Nr. 2 · Juli · 2011 · Udgivet af Jydsk Tækkemandslaug · ISSN 1903-5330 tæk post Ansvarshavende redaktør: Jørgen Kaarup, Møllestræde 9A, 8900 Randers C. Tlf. 21 25 91 88, info@jtl.dk Hvad er det? – Læs inde i bladet... I øvrigt i dette nummer: • Skat fælder litauisk tækkefirma • Samarbejde om kobbermønning • Tækkemand på Als - og en del mere... Samarbejde i praksis Tækkemestrene Per Keis og Kim Andersen kunne hurtigt enes om at samarbejde om at lægge en kobbermønning, skønt de er i hver sit laug Af Jørgen Kaarup Himlen kan ikke helt bestemme sig denne dag i Nørre Aaby på Fyn: Skal den åbne sluserne for en skylle, lade skyerne glide væk og give plads for solen – eller skal den bare sende en trykkende varme ned over tækkemændene på taget… Til gengæld har tækkemænde- ne Per Keis og Kim Andersen bestemt, at de vil arbejde sammen et par dage, for der skal kobbermønning på det nye tag, som Per Keis og hans to svende Allan Hansen og Kristoffer Ernst Andersen er ved at være færdige med. Og sådan én har de ikke prøvet at lægge før. Ganske vist har Allan og Kristoffer snust lidt til kobber på skolen og ved et kursus, men derfra til at tage ansvar for at lægge denne dyre, men særdeles holdbare rygning, er der et stykke. Godt begyndt Efter nogle timers forberedelse går det stærkt, når tre tækkemænd samarbejder om at lægge kobber på toppen – til højre Kim Andersen, forrest til venstre Kristoffer Ernst Andersen og bag ham Allan Hansen. ”Det er de unge, der skal lære det, jeg nøjes med at hente rør og tage stillads ned i dag”, siger Per Keis, der er suppleant i bestyrelsen for Dansk Tækkemandslaug, mens Kim Andersen er suppleant i Jydsk Tækkemandslaugs bestyrelse. To tækkemestre fra hver sit laug, som i praksis samarbejder. Det tager tid, også for den erfarne ”kobbermester”, Kim, at få gjort klar til at lægge buerne ud. Han starter i hjørnet på det 37 år gamle vinkelhus, der for første gang får skiftet tag. Ved at begynde i hjørnet bliver både retning og højde bestemt. Det viser sig hurtigt, at der skal tækkes en lægte højere op end forudset. Så mens Allan og Kristoffer har travlt med at tække op og bøje toppe, gør Kim sig umage med at få begyndt helt rigtigt. Også med kobbermønninger gælder den gyldne regel om, at godt begyndt er halvt fuldendt. 10 års erfaring Allan har travlt med at ”fodre” Kim og Kristoffer med flere buer 2 Mellem fem og otte mønninger af kobber årligt bliver det til for Kim Andersen. Han var den første tækkemand, der begyndte at lægge kobber for nu snart ti år siden. Det er både billigere og bedre for kunden at få tækkemanden til at lægge den frem for en blikkenslager, siger han og tilføjer, at også blikkenslagerne foretrækker, at tækkemanden bakser med kobberet på stråtagene. Mens Kim retter til, og de to unge tækker på livet løs, er der tid til en lille snak med ejeren, Niels Der er mange detaljer og en del blikkenslagerarbejde i at lægge en kobbermønning. Thaegaard, som kigger forbi flere gange i løbet af dagen. Han er nysgerrig efter at se, hvordan huset tager sig ud med kobber på toppen. ”Vi overvejede ganske kort, om vi skulle lægge glaseret tegltag på i stedet for stråtag, men det blev næsten kun ved tanken, for stråtag klæder huset meget bedre, og det er designet til stråtag, da det blev bygget i 1974, siger Niels Thaegaard. Efter et par timers tækning og tilpasning er Kim klar til at give sin viden og erfaring fra sig. To lærevillige og interesserede svende får alle de råd, de har brug for. Inden længe er tre tækkemænd i fuld gang med at hente, lægge og skrue kobberbuer fast, og rygningen tager pludselig hurtigt form. Kim Andersen har lagt mere end 50 mønninger af kobber og er Danmarks mest erfarne på det område. Et fælles laug I kaffepausen sker det uundgåelige: Dannelse af et fælles laug bliver diskuteret mellem de to mestre, der i praksis har vist både evne og vilje til samarbejde. Per Keis skal til bestyrelsesmøde i DTL sidst på ugen, hvor JTLs henvendelse med opfordring til samarbejde og eventuel sammenlægning af laugene skal drøftes. ”Vi kan ikke drive uddannelsen uden Dansk Byggeri”, siger Per Keis, der er formand for uddannelsesudvalget. ”Det mener jeg nu godt, man kunne”, svarer Kim Andersen, der har holdt kurser i at lægge kobbermønninger på skolen. Diskussionen slutter uden konklusion – men der er enighed om, at et fælles laug ville være en fordel for branchen. Per Keis giver Kim en hånd med. Huset i Nr. Aaby er fra 1974 og har karakter af et parcelhus, men er arkitekttegnet med stråtag. 3 Tækkemand på Als På Als har litauere tækket mere end danskere de seneste år – alligevel har øens tækkemand både optimisme og engagement i behold Tekst og foto: Jørgen Kaarup Egentlig skulle denne artikel være et portræt af Peter Smidemann, Tækkemanden på Als. Og det bliver det også delvis – men samtidig bliver det til en artikel om presset fra østeuropæiske tækkefirmaer, for den sag optager naturligt nok Peter Smidemann meget. ”Det der er tækket af litauere, og det rundt om hjørnet har de også tækket”. En rundtur ad de meget små, bugtede veje på Als afslører for det første mange stråtage. For det andet, at litauerne nu tækker mere end øens to danske tækkemænd. ”Jeg kan på en måde takke mig selv for, at der er blevet plads til udenlandske tækkemænd, for jeg har haft og har stadig en temmelig lang venteliste”, siger Peter Smidemann, mens han ustandseligt peger ud, hvem der har tækket hvad. For en del år siden var det jyske tækkemænd som Jens Greve og Christian Sørensen og Morten Petersen fra Ærø, der tækkede et alsisk hus i ny og næ. Nu er det litauere, der – godt hjulpet af en lokal mellemmand i Sønderborg – tækker på livet løs. De kan tække Han anerkender, at de kan tække. Litauerne udfører også en egnsskik fra Als, når de tækker - en krans af rør, der bindes sammen med kokosgarn og afslutter de valmede gavle. ”Det har jo været god politik at få de baltiske lande med i EU, og de er rigtig gode til at udnytte de åbne døre”, siger tækkemanden på Als med et grin. ”Jeg synes, du skal snakke med 3F i Aabenraa og Skat, hvis du vil vide mere”, tilføjer Peter. Han går balancegang imellem, at det på den ene side er kolleger fra et EU-land, vi taler om. Og på den anden side, at vedvarende rygter og avisskriverier om, at danske skatte- og momsregler ikke følges. TækPost fik ren besked af både 3F og Skat, så det blev til en helt selvstændig artikel. Tilbage til portrættet af Peter Smidemann: 56 år gammel, uddannet snedker, tækker sammen med sin svoger, Lars Nielsen – og det har de gjort i nu 29 år. En stædig mand Planen var at blive bygningskonstruktør, men det blev altså tækkeriet, der holdt ham fast efter svendeprøven som snedker. Tilfældigheder gjorde, at han fik arbejde ved tækkemand Peter Toft Peter Smidemann er lige blev færdig med huset her – bemærk den særlige krans af rør i kanten af mønningen til venstre. Den blev brugt til at stikke spidsede pilekviste i, som på den måde holdt halmen ved valmen, når mønningen var lavet af løs halm med rygningstræer. 4 – og det førte til eget firma sammen med hustru Elins bror Lars. Peter Smidemann blev landskendt, da han valgte at gå i fængsel i stedet for at betale bøden fra Arbejdstilsynet. På spørgsmålet, om det skyldtes stædighed, lyder svaret samstemmende fra hustru og datter: ”Ja”. Peters egen forklaring kommer her: ”Vi havde aldrig haft besøg af Arbejdstilsynet, og vi var gode til at passe på os selv, synes jeg – men så pludselig kom den her mand, meget brutalt og uden at introducere sig selv: ”Kan I så komme ned”, var hans første ord. Og det blev kendetegnende for Peter Smidemanns møde med Arbejdstilsynet: Dårlig eller ingen dialog, skønt han prøvede at få vejledning det næste sted, han tækkede. Så da bøden på 20.000 kr. dukkede op et halvt år senere, og hverken politi eller arbejdstilsyn ville udlevere de fældende fotos, valgte han at gå til pressen. Han følte sig dårligt behandlet. Efter lang tids tovtrækkeri og debat i pressen var valget udpantning eller 14 dage i fængsel. Han valgte fængslet. ”Det var jo ren luksus – og en oplevelse. Jeg mødte mennesketyper, jeg aldrig havde mødt før, og jeg fik klippet mindst en kilometer hæk i de dage, og læst en masse bøger. Det var da en god nok løn, det svarede jo til at tjene 40.000 kr. på de 14 dage – og så havde jeg endda kontanter med derfra pga. arbejdet i fængslet. Jeg nød, at ingen jagede med mig, ingen telefon, ingen forpligtelser”. Hvad så i dag? ”Jeg har ikke begravet stridsøksen, men jeg ved da godt, at de har fat i den lange ende”. Ikke mere om arbejdsmiljø, for der er ingen nye bøder på vej. Guldbasserne Ude i laden henter Peter en kasse med larver. Guldbasse-larver er det. Han har set den ene lyngmønning efter den anden synke sammen, fordi larverne fra grøn guld- Tækkemanden på Als demonstrerer, hvordan han binder kransen af tagrør – en alsisk specialitet. Sådan ser guldbassens larver ud. De lever godt af lyngen i mønningen og huler den ud. Fuglene elsker dem, og det er med til at øge skaderne. De sorte, små kugler er deres efterladenskaber. basse gnasker sig igennem lyngen. Derfor har Tækkemanden på Als i årevis gjort studier og informeret eksperten ved Københavns Universitet om sine iagttagelser. Men guldbassens mysterium og sære tiltrækning af lyngmønninger er ikke løst. Og en løsning på problemet er således ikke fundet. Men Peter Smidemann opfordrer kollegerne til at holde øje med de 3 – 4 cm hvide larver, for er de først i mønningen, så går nedbrydningen hurtigt. En god dag hos en engageret tækkemand. Skønt det kan lyde som om, at presset fra litauere, arbejdstilsyn og guldbasser tilsammen kan opleves stort, fejler hverken humør eller optimisme noget: ”Jeg har ordrebogen fyldt i år og skriver nu tilbud til næste år, så det går fint”, siger Tækkemanden på Als. 5 Litauiske tækkemænd fældet På 3F’s initiativ har Skat sendt momsregning på 2,5 millioner kr. – litauerne har tilsyneladende forladt Danmark Tekst og foto: Jørgen Kaarup ”3F har serveret alle oplysninger på et sølvfad, og det har derfor været relativt let for os at rejse sagen og rejse krav om momsbetaling”, siger Skats sagsbehandler, René Winzor. ”Sagen” drejer sig om tækning på 43 adresser i Sønderjylland de seneste fem år. En omsætning på 10 millioner kr. Ingen moms betalt af det litauiske firma. Måske er der også tale om unddragelse af skat. Lige nu er litauerne væk. De boede på Als og opererede både der og andre steder i Sønderjylland. Havde flere danske mellemmænd, bl.a. et firma under Dansk Byggeri. Bagmændene er Skat nu ved at finde i samarbejde med myndighederne i Litauen. 3F i Aabenraa har lagt et kæmpearbejde i sagen og kunne derfor levere alle adresser på de steder, litauerne har tækket. Med dem i hånden er Skat i gang med at udrede hele sagen. Siden 1. januar i år koster det ejeren af en bolig en bøde, hvis han får udført arbejde af et firma, der ikke er registreret i RUT-registret. Heri skal udenlandske firmaer, der arbejder i Danmark, registreres. Måske skattefusk De litauiske skattemyndigheder er underrettet, for hvis firmaet ikke har betalt skat i Litauen, skal der betales skat i Danmark. ”Aktiviteterne er mig bekendt stoppet, vi har rejst krav om betaling af moms, og hvis det ikke sker, er det slut med at arbejde i Danmark”, siger René Winzor fra Skat. ”Om der også er tale om skattefusk, bliver jo interessant at få opklaret”, tilføjer han. Hos 3F er glæden over, at tækkefirmaet er standset, blandet med bekymringen for, at vi kun har set toppen af isbjerget: ”Presset fra østeuropæiske håndværkere er voldsomt stigende, og det er over hele landet”, siger brancheleder Tom Brandt fra 3F i Aabenraa. Han skønner, at der er tre gange så mange firmaer som de 745, der nu er registreret. Det bliver til omkring 1.500 firmaer, der opererer illegalt i Danmark. ”Jeg ville ønske, at politi, Skat og Arbejdstilsynet ville oprette en task force, en særlig gruppe, der kunne sætte massivt og målrettet ind”,siger Tom Brandt. ”Jeg og flere kolleger kunne bruge al vores arbejdstid på at optrevle den slags sager. Vi gør, hvad vi kan, vi har et godt samarbejde med både myndigheder og Dansk Byggeri – men vi har brug for hjælp, for det her problem truer alle brancher”, siger Tom Brandt fra 3F. TækPost opfordrer tækkemænd til at kontakte bladet, hvis du har kendskab til tvivlsomme østeuropæiske firmaer. I næste nummer har redaktionen som mål at grave dybere i problematikken. Jydsk Tækkemandslaug Foreningens formål er at samle alle danske tækkemænd i foreningen. Forbedre tækkefagets erhvervsvilkår. Virke for fagets udvikling og fagets udøveres uddannelse gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser og anden form for uddannelse. Formand: Morten Brixtofte Petersen Snorløkke 5, 5985 Søby, Ærø Tlf. 61 74 54 42 E-mail: post@naturtag.dk Kasserer: Jan Ek Ørby Hovedgade 19 8305 Samsø Tlf. 86 59 02 37 E-mail: janeek@post.tele.dk Sekretær: Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C 4300 Holbæk Tlf. 25 27 36 33 E-mail: taekker@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Kjeld Jensen Vengevej 1 8660 Skanderborg Tlf. 86 94 41 61 E-mail: kjeldbj@ofir.dk Bestyrelsesmedlem: Ruud Conijn Hemmedvej 26 8585 Glæsborg Tlf. 86 38 66 01 E-mail: mail@tag-ruud.dk Bestyrelsesmedlem: Tonny Bogut Tudsdamvej 16 8350 Hundslund Tlf. 86 55 18 94 E-mail: tonnybogut@hotmail.com Tæk Post udkommer 4 gange om året. Oplag 325 stk. Omdeles til alle skandinaviske tækkemænd. Litauisk tækning. Tækningen ser pæn ud på ejendommen her, udført af litauiske tækkemænd. Det er en af de ejendomme, 3F har givet Skat adressen på. 6 Garanti for hvad? ”Garanti for kvalitet” står der i logoet for Jydsk Tækkemandslaug, hvorfor står der det og hvad betyder det? Der var engang hvor JTL havde en garantifond der kunne dække omkostningerne til udbedring af fejl og mangler, hvis et medlem blev dømt til at udbedre sådanne og ikke selv havde økonomi til det. Så vidt jeg ved blev der kun udbetalt penge en enkelt gang, og derfor valgte man til sidst at nedlægge garantifonden og medlemmerne fik deres garantibeløb tilbage. Men garantien står stadig i vores logo, og hvorfor gør den det? Det diskuterede bestyrelsen sammen med syns- og skønsmændene og bedømmelsesudvalget i efteråret 2010. Resultatet blev en opstramning af vores procedurer for håndtering af klager fra kunder. Og et nyt tiltag der giver kunderne mulighed for at få kontrolleret kvaliteten af det arbejde, som vore medlemmer udfører. Alle medlemmer af JTL har fået bedømt deres arbejde i forbindelse med optagelsen i lauget, og de har dermed bevist, at de kan levere den kvalitet, som vi kræver, dvs. De krav der er specificeret i den gældende tækkevejledning. Derfor er medlemskab af lauget en garanti for at tækkemanden kan levere den forventede kvalitet. I efteråret 2010 besluttede vi at tilbyde vores medlemmers kunder muligheden for et kvalitetstjek af tækkearbejde. Proceduren er tidligere blevet beskrevet andetsteds, men går i korte træk ud på, at en kunde der har fået udført arbejde af et af vore medlemmer, kan få en af vores syns- og skønsmænd ud og bedømme det udførte arbejde. Et kvalitetstjek, der koster 5.000 kr. Hvis der konstateres fejl og mangler ved taget, der kan føres tilbage til udførelsen, refunderer vi beløbet til kunden og opkræver det hos tækkemanden. Proceduren har allerede været i brug en enkelt gang. Et nyt tag levede ikke op til de forventninger, som kunden havde til tagets udseende og kunden bestilte der- for et kvalitetstjek. Den gældende tækkevejledning beskriver udførligt hvordan rørene skal sorteres for at skabe en tagflade med et pænt, ensartet, visuelt udtryk. I den aktuelle sag gav vores synsog skønsmand kunden medhold, rørene var ikke sorteret korrekt, tagfladen så ikke ensartet ud, og synet var derfor gratis for kunden. Heldigvis kunne tækkemand og kunde enes om udbedring af de konstaterede mangler, så set fra laugets synspunkt er dette en succeshistorie, en historie der sender et signal til branchen. Et signal der lyder: Jydsk Tækkemandslaug vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af tækkearbejdet. Derfor vil vi ikke slække på optagelseskravene og derfor vil vi hele tiden holde vore medlemmer fast på at levere prima arbejde. JTL mener at det er den bedste garanti vi kan give vore kunder. Venlig Hilsen Formand Morten Petersen BINDEDAGEN 2011 Der bliver masser af fagligt input på årets bindedag – og mulighed for at møde udenlandske kolleger Der kommer tækkemænd så langt væk fra som Sydafrika, når årets bindedag holdes hos Søren Vodder på Lolland lørdag den 27. august kl. 10.00. Temaerne i år er tækning under overdækning, tækkemiscanthus og små brandforsøg med tag, der er isoleret med Sepatec og imprægneret med Magma. Der bliver mulighed for at få miscanthus i hænderne, for Søren Vodder er på det tidspunkt i gang med at tække sit eget hus. Så mød op, fat tækkeskovlen og kravl op for at se og mærke tækkemiscanthus. Samtidig vil Søren demonstrere fordelene ved at overdække hele bygningen under tækning. Årets bindedag tilrettelægges i samarbejde mellem Jydsk og Dansk Tækkemandslaug, og den bliver kulminationen på turen med kolleger fra England, Holland, Tyskland og Sverige. Denne tur er fra d. 25/8 - 28/8 med tre overnatninger. Det koster 2.250 kr. inkl. mad og overnatning. Denne tur starter på Rømø Golf & Wellness torsdag d. 25/8 eftermiddag, hvor vi ser Danmarks største nyopførelse med stråtag – spiser aftensmad og sover i de stråtækkede huse. Herfra går turen via vestkysten over Fyn til Svendborg, hvor fredag aften tilbringes – og så videre til Lolland, hvor vi ankommer til bindedagen lørdag d. 27/8 kl. 10. Undervejs stiftes en organisation for tækkemænd i Nordeuropa. Det bliver formentlig i Svendborg fredag aften. Hvis du vil med på turen, uanset om du er medlem af det ene eller andet laug, så kontakt Tækkekontoret, Jørgen Kaarup: 21 25 91 88 eller info@jtl.dk Det er SIDSTE CHANCE nu – tilmeldingsfristen er overskredet. 7 8 Velkommen, Evan og Leo TækPost var med, da to nye medlemmers tage blev godkendt – og det førte os langt omkring i snakken om tækning anno 2011 Tekst og foto: Jørgen Kaarup Der er ”Mojn” og rundstykker som velkomst, når man besøger en sønderjyde, der vil være medlem af Jydsk Tækkemandslaug. Og selv om Evan siger ”a” i stedet for jeg og ruller rigtigt på r’erne, så er der noget, der får Henning til at spørge: ”Hvor kommer du egentlig fra…”? ”A er fra Ny Zealand åw”. - Nååååhhhh – hvad fik dig så til Danmark? ”Det er jo den helt klassiske grund”,lyder det korte svar.Det bliver senere uddybet: Kærlighed til en sønderjydsk kvinde, derfor Danmark og derfor nu Ravsted ikke så langt fra Tønder. Evan Blake er navnet, 38 år gammel. Cand. scient. er den fine titel, som i dag skal skiftes ud med kan. tække. Evan er klimatolog, uddannet ved Københavns Universitet, men han har aldrig følt behov for at kaste sig ud i en akademisk karriere. Med udsigten til en tilværelse på et kontor med øjnene fast rettet mod pc-skærmen, slog Evan to fluer med et smæk: Flyttede på landet og begyndte at tække. Ros for mønning Nu har han efter 12 år med en tækkeskovl i hånden søgt optagelse i Henning Duedahl tjekker tagtykkelse og slidlaget over bindingerne blandt mange andre ting. Evan Blake til venstre afventer Henning Duedahls og Peter Andersens (længst til højre) vurdering af hans tækning på sit eget hus. I baggrunden ses bulladen, der rummer Danmarks eneste Pontiac Starchief. JTL, så formanden for bedømmelsesudvalget, Henning Duedahl og synsmand Peter Andersen er sammen med TækPosts udsendte klar til at tjekke det ene af de tre tage, der skal godkendes, før man bliver medlem. Og jo, det ser godt ud, taget på Evans eget hus. Der kigges, tjekkes, måles, vurderes, diskuteres. Tykkelse til binding: 20 centimeter, flot. Evan får endog ros af de to synsmænd, ikke mindst for mønningen. Men hvorfor netop vælge Jydsk Tækkemandslaug…? ”Jeg synes, Jydsk er mere synlig end Dansk, og så er det vigtigt for mig med et netværk, og det er som regel JTL’ere, jeg møder, selv om vi tækker over hele landet”. Og ja, netop vendt hjem fra Helsingør og med en del arbejde i Nordjylland, må man sige, at ProTaek, som firmaet hedder, er rundt i hele landet. En anden grund til at vælge at blive medlem af et laug er at have en reference over for kunder, der ikke kender de to i ProTaek, som mest får arbejde via hjemmesiden. Pontiac i garagen Vi skal videre til Evans makker, Leo Carstensen og se på de næste huse, som ligger ved Fredericia. ”Må vi kigge inden for”, spørger synsmand Peter. Han er tydeligvis imponeret over Evans bullade med store flotte planker – og med stråtag. Peter har helt sikkert en romantisk forestilling om, hvad der gemmer sig i sådan en hjemmelavet bullade. Ingen af os havde dog forestillet os at se Danmarks eneste eksemplar af en Pontiac Starchef fra 1957. En skinnende flot og imponerende bil, der ville gøre sig godt på Cuba – men altså også i Sønderjylland. ”Man skal jo have noget drengesjov”, siger Evan Blake til farvel. Leo Carstensen har tækket sammen med Evan hele vejen igennem. Leo er også 38 år, udlært smed, men nu tækkemand og selvstændig i ProTaek siden 2002. Ægte sønderjyde, ser folk an, prøver dem af – og udfolder så både lune, charme og kritisk sans. ”Jeg forstår ikke, at man kan godkendes én gang for alle, min bror er svejser, og han skal forny sit certifi9 kat hvert andet år”, argumenterer Leo uden endnu at vide, om han overhovedet bliver godkendt. Modig mand med klare holdninger. Bag holdningen ligger talrige eksempler på, at danske tækkemænd hyrer både tyske og østeuropæiske tækkemænd, hvis arbejde, intet laug har godkendt. ”Det er jo vores eneste vej til at overleve: Kvalitet og at kunden har sikkerhed og garanti for den kvalitet. Det duer da ikke, at en mester som medlem af lauget sidder inde på kontoret og har ti polakker til at tække”, siger Leo og bliver helt nervøs for, hvad der mon kommer til at stå i bladet. Der er stof til eftertanke for bestyrelse og synsmænd og alle andre, der vil værne om dansk kvalitetshåndværk. Og Leos holdninger bliver debatteret grundigt på vejen hjem: Er det rimeligt, at et firma kan blive medlem og derefter hyre dem, det passer ejeren at hyre…? Her er Evans sønderjyske idyl, som han og makkeren Leo har tækket. Sjællændere gode kunder Vi når vidt omkring, og til de to jyske synsmænds overraskelse roser Leo de sjællandske kunder: ”De er meget mere positive, de roser en for arbejdet, og de betaler før tiden, det er da fantastisk”, fortæller Leo, som samtidig kan flere skrækhistorier om sønderjyske kunder, der prøver at prutte om prisen - når de har fået regningen, vel at mærke. ”Der er for mange tækkemænd, der hyrer østeuropæere ind for at kunne tække, når det passer kunden – i stedet for at fortælle, at det tag godt kan ligge et par år mere. Det Leo Carstensen er den anden halvdel af Pro-Taek, og både Evan og han har valgt at blive medlemmer af JTL, fordi de synes, lauget er det mest synlige. 10 Der bliver kigget grundigt på en af Pro-Taeks seneste tækninger – og vigtigheden af at sortere rørene korrekt bliver understreget. medfører, at der i perioder er for lidt arbejde, og derfor er vi rundt i hele landet”, siger Leo Carstensen, som nu har talt sig varm. I mellemtiden har Henning været på to tage, tjekket og godkendt, men formanet om, at det er vigtigt at sortere rørene grundigt. ProTaeks sortering er ok, men den bør udvides til ikke kun at omfatte de 40 bundter, der er i rullen, men i hele leverancen. ”Forstået”, slutter Leo debatten om sortering af med. Vi slutter her. Med Peter Andersens opfordring til de to nye medlemmer – de har nemlig valgt at blive medlem begge to i stedet for kun som et firma – om at møde op og præget debatter og udvikling i JTL. Velkommen til! Sådan bliver du medlem af JTL Du skal have haft fuldtidsbeskæftigelse som tækkemand i mindst fire år, og du skal fremvise tre huse, hvor du har tækket hele taget inden for de seneste tre år. Disse tre tage bliver bedømt af to synsfolk fra JTL’s bedømmelsesudvalg – dvs. det bliver kontrolleret, om arbejdet er udført korrekt og i henhold til Tækkevejledningen. Det koster 1.250 kr. plus moms i bedømmelsesgebyr. Herefter er årskontingentet 3.500 kr. plus moms. Henv. om medlemskab rettes til Jørgen Kaarup, Tækkekontoret: Tlf. 21 25 91 88, info@jtl.dk Se desuden www.jtl.dk KORT NYT Efter at medlemmer af Jydsk Tækkemandslaug er begyndt hver måned at få nyheder på mail, TækNyt, er der ikke SÅ mange korte nyheder til bladet. Men – som altid – er alle læsere velkomne til at komme med nyheder, forslag, artikler og fotos. Måske mangler vi snart at høre nyt fra Sverige…? Bevar stråtagene Der er fuld kraft frem på ”Projekt Bevar og forny Stråtagene”, som lige nu er ved at indgå samarbejder med DBI, Dansk Brandteknisk Institut og med AgroTech. De er begge videnscentre, som kan søge penge i Videnskabsministeriet, når der mangler viden – og når der i den anden ende er udsigt til flere arbejdspladser. Det er der, hvis det kan lykkes at få sat skub i udviklingen, så det bliver attraktivt at bygge nye huse med strå på taget. Og hvis en del af disse tage får lagt tækkemiscanthus, produceret i Danmark, på. Derfor er Tækkekontoret i gang med samarbejder, der kan give de involverede firmaer og videnscentre penge til at kaste lys over, hvordan vi får stråtagene brandsikret, så forsikringspræmierne forhåbentlig kan sidestilles med faste tage. Måske kan afstandskravene lempes. Og måske kan dyrkning af tækkemischanthus være med til at sikre rent drikkevand. Arbejdet fører Tækkekontoret frem til – på branchens vegne – at søge Realdania om støtte til et længerevarende arbejde, som i sidste ende skal føre til nybyggeri med stråtage. DTL vil blive inviteret med, så branchen samles om dette initiativ. Tyske skuemænd Der blev kigget og vurderet, da tre tyske skuemænd – og en kvinde – dukkede op til forårets svendeprøver ved Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten. Efter at svendene var bedømt, og vurderingen givet videre til de unge svende – blev det tyskernes tur til at vurdere tagene efter de normer og afkrydsnings-skemaer, som skuemestrene bruger. Det viste sig, at tyskerne var en anelse flinkere end danskerne – generelt var deres vurdering lidt højere, men grundlæggende var der enighed om, hvad godt stråtag er. Skolens lærer, Jesper Sandgaard og uddannelsesleder Finn Døssing, var glade for initiativet, som måske på sigt kan føre til et samarbejde mellem skolen i Hadsten og den tyske fagskole for tækkemænd i Lübeck. Skolens lærer, Jesper Sandgaard, forklarer tyskerne om det bedømmelses-skema, der bruges af skuemestrene – og som tyskerne herefter udfyldte. 11 Råd(?) -pletter i stråtage Tekst og foto: Morten Petersen lang tid på dette, og andre kan gøre det med langt flottere resultat end jeg, men mit ærinde her er pletterne. For hvis jeg skal være ærlig har jeg lidt af berøringsangst i forhold til de pletter. De har været der så længe jeg kan huske, og det vil sige at det har været der måske allerede da taget var 5 år gammelt. Jeg forestillede mig svampet, vådt og nedbrudt tag- materiale der ikke kunne hives ud uden at knækkede. Men som billederne viser var det ikke tilfældet. Tværtimod var det hurtigt og enkelt at hive ud i de ”rådne” pletter, banke det op på plads, og vupti en næsten helt ensartet overflade. Tagmaterialet i pletterne var ikke nedbrudt længere op ad stråene end tagmaterialet udenfor pletterne. På baggrund af mine observationer af taget formoder jeg, at der er sket følgende: Enkelte steder i et ellers korrekt udført tag, har der være tyndstråede bundter med meget affald i, affald i form af blade fra tagrør og de trekantede, marvfyldte stængler af Star (Carex spp.). Måske lige lovligt hårdt spændt, og måske med lige lovlig lidt fald på rørene. Urenheder og kapillarvirkning har fugtet rørene lidt længere ind i taget end normalt, og en eller anden svamp har haft gode betingelser for at spise løs af tagmaterialet. FORDI taget er udført korrekt (ikke for tykt og godt ventileret) og derfor ret hurtigt er tørret ud er svampeangrebet stoppet når det nåede ind til tørre dele af taget. Og fordi ventilation og udtørring af 30 cm tag går hurtigere Nærbillede af ”rådden” plet. Nærbillede af reparation af ”rådden” plet. Før reparation, ”rådne” pletter i ca 15 år gammelt stråtag. For ca. 5 år siden var der en del snak i tækkebranchen om gul tømmersvamp. Gul tømmersvamp blev forklaringen på de pletter i nyere stråtage, som vi alle havde set i årevis, men pludselig fik vi alle gule pletter for øjnene... Efterfølgende har panikken lagt sig, og den almindelige opfattelse i dag er, at et angreb af gul tømmersvamp i stråtaget ret hurtigt stopper af sig selv såfremt taget er udført korrekt. Derfor er der primært tale om et kosmetisk problem. For nylig tækkede vi en del af en ejendom, hvor der sidst var blevet tækket for ca.15 år siden, dvs. de nyeste dele af taget er i dag ca.15 år gamle. Jeg har repareret på ejendommens tag i 12 år, og lige siden jeg kom der første gang har jeg set med bekymring på pletterne i taget. I forbindelse med nytækning af bagsiden lovede jeg kunden at friske de ældre dele af taget op. Vi brugte ikke 12 end 35 cm tag er angrebet stoppet. Derfor har de observerede pletter stort set ikke udviklet sig yderligere fra tagets 5. til dets 15. år, og reparation kan udføres alene ved at trække ud i tagmaterialet. Med andre ord: De pletter der opstod hurtigt efter taget var lagt er primært et kosmetisk problem, som ikke har nævneværdig betydning for tagets holdbarhed på langt sigt. Således kan noget der ser alvorligt ud, vise sig at være et overskueligt problem. Efter reparation. 13 Bjarnes sauna I årevis har Bjarne Johansen drømt om at få sin egen, helt unikke og stråtækkede sauna i haven – TækPost var med til indvielsen Tekst og foto: Jørgen Kaarup TækPosts udsendte ankommer til indvielsen, og nu sidder vi inde i det, der mest af alt ligner et hus fra Tolkiens hobit-verden. Termometeret viser 65 grader, ingenting for en rigtig saunafreak, men alt nok til en amatør – sveden driver af os begge. Så jo, alt virker, mørtlen revner ikke, isoleringen er i top, automatisk tænding smart, så Bjarne kan sende en sms fra tækkepladsen, hvis han en halv timer senere vil ha’ en tur i sauna. Hestehår i mørtlen Da Bjarne Johansen først var så langt, at der skulle tækkes, gik det hurtigt med at blive færdig – men da have projektet også stået på i fire år. Der er basis for en eksport til rige englændere, siger en af Bjarnes gode venner, Adam, som kender til mulighederne – han er nemlig englænder. ”Jaaaahhh, lad os nu se”, siger tækkemanden, som fra opvæksten i Thy har lært, at man ikke skal stile mod stjernerne. Alligevel er Tækkemanden fra True i den grad i stand til at virkeliggøre drømme – også dem, der umiddelbart forekommer vanvittige. Og saunaen er blandt de temmelig skøre af Bjarnes mange idéer: Total vanvittigt at bruge hundreder af timer på at udtænke, konstruere, bygge, tække, pudse, lave udluftning og elektronik, så der kan tændes via mobiltelefon – bare for at kunne gå i en tækket sauna i sin egen have. Til gengæld virker den. Er flot. 14 Særdeles holdbar med stort set lodrette tækninger. Original i ordets mest oprindelige betydning, der findes kun dette ene eksemplar her på kloden. ”Er der varmt nok”. Der er tændt op en halv time før, Så er tækningen ved at være halvvejs – forude venter mange detaljer, også af mere teknisk karakter. Pudsningen indvendig er som alle andre detaljer i den her sauna en historie i sig selv. Hvordan skulle man kunne pudse på pileflet og få en overflade, der ville kunne holde til temperatursvingninger fra minus 25 til plus mindst 90 grader uden at slå revner? Ingen vidste det. Men Faxe Kalk var ærlige og sagde: Vi ved det ikke, men vores bedste bud er….. Og så blev det til en specialmørtel, iblandet hestehår. ”Jamen, det skal jo holde, også længere end min tid ud”, siger den tidligere lærer på skolen i Hadsten, som er vred på de mennesker, der siger ”bare det holder TækPost udsendte medarbejder klar til at indvie saunaen. min tid ud, så går det nok”. ”Nej, vi skal da lave ting, der holder meget længere”, lyder det indigneret fra den eneste danske tækkemand, der er uddannet i Holland. Det hele begyndte for 25 år siden, da Bjarne fik en saunaovn af sin daværende svoger. Så var grunden lagt. Senere fandt han fire stykker S-formet, fem tommer tykt egetømmer – det passede med, at bænken kunne lægges ind i den nederste krumning i S’et. Ingen lige linjer Så blev soklen støbt, og i fire år gik Bjarne og ledte efter resten af tømmeret, bl.a. yderligere 12 stk. S-formede egetømmer. Han fandt dem aldrig, men til gengæld tog det MEGET lang tid at finde de rigtige rør. – Det var den største udfordring, siger han. Resten var ”bare” at leve op til målet: At der ingen rette linjer måtte være, at der ikke måtte bruges vaterpas eller loddestok – og at han ville bevise, at alt det, folk påstår ikke kan lade sig gøre, godt kan lade sig gøre, både tække- og konstruktionsmæssigt. Resten var ”let nok”, og da han endelig nåede frem til at tække saunaen, gik der ikke lang tid, før verdenshistoriens første vedligeholdelsesfrie, stråtækte sauna med vinkælder under, lys i taget, udvendig overdækket bruser og meget mere - stod færdig. Den er nu indviet. Jeg er beæret over at have været med til det. ”Vinkælderens” kolde kildevand ER kolde, så også den idé er udført – og holder. Den stolte designer og ejer ved egetræsdøren, som selvfølgelig skulle holdes sammen med håndsmedede søm. Der er masser af detaljer ved saunaen, som har udluftning med belysning af taget, hollandsk mønning og mange andre specialiteter. Når taget bliver gråt, vil den lodrette side i lang tid forblive lys, så tækningen får et usædvanligt farvespil. 15 KOBBERRYG 135 Så er den her, kobber rygningen tilpasset danske stråtagsnormer. Efter et par års undersøgelse af de modeller der findes på markedet, kan vi nu tilbyde en kobberrygning udviklet til de fleste tækkemænds stråtagsmål. Modulerne kan monteres uden andet specialværktøj end en popnittetang og måske en pladesaks til finpudsning af endestykker. Kontakt os venligst for yderligere information samt pris & leveringstid! P.S. Vi kan også levere kobbertrådflet i 75 & 90 cm bredde. Carlo F. Christensen A/S Tlf. 86387666 fax. 86387444. mail. carlo@carlofchristensen.dk