Foretagsomhedsdidaktik og skubmetoden Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Ekstern Lektor, Aarhus Universitet Undervisningsudvikler og underviser på VIAUC anki@viauc.dk Cases LG2 Du er på TV! • Interviewer: ”Fortæl mig Dr. Klog: Hvad vil det sige at være foretagsom ?” • 2 min. to og to Dias nummer 3 LG2 Dette slide forstår jeg ikke... og da det er BBC, siger han vel næppe Foretagsom? Og hvorfor er det med stort :-) Så hvad siger han? Entrepreneur? Du er på TV? hvem er? Linda Greve; 30-05-2011 Lært hjælpeløshed • Lært hjælpeløshed optræder når vi mister troen på at vi kan påvirke vores omgivelser Peterson &Seligman: (1993). Learned Helplessness: A Theory for the Age of Personal Control. New York: Oxford University Press. Skubmetoden Kirketerp, 2011 Definition af foretagsomhed Kompetencen til at iværksætte forandrende handlinger, som har positiv værdi for andre. Anne Kirketerp 2010 Hvorledes foretagsom handling adskiller sig fra andre typer handling. Foretagsom handling: Handling som er en direkte konsekvens af beslutninger og som medfører materielle eller immaterielle forandringer, der har positiv værdi for Kognitiv (forestillet) handling: andre Kommunikativ handling: Tanker om at handle og beslutninger om Ofte kommunikerer man om at handle går ofte forud for tanker og beslutninger forud for at kommunikativ eller foretagsom handle foretagsomt handling Basal handling: Lysten til at leve skaber uafbrudt lysten til at handle med henblik på tilfredsstillelse af vitale behov De enkelte skub 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Succesoplevelser Udgangspunkt i midler Selvindsigt og refleksion Mod til at fejle Ændring af vaner Rollemodeller Foretagsomhed som læringsmål 1 2 3 4 5 6 7 1. Succesoplevelser At lykkes med noget nyt er selvforstærkende og styrker handlekraften Handlingstillid (self-efficacy) ”individets forventning om egen kompetence til at gennemføre en bestemt handling” (Bandura, 1993) ”… hvis folk ikke tror, de kan skabe resultater, vil de ikke forsøge at få ting til at ske” (Bandura, 1997) Implikationer for undervisning/vejledning Mennesker med højt self-efficacy: Fejl= utilstrækkeligt indsats Mennesker med lavt self-efficacy : Fejl= dårlige evner ”Folk undgår aktiviteter og situationer, som de mener, overskrider deres mestringsstrategier” (Bandura 1994) 1 2 3 4 5 6 2. Udgangspunkt i midler Det eneste vi har kontrol over er os selv! Teorien om små skridt med fuld kontrol. 7 EFFECTUATION TEORI – SARAS SARASVATHY • Undersøgte 27 succesentreprenører • Afdækkede to overordnede logikker: Causation og effectuation Målorienteret Middelorienteret Causal Effectuel Puslespil Crazy quilts Saras Sarasvathy: 2001, 2008 To logikker Causation - målstyret Effectuation - middelstyret • • • • • Bygger på kontrol • Starter med at se midler og nære muligheder • Udgangspunkt: Bygger på forudsigelser Starter med et klart mål Arbejder hen mod målet Udgangspunkt – Forretningsplaner • Grundantagelse: Verden er forudsigelig – Hvem er jeg – Hvem kender jeg - Hvad kan jeg? • Grundantagelse: Verden skabes mens vi går Pilot in the plane – et effectuelt verdenssyn • Teorien om de små skridts lov. Vi skaber selv verden mens vi flyver i den. 1 2 3 4 5 6 3. Selvindsigt og refleksion Hvis vi kender os selv, ved vi, hvordan vi skal undgå, at vores fejl kommer til at hæmme os. Byg på styrker frem for at højne bunden 7 Top 10 styrkespotningstips 1. Barndomsminder: Hvad gjorde du som barn, som du stadig gør I dag – men formodentlig gør bedre? Styrker har ofte dybe rødder fra vort tidlige liv. 2. Energi: Hvilke aktiviteter giver dig et energisk sus, når du udfører dem? Disse aktiviteter trækker med stor sandsynlighed på dine styrker. 3. Autenticitet: Hvornår føler du dig mest som “virkelig dig”? Sandsynligheden er, at du vil bruge dine styrker på den ene eller anden måde, når det sker. 4. Lethed: Tjek hvilke aktiviteter som falder dig naturlige at udføre, og som du hurtigt bliver god til at udføre, uden at gøre dig særlig umage. Disse er sandsynligvis dine styrker. 5. Opmærksomhed: Tjek hvad du naturligt retter opmærksomheden imod. Du er mere tilbøjelig til at rette opmærksomheden mod noget, som spiller på dine styrker. 6. Hurtig læring: Hvad er det, du har lært hurtigt, næsten uden at anstrenge dig. Stejl læringskurve afspejler ofte en underliggende styrke. 7. Motivation: Hvad motiverer dig? Når du finder aktiviteter, som du udfører fordi du elsker at udføre dem, er der typisk en styrke på spil. 8. Stemme: Læg mærke til din egen stemme. Når du bemærker et skift I passion, energi og engagement, taler du formodentlig om en styrke. 9. Ord og sætninger: Læg mærke til de ord du bruger. Når du siger “jeg elsker at…” eller “det er simpelthen skønt, når…”, er det sandsynligt, at du refererer til en styrke. 10.Huskelister: Bemærk de ting, som aldrig bliver skrevet på din huskeliste. Disse ting, som altid bliver klaret, afspejler ofte en styrke som gør, at vi aldrig behøver at bliver spurgt to gange eller blive rykket. (Linley, 2010) Inspiration til undervisning • http://eship.au.dk/undervisning-ientreprenoerskab/pecha-kucha-konference/ • Brug af personprofiler i undervisningen Teori uden handling er tom. Handling uden teori er blind. Høj grad Tom Kompleks teori kompetence Simpel Blind kompetence praksis Teoretisk forståelse (dybde) Lav grad Lav grad Praktisk gennemslagskraft (overflade) Høj grad Hans Henrik Knoop, 2013 • Karakterstyrketest. • http://www.viacharacter.org/Surveys/Survey Center.aspx • ”Positivity ratio” af Dr. Barbara Fredrickson: • http://www.positivityratio.com • Billede af en fuld i hånden eller evt en illustration af nogle personlighedstype test?? 1 2 3 4 5 6 7 4. Mod til at fejle Learn to fail or you will fail to learn (Professor William B. Gartner, University of Clemson) Man skal kun være modig i 3 sekunder! 1 2 3 4 5 6 7 5. Ændring af vaner Vi ændrer vaner ved at opleve det nye som berigende og lettende. Og nye vaner skal trænes og trænes og trænes! SOMATISKE MARKØRER er betegnelsen for, hvordan vi koder oplevelser som enten positive (ledestjerner) eller negative (sorte huller) Damasio 1999 1 2 3 4 5 6 7 6. Rollemodeller Vi har brug for en eller flere nærværende rollemodeller, som kan anvise de næste trædesten. 1 2 3 4 5 6 7 7. Belønning for foretagsomhed Man får hvad man måler! WASHBACK - MAN FÅR HVAD MAN MÅLER Eksamensformens indflydelse på elevernes læring Tal med sidemanden om og skriv et læringsmål som beskriver: • Hvordan viser foretagsomhed sig i jeres fag (eller tværfaglige forløb)? Eksempelvis: Evne til at igangsætte realisering af ide/mulighed gennem forpligtende samarbejder med aktører uden for gymnasiet Skubmetoden Kirketerp, 2011 Foretagsomhed og skubmetoden • Danskernes akademi foretagsomhedsdidaktik Forskellige generiske typer af eksamen 1. Skriftlig eksamen med udgangspunkt i fagets dilemmaer og teorier ud fra egen problemformulering. 2. Mundtlig eksamen i hele pensum, hvor der trækkes et emne på dagen 3. Synopsis - kort skriftlig egen-valgt opgave, med mundtligt forsvar 4. Synopsis - kort skriftlig opgave med udvalgt tema og med mundtligt forsvar 5. Synopsis - 3 korte skriftlige egen-valgte opgaver, hvor der trækkes et spørgsmål ved den mundtlige eksamen Eksamensformer - fortsat 6. Multiple Choice. Afkrydsningseksamen med flere fortrykte valgmuligheder 7. X timers skriftlig eksamen med et givet emne fra hele pensum 8. Videocase oplæg. Studerende vises et klip og vælger selv vinkel og teorier som belyser og begrunder 9. Portfolio-eksamen / reflektionsprocesser Eksamensformer – de nye… 10. Camp som led i fag og hvor studerende selv giver peer review af hinandens deltagerpræstationer som tæller 20% (SDU Torben Bager) 11. Autonomi eksamen. Studerende vælger selv hvad de vil bedømmes på (skriver selv læringsmål ud fra en bruttoliste). Egne problemstillinger. Egne karakterbeskrivelser (udfra en bruttoliste) Den studerende bedømmes på følgende læringsmål: • Evnen til at beskrive og reflektere over egne og andres personlige og faglige kompetencer • Evnen til at oplukke disharmonier og kvalificere anomalier, samt reflektere teoretisk over denne proces • Evnen til at oplukke og kvalificere muligheder med udgangspunkt i fagets teoretiske og metodiske udgangspunkt • Evne til at beskrive og reflektere over forskellige forretningsmodeller i forhold til de kvalificerede muligheder • Evne til at igangsætte realisering af muligheden gennem forpligtende samarbejder med interessenter uden for universitetet • Evnen til at præsentere muligheden for interessenter med udgangspunkt i en analyse af konkrete behov. Def. entreprenørskab ”Entreprenørskab er en dynamisk og social proces. Hvor individer alene eller i samarbejde identificerer muligheder og gør noget med dem, for at omforme ideer til praktiske og målrettede aktiviteter i sociale, kulturelle eller økonomiske sammenhænge.” Sveriges Tilväxtverk Omformuleret til læringsmål lyder dette således: • evne til at identificere muligheder • evne til at handle på ideer • evne til at omforme ideer til målrettede aktiviteter i en værdiskabende kontekst. KARAKTERBESKRIVELSE AF LÆRINGSMÅL I ENTREPRENØRIELLE FAG 12 (fremragende) 7 (god) 2 (tilstrækkeligt) Den fremragende besvarelse Den gode besvarelse Den tilstrækkelige besvarelse Læringsdelmål 1) kvalificering af handlegrundlaget /disharmonien (relevans) Eks: Den studerende behersker væsentlige grundelementer i en behovsanalyse. Har været i stand til at anvende behovsanalysen således at resultatet fuldstændigt afstemmer brugerens behov/oplevelse Eks: Den studerende har viden om hvordan man foretager en behovsanalyse men har ikke været i stand til at implementere den målrettet i konteksten. Der er tvivl om brugeres accept af opnået tilfredshed. 2) Konkrete handlinger og diskussion af opståede problemstillinger Eks: Den studerende har kontaktet flere relevante brugere. Handlingen er reflekteret og begrundet med valg og fravalg. Opståede problemstillinger er uddybende begrundet Eks: Den studerende har kontaktet mindre relevant bruger. Kan i begrænset omfang begrunde valg og fravalg. Opståede problemstillinger er svagt begrundet 3) Indsigt i løsnings muligheder og bæredygtighed Den studerende har anvendt divergent tænkning på et højt niveau og fremkommet med nye løsninger på baggrund af en afsøgning i forskelligartede fagområder. De etiske implikationer er velbegrundede. Den studerende har i lav grad anvendt divergent tænkning men i høj grad anvendt konvergent tænkning. Der er fremkommet en løsning som bygger på kendte metoder indenfor et enkelt fagområde. De etiske implikationer er svagt begrundet. 4) Forståelse af fagets teorier og deres indbyrdes relationer Den studerende kan anvende og sammenstille fagets teorier og analysere og vurdere et problem på baggrund af teorier. Den studerende kan redegøre for teorier. Den studerende kan i lav grad koble teori til praksis. 5) Afgrænsning af område samt litteratursøgning Den studerende kan argumentere og reflektere for afgrænsningen af opgaven, samt nuancere valg og fravalg ift. litteratur Den studerende kan beskrive afgrænsningen samt strukturere valg af litteratur Dokumenteret effekt af styrkebrug • Udløser de tanker, følelser og handlinger, der giver os positiv energi og drivkraft (Linley 2008) • Gladere, mere tilfredse og føler har mere energi (Govindji & Linley, 2007) • Når mål mere effektivt (Linley 2003 & 2008) • Mere engagerede (Harter, Schmidt & Hayes 2002) • Performer bedre på arbejde (Smedley 2007; Woolston & Linley 2008) • Ukuelighed og fri for stress (Fredrickson, 2010) Øvelse: Hvordan man kan identificere egne ”styrker” Noget man er god til og som giver én energi) – inspireret af Alex Linley (2010). • Sid to og to og interview hinanden på skift. Tag to omgange af 15 min. undgå at det udvikler sig til en ”samtale” men fokuser på at det er et interview. Efter interviewet giver interviewer et kort resume af de ting hun/han har skrevet ned max. 5. min. så skiftes der roller. • Interviewer spørger om det i kursiv og noterer KORT svarene ned: • Lethed: Tjek hvilke aktiviteter som falder dig naturlige at udføre, og som du hurtigt bliver god til at udføre, uden at gøre dig særlig umage. (Disse er sandsynligvis dine styrker.) • Opmærksomhed: Tjek hvad du naturligt retter opmærksomheden imod. Hvilke blade/artikler/bøger ville du automatisk tage ned fra hylden – hvad ville de handle om? (Du er mere tilbøjelig til at rette opmærksomheden mod noget, som spiller på dine styrker.) • Hurtig læring: Hvad er det, du har lært hurtigt, næsten uden at anstrenge dig. (Stejl læringskurve afspejler ofte en underliggende styrke.) • Motivation: Hvad motiverer dig? Hvad får dig til at gå i gang med noget? Er det når dine venner er sammen med dig om noget? Er det når du laver noget med hænderne? Er det når du kan se et resultat? (Når du finder aktiviteter, som du udfører fordi du elsker at udføre dem, er der typisk en styrke på spil). • Barndomsminder: Hvad gjorde du som barn, som du stadig gør I dag – men formodentlig gør bedre? Var meget fysisk aktiv? Lavede systemer? Talte meget? (Styrker har ofte dybe rødder fra vort tidlige liv.) • Energi: Hvilke aktiviteter giver dig et energisk sus, når du udfører dem? Altså noget du glæder dig til at gøre.(Disse aktiviteter trækker med stor sandsynlighed på dine styrker). • Autenticitet: Hvornår føler du dig mest som “virkelig dig”? Altså steder, områder, hvor du kan slappe af og ikke behøver ”tage dig sammen”(Sandsynligheden er, at du vil bruge dine styrker på den ene eller anden måde, når det sker). • Interviewer: vær opmærksom på følgende hos den du interviewer og noter når du lægger mærke til ændringer: • Stemme: Læg mærke til stemmen. Når du bemærker et skift I passion, energi og engagement, tales der formodentlig om en styrke. • Ord og sætninger: Læg mærke til de ord der bruges. Når der siges “jeg elsker at…” eller “det er simpelthen skønt, når…”, er det sandsynligt, at der refereres til en styrke. • Anne Kirketerp sep. 2012 Kilder til selfself-efficacy samt virkninger Fuldførelsen af opgaver/ SuccesoplevSuccesoplevelser Rolle modeller/ Iagttagelse af andre Verbale tilskyndelser/ omgivelsernes overtalelse Emotionelle tilstande Tør vi eller tør vi ikke Self-efficacy Præstation Udholdenhed