1. No category

2011
1.
Indledning
2.
Sammenfatning af interviews - Elev, instruktør, leder og lokal uddannelsesudvalg
3.
Fremtidens skolepraktik?
4.
Konklusion
5.
Spørgeramme i undersøgelsen
6.
Værktøjskassen – I opdateret version
7.
Historien om Jens (SKP-elev)
Projektets formål er at belyse tiltag, der kan medvirke til kvalitetssikring af skolepraktik.
Projektgruppen består af fungerende instruktører, ledere og studievejleder, fra TSØ skolerne
(Tekniske skoler Østjylland), som alle arbejder med skolepraktik i hverdagen. Gruppen
repræsenterer en bred vifte af uddannelser, og kan derfor bidrage med mange eksempler og
konkrete tiltag indenfor forskellige brancher.
Projektet henvender sig til målgruppen af ledere, lærere og instruktører, der er beskæftiget
med skolepraktik. Projektet retter sig også mod lokale uddannelsesudvalg, faglige udvalg,
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.
Igennem de sidste 2 år har gruppen afdækket god praksis for skolepraktikordningen. Dette har
bl.a. resulteret i en praktisk ”Værktøjskasse”, som kan bruges af instruktører, ledere,
administrativ personale, samt andre der beskæftiger sig med skolepraktik.
I dette projekt har fokus været at afdække god praksis i et større geografisk område, for at
belyse flere af de aspekter, der gør sig gældende for at skabe god kvalitet i skolepraktikken. Det
har også haft til formål, at finde eksempler på anderledes praksis, nye ideer, partnerskaber og
andet der kan bidrage med inspiration til arbejdet med skolepraktikken.
For at afdække forventninger og faktiske forhold om god praksis har vi valgt at interviewe
elever, instruktører, ledere og medlemmer af lokale uddannelsesudvalg på udvalgte skoler i
Jylland.
Resultatet af dette arbejde har dannet grundlaget for vore konklusioner på området, og
afspejler hvilke tendenser der findes på området. Det giver samtidig en pejling af hvordan
skolepraktikken kan se ud i fremtiden.
Projektgruppe TSØ:
Tradium Randers (Frisør)
Viden Djurs Grenå (Smed)
claus@videndjurs.dk
DJH (Elektriker)
Aarhus Tech (Maler)
JU (Væksthusgartner)
Learnmark Horsens H.I.T. ( Tømrer)
Mercantec (Automekaniker)
VIA UC-Teko (Beklædningshåndværker)
Silkeborg TS (Gastronom)
Rikke Aavad
Claus Jacobsen
ra@tradium.dk
Niels Søndergaard
ns@hadstents.dk
Michael Jørgensen
mj@aarhustech.dk
Tanja B. Sørensen
tbs@ju.dk
Lars Jensen
lj@learnmark.dk
Rene Prang
repr@mercantec.dk
Inger Harter
igh@viauc.dk
Dennis Rafn
dr@silkets.dk
Elev
Eleverne understreger, at det er meget vigtigt med fagrelevante opgaver, der kan relatere sig til
de opgaver, eleverne vil møde i erhvervslivet. Opgave niveauet skal tilpasses eleven, således at
denne opnår progression i uddannelsen. Dette kan understøttes ved brug af logbøger, for at sikre
opnåelse af uddannelsens kompetence- og praktikmål.
Eleverne udtrykker vigtigheden af, at få mulighed for at arbejde selvstændigt såvel som i
grupper. Samtidig mener de, at der skal være adgang til faglig supervisering og instruktion. Til
bedømmelse af deres faglige niveau har eleverne brug for tjeklister, evalueringsskemaer,
feedback eller andet, der kan understøtte deres læring. Instruktørens fornemmeste opgave er,
at skabe en hverdag med mulighed for inspiration, personlig og faglig udvikling samt et socialt
fællesskab.
Hvor skolepraktikken foregår i lokaler på skolen, opfatter eleverne skolepraktikken som
”skolelignende”. Det er at foretrække, at skolepraktik foregår på eksterne adresser eller
separate afdelinger uden sammenblanding med andre elevgrupper. Dette bevirker, at eleverne
får en identitet som kollega/ansat i en virksomhed.
For at skabe en virkelighedsnær hverdag i skolepraktik, er det vigtigt med opgaver, hvor eleven
arbejder under tidspres. Dette giver eleverne fornemmelse af en autentisk arbejdssituation.
For de elever der ikke har en ordinær praktikaftale, opfattes virksomhedsforlagt undervisning
som en god mulighed for at vurdere og udvikle egne kompetencer. Eleverne giver udtryk for
vigtigheden af besøg af instruktøren under virksomhedsforlagt undervisning, og behovet for
kompetenceudvikling med henblik på at etablere en praktikaftale i virksomheden.
Eleverne opfatter nødvendigt tidssvarende udstyr, som en vigtig del af uddannelsen. Dette for at
opnå kompetencer svarende til nutidens erhvervsliv. Endvidere betragter de It kompetencer som
en væsentlig del af uddannelsesforløbet
Eleverne opfatter skolepraktikken som et godt alternativ, hvor de får mulighed for at opnå de
samme kompetencer, som de får i en ordinær praktikaftale. Dog er deres ønske at få en ordinær
praktikaftale, hvor økonomi og status er mere attraktiv.
Instruktør
I vores undersøgelse har vi erfaret, at skolepraktikkerne på de adspurgte skoler, drives på flere
forskellige måder.
En gennemgående opfattelse hos instruktørerne er, at den optimale skolepraktik består af separate
værksteder, eller gerne med separat afdeling på skolen eller med selvstændig adresse. Vigtigheden i,
at eleverne har fast base/lokalitet og tilhørssted, er af stor betydning for elevernes identitet og
opfattelse af at blive taget seriøse, og at blive opfattet som ansatte. Det kan have stor værdi med et
tværfagligt samarbejde. Et sådant samarbejde giver eleverne større samhørighed, samt en opfattelse
af, at være i en virksomhed med kollegaer. I samarbejdet kan der inddrages flere relevante
fag/uddannelser, hvilket giver eleverne læring omkring processer der er relevante i og omkring deres
fag.
I vurdering af elevernes faglige udvikling og kompetencer indgår: logbøger, tjeklister, daglige samtaler,
evaluering af opgaver, samt selvevaluering. VFU indgår som en oplagt mulighed for udvikling af
elevernes kompetencer. Som en del af denne proces, ytrer eleverne overfor instruktørerne stor
interesse i og krav om, at udvikle egne personlige og faglige kompetencer, de ønsker ”at flytte sig”.
Som en vigtig del i denne proces, er instruktøren involveret i etablering af et konstruktivt match
mellem elev og virksomhed, således at eleven opnår mulighed for udvikling og læring, men samtidig
også, at aftalen bliver en positiv oplevelse for alle parter, med henblik på etablering af en
uddannelsesaftale. Instruktørernes rolle i opfølgning på VFU aftaler ses således også, som en
optimering af aftalen for både elev og virksomhed.
Prisfastsættelse af producerede produkter foregår oftest, som en fælles opgave mellem instruktør og
elev, som en relevant opgave i uddannelsen. I nogle uddannelser anvendes denne opgave til
implementering af brancherelevante tidsfaktorer, for dermed gøre opgaverne mere virkelighedsnære.
De adspurgte instruktører opfatter samarbejdet med LUU, som værende af meget forskellig karakter
inden for de forskellige brancher. LUU bidrager til arbejdet med at skabe og tildele fagrelevante
opgaver til skolepraktikken, således at opgaverne får relevans for eleverne. Der er samtidig, fra
instruktørernes side, et ønske om et tættere samarbejde med LUU omkring dette.
Skolepraktikinstruktørernes uddannelsesmæssige baggrund er som hovedregel en faglig kortere eller
længere varig uddannelse, med efterfølgende brancheerfaring. Kravene er forskellige fra uddannelse til
uddannelse. Herudover er der ikke et formelt krav om efteruddannelse. Der findes ikke centrale regler
på området, og der findes ingen tradition for behovet for kompetenceudvikling af
skolepraktikinstruktører.
Skolepraktikinstruktørerne ser skolepraktikordningen som et væsentligt alternativ til den ordinære
uddannelsesform med et elev/virksomhedsforhold. Information om skolepraktik kan implementeres som
en naturlig del af informationsmøderne på de enkelte erhvervsskoler, samt ved informationsmøder i
folkeskolens afgangsklasser. En bred profilering af skolepraktikken, samt accept af, at skolepraktikken
er en alternativ uddannelsesform i erhvervsuddannelserne, vil understøtte opfattelsen af at elever med
denne udannelsesform har kompetencer, der er fuldt på niveau med de elever der har
uddannelsesaftale i en virksomhed.
Leder
På ledelsesmæssigt niveau, er der på de adspurgte skoler ikke etableret aftaler med eksterne
virksomheder om afvikling af skolepraktik. Skolernes skolepraktikafdelinger udfører interne såvel
som eksterne opgaver i skolepraktikafdelingen på skolerne. Eleverne er fysisk tilknyttet
afdelingerne når de er i skolepraktik.
Skolepraktik afdelingerne er som udgangspunkt ej heller opbygget som virksomhedsmiljøer
internt på skolerne, men mere som adskilte afdelinger. Opbygningen af skolepraktik ses på
skolerne som en midlertidig foranstaltning, hvor det reelle mål for skolen er, at få etableret
restlære forhold for de tilknyttede elever i en branchevirksomhed.
På skoler med flere uddannelser med tilhørende skolepraktikafdelinger, er der internt et
koordineret samarbejde omkring kvalitetssikring og forhold der vedrører lovgrundlag. Der er dog
ikke etableret et formelt tværfagligt samarbejde afdelingerne imellem.
I samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg, er der løbende dialog og orientering fra
skolerne side til udvalgene om de opgaver og aktiviteter der danner grundlag for elevernes
læring i skolepraktikken. Lokalt er der etableret aftaler for hvilke eksterne opgaver
skolepraktikken kan løse, således dette ikke får karakter som værende konkurrenceforvridende
virksomhed i forhold til de lokale virksomheder. Ved løsning af eksterne opgaver fastsættes
prisen for opgaven ud fra udgifter til materialer, et tillæg til omkostninger samt et
procenttillæg, eksempelvis 25%.
Eleverne orienteres om skolepraktikordningen ved start på grundforløb, samt igen i slutningen af
grundforløbet. Orienteringen er intern og omfatter potetielle eleverder vurderes EMMA egnet,
egnet til skolepraktik.
I spørgsmålet om, hvor vidt der på skolerne findes en overordnet strategi vedrørende
kompetenceudvikling for skolepraktikinstruktører er svaret nej. Der findes intet lovpligtigt krav
på området og derfor foregår en sådan uddannelse som oftest internt på skolerne, i form af
interne kurser.
I etableringen af den optimale skolepraktikordning og uddannelsesmæssige løsning for de
potentielle elever til skolepraktik, ses dette fra ledelsen som en nødvendig og vigtig del.
Lederne vurderer at løsningen vil være et arbejde med praksisnære opgaver samt i et miljø der
både styrker elevernes sociale og faglige kompetencer.
Lokale uddannelsesudvalg
I undersøgelsen har det vist sig vanskeligt, at etablere kontakt til de lokale uddannelsesudvalg
uden for vores eget område, dækkende de ni TSØ skoler. Det har i undersøgelsen været vigtigt
også at afdække samarbejdsrelationer mellem de lokale udvalg og skolepraktikinstruktørerne på
de forskellige skoler. Tidligere erfaringer viser, at der er store forskelle på, hvad de lokale
uddannelsesudvalg mener man kan stå inde for, at tage ind som arbejdsopgaver i
skolepraktikken. Dette specielt med henblik på, hvilke opgaver der opfattes som værende fagligt
relevante uden at være i konkurrence med de lokale virksomheder inden for de pågældende
fagområde.
Erfaringer vise, at der er bred enighed om, at skolepraktikanterne skal have relevante
arbejdsopgaver, med et fagligt indhold der er svarende til, hvad eleverne arbejder med i
branche virksomheder. Det er samtidig væsentligt, at det er opgaver og produkter, der svarer til
hvad eleverne senere vil blive stillet overfor i erhvervslivet. Reelle smat autentiske produkter
der skal anvendes. Det sidste er meget vigtigt, for at praktikanterne kan se det meningsfulde i
deres arbejde.
Mange skolepraktikinstruktører står famlende overfor hvilke opgaver de kan tage ind. Først og
fremmest på grund af, at der ikke findes klare aftaler på området. Undersøgelsen har vist store
forskelle på, hvad man mener der er tilladt, i forhold til udførelse af eksterne arbejdsopgaver i
skolepraktikkerne. Mange skolepraktikinstruktører har udtrykt ønske om mere klare regler og
udmeldinger fra de lokale uddannelsesudvalg. Vi har erfaret at der også er stor forskel på
hvorvidt det er lederen eller skolepraktikinstruktøren der kan godkende eller afvise opgaver. Der
er udvalg der mener, at man bør tage det arbejde, der er nødvendigt for at drive en ordentlig
skolepraktikordning, der kan sikre, at der i fremtiden er de håndværkere samfundet får brug for,
efter de prognoser der er lavet, og at eleverne har de rette fagkompetencer. Virksomhederne
har simpelthen ikke praktikpladser til at dække fremtidens behov.
I undersøgelsen er der eksempler på, at man for at kunne udføre opgaver, skal spørge om alt hos
det lokale uddannelsesudvalg, til at kunne tage alle opgaver ind uden godkendelse fra LUU, da
denne er givet på forhånd. Der findes også eksempel på at der er sat et max. Kr. beløb på
størrelsen af arbejdsopgaven.
Som resultat af, at der ikke har været bred mulighed for interviews på dette område på de
adspurgte skoler, har vi derfor valgt at liste mulige opgaver, som alle er udført eller udføres i
skolepraktikker, og som alle har godkendelse af de lokale uddannelsesudvalg.
Der indgår et bredt udsnit af brancher i de konkrete opgaver og samarbejder. Brancherne
repræsenterer ikke forskelligheden i måden hvorpå en arbejdsopgave for skolepraktikkanter
kalkuleres på, her er der ligheder på tværs. Prisfastsættelsen på opgaver spreder sig i en vifte
fra materialepris, kostpris, lønkroner, salgspriser m/avance, minutfaktor til branchepris, samt
Non profit opgaver eller Aid opgaver.
Eksempler på arbejdsopgaver:
Skolepraktikelever udfører renoveringsarbejde af et forsamlingshus, arbejde som ellers skulle
være udført som frivilligt arbejde af landsbyens beboere.

Produkter fremstilles i skolepraktikken og sælges efterfølgende ”ud af huset” til
branchepriser. Eksempelvis blomster, beklædning eller frisøropgaver.

Skolepraktikelever udfører/varetager en mindre del af en produktion for en virksomhed, der
ellers skulle have været outsourcet til eksempelvis udlandet.

Skolepraktikelever udfører reparation eller produktudvikling på recycling emner eller
produkter. Genbrug til videresalg, inspiration, udstilling eller innovation.


Skolepraktikelever udfører brancherelevante opgaver, som kan aftages af private.
Skolepraktikelever udvikler/producerer produkter til velgørende formål. Eksempelvis
Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Fair Danmark, Dan Mission, Lions Club.

Skolepraktikelever indgår i tværfagligt samarbejde med andre fag eller
uddannelsesinstitutioner omkring udførelse af projekter.

Igennem hele processen har vores fokus været elevmålgruppen, men samtidig fokus på den
målgruppe, som reelt er den primære målgruppe. Det er fortrinsvis unge i alderen 16-20 år, der er
tilknyttet skolepraktik. Mange er umodne og trives bedst i trygge rammer, med en instruktør, som
den understøttende igennem forløbet.
EMMA kriterierne bevirker, at eleven skal være geografisk mobil, et krav som kan give anledning til
frustration og utryghed hos eleverne, også deres unge alder taget i betragtning. Eksempelvis når en
16 årig elev fra Randers, skal sige ja til at flytte efter en praktikplads i København for ikke at miste
retten til skolepraktik. Denne problemstilling bevirker at vi oplever et frafald i skolepraktikken.
Udfordringen er for stor, eleverne er ofte for unge til at påtage sig dette ansvar.
Vi mærker også de samme tendenser i forbindelse med VFU/praktik i en virksomhed. Hvis eleverne
befinder sig i mange forskellige virksomheder med skiftende ”ledere”, kan den samme frygt opstå.
Vores bud på en fremtidig centertanke er derfor også efter nærhedsprincippet. Det bør være lokale
centre, hvor eleven føler sig tryg.
Det skal etableres på den skole hvor eleven i forvejen er tilknyttet, som en virksomhed i
virksomheden. Der skal være stærke samarbejdsrelationer til det omkringliggende lokale erhvervsliv.
Dels med henblik på praktikpladser såvel som partnerskaber omkring arbejdsopgaver. Rent praktisk
skal det foregå i et virksomhedsmiljø hvor alle indgange kan være repræsenteret.
Konkrete bud på et internt skolepraktikcenter:
Indgangen mad til mennesker står for kantinedriften. Deres opgave er at beregne priser, købe ind og
sammensætte menuer, der er bæredygtige og attraktive for den målgruppe, som maden skal
serveres for. Der kunne evt. også etableres et festlokale med mulighed for eksterne samarbejder.
Byggehåndværksfagene, herunder maler, tømrer, elektriker, murer og smede arbejder sammen om
produktionen. I skolepraktikken indgår der praktiske eksempler på entrepriser, der skal udføres.
Opgaverne kan også være i samarbejde med eksterne virksomheder.
De merkantile uddannelser står for pr og marketing. De skal sikre at ”virksomheden” har en PR og
marketingsplan, der har til opgave at markedsføre de uddannelser, der indgår i virksomheden.
Desuden kan de bistå håndværkerne i produktionen omkring tilbud, timeregnskab, lønudgifter og
lignende, således at alle kompetencer udnyttes.
Frisørerne driver en salon, hvor alle skolepraktikanter har mulighed for at få behandlinger, ligesom
det er også er muligt, at udføre opgaver for det omkringliggende samfund.
Eksemplerne, som er beskrevet i ovenstående, vil understøtte kravet om et autentisk
virksomhedsmiljø. Det vil være nemmere at skabe volumen, og det vil også være muligt at tilbyde
arbejdskraft til andre skoler, ligesom mindre skoler kan samarbejde med andre skoler omkring Pr,
markedsføring, bogholderi og andet. Det vil give eleverne en følelse af, at være en del af et
fællesskab, med en faglig identitet og stolthed som resultat. Opgaverne er praksisnære og en del af
en daglig produktion, der giver mening. Elevernes forskellige kompetencer udnyttes, og de bliver
afhængige af de aftaler som indgås på tværs af indgangene. Nærhed bliver et centralt
omdrejningspunkt i elevernes hverdag og de vil opleve mere stabilitet i deres uddannelsesforløb.
Lokalt vil der sikkert være mange andre gode forslag og kombinationsmuligheder.
Udviklingsprocessen er sket i et samarbejde, hvor forskellighed og tilgang til skolepraktik er en
yderst positiv faktor. Styrken i samarbejdet er ud over forskelligheden i vores roller og
baggrunde samtidig, en videreførsel af en allerede igangværende proces, hvor åbenhed for mere
bredde, flere nuancer og perspektiver for skolepraktikken er i højsæde.
I projektet - Kvalitetssikring af skolepraktikken, har vi valgt at gennemføre en interview
undersøgelse.
Erfaringer er fremkommet ved undersøgelser foretaget blandt aktive skolepraktiksteder i
Jylland. Vi har interviewet skolepraktikanter, skolepraktikinstruktører og ledere på skolerne. Vi
har som tidligere beskrevet, også forsøgt at komme i kontakt med de lokale uddannelsesudvalg,
men her har vi dog udelukkende erfaringer fra de udvalg, som er repræsenteret ved TSØ
skolerne.
Det første vi kan konkludere er, at skolepraktikken bliver drevet meget forskelligt fra skole til
skole. Der er også stor forskel inden for de forskellige uddannelser og brancher. Denne
forskellighed kommer til udtryk, på grund af de forskelligheder brancher står for, samt det
faktum, at nogle brancher har lettere ved at skaffe relevant arbejde til skolepraktikanterne end
andre. Antallet af skolepraktikanter er også afgørende for, hvordan det er muligt at drive
skolepraktikken. Men antallet er ikke nødvendigvis ensbetydende med større kvalitet i
uddannelsen.
Der hvor man umiddelbart kan finde den største lighed med ”en rigtig arbejdsplads” er, hvor
man har fået etableret en separat skolepraktikvirksomhed, enten i en separat afdeling på skolen,
eller der hvor skolepraktikken fysisk ligger på en helt anden adresse. Det har vist sig, at det i en
sådan konstellation, er lettere at fremstå og tilbyde et mere virksomheds autentisk miljø.
Skolepraktikken får karakter af en arbejdsplads og ikke af en skole. Eleverne opnår bedre
mulighed for finde identitet i arbejde og fag. Vi har erfaret, at det har stor betydning for
skolepraktikanterne, at de kan identificere sig på lige fod med de elever/ lærlinge der er i
uddannelsesaftale i en virksomhed. De gode eksempler på skolepraktikforløb viser sig også der,
hvor der er samarbejde med eksterne branchevirksomheder om løsning af udviklings-, arbejdseller produktionsopgaver.
Vores undersøgelse viser også, at der var meget stor forskel på, hvad det er tilladt at fremstille i
de forskellige praktikker, inden for de forskellige brancher. Det er af afgørende betydning, at
skolepraktikanter arbejder med, eller fremstiller produkter, der har en nytteværdi, eller sælges
eller er til reel anvendelse. Eleverne har behov for at se, at deres arbejde har en værdi og
dermed giver mening for dem. Vanskeligheden i at tilvejebringe et autentisk virksomheds miljø,
er derfor af utrolig vigtig karakter for eleverne, at dette er en reel mulighed, således at
skolepraktik får samme kvalitetsstatus i uddannelsessammenhæng, som hvis eleverne er i
ordinær praktik. Denne pointe er samtidig utrolig vigtig set i lyset af den samfundsmæssige
situation der pt. er på beskæftigelsesområdet.
Spørgsmål til eleverne

Hvor langt er du i uddannelsen, og hvor lang tid har du været i skolepraktik?

Får du relevante arbejdsopgaver i SKP set i forhold til dit uddannelsesforløb?

Hvis ja… Hvilke? (de mest relevante) Hvis nej… hvilke opgaver får du så?

Hvor ofte har du i den seneste praktikperiode arbejdet selvstændigt i SKP?

Hvor ofte bedømmer du selv, om dine opgaver er udført godt nok i SKP?

Oplever du skp, som skole eller arbejdsplads? Hvad gør forskellen? Kan det blive bedre?
Hvordan?

Føler du dig vurderet på dine faglige kompetencer? Hvis ja fra hvem? Og hvordan?(tekst
eller samtale)

Er det nødvendigt at du bliver sat under tidspres i hverdagen? Og bliver du det? Hvorfor
synes du det?

Bruger du IT i SKP? Hvis ja hvad synes du om det? Og hvordan bruger du IT i hverdagen?

Har du været i VFU? Hvordan var det? Var der opsyn/kontakt fra skolen? (opfølgning?)

Har du været i læreforhold i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode?

Hvordan mener du, at du får den bedste uddannelse i skolepraktik?
Spørgsmål til Instruktøren

Hvordan driver I skolepraktik?

Har i separat indrettede afdelinger?

Har i oprettet SKP i eksisterende virksomheder.

Samarbejder du med andre SKP afd. på skolen om opgaver.

Hvordan informere du/I virksomheder og elever om SKP ordningen?

Hvordan vurderer du de faglige kompetencer hos den enkelte elev?

Hvordan sørger du for at elevens arbejde opnår den korrekte faglige kvalitet?

Hvem prisfastsætter produkter fremstillet i SKP og hvordan?

Hvordan integrerer du tidsfaktor/beregning i arbejdsopgaver?

Bliver det lokale uddannelsesudvalg inddraget i skolepraktikkens daglige arbejde?

Har i samarbejde med "Non Profits" organisationer.

Bliver tilbudt kompetenceudvikling af din leder.

Hvordan integrerer du IT i SKP.

Hvordan er din rolle i planlægning af VFU?

Hvad mener du, er den optimale løsning med SKP ordningen?
Spørgsmål til leder

Hvordan driver i skolepraktikken i praksis?

Eksisterer der et samarbejde imellem virksomheder og skolepraktik i forhold til at
aftage opgaver fra virksomhederne?

Er der etableret et virksomhedsmiljø, hvis nej er der da planer for udvikling af et
sådant miljø?

Er der et SKP samarbejde på tværs af uddannelsesretninger eksternt og internt?

Har i en politik for prisfastsættelse af produkt/arbejdskraft?

Hvordan inddrager i det lokale uddannelsesudvalg?

Inddrager i virksomhederne i forbindelse med kvalitetssikring af skolepraktikken?

Har i samarbejdsaftaler med non profit organisationer, hvorfor?

Hvad gør i for at markedsføre skolepraktik som et godt alternativ til et ordinært
uddannelsesforløb?

Tilbyder i jeres skolepraktik instruktører en uddannelse/videreuddannelse?

Hvordan organiserer i virksomhedsforlagt undervisning, og har i en overordnet
strategi på området?

Hvad mener du, er den optimale løsning med SKP ordningen?
Spørgsmål til LUU

Hvad mener I om skolepraktik ordningen? Er den god nok?

Hvordan kvalitetssikrer man det arbejde, som eleverne udfører i skolepraktikken?

Hvilke typer opgaver er relevante at arbejde med i skolepraktikken?

Er det en god ide at udføre arbejde for hjælpeorganisationer?

Hvordan mener I, at man skal prisfastsætte det arbejde, som SKP eleverne udfører
for eksterne kunder?

Hvordan bliver I inddraget i arbejdet omkring skolepraktik?

Mener I at man kan inddrage virksomhederne i arbejdet med skolepraktik?

Deltager I omkring markedsføringen af skolepraktik, som et godt alternativ til et
ordinært uddannelsesforløb?

Hvad skal målet være for virksomhedsforlagt undervisning?

Hvad mener I, er den optimale løsning med SKP ordning?
Emne
Formål
Kvalitet/handling
Orientering om krav/regler for
optagelse i skolepraktik
Studievejleder, praktikpladsen.dk,
elevplan (Bilag 1)
Karensperiode
min. 8 uger maks. 12 uger
Aktiv praktikpladssøgende.
Mulighed for anden uddannelse
hvor der er bedre praktikplads
muligheder
Optagelse/ organisering af
elever l i SKP
Vurdering af elever (EMMAkrav)
Opstart i Skolepraktik forløbet
At ruste eleven til en arbejdsuge
Mulighed for supplerende grundforløbs undervisning i op til 10 uger.
Digitalt netværk bilag (Bilag 4)
samtaler (Bilag 5) kontaktled mellem
elev og studievejleder
Tilmelding og indkaldelsesbrev
(Bilag 6) optagelsessamtale samt
dokumentation for
praktikpladssøgning (EMMA)
Evt. med deltagelse af det lokale
uddannelsesudvalg. Link (EMMA)
Funktionsbeskrivelse (Bilag 7)
Huskelisten (Bilag 8)
Orientering om regler og
arbejdsopgaver
Eksempler fra ”håndbogen” (Bilag 9)
og (Bilag 10)
Start af grundforløb
Muligheder for forlængelse af
grundforløb
(praktikpladssøgende kurser
o.l.)
Sidste periode af grundforløbet
Orientering om optagelse i SKP
(evt. kvote)
Udvikle elevens kompetencer
Gøre eleven parat til
uddannelsesforløbet.
Skolepraktikforløbet
Hvordan styres forløbet for den At sikre de nødvendige
enkelte elev
kompetencer i elevens
uddannelse
Elevplan
At dokumentere elevens
kompetencer igennem
uddannelsen
Løbende EMMA vurdering
(EMMA beskrivelse til elever)
At sikre retten til SKP (kontrol)
Praktikdel på min 50 %
Sikre elevens uddannelse i
virksomhedskultur
Sikre den faglige kvalitet i faget
uden at konkurrere med
erhvervslivet
Hvilke opgaver må eleverne
udføre?
Projekt udført af TSØ 2011
Elevplan (3 uddannelsesønsker,
praktikpladssøgning)
Cv og ansøgningskurser
Personlig fremtoning
Visitationsskemaer til skolepraktik (Bilag
2)og tilmeldingsblanketter til
supplerende grundforløbsundervisning
(Bilag 3)
Uddannelsens
praktikmål/praktikvejledning
(Bilag 11)
Praktikpladssøgning, arbejdsportfolie/logbøger (Bilag 12)
opdateres af eleven
Aftaleforhold dokumenteres (del eller
kort aftaler)
Opfylde praktikmål mellem
hovedforløb
Praktikpladsen.dk bilag (Bilag 13)
Samtaler med elever (Bilag 14)
Praktikplads søgningen (Bilag 15) og
(Bilag 16)
Fokus på opsøgende arbejde
Opfølgning på delaftaler o.l.
Eks. opgaver (Bilag 17)
Kvalitetssikring af skolepraktik
Værktøjskassen side 1/2
Hvordan inddrages de lokale
uddannelsesudvalg i
problematikkerne omkring
opgaver og kvalitetssikring?
Salg af producerede varer –
prisfastsættelse m.m.
For at forebygge
konkurrenceforvridende
aktiviteter
Orientere og afstemme opgavernes
omfang og formål.
For at forebygge
konkurrenceforvridende priser
Producerede varer prisfastsættes i
samarbejde med det faglige udvalg
Mentorordning for svage elever
i SKP
For at hjælpe og støtte svage
elever igennem
uddannelsesforløbet
Evaluere samarbejde mellem
elev og virksomhed med
henblik på kontrakt
SKP instruktør eller studievejleder
kontakter mentor
Modeller for VFU – løn
problematikken (gratis/ikke
gratis)
Brug af delaftaler i forhold til
SKP elever
Problematikken omkring SKP
og trindelte uddannelser
SKP ordninger med
adgangsbegrænsninger
Tilskudsordninger for
virksomheder
Praktikvejledning i SKP
Praktikpladsen.dk under
forløbet
At give eleven og
virksomheden mulighed for en
kortere aftale, der kan resultere
i en restaftale
Orientering om gældende
regler indenfor
uddannelsesområdet
Holdning fra lokalt
uddannelsesudvalg?
Spørgeskemaer (Bilag18) eller
besøg i virksomheder
Praktikevaluering (Bilag 19) og
(Bilag 20)
Opfølgning på ansættelses forhold
Firma Kontaktrapport(Bilag 21)
Info ved optagelse af elever
(bekendtgørelsen)
Optimere antallet af
praktikpladser
Bringe budskabet om bonus og
tilskudsordninger videre til
virksomhederne (AER)
hjælpe eleven med at effektiviserePraktikpladssøgning
sin
og optimering
praktikpladssøgning med fokus af elevens kompetencer
på muligheder, kompetencer,
fastholdelse/ gennemførelse
At give virksomheder indsigt og Opfølgning på elev data
overblik over aktive søgende
Eleven holder sig selv aktiv søgende
elever
Afslutning af SKP forløbet
Interne prøver ved trin 1
afslutning
Sikring af kompetencer/
praktikmål trin 1
Godkendelse af praktikmål.
Bilag (elevplan)
Papirgange til ordinære aftaler
Sikre at uddannelsesaftaler
bliver formidlet korrekt
Opfølgning i forhold til ordinære
aftaler
(Virksomhedskontakt/
elevkontakt)
Sikre elevens
uddannelsesforhold
Udføre uddannelsesaftale (kort, del
og kombinations aftaler
Link (UVM oplysning)
Opfølgning på elevens praktikplads
pr. telefon eller møde i
virksomheden
Kontaktrapport (Bilag 21)
Link til bekendtgørelser fra UVM
Link Håndbog fra UVM ”Skolepraktik i erhvervsuddannelserne”
Link til praktik i udlandet: piu-elevpjece samt piu-arbejdsgiverpjece
Link til praktikpladskonsulenten.dk
Projekt Guide
udført til
af praktikplads
TSØ 2010 søgning
Kvalitetsikring
af skolepraktik
og link til Trænerguide.dk
Projekt udført af TSØ 2011
Kvalitetssikring af skolepraktik
Værktøjskassen side 2/2
Værktøjskassen side 2/2
Jens har efter endt folkeskole valgt at starte på grundforløbet på indgangen -Bygge og Anlægsom bygningsmaler.
I løbet af de første 14 dage bliver Jens kompetenceafklaret. Her bliver han informeret om, at
der i uddannelsesplanen i elevplanen skal være yderligere 2 uddannelsesønsker (Bilag 1). Jens er
glad for sit valg af uddannelse, men efter mange afslag på lærepladssøgning, indser han,
at det bliver svært at finde læreplads.
Jens deltager derfor i CV og ansøgnings kurser, hvilket giver ham større selvtillid ved personlig
fremmøde i virksomhederne. Da det stadig ikke er lykkes Jens at finde en læreplads sidst i
grundforløbet, vælger han at deltage i et informationsmøde om skolepraktik. Her bliver han
informeret om EMMA regler, og udfylder visitationsskema (bilag 2). Herefter vælger han at
tilmelde sig supplerende grundforløbsundervisning i murerfaget (bilag 3) i karensperioden med
henblik på optagelse i skolepraktik. Desuden bliver han oprettet som søgende på
praktikpladsen.dk (bilag 13).
Jens gennemfører sit grundforløb som maler, og starter supplerende grundforløbsundervisning
hos murerne i 10 uger. Han fortsætter sin lærepladssøgning i malerfaget uden resultat. Jens
tilmelder sig derfor skolepraktik, og modtager derefter et indkaldelsesbrev (bilag 6). Herefter
møder han til optagelsessamtale, hvor han medbringer sin dokumentation for søgning af
læreplads (Bilag 15) og bliver vurderet i henhold til EMMA reglerne. Jens starter nu i skolepraktik
og får udleveret en skolepraktik håndbog (bilag 9), så han kender reglerne i skolepraktik. Jens
arbejder med diverse maleropgaver for at opnå sine praktikmål (bilag 12).
Efter et par måneder finder Jens med hjælp fra sin skolepraktikinstruktør et malerfirma, der er
villig til at tage Jens i en delaftale (flerefagfolk.dk) i 4 mdr. Jens besøges i virksomheden af
skolepraktik instruktøren ca. en uge før aftalens udløb med henblik på evaluering af forløbet og
evt. forlængelse af forløbet (bilag 21). Praktikaftalen forlænges desværre ikke på grund af
manglende ordrer, hvorefter Jens fortsætter i skolepraktikken. Efter kort tid skal Jens på skole.
Inden skolestart udfyldes praktikmål i logbogen (bilag 12). Jens gennemfører sit skoleforløb og
efterfølgende fortsætter han atter i skolepraktik.
Jens får en opgave i den lokale roklub, som skolepraktikinstruktøren har fået godkendelse til at
lave af det lokale uddannelsesudvalg, projektet strækker sig over 2 uger og Jens får mulighed
for at opmåle og planlægge projektet (bilag 17).
Jens bliver nu kontaktet af en lokal malermester, hvor han tidligere har afleveret en ansøgning
- måske vil han lave en uddannelsesaftale med ham. Skolepraktikinstruktøren anbefaler, at Jens
starter i virksomhedsforlagt undervisning (bilag 18+19)(bilag 20) i 14 dage, så begge parter kan
se hinanden an. Efter de to uger i VFU vil virksomheden gerne beholde Jens og der underskrives
en slutaftale.
Jens har generelt været glad for sit ophold i skolepraktik. Han nød at være en del af en større
gruppe malere som fik lov til at fordybe sig i opgaver, de ellers først ville se senere i deres
uddannelse. Jens havde under hele sit skolepraktikforløb holdt sig opdateret på
praktikpladsen.dk en gang om ugen og han loggede på Elevplan, minimum en gang om måneden
for at uploade sit praktikpladsansøgningsskema(bilag 15).
Jens har stadigt en gang imellem kontakt med sin tidligere skolepraktik instruktør. Han
fortæller hvor sjovt det er på arbejdet, instruktøren hører dog mest om hvor stor forskellen er
på Jens’ løn, og den ydelse han fik, mens han var skolepraktik elev.