1. No category

Redderen
Nr. 10 december 2011 34. årgang
2
Redderen 34. årgang
Kolofon
Indhold
Ivrige
kursister
REDDERNES
Vejservice-redderne er
glade for, at der er kommet
gang i efteruddannelsen. Vi
besøgte et af holdene på
det første af fire moduler
LANDSKLUB
Redderen
Side 8
udgives af
Reddernes Landsklub
På job
med Hans
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil......... 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Side 14
Redderen var med
paramediciner Hans
Petersen på job for at
få et bud på, hvordan
en paramediciners
arbejdshverdag ser ud.
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil......... 28 91 29 80
E-mail: journalist@redder.dk
RUS
ruster sig
Produktion:
PE Offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17
Side 21
Med ny handlingsplan,
skærpet fokus og ekstra
medarbejder skal Reddernes Udviklingssekretariat
endnu mere på banen i
2012.
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
ISSN nr. 1603-1660
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Midtjyske behandlere vil frem over stepperne . . . . . .
Holgers kursister giver den gas . . . . . . . . . . . . . . . . .
”Det er noget vi kan bruge” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
På arbejde med en paramediciner . . . . . . . . . . . . . .
Stress og elefanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvad kan skabe stress? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
RUS sætter kursen efter vanskelig start . . . . . . . . . .
Ny medarbejder hos RUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3
4
8
10
14
18
20
21
23
Nr. 10 december 2011
3
Leder
Vi er bare klar
Det er et stærkt signal, som deltagerne i projektet ”Behandler Plus” i Region
Midtjylland sender til de lokale regionspolitikere.
Hele 240 ud af 330 ambulancebehandlere i regionen med over to års anciennitet har tilmeldt sig Behandler Plus, som er et frivilligt, fagligt udviklingsprojekt.
Som omtalt inde i bladet bliver der gået til de månedlige essayopgaver og de
øvrige elementer i projektet med en imponerende ildhu og entusiasme.
Region Midtjylland har som bekendt haltet bagefter de andre regioner med
hensyn til at tildele behandlerne kompetencer og især med brugen af paramedicinere.
Som bekendt var regionen først på året meget tæt på at indføre 16 paramediciner-ambulancer, men planerne blev en sen nattetime ofret i det politiske spil
om en stor spareplan.
Så de mere eller mindre løjerlige præhospitale løsninger – blandt andet en
kostbar lægebil i Lemvig – fortsætter en tid endnu.
Men når et politisk flertal kommer på andre tanker – det VIL ske på et tidspunkt,
for både økonomi og almindelig sund fornuft tilsiger det – er det med Behandler
Plus vist med al tydelighed, at redderne står ivrigt klar ved startsnoren.
Noter
Har du en
god historie?
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
Se mere på www.redderafverden.dk
Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr. 0870 konto nr. 0002401584.
F
ER A VERD
D
D
EN
Redder Af Verden er en organisation af professionelle
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem
projekter og akutte indsatser.
RE
Bliv medlem af RAV
DA
NMARK
4
Redderen 34. årgang
Midtjyske
behandlere
vil frem over
stepperne
De fem mand i styregruppen
er fra venstre Per Aastrup,
Kenneth Snogdal, Rene
Krath, Søren Holmgaard
Knudsen og Henrik Byskov.
Nr. 10 december 2011
5
Overvældende opbakning
til det frivillige udviklingsprojekt ”Behandler Plus”
Af Flemming F. Kyster
Når 240 ud af 330 mulige melder sig til at
investere et antal arbejdstimer i et frivilligt,
fagligt udviklingsprojekt, så må man siges
at have med en ambitiøs og videbegærlig
gruppe at gøre.
Anderledes kan man ikke fortolke
den kolossale opbakning, som projektet
”Behandler Plus” har fået blandt målgruppen, som er de cirka 330 ambulancebehandlere i Region Midtjylland med mindst
to års anciennitet.
Den store opbakning glæder naturligvis
den fem mand store styregruppe, der står
bag projektet.
Tripper ved startsnoren
- Opbakningen til ”Behandler Plus” viser
med al tydelighed, at kollegerne i den
grad er klar til mere, siger medlem af styregruppen Kenneth Snogdal, som er en af
regionens få paramedicinere .
- Behandlerne står og tripper ved
startsnoren. De vil frem over stepperne;
uddanne og dygtiggøre sig, men hidtil er
de blevet holdt tilbage, konstaterer Kenneth Snogdal.
Et par af de overordnede mål med
projektet er således dels at stille en del
af den ”faglige sult”, som mange går rundt
med, dels at forberede dem, der er interesserede, på uddannelsen til paramediciner.
Det betyder blandt andet, at man hurtigt
kan stille med egnede kandidater, hvis
Region Midtjylland følger de andre regioners eksempel med omfattende brug af
paramedicinere.
Helt overvældende
”Behandler Plus” konceptet blev præsenteret for redderne på informationsmøder i
juni i Holstebro, Herning, Viborg, Hinnerup
og Randers.
- Der var fint fremmøde til møderne. Jeg
synes, det var flot, at i alt flere end hundrede tilbragte en juni-eftermiddag med at
høre om projektet, siger fællestillidsmand
og styregruppemedlem Per Aastrup, Randers.
På baggrund af fremmødet til infomøderne havde styregruppen regnet med
75-100 deltagere i Behandler Plus.
Så de var mildt sagt overraskede, da
der blev åbnet for tilmelding – og det væltede ind med mails. 240 ud af de 330 i
målgruppen var med ombord!
- Det er helt overvældende. Det vidner
om, at vi virkelig har ramt et behov med
det her projekt, siger Rene Krath, Århus
Syd, behandler og medlem af styregruppen.
I arbejdstiden
Ikke kun fra redderne, men også fra regionsledelsen har styregruppen nydt fin
opbakning til projektet.
Således har ledelsen nikket til, at deltagerne i forbindelse med Behandler Plus
kan løse opgaver, sidde i studiegrupper
eller læse relevant litteratur – i arbejdstiden.
- Hvis der ikke er noget presserende at
lave, er det helt legalt at fordybe sig i projektet i arbejdstiden, fortæller stationsleder
ambulance i Ringkøbing, Henrik Byskov,
som var med til at fostre ideen.
Også hans kolleger, stationslederne i
regionen, har engageret sig i projektet.
- De er med på sidelinjen og støtter
”deres” medarbejdere, hjælper med ITmæssige problemer med videre. Det kan
typisk give den sidegevinst, at man får et
tættere samarbejde, og at stationslederen
får et mere præcist billede af sine folks
faglige stade, bemærker Henrik Byskov,
der sidder i styregruppen.
Stor mundfuld
De syv ambulancesupervisorer i Midt er
også alle på banen. Der er i alt afsat 14
supervisor-arbejdsdage hver måned til
projektet, og det er ikke svært at udfylde
tiden, understreger supervisor og styregruppemedlem Søren Holmgaard Knudsen.
Han er med til at udarbejde de essayopgaver, som udsendes til ”Behandler
Plus”-deltagerne én gang om måneden,
foruden relevante artikler med videre.
Som alt andet i projektet er det frivilligt,
om man vil besvare månedens skriftlige
case. Den seneste opgave kastede 130
besvarelser af sig, og det er selvsagt en
stor mundfuld for supervisorerne at rette
og give feedback på så mange besvarelser.
Heldigvis havde de inden projektstart
indhentet eksperthjælp hos uddannel-
sesleder Britta Hansen, Vejle, som kom
med en stribe ret afgørende forslag og
anbefalinger. Hun foreslog blandt andet et
maksimalt antal anslag i hvert svarfelt, så
der ikke kom besvarelser tilbage i romanlængde.
Pc-udfordringer
- Britta havde også forberedt os på, at
mange ikke er så fortrolige med computere. Hun anslog, at blot cirka en femtedel
sandsynligvis var i stand til at skrive deres
besvarelser ind i opgave-dokumentet,
gemme det under et specifikt navn og
sende det retur. Så den udfordring var vi
forberedt på, og ved at sende udførlige
vejledninger, tilbyde hjælp fra stationslederen etc. kom vi nogle af problemerne i forkøbet, siger Søren Holmgaard Knudsen.
Ikke desto mindre har det været en
udfordring at få kommunikationen på skinner. For at kunne finde rundt i flere hundrede besvarelser har supervisorerne insisteret på, at filer med besvarelser skulle
navngives efter en bestemt opskrift.
Ikke dobbelt-feedback
Desuden har supervisorerne tilkendegivet,
at deres feedback ikke kan uddybes.
- I et tilfælde fik jeg en lang kommentar
til mit svar – en kommentar der næsten
var længere end den oprindelige besvarelse. Det er klart, at hvis vi skal ind i en
længere ping-pong om hver besvarelse,
så dør vi. Så vi bestræber os på at være
så entydige og præcise som muligt, og
hvis der stadig er spørgsmål, må vi henvise til stationslederen, som ER bindeleddet mellem os og deltagerne, lyder det fra
Søren Holmgaard Knudsen.
I øvrigt er det tanken, at stationsledere
også inddrager projektet i MUS-samtaler
med opsamling og evaluering.
Temamøder og bøger
Med i Behandler Plus-pakken er også to
årlige temamøder med korpslæge Matthias Giebner samt to årlige foredrag med
relevante, eksterne oplægsholdere. Her
kan man i ro og mag lytte, spørge og suge
til sig – der er ikke nogen tests eller andet
forbundet med temamøderne.
Desuden kan deltagere gå sammen
i studiegrupper, og hvis de skal bruge
bøger i den forbindelse, er der hjælp at
hente. Reddernes Uddannelses- og Kompetencefond har nemlig valgt at støtte
projektet.
6
- Fonden har givet en såkaldt årsgodkendelse, så hver deltager kan indkøbe
relevant litteratur for op til 500 kroner, fortæller behandler Rene Krath.
Der er udarbejdet en litteraturliste over
relevante titler, som alle er forhåndsgodkendte – eksempelvis ”Den akutte patient”.
Endnu har færre end 30 gjort brug af
tilbuddet, men det tal skal nok stige i det
nye år, vurderer styregruppen.
Legalt at være faglig
Blandt formålene med Behandler Plus er
at sikre et ”fagligt højt behandlerniveau og
en solid platform for fremtidig udvikling”.
Men der er også en lang række positive
sidegevinster, oplever paramediciner Kenneth Snogdal:
- Opgaverne bliver drøftet på kryds og
tværs, også med assistenter og elever,
så de er med til at opbryde de her faste
grupperinger, som man har en tendens til
at skabe. Desuden oplever jeg, at det nu
er okay at diskutere et fagligt emne, hvor
man tidligere lidt blev betragtet som en
”stræber”, hvis det skete. Det har ændret
tonen rundt om i køkkenerne.
Ikke raketvidenskab
- Desuden kan det afmystificere paramedicineruddannelsen. Jeg ved eksempelvis,
at nogle har været bekymrede for den
essay-opgave, der indgår i screeningen.
Styregruppen
De fem medlemmer af styregruppen
for Behandler Plus har meget forskellig baggrund.
Det har netop været en force, at de
kan bidrage med noget forskelligt,
og deres forskellige udgangspunkter
har skabt positiv dynamik, er alle fem
enige om.
I styregruppen sidder:
• Stationsleder Ambulance Henrik
Byskov, Ringkøbing
• Fællestillidsmand Per Aastrup, Randers
• Ambulancesupervisor Søren Holmgaard Knudsen, Skejby
• Paramediciner Kenneth Snogdal,
Tarm
• Ambulancebehandler Rene Krath,
Århus Syd
Redderen 34. årgang
Men nu kender de formatet, så vi får fjernet nogle af de lidt dumme barrierer, der
har holdt folk tilbage. Paramedicineruddannelsen er ikke raketvidenskab – hvis
man har motivationen og vil investere den
fornødne tid, så kommer man i mål, anfører Kenneth Snogdal.
Han understreger, at ambitioner om at
blive paramediciner bestemt ikke er et
krav for at deltage i Behandler Plus.
Positive
meldinger
Det er fast arbejde for ambulancesupervisorerne at give feedback på 130
besvarelser af essayopgaverne. Måneden før var der endda flere end 170
besvarelser.
Men det engagement og den påskønnelse, der udtrykkes af mange deltagere, er med til at give blod på tanden
for supervisorerne, styregruppen og
alle involverede i projektet.
Her er diverse bemærkninger i forbindelse med afleveringen af novemberopgaven, samlet af supervisor Søren
Holmgaard Knudsen.
• ”Jeg må desværre meddele at jeg
ikke afleverer en opgave denne
gang. Men vil benytte lejligheden til
at ønske glædelig jul.”
• ”Min søn kom lige forbi, så nu håber
jeg det er i orden.” (Efter problemer
med at navngive dokumentet, red.)
• ”Hejsa. Så er den sidste i hus, kunne ikke modstå fristelsen til at lure i
ProMedicin.dk omkring jeres sidste
spørgsmål. - Glædelig jul og tak for
dette år”.
• ”Til styregruppen... Rigtig gode
cases så langt. Dejligt med lidt fagligt hjernegymnastik på den teoretiske side...Go jul..”
• ”Hej hr. over-lærer/censor! Essay
November opgave til rettelse. God
fornøjelse”
• ”Endnu engang en super opgave.
Mangler allerede den vi ikke får i
december. I har noget at leve op til i
det nye år God arbejdslyst. God jul
til jer alle”.
Eksempel
på essay
De månedlige essayopgaver er rygraden i Behandler Plus. De varierer
i sværhedsgrad, og der er ikke ”afleveringspligt”, men man får naturligvis
større udbytte af jævnlige besvarelser.
Her ses opgaven for november:
Case:
Du er behandler på primærambulance.
Kl. er 15:30 fredag eftermiddag. I er
kaldt kørsel 1 til nabobyens bibliotek
på meldingen ”Sygdom”. Sending 2
fortæller at det er en ca. 30-årig mand,
vågen, unormalt åndedræt.
Ved ankomst til adressen modtages I
af en medarbejder fra biblioteket, der
fortæller, at den yngre mand har gået
hvileløst omkring, taler sort og virker
afvisende/aggressiv. Det oplyses, at
han er kendt fra byens værtshusmiljø.
Umiddelbart virker han klamsvedende
men varm,
GCS på 14 (forvirret).
Beskriv: Aktionsdiagnose
og overvejelser samt min. 3
differentiale diagnoser
(Max 450 tegn med mellemrum)
Redegør: For din behandling
ud fra din valgte aktionsdiagnose
og følgende biodata:
BT: 135/85
P: 100
SpO2: 98
BS: 2,5 mmol
(Max 1500 tegn)
Nævn: Symptomerne på:
• Hypoglykæmi(Lavt blodsukker)
• Hyperglykæmi(Højt blodsukker).
(Max 300 tegn)
Beskriv: Flg. vedr. Glukagon
(GlucaGen®):
• Indikation:
• Kontraindikation:
• Dosis:
• Virkemåde(Farmakodynamik
og Farmakokinetik):
• Bivirkninger:
• Evt. Interaktioner:
(Ingen begrænsning)
Nr. 10 december 2011
7
Døren er
fortsat åben
Kim Poder
Den såkaldte Responcesag
fortsætter efter at parterne
var i faglig voldgift
Af Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F
Mandag den 7. november var 3F, DI og
Responce samlet til faglig voldgift i den
langvarige strid, som bunder i, at Responce indførte en døgnvagtsmodel, der ikke
var hjemmel til i 3F/DI-overenskomsten
(læs evt. om sagen i Redderen nr. 2,
2011).
Responce har meldt sig ud af DI fra
årsskiftet 2011 og har også til 3F og DI
sendt en opsigelse af overenskomsten pr.
28. februar 2012 (dette har 3F dog gjort
indsigelse overfor).
Et hovedpunkt for 3F/LO var anerkendelse fra DI/Responce af, at det er 103
døgn/150 minutter, der er aftalt, og aftalen
gælder for fire navngivne stationer. De
skal også anerkende, at aftalen om 103
døgn/150 minutter ikke kan udvides til
andre stationer uden aftale med 3F eller
3F-afdelingerne.
DI har bekræftet dette samt tilkendegivet, at 3F/DI overenskomsten er gældende for det præhospitale arbejde, der
udføres hos Responce.
Med andre ord er begge overenskomstparter enige om, hvilken overenskomst,
der skal følges, samt lokalaftalerne hertil,
og Responce står således alene med
deres opfattelse.
”Ubetinget”?
Endnu to spørgsmål var overenskomstparterne enige om i voldgiftsretten, men
et tredje skilte vandene. Helt kort fortalt
handlede det om, at 3F ifølge modparten ikke burde trække en ansøgning til
Arbejdstilsynet om dispensation til døgnvagter hos Responce tilbage
Man mente, 3F ”ubetinget” skulle medvirke til, at Responce kunne opnå tilsvarende forhold omkring hviletid og fridøgn,
som på det tidspunkt var gældende for
anden ambulancekørsel.
I sin kendelse afviste dommeren, at 3F
”ubetinget” var forpligtet, men samtidig
afgjorde han, at 3F ikke var berettiget til
at trække ansøgningen tilbage.
Herefter står så den oprindelige
arbejdsretssag tilbage, og den går 3F så
i gang med nu. Lidt svært at få øje på
indholdet når overenskomstparterne nu
er enige, men vi skal åbenbart have en
højesteretsdommer ind over sagen, inden
vi får en afgørelse, ligesom det eventuelle
underbetalingsspørgsmål også skal afklares i arbejdsretten.
Forsøg på kontakt
3F Transportgruppe har i den seneste tid
haft kontakt til Responce og til redderne
på virksomheden nogle gange. 3F har
spurgt såvel virksomhed som reddere
til, om vi ikke skulle se at få tingene på
plads igen. 3F transportgruppe medvirker
meget gerne til at vi får genoprettet forhol-
det til såvel virksomhed som reddere, og
til at vi får en brugbar aftale på plads.
3F holder ikke udsalg med overenskomstforhold, men omvendt vedkender vi
os vores forpligtigelser overfor såvel overenskomst samt lokalaftaler, sideprotokollater m.v. såfremt at virksomheden også
vil være med på samme vogn.
Jeg må i skrivende stund undre mig
over, at redderne i Responce ikke reagerer – reddere er da kendt for at reagere
når der er noget galt, og det er der altså
her. 3F skal ikke ”kanøfle” nogle virksomheder, men omvendt skal vores indgåede
overenskomster og aftaler respekteres.
Det var på den baggrund, at 3F i sin tid
trak ansøgningen tilbage, da alle meldinger gik i modsat retning. Forkert – ja, det
erkender vi så efter voldgiftsrettens udtalelse, men det var det eneste vi kunne
gøre lige i den situation.
Gerne inden OK 2012
Jeg har den umiddelbare opfattelse, at
alle parter i sagen tjente sig bedst ved
at få aftalerne på plads så hurtigt som
muligt – og meget gerne inden OK 2012,
så alle igen kan bruge energien på at
styrke virksomheden, samarbejdet,
arbejdet og arbejdsmiljøet i tiden frem
mod næste udbud. Denne invitation er
tidligere videregivet til såvel virksomhed
som redderne, og 3F stiller gerne op til
et uforpligtigende møde hvor tingene
kan diskuteres. Det er bare at ringe til 3F
Transportgruppe.
• (Teksten er let forkortet og redigeret.
Den fulde tekst kan findes på
www.redder.dk).
8
Redderen 34. årgang
Holgers kursister
giver den gas
Vejservice-reddere glæder
sig over efteruddannelse i
fire moduler hos EUC Vest
Af Flemming F. Kyster
Faglærer Holger Andersen fra EUC Vest
i Esbjerg fik travlt, da Falck før sommerferien bad skolen sammensætte
et efteruddannelsesforløb for cirka 120
ATV-folk, eller som det rettelig hedder nu:
Vejservice-reddere.
Det første hold på det første af de fire
moduler i efteruddannelsen startede allerede i september, så det er gået tjep med
at tilrettelægge undervisningen, og tilmed
var tovholder Holger Andersen og kolleger fra EUC igennem to uger rundt på
Falckstationer i hele landet og tale med
deltagere.
Således har samtlige reddere været
igennem en såkaldt IKA, Individuel Kompetence Afklaring.
Gennem en teoretisk og en praktisk
prøve blev det klarlagt, hvilket fagligt
niveau hver enkelt deltager befandt sig på.
- Så både alders- og uddannelsesmæssigt er der stor spredning, og udfordringen
har naturligvis været at udforme kurset,
så alle får noget med hjem, konstaterer
Holger Andersen.
Dybt engagerede
Faglæreren har nu haft seks af de otte
hold igennem Modul 1, og han er begejstret over den ildhu, Falck-kursisterne
udviser.
- Normalt vil der på et hold være nogle
stykker, som sidder med armene over
Stor forskel
- Vi var forberedt på, at der var stor forskel på deltagerne, og det blev bekræftet
af kompetenceafklaringerne. Det var alt
fra unge mekanikere med helt opdateret
viden, som nyligt var begyndt i korpset, til
ældre, selvlærte folk med mindre teoretisk
bagage, men til gengæld masser af praktisk erfaring.
Faglærer Holger Andersen.
kors eller melder sig lidt ud på værkstedet. Men her alle dybt engagerede
og videbegærlige, og de farer alle over
bilerne, når vi er i værkstedet. Det er jo
en stor fornøjelse som underviser, smiler
Holger Andersen.
Han tilføjer, at han er imponeret over
den dedikation til det nye autokoncept,
som han møder på alle niveauer i Falck.
Teori og praksis
Holger Andersen har bygget det tre dage
lange modul op, så det veksler mellem
Nr. 10 december 2011
9
teori på klassen og praktiske forløb
på værkstedet.
- Det er meget handlekraftige og
praktisk orienterede mennesker, som
gerne skal have fingre i tingene, før
de rigtig bundfælder sig. Men de er
faktisk positive over for klasseundervisningen – de føler, det hører sig til,
hvis man vil blive dygtigere, og det
virker godt med den vekselvirkning
mellem undervisningslokalet og
værkstedet, siger Holger Andersen.
Eksempelvis præsenteres
Carman Scan motortesteren på
klassen – blandt andet gennem
en informativ Youtube-video – og
bagefter skal kursisterne i små
grupper klare en lille ”quiz” ved
at bruge Carman Scan testeren i
praksis ude på værkstedet.
Fra hele landet
De otte hold består hver af omkring 18
deltagere, som helt bevidst er fra forskellige steder i landet. Dels er det mest hen-
Autochef Morten Rosenlund var på
kursets tredje og sidste dag forbi for
at fortælle om vejservice-konceptet
og svare på spørgsmål.
sigtsmæssigt i forhold til driften, dels giver
det en gevinst efter ”fyraften”, når dagens
forløb drøftes på overnatningsstedet.
- Dér sker der jo en fin udveksling af
gode historier, nyttige erfaringer, mailadresser med videre, og det er også med til
at give deltagerne et løft, mener Holger
Andersen.
Tilmelding til frokost før Årsmødet
ar
u
n
a
j
10.
2012
Reddernes Landsklub afholder Årsmøde den 10. januar 2012 klokken 13.00.
Det sker på Hotel Frederik d. II, Idagårdsvej 3 i Slagelse.
Før Årsmødet er RL vært for en lækker frokostbuffet i hotellets restaurant med start klokken 11.30.
Frokosten (inkl. 1 stk. øl eller vand) er gratis, men tilmelding er strengt nødvendig,
så der hverken bestilles for meget eller for lidt mad.
Tilmelding sker via mail til næstformand Morten Andersen på: moa@falck.dk senest den 28. december!
Husk at opgive navn(e) og stationsnummer.
Uden tilmelding går man glip af den gode buffet!
Med venlig hilsen
Reddernes Landsklub
10
Redderen 34. årgang
”Det er noget
vi kan bruge”
Af Flemming F. Kyster
Vejservice-redder
Flemming Frost (tv) og
autosupervisor Bjarne
Bang (th) har rosende
ord til kurset i Esbjerg.
- Det har været rigtig godt. Det er virkelig
noget, vi kan bruge ude på landevejen,
og man har været gode til at ramme
vores niveau og behov.
Sådan lyder det fra Rene Petersen,
Toftlund, da vi beder om en vurdering af
det første modul på vejservice-efteruddannelsen på EUC Vest.
Rene Petersen har prøvet at være på
kurser andetsteds, hvor indholdet ramte
lidt ”skævt” i forhold til målgruppen.
For eksempel behøver man ikke at vide
i detaljer, hvordan en gearkasse fungerer.
Han vil hellere have noget praktisk anvendelig viden, han kan bruge i sin arbejdshverdag, påpeger han.
- Det har været en lille udfordring at
komme på skolebænken igen, og genopfriske Ohms Lov med videre. Men det
fungerer rigtig godt, at vi først hører om et
emne, og bagefter går vi ud og får det i
hænderne, påpeger Rene Petersen.
Det er vejen frem
Også aalborgenseren Flemming Frost,
der har 33 år på bagen i korpset, roser
kurset. Han er oprindeligt uddannet automekaniker, og roder også med biler i
fritiden, men alligevel har han fået et fint
udbytte ud af de tre dage.
- Det er godt at få den nyeste viden
Nr. 10 december 2011
11
med, for bilerne bliver stadig mere komplicerede. Og det er helt rigtigt at satse på
reparation på stedet frem for at bugsere.
Det sparer tid for korpset og giver glade
kunder, så det er helt klart vejen frem,
fastslår Flemming Frost, hvis hold skal på
Modul 2 i april 2012.
Inden da har de lidt ”lektier” for, nemlig
en lille fagbog om motorens opbygning.
Markant løft
Bjarne Bang, autosupervisor ligeledes
fra Aalborg, er med på kurset for anden
gang. Ikke fordi han er langsomt opfattende, men fordi autosupervisorerne var
med på de første par forløb, dels for at
lære, dels for at give feedback på kurset,
og dels for at være klædt på til at assistere underviser Holger Andersen på de
følgende kurser.
- Det er et helt super forløb, som giver
alle et markant løft, mener Bjarne Bang,
som roser alle deltagere for en stor entusiasme.
De fire moduler
De otte hold á cirka 18 deltagere skal igennem fire efteruddannelsesmoduler på hver tre dages varighed.
Overskriften på de fire moduler er:
1.Starthjælp/strøm (fx defekt batteri, defekt ladeanlæg)
2.Motorstyring
3.Komfort (fx døroplukning på bil uden strøm)
4.Undervogn (fx elektrisk håndbremse, gearlåsning i automatgearkasse)
Hvert hold har mindst én autosupervisor som hjælper/backup
for Holger Andersen.
Møde i Autogruppen
xxx
Torsdag den 8. december holdt Autogruppen møde på station Kolding.
Blandt emnerne på dagsordenen var autohjælps- og sværvognshåndbøgerne,
status på Vejservice, status på køretøjer og materiel samt APV.
”Redderen” vil i kommende udgaver arbejde på at bringe gruppebilleder af andre
vigtige udvalg, så man kan ”sætte ansigt” på medlemmerne i de forskellige fora.
Vekselvirkningen mellem teori
og praksis fungerer godt, siger
Rene Petersen fra Toftlund.
Fra venstre er det Jens Møller Knudsen, assistanceansvarlig Fyn, Kurt Themsen, konstruktionschef, Bjarne Olsen, autosupervisor st. Nykøbing, Ole Thøger
Hansen, assistance stationsleder Vestsjælland, Niels Erik Jensen, materielchef,
Morten Andersen, fællestillidsmand Vestsjælland, Heino Svenningsen, redningschef Region Syddanmark samt Palle Wibroe, autosupervisor Farum. Autochef
Morten Svith Rosenlund stødte til mødet senere, mens fællessikkerhedsrepræsentant John Jørgensen samt autosupervisorerne Bjarne Bang og Bjarne H.
Olsen var optaget andetsteds.
Redderen 34. årgang
Ekstern audit i B
I 2007 blev Falcks brandtjeneste certificeret og det blev
begyndelsen til Q-falck.
Som bekendt gennemgår Brandtjenesten en ekstern
audit to gange om året – forår og efterår. Men dette efterår
har vi haft besøg af den eksterne auditor – Kim Hammersholt to gange.
Årsagen til det ekstra besøg i september var, at Falck fik
to store afvigelser ved auditten i maj.
Ekstra audit
Afvigelserne blev rejst på grund af nogle pakningslister,
der ikke stemte overens med køretøjets indhold, og en
anderledes brug af øvelsesskemaet. Falck fik så tre
måneder til at implementere nye tiltag, der ville sikre, at
afvigelserne ikke ville finde sted på en af de andre 150
lokationer.
I september fik Brandtjenesten så uanmeldt besøg af Kim
Hammersholt. Det eneste vi kendte var datoen, men vi
vidste ikke, hvilke lokationer han ville besøge. Dette blev
meddelt med en times varsel.
Alle stationer var fuldstændig klar. Kim har tidligere været
på uanmeldt audits på mindre virksomheder, hvor de slet
ikke havde fået implementeret de nye tiltag ved hans ankomst, så han var meget imponeret over det store arbejde, der var blevet lagt på stationerne for at få de nye tiltag
implementeret – og så endda henover en sommerferie.
Den ordinære audit i oktober og november 2011
I oktober kom Kim Hammersholt så på den ordinære
audit, som har været planlagt i et halvt år.
Denne gang var det også en meget begejstret ekstern
auditor, der kom til det afsluttende møde.
Han havde besøgt nogle meget velorganiserede stationer rundt omkring, som alle lå på et godt niveau i Q-falck
sammenhæng. Han kunne tydeligt se, at der var kommet rigtig godt styr på de forskellige registreringer og at
tingene fungerede.
Endvidere bemærkede han, at der flere steder er startet LEAN projekter op bl.a. for at forbedre afgangstiden,
hvilket er yderst positivt, da forbedringsarbejde er en af
grundstenene i et kvalitetstyringssystem.
Datawarehouse, tavlemøderne og den nye skabelon til ledelses evaluering fik også rosende ord med på vejen, da
de giver mulighed for at holde fokus på de indsatsområder, man i de respektive regioner har valgt er nødvendige
at have fokus på.
Næste ordinære audit i 2012
Kim Hammersholt vil komme på ekstern audit i brandtjenesten igen ultimo maj 2012. Vi ved, endnu ikke, hvilke
stationer, der vil blive besøgt, men vi ved lidt om, hvad
han vil fokusere på næste år.
Han vil bl.a. se nærmere på, hvordan SAP er blevet
implementeret på driftsplanlægningscentrene, hvordan Datawarehouse og KPI bliver brugt rundt omkring i
organisationen og så vil han gerne dykke længere ned i
stationernes handlingsplaner. Kim vil også spørge ind til
andre ting i løbet af auditten, men disse vil være nogle af
hovedpunkterne.
De interne auditorer vil også have fokus på disse ting, når
de kommer rundt til stationerne i løbet af 2012.
Udviklingen i Kvalitetsledelse
Der er sket en stor udvikling i arbejdet med Kvalitetsledelse siden starten i 2007.
I starten virkede hele arbejdet med Q-Falck meget uoverskueligt og nytteløst. Vi havde jo slukket brand i 100 år, så
hvorfor skulle vi pludselig til at beskrive det og have ens
retningslinier i alle regioner?
Nu er der gået 4 år med Q-Falck, og systemet er nu
blevet et integreret stykke værktøj i vores hverdag og i
vores drift. Systemet har også udviklet sig til at være mere
brugerorienteret og er under konstant udvikling.
Nr. 10 december 2011
13
Brandtjenesten
Endvidere er der blevet reduceret godt i dokumenterne,
og stationerne har nu kun de allermest nødvendige
standarder til at ligge. Vi er blevet så gode til at træne og
uddanne vores medarbejdere, at stationerne ikke behøver
at have de forskellige stationsprocesser nedskrevet.
Det er naturligvis en rigtig god udvikling, vi er kommet ind
i, for det beviser jo netop, at Q-Falck er kommet ind under
huden på os alle.
Q-Falck har endvidere skabt fokus på deltagelsen i de
lovpligtige øvelser. I 2006 – inden Q-Falck – var den
årlige deltagelsesprocent på 75 % på landsplan og i 2010
var denne procent på 98 %.
Fokusset er skabt bl.a. via den halvårlige ledelsesevaluering, som går igennem alle led fra stationsniveau til
redningsledelsesniveau. Her skal alle led iværksætte
forbedrende handlinger, hvis deltagerprocenten er lav i et
område. Det er ikke mere acceptabelt at have en deltagerprocent på 75 %.
Nogle af de andre ting der bliver fokuseret på i ledelsens
evaluering er bl.a. afgangstiden og afvigelser. Det er alle
faktorer, som kan påvirke kundens tilfredshed med Falck.
Q-Falck i fremtiden
Bare fordi det går godt, kan vi naturligvis ikke bare læne
os tilbage og hvile på laurbærrene.
Vi skal blive ved med at udvikle og forbedre vores Kvalitetstyringssystem. Det er ikke nogen hemmelighed, at arbejdet med Q-Falck til tider kan være lidt tungt, især hvis
man gerne vil arbejde med sine dokumenter på O-drevet
uden at skulle på Falcks server. Det er der ikke mulighed
for i øjeblikket.
Det er også et meget stort ønske at få afvigelsesdatabasen gjort nemmere at arbejde i. I takt med at Kvalitetstyringssystemet udvikler sig, er det nødvendigt at kunne
trække forskellige statistikker ud af databasen og skabe
mulighed for vidensdeling på tværs af regionerne.
Vi vil gerne samle alle Q-Falck dokumenter, både håndbogen, stationsdokumenterne og afvigelsesdatabasen
på én platform, som man kan arbejde i udenom Falcks
server.
Det er selvfølgelig en proces, der tager tid, men resultatet
vil blive helt fantastisk. Der er nedsat forskellige arbejdsgrupper, der arbejder med at indfri disse ønsker. Men
hvornår platformen er en realitet, er der ikke sat dato på
endnu.
Handlingsplaner er også noget, vi skal til at arbejde mere
med. Vi har en masse ideer til, hvordan vi kan løse de
forskellige udfordringer, som f. eks. afgangstiden, men vi
får dem ikke altid skrevet ned. Det skal vi til at gøre, så vi
kan vise vores kunder, at vi arbejder konstruktivt med de
udfordringer, vi møder i hverdagen.
På trods af 100 års erfaring med at slukke ildebrande har
vi gennem de seneste 4 år lært meget om det at drive
brandvæsen og i særdeleshed at dokumentere det gode
arbejde, der udføres i hele landet.
Alle der deltager i kvalitetsarbejdet fortjener stor ros for
indsatsen og er direkte medvirkende til at vi som Danmarks største brandvæsen har høj kvalitet i udførelsen af
arbejdet.
TAK for det …
Diana Sørensen
Regionsdirektør
Hanne Vejs
Kvalitetsleder
14
Redderen 34. årgang
Morgenmad på
stationen i Skærbæk.
På arbejde med en
paramediciner
Redderen var med
Hans Petersen fra
Skærbæk på job
Af Flemming F. Kyster
- Egentlig ville jeg være fortsat som
behandler - jeg syntes, jeg var for gammel til at prøve at blive paramediciner.
Men nøj, hvor er jeg glad for det i dag.
Hvis jeg genopstår, så skal det være som
Falckmand og som paramediciner igen.
Sådan lyder det fra 56-årige Hans
Petersen, mens han karakteristiske smil
bliver større ved tanken om at kunne
starte forfra igen.
Vi sidder i køkkenet på station Skærbæk i Sydvestjylland. En håndfuld kolleger sidder om bordet og drikker morgenkaffe og spiser rundstykker, mens TV 2
News kører på skærmen over os.
”Redderens” udsendte har fået lov at
følge tillidsmand Hans Petersen på en del
af hans vagt på akutbilen for at få et bud
på, hvordan en paramediciners arbejdshverdag kan se ud.
Enorm udvikling
Hans Petersen startede i Falck i 1978, så
han har igennem sine 33-34 år i korpset
set den enorme udvikling, der er sket på
ambulanceområdet.
Vand, ilt og en udvidet førstehjælpskasse var groft sagt det, han havde med
ud til patienterne i de første år, hvor det
Nr. 10 december 2011
15
bare gjaldt om at få patienten fragtet på
sygehuset i en fart.
Ind i mellem kan han godt tænke tilbage på nogle af sine indsatser i ”gamle”
dage og fundere over, hvordan de var
faldet ud, hvis han havde haft de kompetencer, det udstyr og den medicin, som
han har i dag.
Gjorde vores bedste
- Det kunne givetvis have gjort en forskel
i nogle situationer. Men det er nu ikke
noget, der plager mig. Jeg/vi gjorde det
bedste, vi overhovedet kunne med de
forudsætninger, vi nu havde dengang,
påpeger Hans Petersen.
Han tilføjer, at man i Skærbæk faktisk
var tidligt ude med hensyn til at køre med
praktiserende læger, blandt andre den
senere embedslæge og folketingsmand
Preben Rudiengaard.
Jublende glad
Hans Petersen blev paramediciner i 2009,
da Region Syddanmark for alvor inddrog
den gruppe i det præhospitale setup. Som
nævnt var han lidt i tvivl, før han besluttede
sig for at søge. Han havde fem års erfaring
på lægebilen i Aabenraa, men dåbsattesten siger 1955, og han var lidt nervøs ved
den boglige side af uddannelsen.
- Så jeg var jublende glad, da jeg under
en ferie fik sms om, at jeg også havde
bestået den skriftlige del, husker Hans
Petersen.
Uddannelse vægtes højt
- Vi har færre ture end i byerne, men
til gengæld har vi længere afstande og
mere behandling, påpeger han.
Han har døgnvagt på akutbilen i Skærbæk cirka tre gange om måneden, og
resten af døgnvagterne er i det ordinære
ambulanceberedskab i Skærbæk.
Antallet af ture på akutbilen svinger
meget – fra 0-1 ture til 6-7 indsatser på
en vagt. Om sommeren er befolkningsunderlaget flerdoblet med alle turisterne på
Rømø og på vestkysten, men det giver
ikke nødvendigvis tilsvarende mere at
lave.
Godt placeret
-Akutbilen er godt placeret, for den supplerer de omliggende ”ekstra-ressourcer”
rigtig godt. Nordpå har vi lægebilen i
Esbjerg, sydpå har vi lægebil og helikopter i Niebøl, og østpå har vi lægebil
i Aabenraa og akutbil i Rødding. Jeg
synes, det er et perfekt setup, regionen
har lavet, lyder det fra Hans Petersen.
Han er glad for samarbejdet og sparringen med lægebilerne. Lægerne kan
nemmere delegere kompetencer ud, når
de kender redderne fra indsatser og ved,
hvad de står for hver især, mener paramedicineren.
Smertedækning
Sidst på formiddagen kommer dagens
første tur.
En ambulance med en ældre dame
årgang 1928 med luxeret (skredet) hofte
er på vej fra Ballum, sydvest for Skær-
Faktisk er station Skærbæk særdeles
godt kørende hvad paramedicinere angår.
Fra årsskiftet er syv af de cirka 20 ambulancefolk (inklusiv to elever) på stationen
niveau 3’ere, to bliver det senere og én
påbegynder uddannelsen først på året,
således at man ender med 10 paramedicinere inden sommerferien.
- Alle ambulancefolk på stationen er
på højest mulige uddannelsestrin eller
godkendt til det. Det synes jeg, er flot, og
det vidner om, at der er en god kultur for
dygtiggørelse på stationen, mener Hans
Petersen.
Gør god gavn
Ifølge Hans Petersen gør akutbiler og
paramedicinerne god gavn i yderområder,
hvor der kan være langt til nærmeste
enhed og til nærmeste sygehus.
Hans Petersen giver en ældre
dame med skredet hofte
smertestillende medicin, så
hun kan klare turen til Aabenraa uden at have alt for ondt.
bæk, til Aabenraa. Hun har ondt, og Alnotox har ikke haft den store effekt, så derfor
aftales der rendezvous mellem ambulancen og akutbilen ved en rundkørsel i
Bredebro, sydøst for Skærbæk.
På den måde kan Hans Petersen komme ombord og give kvinden noget Fentanyl, et noget mere potent smertestillende
middel, han som paramediciner har med i
”værktøjskassen”.
Taler situationen ned
Hans Petersen, som ellers synes at
kende Gud og hver mand her på egnen,
kender ikke kvinden. Men mens hun får
det smertestillende medicin, finder de ud
af, at han kender hendes søster.
Den lette snak er med til at afdramatisere situationen, og Hans Petersen tager
afsked med patienten med en smilende
formaning om ikke at køre bil eller arbejde
med rundsav de næste 24 timer på grund
af medicinen.
Nu går det stærkt
Umiddelbart efter går det stærkt. En Kørsel 1 til Ribe, hvor en 80-årig dame ifølge
meldingen er sunket livløst om. ”Ukontaktbar og stille respiration” fortælles det,
mens Mercedes’en ræser nordpå.
- Det er nok en blodprop, vurderer
Hans Petersen, som er fuldt koncentreret
om kørslen.
Udrykningssignalet høres tydeligt i kabinen. Til gengæld er der er absolut ro fra
bladets udsendte, som ikke er vant til at
køre så stærkt på smalle landeveje.
16
Redderen 34. årgang
cerne, der ikke er relevante. Jeg har det,
som hvis man glemmer sin mobiltelefon
derhjemme, hvis jeg ikke har medicintasken i nærheden – man føler sig lidt
”nøgen”, bemærker Hans Petersen, som i
øvrigt også fungerer som førstehjælpsinstruktør i Falck.
Han understreger, at han ikke føler sig
hævet over behandlere og assistenter.
- Jeg skal ikke være ”kongen”, der kommer og overtager det hele. Jeg skal bare
være en del af det team, som ved fælles
hjælp sikrer det bedst mulige resultat for
patienten, betoner Hans Petersen.
Gennem sine 33 år i korpset
har Hans Petersen oplevet
hele den utrolige stigning i
reddernes uddannelsesniveau.
- Hvis forholdene er til det, kan vi være
noget længere oppe i fart. Men det gælder om at være vågen, se langt frem og
afkode, om folk er opmærksomme på dig,
eller om de kan finde på at svinge eller
overhale lige foran én. Du hjælper ikke
patienten, hvis du ikke når frem, bemærker paramedicineren tørt.
Kan ånde lettet op
En ambulance er på stedet, da vi når
frem. Damen ligger i sengen og er nu ved
bevidsthed, mens hendes mand naturligt
nok tripper nervøst rundt, mens hustruen
undersøges med LP 12 etc.
- Vi var ved at spise, da hun sank sammen. Det så knagme ikke godt ud, fortæller manden til ambulancefolkene.
Heldigvis kan ægteparret ånde lettet
op. Hans Petersen kan ikke finde noget
alarmerende på udskrifterne eller ved de
øvrige undersøgelser, så det har sandsynligvis ”blot” været et ildebefindende.
For en sikkerheds skyld køres kvinden
naturligvis til undersøgelse på sygehuset,
men parret behøver ikke frygte noget
slemt, vurderer han.
- Men det var helt rigtigt af dig at ringe,
forsikrer han over for ægtemanden.
Luftvejshåndtering
venøst. Det kan spare dem, og samfundet, for en tur på sygehuset. Ved hjertestop har vi faktisk samme medicin som
lægebilen, blandt andet Adrenalin. Vi kan
give medicin mod overfølsomhed efter
eksempelvis bistik, samt kvalmestillende
medicin. Lungesyge kan vi give medicin
intravenøst, hvis den ikke rigtig trænger
ind på normal vis, og mod lungeødem
(væske i lungerne), kan vi give Furex.
Brugt hele paletten
- Jeg HAR været hele repertoiret af mediciner igennem som paramediciner, så der
er ikke nogen af midlerne eller kompeten-
Hvis han skulle pege på noget, han godt
kunne bruge i værktøjskassen, så var det
blandt andet en Magill Tang (til at fjerne
fremmedlegemer fra luftvejene) og gerne
en Larynxmaske til at sikre luftveje, som
de blandt andet har i Region Nordjylland.
I det hele taget er avanceret luftvejshåndtering og en stille og rolig udbygning
af kompetencerne noget af det, der ifølge
Hans Petersen godt ad åre må fylde
endnu mere på paramedicinernes uddannelsesplan.
Nogle skiller sig ud
Mens vi indtager frokosten på stationen i
Skærbæk, kommer samtalen uvægerligt
til at handle om indsatser gennem årene,
som har gjort særligt indtryk.
Hans Petersen er en munter sjæl, og
Gør en forskel
Mens vi kører tilbage mod Skærbæk,
fortæller Hans Petersen om nogle af de
situationer, hvor hans udvidede medicinkasse som paramediciner især kan gøre
en forskel.
- Eksempelvis diabetikere med meget
lavt blodsukker kan vi give glukose intra-
Hans Petersen og en kollega
studerer tallene, som heldigvis
ikke tyder på noget alvorligt.
Nr. 10 december 2011
17
- Havde jeg vidst det, havde jeg nok
ikke tilkaldt den. For nu begynder den
tidsmæssige gevinst at være beskeden i
forhold til hvis ambulancen kørte direkte
til Odense, bemærker Hans Petersen,
efter den store EH 101’er er fløjet med
patienten.
Tak for i dag
Akutbil og paramediciner er
en god backup for det almindelige ambulanceberedskab.
han er god til at bearbejde de oplevelser,
han får mellem år og dag. Men det kan
ikke undgås, at der igennem mere end tre
årtier vil være ture, han aldrig glemmer.
Især et par tragiske sager, hvor børn
var involveret, nev lidt mere end ellers.
I det ene tilfælde var barnet på alder
med og havde samme navn som hans
barnebarn, og det slog lige luften ud af
ham i situationen, erkender han.
Heldigvis er der næsten altid nogen at
vende situationerne med på station Skærbæk, hvis man har behov for det. Ud over
kolleger på vagt er der ofte frivagter og
d-brandfolk, der kigger ind for at lave lidt
bil eller bare få en kop kaffe.
raskende dirigeres ambulancen undervejs
til flyvepladsen i stedet til Flyvestation
Skrydstrup nær Vojens.
Tilkalder helikopter
Først på eftermiddagen er der atter bud
efter akutbilen.
I Højer har en mand på 76 år stærke
smerter ud i armen. Ambulancen fra
Tønder er på stedet, da vi når frem, og
udlæsningerne levner ingen tvivl om, at
dette er alvorligt.
Der er sandsynligvis tale om en blodprop i hjertet, og redderne forsøger at
rekvirere lægehelikopteren fra Niebøl, da
turen fra regionens sydvestligste hjørne
til den østlige del (Odense Universitetshospital) er en oplagt opgave for helikopteren.
Desværre er der for tåget til, at Niebølhelikopteren kan gå i luften, så i stedet
rekvireres Forsvarets store EH 101-helikopter.
Planen er at møde den på den nærliggende Tønder Flyveplads, men lidt over-
Det ender med, at patienten
flyves til Odense med en af
Forsvarets helikoptere.
Det er sidst på eftermiddagen, da vi atter
når til Skærbæk, og Redderens udsendte
takker af.
- Vi har været heldige, for der har været
noget at lave, og opgaverne har været
forskelligartede og har vist lidt af bredden
i en paramediciners opgaver, konstaterer
Hans Petersen, inden han går i gang med
at genopfylde medicin med videre, så han
er klar til næste tur.
Journalisten triller hjemad og nøjes – i
modsætning til akutbilen under udrykning – med at få to cifre op på de ”Din
fart”-displays, der står i flere landsbyer på
vejen...
18
Redderen 34. årgang
Stress og
Stress er et genialt
over-levelsesinstinkt
– men kan også være
en destruktiv følgesvend
Af Flemming F. Kyster
Hvad skete der, når vore tidlige forfædre
rendte ind i en stor, vred han-elefant på
savannen?
Dén situation blev flere gange brugt som
anskueliggørelse, da underviser og coach
Birgitte Dam Jensen fortalte om stress på
arbejdsmiljørepræsentanternes konference
på 3F’s kursuscenter Smålandshavet.
Ifølge Birgitte Dam Jensen kan man dele
stress op i to typer:
• Akut stress
• Akkumuleret stress
Udsatte faggrupper
Nogle faggrupper som eksempelvis soldater, politifolk, fængselsbetjente, brandfolk og ambulancereddere har langt større
risiko for at opleve akut stress i jobbet
end andre.
De kan opleve at blive beskudt, skulle
gå ind i brændende bygninger eller redde
kvæstede, skrigende mennesker ud af
ødelagte biler, påpegede Birgitte Dam
Jensen.
Akkumuleret stress er, som navnet siger,
når en stresstilstand har ophobet sig over
tid, så der kun skal den berømte dråbe til
at udløse et voldsomt stressanfald.
- I kan som reddere blive udsat for
begge former for stress, påpegede Birgitte
Dam Jensen.
Benzin i blodårerne
Men hvad ER stress?
Ifølge Dam Jensen er det helt grundlæggende kroppens evne til at generere en
stor mængde energi, når vi er – eller oplever at vi er – i fare på forskellig vis.
Hvis vi vender tilbage til ”elefantbilledet”,
Nr. 10 december 2011
19
elefanter
så vil mødet med den rasende elefant få
hjernen til at sende besked til binyrerne
om at frigive stresshormoner som adrenalin, noradrenalin og kortisol til blodbanerne.
- Det går lynhurtigt. I løbet af 0.0012
sekunder siger hjernen ”Houston, we have
a problem”, og sender ”benzin” ud i blodårerne. Især kortisol er et meget potent
stof.
- Brændstoffet går til de dele, som er
vigtige for at slippe væk fra elefanten:
De store muskelgrupper (blandt andet i
lårene), til lungerne, hjernen og sanserne,
fortalte Birgitte Dam Jensen.
Birgitte Dam Jensen
• Teaterinstruktør og underviser på Odense Skuespillerskole.
• Foredragsholder, rådgiver og underviser
• Uddannet coach og kropsterapeut med
speciale i chok og traume
• Har siden 2005 været med til at opbygge
Forsvarets uddannelse i gidseloverlevelse. Hun er stadig en del af uddannelse
og varetager flere ansvarsområder.
• Har undervist i stress og stressrobusthed
flere steder i Forsvaret , samt i danske
og udenlandske erhvervsvirksomheder.
• Underviser og rådgiver politikere på Christiansborg i stressrobusthed og personlig
fremtræden i forbindelse med medieoptræden.
• Driver Institut for Forandring, www.institutforforandring.dk
Ekstra kræfter
Proceduren sker helt automatisk og er
uhyre effektiv. Det er ingen skrøne, at
man kan løbe hurtigere eller pludselig løfte tunge ting (hvis éns barn er fastklemt,
eksempelvis), når stresshormoner cykler
rundt i kroppen.
- Det er et genialt system, som er designet til overlevelse. Vi kender nok alle, at
vi triller afsted i trafikken og er langt væk
mentalt. Hvis der pludselig opstår en farlig
situation, så er vi med lynets hast fuldstændig til stede i en ekstremt klar tilstand,
siger Birgitte Dam Jensen.
Benhårdt regnskab
Men – der er en regning at betale for det
voldsomme træk på kroppens energikonto. Den såkaldte stressrespons betyder
blandt andet, at i løbet af 20 minutter lukker fordøjelsen, immunforsvaret går ned
og vækst- og kønshormoner svækkes.
Rationalet er, at disse faktorer ikke er
vigtige under den vilde men forhåbentlig
relativt korte flugt fra elefanten, for nu at
blive i det billede.
- Kroppen laver et benhårdt husholdningsregnskab. Alt, der ikke er væsentligt
i forhold til enten at flygte eller at kæmpe,
sættes på vågeblus. Det betyder blandt
andet, at evnen til at planlægge, evnen til
at opfatte beskeder, finmotorikken, at prioritere og andre ”uvæsentlige” ting i flugt/
kamp-situationen svækkes, sagde Birgitte
Dam Jensen.
Meget af dét konflikter i høj grad med,
at eksempelvis en ambulancemand trods
ekstremt pres skal kunne bevare overblikket, forstå beskeder, handle rationelt etc.
Men kroppen er oprindelig designet til det
helt simple liv, som mennesket for millioner
af år siden levede, anfører Birgitte Dam
Jensen.
Alvorlig skade
En kortvarig stressrespons er der ikke
noget farligt ved:
- Vi kan sagtens tåle stressresponsen i
timer og såmænd også et par dage. Men
er kroppen i dette alarmberedskab gennem uger, måneder og år, så er det skadeligt. Det kan sammenlignes med, at en
bilmotor ikke kan holde til at køre i timevis
i tredje gear. Akkumuleret stress slider
blandt andet på binyrer, hjerne og hjerte
og kan forårsage diabetes, blodpropper,
hukommelsestab med videre, betonede
Birgitte Dam Jensen.
Samtale og samvær
Ironisk nok svækker den stressrelaterede
undtagelsestilstand evnen til at være
social med andre – selv om det netop er
samvær og samtale med andre, der kan
medvirke til at løsne op for den akkumulerede stress.
- Der har I som sikkerhedsrepræsentanter en vigtig rolle med hensyn til at
spotte, hvis kolleger ændrer adfærd, bliver
glemsomme, opfarende eller trækker sig
fra fællesskabet. For så KAN de have brug
for, at nogen kommer og spørger, hvordan
det går. Man skal ikke komme som ”terapeut”, men som kollega, som menneske,
og stille og roligt prøve at få en dialog i
gang, lød opfordringen fra Birgitte Dam
Jensen.
20
Redderen 34. årgang
Hvad kan skabe
stress?
Hvis man er, OPLEVER
at man er, eller tror at man
KAN BLIVE truet på livet
Vi kan i lige så høj grad blive stressede af
at forestille os en fare, som ved at møde
en fare. Hjernen reagerer uanset om det
er konkret eller en forestilling.
Frygt for at miste
social anseelse
I menneskets barndom kunne tab af
anseelse betyde tab af flokken, hvilket
næsten var det samme som en dødsdom.
Det er afgørende for stressramte kolleger
at opleve, at de er ”med i flokken”, at de er
en del af fællesskabet, siger Birgitte Dam.
Uforudsigelighed eller
tab af kontrol
Magtesløshed
Vores hjerne prøver hele tiden at tænke
forud, for uforudsigelighed gør det sværere at handle og beskytte sig selv. Derfor
kan reddere ifølge Birgitte Dam opleve det
som ubehageligt eller i sjældne tilfælde
stressprovokerende, hvis en opgave
udvikler sig helt anderledes, end man har
siddet i bilen og ubevidst forberedt sig på.
Stressresponsen er designet til HANDLING. Det er næsten det værste, der
kan ske for en person i akut stress, hvis
vedkommende ikke kan handle. Hvis en
ambulancemand oplever en fastklemt
person, men er magtesløs, fordi f.eks.
klippeværktøjet ikke er ankommet, vil det
opleves uhyre voldsomt.
Spændende
bøger
Et par bøger fra og om den militære
verden, som blandt andet beskriver
akut stress, er:
• ”On Combat”, af Dave Grossman
• ”Vi slår ihjel – og lever med det”, af
Lars R. Møller
Empati
Forsøg har vist, at hvis én person føler
smerte, så vil personen ved siden af også
opleve en form for smerte.
Så selv om empati er en ubetinget positiv ting, så kan det også blive en kilde til
stress – især når man hjælper så mange
nødstedte mennesker, som reddere gør.
Optræder der både magtesløshed og
empati, som tilfældet var for danske FNsoldater i Kosovo, kan det give alvorlige ar
på sjælen.
Stresssignaler Stresssignaler
under kritisk
udenfor kritisk
hændelse
hændelse
• Klodsethed, fummelfingret, ”speederfod”
• Svær at komme i kontakt med
• Kan ikke huske rutiner, procedurer
med videre
• Kan ikke planlægge og udføre et
sammenhængende handlingsforløb
• Svært ved at forstå, hvad andre siger
• Svært ved at give klare, verbale
beskeder
• Trækker vejret overfladisk eller holder
ofte vejret
• Drejer hoved og øjne samtidig (tab af
perifært syn)
• ”Stivnet” i ansigtet
• Store øjne med meget ”hvidt”
• Afvigende adfærd i forhold til normalt
(snerre af andre, indelukket el. lign.)
• Svært ved nærvær, fokus, koncentration
• Mangler socialt overskud, humor,
fleksibilitet (hvis det tidligere har
været der)
• Hukommelsesproblemer
• Svært ved at analysere/prioritere problemer. Småproblemer fylder pludselig
lige så meget som store
• Meget energi: Irritation, uro, rastløs,
konfliktsøgende
• Følelsesudsving
• Stille, undgår fællesskab
• Virker træt, bleg, udmattet
• Ryster på hænder/krop
Nr. 10 december 2011
21
RUS sætter kursen
efter vanskelig start
Reddernes Udviklingssekretariat gearer op med
ekstra medarbejder, ny
handlingsplan og bedre
synliggørelse
Af Flemming F. Kyster
Forventningerne var høje, da ideen om et
”Reddernes Udviklingssekretariat” (RUS)
blev til virkelighed under de seneste overenskomstforhandlinger.
Med redder Mikkel Andersen som første medarbejder blev sekretariatet ved
indgangen til 2011 etableret i 3F’s hovedkvarter i København.
Baggrunden for nyskabelsen var blandt
andet, at der efter RL-sekretær Ebbe
Vangs bortgang var opstået et tomrum
med hensyn til det mere strategiske, politiske og analytiske arbejde med at styrke,
udvikle og fremtidssikre redderfaget.
Dén arv skulle RUS samle op og videreudvikle. Der var og er en erkendelse af,
at mange af de beslutninger, notater og
undersøgelser, der kan få direkte indflydelse på reddernes arbejdshverdag, bliver
foretaget helt andre steder end på landets
Falckstationer.
Vanskelig fase
Når RUS om kort tid fylder ét år, er det en
lidt blandet status, man kan gøre.
Der har været mange gode tiltag, blandt
andet nogle meget interessante møder
med politikere på både regions- og Folketingsniveau (også omtalt her i bladet).
Men en lang liste af konkrete triumfer
kan man ikke fremvise, og synligheden
over for redderne ude på landkortet har
ikke været god nok, erkendes det.
Ikke klart defineret
Ifølge RL-næstformand Morten Andersen,
som er medlem af RUS’ bestyrelse, kan
man ikke bebrejde Mikkel Andersen, som
har arbejdet ihærdigt og også eksempelvis allerede har knyttet mange værdifulde
politiske kontakter.
Problemet har nærmere været, at stillingen i den første tid var lidt af en Uriaspost.
Set i bakspejlet har opgaverne nok ikke
været klart nok defineret, der har været
udskiftning som tovholder, og der har
22
måske hersket for store forventninger til,
hvad én mand kunne overkomme og hvor
hurtigt RUS kunne sætte dagsordenen.
Vi kigger fremad
- Der har været nogle børnesygdomme,
ingen tvivl om det. Men dem har vi fået
bugt med, og nu kigger vi fremad, siger
en fortrøstningsfuld Morten Andersen.
Han baserer blandt andet sin optimisme på, at bestyrelsen for nylig har
udarbejdet en konkret handlingsplan (se
boksen), så alle er enige om den kurs,
RUS skal sætte.
Desuden får RUS tilført endnu en medarbejder, så der ud over den fordoblede
manpower også kan ske daglig sparring
og ideudvikling medarbejderne imellem.
Ud over punkterne i handlingsplanen
skal der fortsat være ressourcer til at
klare vigtige sager, som opstår ad-hoc,
tilføjes det.
Synlighed og kommunikation
Blandt nøgleordene i 2012 bliver synlighed og kommunikation. Det er planen, at
RUS-folkene i det første halvår af 2012
skal køre landevejene tynde for at komme
ud og møde dem, det hele handler om,
nemlig redderne.
- Vi skal ud og præsentere os, svare på
spørgsmål, få input og høre om de problemstillinger, folk bokser med, fortæller
Mikkel Andersen.
- Vi har heller ikke været gode nok til at
kommunikere de små sejre og gevinster,
der trods alt er skabt. Når én sag er klaret, så venter der 20 nye, og så glipper
informationen ud ad til. Men det SKAL
til – det nytter ikke, at vi skaber 100 resultater, hvis ingen ved det, for så forsvinder opbakningen jo, konstaterer Morten
Andersen.
Svært at sætte flueben
Mikkel Andersen er helt enig i, at den
eksterne kommunikation skal styrkes.
Han beder dog om forståelse for, at en
del af arbejdet er svært at sætte på en ”to
do-liste”, hvor der kan sættes flueben hen
ad vejen.
At pleje kontakt til en lang række
politikere og interesseorganisationer er
eksempelvis en tidskrævende disciplin, et
langt sejt træk, som det kan være svært
at definere i konkrete resultater.
- Og hvis vi arbejder på at etablere et
forskningsprojekt, så er det også noget,
Redderen 34. årgang
der tager rigtig lang tid. Det tager mindst
et halvt år at søge relevante fonde om
støtte, og forberedelsesfasen kan sagtens
ligeledes strække sig over et halvt år,
anfører Mikkel Andersen.
For alle reddere
og hele branchen
Både Mikkel Andersen, hans nye kollega
Grethe Gad og Morten Andersen glæder
sig til at fyre yderligere op under RUSkedlerne i 2012.
De understreger, at RUS ikke kun skal
være et Falck-forum – på længere sigt
skal det gerne være hele branchens
udviklingsmaskine, lyder det.
- Og så er det vigtigt at slå fast, at
RUS arbejder for og beskæftiger sig med
HELE redderfaget, altså OGSÅ autohjælp, brandslukning med videre, betoner
Morten Andersen.
Udpluk fra handlingsplanen for RUS
Herunder, i redigeret/forkortet form, kan
ses nogle af punkterne i handlingsplanen for Reddernes Udviklingssekretariat.
meren 2012 iværksættes undersøgelser
og forskning, der skaber evidens for
reddernes betydning.
Temamøder
RUS vil fra foråret 2012 tage initiativ
til, at der arrangeres temamøder med
relevante oplægsholdere og gæster,
eksempelvis politikere og læger. Målet
er 1-2 temamøder årligt i hver region.
Dertil kommer en årlig konference med
invitation til reddere, undervisere, relevante virksomheder, politikere og andre
interessenter.
Kontakt
RUS vil løbende tage initiativ til debat-/
dialogmøder over hele landet for at
møde redderne ude i deres hverdag.
RUS vil så vidt muligt være til stede
på skolerne ved start og afslutning på
uddannelser.
Hjemmeside
Der skal fra maj/april 2012 etableres
en hjemmeside, hvor det officielle Danmark kan se, hvordan redderne mere
overordnet ser på deres fag og fremtid.
Der skal også være eksempelvis pressemeddelelser, høringssvar, information
om uddannelser, udbud med videre.
Uddannelse
Der skal fortsat arbejdes for, at uddannelserne gøres sammenhængende og
fastholdes i erhvervsuddannelsessystemet. Uddannelser på både brand, auto,
ambulance og bjærgningssiden skal
være i stadig fokus med hensyn til mål
og kompetencer.
Presse
RUS skal være meningsdannende og
talerør for redderne. Via medierne skal
redderfaget fremmes med positive
historier.
Forskning
Der findes kun meget lidt præhospital
forskning, og det gør banen åben for
påstande om, hvad redderne kan, og
især ikke kan. Der skal derfor fra som-
Sundhedsfaglig profil
Sekretariatet skal være det naturlige
sted at henvende sig for reddere, politikere, embedsmænd, patientforeninger
etc. i præhospitale spørgsmål.
Udbud
RUS skal være proaktive ved at skabe
politiske kontakter i forhold til udbud
og udarbejde handlingsplaner for kommende udbud, der berører redderne.
Gennem aktindsigt og relevante input
skal udbud præges i en positiv retning.
Teknologi
Brugen af telemedicinske løsninger skal
fremmes, lige som der skal være fokus
på den teknologiske udvikling inden for
brandslukning, autohjælp og redning
generelt. Kan ske i samarbejde med
eksempelvis DTU.
Udvalg
RUS skal søge at sidde med ved bordet
i relevante kommunale, regionale og
nationale råd og udvalg, der beskæftiger sig med det præhospitale område.
Der skal etableres tætte relationer til
patientforeninger og handicaporganisationer, blandt andet for at øge kendskabet til reddernes kompetencer.
Nr. 10 december 2011
23
Ny medarbejder
hos RUS
Grethe Gad er godt klædt
på til jobbet i Reddernes
Udviklingssekretariat
Af Flemming F. Kyster
Hun er uddannet sygeplejerske, men hun
har et særdeles indgående kendskab til
redderfaget.
42-årige Grethe Gad, som pr. 1. december er ansat i Reddernes Udviklingssekretariat, har siden 2005 beskæftiget sig med
redderuddannelse på flere fronter.
Hun har undervist og været tovholder
på SOSU-delen af redderuddannelsen i
Esbjerg, og hun har undervist på praktikvejlederkurset.
Desuden har hun siddet i uddannelsesudvalget i EUC Vest samt i det fælles
erfa-forum for EUC Vest, Erhvervsskolen
Nordsjælland, UCN Aalborg, Dansk Præhospital Uddannelsescenter, SOSU Nord
og Dansk Institut for Medicinsk Simulation.
- Desuden har jeg beskæftiget mig med
udvikling af den lokale uddannelsesplan,
og jeg har medvirket til at udarbejde
høringssvar i forbindelse med reformer
af redderuddannelsen og ved ændringer
i ambulancebekendtgørelsen, fortæller
Grete Gad, som tilmed har en pædagogisk
diplomuddannelse samt en master i vejledning.
Hele redderfaget
Esbjergenseren har således en baggrund
og en profil, som passer rigtig godt til
opgaverne i RUS.
Godt nok er hendes kompetencer umiddelbart lidt ”ambulance-vendt”, men hun er
vokset op på et autoværksted, og hun har
allerede været på ”felt-studier” for at studere arbejdshverdagen på området.
Også brandområdet kommer hun til at
blive meget klogere på med tiden, og hun
har mange gode tidligere kolleger på EUC
Vest at trække på i fag-spørgsmål.
- Det ligger mig meget på sinde, at det
er hele redderfaget, jeg skal virke for. Og
jeg glæder mig virkelig meget til at komme
i gang, siger Grethe Gad, da vi møder
hende på hendes første arbejdsdag.
Den 42-årige får til daglig arbejdssted
i hjemmet i Esbjerg, og dermed er det
oplagt, at hun har fokus på Vestdanmark
i det omfang, geografien er relevant.
Dermed kommer RUS mere i geografisk
balance, lige som Grethe Gad og Mikkel
Andersen med deres forskellige baggrunde og kompetencer samlet kan løfte
sekretariatet yderligere.
To om opgaven
- Vi supplerer hinanden godt. Og det er
utvivlsomt en fordel, at vi er to til at dele
byrderne. Mikkel har gjort et stort stykke
arbejde med at løbe RUS i gang, og vi vil
lægge os i selen for at skabe resultater,
påpeger Grethe Gad.
Hun er klar over, at det er et små-varmt
sæde, hun indtager, for der er mange øjne,
der hviler på sekretariatet:
- Der er mange interessenter og forventninger omkring RUS, men det tager jeg
som en positiv udfordring.
Mit mål er at fremme redderfaget – det
lyder måske lidt højstemt, men det er dem,
der står i frontlinjen, når det brænder på,
og jeg betragter det som et privilegium at
kæmpe for deres interesser, understreger
Grethe Gad.
Friluftsliv
Grethe Gad, ny medarbejder hos RUS.
På den private front er den nye RUSmedarbejder mor til tre delebørn, og hun
er aktiv i skolebestyrelsen, i den lokale
sportsklub med mere.
Desuden holder familien af friluftsliv – at
komme ud i naturen og lave bål og se
solen stå op.
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
Kære medlemmer, samarbejdspartnere, læsere samt alle,
der sidder med dette blad i hånden, Reddernes Landsklub
vil gerne ønske jer alle en rigtig god jul og et godt nytår.
Vi vil også takke for jeres opbakning til RL og for samarbejdet med jer alle sammen.
Vi har igen haft et rigtig travlt år, og vi har lige som de danske landmænd brugt rigtig meget tid på at forarbejde vores
omgivelser, vi har sået en masse frø, nogle er spiret, og nu
venter vi mellem mange andre opgaver på, at alle frøene
skal spire, senere skal vi høste.
Når vi skal høste frugten af
det arbejde der er udført i
år, og årene før, vil vi gerne
invitere til høstfest, og den
fest vi gerne vil invitere alle
med til, er ikke en traditionel
fest, men en fest, hvor alle
har deres arbejde på nogle
anstændige vilkår.
Tak til alle
Vagn Flink
Formand for
Reddernes Landsklub