1. No category

Lørdag 1. september 2012 LØRDAGSLIV POLITIKEN 11
...
Din mad sviner mere end bilen
Produktionen af et kilo oksekød udleder lige så meget
CO2 som at køre 97 kilometer i bil. Men danske forbrugere ved ikke, hvor stor betydning deres valg af fødevarer har for klimaet. Forbrugerne skal informeres bedre,
mener eksperter.
Madforurening
MARIA DANMARK NIELSEN
I
Mangler fokus på fødevarerne
Når det handler om biler og sparerpærer, bliver du som forbruger informeret
med energimærkning. Det sker ikke
ved fødevarer, men det er nødvendigt,
mener Torben Chrintz, som er videnschef i Danmarks grønne tænketank
Concito. Han er netop blevet færdig
med en undersøgelse af, hvordan danske forbrugere påvirker klimaet.
»17 procent af en forbrugers udledning stammer fra fødevarer, hvorimod
Svinekød og oksekød storforurener
med CO2. Især
oksekød er slemt,
fordi køerne er
drøvtyggere og udleder metangas via
tarmene. Metangas
er en 23 gange
kraftigere drivhusgas end kuldioxid,
som biler udleder.
Arkivfoto: Joachim
Adrian
Ingen information på vej
Problemet findes også i andre lande. I
Frankrig er der igangsat et projekt,
hvor 168 virksomheder skal klimamærke deres produkter. En tredjedel af dem
handler med fødevarer. Ved årets udgang vil den franske regering se nærmere på lovgivning af klimamærkning.
CO2-udledning fra madproduktion
17 procent af en dansk forbrugers
CO2-udledning stammer fra produktion og transport af den mad,
personen spiser. Til sammenligning
stammer 5 procent fra bilkørsel.
KØD SVINER.
Kilo
CO2
Oksekød (1 kg)
Svinekød (1 kg)
Letmælk (1 kg)
Rugbrød (1 kg)
Pasta (1 kg)
Kartoffel (1 kg)
Gulerod (1 kg)
19,4
3,6
1,2
0,8
0,8
0,2
0,1
Svarer til at
køre så mange
kilometer i bil
97
18
6
4
4
1
0,5
Kilde: Jordvidenskabelige Fakultet i Aarhus . CN . 12356
nden du kører i supermarkedet,
slukker du lyset i huset. Du ved, at
det er sund fornuft, for det en besparelse for både dig og klimaet.
I indkørslen står din bil parkeret. Du
har købt en model, som kører langt på
literen. Igen til gavn for både dig og klimaet. Men når valget står ved køledisken, tænker de færreste forbrugere på
klimaet.
Forbrugernes viden inden for området blev undersøgt af Forbruger- og
Konkurrencestyrelsen i 2011. Undersøgelsen viste, at fire ud af fem danskere
har svært ved at gennemskue, om produkter, herunder fødevarer, er klimavenlige. Samtidig svarede halvdelen, at
de ville vælge bæredygtige produkter,
hvis de fik bedre information.
deres bil kun udleder 5 procent. Det er
dog bilen, vi hører mest om. Det er underligt, at man vil debattere elbiler og
betalingsringe, men ikke fødevarer«, siger Torben Chrintz.
Debatten om fødevarer blev taget op i
2009, men siden er der ikke sket meget
på området, og det har efterladt forbrugerne forvirrede, mener Jørgen E. Olesen, der har siddet i FN’s Klimapanel og
nu er klimaforsker på Aarhus Universitet.
»Vi har stadig fokus på vores udledning af CO2 fra el, brændstof og varme,
og stadig ingen fokus på udledningen
fra vores fødevareforbrug«, siger Jørgen
E. Olesen.
»De danske forbrugeres globale klimapåvirkning bliver ved med at stige,
og det er blandt andet på grund af fødevarerne. Hvis kurven skal knækkes, skal
forbrugerne ændre adfærd«, siger Torben Chrintz.
Hvis ikke forbrugerne ændrer deres
adfærd, og der ikke kommer fokus på
fødevarerne, når Danmark og EU ikke i
mål med at reducere CO2-udslippet
med 80 procent, som er deres målsætning for 2050, vurderer Jørgen E. Olesen.
»Hvis vi bare nøjes med at se på energiforbruget fra biler eller opvarmning
af huse, så står vi stadig tilbage med
CO2-udslippet fra fødevarer. Det betyder, at vi ikke kan sikre os en global temperaturstigning på under 2 grader, som
er grænsen for et stabilt klima«, siger
Jørgen E. Olesen.
Et klimamærke blev også taget op i
Danmark tilbage i 2009, men parterne,
heriblandt den danske detailhandel og
Forbrugerrådet, var og er stadig imod.
Forbrugerrådet ser ikke et klimamærke som en løsning, men synes alligevel, at det er beklageligt, at forbrugerne ikke er blevet informeret på anden
vis. De henviser til klimavenlige råd
som at spise mindre kød, men de er klar
over, at det ikke er nok.
»I bund og grund skal politikerne
sætte nogle rammer for, hvad de mener
er klimavenligt og ikke er klimavenligt,
så man kan informere ud fra det«, siger
Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.
Svært med ny grøn skattereform
De rammer er vanskelige at opstille fra
politisk side. Det vil betyde, at man skal
beregne, hvor meget hver enkelt fødevare påvirker klimaet, og det er teknisk
for svært, mener Rasmus Helveg Petersen, klima- og energiordfører for Radikale Venstre.
»Der er mange måder at beregne på,
der findes bare ikke en, som er brugbar
at gennemføre i øjeblikket. Derimod er
der gode generelle råd til forbrugerne.
De er ikke nok i det lange løb, men der
er bare ingen, som har knækket koden
endnu«, siger Rasmus Helveg Petersen.
Den kode prøver tænketanken Concito at knække. De arbejder både på en
nemmere metode at beregne på og på
en ny grøn skattereform.
»Lige nu vil man ikke tage diskussionen op, da der ikke er et gennemarbejdet forslag til en grøn skattereform. Det
er det, vi er i gang med, så kan vi komme videre i diskussionen. Der er dog ingen tvivl om, at det bliver op ad bakke«,
siger Torben Chrintz, videnschef i Concito.
lordagsliv@pol.dk