og Ib
Ingermann på Bogø.
Området i det sydøstlige hjørne
af Sjælland har en lang tradition
for at bjærge og sælge tang, nærmere bestemt ålegræs. Her lå
Kallehave Tang-Eksport, som helt
op i 1960’erne opkøbte tang og
solgte det til hele Europa: Til isolering og madrasser – på et tidspunkt lå alle Jens’er i det danske
forsvar faktisk på madrasser, lavet
af ålegræs, leveret af Kallehave
Tang-Eksport.
I fire årtier lå tangproduktionen
stille. Men så fik Kurt Schierup fra
Vordingborg Kommune en god
ide: Der skulle igen samles og forarbejdes tang, for i disse miljøtider
måtte denne uudnyttede ressource kunne bruges.
4
Ålegræsset skyller i land på
kysten i sensommer og efterår og
skal så hentes, mens den endnu er
grøn. Ellers er forrådnelsen i gang.
Den grønne tang spredes ud på en
mark og tørres som hø, dvs. vendes nogle gange og kræver tørvejr
og solskin i tørreperioden.
Lige nu har begge tanghøstere
laderne fyldte med tang i rundballer, for på Læsø går det langsommere end forventet med at komme i gang med at tænge hele huse.
Lommepenge fra tang
»Jeg tjente lommepenge som
knægt ved at samle ålegræs til min
far. Vi boede på øen Tærø og leverede en del tons ålegræs til Kallehave Tang-Eksport«, fortæller
Kurt.
Det lykkedes Kurt Schierup at få
kontakt til interesserede tyske
kunder, som brugte tangen som
økologisk isoleringsmateriale – og
han fik også kontakt til Frilandsmuseet, som længe havde været på
jagt efter en leverandør af tang –
både til mønninger, gavle og den
tanggård, der ligger på museets
store areal ved Kgs. Lyngby.
Den vej rundt kom Jens Vedele
Peteresen, der er økologisk landmand, og Ib Ungermand, der er
fritidslandmand, ind i billedet. Og
det blev til en ny begyndelse for
det danske tangeventyr, som indtil
videre først og fremmest har udspillet sig på Læsø.
Sådan ser ålegræsset ud på stranden. Det
er vigtigt, at det hentes op til tørring, inden
det bliver brunt, for så er forrådnelsen
begyndt. Foto: Peter Wath.
Foreløbig er det blevet til et helt
hus, to gavle, et lille fårehus og
nogle reparationer. Forude venter
omkring 20 husejere på, at projekt
»Nye tangtage på Læsø« skal køre
ind i næste fase.
I mellemtiden er der rig mulighed for, at danske tækkemænd
kan købe tang fra Møn og Bogø til
mønninger. Prisen er 7 kr. pr. kilo
+ transport og moms, og der er
omkring 250 kilo i en rundballe.
Ib Ungermand:
Tlf. 61 38 67 24
Jens Vedele Petersen:
Tlf. 40 72 35 06
På et tidspunkt var mange mennesker ansat ved Kallehave Tang-Eksport, som bl.a. leverede madrasser fyldt med ålegræs til det danske forsvar.
FAKTA OM ÅLEGRÆS
Ålegræs bruges af Miljøministeriet som indikator for, hvor godt (eller
skidt), tilstanden er i hav og fjorde. Ålegræs kræver nemlig en hvis mængde
lys for at trives, og når vandet er forurenet med bl.a. kvælstof og fosfor, trives alger, som så giver mindre sigte. Derfor vokser ålegræs kun ud til 4 – 6
meters dybde. For 100 år siden var der ålegræsenge, som man kalder det,
helt ned til 17 meters dybde.
Efter at en svampesygdom hærgede ålegræsset i 1930’erne er denne ene af
to danske havgræsarter aldrig kommet på fode igen. De seneste år har vandmiljøplanerne ført til forbedret vandkvalitet, så nu breder ålegræsset sig
langsomt igen.
Ålegræs er grønt året rundt og danner konstant nye blade og smider de
gamle. I efteråret river storme ekstra mange blade af planterne – derfor er
det især i sensommer og efterår, at man kan se tykke bræmmer af opskyllet
ålegræs langs kysterne.
5
Tækkemænd på kursus
Hvert tredje JTL-medlem mødte op, da der blev holdt kursus og workshop i at lave mønning med
tang og sy en rygning kobbermønning, skønt de er i hver sit laug
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
Henning Johansens selvopfundne vridemaskine til tang vakte både grin, respekt og anerkendelse – for den virker i al sin simpelhed.
Mere end 20 tækkemænd og én
arkitektkvinde kappedes om at
finde den bedste idé til at lave en
mønning af ålegræs fra Bogø på
et hus i Den gamle By. Samtidig
viste Kurt Andersen sindigt og
roligt, hvordan han laver en syet
rygning i købstadsmuseet midt i
Århus.
Ruud Conijn fik idéen til dette
mønningskursus, Den gamles Bys
arkitekt var med på at lave dette
eksperimentarium, og Tækkekontoret inviterede. Den store
tilslutning viste, at der er stor
opbakning bag faglige arrangementer, når indholdet er interessant nok.
Og det var det, mente mange.
Ikke mindst Henning Johansens
»tangshow« trak folk til fra start,
6
for her var nyt at kigge på og
lære: En specialkonstrueret maskine til at vride ålegræsset sammen til korte eller lange, tykke
eller tynde, gumlinger, vaskere og
haler, som opstår, når tangen vrides sammen.
En ivrig debat kom hurtigt i
gang: Hvordan lægges sådan
noget tang bedst. Mange bud fra
at lægge det løst med rygningstræer, vride lange, tynde »haler«,
vride tykkere gumlinge med
haler, løst tang under for at give
en mere stejl mønning - og meget
andet.
Resultatet blev vidst at tage det
bedste fra alle de velmente råd –
og så i øvrigt prøve sig lidt frem,
for når gavlen blev nået, skulle
ålegræs-»vridningen« pludselig
gøres tynd i begge ender og tyk
på midten.
»Hvem har sørget for det gode
vejr«…? Marcelle Meier, arkitekt
med tangtage som speciale tog
straks æren.
Da et team af tangentusiaster
havde fundet måden at samarbejde, sivede mange nysgerrige over
til det andet hus, hvor Kurt
Andersen demonstrerede sin
kunnen i at lave en »Hamburger«- rygning, hollandsk eller lollandsk – i hvert fald: En
rygning, som sys med to korte
sting og rør, der vendes med
rodenden opad og støder mod
hinanden, hvorefter toppene, ned
mod taget, skæres lige af med en
hobbykniv.
»Jeg lærte det af nogle sjællæn-
dere, da jeg var 16 år og siden har
jeg lavet temmelig mange af dem
på Herning-kanten«, sagde Kurt,
som mente, at det var én af
måderne at skabe en egnsskik:
Nemlig ved at en tækkemand tilfældigvis har lært en ny teknik, og
praksis derefter vist, at den er
holdbar.
Der var enighed blandt alle
om, at både tang og syet rygning
indiskutabelt er bedre end lyngmønningen.
En udbytterig dag med inspiration og gode faglige snakke, som
alle er med til at udvikle tækkefaget.
Søren Fur giver Kurt Andersen en hjælpende hånd med den syede rygning.
Historiske facts
om tangrygninger
Tækkemænd har altid brugt de
materialer, der var tilgængelige,
anvendelige og holdbare.
Derfor også ålegræs. I alle kystnære områder har der ligget
tangrygninger, fordi de er holdbare – og ålegræsset var let at få
fat i og kostede kun arbejdet.
Allan Hjorth Rasmussen er
den eneste historiker, der har
skrevet om stråtage, og i den
lille bog »Stråtage – en gennemgang af danske tækkemetoder« fra 1966 skriver han
bl.a.:
To ø-tækkemænd, Henning Johansen, Læsø og Peter Smidemann fra Als. Peter og flere
andre har set tang ligge i bunden, når de har skiftet f.eks. halmmønninger, så ingen tvivl
om, at der har været brugt ålegræs mange steder rundt i landet.
»Spredte steder ved kysterne,
hvor man havde let adgang til
tang, har man haft tangrygninger uden rygningstræer. Tangen
blev æltet med ler og eventuelt
groftskåret hakkelse til den var
mættet med lerslam. Leret blev
siden i en kasse eller spand
bragt op til rygningen. Løs halm
og ler har på lignende måde
været brugt«.
Han skriver desuden, at der
mange steder i landet blev
brugt tang, fastholdt med rygningstræer.
Så nærmer det færdige resultat sig – 8 meter tangmønning på det lille hus fra Norddjursland, som nu befinder sig midt i Århus.
7
I N T E R N AT I O N A LT
SAMARBEJDE
Tækkemænd samlet i global organisation
Så er spiren til en verdensorganisation lagt. Det skete i Danmark, da Jydsk
Tækkemandslaug som vært og initiativtager samlede tækkemænd fra seks lande. Vi så
stråtage i lange baner, diskuterede tækning, rørkvalitet og rygninger, så miscanthus,
skålede og konkurrerede i rørkast. Nye forbindelser og netværk blev skabt – tre intense døgn, som JTL kan være stolte af.
Vi blev klogere på situationen i andre lande, hvor Holland stadig er det eneste, hvor
det er lykkedes at gøre stråtaget populært på nybyggeri – men Sydafrika byder også på
mange spændende og nye historier fra tækkeverdenen.
TækPost beretter i en række artikler om det internationale møde, om dannelsen af
den internationale organisation og om situationen i de lande, der nu er gået sammen i
ITS, International Thatching Society.
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
Sebastian van der Meer og Jørgen Kaarup fra JTL forsøger at råbe de mange gæster fra udlandet op.
8
I N T E R N AT I O N A LT
SAMARBEJDE
Danmark rundt med tækkemænd
To busser gennempløjede en stor del af Danmark for at vise det bedste,
vi havde at byde på, da JTL var værter for 70 kolleger fra nær og fjern
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
Det skulle egentlig have været en
nordeuropæisk klub. Så blev den
europæisk og til sidst international. En organisation for tækkemandslaug fra hele verden så
dagens lys.
»Jeg kan ikke komme hjem og
sige, at jeg har meldt os ind i en
europæisk organisation, kan vi
ikke kalde den international i stedet«, spurgte Abrie Visagie, formand for tækkemandslauget i
Sydafrika.
Det var der ingen indvendinger
imod. Og hermed begynder navnet med International i stedet for
European.
Denne meget hurtige tilslutning
til forslaget fra Sydafrika var
betegnende for en stor vilje til
samarbejde blandt alle deltagerne i den tre-døgns tur, Jydsk
Tækkemandslaug havde arrangeret i slutningen af august.
Nu er det jeres tur
At det blev os til at være værter
skyldes Henk Horlings fra det
hollandske tækkekontor. Da jeg
ringede og snakkede om at tage
næste skridt til at danne en organisation for os her i Nordeuropa,
kom svaret prompte: »God idé,
den har vi jo snakket om før, også
med englænderne – men nu er
det altså jeres tur til at invitere og
stå for arrangementet«.
Og det har Henk jo ret i:
Mange gange er busser fra både
Danmark og mange andre lande
kommet til stråtagenes Mekka i
Holland, og Henk Horlings og
hans makker, Joost Kreuger har
beredvilligt brugt bunker af tid
på at vise rundt og fortælle om,
hvordan det er lykkedes at få
stråtaget ind i en ny tid i det tætbefolkede og inddæmmede land.
Turen startede på Rømø Golf & Wellness, som er Danmarks største nyere byggeri med
stråtag: 20.000 kvadratmeter. De nye ejere ville gerne have gode råd om stråtagenes tilstand, når der nu var samlet ekspertise fra seks lande.
Som sagt så gjort. Så pludselig
stod vi der, på Rømø Golf &
Wellnesscenter, samlet ude foran
hovedindgangen: Velkommen til
Danmark og velkommen til vores
største nybyggeri med stråtag,
20.000 kvadratmeter. Til gengæld
også det eneste af sin størrelse.
Aftenen blev bl.a. brugt på, at
repræsentanter fra hvert land fortalte hele forsamlingen om situationen i sit hjemland. Hvert land
sin historie, alle mærker finanskrisen, Tyskland og England har
markant tilbagegang, Holland
klarer skærene, og Sverige, Sydafrika og Danmark ligger et sted
midt imellem. Mere herom i særskilt artikel.
Sommerhus til 15 mill. kr.
Fredag var »store turdag«, som
først gik til Blåvandshuk til et
sommerhusområde med påbudt
stråtag. En lokalplan fra 1984
befaler, at »ny bebyggelse udformes i harmoni med landskabet
den omgivende bebyggelse« og
videre kort og godt: »Tagene skal
tækkes med strå«. Uden lokalplaner af den slags ville vores fag
være gået endnu mere tilbage
end tilfældet er, og mange af
vores gæster var behørigt imponerede over de danske myndigheder.
Ved et lykketræf kører vi forbi
tækkemænd i arbejde på vej ud til
Jyllands vestligste punkt: Et sommerhus, nybygget, masser af kobber, både inddækning og rygning
– skal vist nok sælges til mindst
15 millioner kroner…. Det er
åbenbart ikke alle, der er ramt af
finanskrisen, konstaterer vi på
tværs af nationaliteter. Flot tækning, er alle enige om.
Så tværs over Jylland til frokost på den stråtækte Tyrstrup
Kro ved Christiansfeld, hvor ejeren bød velkommen og fortalte
om sin passion for stråtag. Videre
til tækkemand Per Keis, der tækkede på Nordfyn og brandsikrede med Sepatec, for det skulle
kollegerne fra udlandet se –
9
I N T E R N AT I O N A LT
SAMARBEJDE
Den smukke og meget typisk danske kro Tyrstrup ved Christiansfeld var nøje udvalgt til
frokost om fredagen – ejeren af Tyrstrup Kro lovpriste sit tag, og det vakte glæde blandt
turens deltagere.
mange kendte nemlig ikke
Sepatec.
Herfra gik det hastigt videre til
godset Lundegård ved Broby,
hvor arkitekt Jan Skovsende
Hansen stolt viser en kæmpestor
stråtækket lade frem. Igen lykkedes det at imponere en del gæster
– så gammelt, så stort, så passioneret en ejer, som oven i købet
også tegner nye huse med stråtage, bl.a. en helt ny sognegård i
Ringe til temmelig mange millioner kr.
En lang tur endte i Svendborg,
hvis vandrerhjem byder på fremragende mad og absolut brugbare
værelser, også når der er ægtefæller med, som flere tyskere og englændere havde.
brand i stråtag. Søren Vodder
blev vært i det øjeblik, busserne
rørte lollandsk jord, for Lolland
er hans område, og vi skulle se
tage, tækket med hans hjemmedyrkede miscanthus.
Henk Horlings fra det hollandske tækkekontor har været
»afdæmpet kritisk« over for at
erstatte tagrør med elefantgræs –
men da han så den store præstegård tækket med miscanthus,
skete der noget: Han var behørigt
imponeret, og når Henk bliver
dét, bliver han tavs… Jo, det ser
rigtig godt ud, både præstegård
og flere andre huse, vi så på vej til
bindedagen.
Søren Vodder har dyrket miscanthus i 10 år nu og tækket
22.000 kvadratmeter med materialet. Nu er han i gang derhjemme, så alle kunne komme op og få
miscanthus i hænderne, klappe
lidt på taget og gå en tur i
miscanthus-markerne.
Søren havde delt et spørgeskema ud til alle deltagere, og svarene viste, at halvdelen af de udenlandske tækkemænd er interesserede i at bruge tækkemiscanthus.
Og hele 73 procent af de adspurgte vil foretrække materialer
med 10 års garanti, som Søren
Vodder faktisk giver under en
række aftalte betingelser.
Efter frokost var der afbrænding
af ikke mindre end 5 prøvetage –
se artikel andet sted. Og herefter
var tiden inde til det, en del
havde ventet på: Det internationale mesterskab i rørkast. Der
blev gået til den, og alle kastere
gjorde en ihærdig indsats for at
blive champion. Det blev Hol-
Store Tækkedag
Lørdag var »Store Tækkedag«,
den årlige bindedag, som i år blev
arrangeret i samarbejde mellem
Dansk og Jydsk Tækkemandslaug og fandt sted hos Søren
Vodder på Sydlolland. På færgen
fra Langeland blev den nye,
internationale organisation stiftet
under et kort og yderst effektivt
møde.
Der var to temaer på bindedagen i år: Tækkemiscanthus og
10
Denne præstegård på Lolland er tækket med miscanthus og har syet rygning, også kaldet enten lollandsk, tysk og hollandsk spidsrygning. Tækket af Søren Vodder.
I N T E R N AT I O N A LT
SAMARBEJDE
land, der løb af med sejren, og
sangen »We are the champions«
lød egentlig ganske imponerende.
Vikingemad til aften
Aftenen bød på festivitas, for nu
skulle det fejres, at turen var gået
godt, en ny organisation stiftet,
og at arrangementet begyndte at
rinde ud. Der er næppe siden
vikingetiden serveret så store
stykker kød på en tallerken:
Griseskank, hele stykker, kogt
elegant møre – det var passende
til en gallaaften i vikingernes
hjemland.
The champions, united they stand… Hollænderne vandt verdensmesterskabet i rørkast.
Pam Tozer fra England var en anelse
betænkelig ved størrelsen af dansk vikingemad: Én skank pr. person.
Den gæst, der var længst væk
hjemmefra, Abrie fra Sydafrika,
skrev om arrangementet til sine
medlemmer:
»Den gæstfrihed og entusiasme,
jeg blev mødt med var komplet
overvældende, og den positive
ånd landene imellem var inspirerende«. Det kan godt citeres her,
for roserne gjaldt også hollænderne, der overtog den sydafrikanske tækkelaugsformand som
gæst. Abrie Visagie havde to ledige dage, inden turen gik tilbage
til Cape Town fra Amsterdam, og
de blev brugt til at se på stråtage
i Holland.
»Jeg troede, tækning var et ud-
døende erhverv i Europa, men
det er slet ikke tilfældet«, skrev
han til sine medlemmer.
Allerede nu har Sydafrika inviteret til det årlige arrangement i
2013, så det kan I godt notere og
overveje at finde lidt spareskillinger frem til. I 2012 går turen til
Lübeck, og alle medlemmer vil
blive inviteret, når den tid kommer.
Det internationale samarbejde
omfatter kun tækkemænd, der er
medlem af et laug. I Danmark er
det både Dansk og Jydsk, der er
medlem. Sekretariatet for samarbejdet ligger hos Tækkekontoret
under JTL.
Stråtaget ind i fremtiden
Et vigtigt formål med det nye internationale samarbejde er at løfte stråtaget fra fortidens huse til
nutidens og fremtidens – men stadig holde fast i rødderne
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
Der var gjort et pænt forarbejde,
da Jydsk Tækkemandslaug forrige år var i England. Her begyndte drøftelserne om at stifte et formaliseret samarbejde i Nordeuropa, fordi kontakten mellem
især Holland, England og Danmark har været god gennem en
del år. Både Sverige og Tyskland
er fulgt med, men på grund af
hollændernes succes med at reintroducere stråtaget på nybyggeri har deres tækkekontor spillet
en væsentlig rolle som samlingspunkt og et spirende samarbejde.
Lederen af tækkekontoret
under Vakfederatie Rietdekkers,
Henk Horlings, havde efter en
drøftelse med bl.a. JTL’s formand
Morten Petersen og lederen af det
engelske tækkekontor, Marjorie
Sanders, lavet et oplæg til at danne
en europæisk organisation.
Da Henk venligt men bestemt
opfordrede JTL’s nye Tækkekontor til at blive vært for nordeuropæiske
laugsmedlemmer,
11
I N T E R N AT I O N A LT
»Nu er det jeres tur til at arrangere«, sagde
lederen af det hollandske tækkekontor,
Henk Horlings, da vi talte om at stifte en
international organisation. Her er Henk
på rutchetur efter af have været oppe at
kigge, hvordan taget på et dansk sommerhus til 15 millioner kr. egentlig ser ud…
blev den fulgt – og i samarbejde
med hollænderne og siden de
øvrige lande blev et kort, skriftligt
oplæg sendt rundt og distribueret
videre til bestyrelserne.
Tre tækkelaug i Tyskland
Den tyske organisering forekommer ved første øjekast lidt uoverskuelig, men nu er nødden knækket, og vi har god kontakt til de
tyske kolleger, som er organiseret
efter delstater. Der er tre delstater med tækkemandslaug, og de
har som alle andre nu valgt to
repræsentanter i bestyrelsen for
ITS, International Thatching Society.
Hovedformålet med ITS er at
etablere viden og teknikker, som
kan løfte stråtaget fra kun at være
et tag for gamle og fredede huse
SAMARBEJDE
til et moderne tag, som kan konkurrere med andre tagtyper, uanset hvilken bygning, de ligger på.
Japan er det »bedste«, dvs. værste eksempel på, hvad der kan
ske, hvis faget lader stå til og ikke
samarbejder om at løse de udfordringer, der er i et moderne gennemreguleret samfund: Det er
ganske enkelt forbudt at tække på
andet end fredede huse i Japan,
fordi myndighederne har besluttet, at brandfaren er for stor.
I England tækkes der næsten kun
på fredede og bevaringsværdige
huse, hvis ejere i de fleste tilfælde
får offentlig støtte, fordi det er
påbudt at bevare stråtaget, som
meget ofte er af halm.
I 11. time
Derfor er det i 11. time, også i
Danmark, at der samarbejdes
med at løse fagets og tagets
udfordringer. I første omgang
handler det om at dele al relevant
viden og forskning, især hvad
angår brandsikring og holdbarhed. Men også sammenligning af
f.eks. vilkår for forsikringer og et
muligt arbejde for en forsikring
på tværs af landegrænser er en
oplagt arbejdsopgave. F.eks. har
tyskerne i delstaten Mecklenburg-Vorpommern fået en meget
fordelagtig forsikring til stråtækkede ejendomme via et schweizisk selskab.
På lidt længere sigt kan der formentlig blive tale om at søge
penge til fælles forsknings- og
Det tog mindre end en halv time at blive enige om at stifte den internationale sammenslutning, ITS – International Thatching Society. Det skete på færgen mellem Langeland
og Lolland.
12
Formanden for tækkemændene i Sydafrika, Abrie Visagie, blev årsag til, at vi
stiftede en international sammenslutning i
stedet for en europæisk.
udviklingsprojekter, f.eks. fra EU,
som simpelthen kræver, at der er
flere lande involveret, hvis der
skal bevilges penge til et fag som
vores.
Det er slået fast i det korte
»grundlovspapir«, som blev vedtaget, at ITS er en organisation
for selvstændige tækkemænd,
som er medlem af en organisation i sit hjemland. Det betyder,
at en tækkemand kun kan være
med i samarbejdet, hvis han er
medlem af et laug. Det betyder
også, at forhandlere af tagrør og
andre materialer til branchen,
ikke kan blive medlemmer.
I Danmark er Finn Guld fra
DTL og Sebastian van der Meer
fra JTL medlemmer af bestyrelsen i International Thatching
Society.
Den første arbejdsopgave er at
etablere en hjemmeside, så alle
medlemmer får glæde af at dele
viden og erfaringer. Det bliver
JTL’s tækkekontor, der i samarbejde med ITS-bestyrelsen får
hjemmesiden op at stå. Det vil
ske i løbet af januar måned.
Domænet er købt og hedder
www.thatchers.eu
Foreløbig er der kun et foto på
siden – til gengæld er det flot, det
samme som pryder forsiden af
denne udgave af TækPost!
Medlemmer af Jydsk Tækkemandslaug vil løbende blive
informeret om tiltag i det nye
samarbejde via den månedlige
nyhedsmail TækNyt.
I N T E R N AT I O N A LT
SAMARBEJDE
På denne og de følgende sider følger en kort status fra hvert af de 6 lande,
der er med i den internationale organisation, ITS
Krisen mærkes i Holland
Meget symbolsk er denne brandstation tækket i det land, hvor forsikringerne til stråtage
koster det samme som til andre tage – Holland.
Selv om hollænderne har fået styr
på konkurrencen fra østeuropæiske firmaer, er der alligevel tilbagegang i tækkebranchen. Et skøn
fra Joost Kreuger, hollændernes
tækkekontor, siger en tilbagegang
i arbejde på 20 procent. Årsagen
er både finanskrisen, men også at
der ikke længere bygges de store
sommerhus-projekter, som var
med til at trække branchen ind i
en ny tid for godt 10 år siden.
Der er nu så høje krav til kvalitet, at østeuropæiske firmaer har
opgivet Holland. Til gengæld
beskæftiger hollandske firmaer et
stigende antal tækkemænd fra
bl.a. Ungarn.
Der er omkring 1.300 mennesker beskæftiget med stråtage i
Holland og to ud af tre firmaer er
med i lauget, Vakfederatie
Rietdekkers. 90 procent af de
store firmaer er med i lauget, og
med 255 medlemsvirksomheder heraf en del temmelig store - har
vores hollandske kolleger formået at finansiere et tækkekontor
med 4 ansatte.
Tækkekontoret under Vakfederatie Rietdekkers spiller en
væsentlig rolle i hele branchen.
F.eks. har lederen af kontoret,
Henk Horlings, lige nu travlt med
at forhandle en helt ny overenskomst for tækkebranchen.
Tilsvarende har Joost Kreuger
det seneste år brugt det meste af
sin arbejdstid på at udvikle
uddannelsen, som inden længe
bliver fuldstændig fornyet med
nye undervisningsplaner og –
materialer og en overbygning
som »projektleder«. Dvs. en uddannet tækkemand, som videreuddanner sig til at kunne styre en
stor byggeopgave fra A til Z.
Samlet må man sige, at den
hollandske tækkebranche på den
ene side er svækket som følge af
den almene afmatning i samfundet, men på den anden side står
branchen, fagligt set, så stærkt
som aldrig før.
På uddannelsesområdet er der
9 tækkemandslærlinge på grunduddannelsen. Hertil kommer 16,
der bygger oven på og tager »fagdiplom«, hvilket betyder, at de
kan blive medlem af det hollandske laug. På diplomuddannelsen
er der to niveauer, hvor det højeste er rettet imod at blive projektleder, dvs. at styre store tækkeprojekter som manager.
www.riet.com
De bliver ved, de hollændere – med at
bygge nyt og stort med stråtage.
Lodret tækning er slået igennem overalt i Holland.
13
I N T E R N AT I O N A LT
SAMARBEJDE
Sydafrika: Big Bussiness…
De markedsdominerende firmaer i den sydafrikanske tækkebranche er kæmpestore. Og dét
er den to meter høje formand for
tækkelauget, Abrie Visagie, et
godt eksempel på: Han er direktør med privatsekretær og arbejder i det største firma i branchen
med 250 ansatte. Lucas Quality
Thatchers hedder det, og deres
måde at arbejde på er illustrerende for branchen dernede. Lucas
tilbyder - ud over tækning og at
lave tagkonstruktion – også ydelser som:
- Totalentreprise ved nybyggeri
- Design og arkitektur, også indvendig indretning
- Forsikringer
- Byggeledelse
Shelley Point er Sydafrikas svar på Rømø Golf & Wellnesscenter.
Sådan ser en sydafrikansk rigmandsvilla ved vestkysten ud.
Og her et hotel tæt på Cape Town. Sydafrikanerne inviterer til møde i den internationale organisation i 2013.
14
TASA er navnet på vores sydafrikanske søsterorganisation:
Thatching Association of South
Africa. Den er grundlagt så sent
som 2006 med det formål at organisere branchen og sætte en
national kvalitetsstandard. Der
er 65 medlemsvirksomheder, som
hver har mellem 5 og 150 tækkemænd ansat. De 50 af de 65 virksomheder laver totalentrepriser
og har dermed et tilsvarende
antal andre bygningsarbejdere
ansat.
Ved siden af disse store og
markedsførende firmaer anslår
TASA, at der er hen ved 350 mindre tækkevirksomheder i landet.
Det bliver varmt i Sydafrika.
Derfor er der arbejdet intenst
med brandsikring, og et automatisk sprinkleranlæg er meget
udbredt i tilknytning til nytækkeri. Netop brandsikring er et
område, vores nye samarbejde
kan bruges til at udvikle og forhåbentlig forbedre. F.eks. slår
Lucas Quality Thatchers fast, at
ingen af de 2500 huse, de har tækket, er brændt ned.
Stråtagets historie har i Sydafrika rødder tilbage til 1652,
hvor englændere, tyskere og hollændere forbedrede den traditionelle afrikanske tækning med
deres faglighed.
Især hollandsk og engelsk tradition er slået igennem, først og
fremmest i de sydlige regioner,
hvor man bruger tagrør – i de
nordlige regioner bruger man
afrikanske græsarter, som er mindre holdbare og minder mere om
halm.
Som nævnt andet sted er medlemmer af Dansk og Jydsk Tækkemandslaug inviteret til Sydafrika i 2013, formentlig på et
tidspunkt i den mørke og kolde
tid herhjemme, for da er der sommer i Sydafrika.
www.sa-thatchers.co.za
I N T E R N AT I O N A LT
SAMARBEJDE
Tyskland lider stadig under dræbersvampen
Det var i 2006 i Schleswig-Holstein, at det gik galt: »Dræbersvampe ødelægger stråtage, og 80
procent af alle tage er angrebet«.
Sådan stod der i aviser, historien
kom i tv, og bag den stod oven i
købet en doktor, som der jo er
mange af i Tyskland. En doktor i
mikrobiologi, som var rasende, fordi
han selv ejede et angrebet stråtag.
Det førte til dannelsen af QSR,
»Selskabet til kvalitetssikring af
tagrør« (Gesellschaft zur Qualitätssicherung Reet), som er tyskernes faglige organisation med tækkekontor og et par ansatte.
Da det gik galt i 2006 havde
tyskerne ikke kontakt til kollegerne i nabolandene og kunne derfor
ikke spørge, hvordan situationen
mht. svamp i stråtage var i f.eks.
Holland og Danmark. Så de gik i
gang med deres egne undersøgelser, udført bl.a. på universiteter i
Greifswald og Kiel.
Foreløbig er der ingen klare
resultater, men der er strammet op
på de tyske standarder for tækning,
svarende til vores tækkevejledning
– og kvalitetskontrollen af tagrørene er styrket.
Men der er stadig eftervirkninger fra »dræbersvampen«, selv om
ordremængden nu er mere stabil
end for et par år siden.
Tyskland har omkring 150 tækkefirmaer, de fleste med mellem tre
og fem medarbejdere. Formanden
for tækkelauget i Schleswig-Holstein, Hans-Hermann Ohm, skønner, at der er tredive tyske tækkefirmaer med omkring 10 ansatte.
Tækkelaugene er kun organiseret i to af de tyske delstater, nemlig
Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern.
Det er laugene i disse to delstater, der har dannet QSR – også i et
forsøg på at få de resterende tyske
tækkemænd til at organisere sig.
De fleste uden for laug er i delstaten Niedersachsen med omkring
50 firmaer. I resten af Tyskland er
der kun omkring 10 tækkemænd.
Konkurrence fra østeuropæiske
tækkemænd mærkes mest i
Mecklenburg-Vorpommern, der
grænser op til Polen. Tyskernes
største problem er at få genskabt
tilliden til stråtaget hos kunder og
arkitekter efter den omfattende,
negative presseomtale i 2006.
QSR, tækkekontoret, ligger i
Lübeck, og arbejder for alle tækkemænd i landet – samtidig arbejder
de to laug for, via QSR, at samle
alle tækkemænd i en organisation
for hele Tyskland. En national
hjemmeside er det allerede blevet
til.
www.reetdachdeckung.de
Nytækket hus fra Schleswig-Holstein.
TækPost har kun fået fotos fra Schleswig-Holstein, men kontakten til MeclenburgVorpommern, tidligere Østtyskland er god, så vi vender tilbage med en artikel derfra engang
næste år.
Tyskerne har samlet de tre tækkemandslaug under et kontor i Lübeck – billedet er dog ikke
derfra, men fra et nytækket hus på landet.
15
I N T E R N AT I O N A LT
SAMARBEJDE
Stadig halmtækning i Sverige
Sverige er i modsætning til
Sydafrika »small business« med
omkring 35, hovedsageligt mindre firmaer – af dem er de 20
medlem af Svenske Stråtagtækkeres Forening. En del svenske tækkemænd arbejder med at
restaurere gamle bygninger ved
siden af tækkeriet.
Svenskerne tækker stadig med
langhalm, rughalm, som dyrkes i
Halland og Skåne – og desuden
importeres der også langhalm fra
Polen. En af de svenske kolleger,
der var med på turen i august, Eje
Sådan ser et nyt stråtag ud i Sydsverige.
Der tækkes stadig en del med halm i Sverige.
16
Aren, foretrækker faktisk halm
og mener, at et halmtag holder
lige så længe som et af tagrør –
brandfaren ved halmtaget undlod
jeg at diskutere med Eje…
Langt de fleste stråtage i vores
naboland er i Sydsverige. Tagrørene høstes især på søen Tåkern, og ifølge Adam Ooms, som
både er tækkemand og rørhandler, kan der høstes en hel del
mere end tilfældet er, men pga.
prisen importeres der rør fra de
baltiske lande, Polen og Balkanlandene. I Sverige er arealet med
tagrør vokset med 30 procent
inden for 100 år, så der er et stort,
uudnyttet høstpotentiale.
Konkurrencen fra østeuropæiske tækkemænd er hård i Sverige, fordi en del af dem tilbyder
priser, som ingen svensker kan
konkurrere med. Så skønt der
dukker et nybygget hus op i ny og
næ, er den svenske tækkebranche
lille og under pres.
Det betyder også, at der ikke
er en egentlig uddannelse, men
kun en gammeldags lærlingeordning uden skoleophold, og der
kommer temmelig få unge ind i
faget.
Der er en stor opgave for Stråtagtækkernes Forening i at markedsføre stråtaget til nybyggeri,
ganske som i Danmark. Der kan
spores en stigende interesse for
at lægge stråtag på nye huse.
Derfor håber svenskerne, at de
med en hjemmeside, som er under udarbejdelse, kan være med
til at øge efterspørgslen på stråtaget. Indtil videre har Stråtagtækkernes Foreningen ingen hjemmeside.
I N T E R N AT I O N A LT
SAMARBEJDE
Nye tider er kommet til England
I gode, gamle og konservative
England er stråtagene ved at slå
igennem på nye huse, især større,
sammenhængende bebyggelser,
både sommerhuse og helårsbeboelser. Det skyldes i vid udstrækning det arbejde, deres tækkemandslaug har udført siden 1967.
Der er bygget omkring 600 nye
huse med stråtage i England i de
seneste år. Af dem ligger en del i,
hvad vi ville kalde »bebyggelser«,
altså rækkehuse eller lignende
med ens huse. Men finanskrisen
har lige nu sat en stopper for
stort set alt nybyggeri af den
slags.
Vores søsterorganisation, NSMT
(National Society of Master Thatchers) har 130 tækkefirmaer som
medlemmer og har i en årrække
gennemført forskning, udvikling
og stået bag udgivelser. I 2008
kulminerede med »En praktisk
guide til stråtage i det 21. århundrede«. Bag den lå tre års arbejde
med at opfange og herefter formidle, hvad ejere af stråtækte
huse og tækkemænd havde af
bud på et gammelt fag i en ny tid.
Der er et sted mellem 600 og
800 tækkemænd i England, fordelt på cirka 300 firmaer. Nogle
er enkeltmands-, andre er større
firmaer med op til 14 ansatte. De
fleste ligner danske tækkefirmaer
med to eller tre tækkemænd.
Antallet af stråtækte ejendomme er mellem 55.000 og 60.000 –
faktisk ikke så mange flere end
herhjemme, hvor vi skønsmæssigt
formentlig er nede på omkring
41.000. Årsagen til, at der er
omkring dobbelt så mange tækkemænd i England som i Danmark må tilskrives, at de bruger
mere tid på selve tækningen.
F.eks. tager det temmelig lang tid
at tække en engelsk mønning,
som jo altid er tækket uden på
resten af taget, uanset om dette
er lavet med rør eller halm.
Tilsvarende tager det formentlig også længere tid at tække oven
på et gammelt halmtag, og det er
temmelig udbredt – i nogle tilfælde er halmtagene op til en meter
tykke, og der er tækket oven på
mange gange.
Brandrisiko er et emne, eng-
Her er en nybygget og nytækket bebyggelse i England.
17
I N T E R N AT I O N A LT
SAMARBEJDE
Dette engelske tag er tækket med hvedehalm, men der bruges også rughalm til de mange
huse, der stadig får nyt halm på taget.
Og det her er bare et smukt billede – huset er et museum, bare rolig…
Selv kirkerne er tækkede i England…
18
lænderne har arbejdet meget
med, bl.a. fordi antallet af alvorlige brande af uforklarlige årsager
er steget de seneste år. Hovedårsagen er brændeovne og pejse,
ifølge NSMT. Jeg vil mene, at den
bagved liggende grund er, at englænderne har rigtig mange halmtage – og stort set altid rygninger
af halm, som er meget letantændelig.
Rigtig mange engelske huse og
ejendomme på landet er erklæret
bevaringsværdige, og det medfører, at stråtage skal bevares. Der
har været støtteordninger i den
forbindelse, men de er ved at fase
ud, og det er et problem, fordi der
er kontrol med en lang række
ting på de bevaringsværdige huse,
og bureaukrati og kontrol medfører øgede omkostninger i forbindelse med tækning.
Skønt England har store områder
med tagrør, importeres 75 procent af rørene.
www.nsmtltd.co.uk
I N T E R N AT I O N A LT
SAMARBEJDE
Branchen under pres i Danmark
Den korte version af situationen i
Danmark er, at mange tækkemænd kæmper for at have nok
arbejde. Kombinationen af, at der
stadig bliver færre kvadratmeter
med stråtag i Danmark, konkurrence fra østeuropæiske tækkemænd og finanskrise er ikke den
bedste coctail for vores lille branche, som også lider under, at de to
laug ikke i tilstrækkelig grad puljer de knappe ressourcer.
Med under 100 medlemmer er
der grænser for, hvad Dansk og
Jydsk Tækkemandslaug kan gabe
over, når vi taler udfordringer
som for tidligt nedbrudte tage,
markedsføring, udvikling og test
af brandsikring, bedre forsikringer og kvalitetskontrol af materialer.
I Danmark er situationen modsat Holland, at to ud af tre tækkemænd, efter bedste skøn, IKKE
er medlem af et af de to laug. Det
er et udtalt ønske fra medlemmerne i begge laug, at der dannes
ET laug, men indtil videre trækker det ud. Hvis flere meldte sig
ind i et af laugene, ville processen
med at få et fælles laug formentlig gå hurtigere.
At uddannelsen skranter er
ingen hemmelighed og et konkret udtryk for, at der mangler
optimisme blandt danske tækkemænd. Med 4 lærlinge næste år er
det underskudsgivende for Den
Jydske Haandværkerskole at
drive uddannelsen, men skolen
har valgt at fortsætte – indtil
videre.
I Jydsk Tækkemandslaug er
der dog jævnligt optimisme trods
ovenstående. Roligt, men støt
vokser medlemstallet, og meget
tyder på, at Tækkekontoret lykkes med at rejse penge til mindst
to større projekter i 2012, så indsatsen både fagligt og markedsføringsmæssigt kan øges.
www.jtl.dk & www.taekkelaug.dk
Sommerhuset ved Blåvand er et eksempel på, at der også i Danmark stadig bygges nyt
og dyrt med stråtag – 15 millioner kr., skal huset koste, når det er færdigt.
Det imponerede en del af vores gæster, at vi har så stort et tækkeprojekt som Rømø Golf
& Wellness i Danmark.
19
Mere end en time om at brænde
Uautoriserede brandprøvninger på årets bindedag viste, at det betaler sig at brandsikre et stråtag
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
En kvælende sort røg som helt
afgjort lugtede giftigt lagde sig
over området, da afbrændingsmester Carlo F. Christensen med
en gasbrænder forsøgte at sætte
ild til de »modificerede tækkerør«, som han selv forhandler –
Her er et af tagene netop styrtet sammen.
Søren Vodder var vært på årets bindedag.
20
og som er godkendt med en klassificering svarende til fast tag.
Og nej, de kunne ikke brænde,
de modificerede tækkerør. Men
det lugtede fælt af plastik i den
røg, de afgav, mens de blev forsøgt antændt.
På årets bindedag hos Søren
Vodder blev der sat ild til fem
stråtage: Et tækket efter hollandsk metode på krydsfinerplade – et med Sepatec – et med miscanthus, som var imprægneret
med brandhæmmende maling –
et uden brandsikring – og så de
modificerede tækkerør.
Alle blev, med 5 minutters mellemrum, antændt med gasbrænder.
Og nej, det var bestemt ikke
videnskabeligt, men alligevel gav
forsøget et fingerpeg om udviklingen i en brand. Det blæste en
del, og tagene havde rigelig med
luftforsyning fra undersiden.
Taget på krydsfinerpladen kollapsede først, efter cirka en halv
time. Ilden havde hurtigt fundet
vej til undersiden, så pladen
havde brændt i længere tid.
Da konstruktionen styrtede
sammen var under halvdelen af
den tækkede overflade antændt.
På dette tidspunkt var der godt
gang i både taget, der var brandhæmmet med maling og det ikkebrandsikrede, som blev nummer
to i rækken af tage, der styrtede
sammen. Lidt efter kollapsede
også det brandhæmmede tag.
En time efter start forlod tilskuerne stedet. Da brændte taget
med Sepatec på cirka en fjerdedel af overfladen og i lidt af konstruktionen. Senere væltede benene på Sepatec-taget - taget lå
omvendt og var kun delvist
brændt.
Taget på krydsfinerpladen og
det med brandhæmmende maling
havde fået noget regnvand, mens
de andre tage var tørre.
Vi håber, at JTL kommer til at
stå for autoriserede brandforsøg i
samarbejde med bl.a. Dansk
Brandsikringsteknisk Institut,
DBI, hvis ansøgningen om støtte
til det går igennem hos Realdania.
Vi rykker..!
I vedtægterne for Jydsk Tækkemandslaug står der §2 (formålsparagraffen):
JTL’s formål er:
- at samle alle danske tækkemænd i foreningen,
- at forbedre alle tækkemænds
erhvervsvilkår,
- at virke for fagets udvikling og
fagets udøveres uddannelse
gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden
form for uddannelse.
JTL vil gennem ejerskab af et
konsulent – og servicebureau i
form af et aps søge at fremme
disse mål. Bestyrelsen i dette selskab udgøres af den til enhver tid
siddende bestyrelse.
Med andre ord, JTL’s formål er
at samle danske tækkemænd og
arbejde for at udvikle branchen.
Desværre er det kun en lille del
af de danske tækkemænd der er
medlem af et laug. I øjeblikket
har DTL og JTL tilsammen ca. 80
medlemmer, og da vi regner med
at der er ca. 200 tækkefirmaer i
Danmark, er de fleste udenfor
laugene. I de sidste mange år, har
holdningen i JTL’s bestyrelse
derfor været, at den bedste måde
at få samlet branchen om den
fælles sag, som vi kalder Tækkekontoret, var at søge samarbejde
med DTL for at få de tækkemænd der var organiseret til at
løfte i flok for at få resten med i
fælles fodslag når de ser hvad vi
kan udrette for fagets udvikling
ved at stå sammen.
JTL har tidligere gjort forsøg
på at løbe tækkekontoret i gang
alene, men nu har vi i en årrække
ønsket, og ventet på at få DTL
med. I de sidste 4 år, har vi derfor
gentagne gange henvendt os til
DTL og inviteret til drøftelser af
muligheder for samarbejde og
udveksling af visioner for branchen. Desværre har svaret hver
eneste gang været, at DTL ikke
ser muligheder for et udvidet
samarbejde så længe JTL står
udenfor BYG. Vi har ikke modtaget nogle konstruktive forslag fra
DTL, og oplever det som om
DTL bevidst vælger at fokusere
på det væsentligste forskel mellem laugene, nemlig BYG i stedet
for at se konstruktivt på de steder
hvor vi er enige og hvor mulighederne ligger.
JTL eksisterer i dag som selvstændigt landsdækkende laug
netop fordi vi ikke ville være med
i BYG dengang DTL blev dannet. Derfor bliver JTL aldrig en
del af BYG, og derfor afviser
DTL et forpligtende samarbejde
med os.
Vore medlemmer ønsker at der
kun er et laug i Danmark, men i
JTL har vi set os nødsaget til at
opgive at arbejde for en sammenlægning med DTL.
Vi har satset sparepengene og
startet Tækkekontoret - og det
går rigtig godt! I øjeblikket har
JTL ca. 56 medlemmer og DTL
kun ca. 35, denne udvikling tolker
vi som en opbakning til vores
idéer. Medlemstallet vokser år
for år, og med de resultater og
initiativer der allerede er kommet fra Jørgens arbejde for
Tækkekontoret, og de der kommer fremover kører vi fortrøstningsfuldt videre. Det er trist, at
vi skal gå selv med tækkekontoret og de mange opgaver der følger med, men vi kan ikke acceptere at DTL’s manglende interesse for Tækkekontoret bremser
udfoldelsen af vores visioner.
Vi kan i disse måneder se tilbage på det første år i Tækkekontoret, et år hvor der er blevet
lagt et godt fundament for fremtiden. Vi har afholdt et internationalt møde for tækkemænd, der
resulterede i dannelsen af en
europæisk tækkeorganisation,
vores blad er blevet mærkbart
bedre og udkommer nu 4 gange
årligt, vores hjemmeside er blevet fornyet, der er afholdt et succesfuldt kursus og der er flere initiativer på vej. Jørgen har gjort et
kæmpe arbejde, og vi venter os
fortsat meget af hans indsats.
Mange af de opgaver som bestyrelsen tidligere varetog varetages
nu af Jørgen, det har givet bestyrelsen tid til at tage sig af andre
opgaver. Vi overvejer den fremtidige udvikling af Tækkekontoret,
og det er blevet klart for os hvilke opgaver vi ikke kan klare med
den nuværende bemanding.
Noget af det vi gerne vil blive
bedre til, er at kunne tilbyde direkte råd og vejledning til vore
medlemmer om de udfordringer
de møder i deres hverdag som
selvstændige håndværkere.
Derfor har vi ledt efter andre
mindre brancheorganisationer,
som vi kan samarbejde med. Vi
har været til møde i Håndværksrådet. Læs mere om Håndværksrådet i artiklerne her i bladet.
Hvis vi kan få andre til at stå for
vejledning af medlemmerne om
love regler og jura, kan vi nemlig
koncentrere vores indsats om det
vi er bedst til, at udvikle vort fag,
opdatere det og bringe stråtaget
ind i det moderne byggeri. Det er
det vi har arbejdet på i årevis, og
vi fortsætter. Selvfølgelig vil vi
samarbejde med andre der vil
være med, også DTL, men vi står
ikke længere med hatten i hånden og venter. JTL’s tækkekontor
er en realitet og vi rykker!
De bedste ønsker
for Jul og Nytår.
Morten B. Petersen
21
22
Skal JTL med i Håndværksrådet?
Af Morten Petersen, formand for JTL
JTL’s vigtigste opgave har i
mange år været, at få etableret
Tækkekontoret. Tækkekontoret
skal være stedet, hvor alle med
interesse for stråtag kan hente
råd og vejledning således at stråtaget bliver kendt og antallet af
tækkede huse i Danmark øges.
Samtidig skulle Tækkekontoret
også gerne fungere som et sekretariat for laugets medlemmer, et
sted hvor medlemmerne kan
henvende sig og få råd og vejledning om faglige juridiske og byggetekniske problemer.
Tækkekontoret er startet op
med fokus på tækning og stråtag.
Tækkekontoret kan ikke (endnu)
rådgive om juridiske forhold når
vi som håndværkere har problemer med kunder, der ikke vil
betale eller er utilfredse med det
udførte arbejde.
Politisk vedtagne love og forordninger der påvirker vores
arbejde er det også umuligt for
Tækkekontoret at følge med i så
længe vi kun har en ansat, og
under alle omstændigheder kan
et kontor/sekratariat der repræsenterer 56 medlemsvirksomheder i hvert fald ikke ændre på ret
meget. Et eksempel er det gebyr
for benyttelse af genbrugsstationer, som vi alle er blevet påbudt.
Gebyret favoriserer store firmaer, og langt de fleste tækkemænd
betaler urimeligt meget for de
små mængder affald de levere til
genbrugsstationerne. Som bestyrelsesmedlemmer har også vores
egne virksomheder at varetage,
hvorfor vi heller ikke magter at
holde styr på alt hvad der sker.
Derfor har bestyrelsen besluttet
at undersøge mulighederne for et
samarbejde med mindre virksomheder i andre brancher.
Byggeriets Arbejdsgiverforening
(BYG) har vi aldrig været interesseret i at blive medlem af,
blandt andet fordi denne organi-
sation har en udemokratisk
struktur der domineres af enkelte
meget store medlemsvirksomheder og fordi det er en arbejdsgiverforening.
Møde med
Håndværksrådet:
Vi har ønsket at slutte os sammen
med andre faggrupper med lignende problemer som vores, men
uden at afgive vores ret til selv at
bestemme i vores virksomhed.
Håndværksrådet er en sammenslutning af små - og mellemstore
virksomheder. Rådet arbejder
politisk for at forbedre mulighederne for at drive og udvikle disse
virksomheder. Rådet har eksisteret siden 1879 og er en centralt
placeret i forhold til der hvor de
politiske beslutninger tages.
Bestyrelsen har besluttet, at
undersøge om håndværksrådet
kan tilbyde os det vi mangler for
at kunne rådgive vores medlemmer bedst muligt. Derfor var vi til
møde med rådets direktør den 2.
november. Læs om mødet i Jørgens artikel andetsteds i bladet.
Ved mødet fik vi indblik i noget
af det arbejde rådet udfører og
hvor tæt kontakt de har til de
politiske råd og nævn der hælder
gebyrer og forpligtelser over os i
en lind strøm. Rådet har blandt
andet arbejdet hårdt for at få
ændret på det urimelige affaldsgebyr. Dette er bare et eksempel
på en sag som vi har fælles med
andre mindre virksomheder, og
som vi ikke har ressourcer til at
rejse selv. På baggrund af mødet,
og de fordele vi ser i et medlemskab, har bestyrelsen besluttet at
opfordre generalforsamlingen til
at vedtage, at vi melder os kollektivt ind i håndværksrådet.
ter. Samtidig betyder udviklingen
af tækkekontoret, at bestyrelsens
opgaver i fremtiden bliver så
store, at vi bliver nødt til at få
ansat professionel medhjælp til at
varetage nogle opgaver f.eks. kassererfunktionen, der er blever
mere omfattende nu hvor vi har
en medarbejder ansat i Tækkekontoret.
Dette kræver også at vedtægterne revideres. I det hele taget er
JTL’s vedtægter ikke en passende
ramme for de store opgaver der
ligger foran os og den størrelse
vores økonomi har fået. Derfor
fremlægger bestyrelsen et sæt
reviderede vedtægter til generalforsamlingen i februar.
Samtidig er det på tide at finde
et mere passende navn for vores
laug. Vi hører nemlig fra flere der
gerne vil optages i lauget, men
tøver fordi de ikke rigtig kan se
det smarte i at reklamere med at
de er medlem af Jydsk Tækkemandslaug, når nu de bor, arbejder og servicerer kunder på f.eks.
Sjælland. Bestyrelsen modtager
gerne forslag til et nyt navn der
signalerer at JTL er landsdækkende.
Jeg håber at mange vil komme
til vores generalforsamling i februar og stemme om disse afgørende tiltag for JTL’s fremtid.
Vedtægtsændringer:
Bestyrelsen mener, at dette kræver en ændring af vores vedtæg23
24
Jydsk på Islands Brygge
Der er juridisk bistand, rabatordninger og varetagelse af små firmaers interesser at hente,
hvis Jydsk Tækkemandslaug bliver medlem af Håndværksrådet
Tekst og foto: Jørgen Kaarup
Jylland var underrepræsenteret,
da en lille delegation fra Jydsk
Tækkemandslaug var i København for at få uddybet, hvorfor
medlemskab af Håndværksrådet
kunne være en god idé.
En hollænder fra Holbæk,
JTLs kasserer, Sebastian van der
Meer, en sjællænder fra Ærø,
JTLs formand, Morten Petersen
og så den ene jyde i kurven,
Jørgen Kaarup fra Tækkekontoret i Randers. Betegnende for,
at vores laug ikke længere er specielt jysk, men landsdækkende.
Gratis hotline til juridisk bistand og en særdeles favorabel
pris for at få adgang til personlig
og konkret rådgivning i sager,
hvor tækkemanden og kunden
(eller andre) er røget uklar, eller
der er opstået uventede situationer, som risikerer at give tækkemanden et økonomisk og juridisk
ansvar. Det er en af fordelene
ved et medlemskab af Håndværksrådet.
Vi sidder i et mødelokale med
fremragende udsigt over København og vandet langs Islands
Brygge. Over for sidder Håndværksrådet direktør, Ane Buch,
som ikke lader sig kyse af JTLformandens spørgsmål:
Siden Lau Traberg Smidt var
formand har man ikke hørt så
meget til Håndværksrådet, eller
har man..?
»Jo, det har man da i høj grad,
vi er faktisk den organisation
inden for vores område, der har
flest pressehits«, forklarer direktøren smilende. Hvert år tælles,
hvor mange gange de forskellige
organisationer som Dansk Byggeri og Håndværksrådet er i pressen – og ifølge Ane Buch er
Håndværksrådet topscorer.
Rabatportalen
Vi sidder her på Islands Brygge,
fordi JTL-bestyrelsen overvejer,
JTLs formand, Morten Petersen og kasserer Sebastian van der Meer, på besøg hos
Håndværksrådet på Islands Brygge i København.
om lauget skal melde sig ind i
denne paraplyorganisation, som
har 20.000 medlemmer og ikke er
en arbejdsgiverorganisation som
Dansk Byggeri og Dansk Håndværk. Et sådant medlemskab kræver både vedtægtsændring og generalforsamlings-beslutning.
Fordelene er umiddelbart indlysende: Større politisk indflydelse,
umiddelbar adgang til juridisk rådgivning fra specialister på byggeområdet, know how om det nyeste
inden for byggeriet, herunder EUregler – og samarbejde om presse
og kommunikation, som får Tækkekontorets udsendte til at lyse op
og spørge uddybende…
Og så er der Rabatportalen. Her
kan medlemmer får rabatter på
alverdens ting – fra brændstof og
fyringsolie over telefoni og bredbånd til lønsystemer, kontorartikler, ferierejser og fitness. I alt er
der mere end 60 rabataftaler.
Det vil koste omkring 550 kr.
om året pr. medlem at komme
med i Håndværksrådet – noget
tyder dog på, at pengene tjenes ind
via rabatter, ud over at den juridiske hotline er gratis – og timeprisen, hvis en jurist skal konkret ind
i en sag er helt nede på 800 kr.
Det regnestykke og den debat
vil blive uddybet i næste nummer
af TækPost, umiddelbart før JTLmedlemmerne på generalforsamlingen tager stilling til spørgsmålet om medlemskab af Håndværksrådet.
Forsikringsaftale forude
Til frokost i Håndværkets Hus
stødte Dansk Håndværks direktør, Erik Møbius, til. Dansk
Håndværk er som Dansk Byggeri
en arbejdsgiverorganisation, som
har overenskomst med bl.a. 3F.
Da det er JTL-bestyrelsens vurdering, at mange medlemmer ikke
ønsker at blive medlem af en arbejdsgiverorganisation, førte mødet med Erik Møbius os hurtigt
over i en interessant snak om forsikringer, rabatordninger og efterfølgende et møde med en forsikringsmægler. Den historie vender
vi tilbage til, når vi har taget næste
skridt på forsikringsfronten.
Ethvert medlem af JTL kan
dog melde sig ind i Dansk Håndværk, og vi har faktisk flere medlemmer, som er i denne arbejdsgiverorganisation, som også er
en del af paraplyorganisationen
Håndværksrådet.
Læs mere om Håndværksrådet
på: www.hvr.dk
Og om Dansk Håndværk på:
www.dhv.dk
25
KOBBERRYG 135
Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske
stråtagsnormer.
Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet,
kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds
stråtagsmål.
Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en
popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker.
Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid!
P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde.
Carlo F. Christensen A/S
Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. carlo@carlofchristensen.dk
26
Jydsk Tækkemandslaug
Foreningens formål er at samle
alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets
erhvervsvilkår. Virke for fagets
udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og
anden form for uddannelse.
Formand:
Morten Brixtofte Petersen
Snorløkke 5,
5985 Søby, Ærø
Tlf. 61 74 54 42
E-mail: post@naturtag.dk
KORT NYT
Generalforsamling
HUSK, at der er generalforsamling i Jydsk Tækkemandslaug lørdag
d. 25. februar 2012. Sæt kryds i kalenderen, for der bliver lagt op til vedtægtsændringer, debat om både strategi og måske også om nyt navn,
hvis JTL skal gå sin egen vej frem for at søge imod sammenlægning af
de to tækkemandslaug.
Faglige dage
Der er faglige dage på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten fra fredag d. 6. til lørdag d. 7. januar – arrangeres af DTL, men alle er velkomne.
TækPost
Kasserer:
Jan Ek
Ørby Hovedgade 19
8305 Samsø
Tlf. 86 59 02 37
E-mail: janeek@post.tele.dk
Sekretær:
Sebastian van der Meer
Carl Reffsvej 6C
4300 Holbæk
Tlf. 25 27 36 33
E-mail: taekker@hotmail.com
Bestyrelsesmedlem:
Kjeld Jensen
Vengevej 1
8660 Skanderborg
Tlf. 86 94 41 61
E-mail: kjeldbj@ofir.dk
Bestyrelsesmedlem:
Ruud Conijn
Hemmedvej 26
8585 Glæsborg
Tlf. 86 38 66 01
E-mail: mail@tag-ruud.dk
Bestyrelsesmedlem:
Tonny Bogut
Tudsdamvej 16
8350 Hundslund
Tlf. 86 55 18 94
E-mail: tonnybogut@hotmail.com
Tæk Post udkommer
4 gange om året.
Oplag 325 stk.
Omdeles til alle skandinaviske
tækkemænd.
TækPost har ændret udgivelsestidspunkt, men kommer fortsat 4 gange
om året. Årsagen er, at de tre blade inden for vores fag hidtil er kommet stort set samtidig: Straatag fra Foreningen Straatag, Tækkemanden fra DTL og TækPost fra JTL er alle udkommet omkring
den første i hvert kvartal.
Næste nummer af TækPost kommer d. 20. februar 2012, lige før generalforsamlingen. Og herefter den 20. maj, 20. august og 20. november.
TækPost ud til alle…?
På det seneste er redaktøren løbet ind i flere unge, relativt nyuddannede tækkemænd, som ikke får bladet. Hvis I kender tækkemænd, der
ikke får TækPost, så skriv venligst til mig på info@jtl.dk
Sepateckurser
10 tækkemænd og
TækPosts redaktør
deltog i det obligatoriske kursus for oplægning af Sepatec i
slutningen af september. Erling Bach
Pedersen var en veloplagt lærer i kursets
teoretiske del, som
genopfriskede viden
om brand og brandsikring.
Tækkemand Ruud Conijn stod for den praktiske underVideooptagelser
visning på kurset i oplægning af Sepatec på Den jydske
Haandværkerskole.
af en brandprøvning
af et tag sikret med
Sepatec var overbevisende: Brandvæsenet kan sagtens nå frem, uanset
hvor et sådant hus ligger.
Som noget nyt er der i det nye bygningsreglement, BR 10, åbnet for
stråtag på rækkehuse, en vigtig detalje i forbindelse med nybyggeri.
De seneste tre år er der holdt et årligt kursus med 10 – 14 deltagere.
Der er løbende tilmelding til Erling Bach Pedersen (Tlf. 22 25 30 62).
Kurserne holdes på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten, og fremover bliver det tækkemand Jesper Sandgaard, der underviser. Jesper
underviser i praktisk tækning på skolen, og Sepatec-kurserne vil fra næste
gang blive for både lærlinge og ude fra kommende tækkemænd.
27
Fungerer vores syn og skøn?
Max Akselbo blev den første, der fik et nytækket tag tjekket ud fra JTL’s nye procedure – kunden fik
medhold, og Max har skrevet dette debatindlæg, fordi han synes, der er noget galt med proceduren
Af Max Akselbo, tækkemand, medlem af Jydsk Tækkemandslaug
Jeg fik i starten af juni foretaget
et syn af JTL, fordi kunden havde
klaget over det visuelle.
Hos samme kunde har jeg før
tækket med kinesiske tækkerør.
Til arbejdet i år, ca. 140 m2, bestilte jeg danske tækkerør fra
Vejlerne. Leverandøren havde
før vist, at han havde ordentlige
og lige rør, så jeg bestilte til opgaven. Han lovede at komme med
samme kvalitet.
Jeg fik leveret ca. 2300 bundter
til arbejdet i Rørvig, og af dem
skulle jeg bruge ca. 1400. Jeg tog
selv imod dem, da de kom, og de
fleste synede flotte.
Da vi skulle i gang med tækningen, viste det sig, at de bare
var strammet så hårdt i båndene,
at når jeg kiggede i rodenden
synede de meget flotte.
Men selve rørkvaliteten var
OK, så vi gik i gang med tækningen og sorterede rørene, så de få
vi kunne finde, der var rette og
lige, blev brugt ved vindskederne
(sjællandske). Og ellers tog vi forløbende i rullerne.
Kunden mente, at vi skulle have
åbnet alle rullerne, sortere, lægge
fra og så ellers køre de resterende løse på lager. Vi valgte ikke at
gøre sådan pga. økonomi. Vi
kunne heller ikke have fundet så
mange ens, rette og lige, at det
ville have gjort nogen forskel.
Jeg tænkte på alle vores møder
i JTL, hvor vi netop på grund af
faren for råd var enige om, at
stråtage i dag skal tækkes, så der
er mulighed for udluftning mellem rørene.
Efter endt tækning henvendte
kunden sig nogle dage efter:
Stråtaget opfyldte ikke hans
FORVENTNINGER - sammenlignet med det stråtag, vi havde
afleveret nogle år tidligere. Han
var ikke i tvivl om, at alt var
udført efter forskrifterne, men
det visuelle var han ikke tilfreds
28
med. Jeg prøvede efter bedste
evne, at overbevise ham om, at
taget var sundt og friskt, og at
han efter 1 års tid ikke ville
kunne se forskel. Desværre forgæves.
Jeg foreslog, at vi tog et syn på
taget. Dette blev vi enige om, og
han henvendte sig til JTL, der
synes det var en god ide. Dette
var det første syn de skulle gennemføre efter at JTL havde lavet
en »syns & skønforretning«. Så
her var der jo alle chancer, for at
vise, at vi havde noget, der fungerede.
Det bedømmelsesskema, synsmanden gik ud fra, indeholder 28
punkter, og her »dumpede« jeg
på: Sortering af rør, afpudsning,
og samlet visuelt indtryk. Alt
sammen noget der gik tilbage til
sortering af rørene. Det skal
bemærkes, at bedømmelse af de
kritiske punkter alle stod på stregen mellem OK og dårlig. Altså
ikke decideret dårlig.
Så i mine øjne 1 punkt ud af 28.
Og hermed stod jeg som taber af
sagen. Hvilket jeg accepterede og
betalte de 5.000 kr. for synet til
JTL. Men jeg er bestemt ikke
enig i, at vi har et syn og skøn der
fungerer.
Kunden og jeg blev enige om,
at jeg stoppede rør op i de
»åbninger«, der fremstod tydeligst. Det gjorde jeg, og kunden
blev tilfreds.
Men hvad hvis kunden havde
krævet et nyt tag?
Han ville jo have haft en god
sag hvis den var endt i retten.
Han ville jo have kunnet taget
JTL synsrapport med, og holdt
sig til, at min tækning ikke havde
overholdt den tækkevejledning,
JTL bedømmer efter. Men er der
nogen tækkemænd der kan det?
Tag og kig op på et tag i lige har
afleveret. Eller tænk om stødlængden lige er, hvad den skal
være alle vegne, er syningerne for
løse eller for stramme enkelte
steder? Jeg kan se mange stråtage i området, som andre tækkemænd har lavet, og som jeg
egentlig synes er OK, der ikke vil
kunne klare et syn.
Har JTL lavet et regelsæt for,
hvad eller hvor meget, der skal
være galt, før kunden får ret. Hvis
der kun skal én fejl ud af 28 til, ja
så er kundens chance for at få ret
jo væsentlig større end tækkemandens.
Bestyrelsen siger vi har et system
der fungerer, men gav sig ikke tid
til, at komme og besigtige taget,
selv om jeg inviterede til det. Det
synes jeg var lige lovligt arrogant.
Jeg giver hermed JTL tilladelse
til at offentliggøre bedømmelsesskema fra min sag. Dog uden at
nævne kundens navn.
Ja - vores syn og skøn fungerer
Kommentar til Max Akselbos indlæg.
Af Morten Petersen, formand for JTL
Hvorfor har vi indført
muligheden for kvalitetstjek?
Bestyrelsen i JTL har kendskab
til skrækeksempler hvor kunder
nægter at betale sidste rate, fordi
de er utilfredse med udført tækkearbejde eller bare er urimelige,
dette er en trussel for tækkemandens økonomi, og efterfølgende
retssager er dyre, belastende og
langvarige. Tilsvarende kender vi
også eksempler på kunder der har
betalt for tækkearbejde der ikke
var i orden og bagefter står med
et problem, som tækkemanden
ignorerer fordi han har fået sine
penge. Jeg vil understrege at problemet er lille og ikke kun eksisterer indenfor JTL, »udenfor« er
der langt større problemer.
For at forhindre den slags
uoverensstemmelser i at udvikle
sig til retssager, bøvl og ballade,
besluttede bestyrelsen at tilbyde
vores medlemmer og deres kunder et kvalitetstjek af nyudførte
tage. I praksis koster det 5000 kr,
som kun lige dækker omkostningerne ved kvalitetstjekket. Meningen er at kunden betaler hvis
alt er i orden, men hvis der er fejl i
udførelsen af taget betaler tækkemanden. Får kunden ret står der i
rapporten hvad fejlene består i, og
tækkemanden kan derfor se hvad
der skal rettes eller laves om.
Max Akselbo er kendt for at
levere flotte tækkearbejder med
ensartede flader og skarpe kanter.
Som jeg forstår sagen var det netop
denne kvalitet kunden forventede
og tidligere havde fået. Det tjener
Max til ære, at han valgte kvalitetstjekket og tog konsekvensen og
rettede skønhedsfejlene så kunden
blev tilfreds. For JTL’s eneste sanktionsmulighed hvis han nægtede
ville have været at ekskludere ham,
og det har aldrig været på tale. Set
fra bestyrelsens synsvinkel er
resultatet blevet lige præcis det der
er formålet med kvalitetstjekket,
nemlig en vellykket mægling og
ingen konflikt mellem kunde og
tækkemand. Max betalte for kvalitetstjekket og udbedrede de visuelle fejl der var bemærket af kunden
og i rapporten over kvalitetstjekket. Så burde alle være tilfredse.
Men det er Max åbenbart ikke. Jeg
har ikke selv læst rapporten, det er
ikke min opgave og jeg har ikke
erfaring med syn - og skøn, men jeg
har talt med dem der har set arbejdet og udført tjekket. Bestyrelsen
fastlægger procedurer der sikrer, at
JTL som laug lever op til vores slogan »sikkerhed for kvalitet«.
Bestyrelsens opgave er, at føre
JTL’s politik, generalforsamlingens
beslutninger ud i livet, ikke at foretage syn og skøn, derfor har vi valgt
kompetente folk til, mod betaling
at kigge på sager rundt omkring i
landet. JTL’s erfarne syns og
skønsmænd ved hvad der forventes af et JTL-medlem og de har
bestyrelsens fulde tillid. Det er de
samme personer der bedømmer
kvaliteten af de tage, som nye medlemmer skal have godkendt for at
blive optaget i lauget. Og det
samme skema de anvender ved
kvalitetstjekket. Derfor har alle
tækkemænd der er medlemmer af
JTL på et tidspunkt fremvist 3 tage
der lever op til alle 28 punkter i
bedømmelsesskemaet, og derfor
burde de kunne blive ved med det.
Max har fuldstændig ret i, at
der er forskel på hvor pæne de
rør vi anvender er, skæve rør der
giver et luftigt og holdbart tag
men mindre pæn overflade får vi
alle af og til. Men det er altså alligevel den enkelte tækkemands
ansvar at anvende dem fornuftigt. Og ja - vi kan alle risikere at
møde en kunde der er utilfreds.
Derfor kan vi alle havne i Max’s
situation, men alligevel mener
bestyrelsen at vi skal fastholde
den gældende kvalitetskrav til
arbejder udført af JTL’s medlem-
mer. Kun derved kan vi fortsat
sige at medlemskab af JTL er
kundens garanti for at tækkemanden kan levere kvalitet.
Skal vi ændre krav
og procedurer?
Personligt mener jeg ikke, at vi
skal ændre i vores bedømmelsesskema på baggrund af en enkelt
sag. Det er klart, at vi ikke skal
fastholde et krav til det visuelle
udtryk, hvis det sker på bekostning af luft i taget og holdbarhed.
Men jeg mener heller ikke dette
er tilfældet i dag. JTL vil ikke gå
på kompromis, når det gælder
kvalitet, men selvfølgelig skal
kravene være mulige at opfylde.
Som jeg forstår Max, er han utilfreds med, at et enkelt eller få
punkter i bedømmelsesskemaet
er afgørende for om taget er rigtigt eller forkert. Det er ikke
sådan, at man kan blive dømt til
at lave et helt tag om fordi der er
enkelte mangler. I praksis vil det
dreje sig om at udbedre de fejl
der er påpeget. Samtidig er ordningen med kvalitetstjek frivillig,
og JTL kan derfor kun henstille
til vores medlemmer, at de
respekterer den vurdering som
vore syn- og skønsmænd giver.
Men ordningen er ny, og selvom
JTL ønsker kvalitet og tilfredse
kunder, så er vi tækkemændenes
laug, og selvfølgelig skal vi ikke
have kvalitetskrav der er så høje,
at de giver vore medlemmer problemer. Og det mener jeg som
nævnt ikke er tilfældet, men vi
kan sagtens debattere emnet.
Derfor håber jeg at mange af
vore medlemmer vil deltage i
debatten om dette emne pr. email og evt. til generalforsamlingen. Hele Max’s brev bliver rundsendt snarest sammen med vores
elektroniske nyhedsbrev »Tæk
nyt« og alle er velkommen til at
kommentere.
29
Nyt fra skolen
På opfordring fra TækPost fortæller Den jydske Haandværkerskole her om,
hvad der er gang i – og hvordan næste år tegner
Af Finn Døssing, uddannelsesleder, Den jydske Haandværkerskole.
Hovedforløb for
tækkespecialet
Fredag den 4.november 2011 var
den sidste skoledag for tækkemandshovedforløbet H.4. Der
var to lærlinge på holdet, så det
har ikke været et stort hold, men
det har været en godt hold der
har vist evner og vilje til at lære
noget de ikke har prøvet før.
I teori har svendeprøverne
været gennemgået for rørvalg og
hældningstab fra tag til rør, samt
tækning af krøj og de to typer
vindskeder med vægt på konstruktionens indflydelse på hældningstab.
Der har været undervist i
gamle bindemetoder, kokosgarn,
krumnål, Tysker – Hollændernåle, pil og kæppetækning. Som
gæstelærere i disse temaer havde
Jesper indbudt tækkemændene
Evald Knudsen og Bjarne Johansen. Der er udført opmåling
af praktikopgave og optegning af
ændringer og undervist i hvordan
konstruktionen enten begrænser
eller hjælper. Endelig blev der
givet kursus i Sepatec, så lærlingene nu er certificeret til at udføre denne.
I praktik er der udført ændring
af husets konstruktion så det
opfylder kravene til tækning.
Under tækning af huset er der
udført øvelse i tagskæg, vindskeder samt lodret tækning med
mansardovergang til tagflade og
arbejdet med kreative nye løsninger. Ved besøg hos leverandøren
er der udtaget rør til den kommende svendeprøve.
Eleverne evaluerede skoleopholdet sammen med uddannelsesudvalget på den sidste skoledag og specielt tækning mellem
lodret og til tagets hælding blev
der spurgt grundig ind til.
Underviseren i praktisk tækning
tækkemester Jesper Sandgaard
måtte flere gange forklare hvordan teknikken var med, at bruge
den rigtige rørlængde for at
Her er huset, som de to lærlinge fra seneste hold har tækket – med bl.a. lodret mansard-overgang og andre krævende detaljer.
30
komme rundt om hjørnet mellem
lodret og taghældningen. Uddannelsesudvalget konkluderede udfra samtaler med eleverne, at der
var tilfredshed med undervisningen.
Kursus for nye
tækkelærlinge
I uge 43 blev der afholdt kursus i
tækkekendskab. Dette kursus er
tænkt til lærlinge, der lige er
begyndt deres læreforløb. Der
var 7 lærlinge der deltog i kurset
hvor de fik en introduktion til de
tækkespecifikke hovedforløb og
blev orienteret om formålet og
anvendelsen af uddannelseslogbogen.
Der blev arbejdet med tækning
af tagskæg med hensyntagen til
sortering og opspændingens indflydelse på hældningstab. På
svendeprøverne blev der udført
undersøgelse i forhold til opfugtning efter regn og tørretid på forskellige områder med varierende
tæthed og fasthed i tagflade.
Der blev gjort forsøg med
opsugningsevne af forskellige
rørtyper og disses tilsvarende tørretid samt forsøg med luftgennemstrømning i forhold til opspænding af syning og fasthed i
tagflade. Der udover har der
været generelle diskussioner om
arbejdsskader, værktøjsvalg, arbejdsmetoder og forebyggelsestræning.
Ved en samtale på den sidste
kursusdag gav eleverne udtryk
for, at det havde været en god uge
og at det var en øjenåbner for
tækkefaglige forhold som de ikke
havde tænkt på.
Flere tækkelærlinge
efterlyses
Det er ingen hemmelighed, at der
er for få lærlinge i gang med tækkespecialet – kun to udlæres i
2012, fire i 2013. Fra AER (Arbejdsgivernes Elev Refusion) er
der bevilget en pulje, der skal rettes mod, at der indgås flere
uddannelsesaftaler indenfor tækkespecialet.
Det er Tue Eskildsen fra byg-
geriets uddannelser, der gennemfører projektet og enten har han
gjort besøg i virksomheden eller
også vil virksomheden få besøg af
Tue.
Hvis tækningen af de ca. 40.000
danske huse med stråtag og nye
huse med stråtag i fremtiden skal
udføres af danske tækkemænd
skal der uddannes nogle nye
svende. Så budskabet er enkelt
ved, at der skal indgås nogle flere
uddannelsesaftaler. Har i en læreplads, men mangler en lærling vil
Tue søge at lave en kobling mellem lærling og firma. Der kan
lægges besked på min mail
fd@hadstents.dk og jeg vil koble
det videre.
Kursus i ovenlys
Der er gennemført en undersøgelse af hvilke kurser der var
ønske om. Resultatet blev, at der
er ønske om et kursus i montering og tækning omkring ovenlys.
Dette kursus har en varighed på
en dag og udbydes torsdag i uge
1., 2012. Det udbydes som AMU
kursus, gennemføres på DJH og
tilmelding kan ske på www.hadstents.dk Herfra bliver man ledt
videre.
DM i tækning
Tækkebranchen
deltager
i
Odense under afviklingen af DM
for håndværksfag. Tækkefaget
deltager som demonstrationsfag.
Der er 3 udlærte svende der konkurrerer mod hinanden. Det
burde være lærlinge, der konkurrerede mod hinanden, men der er
lige nu så få lærlinge, at det blev
fravalgt.
Der skal udføres tækning af et
spir og Den jydske Haandværkerskole bidrager, sammen med
andre, ved at være sponsor for
det tagværk der skal tækkes på.
Det anbefales at tage til Odense
en af dagene fra den 26.-28. jan.
2012. Her bliver faget eksponeret
mod de mange unge mennesker
der besøger DM.
31
Prosman Reed + Windows
P.O. Box 3079
NL - 2800 CD Gouda - The Netherlands
Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72
Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20
E-mail : info@prosman.com
Internet: www.prosman.com
Warehouse Germany:
Am Alten Werk 56
D-21406 Melbeck (near Hamburg)
Prosman Reet + Fenster
Postfach 3079
NL - 2800 CD Gouda - Holland
Telefon : 0031 - 182 - 37 22 72
Telefax : 0031 - 182 - 37 47 20
E-mail : info@prosman.com
Internet: www.prosman.com
Lager Deutschland:
Am Alten Werk 56
D-21406 Melbeck (Nähe Hamburg)
We have weekly arrivals of containers with
reed from China in Hamburg for possible
delivery to Denmark.
Wir haben wöchtentliche Ankunft von
Container mit China Reet in Hamburg für
eventuelle Lieferung nach Dänemark.
Direct deliveries or deliveries with our truck
with crane of:
Direktlieferung oder Lieferung mit unserem
Kran-LKW:
from Hungary, Rumania, Ukraine,
· Reed
Austria, Turkey and China.
heather, sheets, windows,
· Wire,
copper & galvanised chicken wire,
Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine,
· Österreich,
Turkei und China.
Heide, Planen, Gaubenfenster,
· Draht,
Kupfer und Verzinktem Masschendraht,
tools, copper or ceramic ridge tiles etc.
Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw.
Med venlige hilsner,
Fam. Prosman