Redderen Nr. 5 › Juni 2014 ‹ 37. årgang 10 år med paramedicinere 2 Redderen › 37. årgang Kolofon Indhold Redderen 97 år hos Falck udgives af Reddernes Landsklub Den 66-årige Varderedder John Bredtved nærmer sig 100 års anciennitet i Falck, hvis man tæller det hele med Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil........ 20 76 17 22 E-mail: moa@falck.dk Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Side 6 Sekretær hos RL Journalist: Styrket kommunikation til omverdenen er blandt opgaverne for RL’s nye sekretær, 39-årige Pernille Lykke Kristiansen Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej 67 - 7000 Fredericia Mobil........ 28 91 29 80 E-mail: journalist@redder.dk Forsidefoto: Falck. Side 10 Produktion: PE offset A/S, Varde www.peoffset.dk Annoncesalg: Winnie Vagtborg, wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17 På besøg i Norge Oplag: 4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hos pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. Side 14 To sværvognsreddere fra Toftlund drog til Stavanger og oplevede en spændende arbejdsuge sammen med de norske kolleger Konference: Bryd smittekæden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 John har arbejdet næsten 100 år for Falck . . . . . . . . . . . . . 6 Tre reddere fra Sønderborg hyldet af kronprinsen . . . . . . . . 8 ISSN nr. 1603-1660 Mindeord: Jan Ejner Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Pernille er ny sekretær i Reddernes Landsklub . . . . . . . . . . 10 Falck region Sjælland gør sig klar til de nye tider . . . . . . . . 11 Stavanger tur retur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 10 år med paramedicinere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Paramedicinerne er trådt i karakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Nyhedsbrev fra RUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 3 Nr.5 › Juni ‹ 2014 Leder OBS Tillykke med de 10 år Har du en god historie? Den 3. juni var det præcis 10 år siden, at det første hold paramedicinere i Danmark blev udklækket. Stort tillykke til de skrappe kolleger, som gik forrest og banede vejen dengang i 2004. Forløbet var dengang kulminationen på den enorme uddannelses- og kompetencemæssige udvikling, som ambulancefolkene havde gennemgået over få år. En udvikling, som Reddernes Landsklub i al beskedenhed havde en afgørende rolle i at starte og vedligeholde. RL var en af drivkræfterne bag oprettelsen af paramedicineruddannelsen, som bestemt ikke var ukontroversiel eksempelvis hos visse andre faggrupper. Landsklubben var også dybt involveret i at få foretaget de tilretninger og justeringer, som der tydeligt var behov for på baggrund af pioner-forløbet i 2004. Og – nok så væsentligt – Reddernes Landsklub kæmpede hårdt og indædt for at ”holde liv” i uddannelsen i de svære første par år, hvor blandt andet strukturreformen forårsagede en meget forsigtig efterspørgsel. Desuden har vi hele tiden, med dokumentation og gode argumenter, stået vagt om paramedicinernes ry og rygte, når nogle har forsøgt at ”tale dem ned”. Så i dag, hvor paramedicinerne er en anerkendt og populær ressource med stor udbredelse i fire ud af fem regioner, kan vi i RL – det vil sige os alle sammen – klappe os selv på skulderen. Der er stadig masser at kæmpe for – blandt andet i Region Midt – men den 10-årige har vokset sig stor og stærk, og den kommende halve snes år tegner lyst. Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg ”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”. Se mere på www.redderafverden.dk F ER A VERD D D EN Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. RE Bliv medlem af RAV DA NMARK 4 Redderen › 37. årgang Konference: Bryd smittekæ Fagfolk drøftede, hvordan man kan forebygge smitte i det præhospitale miljø I flere år har man i sundhedsvæsenet været optaget af de risici, der er for, at patienter kan blive smittet ved deres hospitalsindlæggelse. Det er vurderet, at op til 8 procent af de indlagte på danske hospitaler får en infektion i forbindelse med indlæggelsen. Men hvordan forholder det sig i patienttransporten? Altså ved de akutte ambulancekørsler samt det ret store antal planlagte patienttransporter i både den liggende og siddende sygetransport? Kan der gøres mere for at sikre transporten for de ofte skrøbelige patienter, samtidig med at man sikrer tilstrækkelige informationer til redderne, så de har mulighed for at beskytte sig selv i udførelse af deres arbejde? 50 fagpersoner De spørgsmål kom frem under en konference, som Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros holdt på Teknologisk Institut den 6. maj. Konferencen med overskriften ”Bryd smittekæden” havde deltagelse af cirka 50 fagpersoner fra blandt andet regionerne, Arbejdstilsynet, Falck, Københavns-, Frederiksberg og Roskilde brandvæsener, Reddernes Udviklingssekretariat, RFK København, 3F samt fællesarbejdsmiljørepræsentanterne Kenneth Jensen og Bo Andersen fra Reddernes Landsklub. Voksende problem Problemstillingen med smitterisici er aktuel, fordi der i stigende omfang ses resistente bakterier og nye vira i Danmark. Tal fra Statens Seruminstitut viser eksempelvis, at antallet af registrerede MRSA tilfælde (multiresistente stafylokokker, red.) er steget fra 100 i 2001 til 1500 i 2012. Man ved en hel del om de bakterier og vira, der kan forekomme, og der findes også retningslinjer for, hvordan man kan beskytte patienten og medarbejderne, så der ikke overføres smitte. Men ved eksempelvis planlagte transporter kan man ikke altid vide, om en patient er smittet og derfor kan udgøre en risiko for ansatte og andre patienter. Årsagerne kan være mange: • Måske er patienten ikke screenet, men viser sig at være syg • Måske ER patienten konstateret smittet, men informationen er ikke kommet videre • Der kan være forskellige forholdsregler og retningslinjer – fra det enkelte sygehus eller plejehjem, det private hjem (hjemmeplejen) og over til patienttransporten • Der kan være tidspres Mangelfuld information Blandt oplægsholderne på konferencen var ambulancebehandler og tillidsmand Danny Pedersen, som fortalte og viste billeder fra sin hverdag på station Vesterbro. Netop det med informationer, som ikke altid flyder så ubesværet, som de burde, gav han et eksempel på. Han og en kollega skulle overføre en kvinde fra Hvidovre Hospital til Bispebjerg. De konstaterer, at kvinden – som er dement – har massive sår på benet og sølede bandager. Men personalet ved ikke rigtig noget om patienten, og der er ikke ”vedlagt” nogen information om hende. Undervejs i ambulancen er kvinden urolig og rammer/strejfer Danny Pedersens kollega, væggen i bårerummet etc. med det væskende sår. - Da vi så kommer frem, er det en ”rummand” (iklædt beskyttelsesdragt, red.) som tager imod og peger os hen til 5 Nr.5 › Juni ‹ 2014 isolationsstuen. Da vi spørger ind til, hvad situationen er, kender det overtagende personale (en SOSU assistent) ikke til patienten. Andet end at hun er fuldt isoleret. Adspurgt om problemstillingen siger lægen på afdelingen, at han ikke har tid til at snakke med os. Til sidst beder han os om at gå, fortæller Danny Pedersen. sige årsager burde der skulle laves et standardiseret transportdokument på alle patienter, der skal overføres, mener han. Dokumentet skulle udfyldes af afsendende læge og følge patienten, indtil transporten er helt overstået. Transportdokument Korpslæge Matthias Giebner fortalte om Falcks erfaringer med retningslinjer vedrørende smitte og hygiejne. Han påpegede, at den nuværende vejledning i ambulancehygiejne fra Statens Seruminstitut er næsten 10 år gammel og trænger til en revision. Blandt andet tager vejledningen i for høj grad afsæt i en sygehus-virkelighed, mener korpslægen. Det er eksempelvis fint, at sygeplejerskers uniformer i bomuld skal vaskes ved 90 grader, men gør man det samme ved reddernes arbejdsbeklædning, ødelægges blandt andet de lovpligtige reflekser. To regelsæt kolliderer med andre ord. Ikke overraskende iværksætter de to ambulancefolk straks den helt store rengøringspakke med tøjskift, bad, kloraf- æden vaskning af båre, fuldstændig rengøring af ambulancen, udluftning med videre. - Det tog alt i alt to timer, altså to timer hvor dette beredskab var ude af drift, konstaterer Danny Pedersen. Så både af ressourcemæssige og sundhedsmæs- Passer til sygehus Nedsat immunforsvar Derfor har Falck i samarbejde med Novadan udviklet et vaskemiddel, som vasker og desinficerer ved 60 grader og skåner reflekserne, oplyste Matthias Giebner. Han understregede, at opgaven er at bryde smittekæden: • Fra patient til patient via ambulance/ medarbejder • Fra patient til sygehuset • Fra patient til medarbejder Med til at gøre udfordringen større er det, at Falck og andre transporterer mange patienter, som på grund af behandling (mod kræft eller andet) har nedsat immunforsvar og derfor er mere sårbare for infektion. Fakta: Man vurderer, at der i Danmark årligt transporteres to millioner patienter med siddende sygetransport; heraf gennemføres 500.000 siddende sygetransporter alene i Hovedstaden. Der er ca. halvt så mange transporter i den liggende sygetransport og den akutte ambulancekørsel. Samlet set er 7.0008.000 medarbejdere beskæftiget i den præhospitale branche. Kilde: BAR/Teknologisk Institut ønsker i den forbindelse, at fagpersoner fra branchen vil involvere sig i dette arbejde • Det er vigtigt, at ambulance- og sygetransportpersonale bliver informeret om smitterisici og risikopatienter, så redderne kan tage de rette forholdsregler inden transporten af patienterne • Der skal et tværgående samarbejde i gang mellem sektorerne – ikke kun med fokus på smitte i ambulance og sygetransport, men et samarbejde der skal være forankret mellem Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og branchen Forslag til forbedringer Korpslæge Matthias Giebner slog til lyd for, at der iværksættes forskning og måske arrangeres internationale konferencer om hygiejne på det akutmedicinske område. Ved konferencen blev der således delt viden og fakta om smitte erhvervet i sundhedssektoren samt videregivet erfaringer om praksis på sygehuse, akutafdelinger, ambulancetjeneste og sygetransport. Mødet mundede ud i, at der – ud over en informationskampagne rettet mod samarbejdspartnere i ambulancetjenesten – kom disse forslag: • Der skal udarbejdes nye retningslinjer for hygiejne i ambulance- og sygetransport. Statens Serum Institut Den løbende rengøring af køretøj og udstyr er sat godt i system og vægtes højt, selv om det ind i mellem er en kamp mod uret at nå det hele grundet travlhed i driften, fortalte Danny Pedersen, tillidsmand på st. Vesterbro. 6 Redderen › 37. årgang John har arbejdet næsten 100 år for Falck Tidligere var han ambulancebehandler, i dag har 66-årige John Bredtved status af at være assistent. De drilske kolleger mente nu nok, at han burde tituleres ”over-assistent”. Der var engang, han troede, at fremtiden lå som håndformer på det lokale stålværk. Indtil han fik smag for først som infanterist at skyde med 120 mm mortergranater i Fredericia og siden at producere indmad til enarmede tyveknægte samt bakker til pølsemandens stegte pølser på et metalstøberi i Sædding. En dag lagde fodboldkammeraten Kaj Kildegaard imidlertid et godt ord ind for vennen hos Falcks stationsleder Viggo Schantz, og dermed var vejen banet for en ny og lang karriere som redder og brandmand i Varde. - Schantz var gammel frihedskæmper og kunne ikke andet end at ansætte mig, da han så mine fornemme soldaterpapirer, lyder det fra John Bredtved. En dejlig arbejdsplads Godt humør og gode historier præger John Bredtved, som netop har fejret et særligt jubilæum som redder Det er noget af en bedrift at kunne prale af snart 100 års arbejde ved Falck! Og selvfølgelig snyder John Bredtved lidt, når han skilter med den langvarige ansættelse. De 40 år som redder, 40 år som deltidsbrandmand og 17 år i Falck Safety har naturligvis overlappet hinanden. Det må siges, at den 66-årige Varde-borger og det langt ældre danske redningskorps har det rigtig godt med hinanden. - Jeg elsker Falck og kan slet ikke undvære denne arbejdsplads. Det er ikke mig bare at gå rundt derhjemme, selv om jeg måske har alderen til det, siger John Bredtved. - Jeg ville også være helt alene derhjemme, hvis jeg lod mig pensionere. Min kone er otte år yngre end mig og arbejder stadig. Hunden døde af alderdom. Og undulaten faldt pludselig ned af en pind efter et hjertestop, lyder det fra den grinende redder. ”Formandens” dårlige humor Og sådan er han, John Bredtved, som lokalt går under navnet ”formanden”. Kendt for sin lune personlighed, sine gode historier, sit fremragende humør og ikke mindst sin – ifølge de drilske kolleger – sindssygt dårlige humor. For nylig fejrede ”formanden” sit 40 års jubilæum som redder. I årene, der er gået, er han også rykket ud som brandmand og har været instruktør på Falck Safety (brandskolen med det tidligere navn Nutec, hvor der trænes i offshore brandsikkerhed). Sidstnævnte var hans arbejdsplads i 37 år, dog kun de 17 i Falck-regi. John Bredtved har ligeledes styret den nu desværre nedlagte børneklub, ligesom han en overgang tjekkede samtlige brandhaner i Varde, Blåvand, Helle og Blåbjerg. Han ved stadig, hvor samtlige brandhaner står, bedyrer han. - Falck er en dejlig og spændende arbejdsplads, hvor dagene aldrig ligner hinanden. Virksomheden har givet mig så meget, at jeg nærmest bliver helt høj af at tænke på det, siger John Bredtved. - Her er et fremragende kammeratskab. Jeg kommer godt ud af det med samtlige mine kolleger. Og det rygtes, hvor godt vi har det, mange unge red- 7 Nr.5 › Juni ‹ 2014 dere ønsker sig nemlig til Varde, tilføjer den erfarne redder, som dette forår er stoppet som ambulancebehandler og nu kører døgnvagt cirka hver tredje dag som assistent. Fra chauffør til specialist John Bredtved begyndte i korpset dengang, hvor ambulancerne var sorte med gardiner og var udstyret med ringeklokke i bårerummet. - Så kunne patienten ringe, hvis han f.eks. skulle kaste op, og vi derfor burde køre ind til siden. Vi havde en brækpose, en smule ilt og lidt trykbandage med, mere var der ikke i ambulancerne i gamle dage, fortæller han. - I dag er bilerne spækket med udstyr. Men i modsætning til tidligere transporterer vi jo heller ikke bare folk, i dag er vi behandlere og bliver uddannet i alt fra astma og allergi til hjertekardiogrammer. På en måde savner jeg sådan noget som at hjælpe grise og køer op af gylletanke via kranvogne, men jeg kan også godt forstå, at vi reddere har været nødt til at specialisere os. Vi skal ikke køre al slags kørsel længere, sådan er det bare, tilføjer jubilaren. John Bredtved regner med at stoppe som ambulance-assistent, når det nye ambulanceudbud skal føres ud i livet. Derefter vil han køre som holdleder. Bærer værdierne flot Kollegerne siger om John Bredtved, at han heldigvis ikke bærer nag, når han bliver mobbet. Heller ikke når drillerierne eksempelvis gælder dengang i Prag, hvor han ved en kæmpe fejltagelse kom til at købe en dyr – men alkoholfri (!) – øl. Eller dengang, hvor den dyrevenlige redder hentede en herreløs tysk jagtterrier og gjorde den til sin egen. Hvorefter hunden åd arbejdskammeratens træsko. Det bliver også sagt om John Bredtved, at han bærer Falcks værdier flot. Og naturligvis skal disse værdier viderebringes til de nye generationer: Barnebarnet Pelle på tre år har ikke bare fået sit værelse påklistret med Falckklistermærker men har også fået morfar til at lave en brandmands-glidestang ved køjesengen… Det siges om den 66-årige Falckredder, at han bærer korpsets værdier flot. John Bredtved fejrede for nylig sit 40 års jubilæum. John Bredtved Populært kaldet ”Fmd.” (formanden). Født i Varde den 11. november 1947. Uddannet håndformer på Varde Stålværk. Soldat i Fredericia. Har også arbejdet på metalstøberi i Sædding. Ansat som redder og deltidsbrandmand i Falck siden 1974 og også tilknyttet Falck Safety (brandskolen, det tidligere Nutec). Stadig tilknyttet Falck-stationen i Varde som assistent. Har tidligere dyrket judo, boksning, fodbold og gymnastik og løber stadig tre gange ugentligt for at holde sig i form. Gift med forsikringskvinden Elly Bredtved. Far til Louise og Heidi. Bosat på Diget i Varde. 8 Redderen › 37. årgang Bjarne Kryhlmann (th), Christian Hansen og Hans Friedrich Carstensen (også kaldet ”Fide”) sagde tak til Kronprins Frederik for belønningsmedaljerne. De har alle været ansat mere end 40 år ved Falck. Tre reddere fra Sønderborg hyldet af kronprinsen Sønderjyder sagde tak for belønningsmedaljer ved et besøg på Amalienborg Der var pæne ord om de besøgendes hjemstavn fra ingen ringere end Kronprins Frederik, da tre sønderjyske Falckreddere i forsommeren blev hyldet på Amalienborg. Bjarne Kryhlmann, Christian Hansen og Hans Friedrich ”Fide” Carstensen fra Sønderborg var inviteret på besøg i de kongelige gemakker, så de på behørig vis kunne takke for de belønningsmedal- 9 Nr.5 › Juni ‹ 2014 jer, de forinden havde modtaget for over 40 års ansættelse ved Falck i Danmark. Kronprinsen husker Sønderborg - Kronprinsen spurgte selvfølgelig ind til, hvor vi kom fra. Og det blev derfor meget hurtigt til en snak om kronprinsens kærlighed til Sønderborg, fortæller ”Fide”. Han var jo sergentelev i Sønderborg gennem otte måneder og kendte derfor udmærket byen. Kronprinsen fortalte os, at det var nogle af de bedste måneder, han har haft i sit liv, tilføjer redderen, som gik på pension i november 2013. Mindeord † Fællesarbejdsmiljørepræsentant Jan Ejner Nielsen Men det skulle vise sig, at kræften vendte tilbage, og Jan gennemgik utallige kemokure, så han kunne modtage en stamcellebehandling. Som Jan sagde: ”Der er kun et skud i bøssen”. Desværre kunne stamcellebehandlingen ikke gennemføres, og til trods for Jans ukuelige optimisme gik det langsomt, men sikkert den forkerte vej. Langt arbejdsliv på samme station De tre Sønderborg-reddere har alle været ansat på stationen i Sønderborg i langt de fleste år af deres arbejdsliv. Bjarne Kryhlmann startede på stationen i Skærbæk men kom hurtigt tilbage til fødebyen Sønderborg. Christian Hansen var ude af Falck i en kortere periode i 70’erne, hvor han kørte som eksportchauffør. ”Fide” begyndte i Hamburg i 1970. To år senere kom han til Sønderborg og igen til Hamburg fra 1990 til 1995. Derefter fulgte nogle år i Aabenraa, hvorefter Sønderborg på ny blev ansættelsesstedet. Stilfuldt besøg Både ”Fide”, Bjarne Kryhlmann og Christian Hansen fandt det rigtig spændende at besøge Amalienborg for at takke for de belønningsmedaljer, de modtog allerede ved nytårsparolen på Station Sønderborg. - Det gik meget stilfuldt for sig på Amalienborg med instruktioner om, hvordan man gik ind og ud og så videre. De officerer, som havde ansvaret for arrangementet, havde i dén grad styr på tropperne, lyder det fra ”Fide”. Da vi kom til Amalienborg, blev vi fotograferet til Berlingeren. Det var nu nok mest, fordi vi alle tre var i Falckuniformen, og fordi det nok hører til sjældenhederne, at der kommer tre fra samme Falck-station til hoffet for at takke for belønningsmedaljen, tilføjer han. Når det ikke var Dronning Margrethe men i stedet Kronprins Frederik, som tog imod de sønderjyske Falck-reddere på Amalienborg, skyldtes det, at regenten på det tidspunkt var på officielt statsbesøg i Kina. Tirsdag den 29. april kom Jan på Hospice Dianalund. Dér gik han som nævnt bort natten mellem 3. og 4. maj 2014. Natten mellem 3. og 4. maj mistede vi fællesarbejdsmiljørepræsentant Jan Ejner Nielsen, som døde på Hospice Dianalund efter længere tids sygdom. Jan var en kendt og respekteret fællesarbejdsmiljørepræsentant og en særdeles god kollega, som altid var parat til at hjælpe og støtte sine kolleger. Jan var også kendt som en bulderbasse, som kunne komme med nogle skarpe bemærkninger, hvor ingen kunne være i tvivl om hans meninger. Men også for hans store hjerte, som bankede for arbejdsmiljøarbejdet i Falck. Jan startede i 1999 i det daværende divisionelle arbejdsmiljøudvalg i Falck. En af Jans arbejdsopgaver bestod i opbygning af ambulancer, så disse blev indrettet på den mest hensigtsmæssige og ergonomiske måde for redderne. En formandspost i planudvalget for brand og redning blev det også til, ligesom han var bestyrelsesmedlem i Falcks Personaleforening. Jan fik konstateret kræft i 2012 men vendte tilbage til forårsmøderne sidste år. Han var erklæret rask, og vi åndede alle lettet op. Vi havde fået den ”gamle” Jan tilbage, som vi kendte ham, før han blev syg. Vi fællesarbejdsmiljørepræsentanter har mistet en god kollega, redderne har mistet en dygtig og seriøs fællesarbejdsmiljørepræsentant. Men familien har mistet en mand, far, bror, bedstefar, og det bliver svært at komme over, men vi håber alt det bedste for familien. Jan Ejner Nielsen vil blive savnet af os alle. Æret være Jans minde. John Jørgensen, Bo Andersen, Stig Ekman, og Kenneth Jensen. 10 Redderen › 37. årgang Pernille er ny sekr i Reddernes Lands Gennem de seneste 10 år har temaet nedskæring af antal fællestillidsrepræsentanter været et emne til OK-forhandlingerne (i 2004, 2007, 2010 og endelig i 2012). Det endte med en reduktion på i alt fire fællestillidsrepræsentanter, og i stedet fik RL stillet en fuldtidssekretær til rådighed. Bestyrelsen i RL ser meget frem til Pernille Lykke Kristiansens funktion i forhold til bedre og hyppigere kommunikation med medlemmer og øvrige samarbejdspartnere. Spændende at være med til at definere kursen i en nyoprettet funktion, mener 39-årige Pernille Lykke Kristiansen En universitetsuddannelse i dansk og engelsk ligner måske ved første øjekast ikke den typiske ballast til en funktion som sekretær i Reddernes Landsklub. Men uddannelsen og især den senere jobmæssige baggrund i investeringsselskabet C.W. Obel A/S er absolut relevant, fortæller RL’s nyansatte sekretær, Pernille Lykke Kristiansen. - Jeg var direktionssekretær, da jeg stoppede i C.W. Obel. Så det med at bestride en sekretær- og sekretariatsfunktion er langt fra fremmed for mig. Tilmed er C.W. Obel lige som Falck en virksomhed med dybe historiske rødder, og desuden arbejdede jeg også i en verden, hvor der var flest mænd – lige som i RL og i særdeleshed RL-bestyrelsen, siger den 39-årige. Fra København til Midtjylland Hun sagde i august 2013 farvel til C.W. Obel efter godt 10 års ansættelse, fordi hun og familien gerne ville erstatte København med Midtjylland, hvor hendes mand har sine rødder. Han arbejder til daglig som bygningssnedker. - Så vi flyttede fra en treværelses på tredje sal i Vanløse til et dejligt hus i Hammerum ved Herning, konstaterer Pernille Lykke Kristiansen. Kontor på st. Herning Hvad tiltrak dig ved jobopslaget fra RL? - Det lød som nogle interessante arbejdsopgaver, og så tiltalte det mig, at der var tale om en nyoprettet funktion. Så kan jeg selv være med til at udvikle jobbet og definere rammerne – det synes jeg, er spændende og udfordrende, lyder det fra RL’s nye sekretær. Pernille Kristiansen har ikke noget stort forhåndskendskab til Falck og redderfaget. - Men jeg har fået kontor på station Herning, og her regner jeg med stille og roligt at få et godt indblik i, hvad det hele handler om. Jeg håber også at kunne komme med ud at køre på forskellige vagter, tilføjer Pernille Lykke Kristiansen. Godt taget imod Hun har allerede hilst på Falck-ledelsen og naturligvis på RL-bestyrelsen, og hun føler sig rigtig godt taget imod. Hendes arbejdsopgaver er blandt andet at udarbejde referater fra bestyrel- 11 Nr.5 › Juni ‹ 2014 etær klub sesmøder og udsende nyhedsbreve til RL-medlemmerne. Men nogen minutiøs plan for jobbets indhold ligger der ikke – det vil blive defineret, efterhånden som Pernille Lykke får sat sig ind i den nye verden. Falck region Sjælland gør sig klar til de nye tider telser og ikke mindst usikkerheden for egen situation, har tillidsmandsgruppen og regionsledelsen arbejdet med begreberne ” Tillid, troværdighed og forretningsforståelse”. Store forventninger? Mange har nok forventninger til, at en del udfordringer – blandt andet kommunikation til medlemmerne – bliver løst eller forbedret, nu hvor en sekretær er tiltrådt. Føler du et stort forventningspres? - Det synes jeg ikke. Jeg er sikker på, folk er klar over, at jeg ikke kan vide alt fra dag ét. Og hvis jeg skal kunne udbrede informationer, så kræver det også, at jeg modtager informationer. Men jeg går til opgaven med ydmyghed og med antennerne ude, og jeg håber og tror da, at jeg kan leve op til de forventninger, der er til mig og den funktion, jeg bestrider, understreger Pernille Lykke Kristiansen. Fakta: • Sekretærfunktionen er oprettet i henhold til protokollat om sekretærbistand af 2. juli 2013 • Sekretæren skal varetage opgaver for formanden, den øvrige bestyrelse og RL som helhed • Pernille Lykke Kristiansen og hendes mand er bosat i Hammerum og har en pige på tre et halvt år og en søn på 16 måneder • Pernille har kontor på station Herning og kan kontaktes på følgende: Mobil: 4028 3201, e-mail: plk@falck.dk • Tillid til, at vi sammen kan nå vores fælles mål • Troværdighed i forhold til, at det vi gør, sammen, er det rigtige • Forretningsforståelse for at fortælle den enkelte medarbejder, hvorfor vi gør det Morten Andersen, fællestillidsmand Falck Region Sjælland Tillid, troværdighed og forretningsforståelse er kodeordene Et kæmpe uddannelsesflow, hvor Region Sjælland på kort tid er gået fra nul til 100 paramedicinere, har trukket store veksler på kollegerne. Ikke mindst den arbejdsindsats, der har skullet leveres, har tappet ressourcer. Men selv om det ”trækker tænder ud” vil vi fortsat levere et kvalitetsprodukt til Region Sjælland – og gerne ”lidt” mere end kunden forventer. Netop på baggrund af det store træk på ressourcerne, og det der følger med i forhold til vagtændringer, forflyt- Dialogmøder mellem tillidsmænd og regionsledelse har været centralt i processen. Og inddragelse af kompetente personer, samt et kommende seminar med overskriften ”Tillid, troværdighed og forretningsforståelse” vil uden tvivl bringe os tættere på vores fælles mål, nemlig at sikre arbejdspladserne i Falck, og ikke mindst sikre, at kollegerne leverer kvaliteten til kunden, også efter et nyt udbud. Rundt i regionerne ”Redderen” vil med mellemrum bringe korte ”statusopdateringer” fra fællestillidsfolkene i de enkelte regioner. Her er det Mor ten Andersen, Slagelse, som lægger for. Han er FTR i Region Sjælland, næstformand i RL og redaktør for Redderen. Redderen › 37. årgang En hyldest til For en gangs skyld var det ikke rockstjerner, sportsfolk eller skuespillere, der blev hyldet ved en gallafest i sidste måned. Ombord på krydstogtskibet Pearl Seaways gik ti i offentligheden ukendte mennesker på podiet og modtog ”Fællesskabsprisen”. Med præmie og blomster i hænderne repræsenterede disse ti mennesker de titusindvis af danskere, som er tændt af en særlig ild, der sætter dem i stand til at være noget ekstraordinært for deres medborgere. Fællesskabet i Danmark skylder ubeskriveligt meget til de tusindvis af vejarbejdere, skolelærere, jobcentermedarbejdere, rengøringsassistenter og foreningsledere, der ikke kun arbejder for deres egen skyld, men for os alle sammen. Falck ville gerne hjælpe med, at nogle af disse usynlige helte blev trukket frem i lyset for en stund og hædret som repræsentanter for de mange mennesker, som sørger for at binde Danmark sammen og uegennyttigt hjælper, når behovet opstår. Derfor var Falck medsponsor for Fællesskabsprisen, sammen med blandt andre 3F, Dansk Metal, ISS, DFDS, HK og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der har fået idéen til prisen. Falcks medarbejdere møder Danmarks usynlige helte hver eneste dag. Det kan være frivillige førstehjælpere i tyndt befolkende egne, der kaster deres private gøremål fra sig for at hjælpe nødstedte medmennesker, indtil Falckredderne når frem med ambulancen. Det kan være bilisten, der forhindrer en ulykke ved at springe ud af sit køretøj og dirigere trafikken uden om en lastvogn, der er gået i stå midt i vejkryds. Det kan være redningsberedskabets frivillige, der står skulder ved skulder med deres professionelle kolleger, hvad enten storbrande hærger, storme suser eller miljøkatastrofer truer. Fællesskabsprisen blev en stor succes. 1200 danskere gjorde sig den ulejlighed at nominere mere end 700 forskellige personer, grupper eller foreninger. Og de ti vindere blev fejret i højt solskin under pressens store bevågenhed. Vi håber, at Fællesskabsprisen er kommet for at blive. Lars Vester Pedersen Redningsdirektør < Redningsdirektør Lars Vester ombord på ”Pearl Seaways” sammen med flere af de øvrige sponsorer samt initiativtageren til Fællesskabsprisen, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Nr.5 › Juni ‹ 2014 13 fællesskabet Redningsdirektør Lars Vester overrækker Fællesskabsprisen til Flemming Pihl Jensen, der er buschauffør i Esbjerg og smitter sine passagerer med sit gode humør. På Pearl Seaways’ solbeskinnede dæk valgte han at møde op i julemandskostume. > De ti vindere af Fællesskabsprisen: Sølund Festival er et helle for handicappede i Danmark. Her mødes de hvert år og danner venskaber og hører musik over flere dage. Det kommer der år efter år særlige fællesskaber ud af, takket være de mange frivillige på festivallen. Fødselsdagskompagniet er en forening i Aalborg, der overtager børns fødselsdage når forældrene ikke selv kan holde den. Årets mest populære tema er pirater og inkluderer 15 frivillige og en flødebollekanon. Cykling uden alder organiserer rickshaw-cykler med unge bag styret og ældre i sæderne. Et koncept, der hurtigt har spredt sig. Over hele landet får unge og ældre nu fælles oplevelser på cyklen, imens de deler erfaring og livsglæde. Palle Nissen og Finn Madsen hjælper ordblinde kolleger til at kunne begå sig digitalt og bogligt. Sammen har de to gjort en ekstraordinær indsats for ordblinde og læse– og stavesvage, som dagligt giver kollegaerne tro, håb og mod. 2200 Godnathistorier fortæller historier for børn og ældre i København. Det handler om bøger, om at give rum til at drømme og om at skabe fællesskaber i fællesskabet. Lone Søndergaard er jordemoder på rigshospitalet og ildsjæl på Ærø. Hun vinder for et engagement, der imponerer både kollegaerne, de fødende kvinder og de lokale beboere på Ærø. Flemming Pihl Jensen er buschauffør i Esbjerg og han elsker det. Han er så vild med det, at hans passagerer får mere lyst til at tage på arbejde, efter at de har kørt med ham. Blandt de principper han har kørt efter i alle de mange år han har været buschauffør, er at insistere på at smile til alle. Og aldrig brokke sig over sit job. Anton Brynning er klejnsmed i Vildbjerg og frivillig på en ungdomsklub i Herning. Her har han taget sit ansvar som voksen så meget på sig at han nærmest er blevet en slags reservefar for en større flok drenge. Fra at være en der skulle holde øje, er han blevet et forbillede og en uvurderlig hjælp for drengene, for drengenes familier og for kollegerne i klubben. Rita Paula Nielsen er trods sine knap 80 år, hjernen og kroppen bag en tætpakket danse- og gymnastikkalender på sit plejehjem i Hillerød. Hun tilbyder det der kan holde hendes medbeboere i sving og uddanner sig stadig i nye discipliner for at inspirere kursisterne. Ahmad Walid Rashidi hjælper mennesker med benproteser. Da han selv var blot 6 år gammel, fik han sprængt en del af benet væk under den blodige borgerkrig i Kabul. Nu samler han selv penge ind til at skaffe proteser til dem, der har mest brug for det. 14 Redderen › 37. årgang Flagskibet hos Falck Stavanger er denne fireakslede Scania. Stavanger tur retur To sværvognsreddere fra Toftlund var på en spændende og lærerig tur til kolleger i Norge Tekst og foto: Claus Sundelin og Jan Andersen, st. Toftlund Planen var, at en fra Falck Stavanger ville hente os ved færgen, men da vi var to timer forsinket, var de alle ude at køre – derfor tog vi en taxa til Humbagattan, hvor Falck har til huse. Der blev vi modtaget af Leif, som skyndte sig at kalde både Kjell og Lasse hjem, så vi kunne komme med ud at køre. Ødelagt dieseltank Rejsen startede søndag den 2. februar, og turen gik fra Padborg over Hellevad til vagtcentralen i Kolding, hvor vi fik dejlig kage og kaffe til turen. Derefter kørte vi i min (Jans) gamle Opel til Hirtshals og ankom der cirka klokken 20. Desværre var færgen et par timer forsinket, men sådan et par raske Falckfolk fik tiden til at gå med at drikke gratis chokolade. Endelig, klokken 23, sejlede vi fra Hirtshals og ankom til Stavanger klokken ni om morgenen. Fordelingen blev, at Claus kørte med Lasse i deres bjærgningsvogn ud for at hente en lastbil, som havde ødelagt diesel tanken ved at ramme en stor blomsterpotte (hvorfor står de også midt på vejen..?) Turen var meget simpel og hurtigt klaret. Ophængt i bagenden, rattet bundet og lys på – så var de kørt. De skulle ikke så langt, men skulle dog køre et lille stykke på motorvejen, og Claus spurgte derfor Lasse, hvor hurtigt de måtte køre? Den norske kollega kiggede lidt forvirret på ham og sagde ”90”. Det er vi jo ikke vant til hjemme – her er det jo et problem bare at køre på motorvejen med noget baglæns ophængt. Tur op på fjeldet Jeg kørte med Kjell i deres 15 tons MAN ladvogn, og vi kørte flere ladvognsture i Stavanger og omegn. Dagen sluttede med en fantastisk flot tur langt op på fjeldet for at hente en bil med en defekt tændingslås. Hold da op en fantastisk flot tur, vi var helt oppe ved sne grænsen. Fine forhold Klokken 15.30 fik Claus og jeg nøglerne til en Toyota HiAce som var vores resten af ugen. Vi fik at vide, at vi bare skulle følge efter Leif hjem til privaten. Efter cirka 20 minutters interessant kørsel (Claus kørte), ankom vi til et dejligt gult hus. I døren stod Leifs kone 15 Nr.5 › Juni ‹ 2014 Anny med et kæmpe smil og bød os velkommen. Vi fik hele kælderen med et stort værelse til hver, begge med dobbeltseng og eget toilet – super flot. Kort efter var der dækket op til dejlig aftensmad, derefter hygge i deres stue. Det var spændende at tage del i de norske kollegers arbejdshverdag, og ugen fløj afsted for de to sønderjyske sværvognsreddere. Opgaver for politiet Tirsdag startede klokken seks, hvor Anny stod klar med morgenmad, og halv syv var vi klar til at køre afsted. Vi kørte begge med på flere ladvognsture og var ellers med hjemme på stationen til de opgaver, som skulle løses der. De har en del arbejde for politiet, hvor de henter PTU biler. Men hvor vi i Danmark kører dem til en plads, som politiet har, kommer de i Norge med hjem på stationen, og så kan folk komme der og købe dem fri igen. Derfor var der tit folk, som kom for hente deres bil. Kollegerne henter også rigtig mange cykler for politiet – også her kommer de hjem på stationen. Og hold da op, hvor var der mange cykler, utroligt at så mange cykler ikke har en ejer. Hundene får så lov til at blive der, til der er lavet en aftale med deres ejer – denne hunds ejer var blevet sat i arresten og kom to dage senere og hentede sin hund. Hentede en hund Onsdag Hen på eftermiddagen fik vi en tur, hvor vi skulle hente en hund, som lå uden for politi stationen. Kjell og jeg ankom der og fandt en sød hund, som villigt gik med ind i vores bil. Vi tog den med hjem på stationen, hvor de har et helt lokale med to store bure – det ene med adgang til en stor løbegård. Onsdag var en stille dag med små opgaver som hjulskift og døroplukninger. Klokken 13 fik vi en opgave som vi ikke har i Danmark: Vi skulle med politiet og fogeden ud og sætte en ung mand ud af hans lejlighed på grund af huslejerestance. Vi satte nye låse i døren, og så var vores opgave slut. Hjemme på stationen skulle vi begge prøve at bore låse ud, jeg tror vi skal øve os et godt stykke tid (men det kan læres...) Torsdag Efter en dejlig morgen hos vore værter var vi med på forskellige opgaver rundt i Stavanger. Claus og Lasse kørte op i fjeldet for at dække en brændt bus til, som skulle hentes ned. Men forsikringen var ikke helt afklaret med omstændighederne omkring branden, og det skulle først udredes. Tror nok det var en hyggetur for de to drenge med ikke så meget arbejde. Derefter kørte vi flere ture til knuseren med uheldsskadede biler, som havde stået længe på stationen. Når de har stået tre måneder hos Falck, bliver de kørt dertil og knust. Desværre ingen ture i deres bjærgningsvogn, men har fået at vide, at der er en tur i morgen med en lastbil, som skal køres til ophug. Fredag Skadede biler bliver kørt til ophuggeren, når de har stået cirka tre måneder på stationen. Sidste dag hos Falck Stavanger. Sådan en uge går alt for hurtigt. Dagen startede med et uheld på en bro i Stavanger, og vi var der med to ladvogne. Den ene bil fra dette uheld var en rigtig fin Volvo, som var under en måned gammel. Men godt ødelagt var den: Samtlige airbags både i side og front var gået – blev vist ikke bil igen. 16 Redderen › 37. årgang Tak til værterne Efter fem gode dage her var tiden kommet til, at vi skulle sige farvel til de dejlige mennesker hos Falck Stavanger, og turen gik hjem til Anny og Leif til en god middag og kaffe i stuen. Vi rettede en stor og dybfølt tak til vores værter for nogle helt fantastiske og lærerige dage. Fakta: Køretøjer hos Falck Stavanger: • Bjærgningsvogn 4 akslet Scania 620 r Gæstfriheden var fantastisk hos kollega Leif og hans kone Anny. • Bjærgningsvogn 2 akslet Scania Derefter kørte Claus ud for at rense tagrender og køre grene væk – ja, det er også en Falck opgave. Så fik jeg turen i bjærgningsvognen. Vi skulle læsse en totalt skadet lastbil, som stod på stationen. Den blev hængt op i gafler i forakslen, som var det eneste, der ikke bøjede på den. Efter lidt kædearbejde og lys var vi (Lasse og Jan) klar til at køre til ophuggeren. Vi blev dog enige om, at vi hellere måtte måle bredden på den, og godt det samme: Den var 3,4 meter. Hmm. Nå, men med et overbredde skilt i forruden kørte vi de cirka 20 kilometer uden problemer. • 15 t MAN ladvogn • 12 t MAN ladvogn • 12 t Mercedes ladvogn • 7.5 t Mitsubishi ladvogn • To Toyota kassevogne • Iveco grillvogn EasyFix vakuumsplints Kvalitets vakuumsplints Med splintsættet får du mulighed for at immobilisere i findestillingen eller at reponere samtidig med, at der ikke trykkes på det skadede område. Sættet vist her er af højeste k kvalitet. Brugsmulighederne er mange, f.eks. kan splinten ”helt ben” bruges som vakuummadras til helt små børn. Mere information se her: Kontakt os for mere information på 4362 4316 eller fas@fernonorden.com 17 Nr.5 › Juni ‹ 2014 10 år med paramedicinere Den 3. juni 2004 blev det første hold paramedicinere i Danmark udklækket. Det skete på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg. En af de 12 på det første hold (billedet) er siden desværre gået bort. Men på nær én beskæftiger de øvrige sig i dag alle stadigvæk med det præhospitale område på forskellige niveauer og i forskellige sammenhænge. Redderen har bedt nogle nøglepersoner omkring paramedicineruddannelsen om en kommentar i anledning af 10 års jubilæet. Poul Anders Hansen i samtale med nogle af kursisterne på det første hold paramedicinere tilbage i 2004. 18 Redderen › 37. årgang Paramedicinerne er trådt i karakter Faggruppen har tilkæmpet sig anerkendelse og respekt gennem et langt sejt træk, mener korpslæge Matthias Giebner Med paramedicinerne er der kommet et vigtigt ekstra lag, fagligt og professionelt. Sådan lyder det fra Falcks korpslæge Matthias Giebner, der har fulgt paramedicinernes udbredelse og virke fra første parket siden 2004. Ifølge korpslægen var starten ikke helt nem for den nye faggruppe. - Man vidste, at der ville komme en kommunalreform, men man vidste ikke, hvordan den ville påvirke strukturerne på det præhospitale område. Så bortset fra de gamle Nordjyllands og Frederiksborg amter var der en lidt tøvende efterspørgsel. - Men efter reformen tog det for alvor fart. Det stod klart for de præhospitale ledere, at den nye faggruppe er en værdifuld ressource, og i dag benytter man paramedicinere i stor stil i fire ud af fem regioner, konstaterer Matthias Giebner. Ny i klassen Ifølge korpslægen har paramedicinerne i årenes løb fundet – eller tilkæmpet sig – deres plads i det præhospitale landskab: - En ny faggruppe vil altid blive udfordret lidt. Man er det nye barn i klassen og skal markere sig og kæmpe lidt for sin plads. - Da paramedicinerne kom frem, blev de betragtet med alt fra nysgerrighed, over skepsis til mistro. Også ind i mellem af egne kolleger, som var bekymrede for, om de tog hele behandlingsdelen fra dem. Og en del læger var bekymrede for, om det nu også ville gå godt. Korpslæge Matthias Giebner. 19 Nr.5 › Juni ‹ 2014 50 19 92 71 102 - Men i dag er de efter min mening en fuldt accepteret del af sundhedsvæsenet. De er respekterede af læger, sygeplejersker, egne kolleger med videre, og de har fundet et stabilt fundament at stå på. De er blevet et fuldgyldigt medlem af familien, så at sige, lyder det fra Matthias Giebner. God daglig indsats Blandt paramedicinernes forcer er, ifølge Matthias Giebner, at de kan genkende endnu flere symptombilleder end tidligere set. På den baggrund kan de iværksætte behandling og/eller visitere til rette sygehus; om nødvendigt kan de tilkalde akutlægebilen hvis der er behov for akut lægehjælp. - Akutmedicin er jo symptomorienteret. Paramedicinerne har de der 15 procent yderligere kompetence, som gør, at de i meget vid udstrækning kan agere uden lægehjælp. For mig er succeskriteriet ikke en helt spektakulær indsats to-tre gange om året, men derimod den daglige, omhyggelige indsats, og den har paramedicinerne i høj grad præsteret. De har bevist deres kvalitet, pålidelighed og samarbejdsevner, mener Matthias Giebner. Opgaveglidning Når det gælder fremtidens opgaver for paramedicinerne, så er der en del muligheder for at spå om, hvordan de vil udvikle sig, mener korpslægen. - Opgavernes karakter ændrer sig hele tiden. For 30 år siden, da jeg startede, var eksempelvis blodtryksmåling en lægelig opgave. Så gik det videre til sygeplejersker, ambulancefolkene, sosuassistenter, og i dag kan nogle patienter gøre det selv. Det samme med blodsukkermåling. - Desuden sker der en konstant udvikling – der kommer hele tiden nye tekniske, diagnostiske og terapeutiske tiltag. Behandlingen og diagnosticeringen bliver stadig mere kompleks, men der er kun det samme antal hænder, så der vil givet komme endnu mere opgaveglidning mellem ikke-lægelig personel og lægelig personel, vurderer Matthias Giebner. Mere uddannelse Korpslægen kan godt forestille sig, at en gruppe inden for paramedicinerne vil blive specialister inden for præhospital medicin i egentlig forstand – og ikke kun beskæftiget med blå blink. Han vurderer også, at der vil være efterspørgsel efter en mere omfattende uddannelse: - Paramedicinernes teoretiske viden skal øges yderligere, så de endnu bedre kan forstå og reagere på det, de ser. Det drejer sig blandt andet om mere klinisk sygdomslære og patofysiologi, siger Matthias Giebner. Han kunne også ønske sig, at der blev tale om en mere formaliseret uddannelse inden for uddannelsessystemet, gerne med udviklingsmuligheder mod universitetet og en længerevarende uddannelse for dem, som måtte have lysten og evnerne til det. - Men det er ikke noget, der er lige på trapperne, men noget, som der arbejdes for, konstaterer korpslægen, som overordnet karakteriserer paramedicinernes første tiår som en stor succes. 20 Redderen › 37. årgang Poul Anders Hansen Overlæge, præhospital leder Region Nordjylland Det er nu ti år siden, at en gruppe håbefulde ambulancebehandlere startede på paramedicineruddannelsen på SOSU-skolen i Silkeborg. De var specialudvalgte af ambulanceentreprenørerne og de kom fra hele landet. Jeg havde været med til at lave uddannelsen og skulle selv være en af underviserne også være eksaminator ved deres eksamen og censor var Freddy Lippert. Det var med stor spænding blandt både elever, undervisere og tilrettelæggere at uddannelsen begyndte. Undervisningen af det første hold svingede noget i kvaliteten, primært fordi underviserne ikke helt forstod målgruppen og heller ikke helt forstod, hvad de kommende paramedicinere skulle bruge uddannelsen til. Eksamen bestod af en mundtlig og en skriftlig prøve og alle bestod ikke den skriftlige eksamen. Dette gav nogen genlyd og en diskussion om niveauet for uddannelsen. Der er nu uddannet mange paramedicinere, uddannelsen er blevet revideret og eksamensformen er ændret. Paramedicinerne har givet et fagligt kvalitetsløft i den danske ambulancetjeneste til gavn for patienterne. Udviklingen præhospitalt går stærkt, hvorfor efter- og vedligeholdelsesuddannelse er meget vigtig del af det, at være paramediciner, hvis de fortsat skal være ”skarpe” indenfor de tilegnede kompetencer. Hvor det i fremtiden vil bære hen med paramedicinerne og deres funk- Benny Jørgensen Præhospital Direktør Region Sjælland Hvordan ser du paramedicinernes betydning for det præhospitale arbejde? Region Sjælland har lang erfaring i brugen af paramedicinere, da Falck og Roskilde Brandvæsen havde elever med allerede fra det første hold i 2004. • PM bruges som avanceret præhospital ressource i Region Sjælland og deres arbejde har betydet et generelt løft af hele akutberedskabet i regionen. • PM er rollemodeller for den præhospitale indsats, således at nye elever kan identificere sig med hvor langt man kan komme rent uddannelsesmæssigt indenfor akutberedskabet. • PM har en lang række øgede kompetencer som bringes i anvendelse til de meget kritiske syge og tilskadekomne. Hvordan ser du de kommende 10 år for paramedicinere. • PM vil i større og større grad blive anvendt i det akutte arbejde. Region Sjælland arbejder på at paramedicinere skal have en større integration med akutafdelingerne og akut- og sundhedshuse. • PM skal efteruddannes til at kunne betjene den medicinsk syge patient ofte med flere konkurrerende sygdomme samt til en bedre forståelse af pædiatri • PM skal uddannes til at tolke flere målinger telemedicinsk og kan således i fremtiden anvendes til opfølgende besøg hos borgere der er udskrevet fra sygehus, samt udtage blodprøver • PM uddannelsen skal være en bacheloruddannelse på lige fod med sygeplejersker tion og kompetencer er det svært at spå om. Men et fremtidigt krav om øgede kompetencer og øget sundhedsfaglig viden, vil nødvendiggøre en radikal omlægning af paramedicineruddannelsen, så uddannelsen bliver en naturlig del af de sundhedsfaglige uddannelser i Danmark. 21 Nr.5 › Juni ‹ 2014 Christina Brønner Sundhedsfaglig konsulent Region Nordjylland ”I anledning af 10 års dagen” Det lyder som en meget formel indledning til en mærkedag for en personlighed. Det her er dog ikke en person, som kan fejre dagen, men en uddannelse, som så dagens lys ved indførelse af Bekendtgørelse 1039, november 2000. Der gik dog 4 år inden de første paramediciner blev uddannet ved DAPUC i Silkeborg, men det var der jo en begrundelse for i bekendtgørelsen, idet man skulle have, ligesom i dag, mindst 3 års erfaring som aktiv ambulancebehandler, for at kunne starte på uddannelsen til paramediciner. Jeg har haft den enestående mulighed, dels som sundhedsfaglig konsulent i Region Nordjylland og medlem af Referencegruppen under Danske Regioner, dels som konsulent tilknyttet selve uddannelsen, at følge udviklingen præhospitalt og dermed implementeringen af de formelle uddannelser og kompetencer i ambulancetjenesten på landsplan. Spæd start Det var en ”spæd” start, idet ikke alle landets regioner var parate og havde interesse i på daværende tidspunkt at indføre paramedicinerkompetencen præhospitalt. I perioden fra 2004 til 2006 blev der således kun uddannet nogle få hold. Der skulle gå endnu et par år, inden der rigtig kom gang i efterspørgsel af paramedicinerkompetencen og dermed uddannelsen. Fra år 2007 og frem er paramediciner kompetencen imidlertid blevet implementeret i alle fem regioner. Der er efterhånden blevet uddannet rigtig mange paramediciner i regi af University College Nordjylland, som har varetaget selve uddannelsen siden 2007. I skrivende stund kender jeg ikke det nøjagtige antal, der er blevet uddannet, men mon ikke det nærmer sig en 700 - 800. Danmark er et lille land, og det til trods, der er forskel på fra region til region, hvordan paramedicinernes kompetencer udnyttes. Væsentlige kompetencer I forhold til det forholdsvise korte uddannelsesforløb oplever jeg, at paramedicinerne med deres ihærdige indsats under selve uddannelsesforløbet og deres lyst til at kunne gøre en forskel præhospitalt, opnår væsentlige videns- og færdighedsmæssige kompetencer, der kan komme den skadeslidte borger til gavn. Frem til 2012 var selve uddannelsesforløbet meget kort og komprimeret. Den byggede meget på teori og levnede ikke plads til simulations- og færdighedstræning. Det lykkedes dog skolen via det formelle system, at få konverteret nogle af teoritimerne, så der blev plads til en kærkommen enkelt dags simulation. Eleverne ville dog stadig gerne have mere tid til træning, samt mere tid til at ”fordøje” den store teorimængde. I løbet af 2011 blev såvel ambulancebehandler- som paramedicineruddannelsen revideret. Ved revisionen blev nogle af ønsker for uddannelsen imødekommet. Fra 2012 forløber selve uddannelsen over en 11 ugers periode. Uddannelsen er blevet modul opdelt, så der er blevet tid til refleksion mellem såvel teori- som praktikforløb, inden den afsluttende eksamen. Det er eleverne glade for. ”Alting har dog sin pris”, idet der ved revisionen af uddannelsen blev skåret af tiden for hospitalspraktikken. Den nu er reduceret fra 10 dage til 6 dage. Praktikstederne oplever, at det er svært at nå bibringe den enkelte elev den viden og træning, der er nødvendig, samt give en ordentlig kvalificeret evaluering af den enkelte elev. Ønske for uddannelsen Paramedicinerne har fået deres virke og leje i det præhospitale felt, og jeg tror, at paramedicinergruppen i samarbejde med de øvrige faggrupper præhospitalt i fremtiden vil indgå i løsning af endnu flere opgaver præhospitalt til gavn for den enkelte borger. Det korte komprimerede uddannelsesforløb kræver efter min mening, at der sættes stor fokus på i de enkelte regioner at sikre, at den enkelte paramediciners kompetencer vedligeholdes kontinuerligt. Og lad dette være min anledning til at komme med mit ønske for paramedicineruddannelsen i fremtiden. Paramedicineruddannelsen er trods revisionen stadig et meget kort komprimeret uddannelsesforløb. Der levnes ikke meget plads og tid til fordybelse, refleksion og træning. Det er ellers lige netop det, der i de seneste år, er blevet opprioriteret og lagt særlig stor vægt på, indenfor alle andre sundhedsfaglige uddannelser. Jeg håber, at der i fremtiden vil blive arbejdet på, at paramedicineruddannelsen på lige fod med andre sundhedsfaglige uddannelser vil blive videreudviklet, så der bliver tid og plads til den nødvendige tilegnelse og fordybelse i forhold til teori og praktiske færdigheder. 22 Danske Ambulancereddere er presset på tiden i hverdagen viser en ny undersøgelse. Reddernes Udviklingssekretariat har igen gennemført en mindre, åben, spørgeskemaundersøgelse på internettet, denne gang omhandlende danske ambulanceredderes dagligdag, herunder kørsel om natten, klargøring af ambulancen om morgenen og indlæring af nye medicinske instrukser. 298 har deltaget i undersøgelsen, der har fundet sted i perioden 12. maj til 4. juni 2014. 64 % af deltagerne i undersøgelsen angiver, at de har prøvet at køre en nattur med udrykning, hvor de har været så trætte, at de bagefter ikke kunne huske køreturen ud til patienten. 28% angiver at dette forekommer 1 – 3 gange pr. kvartal og 16% har oplevet det 4 – 6 gange pr. kvartal. Afgangstiden kan være en af årsagerne hertil: Redderne skal ved udkald befinde sig i bilen og trykke afgang inden for 90 sek. – også om natten. Det risikerer at betyde, at redderne pr. automatik starter vognen og kører, også uden at give sig tid til at vågne. Færdselsloven § 54 Stk. 2. siger at: ”Et motordrevet køretøj må endvidere ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde”. Reddernes Udviklingssekretariat mener at der er grund til bekymring, når en så stor andel af respondenterne angiver at Nyhedsbrev fra RUS de ikke kan huske køreturen på udrykningskørsel. Øvrige kørsler er, som det fremgår, ikke medtaget i undersøgelsen, og der er mulighed for, at også en andel af disse ture foretages i samme tilstand. Vi mener, at man hurtigst muligt må finde løsninger, der kan sikre at redderne er vågne før de starter kørslen. Reddernes Udviklingssekretariat foreslår, at man af hensyn til færdselssikkerheden og reddernes arbejdsmiljø, forlænger mobiliseringstiden om natten, således at redderne har bedre mulighed for at nå at vågne før de kører. Dette kan fx sikres ved at redderne først må starte bilen 3 min efter de har sat sig i vognen og er i samtale med personalet på Vagtcentralen. Risikoen for træthedsulykker er størst: • Når du har sovet mindre end 6 timer • Når du har været vågen i mere end 16 timer • Mellem kl. 3:00 og 5:00 om morgenen, fordi kroppens døgnrytme fortæller, at det er nat. • På monotone strækninger som motorveje. • Hvis du har natarbejde. • Når du kører mange timer i træk uden pause. Efter 8 timer er ulykkesrisikoen fordoblet. • Hvis du har taget trafikfarlig medicin som nerve- eller sovemedicin. Redderen › 37. årgang også det ret store antal planlagte patienttransporter i både den liggende og siddende sygetransport? 86% af ambulanceredderne svarer i vores undersøgelse, at de er pressede på tiden til rengøring og tjek af ambulancerne om morgenen. Reddere fortæller, at de må gå på kompromis med kvaliteten af rengøring og klargøring af ambulancen om morgenen. Det kan få store konsekvenser både for patienter, pårørende, øvrigt sundhedspersonale og redderne selv, i form af smitte med sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Problemstillingen er bla. aktuel fordi der i stigende omfang ses resistente bakterier og nye vira i Danmark. Tal fra Statens Seruminstitut viser eksempelvis, at antallet af registrerede MRSA tilfælde er steget fra 100 i 2001 til 1500 i 2012. Formål med hygiejniske tiltag er at: • definere smittekilder og smitteveje • bryde smittekæden • forebygge smitte af patienter og personale • forhindre nosokomiale infektioner (erhvervet i sundhedsvæsenets institutioner) • forebygge arbejdsskader pga. infektioner Kilde: Elsebeth Tvenstrup Jensen Overlæge, CEI, Statens Serum Institut Kilde: Rådet for sikker Trafik 86% af ambulanceredderne svarer, at de er pressede på tiden til rengøring og tjek af ambulancerne om morgenen, og de angiver at det forekommer i knap halvdelen af dagvagterne. I flere år har man i sundhedsvæsenet været optaget af de risici, der er for at patienter kan blive smittet i forbindelse med hospitalsindlæggelse. Det er vurderet, at op til 8% af de indlagte på danske hospitaler får en infektion i forbindelse med indlæggelsen. Men hvordan forholder det sig i patienttransporten? - dvs. alle de akutte ambulancekørsler, men Reddernes Udviklingssekretariat mener, at ambulancehygiejne skal prioriteres i regionernes udbud, så der afsættes mere tid i felten til rengøring. Alternativt kunne man lade sig inspirere af udlandet, hvor man f.eks. i England har centraliseret rengøring af ambulancerne, så ambulancen afleveres og rengøres, så den er klar til brug dagen efter. En forudsætning for denne løsning er, at den skal leve op til kravene i DDKM. Ambulanceredderne mangler tid til at lære nye behandlingsinstrukser. 87% af de adspurgte svarer, at der ikke er afsat tid i deres hverdag til læsning og indlæring af nye instrukser, og 87% svarer også at de ville have bedre tid til at læse nye instrukser, hvis det også kunne Nr.5 › Juni ‹ 2014 foregå ved et digitalt medie i ambulancen. Samtidig angiver 64 % at de op til 3 gange om måneden ville føle sig mere fagligt sikre hvis de havde adgang til instrukserne i ambulancen og for 27% er det 4-6 gange om måneden. Redderfaget er i en rivende udvikling, med nye behandlingstiltag og muligheder præhospitalt. Dette medfører mange nye udfordringer for redderne, som skal implementere nye strategier og systemer, med krav om at lære nye og stadigt skiftende instrukser i en travl hverdag. Reddernes forslag til at bedre muligheden for at kunne lære nye instrukser: • Tablet i bilerne, der både kan vise instrukserne som tekst og video. • App til alle bruger flader • Undervisning i nye instrukser • Info-skærme på stationerne med nye instrukser Assistentopgaver Anders Stampe Kløve, Kenneth Matias Uglebjerg & Malene Diana Fischer, fra hold 12RED11, har skrevet denne opgave i forbindelse med deres assistenteksamen på SOPU i Hillerød. Hvilken betydning har antallet af hypoterme patienter, på større skadesteder i forhold til triagering og kommunikation? Gruppen har i denne opgave valgt at fokusere på ulykken ved Præstø fjord 2011. Hvis du har spørgsmål til Reddernes Udviklingssekretariat, kan du sende dem til en af konsulenterne, og vi vil svare her i bladet. Mikkel Andersen Mobil: 40 19 20 51 Email: mikkel.andersen@3f.dk Nyhedsbrev fra RUS Under ulykken opstod en del forvirring pga. kommunikationsvanskeligheder. Den koordinerende læge valgte at ringe direkte til kolleger på Rigshospitalet for at melde patienterne. Dette betød imidlertid at vagtcentralen mistede overblikket over ulykkens omfang (Bjerg 2011) Problematikken er blevet bekræftet af lederen af det præhospitale beredskab, Niels Christian Ahn. Vi kan i opgaven konkludere, at ledelsen på et skadested vil være den samme, uanset om vi har med færdselsuheld, brand eller bådulykker at gøre. ”Retningslinjer for Indsatsledelse” beskriver de overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper ved alle former for indsatser, der er omfattet af beredskabsloven (redningsindsatser). Det kan konkluderes, at retningslinierne ikke direkte blev fulgt, da KOOL funktionen først blev varetaget forholdsvis sent i forløbet, da de først ankommende prioriterede at behandle de allerede fundne patienter, samt at der var tvivl om hvem der havde KOOL funktionen. Ledelsen af skadestedet var ikke den eneste udfordring der var ved Præstøulykken. Det var en udfordring at triagere de hypoterme patienter. Vi kan ud fra opgaven konkludere, at hvis der er ressourcer nok vil det ikke gøre nogen forskel om en patient er hypoterm eller har andre traumer. Hvis ressourcerne ikke er tilstrækkelige, er det svært at give den optimale behandling til alle. Endvidere kan vi ud fra opgaven konkludere, at kommunikation er en stor udfordring. Det er ikke kun ved denne ene ulykke at kommunikationen var en udfordring, det er den ved næsten alle større indsatser, der kræver samarbejde mellem flere enheder og faggrupper. Det særlige ved denne indsats var den manglende kommunikation mel- 23 lem KOOL og AMK-Sjælland der gav udfordringer. KOOL kommunikerede med AMK-Hovedstaden. Hvilket gjorde at AMK-Sjælland, som havde den overordnede ledelse, i perioder ikke havde overblik over indsatsens forløb og indbringelsen af patienter. Hvilket gjorde dem ude af stand til at kunne disponere fyldestgørende over de nødvendige ressourcer. Denne opgave rejser en række punkter, der med fordel kunne undersøges nærmere, eller foretages justeringer af. Det værende eksempelvis af brugen af SINE-radioer, i forhold til at benytte disse med funktionen, skadesæt. Eller optimering af brugen af sikker kommunikation for på den måde at kunne undgå tvivlsspørgsmål om ansvarsområder og funktioner, samt tilbagemeldinger til samarbejdspartnere som vagtcentral eller politi. Derudover kunne det være interessant at kigge på behandlingsjournalerne fra ambulancerne. Derved kunne man vurdere om der var behandling der eventuelt kunne optimeres, nu hvor man kender udfaldet for de involverede parter. Hvis der i mellemtiden er kommet ny viden på området kunne dette danne et sammenligningsgrundlag. Dette fik vi desværre afslag på, med begrundelse i, at dette var personfølsomme data, hvilket vi selvfølgelig respekterer og derfor ikke arbejdede videre med denne vinkel. (Hele opgaven kan findes på RedderNet) I er altid meget velkomne til at kontakte Reddernes Udviklingssekretariat. ! Eventuell e komme ntarer eller spø rgsmål ti l siden her bede s rettet til RUS´ sek retariat. Grethe Gad Mobil: 60 25 34 15 Email: grethe.gad@3f.dk Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved UMM ID-nr. 42 506 God ferie! Redderen ønsker læsere og annoncører en rigtig god sommer. Vi vender tilbage igen medio august. Med venlig sommerhilsen Redaktionen Gsoodmmer!