1. No category

Beskrivelse
over
Baroniet Stampenborg
af
M. S. P. Repholtz
Kandidat i Theologien
Købe nha vn 1820
Høiædle og Høivelbaarne
Holger Baron af Stampe
H a n s M a j e s t æ t s K a m me r h e r r e , K o m m n a d e u r – K a p i t a i n ,
R i d d e r a f D a n n e b r o g e n m. m.
Friherskabet Stampenborgs
første Besidder
tilegnes
dette Arbeide
af Forfatteren
Underdanigst
M. S. P. Repholz
F o r f l e r e A a r s i d e n y t t r e d e D e r es Høivelbaarenhed det Ønske, at
have en B eskrivelse ove r Ba r onie t . U n d e r s k r e v n e l o v e d e a t s a ml e
Materialier dertil og e nga ng a t br inge disse i Or de n. Opf ylde n d e
s i t L ø f t e , o v e r l e ve r e r h a n D e r es H ø i ve l b aa r e n he d d e t t e S k r i f t ,
s o m h a n i k k e h a v d e f o r mo d e t a t k u n n e v o r e t i l d e n S t ø r r e l s e , d e t
h a r . V e d a t t i l l a d e s U d g a n g i n o g le a f S t a t e n s A r c h i v e r , e r h o l d t
F o r f a t t e r e n f l e r e E f t e r r e t n in g e r , e n d s o m k u n d e o p n a a e s v e d
E ft e r s y n i al l e de R e p e r t or i e r , d er a n g a a e F æ d r e l a n de t s H i st o r i e .
D e t , s o m p a a d i s s e f o r s k i e l l i g e V e j e e r s a ml e t , h a r h a n f a t i
F o r b i d e l s e me d d e O p l y s n i n g e r , h a n h a r mo d t a g e t o g s e l v k a n
g i v e V i d n e s b y r d o m, n e ml i g o m G o d s e r n e s n æ r v æ r e n d e T i l s t a n d ;
t h i d e t f o r e k o m h a m, a t E f t er r e t n i n g e r n e o m d e t F o r b i g a n g n e
v i l d e d e r v e d t i l t a g e i I nt e r e s s e .
D e r s o m n æ r v æ r e n d e A b e i d e v i n de r D e r e s H ø i v e l ba a r e n he d s
o g K y n d i g e s B i f a l d , v i l d e t i n d e rl i g e n g l æ d e F o r f a t t e r e n . H a n t ø r
d a n æ r e d e t i k k e u b e g r u n d e d e Ha a b , a t F l e r e a f F æ d r e l a n d e t s
L e h n s – o g S t a mh u u s – B e s i d d e r e , e l l e r o g J o r d e g o d s e i e r e ,
b e s t r æ b t e s i g f o r a t e r h o l d e B e s krivelser over deres Eiendomme,
d a v i l d e ma a s k e e ma n g e G u l d k o r n s a ml e s t i l A f b e n y t t e l se f o r
O l d g r a n d s k e r e n , H i s t o r i k e r e n o g S t a t s o e c o n o me n .
Med det oprigtige Ønske , a t D e r e s H ø i ve l b a a r e n h e d ma a e
l e v e l æ n g e o g , s o m h i d i n d t i l , vir k e t i l D e r e s G o d s e r s F r e mv æ r t ;
o g a t D e r e s E f t e r k o m me r e i A r h u n d r e d e r ma a e f ø l g e i D e r e s
F o d s p o e r , u n d e r s k r i v e r j e g mi g
Nysøe 28de August 1819.
Deres underdanigste
M. G. P. Repholz
(Mathias Georg Peter Repholz)
B a r o n i e t S t a mp e n b o r g l i g g e r i e n D e e l a f S i æ l l a n d , s o m f r a d e
æ l d r e T i d er i n dt i l n u fort i e n de r at r e g ne s i bl a n d t F æ d r el a n d et s
mærkværdige Egne. I Oldtiden var Jungshoved sandsynligviis
Opholdsstedet for en Næsse–Konge. Paa en Pynt af denne Halvøe
s t o d i f l e r e A a r h u n d r e d e r e t a f K r o n e n s g a ml e S l o t t e , o g H a l v ø e n
selv hørte under Jungshoveds Lehn. Nysø Gods var i lang Tid for
d e n s t ø r s t e D e e l K l o s t e r g o d s , dernæst henførtes det under
Vordingborg Slot og Lehn, indtil det kom i private Besidderes
Hænder.
I e n p a s s e n de T i d s – O r d e n a t fr e ms t i l l e d i ss e o g fl e r e
M æ r k v æ r d i g h e d e r , h v i l k e d e t v a r mue l i g t at s a ml e a f F o r t i d e n s
A a r b ø g e r o g g a ml e D o c u me n t e r , o g d e r p a a a t f r e ml æ g g e d e
O p l y s n i n g e r , s o m t i e n e t i l a t s a mme n l i g n e N y s ø e o g J u n g s h o v e d
G o d s e r s n æ r v æ r e n d e T i l s t a n d me d d e n i d e æ l d r e T i d e r , e r
Beskrivelsens Hoved–Indhold.
D e n e r d e e l t i t v e n d e P a r t e r , a f h v i l k e de n før s t e l e v er e r
E f t e r r e t n i n g e r , d e r g i e l d e o m h e l e B a r o n i e t s Ti l s t a n d f r a d e n
æ l d r e , i n d t i l d e n n æ r v æ r e n d e Tid ; d e n a n d e n d e r i mo d h a n d l e r o m
K i r k e r n e s M æ r k v æ r d i g h e d e r , Hove dga a r de ne s, Sogne ne s og d e
enkelte Byers ældre og nuværende Beskaffenhed. Den 1ste
A f d e l i n g l e v e r e r a l t s a a e n a l mi n d el i g O v e r si g t , s at i F o rbi n d e l s e
me d F æ d r e l a n d e t s H i s t o r i e, d e n 2 d e n A f d e l i n g e r e n
Topographie.
I.
Baroniet Stampenborgs Historie.
————
Fra
den Tid Skibsfart og Handel begyndte at vorde
a l mi n d e l i g e r e
i
Norden,
ma a t t e
D a n ma r k s
insulariske
B e s k a f f e n h e d , s a a v e l s o m d e t s B e l i g g e n h e d i me l l e m d e t v e n d e
s t o r e H a v e , N o r d s ø e n o g Ø s t e r søe n, give nogle Punkte r pa a d e ts
Kyster særegne Fortrin.
F o r d e n S ø e f a r e n d e v a r e i O l dt i d e n de S t e d er d e v i gt i s t e ,
som a f N aturen h a vde e n ikke r A n k e r p l a d s o g i h v i s N æ r h e d
fandtes en frugtbar Jor dbund. Diss e b l e v e t i d l i g s t b e b y g g e d e o g
v a r e d e e l s O p l a g s t e d e r f o r K iø b ma n d e n , s a a s n a r t E g n e n s D r o t
tog ham og hans Handel under sin Bskyttelse, deels
S a ml i n g s p l a d s e r f o r d e S ø e h el t e , s o m v æ r n e d e o m D r o t t e n s
H e r r r e d ø m me . M e n t i d l i g e v a k t e H a n d e l s va r er n e s V æ r d i e o g
K i ø b mæn d e n e s R i g d o m me h o s d e n B y t t e b e g i æ r l i g e At t r a a e e f t e r
a t b e s i d d e d e m, l i g e s o m S y n e t a f e t v e l u d r u s t e t S k i b o p f l a mme d e
d e n Æ r e b e gi æ r l i g e t i l at er o b r e et e l l e r f l e r e l i g n e n d e , l o d d e t s i g
e n d o g k u n u d f æ r e v e d d e n b l o d i g s t e K a mp . A t o v e r f a l d e e n k e l t e
S k i b e u n d e r S e i l a d s e n e l l e r p l u d se l i g e n a t o v e r r u mpl e d e m i
H a v n e n e , v a r d e n a l mi n d e l i g e F r e mg a n g s ma a d e ; o g d e n n e h a v d e
e i h e l l e r s a a h øi e n G r a d a f U r e t mæs s i g h e d i h i n e T i d e r , d a
p e r s o n l i g T a p p e r h e d o g F o rvovenhed vare høit agtede, da
k r i g e r s t e F o r e t a g e n d e r s L o vl i g h e d v a r a f h æ n g i g a f A r me n s
S t y r k e , o g d a L a n d e ne s B e h e rs k e r e va r e for ma n g e , t i l a t al l e
k u n d e b r i n g e s t i l a t e r k i e n d e o g h æ v d e n o g e n s o mh e l s t A r t a f
Folkeret.
I me d e n s a l t s a a S ø e r ø v e r e i e t v a r i N o r d e n e n h æ d e r l i g
Beskiæftigelse, fordrede Klogskab og Sædvane, at enhver
F o r e n i n g a f S ø e h e l t e v a l g t e s i g e n A n f ø r e r . S a a ve l i K a mpe n ,
som i Raadet var han den Første, og han skulde give de fælleds
K r æ f t e r d e n æ r e f u l d e s t e o g f or d e e l a g t i g s t e R e t n i n g . S a a d a n n e
H øvdinger, der of te ne dsta mme de f r a e n Ove r konge og v a r e
a f h æ n g i g e a f h a m k a l d t e s S øe konge r , og de va r e en te n
S ø e k o n g e r , o g d e v a r e e n t e n Ø e k o n g er, naar de havde sat sig fast
paa en Ø e, eller Næsse konge r , na a r de ha vde opsøgt sig e t N æs ,
h v o r f r a d e b e q v e m me s t k u n d e d r i v e deres Søerøverie. Dette Næs
( p a a g a mme l D a n s k H o f f u i t , H o r s æ t h , H o v e d 1 ) l a t . ca p ut ) v a r e t
Tilholdssted især om Vinteren, og dets Besiddelse var af stor
V i g t i g h e d , j o t i dl i ge r e o m F o r a a re t, og længe r e ud pa a Ef te r aa r e t
de derfra kunde drage i Søen.
P a a S i æ l l a n d s K y s t e r t æ l l e s f l e r e P u n k t e r , d e r me d s t ø r r e
e l l e r mi n d r e V i s h e d k u n n e a n t a g e s , a t ha ve vær e t Opholdsste d e r
for O ldtidens N æsse konge r . Til di s s e h ø r t e f o r e n D e e l d e n
S t r æ k n i n g , s o m d e t n u v æ r e n d e B a r o n i e S t a mp e n b o r g u d g i ø r , o g i
Særdeleshed Jungshoved Gods, der er en Halvøe 2)
—————
1)
2)
3)
4)
Stundom kaldtes det et Horn. Saaledes i Island, Langebek. sa. rr. dd. Tom. II. pag.
32. not. h.
Skagens Horn i Nørre–Jylland — Horns Herred i Siellland. Dog
brugtes benævnelsen: Horn, mere om den smallere Landstrimmel, som lig et Horn
strakte sig ud i Søen; Benævnelsen: Hoved, derimod gialdt mere det brede
afrundede Næs.
Foruden paa Jungshoved have Næssekonger vist nok opholdt sig paa Stevns Klint,
om hvis Elverkonge : Strømmens Konge, endnu gaaer Sagn i Egnen; paa Kongsøen
i Kiøng Sogn, i hvis Nærhed findes det saa kaldte lille Gurre, Valdemar 3dies
Jagtslot; paa Basnæs og Stisnæs ved Skielskiør. Disse ligge i det sydlige Siælland,
paa de andre af Landets Sider gaves Flere. sfr. Vedel Simonsens Borgruiner. 2det
Hefte. Pag. 44.
J. M. Thiele har i den første Samling af sine Folkesagn pag. 86 omtalt flere Sagn,
som høre herhid. Iblandt disse er det om Slot paa den anden Side af Vandet,
nemlig paa Oremandsgaards Gods, og om en Broe, der skulde have ligget fra det
ene Slots første Stokværk til det andet, og endeligen at gamle Mænd have seet
Spor af dette i deres Opvært, aldeles modsigende de Oplysninger, som Forfatteren
til denne Beskrivelse har forskaffet sig. Men at derimod en Søerøver har opholdt
sig paa Jungshoved, er et sammesteds meget udbredt Sagn.
Et Noor eller Nor er i Danmark et meget almindeligt Navn paa Indløbende af
Fiorder og Sunde. Efter Berelius betyder Nor et trangt Sund, som ikke fryser; og
efter Ihres Sluffarium skal der gives et svensk Ord: Nor, som betyder: trang.
E t B l i k p a a J u n g s h o v e d s g e o g r ap h i s k e F o r h o l d v i l f o r e l ø b i g e n
l e d e t i l a t a n t a g e , a t d e t h ar v æ r e t S æ d e t f o r e n S ø k o n g e , h v o r o m
d e e l s S a g n 3 ) o g d e e l s L e v n i n g e r a f e n g a m me l B o r g , h v i s f ø r s t e
G r u n d v o l d r i me l i g e n s k yl d e s e n s a a d a n V i ki n g , t i l l i g e a f g i v e
Vidnesbyrd.
J u n g s h o v e d , i B a a r s e H e r r e d , P r æ s t ø e A mt , l i g g e r p a a
S j æ l l a n d s s y d ø s t l i g e K a n t o g b e skytte s a f Øste r søe ns Bøl g e r .
D e n s n o r d l i g e B r e d d e r d a n n e d e n søndr e Side a f Pr æstøe –B u g t
o g I n d l ø b e t t i l P r æ s t ø F j o r d , i æ ldr e Tide r ka lde t Bole f ior d. M o d
Ø s t e n l i g ge r d e n o mt r e n t i 1 6 Mile s Af sta nd lige ove r f o r
B o r n h o l m. F r a J u n g s h o v e d s s y d l i g s t e P u n k t , S t a v e s N k k e , o g
N o r d V e s t i n d a d L a n d e t g a a e r N o r e t 4 ) , de t er I n dl ø b e t t i l e n
V i i g , s o m s k i l l e r H a l v øe n fr a O r e ma n d s g a a r d s G o d s o g t i l si d s t
e n d e r s i g i d e n l æ n g e r e o p i L a n d e t l i g g e n d e R æ v h o l ms M o s e .
V e d b l i v e r ma n f r a d e n n e M o s e a t ga a e i e n næste n lige Re tn in g
f r e m i mo d N o r d v e s t , d a f i n d e s e n D a l , s o m s t r æ ffe r s i g i me l l e m
E n d e g a a r d e B y e p a a H ø i r e o g S ki b bi n g e B y e p a a V e n st r e l i ge
i n d t i l T u b e k s M ø l l e , f o r b i h vi l ke n M ø l l e – S ø e n s V a n d i gi e n n e m
R o s mo s e n u d f l y d e r i d e n b a g P r æ s t ø e i n d l ø b e n d e l i d e n V i i g a f
P r æ s t ø e – F i o r d . D e n n e D a l o g d e d e r me d i F o r b i n d e l s e s t a a e n d e
M o s e r o g V a n d l ø b , h v i l k e t y d e l i ge n k u n n e s e e s a f d e t me d
B e s k r i v e l s e n f ø l g e n d e K o r t , a fg i v e d e n s t ø r s t e S a n d s y n l i g h e d
f o r , a t J u n g s h o v e d h a r i d e æ l d s t e tider været en omflydt Øe, men
som grændsede nær til Landet. Den kaldes af Beboerne endnu
a l t i d : Ø e n . E n B e k r æ f t e l s e d e r pa a i n d e h o l d e s o g s a a i S k i b b i n g e
B y e s N a v n ; t h i S k i b bi n g e el l er S k i f v i n g e , s o m d e t i æ l d r e T i d e r
s t u n d o m b e n æ v n e d e s , b e t y d e r : de Enge eller Vænge, hvorpaa
S k i b e n e d r o g e s o p , h v i l k e t ma n v ed f ø r s t e Ø i e s y n n u i k k e s k u l d e
a n t a g e . P a a v e n s t r e S i d e a f D a l e n , i me l l e m R æ v h o l m s M o s e o g
S k i b b i n g e B y e f i n d e s e n d n u e n l a n g o g me g e t d y b R e n d e , s o m
s y n e s a t v æ r e g r a v e t o g e r sa a br e d og la ng, a t de r i sa m me
k u n d e l i g g e e t t e m me l i g e n s t o r t Skib. I Nærheden heraf er for
nogle Aar siden fundet Skibskiøl.
Da disse geografiske Forhol d v i s e , a t J u n g s h o v e d , h v o r t i l
f o r h e n h ø r t e e n D e e l a f S k i bbinge Sogn, ha r i Oldtide n udg io r t
e n Ø e , k u n d e d e t d e r f o r v æ r e t v i v l s o mt , o m d e n p a a J u n g s h o v e d
fordum boende Søekonge har været Næssekonge eller en
Ø e k o n g e . I h v i l k e t s o mhe l s t T i l f æ l d e h a r B e l i g g e n h e d e n a f d e t t e
T i l h o l d s s t e d v æ r e t h a m me g et b e q v e m, o g s a a me d H e n s y n t i l
S i k k e r h e d f o r O v e r f a l d f r a L andsiden. Hvad et Angreb fra
Søesiden angaaer, da kunde i hi n e T i d e r S k i b e n e s i k k r e s v e d a t
d r a g e s o p a d N o r e t o g i n d i L a n d e t , me d e n s I n d l ø b e t f o r s v a r e d e s
a f B o r g e n , s o m v i s t n o k h a r l i g g e t p a a d e t s a m me S t e d , h v o r
J u n g s h o v e d S l o t s e n e r e l a a e o g h v o r e n d n u s e e s S l o t s b a k e n me d
d e n s G r a v e . D e r f o r k u n d e B o r g e n s B e s i d d e r me d R e t t e v æ r e
k a l d t e n V i k i n g , d e r s o m d e t t e O r d s B e mær k e l s e u d l e d e s a f
A n g e l f a r e r n e s Wi g – c y n g e l l e r Wi g – k i n g ɔ: K o n g e n o v e r V i g e n ;
t h i N o r e t e r i G r u n d e n I n d l ø b e t t i l e n V i i g 5 ) . Ogs a a va r
Beskaffenheden af Øens Overfl a d e s a a l e de s , s o m e n S ø e r ø v e r
ma a t t e a t t r a a e d e n . D e n v a r r i i g p å M o s e r og S k o v , ( r i g e r e , e n d
den nu er, da adsk illige Skovspa r t e r e r e b l e v n e A g e r l a n d ) h v i l k e
g i o r d e d e n u f r e mk o m m e l i g f o r d e n o v e r f a l d e n d e F i e n d e ; o g d o g
t i l l i g e s k a f f e d e M a t e r ia lie r til Skibe s By g n i n g . N æ r me s t o mk r i n g
B o r g e n f a n d t e s d e M a r k e r , s o m f o r s y n e d e H ø v d i n g e n me d
L e v n e t s mi d l e r .
A t J u n g s h o v e d i O l d t i d e n v ar e n N æ s s e k o n g e s B e s i d d e l s e ,
d e r o m s y n e s o g s a a d e f l e r e t i lo v e r s b l e v n e K æ mpe h ø i e a t g i v e
F o r mo d n i n g . D e r f i n d e s i b l a n d t a n d r e H ø i e e n d n u e n p a a
H o v ma r k e n , N o r d V e s t f o r G a a r d e n , me d d e t N a v n :
A s k e b r æ n d e r h ø i e n . N a v n e t p a a d e n n e har vedligeholdt sig, uagtet
den ikke har nogen Steensætning og næsten ganske er overpløiet.
D et lade sig tæ nk e , a t hine ga ml e V i k i n g e r h a v e i B r u n a – O l d s
Dage opbrændt de Dødes Liig paa denne Høi, hvilken Skik kunde
l æ n g e h a v e v e d l i g e h o l d t s i g pa a e n U d k a n d t a f L a n d e t , s o m
d e n n e . D e s u d e n g i v e s d e r e n M a n g le – H ø i , h v i s r e t t e N a v n e r v e l
M a g l e – H ø i ɔ: S t or e H ø i , M øl l er – H ø i o g M i s l e h øi fo r u d e n fl e r e
6
).
E f t e r a t h a v e f o r u d s k i k k e t d is s e g e o g r a p h i s k e B e mæk n i n g e r ,
t i l st r æ k k e l i g e t i l a t o pl y s e H a l v øe n J u n g s h o v e d s b e q v e m me
B e l i g g e n h e d f o r e n a f O l d t i de ns Næsse konge r , ska l unde r sø g e s ,
h v a d F o r t i de n h a r e ft e r l a d t t i l histor isk Oplysning om de n Bo r g
e l l e r d e t Sl o t , h v i s ø d e T o mte e n d n u s e e s . D e s v æ r r e e r e d e
E f t e r r e t n i n g e r , s o m F o r f a t t e r e n h a r s a ml e t , i k k e me g e t
betydelige, isæ r i e nke lte Pe r i oder; dog trøster han sig ved at
h a v e b i d r a g e t s i t t i l a t Li d et el l e r n æ s t e n I n t e t s k al v æ r e
f o r b i g a a e t . J u n g s h o v e d d e l e r n e ml i g S k i æ b n e me d d e f l e s t e
ø v r i g e S t e d e r , s o m i d e n h e d e n s k e og ældste kristelige Old have
s p i l l e t e n R o l l e i N o r d e n , a t d er o m d i s s e f r a h i i n T i d k a n i k k e
v i d e s a n d e t , e n d d e t , h v o r o m m a n p a a d e n e t y mo l o g i s k e V e i o g
v e d S a m m e n l i g n i n g me d S a g n , b e v a r ed e a f g a ml e S k r i b e n t e r e , o g
s t u n d o m v e d T r a d i t i o n , k a n k o m me t i l K u n d s k a b 7 ) .
Det
S p ø r g s ma a l
ma a e
a l l er f ø r s t
f r e mb y d e
sig
til
Undersøgelse: Naar og af hvem er Borgen paa Jungshoved
anlagt?
I e n G h o r o g r a p h i e o v e r D a n ma rk a f N i c o l a i J o n g e , u d g i v e t i
A a r e t 1 7 7 7 ( Si d e 2 0 9 ) b e s v a r e s d e t t e l i g e f r e m s a a l e d e s :
„Jungshoved Slot skal være bygget i Aaret 987 af en vendisk
Søerøver Juhn eller Jung, som skal have givet Halvøen sit Navn
o g h e r h a v e h a v t s i t T i l h o l d med s i t F r i b y t t e r – A n h a n g , l i g e s o m
d e t t e St e d h a r i d e æ l d r e h e d enske Tide r vær et e t b e q v e mt
S ø e r ø v e r T i l h o l d s s t e d f o r d e A sk o ma n e r , O b o t r i t e r , S v a r d a n e r o g
Angrivaner, som ellers under det bekiendte Navn Vitalianer,
g i o r d e Ø s t e r s ø e n u s i k k e r v e d d er e s S ø e r ø v e r i e , i n d t i l d e b l e v e
t i l si d st u d r y d d e d e o g Sl o t t e t i V a l d e ma r d e n 3 d i e s Ti d 1 3 6 9 b l e v
et kongeligt Slot og Kronens Forlehning.“
5)
6)
7)
I marmora danica pag. 269 og 370 anfører Worm forskiellige Etymologier til
Viking, af hvilke Suhm (D. H. Tom. I. pag. 521) bog ansaae den af det gamle Ord:
Viig Ɔ. Nederlag, for den antageligste. Vedel–Simonsen i sin danske Adels og
Ridderstandshistorie, I Deel I H. pag. 27, anfører den anden Etymologie af
Wigchyng, hvilken synes at fortiene mere Medhold, fordi Viking dog brugtes kun
om visse gamle Søerøvere, hvis Opholdssted var beqvemmest ved en Viig, op ad
hvilken .........................................................................
de
kunde
drage
deres Skibe, imedens nogle af deres Mænd laae paa Vagt ved Indløbet.
De omtales i Beskrivelsens 2den deel.
Det bliver vel undertiden vanskeligt at bevare Maadehold i sine Gisninger, jo
færre de Data ere, paa hvilke man vover at bygge dem, og jo større forkierlighed
man føler for sit Æmne. Critik er her det nødvendige Lægemiddel; men den maae
da tillige være grundet pa en billig Vurdering eller Erkiendelse af det
Sandsynliges Værdie, hvor Intet kan bestemmes med Vished.
Saavidt Nicolai Jonge. Uagtet a l Ef te r søgning ha r de t ik k e
v æ r e t mul i g t a t f i n d e p a a n o g e t Ste d h o s d e g a ml e A n n a l i s t e r d e n
r i n g e s t e O p l y s n i n g o m, h v o r f r a J o n g e h a r me d e n s a a d a n
B e s t e mt h e d k u n n e t a n f ø r e 9 8 7 , s o m d e t A a r d a B o r g e n a n l a g d e s ,
o g a t d e n a n l a g d e s a f e n J u h n e l l e r J u n g . H o s L a n g e b e k o g S u h m,
h i n e p a a f o r t i e n t e M æ n d a f S a ml i n g e r , h e n h ø r e n d e t i l
F æ d r e l a n d e t s O l d h i s t o r i e , h a r F or f a t t e r e n t i l d e n n e B e s k r i v e l s e
ikke kunnet opdage andet Vindnesbyrd, end det, som anføres i
6 4 6 d e A n m æ r k n i n g t i l N a v n e t J u n g sh o v e d , p a a d e t St e d , h v o r d e t
o mt a l e s i V a l d e ma r d e n a n d e n s J o r d e b o g 8 ) me d d i s s e O r d : „ E f t e r
Sagnet skal Jungshoved have Navn efter en Søerøver Jon eller
J o h a n n e s ; me n j e g t r o e r d e t i k k e , d e t b e t y d e r n e ml i g J u n g s
H o v e d e l l e r N æ s . “ M e n h v o d e n n e Jung ka n ha ve vær e t, tilfø ie s
ikke.
Dersom R. Jonges Paastand, at Jungshoveds Borg var anlagt
987 af en vendisk Søerøver Jung eller Juhn, som gav Halvøen sit
N avn, havde sin Gr und i sikkr e hist or iske Vidne sbyr d, da v ild e
d e n n e B o r g v æ r e d e n e n e s t e i D a n ma r k f r a h i i n T i d s l a d e r ,
h v o r o m e n s a a d a n T i d s b e s t e mm e l s e k u n d e a n f ø r e s ; me n i n d t i l
v i s s e V i d n e s b y r d f i n d e s , k a n I nge n a nse e ha ns Pa a sta nd f o r
s i k k e r , o g a l l e r mi n d s t d e n , s o m v e e d , h v o r v a n s k e l i g t d e r e r , a t
k u n n e a n g i v e e t b e s t e mt A a r i h v i l k e t e n mi n d r e mær k v æ r d i g
B o r g k a n v æ r e a n l a g t , o g i e n T i dsalder, da selv de vigtigste
B e g i v e n h e d e r s T i d s b e s t e m me l s e e r s t u n d o m s a a r e u s i k k e r . H e r a f
f ø l g e r , a t J o n g e s o v e n f o r a nførte Udsagn neppe kan lægge
H i n d r i n g i V e i e n f o r n o g e n s o mh e l s t H y p o t h e s i s , b y g g e t p a a
s a m me G r u n d v o l d , s o m d e n , p a a h v i l k e n G i s n i n g e r o m a l l e d e
ø v r i g e g a ml e B o r g e s O p r i n de l s e o g Æ l d s t e B e g i v e n h e d e r l a d e r
s i g b y g g e 9 ).
I føl g e d e t y dl i g e S p o er a f L e h n s r e g i e r i n g e n s Æ l d e h e r i
N o r d e n , k a n d e t a n t a g e s , a t Næsse –Konge r ne pa a Jungsho v e d
have først været Vasaller, enten af Overkongen over hele
S i e l l a n d i L e i r e , e l l e r o g s a a , d er s o m d e t s y d l i g e S i e l l a n d e n g a n g
h a v d e s i n e g e n O v e r k o n g e , d a V a sa lle r a f de n, hvis Sa de h a r
m u l i g e n v æ r e t K o n g s t e d i F a x ø e Herred I de ældste Tider have
S i æ l l a n d s N æ s s e k o n g e r n e p p e u d s t rakt deres Tog videre, end til
N a b o e – L a n d e n e s K y s t e r , o g i s æ r t i l K y s t l a n de n e a f Ø s t e rs ø e n .
S e i l a d s e n v a r d e r f o r me g e t u s i k k e r i d i s s e F a r v a n d e 1 0 ) . M en
S ø e k o n g e r n e s H e r r e d ø m me s a n k me e s t , f r a d e n T i d D a n ma r k v a r
b r a g t u n d e r e e n K o n g e s S c e p t e r , o g K r i s t e n d o m me n b e f æ s t e d e s i
N o r d e n . S ø e r ø v e r e s f o r h e n s a a h æ d e r l i g e F æ r d , d e r g a v Pr ø v e r
paa Nordboens Dygtighed, som Kriger, tabte sig, da den
a f h æ n g i g e N æ s s e – K o n g e ma a t t e f ø l g e s i n O v e r k o n g e s B a n n e r i
større Ledingsfærd. Nu blev Tysklands Nordkyst Søerøvernes
H i e m. S t u n d o m h æ r j e d e N o r d e n s K o n g e r p a a h i n a n d e n s K y s t e r .
N o r g e s H a k o n d r o g i d e t 1 0 d e A a rhunde r e de ne d til Da nma r k f o r
a t h æ v n e s i g p a a H a r al d B l a a t a n d , d e r f o r h e n h a v d e g i æ s t e t h a m i
V i g e n i N o r g e . H a k o n d r o g i gi e n n e m Ø r e s u n d , e r o b r e d e 1 1
S ø e r ø v e r s k i b e o g d r æ b t e a l l e Ha r a lds Vikinge r , hvor ha n ku n d e
t r æffe dem 1 1 ) .
8)
9)
Scriptores rerum danicarum cæt. Tom. VII. pag. 527.
Efter de Recensioner, som i Aarene 1779 og 1782 ere skrevne over Jonges
Ghorographie, og i Følge hans egne Angivelser, har han ikke været i Besidelse af
noget silednere Document til sin Beskrivelse. Efter Recensenternes Vidnesbyrd har
10)
11)
12)
13)
han næsten udelukkende benyttet Pontoppidans Atlas. Han var kaldet af
Brochenhuus, da Eier af Jungshoved, som Sognepræst til den nærliggende
Allerslev Kirke.
Suhms Danske Historie Tome II. pag. 217. Iblandt andet vidner ogsaa herom den
Beretning, at en af Ansgarii Præster, Ragembert, som sendtes til Sverrig for at
forebygge Kirstendommens Undergang, blev i det 9de Aarhundrede paa
Overreissen fra Slesvig overfaldet af Søerøvere og dræbt.
Suhm D. Hist. Tome III. pag. 60.
Islænderne kaldte den Jome, Adamus Bremensis provicia Jumim, og Saxo provincia
jumensis. Herom taler Vedel–Simonsen i sin hist. Undersøgelse om Vikinge–Sædet
Jomsborg i Venden. 1813 Side 28, 29, 47. Sfr. Jomsvikinga Saga, udgivet af
Adlerstamm og Hammerskøld 1815, med et Register, hvori Jome omtales.
Af Scholiast. til Adam. Brem. Krønike. I Suhms danske Historie Tom. V. Side 170
synes de at være kaldte Rugier og Runer. HOs Helmold kaldes de Roani, Rhuni,
Rani og Runi; af vore Forfædre benævnedes Rygen ved Roo og Rø.
O m J u n g s h o v e d k a n h a v e s t a a e t i F o r b i n d e l s e me d d e t g a ml e
J o ms b o r g ; o m ma a s k e e e n J o ms – Vi k i n g h a r me d s i t F r i b yt t er l a u g
fordrevet en Næsse–Konge herfra; om denne Siællands sydøstlige
E g n h a r i H a r a l d B l a a t a n d s , S ve n d T v e s k i æ g s , P a l n a t o k e s o g
S i g v a l d s D a g e v æ r e t e n g a n g e n Sk u e p l a d s f o r e t a f O p t r i ne n e i
N o r d e n s H e l t e – Li v , k a n i k k e u b e tinge t nægte s. I noge n Tid S to d
F o r f a t t e r e n i d e n F o r me n i n g , a t J u n g s h o v e d s N a v n k u n d e v æ r e t
b e s l æ g t et me d O p r i n d e l s e n t i l J o ms b o r g s ; t h i , s o m d e n y e s t e
S k r i b e n t e r e a n t a g e , v a r d e t g a mle J u l i n T i l l i g e me d B o r g e n , d e r
me n e s a t h a v e l a g t i N æ r h e de n , a f S l a v e r n e o g d e æ l d s t e
S k a n d i n a v i e r k a l d e t J o m o g J u m , e l l e r J o mne , J u mne o g J u me ,
h v i l k e O r d h a v e me g e n L i g h ed me d N a v n e t p a a d e n h ø i e s t e
Guddom i det slaviske Sprog 12). Det var da antageligt, at
V i k i n g e r f r a J o me e l l e r J u me h a v d e u n d e r e t O p h o l d p a a d e t
n u v æ r e n d e J u n g s h o v e d k a l d e t d e n n e Pynt af Landet eller Hoved:
J u ms h o v e d e l l e r J o ms h o v e d , o g a t Benævnelsen var forandret i
T i d e n s L ø b t i l J u n g s h o v e d e l l er Jonshoved. Kommer nu dertil, at
p a a J u n g s h o v e d f i n d e s e n B y e , h v is g a ml e N a v n e r : R u n i k l i n t , o g
s a m me n l i g e n s d e t t e me d R y g e n s , e n v e d J o me l i g g e n d e N a b o e –
Ø e s , g a ml e B e n æ v n e l s e : i n s u l a R u n o r u m 1 3 ) , h v o r a f k u n d e
udledes, at nogle af disse Runi havde kaldt Runiklint efter sig;
o g a t d e r e n d e l i g e n g i v e s i e n S k o v ¾ M i i l f r a J u n g s h o v e d Sl o t ,
k a l d e t Li l l e ma r k s S k o v e n , e n s t o r B a n k e , s o m e n d n u h e d d e r
T o k e s B i e r g , s o m o m d e t v a r k a l dt e f t e r d e n T o k e , d e r e r s a a
m æ r k v æ r d i g i J o ms b o r g s H i s t o r i e ; d a v i l v e l I n g e n n æ g t e , a t p a a
E t y mo l o g i e n s s l i b r i g e V e i v a r n o g et a t h o l d e s i g t i l . I me d l e r t i d
e r d e t l a n g t f r a , a t F o r f a tt e r e n t ø r b y g g e v i d e r e p a a d e n n e
H y p o t h e s i s ; h a n h a r a n f ø r t d e n , s om e t B e v i i s p a a , h v o r u s i k k e r t
d e t e r ve d N a v n e – L i g h e d er a t l ed e s i g fr e m t i l R e s u l t a t e r i
Historien.
D e n s i mpl e s t e M a a d e , h v o r p a a O p r i n d e l s e n t i l J u n g s h o v e d s
N avn forklares, tr oe r For f a tte ren at være denne: Navnet
J u n g s h o v e d b e s t a a e r a f 2 d e O r d : J u n g s , s o m r i me l i g e n e r e t
G e n e t i v , o g H o v e d . D e t s i s t e e r d e n a l mi n d e l i g e B e n æ v n e l s e p a a
et Stykke Land, som i Form af et Hoved strækker sig ud i Havet
14
) , o g f i n d e s p a a f l e r e S t e d e r i D a n ma r k , f . E x . K n u d s h o v e d v e d
Vordingborg, Knudshoved ved Nyborg, Skovshoved i Nord–
Siælland,
Skovshoved
ved
Greenaae,
Fyenshoved
ved
K i e r t e mi n d e o . f l .
Nu er det vist, at den yderste Pynt af
S t e v n s h e r r e d e n d n u k a l d e s Ma n d e h o v e d , s o m f o r mo d e n t l i g e n h a r
f r a d e æ l d r e T i d e r v æ r e t e t f æ l l eds Na vn f or de t stor e Hove d, d e r
strækker sig fra Siælland ud i Østersøen, og som i Korthed
k a l d e s : S t e v n s . H v a d v a r d a r ime l i g e r e , e n d a t d e S ø e f a r e n d e
k a l d t e d e t mi n d r e H o v e d , s o m Sø n d e n f o r S t e v n s s t r æ k k e r s i g u d
i Ø s t e r s ø e n , J u n g s h o v e d , d e t e r: Drengehoved? Denne Navne–
F o r k l a r i n g s y n e s a t v æ r e d e n s i mpl e s t e o g b e s t y r k e s d e r v e d , a t
J u n g s h o v e d h a r f r a d e æ l d r e T i d er v æ r e t H a l v ø e n s u d e l u k k e n d e
Navn, og ikke Jonshoved, som Mange have skrevet det i de
s e n e r e Ti d e r 1 5 ) .
E f t e r a t D a n ma r k s K y s t e r i k k e l æ n g e r e t i l s t e d e d e S ø r ø v e r –
H ø v d i n g e r n o g e t f r i t T i l h o l d s s t ed , t o g e V e n d e r n e p a a T y s k l a n d s
N o r d k y s t f a t p a a S ø e r ø v e r – H a a n d v æ r k e t , i s æ r e f t e r J o ms b o r g s
Ø d e l æ g g e l s e , 1 0 4 3 . D e h a v d e nu lær t, hva d Søe r øve r ie t ku n d e
i n d b r i n g e . O g s a a d e t s y d l i g e S i æ ll a n d v a r u d s a t f o r d e r e s i d e l i g e
Plyndringer. Udøvede end de danske Konger, saasom Erik
E i e g o d , d e r i n d t o g J o ms b o r g 1 0 9 7 , l i ge Re t og Skie l, stode d e r
d o g S ø e r ø v e r r e f r e m i g i e n i t us i n d v i i s u n d e r d e s v a g e K o n g e r ,
N i e l s o g E r i k L a m o g i L an d e t s b e t r æ n g t e T i d e r 1 6 ) . S v e n d
G r a t h e s k a l d e r f o r i M i d t e n a f det 12te Aahundrede have anlagt
ma n g e B e f æ s t n i n g e r v e d L a n d e t s K y s t e r . L i g e s o m V e d e l a n t a g e r ,
a t d e t t e e r s k e e t p a a S p r o g øe , S a ms ø e o . f l . S t e d e r , o g H o l b e r g
o g P o n t o p p i d a n , a t t i l s a m me T i d l a g d e s G r u n d v o l d e n t i l K o r s ø e r
o g N y b o r g , s a a l e d e s k a n h a n ma a s k e e o g s a a h a v e l a d e t b e f æ s t e
d e t f o r d u ms V i k i n g e – S æ d e pa a J u n g s h o v e d . S a a d a n n e f a s t e
B o r g e b e h ø v e d e L a n d e t , h v o r i K r i ge r n e k u n d e l i g g e p a a V a g t f o r
a t v æ r n e o m d e t s S t r ø m me . D o g g i o r d e i n d v o r t e s U r o l i g h e d e r , a t
ma n s y n t e s a t g l e mm e d e n u d v o r t e s g r u mm e F i e n d e . E f t e r S a x o s
og Knytlinga Sagas Vidnesbyrd va r S i æ l l a n d s ø s t r e o g s y d l i g e
K a n t me e s t u d s a t f o r O v e r f a l d . H e r v a n k e d e R ø v e r e o mk r i n g i
S t e d e t f o r A g e r d yr k e r e . M a n g e a f side s ligge nde Egne , I s ær
Ø e b o e r n e , ma a t t e b e t a l e d e m S ka t . S a a d y b t v a r D a n ma r k s i u n k e t
u n d e r h e r s k e n d e B o r g e r k r i g e o g R eg i e r i n g e r . E t B e v i i s p a a
Søerøvernes Mængde i de nordiske Farvande er det, at i Aaret
1157 skal paa Hallands Kyster være forgaaet, efter Saxo, 1500
Søerøverskibe, og efter Knytlinga 600 17).
14)
15)
16)
17)
18)
Hos Romerne kaldtes det ogsaa caput, hvoraf Cap Ɔ: Forbiergen fælleds Navn i
flere fremmede Sprog.
Endnu en anden Oprindelse til Navnet: Jungshoved, lod sig med mindre
Rimelighed tage deraf, at det i de ældre Tider kunde have været et evn for
Junkerne (domicellis) eller de kongelige Prindser. Endeligen kunde Navnets
Oprindelse udledes af Jungi, (et islandsk Ord) det er: den runde Deel af et
Knivsblad, — pars cultri teres, capulum versus — fordi Halvøens runde Side, som
vender ud imod Østersøen, ligner denne og er farlig for de Søefarende, som let
kunne løbe paa dens Grunde.
Suhms D. p. Tome V. pag. 207.
Suhms D. p. Tome VI. pag. 162.
Suhms D. p. Tome VII. pag. 11.
19)
20)
21)
22)
Suhms D. p. Tome VII. pag. 403.
Suhms D. p. Tome VIII. pag. 51. Egnen omkring Vordingborg var Valdemar den
2dens jevnlige Opholdsted. Her kundgiordes 1240 hans bekiendte jydske Lov. Ved
Steensbye, hvor endnu findes et usædvanligt stort Thingsted, mødtes Kongen med
den pavelige Legat Vilhelm og en tysk Ordensmester fra Lifland (1238).
Scriptores rr. dd. Tome VII. pag. 527. Det skrives Junxhorvæth, liggende i
Burghøs Herred.
Samlinger 1.ste Bind. 1771–72. Om den danske Agerdyrkning og Landvæsen i
Oldtiden.
K u n V a l d e ma r o g h a n s t r o e A b s a l o n k u n d e r e d d e D a n ma r k .
Fienden skulde angribes, svækkes og ødelægges i sit eget Land.
D e t s y d l i ge S i æ l l a n d v a r S a ml i n g sp l a d s e n f o r d e d a n s k e k r i g e r e .
N u f r e ms t o d i g i e n e n t a l r i g d an s k Fl a a d e ; o g s n a r t b l e v e L a n d e t s
K y s t e r o g Ø e r b e b o e d e o g d y r k ede . P a a v i s s e S t e de r v e d
S ø e k y s t e n l a a e S k i b e pa a V a g t , ( h v e r t 4 d e S k i b) v i s t n o k p a a
f l e r e S t e d e r i d e n h e r b e s k r e v n e E g n , h v o r a l t v a r b e q v e mt d e r t i l ,
o g h v o r V e n d e r n e i s æ r i S u n d e t me l l e m S i æ l l a n d o g M ø e n , a l t s a a
n æ r J u n g s h o v e d , d a i me l l e m d e t t e o g Ø e n N y o r d e r I n d l ø b e t t i l
U lve–S und 1 9 ) . D e t e r s a n d s y n l i g t , at Jungshoveds Halvøe
t i l l i g e me d e n D e e l a f N y s ø e G o d s h a r u d g i o r t f l e r e H a v n e l a g
( e l l e r S t y r i s h a v n e , e f t e r d e n jy d s k e L o v ) , s o m h v e r h a v d e s i n
S t y r i s ma n d . E t s a a d a n t s y n e s i F ø l g e B e l i g g e n h e d e n a t h a v e
v æ r e t , h v o r n u d e n l i l l e B y e En d e g a a r d e e r , t æ t v e d R æ v h o l ms
M o s e o g d e n d y b e R e n d e , s o m ma e v æ r e i æ l d r e T i d e r u d g r a v e t ,
i me l l e m S k i b b i n g e , E n d e g a a r d e og Amme dr up Bye r s Ma r k e r .
E ft e r A r r i l d H v i d t fe l dt s B e r et ni n g i I n d l e d n i n g e n t i l C h r i s t i a n
d e n 3 d i e s H i s t o r i e , s k u l d e e t Ha vne la g udr e de e t Skib pa a 1 2
Aarer.
E e n o g t y v e G a n g e u d b ø d V a l d e ma r 1 . t i l L e d i n g i mo d
V e n d e r n e , i n d e n ha n d ø d e , j us t d a F l a a d e n l a a e f o r s a ml e t v e d
V o r d i n g b o r g t i l e t n y t T o g . E f t er A r e n t B e r n t z e n , P o n t o p p i d a n o g
Thura lagde denne Konge Grundvolden til Vordingborgs i den
f ø l g e n d e T i d s a a be r ø mt e S l o t . D o g h a r h a n n e p p e o v e r s e e t
Borgen paa Jungshoved, hvis Beliggenhed var i hine Tider af
s t ø r r e mi l i t a i r V i g t i g h e d , e n d den b l e v n o gl e A a r h u n dr e d e r e f t e r .
I D a n ma r k s g y l d n e D a g e , u n d e r K n u d d e n 6 t e o g i V a l d e ma r
2 d e n s f ø r s t e R e g i e r i n g s t i d , l a a e e n De e l a f La nde ts be tydelig e
F l a a d e i d et s y dl i g e Si æ l l a n d 2 0 ) ; men e f e r V a l d e ma r s
F a n g e n s k a b o p f y l d t e s H a v e t i g i e n me d S ø e r ø v e r e , s o m g i k i
L a n d , o p h o l d t e s i g i S k o v e n e o g f o r s t y r r e d e L a n d ma n d e n s F r e d .
I d e n J o r d e b o g e l l e r c a t a s t r u m, s o m V a l d e ma r d e n 2 d e n l o d
f o r f a t t e o v e r s i n e J o r d e r o g I n d k o ms t e r i A a r e t 1 2 3 1 2 1 ) , staaer
I n d t æ g t e n a f J u n g s h o v e d a n s l a ae t t i l X V ma r c a s a r g e n t i Ɔ : M a r k
S ø l v . A n t a g e s d i s s e , a t h a v e v æ r et l ø di g e M ar k S ø l v , al t s aa h v e r
= 1 8 R b d . 4 M k . i r e d e S ø l v , d a be løb I ndtægte n a f Jungsho v e d
s i g t i l 2 8 0 R b d . r e d e Sølv. Naar Suhm 2 2 ) d e r i mo d r e g n e r e n
M a r k S ø l v = 1 0 g a ml e g o d e R i g sd a l e r = 8 S p e c i e r , d a b e l ø b
I n d t æ g t e n s i g t i l 2 4 0 R b d . r e d e S ø l v . O v e r d e n n e S u ms R i n g h e d
ma a e ma n i k k e f o r u n d r e s i g , d a æ d l e M e t a l l e r s V æ r d i e v a r s a a r e
h ø i i d e T i d e r . O g s k u l d e d en e n d s y n e s mi n d r e b e t y d e l i g i
S a m me n l i g n i n g me d I n d t æ g t e n a f K o n g e n s G a a r d e , s o m l a a e i n d e
i L a n d e t , d a b ø r d e t o g s a a e r i n d res, at Jordebogen er forfattet
o mt r e n t 8 A a r e f t e r K o n g e n s Fa nge nska b, og a t Jungshove d i
d e n n e P e r i o d e k a n h a v e l i i b t meg e t a f fi e n d e t l i g t O v e r fa l d ,
h v o r me d I n d t æ g t e n s F o r mi n d s k e l s e ma a t t e v æ r e f o r b u n d e n .
U n d e r V a l d e ma r d e n 2 d e n s S ø n n e r o g d i s s e s n æ r me s t e
E f t e r f ø l g e r e f o r v æ r r e d e s L a n d e t s T i l s t a n d . I me d e n s u d v o r t e s
F i e n d e r p l y n d r e d e o g b r a n d s k a t tede paa Kysterne, forøgede
G e i s t l i g h e d e n s i n e E i e n d o m me . I bl a n d t d e G a v e b r e v e , s o m e r e
fra E rik Menveds Tid og a nga a e d e n E g n , s o m h e r o mh a n d l e s ,
gives et, hvorved de ædelbaarne Frøkener Agnes og Jutta, den
d a n s k e K o n g e s , E r i k Pl o v p e n n i n g s D ø t t r e , h a v d e s k i e n k e t t i l S t .
Agnetes Kloster i Roeskilde en Deel Gods i Syd–Siælland, hvoraf
K losteret me d Sa mt ykke a f Dom i n i c a n e r P r i o r e n i D a n ma r k ,
t i l ba g e g a v K o n g E r i k M e n v e d e n D ee l ; me n b e h o l d t i bl a n dt a n d e t
ogsaa Skibbinge 23), hvilken Bye nu hører til Nysøe Gods. Men
uagtet Kongen havde ved sit Brev til Inbyggerne i Skibbinge og
d e ø v r i g e L a n d s b y e r b e f a l e t d em u n d e r s i n H y l d e s t o g N a a d e e i
a t l a d e n o g e n A n d e n h a v e I n d k o ms t o g A f g r ø d e a f d e r e s J o r d e r ,
e n d S t . A g n e t e s K l o s t e r i R o e s k il d e , h v i l k e t K o n g e n h a v d e t a g e t
under sin særdeles Beskyttelse, Klagede dog Klosteret i det
næste Aar, (1296) at Nogle, som ei frygtede Gud, voldeligen
fr a t o g e d e t s i t G o d s . for mo d e n t l i g e n si g t er K l o st e r et i s i n k l a g e
t i l K o n g e n s L e h ns ma n d , s o m h a v d e h a v t G o d s e t u n d e r si t L e h n;
me n i k k e v i l d e g i v e S l i p d e r p a a . S l i g t k u n d e s k e e i K o n g e n s
Nærhed; thi han opholdt sig jevnligen i Vordingborg, hvad
ma a t t e d a s k e e , h v o r M a g t e ns A r m i k k e s a a k r a f t i g e n k u n d e
s t r æ k k e s i g h e n , i d e l æ n g e r e bortliggende Dele af Riget?
I me d e n s D a n ma r k u n d e r E r i k M e n v e d o g d e n a f m æ g t i g e
Kristoffer var et Bytte, deels for udvortes Fiender, deels for
g i e r r i g e P a n t h a v e r e , f o r b l e v e K o n e n s Ei e n d o m me i d e t s y d l i g e
Sielland længst i Kongens Værge. Derefter vare snart Grev
geerts, snart den holstenske Grev Johans tydske Riddere
B e f a l i n g s mæn d p a a S i æ l l a n d s f a s t e S l o t t e , i n dt i l V a l d e ma r
A t t e r d a g k o m t i l b a g e. F o r h a m v a r S i æ l a n d a f s t ø r s t e V i gt i g h e d;
d o g v a r e d e d e t f l e r e A a r , in d e n ha n k o m t i l d e t s f u l d k o mn e
B e s i d d e l s e . V o r d i n g b o r g Sl o t o v er a n t v o r d e d e s h a m i A a r e t 1 3 6 4 ,
o g d e t e r r i me l i g t , a t J u n g s h o v ed overgaves i samme Aar. Et
f a r l i g t F o r b u n d , s l u t t e t t i l V a l de ma r s u n d e r g a n g , b l e v h e l d i g e n
a d s k i l t . M e d H a n s es t æ d e r n e , hvis Skibe ængste de Kyster n e ,
s l u t t e d e s e t f o r d r a g 1 3 6 9 . I d ette nævne s Otto von Byde lsb a c h
24
) , s o m v a r H ø v i d s ma n d p a a J u n g s h o v e d . D e n n e v a r e n a f d e 2 3
adelige Mænd, som i Kongens Fraværelse førte Regieringen
t i l l i g e me d h a n s R a a d : H e n n i n g Pode busk, Er ke biskop Nie l s a f
Lund, Bisperne Erik af Odense og Niels af Roeskilde. Han
n æ v n e s a t t e r , s o m H ø v i d s ma n d p a a J u n g s h o v e d i d e n
S t a d f æ s t e l s e , s o m V a l d e ma r ( 1 3 7 1 ) g a v H a n s e s t æ d e r n e p a a a t
b e h o l d e S k a a n e i 1 5 A a r 2 5 ) . Aa r e t e f te r bila gde s Str idighe de r n e
me d K o n g e n s ø v r i g e F i e n d e r , o g h a n e n d t e s i n e D a g e i Fr e d p a a
s i t S l ot , G u r r e 2 6 ), hvor f r a ha ns Liig f ø r t e s t i l V o r d i n g b o r g , o g
siden ved hans Datters Foranstaltning til Sorøe.
23)
24)
25)
26)
27)
28)
29)
Suhms D. H. Tome XI. pag. 205–258. De andre Byer vare Brandelæf, Burusæ (nu
Baarse) Snesøræ og Hæslebye.
Arrild Hvidteldts Krønike Tom 11. pag. 546.
Arrild Hvidtfeld 11. Tome pag. 350. Muligt, at Bydelobachernes Slægt har havt
Eiendomme i denne Deel af Sieland; thi det var kort Tid derefter, at Valdemar v.
Bydelsbach solgte Gadnøe (nu Gaunøe) til Dronning Margrethe, som sammesteds
anlagde et Kloster.
Var det Gurre, hvorpaa Valdemar siges at være død, maaskee det lille Gurre i
Kiøng Sogn? Hvorfor føre hans Liig fra det store Gurre i Nord–Sielland, som man
har antaget, ned til Vordingborg? Hiint var ham jo ligesaa kiert, som dette, og at
han derfor vilde begraves heller i Vordingborg, end ved det nordlige Gurre, synes
at være synderligt. Mere rimeligt var det derimod, at det lille Gurre, et af de
mindre Slotte, kan have været hans Dødssted, og at han derfra førtes til det større
Vordingborg.
Scriptores rr. dd. Tome VII. pag. 8.
Nu er det en Hovedgaard, tilhørende Geheime–Conferenceraad F. Raben paa
Beldringe. De øvrige Sogne i Baarse Herred, som ydede Tiende til den Roeskildske
Bispestoel, vare: Æwerthorp, nu Everdrup, Snesør, nu Snesere, Burghuse, nu
Baarse, Alwerslef, nu Allerslev, Beldringe og Skaningæhafn, nu Kallehauge.
I en gammel Fortegnelse paa Herrederne i Danmark i det 12te Seculo, og hvor
mange Plouge ethvert af disse havde m. m. (Scriptores rr. dd. Tomus V. pag. 617.)
siges, at Baarse Herred havde 330 Plouge (aratra). Aratrum eller en Ploug var saa
meget, som der hørte til en Gaard; Saa meget, som kunde pløies og dyrkes med en
Ploug. I 1662 vare Baarse Herreds Gaarde, i Følge Matricul Jordebogen: 775
Bøndergaarde, 8 Kirkernes eller Præste–Gaarde, 3 kongelige Ladegaarde, i adelig
Herregaarde, 13 Møller. I 1819 vare der 10 complette og 3 ucomplette
Hovedgaarde, 9 Præstegaarde, 12 Møller, 659 Bøndergaarde, Arvefæstere,
Selveiere og Fæstere tilsammentagne. Det overlades Læseren selv at drage
Resultat af dette.
T i l s a m me T i d v i d e s d e R o e s k ildske Bisper at have havt
E i e n d o mm e p a a n u v æ r e n d e J u n g s h o v e d o g N y s ø e G o d s e r . I B y e n
S mi d s t r u p h a v d e d e 7 G a a r d e a f forskiellig Størrelse og Afgift. I
E g e b i e r g 3 G a a r d e , h v o r a f e e n l a a e ø d e 2 7 ) . Til R o e s k i l d e
B i s p e s t o e l v a r o g s a a l a g t T ie n d e a f J u n g s h o v e d o g S k i b b i n g e
Sogne, hvilken skulde leveres til Biskoppernes Ladegaarde i
d e n n e E g n , L e k k i n g e ( n u L e k k e n d e 2 8 ) . De t s y d l i g e S i æ l l a n d
s y n e s p a a d e n Ti d a t h a v e v æ r e t mi n d r e o p d y r k e t , h v o r t i l
G r u n d e n v e l i s æ r b ø r s ø g e s d e r i , at Jordbunden for en stor Deel
h a r v æ r e t b e v o x e t me d S k o v 2 9 ) .
V a l d e ma r A t t e r d a g s s t a t s k loge Datter, Margarethe, Kunde
l æ g g e S v e r r i g s K r o n e t i l D a n ma rk s o g N o r g e s ; me n i k k e t u g t e d e
Fribyttere, som under Navn af Victualiebrødre forsynede
Stokholm med Fødemidler i dens Beleiringstand, og siden efter
ængstede vort Fædrelands Kyster. Det er ikke usandsynligt, at
I n d l ø b e t t i l P r æ s t ø e Fi o r d i h e n d e s Ti d e r b l e v e t f o r e n D e e l
stoppet, ligesom Indseilingerne ere paa flere Steder i Landet
blevne forsænkede 30).
O g s a a f r a D r o n n i n g M a r g a r e t e hs Ti d ha ve s Ef te r r e tnin g e r
om det Slot Jungshoved, da det siges at være overantvordet
Dronningen, vor Frue Dag 1396, af Johannes Rud den ældre,
R i d d e r , s o m i g i e n u n d f a n g e d e i T ro ma a l 3 1 ) S t e g e b o r g o g M ø e n i
5 A a r . B r e v e t , h v o r v e d d e n n e O v erdragelse bekræftedes, var
f o r s e g l e t a f B i s k o p P e d e r i R o e sk i l d e o g n o g l e a n d r e A d e l s mæ n d .
D e n n e J o h . R u d h a r n o k v æ r e t e n d y g t i g H ø v e d s ma n d , h v i s p a a
J u n g s h o v e d S l o t u d v i s t e A a r v a a g e n h ed be r e ttige de Ma r gr e the til
a t o v e r d r a g e h a m, a t b e f a l e p aa s a a vi g t i g e n P o s t , s o m M ø e n
v a r , f o r d i d e n i N æ r h e d e n a f P o m m e r n o g M e k l e n b o r g v a r me e s t
u d s a t fo r F r i b yt t er n e s P l y n d r i n g e r 3 2 ) .
30)
31)
32)
H. D. Scheel (i Krigens Skueplads pag. 200) omtaler Præstøe Fiord, som beqvem
til Havn, naar de lave Steder i Indløbet opmuddredes. Forslag dertil var allerede
skeet i hans Tid. Det er fornyet 1819, og Sagen vil maaskee faae sin Fremgang ved
den nuværende virksomme Over– og Under–Øvrigheds Foranstaltning.
„At have et Slot paa Tromaal er nok det samme, som at holde det (lide castensi) i
en fast Slotslov, Kongens og Rigens Raad til troer Hænde, som ærlig
Riddersmands Mand egner og anstaaer.“ (Kofod Ankers danske Lehnsret §. 52).
Det vil sige: at forsvare Slottet og holde sig paa sin Post saaledes det sømmer sig
en Ridder og Kongens Mand, i Overeenstemmelse med Lehnsbrevets Indhold.
Gamle Danske Magazin Tom. IV. pag. 298 & 299. Jens Rud, som her omtales, er
vist den samme, som nævnes i Scrptores rr. dd. Tom IV. pag. 510, in libro
donationum monasterii Sorensis. Men her kaldes han egregius vir, dominus Jo
hannes Ruth de Junxhowed, miles. Han siges at have (1391) tilligemed sin Hustrue
domina Albeydis, filia domini Clawes Grubendale, udvalgt sig en Begravelse i St.
Mariæ Kloster. Derfor skiænkede de til Klosteret deres Eiendom i Ølsiølille i
Ramsiøherred, som gav ½ Mark Korn (efter Grams Mening 16 Tdr.) og i
Stiensvedlitle en Jord, som aarlig gav 2 Talenter Korn (efter Gram 2 Pund eller 8
Tønder) m. m. At hans rette Navn maae have været Johannes Rud og ikke Jens
Rud, bekræftes af den Fortegnelse paa berømte Mænd, hvis Navne fandtes i Sorøe
Kirke over de der malede gamle Vaaben.
E f t e r d e n c a l ma r s k e F o r e n i n g s Be gynde lse og indtil Kr istia n d e n
Anden vides intet opbevaret om Jungshoved Slots Tilstand. De
l a n g v a r i g e S t r i d i g h e d e r me d d e h o l s t e n s k e H e r t u g e r o g S v e r r i g s
g i e n t a g n e B e s t r æ b e l s e r f o r a t a f sondr e sig, bor tle de de Konge r n e s
O p mær k s o mhe d
fra
Siællands
sydlige
Egne,
fordum
V a l d e ma r e r n e s k i æ r e O p h o l d s s t e d . Fr a d e n T i d K i ø b e n h a v n b l e v
d e d a n s k e K o n g e r s R e s i d e n ts e , o g d e t n o r d l i g e S i æ l l a n d
f o r me d e l s t d e t s n æ r me r e B e l igge nhe d ve d Sve r r ig ble v d e m
v i g t i g e r e , b e s ø g t e s V o r d i n g b o r g Sl o t o g d e n s O me g n s i e l d n e r e ,
dog har K ong H an s of te opholdt si g d e r , s a a f r e mt B e r e t n i n g e n
o m h a n s f o r t r o e l i g e , d o g a n s t æ n d i g e , O mg a n g me d S l o t s –
H ø v e d s ma n d e n s F r u e h a r n o g e n G r u n d .
K ristian den Ande n be høve de Pe n g e f o r a t f ø r e K r i g e n mo d
S t e e n S t u r e me d E f t e r t r y k . Li g e s o m d e t d e r f o r v a r h a m
n ø d v e n d i g t , a t u d s k r i v e e n s v æ r F o r mu e – o g F æ e – S k a t , h v o r a f
den første beløb sig til 10 af 100, og inkræve en nye Told af ind–
og udgaaende Varer, saaledes var det ham ogsaa om at giøre, at
h a n f i k d e S u m m e r o r d e n t l i g en i n d b e t a l t e , s o m v e d k o m m e n d e
L e h n s b e s i d d e r e s k y l d t e . A f h a n s Q v i t t e ri n g e r for b et a l t e S u mme r
af Jungshoved Lehn ere 3de opbevarede 33).
Den første Qvittering lyder saaledes:
F f r w e s o p h i e e b b e mo g h e n s s z e n s e f f t e r l e f l e v w e r s k æ 3 4 ) .
G i ø r e a l l e w i t t e l i g t , a t t of f e l s h e l i g e F f r w e s o p h i e e b b e
mohensszens effterlesswerskæ haffr u e r n w g i o r t o g a n t w o r d t o f f
t i l l g o d æ R e d æ I I C I X (ɔ: 2 0 9 ) ma r c k o c h I I I s k i l l i n g p o R e g n s k a b
a f f h u e s s u d t b u d z p e n n i n g h e , s o m h u n p o w o r e We g n æ u p t o g u d i
J w n g s h o f f w e t L e e n . C u m c l a u s u l is c o n s v e t i s . e x c a s t r o n o s t r o
hafniensi. MDXVII. nostro sub signeto.
H eraf sees, at Konge n ha vde uds kr e ve t e n be tyde lig S k a t,
n a a r d e n a f e t mi n d r e L e h n . s o m J u n g s h o v e d v a r , k u n d e b e l ø b e
s i g t i l 2 0 9 M a r k 3 5 ) . V e d V d t b u d t s P e n g e f o r s t a a e s n e ml i g e t
o v e r o r d e n t l i g t K r i g s t y r , s o m ik k e v e d k o m d e n s æ d v a n l i g e L e h n s –
Afgift.
Fra det næste Aar haves Qvittering paa udbuds–penge, hvis
S u m i k k e n æ v n e s , n e ml i g d e n n e :
F rw e sophie a f f Jungshof f uit.
F i d Q u i t t a nc i e p o h ui s V d t b u d t s P e n d i n g e h u n i J u n g s h o f f w i t
L æ n n w t i l p o s t e t h e r u p b or i dt h affuer, och bliffuer deraf inthet
skyldig, cum clausulis consuetis. Anno MDXVIII.
Den tredie Qvittering angaae r 1 0 0 0 M a r k d a n s k e , s o m F r u e
E b b e M o g e n s e n s l a a n t e K o n g e n i A a r e t 1 5 2 0 , s a mme A a r , s o m
h a n s s t o r e H æ r u n d e r O t t o K r u mp e n s A n f ø r s e l r y k k e d e i n d i
Sverrig. Christian den 2den behøvede da Penge.
Ffrwe sophie aff Jungshoffuit.
F i c k r e c o g n i t i o n e m p u æ e t h t u s ende Ma r c k pe ndinge da nske , s o m
h w n mi n H e r r i s N a d e n w w e n l i g l a a n t o c h me d u n d s a t t h a f f u e r .
Cum obligatione solita datum in castro hafniensi. MDXX.
I Følge denne For skr ivning e r J u n g s h o v e d b l e v e t e t P a n t e –
L e h n , h v o r i L e h n s ma n d e n s e l l e r h e r L e h n s b e s i d d e r i n d e n s
H e r r e d ø mm e u d s t r a k t e s me r e , e n d f o r h e n ; t h i h u n b l e v p a a G r u n d
a f d e P r i v i l e g i er , s o m t i l k o m P a n t h a v e r e n a f L e h n e n e , b e r e t t i g e t
t i l a l N y t t e o g B r u g a f G o d s e t , i n dt i l G i e l d e n v a r b et a l t , u d e n at
g i ø r e R e g n s k a b e l l e r a f k o r t e s n o g et, e ndskiøndt I ndtægte n e lle r
F r u g t e n a f P a n t e t s n a r t k u n d e o v er s t i g e S u m me n a f d e n l a a n t e
K a p i t a l . D i s s e P a n t e – L e h n e r v ar e a l t s a a me g e t s k a d e l i g e f o r
R i g e t , o g d e t v a r k u n i d e n s t ø r s te P e n g e t r a n g , a t K o n g e r n e g r e b e
t i l sa a d a n n e M i dl e r 3 6 ) .
D e t s y n e s , a t J u n g s h o v e d S l o t f r a d e n n e Ti d i k k e me r e ma a e
h a v e h a v t mi l i t a i r V i gt i g he d ; t hi K r i st i a n d e n 2 d e n h a v de d a
n e p p e o v e r l a d t d e t t i l e t F r u e n t i m me r , me n h e l l e r g i v e t h e n d e
andet af Kronens Gods til Pant.
D a F r e d e r i k d e n F ø r s t e v a r k o m me t i b e s i d d e l s e a f d e
d a n s k e P r o v i n d s e r , v i d e s J u n g s hoved at have havt sin
L e h n s ma n d , v e d N a v n A n d e r s E b b e s e n ( 1 5 2 6 ) o g 6 A a r d e r e f t e r
e n n y e L e h n s ma n d , v e d n a v n E b b e A n d e r s e n , f o r mo d e n t l i g e n e n
S ø n a f d e n n y s n æ v n t e . D e n n e s i d s t e mo d t o g B r e v p a a S l o t t e t o g
L e h n e t , a t b e h o l d e d e t u a f l ø s t , i F a l d h a n s i n M o d e r , Fr u e
P e r n i l l e , o v e r l e ve d e 3 7 ) .
33)
34)
I Suhms Samlinger til den Danske Historie pag. 153, 168 & 188.
Frue Sophie var Enke efter den Ebbe Mogensen, med hvem Søehelten Peter Skram
geraadede i en uenighed, som endtes med Ebbes Død og Skrams Landflygtighed.
Nogle Aar efter kom Skram tilbage og forsonedes med sin Fiendes Paarørende.
35)
36)
37)
Forstaaes ved disse Marker den samme Slags Mynt, som under Navn af Mark blev
slagen i Aaret 1506, da var en saadan Marks Værdie kun 5 Mark Dansk i 1765,
altsaa nu omtrent 8 Rigsbankmark rede Sølv; men af langt høiere Værdie, med
Hensyn paa Tiderne.
Paa Jungshoved bevares Sagn om en Frue Else, hvem man endog giver det Tilnavn
Parsberg, og hvis Minde er ikke meget berømmeligere, end nu Frue Marthes eller
Mærthes paa Lindersvold. Da jeg aldeles ikke har kunnet finde nogen Frue Else,
enten at have havt Jungshoved i Lehn, eller været en Lehnsmands Frue er det mig
ikke usandsynligt, at Sagnet bør henføres til Frue Ebbe Mogensens, den eneste
Frue, som efter historisk sande optegnelser har været i Stand til at regiere saa
uindskrænket, som Frue Else skal have regieret. Mon ikke Frue Ebbe Mogensens er
af Almuen kaldet Frue Ebbes, og at denne Benævnelse er med Tiden forandret til
Frue Else? Da Christoffer Parsbierg havde Slottet i Eie, kort Tid før end det kom
under Prinds Jørgen, er det let skeet, at det ene gamle Navn forbandtes med det
andet. Thiele har i sine Folkesagn optegnet nogle Fortællinger om denne Frue Else
(1ste Samling pag. 85). Dog er det ofte vaskeligt, at finde nogen
Overensstemmelse i det, som gamle Bønder fortælle. Stundom er deres Udsagn
meget forskielligt, naar man efter et Aars Forløb kommer igien for at høre dem
fortælle samme Tildragelse.
Efter Langebeks Antegnelser i Geheime–Archivet, staaer dette i Cacellie Regift.
No. 3. fol. 236 og 277. b.
Om Anders Ebbesen og Ebbe Andersen have været
b e k i e n d t e , s o m F r e d e r i k d e n 1 s t e s H ø v e d s mæn d , e l l e r o m d e v e d
Arv fra Frue Ebbe Mogensens have besiddet Jungshoved, som et
P a n t e – L e h n , v i d e s i k k e . D o g e r d et t e s a n d s y n l i g t ; t h i e f t e r d e n
g a ml e S k i k , a t S ø n n e n s T i l n a v n d a n n e d e s a f F a d e r e n s F o r n a v n
38
) , v a r A n d e r s E b b e s e n e n Søn af Anders Ebbesen og Frue
P e r n i l l e , s o m e f t e r s i n H o s b o n d s Død a f stod sine Re ttighe der til
P a n t e l e h n e t t i l s i n S ø n p a a d et V i l k a a r , a t h a n k u n d e b e h o l d e
u a f l ø s t , s a a l æ n g e h u n l e v e d e 3 9 ) . At K o n g e n h a r t i l d e n T i d i k k e
h a v t n o g e n I n d t æ g t a f J u n g s h o v ed Slot og Lehn, sees af et
g a m m e l t R e g i s t e r , s o m b e v a r e s i G e h e i me – A r c h i v e t , p a a d e
d a n s k e S l o t t e s I n d t æ g t e r u n d er Fr e d e r i k d e n 1 s t e , h v o r i
Jungshoved blot nævnes iblandt Rigets Slotte og Lehner, uden at
d e r a n f ø r e s n o g e n A f g i f t e l l e r endog oplysende Anmærkning ved
samme 4 0 ) .
I d e n f o r D a n ma r k u l y k k e l i g e P e r i o d e , f ø r s t d a S ø r e n
N o r d b y e o g l y b e k k e r n e p l y n d r e d e Kyste r ne , og side n e f te r d a
Siælland var i Christoffer af Oldenborgs Vold, havde Jungshoved
s i k k e r t o g s a a s i n e T i l d r a g e l s e r, me n d e r o m e r , s a a v i d t v i d e s ,
i n g e n E ft e r re t ni n g k o m me t t i l d e n n æ r v æ r e n d e T i d .
D e n L u t h e r s k e L æ r e s I n d f ø r e l s e i D a n ma r k ( 1 5 3 6 ) h a r f o r
N y s ø e o g J u n g s h o v e d G o d s e r s æ l d r e Tilstand havt nogle Følger.
D e t G o d s o g d e T i e n d e r , s o m t i l fo r n h ø r t e de e l s t i l R o e s k i l d e
B i s p e s t o e l , d e e l s t i l S t . A g n e t e s Kloste r i Roe skilde , og de e l s til
Skovkloster ved Nestved 41), bleve lagte under Vordingborg og
Jungshoved Lehner.
C r h i s t i a n d e n 3 d i e , s o m i mi d l e r ti d v a r bl e v et s a t i S t a n d t i l
a t i n d l ø s e J u n g s h o v e d o g f l e r e L ehner, overdrog h i i n t i A a r e t
1 5 4 2 t i l B y r ge T r o l l e , e n s ka a s k A d e l s ma n d , S ø n a f J a k o b T r o l l e
t i l Li l l øe o g B r o d e r t i l S ø e h e l t e n H e rl u f T r o l l e 4 2 ) . I 8 A a r h a v de
h a n d e t , s o m L e h n p a a T i e n e s t e, n e ml i g i n d t i l 1 5 5 0 , d a d e t b l e v
p a t s a t t i l h a m, f o r d e n S u m: 3 3 0 0 M a r k d a n s k M y n t o g 1 0 6
r h i n s k e G y l de n 4 3 ) . I P a n t e b r e v e t n æ v n es t i l l i ge h a n s H u s t r u e
P e r n i l l e G i ø e , ( e n S ø s t e r t i l Birgitte Giøe, Herluf Trolles
Hustrue.) fordi Jungshoved skulde, om han døde, overdrages
hende og Arvinger, som Pante–Lehn. Christian den 3die
b e h ø v e d e i d e t A a r P e n g e , d e e l s t il a t u n d e r s r y t t e P r o t e s t a n t e r n e
i T y s k l a n d , d e e l s f o r a t d r i v e d e f o r s k i e l l i g e U n d e r h a n l i n g e r me d
K r a f t , s o m h a n f ø r t e me d E n g l a n d , o g d e e l s f o r a t mo d s æ t t e s i g
d e n b r e mi s k e E r k e b i s k o p s B e s t r æ b e l s e r a t b e mæg t i g e s i g
D i t h ma r s k e n .
B y r g e T r o l l e h a r d o g n e p p e k u n n et o p h o l d e s i g o f t e e l l e r i
l a n g T i d p a a s i t L e h n , d a h a n f i n d e s f le r e Ga nge a t vær e br u g t i
Statens vigtigste Anliggender, baade som Lovkyndig og
D i p l o ma t i k e r .
38)
39)
40)
41)
42)
43)
Om den gamle danskeAdels Slægtskab vides ikke meget fra hine Tider; det blev
lettere at kiende denne, efterat Fred. I. havde befalet Adelen, paa en Rigsdag i
Odense 1526, tage faste Slægtnavne.
Saadanne Bevillinger bleve Kongerne nødte til at give, naar de manglede Penge til
at indfrie Pantelehnene. Imidlertid glemtes ikke i Haandfæstningerne fra Fred.
1stes til fred. 3dies Tid den Artikel, hvorved det paalagdes Kongerne at indløse
Pantelehnene.
Det kaldes Register over det Gods, som i Danmark og Skaane laae til Fred. 1stes
Fadebuur, optaget i Aaret 1522, hans første Regierringsaar. Dette gamle Document
fortiente at aftrykkes.
Hvori disse bestode, er omtalt deels idet Foregaaende, og deels skal det spceiller
anføres i Beskrivelsens 2den Deel.
Efter Langebeks Antegnelser, som findes i Geheime–Archivet, skal Byrge Trolle
have været Lehsmand paa Jungshoved 1542. Pontoppidan i danske Atlas Tome III.
pag 116 & 117 nævner ham derimod først 1546.
Langebeks Uddrag af Cancellie–Register. No. 5. fol. 224.
H a n v a r n e ml i g R i g e t s R a a d o g e n a f d e d a n s k e G e s a n d t e r e , s o m
sendtes af Christian den 3die for at besvare Kong Gustavs
B e s v æ r i n g e r mo d h a m , d a h a n r u s t e d e s i g ; h a n l e d s a g e d e
Kronprinds Frederik i Norge, da denne (1548) blev udvalgt i
O s l o ; A a r et e ft e r l e d s a ge d e h an Chr istia n de n 2de n f r a h a n s
Fængsel i Sønderborg til Kallundborg, o. s. v. Endeligen vidner
S t e p h a n i u s o m B y r g e T r o l l e , a t hans Navn straaler iblandt de
f l e r e N a v n e p a a u d mæ r k e d e S t a ts mæ n d , d e r g i k C h r i s t i a n d e n
3 d i e t i l H a a n d e ve d A f f a t t e l s e n a f d e n K o l d i ns k e R e c e s ( 1 5 5 8 )
44
) . A t B y r g e Tr o l l e v a r i s i n Tid t i l l i g e e n a f L a n d e t s me e s t
f o r mu e n d e o g r e d e l i g e M æ n d , s e e s deraf, at Kongen betroede
h a m i F o r e n i n g me d P e d e r O x e a t o p p e b æ r e d e n a l mi n d e l i g e
Landskat, som 1553 blev paabuden i begge Rigerne, om hvilken
h v e r k e n S t e p h a n i u s , K r a g e l l e r H v i dt fe l d t al e 4 5 ) .
Det synes, som at Byrge Trolle har efter Christian den 3dies
D ø d 1 5 5 9 i k k e s y n d e r l i g e n b e f a t t e t s i g me d S t a t e n s A n l i g g e n d e r .
S i k k e r t h a r h a n f o r a n l e d i g e t d e n B e s t e mme l s e , s o m t o g e s t i l
F ordeel for Sogne pr æste n i ha ns L e h n J u n g s h o v e d , a t C h r i s t i a n
d e n 3 d i e v e d K l e m me b r e v e t f o r S i æ l l a n d s S t i f t 1 5 5 5 t i l b a g e
denne Konge–Tienden, hvoraf Ka l d e t d n e n u e r i B e s i d d e l s e 4 6 ) .
Efter Byrge Trolle betroedes Jungshoved Lehn til Peder
O x e . F æ d r e l a n d e t v a r n e ml i g b l e v e t i n d v i k l e t i d e n s y v a a r i g e
K r i g me d S v e r r i g , o g d e t v i l d e u agtet Daniel Ranzaus og Herluf
T r o l l e s S e i r e h a v e s e e t b e t æ n k el i g t u d f o r s a m me , d e r s o m i k k e
d e n s t a t s k l o g e P e d e r O x e v ar k a l d e t t i l b a ge f r a s i n
Landflygtighed, og hædret ved si n K o n g e s N a a d e o g T i l l i d h a v d e
i R a a d o g D a a d b e v i i s t , a t d e n be r ø m me l i g s t e mi l i t ai r e
V i r k s o mh e d k a n k u n l i d e t u d r e t t e , n a a r i k k e O r d e n o g
S p a r s o mh e d i S t a t e n s P e n g e v æs e n t r æ d e i F o r b u n d me d d e n n e .
T r e M a a n e d e r e f t e r s i n Ti l b a g e ka l d e l s e ( i J a n . 1 5 6 6 ) f i k P e d e r
O x e a t t e r P l a d s i R i g s r a a d e t o g s i n e G o d s er t i l b a g e . Fr e d er i k d e n
2 d e n e r k i e n d t e me d h v e r D a g h a n s F o r t i e n d e s t e r , o g d e t v a r e d e
i k k e l æ n g e re , i n dt i l 4 de O c t o b er s . A . , a t h a m p a a L i v s t i d
o v e r d r o g e s , s o m B e l ø n n i n g f o r T r o s k a b o g I v e r , Sl o t t e t o g
Lehnet Vordingborg. Dertil kom nogle Aar efter Jungshoved Slot
o g L e h n 4 7 ) . D o g t o g P . O x e n e p p e de t t e i B e si d d e l se , fø r e n d
efter Byrge Trolles Død 1571 48).
I A a r e t 1 5 7 4 d e n 9 d e J a n . mo d t o g P . O x e e t f o r n y e t
F o r l e h n i n g s b r e v p a a a l l e d e Le hne r , ha n ha vde , og hvor i d e t
hedder: „At der til Peder Oxe overdrages i Forlehning Hs.
M a j e s t æ t s o g K r o n e n s Sl o t t e , V o r d i n g b o r g o g J u n g s h o v e d , me d
d e r e s L e h n e r , d e s u d e n Le k k i n g e Lehn, Effwerdrup, Riisbye og
me r e G o d s , s o m h a n a l l e r e d e h ar i V æ r g e , a t n y d e o g b e h o l d e
q v i t o g f r i u d e n a f g i f t s i n L iv s t i d ; me n a t d e n k o n g e l i g e
V i l d b a n e b l i v e r K o n g e n f o r beholden og Peder Oxe holder
S l o t t e n e v e d M a g t o g B ø n d e r n e v ed La n d s L o v o g R e t . “ S k a d e , a t
disse Forlehninge r , de r udgior de n æ s t e n d e t h e l e s y d l i g e
S i æ l l a n d , n ø d k u n i k o r t Ti d g o d t a f P e d e r O x e s B e s i d d e l s e . H a n
døde 24de October 1575 49). I sin Landflygtighed havde han
o p h o l d t s i g i L o t h r i n g e n , B e l g i en o g H o l l a n d . H a n h a v d e l a g t
M æ r k e t i l , h v o r l a n g t h a n s F æd r e l a n d f o r d i s s e L a n d e s t o d
t i l ba g e i A g e r d yr k n i n ge n , o g d a h a n i n d s a a e , a t D a n ma r k v e d
d e n n e k u n d e s i k k r e s t v o x e i R at i o n a l – K r a f t o g V e l s t a n d , h a v d e
h a n i s i n k o r t e V i r k s o mhe d s Ti l s t a n d he r hi e m me , e ft e r s i n
T i l b a g e k o ms t , g i o r d e i k k e fa a F o r b e dr i n g e r , s a a ve l h v a d
Agerdyrkningen, som Haugedyrkningen angik 50).
E f t e r P e d e r O x e s D ø d s ø g t e hans Frue, Mette Rosenkrands
(en Datter af Rigsraaden, Oluf Rosenkrands til Valløe, og Enke
e f t e r d e n t a p p r e G e n e r a l , St e e n R os e n s p ar t i l S k ar o l t , s o m fa l d t
ved Svarteraae 1565) at beholde sin Mands Forlehninger i nogen
T i d , i d e t r i n g e s t e I n d t æ g t e r ne t i l 1s t e M a i 1 5 7 6 . Me n i d e t
k o n g e l i g e B r e v a f 3 0 t e N o v b r . 1576, da t. Vor dingbor g Slo t,
betydedes hende, som Svar paa Ansøgningen: at Forlehningerne
udstrakte sig kun til hendes Hosbonds Levetid; at Kongen selv nu
e n T i d l a n g v i l d e h o l d e h u u s p a a Vor dingbor g Slot, hvor f or h a n
kunde til sit Qvæg og Heste selv have det Foder behov, som
derpaa fandtes; hun skulde stax lade sit Qvæg drive bort fra
V o r d i n g b o r g , h v i l k e t u d t r y k k e s t e m me l i g e n h a a r d t me d d i s s e
O r d : „ I w i l l e t h e r f o r n u st a x l a d e a n n a mme , h u i s F e mo n I h e r
haffue standendis, och bestillit, at wi thet inden faa Dage kunde
b l i ffue q u i t t , sa a fr e mp t Wi i i c k e s k u l l e for a ar s a gi s (t h e t t e Wi i
u g i e r n e g i o r d e ) a t t i mo d e r h o l d t hun Ti lla de lse til a t he n d e s
Q v æ g p a a J u n g s h o v e d ma a t t e f o r bl i v e r d e r i n d t i l 1 s t e M a i 1 5 7 6 .
G r u n d e n t i l d e n n e T i l l a d e l s e l i g g e r i d e O r d : „ e f t h e r d i Wi i t h e r
( ɔ : paa Jungshoved) icke holde Hus z . “ J u n g s h o v e d S l o t s M a r k e r
og Skove benytttedes da uden Tvivl for største Delen til
G ræ sgang.
Kort efter, i Januarii 1576, blev Vordingborg og
H u n g s h o v e d S l o t t e me d t i l h ør e n d e L e h n , l i g e s o m o g s a a L e k k i n g e
L e h n , me d d e r e s I n v e n t a r i u m o v e r a n t v o r d e d e t i l G i l e r e l l e r G y l a r
G r u b b e . H a n v a r H e r r e t i l L y s t r u p , e n g a m me l h e r r e g a a r d i
N æ r h e d e n a f F a x ø e , o g R i g e t s C a n t s l e r p a a s a m me T i d , s o m
Niels Kaas var Kongens Cantsler 51). Noget over 9 Aar var han i
B esiddelse af D isse Le hner ; h a n d ø d e i N o v b r . 1 5 8 5 5 2 ) , 3 A a r
førend Frederik den 2den.
44)
45)
15)
47)
48)
49)
50)
51)
52)
N. Kragii og Stepharii Chr. 2dens Historie. 1ste Deels 4de Bog pag. 102. 6te Bog
pag. 314. 332. 2den Deel 233. Stephanii II. 397.
Ryges Peder Oxes Levnetsbeskrivelse.
Supplement til Krags og Stephanii Christian 3dies Historie pag. 140. Klemmenbrev
er et synderligt Navn paa den kongelige Resolution, hvorved Kirkenes og
Sognekaldenes Indkomster forøgedes, Skulde det maaskee være oprundet af det
Latinske: epistola clementiæ ɔ: et Naades Brev?
Ryges Peder Oxes Levnetsbeskrivelse 1765. Side 277, 338, 340, 361. P. Oxe fik
1569 ogsaa Padeborg Lehn i Syd–Siællnd. Dette kaldtes saaledes af et gl. Slot
Padeborg, omtalt af Hvidtfeldt i Valdemar Atterdags Historie og laae, hvor nu
Sparresholm ligger. Det brugtes, som Statsfængsel.
I Følge Langebæks Antegnelser, som kendes i Geheime–Archivet, skal Byrge
Trolle i Aaret 1570 have givet Præsten paa Jungshoved, Rasmus Villumsen,
Tilladelse til at beholde et Stykke Jord til sin Præstegaard, som laae i Orcheberg
Mark. Det Navn Orcheberg findes nu ikke paa Jungshoved.
Ved sin Død var han Danmarks dengang mægtigste og rigeste Mand. Han eiede
Gisselfelde, Løgismose, Tølløse, Holmegaard, noget Gods i alle Danmarks
Provindser, og Gaarde i en Deel Kiøbstæder. Med sin Hustrue fik han Valløe. Han
havde desuden en stor Sum Penge staaende i Holland, i Antwerpen, og hvoraf hans
Arvinger gik glip.
At Peder Oxe har forbedret Ferskvandsfiskeriet ved Gisselfelde og Valløe, at han
har sørget for at Frugttræer indførtes hertil fra Lothringen, og Houge–Urter (f. Gr.
botfeldske Roer) fra Tyskland og Holland, er kekiendt. Men desuden haves endnu
opbevaret et Brev fra ham til Kantsleren Niels Kaas om at udvirke hos Kongen en
Befaling, at Bønderne i Vordingborg Lehn skulde sommerpløie Jorden. (Ryges P.
Oxes Levnets–Beskrivelse pag. 326). Skulde Peder OxesFærd i sit Fædreland, især
fra den Tid han kom tilbage, ikke fortiende en Mindetale? Gram var den første,
som i sin Fortale til Stephanius's Christian 3dies Historie bidrog sit til at hævde
Peder Oxe et hæderligt Eftermæle.
Peder Hansen Resens Fred. 2des Krønike af 1686 pag. 306.
Hans Epitaphium staaer i Kongsted Kirke, bekostet 1624 af hans 2den Hustrue,
Frue Kirstine Lykke. Sammesteds findes Epitaphium over hans Søn Christian
Grubbe og dennes Hustrue, Frue Jytte Gyldenstierne til Totterupholm (nu
Rosendal), hvis Vaaben og Navnes Forbogstaver staae paa Døbefadet i Skibbinge
Kirke. Christian Grubbe var en Tidlang Lehnsmand paa Vordingborg Slot, til
hvilket Skibbine Sogn hørte.
H v o , s o m f r a 1 5 8 5 t i l 1 5 9 7 h a r ha v t J u n g s h o ve d i F o r l e h n i n g ,
k a n i k k e l e t o p d a g e s . I d e t s i d st a n f ø r t e A a r o v e r d r o g e s d e t t i l
C h r i s t o f f e r Wa l k e n d o r f f , s o m L e h n sb r e v e t k a l d e s H s . M a j e s t æ t s
o g R i g e t s H o f me s t e r 5 3 ), og var en af de 4 bekiendte
R i g s f o r s t a n d e r e i C h r i s t i a n d en f ie r de s Mindr e a a r ighe d. I d e t
me g e t k o r t e L e h n s b r e v , s o m t i l l i g e i n d b e f a t t e r O v e r dr a g e l s e n a f
H s . M a j e s t æ t s o g K r o n e n s B ø n d e r o g Ti e n e r e i G u l d b i e r g o g
G i s l e S o g n e i G u d me H e r r e d i F y e n , s i g e s a t h a n h a v d e
fornævnte Lehns og Sognes Rente, Vist og Uvist, intet undtaget,
q v i t o g f r i a d g r a t i a m. K ri s t o f f e r Wa l k e n d o r f f f i k d i s s e
F o r l e h n i n g e r A a r e t e f t e r a t C h r is t i a n d e n 4 d e v a r b l e v e n my n d i g
o g i d e t s a m me A a r , s o m T y g e B r a h e b l e v e t O f f e r f o r h a n s
Vrede.
Derpaa findes en Sivert Grubbe, Søn af Eiler Grubbe, at
h a v e a f l a g t R e n g s k a b f o r L e h n et i A a r e t 1 6 0 1 . I d e t n æ s t e A a r
f i k h a n d e t s t ø r r e Le h n , M a l mø e h u u s 5 4 ) .
F r a A a r e t 1 6 0 2 be g y n d e r e t T i d sr u m, d e e r me d H e n s y n t i l d e
nøiagtigere Oplysninger, det giver om Jungshoveds Slots og
L e h n s T i l s t a n d e r a f me g e n V ig t i g h e d . J u n g s h o v e d f i n d e s n e ml i g
f r a d e t t e A a r a d s k i l t f r a V o r d ingborg og Lekkinge Lehner, thi det
v a r h i d i n d t i l a n s e e t , s o m e n P a r t a f e t a f Siælla nds 14 Hov e d –
L e h n e r , n e ml i g V o r d i n g b o r g , h v o r f o r d e t o g s a a f o r b i g a a e s a f d e n
s v e n s k e R e s i de n t M a g n us D u r e l l i h a n s R e l a t i o n o m D a n ma r k f r a
M i d t e n a f d e t 1 7 d e A a r h u n d r e d e, o g l i g e l e d e s n æ v n e s d e t k u n i
F o r b i g a a e n de a f A r e n t B e r nt s e n 5 5 ) . D e t b l e v i d e t o v e n f o r
a n f ø r t e A a r g i ve t t i l K n u d R u d J ø r g e ns e n , 5 6 ) ( s æ d v a n l i g e n
k a l d e t b l o t K n u d R u d ) . L e h n s b re v e t , R e n s k a b e t o v e r S l o t t e r s
I n d t æ g t e r a f d e t U v i s s e o g J o r d eb o g e n h a r F o r f a t t ere n e r h ol d t t i l
n ø i e r e E f t e r s y n a f d e t k o n g l . d an s k e R e n t e k a m me r – A r c h i v , o g d a
d i s s e D o c u me n t e r f o r me d e l s t d e r e s Æ l d e o g f o r me d e l s t d e
O p l y s n i n g e r d e me d d e l e o m S l o t t e t s T i l s t a n d i B e g y n d e l s e n a f
Christian den 4des Regieringstid fortiene at kiendes, ere de
b l e v n e t i l f ø i e d e B e s k r i v e l se n u n d e r B i l a g e n e N o . 1 o g 2 5 7 ) .
I F ø l g e L e h n s br e v e t va r K n u d Ru d f o r p l i g t e t t i l , n æ st e f t e r
T r o s k a b o g v i l l i g Ti e n e st e , s o m d e t s ø mme d e s i g e n L e h n s ma n d ,
a t l e v e r e i d e t k o n g e l i g e R e n t e ka m me r a f L e h n e t s v i s s e a a r l i g e
I n d k o ms t e r , e f t e r J o r d e b o g e n s Udvisende, 200 Daler, og tiene
me d 2 G e r u s t e r H e s t e ( d e t v i l s i ge : t v e n d e H e s t e t i l l i g e me d
R y t t e r n e , f u l d t mo n d e r e d e ) , i n d e n R i g e t p a a h a n s e g e t o g u d e n
for Riget paa Kongens Bekostning. Avlingen og Græsningen til
S l o t t et ma a t t e h a n s el v b e h ol d e ; me n d e r i mo d i k k e a n f ø r e
K o n g e n n o g e n U d g i f t p a a d e t s L ade ga a r d. ( De nne va r e n g o d
I n d t æ g t f o r L e h n s ma n d e n , d a h an f o r u d e n A v l i n g e n k u n d e h o l d e
e n M æ n g d e Q v æ g ) . E f t e r C h r i s ti a n d e n 3 d i e s L e h s n o r d n i n g , s o m
g i ø r F o r s k i e l i me l l e m 2 d e S l a g s L e h n e r , d e p a a A f g i f t o g d e p a a
R e g n s k a b , h a r J u n g s h o v e d v æ r e t e t L e h n p a a A f g i f t . I mi d l e r t i d
b ø r d e t d o g b e mær k e s , a t J o r d e b o g e n me d d e n s I n d t æ g t e r
i n d l e v e r e d e s t i l l i g e me d r e g n s k a b et o v e r d e t U v i s s e o g U d g i f t e r n e
v e d S l o t t e t , h v i l k e n F o r pl i gt e l se i k k e o mt a l e s i L e h n s br e v e t .
G r u n d e n d e r t i l k a n v e l s ø g e s i en kongelig Befaling, at Lehns
J o r d e b o g e n s k u l d e i n d s e n d e s , u a g t e t L e h n s ma n d e n i k k e g i o r d e
R egnskab for dens I ndtægte r , f o r a t K o n g e n k u n d e e r f a r e G o d s e t s
Tilstand, og det kunde eftersees, om Bonden paalagdes for svære
A f g i f t e r . A f L e h n e t s u v i s s e Indtægter, hvortil henføres
S t e d s ma a l , H u s b o d h o l d , A r v s f o e r l ø f f , R ø mni n g s g o d s o g d e t s o m
opbæres for Vindfælder 58) tilstodes Knud Rud tiende Delen,
h v o r i mo d d e ø v r i g e u v i s s e I n d t æ g t er , s a a s o m T o l d , A c c i s e , V r a g
og R udhogges Skov ( ɔ : fo r T r æ er , s o m e ft e r U d v i i s n i n g fæl d e s i
S k o v e n ) k o m K o n g e n a l l e n e t i l B e d s t e . L e h ns ma n d e n t i l s t o de s f r i
O l d e n t i l h a n s h i e mf ø d t e S vi i n ( h v i s A n t a l i 1 6 0 2 v a r 1 4 0
S t y k k e r ) , o g d e t i n d s k æ r p e s h a m, a t h a v e n ø i e I n d s e e n d e me d ,
h v o r ma n g e S v i i n a f A n d r e in d s a t t e s f o r O l d e n g i e l d ( ɔ : for
B e t a l i n g , e l l e r 1 S v i i n f o r e thve r t Anta l a f 10 Sviin) . D e t
p a a l a g d e s h a m v e d G a a r d f æ s t n in g o g S a g e f a l d a t i n d k r æ v e d e
2 d e P a r t e r i P e n g e o g d e n 3 d i e i Ø r e n ɔ : Qvæg. ( De tte ha r Kn u d
R u d d o g i k k e g i u r t , h v i l k e t s e e s a f R e g n s k a b e t ) . L e h n s ma n d e n s
P l i g t v a r d e t e n d v i d e r e , a t h a v e nøie Opsigt me d Kronens Jorder
o g E i e n d o m me i L e h n e t , o g s k u ld e h a n o p d a g e , a t n o g e t v a r
k o m me t d e r f r a me d U r e t , d a h a v d e h a n a t i n d t a l e d e t i g i e n v e d
Lov og Ret. Han skulde fr e d e S k o v e n , ( h v o r v e d d o g i k k e
f o r s t a a e s de n S k o v f r e d , s o m i v o r e T i d e r s ø g e s ) h a ve T i l s y n me d
Vildbanen, deri ikke jage eller lade jage og skyde uden der, hvor
K r o n e n v a r d e e l a g t i g me d A d e l e n i J a g t e n . H a n s k u l d e h o l d e
L e h n e t s B ø n d e r v e d L o v o g R e t , ik k e f o r u r e t t e d e m d e t r i n g e s t e
i mo d L o v e n o g J o r d e b o g e n , e l l e r i n o g e n M a a d e b e s v æ r e d e m
me d n y e P a a l æ g . ( K r o n e n s B ø n d e r v a r e i d e n T i d v i s t n o k b e d r e
f o r s v a r e d e i mo d d e r e s H e r r e r s s t u n d o m l o v s t r i d i g e A d f æ r d , e n d
de øvrige Bønder).
53)
54)
55)
56)
57)
58)
59)
Efter en gl. Lehnsprotocol af 1597, findes i Rentekammer–Archivet og fortienere
at extrahees, inden den aldeles forgaaer.
Schlegels Saml. I. 1. pag. 51.
Suhms Samlinger til den danske Historie 2den Deels 4de Hefte. Arent Berntsens
Danmarks og Norges frugtbare Herlighed. 1ste Deels pag. 36.
En anden Knud Rud havde til samme Tid Odense Gaard i Forlehning. Schlegels
Sammlung. I. 1. pag. 45. Maaskee han hedte Knud Rud Griksen, af hvilket Navn en
Adelsmand findes omtalt hos Resen. En af disse Knud Ruder studerede 1573 i
Padua, og skal siden være bleven gift med Frue Ellen Marsviin, Moder til Kirstine
Munk.
Jordebogen var for vidløftig til at copieres; men Ertracten af den er benyttet i
Topographien.
Hvad der forstaaes ved Stedsmaal, Husbondhold, Arvs foerløff udvikles i
Anmærkningerne til Lehnsregnskabet i Bilaget No. 2. Ved Rømnings Gods
forstaaes det Gods eller Eiendom, som en Mand efterlader, naar han før en
Forbrydelse eller uden Tilladelse forlader sin Stavn. Vindfælder ɔ: omblæste
Træer.
Saavel her, som paa flere Steder, har jeg brugt den almindelige Beregningsmaade,
nemlig: 1 Pund Rug = 3 Tdr. 2 Skpr.; 1 Pund Byg = 4 Tdr. 1 Læst Rug var 40 Tdr.,
en Læst Byg = 48 Tdr. En Læst Havre = 100 Tdr. Et Pund Meel = 4 Tdr. Ved
Beregningen maae vel erindres, at til den Tid regnedes kun 6 Skpr. paa en Tønde.
D e n h e l e S u m, n a a r L e h n s – Af g i f t e n o g d e n u v i s s e I n d t æ g t
s a m me n l æ g g e s , s o m i A a r e t 1 6 0 3 i n d k o m a f J u n g h o v e d L e h n ,
b e l ø b s i g t i l 4 1 8 g a ml e D a l e r e o g 2 S k i l l i n g L y b s k . H e r t i l k o m a f
N a t u r a l p r o d u k t e r 2 0 0 S v i i n . F r a d et t e s k u l d e d r a g e s e n D e e l
U d g i f t e r , s a a s o m: K n u d R u d s T i e n d e – P e n d i n g , L e h n s ma n d e n s ,
Præstens, Birkefogdens og de øvrige Betienteres Deputater;
U d g i f t e r n e v e d S l o t t e t s R e p a r a t i o n m. m . , s a a a t H a n s M a j e s t æt s
r e n e I n d k o ms t , n e ml i g L e h n s A fg i f t e n o g 9 / 1 0 a f d e t U v i s s e
b l e v e i a l t 3 1 9 D a l e r , 1 1 ß . o g 3 Pe ndinge Lybsk. De sude n v a r e
128 Sviin indsendte til Proviantgaarden i Kiøbenhavn.
L e h n e t s J o r d e b o g s I n d t æ g t er v a r e i A a r e t 1 6 0 3 f ø l g e n d e
Producter:
Rug 19 Pd. 3 Skp. (= 62 Td. 2 Skp. 5 9 )
Meel 32 Pd. (= 128 Td.)
Byg 5 Læster 1 Td. (= 241 Td.)
Havre 228 Td. 1 Skp.
Erter 6 Skp.
S mø r 5 T d . 2 F i e r d . 9 V e g t e r .
Aal 2 Td. 1 Fierd.
Faar 37 Stkr.
Lam 134 Stkr.
Giæs 220 Stkr.
Høns 420 Par.
Æg 34 Del 1 Snees
Køer 29.
Foernød 19.
H e r a f s e e s l e t , a t 2 0 0 D a l e r o g 2 H e f t e me d M o n d e r e d e R y t t e r e
v a r e n me g e t mo d e r a t A f g i f t a f d i s s e s a ml e d e J o r d e b o g s
I n d t æ g t e r , s o m L e h n s ma n d e n i n d k r æ v e d e f ø r s i n e g e n R e g n i n g .
K o m n u d e r t i l h a n s ø vr i ge I n d t æ g t e r a f A fl i n g e n o g F ø d e t i l 1 4 0
S v i i n , d a d ø m me s l e t , a t u a g t e t J u n g s h o v e d r e g n e d e s i b l a n d t d e n
Tidsringere Lehner, vare dog de anførte Indtægter ikke ringe. I
Christian den 4des Tegnebog 60), hvori staaer et Overslag over
hele Rigets Indtægter i Aaret 1602, anføres om Jungshoved, at
Jordebogen renter a a r lige n 958 Da l e r ( h v i l k e t a l t s a a e r S u m me n
a f h i n e o v e n f o r a n f ø r t e N a t ur a l – P r æ st a t i o n e r , a n s l a a e d e t i l
P e n g e ) o g a t L e h n s ma n d e n K n u d Ru d d e r a f g i v e r i a a r l i g A f g i f t
2 0 0 D a l e r , h a r A v l e n t i l S l o t t et frie, me d me re, som ste mme r
o v e r e e n s me d L e h n s b r e v e t .
H v a d d e n o v e n f o r o mt a l t e J u n g s h o v e d L e h n s J o r d e b o g
a n g a a e r , h a r d e n s E f t e r s y n g i v e t A n l e d ni n g t i l f ø l g e n d e
B e mær k n i n g e r , h v i l ke p a a d e t t e St e d p a s se n d e k u n n e t i l f ø i e s .
D e n S t r æ k n i n g a f d e t s y d l i ge S i æ l l a n d , s o m J u n g s h o v e d L e h n
u d g i o r d e , e f t e r a t d e t v a r a d s ki l t f r a V o r d i n g b o r g L e h n , v a r
a l t s a a : D e n h e l e e n d n u s a a k al d t e J u n g s h o v e d – Ø e me d B y e r n e
S t e e n s t r u p , S mi d s t r u p , A mb e k , R o n e k l i n t , B ø n s v i g o g S t a v r e b y e ;
d e r n æ s t S t y k k e r a f d e n u v æ r e n d e O r e ma n d s g a a r d s , N y s ø e o g
H ø f d i n g s g a a r d s G o d s e r , h e n h ø r e n d e d e e l s t i l A l l er s l e v , d e e l s t i l
S k i b b i n g e , M e h r n o g K a l l e h a v e S o g n e , n e ml i g : d e n e n k e l t e d a
v æ r e n d e B o n d e g a a r d , O r e ma n d s ga a r d , B y e r n e G i e d d e r ø d , N e b e l ,
K r a g e v i g , e n G a a r d a f T i ø r n ehove d, 3 Huse a f Re kke nde , Tub e k s
o g S a g e b y e M ø l l e r , d e 2 d e s t o r e B y e r B a l l u f o g V i e mo s e ,
t i l l i g e me d Ø e n N y j o r d ; e n d v i d e r e St . Agne te s Kloste r s Go d s ,
s o m b e s t o d a f 5 G a a r d e i A l l e r s l e v , 5 G a a r d e i Ti ø r n e h o v e d , 1
Gaard i Endegaarde, 4 Gaarde i Skovhuse, en Gaard i Egebierg;
o g e n d e l i g e n d e t s a a k a l d t e F r e d t s g a a r d s Le hn, hvor til h ø r te
n o g l e B o e l o g H u s e i B y e r n e E g e b i e r g o g S mi d s t r u p . A l t s a a
regnedes i Aaret 1603 den største Deel af det nuværende Nysøe
G o d s , n e ml i g B y e r n e A m me d r u p , S k i b b i n g e , B r o s k o v o g d e
Jorder, som nu ligge til Nysøe Hovedgaard, ikke til Jungshoved;
me n t i l V o r d i n g b o r g L e h n . D e t t e b ekr æ f t e s d e s u d e n a f d e i
R e n t e k a mm e r e t s A r c h i v v æ r e n d e J o r d e b ø g e r , s o m e r e f o r n o g l e
senere Aar.
K a n d e t , v e d a t s a mme n l i g n e d e f o r s k i e l l i ge B y e r s A f g i f t e r ,
u d l e d e s a f h i i n g a ml e J o r d e b o g , a t d e G a a r d e , s o m g a v e me e s t
h a v d e d e b e d s t e J o r d e r , d a f i n d es B y e r n e B a l l u f ( n u B a e l e l l e r
B a l l e ) o g V i e mo s e a t h a v e v æ r e t d e f o r t r i n l i g s t e i L e h n e t . I d i s s e
B y e r g a v e s a f h v e r G a a r d ma n d :
1 Pd. Rug.
1 Pd. Byg.
2 Skpr. Skattehavre.
3 Skilling Grot Indeboed 61)
12 Skilling Gesteri.
27 Skilling for et Boelsviin.
1 F a a r , 1 L a m, 2 G i æ s , 1 S k p . H a v r e .
1 Mark Vidpending.
1 Skp. Vid–Havre 62)
5 H øns, 20 Æg.
1 F o e r n ø d 6 3 ).
D e s u d e n g a v e b e g g e d e o mt a l t e B y e r ( i A l t 3 8 G a a r d e , 5
B o e l , 9 H u s e ) t i l s a mme n 9 K ø e r o g 6 S k p r . E r t e r .
G a a r d e n e i d e B y e r , s o m l ig g e p a a J u n g s h o v e d , u d r e d e d e
d e n g a n g l a n g t mi n d r e A f g i f t e r , e n d o v e n a n f ø r t e G a a r d i B y e n
B a l l u f. D e r e s A n t a l o g a a rl i g e A fg i ft e r s e e s i d e n føl g e n d e
Jungshoveds Topographie.
60)
61)
J. H. Schlegels Sammenlungen zur dånischen Geschichte, Munzkenntnisz u. f. w.
Ister theil. pag. 40. Schlegel antager, at ved Daler forstaaes det samme, som siden
kaldes Rigsdaler og i hans Tid Speciesdaler (nemlig i 1773). Denne Maalestok var
vist nok for liden, naar man nemlig vilde reducere Kong Christianden 4des Dalere
til Speciesdalere paa nærværende Tid, især hvad Myntens relative Værdie angaaer.
Indeboed er nok det samme, som Arent Berentsen i sin Bog, Danmarks og Norges
Frugtbare Herlighed, II Deel Side 104 og 173, kalder Indebud. Han siger: „at
Indbuds Penge synes at være Penge, som af Huusmænd eller Andre over deres
aarlie Leie udgives, i Stedet for Laab at giøre, eftersom de gemeenligen ere
pligtige, deres Husbond gangende Bud at giøre, naar dem tilsiges.“ Denne
Bestemmelse af Ordets Betydning gielder ikke her, hvor Talen er om Gaardmænds
Afgifter. Forfatteren troer, at ved Indeboed betegnedes den Afgift, der udrededes
af Gaarmændene, for at have Indsiddere boende hos sig, hvilke af Lehnsmanden
15)
ikke fordredes til særeget Hoverie–Arbeide, naar ham betaltes en Recognition
derfor, som kaldtes Indeboeds Penge.
Ved Vidpening og Vidhavre forstaaes det samme, som ved Veed–Penge og Veed–
Havre. formodentligen udrededes disse Afgifter af en Gaard for et vist Qvantum
Brænde, der udvistes Fæsteren af Skoven. I Stedet for Vidpenge staaer i nogle
gamle Jordebøger: Pendinge for Brændevid ɔ: Brænde. Et Læs Veed regnedes i
Arent Bærentsens Tid (1656) for 6ß. og undertiden mindre.
Foernød ɔ: Foringen af et Nød (en Kalv eller Qvie) om Vinteren. Den blev
undertiden beregnet i Penge.
64)
Saaledes vides, at ogsaa i andre Landsbyer i Siælland gaves Gilder, der stode i
Forbindelse med det større Gilde i en Kiøbstad. Af Langebeks Scriptores rr. dd.
Tom. II. pag. 333. erfares, at nogle Gilder, convivia. i Brandeløv, Giøstorp,
Skuderløse, Ladbye og Gundersløv stode i Forbindelse med St. Peders Kloster og
Broderskab i Nestved. Ogsaa Baarse havde sit Gildehuus, hvilket sees af
Jordebøgerne for 1682 og 1688 over Prinds Georgs Landgilde i Vordingborg Amt.
Huset blev siden forandret til et Tinghuus.
65)
Uddraget af en Lehnsprotocol for Aaret 1632. Da det maaskee kan interessere
nogle Læsere, tilføies her, hvad Lehnsmanden var forpligtet til at levere til
Kiøbenhavns Slot, nemlig: 50 Læster Brød, 6 Læster Gryn, 2 Læster Smør til St.
Olai Dag, 400 Lam og Faar med Ulden paa, til Mortensdag 2oo Giæs, den 8de
August 80 Køer. Desuden skulde han aarligen levere til Kongens nye Bryggers ved
Kiøbenhavn: 20 Læster Byg, til Kronborg 400 Td. Havre. Endvidere til
Kiøbenhavns Slot 200 Læs Brænde, 14 Dage efter Mikkelsdag i det seneste, 30
Læster Bøgekul, deraf til Peter Baggelmand, Kongens Apotheker, 100 Tdr. Kul, til
Henrik Apotheker 100 tdr. Kul og til Peter Possjierer 100 Tdr. Dette Kul skulde
lægges ovenpaa Vedet, indbundet i Elle–Riis. Tillige paalagdes det ham aarligen
at indmelde, hvor stort et Qvantum Korn der avledes.
1 Læst er det samme som 42 Tønder = 1.670,40 Liter.
63)
E n d l i g e n f o r t i e n e r d e t a t b e mær k e s , a t o g s a a J u n g s h o v e d h a v d e
s i t G i l d e h u u s , s o m l a a e i B ø n s v i g , h vi l k e n B y e h a r i de æ l d r e
T i d e r s a n d s y n l i g e n h a v t n o gl e S k i b b y g g e r e i b l a n d t s i n e
I n d v a a n e r e . M a a s k e e d e t t e G i l de s t o d i F o r b i n d e l s e me d e t G i l d e
i P r æ s t ø e , s o m o mt a l e s i P et r i R e se n i i h a a n d s kr e v n e d a ns k e A t l as
T o m. I I . p a g 3 1 0 ; o g k a l d t e s J o h a n n e s d e n D ø b e r e s G i l d e 6 4 ) .
C h r i s t i a n d e n 4 d e , h v i s O p mær k s o mh e d n e p p e n o g e n a f h a n s
R i g e r s D e l e u n d g i k , v a r o g sa a p a a J u n g s h o v e d , me d e n s P a l l e –
Rosenkrands havde det i Forlehning. En Note i hans Skriv–
C a l e n d e r f o r 1 6 1 6 a n t y d e r n e ml i g , a t h a n i d e t a n f ø r t e A a r , d e n
5 t e A p r i l , d r o g fr a N y k i ø b i n g (pa a F al s t er ) o g v a r t i l Le k k i n g o g
J u n g s s k o v , h v o r f r a h a n k o m o m A f t e n e n t i l Tr y g g e v e l d e .
L e k k i n g e v a r e n a f K o n g e n s L a d eg a a r d e , s o m f ø r R e f o r ma t i o n e n
h ø r t e t i l d e n R o e s k i l d s k e B i s p e s t o e l . J u n g s k o v e r u p a a t v i vl e l i g e n
J u n g s h o v e d , l i g e s o m ma n e n d n u k a l d e r K n u d s h o v e d v e d
V o r d i n g b o r g me d d e t f o r a n d r e d e N a v n : K n u d s k o v .
I A a r e t 1 6 1 5 e r h o l d t d e n a l l e r ed e o mt a l t e P a l l e A x e l s e n
R o s e n k r a n d s , H e r r e t i l K r e n k erup, Jungshoved Lehn, forbundet
me d V o r d i n g b o r g L e h n . H a n v a r i B es i d d e l s e a f d e m b e g g e i n d t i l
A a r e t 1 6 3 2 . P . A . R o s e n k r a n d s v ar e n a f s i n Ti d s U d m æ r k e d e
S t a t s mæ n d o g K r i g e r e . H a n b l e v h a a r d s a a r e t i A a r e t 1 6 1 1 v e d
Beleiringen af Elvsborg, me n fi k s i t H e l b r e d i g i e n o g b r u g t e s i
Gesandtskabs Ærinder til England og Spanien.
I A a r e t 1 6 2 2 mo d t o g h a n e t f o r n y e t L e h n s b r e v p a a
V o r d i n g b o r g , J u n g s h o v e d o g L e k k i n g e Lehner og i dette kaldes
h a n P a l l e R o s e n kr a n d s t i l G l i mmi n g e , d a h a n e f t e r s i n æ l d r e
B r o d e r ( H o l g er d e n R i g e) fo r mo d e n t l i g e n h a v d e fa a et
G l i m mi n g e . T i l a t u n d e r h o l d e s i g , s i n e S v e n d e o g S l o t t e n e s F o l k
e r h o l d t h a n i G e n a n n t ( ɔ : Løn. H e r e r al t sa a T a l e n o m e t L e h n
p a a G e n a n n t ; t h i J u n g s h o v e d v a r , i me d e n s K n u d R u d v a r
L e h n s ma n d , e t L e h n p a a A f g i f t ) 2 0 0 D a l e r , 5 L æ s t e r M e e l , ½
Læst Rug og 9 Læster Byg, (til Vordingborg Skoles Personer ½
L æ s t B y g ) 1 5 0 0 T d r . H a v r e , 1 2 T d r . S mø r , 3 0 K ø e r , 1 0 0 f a a r ,
1 0 0 L a m, 3 0 0 G i æ s , 1 5 2 0 H ø n s , 1 4 B o e l s v i i n , 1 0 0 ma g r e S v i i n , 1
T d . B e r g e f i s k , 1 t d . A a l . H v a d der overgik denne Genannt skulde
P a l l e R o s e n k r a n d s a a r l i g e n g i ør e Re gnska b f or . Af de uv is s e
I n d t æ g t e r f i k h a n e n t r e d i e P a r t. Han skulde holde 7 Gerustheste
65
) . D e n n e L e h n s ma n d e n s I n d t æ t a f L e h n e t , f o r u d e n a f l i n g e n t i l
de store Ladegaarde, er a n f ø r t h e r f o r a t v i s e , h v o r b e t y d e l i g t d e t
var.
D a P a l l e A x l e s e n R o s e n k r a n d s , i me d e n s h a n n ø d d i s s e
Forlehninger, var ofte bortsendt i Statens Ærender, findes det
e n e a f h a n s L e h n , n e ml i g J u n g s h o v e d , i n o g l e A a r a t h a v e v æ r e t
o v e r d r a g e t O v e G i e d d e t i l T o m me r u p ( i S k a a n e ) . S t r a x e f t e r at
d e n n e u d mæ r k e d e S ø e ma n d v a r k o m me t h i e m f r a O s t i n d i e n , h v o r
h a n h a v d e g r u n d f æ s t e t d e n d a n s k e H a n d e l , n e ml i g i A a r e t 1 6 2 3 ,
b l e v h a m t i l s t a a e t , s a a v e l h i i n t o mt a l t e , som n o g l e n o r s k e L e h n e r
o g e n d e l i g e n V o r d i n g b o r g Le h n 6 6 ) . Ti l e r i n d r i n g o m O v e G i e d d e
h a r J u n g s h o v e d K i r k e 2 d e M e s s ing–Lyse sta ge r , hvor pa a s ta a e
b a a d e h a n s o g h a n s H u s t r u e s Va a b e n , f o r u d e n A a r s t a l l e t 1 6 2 9 . I
Ø v r i g t e r d e t s y n d e r l i g t , a t hverken Lehnsprotocollerne eller
R e g i s t r a n t e r n e i R e n t e k a m me r e t s A r c h i v o mt a l e L e h n e t s
mi d l e r t i d i ge O v e r d r a ge l s e , e l l e r Re gnska be r s Af lægge lse a f h a m.
E f t e r a t v æ r e u d n æ v n t i A a r et 1 6 3 2 t i l S k i f t e – C o mmi s s a r i u s
i E n k e d r o n n i n g e n s , S o p h i e s , B oe p a a N y k i ø b i n g S l o t , e r h o l d t
P a l l e R o s e n kr a n d s i de t sa m m e A a r N y k i ø b i n g s o g A a l h o l ms
L e h n e r . I h a n s S t e d o v e r dr o g e s V o r d i n g b o r g , J u n g s h o v e d o g
L e k k i n g e L e h n e r t i l F r e d r ik R e e d s t i l I n g e s t r u p 6 7 ) , s o m f o r h e n
h a v d e v æ r e t L e h n s ma n d p a a T r y g g e v e l d e . F o r h a m b l e v e
I n d t æ g t e r n e b e t y d e l i g e n n e d s atte, i Følge Beslutninger paa en
R i g s d a g , d e r h o l d t e s i s a m me A ar . H a n e r h o l d t a f d e t U v i s s e
i k k u n e n t i e n d e P a r t , o g i St e d e t f o r a t P a l l e R o s e n k r a n d s h a v d e
aarligen indleveret e t v i s t Q v a n t u m N a t u r a l – P r o d u c t e r , b e f a l e d e s
d e t F r e d e r i k R e e d s , a t h a n a a rl i g e n t i l S t . M o rt e n s da g s k u l d e
i n d l e v e r e t i l P r o v i a nt s k r i v e r e n i K i ø b e n h a v n a l t K o r n o g a n d r e
Producter, som Jordbogen beløb sig til, desuden Jungshoved og
L e k k i n g e L a d e g a a r d e s A v l o g Ti l f ø d n i n g .
I A a r e t 1 6 4 6 f o r e g i k e n F o r a n dr i n g me d S t a t e n s I n d t æ g t e r a f
L e h n e r n e . E n s t o r D e e l b l e v til Lehner paa Afgif t , h v o r i b l a n d t d e
3 d e o v e n f o r a n f ø r t e 6 8 ). Af Vordingborg, Jungshoved og
L e k k i n g e L e h n e r b l e v d e t b e s t e mt , a t F r e d e r i k R e e d s s k ul d e
aarligen erlægge 4177 Daler 42 ß. og holde 7 Gerustheste.
Efter Christian den 4des Død, den 28de Febr. 1648, blev
J u n g s h o v e d L e h n a d s ki l t f r a V o r di n g b o r g L e h n , pa a G r u n d a f d e n
A r t i k el i F r e de r i k d en 3 d i es H a a n d f æ s t n i n g : „ a t L e h n e r n e i
R i g e r n e e i ma a t t e l æ g g e s t i l h o be . “ L i g el e d e s b e s t e mt e s , a t
A f g i f t e r n e p a a L e h n e r ne e i ma a t t e f or høie s e lle r Ge na nte r n e * )
f o r r i n g e s , L e h n s mæn d e n e o g A l mue n t i l B e s v æ r i n g . H e r v e d
s i g t e de s t i l d e t , s o m v a r s k e e t i Christian den 4des, især de
s i d s t e , Ti d e r .
D e n f ø r s t e A d e l s ma n d , s o m e f t e r d e n n e A d s k i l l e l s e 6 9 )
e r h o l d t J u n g s h o v e d L e h n , v a r J ør g e n K a a s t i l G u d d o mb l u n d
( G u d u ml u n d ) . H a n s i g e s i L e h n s b r e ve t , s o m e r d a t e r e t d e n 3 d i e
J u n i i 1 6 5 0 ( e f t e r F o r l e h n i n g sbogen havde han nydt denne
Forlehning allerede i Aaret 1649), at skulle beholde det qvit og
f r i , i k k u n g i ø r e R e g n s k a b f o r O l d en g i e l d , S a g e f a l d a f P r æ s t e r o g
D e g n e o . s . v . ; h o l d e Sl o t t e t i g o d S t a n d o g t i e n e me d e e n
Gerusthest.
66)
67)
68)
69)
*)
Indbo de Hofmans histor. Efterretninger om danske Adelsmænd, 1ste Deel pag. 7.
Som Rigsadmiral fik Ove Giedde i Aaret 1558 Tranekiær Lehn.
Han var herre til Barritskov, Ingestrup og Hørbyegaard, hvilken sidste han skal
have modtaget af Fred. 2den som en Gave, fordi han havde holdt ham over Daaben.
Ingestrup hedder nu Kongsdal og ligger i Holbeks Amt. (Forfatteren skriver Reeds
og ikke reedz, fordi dette Navn skrives saaledes i Lehns–Protocollen. Dette
gielder ogsaa om Navnet: Rosenkrands o. fl.
Det sees af Forlehningsbogen for 1646, i Rentekammerets Archiv.
Foruden at Frederik Reeds's Lehn forringedes i dette Aar ved Jungshoved Lehns
fraskillelse, fik
saavel han, som en Adelsmand Sigvart Urne Ordre til, af
Vordingborg Slots Lehn at udlægge 400 tdr. Hartkorn, for dermed at betale noget
af Rigets Gield, i Særdeleshed til Admiralen, Kristoffer Lindenov, som paa den
Tid havde Lindersvold og Gavnøe. Men Fred. Reeds udlagde ikkun 320 Tdr.
Hartkorn, anslaaet til 60 à 50 Rd. Td. Som Grunde dertil anfører han: at intet
videre kan mistes fra Lehnet og Ladegaardene, med mindre at baade disse og
Vildbanen ødelægges; og at det tillige bør eragtes, at for nogle Aar siden, da Hans
Majestæt lod bygge Ladegaarden uden for Kiøbenhavn og han af Kannikerne
tilstiftede sig, hvad der laae beleiligt omkring ved samme Ladegaard, da udlagdes
af Vordingborg Lehn til Kannikerne alt det Gods, som kunde mistes fra Lehnet.
Genant = Specielt om visse fastsatte beløb, som 1536 — 1660 var tillagt kronens
lensmænd til underhold.
F r a A a r e t 1 6 5 1 o g i n d t i l d e n g a ml e L e h n s I n d r e t n i n g o p h ø r t e
e f t e r E n e v o l d s ma g t e n s I n d f ø r e l s e , h a r J u n g s h o v e d h a v t 3 d e
L e h n s m æ n d , n e ml i g N i e l s B a n n e r , Jør ge n Re e ds til Be dø e ( i
S k a a n e ) o g N i e l s P a l l e s e n R o s e n kr a n d s . D e n F ø r s t e h a v d e d e t i 3
A a r , d e n A n d e n f r a A a r e t 1 6 5 4 o g i n d t i l 1 6 6 0 , b e g g e me d d e
s a m me F o r d e l e , s o m J ø r g e n K a a s . J ø r g e n R e e d s s y n e s t i l l i g e at
h a v e b e s t y r e t V o r d i n g b o r g L e h n , i d e t mi n d s t e i d e s i d s t e A a r a f
h a n s F a d e r s Li v ; ( d e n n e d ø d e 1 6 5 9 ) t h i h a n h a r u n d e r s k r e v e t o g
i n d s e n d t L e h n s – J o r d e b ø g e r n e f or de sidste Aa r , in d til
F o r a n d r i n g e n s k e t e me d a l l e L e h n e r n e .
L i g e s o m i n o g l e a f D a n ma r k s E g n e e n d n u b e v a r e s S a g n o m
Begivenheder fra hine ulykkelige Krigs–Aar 1658–60, da Carl
G u s t a v me d s i n A r me e n æ s t e n ø d e lagde vort Fædreland, saaledes
h a r o g s a a J u n g s h o v e d e n T i l d r a g el s e f r a h i i n T i d a t o p v i s e .
S l o t t et v a r ne ml i g t a g e t i B e s i d d el s e a f d e S v e n s k e , s o m h a a r d t
p l a g e d e B ø n d e r n e . D a s k a l S v en d P o u l s e n , e n u d mæ r k e t S k y t t e ,
e n A f t e n v æ r e d r a g e t p a a E ve n t y r o g h a v e s k u d t e n s v e n s k
H e r r e , s o m s t o d i V i n d u e t , h v o r pa a h a n r e t i r e r e d e o v e r p a a
O r e ma n d s g a a r d s G o d s o g f o r st a k s i g i S k o v e n , h v o r S v e n s k e n
i k k e f i k f a t p a a h a m.
D e n n e S v e n d P o u l s e n v a r u d e n T v i v l d e n s a m me , s o m
a l l e r e d e i A a r e t 1 6 5 7 v e d K r i g e ns B e g y n d e l s e s t o d i S p i d s e n f o r
en Trop Gynger eller Giønger, (saaledes kaldtes Indbyggerne af
G i ø n g e H e r r e d i S k a a n e , f r a g aml e T i d e r b e k i e n d t e , s o m g o d e
S me d e , d e r f o r f æ r d i g e d e d e navnkundige Giønge–Bøsser. De
b e f a t t e d e s i g o g s a a me g e t med K u l b r æ n d e r i e o g H i u l ma n d s –
A r b e j d e ) f a l d t i n d i H a l l a n d , p ly n d r e d e d e r s a a l æ n g e , i n d t i l e t
svensk Streifcorps under G. D. Steenbuk den 17de Julii ved
S k o t t o r p i H a l l a n d a d s p re d t e Ho b e n . D o g s a ml e d e d e n s i g i g i e n ,
f i k f o r s t æ r k n i n g a f d e t i l i l e n d e Danske og drev Streifcorpset
t i l ba g e 7 0 ) . F o r mo d e n t l i g e n st o d S v e n d P o u l se n me d s i n T r o p
u n d e r d e n t a p p r e N i e l s P a l l e s e n R os e n k r a n d s , s o m e f t e r a t h a v e
m o d t a g e t e n l æ r d D a n n e l s e i s it Fædreland færdedes fra sit 22de
t i l de t 3 0 t e A a r me d H æ d e r i h o l l a n d s k o g s pa n s k T i e ne s t e , o g
k a l d t t i l b a g e v e d K r i g e n s B e g y n d e l s e me d S v e r r i g b l e v a f
F r e d e r i k d e n 3 d i e s a t t i l M aj o r o v e r K o n g e n s L i v c o mp a g n i e ,
k a l d e t G y n g e r n e ( d e n 6 t e F e b r . 1 6 5 7 ) 7 1 ) . Un d e r U l r i k C h r i s t i a n
G y l d e n l ø v e , d e r c o m ma n d e r e d e i S k a a n e , u d mæ r k e d e s i g
R o s e n k r a n d s me d s i t C o mp a g n i e G y n g e r i E f t e r a a r e t 1 6 5 7 , i n d t i l
C a r l G u s t a v s F r e mg a n g i J y l l a n d n ø d t e F r e d e r i k d e n 3 d i e t i l a t
drage en Deel af Tropperne til Fyen og Siælland. Med disse
f u l g t e S v e n d P o u l s e n o g h a n s D r a g o n e r 7 2 ) . De bl e v e
i n d q v a r t e r e d e i E g n e n a f P r æ s t øe og Vor dingbor g, „ f or me de ls t d e
f a r l i g e P o st e r , d e r s a m me s t e d s f a n d t e s “ s a a l e de s s i ge s i de
s i e l l a n d s k e T e g n e l s e r o m K o n g en s L i v r e g i me n t , h v o r t i l S v e n d
Poulsen hørte. Efter den Roeskildske fred 1658 den 26de Febr.
b l e v e h a n s F o l k a f t a k k e d e o g s e l v mo d t o g h a n F o r s i k k r i n g o m
den kongelige Naade. Da Carl Gustav i August Maaneds
B e g y n d e l s e i d e t s a m me A a r l a n d e d e i g i e n , r a s e d e K r i g e n p a a
n y e o g L a n d e t b e h ø v e d e a t t e r S v en d P o u l s e n . H a m b l e v g i v e t d e t
kongelige Løfte, at han, saasnart Gud gav en bedre Tilstand,
s k u l d e e r h o l d e R e s t e n a f h a n s Fordring paa Kronen betalt,
t i l b ør l i g e n v o r de b e l ø n n e t , o g d e r s o m h a n f a l d t i L a n d e t s
Tieneste, vilde Kongen sørge for hans Hustrue og Børn. En af
h a n s G i e r n i n g e r v a r , k o r t e f t er d e n T i d , a t o v e r r u mp l e d e n
s v e n s k e H ø v e d s ma n d p a a J u n g s h o v e d S l o t o g d r æ b e h a m 7 3 ) . S o m
Belønning blev tilstaaet Svend Poulsen den største Gaard i
L undbye Sogn og Bye , Ha mme r He r r e d, f ir f or Af gif t i h a n s
L i v s t i d ; ( d e n n e G a a r d s t a a e r i Matricul–Jordebogen for 1662 for
H a r t k o r n 2 0 T d r . o g bl e v n e d s at t i l 9 T dr . 3 S k p r . 3 F d k r .
Afgiftens Beløb var til den Tid: 4 Pund Byg, 4 Tdr. Havre, og af
e n J o r d 1 P u n d B y g ; a l t s a a i d et H e l e o mt r e n t 2 0 T d r . B y g o g 4
T d r . H a v r e ) d e n va r f o r e n e n O f f i c e e r g a a r d o g v ar i K r i g e n s T i d
l a g t ø d e 7 4 ). Senere blev den Svend Poulsen tilskiødet, som
E i e n d o m, o g f i n d e s d e r f o r i k k e a n f ø r t i b l a n d t S o g n e t s a n d r e
Gaarde i Jordebøgerne over Prinds Georgs Landgilde
Vordingborg Slots Gods for Aarene 1682 og 1688.
70)
71)
72)
73)
74)
75)
76)
af
Gebhardis Danske og norske Historie, 7de Afsnitt, pag. 281. Puffendorf pag. 336.
(Ludwig Albrecht Gebhardi (1735-1802). Samuel Freiherr (Baron) von Puffendorf
(1632—1694)).
Tycho Hofmans hist. Efterretninger om danske Adelsmænd 2den Deel pag. 105.
(Tycho de Hofman (1714—1754), genealog og broder til Hans de Hofman samt
Niels de Hofman)
I Følge de siellandske Tegnelser. see R. Nyerups Efterretninger om Fred. 3. p.
117. (Rasmus Nyerup (1759-1829))
Forhenværende Præst for Junghoved Menighed, P. D. Faber, har i Minerva for
December 1807 fortalt Begivenheden med en Omstændelighed, der skal have sin
Grund i mundtlige Efterretninger; men som ikke i alt stemmer overeens med sikkre
historiske Vidnesbyrd. I Aarene 1658–1659 var nemlig ingen Else Parsbierg paa
Jungshoved Slot. Jørgen Reeds var Lehnsmand. Af en endnu levende gammel
Bonde i Lundbye er det Forfatteren fortalt, at Svend Poulsen opholdt sig for det
meste i Egnen af Bekkeskov og Vindbyholdt, saalænge Krigen varede, og tilføiede
med sine Ryttere Fienden megen Skade. Især udmærkede han sig, som Spion.
Engang kom han om Vinteren forklædt, som en gammel Kone, til det svenske
Hovedqvarter og tilbød sig at vise, hvor Svend Poulsen laae skiult. Der udsendtes
en Trop Ryttere og Svend Poulsen veiledede denne til Snesere, hvor der gives en
endnu bekiendt, meget dyb Søe, og som dengang var nyeligen tilfrossen. I Skoven
tæt ved smuttede Svend Poulsen fra Troppen, aftog sin Qvindedragt, satte sig paa
sin lille graae Hest og gik Rytterne imøde paa det Sted, hvor Søen er. Saasnart han
havde tilraabt dem: „Her er Svend Poulsen“ galopperede hav over Søen, hvor hand
vidste, at Isen var saa stærk, at den kunde bære ham. Rytterne satte efter ham og
druknede alle i Snesere Søe Almuen deromkring fortæller, at der til en vis Tid af
Aaret høres en synderlig Lyd i Søen;
og hvorfra kan den komme, uden fra
Svenskerne, som druknede i den? Den samme gamle Bonde sagde, at han aff sin
Bedstegader havde hørt tale om, hvor ilde Svensken havde handlet i den Egn.
Saaledes havde de skaaret Brysterne af en Kone, som ikke vilde opdage, hvor
hendes Penge laae. Af Riisbye havde de jaget alle Qvinder og Børn om Natten ud
paa Marken, hvor de længe maatte ligge og lide Hunger, Tørst og Kulde. En anden
gammel Bonde viste mig, hvor Svend Poulsens Gaard har staaet og sagde, at den
var deelt i 2de Garde; og at Svend Poulsen havde desuden af Kongen: een Gaard,
kaldet Hovgaarden, i Smidstrup pa Jungshoved, og en anden i Knudsbye ved
Vordingborg.
Disse Efterretninger ere uddragne af de gamle Jordebøger over Vordingborg Amt,
hvilke findes i Rentekammerets Archiv. I denne Egn af Sielland avistes flere
Belønninger for udviist Hielp i Krigen. Foruden at den største Gaard i Lundbye
blev tilstaaet Svend Poulsen, findes ogsaa 5 gode Gaarde i Blangslev (de 2de i
Hammer og de 3 i Mogenstrup Sogn, Hammer Herred), at være i Aaret 1661
forundte en Oberst Steding (af en holsteensk adelig Familie) paa hans Livstid.
Ligeledes var Langebeks Mølle i Kallehave Sogn forundt en Capitain David
Daniel. I Kiøng Kirke staar i Choret et Epitaphium over en Skytte, hvis Tilnavn
var Jespersen, og som saaledes tiente Kong Frederik den 3die i den svenske Krig, i
Qvalitet af Konstabel, at han til Belønning fik en Eiendomsgaard i Kiøng.
Han blev siden efter Eier af Gaardene Hougaard, Holbekgaard og Alsted, og faldt
ved Beleiringen af Helsingborg den 3die Julii 1676, som Oberst for Fodgarden,
Ridder af Dannebrogen og Commandant i Kiøbenhavn. See Hoffmanns hist.
Efterretn. 2den Deel, Side 104 – 107. Rothes danske Mænds Eftermæle Tom. J.
Side 395 – 396.
Jordebogen over Vordingborg Slots Lehn af 10de Novbr. 1660 udviser, at i denne
Deel af Landet laae øde: 194 gaarde og 58 Huse. De Byer, som havde liidt meest,
vare Stuebye, hvori 3 Gaarde laae øde, Lundbyetorp og Kiønggaard laae ganske
øde; i Ring 5 Gaarde, i Snertinge 9 Gaarde; i Kiøng Bye 7 Gaarde; i Sallerup 7
gaarde; i Nørre Mehrn 6 Gaarde; i Steensbye 7 gaarde; i Ørslev 7 Gaarde; i
Kallehave 11 Gaarde; i Viemose 13 Gaarde. Derimod vare ingen Gaarde øde i
Byerne Skibbinge, Endegaarde og Broskov, som nu høre under Baroniet og til den
Tid laae til Vordingborg Slot. Den anførte Jordebog er underskrevet af u. F.
Gyldenløve, (han skriver sig: Guldenlew) en naturlig Søn af Fred. 3. med
Margrethe v. Pappen. Han havde udmærket sig i Kiøbenhavns Beleiring, og det
blev ham betroet, strax efter Freden at undersøge Tilstanden i nogle af Landets
Egne.
K o r t e f t e r K i ø b e n h a v n s B e l e i r in g 1 6 5 9 l ø n n e d e F r e d e r i k d e n 3 d i e
e n a f s i n e t a p pr e st e K r i ge r e , d e n o ve n f o r o mt a l t e N i e l s P a l l e s e n
R o s e n k r a n d s , s o m h a v d e v æ r e t M a j o r f o r L i v – C o mp a g n i e t
G y n g e r n e , me d J u n g s h o v e d L e h n o g C o m ma n d a n t s k a b e t i
N a s k o v . D o g o p h o l d t R o s e n k r a n d s s i g e f t e r k o n g e l i g O r d r e me e s t
i Kiøbenhavn, hvor han ved sine Kundskaber, som Ingenieur,
b i d r o g me g e t t i l a t b e f æ s t e en d n u s t æ r k e r e d e n St a b , s o m h a n
s e l v h a v d e s a a k i æ k t for s va r et i S t o r me n s N a t d e n 1 1 t e F e b r u a r i i
75
).
D a F r e d e n v a r v e n d t t i l b a g e , ( de n slutte de s de n 27de M a i
1660) skulde tækes paa Raad for at læge de Saar, som en saa
fa r l i g K r i g ha v d e t i l fø i et F æ d re l a n d e t . N æ s t e n h e l e L a n d e t h a v d e
l i i dt , d o g v a r e V o r d i n g b or g o g J u n g s h o v e d L e h n e r i bl a n d t de m,
s o m v a r e v æ r s t me d t a g n e . P a a J u n g s h o v e d v a r n æ s t e n h e l e
A mb e k B y e a f b r æ n d t o g ø d e . B ye r n e S t e e n s t r u p , R o n e k l i n t o g
S t a v r e b y e v a r e p a n t s a t t e o g s a a ve l i d i s s e , s o m i B ø s n v i g o g d e
ø v r i g e B y e r l a a e f l e r e G a a r d e u b e b o e de 7 6 ). Skovene var
forhuggede.
M e d S o u v e r a i n i t e t e n s I n d f ø r e l s e i D a n ma r k ( d e n 1 8 d e O c t b r .
1660) begynder i Landets Historie en Epoke, fra hvilken udgik
ma n g fol d i g e v e l g i ør e n d e V i rk n i n g er p a a S t a t s be s t y r e l se n s
e n k e l t e D e l e . D e t før st e A r b ei d e v ar , a t br i n g e St a t e n s I n d t æ gt e r
i O r d e n . F o r a t o p n a a e de t t e , ma a t t e L e h n s i n dr e t ni n g e n
n ø d v e n d i g e n u n d e r g a a e e n F o r a n d r in g ; t h i H a n n i ba l S e h e s t e d
g o t g i o r d e f o r K o n g e n , v e d E f t e r s y n e t a f R e n t e k a mm e r e t s
R e s t a n c e – R e g i s t r e , h v o r me g e t L an d e t h a v d e t a b t i ma n g e A a r
ved denne Indretning. Vel havde Christian den 3die ved sin
L e h n s o r d n i n g a f 1 5 5 7 n o g e n l u n d e b r a gt Orden i disse Sager, især
v e d a t for p l i g t e L e h ns ma n d e n t i l R e g n s k a b for d et U v i s s e o g t i l
e i a t be s v æ r e U n d e r sa a t t e r ne me d f o r ma n g e B y r d e r . F r e d e r i k
d e n 2 d e n b r a gt e d et e ft e r P e d e r O xe s for s l a g d e rt i l , a t A fg i ft e r n e
f o r h ø i e d e s ; me n v e d h a n s B e g r a vel s e i R o e s k i l d e s a ml e d e s i g
R idderne og paastode Ne dsætte ls e t i l d e n g a ml e A f g i f t , h v i l k e t
t i l de e l s l y k k e d e s d e m. C h r i s t i a n d e n 4 d e f o r h øi e d e i s i n e
V e l ma g t s D a g e A f g i f t e r n e f or n o g l e L e h n e r o g u d v i r k e d e 2 A a r
f ø r s i n D ø d , a t R i g e t s R a a d s a mt y k k e d e i e n a l mi n d e l i g
F o r h ø i e l s e . R e g n s k a b e r n e s R e v i s i o n v a r i h a n s Ti d s t r e n g e r e , o g
v e d e n R e c e s b e f a l e d e h a n en d o g , a t L e h n s mæn d e n e s k u l d e u n d e r
L e h n e t s F o r t a b e l s e i Ti d e i n d s en d e d e r e s A f g i f t e r o g R e g n s k a b e r .
M e n d e t t e g i k d o g i G r u n d e n me e s t u d o v e r B o n d e n , d a
Lehnsmændene atter forhøiede Jordebogs Indtægterne. Buen
s p æ n d t e s f o r s t æ r k t , d e r f o r ma at t e d e n b r i s t e . D e n 4 6 d e A r t i k e l i
F r e d e r i k d e n 3 d i e s H a a n d f æ s t ni n g i n d s k r æ n k e d e h a m o g s a a i
d e n n e H e n s e e n d e . P a a R i g s d ag e n 1 6 6 0 y t t r e d e d e r i n g e r e
S tæ nder, at K ronens Le hne r he r e f t e r bur de bor tf or pa gte s til d e n
Høistbydende og ikke blot Adelen erholde dem og for en ringe
A f g i f t . E n s a a d a n F o r h o l d es r e g e l k u n d e o p h i e l p e S t a t e n s
F i n a n t s e r , me n A d e l e n v i l d e , a t L e h n e r n e s k u l d e o v e r d r a g e s k u n
t i l a d e l i g e . U e n i g h e d i d et t e S t y k ke b i dr o g me e s t t i l a t
G e i s t l i g h e d e n s o g B o r g e r s t a n d e n s Beslutning toges, at overdrage
K o n g e n E n e v o l d s ma g t e n .
E f t e r a t h a v e f o r u d s t i k k e t d i s s e B e mær k n i n g e r , s o m v i s e
A a r s a g e r n e t i l d e n g a ml e L e h n sindr e tnings Ophæve lse , a l ts a a
t i l l i g e a n g a a e J u n g s h o v e d L e h n , s ka l t a l e s o m d e F o r h o l d s r e g l e r ,
s o m t o g e s me d K r o n e n s G o d s e r , t i l de e l s i S i æ l l a n d s s y dl i g e
Deel.
I F ø l g e k o n g e l i g O r d r e i n d se ndte s de n 21de Ma i 1 6 6 1
Jungshoveds Slots Jor de bog f or de t A a r , u n d e r k r e v e n a f J ø r g e n
R e e d s , d e r h a v d e v æ r e t L e h n s ma n d i L e h n e t u n d e r K r i g e n o g s o m
tillige aflagde Regnskab for Vordingborg Lehn. Først nu synes
J u n g s h o v e d a t h a v e v æ r e t v i r k el i g e n o v e r d r a g e t N i e l s P a l l e s e n
R o s e n k r a n d s . T i l s a m me T i d i n d l e v e r e de s e n F o r t e g n e l s e p a a de t
Gods, som fra Vordingborg Le h n v a r u d l a g t o g p a n t s a t i d e
s e n e r e K r i g s a a r . D e n v a r u n d er s k r e v e t a f U l r i k F r e d e r i k
G y l d e n l ø v e , s o m f o r s a a v i d t i n d e s t o d f o r d e n s Ri g t i g h e d , s o m d e t
v a r mu l i g t a t gi v e n ø i a gt i ge O p l y s n i n g e r i d e n n e S a g , d a
S v e n s k e n h a v d e b o r t t a g e t el l e r ø d e l a g t a l l e d i d h ø r e n d e
D o c u me n t e r p a a V o r d i n g b o r g S l o t . A f d e n n e F o r t e g n e l s e e r f a r e s
e n d v i d e r e , a t S ø r e n L a u r i t z en , k o n g e l i g K r i g s c o mmi s s a r i u s i
S i æ l l a n d , h a v d e e r h o l d t i P a n t e n stor De e l a f de t Gods, s o m
n o g l e A a r e f t e r a f h a n s B r o d e r J e n s La ur itz e n ble v la gt til Ny s ø e
Hovedgaard, hvilken denne lod bygge. For en Sum Penge,
h v o r me d S ø r e n L a u r i t z e n h a v d e f o r s t r a k t K o n g e n , f i k h a n i P a n t :
a l l e Pr æ s t ø e B y e s J or d e r , s o m l a a e u n d e r V o r d i n g b or g L e h n ,
t i l l i g e me d B y e r n e S k i b b i n g e , B r o s k o v o g E f f u e n , ( e n l i d e n B y e ,
s o m n u i k k e e r t i l ; me n h v i s J o r d e r f o r e n D e e l e r e l a g t e u n d e r
Gaarden Bredeshauge, der tillige har Tappernøie Kroe) en Gaard,
k a l d e t V a l l e b o e g a a r d e n , S k u d er u p g a a r d e n ( n u L i l l i a n d a l )
O r e g a a r d e n me d S k o v , T u b e k s M ø l l e , a l t b e l i g g e n d e i B a a r s e
Herred;
og
i
H a m me r
Herred:
Sverdborg
Bye
og
S k o v møl l e g a a r d e n .
L i g e l e d e s u d f æ r d i g e d e s d e n 12te Novbr. 1661 et kongeligt
C o m mi s s o r i u m t i l J ø r g e n F r i i s , fo r h e n R i g sr a a d o g si d e n
A mt ma n d p a a V a r d ø e h u u s , t i l P r o f e s s o r B e r t e l B a r t h o l i n ,
M a g i s t e r H a n s S t a u s e n R o s i n g , H a n s A d t k e , B o r g me s t e r i
S langerup, og C apita in Rhode , h v o r v e d d e t p a a l a g d e s d i s s e
M æ n d , a t f o r f a t t e e n M a t r i cul ove r Vor dingbor g, Jungsho v e d ,
M ø e n , S o ø e , o g T r y g g e v e l d e A mt e r 7 7 ) . C o mi s s i o n e n i n d s e n d t e
s i n J o r d e b o g o ve r J u n g s h o ve d , d a t e r e t 8 d e J ul i i 1 6 6 2. O g s a a
N i e l s P a l l e s e n R o s e n k r a n d s indse ndte e n Jor de bog o v e r
J u n g s h o v e d , d a t . J u n g s h o v e d Slot den 25de Aug. 1662,
underskrevet og forseglet af ham selv, og hvilken han kalder den
r i g t i g e J o r d e b o g o v e r a l t d e t G o d s, s o m l a a e t i l J u n g s h o ve d S l o t .
D e n n e h a v d e e t g a n s k e an d e t I n d h o l d , e n d M a t r i c u l –
C o m mi s s i o n e n s . H a r t k o r n e t v a r n e ml i g b e t y d e l i g e n n e d s a t ,
S k o v e n e s H a r t k o r n , f o r h e n a n s l a a et t i l 2 4 S v i i n s O l d e n p r . T d .
H a r t k o r n , v a r e f t e r k o n ge l i g T i l l a d e l s e a n sa t t i l 4 8 S vi i n s O l d e n
p r . T d . H a r t k o r n ; 3 B y e r , p a n t s a t t e t i l v e l b aa r n e J o m fr u e B i r g i t t e
R e e d s , ( fo r mo d e n t l i g e n e n S ø s t e r t i l Jør g e n R e e d s o g gi ft s i d en
e f t e r me d E r i k H a r d e n b e r g G y l d e n s t i e r n e t i l S v a n h o l m) v a r e
u d e l a d t e , s a a a t h e l e G o d se t b e l ø b s i g t i l i k k u n 2 1 3 ½ T d .
H a r t k o r n , e n t e m me l i g s t o r N e d s æ t t e l s e f r a 5 7 4 T d r . H a r t k o r n ,
hvortil det af Jørgen Reeds var blevet angivet at beløbe sig et
A a r i F o r v e i e n , u a g t e t a l l e r e d e dengang de 2de bedste Byer,
B a l l e o g V i e mo s e , v a r e t i l l i ge me d Ø e n N y o r d a d s k i l t e f r a
Lehnet.
I Aaret 1662 opførte saavel Jungshoved, som Vordingborg
S l o t me d d e r e s G o d s , a t v æ r e Kr one ns For le hninge r , da be g g e
o v e r d r o g e s i e n A r t a f F o r p a gt n i n g t i l J e n s La u r i t z e n , e n
b e mi d l e t M a n d , S ø n a f L a u r i tz N i e l s e n , s o m f o r h e n v a r
B o r g e me s t e r i P e æ s t ø e , o g B r o d er t i l S ø r en e l l e r S e ve r i n
L a u r i t z e n , o m h v e m o v e n f o r e r t al e t . U n d e r N a v n a f P e n s i o n a r i u s
har Jens Lauritzen indleveret sine Contributions–Regnskaber 78)
f o r V o r d i n g b o r g A mt t i l R e n t e k a mme r e t , f r a A a r e n e 1 6 6 2 i n d t i l
1 6 7 1 . D o g h a r h a n i k k e l æ n g e r e , e n d t i l 1 s t e M a i 1 6 6 5 h a v t me d
J u n g s h o v e d a t b e s t i l l e ; t h i e f t e r at de fra Godset pantsatte Byer
vare indløste, tilstiødedes det den 7de Febr. 1665 til Christopher
P a r s b e r g . Et D o c u me n t i G e h i me – A r c h i v e t u d v i s e r , a t d e t t e
s a ml e d e G o d s d a u d g i o r d e 6 3 4 T d r . 2 S k p . 3 F d t . 2 ½ A l b .
H a r t k o r n o g b e t a l t e s me d d e n S u m ma : 3 2 3 2 4 R i g s d a l e r 1 0 f z . D .
C . h v e r T d . H a r t k o r n v u r d e r e t t i l 5 0 T d . ( O mk o s t n i n g e r n e
d e s u d e n t i l l a g t e ) . D o g f o r b e h o ldte s Konge n Re sultion e lle r Re t
t i l a t k i ø b e d e t t i l b a g e . D e n n e C h r i s t o p h e r P a r s b e r g v a r b e ki e n d t
s o m D i p l o ma t i k e r , o g h a v d e v e d F r e de n t i l O l i va t a ge t D e el i
Underhandlingerne. I Aaret 1662 havde han ledsaget Kronprinds
C hristian (siden Konge , Ch r i s t i a n d e n 5 t e ) p a a h a n s
U d e n l a n d s r e i s e , bl e v t i l si d s t G e h e i me r a a d , V i c e c a nt s l e r o g a f
Christian den 5te ophøiet i Grevestanden den 25de Mai 1671.
H a n d ø d e u d e n A r v i n g e r , i nden Patentet udstedtes 7 9 ) .
Efter Kong Frederik den 3dies Død, den 9de Februarii 1670,
s k u l d e e t L i v g e di n g t i l s t a a e s h an s S ø n P r i n d s G e or g . V a l g e t f al d t
paa tilstodes ham den 30te Marts 1670. Aaret derefter paalagdes
d e t e n C o m mi s s i o n , b e s t a a e n d e af Frederik v. Arenstor ff 8 0 ) o g
O t t o S c h e e l t i l V a l l ø e , a t b e g i v e s i g t i l A mt e t , f o r a t e r k y n d i g e
s i g o m d e t s T i l s t a n d , h v o r ma n g e G a a r d e e n d n u v æ r e u b e s a t t e o g
hvorledes
Skovene
vare;
og
eftersom
Jens
Lauritzen,
P e n s i o n a r i u s o v e r V o r d i n g b o r g A mt , s k u l d e f o r l a d e de t t i l 1s t e
M a i 1 6 7 1 , o g K o n g e n s h ø i e B r o d e r me d h a m h a v d e l a d e t
a c c o r d e r e o m d e R e s t a n c e r , s om h a n g i o r d e P a a s t a n d pa a o g
r e t mæ s s i g e n k u n d e t i l k o m me h a m a t b e t a l e s i v i s s e Te r mi n e r , d a
skulde disse Herrer tage Restancerne for sig, nøie undersøge
deres B eskaffenhed og Opr inde lse , og e nde lige n dømme , h v o r
me g e t d e r k u n d e h a m t i l k o m m e . C o m m i s s i o n e n i n d s e n dt e i J u n i i
M a a n e d s a m me A a r e n J o r d e b o g o g S y n s f o r r e t n i n g o v e r G o d s e t ,
o g a f J e n s L a u r i t z e n s Ti l g o d e h a v e n d e , 9 4 2 7 R d . 2 M k . 5 ß . ,
f r a d r o g e s s a a me g e t , a t R e s t a n c e n b l e v 7 4 0 0 R d . E n C o n t r a c t
b l e v d a s l u t t e t me d P r i n d s e ns O v e r – K æ mm e r e r v . O s t e n , e f t e r
hvilken Jens Lauritzen for ovennævnte Sum erholdt Nytten og
Brugen af de tvende Gaarde: Beldringeog Lekkinge i 5 Aar fra
1 s t e M a i 1 6 7 1 i n dt i l 1 6 7 6 .
T i l s a m me T i d , n e ml i g d e n 8 d e A u g . 1 6 7 1 , s k e t e e t
M a g e s k i ft e i me l l e m P r i n d s G e o r g o g C h r i s t o f f e r P a r s b e r g ,
h v o r v e d J u n g s h o v e d o v e r d r o g e s d e n Første, og denne fik til
81
Erstatning
Godset
Frydendal,
forhen
Torbenfeldt
).
F o r mo d e n t l i g e n a t t r a a e d e P r i n d se n J u n g s h o ve d , f o r d e s t o b e d r e
a t h a v e G o d s e r n e a r r o n d e r e d e . D o g ma a e d e t b e mær k e s , a t
J u n g s h o v e d e g e nt l i g e n v a r P r i n d s e ns E i e n d o m, l i g e s o m
T o r b e n f e l d t h a v d e v æ r e t d e t ; Vordingborg Slot og gods var
d e r i mo d k u n e n t e mp o r æ r B e s i d d e l se ; t h i d e t v a r f ø r s t i A a r e t
1 6 8 3 d e n 1 6 d e J u n i i , a t P r i n d s e n f i k d e t p a a Li v s t i d .
I mi d l e r t i d h a v de d e n o mt a l t e Pensionarius Jens Lauritzen
v e d e t S k i ø d e , u n d e r s kr e v e t a f K o n g e n , C h r i s t i a n d e n 5 t e , d e n
3 d i e O c t o b e r 1 6 7 0 , s a ml e t d e t G o d s , s o m h a n a g t e d e a t l æ g g e t i l
e n H o v e d g a a r d , h a n v i l de b y g g e n æ r v e d P r æ s t ø e 8 2 ). Dette Gods
b e s t o d a f 1 6 G a a r d e o g 3 H u s e i Skibbinge Bye, foruden Skov til
20 Sviins Olden; af Broskov Byes 3 Gaarde og 2 Huse, hvortil
Skov
til
26
Sviins
O l d e n;
i
Øster
Egisborg
Sogn,
V a l l e b o e g a a r d e n me d S k o v t i l 2 4 S vi i n s O l d e n; i H a m me r S o g n ,
en G aard, K ræ m m er vænge t, med S k o v t i l 1 2 S v i i n . D e s u d e n 1 0 a f
Præstøe Byes Jorder, liggende ved Jens Lauritzens Hauge; en
K l o s t e r ha u g e , h v i s a a r l i g e A f g i f t h i dt i l h a v d e v æ r e t 1 T ø n d e
Løg, og 19 andre Hauger, hvoraf Pr æ s t ø e B o r g e r e g a v e a a r l i g 2
Tdr. Rostkker Øl.
O mt r e n t 3 A a r e ft e r be v i l g e d e s d et J e ns L a u r i t z e n , ne ml i g
den 30te April 1673, paa hans derom giorte Andragende, at de 10
P r æ s t ø e J o r d e r me d t i l l i g g e n d e S k o v , K l o st e r ha u g e n o g 1 9
Hauger uden for Præstøe Bye, saa og Præstøe Overdrev og en
J o r d f r a O r e g a a r d e n , h v i l k e t v ar t i l s a m me n a n s l a a e t i M a t r i c ul e n
t i l 2 0 T dr . 2 1 / 1 0 S k p r . H a rt k o r n , ma a t t e e r h o l de s fr i e for
C ontribution, lige e n a nde n Sædeg a a r d s J o r d e r , d a h a n d e r p a a
v i l d e l a d e s æ t t e e n B y g n i n g , in d h e g n e o g f o r b e d r e J o r d e r n e ,
i mo d a t e r l æ g g e 3 0 0 R d . f o r u d e n O mk o s t n i n g e r n e . A f
Bevillingens Slutning erfares, at paa Bygningen som kaldtes
N ysøe, var blevet bygge t side n 1671, at Gaarden skulde ikke
v æ r e t i e n d e f r i e ; ( e n U b e t y d el i g h e d e r l a g d e s i R e f u s i o n ) me n
b e t a l e d e t , s o m f r a æ l d r e T i d er var erlagt, dog at Eiendomme n nu
blev fri for Reluition, da han efter det første Skiøde havde
m o d t a g e t G o d s e t p a a d e t V i l k a a r , a t Konge n kunde kiøbe d e t
t i l ba g e , n a ar d e t be t al t es me 5 0 R d . p r . T d . H a r t k o r n 8 3 ) .
77)
En Copie af dette Commissorium og af Tarten, hvorefter denne Matricul–Jordebog
blev forfattet, er anført under Bilagene No. 3 og 4.
78)
79)
80)
81)
82)
83)
84)
Efter en kongelig Befaling af 19de Febr. 1662 skulde i Stedet for Lehner og
Lehnsmænd sættes i Regnskaberne: Amter og Befalingsmænd; og i Stedet for Lehns
Jordebogs Regnskaber sættes Contributions–Regnskaber.
Paa Grund af de Efterretninger, som Langebek har givet om Christoffer Parsberg i
Webers Samlinger til den danske Historie, Lovkyndighed o. s. v. (trykt i Kbhvn.
1775) Side 69 og følgende: har denne Adelsmands Enke ikke baaret det Fornavn
Else, ei heller hedte nogen Søster af ham saaledes; saa af Sagnet om Frue Else
Parsberg aldeles ikke synes at vedkomme Christoffer Parsbergs Familie. See Not.
36.
Arenstorff var oprindeligen en Sachser, siden naturaliseret og den samme, som i
Kongens Forgemat erklærede Griffenfelde for Arrestant, da han den 20de Marts
1676, Klokken 7 om Morgenen, skulde til Kongen.
Torbenfeldt var en meget gammel Herregaard. Eberhard Moltike, Rigets Marsk,
skrev sig Herre til Torbenfeld, allerede 1370. Navnet Frydendal fik det 1668 af
Frederik den 3die.
Skiødets Præmisser lyde saaledes: Eftersom vor salig Fader, hoilovlig
Ihukommelse Frederik den 3die, for givne rede Penges Forstrækning udi sidste
Kiøbenhavns Beleiging haver pantsat til Søren Lauritzen, Krigscommissarius i
Siælland, en Deel Jodegods, sammesteds beliggendes, og Vi allernaadigst have
resolveret, samme Pantegods at indløse og derimod en Deel deraf igien at udlægge,
hvilket fornævnte Pante–Gods, han igien haver afftanden og overdraget til hans
Broder Jens Lauritzen, Pensionarius over Vordingborg Amt, og Jens Lauritzen nu
igien til Os allerunderdanigst afftanden haver, tilskiøde og afhænde Vi til
bemeldte Jens Lauritzen og Arvinger dette Jordegods, (derpaa følger en Extract af
Jordebogen, hvori Godset specificeres).
Uddraget, ligesom det ovennævnte Skiøde, af Originalen, 2de Pergaments
Codiciller, som ere i Kammerherre Baron Stampes Værge. Desuden haves endnu et,
ældre Pergaments Skiøde af 1655 paa Ammedrup–Gaard med dens tilliggende Skov
tilskiødet en Lauritz Nielsen af hans 3de Medarvinger efter deres Fader Niels
Lauritzen. Denne sidste, som var Bonde i Ammedrup, var Bedstefader til Jens
Lauritzen; altsaa nedstammer Nysøes første Eier fra en Bonde i Ammedrup.
Af gamle Bønder i Kallehauge Sogn have nu levende Mænd hørt fortælles, at
Prindsen havde Gartnere, hvilke han lønnede, for at de skulde drage omkring hos
Bønderne, og plante og pode Frugttræer i deres Hauger. Dette gieldte vist ogsaa
om Jungshoved, efter Frugtavlens Beskaffenhed i vore Tider at slutte.
Saaledes var i Aaret 1673, da Nysøe Gaard og især
Hovedbygningen
stod
færdig,
det
nuværende
Baronie
S t a mp e n b o r g d e e l t i me l l e m P r i n d s J ø r g e n , s o m E i e r a f
J u n g s h o v e d o g t e mp o r a i r B e s i d d e r a f V o r d i n g b o r g S l o t s G o d s , o g
P e n s i o n a r i u s J e n s L au r i t z e n , H er r e t i l N y s ø e . D o g h ø rt e a f d e t
nuværende Nysøe Gods baade Skibbinge Kirke, nogle Gaarde i
S k i b b i n g e , o g B y e r n e A m me d r up, Nør r e Skovhuse , Ende gaa r d e
o g S mi d s t r u p H o v g a a r d e e n d n u u n d e r V o r d i n g b o r g S l o t .
O m P r i n d s J ø r g e n s O p h o l d pa a h a n s L i v g e d i n g h a r v æ r e t
afbrudt eller langvarigt, om særegne Foranstaltninger til
G o d s e r n e s F o r b e d r i n g s k y l d t e s h a m, v i d e s i k k e ; me n v i s t e r d e t ,
a t h a n h a r r e s i d e r e t i V o r di n g b o r g , h v o r e t S o m m e r p a l l a d s
o p f ø r t e s , s o m s t a a e r a f t e g ne t i den d a n s k e V i t r u vi u s ( 2 de n T o me ,
S i d e 2 0 0 ) . O g s a a b e v i d n e r P o n t o p p id a n , „ a t A mt e t a f P r i n d s e n s
G e n e r o s i t e t , V i i s o m o g g o d e A n s ta l t e r d r o g d e F o r d e l e , d e r e i
l a d e h a n s H u k o m me l s e u d d ø e “ 8 4 ) . ( I d a n s k e A t l a s 3 d i e t o me ,
S i d e 8 4 ) . A f o p b e v a r e d e D o c u me n t e r e r f a r e s , a t P r i n d s e n i ma n g e
A a r h a r b e t r o e t s i t L i v g e d i n g s * ) B e s t y r e l s e t i l s i n K a m me r e r ,
Christian Siegfried von Plessen, som først havde Page hos ham
og steeg siden til de høieste Hædersposter.
I A a r e t 1 6 8 3 b e g a v P r i n d s g e o rg s i g t i l E n g l a n d , h v o r h a n
b l e v f o r mæ l e t me d J a c o b d e n 2 d en s y n g s t e D a t t e r A n n a , s o m f r a
Aaret 1702 blev regierende Dronning i England 85).
M e d P r i n d s e n f u l g t e h a n s K æ m me r e r v . P l e s s e n , s o m d o g
s n a r t e f t e r v e n dt e t i l b a ge ti l D a n ma r k , f o r a t b e s t y r e h a n s
Livgeding 86).
*)
85)
86)
Livgeding = underhold, der tillægges en person for hans levetid; især om det
underhold, der tillægges en enkedronning, eller af en greve eller baron tillægges
den efterlevende gemalinde.
Prinds Georg eller Prinds Jørgen, som han kaldtes i Danmark, var født 1653. I
Aaret 1673 havde Christian den 5te bestræbt sig for at skaffe ham den polske
Trone; men Religionen var i Veien; 1683 ægtede han Prindsesse Anna og fik 1689
Titel af Hertug af Cumberland, Greve af Kendale og Friherre af Ockingham; 1702
blev han den engelske Krones Generalissimus og Stor–Admiral. Han forskaffede de
Danske Tilladelse til at bygge en Kirke i London; døde 1708.
Paa dette Sted være det tilladt at anføre, hvilke Prindsens Indtægter vare af
Vordingborg
Amt.
De
bestode
i
følgende
Natural–Præstationer:
3 Fierdinger 1½ Ott Honning.
339 Tdr. Rug.
136½ Boelsviin.
2013 Tdr. Byg.
37 Foernød.
977 Tdr. Havre.
108½ Faar.
38 Pund 12 Skp. Meel
325 Lam
3¾ Erter.
414 Giæs.
2 Skpr. Boghvedegryn.
684 Høns.
2 Skpr. Byggryn.
2 Kalve.
470 Rd. 3 Mk. 6 ß.
20 Sildegarn.
72 Køer.
en nye Vogn.
39 Tdr. Smør.
et Læs Høe.
2 Tdr. Sild.
2 Korn–Sække.
3 Skpr. 2 Fdkr. Sildebiug.
6 Tdr. Rostokker Øl.
2¼ Tønde Aal.
6
Skpr.
Lyneborger
Sak.
............................................................................... Penge
2451
............................................................................... Meel
130
Rd.
2
Tdr.
3
Mk. 1 ß.
Skpr.
............................................................................... Rug 349 Tdr. 2 Skpr.
3 5/12 Fdkr.
............................................................................... Byg
2093
Tdr.
0
Skpr. 2½ Fdkr.
............................................................................... Havre 1031 Tdr. 6
Skpr. 1 Fdkr. 2 Potter
Efter en løselig Beregning vilde Beløbet heraf i nuværende Penge omtrent blive 24000
Rbd. rede Sølv, eller 12000 Species. Den Pengesum: 2451 Rd. var til den Tid i det
ringeste af 5 dobbelt Værdieimod de Rigsbankpenge S. V. som nu gilde. Beregningen er
giort i Junii 1819.
Hertil skulde gøies Indtægterne af Jungshoved Gods for samme Aar, dersom jeg
havde kunnet faae Underretning om deres Beløb. Dog tør jeg med nogenlunde Vished
ansætte dem til ½ i Sammenligning med det store Vordingborg Slots Gods, alsaa til 4000
Disse forskiellige Varer bleve i Aaret 1688 reducerede til følgende Hoved–Afgifter:
Rbd. r. Sølv eller 2000 Specier. Regnes hertil Forpagtningsafgiften af Vordingborg
Ladegaard, som var aarligen 4000 Kroner; da beløb Prindsens Indtægter af Godserne i det
sylige Sielland i det ringeste til 16000 à 17000 Specier aarligen, det uderegnet, som
kunde sælges af Skovene. Tillægges endvidere Indtægten af Colding og Riber Toldsteder,
som ansloges til 30000 Rd. in specie (Riegels's Chr. 5tes Historie pag. 523) og at
Prindsen, efterat han var kommet til England, fik Amterne Steinhorst og Tremsbuttel i
det Slesvigske, tilligemed Øen Femern, hvilke var Panter for ubetalt Gield til den danske
Krone, og afstod dem til Hertugen af Holsteen–Gottorp imod en Gotgiørelse af 300000
Rd.; saa indsees af alt dette, hvorledes en Arveprinds i hine Tider blev appanageret.
A t V o r d i n g b o r g o g J u n g s h o ve d me d t i l h ø r e n d e G o d s e r b l e v e
me g e t f o r b e d r e d e u n d e r d e r e s B es t y r e l s e a f S . v . P l e s s e n , e r
s i k k e r t . H e r t i l a n s p o r e d e s h a n d e s ude n a f e g e n I nt e r ss e ; t h i h a n
stod hos Prindsen og Dronning Anna i en saa stor Naade, at hiin
s k i æ n k e d e h a m d e P e n g e , h a n sk u l d e h a v e f r a D a n ma r k . ( D e t t e
for t æ l l e r H o fma n i h a n s E ft e r r et n i n g e r o m d a n s k e A d e l s mæ n d ,
3 d i e D e e l , S i d e 2 8 8 . E n s a a d a n G a v mi l d h e d s y n e s v e l s t o r ;
d e s a n g a a e n de h a r j e g h e l l e r ik k e k u n ne t e r f a r e n o g e t a f d e
D o c u me n t e r , j e g h a r e f t e r s e e t ). D i r e c t i o n e n a f d e t k o n g e l i g e
d a n s k e R e n t e k a m me r o g d e k o n g e l i ge I n d k o ms t e r b e t r o e d e s t i l v .
P l e s s e n i A a r e t 1 6 9 2 . K o r t e ft e r d r o g h a n t i l H o l l a n d , s o m
A mb a s s a d e u r , h v o r h a n v i s t e s i g me d me g e n P r a g t . A t t e r b l e v
h a n P r æ s i d e n t i R e n t e ka m me r e t , h v i l k e n P o s t h a n h æ d e r l i g e n
skal have nedlagt i Aaret 1700.
Efter Prinds Georgs Død (1708) skulde Dronning Annas
E n k e s t a n d s I n d k o ms t e r h e r i L a n de t r e gule r e s. C. S. v. Ple s s e n
negotierede paa Dronningens Vegne til hendes store Tilfredshed.
Tractaten sluttedes den 9de Novbr. 1709 og ratificeredes den
22de Febr. 1710.
I F ø l g e d e n n e Tr a c t a t u d f æ r d ig e d e s e n k o n g e l i g B e f a l i n g t i l
e n C o m mi s s i o n , b e s t a a e n d e a f C l a u s H e i n r i c h v . B i e r e g g , R i d d e r ,
G e h e i me – o g S t a t s r a a d , D e p u t eret i Land– og Søe–Etatens
G e n e r a l – C o mi s s a r i a t ; ( s i d e n e f t e r A mt ma n d i V o r d i n g b o r g A mt )
t i l Ma t hi a s R u ms e n , B r i g a d e e r o g O b e r st t i l H e st , H e r re t i l
S a l t ø e , o g t i l R e nt e s kr i v er G r e g o ri u s C l a u se n : at d e h a v d e a t
b e g i v e s i g t i l V o r d i n g b o r g f o r a t mo d t a g e S l o t t e t me d d e t s
Ladegaarde, Skove, Bøndergods og alt det, som Hs. Majestæts
F a r b r o d e r , H s . k o n g e l i g e H ø i h e d Pr inds Ge or g ha vde ha v t i
P o s s e s s i o n . M e d S k o v e n e s M o d t a g e l s e s k u l d e mø d e e n k o n g e l i g
J æ g e r me s t e r v . B a r n e w i t z .
D e u b e n æ v n t e C o mmi s s a r i e r me d d e l t e G e h e i me r a a d v .
Plessen den 27de Junii s. A. en Gienpart af deres Ordre til at
m o d t a g e A mt e t o g t i l l i g e o v e r g i ve e n P a k k e me d A n v i i s n i n g e r ,
s o m s k u l d e t i l s t i l l e s h a m v e d O v e r l e v er i n g e n , o g u d ba d e s i g ha n s
E x c e l l e nc e s V i l l i e , h v a d D a g h a n v i l d e b e s t e m me t i l
O v e r l e v er i n g e n . H a n l o d d e m m u n d t l i g e n s v a r e , at h a n d e n 3 di e
J u l i i vi l de f o r v e n t e de m p a a V o r d i n g b o r g S l o t . ( M o n e n k o n g e l i g
C o m mi s s i o n v i l d e i v or e D a g e l a d e si g n ø i e me d mu n d t l i g t S v ar
p a a e n s k r i ft l i g F or e s p ø r gs e l ? )
E n E x t r a c t a f C o m mi s s i o n e n s P r o t o c o l , s o m i d e n n e
A n l e d n i n g h o l d t e s p a a V o r d i n g b o rg Sl o t , me d d e l e s h e r , d e e l s
fordi den angaaer Jungshoved, og deels fordi den viser os,
h v o r l e d e s ma n f o r n o g e t o v e r 1 0 0 A a r side n f or e tog Sa ge r a f d e n
Beskaffenhed.
C o m mi s s a r i e r n e sa ml e d e s me d G e h e i me r a a d v . P l e s s e n d e n
4 d e J u l i i 1 7 0 2 . D e n n e b e g i æ r e d e d e r pa a , a t d e t ma a t t e f ø r e s t i l
Protocols: A t han pa a Dr onninge ns af Storbritanien, Annas
V e g n e v i l d e o v er l e v e r e A mt e t e ft e r d e n de r o m i me l l e m H s .
M a j e s t æ t K o n g e n a f D a n ma r k o g N o r g e o g h a m, p a a D r o n n i n g e n s
af Storbrittannien Annas Vegne, sluttede Tractat; at han ikke
t v i v l e d e o m, a t B e t a l i n g e n e ft e r d e n d e r o v e r v e d d e t k o n g e l i g e
d a n s k e R e n t e k a m me r s f o r f a t t e d e A f r e g n i n g o g d e r p a a d e
allernaadigst foror dne de Co mmi s s a r i e r s u n d e r F o r s e g l i n g
t i l st i l l e de o ri g i n al e A s s i g na t i o n ( = A n v i s ni n g ) , h a m p a a h e n d e s
M a j e s t æ t s D r o n n i n g A n n a s V e g n e b l e v f o r n ø i e t ; me n s a a s o m
A s s i g n a t i o n v a r i n g e n P e n g e o g s a m me d o g i F ø l g e T r a c t a t e n
f ø r e n d A mt e t s T r a d i t i o n b u r d e v æ r e b e t a l t , d a , o m i mo d
F o r mo d n i n g b e r ø r t e B e t a l i n g s k u l d e u d e b l i v e , o g i k k e e f t e r
A n v i i s n i n g e n s I n d h o l d ve d h a n s H i e mk o m s t t i l K i ø b e n ha v n ,
h a n n e m f o r n ø i e s , s a a h o l d t h a n d e n n e A mt e t s T r a d i t i o n f o r n u l l e
a l d e l e s u g i o r t . ( D e t f o r e k o m me r , s o m o m d i s s e U d t r y k v a r e v e l
s t r e n g e o g b a r e f o r l i d e n Ti l li d t i l d e n d a n s k e R e g i e r i n g s
Redelighed).
D e r p a a u d l e v e r e d e G e h e i me r a a d v . P l e s s e n 2 d e J o r d e b ø g e r ,
e n e f t e r g a m me l L a n d g i l d e o g K o r n ma a l , o g e n a n d e n e f t e r d e t
n y e M a a l , i F ø l g e F o r o r d n . a f 3 0 t e A u g . 1 6 8 7 ; me n s a a s o m i
begge disse Jordebøger ikke fa n d t e s n o g e t a t v æ r e i n d f ø r t o m
J u n g s h o v e d G a a r d o g G o d s , o g s a m me d o g i V o r d i n g b o r g A mt
v a r b e l i g g e n d e , s a a h a v d e d i s s e Commissor ie ts Or d: „ a t
C o m mi s s i o n e n s k u l d e mo d t a g e a l t , h v a d v o r s a l i g H r . F a d e r s
B r o d e r , H s . k o n g e l i g e H ø i h e d , Pr inds Ge or g, ha ve r ha v t i
P o s s e s s i o n i n d t i l 9 d e Ma i , s o m t i l O s s k al a ft r æ d e s o g
o v e r l e v e r e s “ g i v e t C o m mi s s i o n en A n l e d n i n g t i l a t b e g i æ r e
Jordebøgerne over Jungshoved Gaard og Gods.
Hertil svarede v. Plessen: At disse i det kongelige
C o m mi s s o r i o f o r b e r ø r t e O r d i k k e o m J u n g s h o v e d k u n d e
f o r s t a a e s , a f f ø l g e n d e A a r s a g e r : 1 ) F or d i J u n g s h o v e d i
C o m mi s s o r i e t i k k e v a r a n g i v e t v e d de ts Na vn; 2) At Jungsho v e d
G a a r d o g G o d s i k k e a f s a l i g K o n g C h r i st i a n d e n 5t e t i l s a l i g H s .
k o n g e l i g e H ø i h e d P r i n d s G e o r g u d i h a n s t i l k o m me n d e A r v e p a r t
var bleven udlagt, efterdi salig Kong Frederik den 3dies
T e s t a me n t e d e r o m e i n o g e t i n d e h ol d e r . 3 ) A t T r a c t a t e n i me l l e m
K o n g e n a f D a n ma r k F r e d . 3 d i e o g D r o n n i n g A n n a a f
S t o r b r i t t a n n i e n v a r s l u t t e t o g o p r e t t e t o m V o r d i n g b o r g A mt s
A f t r æ d e l s e ; me n i k k e n o g e t d e r i o m J u n g s h o v e d v a r t r a c t e r e t
eller berørt. 4) At Jungshoved Gods var et adeligt Gods for sig
s e l v o g i k k e h e n h ø r e n d e t i l V or dingbor g Slots Gods, som H s .
kongelige Høihed af hans salig Fader, Kong Frederik den 3die
a p a r t e h a v d e b e k o mm e t , v e d M a g e s k i f t e o g S k i ø d e h a n s
k o n g e l i g e H ø i h e d v a r b l e v e t e i e n d e. 5 ) A t d e a f K o n g C h r i s t i a n
d e n 5 t e V o r d i n g b o r g S l o t s Gods og Jungshove d Slots G o d s
a l l er n a a di g s t g i v n e P ri v i l e g i er i S k at t e fi rhe d o g i a n d r e Ma a d e r ,
h a r v æ r e t f o r h v e r t Gods i Sær de le she d. 6) At Jungshove d Go d s
h a r i n g e n S a m me n f ø i e l s e me d V o r d i n g b o r g S l o t s G o d s , d e r
a n s e e s s o m e t L i v g e d i n g , h v o r o v e r a l l e n e me d D r o n n i n g e n a f
S t o r b r i t t a n n i e n e r b l e v e n t r a ct e r e t ; me n J u n g s h o v e d G o d s e r e n
A r v e d e e l ; o g e n d e l i g e n 7 ) a t I nt e n t i o n e n i k k e i n o g e n M a a d e k a n
v æ r e t i l J u n g s h o v e d , s e e s d e r a f , a t ha n e f te r de n slutte de Tr a c ta t
p a a D r o n n i n g A n n a s V e g n e , a l l e n e ha r vær e t f or pligte t til a t
s v a r e R e g n s k a b f o r V o r d i n g b o r g A mt s e l l e r Li v g e d i n g s
o p p e b a a r n e I n d k o ms t e r f r a D a t o , salig Hs. Høihed ved Døden er
afgangen, og ikke for Jungshoved, som ellers deri, i Fald det til
V o r d i n g b o r g h e n h ø r t e , s k u l d e vær e t indf ør t, hvor om d o g
ingenlunde er blevet handlet 87).
87)
De anførte 7 Momenter, som i Protocollen staar under 7 Rummere, burde reduceres
til 3.
D i s s e M o d g r u n d e o p t o g e s t i l K o n g ens Resolution, hvilken faldt
s a a l e d e s p a a T y d s k , u n d e r s k r e v e n a f d a v æ r e n d e G e h e i me r a a d o g
O v e r – S e c r e t a i r C . v . S e h e s t e dt .
„Extract Protocolli, gehalten im kònigligchen zu
Jágersburg 21sten Julii 1710.
Ward von Jhro kdnigl. Majestát allergnádigst resovirt, daß
d i e z u A n n e h mu n g d e s A mt s W a r d e n b u r g a n g e o r d n e t e
C o m mi s s i o n , f e r n e r i h r e n F o r t g a n g h a b e n , u n d d e r P u n c t w e g e n
des Gutes Jungshoved, ausgeseßet und bis weiter im statu quo
g e l a s s e n w e r d e n s o l l e , u n d s i c h d ar n a c h w e i t e r n i c h t a u f z u h a l t e n ,
sondern nur die Sa c he we ge n de s A mb t e s Wa r d e n b u r g e i n t z i g
u n d a l l e i n z u a d j u s t i r e n u n d a bz u t h u n . I n f i d e m p r o t o c o l l i .
C. Sehestedt“
I Følge denne Resolution overleverede v. Plessen ikkun
S l o t t e t Wor d i n g b o r g me d d e t s G o d s t i l d e n k o n g e l i ge
C o m mi s s i o n , o g mo d t o g H s . M a j e s t æts Kong Fr e de r ik de n 4 d e s
t i l D r o n ni n g a f S t o r b r i t t a n i e n g i v n e f o r si k k r i n g s b r e v a f 1 5 d e
A p r i l 1 7 1 0 , p a a D e p u t a t P e n g e a f R i b e o g K o l d i n g , s a mt d e
nærliggende Toldsteder Varde og Ringkiøbing, at skulle betales
f r a 8 d e N o v e mbe r 1 7 0 8 ( P r i n d s G e o r g s D ø d s d a g ) i n d t i l 9 d e M a i
1 7 1 0 me d 3 7 5 0 0 R i g s d a l e r i n s p e c i e, o g h e r e f t e r a a r l i g ( n e ml i g
i n d t i l D r o n n i n g e n s D ø d ) t i l v h er i n d f a l d e n d e 9 d e M a i me d 2 5 0 0 0
Rd. in specie.
D a G e h e i me r a a d v . P l e s s e n e n d el i ge n l o d før e t i l P ro t o c ol s ,
a t h a n p a a D r o n n i n g A n n a s V e g n e for b e h o l dt s i g G o t gi ø re l s e for
R e s t a n c e r n e a f L a n d g i l de i n dt i l 1s t e Ma i 1 7 0 9; l i g e l e de s f o r d e
anselige Forbedringer, bestaaende i det nye Vordingborg Slot og
a n d r e d e r v e d l i g g e n d e H u s e , s om P r i n d s G e o r g h a v d e l a d e t
o p b y g g e ; f o r d e P a a l æ g o g B e s v æ ri n g e r p a a G o d s e t , s o m i mo d d e
k o n g e l i g e a l l e r n å d i g s t g i v n e P r i v i l e g i e r v a r e s k e t e m. m. , o g
C o m mi s s i o n e n h a v d e s v a r e r , a t d e t e i v e d k o m d e n d e o m a t
handle, overgaves Vordingborg Slot, som paa Kongens Vegne
m o d t o g e s t i l l i g e me d G o d s e t o g al t T i l h ø r e n d e a f C o m mi s s i o n e n .
J u n g s h o v e d d e r i mo d f o r b l e v i v . P l e s s e n s V æ r g e . C o m mi s s i o n e n
opførte den 25de August 1710.
U n d e r s ø g e s n o g e t n o i e r e d i s s e v e d V o r d i n g b o r g A mt s
O v e r l e v e r i n g f o r e f a l d n e D i s c u s s i o n ie r , d a b l i v e r d e t i n d l y s e n d e ,
a t d e n d a n s ke R e g i e r i n g ma a e h av e h a v t s æ r e g n e G r u n d e , h v o r f o r
d e n i k k e me d A l v o r p a a s t o d , a t J u n g s h o v e d G o d s s k u l d e
o v e r l e v e r e s t i l l i g e me d V o r d i n g b o r g S l o t o g G o d s . G e h e i me r a a d v .
P l e s s e n s R e mo n s t r a t i o n e r l o d e s i g l e t o ms t ø d e ; t h i u a g t e t h a n v e l
h a v d e R e t d e r i , a t J u n g s h o v e d Go d s h a v d e v æ r e t P r i n d s G e o r g s
E i e n d o m, V o r d i n g b o r g S l o t o g Go d s d e r i mo d k u n e t L i v g e d i n g ,
s a a e r d e t d o g v i s t , a t b e g g e Godse r he nr e gne de s sid e n
S o u v e r æ n i t e t e n s I n d f ø r e l s e u n de r V o r d i n g b o r g A mt ; o g d e r n æ s t
g i e l dt e i d e n a f s l u t t e d e T r a c t a t O v e r l e v e r i n g e n o m A l t d e t , s o m
P r i n d s e n h a v d e h a v t i B e s i d d el s e ( P o s s e s si o n ) . A t T r a c t a t e n
Jungshoved Gods Ei udtrykkeligen var nævnet, deraf benyttede
s i g a l t s a a v . Pl e s s e n t i l a t g i ø r e sine Er ceptivner, og som det
s y n e s , me e s t t i l pr i v at F o r d ee l ; t h i de t v ar h ø i st u s a n d s y nl i gt , a t
D r o n n i n g A n n a s k u l d e h a v e h a vt nogen særegen Grund, hvorfor
h u n v i l d e b e h o l d e J u n g s h o v e d G o d s, e l l e r ø n s k e d e n o g e n s e p a r a t
T r a c t a t a f s l u t t e t d e s a n g a a e n d e , i me d e n s d e t v a r h e n d e o m a t
g i ø r e , a t f a a e a l l e s i n e E n k es t a n d s I n d k o ms t e r f r a D a n ma r k
r e g u l e r e d e . L i g e l e d e s ma a t t e d e t v æ r e d e n d a n s k e K o n g e s V i l l i e ,
a t f a a e a l t d e t G o d s , s o m P r i n d s e n h a v d e b e s i d de t , t i l ba g e .
At den danske Regiering va r u f o r b e r e d t p a a v . P l e s s e n s
Indvendinger, kan sluttes deraf, a t i b l a n d t B i l a g e n e t i l
C o m mi s s i o n s – P r o t o c o l l e n f a n d t e s e n C o r r e s p o n d e n c e i me l l e m
G e h e i me r a a d K r a g t i l l i ge me d d e D e p u t e r e d e for F i n a nc e r n e 8 8 ) ,
o g R e n t e s k r i v e r S t a u s e n a ngaaende Jungshoved Gods. Denne
sidste, som var det 3die Medlem af Commissionen til
V o r d i n g b o r g A mt s M o d t a g e l s e , h a v d e f r a G e h e i me r a a d K r a g
f a a e t O r d r e , t i l un d e r h aa n d e n at f o r s k a f f e s i g E f t e r r et n i n ge r o m
Jungshoveds Beskaffenhed og Værdie. I det Ærinde, at Kiøbe 450
F a v n e B r æ n d e t i l o f f e n t l i g t B r u g , r e i s t e C l a us e n t i l J u n gs h o v e d
o g e r h o l d t u n d e r s i t O p h o l d s am me s t e d s d e n K u n d s k a b o m
G o d s e t s B e s k a f f e n h e d , s o m h ø i e r e V e d k o m me n d e a t t r a a e d e .
I mi d l e r t i d f o r b l e v G e h e i me r a a d v . P l e s s e n i B e s i d d e l s e a f
G o d s e t , i n d t i l d e t , f i r e A ar d e r e f t e r , v e d e n s e p a r a t
O v e r e e n s k o ms t b l e v i K o n g e n s N a v n mo d t a g e t a f C a s p a r J o a c h i m
G i e s e , E t a t s – o g J u s t i t s r a a d , A mt ma n d o v e r V o r d i n g b o r g A mt ,
H e r r e t i l G i e s e g a a r d ; a f J æ g e r me s t e r v . B a r n e w i t z o g
Renteskriver Clausen.
D r o n n i n g A n n a s k a l h a v e b e v i d n e t G e h e i me r a a d v . P l e s s e n
s i n T i l f r e d s h e d v e d a t f o r æ r e h a m s i t P o r t r a i t , b e s a t me d
D i a ma n t e r o g a n s l a a e t t i l 4 0 0 0 0 R d . V æ r e i e 8 9 ) . Ha n o p h o l d t s i g
s i d e n e f t e r f o r d e t M e s t e i f r e m me d e L a n d e o g d ø d e i A a r e t 1 7 2 3 ,
e f t e r l a d e n d e s i g e n b e t y d e l i g F o r mu e , s o m h a n s 3 d e S ø n n e r f o r
e n D e e l s a t t e i J o r d e g o d s e r i D a n ma r k 9 0 ) . O m R i e g e l s h a r R e t ,
n a a r h a n p a a s t a a r , a t C h r i s t i a n S i e g f r i e d v . Pl e s s e n v a r e n s l e t
F i n a n c i e r , d e r o m ma a e K y n d i g e d ø m m e , s o m n e ml i g h a v e n ø i e r e
K u n d s k a b o m S t a t e n s F i n a n c e r s B es t y r e l s e t i l h i n e T i d e r , e n d
R i e g e l s s y ne s a t ha v e h a vt 9 1 ) . Vi s t e r d e t , a t v . Pl e s s e n i k k e v a r
d e t , h v a d h a n s e g e n F o r mu e a n g i k , o g d e r n æ s t , a t P r i n d s G e o r g s
G o d s e r b l e v e ve l b e st y r e d e a f h a m. V e d O v e r l e v e r i n g e n t i l
Kongen havde Jungshoveds Gods i Aaret 1714 ikke een Gaard
ø d e , o g i k k e d e n mi n d s t e R e s t a n c e a f Ska tte r og Landgilde fandt
S t e d . D o g s y n e s d e t , a t v . P l es s e n s A n s e e l s e va r r i n g e r e i
D a n ma r k u n d e r F r e d e r i k d e n 4 d e , e n d u n d e r h a n s F a d e r ,
Christian den 5te.
I det Tidsrum Prinds Jørgen havde Jungshoved i Eie, blev
d e t g a ml e S l o t n e d b r u d t , s a a a t t i l si d st i k k e a n d e t va r t i l b a ge a f
d e t , e n d e n B r o e o v e r G r a v e n o g e n V i n d e l b r o e 9 2 ) . M en a t de r
v a r g i o rt F o r b er e d el s e r t i l a t s æ t t e n o ge t N y t i S t e d e t , s e e s d e r a f ,
a t e f t e r R i d e f o g d e n s B e r e t n ing be f a ndte s ve d Ga a r de n ligge n d e
e n D e e l M a t e r i a l i e r t i l a t b y g g e me d , s a a s o m S t e e n , T ø m m e r o g
Bræder. Ladegaardens Bygninger vare næsten nye.
Fra Aaret 1714 indtil 1761 var Jungshoved et saakaldet
R y t t e r g o d s o g d e e l t e d a S k i e b n e me d a l l e ø v r i g e R y t t e r g o d s e r ,
o m h v i s mi n d r e f o r d e e l a g t i g e A d mi n i s t r a t i o n f o r S t a t e n , i s æ r
e f t e r F r e d e r i k d e n 4 d e s T id , g i v e s i A l mi n d e l i g h e d s a a r e
ugunstige Meninger 93). Den danske Garde til Hest, bestaaende af
6 E s c a d r o n e r , h v e r p a a 7 5 M an d , u n d e r G e n e r a l l i e u t e n a n t v .
P l e s s e n s C o m ma n d o , b l e v l a g t i E g n e n a f V o r d i n g b o r g o g p a a
Jungshoved. Gaardenes Antal forøgedes betydeligen i denne
P e r i o d e ; me n h v o r l i d e t e n s a a d a n F o r h o l d s r e g e l b a a d e d e , K a n
k i e n d e s d e r a f , a t i h v e r B y e ma at t e fl er e G a a r d es J o r d er i gi e n
u d p a r c e l l e r e s t i l d e an d r e , f o r a t d i s s e k u n d e v e d b l i v e a t v æ r e
ved Magt. Det var Henrik Adam Brochenhuus, Kong Frederik den
5 t e s S t a l d me s t e r , s o m b r a g t e G o d se t at t e r i O r d e n , e ft e r at d et v a r
( I S k i ø de t st a a e de
ham tilskiødet af Kongen i Aaret 1761 94).
O r d : „ mo d a l l e r u n d e r d a n i g s t B e t al i n g , s o m V i s e l v a l l e r n a a d i g s t
h a r mo d t a g e t o . s . v . “ )
D e t e r o v e n f o r v i i s t , a t Nysøe Hovedgaards og Godsets
O p r i n d e l s e s k r i v e r s i g f r a J e n s La u r i t z e n . D e n n e f o r mu e n d e
M a n d , t i l h v e m B e s t y r e l s e n a f K r o n e n s G o d s i V o r d i n g b o r g A mt
havde været overdraget, og hvis Tilgodehavende hos Regieringen
b l e v b e t a l t me d G o d s o g v e d a t t ag e I n dt æ g t e r ne a f B e l d r i n ge o g
L e k k e n d e G a a r d e i 6 A a r , f o r ek o m d e t P r i n d s G e o r g s O v e r –
Kæmmerer v. Osten, at have været for nærgaaende. Jens
L a u r i t z e n h a v d e d e s u d e n o p b y g g e t s i g d e n n y e o g s mu k k e G a a r d ,
N ysøe. D ette vakte Misunde r e , og da ha n vist nok hav d e
b e t y d e l i g e n f o r ø g e t s i n F o r mu e , i me d e n s h a n v a r P e n s i o n a r i u s
p a a V o r d i n g b o r g A mt , o p s t o d ma a s k e e M i s t a n k e , a t d e n n e
F o r ø g e l s e i k k e a l t i d v a r s ke e t pa a l o vl i g M a a d e . F r a ha n s
m æ g t i g e N a b o e i n d k o m e n K l a g e t i l H s . M a j e st æ t K o n g e n , h v o r i
a n s ø g t e s o m C o m mi s s a r i e r s U d n æ v n e l s e f o r a t u n d e r s ø g e J e n s
L a u r i t z e n s U d k o ms t e r , P a n t e b r e v e m. m. ; j a d e r i k l a g e d e s e n d o g
o v e r , a t h a n i n d h e g n e d e s i n e M ar k e r , d a d e t t e g e r a a d e d e P r i n d s
G e o r g s V i l d b a n e t i l H i n d e r . Og, hvilke t va r synde r ligt n o k ,
b e g i æ r e d e s i s a m me K l a g e , a t t i l C o m mi s s i o n e n ma a t t e u d n æ v n e s
Hs. Excellence Hr. Envold Parsberg, Ridder og Kongens
G e h e i me r a a d , o g H u g o L u t z o v , A mt ma n d p a a K o r s ø e r o g
V o r d i n g b o r g A mt e r .
88)
89)
90)
91)
92)
93)
94)
Disse vare: J. G. Holsten, Kronprindsens Overhofmester, Deputeret over
Financerne, Ridder, Herre til Møllenhagen A. og Etatsraad Joh. Worm.
Hofmans historiske Efterretninger om danske Adelsmænd. 3die Deel, Side 289.
De have eiet: Fusinge, Odden, Steensbek, Selsøe, Lindholm, Glorup, Saljau,
Førslev, Harrested, Gunderslevholm, Saltøe, Fuglebierg, Gdobye og Næsbyeholm.
Riegels's Christian den 5tes Historie pag. 595.
I Følge Commissionens Indberetning, som modtog det i Aaret 1714.
Det var at ønske, at en Cameralist vilde engang levere sin Betænkning over denne
Sag, grundet paa originale Documenter. Man vilde da faae at vide, om der gives
nogen Grund for de Paastande, som stundom høres, f. Ex. At Kongen skal have
havt 2 Mark i et Aar af hele Møens Land; at Indtægten af Antvorskov store Gods
har i et Aar beløbet sig til 12 Skilling o. s. v.
Denne, efter Sigende, kongelige Gave beløb sig til 85 Tdr. 2 Fdkr. Hartkorn Ager
og Eng, og 2 Tdr. Hartkorn Skov frie Hovedgaardstart; dernæst Hartkorn
Bøndergods 614 Tdr. 2 Fdkr. 2½ Alb., Skovskyld 12 Tdr. og Kirketiende 30 Tdr.
C i m mi s s a r i e r n e s a ml e d e s d e n 8 d e f e b r . 1 6 7 5 i
K i ø b e n h a v n , h v o r P e n s i o n a r i u s J e n s La u r i t z e n o g P r i n d s J ø r g e n
R i d e fo g e d , P e d e r H a m me r , t i l l i g e va r e n æ r v æ re n d e . J e n s
L a u r i t z e n e r kl æ r e d e i A l mi n d e l ig h e d p a a d e n i mo d h a m i n d s e n d t e
K l a g e , a t d e t G o d s , s o m h a n i V o r d i n g b o r g A mt h a v d e f a a e t t i l
E i e n d o m, v a r h a m v e d k o n g e l i g Ordre blevet anbefalet at
m o d t a g e , o g a t d e t t e v a r s k e e t pa a Hs. Ma je stæts Ve gne a f H s .
E x c e l l e nc e G e h e i me r a a d E r i k K r a g o g G e n e r a l – L i e u t e n a nt
A r e n s s t o r f f . H a n v i l d e h e l l e r e h av e b e h o l d t d e t G o d s , s o m v a r
ham udlagt i krigens Tid for rede Penges Forstrækning, som
P a n t e g o d s , d a h a n d e r a f h a v d e h av t s t ø r r e I n d t æ g t o g i k k e v a r
b l e v e n f o r a n l e d i g e t t i l a t a n v e n d e e n s t o r D e e l a f s i n F o r mu e p a a
N y s ø e G a a r d s B y g n i n g . H v a d i S ær d e l s h e d d e P a a s t a n d e a n g i k ,
som giordes paa Prindsens Vegne af hans Ridefoged, at Jens
Lauritzen havde tilegnet sig større Skovparter til Byerne
Broskov, Effuen, af Præstøe Overdrevs Skov og Steensved Skov,
d a h e n h o l d t h a n s i g a l d e l e s ti l s i n e S k i ø d e r s o g A d k o ms t e r s
Indhold.
C o m mi s s a r i e r n e
i n d s e n dte
deres
Forespørgsel
d e s a n g a a e n de t i l R e n t e ka m me r e t ; o g d e t s S v a r a f f a t t e d e s i
O v e r e e n s s t e m me l s e m e d J e n s L a u r i t z e n s S k i ø d er .
E n d e l i g e n b e g a v C o m mi s s i o n e n s i g t i l A a s t e d e r n e . D e n
d e c i d r e d e d a , a t J e n s L a u r i t z e n , h v a d St e e n s v e d S k o v a n g i k ,
s k u l d e l a d e s i g n ø i e me d V a l l eb o e g a a r d e n s S k o v , a n s l a a e t t i l 6 0
S v i i n s O l d e n , o g f o r h a n s t i lgode ha ve nde Skov til 24 Sv iin s
O l d e n , h e n v i st e s h a n t i l F i n a n ce r ne , f or a t f a a e Ve de r la g .
A n g a a e n d e P r æ s t ø e O v e r d r e v s S k o v , e r a g t e d e * ) C o m mi s s i o n e n
a t h a n v e l h a v d e d e 1 9 H a u g e r e l l er d e n D e e l a f O v e r d r e v e t , som
han havde indhegnet, ligeledes Skoven og Marken paa 10 Jorder,
h a n i mo d 1 6 T d r . S æ d e l a n d s T a b h a v d e ma g e s k i ft e t t i l s i g i mo d
10 andre Jorder, der laae længere fra hans Gaard. Paa det Øvrige
a f O v e r d r e v e t s k u l d e F a r i n g e Byes Mænd nyde frie Græsning 9 5 ) ;
l i g e l e d e s s k ul d e P r æ s t øe B o r ge r e b e h o l d e d e r e s G r æ s n i n g p a a
O v e r d r e v e t i mo d a t g i v e a a r l i ge n t i l Je n s L a u ri t ze n 2 T d r .
Rostokker Øl. Hvad Skoven til Broskov og Effuen angik, da
e r a g t e d e s , a t d e i n d he g n ed e S k o v s p a r t e r , s o m e g e n t l i g e n
h e n h ø r t e t i l B y e r n e s G a a r d e o g H use , va r e tilstr ække lige . M e d
d i s s e E ra g t n i n ge r v a r J e n s L a u ri t z e n t i l fr e ds .
F ø r s t 1 7 A a r d e r e f t e r , n e ml i g d e n 2 d e n J u l i i 1 6 9 2 ,
r e s o l v e r e d e H s . M a j e s t æ t , a t d e n n e C o mmi s s i o n e n s B e t æ n k n i n g
skulde stadfæstes 96).
*) ............................................................................ Eragte:
især
om
dommer eller højere myndighed: udtale som sit skøn; afgive en kendelse. Have
eller udtale en vis mening eller et vist skøn om noget;
Eragtning: en meningstilkendegivelse; kendelse; dom.
95)
Her fortiener at anføres det, som i et Indlæg, der giordes ved denne Leilighed af
Sognepræsten og de ældste Mænd i Præstøe, siges: at til Præstøe har i de ældre
Tider ligget 32 Jorder, som skulle have tilhørt Skovklostere (ved Næstved, og
afstodes siden til Vordingborg Slot) men da Borgerne ikke kunde mægte at drive
dem alle sammen, bleve 6 af dem lagte til Faxinge Bye og en Jord til Oregaard.
Deraf skal være oprundet , at Faxinge Mænd have havt Græsgang paa Overdrevet
til Præstøe, uagtet de ikke gave noget derfor; men Præstøe Qvæg gaae af
Overdrevet ind i deres Hestehauge, saa at begge Byers Qvæg have gaaet „Kløff
imod Kløff“; baade paa Overdrevet og Faxingefang indtil den Tid (nemlig da
Indlæget blev Skrevet, 1675). For at Oregaard ogsaa havde sit Qvæg paa
Overdrevet, derfor holdt den en Tyr for Præstøe Mænd.
96)
For at regulere og eftersee Hs. Majestæts Kongens og Nysøe Gaards Gods i
Vordingborg Amt have i 40 Aar været udnævnt 4 Commissioner:
a)............................................................................. Geheimeraad
Otto
Scheel og General–Lieutenant Arensstorff i Aaret 1672.
b)
Geheimeraad Envold Parsberg og Statsraad Hugo Lutzow i Aaret 1675 &
76.
c)
Geheimeraad og Vice–Statholder Gabel og Hans Jacobsen Mantix i Aaret
1692.
d)
Krigscommissarius Rsotgaard og Amtsforvalter klemmensen i Aaret 1712.
Efter Jens Lauritzens Død (1689) havde hans Søn Lauritz
L a u r t i z s e n , s o m e ft e r F a d e r e n t i l l i ge a r v ed e S p a rr e s h o l m, d e r
l i g g e r o mt r e n t 1 ¾ M i i l N o r d e n for Nysøe, disse Eiendomme
henved 18 Aar. Han forøgede Godsets Værdie ved at tilkiøbe sig
S k i b b i n g e K i r k e i A a r e t 1 7 0 4 . E f t er e n O p t e g n e l s e a f L a n g e b e k ,
s o m f i n d e s i G e h e i me – A r c h i v e t, v a r N y s ø e G a a r d i A a r e t 1 7 0 7
v u r d e r e t t i l a t v æ r e 2 0 0 0 0 T d . a f V æ r d i e 9 7 ) . E ft e r L a ur i t z
L a u r i t z e n , d e r t e st a me n t e r e d e S p ar r e s h ol m t i l s i n R i de fo g e d ,
Christen Andersen, eiedes Nysøe indtil 1742 af Commerceraad
J o h a n N i c o l a i V o i g t , g i g t me d L . L a u r i t z e n s S ø s t e r . O g s a a h a n
f o r ø g e d e G o d s e t , v e d n e ml i g a t t i l k i ø b e s i g e n s t o r G a a r d o g
n o g l e H u s e i A m me d r u p , e n J o r d k a l d e t K l o s t e r h a u g e n o g 8 E n g e
paa den store Holm i Præstøe Fiord 98).
I d e t n yl i g a n fø r t e A a r s ol g t e V o i gt N y s ø e G a a r d me d
t i l h ør e n d e G o d s o g S k i b b i nge K i r ke f o r 1 6 0 0 0 R d . t i l G r e v i n d e
D a n n e s k i o l d – S a ms ø e , f ø d C a t h a r i n a C h r i s t i n e v . H o l s t e i n ( h u n
var en Datter af Greve C. F. Holstein til Cathrinebierg, og 2den
K o n e t i l G r e v C h r i s t i a n D a n n e s ki o l d , d e r 2 6 A a r g a m me l d ø d e i
K i ø b e n h a v n a f S ma a k o p p e r , i A a r e t 1 7 2 8 , s o m G r e v e t i l S a ms ø e ,
Friherre til Høgholm og Lindenborg). Hendes Lavværge, som
t i l l i g e me d h e n d e h a r u n d e r s k r e v et Kiøbe –Contr a c te n, va r he n d e s
Broder Niels Rosenkrands v. Holstein, Conferenceraad. Denne
e r i n d r e s e n d n u a f d e æ l d s t e B ø n d er , s o m s i g e o m h a m „ a t h a n v a r
e n l o v l i g s k r a p M a n d . “ V e d F r e de r i k d e n 5 t e s B e v i l l i n g a f 1 7 d e
N o v e mbe r 1 7 4 7 f i k G r e v i n d e D a n n e s k i ol d S a ms ø e T i l l a d e l s e t i l
a t a n t a g e o g h o l de e n P r æ s t p a a N y s ø e G a a r d for si g o g F a mi l i e ,
d o g a t d e r v e d i n t e t f r a g i k P r æ s t e r n e i Pr æ s t ø e .
I Aaret 1761 solgte Grevinden Gaard og Gods til Grev
G ustav H olk for 26 500 Rd., og me d d e t T i l l æ g , a t G r e v e n s k u l d e
e f t e r g i v e B ø n d e r n e a l l e d e r e s R es t a n c e r , s o m v a r e 2 A a r g a ml e
o g d e r o v e r . H a n u d v i r k e d e , a t N y s ø e G a a r d s e f t e r k o m me n d e
E i e r e s k u l d e h a v e f r i e R a a d ig h e d o v e r S k o v e n e v e d N y s ø e G a a r d
o g G o d s , s o m o m d e t v a r c o mpl e t e l l er h a v d e si t ful d e H ar t k o r n
B ø n d e r g o d s 9 9 ).
A f G rev Gusta v Holk sol g t e s d i s s e E i e n d o m me t i l
d a v æ r e n d e K a m me r h e r r e o g S t a l d me s t e r H . A . B r o c h e n h u u s f o r
27000 Rd..
S a a l e d e s f o r e n e d e s N y s ø e G a a r d o g G o d s me d
J u n g s h o v e d s o g O r e ma n d s G a a r d s G o d s e r , a f h v i l k e B r o c h e n h u u s
v a r b l e v e n E i e r v e d S k i ø d e , d a t . Fr e de nsbor g de n 1ste Juni 17 6 1 .
E f t e r a t N y s ø e G o d s v a r b l e v e t c o mpl e t J o r d e g o d s , b e v i l g e d e s d e t
e t D o n a t i o n s – B r e v o g S k i ø d e a f 15de August 1763 ove r dr oge s til
Brochenhuus den Kongen hidtil fo r b e h o l d n e J a g t – R e t t i g h e d p a a
Nysøe Gaard og Gods.
97)
30000
24000
16000
30000
40000
40000
20000
98)
99)
100)
Af samme Vurdering i Aaret 1707 sees ogsaa Værdien af følgende Godser:
............................................................................... Gisselfelde var værd
100000 Rdlr.
............................................................................... Holmegaard var værd
Rdlr.
............................................................................... Næsbyholm var værd
Rdlr.
............................................................................... Ravnstrup var værd
Rdlr.
............................................................................... Bregentved var værd
Rdlr.
............................................................................... Vemmetofte var værd
Rdlr.
............................................................................... Valløe var værd
Rdlr.
............................................................................... Sæbnegaard var værd
Rdlr.
Om denne Commerceraad Voigt har været i nogen offentlig Betiening, har jeg ikke
kunnet faae at vide. Maaskee han tilkiøbte sig Commerceraads Titelen, som efter
en Taxt af 31te Mai 1690 Kostede 1000 Rdlr. og medførte høiere Rang, end en
Høiesterets Assessors Embede, som var lig med en Assistenceraads. Riegels Chr.
5tes Historie pag. 678.
Efter Bevilling af 17de Mai 1762. Grev Gustav Holk, som i Skiødet siges at være
Kammerjunker hos Kronprinds Christian, (siden Konge Christian den 7de) var den
samme, som 1760 blev Overskiænk, 1768 Ridder af Dannebrog og Deputeret for
Finantserne, og 1769, i en Alder af 33 Aar, Geheimeraad; men dimitteredes 1770
Han arvede Baroniet Vintersborg i Lolland efter sin Broder og døde 1776.
Ved Bevilling af 18de Junii 1763.
A t H . A . B r o c h e n h u u s h a r b r a gt d e o v e n n æ v n t e G o d s e r i O r d e n
o g g i v e t N y s ø e G a a r d d e t s mu k k e r e U d s e e n d e s o m d e n h a r p a a
n æ r v æ r e n d e T i d , v i l b l i v e o mt a l t i B ar o n i et s S p e c i ell e r e
Beskrivelse.
I Aaret 1785 solgte H. A. Brochenhuus (som da var
R i d d e r a f E l e p h a n t e n , G e h e i me r a a d , S t i f t s b e f a l i n g s ma n d o v e r
S i e l l a n d s S t i f t o g A mt ma n d o v er R o e s k i l d e A mt ) d i s s e fi n e
E i e n d o mm e t i l S t a t s r a a d N i l s L u n d e R e i e r s e n f o r d e n S u m
136200 R d. A f R e ie r se n be gyndte s Udskiftningen og dreves me d
me g e n I v e r v e d J u s t i t s r a a d o g E n g e l b r e c h t .
E f t e r h a n s D ø d i A a r e t 1 7 9 5 s at t e s G o d s e r n e t i l A u c t i o n ,
e t h v e r t f o r s i g . N y s ø e o g J u n g s h o v e d kiøbtes af Justitsr a a d P e te r
Thestrup; Nysøe Gods for 96100 Rdlr. og Jungshoved for 82100
Rd. Den begyndte udskiftning fortsattes af Thestrup.
I F ø l g e K i ø b e – C o n t r a c t a f 2 8 d e N o v e mbe r 1 8 0 0 o g S k i ø d e
a f 1 2 t e M a r t i i 1 8 0 2 ga v d e n n u v æ r e n d e B e s i d d e r f o r b e g g e
Godserne den Sum 207000 Rd.
I hans Tid er Udskiftningen
t i l e n d e b r a g t , S k o v e n e i n d f r e d ede og en Hovedgaards Bygninger
o p f ø r t e p a a J u n g s h o v e d H o v ma r k , v e d h v i l k e F o r b e d r i n g e r
Godsernes Værdie er betydeligen forøget 101).
A f N y s ø e o g J u n g s h o v e d G a a r d e me d t i l h ø r e n d e
B øndergods og K ir ke tie nde r ble v v e d e n k o n g e l i g R e s o l u t i o n a f
1 1 t e F e b r . 1 8 0 9 o p r e t t e t e t B a r on i e , h v i s N a v n e r S t a mp e n b o r g .
D e n n e E r e c t i o n e r g r u n d e t p a a h ø isa lig Kong Chr istia n de n 7 d e s
C o n f i r ma t i o n a f G e h e i me r a a d o g S ta t s mi n s t e r H e nr i k S t a mp e s o g
F r u e s T e s t a me n t e , d a t e r e t d en 7de August 1783. I Følge denne
C o n f i r ma t i o n t i l l o d e s d e t , p a a G r u n d a f G e h e i me r a a d S t a mp e s
l a n g e o g t r o e T i e n e s t e , a t f o r d e n S u m ma 2 0 0 0 0 0 R d . s k u l d e
k i ø b e s e t J o r d e g o d s , o g d e r a f o p r e t t e s e t Fr i h e r s k a b me d d e
s æ d v a n l i g e P r i v i l e g i e r , u n d er d e t N a v n : S t a mp e n b o r g . d e n
n æ r me s t e A r v i n g v a r e f t e r T e s t a me n t e t s B e st e m me l s e r , B a r o n i et s
nuvæ rende B esidd e r , Ka mme r he r r e , B a r o n o g C o mma n d e u r –
C a p i t a i n i S ø e – E t at e n H o l d er S t a mp e , R i d d e r a f D a n n e b r o g e n ,
s o m a l t s a a u d fø r t e s i ne V e l g i ø re re s V i l l i e . N æ s t e ft e r d e n n es
ma n d l i g e D e s c e n d e n t e r e f ø l g e r Et a t s r a a d C a r l A d o l p h S t a mp e ,
H e r r e t i l S k i ør ri n g e p a a F al s t e r , o g h a n s ma n d l i g e E f t e r k o mm e r e ,
s o m n æ r me s t e A r v i n g e r . S k u l d e i F r e mt i d e n o p s t a a e T vi v l o m
S u c c e s s i o ne n t i l d et t e B a r o ni e , d a s k a l d e n d e v i d e r e s e f t e r d e
s a m me G r u n d s æ t n i n g e r , s o m f i n d e s a t v æ r e f u l g t e S u c c e s s i o n e n
a n g a a e n d e i d e n d a n s k e K o n g el o v . S k u l d e d e t t i l f a l d e e t
F r e n t i m me r , d a s k a l d e n M a n d , h u n i n d l a d e r s i g i Æ g t e s k a b me d ,
o g d e r e s B ø r n , s o m e r e A r v i n g e r , f ø r e S t a mp e s V a a b e n o g N a v n .
101)
Det er en grundet Paastand, at Udskiftningen, Skovenes Indfredning og Jungshoved
Ladegaards Bygning har forøget Nysøe og Jungshoved Godsers Værdie over det
Dobbelte af den Værdie, de havde i 1785.
II
Topographie.
Baroniet
S t a mp e n b o r g l i g g e r i d e t g a ml e V o r d i n g b o r g A mt , s o m
n u h ø r e r u n d e r P r æ s t ø e A mt , o g i B a a r s e H e r r e d .
D e t i n d b e f a t t e r d e t v e n d e Sogne, Skibbinge og Jungshoved,
t i l l i g e me d e n D e e l a f P r æ s t ø e S o g n , h v o r i H o v e d g a a r d e n N y s ø e
e r b e l i g g e n d e , o g n o g l e B y e r o g Jor de r i Alle r sle v, Ba a r se og
Beldringe Sogne.
1.
Skibbinge Sogn.
Hertil høre Byerne: Skibbinge, Endegaarde, Skovhuse,
E g e b i e r g o g d e s a a k a l d t e S mi d s t r u p H o v g a a r d e . M e n f ø r e n d d i s s e
h v e r f o r s i g o mh a n d l e s , s k a l t a l e s o m S o g n e t s K i r k e o g S k o l e .
Skibbinge Kirke, som ligger paa et høit Sted nær ved Byen
a f s a m me N a v n , e r e n a f S i e l l a n d s g a ml e K i r k e r . D e n n æ v n e s
i b l a n d t d e f l e r e S o g n e i B a a r s e H e r r e d , s o m o mt r e n t 1 3 7 0 g a v e
T i e n d e t i l R o e s ki l d e B i s p 1 ) . F ø r R e f o r ma t i o n e n v a r d e n e n
S o g n e k i r k e f o r s i g s e l v ; me n b l e v 1 5 5 5 a n n e c t e r e t t i l P r æ s t ø e
K i r k e 2 ). Kongetienden blev tilsta a e t S k o l e me s t e r e n i Pr æ s t ø e ,
h v o r t i l d e n T i d v a r e n l a t i n s k Skole, senere er den tillagt
C o n r e c t o r e n v e d K i ø b e n h a v n s l a t i n s ke Skole. I kort Tid derefter
v a r K i r k e n a n n e c t e r et t i l B a ars e o g B e l d ri n g e; me n s k i l t e s a t t e r
derfra ved en Kongelig Resolution af 13de Mai 1647, og har fra
den Tid været Præstøe Kirkes Anner.
I A a r e t 1 5 6 7 h a v d e S k i b b i n g e K ir k e 3 5 D e c i ma n t e r , d e t e r :
t i e n d e n d e n d e G a a r d e , o g 3 G a a r d se de r , de t e r Huse me d lide t
J o r d 3 ) . K i r k e n b e s a d , s o m E i e n d o m, e n G a a r d i A m m e d r u p B y e ,
A l l e r s l e v S o g n ; e n G a a r d i S k i b b inge Bye , hvor til va r la gt Jo r d e r
af en af Byrge Trolles og en af Joachim Becls Tiendere, og
Landgilden forøget. Desuden havde den en øde Jord paa
A l l e r s l e v M a r k , e n J o r d p a a R u n e s M a r k 4 ), en Ager kaldet
K i r k e h ø i s A g e r o g 2 mi n d r e A g r e i S k i b b i n g e B y e . E n d e l i g e n
havde Kirken sin Skov, som var ansat til 20 Sviins Olden.
D a K i r k e r n e o g d e r e s G o d s p a a V o r d i n g b o r g A mt s k u l d e
eftersees 1662 af Hans Kristofersen Hiort, en kongelig
C o m mi s s a i r 5 ) , s t o d d e n f o r 2 9 T d r . H a r t k o r n . K i r k e n s B o n d e i
A m me d r u p g a v 5 M a r k o g 1 0 ß ; a f 3 J o r d e r i E n d e g a a r d e
t i l sa m me n 4 M k . 1 1 ß . ; 3 J o r d e r i S k i b bi n g e g a ve h v e r 2 M k . 4 ß . ,
o g 2 d e H u s e t i l s a mm e n 2 M k . 6 ß . K i r k e s k o v e n v a r i K r i g e n s Ti d
s a a i l d e me d t a g e n , a t d e n a ns a t t e s k u n t i l 2 S v i i n s O l d e n .
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Langebek & Suhm script. rr. dd. Tom. VII. pag. 115 – 123.
Paa den venstre Side af Alteret i Præstøe Kirke Staaer en opreist Steen med
Præsten Anders Klein i fuld Corpus. Han døde 1557, og af Omskriften sees, at han
var Sognepræst blot i Skibbinge, altsaa den sidste, førend Annecteringen med
Præstøe gik for sig.
I Følge en Udskrift af Siellands gamle Stifts Bog, hvis Rigtighed Attesteredes
1727 af Biskop Worm.
Ikke langt fra Kirken ligger en høi Banke, kaldet Runes eller Rones Banke.
Formodentligen den samme, som efter Abels Lexicon 1. Bind 3 H. blev Adlet, da
han var 1682 Assistentsraad og Generalkrigskommissarius nordenfields.
Nu gives der ikke nogen Annexgaard i Skibbinge Sogn, da Sognepræsten har i dens
Sted faaet udlagt Jorderne, nærmere ved Præstøe. Ikke heller have Kirkens Eiere i
mange Aar kaldet Præster, da Privates Kaldsret til Kirker, som ere annecterede til
Kiøbsteder, skal være bortfaldet i Følge en kongelig Resolution.
K i r k e n o g d e n s G o d s t i l l i g e me d K i r k e t i e n d e n , h v i l k e
h i d i n d t i l h a v d e f o r d e t me s t e h ø r t t i l V o r d i n g b o r g S l o t , b l e v e a f
K r i s t i a n d e n 5 t e o v e r dr a g n e , s o m E i e n d o m, t i l N i e l s J u st e s e n ,
B o g h o l d e r i S ø e – E t a t e n s G e n e r a l –K o m m i s s a r i a t , i F ø l g e S k i ø d e t
a f 1 7 d e J u l i i 1 6 9 7 . D o g s k e t e d e t t e e f t e r A n s ø g n i n g , da N i e l s
J u s t e s e n mo d t o g S k i b b i n g e K i r k e o g T i e n d e , s o m B e t a l i n g p a a
h a n s o g M e d i n t e r e s s e n t e r e s F o r d r i n g e r f o r r e s t e r e n de
O mk o s t n i n g e r v e d S k i b s f r a g t e r , o g h a n s t i l g o d e h a v e n d e S u m v a r
1 1 7 1 R d . 6 0 ß . D e n g a n g b e l ø b K i r k e t i e n d e n s i g e f t e r g a m me l
Jordebog til 3 Pund Rug, 4 Pund Byg og 6 Tdr. Havre, og efter
nyere Maal, i Følge Forordningen af 30te August 1687, til 10
T dr. 1 S kp. R ug, 16 Tdr . 4 Skpr . Byg og 6 Tdr . 2 Skpr . 1 Fdk r .
H a v r e . D e n n e K i r k e – E i e r e r h o l dt, e f te r Skiøde ts Udsige nde ,
t i l l i g e H e r l i g h e d e n o g R e t t i g h e d e n o v e r Pr æ s t e g a a r d e n o g D e g n e
boligen, saa og at ha n se lv kunde ka lde Pr æste r og De gne , na ar
s a m me T i e n e s t e r b l e v e l e d i g e , d o g a t s ø g e t i l l i g e K o n g e n s
a l l er n a a di g s t e C o n fi r ma t i o n i C a n c e l l i et 6 ) .
Ved Skiødet af 31te Juli 1697 solgtes Kirken og dens
T i e n d e t i l J e n s I p s e n Tr o s t r u p , s o m i A a r e t 1 7 0 4 s k r e v s i g H e r r e
t i l Ø r r i t z l e f g a a r d ( f o r mo d e n t l i g e n Ø r sl e v v e d V o r d i n g b o r g) o g
C o m me r c e r a a d . A t d e t i h i n e T i d e r i k k e g i k s a a r i g t i g t t i l me d
K i r k e n s J o r d e r , k a n s l u t t e s d e r af , a t d e n n e T r o s t r u p h a v d e ma n g e
Stridigheder for atter at faae dem lagte til Kirken. En af dens
Jorder i Skibbinge havde han allerede 3 Aar førend han kom i
B esiddelse af K irke n, kiøbt a f D a n ma r k s b e r ø mt e A d mi r a l N i e l s
Juul. Om de øvrige haves der en vidtløftig Sag beskreven, da
P r æ s t e n i P r æ s t ø e h a v d e f o r e n e t n o g l e a f K i r k e n s J o r d e r me d s i n
A n n e r g a a r d s J o r d e r , o g S k i b b i n g e Mænd havde tilegnet sig et
S t y k k e J o r d , s o m d e p a a s t o d e , a t v æ r e „ B y e – P l a d e 7 ) t i l d er e s
Bye–Tyr.“
Af en saakaldet 8 Mænds Afsigt paa Kirkens Agre, som
h a v e s f r a d e n T i d , e r fa r e s a t B ø n d e r n e f o r 1 0 0 A a r s i d e n h a v d e
ma n g e f l e r e o g f o r s k i e l l i g e N av n e p a a d e r e s A g r e , e n d ma n h o s
d e n u v æ r e n d e k a n f a a e U n d e r r e t ni n g o m. S a a l e d e s h ø r t e t i l d e
f a a T ø n d e r H a r t k o r n , d e r v a r e S k i b b i n g e K i r k e s , s ma a e
L e e r b æ k s a g r e , A l t e s k o v s a g r e, Sylleagre, Langebierig,
B r e g n e b i e r g s h ø s d e n , D a g e b i e r g sh o l m, s t o r e L e e r b æ k s a g e r ,
B r a n d mo s e a g e r , E b b e h ø i s a g e r , s t or e o g l i l l e S t ee n s s t ue a g e r ,
R ø r t o p p e b a n k e n , S a n d gr a v s a g e r ( s o m g r æ n d s e d e t i l R u n e s
G a d e k i æ r ) 8 ) , V i p p e b a n k e n , El l i d z b a n k e n , B a v n e a g e r ,
M a g l e mo s e a g e r , A g r e n e pa a l i l l e B o e l s o g st o r e B o e l s A a s ,
F i n g s i n g b e r g a g e r , H y b b e s t ø k k e a g e r, G r a f a g e r , F u g l e b i e r g s a g e r ,
H ø l k e a g e r , A g e r e n p a a B r y d e b i e r gs a a s , N a f v e s n a g sa g e r ,
G u u l h ø i s a g e r , R a v n h ø i s A g e r , R a v n sl e e d sa g e r , l i l l e Ra a d sa g e r ,
K l a t s k o v s a ge r , B r e n dt e s a ge r , K r o g s a ge r , R a a e mo s e a g e r ,
T r a n e l a n d s a g e r , Er me l u n d s h ø i s a ge r , Støvle kie r sa ge r og nogle
flere, som laae for en Deel paa Ammedrup Mark. Ligeledes
o mt a l e s K i r k e n s S k o v l o d d e r , s a a s o m L a n g s k o v s l o d d e n , d e r g i k
i g i e n n e m S t e n g e s h o l m, T u b e r h o l m o g e t S t y k k e S k o v v e d
M i k k e l s h u l e . D e n h a v d e o g s a a e n E n g p a a T r o l l e s mo s e . D e t e r
s a n d s y n l i gt , a t d i s s e ma n g e , v i s t n o k me g e t s ma a e , A g r e e r e f r a
d e æ l d r e T i d e r s k i æ n k e d e t i l K i r ke n a f f r o m me K r i s t n e ; me n d a
d e l a a e a d s p l i t t e d e r u n dt o m i d e t t e S o g n o g i N a b o e – S o g n e t , v a r
d e t v a n s k e l i g t a t f o r h i n d r e , a t E f t e r k o mm e r n e t o g e n o g l e a f d e m
t i l ba g e .
D e n o v e n f o r o mt a l t e T r o s t r u p l o d s i g i n d r e t t e e n
B e g r a v e l s e i K i r k e n , o g t i l d e n ne s V e d l i g e h o l d e l s e g a v h a n e t
S t y k k e J o r d p a a K u l l e k i æ r s ma r k v e d V o r d i n g b o r g , b e s t a a e n d e a f
2 T dr. og 6 S kpr. La nd, i Ha r tkor n 2 Skpr . 3 Fdkr . 2 Alb. 9 ) .
I Aaret 1704 solgtes Kirken og dens Tiende til Lauritz
L a u r i t z e n , H e r r e t i l N y s ø e o g S p a r r e s h o l m, f o r 1 1 7 1 R d . i
K r o n e r , o g e r f r a d e n T i d b l e ve t i N y s ø e E i er e s B e s i d d e l se .
T i l S a m me n l i g n i n g me d d e t , s o m o v e n f o r e r a n f ø r t o m
Kirketiendens Qvantum af Korn i 1697, tiender Følgende: I Aaret
1 7 8 5 v a r d e n o v e r l a d t B ø n d e r n e f o r aarlig Afgift: Rug 13 Td. 4
Skpr., Byg 52 Tdr. 1 Skp., Havre 35 Tdr., Ærter 6 Tdr., Penge 4
M a r k . 1 2 ß . O g i d e A a r , d a A mt e t o g S m i d s t r u p B y e s O v e r d r e v
besaaedes, gaves deraf i Tiende: Byg 12 Tdr. 6 Skpr., Havre 16
Tdr. 6 Skpr. I Aaret 1800 var den: Rug 17 Tdr., Byg 60 Tdr.,
Havre 39 Tdr., Ærter 9 Tdr., Penge 1 Rd. 5 Mk., hvori
i n d b e f a t t e d e s T i e n d e n a f S mi d s t r u p s B y e s H u u s mæn d s J o r d p a a
Vesterskoven.
7)
8)
9)
10)
Ved Bye–Plade skal uden Tvivl forstaaes et indhegnet Stykke Jord enten i Byen
eller tæt ved den.
Det er sandsynligt, at ved Runes eller Rones Banke har i gamle Tider staaet en
Bye.
Denne Jord er senere solgt paa det Vilkaar, at ved hver forandring af Eier skal
betales 6 Rdlr. i Indfæstning til Kirken. Derimod er henlagt til Begravelsens
Vedligeholdelse et Vænge ved Tubeks Mølle, af hvilket den aarlige Afgift tilfalder
Kirken.
sfr. Statsraad og Ridder Børge Thorclacius's Afhandling om Indskrifterne paa
Døbefadene i de danske Kirker. Antoqv- Annaler 3 B. 1 H.
11)
Tegninger af Skibbinge og Jungshoved Kirkes Døbefade, tilligemed den dertil
hørende Beskrivelse har Forfatteren i Efteraaret 1818 indleveret til den kongelige
Commission for Oldsagers Opbevaring.
12)
Det skal vel være quingentesimo; thi jeg kunde ikke faae ander ud, end
quinquagesimo.
13)
For Fuldstændigheds Skyld tilføies her Inscriptionen, der staaer paa en Steen i
Muren: .......................................................................... Under Kong Frederik
den 4des Navnetræk med Krone over læses følgende latinske Ord:
„Hanc scholam, hujusque ad instar ducentas quadraginta, in circulis ad
perpetuo alendas duodecim cohortes equestres a me institutis fundavi.“
............................................................................... (Under disse igien
Aarstallet og følgende Vers:)
MDCCXXI.
............................................................................... Halvtredsinstyve
Aar, Gud! har Du mig opholdet,
............................................................................... At Sygdom, Krig og
Pest mig intet Ondt har voldet.
............................................................................... Thi yder jeg min Tak
og breder ud dit Navn,
............................................................................... Og bygger Skoler op,
de Fattige til Gavn.
............................................................................... Gud! Lad i dette
Værk Din Naade Fylde Kiende!
............................................................................... Lad denne min
Fundatz bestaae til Verdens Ende!
............................................................................... Lad altid paa min
Stoel en findes af min Ætt,
............................................................................... Som mener Dig min
Gud! og disse Skoler rætt.
I Aaret 1800 var Kirkens tiendendende Hartkorn 175 Tdr. 7 Skpr.
2 Alb.; i 1819 var den 177 Tdr. i Fdkr. Konge– og Præstetiende
e r e v e d e n a f K o n g e n c o n f i r me r et T i e n d e – A c c o r d f a st s a t t e t i l e t
v i s t Q v a n t u m; K i r k e t i e n d e n k a n oppebæres i naturen, naar for
godt befindes, hvilket dog ikke er s k e e t a f n æ r v æ r e n d e B e s i d d e r .
Hvad Kirkens Prydelser angaaer, skyldes det den
n u v æ r e n d e B e s i d d e r , a t d e n i S t e d e t f o r e n g a m me l A l t e r t a v l e ,
h v o r p a a v a r ma l e t n o g l e ma a d e l i g e Fi g u r e r , o g s o m v a r me g e t
f o r f a l d e n , f i k e n A l t e r t a v l e me d u d h u g g e t A r b e i d e , d e r k i ø b t e s ,
d a G r a a b r ø dr e K i r k e i O d e n s e bl e v n e d l a g t ; l i ge l e d e s , a t K i r k e n
har et til dens Størrelse passende Orgel.
K i r k e n s D ø b e – F a d e r e n L e v n i n g f r a C a t h o l i c i s me n s T i d .
D e t h a r 2 d e I n d k r i p t i o n e r , b e s ta a e n d e a f M u n k e b o g s t a v e r . I d e n
i n d r e l æ s e r F o r f a t t e r e n f ø l g en d e M u n k e b o g s t a v e r , s o m s t a a e i e n
Cirkel, og gientages fem Gange: M. I. V. C. AVE, hvilke han
udtyder: Mater Jesus, virgo casta, ave (Jesu Moder, kudske
Jomfrue, hil være Dig!) Den ydre Indskrift læses efter B.
T h o r l a c i u s 's H y p o t h e s e t e m me l i g e n s i k k e r t , s o m A L L I f a u s , e t
N a v n , d e r e r b e s l æ g t e t me d d e t g a ml e s k a n d i n a v i s k e E y l i f , o g
g i e n t a g e s 1 0 G a n g e . R i me l i g v i i s e r d e t N a v n e t , e n t e n p a a
G i v e r e n e l l er p a a M et al s t ø be r e n 1 0 ) . E n d vi d e r e f i n de s p a a d et t e
D ø b e f a d 2 s t ø r r e o g 2 mi n d r e V a a b n e r . D e 2 d e mi n d r e h a v e o v e n
over sig B ogstaverne F. I . og E. S . , h v i l ke t i l l i g e me d V a a b e n e s
M æ r k e r o g d e t f o r n e d e n s t a a e n d e A a r s t a l 1 6 0 3 v i d n e o m, a t d e t
t i l de n T i d h a r t i l h ø rt e n J u el , h v i s H u st r u e v ar e n S v a v e .
E f t e r s e e s H o f ma n s h i s t o r i s k e E f t e r r e t n i n g e r o m d a n s k e
A d e l s m æ n d , d a f i n d e s , a t d i s s e K i e n d e mær k e r p a s s e k u n p a a
V i n c e n s J u e l , H e r r e t i l H e s s e l me e d i J y l l a n d , s o m v a r a n d e n
G a n g g i f t me d E l s e S v a v e , e n D a t t e r a f P e d e r S v a v e t i l G i ør s l ø v .
H a n s S ø n , P e d e r J u e l Ti l H e s s e l me e d v a r g i f t me d J y t t e
G y l d e n s t i e r n e , h vi s V a a b e n e r e t af de 2de større Vaabner, ved
Siden af hvilket staaer Kristian Grubbes, hendes 2den Mand, som
e i e d e L y s t r u p 1 1 ) . F o r mo d e n t l i ge n h a r d e n ne G r u b b e s ki æ n k e t
F a d e t t i l S k i b b i n g e K i r k e , d a h a n v a r L e h n s ma n d p a a
Vordingborg Slot, 1621, hvilket Aarstal staaer neden under
Vaabnerne. I Fadets Bund findes en Afbildning af Mariæ
Bebudelse ved Engelen Gabriel. Luc. I, 26.
Under Choret er en aaben Begravelse, hvori staaer kun
e e n me g e t s t o r o g me d K o b b e r v e l b e s l a g e n E g e k i s t e , i h v i l k e n
d e n o v e n f o r o mt a l t e J e n s Ipsen Trostrup hviler. De
I n d s c r i p t i o n e r , s o m s t a a e p a a n o g l e f a a L i gs t e ne i K i r ke g u l v e t ,
ere nu ulæselige.
I Taarnet ere 2de Klokker. Paa den større staaer: „Anno
d o mi n i mi l l e s i mo q u i n q u a g e s i mo 1 2 ) S e x a g e s i mo s e x t o . I h e s u s .
M a r i a “ . P a a d e n mi n d r e K l o k k e s t a a e r : R u d o l f B u r c h a r t s , a n n o
1 6 2 0 . s p e s me a C h r i s t u s .
—————
S k i b b i n g e S k o l e e r a f G r u n d mu u r o g T e g l h æ n g t . D e n e r
en af de 240 Skolebygninger, som i Aaret 1721 opførtes i
R y t t e r di s t ri ct e r ne 1 3 ) . F ø r d e n T i d h a v d e S o g n e t i n g e n S k o l e . I
Matricul Jordebogen af 1662 nævnes Degne–Stavnen, hvori
S u b s t i t ut e n b o e d e , o g h vi s T i e n d e a n sl o g e s t i l 1 2 T r a v e r B y g , 3
S k p . p r . T r a v e = 6 T d . B y g ; d a ma n t i l d e n T i d r e g ne d e 6 S k p .
p r . T ø n d e . D e g n e k a l d e t , h v o r me d S k o l e l æ r e r E mb e d e t h a r s i d e n
Skolens Opbyggelse været forbundet, er nu gaaet ind. Der skal i
sin Tid bygges en nye Skole i Sognet, i Endegaarde Bye, hvortil
d e t t e k o mm e r t i l at b i dr a g e aa rl i g e n e n n ye A fg i ft a f 2 2 T d . B y g ,
Godseieren 6 Favne Brænde og Organistløn.
—————
Byer:
Skibbinge. Dens ældre Navne vare Skibinge, (saaledes i
V a l d e ma r 2 d e n s J o r d e b o g ) , S c h i b i n g e o g S k i f v i n g e . D e t k a n
n e p p e o mt v i v l e , a t B y e n j o h a r f a a e t s i t N a v n a f O r d e t : S k i b , o g
d e t g a ml e D a n s k e : i n g e e l l e r v i n g e , s o m n u b e t y d e r E n g e e l l e r
V æ n g e ; t h i E g n e n s B e s k a f f e n h e d v ise r tyde lige n, a t Skibe ha v e i
O l d t i d e n k u n n e t l æ g g e t i l , e l l e r o g sa a h a v e o m V i n t e r e n v æ r e t
dragne op paa dens Marker 14).
B y e n v a r i n d t i l o mt r e n t 1 6 5 0 d e e l t i me l l e m T r y g e v e l d e o g
Vordingborg Lehner, saa at 14 Gaarde hørte under hiint og 7
u n d e r d e t t e . I 1 6 5 8 b l e v d e n t i l l i g e me d m e r e G o d s i d e t s y d l i g e
Sielland udlagt, som Pant for Rigets Gield, til Søren Lauritzen,
K o n g F r e d e r i k d e n 3 d i e s K r i g s c o m mi s s a r i u s .
Da Matricul Jordebogen for 1662 blev forfattet, laae 2 a 4
T ø n d e r i A l mi n d e l i g h e d , k u n d e e f t e r d e n Ti d s D y r k n i n g s ma a d e ,
n e ml i g e f t e r T r e v a n g s b r u g e t , s a a e a a r l i g e n a f R u g o g B y g 8 a 1 0
Tønder, Havre 4 a 6 Tønder og høste 6 Læs Høe. Ved Matriculen
blev de Flestes Hartkorn nedsat. Den største Gaard, som blev
a n s a t t i l 6 T d . 2 S k p . H a r t k o r n , k u n d e s a a e a a r l i g e n: R u g o g B y g ,
i alt 14 Tønder, Havre 8 Tønder, og høste 10 Læs Høe. Dens
Landgilde var i Penge, 1 Mark 6 Sk. 1 Hvid; 3 Td. Byg; 1 Td.
H a v r e , e t F a a r , e t L a m, e n G a a s , 1 S k p . G a a s e h a v r e , o g 1 T d .
B yg for B øgevid. ( Ɔ f o r B r æ n d s e l ) . B y e n h a v d e d e n g a n g k u n 4
H use.
I Aaret 1670 fik Jens Lauritzen Skiøde paa 16 Gaarde i
Skibbinge Bye. Af disse stode de Fleste for aarlig Skyld 4 Mark
og 4 Hviid, 3 Td. Havre og 11 Hviid Koepenge; og de gjorde fra
1 6 7 3 H o v e r i e t i l N y s ø e H o v e d g a a rd. Bye ns øvr ige Ga a r de ble v e
lagte under Jungshoved Gods, og vare indtil 1761 Rytter–
D i s t r i c t e t s G a a r de .
14)
Skibbinge Herred i Siellands nordøstlige Deel har sit Navn af Byen Skibbinge i
Vallekilde Sogn, hvis Beliggenhed lader formode den samme Oprindelse til dens
Navn. Ligeledes ligger ved Aae, der løber ud i Veile Fiord, Kirkebyen Skibbet,
fordum Skipyng eller Skypetorp, hvortil i Oldtiden kunde seiles. Erik Enum drog
op ad denne Aae, for at overfalde sin Broder Harald Kesia, som han der lod dræbe.
Suhm D. H. T. V. pag. 480.
B r o c h e n h u u s s a ml e d e i A a r e t 1 7 6 3 B y e n s G a a r d e o g d e
have fra den Tid ligget til Nysøe Hovedgaard.
I 1785 var Gaaardenes Antal 20, af hvilke een var deelt
i me l l e m 2 d e B ø n d e r . H v e r G a a r d s t o d d a f o r H a r t k o r n : 5 T d . 5
Skp. = Fdk. 1¾ Alb. og Landgildet var Rug 4 Skp. 2 Fdkr., Byg 1
T d. 3 Skp. 3 F dkr., Ha vr e 2 Td. 3 Skp. 2 Fdkr ., Pe nge 1 Rd. 4
M k . 2 S k . H u u s mæn d e n e s A n t a l v a r v o x e t t i l 2 3 , a f h v i l k e i n g e n
s t o d f o r H a r t k o r n ; me n d e n a l mi n d e l i g e A f g i f t v a r 3 R d . e l l e r 4
Rd., og stundom i Stedet for Penge 1 Ugedag.
I A a r e t 1 8 0 0 u d g i o r d e S k i b b i n g e e f te r Udskif tninge n 1 9
h e l e G a a r d e o g e n H a l v g a a r d . Hve r Ga a r ds Ha r tkor n va r nu
blevet 5 T d. 3 S kp. 2 Fdkr . 1¾ Al b . , L a n d g i l d e n v a r i k k e f o r ø g e t .
H u e n e s A n t a l v a r v o x e t t i l 3 8 , o g d e r va r ble ve t de Fle ste tilla g t
egen Jord.
I Aaret 1819 havde Skibbinge 19 Gaarde, hvilke stode for
H a r t k o r n : h v e r 5 T d . 2 S k p . — F d k . 2 7 1 / 7 5 Alb., La ndgildet, som
for de gl. Fæ stere v a r : Rug 4 Skp. 2 Fdk., Byg 1 Td. 3 Skp. 3
F dk. og H avre 2 T d . 3 Skp. 2 Fdk., Pe nge 1 Rd. 4 Mk. 2 Sk., v a r
f o r 9 G a a r d m æ n d , s o m h a v d e f æ s t e t e f te r udskif tninge n, f or hø ie t
t i l R u g 1 T d . 4 S k p . , B y g 4 T d . o g H a v r e 3 T d . , 1 L a m, 1 G a a s , 2
Høns, 40 Æg. En forhenværende Arvefæste–Gaard, kaldet
H e s t e h a u g e g a a r d e n , h v i s J o r d e r e r e f or tr inlige , ga v La ndgilde,
Rug 6 Td., Byg 6 Td., Havre 6 Td. og 40 Rd. i Hoveripenge.
Til Skibbinge Bye hørte 45 Huse. Af disse havde 21 hvert
e t S t y k k e J o r d , h v i s H a r t k o r n e r 1 S k p . 3 F d k . 2 7 / 8 Alb. og 13
h a v d e J o r d t i l 2 S k p . H a r t k o r n . D e t a l mi n d e l i g e La n d g i l de a f
hver Huuslod var 4 Rd., af Nogle 5 a 6 Rd. efter ordens Bonitet;
og Huusafgiften bestod deels i Penge, deels i Arbeidsdage.
A r b e i d s d a g e ne s A n t a l va r i d et h ø i e s t e 2 0 a 2 4 a a r l i g e n . E t
A r v e f æ s t e h u u s me d 4 S k p r . L a n d g a v i L a n d g i l d e 1 4 R d . ,
Huusafgift 4 Rd., og skal aarlig have udviist en Favn
B ø g e b r æ n d e , i mo d E r l æ g g e l s e a f 5 R d .
T i l B y e n h ø r e r e n l i d e n H o l m, s o m s t u n d o m e r o v e r f l y d t
me d V a n d o g l i g g e r S y d – O s t f o r P r æ s t ø e K i r k e ; d e n k a l d e s
d a s h o l me n 1 5 ) . P a a S k i b bi n g e B y e s M a r k e r l i g g e r 2 s a a ka l dt e
B a v n e h ø i e , h v i l k e e r e me g e t s to r e o g i n d e s l u t t e h v e r s i n
J e t t e s t u e . M ær k e l i g e r o g s a a d e n l a n g e d y b e R e n d e i me l l e m 2
Banker, som ligger paa en Udslytters Mark, og som synes ikke at
v æ r e b l e v e n t i l a f N a t u r e n ; me n a t v æ r e u d gr a v e t i æ l d re T i d e r
og brugt som et Leie for Fartøier. I Skibbinge Hovedskov,
s k r a a e s o ve r f o r F e d d , g i ve s e t s t or t T h i n g s t e d , o g i k k e l a n gt
d e r f r a i s a m me S k o v t o G r a v h ø i e , e n s t ø r r e o g e n mi n d r e . E t
mi n d r e T h i n s t e d f i n d e s p a a e n U d f l y t t e r s L o d , N o r d – O s t f o r
Kalkværket.
—————
Endegaarde, s om i ga ml e Doc u me nt e r s kr i ve s
Æ n d æ g a a r d o g i n y e r e E n n e g a a r d e o g E e ne g a a r de , e r e n l i de n
Bye, hvis Navn sikkert hidrører fra dens afsondrede Beliggenhed,
da den har fordum været en enkelt stor Gaard, hørende til
S k i b b i n g e B y e . M u l i g t , a t e n S t y r i s ma n d h a r i d e æ l d r e T i d e r
havt den i Besiddelse.
I A a r e t 1 4 7 5 s i g e s S k o v s kl o s t e r i N æ s t v e d a t h a ve f a a e t
den Gaard Andægard i Skibbinge Sogn sig tilskiødet af Niels
B r u n , V æ b n e r , s o m v a r B o r g e me s t e r i N e s t v e d 1 6 ). Det er
bekiendt, at de Jor de r , som kom i d e g a m l e K l o s t r e s M a g t , b l e v e
s æ d v a n l i g e n v e l d y r k e d e , o g ma a s k e e k a n d e r i f o r e n D e e l s ø g e s
Grunden til Jordernes gode Beskaffenhed ved denne liden Bye.
I L e h n s ma n d e n s , K n u d R u d s , J o r d e b o g a f 1 6 0 3 a n f ø r e s
E n d e g a a r d e u n d e r d e n R u b r i k : S t . Agnete Klosters Gods, hvilket
l a d e r f o r mo d e , a t d e n v e d M a g e s k i f t e e r k o m me t f r a S k o v k l o s t e r
t i l St . A g n e t e s K l o st e r i R o e s k i l d e . I de t t e A a r g a v G a ar d e n , s o m
v e d R e f o r ma t i o n e n v a r k o m m e t u n d e r J u n g s h o v e d L e h n , a a r l i g e n
3 Mark og 3 Pendinge Landgilde. 12 Skilling Gesteri. 3 Tdr.
H a v r e o g 9 V e g t e r S mø r 1 7 ) .
M a t r i c u l J o r d e b o g e n a f 1 6 6 2 u d v i ser, at Endegaarde til
den Tid havde 4 Gaarde og 4 Huse, af hvilke een Gaard laae øde
o g a f b r u d t . B e b o e r n e v a r e d e n g a n g T i e n e r e t i l B e l d r i n ge , e n a f
Vordingborg Slots Ladegaarde. De 3 Gaarde stode for Hartkorn,
hver: 5 T d. 2 S kpr. 1 Fdkr ., kunde sa a e a a r lige n a f Rug og By g , i
alt 12 T dr., H avre 6 Tdr ., og høste 9 Læs Høe . La ndgilde t va r f o r
hver især: 1 Pund Byg (Ɔ: 4 Tdr.) 1 Td. Havre, en løde Mark, 1
ß. grot 18), 1 Foernød.
15)
16)
17)
18)
I Aaret 1819 er den sløifet og brugt til Fyldning ved Præstøe Østerbroe.
Script rr. dd. in libro donat. mon. beati Petri. Tom. III. Pag. 352.
9 Vegter Smør var omtrent 8 Lispund og 9 Pund, dersom man regner med Arent
Berntsen (Danmarks og Norges frugtbare Herlighed 4 Bog. pag. 488) en Vegt Smør
for 30 Mark (Ɔ: 15 Pund). Men af Jungshoved Jordebogs Regnskab for 1603, hvori
der siges, at Lehnets Indtægt i Smør var = 5 Tdr. 2 Fierd. og 9 Vegter, sees at en
Vegt maa have været en mindre Quantitet, maaskee ei meget mere, end et Pund,
som nu gives.
Hvad der forstaaes ved ß. grot, skal i det følgende vises.
I F ø l g e K o m mi s s i o n s F o r r e t n i n g e n o v e r V o r d i n g b o r g
A mt s M o d t a g e l s e 1 7 1 0 v a r e d i s s e 4 G a a r d e v e l v e d M a g t ;
Udsæden var forøget og Afgifterne forhøiede. De 2de bedste
G aarde holdte 9 H este , 5 Køe r , 5 Stkr . Ungqvæg, 24 Fa a r og
L a m, o g 1 4 S v i i n .
E n d e g a a r d e h ø r t e t i l J u n g s h o v eds Rytte r –Distr ic t, indtil
1761, og havde da 4 Ga a r de og 7 Huse . Af gif te n, ne mlig
L a n d g i l d e t , v a r n u mi n d r e , e n d f o r 1 0 0 A a r s i d e n ; t h i d e n b e s t o d
i R ug 1 T d. 4 S kp., Byg 2 Td. 4 Skp. og Ha vr e 2 Td.
I A aret 178 5 stode disse 4 Ga a r de , hve r især f or Ha r tk o r n :
5 Td. 5 Skp. – Fdk. 1¾ Alb. og gav af Rug: 4 Skp. 2 Fdkr., Byg 1
Td. 3 Skp. 3 Fdk., Havre 2 Td. 3 Skp. 2 fdkr. i Landgilde; altsaa
e n d n u mi n d r e e n d f o r 1 2 3 A a r s i d e n . A a r s a g e n h e r t i l b ø r s ø g e s
deri, at Husenes Antal var voxet til 9, og nogle af disse havde
h v e r t e t t e m me l i g t S t y k k e J o r d ; e t a f d e m s t o d n e ml i g f o r
Hartkorn 1 Td. 3 Skp. 2 Fdkr.
I A a r e t 1 8 0 0 v a r G a a r d e n e s o g H u s e n e s A n t a l d e t s a m me .
I 1818 stode disse 4 Gaarde hver for 5 Td. 3 Skp. 2 Fdk.
2½ A lb. 2 G aarde s tode f or gl. Af gif t: Rug 4 Skp. 2 Fdk., Byg 1
Td. 3 Skp. 3 Fdk, Havre 2 Td. 3 Skp. 2 Fdk. og 1 Rd. 4 Mk. 2 ß.
D e n e n e g a v 7 R d . f o r H o v e r i e f r ih e d . a f n y e F æ s t e r e g a v e d e n
ene i L andgilde: R ug 3 Td. 4 Skp., Byg 6 Td., Ha vr e 6 Td., 1
L a m, 1 G a a s , 2 H ø n s o g 4 0 Æ g ; d e n a n d e n : R u g 4 T d . , H a v r e 9
Td., og det Øvrige, som den Nysnævnte 19). 9 Huse, af hvilke 2de
me d l i d e t J o r d 2 0 ) , f o r u d e n S k y t t e n s B o l i g me d p a s s e n d e A r e a l a f
Agerland og et Huus, kaldet V e s t e r s k o v s h u s e t , h ø r t e t i l
Endegaarde.
19)
20)
Til den undertiden betydelige Forhøielse af Landgildet har Besidderen seet sig
berettiget derved, at han og hans Formænd have allene baaret Udskiftnings
Omkostningerne, og tage en moderat Indfæstning.
Byens Gaardes og Huses Hartkorn er i 1818 forandret, da alle Huusmændene have
faaet Jord.
-----
Smidstrup Hovgaarde,
som udgiøre en Deel af
S mi d s t r u p B y e , o g b e s t a ae n u a f 2 G a a r d e , ør e t i l S ki b b i n g e
S o g n ; d e ø v r i ge G a a r d e de r i mo d t i l J u n g s h o ve d S o g n .
Disse saakaldte Hovgaarde have, i Følge Jordebogen af
1 6 0 3 , u d g i o r t e n D e e l a f d e t s a a ka ldte „ Fr e dtsga a r dsle e n“ ,
h v i l k e n B e n æ v n e l s e j e g i k k e h a r t r u f f e t p a a u d e n i d e n n e g a ml e
Jordebog. Til den Tid udgiorde de 4 Boel, som hver gave 2 Mark
L a n d g i l d e o g e n Fi e r di n g S mø r , o g d e r t i l l a ae d e s u d e n 2 H u s e .
N avnet: H ovgaard e e r sikke r t give t d e m i d e æ l d r e T i d e r , f o r d i
det var dem paalagt at underholde Kongen, naar han eftersaae
s i n e S t y r i s h a v n e ( e g l . : P l a d s e n v e d R o r e t i L e d i n g s k i b e t. Havne
h v o r i L e d n i n g s k i b e n e l a a ) . B y e n s N a ve n e r le t a t udle de a f de t
g a ml e : S m i d s o g T o r p : Ɔ : e n f r a d e n s t ø r r e B y e u d f l y t t e t mi n d r e
B y e , h v o r i S me d e n b o e d e ; d e n h a r d e t t i l f æ l l e d s me d ma n g e
s ma a e L a n d s b y e r , s a a a t d e r i d e n n e E g n a f S i e l l a n d gi v e s e n d o g
3 S mi d s t r u p p e r .
E f t e r M a t r i c u l J o r d e b o g e n a f 1 6 6 2 v a r e S mi d s t r u p
Hovgaarde 3; 2de ældre Gaarde gave hver 6 Mark og 8 Sk. og 1
Td. 4 Skp. Havre i Landgilde. De kunde saae aarlig, hver især, af
Rug og Byg, i alt 7 Td. 4 Skp., Havre 3 Td. og høste 4 Læs Høe.
Den 3die Gaard kunde saae: Rug og Byg 6 Td, Havre 2 Td. og
høste 4 Læs Høe. 2 Huse.
I n d t i l 1 7 6 1 h ø r t e d e t i l R y t t e r – D i s t r i c t e t , o g n u va r d e r
k u n 2 G a a r d e , d a d e n 3 di e s J or d e r va r e u dl a g t e t i l 7 H u us mæn d .
I 1785 stode disse 2de Gaarde hver for 3 Td. 7 Skp. –
Fdk. 2½ Alb. og gav i Landgilde 4 Rd. 3 Mk., i Hoveriepenge 3
Rd. 5 Mk. 15 ß. Husene vare 10, som havde et forskielligt Areal
af Jord. Paa en Jord, ka lde t Ho l d e t s J o r d e n , s t a a e r n u e n s k i ø n
lille Skov, kaldet Holbek–Vænge.
I Aaret 1800 var Landgildet forhøiet til 10 Rd. 3 Mk. og
Hoveriepengene til 23 Rd. 2 Mk. 7 ß. Husenes Antal var nedsat
t i l 6 , a f h v i l k e g a ve s i L a n d gi l d e 1 R d . o g i H u u s – A fgi ft 4 R d .
og 1 U gedag.
I 1819 stod hver Gaard for 3 Td. 6 Skp. - Fdk. 2½ Alb.
Hartkorn og 1 Skp. 2 Fdk. Skovskyld. Den ene Gaard stod for gl.
A fgift 4 R d. 3 Mk. La ndgilde og 23 Rd. 2 Mk. 7 ß.
Hoveriepenge; den anden, som var udslyttet, gav i Td. Rug og 1
T d . B y g m e r e . 7 H u s e , h v o r a f 6 me d J o r d . P a a d e n n e B y e s J o r d e r
l i g g e n o g l e H ø i e , s o m n u e r e f o r d e t me s t e o v e r p l ø i e d e .
-----
Skovhuse.
B y e n s N a v n t i l k i e n d e gi v e r de n s O p r i n d el s e ,
a t d e n n e ml i g b e s t o d a f n o g l e Huse, beliggende ved Skoven. Den
kaldes ofte Nørre Skovhuse til forskiel fra Søndre Skovhuse, en
B y e i Ø s t e r E g i s z b o r g S o g n , o mt r e n t 1 ½ M i i l s y d l i g e r e .
Efter Jordebogen for Jungshoved Lehn af 1603, hørte
B y e n for h e n t i l S t . A g n et e K l o st e r s G o d s i R o e s k i l de , i n d e n de n
k o m u n d e r h i i n t Le h n ; d e n g a n g h a v d e d e n 4 G a a r d e , 2 B o e l o g e t
H u u s . G a a r d e n e g a v e h v e r 2 1 S ki l l i n g L a n d g i l d e p e n g e , 1 2 S k i l l .
Gesteri og 5 Td. Havre. Hvert Boel gav 23 Skill. grot.
I Aaret 1662 havde Byen 5 Gaarde, af hvilke een laae øde
o g a f b r u d t . G a a r d e n e s H a r t k o r n b le v n e d s a t ; o g d e n s t ø r s t e , s o m
stod for 4 Tdr. 3 Fdkr., og hvis Landgilde var 4 Tdr. Havre, 5
M a r k o g e n O t t i n g S mø r , k u n d e s a a e a a r l i g e n a f R u g o g B y g
t i l sa m me n 8 T d . 4 S k p r , H a v r e 6 T d r . , o g h ø s t e 6 L æ s H ø e . E n
Jord, kaldet Aalekiste Jorden, gav 1 Td. Havre. 3 Huse.
E f t e r C o mmi s s i o n e n s J o r d eb o g a f 1 7 1 4 v a r e G a a r d e n e 4
og Husene 5. Den største Gaars Landgilde var nu 1 Rd. 1 Mk. 8
Sk. Havre 4 Tdr. 1 Skp. 2 Fdkr. Aalekiste Jorden var lagt under
Jungshoved L adega a r d. De f le ste a vle de 6 Fold Rug, 4 Fold By g
og 4 Fold Havre.
D a Jungsho ve d ble v Rytte r gods, ha vde Skovhuse i nog e n
T i d 5 G a a r d e 2 1 ) ; me n d e n e n e , s o m m a a s k e e i k k e k u n d e b e s t a a e ,
b l e v d e e l i 3 d e D e l e o g h v e r D ee l l a g t t i l 3 a n d r e G a a r d e .
B rochenhuus lod Bye ns Jor de r og Ga a r de ne s Ha r tkor n de le
i b l a n d t 3 G a a r d mæ n d , s a a a t h v e r s t o d f o r H a r t k o r n : 4 T d r . 4
S k p r . 3 F d k r . 1 1 / 3 Alb., og ga v i La ndgilde 5 Rd. 2 Mk. og
H overiepenge 4 R d. 3 Mk. 8Sk. Bye n ha vde 9 Huse , hvor a f 3 me d
Jord.
I A a r e t 1 8 0 0 v a r G a a r d e n e s A n t a l d e t s a m me ; me n e n h v e r
a f d e m s t o d n u f o r H a r t k o r n 4 T d r . 1 S k p . 3 F d k r . 1 1 / 3 Alb., og
S kovskyld 1 S kp. 2 2 / 3 Alb, og gav Landgilde 5 Rd. 2 Mk., og
Hoveriepenge 25 Rd. 2 Mk. 6 Sk. Af de 9 Huse stode de fleste
for Hartkorn 1 Sk. 2 Fdkr., gave i Landgilde 1 Rd. 2 Mk.,
Hoveriepenge 10 Mark og Huusafgift 2 Rd. 4 Mk. a 3 Rd. 2 Mk.,
indtil 5 Rd.
I A a r e t 1 8 1 9 h a v d e 2 d e G a a r d e d e t s a m me H a r t k o r n , s o m
o v e n f o r ; d e n 3 d i e d e r i mo d k u n 3 T d . 2 S k p . - F d k r . 1 / 3 Alb., d a
d e t Ø v r i g e va r l a g t t i l Fr e d s k o v e n . A l l e 3 G a a r de s t o de d e s u d e n
for Skovskyld 1 Skp. - Fdk. 22/3 Alb. En Gaard stod for gl.
L andgilde: 5 R d. 2 Mk., og Hove r ie pe nge 25 Rd. 2 Mk. 6 Sk.,
t i l fæ l l e ds me d d e 2 d e a n d r e . A f d e n y e F æ s t e r e g i v er d e n e n e i
L andgilde: R ug 3 Td., Byg 3 Td., Ha vr e 4 Td., f or ude n
S ma a r e d s e l , s o m e r 1 L a m, 1 G a a s , 2 H ø n s , 4 0 Æ g , o g d e n a n d e n
s k a l g i v e 2 T d . R u g , 3 T d . H a v r e , o g S ma a r e d s e l . 1 0 H u s e ,
h v i l k e a l l e h a v e l i d e t J o r d , d e Fl e s t e 1 S k p . 2 F d k r . H a r t k o r n .
-----
Egebierg.
Byen ligger ved nogle Bakker, som i ældre Tider
h a v e v æ r e t b e g r o e t me d S k o v , i s æ r a f E e g ; d e r a f h a r d e n n o k s i t
Navn.
I e n F o r t e g n e l se o v e r R o e s ki l d e B i s p e s t o e l s I n d t æ g t er
o mt r e n t 1 3 7 0 2 2 ) a n f ø r e s E g e b i e r g i S k i b b i n g e S o g n . D e n s i g e s
da at have havt 2 Gaarde, af hvilke enhver havde ½ Øre Jord og
gav 1 Skilling Korn; ligeledes var der en øde Jord, som tilhørte
B i s p e s t ol e n . A l l e t i l s a m me n g a v e e t S v i i n 2 3 ) .
21)
22)
23)
Forfatteren har giort den Bemærkning, hvad Jungshoved Godses Tilstand angaaer,
imedens det var Rytter–District, at man da bestræbte sig for at forøge Gaardenes
Antal; men hvorlidet det gavnede, kan sluttes deraf, at man atter blev nødt til at
dele de oprettedes Gaardes Jorder iblandt de Øvrige.
Langebek & Suhm ss. rr. dd. Tom. VII. pag. 8.
Antages, at en Øre Jord var ikkun et saa stort Stykke Agerland, som kunde besaaes
med 1 Td. Korn, og saamegen høeslet at dermed kunde fødes en Koe eller et Nøed;
(altsaa det samme, som i Arent Berntsens Danmarks og Norges frugtbare Herlighed
2den Bog pag. 82. udg. 1656, siges at være en Ørisboel, og hvilken Regningsmaade
brugtes i Norge) da maae disse Gaarde ikke have fortient Navn, uden af Boel; med
mindre det i hine Tider er gaaet til, som i vore Tider, at nogle Jorders
Skyldfæstning forekommer meget ringe, i Forhold til Jordsmonnets Egenskab og
Arealets Størrelse, en Følge af deres hurtigen fremskridende Opdyrkning paa sine
Steder. Af den halve Øres Jord gaves i 1 Skilling Korn. Solidus (annonæ, hvilket
er det samme, som Solidus frumenti, og hvorved for det meste forstaaes Byg) er en
i den barbariske Middelalder opkommen Benævnelse paa en Mynt, som antoges at
være = 1/14 af en Mark; men som hos Romerne forsodes om en Guldmynt af
temmlig høi Værdie. En Skilling Korn var efter gl. dansk Kornmaal = 12 Skpr. = 2
Tdr. Arent Berentsens 2den Deel.
I Jordebogen af 1603 anføres af Egebierg een Gaard,
h e n h ø r e n d e t i l de t f o r r i g e S t . A g n et e s K l o st e r i R o e s k i l d e . D e n n e
G aard gav 3 Mk. 5 ß. La ndgilde pe nge , 2 Mk. Gie ste r i og 3 Td .
Havre. og under det saakaldte Fredtsgaards–Lehn hørte af
Egebierg 1 Boel, som gav 5 Mark i Landgilde.
Efter Matricul Jordebogen af 1662 havde Byen 2 Gaarde,
af hvilke den ene, hvis Hartkorn nedsattes fra 10½ Td. til 3 Td. 1
S k p . g a v 3 T d . H a v r e , 6 M k . 6 ß . o g 7 V e g t e r S mø r . D e n a n d e n ,
som stod for Hartkorn 2 Td. 4½ Skp. gav 5 Mk. 5 ß. Aarligen
g a v e S k o v h u s e o g E g e b i e r g t i l s a mme n 1 T d . S mø r o g i P e n g e 2
Mk. 6 ß.
I Aaret 1714 vare -Egebiergs 2de Gaarde vel ved Magt.
Den største stod for Hartkorn 4 Td. - Skp. 1 Fdk. 2 Alb., den
anden for 3 Td. 5 Skp. Udsæden af Rug gav oftest 5 Fold, Byg 4
F o l d , H a v r e 5 F o l d . T i l b e g g e h ø r t e F r u g t – o g H u ml e h a u g e r . D e n
største Gaard holdt 8 Heste, 6 Køer, 3 Stkr. Ungqvæg, 10 Faar og
L a m, o g 8 a 1 0 S v i i n ; d e n a n d e n f o r h o l d s mæs s i g r i n g e r e . H v e r
G a a r d h a v d e d a s i n K o e h a u g e me d n o g l e g a ml e E g e r o g u n g
B ø g e s k o v ; o g s a a p a a S æ d e ma r k e r n e v a r d e r T r æ e r o g e n S k o v ,
k a l d e t S k i e g d a m.
I 1 7 8 5 s t o d e G a a r d e n e f o r s a mme H a r t k o r n , s o m o v e n f o r .
D e n s t ø r r e G a a r d g a v i L a n d g i l d e 4 R d . 3 M k . ; d e n mi n d r e 4 R d .
og begge, hver for sig, i Hoveriepenge 3 Rd. 4 Mk 8 ß.
I 1 8 0 0 v a r t i l s t a n d e n d e n s a mme p a a d e t n æ r , a t d e n s t ø r r e
G a a r d g a v i H o v e r i e p e n g e 2 4 R d . 5 M k . 4 ß . ; d e n mi n d r e 2 1 R d .
4 Mk. 8 ß. Til denne Bye har neppe nogensinde hørt Huse.
Egebierg havde i 1819, ligesom forhen, 2 Gaarde: den ene
me d H a r t k o r n A g e r o g E g n 4 T d . 1 S k p . - F d k . 2 A l b . S k o v s k y l d
1 Skp. 1 Fdk. 1 Alb., hvis Landgilde var Rug 4 Tdr., Byg 4 Td.,
Havre 4 Td., og i Hoveriepenge 24 Rd. 5 Mk. 4 ß. foruden
S ma a r e d s e l 1 L a m o . s . v . D e n a n d e n G a a r d s t o d f o r A g e r o g
Engs Hartkorn 2 Td. 6 Skp. 2 Fdk., gav gl. Landgilde 4 Rd. og
Hoverie–Penge 21 Rd. 4 Mk. 8 ß.
----E n d e l i g e n h ø r e t i l S k i bbinge Sogn 2de Mølle r , e n
V a n d mø l l e o g e n V e i mø l l e .
Den første af disse kaldes nu Tubeks Mølle og er Bonden
v e l b e k i e n d t , s o m e t S k i f t e s t e d i Konge r e ise r . I ældr e Tide r
kaldtes den Tudebølle Mølle, havde sit Navn af en Gaard, som
h a r l i g g e t n æ r v e d d e n o g k a l d t e s g a ml e T u d e b ø l l e e l l e r
G a mbl e g a a r d . D e n n e l a a e t i l l i g e me d e n g a m me l B y e , s o m f o r
længst er forsvundet og heed Koppager, deels paa de saakaldte
Præstøe øde Jorder, deels paa den nuværende Faxinge Byes
Marker, i Beldringe Sogn 24).
I 1 6 0 3 h ø r t e T u b e k s M ø l l e t i l Ju n g s h o v e d L e h n . I F ø l g e
L e h n s R e g n s k a b e t v a r i d e t t e A ar g i o r t b e t y d e l i g e B e k o s t n i n g e r
p a a d e n , h v o r f o r N i e l s M ø l l e r ma a t t e g i v e e n s v æ r A f g i f t , n e ml i g
20 Pd. Meel, (som er = 80 Td.) 25).
24)
25)
Scriptores rr. dd. Tom. IV. pag. 355. 1488 lød Abbeden i Skovkloster i Nestved
opsætte et Huus paa Tudebøllefang, og at dette Huus ei stod i „Athelsvæn“ derom
førtes et Tingsvidne. 1503 tvang Klosteret Mølleren, som havde ført „eet Gærdhe
ind uppa Tudebølle Mølledam, Kloster til forfang, af sit gamble gærdhested, til at
sætte det i sit Sted igien.“
I Følge Arent Bernstsens Opgivende i Danmarks og Norges frugtbare Herlighed,
2den Part pag. 21.
S ø r e n L a u r i t z e n f i k d e n i 1 6 5 8 i Pa nt f or Rige ts Gie ld. Mølle r e n
havde da faaet sin Afgift nedsat til 15 Pund Meel eller60 Td. Af
en Jord gav han de sude n 2 Ma r k og 1 Pund Byg ɔ: 4 T d .
I Matricul Jordebogen af 1662 staaer Møllens Jordskyld
for 8 T d. H artkorn; ha n kunde a a r lige n sa a e a f Rug og Byg
t i l sa m me n 1 8 T d . , H a v r e 9 T d . o g h ø s t e 1 2 L æ s H ø e . A f g i f t e n a f
disse Jorder var ku n r inge , 2 Ma r k og 3¾ Td. Byg. Af
V a n d møl l e n v a r d e n a a r l i g e S k y l d e n d n u 1 5 P u n d M e e l , i d e t
S t y k k e J o r d , s o m b e s t a n d i g h a v de ligge t til Mølle n, og stod f o r
H a r t k o r n: 5 S k p . 1 F d k . , k u n d e s a a e s 9 S k p . B y g , 9 S k p . H a v r e
og høstes 3 Læs Høe. Skoven til Møllen var ansat til 12 Sviins
Olden 26).
Efter Jordebogen over Prinds Georgs Bøndergodses
L a n d g i l d e v a r A f g i f t e n i 1 6 8 8 f o r a n d re t t i l 3 R d . 4 ß . i P e n g e , 3 5
Td. 3 Skp. Meel, og 2 Td. - Skp. 2 Fdk. Havre.
D a M ø l l e n k o m t i l a t h ø r e u n d e r R y t t e r – D i s t r i c t e t , ma a t t e
M ø l l e r e n l a d e s i g n øi e me d d e t V æ n g e , s o m l a a e t i l M øl l e n . 1 7 6 1
stod dette for 7 S kp. 2 Fdk. 1 Alb. Ha r tkor n Age r og Eng; 1 S k p .
1 Fdk. 1 Alb. Skovskyld, og Møllen for 12 Td. Mølleskyld; gav
aarlig i Landgilde 25 Rd.
V ed Skiøde a f 28de Oc tobe r 1800 ble v Mølle n og de ns
Vænge giorte til Arvefæste paa de Vilkaar, at i aarlig Landgilde
skulde betales 70 Rd. og og a f hver n y e E i e r e n K i e n d e l s e a f 1 0 0
R d . t i l N y s ø e B e s i d de r ; M ø l l e r e n s k u l d e ha v e 2 F a v n e B r æ n d e i
Udviisning hver Aar.
26)
I Commissions–Forretningen af 1710 siges dette Stykke Skov at være næsten
omhugget. Paa Holmen i Mølle–Søen stode 3 Eger og nogle ufrugtbare Træer,
kaldte Sall.
D e n a n d e n M ø l l e , s o m l i g g e r i d e t t e S o g n o g e r e n V e i r møl l e ,
k a l d e s R a v n e mø l l e n e l l e r E n d e g a a r d e M ø l l e . D e n s t a a e r p a a e t a f
d e h ø i e s t e P u n k t e r i d e t s y l i g e S i e l l a n d , h v i s g a ml e N a v n v a r
R a v n e b a n k e n , me n d e n n e s f o r t r i n l i g e B e l i g g e n h e d f o r V i n d f a n g e t
synes ikke at være bleven benyttet førend i Brochenhuses Tid, da
G r u n d s k a t t e n a f J o r d e n , h v o r p a a Mølle n sta a e r , va r 4 Rd. 2 M k .
M ø l l e n e r t i l l i g e me d 5 T d . L a n d e t A r v e f æ s t e . B y g n i n g e r n e e r e
M ø l l e r e n s E i e n d o m.
----T æ t v e d R a v n e mø l l e n l i g g e r e n Arvefæstegaard, oprettet
a f R e i e r s e n , o g b e s o g d f o r h e n a f e t Ove r dr e v, de r de e ls hør te til
S mi d s t r u p , d e e l s t i l A mb e k B y e i J u n g s h o v e d S o g n . D e n n e G a a r d
k a l d e s L u n d e g a a r d 2 7 ) . De ns Jor de r be løbe sig til 104½ Td. La n d
A g e r o g E n g , g e o m. M a a l , o g s t a a e f o r H a r t k o r n: 5 T d . 5 S k p . 2
F d k r . I L a n d g i l d e o g H o v e r i e p e n g e betales aarlig 104 Rd. 3 Mk.,
o g e n h v e r n y e A r v e f æ s t e r g i v e r e n Kie nde lse a f 100 Rd. til
Nysøe Besidder. Aarligen faaer Arvefæsteren 2 Favne Brænde i
U dviisning. T ienden til Kir ke n e r 2 Td. Rug, 2 Td. 4½ Skp. B y g
og 3 Td. Havre 28).
27)
28)
Etatsraad Reiersens fornavne vare: Niels Lunde.
For nogle Aar siden laae et Kalkværk i dette Sogn. Det blev drevet af en Mand
i Præstøe, som af hver Brænding leverede 10 Tdr. Meelkalk til Nysøe. Nu
drives det ikke mere, uagtet Ovnen staaer der endnu.
-----
Bemærkninger, hele Skibbinge Sogn angaaende.
De Skove, som ligge i dette Sogn, beløbe sig i Følge en
L a n d i n s p e c t e u r s O p ma a l i n g i 1 8 1 2 , t i l 3 7 3 T d . 1 S k p . L a n d ,
hvilke alle ere indfredede.
D eraf ere E nd e ga a r de ne s He f te ha uge , Skovhuse ne s Ma r k ,
Revsvænge og Skibbinge nederste Hestehauge .... 96 Td. 6 Skp.
Skibbinge øverste Hestehauge ................. 109 Td. 4 Skp.
S kovhuse Koe ha uge ............................... 56 Td. 3 Sk p .
Egebierg og Hovgaardenes Kohauge ........ 94 Td. 2 Skp.
Holbeks Vænge ...................................... 16 Td. 2 Skp.
Under denne Beregning høre ikke de Enge, som ved Skovene
b r u g e s a f S k o v b e t i e n t e r n e e l l er til Høslet af 18 Skibbinge
G a a r d mæ n d , e i h e l l e r T ø r v e mo s e , s t o r 5 1 / 8 Td. Land, som ligger
ved Holbeks Vænge.
I d e a n f ø r t e S k o v e f i n d e s me e s t B ø g , k u n p a a e n k e l t e S t e d e r
e r E g e n h y p p i g e r e . A l l e u d mæ r k e s i g v e d e n s k i ø n O p v æ r t . I
Matricul Jordebogen af 1662 vare de vurderede til 70 Sviins
Olden; nu staae de for Hartkorn Skovskyld 2 Td. 6 Skp.
Hele Sognets Hartkorn beløb sig i 1662 til 203 Td. 4½ Skp.
1 F d k . , ( me n h v o r a f 3 0 T d . 1 S k p . 1 F d k . l a a e g a n s k e ø d e ) o g
vurderedes til 12226 Rd. 1 Ort. Sognet bestod dengang af 35
G a a r d e o g 1 2 H u s e . I 1 7 8 5 b e s t o d d et a f 3 1 G a a r d e o g 5 1 H u s e ; i
1800 af 30½ Gaard, 1 Arvefæstegaard og 63 Huse, og i 1819 af
30 G aarde og 73 Huse . He r a f se e s, a t Huse ne s Anta l e r
b e t y d e l i g e n f o r ø g e t , i me d e n s a t G a a r d e n e s A n t a l d o g i k k e e r
s y n d e r l i g e n f o r mi n d s k e t . E n F ø l g e d e r a f e r , a t o g s a a
F o l k e mæ n g d e n e r b e t y d e l i g e n t i l t a g e t , j a d e n s y n e s e n d o g a t
v æ r e b l e v e n n o g e t f o r s t o r i F o r ho l d t i l A r b e i d e t s T i l v æ r t . I 1 8 0 1
taltes her 572 Personer.
S kibbinge Sogns Be boe r e e r e , i d e t H e l e t a g e t , r e t s k a f n e o g
fl i t t i g e F o l k 2 9 ) . V e l s t a n d e n e r v e l i k k e s a a st o r i d e t t e , s o m i
Jungshoved Sogn, hvortil Aarsagerne ere: deels at deres
H a r t k o r n , i s æ r h v a d S k i b b i n g e B y e a n g a a e r , e r t e mme l i g e n h ø i t ,
d e e l s a t S o g n e t f o r me d e l s t d e t s B e l i g g e n h e d v e d L a n d e v e i e n e r
me g e t u d s a t fo r a t g i ør e mi l i t a i r e e l l e r P l i g t r e i se r , i s æ r i K ri g e n s
Tid, og endeligen ere dette Sogns Bønder, paa nogle faa nær,
h o v e r i e g ø r e n d e t i l N y e s ø e H o v e d g a a r d . D o g e r H o v e r i e t me g e t
l e mpe l i g t , s a a a t B ø n d e r n e s e l v h a v e f o r e t r u k k e t d e t f o r e n
moderat Penge–Afgift, da Forslag giordes dem derom i Aaret
1806.
29)
30)
Eierne vilde Forfatteren have tilføiet Bemærkninger om Land–Almuens Characteer,
Sæder o. s. v. i denne Egn af Siælland; men deels følte han, at han var for lidet
kekiendt med disse; og deels stemmede det, som han efter et 6 Aars Ophold paa
Nysøe havde kunnet lære at kiende, næsten aldeles overeens med Pastor Jonges
Bemærkninger om den nordsiellandske Land–Almues Characteer, Meninger o. s. v.
Scriptores rr. dd. Tom. VII. pag. 115. 123.
-----
2
Jungshoved Sogn
D ertil høre, for ude n Kir ke n og 2de Skole r , Bye r ne :
R o n e k l i n t , B ø n s v i g , St a v r e b y e , S t e e n s b y e , S t e e n s t r u p ,
S mi d s t r u p , o g A mb e k ; e n H o v e d g a a r d o g 2 A r v e f æ s t e g a a r d e .
Jungshoved Kirke, som ligger i en Udkant af Sognet, tæt ved
d e n l i l l e F i o r d N o r e t , d e r f r a Ø s t e r s ø e n g a a e r i n d i me l l e m
J u n g s h o v e d o g O r e ma n d s g a a r d , e r l i g e s o m S k i b b i n g e K i r k e
me g e t g a m me l , s i k k e r t e n a f d e f ø r s t e f r a V a l d e ma r s T i d , d a
J u n g s h o v e d n æ v n e s s o m e t S o g n , d e r o mt r e n t 1 3 7 0 g a v T i e n d e t i l
R o e s k i l d e B i s pe s t o e l 3 0 ). Dens Beliggenhed ved den gaml e
S l o t s b a n k e g i v e r t y d e l i g e n n o k t il k i e n d e , a t K i r k e n e r b y g g e t p a a
d e t t e St e d f o r S l o t t e t s S k y l d , o g a t a l t s a a S l ot t e t h ar v æ r e t t i l ,
f ø r e n d K i r k e n . O m K i r k e n s O p b y g g e l s e g a a e r de t S a g n , a t
Grunden til den var først lagt et godt Stykke Vei fra Slottet, paa
e n P y n t i d e n n u v æ r e n d e H o v ma r k , k a l d e t M y t t e s h o v e d e l l e r
Mynteshoved. Men næsten hver Morgen fandte enten Grunden
f o r s t y r r e t , e l l e r M a t er i a l i e r ne h e n l a g t e t i l d e n s n u v æ r e n d e Pl a d s .
D e n n e F o r s t y r r e l s e ma a t t e n a t ur ligviis e n høie r e Ma gt ha ve
f o r a a r s a g e t , h v o r o m o g s a a S a g n e t me l d e r ; r i me l i g v i i s v a r d e t
S l o t s h e r r e n , d e r ø n s k e d e s i g K i r k e n n æ r me r e , o g d e n b l e v d a
bygget, hvor den nu staaer. Man seer endnu den Port paa
K i r k e mu r e n , h v o r i g e n n e m h v i l k e n I n d g a n g e n f ø r t e t i l K i r k e n f r a
S l o t t et ; me n s o m n u e r t i l mu r e t .
D e n v a r ma a s k e e o p r i n d e l i g e n e n K o r s k i r k e 3 1 ). I Taarnet
e r e 2 d e K l o k k e r , d e n e n e me d I n s c r i p t i o n e n ; Si d e u s p r o n o b i s ,
q u i s c o n t r a n o s . 1 6 1 6 . g u s mi c h H a r t w i c h Q u e l l i c h me i e r . P a a d e n
anden kunde ikke opdages nogen Indskrift.
G e h e i me r a a d B r o c h e n h u u s h a r b i d r a g e t me g e t t i l K i r k e n s
P r y d e l s e 3 2 ) . I d e n e n e Fl ø i , l i g e o v e r f o r Indgangen er indrettet et
B e g r a v e l s es – C a p e l , h vi l k et K i r ke n s E i er e e re for p l i gt e d e t i l a t
h o l d e i g o d S t a n d . I 2 d e s t o r e L i i g k i s t e r a f M a r mo r h v i l e H e n r i k
Udam Brochenhuus og hans Frue, Elisabeth v. Holstein. Denne
sidste døde den 18de Febr. 1786, og var født den 19de Octbr.
1737. Han var født den 30te Mai 1720, og døde den 11te Juni
1803.
Kirkens Altertavle er ved en Resolution af 18de Octbr. 1799
b o r t t a g e t f r a si t r e t t e S t e d o g s at ba g i Kir ke n. I de ns Ste d e r
k o m me t e t F a g V i n d u e r me d C a r b i n f o r . A l t e r t a v l e n v a r
for mo d e n t l i g e n gi v e t a f C h r i st i a n d e n 6 t e, d a h a n s o g h a ns
D r o n n n i n g s S o p h i e M a g d a l e n e s Na vne tr æk f inde s de r pa a .
31)
Thi det meget rummelige Sakristie er nok en senere Tilbygning. Maaskee, at ogsaa
Choret og Taarnet et have fra de ældste Tider været saaledes, som de nu ere.
32)
Hvorom er allerede talet i Supplementet til Pontoppidans danske Atlas Tom. VI.
1774.
Døbefadet har i Bunden en afbildning, som forestiller Josva og
C a l e b me d d e n s t o r e D r u e . ( 4 M o s e b o g s 1 3 C a p . ) O mk r i n g d e n n e
læses de Ord: BEMYNT. DEN. HEER. VWE N. GODT. BOVEN.
A L . h v i l k e e f t e r e n h æ l l æ n d e r s Forklaring bet y d e: „ E l s k er
Herren, Eders Gud, over Alt.“
P a a M e s s i n g – L y s e s t a g e r ne i K i r k e n s t a a e r e t V a a b e n , n e ml i g
d e G i e d d e r s , me d d i s s e B o g s t a v e r o v e n o v e r : O G . D W. o g
Aarstallet 1629. De betyde: Ove Giedde og Dorthe Urne, hans
H u s t r u e , s o m v a r e n D a t t e r a f K n u d U r n e t i l A a s ma r k o g
Margrethe Grubbe til Beckeskov. Der er paa sit Sted allerede
o mt a l t , a t O v e G i e d d e f i k J u n g s h o v e d Le h n 1 6 2 3 .
P aa D egnestole n f inde s udska a r e t: ANNO. DOMEI NI 158 2 .
N o g l e L i i g st e n e f i n d e s i K ir ke gulve t; de n ældste ove r
Sognepræsten Stellandi Nielsen, som døde 1620, 2 andre over
Sognepræsterne Peder Hansen, død 1636, og Magister
F a l l e n k a mp , d ø d 1 7 1 9 .
J u s p a t r o n u a t u s o g e f t e r F o r or d n i n g e n a f 3 d i e J u n i i 1 8 0 9 j u s
proponendi har Baroniets Besidder.
J u n g s h o v e d K i r k e h a v d e s i n e g e n Sognepræst, fra de ældre
T i d e r i n d t i l 1 7 1 8 , d a P r æ s t e g a a rden brændte. Da annecteredes
S o g n e t t i l P r æ s t ø e , o g Pr æ s t e g a a r d e n s A v l i n g , s o m s t o d f o r 8
T d r . 2 S k p . 1 F d k . H a r t k o r n o g f o r mo d e n t l i g e n u d g i or d e n o gl e
g o d e J o r d e r 3 3 ) , l a g d e s u n d e r H o v e d g a a r d e n . Li g e l e d e s f r a g i k
P r æ s t e n e n R e f u s i o n a f L a d e g aa r d e n . M e n i 1 7 5 1 g i o r d e G e n e r a l
Kirkeinspections–Collegiet en Forestilling til Hs. Majestæt, at
M e n i n g h e d e n f o r me d e l s t d e n l a n g e A f s t a n d f r a P r æ s t ø e ma a t t e
i g i e n f a a e s i n S o g n e p r æ s t . D o g v e d b l e v J u n g s h o ve d K i r k e a t
v æ r e A n n e x , i n d t i l G e h e i me r a a d B r o c h e n h u u s i A a r e t 1 7 6 2
bragte Sagen i Rigtighed. Da han tilbød at give den Præst, som
s k u l d e k a l d e s , i St e d e t f o r P r æ s t e g a a r d , e t g o d t H u u s i S t a v r e b y e
me d t i l l i g g e n d e J o r d o g a ar l i g G r æ s n i n g t i l 4 H e st e , 4 K ø e r , 1 5
Faar, 10 Læs Høe og 12 Favne Brænde aarligen, tillodes det ved
e n R e s o l u t i o n a f 2 4 d e J u n i i 1 7 6 2 s a a v e l h a m, s o m t i l k o m me n d e
Besiddere af Jungshoved, at kalde Præst og Degn. Nogle Aar
efter byggedes en Præstegaard og i Stedet for den Præsten
t i l k o m me n d e G r æ s n i n g p a a H o v ma r k e r n e o g d e 1 0 L æ s H ø e ,
u d l a g d e s t i l Pr æ s t e g aa r d e n et A r e al a f 1 8 T d . L a n d .
31)
I Følge Matr. Jordebogen af 1662 kunde Præsten saae u sin Jord aarligen 6 Pd. Rug
34)
og Byg ɔ: 23 Tdr. og høste 20 Læs Høe. Efter et Sagn, som gaaer i Sognet, skal
Præsten, Peder Fallenkamp, selv have afbrændt Gaarden, formedelst det meget
utøi, som fandtes i den, og derpaa være flyttet ind i Sakristiet.
Her vurderede 1 Pund Byg kun til 39/4 Td. imedens at det sædvanligen ansloges til
4 Td. ja endog til 4 Td. 1 Skp. ved Forordn. 30te Aug. 1687.
Disse øde Byer vare: Kirkebyen, hvis specielle Navn ikke findes, men
formodentligen havde kun dette Navn, fordi den laae nærmest Kirken. Endnu
kaldes Veien fra Stavrebye op til Kirken Kirkebye–Gaden. Den 2den Bye, som var
35)
bleven afbrudt, har muligen været Hattebye eller Haddebye, beliggende ved
Roneklint, hvor en af de udflyttede Gaarde nu ligger; der findes i dens Nærhed
endnu de saakaldte Hattebyesagre.
I Aaret 1662 vare Kirke– Konge– og Præste–Tienden, hver 8 Pd.
b y g - 3 0 T d . 3 4 ) . E n d v i d e r e h a v d e P r æ s t en a f S l o t t e t s A v l i n g h v e r
30te Trave Korn, anslaaet til 3 Pund Byg, og af hver Gaard 1
Skp. Rug, i alt 67 Skp. Rug. For 2de Byer 35), som i ældre Tider
v a r e a f b r u d t e o g J o r d e n l a g t u n d e r Slottet, fik han aarlig 2 Pund
B y g o g 3 f e d e S v i i n , n a a r d e r v a r O l d e n , me n v a r d e r i n g e n , 1 5
M a r k i Er s t a t n i n g f o r h v e r t S v i i n. Da Godset overleveredes til
K o n g e n i 1 7 1 4 , s i g e s K o n g e – T i e n d e n at være perpetueret til
K a l d e t 3 6 ) . A n g a a e n de K i r k e – T i e n d e n si g e s , a t d e n f r a æ l d r e
T i d e r e r a f S o g n e mæ n d e n e o p p b a a r e n i N e g e n , d a G a a r d e n e e r e
r i n g e , f o r a t d e s e l v t i l d e r es K r e a t u r k u n d e b e h o l d e F o r i n g e n o g
ikke betages den ve d Bor tf æs t n i n g e n t i l a n d r e . D e n g a n g
udrededes den me d 30 Td. Byg hvor a f De gne n f ik 2 Td., f or di
h a n i n g e n B o l i g h a v d e . I A a r et 1 7 6 1 b e t a l t e s K i r k e t i e n d e n a f
S o g n e t s d a v æ r e n d e H a r t k o r n 2 3 9 T d . 7 S k p . - F d k . 1 A l b . me d
4 0 ß . p r . T d . H a r t k o r n . I 1 7 8 5 v a r s a m me T i e n d e o v e r l a d t
B ø n d e r n e , i mo d a a r l i g e n a t s v a r e B y g 1 0 9 T d . 1 S k p . , H a v r e 3 4
Td. 7½ Skp. og Penge 1 Mk. 12 ß. I 1800 var den: Rug 4 Td.,
B yg 109 T d., H avr e 42 Td. 3 Skp., Pe nge 1 Mk. 12 ß. og kund e
oppebæres i Natura, naar for godt befindes, undtagen af de 2de
A r v e f æ s t e g a a r d e , s o m h a v d e f a s t A c c o r d . M e d Pr æ s t e n h a r
S o g n e t , a n g a a e n de d e 2 d e a n dr e T i e n d e r , e n k o n gl . c o n f i e me r e t
A ccord af 1796.
----Jungshoved Sogn har nu 2de Skoler; den ene er af Frederik
d e n 4 d e s , b y g g e t i s a m me A a r , s o m S k i b b i n g e S k o l e , o g l i g g e r i
B y e n S t e e n s t r u p . D e n a n d e n S k o l e bygge de s 1798 i Rone klint, i
Følge en i 1796 approberet Plan, og den har en god Have,
f o r u d e n 6 T d . L a n d J o r d , h v o r t i l B esidderen af Godset har tilladt
d e n n æ r v æ r e n d e S k o l e l æ r e r 3 7 ) a t f øie 2 Td. La nd, de r f or he n
i k k e v a r o p d y k e t . T i l s i n Ti d v il e n 3 d i e S k o l e v o r d e o p b y g g e t i
Stavrebye.
36)
37)
I Følge Klemmebrevet for Siellands Stift af 1555. Det staaer i Supplem. til Kragii
og Stephanii Christian IIIdies Historie.
Af denne duelige Skolelærer, Kirkesanger og Dannebrogsmand hr. Dizel, har jeg
faaet mange gode Efterretninger, især angaaende det Lokale.
I A a r e t 1 6 6 2 a n s l o g e s D e g n e t r a v e n t i l 7 2 Tr a v e r * ) B y g , a f h v e r
Trave 3 Skp. - ½ Td. Byg efter det daværende Maal. Af Slottet
fik Degnen aarligen 1 Td. Rug, en Side Flesk og en Faarekrop.
T i l V o r d i n g b o r g S k o l e ma a t t e h a n b e t a l e 2 0 S k p . B y g . 4 B ø n d e r
g a v e D e g n e n s R e t t i g h e d t i l e n g l . D e g n e k vi n d e . F ø r e n d S k ol e n i
Roneklint blev opbygget, lønnedes en Læsekone i Bønsvig Bye
me d 6 R d . a a r l i g e n 3 8 ) .
---Nogle Skridt sydlig for Kirken ligger den saa kaldte
S l o t s b a n k e , h v o r p a a J u n g s h o v e d s g a ml e S l o t h a r s t a a e t ; d e n e r
o mg i v e t a f G r a v e o g l i g g e r o mt r e n t 1 2 a 1 6 f o d o v e r V a n d f l a d e n .
M e d e n s e n B y g n i n g s t o d p a a d e n n e T o mt e , ma a e d e r f r a h a v e
været en viid Udsigt. Efter den nuværende Beskaffenhed af
U d e n v æ r k e r n e , i s æ r mo d V a n d e t , a t d ø mm e , l o d S l o t t e t s i g i k k e
l e t t a g e , i me d e n s K r i g s k u n s t e n e n d n u v a r i s i n B a r n d o m. V i l ma n
f o r e s t i l l e si g e t s a a d a nt g a m me l t S l o t s U d s e e n d e , ma a e ma n i k k e
s a m me n l i g n e d e t me d v o r e n u v æ r en d e k o n g e l i g e S l o tt e ; t h i d e t t e s
B e s t e m me l s e h a r n e p p e n o g e n s i n d e vær e t, a t tie ne e n Ove r kon g e
t i l B o p æ l , me n v a r r i me l i g e n f r a S v e n d G r a t h e s T i d k u n i mi l i t a i r
H e n s e e n d e a n l a g t o g v e d l i g e holdt. Hvilke Indretninger og
B e q v e m m e l i g h e d e r d e t h a v d e i A a r e t 1 6 0 3 , v i l ma n o mt r e n t
k u n n e g i ø r e s i g e t B e g r e b o m, v e d a t l æ s e K n u d R u d s R e g n s k a b
f o r d e t t e A a r i B i l a g e t N o . 2 . P a g . 1 6 4 N o t . 2 – 0 . N u e r T o mt e n
b e g r o e t me d G r æ s . H i s t o g h e r l igge Br okke r a f de gl. Muur – o g
Teglstene, som ved deres Form vidne om deres Ælde 39).
-----
Slottets gamle Ladegaard
l aa e a d s ki l d t fra S l o t t e t .
O m d e n s A v l i n g h a r i me g e t g a ml e T i d e r v æ r e t b e t y d e l i g , k a n
i k k e v i d e s , d o g e r e d e H o v ma r k e r , s o m l i g g e n æ r me s t S l o t t e t o g
K i r k e n , s i k k e r t b l e v n e t i d l i g e n dyrkede. Tages de 3 Pund Byg,
s o m e ft e r M a t r i c u l J o r d e b o g e n a f 1 6 6 2 u d g i o r d e P r æ s t e t i e n d e n ,
( = h v e r 3 0 t e T r a v e ) t i l M a a l e s t o k , d a ma a t t e A v l i n g e n s I n d t æ g t
t i l de n T i d h a v e v æ r e t i de t mi n d s t e 9 0 P u n d B y g = 3 6 0 T d . ,
h v i l k e t Q v a n t u m S æ d v i s t n o k v a r me g e t b e t y d e l i g t i F o r h o l d t i l
h i i n T i d s Pr o d u c t i o n o g d e M a r k e r s S t ø r r e l s e , s o m k u n n e
a n t a g e s , d e n g a n g a t h a v e v æ r e t d y r k e d e . D e r i mo d g a v e
Græsgangene til Ladegaarden og Olden i Skovene en større
I n d t æ g t . I d e æ l d s t e Le h n s – R e g n s k a b e r o mt a l e s i k k e Sl o t t e t s
A v l i n g , u d e n h v o r d e r s t u n d o m me l d e s , a t e n E n g e l l e r S t y k k e
J o r d e r l a g t u n d e r S l o t t e t . A v l i n g e n h a v d e n e ml i g L e h n s ma n d e n
a l t i d f o r s i g s e l v , i mo d a t h o l d e L a d e g a a r d s b y g n i n g e r n e i g o d
S tand. Men da L eh ns–I ndr e tninge n ophør te , a nsa tte s ogsa a
S l o t t et s J or d e r t i l H ar t k or n .
*)
Trave: Parvis opstillet række eller samling af kornneg paa marken;
optællingsenhed for kornneg, langhalm, rør og lignende, omfattende et efter tid og
sted varierende antal (af kornneg nu paa Sjælland, Lolland–Falster 20, paa Fyn
som regel 40 (egl.: 20 kærve eller bundter á 2 smaaneg olgn.), i Jylland
38)
39)
sædvanligvis 60 (egl.:20 kærver osv. á 3 smaaneg); af bind, bundter rør, Lyng
olgn.
Saavel disse, som flere Bemærkninger paa andre Steder i denne Topographie,
kunde forekomme nogle Læsere at være mikrologiske. Forfatteren havde ogsaa nær
udslettet dem. Men da han vidste, at adskillige Læsere gierne saae dem, og da han
dernæst selv troede, at de i det mindste kunde betragtes, som Curiositeter, lod han
dem blive staaende.
Efter Sagnet skal paa Slottet være skeet den Tildragelse, at et Drengebarn ved at
lege med en ladt Pistol har skudt sin egen Moder, eller, som Andre sige, en
Jomfrue med en lille Hund paa Skiødet. En gammel Bonde i Skovhuse, som er død
for nogle Aar siden, fortalte at han havde tient paa Slottet og kiørt for en Herre,
hvis Navn han ikke vidste. Formodentligen har det været v. Plessen.
I Jordebøgerne af 1661 og 1662 siges Ladegaardens Mark og
H ø e b i e r i n g ( a r b e j d e t me d a t b j ær ge hø) a t vær e a f 8 Mænd
taxeret saaledes: „ Till Jungshof f ui t e r i c h u n f a s t e e n M a r c h me d
e n l i d e n M a r c h , k a l d i s M ø l l e ma r c k e n , s o m b e g g e k a n s a a i s ,
taxerit for 67 Td. Rug og Byg, er i Hartkorn bereignit 3 Td. Sæd
i mo d e e n T d . H a r t k o r n , e r 2 2 T d . 2 S k p . H a r t k o r n . D e s f o r u d e n
f i n d e s i s a m me s t o r e M a r c h e n D e e l u d ø c h t i g J o r d , s o m e i e r s a t
f o r n o g e t . D e r k a n a f f l e s H ø e 205 Læs, e r udi Ha r tkor n, 24 Læ s
i mo d 1 T d . H a r k o r n , 8 T d . 3 S k p . 1 F d k . F i n d i s t u e n d e I n d l ø c k e r
t i l G r e ß g a n g , u d i d e t e n e , s o m e r l i l l e H e s t e ha f f u e , k a n g r æ s s i s
2 0 t i l 2 4 St k r . F æ e , o g u d i d e n st o re H e s t e h a ffu e , n a a r de n e r
indluckt, kan græssis 50 a 60 Stkr. eftersom Aaringerne er;
fornffnte Indløcher kunde en sættis for nogen vis Høebiering,
for medelst at de for Tykhe d a f Kr a tt og Unde r sc houf f e n kund e
s l a a i s . S c h o u f f e n e , s o m u d i f o r l e de n K r i g st i d e r e me g e t b l e ffn e
f o r h u g n e o g i l d e me d f a r n e , e r e a f 8 M æ n d i c h u n a g t e d o g t a x e r i d
f o r 2 6 0 S u i n s O l d e n , e r u d i H a r k o r n 2 4 S v i i n s O l d e n mo d 1 T d .
Hartkorn bereignit, giør 10 Td. 5 Skp. Summa 41 Td. 4 Skp. 1
Fdk.“
I N i e l s R o s e n k r a n d s e s i n d l e ve r e d e J o r d e b o g a f 1 6 6 2 s t a a e r ,
at efter Hs. Majestæts naadigste Bevilling bleve 48 Sviins Olden
v u r d e r e d e t i l 1 T d . H a r t k o r n , a l t sa a Hove dga a r de ns Avl ne dsat til
36 Td. 1 Skp. 3 Fdk. Hartkorn.
Da Jungshoved Gods overleveredes til Kongen i Aaret 1714,
var Hovedgaardstaxten af Jord, Engbund og Græsning forøget til
55 T d. 5 Skp. L ade ga a r de n va r f or p a g t e t , e f t e r G e h e i me r a a d v .
P l e s s e n s f r e ml a g t e C o n t r a c t , f or e n a a l i g A f g i f t i K r o n e r : 6 5 0
R d . f r a 1 s t e M a i 1 7 1 3 – 1 7 1 6 . L a d e g a a r d e n s I n v e n t a r i u m, h v o r t i l
Forpagteren skulde være ansvarlig, var 80 Køer og 2 Tyre,
t i l sa m me n v u r d e r e d e t i l 5 2 5 S l e t t e da l e r ( = 4 ma r k s v æ r d i ) 3 Mk . ;
Korn Udsæd, Rug 37 Td. 4 Skp., Byg 48 Td. 7 Skp., Havre 41
Td. 1 Skp., i alt 127 Td. 4 Skp. Ved Ladegaarden laae en Deel
B y g n i n g s – M a t e r i a l i e r , b a a e d e S t e e n , T ø m me r o g B r æ d e r t i l n y
B y g n i n g , i S t e d e t f o r d e t g a ml e n e d f a l d n e S l o t . ( H v i l k e ma a e
v æ r e b l e v n e a n v e n d t e i d e n f ø l g e n d e Ti d t i l a n d e t B r u g ) .
Ladegaardens Bygninger vare paa den Tid: 1) et nyt i Aaret 1707
o p b y g g e t H u u s p a a 2 3 F a g i e e n L æ n g d e , b e h æ n g t me d S t e e n t a g ,
og hvori Forpagteren boede. 2) Et nyt Bryggerhuus, ud til
Stranden, paa 8 Fag, ligeledes teglhængt. 3) Kornladen, paa den
s ø n d r e S i d e be l a gt me d S t e e n , p a a d e n n o r dr e me d S t r a a e . 4 ) E n
K o e s t a l d p a a 3 3 F a g me d H a l m t a g o g L e e r v æ g g e , 5 6 B a a s e t i l
1 1 2 H ø v e d e r . 5 ) e n H e s t e s t a l d me d V o g n s k u u r p a a 2 3 F a g m. m .
Haugen, som laae uden for Laden, havde Æble–, Pære– og
Kirsebær–Træer.
N æ r v e d L a d e g a a r d e n l a a e de t T i n g h u us , h v o r i J u n g s h o v e d
B i r k e r e t h o l d t e s , b e s t a a e n d e a f 6 F a g , b y g g e t a f E g e t ø m me r , me d
Leervægge og Straatag; i Huset stod et langt Fyrrebord og 2
Bænke 4 0 ) .
A f d i s s e B y g n i n g e r e r e i k k e e e n t i l b a g e ; Ho v ma r k e r n e b l e v e
n e ml i g , i me d e n s J u n g s h o v e d v a r R y t t e r g o d s , k u n b r u g t e t i l
G r æ s n i n g , L a d e g a a r d e n s B y g n i n g e r f a l d t n e d 4 1 ), og da
B r o c h e n h u u s mo d t o g G o d s e t i 1 7 6 1 , l e i e d e s J o r d e n e u d t i l
Bønderne.
40)
41)
Junghoveds Birk blev kort efter den Tid forenet med Vordingborg og Steensbye
Birker. Nu hører det under Vordingborg nordre Birke–District, hvis Thing holdes i
Præstøe. Thinghuset paa Jungshoved blev siden Degnebolig og er nu nedrevet.
De brugelige Materialier anvendtes til at bygge Rytter–Barakkerne i Præstøe, som
atter bleve nedrevne og solgte. Noget deraf kiøbtes til Roneklint Skoles
Opbyggelse.
F r a A a r e t 1 7 1 8 h a r G a a r d e n s f ri e H o v e d g a a r d s – T a x t v æ r e t :
Hartkorn Ager og Egn 63 Td. 7 Skp. 1 Fdk. og Skovskyld, 1 Td.
2 S k p . 2 F d k . 2 A l b . F o r p a g t n i n g s – A f g i f t e n f o r H o v ma r k e r n e ,
som Bønderne betalte i 1785, var 1000 Rd. Fra 1786 til 1798
gave de aarligen 16 00 Rd. f oru d e n H o v e r i e – P e n g e n e , s o m v a r e
2 6 7 R d . 2 M k . 1 ½ S k . D a d e n n u v æ r e n d e B e s i d d e r mo d t o g
G o d s e t i 1 8 0 1 , b l e v o mt r e n t 4 / 5 af Avlingen drevet for hans Egen
R e g n i n g o g d e t Ø v r i g e o v e r l a d t n o gl e A r v e f æ s t e r e , d e e l s f o r 3
Rd., deels for 4 Rd. aalig Afgift af hver Td. Land, foruden
Skatterne af Hartkornet. 3 Aar i Forveien var sluttet en Hoverie–
F o r e n i n g me d J u n g s h o v e d G o d s e s B ø n d e r , i F ø l g e h v i l k e n d e
b e f r i e d e s f o r H o v e r i e , mo d a a l i g B e t a l i n g 6 R d . p r . T d . H a r t k o r n ;
e n v h e r G a a r d ma n d f o r p l i g t e d e s ig t i l a t g i ø r e 5 0 R e i s e r u d e n
B e t a l i n g t i l N y s ø e e l l e r Pr æ s t øe e f t e r M a t e r i a le r t i l B y g n i n ge r
p a a H o v ma r k e n m. m . D e r i mo d t i l s t o de s d e m a a r l i g a f S k o v e n 1
Skovlæs eller 1 Favn Brænde.
E n n y e s mu k L a d e g a a r d h a r d e n n u v æ r e n d e B e s i d d e r l a d e t
opbygge, bragt Jorderne under en ordentlig Drift og derved
betydeligen forøget Godsets Værdie. Denne Gaard har en
T æ r s k e ma s k i n e , s o m s t a a e r i F o r b i n d e l s e me d e t M ø l l e v æ r k o g et
K i e r n e v æ r k . I A a r e t 1 7 8 6 n æ v n te s k u n 7 M a r k e r , h ø r e n d e t i l
H o v e d g a a r d e n , n e ml i g : T o k e ma r k e n , M e l l e m ma r k e n ,
K i r k e ma r k e n , H e s t e h a u g e ma r k e n , S k o v v æ n g e ma r k e n , H ø i e ma r k
o g F u g l s a n g s ma r k . I 1 8 0 6 v a r e d e r 1 1 H o v ma r k e r : S k o v v æ n g e t ,
L a n g e b i e r g , l i l l e H e s t e h a u g e ma r k , B r u n s mos e , B u k k e h a v e ,
S t r a n d ma r k e n , S l o t s b a n k e – , T o f t e – , M y t t e s h o v e d – , S a n d e r ø d – o g
M i s l e h ø i s ma r k e n , t i l s a m me n 2 8 7 9 / 1 4 Td. La nd 4 2 ) . S æ d s ki f t e t e r :
1) B rak, 2) H vede, 3) Byg me d K l ø v e r , 4 ) K l ø v e r , 5 ) K l ø v e r , 6 )
Rug, Byg eller Bælgsæd, 7) den Kornsort af de 3 unævnte, og
s o m e i t o g e s A a r e t i F o r v e i e n , 8 ) H a v r e e l l e r B y g me d K l ø v e r , 9 )
Kløver, 10) Kløver, 11) Kløver. Forpagtnings–Afgiften af
J u n g s h o v e d o g N y s ø e H o v e d g a a r d e t i l s a m me n v a r i 1 8 0 6 d e n
S umma: 6460 R d.
Ved Hovmarkerne ligge 4 Markhuse, som Forpagteren
f o r s y n e r me d B e b o e r e , o g h v o r a f h a n h æ v e r A f g i f t e n .
A s k e b r æ n d e r h ø i e n l i g g e r p a a e n a f H o v ma r k e r n e .
42)
Dette Areal staaer for 51 Td. 2 Skp. Hartkorn. De øvrige 12 Td. 5 Skp. 1 Fdk. ere
overladte til 15 Huusmænd, deels som Arvefæste, deels i Leie, og deels med
simpelt Fæste. Paa 4re saadanne Lodder staae 4 Huse. Senere er tilkommet et 5te
Huus, hvoraf Herskabet aarligen hæver Afgiften 10 Td. 77ß., foruden 4
Arbeidsdage.
----B y e r n e i d e t t e S o g n e r e d e o v e n for a nf ør te . Nu ska l e nhv e r
i s æ r o mh a n d l e s .
Roneklint. Den blev i de ældre Tider skrevet Runiklint og
R unniklint; R oneklint og f e ila gti g e n R ø n n e k l i n t i d e n y e r e T i d e r .
T a g e s H e n s y n t i l d e t s æ l d s t e N a v n s E t y mo l o g i e , d a k a n ma n
ma a s k e e a n t a g e , a t kl i nt e n f i k d e t t e e f t e r R u n e , V a l d e r s
D r o n n i n g , e l l e r e f t e r K æ mpe n R u n e , s o m A n t i q u a r e n S t o b æ u s
t r o e r a t v æ r e b e g r a v e t me d s i n e S t i d s b r ø d r e i H ø i e n R u n e b æ r g æ i
S k a a n e ; e l l er o g e f t e r R u n e r n e , h v i l k e t N a v n i F ø l g e H e l mo d s
B e r e t n i n g o g s a a g a v e s R y g i e r n e 4 3 ) . De t l o d s i g d a t æ n k t e , a t
e n t e n h i i n K æ mp e e l l e r R y g i e r n e h a v d e e n g a n g g i e s t e t d i s s e
Egne, og at saavel Stedet, hvor de gik i Land, hvor Byen
Roneklint ny ligger, som ogsaa en Banke ved Skibbinge, kaldet
R o n e s e l l e r R u n e s B a n k e , h a v d e e r holdt de r e s Be nævne lse a f
d e n n e B e g i v e n h e d . E n s i mpl e r e D e r i v a t i o n k u n d e v æ r e d e n n e , a t
R u n i k l i n t , s o m o p r i n d e l i g e n b e t y d e n d e d e n me d K r a t b e g r o e d e
K l i n t , u d l e d e d e s a f d e t g l . R u n r r ɔ: e n K r a t s k o v . ( l a t . a r b u s t u m,
v i r g u l t u m) . O r d e t K l i n t b e t y d e r d a h e r i k k e a n d e t , e n d e t S t y k k e
L a n d , s o m l i g g e r s n a r t me r e , s n a r t mi n d r e b r a t v e d
S t r a n d b r e d d e n . B y e n l i g g e r n u o mt r e n t ¼ M i i l f r a d e n D e e l a f
S t r a n d e n , h v o r p a a N a v n e t K l i n t k a n p as s e . P a a e t S t e d k a l d e s d e n
endnu: høie Roneklint.
43)
44)
Suhms D. H. Tome 1. pag. 136. Script. rr. dd. Tom. 1. pag. 60. I Biovulfs Drape,
et angelsaxisk Digt, udgivet af Etatsraad, Geheimearchivar og Ridder Thorkelin
nævnes i den 38te Sang et Hronesnæs. Pastor R. S. Grundtvig oversætter det ved
roneklint.
Denne Jordebog er den ældste, som jeg angaaende dette Lehn har kunnet
overkomme. Den tilhører de kongl. danske Rente– og General–Toldkammerets
forenede Archiv. Hvad Myntberegningen angaaer, staaer der foran paa dens første
Side: „udi Summa Lateris over denne Jordebog og udi Summarum er regnet 1 Alb.
(ɔ: en Hvić) paa hver en Skilling efter Kongl. Maytt. Brevs Lydelse, og hver Grott
i sig selv er regnet for een Skilling, og ingen Album paalagt, og hver Skilling
Grot er regnet for 12 Skilling danske. Ved at extrahere af denne gamle Jordebog
fandt jeg, at mange af Gaardmændenes Navne ligne de nuværende; dog vare det
nogle med særegne Tilnavne, f. Ex. Taffle, Giest, Humble, Bryde, Noerboe,
Kieldersvend, Schibbyger, Kiøbmand o. fl., ja endog et Øgenavn: Vindpose. Af en
Familie, som endnu findes paa Godset, navnlig Kuld, gaves flere; af Fornavne
forekom oftere, end nu, de gamle: Esbern, Boe o. fl.
I den Lehns–Regnskabet for 1603 vedlagte Jordebog siges
R o n e k l i n t a t h a v e h a v t 1 1 G a a r d e o g 4 H u s e 4 4 ). Af hver Gaard
gaves da 6 Grott, 8 Skp. Havre, 12 ß. Gesteri, 27 ß. Boelsviins
P e n d i n g e , e t L a m, e n G a a s , 7 H ø n s o g 2 0 Æ g . D e n a l mi n d e l i g e
Huus–Afgift var en Mark. Af hele Byen gaves aarligen 3 Køer,
o g f o r d e n 4 d e b e t a l t e s 3 M a r k . N a a r ma n v i l s t r æ b e a t r e d u c e r e
d e o v e n f o r a n f ø r t e P e n g e s o g Pr o d u c t e r s V e r d i e t i l v o r e T i d e r , d a
me d f ø r e r d e t t e me g e n V a n s k e l i g h e d o g U v i s h e d . G r o t t e l l e r
G roter var N avnet pa a e n Sla gs Mynt a f Sølv, e f te r de n
n e d e r l a n d s k e e l l e r f l a ms k e M y n t–Re gning. [ Ældr e e nd de nne v a r
d e n g a ml e N o r d i s k e , s o m b e s t o d i M a r k e r , Ø r e r , h v o r a f 8 p a a
Marken, og Ørtuger, hvoraf 3 paa hver Øre. En Øre var = 1 Unze
i V æ g t , o g o mt r e n t s a a me g e t , s o m 2 M k . 1 3 1 / 3 ß . d a n s k e i 1 7 6 5 ,
d a L y x d o r p h g i o r d e d e n n e B e r egning. ( Kiøbe nh. Vide nsk. Se l s k .
S krifter 9de D eel.) ] Me d de nne bla nde de sig de n lybske Re gn in g
me d M a r k e r , S k i l l i n g e r G r o t , G r o t , S k i l l i n g , H v i d o g P e n d i n g e ,
h v i s G e h a l t v a r t i l s i n e Ti d e r s a a r e f o r s k i e l l i g . E n l ø d i g M a r k
Sølv var = 3 lødige Mark Penge; en lødig Mark Penge var = 5
Skilling Grot, en Skilling Grot = 12 Grot og = 9 Skilling; en
Grot = 9 Pendinge. Antages nu, at en lødig Mark Sølv er = 18
Rbd. 4 Mk. i Sølv, da vil en lødig Mark Penge være = 6 Rbd. 1
M . 5 1 / 3 ß . ; 1 S k i l l i n g G r o t = 1 Rbd. 1 Mk. 77/10 ß.; 1 Grot = 10
ß . ( d e n u b e t y d e l i g e B r ø k , s o m ma n g l e r i 1 0 ß . , b e h ø v e s i k k e a t
regnes) 1 Skilling = 13 ß. og en liden Brøk. En Hvid vilde være
o mt r e n t 4 ß . e f t e r v o r n u v æ r e n d e M y n t . M e n d e n n e
B e r e g n i n g s ma a d e , s o m me e s t g i e l d e r o m d e i S k a a n e d e n g a n g
b r u g e l i g e M y n t s o r t e r , mo d t a g e r F o r a n d r i n g e r , n a a r ma n s e e r h e n
t i l de f o r s k i e l l i g e T i d e r . D e n N o t a , s o m s t a a e r f o r a n J or d e b o g e n ,
me l d e r , a t i d e n e r h v e r S k i l l in g G r o t r e g n e t f o r 1 2 ß . d a n s k e ,
a l t s a a ma a t t e e n S k i l l i n g v ær e , e f t e r v o r e n u v æ r e n d e P e n g e ,
o mt r e n t = 1 0 ß . S . V . ; me n s i g e s d e r n u , a t p a a h v e r S k i l l i n g e r
udi Summeringen tillagt en Hvid, saa vilde en Skilling da
udgiøre lidet over 13 ß. S. V., og en Grot kun 10 ß.; hvilket
s t e m me r m e d d e n o v e n s t a a e n d e B e r e g n i n g . N a a r a l t s a a h v e r
G a a r d i R o n e k l i n t s k u l d e b e t a l e 6 G r o t t , d a e r e d i s s e o mt r e n t =
6 0 R i g s b a n k – S k i l l i n g r e d e S ø l v . 8 S k i e p p e r H a v r e v i l d e n æ r me
s i g 1 ½ T d . H a v r e e f t e r n u v æ r e n d e Ma a l . 1 2 S k i l l i n g G e s t e r i 4 5 )
v i l d e v æ r e o mt r e n t 1 R b d . 6 0 S k . r e d e S ø l v ; 2 7 S k i l l i n g 4 6 )
B o e l s v i i n s P e n d i n g e v i l d e v æ r e o mt r e n t 3 R b d . 4 M k . r e d e S ø l v .
Altsaa var den Penge–Afgift, som i 1603 udrededes af hver Gaard
i R o n e k l i n t , t i l s a m me n 5 R b d . 5 M k . 8 S k . i r e d e S ø l v . F ø i e s
h e r t i l 1 ½ T d . H a v r e , 1 L a m, 1 G a a s , 7 H ø n s o g 2 0 Æ g , d a v a r
d e n n e A f g i f t i k k e r i n ge , 1 F o r h o l d t i l d e n r i n g e r e Pr o d u c t i o n o g
d e a n d r e B y r d e r , s o m L e h n s ma n d e n s M y n d i g h e d , h i e ml e t v e d
L o v e n e , p a a l a g d e B o n d e n . D a d e r i d e n s a m me g a ml e J o r d e b o g
stedse regnes 16 Sk. dansk kunde efter den nærværende Værdi
b e l ø b e s i g t i l o mt r e n t 1 3 ß . , s a a ma a t t e e n M a r k v æ r e = 2 R d . 1
M k . r e d e S ø l v , h vi l k e n A f g i f t v i l d e e n d o g t i l v or e T i de r v æ r e
s t o r n o k a f e t u s s e l t H u u s , u d e n J o rd. Og da der tilige er ovenfor
o mt a l t , a l B y e n g a v i S t e d e t f o r d e n 4 d e K o e , d e r s k u l d e l e v e r e s ,
3 Mark = 6 Rd. 3 Mk. i rede Sølv, kan det let hændes, at
B ø n d e r n e i d e n n e E g n v i l l e s n a r t k u n n e s æ l g e e n mi d d e l ma a d i g
K o e t i l sa m me P r i i s . D i s s e B e mær k n i n g e r h ar F o r fa t t er e n t r o et a t
burde tilføie, som tienende til Oplysning for Læseren, naar han
v i l g i ø r e s i g e t B e g r e b o m d e n B e r e g n i n g s ma a d e , h v o r e f t e r
A f g i f t e r n e i d e æ l d r e T i d e r u d re de de s a f Bonde n. Sa a ve l vor e ,
s o m h i n e T i d e r s U s i k k e r h e d i V æ r d i e n a f d e for s ki l l i g e
M y n t f o r t e r g i ø r i Ø v r i g t e nhver saadan Beregning noget uvis.
V a r ma n i S t a n d t i l at fi n d e et s i k k er t F o r h ol d , s o m me d H e n s y n
t i l V æ r d i e n , fa n d t S t e d sa a v e l for d u m, s o m n u i b l a n d t e n D e e l
N a t u r a l – P r o d u c t e r i n d b y r d e s , o g s a m me n l i g n e d e d e t t e F o r h o l d
me d P r o d u c t e r n e s V æ r d i e i v i s s e opgivne Myntsorter i de ældre
T i d e r , d a v i l d e ma n k o m me V i s h e d e n n æ r me r e .
45)
46)
Giesteri eller Gesteri, som det skrives i de fleste gamle Documenter, var en vis
Afgift, som paalagdes enhver Gaard, og bestod til den Tid i Penge. Dette Paalæg
havde sin Oprindelse deraf, at Bonden var pligtig til at modtage sin Herre, hans
Tienere og Heste, som Giester, en kort Tid om Aaret. Da en saadan Giestning
stundom dreves for vidt, blev den, især ved Christian den 3dies Reces, afskaffet,
og enhver Gaard ansat til at betale en vis Afgift i dens Sted, efter Gaardens
Beskaffenhed.
Boelsviins Pendinge var en sieldnere Benævnelse paa er. Afgift af Gaardene. Ved
et Boel–Sviin forstodes et Sviin, som var hiemme fedet, og som ansloges til
dobbelt saa stor en Værdie, som et Skov–Sviin eller Græs–Sviin, der var det
samm, som et magert Sviin. Rimeligviis blev i de Egne, hvor Slotte laae i
Nærheden, det paalagt Bonden at levere fede Sviin til Lehnsmandens og hans
Tieneres Underholdning; men siden forandredes en saadan Natural–Præstation,
hvorved kunde skee Misgreb, til en fast Afgift i Penge for hver Gaard.
R o n e k l i n t h a v de i F ø l ge d e n a f J ø r g e n R e e dz i n dl e v e r e d e
Jordebog af 1661, ligesom forhen, 11 Gaarde, hver Gaard ansat
til Hartkorn 3 Td. 1 Skp. 1½ Fdk. 3 Alb. Deraf gaves 4 Mark og
3 S k i l l i n g , 1 T d . 4 S k p . H a v r e , e t L a m, e n G a a s , 7 H ø n s o g 2 0
Æg. En Gaards Landgilde nød Birkefogden for sin Bestilling. 6
Huse gave hver især 2 Mark. Af hele Byen leveredes 3 Køer og
for den 4de betaltes 3 Mark.
Under den svenske Krig 1659 var Byen bleven pantsat til
H a n s H a n s e n , P r o v i a n t s k r i v e r , o g k o r t e ft er t i l J fr . B i r g i t t e R i dt z
( s k r i ve s o g s a a R e e d s ) .
Efter Matricul–Jordebogen af 1662 var hver Gaards aalige
Udsæd af Rug og Byg tilsamme n 5½ Td., Havre 2½ Td. Af Høe
høstedes 5 Læs. Hartkornet blev nedsat til 14 Skpr. og 3 Fdkr.
D e s u d e n v a r G a a r d e n e s A n t a l f o r ø g e t me d 2 d e H a l v g a a r d e , s o m
stode, hver for H artkor n 6½ Skp. 1 Fdk. og kunde a a r lige n saa e :
Rug og Byg 3 Td., Havre 4 Skp.; høste 4 Læs Høe.
I Jordebogen af 1714 anføres 11 Gaarde, 1 Halvgaard og 5
H u s e . D e F l e s t e s H a r t k o r n va r f o r s k i e l l i g t , f r a 3 T d . 4 S k p . t i l 4
Td. 3 Skp. Den sædvanlige Landgilde var da 4 Rd. 2 Mk. og
Havre 1 Td. 7 Skp. 1½ Pot. Halvgaarden gav 5 Mk. 8 Sk.; et
H u u s , k a l d e t F u g l s a n g 4 7 ) , ga v 6 Ma r k, og e t Ga a r dsæde , som
stod for 2 Td. Harkorn, gav 9 Mark, og 6 Sk. De fleste Gaarde
h o l d t 6 H e s t e , 4 K ø e r , 2 S t k r . U n g q v æ g , 1 0 F a a r o g L a m, 6
S v i i n . R u g e n g a v o mt r e n t 4 ½ F o l d ; H a v r e n 4 a 6 F o l d . D e t
s æ d v a n l i g e n i n d h ø s t e d e Q v a n t u m i e t M e l l e ma a r v a r : 1 4 Tr a v e r
Rug, 12 a 16 Traver Byg, 2 a 3 Traver Havre, og 10 a 12 Læs
H ø e . T i l d e f l e s t e G a a r d e l a a e e n F r u g t – o g H u ml e h a u g e . H u s e n e
s v a r e d e i H o v e r i e p e n g e 2 R d . h v er , f o r u d e n i L a n d g i l d e 6 M a r k .
Til Byen hørte en Skov, vurderet til 26 Sviins Olden, og som
b e s t o d i R o n e k l i n t K o h a u g e , E l l e k r a g e ma r k e n , V e s t e r ma r k e n o g
et Vænge til een af Gaardene.
I 1761 havde Byen 12 Gaarde, 1 Halvgaard og 5 Huse.
Envher Gaard gav i Landgilde 4 Rd. 4 Mk., i Hoverie–Penge 80
Sk. Den aarlige Huus–Afgift var 3 Rd. 2 Mk.
I 1785 var i Roneklint 11 Gaarde og 11 Huse. Hver Gaard
s t o d f o r H a r t k o r n 4 T d . - S k p . 1 7 / 1 1 Alb., gav i Landgilde 5 Rd. Mk. 2 Sk., Hoveriepenge 4 Rd. - Mk. 6 Sk., Huusafgiften var 3
Rd. 2 Mk.
Efter Bevilling af 29de Junii 1799 nedlagdes een Gaard,
i mo d a t d e r o p b y g g e d e s 2 n y e H u s e o g a t d e r t i l l a g d e s d i s s e o g 7
j o r d l ø s e H u s e , h v e r 2 T d r . L a n d M i d d e l j o r d ; 4 a n d r e H u s e me d
Hartkorn, erholdt ogsaa hver 2 Tdr. Land. Desuden skulde
henlægges Jord til Roneklint Skole.
47)
Navnet har Huset endnu, formodentligen af et Krat, som ligger i Nærheden.
Af disse 10 Gaarde var i 1800 Landgildet 5 Rd. - Mk. 2 Sk.
og Hoveriepenge 24 Rd. 1 Mk. 12 Sk. Af 17 Huse var den
a l mi n d e l i g e A f g i f t f o r h v e r i s æ r 6 R d . o g 4 A r b e i d s d a g e . D e
Huse, som havde Jord gav 1 Rd. Landgilde og 1 Rd.
H o v e r i e p e n g e . I 1 8 0 8 n e dl a g d es e f t e r B e v i l l i n g e n G a a r d .
I A a r e t 1 8 1 9 s t o d e d e 9 G a a r d e f o r s a m me H a r t k o r n , s o m i
1 7 8 5 , me n t i l e n h ve r v a r l a gt S k o v s k y l d 3 F d k r . 5 / 1 1 Al b., for di de
h a v e n o g e n G r æ s n i n g i e n S k o v . A f 5 g a ml e F æ s t e r e g a v e d e 4
hver 5 Rd. - Mk. 2 Sk. i Landgilde, den 5te gav 8 Rd. 10 Sk.; af
4 nye Fæ stere gave de 2de hve r 1 Td. Rug og 2 Td. Ha vr e , e n
3die gav 2 Td. Rug, 3 Td. Byg og 3 Td. Havre; og den 4de 1 Td.
R u g , 2 T d . H a v r e o g 5 R d . 2 S k . ; a l l e f i r e h v e r 1 L a m, 1 G a a s , 2
Høns og 40 Æg. Alle Byens Fæstere betalte hver 24 Rd. 1 Mk. 12
S k . H o v e r i e – P e n g e . 2 0 H u s e , a l l e me d J o r d , p a a 2 d e s a a k a l d t e
H i e ms t e d e r n æ r . E n L o d , k a l d e t K i d h a u g e n , v a r u d p a r c e l l e r e t
iblandt 8 Huusmænd. I Byen boer en Lods.
T i l R o n e k l i n t h ø r e r v e d M a g e l æ g e n G r æ s ma r k , s o m h a r
l i g g e t t i l e n i A a r e t 1 7 9 9 n e d l a gt G a a r d , o g b e n y t t e s a f N y s ø e
G a a r d t i l G r æ s n i n g f o r U n g q v æ g . En d v i d e r e h ø r e r t i l R o n e k l i n t
de saa kaldte Mader, eller Madodden 48), en stor Eng paa en
O d d e , d e r f r a R o n e k l i n t s K o e ha u g e s t r æ k k e r s i g u d i V a n d e t ,
s k r a a e s o ve r f o r d e n s ma l e L a n d s t r i m me l , F e d d , s o m d a n n e r d e n
n o r d r e S i d e a f I n d l ø b e t t i l P ræ s t ø e F i o r d , l i g e s o m M a d e r n e o g
S k i b b i n g e H o v e d s k o v , i me l l e m h v i l k e l i g g e r e n l i d e n B u g t v e d
d e t s a a k a l d t e E g e h o v e d , d a n n e d e n Søndr e Side a f I ndløbe t. Ef te r
e t S a g n , s o m b e v a r e s i b l a n d t R o n e k l i n t e r n e o g A mb e k k e r n e ,
skulle hine have faaet Græsningen paa Maderne paa følgende
M a a d e : A mb e k k e r n e b e k l a g e d e s i g f o r e n F r u e , d e r b o e d e p a a
S l o t t et 4 9 ) , a t d e e i k u n d e u d e n V a n s k e l i g h e d g i ø r e d e r e s
P l i g t r e i s e r , f o r d i d e r e s G r æ s g an g , M a d e r n e , l a a e s a a l a n g t b o r t e .
D e r f o r g i o d e h u n d e n F o r a n d r i ng, at de fik Græsningen paa
E g e h o v e d e t , s o m h ø r t e t i l R o n e k li n t , h v o r i mo d R o n e k l i n t e r n e f i k
Græsning paa Maderne.
48)
49)
Ma–Enge er en gammel Benævnelse paa den Slags Enge, som ikke lade sig
opdyrke, men dog give god Græsning; de foretrækkes for de saakaldte Kiær–
Enge. Roneklints Mader ere nu en Øe.
Denne Frues Navn skal have være Else eller Elsebet, og nogle sige, at
Tilnavnet var Parsbierg. Men Else Parsbierg er et Navn, som jeg ikke har været
i Stand til at opdage, at have været nogen Lehnsmands Huffrue. Den eneste
Else Parsberg, som omtales i de gl. adelige Slægtregistre, var, saavidt vides,
Laurids Ulfelds Huffrue. (Danske Magazin 4 B. 155). Hendes Bryllup stod
1640. Christopher Parsberg, i hvis Eie Jungshoved var i kort Tid, nemlig 1671,
var gift med Birgithe Scheel.
Nær ved Roneklint ligger en Vanding, som har faaet det
N a v n : A s d a m, o g e n l i l l e M o s e k a l d e t E g e l u n d , me d n o g l e
Ellebuske, hvilke anføres her, fordi Navnene have noget Særeget
v e d s i g . M o s e n me d E l l e r n e l i g n e r i n t e t mi n d r e , e n d e n E g e l u n d .
E n ø d e P l a d s g a v e s f o r n o g l e A a r s i d e n mi d t i B y e n , o g s o m
k a l d t e s H u n d e h a u g e n , h v o r F r u e E l s es Skytte ska l ha ve boe t. D e r
g i v e s p a a B y e n s J o r d e r e n H ø i , k a l d e t J o mfr u e h ø i e n ; e n H ø i ,
k a l d e t Li l l e h ø i , s t a a e r p a a e n a f U d f l y t t e r n e s L o d d e r . D e n n e
s i d s t e e r n u f o r e n D e e l d e mo l e r e t , d a d e n h a r a f g i v e t ma n g e
S t e e n t i l U d f l y t t e r – G a a r d e n s B y g n i n g . D e n s H ø i d e e r n u ma a s k e e
3 a 4 A l e n o v e r d e t f l a d e J o r d s mo n ; L æ n g d e n e r 3 2 A l e n f r a
Østen til Vesten og Breden 24 Sl. fra Norden til Sønden. Muligt,
a t e n K r e d s a f S t e e n h a r s t a ae t o mk r i n g H ø i e n , d a n o g l e e r e
e n d n u t i l s y n e i J o r d s k o r p e n . I n d e n i d e n e l i p t i s k e O mk r e d s , s o m
H ø i e n h a r , f i n d e s e n mi n d r e E l i p s e o ms a t me d s t o r e S t e n e ,
o mt r e n t 1 8 , h v o r a f 1 4 e n d n u s t a a e d e r , t i l l i g e me d d e l e d i g e
P l a d s e r a f d e m, s o m B o n d e n v e l h a r t a g e t b o r t , i n d e n F o r b u d k o m
d e r i mo d ; d e n n e e r 1 2 A l . f r a Nor de n til Sønde n, og 7 Al. f r a
Ø s t e n t i l V e s t e n . I n d g a n g e n e r 10 Al. lang, 2 Al. bred og har
v æ r e t d a n n e t a f 2 R a d e r s t o r e S t e n e , e e n p a a h v e r Si d e . F o r
I n d g a n g e n t i l d e t t e , i F o r m a f e n E l i p s e d a n n e d e , G r a v k a m me r
ere 2 flade Stene, som næsten tillukke det. Noget særskilt Navn
h a r H ø i e n for mo d e n t l i g e n i k ke h a v t ; a f d e n A g e r , s o m l i g g e r t æt
v e d d e n , o g k a l d e s L i l l e h ø i s A g e r , k a n f o r mo d e s , a t d e n h e d t e
L i l l e h øi . N o g l e A g r e , som l i g g e l æ n g e r e d er fr a o g i mo d N o r d ,
kaldes Nørre Høis Agre, endskiønt der ikke findes noget spoer af
e n H ø i . Ø s t e n f o r H ø i e n l i g g e E l l e k r a g e s A g r e ; mo d S y d o s t l i g g e
H e r t u g – A g r e , mo d S ø n d e n H ø i s S p i e l o g mo d S y d v e s t H a t t e b y e –
Agre.
-----
Bønsvig Byes
Navn har baade i ældre og nyere
D o c u me n t e r v æ r e t u f o r a n d e r l i g e n d e t s a m me . R i me l i g v i i s e r d e t
s a m me n s a t a f d e t b e k i e n d t e V i i g , o g e t g a mme l t O r d : B ø n d , s o m
b e t y d e r I n d t ø m me r e t i e t F a r t ø i , f . E x . K n æ e r o g K r u mh o l t e r ( l a t .
c o s t æ n a v i s ) . N a v n e t b l e v ma a s k e e g i v e t B y e n , f o r d i d e r b y g g e d e s
S k i b e i æ l d r e T i d e r , h v o r t i l d e r u n d t o ml i g g e n d e S k o v e a f g a v e
t i l st r æ k k e l i g e Ma t er i al i e r .
I Aaret 1603 havde Bønsvig 16 Gaarde og 3 Huse. Af hver
Gaard gaves 3 Grott, 8 Skpr. Havre, 12 ß. Gesterie, 27 ß.
B o e l s v i i n s P e n d i n g e , 1 L a m, 1 G a a s , 7 H ø n s o g 2 0 Æ g . ( O mt r e n t
d e n s a m me A f g i f t , s o m R o n e k l i n t e r n e g a v e , p a a 3 G r o t t n æ r , s f r .
pag. 107.). Af de 3 Huse kaldtes det ene Gildehuset. Af hele
Byen leveredes 3 Køer.
I Aaret 1661 vare Gaardene 16 og Husene 3. hver Gaard stod
for Hartkorn: 3 Td. 1 Skp., og gav i Penge 4 Mark, Havre 1 Td. 4
S k p r . ; 1 L a m, e n G a a s , 7 H ø n s , 2 0 Æ g . D e ø v r i g e U d g i f t e r v a r
l i g e s o m o v e n f o r . 1 G a a r d l a a e ø de . I M at r i c u l – J o r d eb o ge n s t o d
hver Gaard for 12 Skp. Hartkorn, og kunde saae af Rug og Byg, i
a l t 4 T d . H a v r e 3 T d . , H ø e 4 L æ s . D e n g a ml e P r æ s t e g a a r d s y n e s
da at have lagt i Bønsvig eller nær ved Bønsvig Byes Jorder; thi
d e r a n f ø r e s v e d d e n n e B y e , a t Pr æ s t e n , H r . M o r t e n , g a v a f e n
Eng bag Præstegaarden 1 Td. Havre. Der anføres ogsaa, at
Sognets Sæde–Degn havde i denne Bye en Jord, hvori kunde
saaes 24 Skp. Rug og Byg, og avles 4 Læs Høe.
I A a r e t 1 7 1 4 v a r G a a r d e n e s o g H u s e n e s A n t a l d e t s a m me ,
som ovenfor. Gaardene stode for Hartkorn: nogle for 2 Td. 1
Skp., andre for 2 Td. 5 Skp. Landgildet var 3 Rd. 5 Mk. 4 ß. og
H a v r e 1 T d . 6 S k p . 1 ½ P o t . R u g e n g a v a l mi n d e l i g e n 4 F o l d ,
Bygget 3½ a 4 Fold, Havren 3 a 6 Fold. Til hver Gaard kunde
h ø s t e s o mt r e n t 1 0 L æ s H ø e . B y g n i n g e r n e v a r e v e l v e d M a g t . D e
F l e s t e h o l d t e 6 H e s t e , 4 K ø e r , 2 St k r . U n g q v æ g , 8 F a a r o g L a m,
4 a 8 S v i i n . 3 H u u s mæn d s v a r e d e i L a n d g i l d e , h v e r 2 M k . 1 ß . ,
H o v e r i e p e n g e 2 R d . S k o v e n t i l B ø n s v i g s t o d i s a m me A a r f o r
Skovskyld 5 Td. 1 Skp. 1 Fdk. 1 Alb. og var taxeret til 124
S v i i n s O l d e n . D e r u n d e r i n d b e fa t t e d e s : 1 ) H o v e d s k o v e n , s o m
b e s t o d a f u n g B ø g e s k o v o g n o g l e g a ml e o g u n g e E g e r . 2 )
B ø n s v i g K o e h a u g e me d u n g B ø g e s k o v o g f a a g a ml e E g e r . 3 )
B r e d a g e r s M a r k me d u n g B ø g e s k o v o g e n D e e l U n d e r s k o v . 4 )
S ø n d e r ma r k me d g a m l e E g e r . E n S k o v – P r o t o c o l a f 1 7 3 0 u d s i g e r ,
a t B ø n s v i g S k o v , o mt r e n t ½ M i i l i O mk r e d s , b e s t o d a f u n g B ø g –
og Egeskov, foruden god Underskov af Hessel og Elle.
I Aaret 1761 havde Bønsvig 15 Gaarde, 1 Halvgaard og 4
Huse. 3 Gaarde gave i Landgilde, hver 3 Rd. 2 Mk. og i
H o v e r i e p e n g e 6 4 ß .; d e ø vr i g e 1 2 , t i l l i ge me d H a l v g a a r d e n , g a v e
3 Rd. i Landgilde; Hoveriepenge, som de 3de første, undtagen
Halvgaarden som betalte 48 ß.
I Aaret 1785 stode 16 Gaarde, alle for lige høit Hartkorn: 2
Td. 2 Skp. 1 Fdk. 1 1 / 8 A l b . E n h v e r g a v i L a n d g i l d e 3 R d . 4 ß . o g
i Hoveriepenge 2 Rd. 1 Mk. 12½ ß. 5 Huse, hvis Afgift var
a l mi n d e l i g e n 2 R d .
Det tillodes ved kongelig Bevilling i Aaret 1791, at 6
G a a r d e i B ø n s v i g ma a t t e n e d l æg g e s o g d e r e s J o r d d e l e s i b l a n d t
d e ø v r i g e 1 0 G a ar d e . I Pr æ mi s e r n e t i l B e vi l l i n g e n si g e s , a t
B ø n s v i g J o r d e r e r e s l e t t e , b e s t aaende af sandagtig Skovgrund,
d e r e i me d N y t t e k a n s æ t t e s u n d e r P l o v , f ø r e n d e f t e r 1 0 t i l 1 2
A a r s H v i l e , o g e n d d a n e p p e i n d b r i n g e me r e , e n d 3 a 4 F o l d S æ d
efter Udsæden. Det paalagdes Eieren at opbygge 6 Huse og at
lægge 2 Tdr. Land til hvert af disse og 5 andre jordløse Huse. I
Aaret 1800 nedlagdes endnu een Gaard.
A l t s a a h a r B ø n s v i g n u ( i 1 8 1 9 ) i a lt 9 Ga a r de . De r a f sta a e 8
f o r H a r t k o r n : 3 T d . 2 S k p . 1 F d k . 2 / 5 Alb., den 9de for 2 Td. 4
Skp. 2 Fdk. 2 / 5 A l b . 5 g a ml e F æ s t e r e g i v e i L a n d g i l d e , h v e r 4
R d . 2 M k . o g H o v e r i e p e n g e 2 0 R d . 4 M k . 1 3 ß . 5 0 ). Af nye
F æ s t e r e g i v e r d e n , s o m h a r d e n mi n d s t e G a a r d , i L a n d g i l d e : 2
Td. Rug, 2 Td. Byg, 2 Td. Havre, og Hoveriepenge 16 Rd. 11 ß.,
f o r u d e n S ma a r e d s e l , s o m e r 1 L a m, 1 G a a s , 2 H ø n s o g 4 0 Æ g . D e
3de andre nye Fæstere give: een 2 Td. Byg, 6 Td. Havre; en
anden 1 Td. Rug, 2 Td. Byg, 4 Td. Havre; en 3die 1 Td. Rug, 2
Td. Byg, 3 Td. Havre og 4 Rd. 2 Mk. i Landgilde, foruden den
a l mi n d e l i g e S ma a r e d s e l . f o r h v e r i s æ r e r e H o v e r i e p e n g e n e 2 0 R d .
4 Mk. 13 ß. Byen har 25 Huse, af hvilke de 21 have Jord.
P a a d e n n e B y e s O p k o ms t h a r U d s k i f t n i n g e n h a v t e n s a a
velgiørende Indflydelse, at den i det Hele kan regnes for den
me e s t v e l h a v e n d e p a a h e l e B a r o n i e t .
50)
Disse faae hver især en Favn Brænde udviist af Skoven. I 1812, ved Aarets
Slutning, da en Favn Brænde gieldte 30 a 40 Rd. i denne Egn, og Gaardenes hele
Afgift var 25 Rd. 13 ß., fik Fæsterne paa den Maade Penges Værd af Besidderen,
for at have Gaardene i Fæste. Allermeest gieldte dette om Arvefæsteren i
Steenstrup, som gav 80 Rd. i aarlig Afgift, men fik sig udviist 3 Favne Gavntræe
og 5 Favne Bøgebrænde.
I B ø n s v i g K o e h a v e f i n d e s e n a f O l d t i d e n s K æ mpe g r a v e , s o m
s t r æ k k e r s i g f r a N o r d t i l S y d o mt r e n t 7 0 A l . o g e r 1 0 A l . b r e d .
D e n e r o ms a t a f 8 0 e l l e r ma a s k e e fl e r e S t e n e , n u t i l de e l s
bedækkede af Mos og Løv. For den søndre Ende hæve sig 2
S t e n e , me n i n g e n f o r d e n n o r d r e . Ø s t e n f o r d e n n e l a n g e
F o r h ø i n i n g e r e 2 d e V a n d h u l l e r , a f h v i l k e J o r d e n f o r mo d e n t l i g e n
e r t a g e n . T e r r a i n e t e r e l l e r s j e v n t og f la dt. Pa a For høininge n g r o e
n u e n h a l v S n e e s s t o r e B ø g e t r æ e r . D e n h a r me g e n L i g h e d me d
N o . 8 i P a s t o r o g R i d d e r B a s t h o l ms I n d b e r e t n i n g e r t i l H i s t o r i e n s
Oplysning o. s. v. (see antiqvar. Ann. 2det Bind 1ste Hefte pag.
5 9 ) i k k u n , a t d e r i n d e i K r e d s en ikke findes nogen Steensætning,
eller Spoer af, at der har været en saadan.
I d e t s a a k a l d t e B ø n s v i g I n d e lukke, den Deel af Skoven, som
ligger Norden for Byen, staae Levningerne af et hedensk
O f f e r s t e d , h e n v e d 9 0 S k r i d t f r a St r a n d b r e d d e n . P a a 3 s t o r e S t e n e
h v i l e r e n O v e r l i g g e r a f o v e r 9 A lens Peripheri. De 2 af disse
t i l l i g e me d n o g l e a n d r e , s o m s t o d e o mk r i n g S t e d e t , e r e t i l d e e l s
sprængte. Denne Steensætning, som er forskiellig fra den Art af
S t e e n s æ t n i n ge r , s o m f i n d e s i K æ mp e h ø i e n e , o g s o m f o r me d e l s t
Stenens Form synes at have været uskikket til at være et Alter,
har jeg kaldet et Offer–Sted, ikke f o r d i j e g a n t a g e r , a t O f f r i n g e r
k u n d e h a v e v æ r e t a n s t i l l e d e o v e n pa a d e n s t o r e O v e r l i g g e r , me n i
Nærheden af samme, hvor de andre store Stene stode, da Hr.
P a s t o r F u g l s a n g s H y p o t h e s e , a t s a a d a n n e St e e n s æ t n i n g e r h a v e i
d e n r a a e s t e O l d t i d v æ r e t e n Slags Afguds–Sanctuaria eller
T e mpl e r , h a r me g e n S a n d s y n l i g h e d f o r s i g 5 1 ) .
S t e e n k i s t e n i K r a g e k r o g e n k a l d e s e n S a ml i n g a f S t e n e , d e r
s t a a e i B ø n s v i g K o e h a v e , o g h a v e ma a s k e e o g s a a u d g i or t e t
g a m m e l t O f f e r s t e d ; t h i d e t s y n e s a t v æ r e d e mol e r e t o g e n D e e l
deraf bortført. 6 store Stene ere tilbage, hvoraf den ene er
l i g e s o m s a m m e n v o x e t me d e n s t o r B ø g . D e s t a a e p a a e t j e v n t o g
f l a d t J o r d s mo n .
Steenseholt er en stor Sandbanke paa en Udflytters Lod af
B ø n s v i g . H e r p a a f i n d e s S p o e r a f e t g a mme l t T h i n g s t e d , o g e t
B ø s s e s k u d d e r f r a e n St e e n s æ t n i n g , h v i s O v e r l i g g e r e r s p r æ n g t .
Toverholt, ligeledes en Sandbanke.
P a a e n H u u s ma n d s L o d s t a a e r e n H v i d t or n s – S t u b , s o m
b r u g e s t i l S ø e mæ r k e . D e r f o r t æ l l e s o m d e n n e S t u b , a t d e n , s o m
lægger Haand paa den, vederfares der et eller andet Uheld.
S a a l e d e s ha v d e e n G a a r d ma n d v i l l e t h u g g e a f d e n t i l e n
P l o v s l ø b e r ; me n d a h a n v a r i F æ r d d e r me d , g i k Ø x e n i n d i B e n e t .
Atter lagde han en anden Gang sin vanhellige Haand paa den, og
D a g e n e f t e r mi s t e d e h a n e n K o e . D e n k a l d e s S t a a d e r s t u b b e n ,
f o r d i e n T i g g e r d ø d e v e d S i d e n a f d e n . S i k k e r t v i l d e n i ma n g e
Aar bevares urørt.
51)
Antiqv. Ann. 2det Binds 1ste H. pag. 40.
S t a v r e b y e . D e n k a l d e s i æ l d r e D o c u me n t e r S t a f f u e r b y e o g
S t a v e r b y e . N a v n e t k a n u d l e d e s a f d e t g l . D a n s k e : S t a u r , St ø r ,
som betyder Mosegræs, slet Græs; (lat. carex) eller ogsaa af
O r d e t : S t a v r e , S t a v ɔ: e n K n i p p e l , S t o k , s o m b r u g e s t i l
G i e r d s e l . I D a n ma r k f i n d e s f l e r e B y e r a f d e t N a v n , s a a s o m i
L o l l a n d , i F y e n v e d H i n d s g a v l , V e i l b y e S o g n . L a n g e b e k me n e r ,
a t S t a u r b y e e l l e r S t a v r e b y e h a r s i t N a v n a f S t a u r ɔ: e t Ki æ r .
E f t e r d e t J o r d s mo n a t s l u t t e , s o m l i g g e r o mk r i n g S t a v r e b y e , h a r
B y e n t i l f o r n v æ r e t me r e , e n d n u , o mg i v e t a f M o s e r , i s æ r p a a d e n
n o r d l i g e o g ø s t l i g e Si d e , t i l h v i l ke h ø r e r e n d n u d e n s t o r e M o s e ,
k a l d e t St a v r e b ye L y n g , s o m b r u g e s t i l T ør v e s k i æ r ; s a a a t d e t e r
ikke usandsynligt, at Byen erholdt dette sit Navn, fordi den
h a v d e O v e r f l ø d i g h e d a f M o s e g r æs , e l l e r f o r di d e r l a a e s t or e
M o s e r o mk r i n g d e n .
I Aaret 1603 havde Stavrebye 16 Gaarde, 2 Halvgaarde og 4
Boel, foruden 2 Huse. Hver Gaard gav 4 Grott. 8 Skp. Havre, 12
S k i l l i n g G e s t e r i , 2 7 S k i l l i n g B o e l s v i i n s p e n d i n g e , 1 L a m, 1 G a a s ,
1 Skp. Havre, 7 Høns, 20 Æg. Halvgaardene gave 3 Skilling Grot
52
) , 8 A l b . F æ s k a t 5 3 ) , 5 Høns, 20 Æg. Hve r t Huus ga v 1 Ma r k .
„ D a n n e ma r k i s h o l l u m ( D a n ma r k s h o l m, e n l i d e n Ø e , s o m l i g g e r
i me l l e m N y o r d o g S t a v r e b y e ) s a g d e s P e e r D e g n a l l e t i d e r a t
havehavt quit“, fordi ha n ikke ha vde noge n Eng. He le Bye n
leverede aarligen 4 Køer.
52)
Der maae skielnes imellem en Grot og en Skilling Grot. En Skilling Grot indeholdt
sædvanligen 9 Grot; men efter den Nota, som er vedføiet Jordebogen af 1603, er
den 12 Skill., hvilket i Følge det Ovenforanførte kan beløbe sig til omtrent 9 Mark
og 8 Skill. i rede Sølv.
53)
8 Alb. ɔ: 8 Hvid (= 2 Mk. 3 ß. r. S.) Feeschatt eller Fæskat, regnedes
formodentligen som den passende Afgift, en Halvgaard havde at betale i Stedet for
Boelsviinspengene.
I 1661 bestod Byen af: 16 Gaarde og 3 Halvgaarde. En Heel– og
en Halvgaard vare afbrændte. Hver Heel–Gaard stod for Hartkorn
3 T d. 1 Skp. 3 A lb . og ga v 4 Mk. 1 ß., 1 Td. 4 Skp. Ha vr e , e t
L a m, e n G a a s , 7 H ø n s o g 2 0 Æ g . P r æ s t e n , H r . M o r t e n , h a v d e
ogsaa i denne Bye nogen Jord særskilt. I Byen boede en Deel af
S l o t t e t s B e t i e n t e r e , f . E x . A n d e r s K i ø g e me s t e r . 1 1 H u s e .
Stavrebye var da pantsat til Hans Hansen, Pviantskriver, og
s e n e r e t i l J o mfr u e , V e l b a a r n e B i r gi t t e R i d t z e l l e r R e e d s . E f t e r
Matriculen af 1662 kunde hver Gaard saae: Rug og Byg 6 Td.,
Havre 4 Td. og høste 5 Læs Høe.
V e d O v e r l e v e r i n g e n t i l d e k o n g e l i g e C o m mi s s a r i e r i 1 7 1 4
vare her 17 Gaarde, 6 Gaardsæder og 5 Huse. Gaardenes
Hartkorn var forhøiet. Den største stod for 4 Td. 2 Skp. 3 Fdk. 1
Alb. Landgildet var 4 Rd. 1 Mk. 5½ Sk. og Havre 1 Td. 7 Skp.
1 ½ P o t . D e r a n f ø r e s , a t R u g e n g a v o mt r e n t 3 ½ a 4 F o l d . B y g g e t
2½ a 3 Fold og Havre 4 a 6 Fold. Hver Gaard høstede 12 Læs
H øe. D e holdt 6 H este , 2 a 4 Køe r , 6 a 12 Stkr . Ungqvæg, 4 a 8
S v i i n . D e 6 G a a r d s æ d e r s i g e s , a t høste a f Rug: 6 a 8 Fold. 5 Hu s e
giorde Hoverie til Ladegaarden.
S k o v e n t i l St a v r e b y e , a n s a t t i l 1 Td. Ha r tkor n, va r vur de r e t
t i l 2 4 S vi i n s O l d e n , o g be s t o d a f : 1) e n S k o v , k a l d e t B ø g e t o g
T y k k e t , me d u n g e R i i s e g e r o g u n g e B ø g e r , f o r u d e n U n d e r s k o v e n .
2 ) L a n g e s a a d – S k o v me d u n g B ø g e – S k o v o g f a a R i i s e g e r .
Indtil 1761 var Gaardenes Antal voxet til 24, foruden 15
Huse og en Degnebolig. Men af disse 24 Gaarde vare dog 3
udparcellerede iblandt nogle af de andre Gaarde, deels i halve,
d e e l s i t r e d i e D e l e . A f g i f t e n a f e n Ga a r d ude n tilla gt Pa r c e l v a r :
1 T d. B yg, 2 T d. Ha vr e , 1 Rd. og Hove r ie pe nge 64 Sk.
I Aaret 1785 havde Stavrebye atter 16 Gaarde, som hver
s t o d f o r H a r t k o r n : 4 T d . 2 S k p . - F d k r . 2 2 9 / 3 2 Alb. Landgildet
v a r 1 T d . o g 1 F d k r . B y g , 2 T d . 3 S k p . H a v r e o g 5 M k . 5 1 / 3 Sk.,
foruden Hoveriepenge 1 Rd. 3 Mk. 1½ Mk. 16 Huse, hvis
Huusafgift var forskiellig, fra 2 Rd. 4 Mk. - 4 Rd.
I Aaret 1800 var Gaardenes Antal, Hartkorn og Landgilde,
s o m o v e n fo r ; me n H o v e r i e p e n g e n e for h ø i e d e t i l 25 R d . 4 M k . 2
ß., paa Grund af Hoverie–Foreningen 1796. Hver Gaard stod for
2 Fdkr. Skovskyld. Af 28 Huus mænd havde de 12 Jord. 8 Huse
stode paa udflyttede Gardspladser.
Efterat en Gaard er i Følge Bevilling nedlagt i Aaret 1814,
h a r B y e n n u ( 1 8 1 9 ) 1 5 G a a r d e , h v e r me d H a r t k o r n : 4 T d . 1 S k p .
2 F d k r . 2 5 / 3 2 A l b . 7 g a ml e F æ s t e r e g i v e i L a n d g i l d e , h v e r 1 T d .
- Skp. 1 F dkr. B yg , og 2 Td. 3 Skp. Ha vr e ; 1 Rd. 1 Mk. 4 ß. Fo r
de 8 nye Fæstere er Landgildet forskielligt; een af dem giver 4
T d . R u g , 4 T d . B y g o g 4 T d . H a v r e f o r u d e n S ma a r e d s e l ; 3 a n d r e
give, hver: 1 T d. Byg, 2 Td. Byg, 3 Td. 4 Skp. Ha vr e o. s. v.
Alle betale, hver især, Hoveriepenge 25 Rd. 4 Mk. 2 ß. 8
G a a r d mæ n d g o t g i ø r e s a a r l i g e n 1 T d . H a v r e t i l e n h v e r a f d e m, d a
de ikke længere have nogen Græsning i den Skov, som kaldes
B ø i e t e l l e r B ø g e t . 3 0 H u s e , h v o r a f 2 1 me d J o r d .
D a n ma r k s h o l me n , h v o r p a a f i n d e s n o g e n G r æ s n i n g , e r
t i l st a ae t S t a v r e b y e G a ar d mæ n d t i l A fb e n y t t e l s e . D e n n e H ol m
l i g g e r o mt r e n t ¼ M i i l f r a L a n d e t , s k r a a e s f o r S t a v e s N a k k e , d e n
s y d l i g s t e S p i d s e a f J u n g s h o v e d u d i Ø s t e r s ø e n , o g d e n e r i mo d
S ø n d e n b e s a t me d e n M æ n g d e s t o r e St e n e . B ø n d e r n e k a l d e d e n
D e g n e h o l me n , f o r d i d e n i æ l d r e T i d e r v a r t i l a g t D e g n e n e , s o m
ikke andensteds havde Eng.
P a a e n a f d e n n e B y e s M a r ke r l i g g e r e n a f l a n g S a n d b a n k e ,
k a l d e t F a g e r h o l t e l l e r F a v r h o l t 5 4 ) . D e t t e S t e d ha r ma a s k e e s i t
N a v n d e r a f , a t d e t f o r e k o m a t v æ r e e t f a g e r t e l l e r s mu k t
Opholdssted. Stavelsen: holt, synes at tyde paa, at det har været
b e s a t me d T r æ e r . E t S t y k k e J o r d , k a l d e t O x e h o l me n , h a r e f t e r
Sagnet sit Navn af Hans Oxe, en Bonde, som fik det, fordi han
k i ø r t e me d F r u e E l s e s k a l k u n s k e H ø n s . A f B e n æ v n e l s e n : H a mp –
A g r e n e , H a mp e l a n d o g H a mpe l a n d s R e n d e , k a n u d d r a g e s d e n
F o r mo d n i n g , a t i æ l d r e T i d e r s a a e d e s h e r d e n H a mp , s o m s i d e n
b r u g t e s t i l T o u g o g S e i l , n a a r Skibe ne skulde udr e de s.
B y e n s B e l i g g e n h e d l e d e r t i l d e n F o r mo d n i n g , a t d e n i d e
æ l d r e T i d e r h a r v æ r e t l i d e t s ki k k e t t i l A g e r d y r k n i n g o g me r e
b e q v e m t i l e n R ø v e r r e de . T h i f o r u d e n d e t , a t de r l i g g e r S k o v i
N æ r h e d e n , s o m v i s t n o k h a r v æ r e t d e r f r a u mi n d e l i g e T i d e r , h a r
S t a v r e b y e i mo d N . O . o g Ø s t e n e n me g e t s t o r M o s e , k a l d e t T ø r r e
Lyng 5 5 ) . N o r d f o r B y e n l i g g e V e s t e r l ø s e H o l me o g F a g e r h o l t s
Mose.
54)
55)
Ved Knæred i Sønder Halland ligger nu et Fagerhult, ligeledes et i Skaane i
Christiansstads Lehn. Et Fagerdal nævner Suhm, (D. H. Tom. IX. pag. 464) hvor
Kongerne af Danmark og Sverrig mødtes tilligemed deres Dronninger.
Af denne Mose udvises aarligen et Stykke Tørveskiær saavel til Gaard– og
Huusmænd, som til Inderster og Fattige. Hver Gaardmand faaer 100 Al. Tørven er
fortrinlig god.
-----
Steenstrup.
D e n n e v a r v i s t n o k f r a d e æl r e T i d e r v æ r e t e n
T o r p e l l e r mi n d r e B y e , u d f l y t t e t e n t e n f r a d e n s t ø r r e S t a v r e b y e ,
eller fra en af de 2de nedbrudte Byer. Jordbunden har
fo r mo d e n t l i g e n v æ r et me g e t s t e n i g , da B y e n fi k N a v n e t
S t e e n s t or p , d e r e r for a n d re t t i l St e e n st r u p .
I A a r e t 1 6 0 3 ha v d e d e n 8 G a a r d e . A f g i f t e n v a r 9 S k i l l i n g
Pendinge, 8 Skpr. Havre, 12 ß. Gesteri, 20 ß. for et Boelsviin, 1
L am, 1 G aas, 1 S kp. Ha vr e , 7 Høns og 20 Æg. Af he le Bye n
u d r e d e d e s a a r l i g e n 2 K ø e r . E n M o s e ( d e n n u v æ r e n d e R æ v h o l ms
M o s e ) o g et S t e d , k al d et S o r t h ol m, h ø r t e fo r h e n t i l e n a f
G a a r d e n e , me n l a g d e s i d e t A a r u n d e r S l o t t e t .
I Aaret 1661 stode enhver af de 8 Gaarde for Hartkorn: 3
T d. 2 Skp. 2 F dkr. Af gif te n a f e n Ga a r d va r 1 Rd. og 1 Td. 4
S k p . H a v r e f o r u d e n S ma a r e d s e l . I K r i g e n s T i d v a r o g s a a d e n n e
B y e b l e v e n p a n t s a t t i l V e l b a ar ne J fr . B i r gi t t e R i d t z . E ft e r
Matricul Jordebogen af 1662 var hver Gaards aarlige Saad: af
R u g o g B y g t i l s a m me n 6 T d . H a v r e 2 T d . ; h ø s t e d e s 3 L æ s H ø e .
Hartkorn blev nedsat til 14 Skpr. 3 Sdkr.
I Aaret 1714 var de 8 Gaardes Hartkorn forskielligt. De
Fleste stod for 4 Td. 1 Skp. 3 Fdkr. Landgildet var 4 Rd. 2 Mk.
o g H a v r e 1 T d . 7 S k p . 1 ½ P o t . R u g e n r e g n e d e s , a l mi n d e l i g e n a t
give 5 Fold, Bygget 3 Fold, Havren 4 a 5 Fold. Der høstedes til
h v e r G a a r d o mt r e n t 6 a 8 L æ s H ø e . 3 G a a r d e v a r e f o r t r i n l i g e i
H e n s e e n d e t i l B y g n i n g e r o g J o r d e r. F r u g t h a v e r f a n d t e s h o s A l l e
o g H u ml e h a v e r h o s d e F l e s t e . V e d h v e r G a a r d h o l d t e s 6 H e s t e , 2
a 4 K ø e r , 2 S t k r . U n g q v æ g , 6 a 1 2 F a a r o g L a m, 6 a 1 0 S v i i n .
I Aaret 1785 var Hartkornet for alle 8 Gaarde lige høit,
n e ml i g 4 T d . 2 ¾ A l b . L a n d g i l d e t v a r i e n Ti d a f 7 1 A a r i k k e
f o r h ø i e t me d me r e e n d e e n M a r k ; d e t v a r 4 R d . 3 M k .
Hoveriepengene vare 4 Rd. 3 ß. Ingen Huse.
En Arvefæstegaard blev i 1795 oprettet af 2de Fæste–
G a a r d e , h v o r t i l i O c t o b e r 1 8 0 0 l a g de s n o g l e N a b o e r s L o d d e r , s a a
a t d e t t e A r v e f æ s t e s h e l e H a r t k o r n nu be løbe r sig til 10 Td. 4 S k p .
2 F dk. 1¼ A lb. A ge r og Eng, Skovskyld 1 Fdk. 1½ Alb. De n h a r
o mt r e n t 9 7 T d . L a n d , b e t a l e r 8 0 Rd . a a r l i g A f g i f t ; me n f a a e r 5
Favne Brænde aarlig, og desuden til Gavn 2 Skovlæs halv Bøg,
halv Eeg. Af hver nye Fæster gives 60 Rd. Nu (i 1819) har
Steensstrup kun 5 Gaarde, som hver staaer for Hartkorn 4 Td. 2¾
A l b . o g S k o v s k y l d 1 ½ A l b . 2 g a ml e F æ s t e r e g i v e i L a n d g i l d e 4
R d. 3 Mk., og i H o ve r ie pe nge 24 Rd. 1 Mk. 1 ß. Af nye Fæs te r e
giver een i Landgilde 3 Td. Rug, 3 Td. Byg og 4 Td. Havre,
f o r u d e n S ma a r e d s e l , o g H o v e r i e p e n g e 2 4 R d . 1 M k . 1 ß . 2 a n d r e
give 1 T d. R ug og 1 Td. Byg, 4 Rd. 3 Mk., og Hove r ie pe nge . E n
G a a r d ma n d , h v i s G a a r d b l e v n e d l a g t , f i k i d e n s S t e d 6 T d . L a n d i
A rvefæ ste og aarlig e e n Fa vn Br ænde . Ha n be ta le r de r a f 18 Rd .
1 H u u s me d J o r d g i v e r 1 2 R d . Landgilde, 10 Rd. Huus–Afgift og
giør 8 Arbeidsdage.
S k o v e n t i l St e e n st r u p B y e v a r i A a r e t 1 7 1 4 v u r de r e t k u n t i l
3 S v i i n s O l d e n , o g l a a e de e l s pa a e n M a r k , k a l d e t S t e e n st r u p A a s
56
) , d e e l s p a a B y e n s S ø n d r e ma r k , d e e l s p a a H o l t a g r e s M a r k .
P a a A v e f æ s t e r e n s M a r k , n æ r v e d H o v ma r k e n l i g g e r e n me g e t
stor Gravhøi. Maglehøi eller, som Bønderne kalde den,
Manglehøi, ligger pa a e n Udf lytte r s Lod a f Ste e nstr up og e r
me g e t m æ r k v æ r d i g f o r me d e l s t s i n S t ø r r e l s e o g H ø i d e . K u n o m
denne fortælles paa Jungshoved, at den er seet brændende og
s t a a e n de p a a P æ l e , o g a t u n d e r j o r d i s k e F o l k da n d s e d e o mk r i n g
den.
56)
Aas er det almindelige Navn paa den fælleds Mark, som Bønderne førend
Udskiftningen dyrkede i Forening med hverandre, dog saaledes at hver havde sin
Lod, uden at være adskilt ved andet Mærke, end den simple Agerreen. Dog bruges
Navnet Aas kun om Agre og Skov paa Bakker.
Smidstrup.
O v e n f o r e r e d e G a a r d e o mt a l t e , s o m k a l d e s
S mi d s t r u p H o v g a a r d e o g l i g g e i S k i b b i n g e S o g n . S mi d s t r u p i
J u n g s h o v e d S o g n k a l d e s a l mi n d e l i g e n Ø e n s S mi d s t r u p , t i l
F orskiel fra de and r e Bye r a f s a mme N a v n , s o m l i g g e i d e n n e
Egn.
S mi d s t r y p B y t e s J or d e r ha v e a l l e r e d e t i d l i g e n v æ r e t
dyrkede. I den Fortegnelse, som Langebek har opbevaret
( S c r i p t o r . r r . d d . T o m. V I I . p a g . 8 ) p a a d e n r o e s k i l d s k e
Bispestoels Indtægter i Siælland, Møen og Rygen, og som
sandsynligen er fra 1370, anfæres om Smidstrup Bye paa
J u n g s h o v e d , a t s a mme s t e d s v a r e e n G a a r d , s o m h a v d e e n Ø r e
J o r d o g g a v d e r a f a a r l i g e n e t P u n d K o r n ; 3 G a a r d e , h v e r me d ½
Ø r e J o r d o g g a v e n S k i l l i n g Kor n; 2 Ga a r de , hvilke be gge
t i l sa m me n h a v d e ½ Ø r e J o r d o g g a v e n S k i l l i n g K o r n; o g e n
G a a r d , s o m g a v 2 G r o t t e r ( I I G r o s s o s ) . A l l e t i l s a mm e n u d r e d e d e
3 S v i i n . ( S f r . d e t , s o m o v e n f o r e r s a g t o m E g e b i e r g , h v a d n e ml i g
Benævnelserne: Øre Jord, Pund og Skilling Korn angaaer).
I Aaret 1603 bestod Byen af 8 Gaarde og 2 saakaldte
Gadehuse. Af hver Gaard gaves 7 Grott. 8 Skp. Havre, 12 ß.
G e s t e r i , 2 7 ß . f o r e t B o e l s v i i n , 1 L a m, e n G a a s , e n S k p .
Gaasehavre, 7 Høns, 20 Æg. Huus–Afgiften var en Mark.Af hele
Byen udrededes en Koe.
I Aaret 1661 stode disse 8 Gaarde, hver for Hartkorn 3 Td. 1
Skp. 3 Fdkr., og gave, hver især, 4 Mk. 4 ß., 1 Td. 4 Skp. Havre
o g S ma a r e d s e l . 4 H u s e . B y e n v a r b l e v e n me g e t f o r a r me t v e d
K r i g e n . I M a t r i c u l e n a f 1 6 6 2 n ed s a t t e s H a r t k o r n e t t i l 1 0 S k p . 3
F d k . H v e r G a a r d s U d s æ d v a r i k k u n: R u g o g B y g t i l sa m me n 4
Td., Havre 2 Td. Af Høe høstedes 3 Læs.
I A a r e t 1 7 1 4 v a r G a a r d e n e s H a r t k o r n me g e t f o r s k i e l l i g t . D e n
mi n d s t e s t o d f o r 2 T d . 5 S k p . 2 F d k . 2 A l b . ; d e n s t ø r s t e f o r 3 T d .
1 Skp. 3 Fdk. Landgildet var 3 Rd. 3 Mk. 10 ß. og Havre 1 Td.
7 S k p . 1 ½ P o t . R u g e n g a v a l mi n d e l i g e n 3 a 4 F o l d , B y g g e t k u n
2 a 2 ½ ; me n H a v r e n 5 F o l d . A f H ø e h ø s t e d e s f r a 7 i n d t i l 1 0
L æ s . H v e r G a a r d h o l d t 6 H e s t e , 2 a 4 K ø e r , 6 a 8 F a a r o g L a m, 6
a 1 0 S v i i n . D e f l e s t e G a a r d e h a v d e F r u g t – o g H u ml e h a v e . 2
H u s e , d e r a f d e t e n e e n S me d i e . H v e r a f d i s s e g a v 2 R d .
Hoveriepenge og i Landgilde 1 Mk. 8 ß.
I A a r e t 1 7 8 5 h a v d e S mi d s t r u p 8 G a a r d e , h v e r me d H a r t k o r n
2 T d. 5 Skp. 3 F dk. 1½ Alb. og Skovskyld 2 Fdk. 2 Alb.
L andgilde–Pengene va r e 3 Rd. 3 Mk. og Hove r ie pe nge ne 2 Rd . 4
Mk. 10½ ß.
I Følge kongelig Bevilling af 22de Novbr. 1794 nedlagdes 4
G aarde. H erved for stør r e de s de øvr ige Ga a r de og udla gde s Jor d
t i l n o gl e H u s e .
I Aaret 1819 havde Byen 4 Gaarde og 12 Huse. Hver Gaard
staaer for Hartkorn: 3 Td. 3 Skp. 1 Fdk. 1½ Alb., Skovskyld 1
S k p . 3 g a ml e F æ s t e r e g a v e i L a n d g i l d e 3 R d . 3 M k . 8 ß . , o g d e n
fierde, en nyere Fæster, 1 Td. Byg og 1 Td. Havre.
Hoveriepengene vare for enhver især 20 Rd. 3 Mk. 3 ß. Til 10
H u s e h ø r t e J o r d 5 7 ).
57)
Opregnelsen af hver enkelt Byes Antal af Gaarde, Huse, Hartkorn, Landgilde o. s.
v. i forskillige Perioder af de sidst henrundne 200 Aar kunde synes mindre værd at
mærke. Dog er den det ikke for de Læsere, som ville nøiere lære at kiende
Godsernes ældre og nuværende Tilstand; ei heller for dem, der søge Materialier til
Fædrelandets Agerdyrknings Historie. For Fuldstændigheds og ikke en unødvendig
Vidtløftigheds Skyld ere altsaa disse Bidrag vedføiede hver enkelt Byes
Topographie.
Ambek.
Denne Bye har sikkert sit Navn af den Bæk, som
b e g y n d e r Ø s t e n f o r A mb e k v e d e n M o s e , f o r h e n k a l d e t s t o r e S ø e ,
g a a e r i g i e n n e m d e n a n d e n , N o r d e n f o r l i g g e n d e M o se , s o m
f o r h e n k a l d t e s R o n e k l i n t S ø e , de r f r a igie nne m Skovhuse Kohav e
og falder ud i Stranden ved Egehovedet, lige overfor Maderne.
S a m me B æ k ma a e h a v e v æ r e t s t ø r r e i d e æ l d r e T i d e r , me d e n s
J u n g s o v e d s M o s e r v a r e mi n d r e b e n y t t e d e o g V a n d e t h a v d e f r i e r e
Løb.
I Aaret 1603 havde Byen 8 Gaarde og 2 Boel. Af hver Gaard
gaves 6 Grott, 8 Skpr. Havre, 12 Skilling Gesterie, 26 ß. for et
B o e l s v i i n , 1 L a m, 1 G a a s , 1 S k p . H a v r e , 7 H ø n s o g 2 0 Æ g . A f
hele Byen leveredes 2 Køer.
I Aaret 1661 stode disse 8 Gaarde, hver for Hartkorn 3 Td. 1
Skp. 6 Fdkr. og skulde give 4 Mk. 4 ß. 1 Td. 4 Skp. Havre 1
L a m, 1 G a a s , 7 H ø n s o g 2 0 Æ g ; me n i K r i g e n 1 6 5 9 v a r B y e n
n æ s t e n b l e v e n ø d e , d a 6 G a a r de vare afbrændte. I Matricul
Jordebogen af 1662 nedsattes de til 2 Td. 1 Fdk. Hartkorn, kunde
saae Rug og Byg 5 Td., 2 Td., høste 6 Læs Høe.
I den Jordebog, som vedlagdes Commissions–Forretningen
af 1714, var Gaardenes Hartkorn forhøiede, saa at den største
s t o d f o r 3 T d . 6 S k p . 1 F d k r . 1 A l b . A l mi n d e l i g L a n d g i l d e v a r 4
Rd. 1 Mk. 10 ß. og Havre 1 Td. 7 Skpr. 1½ Pot. Rugen gav
a l mi n d e l i g e n 5 a 6 F o l d , B y g g e t 3 a 3 ½ , H a v r e n 3 a 4 F o l d . A f
H ø e h ø s t e d e s 1 0 L æ s t i l h v e r G a a r d . 6 G a a r d e h a v d e Fr u g t – o g
H u ml e h a u g e , t i l 2 d e v a r k u n H a u g e p l a d s . D e f l e s t e h o l d t 6 a 7
H e s t e , 3 K ø e r , 8 a 1 0 F a a r o g L a m, 5 S v i i n .
I A a r e t 1 7 6 1 h a v d e A mb e k h a v t 1 0 G a a r d e ; me n n u h a r d e n
e n e a f d i s s e u d p a r c e l l e r e t i b l a n d t 8 G a a r d mæ n d . L a n d g i l d e t v a r 4
Rd. 20 ß. og Hoveriepengene 72 ß. 3 Huse.
I Aaret 1785 Havde Byen 9 Gaarde, hvoraf 8 vare lige store,
og stode hver for 3 Td. 4 Skp. 2 Fdk. 15/8 Alb. Hartkorn; gav i
Landgilde 4 Rd. 1 Mk. 4 ß. og Hoveriepenge 3 Rd. 3 Mk. 8 ß.
D e n n i e n d e o g mi n d r e G a a r d p a a 2 T d . 2 S k p . 1 F d k . H a r t k o r n
gav i Landgilde 2 Rd. 2 Mk. og Hoveriepenge 2 Rd. 1 Mk. 9 ß.
3 Huse gave hver 2 Rd. 4 Mk.
I Følge kongelig Bevilling blev det i 1794 tilladt at
n e d l æ g g e i d e n n e B y e 2 ½ G a a r d e , i mo d a t d i s s e s J o r d f o r d e e l t e s
paa de øvrige, at der opbyggedes et vist Antal nye Huse og
h e n l a g d e s 3 T d . L a n d t i l h v e r Huus. En Ar ve f æste ga a r d, ka lde t
S ø e b y e g a a r d e f t e r d e n f ø r s t e A r v e f æ s t e r , b l e v o p r e t t e t a f A mb e k s
o g S mi d s t r u p s J o r d e r . D e n h a r 1 7 0 T d . L a n d o g s o m f o r e n D e e l
var de ovennævnte Byers Overdrev. Dens Hartkorn er 9 Td. 4
S k p . , g i v e r 1 5 0 R d . a a r l i g e n i L a n d g il d e , f a a e r a a r l i g U d v i i s n i n g
af 4 Favne Brænde, foruden et Gavntræe paa 1 Favn. Naar en nye
Arvefæster tiltræder Gaarden, betales 100 Rd. til Jungshoveds
B esidder. K irke–T ie nde n a f de nne Ga a r d e r 1 Td. Rug, 3 Td. By g
og 4 Td. Havre.
A f A m b e k s 6 G a a r d m æ n d v a r e i 1 8 1 9 k u n 2 d e g a ml e
F æ s t e r e , h v i s La n d g i l d e v a r 3 R d . 3 M k . 8 ß . A f d e n y e F æ s t e r e
gav een L andgilde 1 Td. Rug, 1 Td. Byg, 1 Td. Ha vr e og 3 Rd . 3
Mk. 8 ß., en anden 1 Td. Rug, 2 Td. Byg og 4 Td. Havre for uden
3 R d. 3 Mk. 8 ß.; e n tr e die 2 Td. Rug, 4 Td. Byg og 3 Td. Ha v r e ,
og den 4de gav 1 Td. Rug, 2 Td. 5 Skp. Byg og 3 Tdr . Ha vr e ,
foruden 3 Rd. 3 Mk. 8 ß. Hoveriepengene beløb sig til 20 Rd. 3
Mk. 3 ß. for hver især . Hve r Ga a r d stod f or Ha r tkor n 3 Td. 3
S kp. 1 F dk. 1½ A lb . og 1 Skp. Skovskyld.
P a a S ø e b y e g a a r d s M a r k l i g g e r B r y d s mos e , h v i l k e n f o r e t
h a l v t S e c u l u m s i d e n h a r h a v t s a a da n Ove r f lødighe d a f Va nd o g
S i v , a t S v a n e r b y g g e d e d e r o g I n g e n k u n ne k o m me t i l d e m. N u e r
den næsten altid tør.
—————
Bemærkninger, hele Jungshoved Sogn
vedkommende.
Skovene i dette Sogn, som i 1812 vare indfredede, beløbe
s i g e f t e r O p ma a l i n g t i l 3 6 7 T d . 4 S k p . L a n d 5 8 ). De raf indeholdt:
Store Hestehauge og Bøsnvig Kohauge ..... 266 Td. 5 Skp.
B ønsvig H o ve dskov................................ 55 Td. 1 S k p .
S tavrebye Bøie t ..................................... 45 Td. 6 Sk p .
I Matricul Jordebogen af 1662 var Sognets Hartkorn 334 Td.
1 Skp. Det bestod af en kongelig Ladegaard, 68 Gaarde, 3 Huse
o g S k o v t i l 2 6 0 S v i i n . I F ø l ge e n V u r d e r i n g a f 6 0 R d . f o r
Bøndergodset pr. Tønde Hartkorn og af 80 Rd. for Ladegaards
J o r d e r n e , b e l ø b d e t H e l e s V æ r di e s i g t i l 2 0 6 6 2 R d . 3 ½ O r t o g 4
ß.
I 1 8 1 9 v a r S o g n e t s t i e n d e n d e n de Ha r tkor n 232 Td. 4 Skp . 1
F dk. 1 A lb., den frie Hove dga a r dsta xt 63 Td. 7 Skp. 1 Fdkr .
S ognets H artkorn Skovskyld va r 10 Td. 1 Skp., hvor a f 1 Td. 2
S kp. 2 F dkr. 2 A lb. hør te unde r de n f r ie Hove dga a r ds Ta xt.
58)
Summen af Baroniets indfredede Skove er = 10415/8 Td. Land. Jagten er i god
Stand, især paa Jungshoved, hvor der gives baade Daae– og Raae–Vildt. Ved Stranden
skydes stundom nogle Sælhunde. Paa Stavrebye Lyng og Roneklints Mader er Fugle–
Vildt.
I Aaret 1603 bestod Sognet af 67 Gaarde 2 Halvg. 6 Boel og 11 Huse
I Aaret 1661 bestod Sognet af 67 Gaarde 3 Halvg. 2 Boel og 24 Huse
I Aaret 1714 bestod Sognet af 68 Gaarde 1 Halvg. 2 Boel og 15 Huse
I Aaret 1785 bestod Sognet af 67 Gaarde 1 Halvg. 35 Huse
I A aret 1819 b e stod Sogne t a f 48 Ga a r de , f or ude n 2 Ar vef æs te g a a r d e ;
104 H use, d e r a f 2de Ar ve f æste –Huse .
Som en nødvendig Følge af det store Antal Huse er
F o l k e mæ n g d e n s F o r ø g e l s e a t a n s e e . I 1 8 0 1 v a r A n t a l l e t a f
P e r s o n e r i d e t t e S o g n 9 3 3 , o g d et e r n u u d e n T v i v l n o g e t o v e r
1000 Personer.
Inden jeg forlader Jungshoved Sogn, troer jeg at burde
a n f ø r e n o g l e B e mær k n i n g e r a n g a a e n de d e t s S æ d e l i g h e d o g
V indskibelighed. Sikke r t e r de t e t a f de Sogne i Siælla nd, som
s i d e n 1 7 6 1 e r g a a e t me e s f r e m i S æ d e r n e s F o r b e d r i n g . D e t s
Beliggenhed paa en Halvøe ved Østersøen, hvoraf fulgte, at
S trandinger ikke sie lde nt indtr a f p a a s a m me , h a v d e i æ l d r e T i d e r
for det, ligesom for den nærliggende Øe Nyejord i Stege Sogn,
v æ r e t l i d e t g u n s t i g i H e n s e e n d e til Beboernes Agtelse for
E i e n d o ms r e t t e n , me d h v i l k e n , i s æ r h v a d S k o v t y v e r i e r a n g a a e r ,
d e t e n d n u i k k e s t a a e r v e l t i l i A l mue n s G e myt t e r 5 9 ) . G a ml e
Mænds Fortællinger om Mord og Vold, fordum udøvede paa
J u n g s h o v e d , ma a t t e b r i n g e t i l a t r a a b e V e e ! o v e r d e n S k i b b r u d n e
e l l e r o v e r d e n o mv a n d r e n d e B i s s e k r æ m me r , d e r v o v e d e s i g
h e r h i d . D e r f o r g e r a a d e r d e t n u t i l I n d v a a n e r n e s s a a me g e n s t ø r r e
Æ r e , a t a l l e v e l U n d er r e t t e d e t i l st a a e , a t J ust i t i e n h a r i de s e n e r e
Tider ikke havt Leilighed til at vise sin straffende Myndighed i
d e t t e S o g n . D e t k a n n u o p v i s e f l e r e u d mæ r k e d e A g e r d y r k e r e
i b l a n d t d e t s G a a r d mæ n d . H a u g e d y r k i n g e n e r b r a g t s a a v i d t h o s
Nogle, at den forskaffer de rede Penge, som behøves til at
klarere Skatter og Afgifter, og stundom et Overskud. Der skal
e n d o g g i v e s d e n H u u s ma n d , s o m i e n k e l t e g o d e A a r h a r h ø s t e t 5 0
Td. Frugt. En Deel af Sognets unge Karle, der i Kongens
T i e n d e s t e h a v e fa a et L y s t t i l S ø e fa rt e n , l a d e si g i F re d s t i d e r h yr e
p a a K o f f a r d i e – S k i b e n e . N o g l e H u u s mæn d o g I n d s i d d e r e b e s a t t e
s i g me d F i s k e r i e , d o g d r i v e s d e t t e i k k e me d s a a s t o r F o r d e e l , s o m
S o g n e t s B e l i g g e n h e d g i v e r L e i l i gh e d t i l . V a n d e n e e r e t e m me l i g
f l a d e , d e g i v e A b o r r e r , Fl y n d r e , A a l o g s t u n d o m G i e d d e r . A f d e n
s i d s t e Sl a g s F i s k f a n g e d e s a a r l i g e n e n D e e l f ø r e n d K r i g e n
b e g y n d t e 1 8 0 7 . M a n g e f o r mo d e , a t S k y d n i n g e n f r a R o n e k l i n t s
B a t t e r i e a f d e t d e r v æ r e n d e s v æ r e S k y t s h a r f o r d r e v e t d e m.
59)
Bonden troer, at Gud giver Træerne i Skoven Væxt, ligesaavel til umiddelbar Nytte
for ham, som for Eieren. Dog vil denne Fordom snart forsvinde, naar Skovene vorde mere
og mere indfredede, og naar Eierne ved at sælge af Skovene, hvor dette er tienligt, befrie
Bonden fra en sørgelig Nødvendighed, stundom at forskaffe sig det paa en ulovlig
Maade, som han ikke kunde erholde paa en lovlig. Dog er Skovtyveriet mere gængse i
nogle Sogne, end i andre. Det hændtes for kort Tid siden, at en Jordegodseier, da han ved
en Auction sagde til en Deel Bønder: „I stiæle snart Skoven fra mig!“ fik det Svar: „Nei,
Han faaer dog det Meste.“ En Aarsag, som bidrager til at Skovtyverie er sieldnere paa
Baroniet, end i Omegnen, er vist ogsaa den, at nuværende Besidder foruden aarlig
Udviisning af Brænde og Tørv til Beboerne, tillige giver dem det fornødne
Bygningstømmer.
-----
3.
Pr støe Sogn.
Heri ligger Nysøe Hovedgaard. Den skiønne og tillige
beqvemme Beliggenhed, som Nysøe har, udmærker den fremfor
d e f l e s t e H e r r e g a a r d e i S i æ l l a n d . A f d e t F o r e g a a e n de e r d e t
a l l e r e d e b e k i e n d t , a t H o v e d b y g n in g e n e r a f G r u n d mu u r o p f ø r t i
Aaret 1673 af Jens Lauritsen, kongelig Pensionarius paa
V o r d i n g b o r g A mt . E n B e k r æ f t e l s e d e r p a a g i v e o g s a a 2 d e
I n s c r i p t i o n e r p a a b y g n i n g e n s F r o n t i s p i c e , d e n e n e mod
L a d e g a a r d e n me d d i s s e O r d : „Jens Lauritsen. Barbara
Vilders. Anno 1673“ . D e n a n d e n mo d H a v e n : „Gud
verre æred, Aar 1673 lod Jens Lauritsen og hans
Hustrue Barbara Vilders dette bygge“ .
Paa det Sted, hvor Nysøe nu staaer, var forhen Morads,
Vand og Tuer, saa at Qvæget stundom omkom der;
H o v e d b y g n i n g e n s t a a e r p a a e t St e d , h v o r d e r v a r e n s t o r
V a n d i n g , k a l d e t N y s ø e 6 0 ) , o g s o m t i l d e e l s b l e v o p fy l dt me d
G r u u s o g J o r d a f e n H ø i , d e r l a a e , h v or n u H a u g e n e r . D e n n e
Forklaring afgave nogle Tingsvidner i Aaret 1689. Den
nuværende Besidder af Baroniet har i sit Værge et Skiøde af
1648, underskrevet af Rigens Raad, hvorved der tilskiødedes
L a u r i t z N i e l s e n e t v e d P r æ s t øe l i g g e n d e ø d e J o r d s mo n , k a l d e t
Klosterhaugen, hvoraf aarligen gaves en Tønde Løg eller 5 Ort,
p a a d e t V i l k a a r , a t h a n p a a s a m me J o r d s k u l d e l a d e b y g g e ;
l i g e l e d e s h a ve s F r e d e r i k de n 3 d i e s C o n f i r ma t i o n o g S k i ø d e t i l
B o r g e me s t e r L a u r i t z N i e l s e n i Pr æ s t ø e p a a e n s a a k a l d et „ ø d e
Morads–Plads“, hvis Navn Nysøe, uden for Præsøe, dateret 8de
J u n i i 1 6 5 1 . I F ø l g e d e t t e S k i ø d e k o s t e d e P l a d s e n , o mt r e n t 3 0 0 0 0
Q v a d a t a l e n , 3 0 Sl e t t e d a l e r . J e n s L a u r i t s e n , s o m s i d e n e f t e r
b y g g e d e H o v e d g a a r d e n , h a v d e a r v e t disse Pl adserefter sin Fader
L a u r i t s N i e l s e n o g s i n B r o d e r Søren Lauritsen. Hovedbygningens
F a c a d e , s o m l i g g e r mo d S ø n d e n , u d t i l H a u g e n , e r 5 2 A l . i
L æ n g d e o g o mt r e n t 1 6 a 1 7 A l . i H ø i d e f r a G r u n d s t e n e n t i l
G e s i ms e n ; d e n e r 1 5 ½ A l . d y b . U d t i l G a a r d e n l i g g e d e 2 d e
Fløie, hvilke, ligesom Bygningen, ere 2 Etager, foruden en stor,
me g e t b e q v e mt i n d r e t t e t K i e l d e r , h v o r i K i ø k k e n ,
D o me s t i k v æ r e l s e r o g a n d r e t i l O e c o n o mi e n h ø r e n d e L i l i g h e d e r .
D e t n u v æ r e n d e b a a d e i n d v e n d i g e o g u d v e n d i g e s mu k k e U d s e e n d e
o g b e q v e m me I n d r e t n i n g f i k B y g n i n g e n i G e h e i me r a a d
Brochenhuuses Tid. I Frontispicen ud til Gaarden og til Haugen
e r e t g o d t s t o r t U h r , v e d h v i l k e t e n K i r s t e n K i me r o g P e e r D ø v e r
s y n e s a t g i ø r e d e r e s Ti e n e s t e v e d Q v a r t e e r o g f u l d t S l a g .
I ældre Tider skal Hovedbygningen have været aldeles
o mg i v e t a f V a n d o g e n V i n d e l b r o e v æ r e t u d i mo d L a d e g a a r d e n .
N u h a r d e n p a a d e 3 d e Si d e r e n t e m me l i g b r e d P a r k , d a
B r o c h e n h u u s l o d d e n 4 d e S i d e o p fylde , br olægge , be pla nte me d
2de Rader Træer, og adskille fra Ladegaarden ved Plankeværk.
T i l L a d e g a a r d e n h ø r e : 2 d e L æn g d e r a f B i n d i n g s v æ r k , 1 2 A l .
dybe, den ene 23 og den anden 22 Fag lang. I den østre Længde
er Contoir, Bolig for Forvalteren, Gartneren o. fl.
B eqvemmeligheder. I de n ve str e Længde boe r For pa gte r e n og e r
M e i e r i e t . E n d v i d e r e e n s t o r g ru n d mu r e t L a d e , 2 H e s t e s t a l d e o g 2
Q v æ g s t a l d e t i l l i g e me d f l e r e mi n d r e B y g n i n g e r . E t K o r n – M a g a z i n
t i l Ti e n d e o g L a n d gi l d e K o r ne t , 2 T ø m me r – H u s e . H o v e d –
I n d k i ø r s e l e n e r i mo d N o r d , i g i en n e m e n g r u n d mu r e t P o r t , o v e n
over hvilken der fordum har staaet et Taarn, hvori Bønderne
ma a t t e p o e n i t e r e , n a a r d e h a v d e f o r s e e t s i g .
B y g n i n g e r n e e r e i 1 7 9 3 t a x e r ed e t i l 2 0 8 0 0 R d . , f o r h v i l k e n
S u m d e b l e v e a s s u r e r e d e i d e n for Landet 1792 oprettede Brand–
C a s s e . N u e r S u m me n f o r B r a n d – T a x a t i o n e n 3 3 2 9 0 R d .
60)
Saaledes har ogsaa ved Skielskiør ligget et Nysøe, Navnet paa et Sted i Byens
Mark ved Overdrevsleddet, hvor der har været en lille Søe. Peter Friis Edvardsens
Beskrivelse over Skielskiør.
H a u g e n e r t e m me l i g e s t o r , a n l a g t p a a h o l l a n d s k V i i s me d
s n o r r e t t e b r e d e G a n g e o g s t i v e Hækker. I dens østre Deel er
o v e n p a a e n g o d g r u n d mu r e t J o r d k i e l d e r t i l K i ø k k e n u r t e r a n l a g t
e n h ø i B a k k e me d h æ k k e r , k a l d e t S n e g l e b a k k e n e f t e r d e n s F o r m,
o g o v e n p a a s a m me s t a a e r e t l e ve n d e L y s t h u u s , h vo r f r a e r e n
s mu k U d s i g t o v e r P r æ s t ø e F i or d og de ns Ome gn. I Ha uge ns
v e s t r e D e e l e r e n me g e t s t o r c ir ke lr und Bue ga ng a f Linde tr æe r ,
t æ t s a m me n v o x e d e , o g r u n d t o mk r i n g s a m m e e t P a r t i e s i e l d n e
T r æ e r o g B u s k v æ x t e r . T i l H a u g e n h ø r e D r i v h u s e f o r B l o ms t e r o g
F r u g t e r , E s p a l i e r s o g me r e , s o m p l e i e r a t f i n d e s i d e
H e r r e g a a r d e s H a u g e r , h v i s B e s i d d e re have Lyst og Evne til at
b r i n g e d e t me d H a u g e v æ s e n e t , e n d a l mi n d e l i g t . F o r u d e n P a r k e n
h a r H a u g e n n o g l e mi n d r e V a n d b e h o l d n i n g e r , t i l h v i l k e V a n d e t
kan ledes i de fugtige Aar, da d e n l i g g e r n o g e t l a v t . F o r s k a r p e
V i n d e e r d e n me g e t b e t r y g g e t d e r v e d , a t d e n e r o mg i v e t a f e n
D e e l s t or e o g s ma a e T r æ e r , h v o r i me l l e m e r e a n l a gt e
Spadseregange.
F r a H a u g e n s s y d l i g e D e e l f ø r e r e n me g e t s k i ø n A l l e e a f
L i n d e t r æ e r u d t i l d e n V e s t e r b r o e , e n S a ml i n g a f H u s e , d e r l i g g e
Vesten for Præstøe, i hvilke Haandværkerne boe, som arbeide paa
N y s ø e . D e n n e A l l e e b e s t a a e r a f 7 3 ( f o r h e n 7 7 ) Li n d e t r æ e r p a a
h v e r S i d e o g e r o mt r e n t 7 1 0 A l . L a n g . P a a d e t S t e d , h v o r A l l e e n
o g d e n t æ t v e d s a mme l i g g e n d e M a r k n u e r e , s k a l , e ft e r e t
T i n g s v i d n e s U d s a g n i A a r e t 1 6 8 9 h a v e l i g g e t n o g l e H a u g e r me d
Frugttræer, hvilke Præstøe Borgere tilforn havde havt i Fæste fra
Vordingborg Slot, og kaldtes Klosterhaugerne.
Nord–Vest for Nysøe Hauge ligger en Lystskov, hvis Areal
e r 9 T d . L a n d , o g h v o r i e r e S p a d s er e ga nge e f te r e nge lsk Anlæ g .
Midt igiennem denne Skov gaaer en Allee af Lindetræer ud til
Landeveien.
T i l N y s ø e h a r i æ l d r e Ti d e r h ø r t e t T e g l b r æ n d e r i e , s o m s k a l
h a v e l i g g e t v e d St r a n d e n .
Nysøe frie Hovedgaards Taxt er, i Følge Matriculen af 1686,
22 T d. 7 Skp. - Fdk. 1 Alb. Age r og Eng; 4 Skp. 2 Fdkr . 2 Alb .
S kovskyld. U nder Hove dga a r de n hør e r endvidere af contribuabelt
(skatter og afgifter til staten) Hartkorn 4 Td. 1 Skp. 2 Fdkr.
Ager og
Eng, 2 Skpr. Skovskyld. I Aaret 1742 havde Nysøe kun 3de
M a r k e r , s o m k a l d t e s M ø l l e ma r k e n , M e l l e m ma r k e n o g
N ø r r e ma r k e n , h v i l k e 3 d e M a r k e r i e n b e s k r e v e n R e t s s a g a f 1 7 1 8
s i g e s , a t b e st a a e a f d e f o r h e n v æ r e n d e 1 9 K l o s t e r h a u g e r , 1 0
ma g e s k i f t e d e J o r d e r o g d e n D e e l a f P r æ s t ø e O v e r d r e v , s o m i
1 6 7 6 v a r i n d g r ø f t e t , s o m G o d s , d e r v a r u d l a g t J e n s La u r i t s e n . I
1742 nævnes de 2de Skove, som hørte til Gaarden, at være
Hollænderskoven og Trollevraaen eller Foelehaugen. Dertil kom
et Vænge, kaldet Oregaard og nogle Enge paa den store Holm i
B o l e f i o r d e n 6 1 ) . I A a r e t 1 7 9 7 b l e v e 9 M a r k e r d r e v n e , n e ml i g
Jiskielder–Marken, Alle e –, Fr ibor g–, Mølle –, Nør r e –,
T r o l l e v r a a e – , U g l e mos e – , H o l l æ n d e r – o g S t r a n d – M a r k e n .
Sædskiftet var, naar det 1ste Aar er Brak, det 2det Hvede; 3,
B y g ; 4 , R u g ; 5 , H a v r e o g K l ø v er ; 6, Kløve r –Sle t; 7, Gr æs; 8,
G r æ s ; 9 , G r æ s . D i s s e 9 S æ d e k o b l e r u d g i o r d e t i l s a m me n o mt r e n t
2 6 3 T d . A g e r l a n d . I A a r e t 1 8 0 5 e r t i l k o m me t e n n y e M a r k ,
R y d d e s k o v s – M a r k e n , o mt r e n t a f s a m me S t ø r r e l s e , s o m e n a f d e
ældre Marker.
Forpagtnings–Afgiften var i 1788 den Sum 1200 Rd. foruden
2 0 T d . H a v r e o g f l e r e N a t u r a l – P r æsta tione r . I ndtil 1ste Ma i 1 8 0 6
var den 1820 R d. for ude n Rd. 20 Td. Ha vr e , 32 Læs Høe , 24 L æs
R u g h a l m, 1 6 L æ s t i l S t r øe l s e , 1 5 L æ s L a n g h a l m, G r æ s n i n g t i l 1 0
H e s t e , 1 0 K ø e r , 9 F a a er ; for i n g o m V i n t e r e n t i l 1 0 K ø e r o g 9
Faar 62). Nu drives Gaardens Avling for Besidderens egen
R e g n i n g . a f E n g h a r N y s ø e , f o r u d e n e t S t y k k e i M ø l l e ma r k e n o g
U g l e mos e m a r k e n , d e n b e t y d e l i g e O r e g a a r d s E n g o g 8 E n g e p a a
d e n s t o r e H o l m. I n d t i l 1 7 8 0 h ø r t e e t St y k k e J or d i P r æ s t øe ,
k a l d e t K l os t er ma r k e n , t i l N y s ø e; me n b l e v i d e t A a r ma g e s k i ft e t
i mo d n o g e n J o r d p a a O v e r d r e v e t .
T i l G a a r d e n s D r i f t g i ø r e s H o v er ie a f Skibbinge , Ende ga ar d e
o g B r o s k o v B y e r , o g a f d e f l e s t e G a a r d e i A m me d r u p B y e .
H o v e r i e t e r b e s t e mt v e d F o r e n i n g e n a f 1 8 d e M a i 1 7 9 2 o g 2 2 d e
August 1796.
D e H o v ma r k e r , s o m n u d r i v e s u n d e r N y s ø e H o v e d g a a r d s
Taxt, have fordum hørt under Vordingborg Lehn og havdes i Leie
a f P r æ s t ø e B o r g e r e , d e r b e n yt t e d e de m t i l g r æ s n i n g . I A a r e t 1 6 5 8
b l e v e d e u d l a g t e t i l S ø r e n L a u r i t s e n i Pa n t f o r R i g e n s G i e l d . F ø r
V a l d e ma r I V d e s T i d h ø r t e d e t il S k o v k l o s t e r i N e s t v e d ; me n d a
dette ønskede sig befriet fra Kongens Besøgelse, naar han
g i e f t e d e d e t me d s i n e T i e n e r e , H e s t e o g H u n d e , o v e r l o d K l o s t e r e t
h a m t i l V e d e r l a g E n g e n e ve d T u d e b ø l l e , (ɔ: n u v æ r e n d e
T u b æ k s mø l l e , o g E n g e n e d e r o mkr i n g ) F a x i n g e o g P r æ s t ø e me d
sit Fang, 1353 63). Saaledes kom de under Vordingborg Slot og
L e h n ; me n o m n o g l e a f d i s s e J o r de r e r e s e n e r e l a g t e t i l d e t i
Præstøe forhen værende St. Antonii Kloster og ved
R e f o r ma t i o n e n e r e k o mn e i g i e n t i l V o r di n g b o r g L e h n , de r o m h a r
jeg ikke kunnet finde noget Vidnesbyrd. Da Præstøe Jorder 1658
p a n t s a t t e s t i l S ø r e n L a u r i t s e n , v a r e d e 2 1 i Ta l l e t o g b o r t l e i e d e s
t i l P r æ st ø e I n d va a n e r e , s o m g a v e 3 M a r k o g 4 H v i d f o r e n h v e r a f
de ringere, og 5 Mark 2 Skill. 2 Hvid for enhver af de bedre. Af
1 9 K l o s t e r h a u g e r u d e n f o r B y e n g a v e s 5 M a r k 1 ß . 1 A l b . , n e ml i g
1 9 A l b . e l l er H v i d a f h v e r H a u g e . F o r gr æ s g a n g g a v e sa mt l i g e
B o r g e r e 2 T d . R o s t o k k e r Ø l a a rligen. I Jordebogen over Prinds
G e o r g s L a n d g i l d e a f V o r d i n g b o r g A mt i A a r e t 1 6 8 2 o mt a l e s 1 5
P r æ s t ø e J o r d e r , a l t s a a v a r e d e f o r ø g e d e me d 4 J o r d e r s i d e n 1 6 5 8 ;
thi i Følge Kong Kristian den 5tes Bevilling, at Nysøe
H o v e d g a a r d ma a t t e o p r e t t e s , v a r de t a f 10 Pr æstøe Jor de r me d
t i l l i g g e n d e S k o v , a f K l o s t e r h a u g en og 19 Ha uge r ude n f or Bye n ,
af Præstøe Overdrev og en Jord fra Oregaard at
H o v e d g a a r d s t a x t e n s 2 0 T d . 2 1 / 1 6 Skp. udbragtes. Siden efter fik
P r æ s t ø e n o g e t a f O v e r d r e v e t i g i e n t i l b a g e , i mo d a t d e t b e t a l t e
a a r l i g e n t i l N y s ø e 1 1 Sl e t t e d a l e r , hvilke nu be ta le s me d 7 Rd. 2
Mk. De Refusioner, som udredes af Nysøe Gaard, ere: Til
S o g n e p r æ s t e n i Pr æ s t ø e , s o m T i e n d e , 1 R d . 1 M k . 8 ß . o g 3
F a v n e B r æ n d e . I F ø l g e e n B e v i l l in g a f C h r i s t i a n 5 t e , d a t . 1 s t e
F e b r . 1 6 8 7 , s k a l S o g n e p r æ s t e n i Pr æstøe ha ve a f de ove nf or
o mt a l t e 1 0 J o r d e r 2 4 S k i l l i n g aarligen af hver Jord. Til
Chordegnen gives aarlig en Refusion af 2 Rd. 4 Mk. og 1 Favn
Brænde. Til Skoleholderen i Skibbinge 1 Rd. 5 Mk. 8 ß. og 3
Favne Brænde; som Degn faaer han 2 Favne Brænde. For
V e d l i g e h o l de l s e a f B e g r a v e l se n , s o m N y s ø e h a r i P r æ s t ø e K i r ke ,
g i v e s a a r l i g e n 2 T d . B y g . J e n s L a u r i t z e n h a v d e n e ml i g i A a r e t
1671 ladet bygge paa den østre Ende af Kirkens Nordre Kapel en
B egravelse, og ved sit Ga ve br e v a f 1 2 t e S e p t b r . 1 6 7 1 p a a l a g t
N y s ø e G a a r d s t i l k o m me n d e E i e r e a a r l i g e n a t l e v e r e 2 T d . B y g t i l
K i r k e n , i mo d a t d e n s k u l d e s ø r g e f o r B e g r a v e l s e n s
Vedligeholdelse. Nysøe besiddere have i Kirken en lukket Stoel
me d s æ r s k i l t I n d g a n g f r a K i r k e g a a r d e n ; h vi l k e n St o e l ki ø b t e s
d e r t i l i A a r e t 1 7 7 7 a f G e h e i me r a a d B r o c h e n h u u s .
61)
62)
63)
Disse Enge kiøbtes til Gaarden i Aaret 1725.
1806 den 1ste Mai bestod Hollænderiet af 67 Stkr. Køer og 3 Tyre. Dette Antal er
nu forøget næsten til 100 Stkr. Inventarii Sædekorn var: Hvede 32 Tdr., Rug 30
Tdr. 6 Skp., Byg 39 Td., Havre 54 Td.
In libro donationum monasterii beati Petri Nestved. & Skovcloster, in ss. rr. dd.
Tom. IV. pag. 341. Heraf sees tydeligen, at Præstøe indtil Aaret 1353 ei endnu
har været Kiøbsted. Det fik ogsaa først i Aaret 1403 Kiøbsteds Privilegier, da det
tilforn var et fiskerleie for Beldringe Kloster.
T il H ovedgaarden hør e r i de tte Sogn e n stor Skov, ka lde t
H o l l æ n d e r s k o v e n , s o m p a a 3 d e S i d e r o mf l y d e s a f P r æ s t ø e F i o r d
o g p a a d e n 4 d e , mo d V e s t e n , b e g r æ n d s e s a f H o v ma r k e r n e o g
Præstøe Byes Jorder paa Overdrevet. Denne Skov var forhen
deelt i 2de Dele, af hvilke den ene brugtes til Græsgang for
Hollænderiet, og den anden var indhegnet, som Fredskov. Nu er
d e n h e l e S k o v F r e d s k o v o g i d e n D e e l a f s a m me , s o m l i g g e r
n æ r me s t N y s ø e G a a r d o g v e d S tr a n d e n , e r e a n l a g t e n o g l e s mu k k e
S p a d s e r e g a n g e , f o r s y n e d e me d B æ n k e , B o r d e , j a e n d o g e n
S k o r s t e e n e r p l a c e r e t i N æ r h e de n . D e t V e e d , s o m f æ l d e s i
H o l l æ n d e r s k o v e n , s k a l v æ r e f o r t r in l i g t t i l G a v n t ø mm e r . D e n h a r
me g e n g o d E g e s k o v , h v o r a f i 1 8 0 8 o g 1 8 1 8 f æ l d e d e s e n b e t y d e l i g
Deel til Flaadens Tieneste. En Planteskole er anlagt i 1818,
hvorfra i sin T id sk ulle udpla nte s s a a v e l N a a l e t r æ e r , s o m a n d r e
A r t e r a f S k o v t r æ e r , i s æ r u n g e Eger. Hollænderskovens Areal var
I Aaret 1812 = 169 Td. Land.
Paa Hovedgaardstaxtens Jorder ere byggede en Deel Huse.
H v o r d e n o v e n f o r o mt a l t e V e s t e r b r o e n u e r , h a r a l l e r e d e 1 6 8 9
været nogle Huse, som i dette Aar ved en Landstingsdom bleve
b e s t e mt e , a t h ø r e u n d e r P r æ s t ø e S o g n , f o r d i d e i n o g e n T i d h a v d e
søgt Beldringe Kirke. I disse Huse boede alle Slags
H a a n d v æ r k e r e , j a e n d o g e n T e g l b ræ n d e r o g e n S k i p p e r , i A a r e t
1 7 4 2 . A f 2 3 H u s e , s o m s t o d e d e r o g v e d H o v ma r k e r n e , b e t a l t e 1 2
f o r H o v e r i e o g i A f g i f t t i l s a mm e n 1 0 6 S l e t t e d a l e r . I 1 7 6 1 v a r e
kun 20, og i 1796 kun 16 Vaaninger paa Hovedgaardens Jorder.
Nu ligge 3 Huse, hørende til Nysøe, ved Ole Hanskroe (saa
kaldet efter Ole Hansen, som boede der 1689, til hvilken Tid de
k a l d t e s H o l l æ n d e r h u s e ) . V e d T r o l l e v r a a ma r k e n 1 H u u s , 1 H u u s
k a l d e t St a t f o r n æ r , 2 H u s e , k a l d t e Fr i b o r g – e l l e r
Q v i n d e b i e r g h u s e n e , 1 H u u s k a ldet Møllehiørnehuset, og ved
E n d e n a f N y s ø e A l l e e 1 1 F a mi l i e r , f o r d e t me s t e H a a n d v æ r k e r e , i
l i g e s a a ma n g e H u s e m e d H a u g e p l a d s , me n h v o r a f 2 o g 2 s t ø d e t æ t
s a m me n . D e F l e s t e h a v e e t S t y k k e J o r d v e d H u s e n e , f o r u d e n
deres Hauge.
------
4.
Beldringe Sogn.
Heri ligge
Vænge.
Oregaards–Husene
og
Oregaards
I d e æ l d r e Ti d e r k a l d t e ma n i S i æ l l a n d d e A g r e O r – A g r e ,
som ikke indbefattedes under den sædvanlige Drift,
T r e v a n g s b r u g e t , me n s o m a f b e n y t t e d e s me e s t t i l G r æ s n i n g , d o g
ogsaa stundom besaaedes. Deraf har Oregaard og Oregaards
V æ n g e fo r mo d e n t l i g e n d e r es N a v n e . A t d e r , h v or O r e g a ar d s –
H u s e n e n u s t a a e , h a r l a g t e n Ga a r d, se e s a f Vor dingbor g Le hn s
Jordebog for 1661, hvori Oregaarden nævnes iblandt det Gods,
som 1658 var bleven udlagt til Søren Lauritsen i Pant for Rigens
G ield. G aardens A f gif t va r 1 Td. Smør og 1 Pund ( 4 Td.) Byg
aarlig. I Matriculen for 1662 staaer den for Hartkorn 5 Td. 5
S k p . , o g S k o v t i l 4 S v i i n s O l d e n ; k u n de s a a e R u g o g B y g 7 T d . ,
Havre 6 Td., høstede 60 Læs Høe. I Aaret 1671 tilskiødede Jens
L a u r i t s e n s i g d e n n e G a a r d i S t e d e t f o r 3 d e a n d r e , n e ml i g e e n i
Rønnebek og 2 i Sandbye Sogn.
I A a r e t 1 7 6 3 v a r e h e r 4 H u s e me d J o r d ; n u e r e d e r 2 H u s e
me d J o r d . H a r t k o r n e t e r 4 T d . 1 S k p . 2 F d k . A g e r o g E n g , o g 2
Skp. Skovskyld ufrit. Den store Eng ved Oregaards Skoven har
ma a s k e e f o r a a r s a g e t d e n h ø i e A n s æ t t e l s e t i l H a r t k o r n .
Det indfredede Stykke Skov, som her ligger, bestaaer af god
ung E ge– og B øges kov, og inde slutte r e t Ar e a l a f 40 Td. 1 Sk p .
Land.
-----
5.
Baarse Sogn.
Af dette Sogn hører til Nysøe en liden Bye, kaldet Broskov.
B y e n h a r for mo d e n t l i g e n s i t N a v n a f B r o e n , n e ml i g E v e n b r o e
64), som ligger nærved den, og af den Skov, som forhen stod paa
e n D e e l a f B y e n s J o r d e r ; me n e r n u n æ s t e n B o r t r y d d e t .
64)
Naar man fra Vindbyeholdt passerer Tappernøie Kroe og reiser mod Sønden, er
Evenbroe let at finde. Denne Broe har sit Navn af en gammel Bye, som laae nær
ved den. og heed Effuen, ligesom det Vand, der fra Præstøe–Fiord gaaer inden for
Broen og skiller Oregaards–Engen fra Broskov Bye og Engelholms Gods. I ældre
Tider laae her en Vandmølle, kaldet Kongens Mølle, som hørte under Vordingborg
Lehn. I Aaret 1658 havde Effuen Bye 3 Gaarde og 5 Huse. Maaskee Bredeshauge
og Tappernøie Kroe ere byggede paa denne Byes Jorder.
Da Byen i Aaret 1658 pantsattes til Søren Lauritsen,
udgiorde den 3 Gaarde og 1 Huus. I Matriculen af 1662 siges den
a t v æ r e p a nt s a t t i l J e n s L a ur i t s e n , t i l h ve m B r o d e r e n ma a s k e e i
d e t t e A a r h a v d e o v e r d r a g e t s i n R e t . De n a nf ør e s, da a t ha ve h a v t
4 smmae G aarde og 1 Boe l. De n stør ste a f disse stod f or
Hartkorn 2 Td. 1 Skp.; kunde saae 4 Td. Rug, 3 Rd. Havre og
h ø s t e 8 L æ s H ø e . A f d e n n e b e t a l t e s 1 T d . S mø r , 1 T d . H a v r e o g 1
Mark 11 Hvid. Skoven til Byen var vurderet til 26 Sviins Olden.
D e r h ø r e t i l B y e n , e f t e r U d s ki f t n i n g e n i 1 7 9 6 , 3 G a a r d e o g 3
Huse. De 3 Gaarde giøre Hoverie til Nysøe kun for 2 Gaarde.
H v e r s t a a e r f o r H a r t k o r n 2 T d . 6 S k p . 2 F d k . 2 2 / 3 Alb. og
S kovskyld 1 S kp. 1 1 / 3 A l b . I L a n d g i l d e b e t a l t e d e 2 d e 2 T d . R u g ,
4 T d. B yg og 3 T d. Ha vr e , og de n 3die 1 Td. 4 Skp. Rug, 4 Td .
B y g o g 3 T d . H a v r e . A l l e t r e g i v e i S ma a r e d s e l 1 l a m, 1 G a a s , 2
Høns og 40 Æg. I 1818 bleve Gaardenes Hartkorn noget
f o r a n d r e t , d a 3 a f d e i s a m me B y e n u v æ r e n d e 4 H u u s e l o d d e r
h a v e f a a e t J or d a f d e m, i S t e d e t f o r d e n G r æ s n i n g s r e t t i l e n K o e
o g 2 d e F a a r , s o m G a a r d mæ n d e n e s k u l d e p r æ s t e r e ; me n s o m o f t e
g a v A n l e d n i n g t i l Tr æ t t e .
-----
6.
Allerslev Sogn.
Af dette Sogn hører til Baroniet en Bye, kaldet Ammedrup, i
æ l d r e T i d e r A m m e t o r p , o g v a r ma a s k e e e n T o r p e l l e r u d f l y t t e t
B y e fr a A l l e r sl e v 6 5 ) . Na vne ne Amme dr up, Ammætor p,
A s mi n d e r u p , A m mi n d r u p g i e l d e o m f l e r e B y e r i s æ r i Si æ l l a n d o g
S k a a n e . L i g e s o m d e t e r mu l i g , a t B y e n A s mu n d a t o r p i S k a a n e h a r
s i t N a v n a f e n A s mu n d , s a a l e d e s k u n d e d e t o g s a a v æ r e a n t a g e l i t ,
a t e n A s mu n d , h v i l k e t N a v n f l e r e P e r s o n e r v i d e s a t h a v e h a v t i
d e æ l d r e T i d e r , u d f l y t t e d e v o r A m me d r u p f r a A l l e r s l e v . A t d e r i
d e n n e B y e s E g n h a r b o e t H e l t e , p a a h v e m h i n e g a ml e H e l t e n a v n e
k u n d e p a s s e , vi s e d e ma n g e t i l de e l s s t or e G r a v h ø i e , s o m l i g g e
p a a A m me d r u p o g A l l e r s l e v B y e r s M a r k e r .
65)
Allerslev, Allisløv, Allerslef, i ældre Documenter Alffuersløff, ere Navne, som
forekomme paa flere Steder i Siælland. De kunne maaskee deriveres af lef, et gl.
dansk Ord, som i danske Atlas forklares ved: Skiul, Opholdssted. Antiqvaren
Broocmann forklarer det ved: egen Jord, Arv. I saa Fald var Navnet paa denne Bye
maaskee oprundet af det Nomen proprium: Abils eller af Alffuer, Alver, hvilke ere
gl. danske Navne, og betydede Abilses eller Alvers Eiendom. Antages derimod lev,
lef, løf og løv ikke at betegne andet, end vort nuværende Løv, kunde denne
Benævnelse hentyde paa, at de Byer, der skrives med denne Endestavelse, have fra
ældre tider havt Skov; saa at Allisløf betydede det Sted, hvortil der laae en Skov,
som var fælleds eller ligsom: „Alles.“
Denne Bye har fra de ældre Tider hørt under Vordingborg
Lehn. Efter Matricul Jordebogen af 1662 bestod den af 11 Gaarde
o g 4 H u s e . I b l a n d t G a a r d e n e v a r e 3 Ei e n d o ms g a a r d e , a f h v i l k e
een stod for Hartkorn 9 Td. 5½ Skp.; kunde saae 20 Td. Rug og
Byg, 15 Td. Havre og høste 18 Læs Høe. Den havde Skov til 22
Sviins Olden. Fæstegaardene vare paa 2 a 3 Td. Hartkorn og
kunde saae: 4 Td. Rug og Byg, 4 Td. Havre og høste 4 Læs Høe.
2 G a a r d e v a r e ø d e l a g t e i K ri g e n 1 6 5 9 . I A a r e t 1 6 6 7 f i k U . F .
G yldenløw e en G aar d i Amme d r u p , s o m b l e v h a m f o r G i e l d
u d l a g t a f C l a u s G r u b b e . I J o r d e b o g e n a f 1 6 8 2 o mt a l e s e n
S e c r e t a i r T a u s e n , s o m b e s a d d e 2 d e E i e n d o ms g a a r d e . I A a r e t
1 7 1 4 k i ø b t e N y s ø e s d a v æ r e n d e E i e r , C o m me r c e r a a d V o i g t , d e n
s t ø r s t e E i e n d o ms g a a r d i A m med r u p , s o m s t o d f o r H a r t k o r n 1 1
T d . 6 S k p . - F d k . 2 A l b . , t i l l i g e me d 3 H u s e f o r d e n S u m 5 6 9 R d .
i a u t or i s e de P e n g e s e dl e r .
I Aaret 1742 hørte af denne Bye til Nysøe kun 3 Gaarde,
o v e r h v i l k e , l i g s o m o v e r a n d r e S e l v e i e r g a a r d e i V o r d i n g b o r g A mt
K o n g e n h a v d e H e r l i g h e d e n ; me n d e b e t a l t e L a n d g i l d e t i l N y s ø e .
4 H use.
11 Gaarde, som forhen havde været Ryttergaarde, bleve af
B r o c h e n h u u s i A a r e t 1 7 6 3 f o r e n e d e me d d e ø v r i g e 3 G a a r d e o g
l a g t e t i l N y s ø e G o d s . I A a r e t 1785 ha vde Bye n 9 he le Ga a r de ,
h v e r me d H a r t k o r n : 4 T d . 1 S k p . 3 F d k . 1 6 / 7 Alb. og Skovskyld 1
Skp. 2 Fdk. - 2 / 7 A lb., og ga ve i La ndgilde : Rug 1 Td., Byg 2 T d . ,
H a v r e 1 T d . 4 S k p . , o g d e 3 d e a f d isse gior de ikke Hove r ie . D e 3
H a l v g a a r d e s t o d e , h v e r f o r H a r t k o r n 2 T d . 3 F d k . 2 3 / 7 Alb. og
S kovskyld 3 F dk. - 1 / 7 Alb., og ga v i La ndgilde 4 Skp. Rug, 1 T d .
Byg, 6 Skp. Havre. Præstens Mensalbonde gav af 1 Skp. 23/7
Alb. Hartkorn, 1 Rd. Landgilde. 12 Huse.
I A a r e t 1 8 1 9 h a v d e A m me d r u p 1 1 h e l e G a a r d e o g e n
Halvgaard. 8 Heelgaarde stode for Hartkorn: 3 Td. 5 Skp. 2 Fdk.
2 A l b . A g e r o g E n g , L a n d g i l d e t v a r me g e t f o r s k i e l l i g t e f t e r
G a a r d e n e s B e s k a f f e n h e d . 2 G a a r d mæ n d g a v e h v e r i L a n d g i l d e :
R ug 2 T d., B yg 5 Td., Ha vr e 2 Td. og 3 Rd. 4 Mk. 13 ß., hvilk e t
var Maximu m 6 6 ) , o g 3 G a a r d mæ n d g a v e h v e r 1 T d . R u g , 2 T d .
B y g , 1 T d . 4 S k p . H a v r e , s o m v a r M i n i mu m. 2 H e e l g a a r d e o g
H a l v g a a r d e n b e t a l t e H o v e r i – P en g e . 1 2 H u s e , a f h v i l k e d e 1 1
havde Jord.
66)
En Udflyttet Gaard, staaende for Hartkorn 3 Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. 17/8 Alb. giver nu i
Landgilde 4 Td. Rug, 4 Td. Byg og 4 Td. Havre, foruden Hoveriepenge 24 Rd. Mk. 6 ß.
S k o v e n t i l A m me d r u p , s o m k a l d e s L i l l e ma r k s k o v , s t a a e r f o r
3 Td. - Skp. 3 Fdk. 2 Alb. Skovskyld og dens Areal er 94 Td. 3
S k p . L a n d . D e n v a r n æ s t e n o mh u g g e t i K r i g e n s Ti d 1 6 5 9 . A f
S k o v – P r o t o k o l l e n f o r 1 7 3 0 s e e s , a t d e n b e s t o d a f ma a d e l i g o g
me e s t u n g B ø g e s k o v . O v e r – S k o v e n e i e d e s i F æ l e d s s k a b a f N y s ø e
Eier, en Selveier og Allerslev Kirke; Underskoven var Kongens,
o g d e n s a g d e s a t b e s t a a e a f n o g l e T i ø r ne b u s k e . N u e r d e n e n
me g e t g o d S k o v , me d ma n g e s k i ø n n e u n g e T r æ e r . D e r s ø r g e s f o r
d e a a b n e P l a ds e r s B e sa a e ni n g me d A g e r n , s i d e n d e n e r b l e v e t
Fredskov 67). 6 Gaarde i Ammedrup, som havde Græsningsret i
Skoven, gotgiøres hver 1 Td. Rug i deres Landgilde–Afgift.
Paa denne Byes Marker findes adskillige Gravhøie. Een af
disse, kaldet R iish øi, ble v udgr a ve t i 1817 og e n Be skr ive lse
over den staaer i Antiqvariske Annalers 3die Binds 1ste Hefte.
G u u l h ø i o g R a v n e h ø i , G r i s e h ø i og fl. saadanne findes endnu.
I L i l l e ma r k s – S k o v e n e r e n s v æ r B a n k e , n u b e v o x e t me d
Træer, som kaldes Toftebierg 68). Nær ved den ligge 2 Gravhøie
me d S t e e n o mk r i n g , a f h v i l k e e e n h e d d e r L i l l e T o k e s b i e r g
S k r a a e s o v e r f o r d i s se H ø i e l i g g e p a a e n M a r k t æ t v e d h v er a n dr e ,
p a a O r e ma n d s g a a r d s G o d s , d e s a a k a l d t e N i h ø i e , h v i l k e t u d v i s e r ,
a t i O l d t i d e n h a r d e n n e E g n v æ r e t b e b o e t , o g mul i g h e d e n e r
e n g a n g e t S l a g l e v e r e t p a a d i s s e M a r k e r i me l l e m E g n e n s D r o t o g
en Viking, der var seilet ind i Landet ved Noret og gaaet op ad
d e n n u s a a k a l d t e R æ v h o l ms M o s e , s o m f o r h e n v a r s e i l b a r .
67)
68)
Saaledes blev i et Aar efter foregaaende Pløining nysået 33 Tdr. Agern.
¨Det var muligt, at disse Høie kunne have været benævnte efter en Toke.
Imidlertid kaldtes i ældre Tider ogsaa enkelte afsides liggende Stykker Jord, der
hørte til Præstegaardene og laae paa Holme og Bakker, hvor de ikke saa vel kunde
opdyrkes med det Navn: Toke Jorder.
A f A l l e r s l e v B y e h ø r e r t i l B a r o ni e t e t H u u s me d J o r d , s o m s t a a e r
f o r H a r t k o r n : 5 S k p . 1 8 / 9 Al b . , g i v e r 1 2 R d . i La n d g i l d e , o g 8 R d .
og 4 Arbejdsdage i Huus–Afgift.
----N y s ø e G o d s h a r t i l f o r s k i e l l i g e T i d er i n d be fa t t et s n ar t me r e ,
s n a r t mi n d r e B ø n d e r g o d s . I 1 6 8 6 h ø r t e t i l N y s ø e G a a r d a f
E v e r d r u p S o g n o g B y e f l e r e G a a r d e , h v i s H a r t k o r n t i l s a m me n
udgiorde 34 T d. 4 Alb. Age r og Eng; 9 Td. - Skp. 1 Fdk. 1 Al b .
S k o v s k y l d . I T o x v e r d S o g n 2 G a a r d e o g e n l i d e n V a n d mø l l e , me d
H artkorn 10 T d. 3 Skp. 1 Fdk., Mølle skyld 5 Td. I Sne se r e
S o g n , S i o l t e B y e , 2 H u s e me d J o r d .
I 1785 hørte endnu under Nysøe Gods: 2 Gaarde i Lundbye
S o g n me d H a r t k o r n 5 T d . 7 S k p . 3 F d k r . 1 A l b . o g S k o v s k y l d 2
F d k r . 2 A l b . . I Ø s t e r – E g i t s b o r g Sogn: Valleboegaareden og
K r æ m me r v æ n g e , s o m u d g i o r d e 2 G a a r d e me d S k o v ; d e s u d e n 2
H use.
D i s s e E i e n d o m me e r e e n t e n s o g t e f r a G o d s e t , e l l e r
ma g e s k i f t e d e f o r a n d e t G o d s .
I Aaret 1819 var Baroniets Hartkorns Sum følgende: Nysøe
G o d s : 2 0 5 T d . 4 S k p . 2 F d k r . - 2 0 / 6 3 Alb. Hartkorn Ager og Eng,
og 15 T d. 7 S kp. 3 Fdkr . 2 5 / 9 Alb. Hartkorn Skovskyld.
Jungshoved Gods: 266 Td. 2 Skp. 1 Fdkr. 2 Alb. Hartkorn Ager
og Eng. 10 Td. 1 Skp. - Fdkr. - Alb. Hartkorn Skovskyld. Frie
Hovedgaards Taxt for begge Godser: 86 Td. 6 Skp. 1 Fdkr. 1 Alb.
A ger og E ngs Ha r tkor n: og 1 Td. 7 Skp. 1 Fdkr . 1 Alb.
H a r t k o r n S k o v s k y l d . D e t t i e n d e y d e n de H a r t k o r n b e l ø b s i g t i l 4 0 9
Td. 4 Skp. 2 Fdk. 1 Alb.
Heraf sees, at Baroniets Hart korn er ikke fuldstændigt, da
det paa Grund af Forordningen af 25de Mai 1671 skulde være
1 0 0 0 T d . D e r f o r e r d e t v e d G e h e i me r a a d S t a mp e s T e s t a me n t e o g
e n s e n e r e t i l k o m me n k o n g e l i g R e s o l u t i o n b e s t e mt , a t a a r l i g e n a f
S t a mh u s e t s B e s i d d e r o p l æ g g e s 5 0 0 R d . , o g n a a r e n C a p i t a l e r
s a ml e t , k i ø b e s J o r d e g o d s , s o m h e n l æ g g e s t i l B a r o n i e t , i n d t i l d e t
vorder fuldtændigt.
Bilag No. 1.
-------
Copia aff W. Knud Rud Jørgensen till Wedbye,
hans Forlenings Breff paa Jungshoffuit Slot. 30
Aprilis 1602. 1 )
Wi C h r i s t i a n n t h e n d f i e r d e , me d G u d s N a a d e D a n n e ma r k i s ,
Norgis, Vendis och Gottis Konning, Hertug udi Slesuig,
H o l s t e i n , St o r ma r r e o c h D i t t me r s c h e , G r e f f u e u d i O l d e n b o r r i g
o c h D e l me n h a a r s t , g i ør e a l l e Wi t t e r l i gt , a t Wi a f f W o r s y n d e r l i g e
G u n s t o c h N a a d e , s a a o c h f o r T r o sc h a b o c h w i l l i g e T i e n e st e , s o m
O s E l s c h e l i g e K n u d R u d t i l We d b y e , v o r M a n d o c h T i e n n e r , O s
o c h R i g e t h e r t i l l g i o r t o c h b e u ist haffuer och hereffter trolig
g i ø r e o c h b e u i s s e ma a o c h s c h a l l , h a f f u e u n d e o c h f o r l e n e o c h n u
me d d e t t e w o r t o b e n n e B r e f f u n d e o c h f o r l e n n e f o r n . K n u d R u d
me d W o r t o c h C r o n e n s S l o t t o c h L e h n J u n g s h o f f u i t me d d i s
t i l l i g g e n d e B ø n d e r o c h T i e n n e r e , Wi s t o c h V w i s t , i n t h e t t
U ndertagendis, att sc hulle ha f f u e , n i u d e , b r u g e o c h b e h o l d e ,
i n d t i l l sa a l æ n g e Wi a n d e r l e di s d er o m t i l s i g e n di s w o r d er .
1)
Under Afskrivingen af dette Lehnsbrev er den gamle Orthographie saa meget, som
muligt, beholdt. Interpunctionen er for Tydeligheds Skyld tilsat, da der i
Originalen næsten aldeles ingen fandtes.
Dog att forn. Knud Rud schall giffue Os och Cronen aff
f o r n . L e h n o c h d e ß v i s s e a r l i g e R e n t e o c h I n d k o mp s t , e f f t e r
Jordebogens Lydelse, Tho Hundere Daler, och dennem arligen
p a a h a n s e g e n B e k o s t n i n g a t t l a d e le ue r e udi vor t Re nte ka mme r ,
dißligeste schal ha nd tie nne Os och Riget aff forn. Lehn me d Tho
Gerusterheste inden Riget paa hans egen och uden Riget paa Vor
B ekostening. O ch huis Af f le n, a f F o d e r n i n g e n o c h h u i s a n d e n n
F o r d e l l , d e r p a a La d e g a a r d e n f a l d e k u n d e , ma a h a n d s i g s i e l f
t i l be s t e br u g e o c h b eh o l d e , o c h d e ri mo d a l d e l i s i n g en
O mk o s t n i n g p a a s a m me L a d e g a a r d O s i n o g e n M a a d e t i l s c h r i f f u e .
M e d e n s h u i s t h e n d u w i s s e R e n t e o c h I n d k o mp s t , s o m s i g p a a
s a m me L e h n t i l d r a g e k u n d e , s o m e h r S t e d s ma a e l l , H o ß b o e n d h o l d ,
A r f f s F o e r l o f f , R ø mn i n g s g u o d is o c h h u i s , s o m o p b e r i s f o r
Wi n d f e l d e r , d e r v d a f f h a f f y e V i n ad i g s t v n t t o c h b e w i l g e t h a n n e m
t h e n d t i e n d e p a r t t a t t ma a f o r s i g s i l f f n i u d e o c h b e h o l d e , o c h f o r
thend øffrige Part aff forn. v u i s s e R e n t e o g I n d k o ms t , s a a v e l l
som och for Told, Sisse 2), Vrag og huis som opberis for
R u d h o g g e s s c h o u f f d e r s e l g e s , d e t a l d s a m me n s c h a l l k o m me O s
aldenne thill Beste. Doch haffuer Vi nadigst bewilget forn. Knud
R u d , a t t ma a p a a Wor e o c h C r o n e n s S c h o u f f u e a r l i g , n a a r O l d e n
e h r , b e k o m me f r i O l d e n t i l l h a n s h i e mf ø d d e S u i n p a a S l o t t e t s
u n d e r l i g g e n d e L a d e g a a r d e , o c h s am me S u i n v d i O l d e n R e g i s t e r n e
a r l i g i n d s c h r i f f u e s , h u o r ma n g e d i e h r e ; o c h h i s O l d e n g i e l d
a n l a n g e r , s c h a l d e r me d s a l e d i s u d i R e g n s c h a b e t f o r h o l d i s , a t t
h o e s h u e r M a n ds N a ffn , s o m S u i n p a a C r o n e n s S c h o u ffue t i l l
O l d e n i n d s l a e r , sc h a l a n t ei g n i s , h u or ma n g e S u i n h a n n e m t i l l
O l d e n a f f L e n s ma n d e n b e w i l g e t b l i f f u e r , o c h h u i s S u i n , s o m u d i
s a a M a a d er p a a Wor o g C r o n e n s We g e n n e t i l l O l d e ngi el d
a n n a m me d e b l i f f u e r , s c h a l l s c hr i f f u e r e n u d i R e g n s c ha b e t
a n t e i g n e , h u i l k e d e r a f f e h r g a mbl e o c h h u i l c k e u n g e S u i n e h r ,
o c h h a f f u e I n d s e e n d e , a t t O s s c h ee r d e r u d i S c h i e l l o c h R e t t ;
s a a v e l s o m o c h s e r d e l i s t a g e B e v i e s p a a Fl e s k c h e t a f f d e g a mb l e ,
och serdelis aff de unge Suin, n a a r t h e d h i i d t i l S l o t t e t t h i l l
W o r t t B e h o f f f r e ms c h i c k e t b l iffuer. Och scal forn. Knud Rud
t h e d s al e d i s v di A g t h a ffu e , a t t u d i a l d , h u i s S a g e f a l d o g
Gardfestening, som hand paa Voer Vegnne der i Lehnet
a n n a m me r , a f f t i n g e s s c h a l l , a f f tvinge s og a nna mme s di tue nnd e
Parter udi Pendinge, och then tredie vdi Øxenn, efftersom
S t e d s ma l e t e l l e r S a g e f a l d e t sig høitt e lle r lide t be løbe ka nd.
S a me l e d i s s c h a l l h a n d w e r e p l i gt i g , a t t h a f f u e g o e d T i l s t u n t i l
W o e r o g C r o n e n s J o r d e r o c h E g e n d o m, a t t t h e n d i c k e me d V r e t
d e r f r a h e f f d i s e l l e r f o r w e n d i s . O c h d e r s o m h a n d k a n d f o r me r c k e
n o g e n n J o e r d o c h E g e n d o m, l i d e t e l l e r mø g e t , a t t w e r e d e r f r a
k o m me t me d V r e t t , t h a s c h a l l f or næf f nde Knud Rud ta lle the d in d
i g i e n n me d L o u g , D o e m o c h R e t t , s a a f r e mb t h a n d i c k e s i e l f w i l l
s t a n d e o s de r f o r t i l l R e t t e . H a n d sc h a l l o c h f r e d e S c h o u f f u e n d e r
i L e h n e t o c h a l d e l i s i n t e t d e rv d i l a d e h u g g e t i l l V p l i g t e l l e r
S chouffschade i noge n Ma a de . Disslige ste sc ha ll ha nd ha f f ue
g o e d T i l s i u n me d w o r e o c h C r o n e n s V i l d t b a n n e o c h d e r v d i
a l d e l i s i nt et j a g e e l l e r j a g e la a d e , sc h i u d e e l l e r sc h i u d e l a a d e ,
v d e n h u o r h a n d p a a Woe r o g C r o n e n s h a f f u e r L o e d o c h D e e l l ,
o c h e r t i l f e l l i d s me d A d e l e n o c h e h r A d e l e n s e g e t A r f f u e g u o d s .
O c h h o l d e B ø n n d e r n e , d e r t i l l Le h n e t l i g g e n di s e hr e , v e d L o u g ,
S c h i e l l o c h R e t t , o c h t e n n e m a l d e l i s i n t e t u d fo e r r et t e i mo d
L o u g e n e l l e r J o r d e b o g e n , e l l e r me d n o g e n n y e P a l e g d e s u e r g e i
nogen Maade. Huilcke forn. Knud Ruds Afgift och Regenschab
s c h a l l b e g y n d e d e oc h a n g a a f r a S a nc t o r u m P h i l i p p i oc h J a c o b i
Apostolorum Dag Anno 1602, och endis till Aars Dagen dernest
e f t e r A o . 1 6 0 3 , o c h s a a l e d i s f r e mb d e l i s f o r f ø l g i s , A a e r f r a A a e r ,
me d e n s o c h a l d t h e n d S t u n d V i h a n n e m me d s a me L e h n f o r l e n n e
w i l l . T h i f o r b i u de Wi a l l e , i h u o di h e l l e s t e e h r e l l e r w e r e k a n d ,
s e r d e l i s Wor e F o g d e r , E mb i d z m e n d o c h a l l e A n d e r e f o r n . K n u d
R u d h e r i mo d p a a Wor t o c h C r o n e n s L e h n J u n g s h o f f u i t e l l e r
n o g e n d e n s R e n t t e o g r e t t e Ti l l i g g e l s e , e f f t e r s m f o r e s c h r e f f u i t
s t a a e r , a t h i n d e r e e l l e r u d i noge n Ma a de r For f a ng a tt giør e .
V n d e r Wo r H y l d e s t e o c h N a a d e . C i f f u e t p a a V o r r t Sl o t t
Kiøpnehaffn. thend 30 Aprilis Ao. 1602.
V n d e r w o r t t S i g ne t t .
Chrisiann.
2)
Skrives nu: Accise.
Bilag No. 2.
Kongl. Maytt. Regenschab aff Jungshoffuidt
Slott fra Philippi Jacobi Dag 1603 till
Aarsdagen 1604 3 ).
Indtegt och Vdgifft
aff Jungshoffuidt Slott fra Philippi Jacobi Dag 1603,
til Aarsdagen igien Ao. 1604.
4
) ( M ø n nt e n b e r e i g n i s , d e n , s o m n u g a a e r , i i i j M k . el l e r 3 3 ß £ b s .
[Lydbsk] paa 1 entind Dall. 5).)
Beholdning aff forleden Aars Re genschab aff Jungshoffuidt fra
A o . 1 6 0 2 t i l l P hi l i p pi J a c o b i 1 6 0 3 , s o m n u f ø r i s t i l f u l d I n d t e gt .
Pendinge . . . . . . . 6) XXXiiij½ Daler j Mk. vij½ ß.
Indtegt Pendinge, som ehr giffuidt aff Jungshoffuidt Slot
thette Aaer Ao. 1603.
Erlig och Velbyrdige Mand Knud Rud til Vedbye,
H øffuedsmand paa Jungshof f ue de Slot, ha ns a r lig Af f gif f t a f f
Jungshoffuede effter Kong. Maytt. Forlenings Vreffs Lydelse fra
P h i l i p pi J a k o b i D a g 1 6 0 3 , o c h t i l P h i l i p p i J a c o b i D a g 1 6 0 4 .
Pendinge . . . . . . . . . . ij e r D a l e r . [ 2 0 0 D a l e r e ]
3)
4)
5)
2)
2)
Det er: fra 1ste Mai 1603 til 1ste Mai 1604.
De Stykker, som indesluttes af to runde Klammer, ere de ved Regnskabet senere
tilføiede Notater, formodentligen af en Revisor, hvo denne end har været.
I Beregningerne selv regnes altid 64 ß paa Daleren.
For den, som ikke er vant til i gamle Regnskaber at læse de dengang brugelie Tal–
Tegn, tiener det til Underretning, at et Tegn, som nærmest ligner det græske x
betyder 10; et v er 5; Tallet 1, 2, 3, 4 betegnes ved i, ij, iij, iiij, dog anbefales, at
Stregerne forbindes med hverandre. Man seer snart, at de ere romerske Tal med
gothiske Bogstaver. Et Hundrede udtrykkes ved et Tegn: ct, som er forkortelse af
det latinske centum ɔ: 100. Et L betyder 50. Et j med en Streg over betyder ½, et
v. med en Streg over er 4½; jx med Streg over 8½. Til denne Maade at betegne ½
paa, havdes ingen Typer i Trykkeriet, hvorfor denne Brøk her har faaet sit nu
brugelige Tegn.
Stedsmall eller Stedsmaal er det samme, som Indfæstning. Derved forstaaes den
Sum Penge, som Bonden giver, førent han modtager sin Gaard til Brug og
Besiddelse, til den, som er hans Herskab eller er i dettes Sted. Hvad Størrelsen af
Indfæstningernes Summer i hine Tider angaaer, da sees, at den har været meget
forskiellig; den høieste nemlig var 40 Daler, den ringeste 2½ Daler. At der gaves
40 Daler i Indfæstning for en Gaard paa Nioer ɔ: Øen Nyjord, som ligger imellem
Jungshoved og Møen, og som nu staaer under Juristdictionen i Stege, leder til den
Formodning, at Gaardene paa Nyjord vare udmærket gode fremfor de andre Gaarde
i Lehnet. Men seer man hen til Jordebogs Afgifterne af denne Øes Gaarde, og
Sammenligner dem med andre, da findes at Bael og Viemose Byer i Kallehave
Sogn vare meget mere opdyrkede, saafremt Afgifterne af vedkommende Lehsnmænd
ere blevne fastsatte i Forhold til Gaardenes Frugtbarhed. For en stor Deel kan vel
Aarsagen til saa høi en Indfæstning af en Gaard paa Nyjord søges deri, at
Indvaanerne ere paa en Øe mindre besværede med Hoverie, og dernæst have de
endnu i disse Tider ikke ringe Fortieneste ved Strandinger, for hvilke Nyjord er
vel situeret; i ældre Tider har denne Indtægt vist nok været større.
Indtegt Pendinge,
s o m e r g i ffui d t t i l l S t e d t s ma l l 7 ) a f f huis Ga a r de oc h
Boliger, som udi thette Aaer ehr bortfest Ao. 1603.
18 Maji
feste Jens Pedersenn i Egebierrig thend Gaard paa
Nioer, som He mming Pedersen affdøde for
Pendinge..................................... XL Daler.
26 Maji
f e s t e N i e l s J e p p e s e n n thend øde Gaard i Balluf,
som Laurids Møller tilforne ibode, for
Pendinge..................................... iij Daler.
24 Julij
fe s t e P o u e l l H a n s e n n i M e e r t h e n d G a a r d i R e b e l l e ,
s o m H a n s D r u c k e n t i l fo r n e ha ffde , for
Pendinge..................................... vj Daler.
2 8 S e p t e mb e r fe s t e N i e l s L a u e r s t h e n d G a a r d i S t a f f u e r b y e , s o m
Michell Jude affløtte, som stoed slett øde, for
Pendinge..................................... vj Daler.
4 N o v e mb r i s fe s t e H a n s P e d e r s e n n i B a l l u f h a l f f p a r t e n a f f t h e n d
g a a r d i b m, s o m P e d e r A a g e s e n i b o e d e , s o m f o r s i n
A r mo d s c h u l d ma a t t e t h e n d o p g i f f u e , f o r
Pendinge..................................... viij Daler.
2 7 D e c e mb e r fe s t e P o u e l l H a n se n n i R u n e k l i n t e t h e n d G a a r d
ibdm, som ha ns Fa de r , Ha ns Nie lse n a f f døde , f o r
P end inge ..................................... XX Da le r .
30 Martii
f e s t e L a u e r s R a s mu s s e n i A l l e r s l ø f f t h e n d G a a r d
i b m, s o m M a t t i s J e n s e n n a f f f l ø t t e , f o r
Pendinge..................................... iiij Daler.
1 Aprilis
fe s t e N i e l s J e p p e s e n n t h e n d G a ar d i V i e mo e s s e ,
som I f f ue r Pe de r se nn a f døde , f or
Pendinge..................................... X Daler.
S a m me D a g fe s t e M a t t i s J e n s e n n i A l l er s l ø ff t h e n d ø d e G a ar d i
Ti ørnehoffuede, som Lauers Tuesen afffl øt t e , for
Pendinge..................................... ii½ Daler.
6 Aprilis
fe s t e H a n s P e d e r se n n i B ø e n s u i g H e m mi n g
P e d e r s e n n s H a l v g a a r d e i b m, s o m h a n H a l v p a r t e n
o p l o d f o r h a n n e m, f o r
Pendinge..................................... vj Daler.
13 Aprilis
fe s t e J e n s O l e ffs e n i K r a g e ui g H a l v p ar t e n a f h a n s
F a d e r s O l e f f T e r s c h e r s G a a r d i b m, s o m h a n o p l o e d
f o r h a n n e m, f o r
Pendinge..................................... viij Daler.
t h e n d 1 8 . a p r i l i s f e s t e M a r r i n N i e l s e s i S mi d s t r u p t h e n d G a a r d
i b m, s o m h e n d i s h o f f b o e n d N i s E b b e s e n n a f f d ø d e
och hereffter att tage till sig i Gaarden en
H o f f b o e n d u n d e r s a m me F e s t n i n g f o r
Pendinge..................................... Xv Daler.
S u m m a b e l ø b e r f or G a a r df e s t ni n g t h e t t e
1603 Aar .
P end inge ..................................... j c t X X v i i j ½
Daler.
1. ( B e l ø f f : n e s t e f o r g a n g n e A a r i j c t XXiX Daler.)
2. ( T i l k o m me r L e h n s ma n d e n h e r a f f t h e n d 1 0 . P e n d i n g e , e f t e r
hans Forlennings Breffs Lydelse, som herefter findes, till
Afkorttening.)
Pendinge opboridt till Sagefald, 8)
thetteAar Ao. 1603.
t h e n d 1 7 d e J u n i j A o . 1 6 0 3 a f f t i n g e t H a n s K r e me r i V i e mo e s s e f o r
e t S u i n , h a n f o r d o l t e o c h s o l d e for Ol eff Iffuerssen i Vi moesse,
derfor
P end inge ..................................... XX Da le r .
8)
Ved Sagekald forstaaed de Straffe–Bøder, som Lehnsmændene og Adelsen havde
Ret til at Fordre af Bonden, naar han havde forbrudt sig. Der gaves ogsaa Sagekald
med Ret over Hals og Haand.
1 6 A r i l i s A o . 1 6 0 4 a f t i n g e t B o e I b s e n n i E n d e g a a r de f o r
V l y d i g h e d me d s i n H e s t e o g V o g e n n , a t t h a n d i c k e v i l d e
sløtte och søhr e W. Knud Rud, de r f or
Pendinge..................................... v Orts 9).
1.
2.
S u m ma p a a f o r n . S a g e f a l d , s o m
e r f a l d e n t he t t e A a r , e hr
P e n d i n g e . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . X X j D a l e r j mr .
(Bleff ingen Regb. giordt for Sagefald i neste forgangen
Aar.)
( B e k o m m e r L e n s ma n d e n h e r a f f t h e n d 1 0 P e n d i n g e . )
Pendinge opborridt till Forløff 1 0 ) .
3 J a n u a r i A o . 1 6 0 4 f l ø t t e P e d e r B e c k ma n d i S mi d s t r u p a f
Jungshof f ue d Le hne oc h till Alle r sløf f pa a
T u r e b y e l e h ne g a f f t i l l F ø e r l ø f f . . . . . . . . . . . i i j mr .
(Førløeff beløff ne ste f or ga nge n Aa r .................. jX Mk.)
Pendinge opborridt till Hoßbondhold
P e d e r L a u e r s e n i S mi d s t r u p . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Jacob Lauersen ibm ..........................................
Oleff Lauersen ibm ..........................................
Mats Hansenn ibm............................................
Niels Persenn i Schouffhuse ..............................
Hanns Søffrensen i Staffuerbye 12).....................
1.
2.
9)
10)
11)
12)
11
ij
ij
ij
ij
ij
ij
).
mr .
mr .
mr .
mr .
mr .
mr .
S u m ma p a a f o r n . H o f f b o e n d h o l d
t h e t t e A a r , e hr
Pendinge..................................... iij½ Dlr.
(Forgangen Aa r be løf f the t iiij Da le r .)
( T i l k o m me r L e n s s ma n d e n a f t h e t t e 1 0 P e n d i n g e . )
Af Summen sees, at den Mulct af 5 Ortis maa være = 1 Dlr. 1 Mk.
Forløf, Foerløf og Førlof ere 3 Benævnelser beslægtede med det nu brugelige Ord:
Forlov. I nærværende Regnskab tages det i sin oprindelige Betydning om den Sum,
som Bonden skulde udrede til Jorddrotten, naar han fløttede fra sin Stavn til et
andet Gods. Naar det kaldes Arvs Forløff, da forstaaes derved den Recognition,
som Arvingerne maatte give, naar de fra et Gods vilde bortføre det, som de havde
arvet, til et andet Sted.
Hosboendhold, hvilket Ord i Videnskabernes Selskabs Ordbog synes at have faaet
en urigtig Forklaring, nemlig den, som gielder om Forløf, var i Skaane den
Indfæstning, som den Tids Arvefæstere maatte givem naar de tiltraadte Gaarden.
Men i denne Betydning staaer Ordet ikke i nærværende Regnskab, fordi de anførte
Summer ere for smaae. Rimeligviis er Hoesbondhold den specielle Afgift, som
paalagdes visse Gaarde, især Hovgaardene, i Stedet for den særskilte Forpligtelse,
der hvilede paa dem, til at modtage Huusbonden; Giesterie gialdt om Alle.
Ingen af disse 7 Bønder nævnes i Jordebogen for samme Aar. Enten have de altsaa
besiddet Hovgaarde, som stode i en særskilt Forbindelse med Lehnsmanden og
hans Indtægter, eller de vare af de saakaldte jordeigne Bønder. Dog synes det
sidste mindre antageligt, da der paa den Tid neppe fandtes jordeigne Bønder i
Sielland. Om disse Mænd have havt Gaarde eller ikkun Boel, kan ikke sees.
Indtegt Pendinge for vindfalden Bøge–
och Egeschouff, som er soldt thette Aaer.
1)
1 M a i j A o . 1 6 0 4 h a f f u e r N i e l s P er s e n i R u n e k l i n t t e g i o r t
Rede for huis vindfalden schouff, som hand haffuer soldt
siden P hilippi Ja c obi Da g 1603, af storre Hestehaffue och
høi Veng, efter hans hosliggendis Quitantsis Lydelse for
P e n d i n g e . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i j D l r . j mr i j ½
ß.
2)
3)
4)
S a m me D a g P e d e r B o e s e n n i S t a f f u e r b y e f o r V i n d f a l d e n
schouff, som ehr falden i forn. Tid paa Staffuerbye och
B øensuig Fang f or
P end inge ..................................... 1 3 ) i i j O rt s d l r .
Xiv½ ß.
Bruun Nielsen i Egebierrig for vindgalden Schouff af
Vesterschouff i thette Aaer si d e n P h i l i p p i J a c o b i D a g 1 6 0 3
t i l A a e r s d a g e n 1 6 0 4 s o l dt e f t e r h a ns S e d d e l s L y d e l s e f o r
Pendinge..................................... vij Rigsdlr.
L auers B lack i Kr a ge uig, Sc houf f f oge d of f ue r
Tiørnehoffuede, Giedderøed och Krageuigs Fang, efter hans
Seddels Lydelse soldt for
Pendinge..................................... ij Dlr. ort
Xij½ ß.
Summa paa forn. Vindfalden schouff, som ehr
soldt thette Aar, beløber udi
Pendinge..................................... Xij Dlr. Xiij½
ß
1.
2.
3.
13)
(Schoufffogdernes forseiglede Beuisser her hoess
offuergi ffues.)
(Beløff forgangen Aaer - viij Dlr. j Mk. v ß.)
( T i l l k o mm e r L e n s s m a n d e n h e r a f f 1 0 d e P a r t e n . )
Her giøres Forskiel paa Orts Dlr. og Rigsdaler. Summeringen foraarsager noget
Bryderie. Men af et andet Sted i Regnskabet sees, at Ortisdaler er det samme, som
1 Mark = ¼ Daler.
Effterne. Suin haffuer verridt paa
Jungshoffuidts Slodts Schoffue paa Olden,
t h e t t e A a r , o c h ehr t ag e t t d e ra ff t i l O l d e n g i e l d 1 4 ) , s o m
efft erføl ger
Ao. 1603.
Jungshoffuidts Øe taxeridt och satt for
v c t S u i n i t h e d h øi e s t e .
V e l b y r d i g e K n u d R u d t s h i e mf ø d d e S u i n p a a S l o t t e n s
u n d e r l i g g e n d i s L a d e g a a r d e , s o m h an s V e l b y r d i g h e d e f f t e r K o n g .
Maytt Forlennings Breffs Lydese haffuer fri paa Olden, ehr
Suin
jct XL. Oldengield ... Xiij Suin.
Hr. Chrsten Christensenn, Sogneprest til Jungshoffuidt,
Suin
XX. Oldengield 15) .. ij Suin.
Smidstrup.
Hans Boesen
Boe Persenn
Henning Lauersenn
Nis Ebbesen
A n d e r s R a s ms s e n
Boe Jensenn i Ennegaarder
4 S u i n . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i j mr .
1 Suin .................... ½ Mk.
10 Suin .................. j Suin.
9 } Oldengield ........ j Suin.
1 }
och Oleff Jensenn 10 Suin j Suin.
Stienstrup.
R a s mu s L a u e r s e n n
10 Suin .................. j Suin.
R a s mu s H a n s e n n
10 Suin .................. j Suin.
M i c h e l l M a ds s ø n
8 Suin}
R a s mu s M a d s s ø n
7 Suin} ........... Oldengield iij Suin.
Hans Bertelsenn
8 Suin}
Brun Nielsenn i Egebierrig 7 Suin}
Carrine Her Lauerzis udi Prestøø aff 10 Suin ...... j Suin.
Olef Henningsen i Vallensved aff 10 Suin .......... j Suin.
Peder Henningsen i Egebierrig af 20 Suin ........... ij Suin.
Niels Brandt i Schouffhuse aff 10 Suin .............. j Suin.
Peder Hansenn ibm
10 Suin .................. j Suin.
14)
15)
Ved Oldengield forstaaes den Afgift, som betaltes for at faae Sviin paa Olden. Den
betaltes for hvert Antal af 10 Stykker med et Sviin; og ved Antallet derunder med
Penge.
Saavel Lehnsmandens som Præstens Oldengield ansættes i det Følgende, som
Udgifter for Lehnet, da de havde det anførte antal Sviin frit paa Olden.
Ambeck .
Henning Boesen aff 20 Suin .............................
H ans R asm ussen aff 10 Suin .............................
H e r ma n d N i e l s e n a f f 1 0 S u i n . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
N i s R a s mu s e n 8 S u i n }
Hanns Erichsen 2 Suin }
.............................
Henning Ibsen aff 10 Suin .............................
Hans Nielsen aff 10 Suin
.............................
H a n R a s mu s s e n i V a l d e b o e a f f 1 0 S u i n . . . . . . . . . . . . . . .
ij Suin.
j Suin.
j Suin.
j
j
j
j
Suin.
Suin.
Suin.
Suin.
N i e l s M ø l l e r i T u b e l l e møl l e a f f 2 0 S u i n . . . . . . . . . . . . . i j S u i n .
Runneklinte.
Niels Persenn aff 10 Suin
.............................
Hans Persenn aff 10 Suin
.............................
B oe H ansenn aff 1 0 Suin
.............................
R a s mu s K r a g e u i g a f f 1 0 S u i n . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Jens Huid i Farup aff 10 Suin ............................
j
j
j
j
j
Suin.
Suin.
Suin.
Suin.
Suin.
Bøensvig .
Henning Olessen 7 Suin}
Jacob Mortensen 3 Suin}
Ol d e n g i e l d . . . . . . . . . . . . . .
Henning Pedersen aff 5 Suin}
Peder Pedersenn
5 Suin} ............................
Michall Pedersenn af 10 Suin ............................
Jørgen Nielsen aff 5 Suin
.............................
j Suin.
j Suin.
j Suin.
ij½ Mk.
S u m ma e h r t a g e n n t i l O l d e n g i e l d a f f f o r n . v c t 1 6 ) S u i n ,
som haffuer verridt paa Jungshoffuedis Øe paa Olden.
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . v mr .
S uin
............................. XLjX.
(Tingsvidne aff Jungshoffuidts B i r k e t i n g o v e r g i f f u e t , d a t . 1 5
S e p t b r . 1 6 0 3 , s o m f o r me l d e r o h m J u n g s h n f f u i d t s Ø e , a t v e r r e
Olden til vct Suin.)
Vi mosse Schouff taxeridt och satt f o r 7 0 0 S u i n o c h h a f f u e r v e r i d t
derpaa 730 af disse efftern.
[I denne Afdeling af Regnskabet opregnes, af hvilke disse
7 3 0 S v i i n e r e i n d s a t t e t i l O l d e n . D a h e r k u n f o r e k o m me r e t
R e g i s t e r p a a e n M æ n g d e a l mi n d e l i g e B ø n d e r n a v n e , h a r j e g
f o r b i g a a e t de m. D e B ø n d e r , s o m h a v d e l a d e t d e r e s S v i i n i n d s æ t t e
i d e n n e S k o v , v a r e f r a B y e r n e „ B a l l u f , V i moe s e , Ø e r n e N i j o e r d t ,
Bogøø, Møenn, og nogle fra Stubbekiøbing.“]
Tiørnehoffuidt, Giedderød och Kragenigs
Fang taxeret och satt for 400 Suin 17).
16)
17)
Det er: 500 Sviin.
Denne Fang eller Skov hørte kun for en Deel til Jungshoved Lehn; et Document er
desangaaende udfærdiget af 7 Synsmænd, for at bestemme Lehnets Part. I dette
Document sees, at 1603 var Henrik Lerke til Overgaard Lehnsmand paa
Vordingborg, Mogens Giøe paa Turebye, Ditlef Holk paa Tryggevelde, og Holger
Gagge til Frøss øf, Domprovst i Roeskilde; hvilke tilligemed en Jomfrue Ingeborg
Bilde havde Part i denne Skov.
S u m ma e h r t a g e n t i l O l d e n g i e l d a f f o r n . 4 0 0 S u i n
Pendinge
............................. Xv Slette Daler.
Oldenn Suin ............................. XXviij.
[ D e B ø n d e r , s o m h a v d e e r l a g t denne Oldengield vare fra
„Tiørnehoffuidt, Giedderød, Allersløff, Krageuig, Meer, Riisbye,
o g a f V e l b y r d i g e H e rl o f D a e t i l S n e di n g e “ ]
S u m ma S u m m a r u m o f f u e r a l d f o r n e . O l d e n g i e l d , s o m e h r
taget aff 1630 Suin, som haffuer verridt paa Jungshoffuedis
S l o d t s S c h o u f f u e p a a O l d e n t h ette Aa e r , de r a f f Olde ngie ld:
Pendinge
............................. Xvj Slettedaler j Mk.
Suin
............................. j½ct.
( B e l ø ff n e s t e for g a n g e n e A a r t i l l X L i i i j S u i n .
Kommer Hs. Konn. Maytt. aldenne tilbeste.)
Su mma Su mmaru m paa wisse Afgifft,
d i s l i g e s t e p a a a l d V u i s s e I n d k o mp s t , s o m e h r f a l d e n
till Jungshoffuidt Slott, beløber tilhobe thette
1603 Aar.
Pendinge
Oldensuin
i i i j c t X v i i j ga ml e D l r . j ½ ß . L b s .
j½ct.
Udgif f t e mod f or n. I ndte gt
thette Aar Ao. 1603.
V e l b y r d i g e K n u d R u d t i l l We d b y e , H ø f f u i d t s ma n d p a a
J u n g s h o f f u e t t S l o t t , h a n s t i e n d e Pa r t a f f a ld Vuisse I ndkomps t,
som ehr falden her paa Lehnet effter Kong. Maytt. Forlennings
Breffs Lydelsse ehr vdi thette Aaer Ao. 1603.
S t e d i s ma e l l , S a g e f a l d , H o s s b o e n d h o e l d ; F o e r l o f f o c h f o r
vindfalden B øge oc h Ege sc houf f tilhobe the d Vuisse .
Pendinge
............................. ijct Xvj Dlr. Xiij ß.
De r a f f V. Knud Rudts Tie nde Pe nding e h r
Pendinge
............................. Xvj½ Dlr. vij½ ß
Effterne. ehr leveridt Claues Mechelborrig,
Prouiantschriffuer thette Aar Ao. 1603.
30 Octobris ehr forsennt herfra Jungshoffuede och till
Kiøpnehaffn, som var tagenn aff Bønderne till
Oldengield her paa Lehnet, som Claues
M e c h e l b o r r i g , P r o u i a nt s c hr i f f u e r h a f f u e r
a n n a m me d e f f t e r h a n s Q u i t a n c i e s L y d e l s s e :
G a mb l e S u i n . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . j c t X X v i i j .
(C laus Me khe le nbor gs f or se igle de og unde r sc hr e f f u e
Quitanßie offuergiven, och ehr saa vdi
Teignebogen anschreffuen.)
E h r s i e l f f d ø d mi d d e l e r t i d di b l e f f t i l h o b e
s a mbl e t , d e r O l d e n g i e l d b l e f f t a g e n n , o c h p a a
V e i e n d e r di d r e f me d d e n n e m t i l l K i ø p n e ha f f n ,
som Tingsvinde scall vduisse, som derpaa
udgiffuet ehr til Jungshoffuede Birketing, thend 4
May Ao. 1604.
Suin ....................... v.
(H erpaa Tingsvinde of f ue r gif f ue n, udgif f ue t
af Junshoffuide Birketing. dat. 4 Mai Ao. 1604.)
E fterne. Suin ha f f ue r Ve lbyr dige Knud Rud f r i
u d e n A f f g i ft p a a O l d e n , s o m e r f ø e r t t i l f u l d e I n t e g t ,
i l i g e M a a d e r S o g n e p r e s t e n , B ir c k e f o g d e n o c h B o n d e f o g d e r n e ,
effter gammel Sedevanne paa Kong. Maytt. gode Behag
e h r i l i g e Ma a d e r t h et t e A a er b e v i l ge t , k o r t i s d e r f o r , s o m e f f t e r f ø l g e r :
Ao. 1603.
V elbyrdige Ma nd, Knud Rud, Høf f ue ds ma nd pa a
Jungshoffuede, haffuer Kong. Maytt. Forlenningsbreff, at hand
a r l i g ma a h a f f u e , n a a r d e r e h r O l d e n , s i n h i e mf ø d d e S u i n p a a
S l o t t e n s L a d e g a a r d p a a O l d e n , u den Affgifft, haffuer vdi thette
Aaer hafft paa Olden jct XL Suin, som ehr bereignet till Indtegt,
och Oldengield deraff kortis derfor, som nu her igien føres til
Udgifft:
Oldensuin
............................. Xiiij.
Herr Chresten Chrestennsen, Sogneprest til
Jungshoffuede, haffuer arligen af Arrilds Tid hafft fri paa
Schouffuen, naar der ehr falden nogenn Olden paa Lehnet et Tal
S u i n u d e n A f g i f f t o c h d e r h o e s t r e Suin a f f te gte Olde ngie ld, so m i
f o r l e d e n A a e r i c k e ma t t e g o t t g i ø r i s v d i K o n g . M a y t t .
R e g e n s c h a b : e h r h a n n e m d e r f o r aff W. Knud Rud paa Kong.
M a y t t . g o d e B e h a g , b e w i l g e t 2 0 Suin paa Olden uden Afgifft,
kortis derfor:
Fede Suin
............................. ij.
(K nud R uds unde r sc hr e f f ne Be uis e r he r pa a of f ue r gif f ue n. )
P e d e r N i e l s e n n B i r c k e f o g i d t h a f f u e r i l i g e ma a d e r h a f f t
udi forleden A arin ge r 10 Suin pa a Olde n ude n Af gif f t, ha f f ue r
vdi thette A aer haff t 8 Suin, kor tis de r f or
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i i i j mr .
Lauers Black, Schoufffogidt, boendis i Krageuig, haffuer
i l i g e ma a d e r a r l i g e n h a f f t 1 0 S u in, haffuer vdi thette Aaer hafft
7 Suin, kortis derfor paa Kong. Maytt. gode Behag
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i i j ½ mr .
N iels Peder se nn i Rune klinte , Sc houf f f ogide , ha f f ue r
a r l i g e n h a f f t e t t T a l S u i n f ri pa a Olde n, ude n Af f gif f t, som
hannem vdi thette Aar paa Kong. Maytt. gode Behag och ehr
b e v i l g e t , f o r d i d i e r b e r e i g n e t t ill Indtegt, kortis her til Udgifft
Olden Suin
............................. j.
S u m ma p a a h u i s , s o m e h r b e v i l g e t p a a
Kong. Maytt. gode Behag, som her føres til Udgift
t h e t t e A a e r e hr :
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . v i j ½ mr .
Oldensuin
............................. Xvij.
Pendinge, vdgiffuidt for huis, som ehr kosst og
bekostedt paa Jungshoffuede Slot, thette Aaer 18):
2 8 S e p t e mb r i s g i f f u e t N i e l s J e n s e n n , B o r g me s t e r v d i P r e s t ø ø f o r
ett halff Hundere Tagstehn, som bleff henget paa
t h e d ø s t e r e H u u s p a a Sl o t t e t , s o m v e r r e d h a f f u e r
affblest, derfor
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i j mr .
2 9 S e p t e mb r i s g i f f u e t P e d e r M u e r me s t e r i V i mo s s e f o r e n D a g s
Arbeide han paa sin egen Kost ophengde forn.
Tagstehn, och forbederet Taget paa attschellige
St eder, som Kal c ken v aer afffal den, derfor
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . j mr .
2 0 D e c e mb r i s g i f f u e t C h r e s t e n F r i e s , P o t t e ma g e r , b o e n d i s i
Snessere, for enn Jernnfaruede Kackeloffuenn 19),
som bleff opsat paa Fruerstuenn paa thend Jern
O f f u e n , s o m i f o r l e d e n A a e r s R e g e n sc h a b v a r
b e k o s t e d t i l Sl o t t e t , b aa d e for P o t t e r n e o g A r b ed a t
opse tte , tilhobe :
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i j ½ D l r . j mr .
18)
19)
Heraf vil man kunne lære at kiende Arbeids–Løns og Bygningsmaterialiers Priis i
hine Tider.
Dette viser, at man dengang har, formodentligen for oeconomisk Brug, sat en
Leer–Ovn ovenpaa Jern–Ovnen.
S a m me D a g g i f f u e t C o r f i t s L a u e r s ø n , G l a e r me s t e r , b o e n d i s v d i
N esle de , f or Fir e hunde r e ha lf f f e mbte sindstif f ue
och nie Ruder aff hans eget glaes, som hand paa
a t t s c h e l l i g e St e d e r h e r p a a J u n g s h o f f u e d e S l o t t 2 0 )
h a f f u e r f o r b e d e r e t V i n d d u v e r n e me d , f o r h u e r r e t h o
Ruder enn Schilling Dansche, ehr effter hans
Q u i t t a n ce s L y d e l ss e
Pendinge
............................. iiij Dlr. j½ Mk. j½ ß.
S u m ma p a a h u i s , s o m e h r b e k o s t e d p a a J u n g s h o f f u e d e
Slodtsbygening thette Aaer 1603, ehr
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . v i j D l r . j ½ mr . j ½ ß .
Pendinge, vdiffuidt for huis, som ehr
k o s s t o c h b e k o s t e d t p a a T u b elle Molle s Byge nings Be h o f f
thette Aaer 1603.
T h e n d 2 2 S e p t e mb r i s g i f f u e t M o r ri ß N i e l s e n n , B o r g e r v d i L a n d s k r o n e
for 2 Møllestehne paa tolff Spand, hand paa sin egenn
Bekostening haffuer hiidførett t i l O r d i n g b o r r i g , s o m k o m
t i l T u b el l e M ø l l e , d e r fo r
Pendinge
............................. XXXij Rigsdaler.
S a m me D a g g i f f u e t E i l l e r J a c o p se n n , B o r g e me s t e r v d i O r di n g b o r r i g
for tho Tylter Deller, som bleff dreffuen enn Husgaffuell udaff ved
Vandhiullenne i Tubelle Mølle, for Tylten vij Ortisdlr., ehr
Pendinge
............................. iij½ Dlr.
20)
Af denne Glarmesters Beviis sees, hvilke Værelser, Kamre o. s.v. der den Gang have
været paa det saakaldte Jungshoved Slot. Her nævnes „Vinterstuen, Fruerstuen, Fadeburet,
Brøgerset, Stegerset, Børnestuen, Schredderstuen, Borrestuen, Suennekamret, det lille
Kammer, Understuen, Deistuen, Milkekamret og Badstuen.“ Ligeledes omtales
Vindeltrappen og en Carnap ud til Ladegaarden. De mange Ruders Indsættelse giør det
troligt, at Slottet ikke har været ret beboet i nogen Tid, forinden Knud Rud modtog det.
E n d n u g i f f u e t f o r n . E i l l e r J a c o p s e n n f o r j c t Sømb, som ble f f f o r b r u g t
t i l G a ffu e l e n o c h t i l l S u e r d ba e n d i T u b el l e M ø l l e .
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . j mr . i i i j ß .
2 4 S e p t e mb r i s g i f f u e t S v e n d N i e l s e n n , b o e n d i s v d i P r e s t ø ø f o r ½ T y l t
s t o r e S t e n l e gt e r t i l l S u e r d b a en d t i l l S p a r re n e i M ø l l e r h us e t ,
støcket 2 ß., ehr
Pendinge
............................. Xij ß.
2 5 S e p t e mb r i s g i f f u e t P e d e r B o e s e n n i S t a f f u e r b y e f o r j c t v i j M k. S t a n g
J e r r n , s o m b l e ff for b e d e r e t t h e d ga mbl e S e i g e l l i t h e d s t ø er s t e
Q u e r n n me d , i l i g e M a a d e r L a n g j e r n e t o c h M ø l l e n g s e l e n s
Tappe till thend største Quern, hver Mk. ∩ 1 ß. ehr
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i i j ½ Mk . j ß .
F o r i i j M k . E g s t a e l l , s o m L a n g j e r n e t b l e f f f o r b e d e r e t me d , h v e r M k . a
iij ß., ehr
Pendinge
............................. ½ Mk. j ß.
F o r n . D a g g i f f u e t H a n s P o u e l s e n i D iu r l e f f , f o r a t t h a n d s t e l f f i e r d e p a a
hans egen Kost opschruffuet haffuer Tubelle Molle Hus, som
Quernen vdi staaer, som war brosten aff Bindingen och
stuncken, och thend igien opsette paa nye Pelle og
anderstaender, och indlagde vdi Møllegaffuelen och
M ø l l e g r u n d f i r e n y e B i e l c k e r , o ch forbederet Møllehuset me d
n y e F o e d s t ø c k e r , n y e S t o l p e r o c h n y e M e l l e mba e n d , s a a o c h
opdreff enn nye Møllegaffuel vd ti l l M ø l l e h i o l l e n e , s a a o c h
i n d l a g d e t r e n y e B i e l k e r i M ø l le huse t, oc h vdtoe g di b r o s te n n e ,
o g f o r f æ r d i g e t H u s e t me d n y e S u e rd b a e n d o g s t ø f f l e t t h e d i g i e n
me d n y e L e r s t a g e r , i l i g e M a a d e r l a g d e n y e B i e l k e r i
V a n d l a d e t , s o m H i u l e n e v d i g a h r , o c h t h e d b e b a n d t me d n y e
Løessholter, och andett, som der vaer brøstholden paa, derfor
t i l K o st o c h L ø h n n :
Pendinge
............................. Xvij Dlr.
S a m me D a g g i f f u e t H a n n s P e r s e n n o c h L a n g e R a s mu s i S c h i u i n g e , f o r
a t t d i v d i t h o D a g e g i o r d e L e e r t i l l at t sl a e V e g e n n e t i l l i g i e n ,
s o m v a r u d s l a g e t , h e r o m D a g e n n t i l K o s t oc h L ø h n n f i o r t e n
Schilling, ehr
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i i j ½ mr .
Giffuet Jørgenn Møller i Kongens Mølle ved Eubroe 21) for att hand
vdi 8 S øgen ne Da ge sie lf a nde nn t i l l h u g g e t o c h i n d l a g d e d i t h o
n y e M ø l l e S t e h n e i T u b e l l e Mølle , som ble f f køf f t vdi
Landskronne, och dennem kom i rett Lagh och Gang, huer om
D a g e n n t i l K o st o g L ø h n X v i i j ß . , e h r v d i f o r n . 8 D a g e 2 2 ) i i i j ½
Dlr.
G i f f u e t J e p R a s mu s s e n i L e k i n g e f o r a t t h a n d s i e l f f a n d e n v d i f i r e D a g e
tilhugget enn nye Mølleagsell till thend andenn Quernn i forn.
T u b e l l e M øl l e , h u e r o m D a g e n t i l l K o st o c h L ø h n 1 8 ß . e h r
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . j D l r . ½ mr .
H a ffue r N i e l s M ø l l e r i T u b el l e mø l l e g i ffu e t v i i j K a rl e fo r d er i s V ma g ,
a t t di h i al p a t t i n dl e g g e for n . M øl l ea fs e l l , t i l Ø l l
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i j mr .
2 5 S e p t e mb r i s g i f f u e t J e n n s S mi d i B e l d e r i n d e , f o r a t t h a n g i o r d e e t t
n y t S e i g l l , b ø d e d e p a a t h e d g a mbl e J e r n n , o c h s a a n y t J e r n
X X i i i j M k . i l i ge M a a de r fo r b e d er e t L a n g J e r n et me d 1 6 M k .
J e r n o c h 3 M k . S t a e l . O c h f o r b e d e r e t T a p e n n e me d 1 7 M k . J e r n ,
derfor till Arbedsløhn
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . v j mr .
----S u m ma e h r b e k o s t e d t p a a T u b e l l e M ø l l e s
Bøgening thette Aaer:
Pendinge
............................. LXij½ Dlr. ij ß.
21)
22)
Heraf sees, at en Mølle har staaet ved Even–Broe, men af hvilken ny ingen Spoer findes.
Heraf sees tydeligen, at der regnedes 64 ß. paa en Daler; thi 4½ Daler var = 228 ß. = 36
8. Schlegel i Samlung zur danischen Geschichte u. s. w. 1 Band 1ster Stud, pag. 31,
siger, at der gik dengang 56 ß. paa Daleren, og 14 ß. paa en Ort; hvilket ikke stemmer
med nærværende Regnskab.
Pendinge vdgiffuet og bekostedt
paa Sagbye Mølle thette Aar Ao. 1603.
2 d e n J u l i i 1 6 0 3 g i f f u e t N i e l s M ø l l e r i Sa gby Mølle ha lf f pa r te n a f f h u is
h a n d h a f f u e r v d l a g t o c h b e k o s t e t p a a S a g b y e M ø l l e me d
T ø m me r me n o c h S a u g s c h e r e r , s o m h a f f u e r g i o r t e t t n y t t
Vandlad, som Møllehiolene vdi gahr, i lige Maader tilhuggede
e n n y e M ø l l e a g s e l l me d f i r e n y e A r me o c h i n d l a g t i f o r n .
M ø l l e , s a a o c h f o r b e d e r e t M ø l l e g a f f u e l e n me d n y e B i e l k e r v d
t i l l M ø l l e h i ul e n e , de r fo r t he n d h a l ffpa r t e fft e r h a ns Q u i t a nc i e s
Lydelsse ehr:
Pendinge
............................. iiij Daler j Mk. vj½ ß.
Pendinge vdgiffuet vdi atschellige Maader
thette Aar 1603.
2 8 O c t o b e r : g i f f u e t N i e l s J e n se n n , J e p I f f u e r s e n o c h P e d e r
W e f f u e r V i e mo s s e f o r d e r e s U m a g , a t d i d r e f f K o n g .
M a y t t . O l d e n s u i n , s o m v a e r j c t XXX Støcker fra
Jungshoffuede och till Kiøpnehaffn, som vaer tagenn till
Oldengield 23).
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . v j mr .
23)
Det fortiener at
underskrevet deres
kaldes deres
midt under Beviset:
bemærkes, at disse 3 Bønder have
Beviis med trende Mærker, som i Beviset
Karmærker; de see saaledes ud og staae
Under de fleste andre Beviser staae Segl uden vedføiet Navn. Saadanne Mærker, i
hvilke Korses Tegn ofte er Kiendeligst, bruges nu ikke mere her i Egnen af Almuen,
og er en Følge af Skole–Underviisningen, hvorved det hos Pluraliteten er bragt saa
vidt, at den i det mindste kan skrive sit Navn.
Endnu for thre Tøender haffre, som bleff køfft og giffuet
Suinene under Veienn, for Tønnden 3 Mk., ehr
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . j ½ D l r . j mr .
T h e n d i j N o v e mb r i s a f f r e i s t e j eg Malte Nielsen, Fogidt paa
J u n g s h o f f u e d e h e r f r a S l o t t e t o g t i l K i ø p n e ha f f n me d K o n g . M a y t t .
S c h a t t , s o m u d g a f f u e s a f L e h n e t t i l S t . Ma r t i n i D a g 1 6 0 3 .
F o r t e h r e t v d i K i ø p n e h a f f n mi d d e l ertid att Mandtallet bleff
offuerlagt og førind je g be kom Qui t a n c i e , i l i g e ma a d e r f r e mb o g
t i l ba g e , t i l h o b e :
Pendinge
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . i j ½ D l r . j mr .
Su mma
ehr vdgifffuet i attschillige Maader:
Pendinge
............................. vij Dlr.
S u m ma r u m o f f u e r ald. forn. Vdgifft
p a a K o n g . M a y t t . We g e n n e h e r p a a J u n g s h o f f u i d t
f r a P h i l i p pi J a c o bi D a g 1 6 0 3 t i l A a r s d a g e n 1 6 0 4 .
P end inge
............................. LXXXXjX
g a mb l e D a K
Suin
............................. j½ct vij ß. och
iij & Lbs.
L i g n n e d o c h L a u g t , V d g i f f t e n e mo d
Inndtegten, bliffuer Knud Rud, Kong. Maytt.
paa thette hans offuergiffuenne Regnb. skyldig:
24
) iijctXviij½ Dlr. X½ ß. och iij & Lbs.
G a mbl e D a l l .
24)
ɔ: 318½ Daler 10½ ß. og 3 Penge Lybsk.
Bilag No. 3.
Kong Frederik den 3dies Commissorium til de 5
Embedsmænd, hvilke det overdroges at affatte
rigtige Jordebøger over alt Jordegods, som
fandtes i Vordingborgs, Møens, Junghoveds og
Tryggevelde Lehner 2 5 ).
25)
Af Matricul Jordebogen over Vordingborg og Jungshoved Lehner af 1662.
W y F r e d r i c h d e n n d t r r e d i e o . s . v. hilsse Eder oß Elschelige
J ø r g e n F r i s s t i l L i n d h o l m, Wo r M a n d o c h T h i e n e r , M . B e r t e l
B a r t h o l i mu s P r o f e s s o r , M . H a n ß C l a u s s e n R o s i n g , H a n s i A d t k e
B o r g e me s t e e i S l a n g e r u p , o c h C apite yn Rhode , kie r lige n me d G u d
o c h Wor N a a d e . Wi d e r , a t e f t e r so m Wi a f f ø r s t e B e g y n d e l s e v d i
denne
woris
Arffue
R e g i e r i ng s
Tilstand
me d
største
O mh ø g e l i g h e d o g F o r s o r g e n a a d i gs t h a f f u e r e f f t e r t e n c k t ,
huorledis disse besuerlige Tiders hønt udkreffuede Subsidier til
Vore Rigers
o g L a n d e s Co n s e r v a t i o n , o c h w o r e k i e r e
U n d e r s a a t t e r e s f e l l e d s V e l f e r d b e s t mu g l i g t k u n d e mo d e r e r i s , a t
d e n n e n e f o r d e n a n d e n i k k e s c h ul d e p r æ g r a v e r i s , me n s a a w i t
m u g e l i g t o f f u e r a l t e n d ø r g g aa e n d e L i g h e d f a n d e t r e f f e s o g
o b s e r v e r i s : S a a h a f f u e r Wi d er f o r n a a d . f o r g o t b e s u n d e n e n
r i c h t i g o c h f u l d k o mm e n M a t r i c u l p a a a l E y e n d o mb o f f u e r d e t h e l e
R i g e u d e n f o r s c h e l a t l a d e f or f a tte , oc h til diss Be h o u f f
a d s c h i l l i g e S a n g e n a a d a n b e fa l et r i gt i ge J o r d e b ø ge r a f L a n d e t a t
indschicke, saavelsom och Kiøbstedernis Taxering ved visse
C o m mi s s a r i e r a t l a d e f o r e t a g e , me n e f f t e r d i Wi n a a d e r f a r e a t d e t ,
s o m s a a l e d e s s t ø c k e w i i s f o r r e t t e s , v e d e n e l l e r a n d e n R e t a r d e me n t
o c h M a n g e l d e t h e l e M e r c k o p h o l d e r , i c k e t i l r i n g e Pr æ j u d i z v d i
h u i s Wi t i l w o r i s ki e re U n d e r s at t e r s B e d s t e o g We l s t a n d n a a d .
eragte at forordne, da paa de t s l i g n ø d v e n d i g We r c k f o r u d e n
w i d e r e F o r h a l k a n n n a a e s i n b ehørige Perfection och desidererede
g o d e E f f e c h t , T h i h a f f u e Wi E d e r h e r me d n a a d . v i l d e c o m mi t t e r e
o c h f o r o r d n e , s a a o c h u d i K r a f t a f de tte wor is obne Br e f f her me d
c o m mi t t e r e r o c h al w o r l i ge n a n b e fa l e r , at I st r a xe n b e g i ffu e E d e r i
e g e n P e r s o n o f f u e r a l dt u d i e f f t e r s c h r e f f u e L e h n e , n e ml i g
Wordingborrig, Joensshoffuit, Møen, Sorøe och Tryggewelde, och
endnu tuende Ridefougder och tuende Herrizfoudger, som udi
s a m me L e h n e b o e r o c h d i s s L e n l i g h ed b e s t f o r f a h r e n e r a g t e s , t i l
E d e r t a g e r o c h si d e n s a mt l i g me d a l F l i d gr a n d s c h e oc h
grandgiffueligen forfare, først paa Landet om ald Godß och
E y e n d o mb , f o r u d e n n o g e n f o r c h e l , i h u e m d e t o c h t i l h ø r e r , e n t e n
Wi i s i e l f e l l e r n o g e n a n d e n d e d e y e r och besider, saaledes at I
u n d e r d a n . f o r f a r e u d i a l l e r r i g t i g st e M a a d e r s a a d a n n e J o r d e b ø g e r ,
h u o r u d i u d f ø r l i g e n o c h o ms t e n d e lige n kunde f or f a r is, hua d u d i
h u e r t H e r r i d t , B i e r k o c h S o g n I n d t e t unde r ta ge n e r be ligge nde , f r a
B y e t i l B y e , T o r p e l l e r r i n g e st e B ø g e n i n g , sa a w i t de r u d i f i n de s ,
w e h r e s i g w o r e L a d e g a a r d e , a d el i g e S e e d e g a a r d e , s a mt B ø n d e r s
h e l e G a a r d e , T r e d n i n g s g a a r d e, ha lf f ue Ga a r de , Bol, s a mt
F i e d i n g s g a a r d e o c h H u s s e , i t e m M ø l l e r me d A f f l o g u d e n A f f l , o g
ded effter den Maa de sa a som La n d e t v a r f u l d k o m me n b e s a t , o c h
G o d s e t v e d s i n f u l d k o mn e M a g t o g We l s t a n d , d o c h d e r h o s t e g n e t ,
h v o r l e d e s d e d n u s i g b e f i n d e r , h u o r ef f t e r Wi s i d e n e f t e r T i d e r n e s
T i l s t a n d a l dt i n g n a a d i g st Wi l l e mo d e r e r e , o c h a t I h o s e n h u e r
S t e d s p e ci f i c e r e r o c h f o r k l a r er , hua d os Ade le n, Ge istlighe d e n ,
C a p i t e l l e r n e , K i r k e r , Sc hole r , Hospita le r , Pr e ste r , De igne , d e n
b o r g e r l i g e S t a n d e l l e r a n d r e , ingen undtagen, enten ved Eye, Arff,
M a g e s k i f f t e , P a n d t e l l e r u d i an d r e Ma a d e r t i l k a m me r , me d d e s
aarlige wiffe Landgilde, til Os eller Hoßbonden, til Bunde schyld,
K i r k e , e l l e r Pr e s t . I t e m d e ß G i e s t e r i pl i g t , S c k ou f f u e , F i s k e w a n d
o c h a l d a n d e n H e r l i g h e d o c h E y e n d o mb h o ß h u e r G a a r d f o r k l a r e s .
H u o r me g e t a a r l i g e n a f a l S l a gs K o r n k a n s a a e s o c h h u o r me g e n
H ø e k a n a f f l e s . I l i g e ma a d e S c h o u f f u e r n e t i l h u o r ma n g e S u i n s
O l d e n , o c h d e d o f f u e r a l d t med Wor i s L a d e g a a r d e , s a a o c h
A d e l e n s S e e d e g a a r d e , s a mt d e s T i l b e h ø r o c h E y e n d o mb , i n t e t
u n d e r t a g e n , e n h u e r s e e r d e l l e s t u di H a r t k o r n a n s l a g e n e f t e r d e n
T a x t , u d i S ø d s c h i n d e S c h i f f t e p le ye r a t s c h e e . S a a v e l s o m o c h
effter G odseß B esc ha f f e nhe d, ef f t e r s o m d e r v d i me g e n U l i g h e d
p a a S c h y l d o c h H e r l i g h e d b e f i n d e s , de r hos se tte r , h u i s I e r a g t er
huer Tønde Hartkorn paa huer Sted I seer Kan wære wærdt effter
S e d u a n e u d i k i ø b o c h S a l l , s a a u i dt sl i gt d e t r i gt i g s t e o g b e st e
m u g e l i g t k a n d f o r f a r e s , me d r i g t i g S u mma r u m o f f u e r h u e r t S o g n
og Herridt udi Hartkorn anslagen og taxeridt, i alle Maader, som
f o r s c h r e f f u e t s t a a e r . B e l a n g ende Kiøbstederne under samme
Lehner beliggende, haffue I Eder i lige Maader til enhuer at
b e g i f f u e , o c h b a a d e o m h u i s a l l e r ed e d e r u d i e f f t e r Wor i s f o r r i g e
d e r p a a u d g i f f n e C o m mi s s i o n e r b l effuen foretaget, udførligen at
i n d f o r me r e , o c h d e r p a a f u l d k o m men E f f t e r r e t n i n g a t a f f a t t e .
Saavelsom och huis derudi endnu kunde befindes at were
u f o r r e t t e d , d e t t e s t r a x e n f o r e t a ge, och efft er foreschreffne
C o m mi s s i o n s I n d h o l d t a x e r e a l l e K i ø b s t e d g a a r d e o c h B ø g n i n g e r , i
h u e m d e a f f a l l e S t e n d e r u d e n F o r s c he l t i l h ør e r e l l e r d e be b o e s
a f f , o c h a t I c o n s i d e r er e r d er e s We e r d t s a a l e d es , a t d er p a a
F o r s c h e l g i ø r e s , e f f t e r d e r e s Si t u a t i o n , e n t e n d e n e r me r e e l l e r
mi n d r e b e q u e m f o r T r a f i q u e , o ch o m E i e r ma n d e n d e r a f n y d e r
n o g e n L e i e e l l e r o c h a l e n e d e n d b l o t e i n h a b i t a t i o n , me d
H e n s e e n d e t i l n o g e t w i f f e P r o c e nt o t i l B ø g e n i ngernes aarlige
R e p a r a t i o n o c h We d l i g e h o l d e l s e . S a al e d e s u di A g t t a ge d e d e rt i l
l i g g e n d e J o r d e r o g E y e n d o mb , s a a o c h a t I t a x e r e r K i ø b s t e d e r n e
u d i s i g s i e l l f f , s a a o c h h u e r Borgers Næring och Brug, huoreffter
I e n w i f f e o g b i l l i g Pr o p o r t i o n h a f f u e r a t gi ø r e i me l l e m
K i ø b s t e d e r n e i s i g s i e l f f , h ui l c k e t I a l d t f o r u d e n n o g e n
F o r s ø m m e l s e o c h O p h o l d h a f f u e r a t f o r e t a g e o c h me d a l F l i d u d e n
n o g e n P e r s o n s A n s e l l s e r e t t e l i g e n og f or sva r lige n a t e f f e c t u e r e .
S a a a t s a m me E d e r s F o r r e t ni n g d et s n a re s t e mu g e l i g t o g i d e d
s e n e s t e i n d e n t h o u M a a n e d e r u n d e r E d e r s h e n d e r o g Zi g n e t e r u d i
W o r i s S c h a t k a m me r k u n d e i n d s c hicktes. Ladendeß Eder derudi
i n g e n F o r f a l d u d e n G u d s G e w a l dt f o r h i n d r e , o c h d e r s o m d e t
o f f u e r F o r h a a b n i n g s c h u l l e h e n de s , a t s a a l e d e s n o g e t i c k e k u n d e
møde, da de øffrige, som til Steede er, en anden god Mand i der
u d b l i f f u e n d e s S t e e d t i l s i g a t t ag e , o c h a l l i g e w e l d e n n e Wo r i s
n a a d . B e fa l l i n g fyl d d es t g i ør e o c h e fft e r k o m me . Wi w i l l e o c h s a a
a l l e o c h s n h u e r A d e l , G a s t l i g e o c h We r d ß l i g e h e r me d n a a d .
H a f f u e a d w a a r e t , a t e n h u e r b e me l d t e Wo r i s C o m mi s s a r i e r u d i
f o r s c h r e f f n e w o r i s n a a d . B e f a l li n g t i l b ø r l i g e n a s s i s t e r e r , o c h h u i s
Effterretning aff enhuer begier i s , d e n u d e n F o r h a l i n g me d d e l e
saa, som enhuer for sig agter at suare och were bekiendt, om
nogen Urigtighed eller Forhindring hos nogen hervdi schulle
b e f i n d e s , h u o r e f f t e r e n h v e r We d k o m me n d e s i g u n d e r d a n i g s t
h a f f u e r a t r e t t e , o c h d e r i s u n d e r d . F e r v e u r o c h Æ mu l a t i o n u d i
Wo r i s T i e n e st e at p a a k i e n d e l a d e . F o r b l i ffue n d e s d e S a mt l i g e me d
K o n g l . H u l d o c h N a a d e We l b e u o g e n . G i f f u e t p a a W o r i s K o n g l .
R esidenß udi K iøb e nha f f ue n de nd 12te Nove mb. Anno 1661.
Vnder wort Zignet.
Frederich R.
(L. S.)
Som et Anhang til dette Commissorium kan
tilføies den Taxt, hvorefter bemeldte
Matrickul–Jordebog af 1662 er forfattet 2 6 ).
1 Tønde Rug
L i g e mo d h v e r a n d r e o g i mo d 1 T d .
Hartkorn beregnet til 6 Skp. Paa en
Tønde
1 dito Byg .......................................................
— || —
2 dito Havre ....................................................
— || —
1 dito Boghvede...............................................
— || —
3 Faar ............................................................
— || —
6 Lam ............................................................
— || —
12 Gies ...........................................................
— || —
24 H øns ..........................................................
— || —
24 Snese Æg ....................................................
— || —
24 Sviins Olden ...............................................
— || —
2 Mark eller ....................................................
— || —
32 Skilling Landgildepenge...............................
— || —
32 Skilling Æridßpenge 27) ................................
— || —
28
32 Skilling Ledingspenge ) .............................
— || —
32 Skilling Herregesterie ..................................
— || —
32 Skilling Gaardspenge ...................................
— || —
— || —
32 Skilling og Juleskat 29). ...............................
1 Foernød
h v e r mo d 1 T ø n d e H a r t k o r n .
1 Td. Meel ......................................................
— || —
V a n d møl l e s k y l d . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
— || —
1 Stald–Oxe .................................................... 4 Td. Hartkorn
1 Boelgalt eller Boel–Sviin ............................... 3 Td. Hartkorn
1 Td. Boghvedegryn ......................................... 2 Td. Hartkorn.
1 T d . S mø r
12 Td. Hartkorn.
1 ß. Grot
2 Skp. 1 Fdk. Hartkorn.
1 L ø d e ma r k
2 Td. 2 Skp. Hartkorn.
1 Engelsk Skill.
1 Alb. Hartkorn.
1 T d. A al ........................................................ 4 Td. Ha r tk o r n .
1 T d. H onning ................................................. 6 Td. Ha r tko r n .
1 Td. Salt ........................................................ 2 Td. Hartkorn.
11 Voede Torsk ............................................... 1 Td. Hartkorn.
12 Traver Koste ............................................... 1 Td. Hartkorn.
4 L æ s H øe ....................................................... 1 Td. Ha r tk o r n .
6 L æ s K ul ........... ............................................ 1 Td. Ha r tko r n .
1
1
1
1
feed K oe
............
Græs Sviin
H v e r t i mo d
S o m me r S v i i n . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skov Sviin....................................................
3 Td. Ha r tko r n .
1 Td. Hartkorn.
— || —
— || —
Aarlig Sæde–Land.
3 T d . R u g e l l . B y g . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . L i g e mo d
h v e r a n d r e o g h v e r t i mo d e n T ø n d e H a r t k o r n .
6 Td. Havre ..................................................... — || —
9 S kp. B oghvede .. ............................................ — | | —
24 L æ s E ngbund .. ............................................ — | | —
Gadehuse regnes ikke
Mønten beregnes 1 Rd. .....................................
26)
27)
28)
29)
96 ß.
Denne Taxtes nøiere Betragtning kan lære, hvor forskiellig Natural–Producternes
Værdie var til den Tid, imod den Værdie, som de nu have; og desuden hvor
forskielligt Forholdet var imellem dem indbyrdes, fra hvad det nu er.
Æridß Penge er det samme, som Landgildepenge og Gaardspenge. (Arendt
Berntsens 2 Bog pag. 82, 91.)
Gaves sædvanligen kun af Selveiergaarde og til Kongens Skatkammer, for Fred og
Forsvar
Juleskat var et vist Qvantum Foder, som Bonden skulde levere sit Herskab ved
Juletider, dog kun i visse Egne.
Bilag No. 4.
Følgende Extract af „Kongens Jordebog paa
Vordingborg Amt, saavidt til Contributionens
Udgifter
i
Hartkorn
anslaaes“,
dat.
Vordingborg Slot den 24de Augusti 1662, vil
vise, hvorvidt man i samme Aar, som Matricul
Jordebogen af 1662 forfattedes, fulgte denne
Taxt i alle dens Dele.
Penge 435 Rd. 2 Ort 12 ß er ......Hartkorn 290 Td. 2½ Skp. 2 Alb.
Meel 3½ Læst 3 Pund
......dito
75 Td.
R ug 7½ L æ st 5 Pund 7½ Skp. .....dito
317 Td. 5½ Skp.
Byg 45 Læster 4½ Pund 4½ Skp. dito
2178 Td. 4½ Skp.
Havre 842½ Td. 2 Skp. 1½ Fdk. ½ Ott.
421 Td. 2½ Skp. 1¾ Ott.
Ærter 1½ Td. ½ Skp. 1 Fdkr. ......dito
2 Td. 4½ Skp.
S mø r 3 L æ s t e r 2 ½ T d . ¼ O t t . 2 S k a a l p d . d i t o
462 Td. 2¼ Skp.
Aal 2 Td.
......dito
8 Td.
Sild 5½ Td.
......dito
11 Td.
11½ Td.
Honning 1½ Td. 1 2 / 3 F d k r . . . . . . . d i t o
Rostokker Øl 6 Td.
......dito
12 Td.
Staldøxenhold 1 Stk.
......dito
1 Td.
Foernødshold 55 Stkr.
......dito
27½ Td.
Høe 1 Læs
......dito
— Td. 1 Skp.
Kornsække 3
......dito
2 Skp. 1 Fdk.
Vogne 1
......dito
2 Td.
Køer 88¾
......dito
265 Td. 2 Skp.
Kalve 2
......dito
4 Skp.
Boelsviin 165
......dito
495 Td.
Faar 172
......dito
57 Td. 2 Skp.
Lam 389
......dito
64 Td. 5 Skp.
Giæs 517
......dito
43 Td. ½ Skp.
Høns 871
......dito
36 Td. 1½ Skp. 1 Fdk.
Æg 9 Oel 20 Æg
......dito
1 Td. 1 Skp. 1 Fdk.
Kul 3 Læster
......
3 Td.
K o n g e n s S k o v e b l e v e i d e t t e A mt v u r d e r e d e t i l 2 1 8 9 S v i i n s
Olden
er Hartkorn
4 5 T d . 3 5 / 8 Skp.
E i e n d o ms S k o v e n e t i l 2 7 1 S v i i ns O l d e n e r
5 T d . 3 7 / 8 Skp.
S u m ma H a r t k o r n S k o v s k y l d
51 Td. 1½ Skp.
S u m me n a f B ø n d e r g o d s e t s o g o v e d g a a r d e n e s
Ha r tkor n va r 4840 Td. ½ Skp.
Navneord:
A a l e k i s t e – J or d e n
A a l h o l ms L e h n
A a s , h v a d d e r v e d f o r st a a e s
Agnes, Erik Plovpennings Datter
A g n e t e s K l o s t e r i R o e s ki l de
A l l e r sl e v B y e
Alstedgaard
A mb e k B y e
A m me drup B ye
A n d e r s e n , E b b e , L e h n s ma n d
Anna, Dronning i England
A n t o n i i K l o st e r i P r æ s t ø e
A ntvorskov G ods
Arenstorff, v. Friederich
Asda m
Askebrænderhøien
Baarse Bye og Sogn
Baarse Herred
Bael (Balluf, Balle) Bye
B a n n e r , N i e l s , L e h n s ma n d
B a r n e w i ß , v . J æ g e r me s t e r
B artholin, B ertel, Pr of e ssor
Bavnehøie
B e g r a v e l s e r i Pr æ s t ø e K i r ke
Capel i Junghoved Kirke
C a p e l i S k i b bi n g e K i r ke
Beldringe Hovedgaard
Beldringe Kloster
Beldringe Sogn
B e r e g n i n g s ma a d e i æ l d r e Ti d e r , a f K o r n
B e r e g n i n g s ma a d e i æ l d r e Ti d e r , a f M y n t e n
Blangsløv Bye
Boelsviins Pendinge, hvad derved forstaaes
Bolefiord
Bregentved
Brochenhuus, Henrik Adam
Broskov Bye
Broskov Skoven, som hørte dertil
Bruun, Niels, Væbner
B r y d s mos e
B y d e l s b a c h , O t t o , L e h n s ma n d
B y d e l s b a c h , V a l d e ma r
Bøiet, en Skov ved Stavrebye
Bønsvig Bye
Bønsvig Topographie
B ønsvig H ovedskov
B ønsvig K ohauge
C a t a s t e r ( J o r d e b o g ) V a l d e ma r 2 d e n s
Christian den 2den
Christian den 3die
Christian den 4de
Clausen, Gregorius, Renteskriver
D a n ma r k s h o l me n
Daniel, David, Capitain
D a n n e s k i o l d S a ms ø e , C a t h a r i n a C h r i st i n a , fø d v . H o l s t ei n
Døbefade
E b b e s e n , A n d e r s , L e h n s ma n d
E ffuerdrup (Æw erthor p, Eve r dr up)
Egebierg Bye
Egebierg Topographie
Egebierg Kohauge
Egehoved
Egelund
E l l e k r a g e ma r k o g A g r e
Else, Frue
Endegaarde Bye
Endegaarde Topograhi
Engelbreth, Justitsraad
Even eller Effuen
E ven B roe
Fagerholt
F a l l e n k a mp , P e t e r
Faxinge Bye
Faxinge Overdrev
Fedd
Feeschatt (Fæskat) gaves i Landgilde
Fiskerie
Foernød, en Landgilde–Afgift
F o r l ø f e l l er F o e rl o ff
Frederik den 1ste
Frederik den 2den
Frederik den 3die
Fredtsgaards Lehn
Friis, Jørgen, Rigsraad
Frugt–Avl
Frydendal (forhen Torbenfeldt)
Fuglesangshuse
F u g l e s a n g s ma r k
G a b e l , G e h e i me r a a d
Gabnøe eller Gaunøe
G e o r g ( J ø r g e n ) P r i n d s a f D a n ma r k
G i e d d e , O v e , L e h n s ma n d
Giedderød Bye
Giesteri eller Gesterie, hvad derved forstaaes
G i e s e , C a s p e r Joa c h i m, E t a t s r a a d
Gildehuus i Bønsvig
Gildehuus i Baarse
G i l d e i P r æ st ø e
Gisle Sogn (i Fyen)
Gisselfelde
Giøe, Pernille
Graabrødre Kirke i Odense
Grathe, Svend
Gravhøie
Grot og Skilling Grot, hvad derved forstodes
Grubendal, Claus
Grubbe, Eiler, Kantsler
Grubbe, Christian
Grubbe, Sivert
Grubbe, Margaretha
Grubbe, Claus
G u d me H e r r e d i F y e n
Guldbierg
G uulhøi
Gurre, det lille
Gyldenløve, Ulrik Christian
Gyldenløve, Ulrik Frederik
G y l d e n s t i er n e , J yt t e
G y l d e n s t i er n e , E ri k H a r d e n be r g
Gyngerne (Giøngerne)
Hammer, Peder, Ridefoged
Ha mp–Agre, Ha mp eland
Hansen, Hans, Proviantskriver
H a r t k o r n , B a r o n i e t s , i F r e d . 3 . Ti d
Hattebye eller Haddebye
Hestehauge, store, en Skov
Hertug Agre
H i o r t , H a n s C h r . , G e n e r a l k r i g s c o m.
Holbekgaard
Holbekvænge
Holk, v. Gustav, Greve
Hollænderskoven
H o l me ( i P r æ s t ø e F i or d )
H o l me g a a r d
Holstein, v. Niels Rosenkrands
H o l s t e i n , v . El i s a be t h
H o l s t e n , v . J . G . O v e r h o f me s t e r
Hosbondhold, hvad derved forstaaes
Hougaard
Hoverie–Foreningerne for Nysøe Gods
Hoverie–Foreningerne for Jungshoved Gods
H øfdingsgaards G ods
Høisspiel
Hørbyegaard
Indeboed, hvad derved forstaaes
J o me e l l e r J u me , J o ms b o r g s æ l d s t e N a v n
Jomfruhøien
Jonge, Nicolai, Præst i Allerslev
Juleskat
Jung
Jungshoved:
Om Navnet og dets geogr. Forhold
Lehnet og dets Indtægter
D e n g a ml e S l o t s l a d e g a a r d
Slottet og Slotsbanken
Nye Hovedgaard
Kirkerne
Tienderne
Sognets Hartkorn, forhen og nu
Haugedyrkning, Fiskerie
Præstegaard
Birketing
J u e l , N i e l s , A d mi r a l
J u e l , V i n c e ns , t i l H e s s e l me e d
Justesen, Niels
J u t t a , Er i k P l o v p e n n i n g s D a t t e r
Kaas, Niels, Kantsler
K a a s , J ø r g e n , t i l G u d u ml u n d
Kalkværk
Kallehave Bye
Kallehave Sogn
Kidhaugen
Kiøng Sogn
Klein, Anders, Præst
K lemmebrev C hristia n de n 3die s
Klostergods
Klosterhaugerne ved Præstøe
Knudsbye, ved Vordingborg
Kongsted Sogn
Kongsted Kirke
K oppager
K r a g , v . E r i k , G e h e i me r a a d
Kragevig
K r æ m me r v æ n g e ( H a m m e r S o g n )
Langebeks Mølle
Langesaad Skov
Lauritsen, Søren
Lauritsen, Jens
Lauritsen, Niels
Lauritsen, Laurids
Ledings–Penge
Lehn, Pante–Lehn
Lehn paa Afgift
Lehn paa Regnskab
Lehn paa Genannt
Lehnsbrev
Lehnsprotokollen af 1597
Lehnsprotokollen af 1632
Lehnsprotokollen af 1646
Lehnsregnskab
Lekkende (Lekkinge) Lehn
Lekkende Ladegaarde
L i l l e h øi e n v e d R o n e kl i nt
L i l l e ma r k s – S k o v
L i n d e n o v , C h r i s t o f f e r , A d mi r a l
Lindersvold
Lundbye Sogn ogBye
Lundbyetorp
Lundegaard
Lykke, Frue Kirstine
Lystrup
Lyßov, Hugo
L ø g i s mo s e
Mader, ved Roneklint
Manglehøi (Maglehøi)
M a l mø e h u u s L e h n
Mandehoved (Pynt af Stevns)
Mantix, Hans Jacobsen
Margarethe, Dronning
Mark Sølv og Mark Penge, hvad de udgiorde 1234
Mark Sølv og Mark Penge, hvad de udgiorde 1603
Mark Sølv og Mark Penge, hvad de udgiorde 1506
Mehrn Sogn
M i s l e h øi
Mogensen, Ebbe
M o l t i ke , E b e r h ar d
Morten, Præst
Mytteshoved (Møtteshoved)
Møen
M ø l l er h ø i
Nebel, en Bye
N i e l s e n , L a ur i d s , B o r g e me s t e r
Nihøie
Noret
N u ms e n , M a t t h i a s , O b e r s t
Nyord, en Øe
Nysøe Hovedgaard
Om Navnet
Af hvem bygget og forbedret
Haugen, Alleen, Lystskovene
Ladegaarden og dens Drift
H v o r t i l J o rd er n e h ø r t e for h e n
Refusionerne, til hvem og hvilke
N æ s s e k o n g e r , me n e s a t h a v e h a v t Ti l h o l d p a a J u n g s h o v e d
Offersted i Bønsvig Skov
Oldengield, hvad derved forstaaes
Orcheberg
O r e g a a r d s h u se
Oregaards Vænge
O r e ma n d s g a a r d s G o d s
O sten, v. P rinds G e or gs Ove r –Kæmme r e r
O x e , P e d e r , L e h n s ma n d
O x e h o l me n
Padeborg Lehn
Parsbog, Christopher, Greve
P a r s b o g , E n e v o l d , G e h e i me r a a d
P e d e r , B i s p i R o s ki l d e
Pernille, Frue
P l e s s e n , v . C h r . S i e g f . G e h e i me r a a d o g P r i n d s G e o r g s K æ m m e r e r
Plessen, v. G enera llie ute na nt
Poulsen, Svend, en Eventyrer
Præstøe Kiøbsted
Fiord
Jorder
Overdrev
Kirke
Lat. Skole
Q vindebierghuset
Ravnehøi
R a v n e møl l e n
Ravnstrup
Reeds (Ridß) Jfr. Birgitte
R e e d s F r e d e r i k , L e h n s ma n d
Reeds Jørgen
R e i e r s e n , N i e l s L u n d e , Et a t s r a a d
Revsvænge
Riisbye (Baarse Sogn)
Riishøi
Ring Bye
R o e s k i l d s k e B i s p e s t oe l
Roneklint Bye
Roneklint Thopografie
R o s mo s e n
Rosenkrands, Holger
R o s e n k r a n d s , M e t t e , Fr u
Rosenkrands, Palle Axelsen
Rosenkrands, Niels Pallesen
Rosenspar, Steen
R o s t g a a r d , K r i g s c o m mi s s a r i u s
Rud, Johannes eler Jens
Rud, Knud, Jørgensen
R udhoggers S kov, hva d de r e r
Runes (Rones) Banke
Runes Mark
Rytterdistrict (Jungshoved)
Rævhol ms Mose
R ø mn i n g s g o d s , h v a d d e t e r
Sagebye Mølle
Sagefald, hvad derved forstaaes
Sagn
S a l l er u p B y e
Scheel, Otto, Rigsraad
Sehestedt, v. Chr. Over–Secretair
Sehestedt, Hannibal
Skaningehafn (K alle ha ve )
Skibbinge Bye, dens Navn
Kirke
Kirkeskov
Tiender
Topograhie
S o g n e t s H a r t k o r n m. m.
øverste og nederste Hestehauge
S k i e l s ki ø r
S k i l l i n g G r o t , h v a d d e r v e d f o r st a a e s
Penge
Korn
Skoler i Skibbinge
Skoler i Roneklint
S k o l e r i S t e e n st r u p
Skove, Summen af Fr e dskov
Skove i Jungshoved Sogn
Skove i Skibbinge Sogn
Skove i Præstøe Sogn
Skove i Allerslev Sogn
Skove i Beldringe Sogn
Skovhuse B ye
Skovhuse Kohauge
Skovhuse Byens Topographie
Skovkloster ved Nestved
Skuderupgaard (nu Lilliendal)
S mi d s t r u p B y e
S mi d s t r u p H o v g a a r d e
S mi d s t r u p K o h a u g e
S mi d s t r u p B y e n s T o p o g r a p h i e
S mi d s t r u p H o v g a a r d e n e s
S n e r t i n ge B y e
Snesere Sogn og Bye
Snesere Søe
S o u v e r æ n i t e t e n s I n d f ø r e l s e vir ke de pa a Le hnsindr e tninge n
Sophie, Frue, Ebbe Mogensens
Sorøe, St. Mariæ Kloster og Kirke
Sparresholm
Staaderstubben
S t a mp e , H e n r i k , S t a t s mi n i s t e r
S t a mp e , H o l g e r
S t a mp e , C a r l A d o l f
S t a mp e n b o r g , h v o r f o r d e t k a l d t e s s a a
Statfornær, et Huus
Stavrebye
Stavrebye Lyng
Stavrebye Topographie
Staves Nakke
Steding, Oberst
S t e d s ma a l , h v a d d e r v e d f o r st a a e s
Steensbye
Steenseholt
Steensved Skov
Stegeborg
Steenstrup Bye
Steenstrup Topographie
Stevns
Stuebye
Styrishavn
Sverdborg
Svave, Else
Svave, Peder til Giorslev
Sæbyegaard
Sædskifte paa Hovedgaarden
Søebyegaard, et Arvefæste
Tausen, Secretair
Thestrup, Peter, Justitsraad
Thingsteder
Thygestrup (nu Kongsdal)
Tiørnehoved
T o k e ma r k e n
Tokesbierg
Tocke–Jorder
Torbenfeldt
Totterupholm (nu Rosendal)
Toverholt
T r o l l e , B y r g e , L e h n s ma n d
T r o l l e vr a a e
T r o ma a l , h v a d d e r v e d f o r s t a a e s
Trostrup, Jens Ibsen
Tryggevelde
Tubeks Mølle
Tubebølle
Tolløse
U g l e mo s e n
Urne, Dorthe
Urne, Sigvart
V a l d e ma r , d e n 2 d e n
4de Atterdag
Valkendorf, Christopher
Valleboegaard
Valløe
V e g t , ( S mør ) h v a d d e r v e d f o r s t a a e s
V e m me l t o ft e
Vesterbroe
V e s t e r l ø s e H o l me
Vidpending, hvad derved forstaaes
Vidhavre
V i e mo s e B y e
Vieregg, v. Claus Heinrich
Viking, antages at have havt Tilhold paa Jungshoved
V i l l u ms e n , R a s mu s , P r æ s t
V o i g t , J o h a n N i c ol a i , C o m me r c e r r a a d
V o r d i n g b o r g A mt , L e h n o g S l o t
V o r m, J o h a n n e s , E t a t s r a a d
Ændegard, (Endegaarde Bye)
Æridß Penge
Øre Jord, hvad derved forstaaes
Ørsløv Bye
Ørsløv Gaard