En bæredygtig fødevareproduktion Det mener Forbrugerrådet Tænk:

Dok. TS 147449/CU
Maj 2015
En bæredygtig fødevareproduktion
Fødevareproduktionen påvirker miljø, klima, mennesker og dyr på mange måder. En mere bæredygtig fødevareproduktion kan sikres ved at give forbrugerne flere valgmuligheder og ved at
lovgivningen fastsætter minimumskrav, som produktionen og produkterne skal leve op til.
Det mener Forbrugerrådet Tænk:

Forbrugerne skal kunne vælge fødevarer, der tager ekstra hensyn til miljø, klima, mennesker og dyr, og det bæredygtige valg bør være det letteste valg. Dette skal sikres ved:
o
Et større udbud og bedre tilgængelighed
o
Troværdig og ikke-vildledende mærkning og mærkningsordninger
o
Mindre prisforskelle mellem bæredygtige og ikke-bæredygtige produkter.

Lovgivning nationalt og på EU-niveau skal sikre, at der er acceptable mindstekrav til varetagelse af miljø, dyrevelfærd, etik mv. i produktionen, og det skal hæves over tid

Forbruget af antibiotika i landbruget skal ned, og forekomsten af antibiotikaresistente
bakterier i fødevarekæden skal ned

Der skal være mindre madspild i hele fødevarekæden

Fødevarer skal være uden skadelig kemi
Fødevareproduktionen påvirker miljø, klima, mennesker og dyr på mange måder. Lovgivningen og
frivillige aftaler fastsætter minimumsniveauet for, hvordan der tages vare på miljø, etik og dyrevelfærd i produktionen. Derudover kan forbrugeren via sit valg trække produktionen i en mere bæredygtig retning ved at vælge produkter, der tager ekstra hensyn til økologi, miljø, etik og dyrevelfærd.
Skal forbrugerne vælge de bæredygtige produkter, skal det bæredygtige valg være det letteste valg.
Her betyder ikke mindst prisen noget. Forbrugerrådet Tænk går ind for en afgiftsstruktur, der
sænker prisen på de bæredygtige fødevarer i forhold til andre varer. Det ville være en naturlig konsekvens af ”forureneren betaler” princippet, i modsætning til i dag, hvor det er det er de forurenende producenter, der slipper billigst. Vi opfordrer også butikkerne til at fremme salget af de bæredygtige varer gennem deres prispolitik.
Det er nødvendigt at sætte ind med initiativer på mange trin i fødevareproduktionskæden. Eksempelvis hvis mængden af madspild skal reduceres, er det nødvendigt med initiativer både hos landmænd, fødevareproducenter, detailhandel, storkøkkener og forbrugere.
Antibiotikaforbruget i landbruget er ligeledes et problem, idet det er medvirkende til den stigende
forekomst af antibiotikaresistente bakterier. Fødevareminister Dan Jørgensen blev i april 2015 enig
Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for et Danmark,
hvor alle forbrugere kan foretage et trygt valg.
Forbrugerrådet Tænk har ca. 70.000 personlige medlemmer og godt 30 medlemsorganisationer.
Læs mere på taenk.dk, og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
1
med Folketingets øvrige partier, om at de danske svinebønder skal reducere deres brug af antibiotika med 15 procent over fire år. Forbrugerrådet Tænk finder dette positivt, men ikke tilstrækkeligt
til at undgå de resistente bakterier, og der er brug for mere ambitiøse mål.
Forbrugerrådet Tænk sætter særlig fokus på bekæmpelsen af madspild. Vi har bl.a. i 2012-23 gennemført kampagnen For Resten Danmark, hvor vi bl.a. udviklede en mobilapp, der kan hjælpe forbrugerne med at bruge rester. Vi deltager desuden i Partnerskab om mindre madspild samt et
samarbejdsprojekt med detail + landbrug.
Fakta om bæredygtig fødevareproduktion

Forbrugerne har et højt kendskab til mærker inden for bæredygtighed:
99%
89%
39%
27%
19%

Så mange forbrugerne mener, at følgende aspekter er ”meget vigtigt” eller ”forholdsvist
vigtigt”, når de køber fødevarer: Dyrevelfærd: 80 %, Klimaet: 57 %, Fair Trade: 55 %

92 % af forbrugerne mener, at det er ”ikke særlig nemt” eller ”slet ikke nemt” at vurdere
fødevares påvirkning på klimaet, når vi står i butikken

Andelen af økologiske varer var ca. 8 % af det samlede salg af fødevarer i supermarkeder i
2013. Denne andel er den højeste i verden. Salget er stigende

Salget af Fair Trade er også stigende
Kilder:
Kendskabstal 2013 – Fra Forbrugerrådet Tænk, Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, Miljøstyrelsen
http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-ograad/Maerkningsguiden/Analyse?tc=EB670FFB3E5B4061ADA98BF13936CB95j
Vil du høre mere om dette emne, så kontakt seniorrådgiver Camilla Udsen cu@fbr.dk, tlf. 7741
7733, projektleder Sofie Risborg, ssr@fbr.dk, tlf. 7741 7739 eller vicedirektør Vagn Jelsøe,
vj@fbr.dk, tlf. 2280 6106.
Læs også:
http://taenk.dk/mine-dagligvarer
2