Gudstjenesteordning i Den Danske Folkekirke Nuværende gudstjenesteordning med alterbog og ritualer blev godkendt ved kongelig resolution af 12. juni 1992. HØJMESSEN I SCT. PEDERS KIRKE Indledning Klokkeringning Klokkeringsningen afsluttes med 9 bedeslag (3x3 slag). Fra gammel tid begynder højmessen med en lang klokkeringning, hvor klokken kalder folk i sognet til kirke. Præludium (orgelforspil) og/eller introitus (korsang til indgang) Herefter følger præludiet, som er et forspil til gudstjenesten. Hvis der er børn, som skal døbes under højmessen føres de ind under præludiet. Indgangsbøn Kordegnen beder dernæst indgangsbønnen, som er en bøn, der fortæller, at gudstjenesten begynder. I Sct. Peders kirke synger koret som regel en intoitus (sang til indgang) i stedet for eller i forlængelse af præludiet. Menigheden står op mens dåbsbørnene føres ind i kirken. Indgangsbønnen bliver ved særlige lejligheder læst af en repræsentant fra menigheden Under bønnen knæler præsten ved alteret. 1. salme Efter indgangsbønnen følger den første salme, som ofte handler om årstiden, kirkeåret eller dagens tema. Hilsen Efter 1. salme hilser præsten menigheden med den hilsen, som siden den allerførste kristne påske har lydt mellem alle kristne: Præsten: ”Herren være med jer” og menigheden svarer ”Og Herren være med dig”. Bøn (indlednings kollekt) Præsten vender sig nu mod alteret og beder en bøn, der kaldes kollekt. Præsten: Lad os alle bede! Præsten læser eller messer derefter én af dagens bønner. Menigheden svarer: Amen. Præsten vender sig mod alteret, fordi alteret er Guds sted og præstens bevægelse repræsenterer, at hele menigheden henvender sig til Gud. Når præsten derimod vender sig mod menigheden og læser, og taler, er det en bevægelse, der angiver, at det sagte er fra Gud og til menigheden. Ordet Læsning fra Det gamle Testamente Præsten vender sig mod menigheden og læser fra Det Gamle Testamente. Menigheden står op under læsningen. 2. Salme Anden salme er ofte meget kort. Det kan være en salme på baggrund af GT-læsningen eller en helligåndssalme (en bøn til Helligånden). Læsning fra Det nye Testamente Præsten vender sig mod menigheden og læser fra Det Nye Testamente. Anden læsning er oftest fra brevene, men kan også være fra Apostlenes Gerninger eller Johannes' Åbenbaring. Aldrig fra evangelierne - det kommer senere. Menigheden står op under læsningen. Trosbekendelsen Præsten siger (stadig vendt mod menigheden): Lad os bekende vor kristne tro! Menigheden bliver stående mens præst og menighed synger: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Præsten vender sig mod alteret, og der fortsættes: Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag Til hver søndag hører en bestemt tekst. Teksten findes i Alterbogen, som har to såkaldte tekstrækker, hvor første teksterække anvendes, hvor hovedparten af kirkeåret falder i ulige år, mens anden tekstrække avendes, hvor hovedparten af kirkeåret falder i lige kalenderår. Alterbogen findes aftrykt i Den Danske Salmebog, så man som deltager i gudstjenesten altid kan følge med i, hvad der læses til dagen. opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen! Dåb Salme før dåb Dåb Salme efter dåb Hvis der er dåb under højmessen, er den placeret mellem 2. og 3. salme. Dåben indledes og afsluttes med en dåbssalme. 3. salme Tredje salme danner overgang mellem NT-læsningen fra alteret og evangelielæsningen fra prædikestolen. Evangelielæsning Præsten er nu gået på prædikestolen. Efter en kort bøn læses evangelieteksten. Menigheden står op under læsningen. Prædiken Efter læsningen af evangeliet følger prædikenen, som fortolker og kommenterer evangelieteksten. Prædikenen afsluttes med en lovprisning: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Kirkebøn Efter prædikenen beder præsten på menighedens vegne kirkebønnen. I bønnen takker man Gud, og beder om hans hjælp til at klare dagliglivet, og der bedes særligt, for de syge, sørgende, fattige og de ensomme. Endelig beder man for øvrigheden, dvs. folketing, regering og andre, der i kraft af deres offentlige embede har pligt til at drage omsorg for menneskers ve og vel. Der kan bedes for kongehuset, og det gør de fleste præster. Apostolske velsignelse På prædikestolen sluttes med den apostolske velsignelse, som kristne alle Prædikenen er gudstjenestens højdepunkt, og varer normalt omkring 10-15 minutter. I Sct. Peders kirke er der børnepasning under prædikenen. Velsignelsen er lagt her, fordi mange kirkegængere førhen gik dage har sendt hinanden af sted med: Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen! efter prædikenen og ikke deltog i nadveren, men de ville gerne have velsignelsen med. Menigheden står op under velsignelsen 4. Salme Salme efter prædikenen Nadver Efter salmen efter prædikenen fejres der nadver. Nadverbøn Præsten siger eller messer: Opløft jeres hjerter til Herren! Lad os prise hans navn! Vi takker og lover dig, Gud Fader almægtige, ved Jesus Kristus, vor Herre. Du skabte himlen og hele dens hær, jorden og alt, som er derpå. Liv og ånde giver du os, mætter os daglig af din fylde. Derfor vil vi med hele din menighed på jorden og i himlen, i kor med alle engle, synge din herligheds lovsang: Menigheden synger: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige. Himlen og jorden er fuld af din herlighed. Hosianna i det højeste! Præsten: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn. Menigheden: Hosianna i det højeste! Præsten siger eller messer: Opstandne Herre og frelser, du, som selv er til stede iblandt os med al din kærligheds rigdom! Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, Nadverbønnen går kun tilbage til 1912, mens Fadervor og de ord, der indstifter nadveren derimod går tilbage til Jesus selv, og findes i tre af evangelierne og i et af Paulus’ breve. Nadveren slutter med en takkebøn (slutningskollekt) at du må bo ved troen i vore hjerter. Gør os faste i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden, for at vi med alle dine troende må blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen. Menigheden: Amen. Fadervor Præst og menighed: Fader vor, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Indstiftelsesordene Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« Nadvermåltidet Efter indstiftelsesordene går nadvergæsterne op til alteret og knæler ved alterbordet mens der synges: Salme under nadver Under prædikenen synges en nadversalme. O du Guds Lam! med korsets skam, du bar al verdens synder, derfra vort liv begynder; vor død til trods opliv du os! Sidste vers af nadversalmen synges efter sidste nadverbord. Præsten uddeler brødet til hver enkelt nadvergæst med ordene: Dette er Jesu Kristi legeme. Præsten rækker vinen til hver enkelt nadvergæst med ordene: Dette er Jesu Kristi blod. Efter hvert bord siger præsten: Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet jer/os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle jeres/vore synder, han styrke og opholde jer/os derved i en sand tro til det evige liv! Fred være med jer! Afslutning Slutningskollekt Præsten siger eller messer: Lad os alle bede! Vi takker dig, Herre, vor Gud, almægtige Fader, fordi du i din barmhjertighed vederkvæger os med disse livsalige gaver. Vi beder dig, at du vil lade dine gaver komme os rettelig til gode, til at styrke vor tro, grundfæste vort håb og gøre den indbyrdes kærlighed levende iblandt os, for din Søns, Jesu Kristi, vor Herres skyld. Menigheden svarer efter slutningskollekten: Amen. Den aronitiske velsignelse Herefter følger ”Den aronitiske velsignelse”, der går helt tilbage til Det Gamle Testamente. Menigheden står op under velsignelsen, mens præsten siger (vendt mod menigheden): Modtag Herrens velsignelse! Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! Menigheden svarer: Amen. Amen. Amen. 5. salme Udgangsbøn Kordegnen beder udgangsbønnen, som er en bøn, hvori menigheden takker for gudstjenesten og beder om at kunne bevare det hørte og tro og handle derefter. Under bønnen knæler præsten ved alteret. Postludium (orgelefterspil) Udgangsmusik (postludium). Hvis der har været dåb under højmessen føres dåbsbørnene ud inden resten af menigheden forlader kirken. Menigheden står op mens dåbsbørnene føres ud af kirken