Go’ mad med Holm: Madplan for uge 14 Mandag: Fynsk æggekage med gulerødder og blomkål - emmentaler og lidt gris (Med fyldet til æggekage, kan du også bare tømme din grøntbox og komme det på toppen) 4 personer Æggekagen Det skal du bruge: 8 æg Salt og hvid peber 1,5 dl mælk 10 g smør 200 g lækker gulerødder, skåret i tern på 1x1 cm 0,5 blomkålshoved, skrællet skåret i skiver og lige ristet på en pande et par minutter, sammen med 2 spsk. græskarkerner 8 skiver spege- eller parmaskinke, valget er dit (du kan også bruge rester fra weekendens kød, så er der ryddet op) 3 spsk reven emmentaler 4 skiver rugbrød i trekanter Sådan gør du: Du bør altid bruge friske danske frilandsæg - og meget gerne økologiske. Smør og mælk af bør være af ordentlig kvalitet – og også meget gerne økologisk. Brug god salt og friskkværnet peber – det gælder i øvrigt til alle retter. Og så en god pande (slip-let), som du kan lide. Kom æggene op i en skål med salt, peber og mælk. Pisk i et minut. Tænd for panden, kom smør på og lad skummet fra smørret falde ned - det tager ca. to minutter. Så tilsætter du massen, lad den stå ca. et minut, herefter er bunden sat, tag en gaffel og løft lidt i kanten, så der kan komme lidt mere masse ind. Kom grøntsager på toppen. Du kan vælge at tømme din grøntbox og komme på toppen. Men du kan også riste blomkål med græskarkerner og drysse det over sammen med gulerødder. Tilsæt kød og ost. Sæt æggekagen i ovnen ved 180 grader i ca. 15-20 minutter, eller til den er pustet godt op, et kokketrick kunne være at tilsætte 0,5 tsk bagepulver i massen, så hæver den. En lille skål sennep og lidt grønt salat gør godt. Servér med rugbrød skåret i trekanter. Tirsdag: Torsk i polenta, coleslaw og kartofler med yoghurtdip 4 personer Det skal du bruge: 600 g torsk i filet 1 pose polenta/groft majsmel 1 chili frisk/eller tørret Lidt salt og peber Olie til stegning, gerne vindruekerneolie Sådan gør du: Torskestykker vendes i polenta, der er vendt med chili, salt og peber. Steges i hed olie ca. et minut på hver side. Kommes i ovnen ved 170 grader i ca. 12 minutter. Du kan vende din polenta med alt fra timian til det, du lige har ved hånden. Coleslaw Det skal du bruge: 1 dl æbleeddike 0,5 dl olie 1 spsk sennep 20 mandler 0,5 hvidkål, i meget tynde strimler 2 gulerødder, skrællet og revet 2 drueagurker, i skiver Friske krydderurter, plukkes fint Sådan gør du: Bland dressingen af æbleeddike, olie og sennep. Hak mandler og bland dem med kålen og de revne gulerødder. Vend de skårne drueagurker i og vend med dressing og de fint plukkede krydderurter. Smag til, lad stå lidt inden spisning. Kartoffel Det skal du bruge: 200 g kartofler, skåret i tynde både Lidt olie Salt og peber 1 tsk røget paprika 1 spsk honning 1 citron, saft og skal Sådan gør du: Kartofler skæres i tynde skæve både og ristes af på en varm pande med olie. Krydres med salt, peber og røget paprika. Kom honning over og riv citron og saft over. Sættes i ovnen ved 160 grader i ca. 15 minutter. Dip af yoghurt Det skal du bruge: Frisk dild 1 fed hvidløg, hakket 1 bæger fed yoghurt Salt og peber Sådan gør du: Hak dild og hvidløg. Vendes med yoghurt smages til med salt og peber. De varme kartofler dyppes i dippen. Onsdag: Dansk hakkebøf og chunky løg, nye kartofler med røgeost og syrlige agurker 4 personer Folkekøkken anno 2014 - Vi tager fat i de gode gamle retter og gør dem frække Hakkebøffen Det skal du bruge: 600 g hakket dansk oksekød, magert dog ikke for magert og af god kvalitet Salt og peber Sådan gør du: Form fire bøffer á 150 gram stykket og hak forsigtigt på kryds og tværs med en kniv. Varm en slip-let pande op og kom bøfferne på. Steg dem 4-5 minutter på hver side, afhængig af hvor røde de skal være. Krydr med salt og peber. Bag dem evt. færdig i ovnen ved 160 grader i ca. 10 minutter. Chunky løg Det skal du bruge: 2 spsk hyldeblomst-saft 2 spsk olie 1 spsk honning 1 spsk æbleeddike Lidt salt og peber Lidt frisk dild, plukket 1 rødløg, pillet og skåret i både - tynde 1 almindeligt løg, pillet og skåret i tynde skiver Sådan gør du: Du blander hyldeblomst, olie, honning og æbleeddike med salt, peber og dild. Hæld blandingen over de fintsnittede løg. Lad det stå og trække i 15 minutter, så bliver det lækkert sprødt. Nye kartofler Det skal du bruge: 100 g røgeost 1 spsk sennep Salt og peber 10 radiser, i kvarte 500 g nye kartofler, kogt al dente ca. 15 minutter i kogende vand med salt. Hæld vandet fra, køles af og deles i halve Friske krydderurter Sådan gør du: Bland røgeost, sennep, salt og peber med radiser. Vend kartoflerne i og til sidst de friske urter. Syrlige agurker Det skal du bruge: 2 dl kryddereddike 1 tsk. peberkorn 1 spsk. frisk dild 2 spsk. rørsukker 1 agurk, skåret i stave drysses med groft salt og lad dem trække i 30 minutter. Sådan gør du: Kog eddiken op med peber, dild og rørsukker. Hældes over agurkerne. Lad dem stå i 15 minutter og bum så er der sure agurker. Torsdag: Grillet kalveinderlår med mormorsalat og Tagiliatella grønt 4 personer Kalveinderlår Det skal du bruge: 500 g kalveinderlår, 4 stk. tynde som til schnitzler Lidt salt 1 spsk olivenolie 1 spsk kapers 1 citron, saft Sådan gør du: Kødet grilles eller steges 2-3 minutter på hver side. Krydres med salt. Lægges i et lille fad, kom olivenolie over, drys med kapers, og evt. lige lidt citronsaft. Mormorsalat Det skal du bruge: 1 dansk salathoved, vaskes og slynges 1 bdt radiser, vasket og snittet i skiver 1 dl skyr, piskes med lidt citron 1 tsk sennep Sådan gør du: Salaten og radiser kommes i en skål, skyr piskes med sennep og citron, blandes over salaten og serveres straks. Grøntsags Tagialitelle Det skal du bruge: 1 agurk, vasket 1 gul squash, vasket 1 grøn squash, vasket 3 gulerødder, vasket og skrællet 1 fennikel, fjern top og bund 2 spsk. god rapsolie ½ citron, saft Salt og hvid peber 2 spsk. græskarkerner, ristet på en pande i 1½ minut 1 asparges-skræller eller en bred tynd skræller i alumium Sådan gør du: Tag alle grøntsagerne, læg dem foran dig. Høvl lange spåner med din skræller, du skal vende dine grøntsager ind i mellem, så du hele tiden kan få de lange brede tagliatellebånd. Skræl alle dine grøntsager og læg herefter i et flot fad. Kom olie og citronsaft over, samt salt og hvid peber, til sidst de ristede græskarkerner. Fredag er jo lig med næsten fri- her kommer en wok Fredag: Fredags wok med rødder og kæk kylling 4 personer du kan erstatte det hele her Det skal du bruge: ½ dl rapsolie 400 g kyllingebryst eller kalv, gerne filet, skåret i tynde strimler 6 beder i forskellige farver, skrællet - skåret i skiver og så i strimler 4 gulerødder, skrællet og skåret i strimler ca. 3 cm. lange 2 æbler, i fine både 12 små perleløg 200 g perlespelt, kogt som anvist på posen, sigt vandet fra og køl af Salt og peber Lidt æbleeddike Sådan gør du: Kom lidt olie på din wok (eller store stegepande) og varm den godt op. Rist kødet godt af i 2-3 minutter. Fjern kødet og læg det på en tallerken. Kom lidt mere olie på wokken og rist alle grøntsagerne i ca. 2 minutter. Tilsæt kødet igen sammen med perlespelten. Smag til med salt og peber, samt evt. lidt æbleeddike. Lørdag: "Herre lækker lamme filet", marineret grønne bønner med oliven og parmesan samt basilikums dip 4 personer Lammefilet Det skal du bruge: Lidt olie til stegning 300 g lamme filet Salt og peber 2 kviste timian Lidt citron og honning Sådan gør du: En pande sættes på komfuret, kom lidt olie på til stegning. Lammefilet krydres på begge sider. Når panden er meget varm, lægges bøfferne på. Steges to minutter på hver side, kom timian på og sæt fadet i ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter. Dryp citron og honning over inden servering. Lad dem trække ca. tre minutter inden servering. Dippen eller den kolde sovs Det skal du bruge: 2 æg 1 skalotteløg, pillet og hakket 1 bdt. frisk basilikum 1½ dl creme fraiche 9 % 1 spsk. groft sennep 1 spsk. estragoneddike/eller æbleeddike 1 tsk. gurkemeje Salt og peber Sådan gør du: Æggene koges i ca. 5-6 minutter, køles under rindende koldt vand og pilles. Kom skalotteløg og basilikum i en blender, tilsæt creme fraiche, sennep, estragoneddike og gurkemeje. Blendes og smages til med salt og peber. Marinerede grønne bønner med oliven og parmesan Det skal du bruge: 300 g grønne bønner (vinter, rodfrugter, som persillerødder) 1 citron, saft og skal 2 spsk koldpresset rapsolie/olivenolie 1 bdt frisk basilikum, grofthakket 10 sorte oliven, deles og sten fjernes 50 g revet parmesan/vesterhavsost Salt og peber Sådan gør du: Bønnerne ribbes og begge ender nippes af. Dyp dem i kogende vand i ca. 30-40 sekunder og afkøl dem under rindende vand. Kom bønnerne i et fad, riv skal af citronen over og pres saften på også. Kom olien i og vend med basilikum, oliven og parmesan. Lad det lige trække et par minutter og smag til med salt og peber. Søndag: Grillet BBQ selleribøf med kikærte-tomat tjums, røde fritter med spidskommen og syrlige løg ringe 4 personer Grillet selleri Det skal du bruge: 1 knoldselleri, skrælles og skæres i "bøffer" Olivenolie 1 citron, saft og skal 1 fed hvidløg, finthakket 1 tsk. røget paprika 1 tsk. engelsk sovs 1 spsk. ketchup Lidt tabasco 1 tsk. honning Salt og peber Sådan gør du: Selleri deles i 4-6 pæne runde skiver (gem resten til suppe eller mos) Bland citronsaft, citronskal, hvidløg, røget paprika, engelsk sovs, ketchup, tabasco og honning sammen og smag til med salt og peber. Smør først selleri med olie og giv den en tur på grill-panden på begge sider. Så vendes den i Bbq og sættes i ovnen ved 160 grader i 10–14 minutter, til den er mør. Må ikke være for hård. Krydres med salt og peber. Kom evt friske krydderurter på, lige før du skal samle den. Kikærte-tomat tjums Det skal du bruge: 1 dåse kikærter, ristet 1 løg, pillet og finthakket 2 tomater, i både 1 spsk dijonsennep ½ dl creme fraiche 9 % eller skyr Lidt citronsaft plus skal Salt og peber 1 spsk tomat ketchup Lidt frisk chili Sådan gør du: Rist kikærter af med løg, kom tomat på og sluk. Kom det hele i en blender og smag til. Fritter af rødbeder Det skal du bruge: 2 rødbeder, vasket og skrællet, skåret i din fritte størrelse 1 dl vindruekerneolie Salt Frisk dild 1 tsk. spidskommen 1 dl skyr Sådan gør du: Skræl og skær dine rødbeder ud. Sæt en pande med høj kant på komfuret, kom olie på. Når olien er varm, skal du stege dine rødbeder, til de er gyldne. Krydr dem med salt, frisk dild og spidskommen. Servér sammen med lidt skyr. Syrlige løgringe Det skal du bruge: 2 rødløg, pillet og skåret i ringe der er lidt tykke 1 spsk honning 1 spsk æbleeddike Lidt grov lakrids Salt Lidt groft majsmel Sådan gør du: Læg løgringe i et lille fad. Kom honning, æbleeddike, lakrids og salt på. Lad det trække i et minut og vend derefter i majsmel. Steg dem i den olie, du brugte til at stege dine rødbedefritter i. 4 grove burgerboller 1 salathoved 4 spsk sennep Så samler vi Lun burgerbollerne og skyl salaten. Smør burgerbollerne med sennep, kom salat på, så selleribøffen, kikærte-tomat-tjums og de syrlige løgringe. Spis de røde fritter til sammen med skyr.
© Copyright 2024