1. No category

Elevernes udspil
til gymnasiereform 2014
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Vibevej 31 | 2400 København NV
kontakt@dgsnet.dk | www.gymnasieelever.dk
Indhold
4
Indledning
6
Eleverne og undervisningsformerne
8
Faglighed og virkelighed
14
Inddragelse og læring
18
Evaluering og vidensbegær
22
Ungdomsuddannelser for alle unge
24
Opsummering
Indledning
4
I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har vi en vision
om at skabe et gymnasium, som i højere grad formår at
forme vidensbegærlige, motiverede og dannede studenter.
Med udgangspunkt i denne vision mener vi, at en fremtidig
gymnasiereform skal bygge på tiltag der fremmer:
Virkelighedsnær undervisning
Motivation og lyst til læring
Inddragende undervisning
Uddannelse til alle
Ved disse fire elementer ønsker vi at ruske liv i den støvede institution
som gymnasiet til stadighed viser sig som.
”Den generelle nytteorientering i samfundet og
uddannelsespolitikken påvirker de unges tilgang til og motivation
for læring og uddannelse (…) det [er] ligefrem deprimerende, at
selv de dygtigste (…) studerende, der stræber efter at nå længst i
uddannelsessystemet, ikke er drevet af interesse og ønsket om at
lære, men af at få de højeste karakterer og klare sig bedst muligt.”
Diane Reay, Uddannelsesforsker ved Cambridge Universitet.
Vi mener altså, at der er et stort behov for en modernisering af
gymnasiets struktur. Der skal skabes fornyet læringsmotivation,
bygges bro mellem undervisning og virkelighed og etableres en kultur,
der fordrer den almene dannelse. I denne publikation vil vi gennemgå
Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings ønsker til en kommende
gymnasiereform. Vi vil trække på viden fra uddannelsesforskere, og
illustrere pointer med grafer hentet fra vores egne undersøgelser.
God læsning.
Mathilde Lynggaard Vinther,
Formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
5
Eleverne og
undervisningsformerne
6
Med nye varierende undervisningsmetoder og en revision af
fagligheden i gymnasiet mener vi, at man skal skabe et gymnasium,
som i højere grad formår at favne og løfte elevgruppen i gymnasiet.
Karakterkrav og adgangsbegrænsninger er ikke en gangbar vej, da
gymnasiet skal være en institution som formår at løfte alle de elever,
som har lysten til at gå der. Vi ser positivt på den udvikling, der har
gjort, at gymnasieskolen i dag rummer elever med vidt forskelligt
socialt og økonomisk udgangspunkt, hvilket ikke var tilfældet for 30
år siden. Dog oplever vi, at gymnasieskolen har nogle udfordringer i
at tilpasse sig til denne udvikling – og generelt i at tilpasse sig til en ny
tid.
På baggrund af dette mener vi, at man skal investere i uddannelse og
efteruddannelse af vores lærere, blandt andet fordi virkeligheden og
elevgruppen er blevet en helt anden igennem de sidste 30 år.
Disse tiltag skal til for, at vores lærere kan få redskaberne til at forme
en undervisning, som i højere grad i andre rammer end de, som
undervisningen har gjort i flere århundreder; stillesiddende med
næsen rettet mod tavlen. En undervisning, som i højere grad fordrer
aktiv deltagelse, hvor vi kommer op af stolene, og som til tider kan
foregå under andre rammer, end de fire vægge som klasseværelset
danner.
Vi foreslår blandt andet, at man investerer i et supplement til
det pædagogikum som lærerne i dag får i starten af deres tid som
undervisere. Dette kan være et forløb, man indgår i efter at have
undervist i nogle år, som giver flere redskaber til at lave god og varieret
undervisning.
7
Faglighed og
virkelighed
8
Vi ser ligeledes et behov for, at indholdet i fagene revideres. Generelt
er der brug for, at man fra centralt hold løsner op for kravene til
indholdet i nogle af fagene, så man i højere grad kan tilrettelægge en
undervisning lokalt, der tager udgangspunkt i elevernes hverdag og i
det lokalsamfund, der omgiver gymnasierne.
Således skal der blive mulighed for, at institutionen åbnes op; vi elever
skal op af stolene og ud i samfundet, så vi kan prøve de teorier, vi læser
i bøgerne, af i praksis. Det betyder et højere grad af samarbejde med
de lokale virksomheder, men i særdeleshed også med kommuner,
foreninger og helt andre dele af samfundet – for gymnasiet skal ikke
kun give et indblik i og relateres til erhvervslivet.
I stedet burde læringen relateres til hele samfundet, da gymnasiet
stadigvæk skal være alment dannende. Vi mener, at man, ved at
udvide gymnasiernes virkelighed, i højere grad end i dag kan bygge
bro mellem samfund og læring.
Den måde man tænker faglighed på i gymnasiet, trænger endvidere
til revision. Skriftligheden er under konstant udvikling, og de store
lektiebyrder uden for skoletiden kunne med fordel omlægges, så
gymnasierne i stedet inkorporerer dem, som en del af skoledagen.
Sådanne tiltag kan være med til at mindske de sociale skel, der til
stadighed ses mellem landets gymnasieelever.
9
Præmis: Hvis der skal bruges tid på nye elementer i gymnasiet, skal
eksisterende fag nedprioteres.
Hvor enig er du i følgende udsagn: “Gymnasiet ville blive styrket som
uddannelse, hvis der var indlejret et praktikforløb undervejs.”
Helt enig
11,47%
Enig
29,31%
Hverken/Eller
27,65%
Uenig
17,09%
Meget uenig
7,19%
Ved ikke
7,29%
Som det fremgår af ovenstående graf, er 40,83 % enige eller helt
enige i, at gymnasiet ville blive styrket af at indlejre et praktikforløb
undervejs. Kun 24,28 % er af modsat holdning. I DGS mener vi,
at man, ved at indlejre muligheden for praktikforløb, forbedrer
sammenhængen mellem læring og virkelighed, og styrker den
anvendelsesorienterede læring i undervisningen. Praktikforløbet skal
have relevans for den enkelte elevs studieretning.
10
Hvor enig er du i følgende udsagn: “Undervisningen tager
udgangspunkt i min hverdag og let relaterbare problemstillinger”
Helt enig
2,42%
Enig
25,20%
Hverken/Eller
34,89%
Uenig
27,91%
Meget uenig
8,37%
Ved ikke
1,21%
27,6 % er enige eller helt enige i, at undervisningen tager
udgangspunkt i deres hverdag og let relaterbare problemstillinger.
36,23 % er af den modsatte holdning, og 34,95 % er neutrale på
dette spørgsmål. Mere end hver tredje elev er altså uenig eller meget
uenig i, at undervisningen skriver sig ind i elevens virkelighed. Vi ser
derfor et behov for, at man i højere grad øger elevernes indflydelse på
undervisningen, og samtidig kræver af lærerne, at undervisningen
skal tage udgangspunkt i og relateres til elevernes livsverden.
11
Hvor enig er du i følgende udsagn: “AT burde erstattes/ændres
til et tværfaglighedsforløb, der er rettet mod at løse en konkret
virksomheds-, interesseorganisations- eller lokalsamfundsrettet
opgave.”
Helt enig
15,03%
Enig
30,03%
Hverken/Eller
28,80%
Uenig
12,41%
Meget uenig
5,51%
Ved ikke
8,23%
12
45,05 % er enige eller helt enige i, at AT burde ændres til et
tværfaglighedsforløb, der er rettet mod at løse en konkret
virksomheds-, interesseorganisations- eller lokalsamfundsrettet
opgave. Kun 17,94 % er af den modsatte holdning.
Vi oplever en gymnasieskole præget af en akademisk tilgang, som
forudsætter at vi alle skal videre på universitetet. Dette tilsvarer dog
ikke virkeligheden, hvorfor vi ser et behov for en afakademisering
af gymnasiet. Dette skal ske ved et opbrud med de faste rammer
for institutionen, men også ved en revision af faget Almen
Studieforberedelse, som i højere grad skal være en opgave, hvor
man løser en konkret virksomheds-, interesseorganisations- eller
lokalsamfundsrettet opgave.
13
Inddragelse
og læring
14
Opblødningen af kravene til indholdet i fagene skal ikke kun
ske, så undervisningen kan tage mere udgangspunkt i elevernes
hverdag, men også så eleverne i højere grad kan blive inddraget i
tilrettelæggelsen af undervisningen. For det første fordi, at det at have
indflydelse på sin egen hverdag er et vigtigt element i den almene
demokratiske dannelse, men også fordi man ved, at indflydelsen giver
langt mere lyst til læring og en større motivation for deltagelse blandt
eleverne.
Hvor enig er du i følgende udsagn: “Jeg har i dagligdagen en reel
indflydelse på udformningen af den undervisning, gymnasiet giver
mig.”
Helt enig
2,92%
Enig
20,07%
Hverken/Eller
32,52%
Uenig
31,63%
Meget uenig
9,91%
Ved ikke
2,95%
15
22,98 % af de adspurgte elever er enige eller helt enige i, at de har en
indflydelse på udformningen af undervisningen. 41,47 % er af den
modsatte holdning, mens 32,58 % er neutrale på dette spørgsmål.
Det er altså en relativt høj andel af de adspurgte, som ikke oplever en
særlig høj grad af indflydelse på undervisningen.
Den øgede inddragelse skal både ske på et overordnet plan på den
enkelte skole, hvor eleverne i højere grad kan få indflydelse på skolens
tilgang til undervisning. Dette ved at elevrådene får mere indflydelse,
og at eleverne i højere grad bliver hørt i skolernes pædagogiske råd.
Endvidere ved, at eleverne får flere pladser i skolebestyrelserne. I
sidste ende er det dog også helt centralt, at man i den enkelte klasse i
fællesskab kan tilrettelægge en meningsfuld undervisning.
Hvor ofte i løbet af et skoleår oplever du markant manglende faglig
motivation:
Helt enig
13,34%
Enig
39,90%
Hverken/Eller
19,84%
Uenig
24,33%
Meget uenig
1,45%
Ved ikke
1,15%
16
53,17 % af alle adspurgte elever oplever ofte eller meget ofte markant
manglende faglig motivation i løbet af et skoleår. Dette tal kan
betragtes som meget højt, og som en klar indikator på, at der er nogle
faglige strukturer i gymnasiet i dag, som ikke er gunstige for elevernes
motivationsfølelse. Kun 1,45 % har svaret, at de aldrig oplever
markant manglende faglig motivation.
”For måske handler det ikke om, at unge er ”umotiverede”. Måske
handler det om den måde, vi har indrettet skolen og uddannelserne
på, og om, at de unge oplever læringsindholdet dér som spild af tid,
irrelevant, kedeligt eller provokerende”
Ulla Ambrosius Madsen, Forsker ved institut for psykologi og
uddannelsesforskning RUC.
17
Evaluering og
vidensbegær
18
Et andet område som trænger til et eftersyn, er den evalueringsform
man har i gymnasiet, som i dag reelt danner en barriere for læringen.
For det første har det fokus, der i dag er på karakterer, skabt et
gymnasium, hvor der lægges så stor vægt på præstationer og
konkurrence, at det spænder ben for vidensbegær, læring og lyst til
samme.
”Konkurrencen betyder, (…) at en elev, der yder en ekstra indsats,
rent faktisk kun oplever at blive bedre, hvis hun overhaler nogle af de
andre elever i klassen (…) og rykker hun ikke et trin op, (…) vil [hun]
stadig opleve sig som dårlig i forhold til de andre, og det kan betyde,
at hun ikke motiveres til at fortsætte sin forbedring”
Einar M. Skaalvik, seniorforsker ved NTNU Samfundsforskning
For det andet er karakterer bagudskuende og hjælper ikke eleverne
med at blive dygtigere til fagene.
For det tredje er de prøver og eksaminer som vi bruger utroligt lang
tid på at gå til og forberede os til gennem gymnasietiden utroligt langt
fra den daglige undervisning vi har, og om muligt endnu længere fra
den virkelighed som vi skal ud i bagefter.
”Hvis vi får implementeret en mere formativ evaluering i
19
uddannelsessystemet vil det bestemt optimere elevernes læring.
Problemet med de mange eksamener er, at eleverne retter deres
læringsfokus mod, at de skal kunne noget bestemt til en eksamen,
fremfor at de sætter læringen ind i andre kontekster og gør det til
deres eget”
Jens Dolin, Forskningsleder i evalueringsformer, Københavns
Universitet
Derfor ønsker vi, at man flytter fokus væk fra konkurrence,
karakterer, præstationer virkelighedsfjerne tests og bagudskuende
evalueringer. Vores udgangspunkt er en afskaffelse af karaktererne, så
de ikke længere spænder ben for det gode studiemiljø som præges af
motivationen af læringen og af vidensbegæret.
”Problemet med den summative evaluering, altså karaktergivningen,
er at man ikke formår at indfange avancerede kompetencer, og når de
ikke kan evalueres, vil der heller ikke blive undervist efter dem. Dette
giver en ensformig undervisning, som ikke retter sig mod det der
kræves i resten af uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet”
Jens Dolin, Forskningsleder i evalueringsformer, Københavns
Universitet
I stedet bør man rette blikket fremad, når man evaluerer, og hele tiden
have fokus på, hvordan alle elever kan blive dygtigere. Desuden bør
man bruge mindre tid på at teste og mere tid på at lære. Endvidere
bør man lave nye eksamensformer, der i højere grad baserer sig på
den omkringliggende virkelighed og omlægge nogle eksaminer til
projekter, hvor virkeligheden kan spille ind, og hvor det i højere grad
er et helhedsbillede, der bedømmes. Generelt skal der være mere tid
til dialog med læreren om ens faglige progression, og der skal gives
færre summative bedømmelser.
20
21
Ungdomsuddannelser for
alle unge
22
Ambitionen er, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Dette er
en fantastisk ambition, fordi uddannelse bidrager med utroligt meget
positivt til både samfundet og til den enkelte.
Der er heldigvis en række forskellige ungdomsuddannelser, som
vi unge kan vælge imellem, når vi skal videre fra grundskolen.
Ethvert valg her er lige værdigt. Om man vil gå videre på en
erhvervsuddannelse, et alment gymnasium eller noget helt tredje er
lige godt – så længe den enkelte unge gør, hvad hun har lysten til.
Dette valg må ikke være begrænset af karakterkrav, det skal være
velkvalificeret, og det skal ske på baggrund af god vejledning. Derfor
er et ønske til en kommende reform, at man i højere grad prioriterer
midler til vejledning, så alle unge kan blive udfordret på deres
uddannelsesvalg.
Endvidere er vores ønske, at man ikke begrænser unges
uddannelsesmuligheder med et karakterkrav, men at man i
stedet indfører skræddersyede forløb for unge med større faglige
udfordringer. Dette skal primært bestå i et intensivt forløb i
grundforløbet, så den enkelte unge får redskaberne til også at kunne
gennemføre en ungdomsuddannelse.
Alt dette, fordi vi i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ønsker
en uddannelseskultur, hvor et opgør med uddannelsessnobberiet
sikrer, at det ikke er et tabu for lægens datter at blive tømrer, og hvor
et opgør med den negative sociale arv sikrer, at det også er muligt for
murerens søn at blive læge.
23
Opsummering
24
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har derfor
følgende ønsker til en kommende gymnasiereform:
Supplement til gymnasielærernes pædagogikum
Indlejring af mulighed for praktikforløb
Undervisningen skal tage udgangspunkt i og relateres til
elevgruppens livsverden
Ændring af faget Almen Studieforberedelse og
afakademisering af gymnasiets faglige opbygning
Kravene til de enkelte fag skal åbnes op, så fagene kan
tilpasses lokalt på gymnasierne af både lærer og elev
Udfasning af karaktersystemet, indførelsen af formativ
evaluering og ændring af eksamensformerne
Mulighed for at indgå i et intensivt faglighedsløft i
gymnasiets grundforløb
25
26