Søren Kolstrup: ”Der bliver skåret helt ind til benet” Mandag d. 4/11-2013 var vi ude at besøge og interviewe Søren Kolstrup fra enhedslisten på hans private bopæl. Omgivet af reoler fyldt med bøger, diskuterede vi Søren Kolstrups rolle som lokalpolitiker, og gik særligt ind i hans tre mærkesager; kampen mod social dumping, fællesskabet grønne investeringer og ældresektoren. ”Alle har ret til uddannelse” Søren Kolstrup forklare: "Vi skal gøre brug af de uddannelser vi har, i stedet for at skabe flere og flere nye. Arbejdsløsheden blandt unge er på 20%, derfor må fællesskabet træde til". Angående folkeskolen syntes Søren Kolstrup at; " Tanken om inklusion er smuk, men den fungerer ikke i praksis ". Søren Kolstrup forklare efterfølgende, at når børn med indlæringsbesvær kommer ind blandt almindelige folkeskoleelever gør det ondt værre, da alle eleverne i klassen dermed skal forandre sig, for at tage hensyn til dem med indlæringsbesvær. Der skal social interaktion til blandt eleverne for, at inklusion kan fungere i praksis, hvilket der ikke gør, da det at opnå en social interaktion er en kunst i sig selv. ”Inklusion er en katastrofe. Derfor bør vi beholde vores gode gamle specialskoler.” Da vi spurte ind til SU'en og om den på visse punkter er overflødig svarede Søren Kolstrup: "Da SU’en kom til i 1987, var det udelukkende for at skabe lighed mellem alle, så enhver person kunne føle sig fri. Den blev lavet for at sikre at folk kunne gennemføre studierne til tiden, og ikke studerede i op til 10 år ". Vi spurte yderligere ind til SU og nødvendigheden ved at man modtager den, selvom det ikke er nødvendigt og Søren Kolstrup svare: "Da selv rige børn kan komme i konflikt med sine forældre, er SU’en et individuelt princip, og alle skal have lig mulighed for den generøse SU. På trods af at nogle ikke har behov for SU’en, er den dog stadig til nytte. Den kan sættes til side til opsparing, til udgifter på en senere uddannelse". Det rød-grønne parti Miljøet er en vigtig mærkesag for det rød-grønne parti, enhedslisten. Miljøet (som mærkesag) er også vigtigt for Lollands eksistens og Søren Kolstrup har klare holdninger om, hvad der skal ske mht. miljøet på Lolland. Brintlandsbyen Vestenskov her på Lolland, er et skridt i den rigtige retning, hvor 5 private boliger får strøm og varme fra Lollands overskudsproduktion af vind. Vi skal ifølge Søren Kolstrup, fokusere meget på at investere i fremtiden. En solcellepark i Holeby ville være en kæmpe hjælp for Lollands fremtid. ”Jo flere solcelleparker vi får, jo mere attraktivt bliver det også for virksomheder der vil investere og eksperimenter”, understreger Søren Kolstrup. Søren Kolstrup mener at det er et problem at store vindmøller rejses af Knuthenborg, i folks baghaver, fordi det låser folk fast, hvor de bor. En løsning på dette ville ifølge Søren Kolstrup være kommunale møller. Disse møller beskrives således: ”Vi skal have kommunale møller, så 1 overskuddet fra møllerne kan geninvesteres i Lolland. Så hver eneste krone kan gå til nye solceller i kommunen.” Når en vindmølle bliver skrottet, bliver den solgt på EU’s indre marked, til den højst bydende, hvilket er imod Sørens Kolstrups tankegang. Søren Kolstrup er kandidat på liste N, så derfor ville det at bidrage og støtte EU med flere reservedele fra vindmøller, være en dårlig ide. ”Vi går ind for et princip der hedder vugge-til-vugge princip, dvs. Hver eneste element i møllen genbruges.” Dette er relevant, da det er vigtigt at vi på Lolland, sparer på ressourcerne, påpeger Søren Kolstrup. Kan den onde arbejdsløshedscirkel brydes? Da emnet arbejdsløshed kommer op, er Søren Kolstrups første punkt: Social dumping. Han forklarede, der måtte sikres, at der blev arbejdet under danske overenskomster på arbejdspladserne. Dette skal medføre, at færre arbejdspladser vil ansætte udenlandsk arbejdskraft, fordi de kan tilbyde lavere timeløn. Femern Bælt blev i den forbindelse brugt som eksempel på, hvor vigtig kædeansvaret er. Der bliver ifølge Søren Kolstrup, ikke investeret rigtigt i den offentlige sektor: "Selvfølgelig flytter folk herfra, hvis vi ikke har en offentlig sektor der fungere og når vi har en der skærer ned. Forudsætningen for at man vil flytte til Lolland er jo at vi har nogle gode arbejdspladser". Søren Kolstrup følger op med det retoriske spørgsmål; "Og hvordan gør man så det?" og siger; "det er jo død svært. Altså vi tror på at der er brug for målrette efterspørgsel i den offentlige sektor fordi den puster liv i hele økonomien. Kommuneaftalen er vi i Enhedslisten derfor dybt imod, fordi den giver kommunerne lov til at investere på anlægs siden, MEN den pålægger dem også samlet set, at antallet af ansatte i kommunerne daler. - Og det er vi imod!". Søren Kolstrup kom, som socialist med kritik af kapitalismen. Han mente at dens struktur dybest set er skyld i Lollands 'forfald'. - og resten af verdens for den sags skyld. Søren Kolstrup beskriver kritikken således: "Kapitalismen kan beskrives som troløs, fordi den altså bare jagede den største profit, og det skaber en stor utryghed for mennesker. Kun den offentlige sektor er ikke styret af profit, altså penge. Derfor er denne kritik vigtig. Vi skal prioritere mennesker før penge". Ældresektoren yder ikke nok omsorg Lige nu, som tiden ser ud, så sidder enhedslisten til finanslovsforhandlinger, hvor de kræver 1,2 milliard til forbedringer indenfor ældresektoren. Søren Kolstrup mener at i en velfærdsstat, som vi har i Danmark er det urimeligt at ældre har det, som de har det i dag. Ældresektorens mangler forklare Søren Kolstrup således: "Vores ældre mangler omsorg, ikke at der kører en robot støvsuser rundt, men at hjemmehjælpen får mere tid til at giver lidt mere omsorg ". Søren Kolstrup uddyber derefter at systemet inde for ældreplejen har svært ved at finde frivillige til at besøge de ældre, da vi desværre ser at mange af vores ældre er meget ensomme i dag, men vi har ikke nok frivillige. Det er ikke de frivillige, som skal have ansvaret, med det burde være familie medlemmer, som tog ud til deres ældre når de sidder på de danske plejehjem, men vores velfærdsstat i dag gør at vi er nød til at arbejde meget for at klare os i dag, så tiden kan være et problem. 2 Hvis de 1,2 milliarder bliver investeret i ældresagen, forventer Søren Kolstrup at det vil skabe flere arbejdspladser og flere praktikpladser. Søren Kolstrup begrunder dette med et større regnestykke, som vise, at de 1,2 milliarder vil give 34 arbejdspladser, og 2 praktikpladser. Søren Kolstrup er en engageret mand, med stærke ideologiske mål og store ambitioner for Lollands fremtid. Om de helt store drømme kan opfyldes, tvivler Søren Kolstrup også på, men håbet bevares. 3