1. No category

Redderen
Nr. 7
›
September 2014
‹
37. årgang
Elevgame 2014 > s.14
2
Redderen › 37. årgang
Kolofon
Indhold
Redderen
Uvis fremtid
Udsigten til at miste
ambulancekørslen i
Region Syd giver svære
spekulationer for blandt
andre redderelev Casper
Facius
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil........ 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Side 8
Fra krig til
blå blink
Journalist:
Den dekorerede Afghanistan-veteran René Houbak faldt for ambulancefaget og kæmper for at få
fodfæste i emergency
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil........ 28 91 29 80
E-mail: journalist@redder.dk
Produktion:
Side 10
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17
Oplag:
RAV dømmer
timeout
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Redder Af Verden sætter deres projekter i
Vestafrika på pause på
grund af Ebola-situationen, som udvikler sig
hele tiden
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Side 20
Gruppeformænd drøftede ambulanceudbud med RL . . . . . 4
Kære kollega . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Fremtiden er uvis for Casper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Tillidsmand begræder exit i Trekantområdet . . . . . . . . . . . . 9
Soldatens kamp for at køre ambulance . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Elevgame satte deltagerrekord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Aflysning på Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Norske deltagere var vilde med Langvang . . . . . . . . . . . . . 17
RAV sætter projekter på pause grundet ebola . . . . . . . . . . . 18
En beretning fra Senegal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Præhospital forskning – findes det i Danmark? . . . . . . . . . . 22
Nyhedsbrev fra RUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
3
Nr.7 › September ‹ 2014
Leder
Spørgsmålene
hober sig op
Igennem 95 år har Falck rykket ud, når borgerne i det nuværende Region
Syddanmark havde brug for en ambulance. Mens disse linjer skrives, ser
der dog ikke ud til at blive noget 100 års jubilæum, for den 1. september
2015 er en epoke slut.
Det er umådeligt trist for alle os, for hvem Falck er mere end ”bare” en
arbejdsgiver, og det kaster 700 kolleger ud i måneders spekulationer om en
uvis fremtid.
Men vi skal ikke bruge denne plads til at fælde nostalgiske tårer. Falck vinder ambulancekontrakter på stribe i udlandet, og vi må acceptere at blive
udfordret på hjemmebanen.
Problemet med dette udbud er, at spørgsmålene tårner sig op omkring især
hollandske Bios. Når vi ved, at løn er den altoverskyggende udgiftspost i
enhver ambulancekontrakt, og at Falck og Bios har sammenlignelige overenskomster – hvor skal den 15 procent lavere pris så hentes?
Uvenner af Falck har haft travlt med at bedyre, at Falck har skummet fløden. Vi ved fra vores hverdag og fra vores sæder i A/S-bestyrelsen, at den
flødeskum knap nok rækker til en gang æblekage. Der er skåret til og skåret til i ét væk.
Så hvordan vil en lille aktør med tilsyneladende sårbar økonomi, uden international erfaring, uden nogen form for organisation i Danmark, løfte opgaven til den pris?
På vegne af borgerne og vores kolleger må vi sige, at vi frygter for svaret ...
OBS
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
Se mere på www.redderafverden.dk
F
ER A VERD
D
D
EN
Redder Af Verden er en organisation af
professionelle brand- og redningsfolk,
som gør en frivillig indsats for at
hjælpe mennesker i udviklingslande
gennem projekter og akutte indsatser.
RE
Bliv medlem af RAV
DA
NMARK
4
Udbud i Syd
Redderen › 37. årgang
Gruppeformænd
drøftede
ambulanceudbud
med RL
SF og Enhedslisten i
Region Syd er bekymrede over flere aspekter
i ambulanceudbuddet
Fra venstre er det Kim Sørensen, John
Larsen, Vagn Flink, Karsten Hønge og
Vibeke Syppli Enrum.
Allerede samme dag som nyheden om
Falcks ambulance-exit i Region Syddanmark kom ud, var SF og Enhedslisten
i regionen ude med en fælles pressemeddelelse, hvori de markerede deres
bekymring over beslutningen.
”Desværre har økonomi vægtet mere
end kvalitet, da Regionsrådet i dag vedtog, at ambulancekørslen i Region Syddanmark i de næste 10 år skal overtages
af to nye selskaber, først og fremmest
det hollandsk-ejede BIOS og for Trekantsområdets vedkommende Responce”, skrev de to partier blandt andet.
De store millionbesparelser, som især
BIOS hævder at kunne nå i mål med,
risikerer at presse løn- og arbejdsforholdene for redderne og kan måske
medføre en mere usikker ambulancebetjening, hed det også i skrivelsen, som
var underskrevet af Karsten Hønge og
Vibeke Syppli Enrum, gruppeformænd
for henholdsvis SF og Enhedslisten i
regionsrådet.
Mødtes i Odense
De nævnte bekymringer deles i høj grad
også af Reddernes Landsklub. Derfor
havde formand Vagn Flink samt fællestillidsfolkene John Larsen og Kim Sørensen fra Region Syd for nylig sat de to
regionspolitikere stævne i Odense til en
drøftelse af situationen.
Et af de punkter, RL-repræsentanterne
tog fat i, var spørgsmålet om elevindtag.
Nr.7 › September ‹ 2014
Udbud i Syd
5
Man har med møje og besvær fået indføjet et krav i udbudsbetingelserne om
to procents elevoptag. Men eksempelvis
hos Falck ligger personaleomsætningen
på over fire procent.
- Det betyder, at der på fem år vil
mangle cirka 70 uddannede reddere,
konstaterer Vagn Flink.
Han finder det tankevækkende, at man
kan få tildelt en offentlig kontrakt uden at
skulle sikre ”fødekæden” og forsyningssikkerheden ved at uddanne et passende antal elever.
Karsten Hønge (SF) og Vibeke Syppli Enrum (EL) vil holde skarpt øje
med det videre forløb efter regionens
ambulanceudbud.
Koster 230.000 kroner
Det koster cirka 230.000 kroner at
uddanne en elev, så ved at have et
minimalt elevoptag og lade andre løfte
byrden, kan man barbere noget af i sin
budgivning.
Samfundsmæssigt er det imidlertid
ikke optimalt, og den tidligere fagforeningsformand Karsten Hønge er
overordnet bekymret for, hvad det er for
en platform især BIOS hviler på, såvel
arbejdsmiljømæssigt som økonomisk.
- Jeg synes, det er lidt bekymrende
meldinger, man hører. Jeg kan simpelthen
ikke forstå, at regionsrådet ikke har gjort
mere for at sikre sig et langt mere indgående kendskab til virksomheden. Gravet
ned i, om firmaet økonomisk og organisatorisk virkelig er gearet til at løfte den
kæmpe og livsvigtige opgave, som ambulancekørsel er, påpeger Karsten Hønge.
Absurd
Vibeke Syppli Enrum er i gang med sin
første periode i regionsrådet. Og hun
udtrykte harme over, at beslutningen om
udbuddet og dets præmisser blev truffet
kort inden, det nye regionsråd blev valgt.
Dermed havde hun ikke mulighed for
at øve indflydelse på betingelserne.
- Jeg synes, det er absurd, at regionen
med den ene hånd bruger millioner på
at understøtte det gode liv for borgerne.
Med den anden hånd laver man så dette
udbud, som har negative konsekvenser
for ambulanceeleverne, skolen i Esbjerg,
måske reddernes arbejdsforhold og –
kan man frygte – ambulancebetjeningen
af borgerne.
For meget flæsk?
Karsten Hønge pegede på prisforskellen
på omkring 15 procent mellem BIOS og
Falck:
- Har Falck virkelig foret pengekassen
så meget? Eller er der for meget overflødigt flæsk i organisationen, lød spørgsmålet fra SF’eren.
Det sidste kunne både John Larsen
og Kim Sørensen blankt afvise fra deres
hverdag.
- Der bliver løbet stærkt alle vegne.
Desuden har vi fra faglig side været konstruktive for at trimme og finde løsninger,
så vi kan være mest muligt konkurrencedygtige. Eksempelvis er frugtordningen
skåret væk, bare for at illustrere, at både
små og store sten er blevet vendt, understreger John Larsen.
Hans kollega tilføjer, at BIOS efter det
oplyste faktisk har flere ledere pr. mand,
end Falck har, så heller ikke her burde
der være lavthængende frugter.
Konkurrencedygtig
Vagn Flink påpegede, at tidligere Falckbud har vist sig billigst i blandt andet Region Midtjylland og Roskilde, og de har også
været under de udarbejdede kontrolbud.
- Desuden er ambulancekørslen i Danmark et vigtigt udstillingsvindue for Falck.
Og jeg ved, der er afleveret et skarpt bud
i Region Syddanmark, lyder det fra RLformanden.
Hvordan kan BIOS så klare det 12-15
procent billigere?
- Det har vi jo endnu til gode at se,
om de kan. Men da løn er den helt store
post i en ambulancekontrakt, og da BIOS
skal arbejde under en overenskomst, der
”koster” cirka det samme som Falck-overenskomsten, så er jeg stærkt skeptisk
over for, at det kan lade sig gøre uden
kvalitetstab eller ringere arbejdsforhold
for redderne, siger Vagn Flink.
Han undrer sig over, at regionen ikke
har gennemført en prækvalifikation eller
udarbejdet et kontrolbud.
- For så måtte politikerne da undre
sig, hvis en aktør lå 50 millioner kroner
under kontrolbuddet, som RL-formanden
formulerer det.
Uheldig bagage
Efter drøftelsen i Odense kom det i øvrigt
frem, at hollandske BIOS-Groep i 2012
fik en bøde på 4,7 millioner kroner for
karteldannelse.
Det har ikke just mindsket Karsten
Hønge og Vibeke Sypplis skepsis over
for firmaet. De mener, BIOS burde have
oplyst regionsrådet om sagen. Til Fyens
Stiftstidende siger SF-politikeren:
- Når nu de skal være Region Syddanmarks samarbejdspartner i 10 år, er
det også for dårligt, at regionen ikke selv
har undersøgt selskabet til bunds. Sådan
noget skal regionen altså undersøge.
Vibeke Syppli sige til avisen:
- Bios har udvist en kreativitet, jeg
ikke bryder mig om. Vi er slet ikke blevet
oplyst om dommen i regionsrådet, og det
burde vi naturligvis være blevet.
Flere kapitler
Både RL og de to politikere vil følge
udviklingen meget nøje i udbudshistorien, som der sandsynligvis vil blive føjet
mange flere kapitler til i de kommende
uger og måneder.
Under alle omstændigheder blev
landsklubben og politikerne lidt klogere
på hinandens positioner i udbudssagen,
og begge parter udtrykte efter mødet stor
tilfredshed med udbyttet af drøftelsen.
6
Udbud i Syd
Redderen › 37. årgang
Der er fra Falck, RL og 3F’s side blevet afholdt flere
informationsmøder i forbindelse med udbuddet i
Region Syddanmark, blandt andet i Vejen (billedet).
Kære kollega ...
Den 25. august 2014 var en meget sort
dag for os reddere. Den dag besluttede
regionsrådet i Region Syd at tildele tre
ambulanceområder til BIOS fra Holland
og ét område til Responce, således at
vores arbejdsgiver, Falck, er helt ud af
regionen, hvad angår ambulance, liggende sygetransport, paramedicinbiler
og akutbiler.
Regionsrådet tog beslutningen om og
fastlagde betingelserne for udbuddet på
et møde den 16. december 2013. Det
forbigik på det tidspunkt min og mange
andres opmærksomhed, at regionsrådet
var i gang med dette, hvorfor der ikke var
nogen debat eller kontakt mellem politikerne og RL.
Skæv vægtning
Tildelingskriterierne blev fastlagt til 50%
pris, 25% kvalitet og 25% forsyningssikkerhed. I praksis betød det, at en entreprenør kunne afgive et meget dårligt bud
på kvaliteten og alligevel vinde opgaven.
Til eksempel koster det ca. kr. 230.000
at uddanne en elev, men hvis en entreprenør skriver i tilbuddet, at han ikke vil
ansætte elever, koster det en bemærkning i kvalitet, men han vinder alligevel
opgaven på prisen.
Regionsrådet har besluttet, at der
SKAL ansættes mindst 2% elever. Personaleomsætningshastigheden hos den
nuværende entreprenør, dvs. Falck, er
på 4%. Det betyder, at der ret hurtigt i
kontraktperioden vil komme til at mangle
kvalificeret personale. På 5 år løber det
op i ca. 70 reddere! Det er tankevækkende, at en entreprenør sagtens kan
få tildelt opgaven, selvom han ikke vil
deltage i forsyningssikkerheden ved at
uddanne elever.
Ingen kontrol
Der er fra Region Syds side ingen kontrol med, om de oplysninger, budgiverne
har angivet, er korrekte. I princippet kan
tilbudsgivere skrive hvad som helst. Vi
kender ikke meget til BIOS. Det, vi kan få
oplyst, er, at de omsætter for ca. 25 mio.
euro om året på ambulanceforrentningen
i Holland, men også at de er gået konkurs to gange. I det seneste regnskabsår,
vi kan finde tal for, nemlig 2012, har de
desuden en negativ egenkapital. BIOS
har ingen international erfaring med
ambulancedrift. Der er imellem 3F og
arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv
indgået aftale om løn og arbejdsvilkår på
samme vilkår som gælder for SOS- og
Responce-overenskomsterne.
Infomøder
Da Falck har klaget over resultatet af
udbuddet, er det uvist, hvornår BIOS er
klar til at afholde informationsmøder for
eventuelle kommende nye medarbejdere.
Responce har allerede via deres hjemmeside indkaldt til tre informationsmøder. Det sidste afholdes så vidt vides
den 23. november 2014. Jeg har læst
tilmeldingsskemaet og studser meget
over, at arbejdsmiljørepræsentanter og
tillidsrepræsentanter skal oplyse om tillidshverv i deres nuværende jobs. Det
er for meget, og vi tvivler på, at det er
lovligt at spørge om den slags i forbindelse med en jobansøgning. Vi har sendt
det spørgsmål videre til 3F for en juridisk
vurdering. I mellemtiden er mit bedste
råd til jer kolleger at afvente med at søge
job, indtil disse forhold er afklaret.
Ønsker afklaring
Vi ved, at mange af jer gerne meget
hurtigt vil have afklaret jeres fremtidige
arbejdsforhold. Det er ganske forståeligt,
men de nye entreprenører har på nuværende tidspunkt mere travlt, end I har.
De skal senest den 31. december 2014
godtgøre over for regionen, at der foreligger en rekrutteringsplan, så der er derfor
bestemt ingen grund til, at I henvender
jer til de nye entreprenører i Region Syd.
Der bliver ikke plads til flere kolleger hos
de nye entreprenørerne, bare fordi nogle
af jer er hurtige.
Vi har endnu ikke helt overblik over,
hvor meget mandskab de nye kontrakter kræver, da regionen går fra en
responstidsmodel til faste beredskaber.
I responstidsmodellen, hvor det alene
er entreprenørens ansvar at overholde
servicemålene, er vi vidende om, at
der på nogle dage har været helt op
til 87 ambulancer i drift. I de nye faste
beredskaber er der mulighed for max.
67 beredskaber på fastlandet og 2 på
øerne (dvs. et på Ærø og et på Fanø)
ekskl. tilkøb. Tilkøbsmuligheden består af
minimum ét ambulanceberedskab og ét
beredskab til liggende kørsel i hvert delområde. Det giver efter vores mening et
overskud af mandskab fra en start.
Udbud og efterspørgsel
Vi har kontaktet Falck-ledelsen med
henblik på en drøftelse af muligheden
Nr.7 › September ‹ 2014
Undervurderet
Region Syd vil gerne have konkurrence
på området. Prisforskellen er én ting,
men vi undrer os meget over, at vores
arbejdsgiver – Falck – ifølge de oplysninger vi Reddernes Landsklub kan skaffe,
på flere punkter er blevet undervurderet i forhold til konkurrenterne. Det er
Hvad med vægten
Vi har en god og konstruktiv dialog
med nogle regionspolitikere og skal nok
videreformidle alle oplysninger til dem,
men selve udbuddet kan vi ikke med
de nuværende sparsomme oplysninger
få annulleret. Det er kun Falck, der har
klageretten over udbuddet, og den har
de udnyttet. Det bliver interessant at se,
hvad det udmønter sig i.
Vi er også meget spændte på at se,
hvilke vogntyper de nye entreprenører
vil benytte. I udbudsbetingelserne står,
at vognene fuldt oppakkede kun må veje
3.150 kg. Det er svært at få gode køretøjstyper ned på den vægt, men det
skal de jævnfør udbuddet.
Stor omvæltning
Tildelingen af ambulanceopgaven til
andre entreprenører
betyder for mange
kollegaer en stor
omvæltning i deres
liv. Det er vi meget
opmærksomme på,
og vi har kontakt til
en psykolog, der
kan fortælle om
naturlige reaktioner
på en unormal situation. Hvis I skønner, at det kunne
behjælpeligt, vil vi
gerne lade afholde
nogle møder for
jer. Vi vil også
gøre opmærksom
på, at det via vores
tilhørsforhold til
PensionDanmark
er muligt at få gratis
psykologhjælp.
For de kolleger, som
overvejer et jobskifte til
anden branche, vil vi gøre
opmærksom på, at det via
Kompetencefonden er muligt at
erhverve de kvalifikationer, et
eventuelt jobskifte kræver. De
normale overenskomstbetingelser er gældende.
Til slut vil vi bare sige, at I
endelig må give lyd, hvis I har
noget, vi kan hjælpe jer med.
Giv os også et praj, hvis I har
gode idéer eller oplysninger, vi
kan arbejde videre med.
DET ER NU, VORES SAMMENHOLD
SKAL STÅ SIN PRØVE!
Vagn Flink, formand
al
For eleverne er situationen sådan, at
der for nuværende er 68 elever i gang
i Region Syd. Dem forsøger vi løbende
frem til den 1. september 2015 at få
overflyttet til andre regioner, så de kan
gøre deres uddannelse færdig. Falck har
for det fremtidige elevindtag annulleret
3 hold. Det er selvfølgelig synd for dem,
der havde regnet med en fremtid i Falck,
men vi forstår godt beslutningen. Vi må
først og fremmest beskytte de allerede
ansatte. Skolen i Esbjerg er selvfølgelig
kede af den annullering. De skal dog
nok overleve, og vi nævner det kun for
at anskueliggøre, hvilke vidtrækkende
konsekvenser beslutningen i Region Syd
har ud i alle hjørner. Vi troede, at mange
politikere arbejdede for at skabe flere
praktikpladser, men vi må konstatere, at
den holdning åbenbart ikke gælder for
vores branche. Det er en unik mulighed,
der her er forspildt.
Formandens
vores opfattelse, men
bevisbyrden er svær
at løfte. Et forhold, vi
også undrer os rigtig meget over, er, at
regionen hjemtager disponeringen af
ambulancer uden udbud og til en pris,
som er godt 3 mio. kr. dyrere pr. år end
for nuværende, når den selv fremhæver
ønsket om mere konkurrence. Det er
da dobbeltmoralsk. Vi kan heller ikke få
oplyst, hvad borgerne får i kvalitetsløft for
de penge.
i
c
hjørne
pe
Synd for elever
7
S
for, at nogle kolleger kan få arbejde i
andre regioner. For at holde flest muligt i
arbejde er vi er indstillede på en meget
fordomsfri drøftelse af evt. nye aftaler.
De faglige repræsentanter i hele landet
vil blive inddraget i det arbejde. Vores
formål med dialogen er at skabe bedre
balance mellem udbud af arbejdskraft og
efterspørgsel.
Vi har i dag via kontakter i Tyskland
kunnet konstatere, at Responce allerede
nu kører hvervekampagne i Tyskland,
hvor de tilbyder jobs i Region Syd. Det
finder vi helt og aldeles usmageligt, så
længe der ikke er afklaring på, hvor
mange reddere de nye kontrakter kræver. Efter vores mening kan det kun være
for at øge udbuddet af arbejdskraft med
henblik på at afdæmpe jeres krav i forbindelse med jobsøgningen hos Responce. Vi gør naturligvis regionspolitikerne
opmærksomme på, at deres beslutning
om at tildele Trekantsområdet til Responce helt sikkert vil øge arbejdsløsheden
i regionen, hvis danske reddere bliver
erstattet af tyske reddere.
Udbud i Syd
8
Udbud i Syd
Redderen › 37. årgang
Fremtiden er
uvis for Casper
Redderelev er åben over
for nye aktører, selv
om han kommer fra en
”Falck-familie”
Hvilke tanker farer der gennem hovedet
på Falcks redderelever i Region Syd i
denne tid, hvor ingen ved hvad fremtiden
bringer efter det tabte ambulanceudbud?
Det kan man selvsagt ikke spørge
dem alle om, men Redderen har bedt
24-årige Casper Facius Christensen om
at sætte nogle ord på, hvordan han oplever situationen.
Han er ambulanceelev i Haderslev og
har cirka et år tilbage af sin uddannelse.
- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi
troet, at Falck ville miste det hele i Region Syd. Jeg hørte om det, da en holdkammerat fra skolen ringede og sagde,
at nu skulle jeg vist have nyt arbejdstøj.
Jeg troede, han lavede sjov, fortæller
Casper Facius Christensen.
Når at blive færdig
I modsætning til de tre elevhold, som
Falck har måttet aflyse opstart for på
skolen i Esbjerg, så kan Casper Christensen glæde sig over, at han trods alt
er sikker på at få sit svendebrev.
- Jeg bliver færdig umiddelbart før, den
nye kontrakt træder i kraft 1. september
næste år. Men hvad der så skal ske, aner
jeg ikke. Man får jo minimum tre måne-
Nr.7 › September ‹ 2014
Udbud i Syd
ders ansættelse som nyuddannet i Falck,
men hvor og hvordan det skal foregå, ved
jeg ikke, lyder det fra den 24-årige.
9
”Jeg har stadig min Falck siddende
på skulderen, men den er vingeskudt”.
Sådan siger Fredericia-tillidsmand Kaj
Erik Grinderslev, som her er på talerstolen på et RL-årsmøde. (Arkivfoto).
Er mobil
Han har bopæl i Lunderskov og er aktiv
i det lokale brandvæsen samt i det frivillige brandkorps i Kolding.
Han er rigtig glad for stationen og kollegerne i Haderslev, men ellers er der
som single ikke noget, der ellers låser
ham fast til det sydøstjyske område.
Det meste af hans familie kommer
fra Midt-Vestjylland, så skulle der vise
sig en åbning i Region Midt, ville det
bestemt ikke være en skidt løsning for
den unge elev.
Falck-familie
Netop familien er medvirkende årsag til,
at Casper Facius Christensen valgte at
blive Falckredder.
Hans far, Marius Christensen, er redder i Hvide Sande. Faderens fætter,
Anton Attermann, er redder i Vejen, og
dennes far er pensioneret stationsleder
i Brørup/Vejen. Også Marius Christensens farbror, Villy Christensen, har været
redder i Vejen.
- Så jeg er uden tvivl ”arveligt belastet”.
Jeg har altid gerne villet gå i min fars
fodspor, og allerede da jeg var to-tre
år, stod der i en sang, at jeg ville blive
Falckmand, griner Casper Christensen.
Omstillingsparat
Det var et stolt øjeblik for både far og
søn, da Casper Christensen kom ind i
korpset, og han lægger ikke skjul på, at
han er meget glad for Falck.
- Men det er ikke ensbetydende med,
at jeg ikke kunne finde på at sende en
ansøgning til en af de nye operatører og
være glad for at arbejde dér. Virkeligheden er en anden, end den var en gang,
og man er nødt til at være omstillingsparat i dette fag, fastslår Casper Facius
Christensen, som lige som de øvrige
kolleger går nogle interessante måneder
i møde.
- Udbuddet fylder meget for os alle
sammen. Det er det, vi hele tiden taler
om, og der verserer mange forlydender.
Man kan godt have en lidt knuget fornemmelse i maven ind i mellem, men vi
må bare håbe, at det lander bedst muligt
for os alle, slutter Casper Facius Christensen.
Tillidsmand begræder
exit i Trekantområdet
De er hurtigt fremme, Kaj Erik Grinderslev og hans ambulancekolleger i
Fredericia-området.
Ifølge den seneste opgørelse fra
Region Syddanmark fra andet kvartal
skal man i fæstningsbyen kun vente godt
seks minutter i gennemsnit på ambulancen.
For hele Trekantområdet er tallet godt
syv minutter, og cirka en tredjedel af
ambulancerne er fremme inden for fem
minutter. Kun 3,6 procent af tilfældene
passerer 15 minutter, mens 0,6 runder
20 minutter.
Det er med andre ord en førsteklasses
vare, tillidsmanden fra Fredericia, hans
26 kolleger samt de øvrige reddere i Trekantområdet leverer.
De flotte resultater gør det blot endnu
mere svært for den 48-årige tillidsmand
at kapere, at der om et år rykker en ny
operatør (Responce) ind i området.
Elsker jobbet
- Vi er jo ikke bare reddere – vi er Falckfolk, siger Kaj Erik Grinderslev til Fredericia Dagblad, som over et opslag sætter
fokus på fredericianeren og de omvæltninger, han og kollegerne står foran.
- Så længe jeg kan huske, har jeg villet være Falckmand. Jeg elsker mit job
og den særlige korpsånd, der er i Falck.
Det er en fantastisk arbejdsgiver, siger
tillidsmanden, som er forundret over politikernes valg:
- Jeg tror ikke helt, at de ved, hvad
de siger farvel til. Falck har blandt andet
sørget for, at der hele tiden står unge
kompetente reddere klar til at tage over.
De viser et socialt ansvar, som jeg er
spændt på, om man har tænkt ind, da
man kiggede på bundlinjen på tilbuddene, siger Kaj Erik Grinderslev til avisen.
Tillidsmanden gennem seks år har
selv mærket til dette. Selv om hans hjertemuskel kun fungerer med 40 procent,
så er der fundet en løsning, så han stadig kan gøre fyldest som ”indhopper”, når
der er huller i bemandingen på regionens stationer.
Andre har bestemt
- Nu står vi alle sammen med overvejelserne om, hvad der skal ske. Nogle vil
sikkert søge over i det nye firma, mens
andre vil trække deres efterlønsbevis.
Andre vil måske benytte chancen til at
vælge helt nye veje. Selv er jeg stadig
chokeret, og det tager altså lidt tid at
fordøje. Jeg tør ikke sige, hvor jeg ender,
men det mest frustrerende er, at det
ikke er mig selv, der bestemmer. Det har
andre gjort for mig, og det har jeg det
svært med, erkender Kaj Erik Grinderslev til Fredericia Dagblad.
10
Redderen › 37. årgang
Soldatens kamp for
at køre ambulance
René Houbak pendler mellem Aalborg og København
Af Danny Pedersen,
tillidsmand station Vesterbro
Inden for de sidste par år, har den økonomiske krise som ramte samfundet for
et par år siden, haft en massiv indflydelse på ansættelses situation, både i
Falck og i resten af Danmark. Tiden hvor
en ansættelse i Falck, var ensbetydende
med at man var sikret mange år frem i
tiden, er endegyldigt slut.
Det har resulteret i at der er rigtig mange dygtige ambulanceassistenter, som
i flere år enten har været arbejdsløse,
eller har kæmpet for at fastholde deres
position i bl.a. Falck. De har alle hver
især deres egen historie. I denne artikel
fortæller vi historien om René Houbak.
Sanitetssergent
Historien om Renés liv og karriere, er
lige så broget og fyldt med afstikkere,
som den er interessant. Den tager sin
begyndelse i Forsvaret, i et ønske om
at kunne gøre en forskel for sine kammerater når de sammen tog på mission
i Afghanistan med hold 4. Det har indtil
videre betydet store oplevelser, store
ofre, men også mange gode øjeblikke og
stærke erfaringer.
René var som sanitetssergent i 20062007 med til at uddanne et hold soldater,
hvis mission var at tage af sted til krigen
i Afghanistan på hold 4. Som sanitetsgruppefører havde han et naturligt fokus
på førstehjælp og håndtering af massive
traumer i krigsscenarier. Det betød naturligvis timevis af træning og undervisning.
Uddannelsesforløbet gav René et erfaringsgrundlag som, udover at vække en
massiv interesse for faget, også skulle
vise sig at blive aldeles nyttigt i hans
videre færd.
Tapperhedsmedalje
Under udsendelsen med kamptropperne,
ender René´s gruppe med flere gange
at måtte tage sig af meget alvorlige traumer. En af episoderne er så risikofyldt
og alvorlig at han efterfølgende indstilles
til at modtage Forsvarets Tapperhedsmedalje. En medalje som han bliver tildelt
i 2008, et stykke tid efter han er blevet
hjemsendt.
- Jeg følte, og føler egentlig stadig ikke,
at jeg gjorde noget ud over det sædvanlige. Jeg ser ikke mig selv som en helt. Vi
løste en opgave og gjorde hvad vi kunne
for vores kammerater. Alle sammen. Men
der var nogen som mente at jeg fortjente
lidt ekstra anerkendelse. For mig betyder
det ikke det helt store, siger han.
Elev hos Falck
Efter hjemsendelsen var interessen
for traumebehandling og førstehjælp,
bestemt ikke blevet mindre. Så da René
så muligheden for at lade sig uddanne
til ambulanceassistent igennem Forsvaret, sprang han til og endte således
som ambulanceassistent-elev hos Falck
i Hvidovre i 2008. Forsvaret og Falck
havde på daværende tidspunkt, en aftale
om uddannelse af Forsvarets reddere og
René var derfor fortsat ansat i Forsvaret,
på trods af at han til dagligt bar en Falck
uniform.
René, som er født og opvokset i Nordjylland, fik igennem forsvaret en lejlighed i Nyboder så han og hans kæreste
kunne flytte til København og passe hans
uddannelse.
Blandede følelser
Da René modtog sit svendebrev i 2010
var det derfor med blandede følelser.
På den ene side var han stolt af at have
gennemført sin uddannelse, men på den
anden side vidste han at han var færdig
med Forsvaret. Drømmen var skiftet til
kun at dreje sig om arbejdet som ambulanceassistent hos Falck.
Desværre, indebar aftalen med forsvaret ikke fastansættelse i Falck efter endt
uddannelse. René vendte derfor tilbage
11
Nr.7 › September ‹ 2014
til Forsvaret. Men sagen var klar. Han ville køre ambulance. Da han sagde sit job
i Forsvaret op, vidste han at det ikke ville
blive nemt at komme ind hos Falck igen.
- Men det var det jeg skulle. Så efter
at have fået afslag hos Falck, vidste jeg
at det vigtigste for mig var at holde mig
opdateret, bruge mine evner og holde
mig i branchen, fortæller René.
- Den eneste vej frem, var at finde et
job hos et firma der lavede noget der ligner ambulancedrift og så ellers bare blive
ved med at søge hos Falck, tilføjer han.
Søgte utallige gange
I december 2010 var René heldig at få
et job i Rescue Safe, som udover at køre
sygetransport også af og til havde nogle
ambulanceture.
- Det var ikke som at være ansat i
Falck, men det lugtede af den branche
som jeg så godt kunne lide og så gav
det mig en platform til at kunne søge
tilbage til Falck, husker han. Han søgte,
gentagne gange, på alle de ledige stillinger han kunne opsnuse.
- Det var en lang og sej kamp, som
flere gange føltes håbløs. Men til sidst var
jeg heldig. Jeg havde søgt en stilling som
autoredder hos Falck i Hvidovre. Men da
jeg kom til samtale, kunne tillidsrepræsentanten tydeligt huske mig. Hun var helt
indædt på at jeg skulle tilbage til Falck og
køre ambulance. Det bedste hun og stationslederen kunne gøre for mig i situationen var dog at tilbyde mig en plads på en
ST vogn. Jeg blev rigtig glad og takkede
ja med det samme, husker han.
Kontrakt i assistance
Så i juni 2011 var René igen ”hjemme
i Falck” som han siger. På en kontrakt
i assistance. Men med et rigtig godt
udgangspunkt for på et tidspunkt at
komme tilbage på en ambulance:
- Arbejdet på en ST vogn er vigtigt for
samfundet og jeg synes at det er rigtig
hyggeligt at køre rundt med min makker,
men mine ambitioner lå helt sikkert stadigvæk i retning af ambulancetjenesten.
Selvom René fortæller, at han aldrig
har været i tvivl om at kampen for
ansættelse hos Falck er den rigtige for
ham, har det ikke været uden personlige
afsavn:
- Efterhånden som tiden gik, begyndte
både jeg, men i særdeleshed også min
kæreste, at savne vores familie og livet i
Nordjylland som vi havde efterladt. På et
tidspunkt blev det så massivt, at vi ikke
længere kunne lade være. Det rigtige
hus, med den rigtige grund, dukkede op
og så kunne jeg ikke længere holde min
kæreste i København, siger han.
Pendlede Aalborg-København
Drømmen om ambulancen forsvandt
dog ikke af den grund. René begyndte
derfor at pendle frem og tilbage mellem
Aalborg og København for at passe sit
arbejde.
Strategien havde ikke ændret sig
undervejs:
- Jeg forsøgte at gøre alt hvad jeg
kunne. Der var ikke en ledig plads i
emergency, som jeg ikke søgte. Men jeg
blev aldrig taget til overvejelse, da jeg
jo arbejdede på en assistance kontrakt.
Der var dengang, som i dag, mange
assistenter som gik og ventede på at få
en plads i emergency. Sådan gik det i
næsten et år, indtil jeg endelig blev indkaldt til en samtale på station Vesterbro.
Tillidsrepræsentanten og stationslederen
havde hørt om min situation og syntes at
jeg skulle have en chance. Jeg tror ikke
de forventede særligt meget, men samtalen må have gået godt for de tilbød mig
en fast plads som ambulanceassistent,
beretter René Houbak, som startede på
station Vesterbro i september 2012.
Job i Nordjylland?
Så hvad er næste skridt? René fortæller:
- Selv om jeg er rigtig glad for min
nuværende stilling, så er der efterhånden
mange ting på hjemstavnen som trækker i mig. Jeg blev for nyligt far til en lille
pige, så min kone synes ikke altid det
er så sjovt, når jeg er væk flere dage af
gangen. Jeg synes bestemt heller ikke
det er rart at være væk fra min familie,
men det er svært at give slip på drømmen når jeg, på trods af al modgang, er
nået så langt som jeg er. Jeg har stået
på forflytningslisten, for at komme hjem,
i næsten 2 år, men det er desværre ikke
meget der sker på den. Drømmen er
selvfølgelig at komme tilbage til Nordjylland og arbejde, ideelt set på en ambulance, men jeg har forståelse for at det
kan blive svært. Så nu er jeg tilbage i
ansøgningsbunken. Forhåbentlig kan det
lade sig gøre at komme hjem inden for
en overskuelig fremtid.
Desværre har jobsituationen over hele
landet i de seneste par år, ikke levnet
meget mulighed for at rokere rundt imellem landsdelene. Man kan kun håbe, der
igen på et tidspunkt bliver mulighed for
at hjælpe reddere som René og andre i
hans situation, med at komme tilbage til
et arbejdsliv, som både er godt for redderen og familien.
Redderen besøgte i 2010 Sanitetskompagniet i Aalborg, hvorfra dette
arkivfoto stammer.
Redderen › 37. årgang
Hvordan har
vi Falck-folk det?
Falck gennemfører nu en
organisationsundersøgelse fra
17. september – 8. oktober 2014.
Netop i tider med mange forandringer er det vigtigt, at vi
bestræber os på at lytte til hinanden. Ledelsens beslutninger skal ikke træffes på baggrund af gisninger, fornemmelser og antagelser – vi vil gerne vide, hvordan kollegerne har det, ligesom vi gerne vil have kendskab til jeres
synspunkter.
Du får sendt spørgeskemaet på mail og
besvarer via et link.
I samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll har vi udarbejdet et spørgeskema, som vi vil bede dig om at udfylde.
Ligesom i 2008 og 2010 er det naturligvis
helt anonymt!
Med dit bidrag kan vi gøre Falck til en
endnu bedre arbejdsplads.
Det tager ca. 10 minutter, men det kan få stor betydning
for Falck – både lokalt og på landsplan. Vi har udarbejdet
spørgeskemaet i samarbejde med både ledelse og medarbejderrepræsentanter.
Nogle af spørgsmålene er de samme som i sidste undersøgelse fra 2010, så vi kan sammenligne resultaterne. Andre spørgsmål er nye, så de afspejler den tid, vi befinder
os i. Til sammen har de alle det formål at give os et billede
af, hvordan det er at være en del af Falck i dag.
Vi glæder os meget til at høre din mening.
Spørgsmål og svar
Hvorfor gennemføre en organisationsundersøgelse
midt i udbudstiderne?
En undersøgelse som denne er lang tid undervejs og der sker
hele tiden noget i Falck, som på den ene eller anden måde vil
påvirke svarene. Det er vigtigt for os at vide hvordan I har det,
også i de svære tider.
Jeg besvarede spørgeskemaet i 2010, men har ikke
oplevet at tingene ændrede sig af den grund? Organisationsundersøgelse er en chance for at påvirke tingene
lokalt, regionalt og landsdækkende og skabe udvikling. Og
din stemme vil blive hørt, også selvom det ikke er givet, at lige
netop dine forslag bliver gennemført. Men når alle stemmer
lægges sammen, er det med til at påvirke den retning, virksomheden tager.
Bliver resultaterne offentliggjort?
Koncernens hovedresultater bliver offentliggjort på intranettet
medio november 2014. Herudover vil tilbagemeldingen foregå
lokalt i afdelingerne mellem den enkelte leder og dennes medarbejdere inden udgangen af året.
Lise Pagh, HR-chef
Hvornår foregår undersøgelsen?
Fra onsdag den 17. september til og med onsdag den 8. oktober 2014 (online spørgeskema).
Hvem deltager i undersøgelsen?
Som udgangspunkt omfatter undersøgelsen alle medarbejdere.
Dog har vi vurderet, at man som timelønnet/deltidsmedarbejder
med lavt timeantal kan have svært ved at besvare spørgsmålene, og man får derfor ikke tilsendt linket til spørgeskemaet.
Er min besvarelse anonym?
Ja, der er ingen tvivl om anonymiteten. Det er kun Rambøll,
der har adgang til de indsamlede data, og Falck vil ikke modtage oplysninger om individuelle besvarelser. Derimod vil Falck
modtage rapporter med overordnede tal og kommentarer.
Jeg har flere ansættelsesforhold – skal jeg udfylde
flere spørgeskemaer?
Nej, det skal du ikke. Mange af vore medarbejdere har flere
ansættelser, men man skal kun besvare ét spørgeskema med
angivelse af hovedbeskæftigelse, ligesom man bedes besvare
spørgsmålene ud fra sin hovedbeskæftigelse.
Nr.7 › September ‹ 2014
13
14
Redderen › 37. årgang
Elevgame satte
Knap 50 elever fra
Danmark og Norge
dystede og hyggede
sig på Langvang
- Hvis man planlægger et sensommerbryllup, så bør man måske lige drøfte
datoen med Andreas.
Sådan lød det med et smil fra en af
deltagerne, da Langvang i Randers for
fjerde gang dannede rammen om Elevgame.
Baggrunden var, at initiativtager Andreas Gorm Nørregaard Toft og de øvrige
arrangører tilsyneladende har usædvanligt fine forbindelser til vejrguderne.
Igen i år var det tørvejr, sol og lune
temperaturer, der prægede Elevgame,
som denne gang satte rekord med
omkring 50 deltagere. De kom fra Region Midt, Nord, Syd samt en håndfuld fra
Sjælland/København og en håndfuld fra
Norge.
Næsten på max
- Det er en stor tilfredsstillelse med den
flotte tilstrømning. Sidste år var vi ude
med et lille hjertesuk, fordi vi var lidt for
få og desuden savnede de lidt ”ældre”
elever. Men i år er det gået strygende –
faktisk kan vi ikke være ret mange flere,
for så bliver der for mange hold og dermed for mange øvelser at veksle imellem, lyder det fra Andreas Gorm.
110 i alt
Som ved tidligere år var et stort korps
af kolleger, ledere, sygeplejersker, jordemødre, venner og bekendte, politifolk,
brandmænd med videre mødt op for at
hjælpe til som dommere, figuranter og
hjælpere.
Alt i alt havde cirka 110 personer valgt
at afsætte lørdagen til Elevgame som
deltagere eller officials.
Falck havde ved at stille øvelsescentret Langvang til rådighed og på mang-
foldige andre måder ydet hjælp og støtte
til begivenheden, og det samme havde
Reddernes Udviklingssekretariat med
50.000 kroner.
Bliver rystet sammen
Den tidligere Aarhus-redder Rasmus
Krogh, som nu kører i Hvidovre, kunne
dagen igennem registrere, hvad Elevgame OGSÅ handler om, nemlig at ryste
folk sammen på tværs af regionsgrænser
og arbejdsgiverforhold.
- Jeg var dommer ved en PHTLSlignende øvelse og en kortbogsøvelse,
som også handlede meget om kommunikation. Og det er helt tydeligt, hvordan
holdene taler mere og mere sammen,
efterhånden som vi kommer op af dagen.
Det tager vi naturligvis også hensyn til
i vores pointgivning, fortæller Rasmus
Krogh.
Han kunne også konstatere den store
forskel mellem samlingen om morgenen,
hvor der er meget stille, og den afsluttende samling om eftermiddagen, hvor
der tales og grines højlydt ved alle bordene i lokalet.
15
Nr.7 › September ‹ 2014
deltagerrekord
Dette hold løb med sejren og "Den gyldne
ambulance". Det er Jacob Rasmussen
(Hovedstaden), Furkan Kekeskin (Ribe),
Peter Hasselby (Haderslev), Mathias Clausen
(Aabenraa) og Morten Frederiksen (Grenaa).
16
Redderen › 37. årgang
Aflysning
på Sjælland
Martin Egegaard og deltagerne fra København/Sjælland var tidligt oppe for at være
klar i Randers lørdag morgen.
Den 12.-13. september skulle Jonstruplejren ved Ballerup havde dannet rammen
om en Østdansk udgave af Elevgame.
Men trods en ihærdig indsats fra en
række gode kræfter og stor velvilje fra
ledelsen/DPC, kunne der kun mønstres
17 tilmeldinger, hvilket var noget under
de fornødne minimum 30 deltagere.
Så derfor måtte arrangørerne aflyse
weekenden og med ret kort varsel framelde lejren, forplejningen, de mange
frivillige hjælpere med videre.
Lidt skuffede
- Vi er selvfølgelig lidt skuffede over den
manglende opbakning. Både på vegne
af alle dem, der har hjulpet med at planlægge weekenden, og på vegne af de
elever, som gerne ville have deltaget,
fortæller redder Martin Egegaard, som
var primus motor på projektet sammen
med kollegaen Theis Hansson.
Duoen havde ellers spurgt sig for
blandt mange elever, blandt andet på
skolen i Hillerød. Og tilbagemeldingen
var dels, at der var bred interesse for at
deltage, og dels at man gerne ville have
et todages arrangement, så man endnu
bedre kunne have det sociale i højsædet.
Som et lille plaster på såret stillede
Falck og RUS et køretøj til rådighed, så
Martin Egegaard og en håndfuld elever
fra Sjælland/Hovedstaden tidligt lørdag
morgen kunne trille mod Jylland og deltage i Elevgame i Randers.
17
Nr.7 › September ‹ 2014
Det norske hold scorede en flot tredjeplads på ”udebanen” i Langvang.
Norske deltagere var
vilde med Langvang
Elever og lærere fra skole i Sydnorge havde et
godt ophold i Danmark
Som noget nyt var der udenlandsk deltagelse på årets Elevgame, nemlig et hold
bestående af fem ambulanceelever og to
faglærere fra Lillesand i Norge.
Holdet fra Møglestu Videregående
Skole ledes af danske Jeanette Friis
Pedersen. Hun kommer fra Esbjerg, og
på den måde er der skabt et udvekslingsprojekt mellem EUC Vest i Esbjerg
og skolen i Norge.
Det har blandt andet udmøntet sig i,
at et par af arrangørerne af Elevgame
– med støtte fra RL's Studierejselegat
– har været i Norge for at opleve en
øvelse, som minder lidt om den danske.
Den er dog tværfaglig, da også politi,
sygeplejersker og brandvæsen deltager.
Fantastisk område
De syv nordmænd ankom til Danmark
onsdag den 4. september, og dagen efter
kørte de med på ambulance- og lægebilsvagter primært i Aarhus-området.
Gruppen, som boede i et sommerhus i
Glesborg på Djursland, slappede af med
hygge og shopping i Aarhus om fredagen,
inden det gik løs med Elevgame lørdag.
Faglærer Lars Erik Ulstein var begejstret for arrangementet og for rammerne
i Langvang:
- Det her er et helt fantastisk øveområde. Vi har slet ikke noget tilsvarende –
ikke en gang noget, der kommer tæt på,
konstaterede faglæreren.
Forskelle og ligheder
Det var utrolig spændende for både elever og faglærere at opleve både ligheder
og forskelle i den måde, danske og norske ambulancefolk angriber opgaverne
på, fortalte han.
- I Danmark er der meget faste procedurer, hvor vi i Norge i højere grad selv
skal vurdere situationen fra gang til gang.
Det har været meget spændende og
lærerigt at køre med på vagter – og at
deltage i Elevgame. Det er virkelig godt
organiseret, med gode cases, god forplejning og – typisk dansk – med masser
af hygge, smiler Lars Erik Ulstein.
Mangler du ultimativt lys på din
cykel, en kraftig dykkerlygte eller
håndlygte?
Så kig forbi Lygteshoppen.com
Vi giver 10% rabat til alle vores
kolleger.
Lygteshoppen drives af to Falck
reddere.
Rabatkode: 53783 for 10%
Eksempel på Bronte RC25-S
18
Redderen › 37. årgang
RAV sætter projekter
på pause grundet ebola
TUNISIA
Redder Af Verden
følger situationen i Vestafrika tæt
MOROCCO
Af Jarl Udsen, formand for RAV
ALGERIA
I slutningen af marts 2014 blev der rapporteret udbrud af ebola-blødningsfeber i
det vestafrikanske land Guinea. Efterfølgende kom der rapporter om ebolavirus
(EVD) i følgende lande; Sierra Leone,
Liberia og Nigeria. I Nigeria er der dog
endnu ikke tegn på smittespredning i
samfundet.
Det er en alvorlig international folkesundhedsmæssig krisesituation, som
hele verden følger udviklingen tæt af.
Det er derfor klart, at Redder af Verden
(RAV) har øget fokus på Udenrigsministeriets rejseanbefalinger, samt at RAV
følger WHOs rapporteringer dagligt.
LIBYA
WESTERN SAHARA
MAURITANIA
NIGER
MALI
SENEGAL
CHAD
GAMBIA
GUINEABISSAU
BURKINA
FASO
GUINEA
BENIN
NIGERIA
SIERRA LEONE
IVORY COAST
LIBERIA
TOGO
GHANA
CENTRAL AFRIC
CAMEROON
EQUATORIAL GUINEA
SÃO TOMÉ
AND PRÍNCIPE
GABON
ANGOLA
REPUBLIC OF
THE CONGO
DEMOCR
OF
ANGOLA
VE
ER
FV
RD
AF
DE
RA
E
ER
DE
D
B
N
N
RE
R
ED
D
NAMIBIA
R
DA
D
AR
AN
MA
NM
K
K
SOUT
19
Nr.7 › September ‹ 2014
Vi har konfereret med oversygeplejerske Annette Hartvig Christiansen, diplom
i rejsemedicin, afdelingen for Infektionsepidemiologi. Vores henvendelse gik på,
hvor risikabelt vores projekt kunne blive,
er konfereret med afdelingslæge Peter
Andersen, afdelingen for Infektionsepidemiologi, Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning, Statens
Serum Institut (SSI).
Møder om situationen
Bestyrelsen har afholdt møder omkring
ebola situationen, således vi har kunnet
have en klar handlingsplan, hvis situationen bliver ændret i RAVs projektområder.
Hold 1 der netop er vendt hjem fra Senegal, beretter om stor bevågenhed, højt
informationsniveau, og intet mistænkeligt
set eller hørt.
Førstehjælpsprojekt Senegal er da
heller ikke i risikoområdet, som hospitalsmiljøer er især i de ramte lande iflg.
WHO og SSI. Men RAV har alligevel
taget konsekvensen, og den 9. august
valgte RAV at udsætte et ”Projekt
Eksperthjælp” på ubestemt tid. Dette
udvekslingshold af anæstesilæge og
sundhedsplejerske, skulle have deltaget i
Eksperthjælp på regionshospitalet i byen
Ziguinchor i den sydligste del af Senegal. Senegal grænser her op til Guinea,
hvor der her har været tilfælde af EVD
smittede. Frem til den 31. august var
der registreret 1553 dødsofre. WHO har
registreret godt 3069 smittede. I Sierra
Leone, har præsidenten fyret sundhedsministeren og indsat en stedfortræder,
for at skabe en mere effektiv håndtering
af ebolabekæmpelsen. Den 29. august
kom det frem, at en studerende fra
Guinea blev indlagt på hospital i Dakar
i Senegal med ebola. Jeg blev lørdag
kontaktet af formanden for Karambenor
Danmark (vores samarbejdspartner), om
at denne patient er i bedring. Sidy Bardji
har tidligere orienteret RAV om Senegals
position i bekæmpelsen af Ebolasmittede i hele Vestafrikaregionen. Det er en
kendsgerning, at Dakar ( hovedstaden
i Senegal) huser forsknings centeret
Pasteur som modtager daglige prøver fra
de lande hvor Ebolaen hærger.
Dilemmaer
RAV har haft nogle dilemmaer at arbejde
med. Fra en side, kommer der følelser
ind som en vægtig problemstilling. Det
spiller naturligvis ind, at RAV arbejder
frivilligt, og derfor ikke skal eller vil tvinge
medlemmerne afsted. Der er derfor heller ingen konsekvenser for medlemmers
udmeldinger af projekterne ved utryghed, de vil naturligvis fortsat komme i
betragtning ved andre projekter.
Det er nødvendigt med denne klare
udmelding, eftersom der naturligvis kan
være en del utryghed og viden baseret
på forkerte oplysninger, bl.a. fra medierne. En af de seneste havde Ekstra
Bladet med store overskrifter annonceret, at Berlin er i ebola alarmberedskab
på grund af en afrikansk kvinde der faldt
om på jobformidlingen. Det viste sig blot
at være malaria kvinden havde fået. For
nylig fandtes en patient med symptomer
på ebola i Sverige, men også her var det
ikke ebolasmitte.
Spørgsmål til RAV fra medlemmer og
udvalg er bl.a. gået på, om førstehjælps
projektet i Senegal ikke burde indstilles, indtil en stabil EVD situation findes.
Umiddelbart var det jo en glimrende
og nem løsning på hele dilemmaet,
men alligevel ikke særligt loyalt over for
projektet og hele apparatet der er sat
i værk. Derfor betyder det, at vi følger
myndighedernes klare rejserestriktioner, og bruger EVD krisen som et tema
under undervisningen.
Skelsættende
Der vil af og til komme situationer midt
under et projekt, der gør at bestyrelsen
eller projektudvalg hurtigt skal sætte sig
sammen. Dette har vi muligheden for at
gør via vores nye Lync videokonference
vi har gennem Microsoft. Det er et fantastisk godt redskab, som på effektivt
nærværende vis, kan lave øjeblikkelige
ændringer i processen. Den 31. august
sætter bestyrelsen sig igen sammen
og vurderer situationen vedr. en mindre ændring i projektet. ADASEC har
bedt RAV og Karambenor Danmark om
projektdeltagere fra regionssygehuset i
Ziguinchor indgår i undervisningen med
hold 2. Fremover vil tovholderen have et
større informations niveau mellem deltagende projektdeltagere, projektudvalg og
bestyrelsen.
Bestyrelsesmødet den 31. august, blev
alligevel et skelsættende møde. Efter
projektdeltagere har udtrykt bekymring
for at deltage, har bestyrelsen taget den
endelige beslutning, at stoppe projektet i
Senegal med øjeblikke virkning, og sætte
det på pause til en mere stabil situation
kan erkendes igen. Dette set i lyset af, at
Fakta om ebola:
• Smitter via blod og sekret.
• Op til 21 dages inkubationstid
• Der findes ingen vaccine eller
behandling endnu. Vaccine er dog
under test.
• Op til 90 % af de smittede dør.
• Man mener at virus findes naturligt
i den afrikanske frugtflagermus.
en patient har krydset grænsen til Senegal, og registreret med ebolavirus i sig på
hospitalet i Dakar. Det stiller igen spørgsmålet; hvor mange er der egentlig kommet over grænsen med ebolavirus i sig?
Da ebola er en ufattelig farlig sygdom at
få, og patienter endnu med stor sikkerhed
vil dø af den, så ser RAV det nødvendigt
at indstille førstehjælpsprojektet i Senegal, men også alle øvrige projekter i Afrika blev sat på pause. Der udmeldes nu
til samtlige projektdeltagere om bestyrelsens beslutning, og der vil orienteres om
den aktuelle situation på hjemmesiden og
på nyhedsbreve.
Håber på bedring
Det er sådan med følelser og frygt, de
menneskelige hensyn kan ikke her gradbøjes. Vi kan have forskellige grænseværdier for smertegrænsen, og her er vigtige
hensyn taget til efterretning. Derfor blev
beslutningen taget, inden en situation ville opstå, og skulle ekspederes. Vore samarbejdspartnere får nu besked om beslutningen, og vi håber naturligvis på snarlig
bedring i de ramte lande, og kontrol på
situationen. RAV beklager meget overfor
sine medlemmer der har sørget for den
nødvendige frihed, og ikke mindst for de
nye afrikanske førstehjælps aspiranter.
TUNISIA
20
Redderen › 37. årgang
MOROCCO
Seneste
nyt om situationen
i Vestafrika
ALGERIA
LIBYA
EGYPT
Der er siden vi i bestyrelsen vedtog et midlertidigt stop for alle projekter i Afrika,
opdateringer; I slutningen af juli blev det første tilfælde af ebola påvist i Lagos i
Nigeria hos en rejsende fra Liberia. Dette tilfælde resulterede i smitte af flere andre
personer i Lagos. Forleden rapporterede WHO om en ny smittekæde i
Port Harcourt i Riverstate, Nigeria, med flere bekræftede tilfælde. Dermed er der
sandsynligvis lokal smittespredning i dette område.
WESTERN SAHARA
MAURITANIA
Vedrørende antal smittede
NIGER og døde: Verdenssundhedsorganisationen WHO meddelte den 30. august, at der var påvist ebola hos én patient i Senegal, som var
CHADer dog siden blevet raskmeldt, og der
kommet til landet fra Guinea. Vedkommende
er ikke tegn på smittespredning i samfundet.
SUDAN
MALI
SENEGAL
GAMBIA
GUINEABISSAU
BURKINA
FASO
Ifølge WHO er der pr. 6. september kendskab til 4.269 tilfælde fra de fire lande
BENINLeone, Guinea, Liberia og Nigeria), heraf er 2.288 døde.
(Sierra
GUINEA
NIGERIA
SIERRA LEONE
IVORY COAST
LIBERIA
TOGO
WHO vurderer at der reelt er mange flere tilfælde og dødsfald, da deres opgørelser
GHANA kun dækker de sygdomstilfælde, der har været i kontakt med sundhedsvæsenet. CENTRAL AFRICAN REPUBLIC
CAMEROON
UGANDA
EQUATORIAL GUINEA
En beretning
fra Senegal
SÃO TOMÉ
AND PRÍNCIPE
GABON
REPUBLIC OF
Det var med en del nervøsitet taskerne
THE CONGO
ANGOLA
DE
E
ZIMBABWE
N
RE
D
Dennis Kron Pedersen, Frederikshavn, og Maibritt
Midjord Jansen, Faaborg, fortæller her om deres
udsendelse gennem Redder Af Verden til Bignona
i Senegal i august
V
R AF ERD
KE
blev pakket til Senegal turen i august
RWANDA
2014. Vi var to assistenter der blev sendt
BURUNDI
af
sted, og nervøsiteten
DEMOCRATIC
REPUBLICvar delvist
OF THE
grundlagt
på CONGO
de forventninger der var til
projektet, både os og eleverne. Denne
TANZANIA
nervøsitet blev allerede manet til i jorden
første dagen, da vi mødte 15 tilmeldte
lærere til projektet plus 5 ekstra folk, der
fandt projektet meget interessant, og
gerne ville høre nærmere.
ANGOLA
MALAWI
Da viden omkring førstehjælp gerne
skulle nå ud til så mange
mennesker
ZAMBIA
MO
som muligt, blev de 5 ekstra folk hurtigt
budt velkommen til kurset og der var
NAMIBIA
BOTSWANA
DANMARK
SWAZILAND
LESOTHO
SOUTH AFRICA
21
Nr.7 › September ‹ 2014
fremmøde af 20 elever hver dag kl. 9
resten af ugen, både til stor glæde for
underviserne, men også til stor glæde
for de lokale samarbejdspartnere.
Stor gæstfrihed
Rejsen frem til byen Bignona foregik
problemfrit. I lufthavnen i Dakar blev vi
modtaget af en samarbejdspartner, som
hjalp os videre på rejsen til Ziguinchor. I
lufthavnen i Ziguinchor blev vi modtaget
af Bouba, som er formand for ADASEC,
foreningen som Redder af Verden (RAV)
samarbejder med.
Efter en mere eller mindre turbulent
køretur til Bignona kom vi frem til Taffas
private hjem, hvor vi var indkvarteret
under opholdet i byen. Gæstfriheden i
hjemmet var stort, og det var en skøn
oplevelse at blive indkvarteret lokalt og
på den måde opleve Senegal på en
anden måde, end hvis man havde boet
på et hotel.
Den første dag i byen blev brugt på
rundvisning hos byens højere embedsmænd, her i blandt; Politidirektøren,
Hospitalsdirektøren, Borgmesteren,
Skolelederen. Dagen igennem var meget
ceremoniel, og gav en antydning for
Dennis og Maibritt, at det var et værdsat
projekt og vi glædede os endnu mere til
at komme i gang med undervisningen.
Ikke bedrevidende
Da vi ikke på forhånd kendte elevernes
niveau, startede vi den første rigtige
undervisningsdag med grundlæggende
forståelse for anatomi og fysiologi.
til, hvad de kunne gøre hvis der skete en
ulykke. Under de praktiske øvelser var
eleverne heller ikke bange for, at rette på
hinanden eller spørge hinanden til råds.
Dette bevidnede at de havde opfattet det
vi havde lært dem, og også kunne videregive informationerne.
Nåede langt
Det blev hurtigt klart for os, at de alle
havde læst på universitetet og havde en
generel fornemmelse for anatomien og
fysiologien. Dog blev vi begge overrasket over at opdage, at sygdomme som
epilepsi blev betragtet for en smittende
forbandelse, og at de ved forbrændinger
hældte æg eller olie på vedkommende.
Men som ugen skred frem, så fik de
lært HLR, nødflytninger, stabilt sideleje,
R.I.C.E og meget andet.
I undervisningen lagde vi stor vægt
på, at de ikke skulle føle at vi kom, som
bedrevidende danskere, men at vi som
fagfolk gerne ville komme med gode råd
Den sidste undervisningsdag sluttede af
med repetition af den forgangne uges
stof, og vi som undervisere kunne ikke
lade være med at smile og være tilfredse
med, hvor langt eleverne var nået på
5 dage. Derfor kunne vi, sammen med
Bouba, med stolthed udlevere diplomer
til samtlige 20 elever som symbol på
deres store indsats.
Under vores ophold i regionen
Casamance er vi blevet mødt med utrolig
stor gæstfrihed og taknemmelighed fra
befolkningen. De udviste alle stor glæde
for projektet, og for det arbejde Redder
af Verden og Karambenor-Danmark yder
i området.
22
Redderen › 37. årgang
Præhospital forskning
– findes det i Danmark?
Af Pernille Lykke Kristiansen,
sekretær i RL
Gode idéer kommer lige så ofte nedefra
som oppefra. På det præhospitale område opstår idéerne til gode forskningsprojekter derfor ikke sjældent hos en redder,
som i sit daglige arbejde i ambulancen
får øje på enten mangler eller nye muligheder for at udvikle faget, men mangler
et sted at henvende sig med sin idé.
Man kan selvfølgelig gå til ledelsen, der
som regel er lydhør og interesseret i
udviklingen af faget. Men drejer det sig
om idéer, der kræver ny forskning, har
Falck som privat aktør på området ikke
den store indflydelse og kan heller ikke
selv sætte forskningsprojekter i gang,
da virksomhedsfinansieret forskning af
denne type generelt ikke anerkendes i
den videnskabelige verden.
Men hvor skal man så gå hen? Og hvem
har egentlig ansvaret for, at der bliver
lavet ny forskning inden for det præhospitale område i Danmark? Forskning
som kunne gøre den præhospitale indsats endnu bedre og effektiv og – hvem
ved – måske endda med samfundsøkonomisk gevinst i form af besparelser. Det
ville gavne os alle sammen, både reddere, politikere og almindelige borgere.
Det er ikke nogen hemmelighed, at de
danske ambulancereddere er nogle af de
dygtigste og bedst uddannede i verden.
Og når man kigger i bakspejlet på den
udvikling, det præhospitale område og
især redderfaget har gennemgået herhjemme i de sidste par årtier, kunne man
forvente, at det var et område med stor
forskningsaktivitet og mange projekter.
Men det er desværre ikke tilfældet. Bevares, man kan da finde enkelte projekter
hist og her, og i Region Midt forsøger de
sig endda med et årligt forskningssymposium, hvilket bestemt er prisværdig. Men
i det store hele er det ikke rigtig noget,
der batter. Og det er egentlig underligt,
da den præhospitale indsats jo i øvrigt
nyder stor bevågenhed. Tænk bare på
alle de ressourcer, der bliver brugt i forbindelse med ambulanceudbuddene fra
både regionernes og budgiveres side.
Tænk på den store mediedækning i forbindelse med 1813-ordningen i Region
Hovedstaden og alle de andre ’sager’,
der har med området at gøre.
Burde Danmark så ikke ligge i spidsen
for den præhospitale forskningselite?
For det er vel ikke nok, at vi ved, at vi er
gode, men ikke hvorfor vi er gode, eller
hvordan vi kan gøre indsatsen endnu
bedre? Fra politisk hold er ambitionsniveauet generelt højt, når det kommer til
forskning. I sit regeringsgrundlag fra 2011
skriver vores nuværende regering således, at ”vi skal prioritere forskningen, så
vi kan udvikle ny viden og nye produkter
og ydelser. Vi skal sætte fokuseret ind
for at blive endnu dygtigere. […] Bedre
og mere uddannelse og forskning er
afgørende for at sikre vækst og velstand
i fremtiden. ”
Det er jo principielt svært at være uenig
i, og der er da tilsyneladende også bred
politisk enighed herom. I 2007 skrev
den daværende VK-regering således i
sit regeringsgrundlag, at ”Danmark skal
være et af verdens mest idérige og innovative samfund. Og vi skal fortsat være
i front, når det gælder om at omsætte
ny viden og nye idéer til produktion og
arbejdspladser i både nye og eksisterende virksomheder.” Og der kan findes
mange, mange flere eksempler. Eksem-
pler hvor ord som ’forskning’, ’innovation’
og ’kreativitet’ kæmper om pladsen, men
også hvor de lægges til grund for økonomisk vækst og udvikling.
Så hvorfor har vi i Danmark ikke et forskningsmiljø på det præhospitale område?
For det er tilsyneladende det, der skal til.
Et forskningsmiljø. Og den slags tager tid
at skabe, og man har som udefrakommende – dvs. uden for universitets- og
forskerkredse – åbenbart ikke de store
muligheder for hjælpe på vej. Forskningsmiljøer opstår gerne lidt af sig selv,
når tilpas mange forskere uafhængigt af
udefrakommende faktorer begynder at
interessere sig for et område, begynder
at arbejde sammen osv.
Men kan det virkelig være rigtigt? Som
samfund har vi dårligt råd til at vente på
noget, som muligvis aldrig kommer til
at ske. Og hvorfor skulle det ikke være
muligt at hjælpe udviklingen i gang?
Hvis regionerne eller universiteterne –
alene eller i et samarbejde – satte sig
for at skabe et center for præhospital
forskning, er det svært at forestille sig, at
det med finansiering og administration i
ryggen ville være svært at tiltrække interesserede forskere. Selvfølgelig er den
slags tiltag besværlige at få i gang og
ikke mindst dyre, men så må man huske
på muligheden for at søge eksterne
midler til medfinansiering. Fx uddeler
Lundbeckfonden hvert år flere hundrede
millioner kroner til videnskabelige formål
inden for sundheds- og naturvidenskaberne, og de fremhæver endda forskning
i præhospitalsbehandling som et af de
prioriterede områder, de helst støtter.
Hvis ikke vi blot skal slå os til tåls med at
vente på, at den præhospitale forskning
skal opstå af sig selv, vil udviklingen af
et præhospitalt forskermiljø altså kræve,
at nogen – hvad enten de kommer fra
regionerne eller universiteterne – beslutter sig for at sætte udviklingen i gang,
faciliterer og skubber på. Og selvom det
i opstartsfasen givetvis vil kræve nogle
ressourcer, er én ting helt sikker: Vi har
ikke råd til at lade være.
Nr.7 › September ‹ 2014
Nyhedsbrev fra RUS
23
Siddende sygetransport
i Danmark - status og
perspektiver
Reddernes Udviklingssekretariat igangsætter i disse måneder en undersøgelse af organiseringen af den siddende
sygetransport i Danmark. Formålet er at
rejse en debat om kompetenceudvikling
og organisering af sygetransporten, set
i lyset af de forandringer som sker på
området. Der er sket en forenkling af hele
taxireguleringen, idet der indføres en universaltilladelse, der erstatter det tidligere
tilladelsessystem, der rummede flere
varianter. Dette betyder at alle vognmænd
med ”universaltilladelse” også vil have
mulighed for at foretage siddende patienttransport, og der afprøves i dele af landet
nye modeller for hvordan den siddende
sygetransport kan organiseres. Men
meget er også som ”det plejer”: Arbejdet udføres af medarbejdere, der har
erhvervet deres kompetencer gennem en
instruktion eller sidemandsoplæring og
erhvervelse af fører- og kørekort. Arbejdet
udføres som hovedregel uden kontakt til
kolleger; det er alene-arbejde. Projektet
skal undersøge medarbejdernes arbejdsmiljøforhold med fokus på arbejdets
organisering, tekniske hjælpemidler og
medarbejdernes kompetencer. Sigtet er
at pege på forebyggende foranstaltninger,
der kan gavne medarbejdernes psykiske
og fysiske helbredstilstand, såvel som forholdene for patienterne.
Transport- og sundhedsydelse.
Enten-eller, eller Både-og?
Der er megen fokus på hvordan vi kan
skabe bedre sundhedstilbud for borgere i
Danmark, blandt andet gennem struktureret kompetenceudvikling af de sundhedsprofessionelle eller gennem indførelse
af nye teknologier, som eksempelvis
velfærdsteknologi. Samtidig kommer der
stadig mere opmærksomhed på betydningen af et godt og smidigt samarbejdende sundhedsvæsen på alle niveauer.
Mellem kommuner og regioner, mellem
forskellige faggrupper, samt ikke mindst
i en hurtig og smidig omstilling i mellem
de forskellige (behandlings-)tilbud en syg
eller svækket borger tilbydes.
Patienter skal hurtigere udskrives,
nye behandlingstilbud kan ydes i hjemmet, og borgere skal tilbydes en sammenhængende indsats som mobiliserer
deres egne ressourcer i et aktivt, levet
liv. Transporten af patienter er en ikke
uvæsentlig del af hele den palette af
ydelser, en borger kan mødes. Og en
effektiv drevet siddende sygetransport er
udslagsgivende for oplevelsen af kvalitet
og sammenhæng. For en del borgere er
det at have kontakt med den siddende
sygetransport en fast del af deres hverdag. En del patienter transporteres flere
gange. Det kan være dialysepatienter, for
hvem denne transport kan forekomme
flere gange ugentligt. Eller det kan være
kræftpatienter, der er i gang med et længerevarende behandlingsforløb. For alle
disse patienter gælder, at de har krav på
en sikker og kvalificeret ydelse til tiden og
på højt niveau.
løber indtil juni 2015, hvor projektet afsluttes med en formidlingskonference.
Projektet vil løbende kunne følges via
dette link www.teknologisk.dk/35294, eller
på facebook siden www.facebook.com/
Reddernesudviklingssekretariat.
Har du input til undersøgelsen eller
ønsker du at vide mere om den, er du
velkommen til at kontakte undersøgelsesleder Eva-Carina Nørskov, Teknologisk
Institut på tlf.: 7220 2396, eller mail:
ecn@teknologisk.dk. Du kan også kontakte projektansvarlig Mikkel Andersen,
Reddernes Udviklingssekretariat, mail:
mikkel.andersen@3f.dk
!
Eventuell
e komme
ntarer
eller spø
rgsmål ti
l siden
her bede
s rettet
til
RUS' sek
retariat.
Flere vinkler på samme sag.
”Vi går i gang med denne undersøgelse
for Reddernes Udviklingssekretariat fordi
vi på Teknologisk Institut er interesseret i
at bidrage med ny viden til en kvalificeret
debat om vores sundhedsvæsen. Når vi
gennemfører analyser motiveres vi af at
se på et felt fra alle vinkler og med dette
projekt får vi mulighed for at se nærmere
på en del af sundhedsvæsenet der normalt ikke er så meget fokus på. Vi får
ydermere mulighed for at undersøge det
gennem patienters og borgeres øjne, idet
disse grupper vil blive direkte inddraget i
undersøgelsen. Undersøgelsen er kvalitativ og vil blandt andet formidle erfaringer
fra brugerne af den siddende sygetransport, ligesom medarbejdere og ledere
samt interesseorganisationer vil give
deres bidrag til undersøgelsen”, fortæller
seniorkonsulent Eva-Carina Nørskov, som
skal stå for undersøgelsen.
Undersøgelsen igangsættes nu og
Hvis du har spørgsmål til
Reddernes Udviklingssekretariat,
kan du sende dem til en af
konsulenterne, og vi vil svare
her i bladet.
Mikkel Andersen
Mobil: 40 19 20 51
Email: mikkel.andersen@3f.dk
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
M e d i e i n f o r m at i o n
UMM ID-nr. 42 506
Størrelse B x H (Højformat)
B x H (Tværformat)
Helside
210 x 297 mm + 3 mm til beskæring
Bagside
135 x 220 mm
Pris
kr.10.225,-
kr. 6.500,-
A str. (1/1) 185 x 257 mm
kr. 7.800,-
B str. (1/2) 121 x 257 mm
185 x128 mm
kr. 4.900,-
C str. (1/4)
185 x 85 mm
kr. 2.900,-
121 x 128 mm
kr. 2.900,-
D str.
58 x 257 mm
E str.
F str.
121 x 85 mm
kr. 1.700,-
58 x 128 mm
kr. 1.200,-
G str.
Rubrik
121 x 64 mm
kr. 1.200,-
58 x 58 mm
kr.
800,-
Farver & tekniske specifikationer:
Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret
som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med
density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2).
Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl.
Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg.
Leveres på CD, USB-stick eller via mail: wv@peoffset.dk
Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug.
Rabatordninger:
Ved 4 indrykninger - 25% rabat.
Ved 8 indrykninger - 33% rabat.
Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret.
Profil annoncer:
En kombination af en artikel med redaktionel omtale og en eller flere
annonce-indrykninger. Der faktureres kun for annoncen.
Artikel og foto(s) udarbejdes af Redderen.
Bemærk: Vi forbeholder os ret til at afgøre, om en eventuel omtale falder
inden for bladets emneområder og journalistiske kvalitetskrav.
Morten Andersen
Flemming Kyster
PE offset A/S
Redaktør:
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil: 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Journalist:
Langesøvej 67
7000 Fredericia
Mobil 28 91 29 80
E-mail: journalilst@redder.dk
Annoncesalg:
Winnie Vagtborg
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf.: 76 95 17 17
E-mail: wv@peoffset.dk
www.peoffset.dk