Fra et medlem har vi modtaget en artikel om jern i maden. Lidt om jern i kosten ( Kemisk betegnelse Fe ) Min baggrund for at skrive om emnet. Jeg har selv fået diagnosen PV for knap et år siden. Behandlingen var i begyndelsen tapning af ½ liter blod en gang om ugen for at ”fortynde” blodet og (næsten) tømme kroppens jerndepoter. Efter 5 tapninger var min blodprocent bragt på plads. Herefter tapning af ½ liter ca. en gang pr. måned og bortset fra 3 gange hvor der kunne springes over. Så vidt jeg har hørt, er dette forløb ikke usædvanligt. Der gik en måned inden lægen på Haderslev sygehus kom i tanker om at fortælle mig at jeg ikke burde tage vitaminer med jern. Det var heller ikke sygehuset, men vores formand Erik Ryberg som fortalte mig at jeg skulle tage en hjertemagnyl dagligt. Så det var ikke helt til topkarakter for sygehuset! Ud over at være PV patient er jeg uddannet levnedsmiddeltekniker og har arbejdet med fødevarer i ca. 35 år, det meste af tiden som laboratorieleder. Desuden som projektleder. Jern i vor mad. For lige at have noget at sammenligne diverse tal med så starter vi med: Citat fra Netdoktor: ”Anbefalet daglig dosis for jern (Fe) varierer en del efter køn og alder. For mænd og ikke-menstruerende kvinder anbefales 9 mg pr. dag. Drenge og piger bør få henholdsvis 11 og 15 milligram. Sidstnævnte anbefales også til menstruerende kvinder.” Citat fra ”dagenssundhed.dk”: ”Som voksent menneske indeholder du normalt tre til fire gram jern. En tredjedel af jernet finder du i din krops jerndepoter, som udgør din lever, milt og knoglemarv. To tredjedele af jernet bruger du aktivt i din hverdag. Jern findes bl.a. i de røde blodceller, der transporterer ilt fra lungerne og ud i kroppen, mens det i muskelvævet binder ilten, som en reserve ved kraftig muskelaktivitet. Kroppen optager kun en lille mængde jern gennem den mad du spiser. Ofte er det under en tiendedel, og i mange tilfælde er det kun en enkelt procent. Er din krop i underskud for jern, er den i stand til at øge optagelsen af jern med op til 20 % af madens indhold. Det samme gælder, hvis kroppens jernbehov stiger.” Mine betragtninger: Jeg har fra forskellige sider fået fortalt, at man ikke gennem kosten kan gøre noget for at hjælpe på situationen med hensyn til jernoptagelsen. Det forstår jeg ikke! Princippet i behandlingen er jo, at man ved at tappe blod bringer organismen tæt på jernmangel, da jern jo er en nødvendig byggesten for at danne blodlegemer. Argumentet om at kosten ikke har nogen betydning modsiges jo også af at man skal undgå at tage vitaminer med jern! En almindelig multivitamintablet indeholder 14 mg jern, det gør 100 g hør- eller sesamfrø også! Mange vil mene, at det er totalt uoverskueligt at finde ud af at reducere jernindholdet i kosten. Det er også fremført, at man ikke skal blive fanatisk med sin kost, men helst leve så normalt som muligt. Jeg kan helt tilslutte mig det sidste. Imidlertid kan man forholdsvis let tage toppen af sit jernindtag uden at sidde med en levnedsmiddel-tabel i hånden, når man spiser.Man behøver ikke at sige nej til sine livretter, men bare begrænse de fødevarer der bidrager mest i den daglige kost. De levnedsmidler som giver et højt jernindtag er især: ( delt op i kategorier ) Animalske varer: Indmad (lever, hjerte o.s.v.) Blodpølse Leverpølse Leverpostej Frugt og grønt: Spinat Tang Cashewnød Mandler Pistacienød Selleriblade Mel og brød ( Cerealier ) Klidprodukter Sojabønner Hørfrø Sesamfrø Birkes Solsikkefrø Med hensyn til mel og brødprodukter er der nogle specielle forhold som gør sig gældende: De udgør de en stor del af de flestes daglige kost. I de senere år er der opfordret til, at vi skal sørge for at spise grove klidholdige produkter. Fuldkornsmel indeholder som tommelfingerregel dobbelt så meget jern som sigtemel. Som det ses af tabellerne, så er fuldkorns- og klidprodukter ikke gode for individer, som bør begrænse det daglige jernindtag. Det jern som findes i kornprodukter, er lidt tungt fordøjeligt, da det sammen med de øvrige mineraler er bundet i et stof som hedder fytin, så man optager kun en del af jernet. Men nu er det jo blevet moderne at spise langtidshævet brød. Og der findes et enzym ved navn fytase som nedbryder fytin. Det kan nå at frigøre store dele af jernet ved langtidshævning. Så langtidshævet brød giver forhøjet jernindtag, især hvis brødet er groft – fuldkorns- og / eller klidberiget. Så i den daglige kost er det en fordel at undgå fuldkornsbrød – især langtidshævede. Hvis man så gerne vil have noget groft kan man købe de såkaldte perle varianter, spelt/byg/rug, der er de ydre skaldele poleret bort, og med fordel selv bage brød. Det gør jeg selv – og så har jeg taget hør- og sesam-frø ud af opskriften. Det er også muligt at købe sigtet rugmel. De nævnte produkter fremstilles af Skærtoft mølle. (Her i Sønderjylland kan de købes i Superbrugsen). På nettet har jeg set, at de også findes hos Helsam. Eksempler på praktiske ting som jeg har ændret i min daglige kost: P.S. Hvis man gerne vil have nogle ting uddybet, er man velkommen til at kontakte mig. I retter med hakket kød erstatter jeg op til halvdelen af oksekød med hakket kylling, en ting som er meget let at gennemføre. Jernindholdet i hakket kylling er ca. 0,6 mod hakket oksekøds 2,3 mg/100g. Så for hvert 100 g oksekød der erstattes af kylling sparer man 1,7 mg jern. Da kylling er meget neutral i smagen, er det helt oksekødet som dominerer – det smager af oksekød, som det plejer. Det har også en sidegevinst for miljøet da der kræves ca. 3 gange så meget foder for at producere et kg oksekød som et kg kyllingekød. Rugbrød bager jeg selv med 30 % sigtet rugmel, noget perlegryn og almindeligt hvedemel. Det reducerer jernindholdet fra ca. 1,7 til ca. 1 mg pr. 100 g. I mit tilfælde gav det noget mere, da jeg ellers har brugt meget sesam- og hørfrø. Interesserede kan få en opskrift! I stedet for leverpostej med 30 – 40 % lever kan man selv bage pate som smager godt med 10% lever. Det reducerer jernindholdet fra ca. 7 til 5 mg / 100 g. Hvis man kan finde kalvelever giver det yderligere 1 mg / 100 g. Blodpølse og indmad er væk fra min daglige kost. Svend Hermansen Tlf: 74433608 E-post: svend.h.h@klikpost.dk
© Copyright 2024